Skatteudvalget 2011-12
L 29 Bilag 6
Offentligt
1053261_0001.png
1053261_0002.png
1053261_0003.png
1053261_0004.png
1053261_0005.png
1053261_0006.png
1053261_0007.png
1053261_0008.png
1053261_0009.png
J.nr. 2011-411-0043Dato: 7. december 2011
TilFolketinget - Skatteudvalget
Til udvalgets orientering vedlægges høringssvar, der er indkommet efterhøringsfristens udløb, og supplerende høringsskema vedrørende lovforslagL 29 - Forslag til Lov om ændring af ligningsloven (Skattekreditter forforsknings- og udviklingsaktiviteter).
Thor Möger Pedersen/Marianne Sigetty

Organisationer

Advokatsam-fundet

Bemærkninger i høringssvar

Indledningsvis bemærkes, at høringsmaterialeter fremsendt med en frist på 4 dage til afgivelseaf et svar.Advokatrådet skal hertil bemærke, at en sådanfrist i realiteten udelukker en nærmere stilling-tagen til de forslag, der er indeholdt i hørings-materialet. Det må på den baggrund påregnes,at en række myndigheder og organisationer re-elt ikke har mulighed for at udfylde den funkti-on som høringspart, som det lovforberedendearbejde normalt trækker på som led i kvalitets-sikringen af ny regulering og som led i en al-mindelig, demokratisk proces.Advokatrådet har de senere år gentagne gangepåpeget, at fristerne for at afgive høringssvar ifor mange tilfælde reelt udelukker en grundigbehandling af de fremsendte forslag. Advokat-rådet har i den forbindelse påpeget, at det følgeraf Justitsministeriets vejledning om god lovkva-litet, at høringsfristen ”må afpasses efter denærmere omstændigheder, men bør være sålang, at de hørte parter har mulighed for at ud-arbejde et fyldestgørende svar. Der bør hervedogså tages hensyn til, at bl.a. offentlige myn-digheder, der høres, kan have behov for at ind-hente udtalelser fra underordnede særligt sag-kyndige institutioner mv.” Advokatrådet kanhertil tilføje, at en række organisationer er byg-get op om kollegiale organer, som på tilsvaren-de vis har behov for at kunne inddrage en bre-dere kreds, inden et høringssvar afgives.Advokatrådet skal desuden henvise til, at rege-ringen i sit regeringsgrundlag har gjort blandtandet rimelige høringsfrister til et selvstændigtprioriteringsområde. Det hedder således i rege-ringsgrundlaget under overskriften ”God rege-ringsførelse”, at ”Regeringen vil derfor forplig-te sig til et program for god regeringsførelse,som med konkrete tiltag skal sikre en bedrelovkvalitet og forbedre de generelle mulighederfor at kontrollere regeringens embedsførelse.Programmet for god regeringsførelse indeholderfølgende konkrete initiativer: Regeringen vil itæt samarbejde med Folketinget sikre højlovkvalitet gennem rimelige høringsfrister, dersikrer, at organisationer og andre høringsparterhar ordentlig tid til at gennemgå lovforslag ogudarbejde kommentarer. Samt at høringssvar oget høringsnotat med ministeriets bemærkninger

