Finansudvalget 2011-12
L 193 § 7 Bilag 3
Offentligt
1150785_0001.png
1150785_0002.png
1150785_0003.png
1150785_0004.png
1150785_0005.png
1150785_0006.png
1150785_0007.png
1150785_0008.png
1150785_0009.png
1150785_0010.png
1150785_0011.png
1150785_0012.png
1150785_0013.png
1150785_0014.png
1150785_0015.png
1150785_0016.png
1150785_0017.png
1150785_0018.png
1150785_0019.png
1150785_0020.png
1150785_0021.png
1150785_0022.png
1150785_0023.png
1150785_0024.png
1150785_0025.png
1150785_0026.png
1150785_0027.png
1150785_0028.png
1150785_0029.png
1150785_0030.png
1150785_0031.png
1150785_0032.png
1150785_0033.png
1150785_0034.png
1150785_0035.png
1150785_0036.png
1150785_0037.png
1150785_0038.png
1150785_0039.png
1150785_0040.png
1150785_0041.png
1150785_0042.png
1150785_0043.png
1150785_0044.png
1150785_0045.png
1150785_0046.png
På vej mod etstærkere DanmarkFinanslovforslaget 2013
August 2012
På vej mod etstærkere DanmarkFinanslovforslaget 2013
August 2012
På vej mod et stærkere DanmarkFinanslovforslaget 2013I tabeller kan afrunding medføre,at tallene ikke summer til totalen.Publikationen kan bestilles eller afhentes hos:Rosendahls – Schultz DistributionHerstedvang 10,2620 AlbertslundT 43 22 73 00F 43 63 19 69E [email protected]www.rosendahls-schultzgrafisk.dkHenvendelse om publikationenkan i øvrigt ske til:FinansministerietUdgiftspolitisk centerChristiansborg Slotsplads 11218 København KT 33 92 33 33Omslag:Foto:Tryk:Oplag:Pris:ISBN:BGRAPHICScanpixRosendahls-Schultz Grafisk1.00050 kr. inkl. moms978-87-87353-16-8
Elektronik Publikation:ISBN:978-87-87353-17-5Publikationen kan hentes påFinansministeriets hjemmeside:www.fm.dk
På vej mod et stærkere DanmarkNyt kapitel
Regeringsgrundlaget markerer et klart kursskifte for Danmark, og regeringen tog med finans-loven for 2012 de første skrift til at indfri ambitionerne i regeringsgrundlagetEt Danmark, derstår sammen.Forud for finansloven for 2012 gennemførte regeringen et grundigt kasseeftersyn af danskøkonomi. Det pegede bl.a. på et stort underskud på de offentlige finanser, og at regeringenovertog en række ubetalte regninger. Samtidig var udviklingen i de økonomiske konjunkturersvagere end ventet. På den baggrund gennemførte regeringen en kickstart af dansk økono-mi, som fremrykker og igangsætter investeringsprojekter for i alt 17 � mia. kr. i 2012 og2013.De nye initiativer på finansloven for 2012 blev finansieret krone for krone via klare prioriterin-ger og nye indtægter. Det har bl.a. banet vejen for at afskaffe en række fattigdomsydelser,styrke indsatsen over for social dumping, sætte et nyt fokus på økologi og grøn omstilling,skabe plads til flere i uddannelse og sikre ressourcer til et bedre og mere lige sundhedsvæ-sen.Med finanslovforslaget for 2013 viderefører regeringen linjen i den økonomiske politik.Der er fortsat behov for at understøtte vækst og beskæftigelse. Derfor har regeringen løben-de taget en række nye initiativer i foråret, som øger de private og offentlige investeringer. Detgælder bl.a. aftalen om fremrykning og forøgelse af private erhvervsinvesteringer, nye grøn-ne infrastrukturinvesteringer, en historisk omfattende energiaftale og investeringer i klimatil-pasning. Med finanslovforslaget for 2013 afsætter regeringen herudover 3,9 mia. kr. over dekommende år til en ny bro over Storstrømmen. Det kommer oveni de allerede besluttede in-frastrukturprojekter om etablering af Femern Bælt-forbindelsen, MetroCityringen og byggeri afnye supersygehuse. Alt sammen initiativer, som øger aktiviteten og holder hånden under ar-bejdsmarkedet.Regeringen lancerer med finanslovforslaget også en styrket indsats for at bekæmpe ung-domsarbejdsløshed. Indsatsen skal bane vejen for unge, så de kommer ind på arbejdsmar-kedet enten via bedre kvalifikationer eller værdifuld erhvervserfaring.Det er regeringens ambition, at flere ledige får en uddannelse eller opkvalificering. På finans-lovforslaget for 2013 afsættes en reserve på i alt 600 mio. kr. i årene 2013 til 2015 til et ud-dannelsesløft for ledige.Finanslovforslaget for 2013 indeholder også en fortsat høj prioritering af uddannelse ogforskning. Aldrig er så mange optaget på uddannelserne. Regeringen afsætter med finanslov-forslaget næsten 3 mia. kr. ekstra til uddannelsesområdet. Samtidig fastholdes et meget højt
På vej mod et stærkere DanmarkAugust 2012
3
niveau på 20,2 mia. kr. i 2013 for de offentlige forskningsbevillinger. Det giver en vækst iforskningsbevillingerne på 25 pct. siden 2007.Med finanslovforslaget lægger regeringen op til at øge indsatsen for udsatte grupper. Rege-ringen foreslår at udmønte satspuljen til bl.a. udsatte børn og unge og til bedre sundhed forudsatte grupper. Regeringen vil yderligere prioritere udsatte grupper som led i udmøntningenaf reserverne på finanslovforslaget.Med aftalerne om kommunernes og regionernes økonomi for 2013 er der plads til at udbyggevelfærden på højt prioriterede områder. Sundhedsområdet sikres mulighed for fortsat aktivi-tetsvækst på sygehusene, psykiatrien styrkes og akutindsatsen og diagnoseindsatsen opprio-riteres. Kvaliteten i dagtilbud løftes med 500 mio. kr. i 2013, og kommunernes arbejde medforebyggelse og hverdagsrehabilitering for ældre samt indsatsen over for mennesker medkronisk sygdom forbedres.Med energiaftalen fra foråret går Danmark foran i den grønne omstilling med store investe-ringer i vedvarende energi og en massiv styrket energieffektiviseringsindsats. Forskning igrønne teknologier og løsninger er en vigtig forudsætning for en hurtig og effektiv omstilling tilen grøn økonomi. Derfor afsætter regeringen med finanslovforslaget i alt 596 mio. kr. i 2013til forskning i fremtidens energisystemer.Initiativerne på finanslovforslaget kombineres med en fastholdelse af en troværdig finanspoli-tik. I 2013 ventes balance på den strukturelle saldo, hvormed regeringen lever op til EU’shenstilling om forbedring af de offentlige finanser. Den troværdige finanspolitik understøtterfortsat høj international tillid til dansk økonomi og lave renter. Et lavt renteniveau er bl.a. medtil at styrke virksomhedernes konkurrenceevne. Dermed tilgodeser finanspolitikken både hen-synet om at understøtte vækst og beskæftigelse og gennemføre en nødvendig konsolideringaf den offentlige økonomi.Væksten i dansk økonomi forventes at blive 0,9 pct. i år og 1,7 pct. næste år. Det er navnligudviklingen i den internationale økonomi, som dæmper de danske vækstudsigter, men bådemed hensyn til vækst og beskæftigelse er udsigterne for Danmark bedre end i eurolandene.Det skyldes i væsentlig grad regeringens aktive politik.Frem mod 2020 vil regeringen understøtte den troværdige finanspolitik gennem fortsatte re-former. Regeringen har i maj 2012 fremlagt en 2020-plan med ambitiøse pejlemærker for denøkonomiske politik. Vigtige skridt er allerede taget med indgåelse af skatteaftalen, der sæn-ker skatten på arbejde med knap 7 mia. kr. i 2013 og øger råderummet til velfærd med 2,7mia. kr. Regeringen har også indgået en aftale om reform af førtidspension og fleksjob.Reformstrategien er nødvendig, hvis vi skal løse de udfordringer, som Danmark står overfor.Den skal sikre en grundlæggende forbedring af vores evne til at skabe nye arbejdspladser ogskabe en positiv udvikling for familiernes økonomi og for velfærdssamfundet.
4
På vej mod et stærkere DanmarkAugust 2012
Hovedelementer på finanslovforslaget for 2013Investeringer i vækst og beskæftigelseNy Storstrømsbro.Regeringen ønsker at etablere en ny dobbeltsporet jernbanebro, inkl. vejforbindelseog cykelsti, over Storstrømmen. Regeringen foreslår at afsætte i alt 3,9 mia. kr. over de kommende årfra Infrastrukturfonden til anlæg af en ny bro.Fremrykning af erhvervsinvesteringer.Regeringen har i juni 2012 indgået en aftale om at reducerevirksomhedernes investeringsomkostninger i 2012 og 2013. Det forventes aftalen vil øge og fremrykkeprivate erhvervsinvesteringer for ca. 15-20 mia. kr. i 2012 og 2013.Grønne infrastrukturinvesteringer.Der afsættes 300 mio. kr. årligt fra 2013 til takstnedsættelser i denkollektive trafik uden for myldretiden samt ca. 300 mio. kr. årligt til et nyt ungdomskort, som videreførerog udvider tilbuddene fra HyperCard’et. For at fremme el-drift på jernbanen elektrificeres resten afstrækningen København-Esbjerg for 1,2 mia. kr., og der investeres i nyt togmateriel. Samtidig anlæggesdobbeltspor på strækningen Vamdrup-Vojens for 0,7 mia. kr. Hertil kommer bl.a., at Metrocityringen fåren afgrening til Nordhavnen til 2,9 mia. kr.Historisk omfattende energiaftale.Med energiaftalen fra foråret 2012 skønnes de private og offentligeinvesteringer i energi og klima at øges med ca. 90-150 mia. kr. frem mod 2020. Det vil bidrage til at ska-be grøn vækst og beskæftigelse.Ambitiøs klimatilpasning.Med kommuneaftalen for 2013 igangsættes en ambitiøs klimatilpasnings-indsats bl.a. i form af investeringer på spildevandsområdet for 2,5 mia. kr. i 2013.Nye supersygehuse.Etableringen af nye supersygehuse bidrager til samlede investeringer i regioner-ne i 2013 på 5,2 mia. kr. Der er fremadrettet afsat en låneramme på samlet 1 mia. kr. for at muliggøre,at byggeriet opføres med fremtidssikrede energistandarder.Mere universitetsbyggeri.Der igangsættes universitetsbyggeri for over 6,5 mia. kr. i 2012 og 2013bl.a. til en modernisering af universitetslaboratorierne.Bedre boliger.Det bliver billigere for kommunerne at opføre nye almene boliger. Samtidig er Lands-byggefondens ramme til renovering af boliger hævet til 4,1 mia. kr. i 2012, hvilket bidrager til vækst ogbeskæftigelse i 2013.Bedre finansieringsmuligheder for små og mellemstore virksomheder.Som led i aftalen om enUdviklingspakke fra marts 2012 forbedres finansieringsmulighederne for små og mellemstore virksom-heder.Styrket konkurrence og offentligt-privat samarbejde.Der afsættes i alt 22 mio. kr. bl.a. til vejledningom konkurrenceregler, indsatsen mod karteller, fusionskontrol, videreførelse af udbudsplatformen mv.Særlig ungeindsats og uddannelsesløft for ledigeSærlig ungeindsats.Regeringen foreslår en række initiativer til bekæmpelse af ungdomsarbejdsløshedmed virkning i perioden 2012-2016. Der afsættes i alt 645 mio. kr. i 2012 til 2016 til indsatsen.Uddannelsesløft.På finanslovforslaget for 2013 afsættes en reserve på i alt 300 mio. kr. i 2013 og 150mio. kr. årligt i 2014-2015 til et uddannelsesløft for ledige og en målrettet job- og uddannelsesindsats fordagpengemodtagere som risikerer at miste retten til dagpenge.Flere i uddannelse og højere kvalitetRekordstort optag på uddannelserne.Regeringen afsætter med finanslovforslaget for 2013 i alt næ-sten 2,9 mia. kr. ekstra i 2013 til uddannelsesudgifter og SU til studerende på ungdomsuddannelserneog de videregående uddannelser.Høj kvalitet på erhvervsuddannelserne.Der afsættes 500 mio. kr. årligt i perioden 2013-2016 til at vi-dereføre en række bevillinger på erhvervsuddannelsesområdet, som ellers ville bortfalde med udløbet afglobaliseringspuljen.Praktikpladsinitiativer videreføres.Regeringen afsætter en reserve på 300 mio. kr. til nye uddannel-sesinitiativer. Heraf er 180 mio. kr. prioriteret til at videreføre initiativer fra praktikpladsaftalen for 2012,mens 120 mio. kr. udmøntes til øvrige initiativer på uddannelsesområdet.Taxameterløft på humaniora og samfundsvidenskab.Regeringen viderefører med finanslovforslagetfor 2013 det midlertidige løft af taxametrene på humaniora og samfundsvidenskab. Der afsættes 250mio. kr. hertil i 2013.
På vej mod et stærkere DanmarkAugust 2012
5
