Skatteudvalget 2011-12
L 198 Bilag 2
Offentligt
1147820_0001.png
J.nr. 2012-711-0079
Dato: 14-08-2012
Til
Folketinget - Skatteudvalget
Til udvalgets orientering vedlægges høringsskema samt de
modtagne høringssvar vedrørende forslag til lov om æn-
dring af vurderingsloven og skatteforvaltningsloven (af-
skaffelse af grundforbedringsfradrag og ændring af regler
om genoptagelse m.v.).
Thor Möger Pedersen
/Erik Jørgensen
L 198 - 2011-12 - Bilag 2: Høringsskema og høringssvar, fra skatteministeren
1147820_0002.png
Høringsskema indeholdende høringssvar og kommentarer hertil vedrørende udkast til
lov om
ændring af vurderingsloven og skatteforvaltningsloven (afskaffelse af grundforbedringsfra-
drag og ændring af regler om genoptagelse m.v.).
Organisationer
ACCURA TAX
Bemærkninger i høringssvar
Kommentar til bemærkninger
ACCURA TAX (herefter AT) finder Formålet med at afskaffe grundfor-
det uhensigtsmæssigt at ophæve reg- bedringsfradraget og ændre reglerne
lerne om grundforbedringsfradrag og om genoptagelse er dobbelt. For det
mener ikke, at ophævelsen kan ret-
første er formålet at forenkle regler-
færdiggøres ved en henvisning til de ne. Dernæst skal en fremadrettet af-
problemer, som SKAT historisk set skaffelse af grundforbedringsfra-
har haft i forbindelse med administra- draget bidrage som et element til
tionen af de gældende regler. Afskaf- finansieringen af den skattereform,
felse af fradraget vil være særligt be- som lovforslaget
er en del af. AT’s
byrdende ved udstykning af grunde i forslag vil i nogen udstrækning
områder, hvor der er ekstraordinære kunne være en forenkling af regler-
omkostninger forbundet med bygge- ne, men den foreslåede løsning vil
modning, bl.a. ud mod vandet. Op-
ikke udgøre det finansieringsele-
hævelse af fradraget med virkning for ment, som lægges til grund.
arbejder igangsat efter 1. januar 2013
kan betyde forskelsbehandling af i
øvrigt identiske grunde. AT foreslår i
stedet at indføre specifikke dokumen-
tationskrav ved anmodninger om fra-
drag og at fastsætte genoptagelsesfri-
sten fra tidspunktet fra udgiftens af-
holdelse. AT foreslår videre at der
indsættes en sidste frist for genopta-
gelse efter de regler, der gælder i dag.
Fristen foreslås fastsat til 1. maj 2013.
AT anfører to indvendinger mod for-
slaget om ændrede regler for genop-
tagelse af tidligere foretagne vurde-
ringer:
1. Forslaget om at begrænse genopta-
gelserne til situationer, hvor vurde-
ringer er foretaget på et materielt fejl-
agtigt grundlag vil afskære borgerne
fra genoptagelse, uanset om der måtte
være tale om væsentligt fejlskøn fra
myndighedernes side. Som alternativ
løsning foreslås, at genoptagelse med
henblik på efterprøvelse af skøn alene
kan ske, hvis genoptagelse må anta-
ges at føre til en nedsættelse af ejen-
domsværdi eller grundværdi med
mindst 15 pct.
AT er tilsyneladende ikke fuldt ud
opmærksom på sondringen mellem
genoptagelse
og
påklage,
således
som der er redegjort for bemærk-
ningerne til lovforslagets § 2. Be-
løbsmæssige vurderingsskøn vil
med den nye lov kunne påklages
som hidtil. Der foreslås ikke æn-
dringer i reglerne om dette. Der-
imod er der ønske om at gøre op
med den uheldige praksis, der her
udviklet sig, hvorefter genoptagel-
sesadgangen reelt er blevet til en
ekstra lang frist til at klage over be-
løbsmæssige vurderingsskøn (vur-
deringens resultat). Adgangen til
genoptagelse skal sikre, at faktuelle
fejl af fysisk/materiel karakter kan
Side 2
L 198 - 2011-12 - Bilag 2: Høringsskema og høringssvar, fra skatteministeren
1147820_0003.png
rettes, også selvom fristen for at
kunne klage over den rent beløbs-
mæssige vurdering er overskredet.