Kommentar til bemærkninger

Forslaget er en del af udmøntnin-gen af finansloven for 2012.Høringsfristen er fastsat på bag-grund af en tidspresset proces.Ved fastsættelsen af høringsfristener der sket en afvejning af en ræk-ke modsatrettede hensyn, herunderhensynet til høringsparterne, hen-synet til at undergive høringssva-rene en seriøs overvejelse ogkommentering i Skatteministerietog hensynet til en ordentlig lov-proces i FolketingetDet er derfor med stor tilfredshedog anerkendelse, at Skatteministe-riet – selv under disse krævendevilkår – i høringsprocessen harmodtaget højt kvalificeret inputfra interesseorganisationer, fagligesammenslutninger og andre.
Side 2
foreligger i god tid forud for førstebehandlin-gen”.Advokatrådet er helt enig i denne målsætning,som ikke blot er relevant for nye lovforslag,men jo også for høring over udkast til andenfølgelovgivning, administrative regler mv. Ad-vokatrådet finder det på den anførte baggrundsærdeles beklageligt, at man i denne sag har ud-sendt høringsmaterialet med en så kort frist.Advokatrådet har foretaget en summarisk gen-nemgang af det fremsendte og har ikke umid-delbart indholdsmæssige bemærkninger til hø-ringssagen.
Danske Advo-kater
1. Indledende bemærkningerIndledningsvis bemærker Danske Advokater, atdet er dybt problematisk, at lovforslaget sendesi høring med en høringsfrist på tre dage efterfremsættelsen. En så kort høringsfrist medvirkerikke til at sikre den fornødne lovkvalitet, idethøringsparterne ikke får den fornødne tid til atforetage en grundig gennemgang af lovforslagetog udarbejde kommentarer hertil. En så kort hø- Der henvises til kommentaren tilringsfrist er heller ikke i overensstemmelse med Advokatsamfundet.den gode regeringsførelse, som regeringen harbekendt sig til i regeringsgrundlaget.2. Bemærkninger til lovforslagetMed lovforslaget foreslås det, at selskaber ogpersoner, der driver selvstændig erhvervsvirk-somhed i virksomhedsordningen, og som harunderskud, der hidrører fra udgifter, der erstraksafskrevet som forsøgs- og forskningsud-gifter, efter anmodning kan få udbetalt skatte-værdien heraf i stedet for at fremføre under-skuddet til senere år.Danske Advokater kan bifalde dette tiltag,hvorved skattemæssige underskud kan anven-des på et tidligere tidspunkt end ellers. Der gi-ves herved en kærkommen håndsrækning tilvirksomheder med forsøgs- og forskningsudgif-ter. Disse virksomheder, der i opstartsfasen ty-pisk ikke har indtægter, er ofte presset likvidi-tetsmæssigt. Med den nye bestemmelse i lig-ningsloven § 8 X får virksomhederne såledestilført likviditet i stedet for (igen) at skulle lånepengene i et pengeinstitut m.v.Efter den foreslåede bestemmelse i ligningslo-ven § 8 X, stk. 1, kan der for hvert indkomstårhøjst udbetales 1,25 mio. kr. Efter Danske Ad-vokaters opfattelse efterlades man med en vistvivl om, hvad der gælder, hvis forsøgs- ogSide 3
forskningsudgifterne overstiger 5 mio. kr., idetlovteksten og lovforslagets bemærkninger ikkeer fuldstændigt klare på dette punkt. DanskeAdvokater skal derfor anmode Skatteministerietom at tage stilling til følgende eksempel:
Ifølge den foreslåede § 8 X, stk. 1,kan der vælges udbetaling af 25pct. af årets underskud, som hidrø-rer fra de nævnte straksafskrevneudgifter til forskning og udvikling.Et selskab afholder i år 1 forsøgs- og forsk-Der kan dog højst udbetales 1,25ningsudgifter på 10 mio. kr. Selskabet er i enmio. kr. som skattekredit. Udbeta-opstartsfase og er endnu ikke begyndt at er-hverve indkomst, som udgifterne kan fradrages ling af skattekredit vælges samti-dig med indsendelsen af selvangi-i. Selskabet anmoder i år 2 i forbindelse medvelsen for det pågældende ind-selvangivelsen om udbetaling af negativ skatmed 1,25 mio. kr., der så udbetales efterfølgen- komstår. I selvangivelsen skal un-derskuddet være nedsat med dende i år 2. Selskabet afholder ikke forsøgs- ogdel af underskuddet, hvoraf derforskningsudgifter i år 2. Kan selskabet i år 3 ivælges udbetaling af skattekredit.forbindelse med selvangivelsen anmode omOverstiger underskuddet og udgif-yderligere udbetaling af negativ skat med 1,25mio. kr. eller kan det resterende underskud på 5 terne til forskning og udvikling,før beregning af skattekredit, 5mio. kr. alene fremføres efter skattelovgivnin-mio. kr., kan den overskydendegens almindelige regler?del af underskuddet fremføres tilHvis det ikke er muligt at få udbetalt skattevær- fradrag i de efterfølgende år.dien af den resterende del af underskuddet fra år Fremførbare underskud som anførti eksemplet berettiger ikke til skat-1 i år 3, vil konsekvensen blive, at virksomhe-den har et skattemæssigt incitament til at forha- tekredit i efterfølgende indkomst-le et udviklingsprojekt, så udgifterne på 10 mio. år, selvom det fremførte under-kr. fordeles over 2 år i stedet for at blive afholdt skud stammer fra forskning ogudvikling.i 1 år. De foreslåede regler kan derfor få dennoget utilsigtede konsekvens, at forskningsind-satsen kommer til at gå langsommere.Efter den foreslåede bestemmelse i § 8 X, stk.3, opstilles der begrænsninger for hovedaktio-nærselskabers muligheder for at få udbetaltskatteværdien af udgifter afholdt til forsøg ogforskning. Danske Advokater har umiddelbartvanskeligt ved at se begrundelsen for denne be-grænsning. Efter Danske Advokaters opfattelsegør det ingen forskel, at en forskningstung akti-vitet er spredt over flere juridiske enheder, derer ejet af samme hovedaktionær.Danske Advokater anerkender, at der f.s.v.a.hovedaktionærselskaber kan være et særligt be-hov for at undgå misbrug af muligheden for atfå udbetalt skatteværdien af underskud. DanskeAdvokater skal imidlertid påpege, at misbrugkan imødegås på anden vis end ved en værnsre-gel som den foreslåede. Eksempelvis kunneman forestille sig en regel, som mere lagdevægt på, om der var tale om reelt uafhængigeforskningsprojekter. Henset til den korte hø-ringsfrist har Danske Advokater ikke haft mu-lighed for at foretage sig yderligere overvejelserherom. En form for uafhængig verifikation for-ud for anmodning om udbetaling af beløbetkunne være en mulighed.