Hovedelementer på finanslovforslaget for 2013 (fortsat)Forskning og udvikling som drivkraft for vækstMeget højt niveau for offentlige forskningsudgifter.Det samlede offentlige forskningsbudget udgør i2013 20,2 mia. kr. svarende til 1,07 pct. af BNP. Det er 4,1 mia. kr. mere end i 2007.Stærkere rammer for universiteternes planlægning.Regeringen lægger op til at fastsætte universite-ternes basisforskningsmidler for en treårig periode. Det giver bedre mulighed for at tilrettelægge forsk-ning og uddannelser.Forskning i professionsfagene.Regeringen afsætter 125 mio. kr. i 2013 til opbygning af videnscentrepå professionshøjskolerne og ekstra 230 mio. kr. i 2013 til en stærkere kobling mellem teori og praksis.Udsatte grupperSatspuljenforventes at udgøre 265 mio. kr. i 2013. Regeringen foreslår at sætte fokus på bl.a. udsattebørn og unge, sundhed for udsatte grupper, integrationsindsatsen og en styrket indsats for førtidspensi-onister og fleksjobbere.Målrettede velfærdsforbedringerMed aftalen om regionernes økonomiløftes regionernes driftsudgifter i 2013 med godt 1 mia. kr. Psy-kiatrien prioriteres med 200 mio. kr. Der indføres en ret til hurtig udredning af sygdom, og indsatsen forhurtigere akuthjælp styrkes. Regionernes anlægsniveau er i 2013 historisk højt på 5,2 mia. kr. Hertilkommer en låneramme til offentlige-private partnerskaber på 300 mio. kr.Med aftale om kommunernes økonomistyrkes bl.a. kvaliteten i dagtilbud. Regeringen udmønter de500 mio. kr. i 2013 til bedre normeringer i dagtilbud, der blev afsat med finanslovaftalen for 2012. Mid-lerne fordeles til alle kommuner. Der følges op på udviklingen i normeringerne i kommunerne fra 2012 til2013. Samtidig målrettes 300 mio. kr. til forebyggelse og hverdagsrehabilitering for ældre og til indsat-sen over for mennesker med kronisk sygdom.Indsats for bedre forebyggelse og fastholdelseForebyggelse og fastholdelse.Af midlerne i Forebyggelsesfonden afsættes 226 mio. kr. i 2012, 292mio. kr. i 2013, 297 mio. kr. i 2014 og 227 mio. kr. i 2015 til et nyt og markant fokus på forebyggelse afnedslidning og fastholdelse på arbejdsmarkedet via øget tilsyn og rådgivning.Grøn omstillingMed energiaftalenfra foråret 2012 er der bred politisk opbakning til den grønne omstilling af Danmarksenergisektor. Som led i udmøntning af energiaftalen afsætter regeringen i alt 2,7 mia. kr. i 2013-16 på fi-nanslovsforslaget.Forskning.Regeringen afsætter på finanslovforslaget i alt 596 mio. kr. i 2013 til forskning i fremtidensenergisystemer.Øvrige initiativerTrafiksikkerheden styrkeslokalt bl.a. ved krydsombygninger, venstresvingsbaner, bedre skiltning ogdynamisk hastighedsskiltning mv. Samtidig afsættes på finanslovforslaget 110 mio. kr. i 2013 og 225mio. kr. årligt i 2014 og frem til politiets udgifter til en udvidelse af den automatiske trafikkontrol.Reservepå 500 mio. kr. i 2013 og frem til velfærdsforbedringer udsatte grupper, handicappede, uddan-nelse, sundhed og borgerrettede initiativer. Reserven udmøntes som led i finanslovforhandlingerne.Reserve til nye initiativer på 400 mio. kr.prioriteret til udsatte grupper, grønne initiativer samt opfølg-ning på ministerudvalgene om ny erhvervspolitik, integrationsreform, ungdomsuddannelser samt videre-gående uddannelser.Domstolene tilføres 171 mio. kr. i 2013til videreførsel af sagsproduktion samt gennemførelse af rets-kredsreform i Grønland mv.Erhvervsstøttebesparelser for samlet brutto 2 mia. kr. i 2013,herunder øget lønsumsafgift og oplægtil annullering af energirenoveringspuljen.Udviklingsbistandenøges med 371 mio. kr. i 2013 i forhold til niveauet i 2012.
6
På vej mod et stærkere DanmarkAugust 2012
Investeringer i vækst og beskæftigelseDet har fra første dag været en hovedprioritet for regeringen at bringe Danmark skånsomtgennem den internationale økonomiske krise. Regeringen har investeret aktivt i vækst og be-skæftigelse, så færrest muligt bliver ledige, og flest muligt kommer i job og uddannelse. Fi-nanslovforslaget for 2013 afspejler en fortsættelse af denne linje.Regeringen igangsatte som noget af det første en kickstart af dansk økonomi. Med kickstar-ten fremrykker regeringen offentlige investeringer i bl.a. infrastruktur, bygninger og energi.Det bidrager til at holde hånden under beskæftigelsen nu, hvor der er ledige hænder og brugfor at fylde ordrebøgerne i virksomhederne.I forlængelse heraf foreslår regeringen bl.a. at afsætte i alt 3,9 mia. kr. over de kommende årtil en ny dobbeltsporet jernbanebro, inkl. vejforbindelse og cykelsti, over Storstrømmen. Derer dermed udsigt til, at de offentlige investeringer i 2013 fortsat vil ligge på et højt niveau i hi-storisk sammenhæng. Hertil kommer de allerede besluttede meget store anlægsprojekter,der gennemføres i de kommende år på baneområdet, Metro Cityringen og Femern Bælt-forbindelsen. Disse investeringer regnes som private investeringer, men vil ligeledes under-støtte den økonomiske aktivitet i 2013 og herefter.Hertil kommer at regeringen med aftalen med KL om kommunernes økonomi for 2013 bl.a.igangsætter omfattende investeringer i klimatilpasning på spildevandsområdet for 2,5 mia. kr.i 2013.De danske vækstudsigter hæmmes fortsat af udviklingen i den internationale økonomi, ogBNP skønnes at vokse 0,9 pct. i år og 1,7 pct. næste år. Vækstudsigterne ser lidt lysere udherhjemme end for EU,jf. figur 1.Det afspejler bl.a., at Danmark modsat en række af de øv-rige EU-lande har haft et finanspolitisk manøvrerum, som regeringen har anvendt. Det harmuliggjort en aktiv indsats for vækst og beskæftigelse inden for rammerne af en ansvarlig ogtroværdig økonomisk politik,jf. figur 2.
På vej mod et stærkere DanmarkAugust 2012
7
Figur 1BNP-væksten i Danmark er højere end i EU
Figur 2Bidraget fra den økonomiske politik holderhånden under vækstenPct.2,52,01,51,00,50,0-0,5-1,0-1,5-2,0-2,5-3,02012DKØvrige EU-lande
Pct.2,01,51,00,50,0-0,5-1,0-1,5-2,0-2,5-3,02013PIIGS
Pct.1,81,61,41,21,00,80,60,40,20,020122013Ekskl. virkning af økonomisk politikInkl. virkning af økonomisk politik
Pct.1,81,61,41,21,00,80,60,40,20,0
Anm.:
PIIGS står for landene Portugal, Irland, Italien, Grækenland og Spanien.
Regeringens indsats for at styrke vækst og beskæftigelse omfatter også skattereformen frajuni, som i 2013 understøtter beskæftigelsen med 7.500 personer, herunder som følge af in-vesteringsvinduet, der gør det billigere for virksomhederne at foretage investeringer i restenaf 2012 og i 2013. Hertil kommer virkningen af tilbagebetalingen af efterlønsbidrag, der viløge efterspørgslen i 2012 og 2013.Den økonomiske politik i 2013 er tilrettelagt, så den holder hånden under beskæftigelsensamtidig med, at det strukturelle underskud på de offentlige finanser nedbringes med 1½ pct.fra 2010 til 2013 i overensstemmelse med EU-henstillingen. Overholdelse af EU-henstillingenbidrager til at fastholde tilliden til den økonomiske politik og understøtter et lavt renteniveau iDanmark sammenlignet med de fleste andre EU-lande. Et lavt renteniveau er bl.a. med til atstyrke virksomhedernes konkurrenceevne.Aktivitetsvirkningen af regeringens finanspolitik og øvrige økonomisk politiske tiltag er samletset positiv i 2013. Det kan primært henføres til kickstarten, aktivitetsvirkningen af skattere-formen (inkl. investeringsvindue), boligaftalen fra maj om flere midler til renovering af almeneboliger og de øvrige private investeringer. Samlet set skønnes virkningen af de offentlige in-vesteringer, andre tiltag og reformer at skabe isoleret set ca. 21.000 jobs i 2013,jf. figur 3.Danmark er det land, der har planlagt den største lempelse af finanspolitikken blandt OECD-landene. Den finanspolitiske lempelse i 2012 afspejler en kraftig stigning i de offentlige inve-steringer som følge af regeringens kickstart samt en relativt høj forudsat vækst i det offentligeforbrug i 2012,jf. figur 4.Den mere lempelige finanspolitik i Danmark skal bl.a. ses i lyset af, at Danmark har haft etstørre manøvrerum i finanspolitikken i forbindelse med det økonomiske tilbageslag end man-ge af andre OECD-lande.
8
På vej mod et stærkere DanmarkAugust 2012
Figur 3Beskæftigelsesvirkning af offentligeinvesteringer og større tiltag i det seneste år1.000 fuldtidspersoner2420161284020122013Klimainvesteringer (spildevand)Skatteaftale (inkl. investeringsvindue)EfterlønsudbetalingBoligaftaleKickstart - øvrige investeringerKickstart - off. investeringerVirkning afkickstart
Figur 4Danmark har lempet finanspolitikken mest afOECD-landene i 2012Pct. af BNP210-1-2-3-4-5DNKJPNGERLUXCHEESTSWEISRFINAUTKORCANNZLNLDUSAOECNORFRAGBRICEEUBELCZEIREAUSSLVPOLGRCHUNITAPRTESP
1.000 fuldtidspersoner24201612840
Pct. af BNP210-1-2-3-4-5
Lempelse i primær strukturel saldo 2011-2012
Ny StorstrømsbroRegeringen ønsker at etablere en ny dobbeltsporet jernbanebro, inkl. vejforbindelse og cy-kelsti, over Storstrømmen mellem Sjælland og Falster. Regeringen foreslår at afsætte i alt 3,9mia. kr. fra Infrastrukturfonden over de kommende år til en ny bro.Det er blevet klart, at den nuværende bro ikke kan holde til den øgede jernbanegodstrafik,når Femern Bælt forbindelsen åbner. En ny dobbeltsporet jernbanebro, inkl. vejforbindelse ogcykelsti giver en fremtidssikret løsning og muliggør samtidig, at det samlede jernbanelandan-læg til Femern Bælt-forbindelsen kan dimensioneres til 200 km/t. Det skaber bedre mulighe-der for at udnytte den øgede kapacitet på jernbanen, som Femern Bælt forbindelsen vil bi-drage med.En ny forbindelse over Storstrømmen kan stå klar i 2021. Regeringen vil drøfte en ny forbin-delse med partierne bag en grøn transportpolitik.
Fremrykning af erhvervsinvesteringerFor at få dansk økonomi hurtigere gennem krisen skal der mere gang i den indenlandske ef-terspørgsel. Det gælder bl.a. de erhvervsmæssige investeringer, som er faldet siden krisensatte ind.Regeringen har derfor i juni 2012 aftalt med Venstre, Dansk Folkeparti, Enhedslisten, LiberalAlliance og Det Konservative Folkeparti at etablere et såkaldt investeringsvindue frem til ud-gangen af 2013. Investeringsvinduet giver i denne periode danske virksomheder en rabat,når de investerer i ny driftsteknologi, apparatur og maskiner mv. Det sker ved at øge afskriv-ningsgrundlaget med 15 pct. En virksomhed, der fx anskaffer en maskine til en værdi af 1mio. kr., kan dermed øge sit afskrivningsgrundlag med 150.000 kr.Investeringsvinduet forventes at øge og fremrykke private investeringer for 15-20 milliarderkroner i 2012 og 2013 og øge beskæftigelsen med ca. 1.000 job i 2012 og ca. 6.500 job i
På vej mod et stærkere DanmarkAugust 2012
9
2013. Investeringsvinduet er fuldt finansieret bl.a. ved ændringer af beskatningen af kapital-pensioner som en del af aftalen om en skattereform.
Tabel 1Beskæftigelsesvirkning af investeringsvinduet2012Virkning på beskæftigelsen (personer)1.00020136.500
Investeringsvinduet kan bidrage til at modernisere og effektivisere virksomhedernes produkti-onsapparat hurtigere end ellers. Det styrker konkurrenceevnen og bidrager til at fastholde ogskabe nye arbejdspladser i Danmark.
Investeringer i grøn transportRegeringen har som mål, at det bliver mere attraktivt for flere danskere at bruge den kollekti-ve transport.Regeringen har derfor i juni 2012 indgået aftale med Enhedslisten og Dansk Folkeparti om enrække nye, markante initiativer, som styrker den kollektive trafik med i alt 1 mia. kr. årligt,jf.boks 2.Initiativerne i aftalen er finansieret ved merindtægter fra omlægning af registrerings-afgiften for leasing- og demobiler.
10
På vej mod et stærkere DanmarkAugust 2012
Boks 2Aftale om takstnedsættelser og investeringer til forbedring af den kollektive trafikRegeringen har i juni 2012 indgået en aftale med Enhedslisten og Dansk Folkeparti om takstnedsættelserog investeringer til forbedring af den kollektive trafik. Hovedelementerne består af:Takstnedsættelser i den kollektive trafik.Som led i aftalen afsættes 300 mio. kr. årligt fra 2013 tiltakstnedsættelser uden for myldretiden i den kollektive trafik. Det svarer til en reduktion af billetprisenuden for myldretiden på ca. 20 pct. i gennemsnit.Nyt ungdomskort.Fra 2013 afsættes desuden ca. 300 mio. kr. årligt til et nyt ungdomskort, som videre-fører og udvider tilbuddene fra HyperCard’et. Køb af ungdomskortet vil give elever på ungdomsuddan-nelser, studerende på videregående uddannelser og alle unge mellem 16 og 19 år mulighed for fri kollek-tiv trafik i hele det takstområde, den unge bor i. Det nye ungdomskort giver en bred gruppe af fremtidensbrugere nem og billig adgang til den kollektive trafik.Nyt togmateriel – øget kapacitet og fremme af eldrift.For at give nye muligheder for øget el-drift i bå-de regional- og fjerntrafikken er det besluttet at indkøbe i alt 15 el-togsæt til ca. 1,2 mia. kr. Eksisterendetogsæt og lokomotiver moderniseres for i alt 75 mio. kr., til den sjællandske regionaltogstrafik indkøbes55 dobbeltdækkervogne til samlet ca. 660 mio. kr., og der indkøbes 4 nye tog for i alt 140 mio. kr. tilsamdrift mellem Odder- og Grenaabanen.Forbedringer af den kollektive trafik i Danmarks mere tyndt befolkede områder.Med aftalen er derafsat en ny pulje på 57 mio. kr. i hvert af årene 2013-2017 til at understøtte udvikling af nye ruter mv. iden kollektive trafik i yderområderne. Der afsættes godt 50 mio. kr. til at opgradere og udskifte overkørs-ler (kryds mellem vej og bane) mellem Varde og Nørre Nebel. Endelig er der afsat 50 mio. kr. i 2013 tilmindre sporforbedringer på en række sidebaner.Fremme af cykeltrafik.Cyklen som et billigt, sundt og forureningsfrit transportmiddel skal styrkes. Derafsættes 189 mio. kr. i 2012 til etablering af supercykelstier i de større byer, som kan forbedre cykelinfra-strukturen over længere afstande. Supercykelstier kan forbedre infrastrukturen for folk, der pendler overlængere afstande, ved at sikre hurtige og direkte cykelruter mellem bolig og arbejde/uddannelse gernemed tilknytning til kollektive trafikknudepunkter. Midlerne udmøntes som medfinansiering af kommuner-nes planer om etablering af supercykelstier.
