L 31 - 2011-12 - Bilag 1: Forslag til Lov om ændring af ligningsloven og forskellige andre love (Afskaffelse af multimediebeskatningen, ophævelse af skattebegunstigelsen for medarbejderaktieordninger, ophævelse af skattefritagelse for arbejdsgiverbetalte sundhedsforsikringer m.v., lønsumsafgiftspligt for aflønning i aktier og købe- og tegningsretter til aktier m.v., justering af BoligJobordningen, ophævelse af loftet over børne- og ungeydelsen og tillæg til grøn check m.v.)

Lov om ændring af ligningsloven og forskellige andre love(Afskaffelse af multimediebeskatningen, ophævelse af skattebegunstigelsen for medarbejderaktieordninger, ophævelse afskattefritagelse for arbejdsgiverbetalte sundhedsforsikringer m.v., lønsumsafgiftspligt for aflønning i aktier og købe- ogtegningsretter til aktier m.v., justering af BoligJobordningen, ophævelse af loftet over børne- og ungeydelsen og tillæg til grøncheck m.v.)§1I lov om påligningen af indkomstskat til staten(ligningsloven), jf. lovbekendtgørelse nr. 1017 af 28.oktober 2011, som ændret ved § 1 i lov nr. 1337 af 19.december 2008, § 4 i lov nr. 462 af 12. juni 2009, § 1 i lovnr. 519 af 12. juni 2009, § 38 i lov nr. 698 af 25. juni 2010og § 3 i lov nr. 624 af 14. juni 2011, foretages følgendeændringer:1.§ 7 Aophæves.2.§ 7 Hophæves.3.§ 7 M, stk. 3,affattes således:»Stk. 3.Uanset at en person, der er omfattet af stk. 1 eller2, får stillet telefon, datakommunikationsforbindelse ellercomputer med tilbehør omfattet af ligningslovens § 16,stk. 12 og 13, til rådighed til brug for vedkommendes bi-stand som led i foreningens skattefri virksomhed eller hjem-meværnets virksomhed, anses personen fortsat for ulønnet,og vedkommende er ikke skattepligtig af privat rådighedover de pågældende goder. Har en person, der er omfattet afstk. 1 eller 2, fået stillet telefon, datakommunikationsforbin-delse eller computer med tilbehør, som nævnt i 1. pkt., til rå-dighed, kan der ikke udbetales skattefri godtgørelse efterstk. 1 og 2 for udgifter, som modtageren afholder til tilsva-rende ydelser.«4.§ 8 V, stk. 1,affattes således:»§ 8 V.Ved opgørelsen af den skattepligtige indkomstkan fradrages udgifter, der er betalt og dokumenteret, til ar-bejdsløn til hjælp og istandsættelse i hjemmet, jf. stk. 2-6.Installation, reparation eller udskiftning af biokedelanlæg oghusstandsvindmøller anses som istandsættelse i hjemmet.Installation, reparation eller udskiftning af oliefyr anses ikkesom istandsættelse i hjemmet.«5.I§ 8 V, stk. 2, nr. 5,ændres »den 31. december 2013« til:»den 31. december 2012«.6.§ 8 V, stk. 4,affattes således:»Stk. 4.Der kan ikke foretages fradrag for udgifter til ar-bejde, som der er ydet tilskud til efter andre offentlige støt-teordninger, herunder efter reglerne i lov om hjemmeser-vice. Tilsvarende gælder udgifter til børnepasning, der erskattefritaget hos modtageren efter § 7 Æ, og udgifter, somer fradraget ved opgørelsen af den skattepligtige indkomstefter andre regler i skattelovgivningen.«7.I§ 8 Vindsættes efter stk. 4 som nyt stykke:»Stk. 5.Der kan ikke foretages fradrag for udgifter til ar-bejde udført af personer, der har fast bopæl i den helårsbo-lig, hvor arbejdet udføres.«Stk. 5 bliver herefter stk. 6.8.I§ 16, stk. 1, 1. pkt.,ændres »stk. 3-13« til: »stk. 3-14«.9.I§ 16, stk. 3, 1. pkt.,ændres »stk. 4-15« til: »stk. 4-16«.10.I§ 16, stk. 3,indsættes efter 4. pkt.:»Værdien af arbejdsgiverbetalte sundhedsbehandlingerm.v. og den arbejdsgiverbetalte præmie for forsikringer, derdækker de pågældende behandlinger m.v., beskattes udenhensyn til grundbeløbet i 3. pkt., og værdien af disse godermedregnes ikke ved beregningen af, om grundbeløbet eroverskredet.«

11.I§ 16, stk. 3, 6. pkt.,der bliver 7. pkt., ændres »3.-5.pkt.« til: »3., 4. og 6. pkt.«12.I§ 16, stk. 3, 7. pkt.,der bliver 8. pkt., ændres »3. og 5.pkt.« til: »3. og 6. pkt.«13.I§ 16, stk. 3, 8. pkt.,der bliver 9. pkt., ændres »3.-5.pkt.« til: »3., 4. og 6. pkt.«14.I§ 16, stk. 3, nr. 3,ændres »Multimedier, jf. stk. 12« til:»Fri telefon, herunder fri datakommunikationsforbindelse,og fri computer med tilbehør, jf. stk. 12 og 13«.15.§ 16, stk. 12,affattes således:»Stk. 12.Den skattepligtige værdi af en fri telefon, herun-der fri datakommunikationsforbindelse, der er stillet til rå-dighed af en eller flere arbejdsgivere m.v. som nævnt istk. 1, for den skattepligtiges private benyttelse, udgør etgrundbeløb på 2.500 kr. (2010-niveau). Den skattepligtigeværdi nedsættes svarende til det antal hele måneder, hvoriingen af goderne har været til rådighed i indkomståret. Vær-dien af en fri datakommunikationsforbindelse tilsluttet enarbejdstagers computer, herunder engangsudgiften til etable-ring, beskattes dog ikke, når arbejdstageren fra sin computerhar adgang til arbejdsstedets netværk. Hvis to ægtefæller,der er samlevende ved indkomstårets udløb, begge er omfat-tet af 1. pkt. en del af eller hele indkomståret, nedsættes denskattepligtige værdi af fri telefon, herunder datakommunika-tionsforbindelse for hver ægtefælle med 25 pct. Det er enbetingelse for nedsættelsen, at ægtefællernes samlede skatte-pligtige værdi af goderne før reduktion udgør et grundbeløbpå mindst 3.300 kr. (2010-niveau). Grundbeløbene i 1. og 5.pkt. reguleres efter personskattelovens § 20.«16.§ 16, stk. 13,affattes således:»Stk. 13.Værdien af privat benyttelse af en computer medtilbehør, der er stillet til rådighed til brug ved arbejdet, be-skattes ikke. Skattefriheden efter 1. pkt. gælder dog ikke,hvis arbejdstageren ved lønomlægning har kompenseret ar-bejdsgiveren m.v. for at få stillet udstyret til rådighed. Hararbejdstageren kompenseret arbejdsgiveren som nævnt i 2.pkt., medregnes et beløb svarende til 50 pct. af udstyrets ny-pris ved opgørelsen af den skattepligtige indkomst i det ellerde indkomstår, hvor udstyret er til rådighed. Har udstyretkun været til rådighed en del af året, nedsættes den skatte-pligtige værdi svarende til det antal hele måneder, hvori ud-styret ikke har været til rådighed.«17.I§ 16indsættes efter stk. 13 som nyt stykke:»Stk. 14.Stk. 1, 1. pkt., og stk. 12 finder tilsvarende an-vendelse for selvstændigt erhvervsdrivende, for så vidt an-går telefon, herunder datakommunikationsforbindelse, somindgår i den erhvervsmæssige virksomhed og er til rådighedfor privat benyttelse på bopælen, i sommerhuset eller lig-nende. Værdien af en datakommunikationsforbindelse til-sluttet den erhvervsdrivendes computer, herunder engangs-udgiften til etablering, beskattes dog ikke, når den erhvervs-drivende fra sin computer har adgang til virksomhedens net-værk. Værdien af en selvstændigt erhvervsdrivendes private

benyttelse af en computer med tilbehør, der indgår i den er-hvervsmæssige virksomhed og anvendes i forbindelse her-med, beskattes ikke.«Stk. 14 og 15 bliver herefter stk. 15 og 16.18.I§ 16 B, stk. 2, nr. 1,udgår »aktier m.v., der er omfattetaf § 7 A, aktier omfattet af § 7 H, aktier erhvervet ved ud-nyttelse af en købe- eller tegningsret omfattet af § 7 H og«.19.§ 28, stk. 11,ophæves.20.§ 30affattes således:»§ 30.Ved opgørelsen af den skattepligtige indkomstmedregnes ikke ydelser, som afholdes af arbejdsgiveren tilbehandling af medarbejderens misbrug af medicin, alkoholeller andre rusmidler eller rygeafvænning. Ved opgørelsenaf den skattepligtige indkomst medregnes heller ikke denrentefordel, som medarbejderen opnår ved, at arbejdsgiverenyder denne et lån til dækning af udgifterne ved behandlingfor misbrug af medicin, alkohol eller andre rusmidler ellerrygeafvænning. Såfremt arbejdsgiveren har valgt at tegne enforsikring til dækning af udgifter i forbindelse med denævnte behandlinger, eller såfremt medarbejderen har tegneten sådan forsikring, og arbejdsgiveren dækker medarbejde-rens udgifter hertil, medregnes tilsvarende ikke forsikrings-præmien eller det fra arbejdsgiveren modtagne beløb vedopgørelsen af medarbejderens skattepligtige indkomst.Stk. 2.Skattefriheden for ydelser til dækning af medici-nudgifter, som afholdes af arbejdsgiveren i forbindelse medmedarbejderens behandling for misbrug af medicin, alkoholeller andre rusmidler, er begrænset til udgifter afholdt i enperiode på højst 6 måneder fra 1. behandlingsdag, bortset fraudgifter afholdt under indlæggelse på hospital, klinik ellerlignende. Tilsvarende gælder for skattefriheden for rentefor-delen ved et lån, forsikringspræmier eller beløb til dækningheraf, jf. stk. 1, i det omfang medicinudgifter dækkes af lå-net eller forsikringen ud over den nævnte periode.Stk. 3.Det er en betingelse for skattefriheden efter stk. 1,at udgiften afholdes som led i arbejdsgiverens generelle per-sonalepolitik for alle virksomhedens medarbejdere, herunderat en forsikring tegnet af arbejdsgiveren tilbydes samtligevirksomhedens medarbejdere. Tilbuddet kan dog begrænsesefter generelle kriterier om anciennitet og antal arbejdstimer.Stk. 4.Det er endvidere en betingelse for skattefrihedenfor ydelser, som afholdes af arbejdsgiveren efter stk. 1 tilmedarbejderens behandling for misbrug af medicin, alkoholeller andre rusmidler, at der foreligger en skriftlig lægeerklæ-ring om, at medarbejderen har behov for behandlingen.Stk. 5.Det er en betingelse for skattefriheden for forsik-ringspræmier efter stk. 1, 3. pkt., at det af forsikringsbetin-gelserne fremgår, at forsikringen kun dækker behandling ef-ter stk. 1, der opfylder kravene i stk. 4.Stk. 6.Stk. 1-5 gælder tilsvarende for ydelser til behand-ling for misbrug af medicin, alkohol eller andre rusmidlereller rygeafvænning, der gives til personer som led i en afta-le om ydelse af personligt arbejde i tilfælde, hvor virksom-hedens medarbejdere omfattes af en ordning, som nævnt istk. 1. Stk. 1-5 gælder også tilsvarende for ydelser til be-

handling for misbrug af medicin, alkohol eller andre rusmid-ler eller rygeafvænning, der gives til personer, som er valgttil medlem af eller medhjælp for bestyrelser, udvalg, kom-missioner, råd, nævn eller andre kollektive organer, herun-der Folketinget, regionsråd og kommunalbestyrelser.Stk. 1-5 gælder endvidere tilsvarende for ydelser til behand-ling for misbrug af medicin, alkohol eller andre rusmidlereller rygeafvænning, der gives til medlemmer af en fagfor-ening, pensionskasse eller lignende.«21.§ 30 Aaffattes således:»§ 30 A.Ved opgørelsen af den skattepligtige indkomstkan skattepligtige personer, der driver selvstændig erhvervs-virksomhed, fradrage udgifter til behandling af misbrug afmedicin, alkohol eller andre rusmidler eller rygeafvænningfor sig selv og for en ægtefælle, som ikke i overvejende graddriver virksomheden, men som modtager en del af virksom-hedens overskud, jf. kildeskattelovens § 25 A, stk. 3, efterreglerne i stk. 2-6. Fradragsretten er betinget af, at1) den person, som behandlingen vedrører, deltager i virk-somhedens drift med en personlig arbejdsindsats af ik-ke uvæsentligt omfang og2) eventuelle medarbejdere i virksomheder, der drives afden selvstændigt erhvervsdrivende, bortset fra virksom-heder omfattet af personskattelovens § 4, stk. 1, nr. 10eller 12, med mindst to ejere, som led i virksomheder-nes generelle personalepolitik senest samtidig medetableringen af ordningen for den selvstændigt er-hvervsdrivende er tilbudt en tilsvarende ordning medskattefrihed for arbejdsgiverbetalt behandling for mis-brug af medicin, alkohol eller andre rusmidler eller ry-geafvænning, jf. § 30. Hvis der efter § 30, stk. 3, 2.pkt., er fastsat generelle anciennitetskrav, skal den selv-stændigt erhvervsdrivende og en eventuel ægtefælleopfylde et tilsvarende anciennitetskrav.Stk. 2.Fradragsretten efter stk. 1 omfatter ydelser, som af-holdes til behandling for misbrug af medicin, alkohol ellerandre rusmidler eller rygeafvænning. Hvis den selvstændigterhvervsdrivende har valgt at tegne en forsikring til dækningaf udgifter i forbindelse med sådan behandling eller rygeaf-vænning, og der for eventuelle medarbejdere i virksomhe-den er tegnet en tilsvarende forsikring efter § 30, stk. 1, 3.pkt., er forsikringspræmien fradragsberettiget. Hvis der formedarbejderne i en virksomhed er tegnet en forsikring somnævnt i § 30, stk. 1, 3. pkt., og den selvstændigt erhvervsdri-vende eller en eventuel ægtefælle omfattet af kildeskattelo-vens § 25 A, stk. 3, af forsikringsmæssige grunde ikke kanblive omfattet af forsikringen, kan der fradrages ydelser somnævnt i 1. og 2. pkt., forudsat at disse ydelser svarer til deydelser, der for medarbejdernes vedkommende er omfattetaf forsikringen.Stk. 3.Fradragsretten for udgifter til medicin, som afhol-des i forbindelse med en behandling for misbrug af medicin,alkohol eller andre rusmidler, er begrænset til udgifter af-holdt i en periode på højst 6 måneder fra 1. behandlingsdag,bortset fra udgifter afholdt under indlæggelse på hospital,klinik eller lignende. Tilsvarende gælder for fradragsretten