Baggrunden for reglen er, at detikke skal have betydning for skat-tekredittens beløbsmæssige stør-relse, om forsknings- og udvik-lingsaktiviteterne i kontrolleredeselskaber og virksomheder er pla-ceret i ét eller flere af de kontrolle-rede enheder. En vurdering af, omder er tale om reelt uafhængigeforskningsprojekter, vil gøre ord-ningen vanskeligere at anvende ogadministrere.
Side 4
I høringsskemaet, der skal oversendes til Folke-tinget, opfordres Skatteministeriet til at oplyse,om der er gjort nogle nærmere overvejelser omprovenutabet, hvis man ikke havde opstillet enværnsregel for hovedaktionærer.
Provenuberegningen er foretagetunder forudsætning af, at værns-reglen virker. Det ville ikke haveværet naturligt at foretage en pro-venuberegning under forudsæt-ning af, at der ikke var en sådanværnsregel.
Landbrug ogFødevarer
Bemærkninger til lovforslagetLandbrug & Fødevarer anerkender fuldt ud lov-forslagets baggrund, at regeringen anser forsk-ning og udvikling (FoU) som motor for fremti-dens vækst og ønsker at styrke området. Måletmed lovforslaget er at stimulere flere virksom-heder, herunder særligt små og mellemstorevirksomheder, til at styrke deres aktiviteter in-den for forskning og udvikling.Set i lyset af udfordringerne i erhvervslivets in-novationsevne ønsker Landbrug & Fødevarer atfremhæve, at det er særdeles vigtigt, at nye til-tag, der skal understøtte FoU-aktiviteter, reelt erdemest effektive for virksomhederne.Her pointerer Landbrug & Fødevarer, at somincitamentskabende tiltag er målrettede opslaggennem eksisterende FoU-programmer, fx un-der Det Strategiske Forsknings Råd (DSF) ogGUDP m.fl., mere motiverende end skattekre-ditter. Årsagen hertil skal bl.a. findes i, at derherved ydes direkte støtte til aktiviteter, at virk-somhederne via opslagene får adgang til råd-givning og sparring om deres FoU-ideer, samtat der gennem opslag som oftest opfordres tilsamarbejde med andre aktører, såvel private omoffentlige, fx GTS-institutter, der i flere analy-ser har vist sig at skabe merværdi for deres un-der. Netop det at en virksomhed samarbejdemed andre aktører om FoU, styrker effekten afaktiviteterne hos den pågældende virksomhed.Dette er bl.a. dokumenteret i Forsknings- og In-novationsstyrelsens rapportProduktivitetseffek-ter af erhvervslivets forskning, udvikling og in-novation,hvori det fremgår, at Forsknings- ogInnovationsstyrelsen har dokumenteret, at pro-duktiviteten hos medarbejdere i FoU-aktivevirksomheder er 15 pct. højere, hvis FoUindsat-sen involverer samarbejde med offentlige vide-nistitutioner.Side 5
I regeringsgrundlaget,Et Danmark Der StårSammenfremgår, at regeringen ønsker at analy-sere eksisterende innovationsordninger for atvurdere om innovationskapaciteten kan øges.Landbrug & Fødevarer er enige i forslaget ogforeslår, at initiativet udvides til også FoU-ordningerne. Målet skal være, at Danmark harde bedste rammevilkår til at understøtteehvervslivets FoU.Af lovforslaget fremgår, at det årlige provenu-tab de første år vil være størrelsesordenen 350-420 mio. kr., og herefter ca. 200 mio. kr. Medudgangspunkt i ovenstående og med baggrundi, at bevillingerne til effektive ”ordninger”, fxGTS, DSF og GUDP står over for mærkbareudfordringer de kommende år, foreslår Land-brug & Fødevarer, at provenutabet i stedet an-vendes til at styrke disse ordninger med henblikpå at øge både motivationen og de reelle FoU-aktiviteter hos danske virksomheder - såvel destore som små.Ifølge regeringsgrundlaget vil re-geringen indgå i en tæt dialog mederhvervslivet og offentlige ser-viceområder om prioritering afforsknings- og udviklingsmæssigeindsatsområder.Muligheden for skattekreditter harværet foreslået fra flere sider.Nogle virksomheder vil primærthave brug for en forbedret likvidi-tet i opstartsfasen. Til disse virk-somheder findes ordningen medskattekreditter at være en velegnetmodel.
RetssikkerhedEn del af lovgivningsprocessen går ud på, at or-ganisationer og myndigheder m.fl. får mulighedfor at kommentere nye lovforslag og sende de-res bemærkninger til ministeren. Ministerensender som regel høringssvarene til Folketingetsamme dag, som ministeren fremsætter lovfors-laget i Folketinget.Sendes et udkast til lovforslag i høring med såkort en svarfrist, at mulighederne for at afgivegennemarbejdede og fuldt ud dækkende be-mærkninger ikke eksisterer, opstår en overor-dentlig stor risiko for lovsjusk og for, at vissekonsekvenser af de foreslåede ændrede ramme-vilkår for borgere og virksomheder ikke bliverbelyst Landbrug & Fødevarer vil på det kraftig-ste anbefale, at en sådan proces på ingen mådeses gentaget.Denne skatte- og afgiftspakke på finanslovenfor 2012 består af 7 forslag fra Skatteministeri-et, der er udsendt mandag den 21. november2011 med høringsfrist til torsdag den 24. no-vember kl 16. Interesseorganisationerne mv. haraltså fået 3 dage til at kommentere 7 lovforslag,der hæver skatterne med 5 mia., og som omfat-ter alt fra skærpelse af selskabernes skattebeta-ling, udledning af NOx, begrænsede mulighederfor succession, pensionsregler og multimedie-beskatning – for at nævne et par stykker. Ved atSide 6
afmontere høringssystemet og fremsætte lov-forslag, der ikke er kommenteret af sagkund-skab og berørte organisationer, som repræsente-rer de mennesker og virksomheder, der vil bliveramt af de nye regler og øgede byrder, øgerskatteministeren risikoen for lovsjusk. Det erLandbrug & Fødevarers holdning, at det kanretssikkerheden naturligvis ikke være tjent med.På grund af den meget korte frist for bemærk-ninger til lovforslaget, forbeholder Landbrug &Fødevarer sig ret til at vende tilbage med yder-ligere bemærkninger til lovforslaget.
Der henvises til kommentaren tilAdvokatsamfundet.
Videncenter forLandbrug