Det er regeringens ambition, at jernbanedriften i Danmark i fremtiden i højere grad skal base-res på el-drift. Regeringen har på den baggrund indgået aftale i den grønne transportforligs-kreds med Venstre, Dansk Folkeparti, Liberal Alliance og Det Konservative Folkeparti om atafsætte i alt 1,2 mia. kr. til at elektrificere banestrækningen Esbjerg-Lunderskov. Fra 2015 vildet være muligt at køre med el-tog på hele strækningen mellem København og Esbjerg.Herudover er der i forligskredsen opnået enighed om at anlægge et dobbeltspor til 0,7 mia.kr. på den sønderjyske banestrækning Vamdrup-Vojens. Udbygningen vil fjerne en flaskehalsi den jyske banekorridor mellem Danmark og Tyskland, når banestrækningen åbner i 2015.På baneområdet er der endvidere i den grønne transportforligskreds truffet beslutning om atanlægge en afgrening fra Metrocityringen til Nordhavnen som en integreret del af en kom-mende Cityring. Anlæg af metro til Nordhavnen vil sikre en attraktiv kollektiv trafikbetjening afdele af Østerbro og Nordhavnen og vil som en effektiv og miljøvenlig transportform medvirketil et markant løft af den kollektive trafik i hovedstaden. Anlægsudgiften for metroudbygningen
På vej mod et stærkere DanmarkAugust 2012
11
til Nordhavn udgør ca. 2,9 mia. kr., hvoraf staten bidrager med i alt 0,3 mia. kr. i perioden2012-2019.Herudover ønsker regeringen at forbedre forholdene for cyklister over hele landet, så cyklenbliver en mere attraktiv, udbredt og sikker transportform til både pendling og fritid. I forlæn-gelse heraf har regeringen og den grønne transportforligskreds i 2012 udmøntet i alt godt 140mio. kr. fra cykelpuljen til dels forbedringsprojekter på statsvejene, dels til medfinansiering afen lang række projekter i kommuner, virksomheder og organisationer. Det drejer sig både omkommunale cykelbyprojekter, cykelpendlingprojekter, projekter for fremme af cykling til skoleog fritid mv.
Energiaftalen giver omfattende grønne investeringerRegeringen indgik i foråret 2012 en omfattende aftale med Venstre, Dansk Folkeparti, En-hedslisten og Det Konservative Folkeparti om fremtidens energipolitik. Med aftalen er derbred politisk opbakning til den grønne omstilling af Danmarks energisektor.Det forventes, at der som følge af aftalen skal investeres 90-150 mia. kr. frem mod 2020 påenergiområdet, herunder to store havvindmølleparker på henholdsvis Kriegers Flak og HornsRev samt nye kystnære vindmøller og landvindmøller.
Boks 3Hovedelementer i EnergiaftalenDer skal opføres to store havvindmølleparker på Kriegers Flak og Horns Rev.Nye kystnære vindmøller og landvindmøller.Øget incitament til omstilling af varmeforsyningen til vedvarende energi.Støtte til biogas øges væsentligt.Pulje på 250 mio. kr. i 2013 og 500 mio. kr. årligt i 2014-2020 til vedvarende energi i virksomhederne.Energiselskabernes energispareindsats øges med 75 pct. i perioden 2013-2014 og med 100 pct. i perio-den 2015-2020.Samlet forventes andelen af vedvarende energi øges fra 22 pct. i 2011 til 36 pct. i 2020. Bruttoenergiforbru-get forventes at falde 13 pct. i 2020 sammenlignet med 2006.
Initiativerne i aftalen vil bidrage til at skabe grøn vækst og beskæftigelse frem mod 2020samtidig med, at der tages væsentlige hensyn til virksomhedernes konkurrenceevne.
Investeringer i klimatilpasningDanmark vil også mærke klimaforandringerne. Derfor er det vigtigt, at vi løbende forberederog tilpasser os til konsekvenserne af ændringer i klimaet. Med kommuneaftalen for 2013igangsættes en ambitiøs klimatilpasningsindsats, der sikrer klare rammer og nye værktøjer tilkommunerne for at imødegå konsekvenserne af klimaforandringer:
Kommunerne løfter investeringerne i klimatilpasning af spildevandsområdet med 2,5mia. kr. i 2013.
12
På vej mod et stærkere DanmarkAugust 2012
Forsyningsselskaberne får bedre muligheder for at understøtte kommunale indsatser,som styrker afledning og håndtering af regnvand.Kommunerne udarbejder frem mod udgangen af 2013 klimatilpasningsplaner, der inde-holder en kortlægning af risikoen for oversvømmelse, og som skaber overblik og priorite-rer indsatsen.
Investeringer i supersygehuseRegionernes anlægsaktivitet øges i 2013 fra det i forvejen historisk høje niveau i budgetternefor 2012 til 5,2 mia. kr. Anlægsniveauet skal bl.a. ses i lyset af etableringen af de nye ’super-sygehuse’ med kvalitetsfondsstøtte rundt om i hele landet. Samlet er der forudsat kvalitets-fondsstøttede regionale sygehusinvesteringer på 3 mia. kr. i 2013.Samtidig er der etableret mulighed for at øge investeringsrammerne for de nye sygehusemed samlet ca. 1 mia. kr. Det skal bl.a. muliggøre, at byggerierne kan opføres med de nye-ste, fremtidssikrede energistandarder (bygningsklasse 2020).For at styrke brugen af offentlig-private partnerskaber (OPP) etableres herunder en pulje på300 mio. kr. til konkrete OPP-projekter.Tabel 2Regional anlægsaktivitet 2013Mia. kr.Almindelig anlægsaktivitet (anlægsloft)KvalitetsfondsbyggerierI altOPP-pulje (deponeringsfritagelsespulje)2,23,05,20,3
Stigende aktivitet i universitetsbyggerietDer er stigende aktivitet i byggeriet til universiteterne. I 2012 og 2013 igangsættes bygnings-arbejder for over 6,5 mia. kr. Byggeriet vil forbedre rammerne for forskning og uddannelse ifremtiden og vil samtidig understøtte beskæftigelsen i bygge- og anlægssektoren.Bygningsstyrelsen er bl.a. i gang med et stort moderniseringsprogram på universiteterne forat sikre laboratorier i verdensklasse. Der er afsat i alt ca. 6 mia. kr., som er disponeret til mo-dernisering og erstatningsbyggeri på laboratorieområdet på de danske universiteter. Det om-fatter bl.a. en udvidelse af Panum Instituttet, der skal huse frontlinjeforskning inden for bl.a.sundhed, farmakologi, sund aldring, livsstilssygdomme og hjerte- og hjernesygdomme. Enforbedring af de fysiske rammer skal samtidig bidrage til at øge undervisningskvaliteten påuniversiteterne og vil ske som led i en kapacitetsudvidelse i tilknytning til de stigende optagpå uddannelserne.
På vej mod et stærkere DanmarkAugust 2012
13
Investeringer i bedre boligerRegeringen har med partierne i boligforligskredsen Venstre, Dansk Folkeparti, Liberal Allian-ce og Det Konservative Folkeparti i maj 2012 aftalt, at Landsbyggefondens ramme til renove-ring af almene boliger hæves med 4,1 mia. kr. i 2012. Det skal medvirke til at sikre tidssva-rende almene boliger – også med hensyn til energistandarder. Det forventes, at der som føl-ge af den øgede ramme kan igangsættes renovering af ca. 15.000 almene boliger. Den øge-de renoveringsindsats bidrager også til at skabe vækst og beskæftigelse i 2013.Regeringen har herudover i økonomiaftalen for 2013 aftalt med kommunerne, at det kommu-nale grundkapitalindskud i almene boliger søges nedsat fra 14 til 10 pct. Nedsættelsen vil iudgangspunktet gælde frem til udgangen af 2016. Et lavere kommunalt indskud i almene bo-liger understøtter kommunernes muligheder for at føre en aktiv boligpolitik og opføre nye al-mene boliger med udgangspunkt i de lokale behov. Det forventes, at der som følge af ned-sættelsen vil kunne opføres ca. 700 flere almene boliger årligt.
Udviklingspakke for små og mellemstore virksomhederKrisen har betydet, at kreditmulighederne er blevet strammere for især de små- og mellem-store virksomheder i dansk erhvervsliv. Det udgør en barriere for deres investeringer og for-retningsmuligheder.Regeringen har derfor i foråret 2012 indgået en aftale med Venstre, Dansk Folkeparti, LiberalAlliance og Det Konservative Folkeparti om en udviklingspakke for små og mellemstore virk-somheder. Med aftalen tages nye målrettede initiativer for at fremme små og mellemstorevirksomheders adgang til finansiering. Udviklingspakken, som er et supplement til bankpak-kerne, sætter ind på tre områder:Reetablering af FIH Erhvervsbank som specialiseret erhvervsbank for små og mellem-store virksomheders investeringer.Etablering af en landbrugsfinansieringsbank, som skal yde anlægsfinansiering til effekti-ve landbrug og erhvervsudvikling i landbrugserhvervet.Markant styrkelse af Vækstfondens og Eksportgarantifondens muligheder for at give ga-rantier og lån.
Regeringen følger fortsat situationen nøje og overvejer behovet for yderligere initiativer.
Vækstteams skal pege på danske styrkepositioner og potentialerFor at bidrage til at styrke væksten og jobskabelsen i Danmark har regeringen nedsat vækst-teams inden for udvalgte erhvervsområder med særlige styrker og potentialer. Det gælderbl.a. kreative erhverv og design, vand, bio- og miljøløsninger, fødevarer, sundheds- og vel-færdsløsninger, energi og klima. Herudover planlægges yderligere et vækstteam inden for tu-risme og oplevelsesøkonomi.Der afrapporteres fra de nedsatte vækstteams i efteråret 2012. I forlængelse af afrapporte-ringen vil regeringen udarbejde konkrete handlingsplaner, som bl.a. skal bidrage til at ned-bryde barrierer for vækst på de enkelte erhvervsområder, udvikle nye forretningsområder ogskabe nye job i Danmark. Regeringen foreslår at finansiere initiativer i handlingsplanerne vedanvendelse af en del af reserven på 400 mio. kr. til nye initiativer i 2013.
14
På vej mod et stærkere DanmarkAugust 2012
Øget konkurrence og offentlige-private partnerskaberRegeringen afsætter med finanslovforslaget i alt 22 mio. kr. bl.a. til vejledning om konkurren-ceregler, styrket vejledningsindsats om udbudsreglerne og samarbejdsformer, bedre doku-mentation af effekterne ved offentlig-privat samarbejde og større videndeling mv. Effektivkonkurrence holder virksomhederne på tæerne og sikrer de bedste produkter til den lavestepris. Lavere priser er til glæde for alle forbrugere. Derfor lancerer regeringen inden udgangenaf 2012 et konkurrenceudspil.Private virksomheder og offentlige institutioner skal samarbejde og lære af hinanden, fordidet kan øge effektiviteten og skabe nye vækstmuligheder og job.Offentlige-private partnerskaber (OPP) kan både sikre en effektiv løsning af offentlige bygge-og anlægsopgaver og frembringe synergier mellem den private og offentlige sektor, der kanbidrage til at udvikle nye og innovative løsninger. Regeringen vil derfor afdække, hvornår deter økonomisk fordelagtigt at anvende offentlige-private partnerskaber (OPP) til løsning af of-fentlige bygge-, anlægs- og infrastrukturprojekter.
På vej mod et stærkere DanmarkAugust 2012
15
Særlig ungeindsats og uddannelsesløft for ledigePerioder med arbejdsløshed risikerer at påvirke den enkeltes opfattelse af egne evner og mu-ligheder i tilværelsen negativt. Det gælder især for unge. Erfaringerne fra tidligere kriser visersamtidig, at unge, som havner i lange og hyppige perioder med ledighed, har sværere ved atfå fast fodfæste på arbejdsmarkedet senere i livet.Det samlede antal unge under 30 år på offentlig forsørgelse er steget fra ca. 65.000 i 2008 tilgodt 100.000 i 2011. Det er vigtigt, at ungdomsledigheden ikke bider sig fast på et højt ni-veau. Derfor foreslår regeringen at skabe bedre muligheder for, at alle unge får en god startpå arbejdslivet og et solidt fodfæste på arbejdsmarkedet. Samtidig er en stor gruppe af ungehverken i kontakt med uddannelses- eller beskæftigelsessystemet.Det er samtidig regeringens ambition, at flere ledige får en uddannelse, så flere ufaglærte bli-ver faglærte, og flere faglærte får mulighed for opkvalificering. Samtidig kan perioder medsvage beskæftigelsesmuligheder bruges til en forstærket uddannelsesindsats, så kvalifikatio-nerne i arbejdsstyrken forbedres. Regeringen foreslår et uddannelsesløft for ledige faglærte,ufaglærte samt personer med forældede uddannelser. Samtidig skal der gøres en særlig job-og uddannelsesindsats i forhold til dagpengemodtagere, som risikerer at miste retten til dag-penge.
Særlig ungeindsatsMed finanslovforslaget for 2013 lægger regeringen op til at gennemføre en ny ungepakkemed virkning i perioden 2012-2016. Ungepakken bygger ovenpå den eksisterende indsats ogregeringens styrkelse af beskæftigelsesindsatsen på finansloven for 2012, hvor der bl.a. blevannulleret besparelser på beskæftigelsesområdet for 500 mio. kr. årligt.De nye initiativer skal hjælpe unge ledige uden uddannelse til at tage en erhvervskompeten-cegivende uddannelse og forbedre nyuddannede lediges muligheder for at tilegne sig konkreterhvervserfaring og komme i job:

Brobygning til uddannelse og praktikkonsulenter.

Der afsættes i alt 61 mio. kr. i2013-2014 til udvikling, etablering og anvendelse af brobygningsforløb, hvor unge medsvage kvalifikationer deltager i indslusningsforløb på uddannelsesinstitutioner. Samtidigansættes praktikkonsulenter på en række erhvervsskoler for at bistå unge i brobygnings-forløb med at finde praktikpladser.

Bedre voksenlærlingeordning for ledige.

Der afsættes i alt 177 mio. kr. i en treårigforsøgsperiode fra 2013-2016, så virksomhederne kan få tilskud, når de indgår uddan-nelsesaftaler med voksenelever fra ledighed inden for flere fagområder.

Uddannelsespulje for langtidsledige ufaglærte og faglærte.

Der oprettes en midlerti-dig regional pulje på i alt 26 mio. kr. i 2013-2015, der giver jobcentrene mulighed for atsætte ind med en uddannelsesrettet indsats, som fx kan give ufaglærte en uddannelseog faglærte et relevant kompetenceløft, fx i form af et AMU-kursus.
16
På vej mod et stærkere DanmarkAugust 2012

Styrket videnpilotordning.

Videnpilotordningen styrkes, så flere nyuddannede akade-mikere kan komme i arbejde umiddelbart efter afsluttet uddannelse. Det mindsker risiko-en for langtidsledighed. Der afsættes i alt ekstra 88 mio. kr. til ordningen i 2013-2015.

Fagpiloter.

Parallelt til videnpilotordningen etableres en ny ordning, som giver mulighedfor tilskud til små og mellemstore virksomheder, der ansætter unge, som lige har afslut-tet en erhvervsuddannelse. Der afsættes i alt 15 mio. kr. til ordningen i 2013-2015.

Udvidet og styrket jobrotationsordning.

Jobrotationsordningen styrkes i en 2-årig pe-riode. Det gælder både den ordinære jobrotationsordning rettet mod faglærte og ufag-lærte, og jobrotationsordningen for særlige grupper med videregående uddannelser, derogså udvides til at omfatte akademikere. Der afsættes i alt 272 mio. kr. i 2012-2016.

Partnerskaber om dimittendjob.