Uenighed om, hvorvidt en given
ejendom skal vurderes til X eller Y
kr., skal afgøres ved påklage inden
for den almindelige klagefrist.
2. AT finder ikke grund til at ændre Der henvises til kommentarerne til
reglerne for, hvem der kan klage over høringssvar fra Dansk Erhverv.
en vurdering. I erhvervslejeformål vil
lejeren i mange tilfælde have direkte
interesse i vurderingens resultat.
Endelig kommenterer AT de foreslå-
ede overgangsbestemmelser på føl-
gende punkter:
1. AT finder ikke, at allerede eksiste-
rende grundforbedringsfradrag fuldt
ud opretholdes, idet fradraget efter
lovforslaget ikke kan overstige stør-
relsen pr. 1. januar 2013. Hvis for-
holdene er sådan, at der pr. 1. januar
2013 ikke er ”plads” til hele fradraget
inden for ”råjordsprisen” vågner den
overskydende del ikke op igen, hvis
grundværdien senere stiger.
Det er korrekt, at et allerede eksiste-
rende grundforbedringsfradrag fra
2013 og til udløb ikke vil kunne
overstige fradragets størrelse pr. 1.
januar 2013. Et af formålene med
lovforslaget at forenkle regelsættet
mest muligt, herunder også for de
allerede eksisterende fradrag. Hvis
der, som AT ønsker, også fremad-
rettet skal foretages beregninger
over, hvorvidt der til enhver tid er
”plads” til fradraget, vil det eksiste-
rende administrative apparat på det-
te område skulle opretholdes de næ-
ste 30 år.
Følgende skal hermed præciseres:
Hvis en sag er modtaget hos SKAT
før den 1. januar 2013, og fuld do-
kumentation efter de hidtil gælden-
de regler på dette tidspunkt også er
modtaget hos SKAT, så gælder ale-
ne de hidtidige regler. Der er såle-
des ikke tale om, at de nye doku-
mentationskrav vil skulle opfyldes i
verserende sager, som allerede er
tilstrækkeligt dokumenteret efter de
regler, der gælder i dag.
Hvis en sag er modtaget hos SKAT
før den 1. januar 2013 uden at fuld
dokumentation på dette tidspunkt
foreligger, vil de nye dokumentati-
onskrav skulle opfyldes. Dokumen-
tationen skal være modtaget hos
SKAT senest den 1. maj 2013. Som
et eksempel vil en grundejer eller en
rådgiver således ikke umiddelbart
før den 31. december 2012 kunne
indlevere en sag uden eller med
Side 3
2. AT er i tvivl om, hvornår de fore-
slåede regler om dokumentationskrav
vil skulle gælde. AT foreslår præcise-
ret, at de skærpede dokumentations-
krav alene omfatter anmodninger, der
modtages af SKAT i perioden fra 1.
januar til 1. maj 2013, mens anmod-
ninger, der indbringes frem til den 31.
december 2012 omfattes af de nugæl-
dende regler i vurderingslovens afsnit
D.
L 198 - 2011-12 - Bilag 2: Høringsskema og høringssvar, fra skatteministeren
1147820_0004.png
stærkt mangelfuld dokumentation,
hvis han ønsker sagen behandlet ef-
ter de regler, der gælder i dag.
Hvis en sag modtages hos SKAT fra
og med den 1. januar 2013, vil de
nye dokumentationskrav i alle til-
fælde skulle opfyldes.
3.
AT erkender, at ”…
der er stor for-
skel på kvaliteten og boniteten af det
dokumentationsmateriale, som frem-
lægges af grundejere og rådgivere i
forbindelse med indgivelse af genop-
tagelsesanmodninger…”
og har for-
ståelse for ønsket om at indføre speci-
fikke retningslinjer for dokumentati-
on. AT mener dog, at dele af den do-
kumentation, der efter lovforslaget
skal fremlægges, i visse tilfælde ikke
vil kunne fremskaffes i praksis. For-
slaget vil efter sin ordlyd indebære, at
der ikke vil kunne gives fradrag i vis-
se tilfælde, hvor fradrag i dag ville
blive givet. AT foreslår, at dokumen-
tationen enten kan bestå af egentligt
bilagsmateriale eller anden dokumen-
tation, der på betryggende vis kan
danne grundlag for opgørelse af de
fradragsberettigede udgifter.