Generelt:

Videncentret hilser med tilfredshed, at virk-somheder kan opnå en skattekredit i perioder,hvor indtægterne er begrænsede, og hvor derligefrem er underskud. Det gavner mulighe-derne for vækst og udvikling i erhvervslivet.Principperne om fremrykning af fradrag fordriftsudgifter i form af forsøgs- og udviklings-udgifter burde efter Videncentrets opfattelseudbredes til også at omfatte underskudsgivendelandbrugsvirksomheder. Som bekendt er land-bruget i store økonomiske vanskeligheder. Derkunne tænkes indført en ordning for landbruget,svarende til den i lovforslaget foreslåede, hvor-efter der blev givet mulighed for, at ejeren af enlandbrugsbedrift - eventuelt begrænset tiletableringsårene - kan få udbetalt skatteværdiensvarende til 25 pct. af underskuddet. Det vil gi-vet sætte gang i udviklingen af landbrugsvirk-somhederne, og det vil medføre færre tvangs-salg af landbrugsvirksomheder.
Underskudsgivende landbrugs-virksomheder, der afholder udgif-ter til forsknings- og udviklingsak-tiviteter, kan også anvende ord-ningen. En generel ordning medudbetaling af skatteværdien af un-derskud, der stammer fra renteud-gifter, almindelige driftsomkost-ninger, afskrivninger mv., falderudenfor rammerne af dette lov-forslag.En sådan ordning vil medføre etvæsentligt provenutab, som ikkekan holdes inden for de økonomi-ske rammer for ordningen, der erforudsat i forslaget til finanslovsom fremsat.
Om lovforslaget:

§ 8 X, stk. 1

Ved indkomstår under 12 måneder nedsættesbeløbet forholdsmæssigt ifølge forslaget. Skerder en tilsvarende forholdsmæssig forhøjelse,hvis indkomståret er over 12 måneder?Selskaber er i vidt omfang selvherre over, om et indkomstår bli-ver kortere eller længere end 12måneder. Der findes derfor kun atvære behov for en regel, der redu-cerer udbetaling af skattekredit forSide 7
indkomstår, der er kortere end 12måneder.

§ 8 X, stk. 3

Beskrivelsen af hvordan opgørelsen foretages,er ikke umiddelbart forståelig. Det vil være øn-skeligt, hvis beskrivelsen suppleres med ek-sempler, hvor der er kombinationer med per-soner med selskaber og personligt drevne virk-somheder i virksomhedsordningen, herunderogså hvor ægtefællen ejer selskaber og person-ligt drevne virksomheder.Endvidere vil det være ønskeligt, hvis der sup-pleres med eksempler, hvor den skattepligtigesforældre eller børn ejer aktier i selskaber, hvorden skattepligtige er hovedaktionær.Formålet med værnsreglen er, atdet ikke skal have nogen betyd-ning for skattekredittens beløbs-mæssige størrelse, om virksomhe-den opdeles på en eller flere enhe-der. I denne forbindelse sammen-lægges selskaber og virksomhe-der, der kontrolleres af sammeperson og dennes nærtstående. Detvil sige, at der sker sammenlæg-ning af alle selskaber og virksom-heder, som den anførte person-kreds i fællesskab kontrollerer.Det vil blive overvejet at stille etændringsforslag, der tydeliggørdette.

§ 8 X, stk. 4

Skal reglerne forstås således, at der for en skat-tepligtig med både selskab og personligt drevenvirksomhed kan være flere og forskellige fristerfor anmodningen, selv om der er tale om sam-me indkomstår?Anmodning om udbetaling afskattekredit indsendes samtidigmed selvangivelsen, hvorfor ind-sendelsesfristerne for det sammeindkomstår kan være forskellige.
Er en skattepligtig fuldstændig udelukket fra atfå udbetalt beløb, hvis fristen i stk. 4 ikke over-holdes?
Der vil kunne anmodes om genop-tagelse, hvis fristen ikke er over-holdt.

§ 8 X, stk. 5

Der kan ifølge lovforslaget ske genopkrævning,hvis det viser sig, at udbetalingen er sket med etfor stort beløb.Kan der ske udbetaling af et yderligere beløb,hvis det viser sig, at grundlaget for udbetalingsenere ændres, f.eks. efter en ligningsmæssigændring? Og hvornår skal der i givet fald an-modes herom?Skattekreditten kan efterfølgendeforhøjes. Anmodning herom skalske i forbindelse med genoptagel-sen af indkomstansættelsen, idetreguleringen af skattekreditten erbetinget af, at året ellers fremfør-bare underskud nedsættes med detbeløb, hvoraf der anmodes om ud-betaling af skattekredit.

Ikrafttrædelsesbestemmelserne

I lovbemærkningerne anføres:”Det foreslås, at loven har virkning fra og medSide 8
indkomståret 2012. Det vil sige, at skattekre-ditten første gang beregnes på grundlag af ind-komstopgørelse for indkomståret 2012. Ud-betaling af skattekreditten sker på samme tids-punkt som overskydende skat for indkomståret2012, hvilket forventes at ske i november2013.”Ovenstående om udbetaling gælder vel kun forpersoner. Hvornår sker udbetaling, når der ertale om udbetaling på grundlag af et selskabsindkomstopgørelse?
Ifølge den foreslåede § 8 X, stk. 4,sker udbetalingen af skattekredit-ter på samme tidspunkt for perso-ner og selskaber.
Side 9