Der afsættes i alt 6 mio. kr. i 2013 til partnerskabermellem kommuner, a-kasser og offentlige institutioner med det formål at give dimittendermed korte og mellemlange videregående uddannelser erhvervserfaring i dimittendjob.
Tabel 3Regeringen UngepakkeMio. kr., 2013-plUngepakke i alt- Brobygning til uddannelse og praktikkonsulenter- Bedre voksenlærlingeordning for ledige- Uddannelse for unge ufaglærte og faglærte- Fagpiloter- Styrkelse af jobrotationsordningen- Styrkelse af videnpilotordningen- Dimittendjob201246000036100201319335281057138620142062654105714002015117059654700201683036004700
Initiativerne finansieres gennem en reduktion af driftsloftet over de kommunale aktiverings-udgifter, omprioritering af puljer til beskæftigelsesfremmende aktiviteter, mindreudgifter somfølge af frivillig deltagelse i mere end et jobsøgningskursus samt via afledte mindreudgifter tilforsørgelse som følge af en bedre voksenlærlingeordning og styrket jobrotation. Styrkelsen afvidenpilotordningen finansieres ved omprioriteringer inden for Uddannelsesministeriets om-råde samt midler fra forskningsreserven.
Uddannelsesløft for ledigePå finanslovforslaget for 2013 afsættes en reserve på i alt 300 mio. kr. i 2013 og 150 mio. kr.årligt i 2014-2015 til et uddannelsesløft for ledige og en målrettet job- og uddannelsesindsatsfor dagpengemodtagere, som risikerer at miste retten til dagpenge.
På vej mod et stærkere DanmarkAugust 2012
17
Uddannelsesløftet skal forbedre kvaliteten i den nuværende opkvalificerings- og uddannel-sesindsats i beskæftigelsessystemet og styrke omskolingen væk fra brancher eller fag meddårlige beskæftigelsesmuligheder. Den konkrete udformning af uddannelsesløftet og denmålrettede job- og uddannelsesindsats aftales som led i finanslovforhandlingerne.
Tabel 4Reserve til uddannelsesløft for ledigeMio. kr., 2013-plReserve til uddannelsesløft for ledige201330020141502015150
Indsatsen finansieres gennem omprioritering af midler fra den ordinære aktive beskæftigelses-indsats ved en tilsvarende sænkning af det kommunale driftsloft for aktiveringsudgifter.
18
På vej mod et stærkere DanmarkAugust 2012
Flere i uddannelse og højere kvalitetUddannelse og faglige kvalifikationer har vidtrækkende betydning både for den enkelte og forsamfundet som helhed. For den enkelte kan uddannelse give større selvværd og bedre mu-ligheder for et aktivt samfundsliv. Uddannelse og kvalifikationer giver samtidig stærkere job-muligheder og højere løn.Uddannelse er samtidig en sikker vej til vækst og velstand i fremtiden. Virksomhederne fåradgang til en arbejdsstyrke med højere kvalifikationer, og adgangen til dygtige og veluddan-nede medarbejdere gør det mere attraktivt at investere og skabe arbejdspladser i Danmark.Det vil skabe et stærkt grundlag for, at Danmark også i fremtiden klarer sig godt i den interna-tionale konkurrence.Det er regeringens ambition at sikre, at de yngste generationer bliver de bedst uddannede.Det vil sikre et fortsat stigende uddannelsesniveau og lægge kimen til fremtidig vækst og be-skæftigelse. Samtidig er uddannelse en afgørende forberedelse til at deltage som kritisk ogaktiv borger i et levende demokrati i en globaliseret verden. Regeringen vil med en stærk ud-dannelsesindsats fra folkeskole til universitet sikre, at alle børn og unge får det bedste ud-gangspunkt for at skabe et godt liv.
Rekordstort optag på ungdomsuddannelser og videregåendeuddannelserRegeringen afsætter med finanslovforslaget for 2013 næsten 2,9 mia. kr. ekstra til finansie-ringen af det rekordstore optag på uddannelserne.Aldrig har så mange tilmeldt sig en ungdomsuddannelse som i 2012. Antallet af elever i 9. og10. klasse, der har tilmeldt sig en ungdomsuddannelse, er steget til mere end 68.000,jf. figur5.Tilsvarende er der aldrig tidligere optaget så mange studerende på de videregående uddan-nelser som i 2012. Ved udgangen af juli er der optaget over 60.000 studerende. Optaget erdermed øget med mere end 20.000 – svarende til 48 pct. – siden 2008,jf. figur 6.
På vej mod et stærkere DanmarkAugust 2012
19
Figur 5Tilmeldinger til ungdomsuddannelser fra eleveri 9. og 10. klasse, 2002-2012
Figur 6Optag på videregående uddannelser, 2004-2012
70.00060.00050.00040.00030.00020.00010.000002 03 04 05 06 07 08 09 10 11 12ØvrigtSærligt tilrettelagte ungdomsuddannelserGymnasiale uddannelserErhvervsuddannelser
70.00060.00050.00040.00030.00020.00010.0000
70.00060.00050.00040.00030.00020.00010.0000040506070809101112Lange videregående uddannelserMellemlange videregående uddannelserKorte videregående uddannelser
70.00060.00050.00040.00030.00020.00010.0000
Med finanslovforslaget sikrer regeringen finansiering af den positive udvikling på uddannel-sesområdet med flere studerende. Der budgetteres med en stigning i uddannelsesudgifternepå godt 1,2 mia. kr. på de kompetencegivende ungdomsuddannelser og de videregåendeuddannelser,jf. tabel 5.Siden 2009 er de samlede udgifter til uddannelserne dermed voksetmed 4,8 mia. kr.
Tabel 5Udviklingen i taxametertilskud til ungdomsuddannelser og videregående uddannelserMia. kr., 2013-priserSamlede udgifter200924,0201025,9201126,3201227,8201329,0
Samtidig med den positive udvikling i tilslutningen til ungdomsuddannelserne og de videre-gående uddannelser er der sket en stigning i antallet af SU-modtagere og i SU-udgifterne pr.SU-modtager. På finanslovforslaget afsættes godt 1,6 mia. kr. til ekstra øgede udgifter til SU,jf. tabel 6.Siden 2009 er de samlede udgifter til SU dermed vokset med 5,3 mia. kr.
Tabel 6Udgifter til SU2009Årsværk (antal)Udgifter (mia. kr., 2013-priser)222.50013,42010245.20014,82011266.50016,22012275.70017,12013300.55418,7
20
På vej mod et stærkere DanmarkAugust 2012
Det er regeringens mål, at 95 pct. af en ungdomsårgang gennemfører mindst en ungdoms-uddannelse i 2015, og at 60 pct. skal gennemføre en videregående uddannelse i 2020. Derer på begge områder sket en stigning i den andel af en årgang, der forventes at gennemføreen uddannelse. Med den seneste profilmodel (2010) forventes knap 90 pct. af en ungdoms-årgang at gennemføre en ungdomsuddannelse og knap 54 pct. at gennemføre en videregå-ende uddannelse. Det øgede optag på uddannelserne i 2012 indikerer en fortsat stigning iuddannelsesniveauet og vil bidrage til at opfylde uddannelsesmålene.
Løsning af praktikpladsudfordringen og højere kvalitet påerhvervsuddannelserneRegeringen har som mål, at unge, der læser på en erhvervsuddannelse, ikke skal risikere atfalde fra, fordi de ikke kan finde en praktikplads. Manglende praktikpladser er en af de pri-mære årsager til det store frafald på erhvervsuddannelserne. I juni 2012 var der ca. 3.700elever, der hverken havde en uddannelsesaftale eller var i skolepraktik.Det er afgørende for regeringen, at der findes en holdbar og langsigtet løsning på praktik-pladsproblemet. Regeringen vil skærpe uddannelsesgarantien og sikre praktikpladser, så allekan afslutte deres erhvervsuddannelse. Det skal bl.a. ske gennem en målretning af erhvervs-uddannelserne mod unge. Samtidig skal kvaliteten på erhvervsuddannelserne øges, så detbliver et mere attraktivt uddannelsestilbud. Det skal bidrage til, at flere unge gennemfører enerhvervsuddannelse i en tidligere alder.Med finanslovforslaget for 2013 lægger regeringen op til at videreføre en række bevillinger,som ellers ville bortfalde efter udløbet af globaliseringsaftalen. Regeringen afsætter således ialt 500 mio. kr. årligt i perioden 2013-2016 til øget kvalitet i erhvervsuddannelserne og tilkommunernes vejledningsindsats mv.,jf. tabel 7.Ud af de 500 mio. kr. vil ca. 430 mio. kr. bli-ve udmøntet direkte til erhvervsuddannelserne.Herudover afsætter regeringen en reserve på 300 mio. kr. i 2013 til styrkelse af uddannel-sesområdet. Heraf afsættes 180 mio. kr. i 2013 til at videreføre initiativer fra praktikpladsafta-len for 2012. Den resterende del af reserven afsættes til øvrige initiativer på uddannelsesom-rådet.
Tabel 7Videreførelse af bevillinger og reserve til nye uddannelsesinitiativerMio. kr., 2013-priserVidereførelse af bevillinger til øget kvalitet i erhvervsuddannelserne mv.Reserve til nye uddannelsesinitiativer- heraf prioriteret til at videreføre initiativer fra praktikpladsaftalen for 2012- heraf prioriteret til øvrige initiativer på uddannelsesområdet2013500300180120
Regeringen lægger op til, at reserven finansieres ved en omlægning af ArbejdsgivernesElevRefusion (AER). Med omlægningen afholder arbejdsgiverne fremover udgifterne til sko-
På vej mod et stærkere DanmarkAugust 2012
21
lepraktikydelse og de samlede udgifter til VEU-godtgørelse. Omlægningen skaber en klarerearbejdsdeling mellem staten og arbejdsgiverne, hvor staten løfter uddannelsesindsatsen forledige og dem med de ringeste kvalifikationer på arbejdsmarkedet. Arbejdsgiverne vil frem-over løfte en større del uddannelsesindsatsen på erhvervsuddannelserne og erhvervsrettetvoksen- og efteruddannelse til virksomhedernes egne ansatte.Samtidig afvikles inden for AER-systemet den nuværende præmie- og bonusordning for prak-tikpladsaftaler med udgangen af 2012. Virkningen af præmie- og bonusordningen på praktik-pladsområdet inden for erhvervsuddannelserne er aftaget det seneste år, og forlængelsen afpræmie- og bonusordningen i 2012 har vist sig ikke at føre til den ønskede stigning i antalletaf praktikpladser. Den er samtidig administrativ tung og dyr for virksomhederne. Som enovergangsordning fastholdes en mindre udgave af præmie- og bonusordningen i 2013, somevt. kan målrettes unge.Den langsigtede løsning på praktikpladsudfordringen skal derfor primært findes ved at målret-te erhvervsuddannelserne, så unge påbegynder og gennemfører en erhvervsuddannelse tid-ligere, samtidig med at flere voksne fremover så vidt muligt tager en erhvervsuddannelse ivoksen- og efteruddannelsessystemet. Det kan frigøre praktikpladser til unge.Det er regeringens mål, at både unge og voksne skal sikres den hurtigste vej til en faglærtuddannelse. I dag tager mange voksne en erhvervsuddannelse i ungdomsuddannelsessy-stemet med fuldt praktikforløb. Det sker på trods af, at mange voksne har tilstrækkelig er-hvervserfaring eller tidligere uddannelse til at kunne gennemføre en erhvervsuddannelse ivoksen- og efteruddannelsessystemet på væsentlig kortere tid. Når voksne tager en er-hvervsuddannelse i ungdomsuddannelsessystemet med fuldt praktikforløb – uden de reelthar behov for det – begrænser det unges muligheder for at få en praktikplads.Regeringen vil i efteråret 2012 nedsætte et erhvervsuddannelsesudvalg, der i samarbejdemed arbejdsmarkedets parter skal fremlægge konkrete anbefalinger til langsigtede og hold-bare løsninger på praktikpladsområdet, herunder modeller for målretningen af erhvervsud-dannelserne mod unge under 25 år. Udvalget skal desuden pege på nye tiltag, som styrkerog videreudvikler de nuværende tilbud på erhvervsuddannelsesniveau i voksen- og efterud-dannelsessystemet, hvor ufaglærte voksne kan få et målrettet tilbud bl.a. baseret på erhver-vede kompetencer. Dermed sikres den hurtigste vej til en faglært uddannelse for både ungeog voksne.
Videreførelse af taxameterløftI forbindelse med fordeling af globaliseringsreserven til forskning og udvikling for perioden2010-2012 blev taxametertilskuddene på de humanistiske og samfundsvidenskabelige ud-dannelser på universiteterne forhøjet til og med 2012.Regeringen prioriterer på finanslovsforslaget for 2013 at afsætte 250 mio. kr. i 2013-2015 tilat videreføre det forhøjede taxametertilskud. Løftet skal sikre mere og bedre forskningsbase-ret undervisning og understøtte regeringens ambitioner om at reducere frafald på uddannel-serne som led i realiseringen af 60 procent-målsætningen.