Det er et rimeligt krav at stille, at en
skatteyder skal kunne dokumentere
de udgifter, han ønsker fradrag for.
Det er formentlig korrekt, at dette
ikke altid har været tilfældet ved an-
sættelsen af grundforbedringsfra-
drag, jf. AT’s bemærkning
om den
store forskel på kvaliteten og boni-
teten af det dokumentationsmateria-
le, som fremlægges af grundejere og
rådgivere i forbindelse med anmod-
ninger om genoptagelse. Denne
praksis bør ikke fortsætte under ny
lovgivning.
Det bemærkes, at de foreslåede be-
stemmelser tillader en vis fleksibili-
tet, idet der tales om ”…
fakturaer
eller anden dokumentation for det
udførte arbejde og udgiftens stør-
relse
” (lovforslagets
§ 3, stk. 6).
Det centrale i de foreslåede be-
stemmelser er, at der kun gives fra-
drag for faktisk dokumenterede ud-
gifter, jf. lovforslagets § 3, stk. 7.
Der er behov for en generel revision
af vurderingsloven, men en afskaf-
felse af grundforbedringsfradraget
hindrer ikke, at en sådan revision af
den resterende del af vurderingslo-
ven efterfølgende foretages. Der vil
blive iværksat et udvalgsarbejde
som foreslået af Advokatrådet med
henblik på en sådan generel revisi-
on. Arbejdet forventes igangsat i
efteråret 2012.
Advokatrådet
Advokatrådet anfører, at vurderings-
loven har rødder tilbage til 1922, og
at det ville være at foretrække, at der
sker en gennemgribende revision af
vurderingsloven, i stedet for at et en-
kelt element
grundforbedringsfra-
draget
ophæves. Advokatrådet fore-
slår, at der nedsættes et hurtigtarbej-
dende udvalg med henblik på en ge-
nerel revision af loven, således som
det flere gange har været på skiftende
regeringers lovprogram.
Advokatrådet finder det dernæst be- Spørgsmål om beløbsmæssige vur-
tænkeligt, at beløbsmæssige vurde- deringsskøn bør afklares ved påkla-
ringsskøn ikke vil kunne genoptages. ge, jf. kommentarer til høringssvar
Bestemmelsen bør iflg. Advokatrådet fra ACCURA TAX. En vurdering
affattes på den måde, at beløbsmæs- skal ikke kunne genoptages efter
sige vurderingsskøn foretaget på et
klagefristens udløb alene med den
korrekt grundlag ikke kan genopta- begrundelse, at ejeren ikke er enig
ges, ”…medmindre
skønnet
fører til et
med SKAT om vurderingens rent
åbenbart urigtigt resultat
”.
beløbsmæssige resultat. En vurde-
ring skal kun kunne genoptages,
hvis den er foretaget på et fejlagtigt
Side 4
L 198 - 2011-12 - Bilag 2: Høringsskema og høringssvar, fra skatteministeren
1147820_0005.png
grundlag,
og dette har medført et
fejlagtigt resultat.
Endelig anfører Advokatrådet om de
foreslåede dokumentationskrav, at det
er meget usædvanligt i dansk skatte-
ret, at der indføres krav til den form,
hvori et bevis skal foreligge. Efter
Advokatrådets opfattelse bør det være
op til myndighederne og i sidste ende
domstolene at afgøre, om et bestemt
forhold kan anses for at være bevist
eller ej. De foreslåede regler er efter
Advokatrådets opfattelse udtryk for
en meget væsentlig skærpelse i for-
hold til Landsskatterettens nuværende
praksis.
Dansk Byggeri
Dansk Byggeri kan ikke anbefale af-
skaffelsen af et fradrag, der kan
komme byggeriets kunder til gode.
Dansk Byggeri vurderer dog, at af-
skaffelsen af grundforbedringsfradra-
get ikke vil have mærkbar betydning
for aktiviteten i byggebranchen.
Dansk Erhverv (herefter DE) udtryk-
ker generelle betænkeligheder ved
lovforslaget og særligt vedr. retssik-
kerheden, men man anerkender for-
slaget som finansieringsbidrag til
skattereformen. Vedr. provenuskøn-
net undrer DE sig dog over, at der ik-
ke er medtaget skøn over provenu
inkl. adfærd. DE vurderer, at der i be-
tydeligt omfang vil ske adfærdsæn-
dringer i form af mindre byggeri.