for forsikringspræmier, i det omfang medicinudgifter dæk-kes af forsikringen ud over den nævnte periode.Stk. 4.Det er en betingelse for fradragsretten for ydelser,som afholdes efter stk. 2, 1. pkt., til behandling for misbrugaf medicin, alkohol eller andre rusmidler, at der foreliggeren skriftlig lægeerklæring om, at den pågældende har behovfor behandlingen.Stk. 5.Det er en betingelse for fradragsretten for forsik-ringspræmier efter stk. 2, 2. pkt., at det af forsikringsbetin-gelserne fremgår, at forsikringen kun dækker behandling ef-ter stk. 2, 1. pkt., der opfylder kravene i stk. 4.Stk. 6.Ved opgørelsen af den skattepligtige indkomst foren ægtefælle, der ikke i overvejende grad driver virksomhe-den, men som modtager en del af virksomhedens overskud,jf. kildeskattelovens § 25 A, stk. 3, medregnes ikke ydelserfra den anden ægtefælle eller udbetalinger fra forsikringersom nævnt i stk. 1, 2, 4 og 5. § 30, stk. 2, finder tilsvarendeanvendelse.«§2I lov om skattemæssige afskrivninger (afskrivningsloven),jf. lovbekendtgørelse nr. 1191 af 11. oktober 2007, somændret senest ved § 8 i lov nr. 221 af 21. marts 2011,foretages følgende ændring:1.§ 4, stk. 2,affattes således:»Stk. 2.Overfører en skattepligtig, der anvender virksom-hedsordningen, jf. virksomhedsskattelovens afsnit 1, en bil,en telefon eller en computer med tilbehør, der benyttes bådetil erhvervsmæssige og private formål, fra virksomheden tilden skattepligtige, behandles dette efter denne lov som etsalg af bilen, telefonen eller computeren med tilbehør. Somsalgssum anvendes handelsværdien på det tidspunkt, hvorbilen, telefonen eller computeren med tilbehør tages ud afvirksomhedsordningen.«§3I lov om den skattemæssige behandling af gevinst og tabved afståelse af aktier m.v. (aktieavancebeskatningsloven),jf. lovbekendtgørelse nr. 796 af 20. juni 2011, som ændretved lov nr. 624 af 14. juni 2011, foretages følgendeændring:1.I§ 2, stk. 3, nr. 1,udgår »omfattet af ligningslovens § 7A, aktier omfattet af ligningslovens § 7 H, aktier erhvervetved udnyttelse af en købe- eller tegningsret omfattet af lig-ningslovens § 7 H og aktier«.§4I lov om arbejdsmarkedsbidrag (arbejdsmarkedsbidrags-loven), jf. lov nr. 471 af 12. juni 2009, som ændret ved § 3 ilov nr. 1278 af 16. december 2009, foretages følgendeændringer:1.§ 2, stk. 2, nr. 3,affattes således:

I kildeskatteloven, jf. lovbekendtgørelse nr. 1403 af 7.december 2010, som ændret senest ved § 2 i lov nr. 572 af 7.juni 2011, foretages følgende ændringer:1.§ 49 A, stk. 2, nr. 10,affattes således:»10) Fri telefon, herunder fri datakommunikationsforbin-delse, jf. ligningslovens § 16, stk. 3, nr. 3, og stk. 12.«2.I§ 49 A, stk. 2,indsættes efter nr. 11 som nyt nummer:»12) Arbejdsgiverbetalte sundhedsbehandlinger m.v. ogden arbejdsgiverbetalte præmie for forsikringer, derdækker de pågældende behandlinger m.v., jf. arbejds-markedsbidragslovens § 2, stk. 2, nr. 8.«§6I lov om en skattemæssig behandling af gevinst og tab påfordringer, gæld og finansielle kontrakter (kursgevinst-loven), jf. lovbekendtgørelse nr. 916 af 19. august 2011,foretages følgende ændringer:1.I§ 30, stk. 3, 3. pkt.,udgår »ligningslovens § 7 H eller«.2.I§ 30, stk. 4, 2. pkt.,udgår to steder »ligningslovens § 7H eller«.§7

I skattekontrolloven, jf. lovbekendtgørelse nr. 819 af 27.juni 2011, som ændret ved § 1 i lov nr. 1134 af 4. december2009, foretages følgende ændringer:1.I§ 7 A, stk. 2, nr. 11,udgår »er omfattet af ligningslovens§ 7 H eller«.2.I§ 7 A, stk. 2, nr. 12,udgår », og som ikke er omfattet afligningslovens § 7 H«.3.§ 7 A, stk. 2, nr. 13,ophæves.Nr. 14 og 15 bliver herefter til nr. 13 og 14.§ 11I lov om indkomstbeskatning af selvstændigeerhvervsdrivende (virksomhedsskatteloven), jf. lovbekendt-gørelse nr. 1075 af 10. september 2007, som ændret bl.a.ved § 2 i lov nr. 519 af 12. juni 2009 og senest ved § 13 ilov nr. 724 af 25. juni 2010, foretages følgende ændring:1.§ 1, stk. 3, 5. pkt.,affattes således:»Biler, telefoner, datakommunikationsforbindelser ogcomputere med tilbehør, der benyttes både erhvervsmæssigtog privat, kan indgå i virksomheden.«§ 12

I lov om en børne- og ungeydelse, jf. lovbekendtgørelsenr. 964 af 19. september 2011, foretages følgendeændringer:1.§ 1, stk. 3-6,ophæves.Stk. 7 bliver herefter stk. 3.2.I§ 1, stk. 7,der bliver stk. 3, ændres »De i stk. 1-3 nævn-te beløb« til: »De i stk. 1 og 2 nævnte beløb«.3.I§ 2, nr. 5,ændres »§ 57 a, stk. 6 og« til: »§ 57 a,stk. 6,«.§8I lov om afgift af lønsum m.v., jf. lovbekendtgørelse nr.466 af 22. maj 2006, som ændret senest ved § 1 i lov nr.1361 af 8. december 2010, foretages følgende ændring:1.I§ 4, stk. 3,indsættes som 2. pkt.:»Aflønning i aktier og købe- og tegningsretter til aktierm.v. skal dog medregnes til lønsummen, selv om aflønnin-gen ikke berettiger til feriegodtgørelse efter ferieloven.«

I lov nr. 472 af 12. juni 2009 om skattefri kompensationfor forhøjede energi- og miljøafgifter, som ændret ved § 14 ilov nr. 1278 af 16. december 2009, § 2 i lov nr. 624 af 11.juni 2010, § 11 i lov nr. 724 af 25. juni 2010 og § 3 i lov nr.554 af 1. juni 2011, foretages følgende ændringer:1.I§ 1indsættes efter stk. 3 som nyt stykke:»Stk. 4.Til personer, som opfylder betingelserne i stk. 1,ydes et skattefrit tillæg på 280 kr.«Stk. 4 bliver herefter stk. 5.2.I§ 1, stk. 4,der bliver stk. 5, ændres »Stk. 1 og 2« til:»Stk. 1-3«.3.I§ 2indsættes efter stk. 2 som nyt stykke:»Stk. 3.Det tillæg, som er nævnt i § 1, stk. 4, bortfalder,hvis grundlaget for topskat efter personskattelovens § 7,stk. 1 og 3, overstiger et grundbeløb på 212.000 kr. (2010-niveau).«Stk. 3 og 4 bliver herefter stk. 4 og 5.

4.I§ 2, stk. 3,der bliver stk. 4, ændres »Stk. 1 og 2« til:»Stk. 1-3«.5.I§ 2, stk. 4,der bliver stk. 5, indsættes efter »Bundfradra-get i stk. 1«: »og grundbeløbet i stk. 3«.§ 13I lov om finansiel virksomhed, jf. lovbekendtgørelse nr.885 af 8. august 2011, som ændret ved § 23 i lov nr. 718 af25. juni 2010, § 2 i lov nr. 1553 af 21. december 2010, § 1 ilov nr. 1556 af 21. december 2010 og § 229 i lov nr. 456 af18. maj 2011, foretages følgende ændring:1.§ 77 a, stk. 10,ophæves.§ 14I lov om statsgaranti til udviklingsvirksomhed, jf.lovbekendtgørelse nr. 150 af 17. marts 1999, foretagesfølgende ændring:1.§ 5, stk. 6, 2. pkt.,affattes således:»Udviklingsselskabet må ikke direkte eller indirekte ejehele porteføljevirksomheden.«§ 15Stk. 1.Loven træder i kraft den 1. januar 2012.Stk. 2.§ 1, nr. 3, 8-17, 20 og 21, § 2, §§ 4-5 og § 11 harvirkning fra og med indkomståret 2012, jf. dog stk. 6 og 7.Stk. 3.§ 1, nr. 1, 18 og 19, § 3, § 9, § 13 og § 14 har virk-ning for tildelinger, der sker den 1. januar 2012 eller senere.1. pkt. finder ikke anvendelse på aftaler mellem den ansatteog virksomheden om tildeling af aktier, køberetter til aktiereller tegningsretter til aktier, hvis aftalen er indgået indenden 21. november 2011, og tildelingen sker senest 31. de-

cember 2012. For sådanne aftaler finder de hidtil gældenderegler fortsat anvendelse.Stk. 4.§ 1, nr. 2, 18 og 19, § 3, § 6 og § 10 har virkningfor aftaler om tildeling af aktier, køberetter til aktier og teg-ningsretter til aktier, når aftalen er indgået den 21. november2011 eller senere.Stk. 5.§ 1, nr. 4-7, har virkning for lønudgifter vedrøren-de arbejde, der udføres fra 1. januar 2012 og senere.Stk. 6.§ 1, nr. 15 og 16, finder ikke anvendelse for ind-komstår, der påbegyndes inden den 1. januar 2012. For tele-fon, herunder datakommunikation, og computer med tilbe-hør, hvor der inden lovens ikrafttræden er indgået aftale,hvorefter arbejdstageren ved lønomlægning har kompense-ret arbejdsgiveren for at få udstyret til rådighed, beskattesarbejdstageren maksimalt af et beløb på 3.000 kr. årligt(2010-niveau) til og med indkomståret 2014. Det er en for-udsætning, at udstyret i 2. pkt. i indkomståret 2011 beskattesi henhold til ligningslovens § 16, stk. 12, jf. lovbekendtgø-relse nr. 1017 af 28. oktober 2011.Stk. 7.§ 1, nr. 20 og 21, finder ikke anvendelse for ind-komstår, der påbegyndes inden den 1. januar 2012.Stk. 8.§ 8 finder ikke anvendelse for købe- og tegnings-retter til aktier omfattet af ligningslovens § 28, hvis de er til-delt inden 1. januar 2012.Stk. 9.§ 12 har virkning fra og med indkomståret 2013.Stk. 10.Ved opgørelsen af en kommunes slutskat og kir-keskat for indkomståret 2012 efter § 16 i lov om kommunalindkomstskat, korrigeres den opgjorte slutskat for den be-regnede virkning af de ændringer i udskrivningsgrundlagetfor kommuneskat og kirkeskat for 2012, der følger af dennelov med undtagelse af ændringer i § 1, nr. 4-7 og §§ 7 og 12.Stk. 11.Den beregnede korrektion af kommunens og kir-kens slutskat efter stk. 10 fastsættes af økonomi- og inden-rigsministeren på grundlag af de oplysninger, der foreliggerpr. 1. maj 2014.

