L 28 - 2011-12 - Bilag 17: Henvendelse af 14/12-11 fra Forsikring & Pension

Med det nyligt fremlagte ændringsforslag til L28 (Bilag 14) nedsættes loftet forfradragsberettigede indbetalinger til ratepensioner med yderligere 5.000 kr. Detbegrundes med, at de seneste skøn for pensionsafkastskatten i indkomstårene2012 og 2013 er væsentligt under niveauet i et normalafkastår.Forsikring & Pension kan ikke acceptere denne begrundelse for at stramme rate-loftet, og opfordrer derfor til at stramningen droppes.Derudover har vi en række bemærkninger om den meradministration, der opstårsom følge af stramningen, hvis den alligevel gennemføres.Nedsættelsen af loftet bør droppesSkatteministeriet erkender, at en forhøjelse af PAL-satsen med 0,3 pct. vil givedet nødvendige provenu i et normalafkastår, men da man ikke p.t. forventer etnormalafkast for indkomstårene 2012 og 2013, har man ud fra et "forsigtig-hedsprincip" foreslået supplerende finansiering ved at nedsætte rateloftet i de toår.PAL-skatten svinger meget fra år til år og er meget vanskelig at budgettere. Be-skatningsgrundlaget opgøres forenklet udtrykt som forskellen mellem obligatio-ners, derivaters og aktiers værdi i starten og i slutningen af kalenderåret tillagtrentebetalinger og aktieudbytter. Det enkelte års skattegrundlag er derfor megetfølsomt over for ændringer i renteniveauet og aktiekursudviklingen.Den aktuelle usikkerhed ved at budgettere PAL for indkomstårene 2012 og 2013her i december 2011 kan kvantificeres ved at sammenholde de vedtagne finans-loves budgetterede PAL-skat med finansårenes faktiske indtægter siden 2001:

For finansåret 2001 undervurderedes indtægterne med 13,9 mia. kr., mens deovervurderedes for 2005 med 25,5 mia. kr.Ses der væk fra 2010, som var "betalingsfrit år" som følge af udskydelse af be-talingstidspunktet for PAL, var det numerisk mindste fejlskøn 4 mia. kr. (2008).De store fejlskøn til begge sider skal sammenholdes med at "normal-PAL" i denviste periode har ligget mellem 15 og 20 mia. kr. (sidstnævnte for 2011).Den anvendte budgetteringsmetode, hvor man for obligationer og derivaterlægger sig op af den forventede renteudvikling, medfører også, at skønnet overPAL kan ændre sig med meget store beløb på kort tid.For eksempel forudsattes i Økonomisk Redegørelse fra august i år, at PAL af af-kastet i 2012 er ca. 17 mia. kr., og altså tæt på normalen på 20 mia. kr.En satsforhøjelse på 0,3 pct. ville her give næsten de "krævede" 400 mill. kr.PAL-indtægten for indkomståret 2012 budgetteredes kun til 5 mia. kr., fordi derfra ovenstående skattebeløb på 17 mia. kr. skulle trækkes fremført negativ PALpå 12 mia. fra tidligere år fra. Dette er dog uden betydning for virkningen af atforhøje satsen med 0,3 pct. på afkastet fra og med 2012.Men nu til december har man ændret forudsætningerne, så der tilsyneladende erbrug for ekstra 250 mill. kr. i 2012 (og i 2013) i form af rateloftnedsættelsen.Realiteten er, atingenpå nuværende tidspunkt kan give et troværdigt og sand-synligt skøn for renteudviklingen og udviklingen i aktiekurserne i 2012 og 2013og dermed PAL-skatten for 2012 og 2013.Den ekstreme usikkerhed, at de mest realistiske budgetteringsforudsætningermå være det, der forventes i et "normalår".Regeringen budgetterer formentlig aktuelt med en rentestigning i 2012 og 2013,som forventes at give store tab på obligationer og derivater og trække PAL nedunder normal-PAL. Men hvis den forventede rentestigning først indtræffer i be-gyndelsen af 2014, vil PAL i stedet ligge tæt på normalen i 2012 og 2013. Hvisaktierne i 2012 og 2013 også giver mere afkast end det forudsatte normalaf-kast, kan PAL for de to år blive højere end normal-PAL.Side 2

De for budgetteringsprocessen nødvendige skøn for PAL i 2012 og 2013, somindgår på Finansloven og i Økonomisk Redegørelse, kan altså ikke bruges sombegrundelse for at indføre en midlertidig ekstrabeskatning – de er alt for usikre.Regeringens "forsigtighedsprincip" er reelt blot en sikker ekstrabeskatning afpensionsopsparerne i to år og en sikker ekstraindtægt til staten.Regeringen bør i stedet anvende et ægte "neutralitetsprincip", og droppe denekstra nedsættelse af ratepensionsloftet. Regeringen vil så få en ekstra skatte-indtægt, hvis PAL i 2012 og 2013 bliver større end normal-PAL, mens pensions-opsparerne ikke bliver ekstrabeskattet, hvis det modsatte bliver tilfældet.