Dette bør indgå i de politiske overve-
jelser.
I relation til forslaget om ændring af
skatteforvaltningsloven rejser DE
følgende spørgsmål:
1. DE finder det uhensigtsmæssigt, at
det efter forslaget fremover kun skal
være ejeren af en ejendom, der kan
påklage eller få genoptaget en vurde-
ring. Ved erhvervelejemål er det ku-
tyme, at ejendommens skatter og af-
gifter, herunder dækningsafgiften,
overvæltes på lejeren, ligesom et er-
hvervslejemål kan løbe over mange
år. Ejeren vil i en sådan situation ikke
nødvendigvis have en selvstændig in-
teresse i at påklage en vurdering eller
søge en vurdering genoptaget. Dette
Det er korrekt, at der med den fore-
slåede udformning af dokumentati-
onskravet bliver tale om en skær-
pelse i forhold til hidtidig praksis.
Denne skærpelse er tilsigtet. Der er
behov for at få gjort op med den
række af problemstillinger, der
knytter sig til grundforbedringsfra-
draget, herunder også med den her
nævnte praksis. Der henvises til
kommentarer til høringssvar fra
ACCURA TAX.
Dansk Byggeris bemærkning om, at
afskaffelsen af grundforbedrings-
fradraget ikke vil få mærkbar be-
tydning for aktiviteten i byggebran-
chen, er noteret.
Dansk Erhverv
Om de forventede konsekvenser for
aktiviteten i byggebranchen henvi-
ses til høringssvaret fra Dansk Byg-
geri, hvoraf det fremgår, at forslaget
ikke vil have mærkbar betydning.
Der er ikke noget ønske om at æn-
dre grundlaget for indgåelse af er-
hvervelejemål. Den pågældende
ændring er derfor ikke medtaget i
lovforslaget som fremsat.
Side 5
L 198 - 2011-12 - Bilag 2: Høringsskema og høringssvar, fra skatteministeren
1147820_0006.png
forskubber ”magtbalancen” mellem
ejer og lejer, anføres det.
2.
DE finder det ”…
noget nær umu-
DE synes i lighed med andre ikke at
ligt
...” for ejeren af en ejendom at do-
være tilstrækkeligt opmærksomme
kumentere , at en vurdering er foreta- på sondringen mellem
genoptagelse
get på et materielt fejlagtigt grundlag, og
påklage.
Det vil også fremover
idet SKAT ikke opgiver, på hvilket stå enhver ejer frit for at klage over
materielt grundlag vurderingerne fo- en ejendomsvurdering, hvis man ik-
ke er enig med SKAT i resultatet.
retages. Videre anføres det, at be-
Det skal blot ske inden for den frist,
stemmelsen om, at beløbsmæssige
vurderingsskøn foretaget på et korrekt der gælder for påklage. Reglerne
grundlag ikke vil kunne genoptages, om påklage findes i skatteforvalt-
indebærer, at hvis grundejeren ikke ningslovens § 38, og disse regler
kan
dokumentere, at SKAT ”…
ved
foreslås ikke ændret.
vurderingen har inddraget usaglige
Som anført i kommentarerne til hø-
hensyn eller undladt at inddrage
ringssvar fra ACCURA TAX øn-
samtlige relevante hensyn i vurderin-
sker regeringen at gøre op med den
gen, da kan grundejeren ikke få gen-
uheldige praksis, der her udviklet
optaget vurderingen, selvom det måt-
sig, hvorefter genoptagelsesadgan-
te kunne dokumenteres, at den be-
gen reelt er blevet til en ekstra lang
løbsmæssige ansættelse foretaget af
frist til at klage over beløbsmæssige
[SKAT] er forkert.
vurderingsskøn (vurderingens resul-
tat). Adgangen til genoptagelse skal
sikre, at faktuelle fejl af fy-
sisk/materiel karakter kan rettes,
også selvom fristen for at kunne
klage over den rent beløbsmæssige
vurdering er overskredet. I øvrigt
indeholder SKAT’s vurderingsmed-
delelser oplysninger om det faktuel-
le grundlag, vurderingerne er fore-
taget på i form af arealangivelser
m.v.