Bemærkninger til lovforslagetAlmindelige bemærkningerIndholdsfortegnelse1.Indledning2.Lovforslagets formål og baggrund2.1. Afskaffelse af multimediebeskatningen2.2. Ophævelse af skattebegunstigelsen af medarbejderaktieordninger2.3. Ophævelse af skattefritagelsen for arbejdsgiverbetalte sundhedsforsikringer og sundhedsbehandlinger m.v.2.4. Lønsumsafgiftspligt for aflønning i aktier og købe- og tegningsretter til aktier m.v.2.5. Justering af BoligJobordningen2.6. Ophævelse af loftet over børne- og ungeydelsen2.7. Tillæg til grøn check3.Lovforslagets enkelte elementer3.1. Afskaffelse af multimediebeskatningen3.1.1. Gældende ret3.1.2. Forslagets indhold3.2. Ophævelse af skattebegunstigelsen af medarbejderaktieordninger3.2.1. Gældende ret3.2.2. Forslagets indhold3.3. Ophævelse af skattefritagelsen for arbejdsgiverbetalte sundhedsforsikringer og sundhedsbehandlinger m.v.3.3.1. Gældende ret3.3.2. Forslagets indhold3.4. Lønsumsafgiftspligt for aflønning i aktier og købe- og tegningsretter til aktier m.v.3.4.1. Gældende ret3.4.2. Forslagets indhold3.5. Justering af BoligJobordningen3.5.1. Gældende ret3.5.2. Forslagets indhold3.6. Ophævelse af loftet over børne- og ungeydelsen3.6.1. Gældende ret3.6.2. Forslagets indhold3.7. Tillæg til grøn check3.7.1. Gældende ret3.7.2. Forslagets indhold4.Økonomiske konsekvenser for det offentlige5.Administrative konsekvenser for det offentlige6.Økonomiske konsekvenser for erhvervslivet7.Administrative konsekvenser for erhvervslivet8.Administrative konsekvenser for borgerne9.Miljømæssige konsekvenser10. Forholdet til EU-retten11. Hørte myndigheder og organisationer m.v.12. Sammenfattende skema1. IndledningRegeringen (Socialdemokraterne, Radikale Venstre og So-cialistisk Folkeparti) og Enhedslisten har indgået aftale omfinansloven for 2012. Følgende elementer fra finanslovsafta-len for 2012 indgår i dette lovforslag:1. Afskaffelse af multimediebeskatningen2. Ophævelse af skattebegunstigelsen af medarbejderak-tieordninger3. Ophævelse af skattefritagelsen for arbejdsgiverbetaltesundhedsforsikringer og sundhedsbehandlinger m.v.4.5.6.7.Lønsumsafgiftspligt for aflønning i aktier og købe- ogtegningsretter til aktier m.v.Justering af BoligjobordningenOphævelse af loftet over børne- og ungeydelsenTillæg til grøn check

virker i mange tilfælde som en skat på arbejdsredskaber, derhindrer en fleksibel arbejdstilrettelæggelse i form af hjem-mearbejdspladser. Multimediebeskatningen hæmmer på denbaggrund den udbredelse af multimedier, som er nødvendigi et moderne videnssamfund. Regeringen foreslår derfor, atmultimediebeskatningen afskaffes og at beskatningen af fritelefon, computer og internetadgang genindføres med ud-gangspunkt i de regler, som gjaldt før Forårspakke 2.0 medde tilpasninger, der er nødvendige for at sikre en rimelig be-skatning af multimedierne.Selvstændigt erhvervsdrivende skal i videst muligt om-fang beskattes af fri telefon, computer og internetforbindelsepå samme måde som lønmodtagere.2.2.OphævelseafskattebegunstigelsenafmedarbejderaktieordningerDet er regeringens principielle opfattelse, at skattereglerneikke bør hæmme virksomhedernes muligheder for at anven-de medarbejderaktieordninger m.v. som et led i aflønningenaf de ansatte. Omvendt skal skattereglerne heller ikke til-skynde til, at virksomhederne anvender medarbejderaktie-ordninger som led i aflønningen af de ansatte. Skatteregler-ne bør i stedet være neutrale over for de forskellige formerfor aflønning af de ansatte.Med ophævelsen af skattebegunstigelsen opnås, at medar-bejderaktier m.v. bliver beskattet på samme måde som al-mindelig kontantløn. Ophævelsen indebærer dermed, at manpå dette punkt vender tilbage til det skatteretlige udgangs-punkt.Beskatning af købe- og tegningsretter på det tidspunkt,hvor den ansatte erhverver endelig ret til købe- og tegnings-retten, kan føre til, at den ansatte bliver beskattet af en an-den, højere værdi end den værdi, som købe- og tegningsret-ten har på det tidspunkt, hvor købe- og tegningsretten udnyt-tes til køb af aktier. Endvidere kan beskatning af købe- ogtegningsretten på det tidspunkt, hvor der erhverves endeligret til retten, medføre et likviditetsproblem for den ansatte,idet der sædvanligvis skal gå en vis periode, inden købe- ogtegningsretten kan udnyttes til erhvervelse af aktier.Den nuværende mulighed for at udskyde lønbeskatningenaf købe- og tegningsretter til det tidspunkt, hvor retten ud-nyttes eller afstås, og til værdien på dette tidspunkt, opret-holdes derfor.2.3. Ophævelse af skattefritagelsen for arbejdsgiverbetaltesundhedsforsikringer og sundhedsbehandlinger m.v.Regeringen lægger lagt vægt på at begrænse uligheden ogsikre, at alle har lige muligheder. I dag kan patienter med ensundhedsforsikring komme foran i køen til sundhedsbehand-linger. Regeringen ønsker, at der igen skal være fri og ligeadgang til sundhed og vil derfor afskaffe skattefriheden forarbejdsgiverbetalte sundhedsforsikringer og sundhedsbe-handlinger m.v. Fradragsretten for selvstændige erhvervsdri-vendes udgifter til egne og ægtefællers sundhedsforsikringerog sundhedsbehandlinger m.v. foreslås også ophævet.

2.4. Lønsumsafgiftspligt for aflønning i aktier og købe- ogtegningsretter til aktier m.v.Formålet med ændringen af reglerne i lønsumsafgiftslovener at skabe et ensartet beskatningsgrundlag, hvad enten af-lønningen sker i form af kontanter eller i aktier og købe- ogtegningsretter til aktier m.v. Lovforslaget indeholder såledesen udvidelse af pligten til at betale lønsumsafgift af afløn-ning i aktier og købe- og tegningsretter til aktier m.v.2.5. Justering af BoligJobordningenDen tidligere regering indførte med virkning fra den 1. ju-ni 2011 en midlertidig forsøgsordning med fradrag for pri-vate for lønudgifter til hjælp og istandsættelse i hjemmet,kaldet BoligJobordningen. Ordningen skulle have væretgældende til og med 2013. Det var oprindeligt regeringensønske at ophæve BoligJobordningen ved udgangen af 2011og lade den erstatte af en ny energirenoveringspulje for boli-ger. For at sikre en mere glidende overgang opretholdes Bo-ligJobordningen i 2012 og den nye energirenoveringspuljetræder i kraft 1. januar 2013. Til gengæld justeres BoligJob-ordningen på enkelte punkter, så den bliver mere målrettetog får en mere grøn profil.2.6. Ophævelse af loftet over børne- og ungeydelsenDen tidligere regering indførte i 2010 med virkning fra2011 et loft på 35.136 kr. (2012) over den maksimale ydel-se, der kan udbetales til en familie om året. Denne forringel-se af børnefamiliernes og børnenes vilkår i Danmark eruhensigtsmæssig og skal afskaffes. Danmark har brug for atskabe gode vilkår for børnefamilierne, både af sociale hen-syn og af hensyn til fremtiden. Ved at afskaffe loftet overbørne- og ungeydelsen mindskes uligheden i det danskesamfund, og den urimelige forskelsbehandling af familiermed flere end to børn fjernes. Ved en afskaffelse af loftet af-skaffes også de kompensationsordninger, som skulle indfaseloftet gradvis.2.7. Tillæg til grøn checkSom en ekstra og generel kompensation til personer medlave indkomster for stigende skatter og afgifter, foreslås det,at der med virkning fra 2013 indføres et skattefrit tillæg på280 kr. årligt til personer, der er fyldt 18 år med indkomster,der ikke overstiger 212.000 kr. (2010-niveau).Det foreslåede tillæg er et supplement til den såkaldtegrønne check, som blev indført ved lov om skattefri kom-pensation for forhøjede energi- og miljøafgifter. Dervedmålrettes det foreslåede tillæg til den grønne check til perso-ner med lave indkomster, herunder dagpengemodtagere, før-tids- og folkepensionister.Den supplerende grønne check finansieres ved at indføreen afgift på husstandsomdelte reklamer. Indførelsen af den-ne afgift er ikke en del af nærværende lovforslag.

3. Lovforslagets enkelte elementer3.1. Afskaffelse af multimediebeskatningen3.1.1. Gældende retEfter gældende ret beskattes arbejdstagere, der som led iet ansættelsesforhold eller som led i en aftale om ydelse afpersonligt arbejde får stillet multimedier - det vil sige en te-lefon, en computer eller adgang til internettet – til rådighedfor privat benyttelse af et årligt beløb på 3.000 kr. (2010-ni-veau), jf. ligningslovens § 16, stk. 1 og 12. Tilsvarende gæl-der for personer, der er valgt til medlem af eller medhjælpfor bestyrelser, udvalg, kommissioner, råd, nævn eller andrekollektive organer, herunder Folketinget, regionsråd ogkommunalbestyrelser.Har arbejdstageren kun privat rådighed over multimedieren del af året, bliver arbejdstageren kun beskattet af et for-holdsmæssigt beløb svarende til det antal måneder, vedkom-mende har rådighed over et eller flere af goderne.Der er ikke adgang til at modregne egne udgifter til tele-fon, og hver person i husstanden med arbejdsgiverbetaltemultimedier bliver multimediebeskattet. Hvis begge ægte-fæller i en husstand af hver deres arbejdsgiver har fået stilletet eller flere af de pågældende goder til rådighed for privatbenyttelse, bliver ægtefællerne hver især beskattet af 3.000kr. (2010-niveau). Der gælder dog en rabat for ægtefæller,sådan at det skattepligtige multimediebeløb reduceres med25 pct. for begge ægtefæller, når begge ægtefæller beskattes.Det er en betingelse for at opnå nedsættelse, at ægtefæller-nes samlede skattepligtige værdi af multimedier udgør 4.000kr.Følgende goder er omfattet af multimediebeskatningen:– Telefon - det vil sige en almindelig fastnettelefon elleren mobiltelefon, der er stillet til rådighed for en arbejds-tager til privat benyttelse. Telefon omfatter også småhåndholdte computere, hvis hovedfunktion er telefoni ogevt. kalender- og tidsregistreringsfunktion, såsom PDA-ér (Personal Digital Assistant), smartphones o. lign. Fritelefon omfatter både de tilfælde, hvor telefonen er op-rettet i arbejdsgiverens m.v.´s navn, og hvor arbejdsgive-ren fuldstændigt eller op til et bestemt beløb betaler ellerrefunderer den skattepligtiges telefonudgifter eller enprocentdel af udgifterne. Telefon dækker både oprettel-ses-, abonnements- og forbrugsudgifter ved telefonensamt sædvanlige telefonserviceydelser såsom telefon-vækning, telefonsvarerfunktion, »visnummerfunktion«og andre sædvanlige ydelser, der er en del abonnemen-tet, men derimod ikke for eksempel indsamlingsbidrag,der opkræves over telefonregningen. Herudover er selvetelefonapparatet omfattet - hvad enten det drejer sig omen fastnettelefon eller en mobiltelefon, der er stillet tilrådighed for en arbejdstager til privat benyttelse.Derimod omfatter multimediebeskatningen ikke tilskud tiltelefon, hvorefter arbejdsgiveren til dækning af telefonud-gifter yder et fast månedligt beløb, uanset om den skatteplig-tige afholder udgifter eller ej. Tilskud til telefon bliver me-

dregnet fuldt ud ved opgørelsen af den skattepligtige ind-komst efter reglerne i ligningslovens § 16, stk. 1 og 2.Multimediebeskatningen omfatter heller ikke de situatio-ner, hvor arbejdsgiveren dækker den ansattes udgifter somudlæg efter regning. Det vil sige, hvis arbejdsgiveren kunbetaler for samtaler, der efter særskilt bestilling for hver en-kelt samtale kan dokumenteres som erhvervsmæssig ved bi-lag fra telefonselskabet.– Computer med sædvanligt tilbehør - det vil sige compu-ter inkl. sædvanligt tilbehør, der er stillet til rådighed foren arbejdstager til privat benyttelse. Det sædvanlige til-behør omfatter almindeligt forekommende tilbehør til encomputer såsom computerskærm, softwareprogrammer,printer m.v. af almindelig størrelse og standard.– Datakommunikation via en internetforbindelse - det vilsige en adgang til og brug af internet, der er stillet til rå-dighed for en arbejdstager til privat benyttelse - eksem-pelvis en ISDN- en ADSL-forbindelse eller andre bred-båndsforbindelser. Endvidere er engangsudgiften tiletablering af internetforbindelsen omfattet. Abonne-mentsudgifterne til internetadgangen dækker også sæd-vanlige ydelser, som er en del af abonnementet. Andreydelser end internetadgang - eksempelvis »gratis« down-load af musik eller tv-kanaler er også omfattet hvis ydel-serne er en integreret del af abonnementet, som ikke kanudskilles og er sædvanlige.En arbejdstager bliver beskattet af 3.000 kr., hvad entenarbejdsgiveren stiller en telefon til rådighed, eller arbejdsgi-veren stiller en telefon, en computer og datakommunikati-onsforbindelse til rådighed for arbejdstagerens private be-nyttelse. Arbejdstagerens private rådighed dækker, at øvrigepersoner i arbejdstagerens husstand også har mulighed for atanvende de pågældende multimedier, men ikke at arbejdsgi-veren m.v. direkte stiller multimedier til rådighed til arbejds-tagerens ægtefælle, børn m.v.´s private benyttelse. Der erdermed grænser for omfanget af multimedier, som den en-kelte arbejdstager kan få stillet til rådighed for privat benyt-telse. Det afgøres konkret, om der er en reel begrundelse, så-som at der rådes over flere boliger, for at medarbejderen fårstilet flere af de samme goder til rådighed for privat benyt-telse (eksempelvis to computere, to telefoner eller to bred-båndsforbindelser).Rådighedsbegrebet betyder, at hvis en arbejdstager éngang tager et af de pågældende goder med hjem, er godetbragt ind i den private sfære, og der er en formodning for, atder er privat rådighed over godet. Denne formodning kankun vanskeligt afkræftes og kun ved meget sikre beviser for,at telefonen eller computeren kun er brugt erhvervsmæssigt.En arbejdsgiverbetalt fastnettelefon eller installation af bred-båndsforbindelse på arbejdstagerens bopæl vil altid udløsebeskatning.Det forhold, at en arbejdstager har en bærbar computer påarbejdspladsen og har mulighed for at tage computeren medhjem, udløser ikke i sig selv beskatning, men tages compu-teren med hjem er der - som ovenfor anført - en stærk for-modning for, at der er privat rådighed over computeren. Pri-