22
På vej mod et stærkere DanmarkAugust 2012
Tabel 8Videreførelse af taxameterløftMio. kr., 2013-priserTaxameterløft til humanistiske og samfundsvidenskabeligeuniversitetsuddannelser201325020142542015256
Regeringen følger virkningen af taxameterløftet tæt med henblik på at sikre, at løftet givermere og bedre forskningsbaseret undervisning på humaniora og samfundsvidenskab.
Afskaffelse af deltagerbetaling på suppleringskurserStuderende med en bachelorgrad skal i nogle tilfælde følge et suppleringskursus, hvis de vilvidereuddanne sig på en kandidatuddannelse. Indtil 2012 skulle studerende selv betale forsuppleringskurset. Regeringen besluttede på finansloven for 2012 at etablere en midlertidigovergangsordning, der fjerner deltagerbetalingen på suppleringskurserne i 2012. Regeringenafsætter 9 mio. kr. til at videreføre ordningen i 2013. Regeringen arbejder samtidig for, atsupplering ved optagelse på en kandidatuddannelse fra en bacheloruddannelse eller profes-sionsbacheloruddannelse kan afskaffes fra 2013.
Nyt fælles akkrediteringssystem for videregående uddannelserAkkrediteringen af videregående uddannelser sker i dag efter to forskellige modeller. Fra2013 samler regeringen akkrediteringsindsatsen i ét fælles system, der sætter uddannelses-kvalitet i centrum. Der afsættes 24 mio. kr. årligt i 2013-2016 til den nye akkrediteringsind-sats.
På vej mod et stærkere DanmarkAugust 2012
23
Forskning og udvikling som drivkraft for vækstForskning er investering i fremtidens arbejdspladser og vækst. Danmark skal være et førendevækst- og vidensamfund, så vi også i fremtiden har en konkurrencedygtig økonomi og kanskabe gode arbejdspladser herhjemme.Regeringen sikrer med finanslovforslaget for 2013 et samlet offentligt forskningsbudget på20,2 mia. kr. Det svarer til 1,07 pct. af BNP. Dermed lever regeringen op til forskningsmål-sætningen om at afsætte mindst 1 pct. af BNP til offentlig forskning og udvikling. De offentligebevillinger til forskning er dermed vokset med 4,1 mia. kr. siden 2007.
Tabel 9Det offentlige forskningsbudget, 2007-20132007Forskningsbudget i alt (mia. kr., 2013-priser)Andel af BNP i alt16,10,84200817,50,91200918,81,05201019,51,08201120,21,10201220,11,09201320,21,07
Forskningen får et yderligere løft i de kommende år som følge af byggeaktiviteten i universi-tetssektoren. Der gennemføres bl.a. et stort moderniseringsprogram på laboratorieområdetpå i alt ca. 6 mia. kr., som skaber bedre rammer for universitetsforskningen. I 2012 er der fxgodkendt en udvidelse af Panum Instituttet. Universitetsbyggerierne sker som led i en kapaci-tetsudvidelse i tilknytning til de stigende optag på universiteterne.
Flerårig bevillingshorisont for universiteter og øvrige videregåendeuddannelsesinstitutionerRegeringen lægger vægt på, at universiteter og øvrige videregående uddannelsesinstitutio-ner har de bedst mulige rammebetingelser for selv at tilrettelægge forskning og uddannelser.Derfor har regeringen med finanslovsforslaget for 2013 prioriteret at sikre en flerårig stabilitetfor universiteter og øvrige videregående uddannelsesinstitutioner i forhold til den forsknings-og udviklingsbaserede undervisning. Regeringen giver dermed institutionerne bedre mulig-heder for at langtidsplanlægge den forskning og udviklingsaktivitet, som skal danne grundla-get for den fortsatte kvalitetsudvikling af de videregående uddannelser på universiteter, pro-fessionshøjskoler, erhvervsakademier og kunstneriske uddannelser.Universiteternes basisforskningsmidler videreføres i perioden 2013-2015 på 2012-niveauetpå 8,4 mia. kr. årligt. Der afsættes dermed 900 mio. kr. ekstra i 2013 til basisforskning på uni-versiteter og sektorforskningsinstitutioner. Det giver universiteterne mulighed for at langtids-planlægge grundforskningen og et udbud af universitetsuddannelser på et højt internationaltniveau.
24
På vej mod et stærkere DanmarkAugust 2012
Tabel 10Basisforskningsmidler på FFL13Mio. kr., 2013-priserAfsættes på FFL13 til universiteter og sektorforskningsinstitutionerAfsat på FFL i alt til basismidler på universiteterne2012-8.36620138898.36720146968.36820156958.366
Af basismidlerne afsættes 10 mio. kr. i 2013 til at styrke forskning inden for arkitektur og de-sign for at understøtte produktionen af forskningsbaseret viden, som skal bidrage til innovati-ve løsninger af samfundsmæssige udfordringer. Bevillingen gives direkte til de enkelte institu-tioner med henblik på en styrkelse af synergien mellem forskning og uddannelserne.Herudover afsætter regeringen 355 mio. kr. årligt i 2013-2015 til udviklings- og evidensbase-ring af uddannelserne på professionshøjskoler og erhvervsakademier og forskning i profes-sionsfagene. Udviklings- og evidensbasering skal bidrage til, at institutionerne kan styrke vi-dengrundlaget for uddannelserne bl.a. i samarbejde med universiteterne. Forskning i profes-sionsfagene omfatter videreførelse af forskningsunderstøttelse af læringsprofessionens prak-sisfelt (uddannelsesforskning) gennem uddannelse af ph.d.er og opbygning af forskningska-pacitet inden for alment og fagligt didaktiske samt pædagogiske områder, samt en styrkelseaf forskningstilknytning på professionshøjskolerne,jf. tabel 11.Initiativet om uddannelses-forskning understøtter også den nye læreruddannelse.
Tabel 11Forskningsløft af professionsfageneMio. kr., 2013-priserForskning i professionsfageneFlere midler til forsknings- og evidensbasering på professionshøjskoler mv.I alt201312523035520141252303552015125230355
Udmøntning af forskningsreservenMed finanslovforslaget er der afsat en reserve på 770 mio. kr. i 2013 til strategiske initiativerinden for forskning og innovation. Regeringen foreslår, at reserven udmøntes med fokus pådanske og globale samfundsudfordringer og potentialer i forhold til vækst, beskæftigelse, vel-færd og regeringens kommende innovationsstrategi,jf. tabel 12.
På vej mod et stærkere DanmarkAugust 2012
25
Tabel 12Forslag til udmøntning af forskningsreserven på finanslovforslagetMio. kr., 2013-priserForskningsreserve til udmøntningStrategiske investeringer i forskning(herunder miljø, sundhed, fødevarer og fremtidens produktionssystemer)ForskningsinfrastrukturInnovation og entreprenørskab (herunder GTS, ErhvervsPhD., innovationsmiljøer, Fonden forEntreprenørskab, innovationsprojekter, og -netværk samt Global Entrepreneurship Week)Styrket europæisk og internationalt forskningssamarbejdeKarriereudvikling for unge forskere og forskningsformidling mv.Terrorforskning201377024030307501403
Regeringen foreslår, at der bl.a. udmøntes strategiske midler til en omstilling til grøn økono-mi, herunder grøn transport og konkurrencedygtige miljø-, vand- og energiteknologier samten miljøeffektiv og sundhedsfremmende produktion af fødevarer og andre biologiske produk-ter.Herudover foreslår regeringen at udmønte midler til sundhedsområdet, som kan bidrage til atreducere sygdomsbelastningen og samtidig styrke danske eksportmuligheder og beskæfti-gelsen.Endelig foreslår regeringen, at reserven udmøntes til Det Frie Forskningsråd, herunder karri-ereprogrammet for forskertalenter, internationalt forsknings- og innovationssamarbejde, her-under innovationscentre i udvalgte lande, og innovationsinitiativer som GTS, ErhvervsPhD ogvidenpiloter mv. samt entreprenørskab.
Udmøntning af UMTS-reservenRegeringen lægger med finanslovforslaget for 2013 op til, at UMTS-reserven på 184 mio. kr.årligt i 2013-2015 udmøntes med fokus på erhvervsrettede og vækstskabende initiativer. Dennuværende Fornyelsesfond omlægges til Markedsmodningsfonden, og der afsættes midlerhertil. Det skal skabe bedre muligheder for, at innovative produkter og services kommer udpå markedet. Markedsmodningsfonden skal aktivt være en del af opfølgningen på de nedsat-te vækstteams arbejde om udvikling af markeder mv. i forbindelse med bl.a. grøn omstilling,innovative sundheds- og velfærdsløsninger, udvikling af design og andre kreative erhverv.Herudover afsættes midler til at digitalisere kulturarven, videreføre designprisenIN-DEX:Award,initiativet Early Warning, der har til formål at hjælpe danske små og mellemstorevirksomheder i økonomiske vanskeligheder, samt initiativet Proof of Business og udviklingsfi-nansiering for iværksættere og mindre virksomheder. Endvidere foreslås det, at reserven an-vendes til hjælp til it-svage og it-sikkerhed, herunder bl.a. etablering af et beredskab for bor-gere, der har været udsat for identitetstyveri,jf. tabel 13.
26
På vej mod et stærkere DanmarkAugust 2012
Tabel 13Forslag til udmøntning af UMTS-reserven på finanslovforslagetMio. kr., 2013-priserUMTS-reserve til udmøntningMarkedsmodningsfondenDigitalisering af kulturarvenDesignprisen INDEXEarly Warning (væksthuse)Proof of BusinessIt-sikkerhed (identitetstyveri, NemId og offentlig App Store, hjælp til it-svage)201318414066510172014184140665101720151841406651017
Ny InnovationsstrategiRegeringen præsenterer i efteråret en samlet innovationsstrategi, der sikrer bedre koblingmellem offentlige investeringer i forskning, udvikling, innovation og uddannelse og vækst ogjobskabelsen i den private sektor. Visionen er, at Danmark skal være løsningernes land, hvorinnovative løsninger på store samfundsmæssige udfordringer omsættes til vækst og beskæf-tigelse.
Boks 4Andre nye investeringer i forskning på FFL13Med finanslovforslaget har regeringen afsat i alt 0,8 mia. kr. til andre investeringer i forskning:Øget indsats i ESS-samarbejdet:Danmark og Sverige indgik i 2009 en aftale om et fælles værtskab omat etablere en international forskningsfacilitet, European Spallation Source (ESS). Indsatsen øges fra2013 med 180 mio. kr. ESS vil bidrage til, at Øresundsregionen kan tiltrække topforskere.Innovationscentre:For at øge hjemtagning af innovativ viden til Danmark og bidrage til at styrke den tek-nologiske udvikling og konkurrenceevnen i Danmark afsættes der 25 mio. kr. i 2013 og 2014 til at videre-føre innovationscentre i førende internationale forsknings-, uddannelses- og innovationsregioner.Energiforskning:For at understøtte den grønne omstilling og som opfølgning på energiaftalen afsættes ialt 596 mio. kr. i 2013 til forskning i fremtidens energisystemer. Heraf afsættes 324 mio. kr. til videreførel-se af Energiteknologisk Udviklings- og Demonstrationsprogram under Klima- og Energiministeriet, mensde resterende 272 mio. kr. afsættes til forskning i fremtiden energisystemer og -teknologier og udmøntesaf Det Strategiske Forskningsråd. Bevillingerne til energiforskning videreføres dermed på uændret 2012-niveau i 2013.Mio. kr., 2013-priserØget indsats i ESS-samarbejdet i 2013InnovationscentreEnergiforskningI alt201318025596801
På vej mod et stærkere DanmarkAugust 2012
27
Udsatte grupperDen private lønudvikling har været afdæmpet i 2011. Satspuljen for 2013 består derfor af fri-givne midler fra initiativer, der ophører, samt uforbrugte og omprioriterede midler. Satspuljenforventes på den baggrund at udgøre 265 mio. kr. i 2013. Regeringen vil prioritere yderligeremidler til initiativer for udsatte grupper fra de afsatte reserver på finanslovsforslaget.Regeringen vil i 2013 bl.a. afsætte midler følgende initiativer for udsatte grupper:

Styrket indsats i forhold til overgreb og omsorgssvigt.

Ankestyrelsens kulegravningaf en række sager om misrøgt og overgreb mod børn har understreget behovet for enstyrket myndighedsindsats på området. Regeringen vil derfor fremlægge konkrete initia-tiver, som skal understøtte en hurtig og kompetent myndighedshåndtering, når der op-står mistanke om overgreb mod et barn.

Nyt socialtilsyn, bedre kvalitet for udsatte børn og voksne.

Der er behov for at ryddeop i de brodne kar blandt tilbuddene på socialområdet og styrke den faglige kvalitet. Re-geringen vil derfor præsentere en ny model for godkendelse og tilsyn med sociale døgn-tilbud.

Kortere ventetid på smertebehandling.

Der er i dag 1-2 års ventetid på smertebe-handling på landets seks tværfaglige smertecentre. Regeringen vil afsætte midler til enkapacitetsudvidelse i den specialiserede smertebehandling, som skal bidrage til at ned-bringe ventetiden på smertebehandling.

Forbedring af tilbud på centre for voldtægtsofre.

Regeringen vil sikre mere ensarte-de og bedre tilbud på landets centre for voldtægtsofre. Konkret skal der bl.a. sættes ind iforhold til den somatiske indsats, psykologisk støtte og behandling, socialrådgiverbi-stand og tilbud om sexologisk rådgivning.
Regeringen vil endvidere søge satspuljepartiernes tilslutning til, at initiativer vedrørende op-start af ressourceforløb og rehabiliteringsteam samt indsatsen i ressourceforløb prioriteres isatspuljen,jf. Aftale om en reform af førtidspension og fleksjob.Initiativerne skal bl.a. bidragetil at sikre, at færre mennesker ender på førtidspension. I stedet skal borgere med komplekseproblemer have en helhedsorienteret og tværfaglig indsats
28
På vej mod et stærkere DanmarkAugust 2012
Målrettede velfærdsforbedringerDet er en del af regeringens 2020-strategiDanmark i arbejde,at vi skal fastholde og udviklevelfærdssamfundet endnu mere. Derfor lægger regeringen med finanslovforslaget for 2013også op til at gennemføre målrettede velfærdsforbedringer på områder af høj prioritet.
Aftale om regionernes økonomiMed aftale om regionernes økonomi understøtter regeringen de ambitiøse pejlemærker påsundhedsområdet. Den røde tråd på sundhedsområdet siden regeringens tiltræden er be-handling af høj kvalitet, lige og hurtig adgang for alle, styrket akutindsats, forebyggelse og li-gestilling af psykiatrien med det øvrige sundhedsområde.De første skridt blev taget med finansloven for 2012, der fjernede brugerbetaling på fertili-tetsbehandling og skattefritagelse for private forsikringer, samtidig med at blandt andet kræft-indsatsen, behandlingskvaliteten og psykiatrien blev styrket. Samtidig blev den forebyggendesundhedsindsats styrket.Regeringens økonomiaftale med regionerne for 2013 leverer de næste markante skridt.
Boks 5Prioriteringer på sundhedsområdet – Aftale om regionernes økonomi for 2013Økonomiske rammer for fortsat udbygning af sundhedsvæsnet i 2013.Regionernes driftsudgifter i2013 løftes med godt 1 mia. kr. ift. budgettet for 2012. Det muliggør bl.a. en fortsat aktivitetsvækst påsygehusene på 3 pct.Styrket psykiatri.Psykisk syge er prioriteret højt og skal have hurtigere udredning og behandling. Detindgår derfor i aftalen om regionernes økonomi, at psykiatrien yderligere styrkes med 200 mio. kr. fra2013 til kapacitetsopbygning.Hurtig diagnose.Alle patienter skal hurtigt have svar på, hvad de fejler. Derfor indføres en ny ret til hur-tig udredning for alle på en måned og en ny behandlingsgaranti, hvor de patienter, der har størst behov,behandles først. En udrednings- og behandlingsret skal indføres i psykiatrien i takt med, at kapacitet ogøkonomisk råderum kan tilvejebringesHurtigere akuthjælp.Regeringen foreslår i lyset af akutudvalget anbefalinger at udmønte de afsattemidler til en helikopterordning målrettet udkantsområder med langt til nærmeste akutsygehuse. Samtidiger der aftalt en række skridt til kortere ventetider i akutmodtagelserne, herunder visiteret adgang, så pa-tienter ikke unødigt skal møde op på skadestuen.Historisk højt regionalt anlægsniveau.Der er for 2013 skabt økonomi til et regionalt anlægsniveau på5,2 mia. kr., hvortil kommer en deponeringsfritagelsespulje på 300 mio. kr. til fremme af offentligt-privatesamarbejder.
Økonomiske rammer til fortsat udbygning af sundhedsvæsnetMed aftalen om regionernes økonomi for 2013 er der sikret grundlag for en fortsat udbygningaf sundhedsområdet i 2013.
På vej mod et stærkere DanmarkAugust 2012
29
Med aftalen løftes aktiviteten på sygehusområdet i 2013 med 3 pct. Samlet løftes de regiona-le driftsudgifter eksklusiv medicintilskud med godt 1 mia. kr.
Tabel 14De økonomiske rammer i aftalen om regionernes økonomi for 2013Mio. kr., 2013-priserLøft af driftsudgifterne i forhold til budgetterne for 2012Prioritering af psykiatrien (omprioritering)20131.022200
Regeringen ønsker, at psykiatrien i højere grad end i dag ligestilles med fysiske sygdomme.Derfor er der aftalt en prioritering af psykiatrien med 200 mio. kr. til en målrettet kapacitets-udbygning med henblik på indførelse af nye patientrettigheder i psykiatrien. Prioriteringen afpsykiatrien kommer oveni den prioritering, der skete med satspuljeaftalen for 2012 med sam-let 830 mio. kr. til effektiv og hurtig udredning og behandling af sindslidende, herunder børnog unge, og nye psykiatriske sengepladser.
Hurtigere akutindsats og helikopterordningRegeringen foreslår at udmønte de afsatte midler til en helikopterordning målrettet udkants-områder med langt til nærmeste akutmodtagelse.Tabel 15Afsatte midler til etablering af helikopterordning2013Etablering af helikopterordning80201412520151252016125
En udmøntning vil tage udgangspunkt i erfaringerne fra de to igangværende forsøgsordnin-ger med helikoptere placeret med base i Karup og Ringsted.
Etablering af supersygehuseDen regionale anlægsaktivitet øges i 2013 til 5,2 mia. kr. fra det i forvejen historisk høje ni-veau i budgetterne for 2012.Anlægsniveauet sikrer bl.a. mulighed for den fortsatte realisering af de nye ’supersygehuse’med kvalitetsfondsstøtte rundt om i hele landet. Der etableres over de kommende år medstøtte fra kvalitetsfonden nye og/eller moderniserede sygehuse. Samlet er forudsat kvalitets-fondsstøttede regionale investeringer på 3 mia. kr. i 2013.For at styrke brugen af offentlig-private samarbejder etableres endvidere en pulje på 300 mio.kr. til konkrete OPP-projekter.
30
På vej mod et stærkere DanmarkAugust 2012
Boks 6Nye og moderniserede sygehuseDer gennemføres over de kommende år en stor investeringssatsning i nye og moderniserede sygehusemed støtte fra den statslige kvalitetsfond. I 2013 forventes den afledte anlægsinvestering i regionerne at ud-gøre 3 mia.kr.De nye og moderniserede sygehuse etableres over hele landet: Aalborg, Viborg, Aarhus, Gødstrup, Aaben-raa, Kolding, Odense, Køge, Slagelse, Hvidovre, Bispebjerg, Rigshospitalet, Herlev samt Hillerød. Hertilkommer to psykiatriske sygehusbyggerier i henholdsvis Slagelse og på Sct. Hans hospital.
Samtidig er der etableret mulighed for at øge investeringsrammerne for de nye sygehusemed samlet ca. 1 mia. kr. Det muliggør, at byggerierne kan opføres med de nyeste, fremtids-sikrede energistandarder (bygningsklasse 2020).
Boks 7Låneramme til fremtidssikring af sygehusbyggerierBygningsreglementet fastsætter standarder for et byggeris energiforbrug, som fastsættes i en energiramme,som er en minimumsstandard for nybyggeri. I bygningsreglementet indgår endvidere to frivillige lavenergi-klasser, de såkaldte 2015- og 2020-lavenergiklasser.Regeringen har etableret en lånepulje på ca. 1 mia. kr. til energiinvesteringer i kvalitetsfondsstøttede syge-husbyggerier. Lånepuljen giver mulighed for, at regionerne i de kvalitetsfondsstøttede sygehusbyggerierkan prioritere en opgradering til de skrappeste energimæssige bygningskrav, lavenergiklasse 2020.Dermed fremtidssikres de nye ’supersygehuse’ i forhold til et lavt energiforbrug.
Aftale om kommunernes økonomiAftalen om kommunernes økonomi for 2013 sikrer, at kommunerne til næste år kan viderefø-re udgiftsniveauet fra budgetterne for 2012.For at styrke kvaliteten i dagtilbud udmønter regeringen med Aftalen om kommunernes øko-nomi for 2013 de 500 mio. kr. til bedre normeringer i dagtilbud, der blev afsat med finanslov-aftalen for 2012. Midlerne fordeles til alle kommuner, og der følges op på udviklingen i nor-meringen i kommunerne fra 2012 til 2013.Herudover målrettes 300 mio. kr. til et løft af kommunernes arbejde med forebyggelse oghverdagsrehabilitering for ældre samt kommunernes indsats over for mennesker med kronisksygdom.Regeringen og KL er enige om i fællesskab at frigøre ressourcer i kommunerne svarende tilsamlet 1½ mia. kr. i 2013 og 2014. Regeringen har i den forbindelse fremlagt nye statsligeinitiativer, der frigør i alt 358 mio. kr. i kommunerne i 2013. De frigjorte ressourcer forbliver i
På vej mod et stærkere DanmarkAugust 2012
31
kommunerne og anvendes til at forbedre den borgernære service efter lokale ønsker og be-hov.
Boks 8Prioriterede velfærdsløft i aftalen om kommunernes økonomi for 2013Løft på 500 mio. kr. til bedre normeringer i dagtilbud.Løft på 300 mio. kr. til en styrket forebyggende og sundhedsfremmende indsats over for ældre ogkronikere i kommunerne.Fremrykket udmøntning af 2 mia. kr. fra Kvalitetsfonden til 2013. Kommunernes investeringer i forbed-ringer af de fysiske rammer i folkeskolen, daginstitutioner og på ældreområdet udgør dermed mindst 7mia. kr. i 2013.Grønne investeringer i klimatilpasning for 2 ½ mia. kr. i 2013.
32
På vej mod et stærkere DanmarkAugust 2012
Indsats for bedre arbejdsmiljøAlle skal have mulighed for et langt og godt arbejdsliv. Et godt arbejdsmiljø kan mindske bå-de fysisk og psykisk nedslidning og give den enkelte en bedre livskvalitet. Et godt arbejdsmil-jø mindsker risikoen for ledighed. Og et godt arbejdsmiljø kan bidrage til, at danskerne bliverlængere på arbejdsmarkedet.Regeringen lægger med finanslovforslaget op til at målrette 226 mio. kr. af midlerne i Fore-byggelsesfonden i 2012, 292 mio. kr. i 2013, 297 mio. kr. i 2014 og 227 mio. kr. i 2015. Mål-retningen skal sikre et nyt og markant fokus på forebyggelse af fysisk og psykisk nedslidningvia øget tilsyn og rådgivning. Samtidig skal målretningen sikre, at flere bliver fastholdt på ar-bejdsmarkedet via fx udviklingsprojekter for seniorer og ved at skaffe flere fleksjob.Med målretningen øges fokus på at fastholde fysisk og psykisk nedslidningstruede medar-bejdere og på nye seniorinitiativer. Blandt initiativerne i målretningen kan især fremhæves:

Økonomisk støtte til arbejdsmiljørådgivning.

Offentlige og private virksomheder isærligt nedslidningstruede brancher skal kunne få økonomisk støtte til rådgivning fra au-toriserede arbejdsmiljørådgivere. Der kan ydes 50 pct. refusion for udgifter til rådgivningfra autoriserede arbejdsmiljørådgivere.

Forebyggelsespakker.

Der afsættes midler til forebyggelsespakker til brug for privateog offentlige virksomheder i særligt nedslidningstruede brancher. En forebyggelsespak-ke er en trin-for-trin-beskrivelse af, hvad en virksomhed kan gøre for at modvirke de ty-piske nedslidningsproblemer i branchen.

Handleplan mod arbejdsulykker i bygge- og anlægsbranchen.

Arbejdstilsynet skal isamarbejde med relevante parter udarbejde en handlingsplan for bedre forebyggelse afarbejdsulykker inden for bygge- og anlægsbranchen. Handleplanen vil bl.a. indeholde enforstærket kontrol- og tilsynsindsats fra Arbejdstilsynet.

Bedre seniorarbejdsliv.

Der igangsættes konkrete udviklingsprojekter, hvor virksomhe-der udvikler og afprøver en seniorpolitik. På den baggrund skal virksomhederne tilbydestrin-for-trin beskrivelser af, hvordan ledelsen og medarbejderne sammen får afdækketbehov, muligheder og forventninger, som kan forbedre seniorernes arbejdsliv.
Tabel 16Målretning af Forebyggelsesfondens kapital fra 2012 til 20152012(FL12)226
Mio. kr., 2012-PLMålretning af midler i Forebyggelsesfonden
2013292
2014297
2015227
På vej mod et stærkere DanmarkAugust 2012
33
Grøn omstillingDer er med energiaftalen fra foråret 2012 sikret bred politisk opbakning til den grønne omstil-ling af Danmarks energisektor. Det er det bredeste, grønneste og længstvarende energiforligi Danmark nogensinde. Vi kommer til at spare på energien i hele samfundet og få mere ved-varende energi i form af flere vindmøller, mere biogas og mere biomasse.Aftalen er en vigtig milepæl på vej til at omstille Danmarks energiforsyning til vedvarendeenergi i 2050. Med energiaftalen går Danmark foran andre lande i den grønne omstilling påenergi- og klimaområdet med store investeringer i vedvarende energi og en massiv styrketenergieffektiviseringsindsats. Det forventes, at der i medfør af aftalen skal investeres 90-150mia. kr. frem mod 2020 på energiområdet.Energiaftalen rummer en lang række energipolitiske initiativer for perioden 2012-2020,jf.boks 9.Der vil blive investeret i vind, sol, bølger, biomasse og biogas. Hertil kommer en mar-kant styrkelse af energispareindsatsen, der skal bidrage til at fortsætte den udvikling, som hargjort Danmark til et af de mest energieffektive lande i verden.
Boks 9Hovedelementer i EnergiaftalenEnergiaftalen skal bidrage til at sikre en grøn og bæredygtig energiforsyning baseret på vedvarende energisamt markant flere energibesparelser. Energiaftalen indeholder følgende hovedelementer:Andelen af vedvarende energi forventes øget fra 22 pct. i 2011 til 36 pct. i 2020 bl.a. via følgende:--Der skal opføres to store havvindmølleparker på henholdsvis Kriegers Flak og Horns Rev samt nyekystnære vindmøller og landvindmøller.Varmeforsyningen skal omstilles til vedvarende energi. Barriererne for skift fra kul til biomasse påde centrale kraftværker reduceres. Der indføres stop for installering af oliefyr med mindre der ikkeer egnede alternativer.--Støtte til biogas øges væsentligt.Der indføres en støttepulje på 250 mio. kr. i 2013 til 500 mio. kr. årligt i 2014-2020 til fremme afvedvarende energi i virksomhedernes produktionsprocesser.Der indgår en markant styrkelse af energispareindsatsen i energiaftalen. Energiselskabernes energispa-reindsats øges med 75 pct. i perioden 2013-2014 og med 100 pct. i perioden 2015-2020. Energiselska-berne kommer i endnu højere grad til at arbejde for at realisere konkrete energibesparelser i husholdnin-ger og erhvervsliv, fx gennem rådgivning og tilskud.
Energiaftalen indebærer, at der afsættes i alt 2,7 mia. kr. til en række centrale initiativer i2013-2016,jf. tabel 17,hvoraf en væsentlig del udgør en støttepulje til fremme af vedvarendeenergi i virksomheder
34
På vej mod et stærkere DanmarkAugust 2012
Tabel 17Udmøntning af energiaftalen på FFL13Mio. kr., 2013-priserUdmøntning af energiaftalen2013472,22014764,02015781,82016683,5I alt2.703,5
Forskning i grønne teknologier og løsninger er en vigtig forudsætning for en hurtig og effektivomstilling til en grøn økonomi. For at fastholde et højt ambitionsniveau inden for udviklingenaf grønne teknologier og som opfølgning på energiaftalen afsætter regeringen på finanslov-forslaget i alt 596 mio. kr. i 2013 til forskning i fremtidens energisystemer.Af den afsatte reserve prioriteres 324 mio. kr. til videreførelse af Energiteknologisk Udvik-lings- og demonstrationsprogram under Klima-, Energi- og Bygningsministeriet, mens de re-sterende 272 mio. kr. afsættes til forskning i fremtidens energisystemer og teknologier ogudmøntes af Det Strategiske Forskningsråd.Det er også en del af den grønne omstilling, at vi løbende forbereder og tilpasser os til kon-sekvenserne af ændringer i klimaet. Med kommuneaftalen for 2013 igangsættes derfor enambitiøs klimatilpasningsindsats, der sikrer klare rammer og nye værktøjer til kommunernefor at imødegå konsekvenserne af klimaforandringer:
Kommunerne løfter investeringer i klimatilpasning af spildevandsområdet med 2,5 mia.kr. i 2013.Forsyningsselskaberne får bedre muligheder for at understøtte kommunale indsatser,som styrker afledning og håndtering af regnvand.Kommunerne udarbejder frem mod udgangen af 2013 klimatilpasningsplaner, der inde-holder en kortlægning af risikoen for oversvømmelse, og som skaber overblik og priorite-rer indsatsen.Herudover styrkes kommunernes indsats i forhold til beskyttet natur og vandmiljø medgodt 100 mio. kr. årligt i perioden frem mod 2015.
Endelig vil regeringen hurtigst muligt implementere en satellitbaseret model for kørselsafgiftfor lastbiler. Kørselsafgiften vil bidrage til, at lastbilerne i højere grad end i dag betaler for detvejslid, de giver anledning til. Det gælder også de udenlandske lastbiler, der kører i Danmark.Hertil kommer mindre støj, trængsel samt partikel- og CO2-udledning.Kørselsafgiften skal give et større provenu end det, der allerede er disponeret i forbindelsemedForårspakke 2.0ogEn grøn transportpolitikfra 2009. Det ekstra provenu skal bruges påat gøre den kollektive transport bedre og billigere.
Styrkelse af Natur- og MiljøklagenævnetRegeringen vil ikke gå på kompromis med hverken naturens eller borgernes retssikkerhed.Regeringen vil øge effektiviteten i klagesagsbehandlingen på natur- og miljøområdet, såvand- og naturindsatsen ikke bremses i klagesagsbehandlingen. Derfor styrkes Natur- og Mil-jøklagenævnet med i alt 57 mio. kr. i 2012-2015,jf. tabel 18.
På vej mod et stærkere DanmarkAugust 2012
35
Tabel 18Styrkelse af Natur- og MiljøklagenævnetMio. kr., 2013-priserStyrkelse af Natur- og Miljøklagenævnet20121620131720141720157
Med styrkelsen kan Natur- og Miljøklagenævnet få gjort op med gamle sagsbunker og samti-digt håndtere nye forventede klagesager som følge af vand- og naturplanerne. Styrkelsen fi-nansieres ved omprioriteringer på Miljøministeriets område.
36
På vej mod et stærkere DanmarkAugust 2012
Øvrige initiativerStyrket trafiksikkerhedI de seneste år har der været en positiv udvikling i trafiksikkerheden, og antallet af dræbte ogalvorligt tilskadekomne er faldet. Selvom antallet af alvorlige ulykker har været faldende, erder stadig for mange mennesker, der kommer til skade i trafikken.Regeringen foreslår at styrke trafiksikkerheden i Danmark og gennemføre en konkret indsatspå færdselsområdet.Regeringen foreslår bl.a. at forbedre trafiksikkerheden på en række lokaliteter på statsvejnet-tet, herunder udbedring af ”sorte pletter” (uheldsbelastede lokaliteter) via blandt andet kryds-ombygninger, venstresvingsbaner, bedre skiltning og dynamisk hastighedsskiltning, forbed-ring af oversigtsforhold mv.Endvidere ønsker regeringen at udvide politiets anvendelse af automatisk trafikkontrol (ATK)gennem en betydelig udvidelse af antallet af ATK-biler hos politiet i løbet af 2013. Det forven-tes at have en hurtigtvirkende og positiv effekt på færdselssikkerheden.Samtidig udvides antallet af såkaldte ”multikontroller” på eksempelvis motorveje, hvor politiettager et større antal bilister ind til rutinekontrol for bl.a. påvirkning af spiritus eller narkotika,brug af sele samt besiddelse af gyldigt kørekort mv.I sammenhæng hermed styrkes det forebyggende arbejde med flere kampagneindsatser hosblandt andet Rådet for Sikker Trafik.Regeringen sætter også fokus på trafikofre. Det foreslås, at der fra den kommende offerfondskal kunne ydes tilskud til foreninger, der arbejder for at hjælpe og støtte trafikofre.
Boks 10Initiativer for øget trafiksikkerhedTrafiksikkerheden på en række lokaliteter på statsvejnettet styrkes bl.a. ved udbedring af ”sorte pletter”bl.a. ved forbedring af kryds mv. og dynamisk hastighedsskiltning mv.Antallet af ATK-biler udvides fra de nuværende 26 biler til ca. 100 biler i løbet af 2013 med henblik påen styrket indsats for at sænke antallet af hastighedsovertrædelser i trafikken.Antallet af politiets ”multikontroller” øges. Ved disse kontroller tages et større antal bilister ind til rutine-kontrol for blandt andet påvirkning af spiritus eller narkotika, brug af sele samt besiddelse af gyldigt kø-rekort mv.Kampagneindsatsen hos bl.a. Rådet for Sikker Trafik styrkes for derved at udvide den forebyggendeindsats.Midler fra den kommende offerfond anvendes til aktiviteter, der kan hjælpe trafikofre videre i tilværel-sen.
På vej mod et stærkere DanmarkAugust 2012
37
Sanering af erhvervsstøtteordningerPå baggrund af en gennemgang af samtlige erhvervsstøtteordninger lægger regeringen medfinanslovforslaget for 2013 op til en sanering af erhvervsstøtten med i alt 2 mia. kr.,jf. tabel19.Med saneringen frigøres midler til nye, højt prioriterede initiativer. Regeringen foreslår såle-des en omprioritering af 240 mio. kr. fra Højteknologifonden til universiteternes og sektor-forskningsinstitutionernes basismidler. Det er centralt for at sikre grundforskningen og et ud-bud af uddannelser på et højt internationalt niveau.
Tabel 19Reduktion i erhvervsstøtte 2013Umiddelbarvirkning8745925240500506604651955052.039-2401.799Efter tilbageløbog rådighed86159252405003740528012501.266-2401.026
Mio. kr., 2013-priserErhvervsstøtte på finansloven mv.HjemmeserviceMedfinansiering af EU’s Regional og SocialfondHøjteknologifondenStøtteordning til energirenovering af boligerSygeforsikringsordning mindre private arbejdsgivereErhvervsstøtte gennem skattesystemetLønsumsafgiftØvrige erhvervsrettede skatteudgifterUdløb af eksisterende erhvervsstøtteordningerReduktion i altOmprioritering til bl.a. universiteternes basismidlerReduktion efter omprioritering
For så vidt angår erhvervsstøtten gennem skattesystemet, er det beløb, der kan anvendessom finansiering i anden sammenhæng, mindre end selve skatteudgiften. Det skyldes, at enreduktion af en given ordning giver færre indtægter fra blandt andet moms og afgifter. Dennevirkning reducerer bidraget til råderummet.Udløbet af bl.a. globaliseringsaftalen indebærer en større reduktion i erhvervsstøtten, som iforvejen er indarbejdet på finansloven og derfor ikke kan anvendes som finansiering i andensammenhæng. I alt reduceres erhvervsstøtten med regeringens forslag til finanslov med2.039 mio. kr. i 2013. Af disse indgår 1.026 mio. kr. som finansiering af nye initiativer på fi-nanslovforslaget for 2013.
38
På vej mod et stærkere DanmarkAugust 2012
Styrkelse af udviklingsbistandenMed finanslovaftalen for 2012 stoppede regeringen den gradvise udhulning af udviklingsbi-standen. I 2013 afsætter regeringen i alt 16.045 mio. kr. til udviklingsbistand. Det svarer tilstigning på i alt 371 mio. kr. i forhold til niveauet i 2012.Indsatsen vil tage udgangspunkt i regeringens nye strategi for Danmarks udviklingssamar-bejde,Retten til et bedre liv (2012),hvor den overordnede målsætning er at bekæmpe fattig-dom og fremme menneskerettigheder. Det skal ske inden for fire strategiske prioritetsområ-der: Menneskerettigheder og demokrati, grøn vækst, sociale fremskridt samt stabilitet og be-skyttelse.Med det afsatte beløb skønnes udviklingsbistanden at udgøre 0,83 pct. af BNI i 2013.
Domstolene og kriminalforsorgenMed finanslovforslaget afsætter regeringen yderligere 171 mio. kr. i 2013 til domstolene. Detskal blandt andet bidrage til en videreførelse af domstolenes nuværende sagsproduktion, vi-dereførelse af den digitale tinglysning, en landsdækkende videokonferenceløsning på justits-området, gennemførelse af en retskredsreform i Grønland mv.Regeringen vil endvidere i efteråret lægge op til forhandlinger om den fremtidige økonomi forKriminalforsorgen.
På vej mod et stærkere DanmarkAugust 2012
39
Finanspolitikken i 2013Finanspolitikken og regeringens øvrige økonomisk politiske tiltag i 2012 og 2013 er planlagt,så de understøtter væksten og holder hånden under beskæftigelsen samtidig med at de ska-ber troværdighed om dansk økonomi. Det skønnes samlet set at understøtte BNP-vækstenmed 0,6 pct. i 2012 og 0,3 pct. i 2013,jf. figur 7.Den finanspolitiske lempelse i 2012 skal ses i sammenhæng med en realvækst i det offentli-ge forbrug på 1½ pct. Dertil kommer kickstarten med bl.a. fremrykninger af offentlige investe-ringer samt tilbagebetalinger af efterlønsbidrag for ca. 24 mia. kr.Finanspolitikken og regeringens øvrige økonomisk politiske tiltag i 2012 og 2013 understøtterogså væksten i 2013, selvom den strukturelle saldo forbedres med � pct. af BNP i løbet afde to år – heraf ½ pct. af BNP som følge af provenufremrykning, der ikke påvirker aktivitets-niveauet. Den positive vækstvirkning skal ses i lyset af, at investeringsvinduet i skatteaftalensamt investeringer i forsyningsvirksomheder, almennyttige boligselskaber og husholdningermv. afledt af initiativerne i kickstarten samt en række øvrige tiltag skønnes at øge BNP-væksten med � pct. i 2013. Samlet forbedres den strukturelle saldo med 1½ pct. i 2011-2013i overensstemmelse med EU-henstillingen.Regeringens finanspolitik og øvrige økonomisk politiske tiltag skønnes isoleret set at styrkebeskæftigelsen med omkring 21.000 job i 2013. Tages der højde for den underliggendestramning af finanspolitikken, herunder den tidligere regerings genopretningsaftale, skønnesbeskæftigelsesvirkningen af finanspolitikken og øvrige økonomisk politiske tiltag til samlet set11.500 job i 2013.
Figur 7BNP-vækst med og uden virkningen af densamlede finanspolitik og øvrige økonomiskpolitiske tiltag fra og med 2012Pct.Pct.
Figur 8Det faktiske og strukturelle underskud
Pct. af BNP1,00,50,0-0,5-1,0-1,5-2,0-2,5-3,0-3,5-4,0201020112012
Pct. af BNP1,00,50,0-0,5-1,0-1,5-2,0-2,5-3,0-3,5-4,02013
2,001,751,501,251,000,750,500,250,00-0,2520122013Ekskl. virkning af økonomisk politikInkl. virkning af økonomisk politik
2,001,751,501,251,000,750,500,250,00-0,25
Faktisk offentlig saldo
Strukturel offentlig saldo
Den troværdige finanspolitik med styr på de offentlige finanser sikrer samtidig lave renter,som understøtter boligmarkedet, væksten og beskæftigelsen. Det vurderes, at faldet i renter-
40
På vej mod et stærkere DanmarkAugust 2012
ne siden finanskrisen eskalerede i 2008 har holdt hånden under arbejdsmarkedet svarende tilen beskæftigelsesvirkning på ca. 35.000-40.000 personer i 2012.Statens og de samlede offentlige underskud reduceres fra 2012 til 2013 som led i konsolide-ringen af den offentlige økonomi og efterlevelsen af EU-henstillingen,jf. tabel 20.Under-skuddet på statens finanser (den såkaldte DAU-saldo) skønnes til 3,9 pct. af BNP i 2012 og0,3 pct. af BNP i 2013, mens det offentlige underskud ventes reduceret fra 4,0 pct. af BNP i2012 til 1,9 pct. af BNP i 2013. Den strukturelle offentlige saldo forbedres fra et underskud på1,1 pct. af BNP i 2012 til strukturel balance mellem indtægter og udgifter i 2013.
Tabel 20Offentlige nøgletal for 2012 og 20132012Statens finanser – DAU-saldo (pct. af BNP)Offentlig saldo (pct. af BNP)Strukturel offentlig saldo (pct. af BNP)Realvækst offentligt forbrug (pct.)Realvækst offentlige investeringer (pct.)-3,9-4,0-1,11,57,52013-0,3-1,90,00,1-11,5
I 2012 skønnes realvæksten i det offentlige forbrug til 1½ pct., mens realvæksten i de offent-lige investeringer ventes at blive 7½ pct. i 2012. Som led i konsolideringen af den offentligeøkonomi skønnes omtrent nulvækst i det offentlige forbrug i 2013 og en reduktion i de offent-lige investeringer på 11½ pct.
På vej mod et stærkere DanmarkAugust 2012
41
Reformperspektiver frem mod 2020Regeringen har med 2020-planenDanmark i arbejde – udfordringer for dansk økonomi mod2020præsenteret en strategi for at styrke vækstmulighederne i dansk økonomi i de kom-mende år og for at gennemføre den nødvendige konsolidering og langtidssikring af den of-fentlige økonomi..Det er nødvendigt med en reformstrategi, der grundlæggende og varigt forbedrer vores evnetil at skabe flere arbejdspladser og skabe en positiv udvikling for familiernes økonomi og forvelfærdssamfundet.2020-planen opfylder de centrale finanspolitiske mål i regeringsgrundlagetEt Danmark, derstår sammen.Det drejer sig navnlig om målene om mindst balance på den strukturelle offent-lige saldo i 2020 og finanspolitisk holdbarhed. 2020-planen er baseret på et forsigtigheds-princip, der indebærer, at de offentlige udgifter først kan øges, når der er fundet flertal i Fol-ketinget for finansieringen.Regeringen har allerede taget de første vigtige skridt til at indfri 2020-planen. I juni månedindgik regeringen en aftale om en skattereform, der skaber vækst og nye job. Og regeringenhar også indgået en aftale om en reform af førtidspension og fleksjob, som vil få flere på kan-ten af arbejdsmarkedet i beskæftigelse.
SkattereformRegeringen indgik i juni 2012 en aftale om en skattereform med Venstre og Det KonservativeFolkeparti, der sænker skatten på arbejde markant og skaber ny vækst og flere job. Refor-men bidrager til en hurtigere genopretning af beskæftigelsen efter krisen og vil på længeresigt øge beskæftigelsen svarende til knap 16.000 personer. Samlet set skønnes skatteaftalenat styrke de offentlige finanser varigt med 2,7 mia. kr.To tredjedele af den samlede nedsættelse af skatten på arbejde på godt 14 mia. kr. anven-des på højere beskæftigelsesfradrag. Dermed sikres næsten en fordobling af beskæftigelses-fradraget for de cirka 3,1 mio. danskere, som har en arbejdsindkomst, og mere end en tre-dobling af beskæftigelsesfradraget for de ca. 130.000 enlige forsørgere, som er i beskæfti-gelse. Det er en markant forøgelse af gevinsten ved at være i arbejde.En tredjedel af skattenedsættelsen anvendes til at forhøje grænsen for, hvornår man skal be-tale topskat. Forhøjelsen betyder, at 275.000 skatteydere ikke længere skal betale topskat ogdermed får reduceret skatten på den sidst tjente krone med 14 pct.-point. Færre håndværke-re og skolelærere vil fremover skulle betale topskat.Omkring to tredjedele af de samlede skattenedsættelser vil gælde allerede fra 2013. Restenaf skattenedsættelserne gennemføres gradvist frem til 2022.
Reform af førtidspension og fleksjobRegeringen har i juni 2012 indgået en aftale med Venstre, Konservative og Liberal Allianceom en reform af førtidspension og fleksjobordningen.
42
På vej mod et stærkere DanmarkAugust 2012
Reformen betyder, at unge som udgangspunkt ikke skal på førtidspension. I stedet skal sår-bare unge have en individuel og helhedsorienteret indsats i ressourceforløb, så flere får mu-lighed for at komme tættere på arbejdsmarkedet. Samtidig oprettes kommunale rehabilite-ringsteams, der skal sikre en bedre koordinering af indsatsen på tværs af de forskellige for-valtninger og sektorer (beskæftigelse, uddannelse, social og sundhed).Endvidere målrettes fleksjobordningen, så også personer med en meget begrænset arbejds-evne fremover reelt kan få glæde af ordningen. Samtidig øges den fleksjobansattes tilskyn-delse til at øge arbejdsindsatsen, fordi en stigning i antal arbejdstimer vil øge arbejdsindkom-sten – modsat i dag.Reformen af førtidspension og fleksjob vurderes at styrke de offentlige finanser med 1,9 mia.kr. netto i 2020. Nettobidraget på 1,9 mia. kr. dækker over et finansieringsbidrag på 3,2 mia.kr. fra reformens virkninger på beskæftigelse, skatteindtægter og overførselsudgifter, mensøgede driftsudgifter i forbindelse med ressourceforløb mv. udgør ca. 1,3 mia. kr. Med refor-men øges rammen for det offentlige forbrug således med i alt 3,2 mia. kr. i 2020.
Yderligere reformerI regeringens 2020-plan lægges der op til at gennemføre yderligere reformer, som skal styrkede offentlige finanser. Der skal bl.a. opnås en forbedring af de offentlige finanser med 2 mia.kr. gennem tidligere færdiggørelse af uddannelse.Herudover lægges der op til reformer af integration, international rekruttering, forebyggelse,sygefravær, kontanthjælp mv., der samlet set styrker de offentlige finanser i 2020 med 3 mia.kr.Endelig vil regeringen løbende modernisere den offentlige sektor.
På vej mod et stærkere DanmarkAugust 2012
43
www.fm.dk