3. DE mener, at praksisændringer ef-
ter forslaget kan få betydning med
tilbagevirkende kraft, jf. forslaget til
skatteforvaltningslovens § 33, stk. 3,
sammenholdt med samme bestem-
melses stk. 6 [stk. 4 og stk. 8 i lov-
forslaget som fremsat]. Dette er iflg.
DE i strid med forvaltningsretlige
grundsætninger og SKAT’s egen ju-
ridiske vejledning.
Bestemmelsen handler om, hvad der
skal ske, hvis SKAT må ændre
praksis som følge af en dom eller en
landsskatteretskendelse, eller hvis
en praksisændring i andre tilfælde
offentliggøres af Skatteministeriet.
(Praksisændringer som følge af an-
det end domme og landsskatterets-
kendelser forekommer meget sjæl-
dent.)
En dom eller en landsskatteretsken-
delse vil være initieret af, at en bor-
ger eller en virksomhed har klaget
over en vurdering og har indbragt
sagen for Landsskatteretten eller for
domstolene. Det kan vel ikke ude-
lukkes, at en ejer påklager en vurde-
ring med påstand om at få den for-
højet, og at både SKAT og vurde-
ringsankenævnet afslår dette, men
dette ville dog være ganske usæd-
Side 6
L 198 - 2011-12 - Bilag 2: Høringsskema og høringssvar, fra skatteministeren
1147820_0007.png
vanligt. En dom eller en landsskat-
teretskendelse, der går SKAT imod,
og som giver grundlag for ændring
af hidtidig praksis, vil nærmest de-
finitorisk være til gunst for borge-
ren.
En sådan afgørelse skal efter forsla-
get tillægges skattemæssig virkning
fra tidspunktet for den vurdering,
der er blevet underkendt. Dette er
ganske rigtigt tilbagevirkende kraft,
men det er til gunst for borgeren og
er i øvrigt i overensstemmelse med
såvel forvaltningsretlige grundsæt-
ninger som eksisterende praksis.
For det teoretiske tilfældes skyld, at
en dom eller en landsskatteretsken-
delse skulle resultere i en praksis-
ændring til ugunst for andre ejen-
domme end den, som sagen vedrø-
rer, er der i lovforslaget som frem-
sat indsat en bestemmelse om, at
genoptagelse i sådanne tilfælde ale-
ne tillægges fremadrettet skatte-
mæssig virkning for sådanne andre
ejendomme, jf. forslaget til skatte-
forvaltningslovens § 33, stk. 8.
4. Vedr. forslaget til skatteforvalt-
ningslovens § 33, stk. 4 [stk. 3 i lov-
forslaget som fremsat] ønsker DE det
præciseret, at SKAT kun kan foretage
genoptagelser efter anmodning fra en
klageberettiget, da en grundejer ikke
bør kunne mødes med tilbagebeta-
lingskrav for gamle vurderinger.
Bemærkningen er forstået sådan, at
SKAT ikke af egen drift skal kunne
genoptage vurderinger, uanset hvad
begrundelsen måtte være (andet end
praksisændringer, må det formodes)
og uanset forholdene i øvrigt. En
sådan begrænsning er ikke ønskelig.
Genoptagelser får efter forslaget til
§ 33, stk. 6, [stk. 7 i lovforslaget
som fremsat] skattemæssig virkning
for fremtidige vurderinger, med-
mindre ejeren genoptagelse er til
ugunst for ejeren, og ejeren vidste
eller burde have vidst, at vurderin-
gen var foretaget på et fejlagtigt
grundlag. Genoptagelsen får således
kun virkning fra tidspunktet for den
genoptagne vurdering i de tilfælde,
hvor ejeren har været i ond tro.
DE har følgende bemærkninger til de
foreslåede overgangsbestemmelser:
1. DE påpeger, at værdien af allerede Der henvises til kommentarer til hø-
godkendte grundforbedringsfradrag ringssvar fra ACCURA TAX.
kan blive udhulet, idet det ikke kan
overstige størrelsen pr. 1. januar
2013.
Side 7
L 198 - 2011-12 - Bilag 2: Høringsskema og høringssvar, fra skatteministeren
1147820_0008.png
2. DE anfører, at grundejernes bevis- Der henvises til kommentarer til hø-
byrde med de foreslåede dokumenta- ringssvar fra ACCURA TAX og fra
tionskrav skærpes.
Advokatrådet.