vat brug af multimedier på arbejdspladsen udløser som ud-gangspunkt ikke multimediebeskatning.Multimediebeskatningen forudsætter, at de pågældendegoder direkte er til rådighed for arbejdstagerens private an-vendelse. Der kan være situationer, hvor eksempelvis enskoles lærere har mulighed for at låne en af skolens compu-tere med hjem med særligt programmel til brug for forbe-redelse og efterbehandling af undervisning på lige fod medlærebøger og andet undervisningsmateriale. Der er tale omen rent erhvervsmæssig anvendelse af et gode, som ikke di-rekte er stillet til rådighed for den ansatte, men som kan lå-nes med hjem i ny og næ, når der er et arbejdsmæssigt be-hov. Sådanne tilfælde er ikke omfattet af multimediebeskat-ningen forudsat, at der samtidig er støtte for, at computerenudelukkende må og faktisk kun anvendes erhvervsmæssigt,og der kun er et begrænset antal computere til rådighed forhjemlån.Efter gældende ret vil formodningen for privat rådighedover en telefon kunne afkræftes, selvom den tages med hjempå bopælen i de tilfælde, hvor brugen af telefonen er nød-vendig for at kunne udføre arbejdet (tilkaldevagt), og der erindgået en tro og love erklæring mellem arbejdsgiver og ar-bejdstager om, at telefonen udelukkende må anvendes er-hvervsmæssigt, og telefonen rent faktisk udelukkende an-vendes erhvervsmæssigt. I den forbindelse er det en forud-sætning, at arbejdsgiverne fører kontrol med, at telefonenkun anvendes erhvervsmæssigt.Hvis arbejdstageren foretager private opkald fra telefonen,vil vedkommende blive anset for at have telefon til rådighedfor privat brug. Muligheden for at afkræfte formodningenfor privat rådighed over en telefon gælder ikke tilsvarendefor en computer, der tages med hjem på bopælen eller inter-netadgang fra bopælen. Baggrunden er blandt andet, at detfor en telefon er muligt at få specificerede lister på telefon-opkald, der kan dokumentere, at telefonen udelukkende an-vendes erhvervsmæssigt. Dette er ikke muligt på sammemåde, for så vidt angår computer eller internetadgang.Formodningen for privat rådighed over et multimedie kandog afkræftes, selvom det tages med hjem på bopælen, hvoren person er på tjenesterejse og har et arbejdsbetinget behovfor at få stillet et eller flere multimedier til rådighed, somkun må anvendes erhvervsmæssigt og faktisk kun anvendeserhvervsmæssigt, og hvor vedkommende ikke uden unødigtbesvær har mulighed for at aflevere multimediet på arbejds-pladsen.Selvstændigt erhvervsdrivende er også omfattet af multi-mediebeskatningen. Hvis en selvstændigt erhvervsdrivendehar computer, telefon eller adgang til internettet, som indgåri den erhvervsmæssige virksomhed, til rådighed for privatanvendelse, bliver den selvstændigt erhvervsdrivende be-skattet af 3.000 kr. årligt (2010-niveau). Virksomheden harfradrag for udgifterne til de pågældende multimedier efterstatsskattelovens § 6, litra a, da der er tale om driftsudgifter irelation til driftsmidler med blandet privat og erhvervsmæs-sig benyttelse.

Såfremt den selvstændigt erhvervsdrivende driver sinvirksomhed i virksomhedsordningen, kan multimedier indgåi virksomhedsordningen på lige fod med eksempelvis biler.Den selvstændigt erhvervsdrivende bliver i så fald beskattetaf den private rådighed over multimedierne, som om de varstillet til rådighed af en arbejdsgiver.Multimediebeskatning finder ikke anvendelse på frivilligeulønnede, der yder bistand i forbindelse med foreningsarbej-de, samt frivilligt ulønnet personel i hjemmeværnet, jf. lig-ningslovens § 7 M, stk. 3.3.1.2. Forslagets indholdForslaget har til formål at ophæve multimediebeskatnin-gen og genindføre beskatningen af fri telefon, computer oginternetadgang med udgangspunkt i de regler, som gjaldt førForårspakke 2.0 med de tilpasninger, der er nødvendige forat sikre en rimelig beskatning af multimedierne. Forslagetskaber mulighed for, at der igen kan etableres hjemmear-bejdspladser og at en arbejdstager fremover kan tage enbærbar computer med hjem for at arbejde, uden at dette ud-løser beskatning. Internetforbindelser, der giver adgang tilarbejdsgiverens netværk, vil således heller ikke udløse be-skatning, ligesom arbejdsmobiltelefoner, der er nødvendigefor udførelsen af arbejdet, ikke beskattes i samme omfangsom hidtil.Den omfattede personkreds er som hidtil en person, derfår stillet et eller flere af de pågældende goder til rådighedsom led i et ansættelsesforhold eller som led i en aftale omydelse af personligt arbejde i øvrigt. Tilsvarende gælder per-soner, der er valgt til medlem af eller medhjælp for bestyrel-ser, udvalg, kommissioner, råd, nævn eller andre kollektiveorganer, herunder Folketinget, regionsråd og kommunalbe-styrelser, jf. ligningslovens § 16, stk. 1.De omfattede goder svarer til de goder, som er omfattet afmultimediebeskatningen - det vil sige telefon, computer el-ler datakommunikationsforbindelse. Men beskatningen af deomfattede goder foreslås ændret med henblik på at fremmeen fleksibel arbejdstilrettelæggelse og sikre en mere rimeligbeskatning af goderne i de tilfælde, hvor de anvendes privat.3.1.2.1. Computer med tilbehørDet foreslås, at hvis en arbejdsgiver stiller en computermed tilbehør til rådighed for en arbejdstager til brug for ar-bejdet, skal den private benyttelse heraf fremover ikke be-skattes. En arbejdstager vil således uden beskatning kunnetage en computer med hjem til brug for arbejdet eller fåetableret en hjemmearbejdsplads på sin bopæl. Forslagetsvarer på dette punkt til den skattemæssige behandling afcomputere med tilbehør til arbejdsmæssig brug, som vargældende før indførelsen af multimediebeskatningen. Efterden dagældende praksis skulle der ikke så meget til for atopfylde kravet om et arbejdsmæssigt behov for en computermed tilbehør. Det er tanken, at denne praksis føres videre.En computer omfatter både stationære og bærbare compu-tere til arbejdsmæssig brug. Endvidere omfattes sædvanligttilbehør, som stilles til rådighed til arbejdsmæssig brug sam-

men med computeren. Ved sædvanligt tilbehør forstås al-mindeligt forekommende tilbehør til en computer såsomcomputerskærm, softwareprogrammer, printer m.v. af al-mindelig størrelse og standard. Denne afgrænsning svarer tilde indtil 2010 gældende regler om privat benyttelse af com-puter med tilbehør til brug for arbejdet. Sædvanligt tilbehører et fleksibelt begreb, som ændrer sig i takt med tidensstandarder og udvikling på området.Stiller en arbejdsgiver tilbehør til en computer til rådighedfor en arbejdstager uden samtidigt at stille en computer tilrådighed, er tilbehøret ikke omfattet af den foreslåede skat-tefritagelse. En printer, som bliver stillet til rådighed for enarbejdstager uden en computer, er derfor ikke omfattet afskattefriheden. Bruger arbejdstageren printeren privat, skalden pågældende beskattes af et beløb svarende til markeds-lejen af printeren. Dette følger af de almindelige regler istatsskattelovens § 4, jf. ligningslovens § 16, stk. 3.Hvis en arbejdstager får stillet en computer med tilbehørtil rådighed udelukkende til privat brug eller der slet ikke eren arbejdsmæssig begrundelse for at stille computeren medtilbehøret til rådighed for arbejdstageren, foreslås det, at ar-bejdstageren beskattes efter de almindelige regler i lignings-lovens § 16. Det betyder, at arbejdstageren bliver skatteplig-tig af et beløb svarende til markedslejen af en tilsvarendecomputer eller computer med tilbehør.Det foreslås, at det er en betingelse, at computeren og til-behøret skal være stillet til rådighed af arbejdsgiveren.Overdrages det til eje, er arbejdstageren skattepligtig af ud-styrets markedspris. Køber arbejdstageren udstyret til udsty-rets markedspris på overdragelsestidspunktet, har salget de-rimod ingen skattemæssige konsekvenser for den ansatte.Hvis arbejdstageren går ned i løn for at få stillet en com-puter til rådighed, er der en formodning for, at computerenovervejende stilles til rådighed til privat brug. I de tilfælde,hvor en arbejdstager kompenserer arbejdsgiveren helt ellerdelvist for udstyret i form af en lønnedgang, foreslås det, atarbejdstageren skal medregne et beløb svarende til 50 pct. afudstyrets nypris til den skattepligtige indkomst i det eller deindkomstår, hvor udstyret er til rådighed. Denne foreslåedeværnsregel mod at anskaffe computer med tilbehør mod atkompensere arbejdsgiveren for udstyret i form af lønned-gang svarer til den bestemmelse, der var gældende på områ-det før indførelsen af multimediebeskatningen i 2010.Er arbejdsgiveren ejer af computeren og tilbehøret, er ud-styrets nypris den pris, som arbejdsgiveren har betalt for ud-styret. Har arbejdsgiveren lejet eller leaset udstyret, er detudstyrets markedspris på tidspunktet for leje- eller leasingaf-talens indgåelse, som udgør udstyrets nypris. Har udstyretkun været til rådighed en del af året, nedsættes den skatte-pligtige værdi svarende til det antal hele måneder, hvor ud-styret har været til rådighed.Kompensation af en arbejdsgiver i form af lønnedgangkan eksempelvis bestå i, at arbejdstageren er gået ned i løneller har udvist løntilbageholdenhed mod, at arbejdsgiverenstiller en computer eller udstyr til rådighed. Der vil også væ-re tale om, at den skattepligtige har kompenseret arbejdsgi-

veren for rådigheden, hvis der i forbindelse med ansættelsenaftales en lavere løn end den vedkommende ellers kunne ha-ve fået, mod at den skattepligtige til gengæld får stillet encomputer eller udstyr til rådighed. Stilles en computer ellertilbehør til rådighed, mod at arbejdstageren eksempelvis for-pligter sig til ubetalt merarbejde, er der ligeledes tale om, atder ydes kompensation.Før indførelsen af multimediebeskatningen i 2010 var detunder visse betingelser muligt for en arbejdstager at få etligningsmæssigt fradrag på op til 3.500 kr., hvis vedkom-mende betalte sin arbejdsgiver for at få stillet en computermed tilbehør til rådighed (hjemmepc-ordningen). Det var enbetingelse, at arbejdsgiveren afholdt minimum 25 pct. af ud-gifterne ved at stille computeren med tilbehør til rådighed.Denne ordning vil ikke blive genindført, da den ikke er tids-svarende og i øvrigt ikke blev anvendt i særlig stor grad.3.1.2.2. DatakommunikationsforbindelseDet foreslås, at arbejdsgiverbetalt datakommunikations-forbindelse – eksempelvis en internetforbindelse – fremoverikke bliver beskattet, hvis arbejdstageren via forbindelsenhar adgang til arbejdsgiverens netværk. Det er en forudsæt-ning, at arbejdstageren har adgang til stort set de sammefunktioner eller dokumenter som på arbejdspladsen. Hvisder ikke er adgang til arbejdsgiverens netværk, beskattesmedarbejderen som af fri telefon.Ved en fri datakommunikationsforbindelse forstås adgangtil og brug af internet, der af en arbejdsgiver m.v. er stillet tilrådighed for en arbejdstager til privat benyttelse - eksempel-vis en ISDN- en ADSL-forbindelse eller andre bredbånds-forbindelser. Det er således ikke afgørende, hvilken tekniskløsning, der er valgt. Internetforbindelse omfatter også mo-bile bredbåndsforbindelser. Endvidere er engangsudgiften tiletablering af internetforbindelsen omfattet. Abonnementsud-gifterne til internetadgangen dækker også sædvanlige ydel-ser, som er en del af abonnementet, hvis ydelserne er en in-tegreret del af abonnementet, som ikke kan udskilles og ersædvanlige.Det forhold, at dataforbindelsen samtidig kan anvendes el-ler bliver anvendt til telefoni ændrer ikke herved, da dette eren integreret del af kommunikationsforbindelsen. Det er enforudsætning, at arbejdstageren har adgang til stort set desamme funktioner eller dokumenter som på arbejdspladsen.Skattefriheden omfatter ikke de tilfælde, hvor en mobiltele-fon eller en fastnettelefon har en datakommunikationsfor-bindelse, som giver adgang til arbejdsgiverens netværk. Erder tale om, at en arbejdstager har fået en fastnet- eller enmobiltelefon til rådighed, behandles telefonen og den dertilknyttede datakommunikationen skattemæssigt som en tele-fon. Spørgsmålet om skattepligt vil i denne forbindelse af-hænge af, om telefonen er en skattefri arbejdstelefon eller enskattepligtig fri telefon. Se nærmere herom i afsnittet om fritelefon.Hvor arbejdsgiveren m.v. til dækning af udgiften til data-kommunikationsforbindelse yder et fast månedligt beløb,uanset om arbejdstageren afholder udgiften eller ej betragtesdet som et tilskud, som fuldt ud medregnes ved opgørelsen