Yderligere nedsættelse af loftet medfører administrative problemerHvis et flertal i Folketinget vælger at nedsætte loftet for fradragsberettigedeindbetalinger til ratepensioner til 50.000 kr., har vi følgende bemærkninger.OpfyldningsfradragSom konsekvens af det lavere loft opfordrer Forsikring & Pension Folketinget tilat hæve grænsen for opfyldningsfradraget i PBL § 18, stk. 5, til 50.000 kr.Lovforslagets intention er at tilskynde til at spare op i livslange pensioner. Mensærligt for individuelt tegnede pensioner er der ekstra stor risiko for, at lovfors-laget i stedet fører til mindre pensionsopsparing. Det skyldes de særlige reglerom opfyldningsfradrag.For at opnå fuldt fradrag for en individuelt tegnet livrente, skal kunden binde sigtil at indbetale det samme beløb årligt i mindst 10 år. Ellers skal fradraget forårets indbetaling fordeles over ti år, idet der dog som minimum er fradrag for46.000 kr. årligt, det såkaldte opfyldningsfradrag.Da loftet på 100.000 kr. blev indført, indrettede mange deres pensionsindbeta-linger efter dette loft. Derfor vil ganske mange i dag få et "overløb" til livrentepå forskellen mellem 100.000 kr. og det nye rateloft. Med det foreslåede loft på55.000 kr. ville "overløbet" på 45.000 kr. netop kunne rummes inden for opfyld-ningsfradraget. Men hvis loftet bliver 50.000 kr. bliver overløbet til livrente på50.000 kr., og det overstiger dermed grænsen for opfyldningsfradraget på46.000 kr. Det betyder, at fradraget skal fordeles over flere år.Reglerne for fradragsfordeling er meget vanskeligt tilgængelige. Man må forven-te, at bøvlet med at forstå principperne og frygten for ikke at selvangive korrekt,kan få som konsekvens, at indbetalingerne på pensioner med livsvarige ydelservil blive nedsat eller eventuelt helt fravalgt. Dette vil være i strid med intentio-nerne i lovforslagets bemærkninger og ikke mindst i strid med det behov sam-fundet har for øget privat opsparing i pensionsøjemed.Implementeringsarbejdet i pensionskasser og -selskaber nulstillesVi vil gerne benytte lejligheden til også at gøre opmærksom på, at det tager tidat tilrettelægge rådgivning af pensionskunder i forbindelse med ændrede skatte-regler. De givne vilkår for pensionskunderne og for branchen er meget utilfreds-stillende.Side 3

Det oprindelige lovforslag fremsattes med meget korte gennemførelsesfrister.Her mod slutningen af forslagets proces gennem Folketinget er forslaget nu æn-dret. Selskaber og pensionskasser må starte forfra på informationsmateriale(meget er allerede trykt) og genåbne arbejdet med systemtilpasninger af IT-systemer. Med den forslåede ændring er branchen reelt slået tilbage til start iforberedelserne. Det giver meget dårlige vilkår for en kvalificeret kunderådgiv-ning.Alle ved naturligvis, at lovforslag til det sidste kan ændre form og indhold for atopnå flertal i Folketinget. Men med de gennemførelsesfrister, der forelå, var sel-skaberne tvunget til at kaste sig over tilpasningsarbejdet, så snart en model såud til at have den fornødne opbakning i Folketinget.Skatteministeriet opfordrede sågar i sit høringsskema til L28 (Bilag 7, side 38)pensionsbranchen til at allerede på daværende tidspunkt at begynde at informe-re kunder om de forestående ændringer.Hvis ændringsforslaget fastholdes, har det været spildte ressourcer. Vi vil derfor- også af denne grund – opfordre regeringen til at genoverveje den foreslåedesænkning.