3. Endelig mener DE, at bestemmel- Lovforslaget har været undergivet
serne i lovforslagets § 3, stk. 7, ikke sædvanlig lovteknisk gennemgang.
hænger sammen lovteknisk, og at der
reelt foreslås lovgivning med tilbage-
virkende kraft.
Dansk Industri
Danske Advokater
Dansk Industri har ikke bemærknin-
ger til lovforslaget.
Danske Advokater tilslutter sig Ad-
vokatrådets bemærkninger om be-
løbsmæssige vurderingsskøn.
Der henvises til kommentarer til hø-
ringssvar fra Advokatrådet og AC-
CURA TAX.
Ejendomsforeningen Danmark
Ejendomsforeningen Danmark (heref- Afskaffelsen af grundforbedrings-
ter ED) anfører, at i den udstrækning, fradraget vil ikke få betydning for
at de øgede grundskatter ved afskaf- allerede byggemodnede arealer, da
felsen af grundforbedringsfradraget eksisterende fradrag vil fortsætte til
påvirker de nuværende grundpriser i udløb.
negativ retning, vil det betyde en for-
værret situation for de nuværende
grundejere, der stadig er negativt på-
virket af finanskrisen og bl.a. indfø-
relsen af moms på byggejord i 2011.
Endvidere vil afskaffelsen af fradra- Om forslagets konsekvenser for
get betyde, at der vil gå længere tid, byggeaktiviteten henvises til hø-
før byggeriet kommer i gang igen.
ringssvaret fra Dansk Byggeri.
ED finder det yderst positivt, at skat- Regeringen er enig i behovet for at
tesystemet forenkles og håber på, at få sagsbehandlingstiden reduceret.
de alt for lange sagsbehandlingstider
kan reduceres.
Endelig mener ED, at afskaffelsen af
grundforbedringsfradraget bør kom- Afskaffelsen af grundforbedrings-
bineres med en sænkning af grund- fradraget er et element i finansierin-
gen af skattereformen.
skylden eller en sænkning af loftet
over dækningsafgiften.
Erhvervs- og Vækstministeriet
Erhvervs- og Vækstministeriets Cen-
ter for Kvalitet i Erhvervsregulering
har ikke bemærkninger til lovforsla-
get.
FSR
Danske Revisorer har ingen
bemærkninger til lovforslaget.
Kommunernes Landsforening (heref-
ter KL) erklærer sig enig i afskaffel-
sen af grundforbedringsfradraget og
mener samtid, at det bør overvejes
også at afskaffe allerede eksisterende
fradrag og også undgå overgangsreg-
ler for allerede påbegyndte grundfor-
bedringsarbejder.
Grundforbedringsfradraget bør fort-
sat gives frem til udløb i de tilfælde,
hvor et sådant fradrag allerede er
givet.
FSR
Danske Revisorer
Kommunernes Landsforening
Side 8
L 198 - 2011-12 - Bilag 2: Høringsskema og høringssvar, fra skatteministeren
1147820_0009.png
KL har et IT-teknisk spørgsmål i for-
bindelse med forslaget om at indsætte
et nyt stk. 19 i vurderingslovens § 33
og ønsker desuden oplyst, om be-
stemmelsen også skal gælde for vur-
deringer foretaget før 2013.
KL er velkommen til at kontakte
SKAT for en afklaring af tekniske
spørgsmål.
Den foreslåede indsættelse af et nyt
stk. 19 i vurderingslovens § 33 træ-
der i kraft den 1. januar 2013 som
den øvrige del af loven. Bestemmel-
sen vil finde anvendelse på genop-
tagelser foretaget efter dette tids-
punkt. Hvis eksempelvis en vurde-
ring foretaget i 2011 genoptages i
2013, vil den således være omfattet.
Dette må bero på en misforståelse.
Det forhold, at en genoptagelse til-
lægges skattemæssig virkning fra et
bestemt tidspunkt, ændrer ikke i sig
selv forældelsesfristen. Der er med
andre ord ikke tale om, at bestem-
melserne i forslaget til skattefor-
valtningslovens § 33, stk. 6, ”over-
ruler” de forældelsesfrister, der er
fastsat andre steder i lovgivningen.
Ændring af bestemmelserne om,
hvem der er klageberettiget, er ikke
medtaget i lovforslaget som frem-
sat, jf. kommentarer til høringssvar
fra Dansk Erhverv. Kommunerne
vil hermed have samme klagemu-
lighed som hidtil.