af den skattepligtige indkomst efter de almindelige regler istatsskattelovens § 4.Arbejdsgiverens helt eller delvise refusion af arbejdstage-rens dokumenterede udgifter til internetforbindelse beskattesefter de foreslåede regler derimod ikke, hvis arbejdstagerenhar den nævnte adgang til arbejdsgiverens netværk.Hvis en arbejdstager med arbejdsgiverbetalt internetfor-bindelse ikke har adgang til arbejdsgiverens netværk, fore-slås det, at arbejdstageren beskattes som af fri telefon. Ar-bejdstageren beskattes dermed af et beløb på 2.500 kr. årligt(2010-niveau). Har arbejdstageren både fri telefon og fri da-takommunikationsforbindelse beskattes arbejdstageren af ialt 2.500 kr. (2010-niveau). I begge tilfælde vil den skatte-pligtige værdi under visse betingelser blive reduceret, hvisarbejdstageren er gift og samlevende med en ægtefælle, derogså beskattes af fri telefon eller internetforbindelse udenadgang til arbejdsgiverens netværk. Se nærmere herom i af-snittet om fri telefon.3.1.2.3. Fri telefonDet foreslås, at en arbejdstager, der helt eller delvist ve-derlagsfrit får stillet telefon til rådighed for privat benyttelseaf sin arbejdsgiver (fri telefon), beskattes af et beløb på2.500 kr. årligt (2010-niveau).Ligesom efter de gældende regler foreslås det, at indføreen ægtefællerabat, hvor to samlevende ægtefæller begge be-skattes af fri telefon, herunder datakommunikationsforbin-delse. Konkret udformes skatterabatten ligesom ved multi-mediebeskatningen således, at det skattepligtige beløb på2.500 kr. reduceres med 25 pct. for begge ægtefæller, nårbegge ægtefæller beskattes. Det betyder, at hver ægtefællefår reduceret den skattepligtige værdi med 625 kr. og der-med beskattes af 1.875 kr. årligt, hvis begge ægtefæller erskattepligtige af fri telefon, herunder datakommunikations-forbindelse hele indkomståret.Det er dog – ligesom efter de gældende regler - en betin-gelse for at opnå nedsættelse, at ægtefællernes samlede skat-tepligtige værdi af fri telefon og datakommunikationsforbin-delse udgør 3.300 kr. (2010-niveau).Ved en fri telefon forstås fastnet- eller mobiltelefoner. Be-grebet telefon omfatter også små håndholdte computere,hvis hovedfunktion er telefoni og evt. kalender- og tidsregi-streringsfunktion, såsom PDAér (Personal Digital Assi-stant), smartphones o. lign. Fri telefon omfatter både de til-fælde, hvor telefonen er oprettet i arbejdsgiverens navn, oghvor arbejdsgiveren fuldstændigt eller op til et bestemt be-løb betaler eller refunderer den skattepligtiges telefonudgif-ter eller en procentdel af udgifterne. Telefon dækker bådeoprettelses-, abonnements- og forbrugsudgifter ved telefo-nen samt sædvanlige telefonserviceydelser såsom telefon-vækning, telefonsvarerfunktion, »visnummerfunktion« ogandre sædvanlige ydelser, der er en del abonnementet, menderimod ikke for eksempel indsamlingsbidrag eller andreprivate udgifter, der opkræves over telefonregningen. Her-udover er selve telefonapparatet omfattet - hvad enten det

drejer sig om en fastnettelefon eller en mobiltelefon, der erstillet til rådighed for en arbejdstager til privat benyttelse.Den skattepligtige værdi af fri telefon er, som nævnt oven-for, fastsat til 2.500 kr. (2010-niveau) årligt pr. person. Dettegælder uanset, om arbejdsgiveren fuldstændigt eller op til etbestemt beløb refunderer den skattepligtiges telefonudgiftereller en procentdel af udgifterne, og uanset der eventuelt kanvære tale om et mindre beløb end 2.500 kr., da den skatte-pligtige værdi kan dække andet end løbende telefonudgifter.Beskatning af fri telefon forudsætter, at arbejdstageren harprivat rådighed over en helt eller delvist arbejdsgiverbetalttelefon. Det er således ikke afgørende, om arbejdstagerenfaktisk benytter den fri telefon privat. Det forhold, at ar-bejdstageren konkret har mulighed for at bruge personalego-det privat, udløser beskatningen.I praksis vil rådighedsbegrebet betyde, at hvis arbejdstage-ren tager en telefon med hjem på bopælen, er telefonenbragt ind i den private sfære, og der er en formodning forprivat rådighed. En arbejdsgiverbetalt fastnettelefon på ar-bejdstagerens bopæl vil således altid udløse beskatning. Derer tillige en formodning for privat rådighed, hvis en helt el-ler delvist arbejdsgiverbetalt mobiltelefon tages med hjem.Formodningen for privat rådighed over en telefon vil kun-ne afkræftes, selvom den tages med hjem på bopælen i detilfælde, hvor brugen af telefonen er nødvendig for at kunneudføre arbejdet. For at afkræfte denne formodning skal dervære indgået en tro og love erklæring mellem arbejdstagerog arbejdsgiver om, at telefonen er en arbejdstelefon, somkun anvendes erhvervsmæssigt.Enkeltstående private opkald til og fra telefonen vil dogikke udløse beskatning. Det afgørende er, at den ansatte ikkeanvender mobiltelefonen på en sådan måde, at den faktiskerstatter en privat telefon, men alene anvendes i tæt tilknyt-ning til den ansattes arbejde. Det påhviler i denne forbindel-se arbejdsgiveren at føre en vis kontrol med, at aftalen over-holdes.Kravene til hvilke betingelser, der skal være opfyldt, for atder er tale om en skattefri arbejdsmobiltelefon, er såledesopblødt i forhold til de gældende regler om multimediebe-skatning, i og med der godt kan foretages enkeltstående pri-vat opkald fra telefonen uden, at det udløser beskatning.Dette indebærer også, at kontrolkravene til arbejdsgiverenkan lempes i forhold til de vejledninger, der gælder i relati-on arbejdsgiverkontrol af arbejdsmobiler, som efter de gæl-dende regler udelukkende må anvendes erhvervsmæssigt.Det har formodningen imod sig, at en telefon er en ar-bejdstelefon, hvis arbejdstageren kompenserer arbejdsgive-ren for at få stillet telefonen til rådighed i form af en lønned-gang. Formodningen for privat rådighed over en telefon, vilderfor ikke kunne afkræftes, hvis arbejdstager og arbejdsgi-ver har indgået en sådan aftale om lønnedgang i relation tilden pågældende telefon.Tilskud til telefon, hvorefter arbejdsgiveren m.v. til dækn-ing af telefonudgifter yder et fast månedligt beløb, uansetom arbejdstageren afholder udgifter eller ej, medregnes somhidtil fuldt ud ved opgørelsen af den skattepligtige indkomst

efter reglerne i ligningslovens § 16, stk. 1 og 2. Tilskud tiltelefon er således ikke omfattet af de foreslåede regler ombeskatning af fri telefon.De foreslåede regler om beskatning af fri telefon omfatterheller ikke de situationer, hvor arbejdsgiveren dækker ar-bejdstagerens udgifter som udlæg efter regning. Det vil sige,hvis arbejdsgiveren kun betaler for samtaler, der efter sær-skilt bestilling for hver enkelt samtale kan dokumenteressom erhvervsmæssig ved bilag fra telefonselskabet.Før indførelsen af multimediebeskatningen i 2010, kunnearbejdstagere modregne private telefonregninger fra hus-standen (inkl. ægtefælle/samlever og børns telefonudgifter) iden skattepligtige værdi af fri telefon. Den skattepligtigeværdi af fri telefon var dengang 3.000 kr. Havde en arbejds-tager øvrige private telefonregninger fra husstanden på3.000 kr. eller derover, var den skattepligtige værdi af fri te-lefon således 0 kr. Denne modregningsregel foreslås ikkegenindført, i og med det ikke findes hensigtsmæssigt, at pri-vate telefonudgifter fra andre telefoner, kan modregnes i denskattepligtige værdi af arbejdstagerens fri telefon. Samtidigter en sådan modregningsadgang i modstrid med målet omen simpel selvangivelsesproces, hvor beskatningen primærtbaseres på indberetning fra tredjepart – her arbejdsgiveren.En arbejdstager kan heller ikke fratrække eventuelle betalin-ger til arbejdsgiveren m.v. for rådigheden over en telefon.Tilsvarende gælder i relation til fri datakommunikationsfor-bindelse, som beskattes som fri telefon, hvis der ikke er ad-gang til arbejdsgiverens netværk.3.1.2.4. Generelt for computer med tilbehør, telefon ogdatakommunikation.Efter de foreslåede regler gælder det generelt for computermed tilbehør, telefon og datakommunikation, at arbejdstage-rens private rådighed dækker, at øvrige personer i arbejdsta-gerens husstand også har mulighed for at anvende goderne,men ikke at arbejdsgiveren m.v. direkte stiller goderne til rå-dighed til arbejdstagerens ægtefælle, børn, venner m.v.´sprivate benyttelse. Arbejdsgiverens betaling af sådanne go-der, som stilles til direkte rådighed for øvrige personer i hus-standen eller vennekredsen, bliver derfor skattepligtige forarbejdstageren udover den ansattes beskatning af egen fri te-lefon. Værdiansættelsen af goderne stillet til rådighed forøvrige personer sker efter de almindelige regler i ligningslo-vens § 16, stk. 1.Der er endvidere grænser for omfanget af telefoner, com-putere med tilbehør og internetforbindelser, som den enkeltearbejdstager kan få stillet til rådighed for egen privat benyt-telse. Det må afgøres konkret, om der er en reel arbejdsmæs-sig begrundelse for, at en arbejdstager eksempelvis får stilletto telefoner til rådighed for privat benyttelse. Det kan være,at der rådes over flere boliger, at den ene telefon har en be-grænset anvendelsesmulighed osv. Hvis der ikke er en reelarbejdsmæssig begrundelse for, at der stilles yderligere tele-foner til privat rådighed, beskattes telefonudgifterne vedr.sådanne yderligere telefoner efter de almindelige regler i lig-ningslovens § 16, stk. 1. Tilsvarende gælder for computermed tilbehør og internetadgang. Den praksis, som gælder i

dag i relation til multimediebeskatningen, videreføres såle-des.Har en arbejdstager kun privat rådighed over sådanne go-der en del af året, foreslås det, at arbejdstageren kun bliverbeskattet af et forholdsmæssigt beløb svarende til det antalmåneder vedkommende har privat rådighed over goderne.Værdien af fri telefon, herunder fri datakommunikations-forbindelse, vil fortsat være arbejdsmarkedsbidragspligtigA-indkomst. I det omfang fri computer med tilbehør beskat-tes, vil der som udgangspunkt være tale om en arbejdsmar-kedsbidragsfri B-indkomst for lønmodtageren.3.1.2.5. Selvstændigt erhvervsdrivendeDet foreslås, at selvstændigt erhvervsdrivende i videst mu-ligt omfang beskattes af telefon, computer med tilbehør oginternetforbindelse på samme måde som de foreslåede reglerom beskatning af arbejdstagere, der får sådanne goder tilprivat rådighed. Forslaget om ægtefællerabat, afgrænsnin-gen af de enkelte goder o.s.v., gælder derfor som udgangs-punkt tilsvarende for selvstændigt erhvervsdrivende.3.1.2.5.1. TelefonDet foreslås, at en selvstændigt erhvervsdrivende er skat-tepligtig af værdien af privat rådighed over en telefon, sombenyttes erhvervsmæssigt af den selvstændigt erhvervsdri-vende og derfor indgår i den selvstændige erhvervsvirksom-hed, hvis telefonen er til rådighed for privat benyttelse påbopælen, i sommerhuset eller lignende.En selvstændigt erhvervsdrivende, der eksempelvis tageren mobiltelefon, den selvstændigt erhvervsdrivende benyttererhvervsmæssigt og som derfor indgår i den erhvervsmæssi-ge virksomhed, med hjem på bopælen eller med i sommer-hus eller lignende, anses efter forslaget at have telefonen tilrådighed for privat benyttelse på bopælen m.v. og er dermedskattepligtig af værdien af privat rådighed over telefonen.Den selvstændigt erhvervsdrivende beskattes i så fald af etbeløb på 2.500 kr. årligt (2010-niveau).Drives virksomheden fra en ejendom, hvor den selvstæn-digt erhvervsdrivende også har sin bopæl, anses en telefon,som den selvstændigt erhvervsdrivende benytter erhvervs-mæssigt i virksomheden og som derfor indgår i den selv-stændige erhvervsvirksomhed, efter forslaget ligeledes for atvære til privat rådighed på bopælen. Den selvstændigt er-hvervsdrivende er dermed skattepligtig af værdien af privatrådighed over telefonen.I modsætning til det, der foreslås for arbejdstagere, er detikke muligt for selvstændigt erhvervsdrivende at afkræfte eneventuel privat anvendelse af en telefon, der tages med hjempå bopælen eller med i sommerhus og lignende, eller sombefinder sig på bopælen. Til gengæld har den selvstændigterhvervsdrivende fradrag for udgiften til telefonen.Hvis en selvstændigt erhvervsdrivende har flere telefonertil rådighed samtidigt og dette er arbejdsmæssigt begrundetforeslås det, at den selvstændigt erhvervsdrivende beskattessamlet af et beløb på 2.500 kr. årligt (2010-niveau) uanset