KL anfører videre, at de foreslåede
bestemmelser om skattemæssigt virk-
ningstidspunkt ved genoptagelser vil
indebære, at der vil skulle korrigeres
for skattebetalinger mange år tilbage i
tiden, og at de almindelige forældel-
sesregler sættes ud af kraft.
Dernæst finder KL det nødvendigt, at
kommunernes mulighed for at klage
over vurderinger opretholdes i tilfæl-
de, hvor kommunen efter lovgivnin-
gen vil kunne tilpligtes at overtage en
ejendom. Kommunernes klageadgang
bør ikke fjernes, men snarere udvides.
Endelig er KL af den opfattelse, at
Den foreslåede frist findes rimelig.
fristen for at få grundforbedringsfra-
drag bør fastsættes til lovens ikraft-
trædelsestidspunkt, dvs. den 1. januar
2013, i stedet for den 1. maj 2013
som foreslået.
Landbrug & Fødevarer
Landbrug & Fødevarer (herefter L &
F) finder det før det første vigtigt, at
generelle grundforbedringer på land-
brug m.v., f. eks. dræning, ikke om-
fattes af afskaffelsen af grundforbed-
ringsfradraget. Noget sådant ville
skade konkurrenceevnen og omstil-
lingen i erhvervet.
Efter forslaget afskaffes grundfor-
bedringsfradraget fremadrettet for
alle, dvs. også for landbrugsejen-
domme. Dette fastholdes.
Det kan i øvrigt oplyses, at der ikke
gives grundforbedringsfradrag i
forbindelse med dræningsarbejder.
Udgifter afholdt til etablering af
dræningsanlæg på landbrugsejen-
domme kan afskrives efter bestem-
melserne i afskrivningslovens § 27.
Bemærkningen er forstået sådan, at
L & F ønsker det gjort muligt, at et
beløbsmæssigt vurderingsskøn fore-
taget i årene 1992-1996 skal kunne
genoptages i princippet ud i al frem-
tid. De pågældende vurderinger er
Side 9
Dernæst ønsker L & F fortsat mulig-
hed for at kunne få genoptaget ejen-
domsvurderinger fra årene 1992-1996
for landbrugsejendommes vedkom-
mende. Baggrunden er, at vurderin-
gen pr. 1. januar 1993 iflg. L & F
L 198 - 2011-12 - Bilag 2: Høringsskema og høringssvar, fra skatteministeren
1147820_0010.png
spiller en væsentlig rolle for størrel-
sen på den ejendomsavanceskat, der
skal betales ved salg af ejendommen.
Ved opgørelsen af ejendomsavancen
for en landbrugsejendom kan man i
stedet for den faktiske købesum an-
vende ejendomsværdien pr. 1. januar
1993 som anskaffelsessum, evt. i
kombination med 1996-vurderingen,
jf. ejendomsavancebeskatningslovens
§ 4, stk. 3.
Endelig foreslår L & F indsat en
værnsregel til sikring af, at en flere år
gammel familiehandel efterfølgende
ikke tilsidesættes alene på grundlag
af, at vurderingen genoptages og æn-
dres på SKAT’s initiativ.
nu op til 20 år gamle og har i den tid
kunnet genoptages i det omfang, de
måtte være ukorrekte. Ønskes gam-
le vurderinger genoptaget efter de
hidtil gældende regler, skal dette
ske, inden den nye lov træder i
kraft.
Dette spørgsmål skal ses i sammen-
hæng med de foreslåede regler for,
hvornår en genoptagelse får skatte-
mæssig virkning. Hvis der med ud-
gangspunkt i en given vurdering fo-
retages en familiehandel, og denne
vurdering efterfølgende genoptages
på SKAT’s initiativ, vil denne gen-
optagelse som hovedregel alene få
fremadrettet skattemæssig virkning,
jf. forslaget til skatteforvaltningslo-
vens § 33, stk. 7. Kun i de tilfælde,
hvor genoptagelse af vurderingen er
til ugunst for ejeren, og ejeren vid-
ste eller burde have vidst, at en vur-
dering var foretaget på et ukorrekt
grundlag, får genoptagelsen skatte-
mæssig virkning fra og med den
vurdering, der genoptages. Dette vil
også gælde ved familiehandler.
Hvis en familiehandel er afsluttet på
grundlag af en vurdering, som eje-
ren vidste eller burde have vidst var
forkert
med andre ord hvis ejeren
har været i ond tro
vil genoptagel-
sen kunne få konsekvenser for den-
ne handel. I de tilfælde, hvor ejeren
har været i god tro om vurderingen,
får genoptagelsen kun konsekvenser
for fremtidige vurderinger foretaget
efter genoptagelsen. Der er hermed
ikke behov for en særlig værnsregel.
Landsskatteretten
Landsskatteretten (herefter LSR) fo- Ændring af den pågældende be-
reslår, at ikke blot den nuværende
stemmelse er ikke medtaget i lov-
ejer, men også tidligere ejere, skal
forslaget som fremsat.
kunne klage over en ejendomsvurde-
ring i det omfang, tidligere ejere har
den fornødne retlige interesse.
LSR finder det problematisk, at vur-
deringsankenævnet uanset klagens
udformning skal kunne behandle den
påklagede vurdering i sin helhed.
Dette vil være en tilbagevenden til en
Som reglerne er i øjeblikket, vil en
borger kunne klage over en del af
en ejendomsvurdering uden mulig-
hed for, at andre dele af vurderingen
tages op til fornyet overvejelse. Det-
Side 10
L 198 - 2011-12 - Bilag 2: Høringsskema og høringssvar, fra skatteministeren
1147820_0011.png
tidligere forladt retstilstand. Den fo-
reslåede ændring vil iflg. LSR svæk-
ke vurderingsankenævnenes rolle
som ren klageinstans. Dette vil svæk-
ke tilliden til vurderingsankenævnene
og anspore til flere klager over vurde-
ringsankenævnenes afgørelser og
dermed føre til en øget tilgang af sa-
ger hos LSR.
te er ikke rimeligt. Uanset det for-
hold, at der foretages forskellige
selvstændige ansættelser, udgør en
ejendomsvurdering dog en helhed.
Det er vanskeligt at se, hvordan den
foreslåede ændring skulle kunne
svække tilliden til vurderingsanke-
nævnene.
Det er korrekt, at retstilstanden er
blevet ændret. Det skete for 10 år
siden.
Det er korrekt, at ressourceforbruget
ikke alene ligger hos SKAT som
vurderingsmyndighed, men også
hos klagemyndighederne.
Endelig gør LSR opmærksom på, at
det store ressourceforbrug, der omta-
les i bemærkningerne til lovforslaget,
ikke alene er et ressourceforbrug hos
SKAT, men også hos klagemyndig-
hederne.
Property Consult
Property Consult (herefter PC) me-
ner, at reglerne for grundforbedrings-
fradrag er klare og overskuelige. PC
anfører videre, at fradrag for grund-
forbedringer ikke kan genoptages
længere tilbage end andre skattesager,
nemlig tre år. Klagesager og ressour-
ceforbrug kan ikke begrunde en æn-
dring af reglerne.
Det er korrekt, at en vurdering kun
kan genoptages godt tre år tilbage i
tiden, men det er heller ikke det, der
er problemet. Problemet kan illu-
streres med et lille eksempel: En
grundejer anmoder i 2012 om gen-
optagelse af 2009-vurderingen. På-
standen er, at der i 1997 blev bereg-
net et grundforbedringsfradrag, der
ikke er korrekt. SKAT skal så finde
ud af, om fradraget i 1997 blev an-
sat korrekt eller ej, og det vil ske på
grundlag af materiale, der
jf. hø-
ringssvaret fra ACCURA TAX
ofte er af vekslende kvalitet og bo-
nitet. Når fradragets størrelse i 1997
så endeligt er blevet fastslået
og
efter behandling af eventuelle kla-
ger til vurderingsankenævn og
Landsskatteretten og i sidste instans
behandling ved domstolene
skal
fradraget indgå i grundlaget for
2009-vurderingen og følgende vur-
deringer indtil udløb.
Afskaffelse af grundforbedringsfra-
PC undrer sig over, at man opgør et
draget indgår som et finansierings-
merprovenu for kommunerne ved at
element i skattereformen.
fjerne et fradrag, som man som bor-
ger har krav på. Konsekvensen vil
være forskelsbehandling mellem
ejendomme opført før og efter 2013.
Side 11