de er til rådighed for den selvstændigt erhvervsdrivendesprivate anvendelse.Beskatningen af den selvstændigt erhvervsdrivendes pri-vate rådighed over en eller flere telefoner dækker, at øvrigepersoner i arbejdstagerens husstand også har mulighed for atanvende telefonen, men ikke at en telefon direkte er stillet tilrådighed for den selvstændiges ægtefælle, børn, venner m.v.´s benyttelse.I forhold til en medarbejdende ægtefælle er det efter for-slaget afgørende, om en telefon, der indgår i den selvstændi-ge erhvervsvirksomhed, er til direkte rådighed for den med-arbejdende ægtefælles private benyttelse på bopælen, i som-merhuset eller lignende. Det afgørende for beskatningen ersåledes, om den medarbejdende ægtefælle direkte og reelthar telefonen til privat rådighed. Er dette tilfældet, beskattesden medarbejdende ægtefælle ligesom som sin selvstændigterhvervsdrivende ægtefælle, af et beløb på 2.500 kr. årligt(2010-niveau).Hvis den selvstændigt erhvervsdrivendes ægtefælle er løn-ansat i virksomheden, beskattes ægtefællen efter de foreslåe-de regler for arbejdstagere.Er en selvstændigt erhvervsdrivende eller en medarbej-dende ægtefælle skattepligtig af en telefon, der indgår i denselvstændige virksomhed og samtidigt af en telefon, der erstillet til rådighed for privat benyttelse af en arbejdsgiver,bliver den pågældende, efter de foreslåede regler kun be-skattet èn gang af 2.500 kr. årligt (2010-niveau). I dennævnte situation kan vedkommende vælge, om beskatnin-gen skal ske via vedkommendes arbejdsgiver eller via virk-somheden. Hvis virksomheden drives i virksomhedsordnin-gen, kan en erhvervsdrivende, der også er lønmodtager, væl-ge at lade beskatningen foretage via den af arbejdsgiverenindeholdte skat og dermed undlade at foretage hævning ivirksomhedsordningen.3.1.2.5.2. DatakommunikationsforbindelseTilsvarende forslaget for arbejdstagere forslås det, at endatakommunikationsforbindelse, der anvendes erhvervs-mæssigt og derfor indgår i en selvstændig erhvervsvirksom-hed, og som tages med hjem på bopælen, med i sommerhuseller lignende eller er installeret i den selvstændigt erhvervs-drivendes hjem, sommerhus eller lignende, ikke beskattes,når den selvstændigt erhvervsdrivende via datakommunika-tionsforbindelsen og en computer har adgang til virksomhe-dens netværk, uanset datakommunikationsforbindelsen er tilrådighed for privat anvendelse. Det samme gælder engangs-udgiften til etablering.Drives virksomheden fra en ejendom, hvor den selvstæn-digt erhvervsdrivende også har sin bopæl, anses en data-kommunikationsforbindelse som den selvstændigt erhvervs-drivende benytter erhvervsmæssigt i virksomheden og somer installeret, eller befinder sig i virksomheden efter forsla-get for at være til rådighed for privat anvendelse. Uansetdette beskattes den private rådighed ikke, hvis den selvstæn-digt erhvervsdrivende via datakommunikationsforbindelsenhar adgang til virksomhedens netværk.

Hvis ikke der er adgang til virksomhedens netværk, fore-slås det, at værdien af datakommunikationsforbindelse tilprivat rådighed beskattes med et beløb på 2.500 kr. (2010-niveau) årligt. Hvis den selvstændigt erhvervsdrivende sam-tidig bliver beskattet af telefon til privat rådighed, beskattestelefon og datakommunikationsforbindelse samlet i alt medet beløb på 2.500 kr. (2010-niveau).Tilsvarende foreslås for en medarbejdende ægtefælle, nårder er tale om en datakommunikationsforbindelse, der erstillet til den medarbejdende ægtefælles direkte rådighed.Hvis den selvstændigt erhvervsdrivendes ægtefælle er løn-ansat i virksomheden, beskattes ægtefællen efter de foreslåe-de regler for arbejdstagere.Hvis en selvstændigt erhvervsdrivende har flere datakom-munikationsforbindelser til privat rådighed samtidigt, ogdette er arbejdsmæssigt begrundet foreslås det, at den selv-stændigt erhvervsdrivende beskattes samlet af et beløb på2.500 kr. årligt (2010-niveau), hvis ikke der er adgang tilvirksomhedens netværk.Beskatningen af den selvstændigt erhvervsdrivendes pri-vate rådighed over en datakommunikationsforbindelse dæk-ker, at øvrige personer i arbejdstagerens husstand også harmulighed for at anvende datakommunikationsforbindelsen,men ikke at en datakommunikationsforbindelse direkte erstillet til rådighed for den selvstændiges ægtefælle, børn,venner m.v.´s benyttelse.Er en selvstændigt erhvervsdrivende eller en medarbej-dende ægtefælle skattepligtig af en telefon og/eller en data-kommunikationsforbindelse, der indgår i den selvstændigeerhvervsvirksomhed og samtidigt af en telefon og/eller endatakommunikationsforbindelse, der er stillet til rådighedfor privat benyttelse af en arbejdsgiver, bliver den pågæl-dende, efter de foreslåede regler kun beskattet èn gang af2.500 kr. årligt (2010-niveau). I den nævnte situation kanvedkommende vælge, om beskatningen skal ske via ved-kommendes arbejdsgiver eller via virksomheden. Hvis virk-somheden drives i virksomhedsordningen, kan en erhvervs-drivende, der også er lønmodtager, vælge at lade beskatnin-gen foretage via den af arbejdsgiveren indeholdte skat ogdermed undlade at foretage hævning i virksomhedsordnin-gen.3.1.2.5.3. Computer med tilbehørTilsvarende forslaget for arbejdstagere foreslås det, at enselvstændigt erhvervsdrivende ikke beskattes af en computereller computer med tilbehør, der indgår i den erhvervsmæs-sige virksomhed og som anvendes af den selvstændigt er-hvervsdrivende i forbindelse hermed, uanset den også er tilrådighed for privat anvendelse. Hvis der er flere computere,evt. med tilbehør til rådighed, og dette er arbejdsmæssigt be-grundet, udløser dette ingen beskatning efter forslaget. Til-svarende gælder for en medarbejdende ægtefælle.Den selvstændiges ægtefælle, børn, venner m.v. har ogsåmulighed for at anvende den selvstændigt erhvervsdrivendescomputer med evt. tilbehør uden at dette medfører beskat-ning af dem. Skattefriheden dækker dog ikke, at computeren

med evt. tilbehør stilles direkte til rådighed for den selv-stændiges ægtefælle, børn, venner m.v.´s benyttelse.Hvis den selvstændigt erhvervsdrivendes ægtefælle er løn-ansat i virksomheden, beskattes ægtefællen efter de foreslåe-de regler for arbejdstagere.3.1.2.6. Selvstændigt erhvervsdrivende i virksomhedsord-ningenDet foreslås, at hvis den selvstændige erhvervsvirksomheddrives i virksomhedsordningen kan telefon, herunder en da-takommunikationsforbindelse, samt computer med tilbehør,der benyttes både erhvervsmæssigt og privat, fortsat indgå ivirksomhedsordningen på samme måde som en bil. Denselvstændigt erhvervsdrivende bliver i så fald beskattet afden private rådighed over goderne, som om de var stillet tilrådighed af en arbejdsgiver.Hvis en selvstændigt erhvervsdrivende, der anvender virk-somhedsordningen, jf. virksomhedsskattelovens afsnit I,overfører en telefon eller en computer med tilbehør, der be-nyttes både til erhvervsmæssige og private formål, fra virk-somheden til den skattepligtige, foreslås det, at dette be-handles som et salg af telefonen eller computeren med tilbe-hør efter afskrivningslovens § 4, stk. 2. Som salgssum an-vendes handelsværdien på det tidspunkt, hvor telefonen ellercomputeren med tilbehør overføres fra virksomheden til denskattepligtige.3.1.2.7. Frivilligt ulønnedeDet forslås, at frivilligt ulønnede, der yder bistand i for-bindelse med foreningsarbejde, samt frivilligt ulønnet perso-nel i hjemmeværnet, fortsat ikke beskattes af privat rådighedaf en telefon, datakommunikationsforbindelse eller compu-ter med tilbehør, som de får stillet til rådighed til brug forderes bistand som led i foreningens skattefri virksomhed el-ler hjemmeværnets virksomhed og at de fortsat anses forulønnede.3.2. Ophævelsen af skattebegunstigelsen af medarbejder-aktieordninger3.2.1. Gældende retVed enkøberettil aktier forstås som udgangspunkt en rettil at erhverve aktier på et fremtidigt tidspunkt eller indenfor en nærmere fastsat fremtidig periode til en kurs, der erfastsat på forhånd. Ved entegningsrettil aktier forstås somudgangspunkt en ret til at tegne nyudstedte aktier på et frem-tidigt tidspunkt eller inden for en nærmere fastsat fremtidigperiode til en kurs, der er fastsat på forhånd.Medarbejderaktieordninger er skattemæssigt begunstigetpå to forskellige måder. Begunstigelsen kan bestå i en udsk-ydelse af lønbeskatningen eller en lavere beskatning kombi-neret med en udskydelse af beskatningen.Udskydelse af beskatningenBeskatningen af den ansatte af købe- og tegningsretter tilaktier, som vedkommende er tildelt, kan udskydes til det

tidspunkt, hvor den ansatte udnytter retten til køb eller teg-ning af aktier. Beskatningen sker som almindelig løn. Be-skatningsgrundlaget udgør forskellen mellem aktiernes mar-kedskurs og den (favør)kurs, som aktierne kan erhverves til,med fradrag af en eventuel egenbetaling.Lavere beskatning i kombination med udskudt beskatningDen lavere beskatning i kombination med udskudt beskat-ning består i, at de aktier, som den ansatte erhverver entenved udnyttelse af en købe- eller tegningsret eller erhververdirekte, beskattes på det tidspunkt, hvor aktien afstås. Be-skatningen sker som aktieindkomst. Dermed ændrer skattensåledes karakter fra en skat på løn til en skat på aktieavance.En tildeling af vederlag i form af aktier, køberetter til ak-tier og tegningsretter til aktier kan alt efter de nærmere vil-kår være omfattet af et af i alt fire forskellige regelsæt.• Generelle medarbejderaktieordninger – ligningslovens§7A• Købe- og tegningsretter med beskatning på udnyttelses-tidspunktet – ligningslovens § 28• Individuelle medarbejderaktieordninger – ligningslovens§7H• Aktier, købe- og tegningsretter med beskatning på rets-erhvervelsestidspunktet – ligningslovens § 163.2.1.1. Generelle medarbejderaktieordninger – lignings-lovens § 7 AFor detførstekan aktier samt købe- og tegningsretter væreomfattet af reglerne omgenerelle medarbejderaktieordnin-ger.Et selskab kan yde aktier, køberetter eller tegningsrettertil egne ansatte eller ansatte i selskabets datter- eller datter-datterselskaber.Ved tildeling af aktier samt købe- og tegningsretter skerbeskatningen først på det tidspunkt, hvor den ansatte sælgerde pågældende aktier. Aktieafståelsen behandles skattemæs-sigt efter aktieavancebeskatningslovens almindelige regler.Beskatningen sker som aktieindkomst.Ved tildeling af aktier (benævnes gratisaktieordninger) erder tale om en egentlig skattefritagelse. Ved det senere salgaf aktierne sker opgørelsen af avancen af aktierne ud fra enanskaffelsessum svarende til aktiernes kursværdi på retser-hvervelsestidspunktet, selvom aktierne er modtaget uden, atden ansatte har betalt for dem. Det en betingelse, at handels-værdien af de udloddede gratisaktier højst udgør 22.800 kr.(2010-niveau) pr. år pr. ansat. Aktierne skal være båndlagt i7 år.For købe- og tegningsretter er det en betingelse, at værdi-en af den tildelte ret, dvs. favørelementet, ikke overstiger 10pct. af den ansattes årsløn, og at de aktier, der erhverves pågrundlag af de tildelte retter, er båndlagt i 5 år.Den ansatte er i båndlæggelsesperioden for aktierne afskå-ret fra at råde over aktierne m.v. ved overdragelse, pantsæt-ning eller på anden vis. Der kan ikke foretages udlæg i ak-tierne, heller ikke med respekt af båndlæggelsen.

Det er en betingelse, at adgangen til at erhverve aktierm.v. står åben for alle ansatte i virksomheden. Dog kan be-grænsninger fastsat efter almene kriterier anerkendes. Ek-sempelvis accepteres krav om en vis ansættelsestid og opde-ling efter arbejdstid (heltid-deltid).Selskabet har fradragsret for værdien af de tildelte aktierog købe- og tegningsretter.3.2.1.2. Købe- og tegningsretter med beskatning påudnyttelsestidspunktet – ligningslovens § 28For detandetkan købe- og tegningsretter være omfattet afen ordning, hvorefter lønbeskatningen udskydes til det tids-punkt, hvor købe- og tegningsretten udnyttes eller afstås.Ordningen indebærer således alene en ændret periodiseringaf vederlaget. Ordningen gælder for købe- og tegningsretter,der tildeles ansatte, samt bestyrelsesmedlemmer og perso-ner, der har indgået en aftale om personligt arbejde i øvrigt.Selskabet bestemmer selv hvilke ansatte m.m., der skalmodtage købe- eller tegningsretter.Beskatningen indtræder som nævnt på det tidspunkt, hvorden ansatte m.m. udnytter eller afstår den modtagne ret. Derer tale om beskatning som løn, inklusive arbejdsmarkedsbi-drag.Ved udnyttelsen af købe- eller tegningsretten udgør be-skatningsgrundlaget forskellen mellem aktiernes markeds-kurs og den favørkurs, som aktierne erhverves til. Ved afstå-else udgøres beskatningsgrundlaget af afståelsessummen.Hvis den modtagne købe- eller tegningsret udløber uudnyt-tet, bortfalder beskatningen.Hvis den ansatte m.m. flytter til udlandet inden udnyttel-sen eller afståelsen af den tildelte købe- eller tegningsret,indtræder der beskatning på fraflytningstidspunktet af vær-dien på dette tidspunkt.Anvendelse af reglerne er betinget af, at købe- eller teg-ningsretten er udstedt af arbejdsgiverselskabet eller, at detteselskab har erhvervet retten fra et koncernforbundet selskab,der har udstedt retten. Hvor retten modtages af et selskab,der er koncernforbundet med arbejdsgiverselskabet, er deten betingelse, at retten er udstedt af koncernselskabet.Det er endvidere en forudsætning, at købe- og tegningsret-ten er modtaget som vederlag for den ansatte. Vurderingenaf, om der er modtaget et vederlag, foretages på det tids-punkt, hvor der er erhvervet ubetinget ret til den modtagnekøbe- eller tegningsret.Selskabet har fradragsret for værdien af tildelte købe- ogtegningsretter, når og hvis retterne udnyttes af den ansattem.m.3.2.1.3. Individuelle medarbejderaktieordninger – lignings-lovens § 7 HFor dettredjekan medarbejderaktier være omfattet af etregelsæt for individuelle ordninger. Med betegnelsen sigtesder alene til, at selskabet – i modsætning til ordningen omde generelle medarbejderaktieordninger – kan bestemme, atkun nogle af de ansatte i virksomheden skal have tilbud omat erhverve medarbejderaktier m.v.

Personer, der som led i deres ansættelsesforhold modtagervederlag i form af aktier, køberetter til aktier eller tegnings-retter til aktier, skal ikke medregne vederlaget ved opgørel-sen af den skattepligtige indkomst, når nærmere fastsatte be-tingelser er opfyldt.Den ansatte skal først beskattes, når aktierne, der er mod-taget direkte eller erhvervet ved udnyttelse af købe- ellertegningsretter, sælges. Aktieafståelsen behandles skattemæs-sigt efter aktieavancebeskatningslovens almindelige regler.Aktierne anses for anskaffet for det beløb, som den ansattehar betalt for aktierne. Beskatningen sker som aktieind-komst.Når der er tildelt aktier m.v. som vederlag, og den ansatteikke umiddelbart beskattes af det modtagne vederlag, kanselskabet ikke fradrage den modsvarende udgift, dvs. værdi-en af de tildelte aktier m.v. Fraværet af fradragsret gælderbådefor det selskab, som har tildelt aktierne m.v.,ogdet ar-bejdsgiverselskab, som ikke selv har tildelt aktierne m.v.,men som refunderer et koncernselskab de udgifter, som detpågældende selskab har haft ved at yde aktier m.v. til ansattei arbejdsgiverselskabet.Skattefriheden for den ansatte og ingen fradragsret for denmodsvarende udgift er afhængig af, at en række nærmereopregnede betingelser er opfyldt. De væsentlige er:Det er for detførsteen betingelse, at arbejdsgiverselskabetog den ansatte har indgået en aftale om, at reglerne skal fin-de anvendelse på de tildelte aktier, købe- eller tegningsret-ter.Der er for detandetfastsat en grænse for, hvor meget denansatte må modtage pr. år. Den ansatte må maksimalt mod-tagne aktier, køberetter og tegningsretter til en værdi svaren-de til 10 pct. af årslønnen.Endelig er det for dettredjeen betingelse, at aktierne m.v.er ydet af arbejdsgiverselskabet eller et hermed koncernfor-bundet selskab, og at der er tale om aktier i enten arbejdsgi-verselskabet eller et hermed koncernforbundet selskab. Kø-be- og tegningsretterne må ikke overdrages.3.2.1.4. Aktier og købe- og tegningsretter med beskatning påretserhvervelsestidspunktet – ligningslovens § 16Det skatteretlige udgangspunkt er, at der skal ske beskat-ning på retserhvervelsestidspunktet. Det vil sige, at de ord-ninger, der er beskrevet ovenfor i pkt. 3.2.1.1 – 3.2.1.3, erordninger, der fraviger det skatteretlige udgangspunkt.Hvis en tildeling af aktier og køberetter eller tegningsret-ter hverken er omfattet af en generel medarbejderaktieord-ning efter ligningslovens § 7 A, ordningen om beskatningenaf købe- og tegningsretter på tidspunktet for udnyttelsen ef-ter ligningslovens § 28, eller ordningen for de individuellemedarbejderaktieordninger efter ligningslovens § 7 H, ind-træder beskatningen af de modtagne aktier m.v. påretser-hvervelsestidspunktetefter ligningslovens § 16. Der er taleom beskatning som løn, inklusive arbejdsmarkedsbidrag.Beskatningsgrundlaget er aktiens m.m. værdi på retserhver-velsestidspunktet. Selskabet har fradragsret for værdien aftildelte aktier og køberetter til aktier.

Efter beskatningen (som løn) på retserhvervelsestidspunk-tet skal en køberet beskattes efter aktieavancebeskatningslo-ven, hvis køberetten kun kan opfyldes ved levering, hvis sel-skabet ikke sælger den og ikke indgår modgående kontrak-ter. Opfyldes disse betingelser ikke, beskattes køberetten ef-ter kursgevinstloven.For køberetter indebærer beskatning efter kursgevinstlo-ven, at der sker beskatning (som kapitalindkomst), hvis ret-ten afstås eller forskellen mellem markedskursen og favør-kursen udbetales kontant (differenceafregning).Er køberetten derimod omfattet af aktieavancebeskat-ningsloven, skal gevinst og tab medregnes ved opgørelsen afavancen for den erhvervede aktie. Aktien anses for erhver-vet til køberettens udnyttelseskurs med tillæg af det lønbe-skattede beløb og en eventuel egenbetaling.For tegningsretter betyder det, at der vil kunne indtrædebeskatning (kapital- eller aktieindkomst), hvis den afstås el-ler bortfalder uudnyttet, mens der ikke indtræder beskatning,hvis tegningsretten udnyttes til tegning af aktier.3.2.2. Forslagets indholdDet foreslås at ophæve regelsættet om de generelle medar-bejderaktieordninger (se pkt. 3.2.1.1. ovenfor) og regelsættetfor de individuelle medarbejderaktieordninger (se pkt.3.2.1.3. ovenfor).Det vil sige, at beskatning af aktier, købe- og tegningsret-ter skal ske i overensstemmelse med det skatteretlige ud-gangspunkt (se pkt. 3.2.1.4), idet købe- og tegningsretterdog kan beskattes på tidspunktet for udnyttelse af købe- ogtegningsretten (se pkt. 3.2.1.2. ).Afskaffelsen af skattebegunstigelsen af medarbejderaktie-ordninger indebærer, at ansatte, der modtager aktier, skalmedregne værdien af det modtagne vederlag ved opgørelsenaf den skattepligtige indkomst. Det skal ske for det år, hvorden ansatte erhverver endelig ret til de modtagne aktier m.v.Beskatningen skal ske som løn (personlig indkomst) og derpålægges arbejdsmarkedsbidrag. Beskatningsgrundlaget foraktier udgør markedsværdien på retserhvervelsestidspunktet.Der er flere skattemæssige fordele knyttet til en neutralbeskatning af alle dele af lønnen.For detførsteopnås, at de ansatte og selskaberne ikke pri-mært tilrettelægger aflønningen af de ansatte ud fra skatte-mæssige overvejelser.For detandetopnås en forenkling af skattesystemet til for-del for såvel skattemyndighederne som skatteyderne.For dettredjeopnås ligestilling, idet ansatte, der ønsker aterhverve aktier i det selskab, hvori vedkommende er ansat,bliver stillet på samme måde som andre, der ønsker at er-hverve aktier i selskabet. Ligestillingen indebærer, at i beg-ge tilfælde må erhvervelsen af aktierne ske for beskattedemidler.For detfjerdeopnås med afskaffelsen en afbalancering afden fordelingsmæssige profil. Skattebegunstigelsen bidragertil en skæv social fordelingsprofil, idet der er flere tildelin-

ger blandt de højtlønnede end blandt de lavtlønnede i ord-ningen for de individuelle medarbejderaktieordninger.For detfemteer det usikkert, i hvilket omfang tildeling afmedarbejderaktier opfylder formålene med disse ordninger(skabe incitamenter for de ansatte til at træffe beslutninger,der i højere grad tilgodeser aktionærerne, knytte ansatte ogrekruttere nye ansatte til selskabet, fremme den ansattes re-sultater og præstationer).3.3. Ophævelsen af skattefritagelsen for arbejdsgiverbetaltesundhedsforsikringer og sundhedsbehandlinger m.v.3.3.1. Gældende ret3.3.1.1. Arbejdsgiverbetalte sundhedsforsikringer ogsundhedsbehandlinger m.v.Som udgangspunkt er en arbejdsgivers betaling af en med-arbejdersprivatesundhedsudgifter skattepligtig for medar-bejderen.Efter ligningslovens § 30 er der dog skattefrihed for ar-bejdsgiverbetalte ydelser til lægefagligt begrundet behand-ling af medarbejderen ved sygdom eller ulykke, eller syg-domsforebyggende behandling, herunder behandling af psy-kiske lidelser hos en psykolog eller psykiater, og til tilsva-rende sygdomsforebyggende behandling. Desuden er ar-bejdsgiverbetalte ydelser til behandling hos en kiropraktoreller til behandling af medarbejderens misbrug af medicin,alkohol eller andre rusmidler omfattet, ligesom arbejdsgi-verbetalte ydelser til medarbejdernes rygeafvænning er det.Det er en betingelse for skattefriheden, at der foreligger enlægehenvisning til behandling af medarbejderen. For så vidtangår behandling af misbrug af medicin, alkohol eller andrerusmidler, er skattefriheden dog alene betinget af, at derforeligger en skriftlig lægeerklæring om, at medarbejderenhar behov for behandlingen. Det samme gælder skattefrihe-den for kiropraktorbehandling. For ydelser til medarbejderesrygeafvænning er det ikke et krav, at der foreligger en læge-henvisning.Endvidere er det en betingelse for skattefriheden, at ydel-sen tilbydes alle medarbejdere i virksomheden som et led iarbejdsgiverens generelle personalepolitik.Skattefriheden er ikke betinget af, at sundhedsydelsen harnogen sammenhæng med arbejdsforholdet.Behandlingsudgiften kan arbejdsgiveren dække på flereforskellige måder. Arbejdsgiveren kan afholde udgiften her-til direkte eller refundere medarbejderen udgiften, som med-arbejderen selv har afholdt. Arbejdsgiveren kan også vælgeat tegne en forsikring, der dækker udgiften, eller refunderemedarbejderen udgiften til en tilsvarende forsikring, sommedarbejderen selv har tegnet. Endeligt kan arbejdsgiverenyde medarbejderen et helt eller delvist rentefrit lån til at be-tale behandlingsudgiften med.Arbejdsgiveren har fradrag for udgifterne på samme mådesom andre driftsomkostninger.Reglerne om skattefrihed for arbejdsgiverbetalt alkoholaf-vænning blev indført fra og med indkomståret 1999. Formå-

let med ordningen var bl.a., at arbejdsgiveren skulle påtagesig et socialt ansvar. I 2002 blev ordningen udvidet til ogsåat omfatte lægefagligt begrundede sundhedsbehandlingersamt behandling af misbrug af medicin og andre rusmidler,og i 2005 kom rygeafvænning også ind under den skattefriordning.Udover de nævnte muligheder for skattefrie arbejdsgiver-betalte sundhedsydelser kan arbejdsgiveren efter statsskatte-lovens mangeårige praksis betale for behandling eller fore-byggelse af arbejdsbetingede skader og sygdomme, uden atmedarbejderen skal beskattes heraf. Her skal der dog væreen konkret arbejdsmæssig begrundelse for arbejdsgiverensafholdelse af medarbejderens sundhedsudgifter. F.eks. villægebehandling være skattefri, hvis medarbejderen har fåeten skade under udførelsen af sit arbejde. Arbejdsgiverensbetaling af forebyggelse for at undgå skader, eksempelvisrettet mod bevægelsesapparatet, hvis der er tale om fysiskbelastende arbejde med løft, skub osv., vil også være skatte-fri for medarbejderen. Hvis arbejdsgiveren har tegnet en for-sikring, der skal dække behandlingen af medarbejdernes ar-bejdsbetingede skader og sygdom, er medarbejderne ikkeskattepligtige af den præmie, som arbejdsgiveren betaler.Endeligt er der også mulighed for, at arbejdsgiveren kanbetale for de såkaldte sundhedstjek, der foregår på arbejds-pladsen som led i den generelle personalepleje, uden at med-arbejderne skal beskattes heraf. Det kræver dog, at sund-hedstjekket ikke har nogen væsentlig økonomisk værdi ogikke er så omfattende, at der reelt er tale om en helbredsun-dersøgelse.3.3.1.2. De selvstændigt erhvervsdrivende og deresægtefællerDe selvstændigt erhvervsdrivende har i medfør af lig-ningslovens § 30 A fradrag for udgifter til egne sundheds-forsikringer og sundhedsbehandlinger m.v. og sundhedsfor-sikringer og sundhedsbehandlinger m.v. af en ægtefælle, derikke i overvejende grad driver virksomheden, men sommodtager en del af virksomhedens overskud.Reglerne blev indført for at sikre, at selvstændigt er-hvervsdrivende ikke skattemæssigt er dårligere stillet endlønmodtagere i forhold til sundhedsforsikringer og sund-hedsbehandlinger m.v.Fradragsretten er betinget af, at den person, som sund-hedsbehandlingen m.v. vedrører, deltager i virksomhedensdrift med en personlig arbejdsindsats af ikke uvæsentligtomfang.Fradragsretten er endvidere betinget af, at eventuelle med-arbejdere i virksomheder, der drives af den selvstændigt er-hvervsdrivende, som led i virksomhedernes generelle perso-nalepolitik, er tilbudt en tilsvarende ordning med skattefri-hed for arbejdsgiverbetalte sundhedsbehandlinger m.v. Derbortses i denne forbindelse fra anpartsvirksomheder medmindst to ejere. Medarbejderne skal tilbydes den tilsvarendeordning senest samtidig med etableringen af ordningen forden selvstændigt erhvervsdrivende. Kravet om, at de ansatteskal have tilbudt en tilsvarende ordning som ejeren, gælder i

alle den selvstændiges virksomheder. Hvis der er fastsat ge-nerelle anciennitetskrav, skal den selvstændigt erhvervsdri-vende og en eventuel ægtefælle opfylde et tilsvarende an-ciennitetskrav.Fradragsretten omfatter, ligesom for lønmodtagere, kunydelser, som afholdes til lægefagligt begrundet behandlingved sygdom eller ulykke, herunder behandling af psykiskelidelser hos en psykolog eller psykiater af psykiske lidelserog til tilsvarende sygdomsforebyggende behandling. Des-uden er behandling hos en kiropraktor eller behandling afmisbrug af alkohol, medicin og andre rusmidler, herunderblandingsmisbrug, omfattet, ligesom udgifter til rygeafvæn-ning er det.Det er en betingelse for fradragsretten, at der foreligger enlægehenvisning til behandling. For så vidt angår behandlingaf misbrug af medicin, alkohol eller andre rusmidler er fra-dragsretten dog alene betinget af, at der foreligger en skrift-lig lægeerklæring om, at medarbejderen har behov for be-handlingen. Det samme gælder skattefriheden for kiroprak-torbehandling. For ydelser til medarbejderes rygeafvænninger der ikke krav om, at der foreligger en lægehenvisning.Ligesom med hensyn til lønmodtagere kan den selvstæn-digt erhvervsdrivende dække udgiften til sundhedsbehand-lingen på flere måder. Hvis den selvstændigt erhvervsdri-vende har valgt at tegne en forsikring til dækning af udgifteri forbindelse med egen eller ægtefælles sundhedsbehand-ling, og der for eventuelle medarbejdere i virksomheden ertegnet en tilsvarende forsikring, er forsikringspræmien fra-dragsberettiget. Hvis der for medarbejderne i en virksomheder tegnet en forsikring, og den selvstændigt erhvervsdriven-de eller en eventuel ægtefælle af forsikringsmæssige grundeikke kan blive omfattet af forsikringen, kan der fradragesudgifter til sundhedsydelser, forudsat at disse ydelser svarertil de ydelser, der for medarbejdernes vedkommende er om-fattet af forsikringen.Ægtefæller, der ikke i overvejende grad driver virksomhe-den, men som modtager en del af virksomhedens overskud,jf. kildeskattelovens § 25 A, stk. 3, bliver ikke beskattet afydelser fra den anden ægtefælle eller udbetalinger fra forsik-ringer.Udover reglerne i ligningslovens § 30 A er der ikke fra-dragsret for selvstændiges udgifter til egen sundhedsbehand-ling eller egen forsikring mod sundhedsudgifter.Efter statsskattelovens § 6 er der fradrag for udgifter, deranvendes til at erhverve, sikre og vedligeholde indkomsten.Fradragsretten er således forbeholdt udgifter, der har en ak-tuel driftsmæssig begrundelse. Udgifter til egen sundhedsbe-handling og sundhedsforsikring anses ikke for at have en ak-tuel driftsmæssig begrundelse, men betragtes som privateudgifter på linje med udgifter til fornødenheder som tøj,mad, bolig m.v.Da udgifter til egen sundhedsbehandling og sundhedsfor-sikring således ikke er fradragsberettigede som driftsom-kostninger, og da der ikke findes andre særlige lovhjemlerfor fradragsret for denne type af private udgifter, er der ikke

fradragsret ud over, hvad der fremgår af ligningslovens § 30A.3.3.2. Forslagets indholdDet foreslås at ophæve skattefriheden i ligningslovens§ 30 for arbejdsgiverbetalt lægefagligt begrundet behandlingaf en medarbejder ved sygdom eller ulykke, herunder be-handling af psykiske lidelser hos en psykolog eller psykiaterog behandling hos en kiropraktor. Ophævelsen omfatter og-så tilsvarende sygdomsforebyggende behandling og præ-mien for forsikringer, der dækker de pågældende behandlin-ger. Adgangen til at yde medarbejderen et helt eller delvistrentefrit lån til dækning af sundhedsudgifterne ophæves og-så herved. Fradragsretten for selvstændig erhvervsdrivendefor sundhedsforsikringer og sundhedsbehandlinger m.v. iligningslovens § 30 A ophæves på samme vis.Det vil betyde, at arbejdsgiverens betaling af en medarbej-ders private sundhedsbehandlinger m.v. eller præmie påsundhedsforsikring til dækning heraf fremover vil væreskattepligtig indkomst for medarbejderen. Det gælder både,når betalingen sker som led i en generel ordning, og når ar-bejdsgiveren betaler for enkelte medarbejderes behandling.For så vidt angår sundhedsforsikringer, bliver en medar-bejder således skattepligtig af den præmie, som arbejdsgive-ren betaler, men ikke af de behandlinger m.v., som forsik-ringsselskabet efterfølgende afholder udgiften til. Medarbej-deren skal beskattes af værdien af den arbejdsgiverbetalteforsikringspræmie på det tidspunkt, hvor arbejdsgiveren harafholdt udgiften, og der således er erhvervet ret til forsik-ringsydelsen.Forslaget medfører også, at de arbejdsgiverbetalte sund-hedsforsikringer og sundhedsbehandlinger m.v. bliver ar-bejdsmarkedsbidragspligtige. Samtidig vil kildeskattebe-kendtgørelsen og bekendtgørelse om indberetningspligterm.v. efter skattekontrolloven blive ændret, så de pågældendegoder gøres til A-indkomst, og arbejdsgiverne får pligt til atindberette særskilt til indkomstregisteret om goderne.Ydelserne undtages fra bagatelgrænsen for mindre perso-nalegoder. De er derfor ikke skattefrie, selv om de sammenmed andre goder fra arbejdsgiveren m.fl. ikke overstiger etgrundbeløb på 1.000 kr.Arbejdsgiverbetalte sundhedsforsikringer og sundhedsbe-handlinger m.v. undtages derimod ikke fra bagatelgrænsenfor arbejdsrelaterede personalegoder på 5.500 kr. (2012).Som hovedregel vil arbejdsgiverbetalte sundhedsforsikrin-ger og sundhedsbehandlinger m.v. dog ikke kunne henførestil bagatelgrænsen for arbejdsrelaterede personalegoder,men vaccination af nøglemedarbejdere er et eksempel på enundtagelse, der godt kan henføres til denne bagatelgrænse.Der tilsigtes således ingen ændring på dette punkt.Formuleringen »arbejdsgiverbetalte sundhedsbehandlingerm.v. samt arbejdsgiverbetalt præmie for forsikringer, derdækker de pågældende behandlinger m.v.«, der bruges i bå-de ligningsloven, arbejdsmarkedsbidragsloven og kildeskat-teloven, tilsigter dels at ramme den samme type behandlin-ger, medicin m.v., der nu er omfattet af ligningslovens § 30,

og for hvilke skattefriheden foreslås ophævet, dels andresundhedsbehandlinger som f.eks. behandlinger med rentkosmetisk sigte og behandlinger for tandlidelser. Ud overarbejdsgiverens direkte betaling og betaling gennem forsik-ring, omfattes også arbejdsgiverens refusion af udgifter tilen medarbejders egen sundhedsforsikring samt den rentebe-sparelse, som en medarbejder opnår ved, at arbejdsgiverenyder den pågældende et helt eller delvist rentefrit lån tildækning af udgifterne til en behandling.For selvstændig erhvervsdrivende betyder forslaget, at deikke længere kan fradrage ydelser, der vedrører dem selv.Det samme gælder for udgifterne til sundhedsforsikringer ogsundhedsbehandlinger m.v. for en ægtefælle, der ikke iovervejende grad driver virksomheden, men som modtageren del af virksomhedens overskud.Der vil fortsat være skattefrihed for arbejdsgiverens beta-ling for behandling eller forebyggelse af arbejdsbetingedeskader og sygdomme, da hjemmelen følger af statsskattelo-vens mangeårige praksis. Arbejdsgiverbetalte sundhedstjekvil også være skattefri for medarbejderen, hvis de opfylderbetingelserne for at kunne anses som personalepleje.Det foreslås endvidere at fastholde skattefriheden for ar-bejdsgiverbetalt behandling af medarbejderens misbrug afmedicin, alkohol, andre rusmidler eller rygeafvænning, dadisse former for behandlinger anses for at være et naturligtled i en virksomheds overordnede medarbejderpolitik. Reg-lerne herom videreføres i samme form som hidtil i lignings-lovens § 30 og § 30 A, bortset fra § 30, stk. 6, hvor der ogsågives skattefrihed for udgifter til medicin eller andre rusmid-ler eller rygeafvænning til medlemmer af en fagforening,pensionskasse eller lignende, da der ikke ses at være særligegrunde til at stille denne gruppe anderledes, end de øvrigegrupper nævnt i § 30, stk. 6.Ydelserne, der kan være omfattet af bestemmelserne i§§ 30 og 30 A, kan være, at arbejdsgiveren afholder udgif-ten til behandling direkte, eller refunderer medarbejderenudgiften, som medarbejderen selv har afholdt. Arbejdsgive-ren kan også vælge at tegne en forsikring, der dækker udgif-ten, eller refundere medarbejderen udgiften til en tilsvarendeforsikring, som medarbejderen selv har tegnet. Endeligt kanarbejdsgiveren yde medarbejderen et helt eller delvist rente-frit lån til at betale behandlingsudgiften med.Skattefriheden i forbindelse med en forsikringsordning forbehandling af medarbejderens misbrug af medicin, alkoholeller andre rusmidler eller rygeafvænning, gælder alene enpræmiebetaling for disse behandlinger. Har arbejdsgiverentegnet en forsikringsordning, som dækker behandlinger forsundhedsydelser generelt, herunder også ydelser til behand-ling af medarbejderens misbrug af medicin, alkohol eller an-dre rusmidler eller rygeafvænning, vil der efter forslaget kunvære skattefrihed for den del af præmiebetalingen, som kanhenføres til den enkelte medarbejder som betaling til dækn-ing af ydelser til behandling af medarbejderens misbrug afmedicin, alkohol eller andre rusmidler eller rygeafvænning.

Virksomhedernes fradragsret bliver ikke påvirket af for-slaget, og der vil i samme omfang som hidtil være fradragfor sundhedsydelser som driftsomkostninger.3.4. Lønsumsafgiftspligt for aflønning i aktier og købe- ogtegningsretter til aktier m.v.3.4.1. Gældende retI henhold til lønsumsafgiftslovens § 4, stk. 3, skal natura-lier medregnes til lønsummen i det omfang de berettiger tilferiegodtgørelse efter ferieloven.I henhold til § 26, stk. 1, i lov om ferie beregner arbejdsgi-veren feriegodtgørelse og ferietillæg af ethvert skattepligtigtlønbeløb og personalegode, for hvilket der ikke indrømmesfradrag i indtægten, og som er vederlag for udført arbejdeunder ansættelsen.I henhold til § 6 i lov om brug af køberet eller tegningsrettil aktier m.v. i ansættelsesforhold, er rettigheder i henholdtil ordninger eller aftaler omfattet af lovens § 1 ikke omfattetaf ferielovens regler. Det følger heraf, at der ikke betaleslønsumsafgift af aflønning i købe- og tegningsretter til aktierm.v. omfattet af aktieoptionslovens § 1, da de ikke er omfat-tet af ferielovens regler.For ordninger, som ikke er omfattet af aktieoptionsloven,betales der heller ikke lønsumsafgift, hvis aflønningen i ak-tier og købe- og tegningsretter til aktier m.v. ikke berettigertil feriegodtgørelse efter ferieloven. I dag betales der eksem-pelvis ikke lønsumsafgift af aktier og købe- og tegningsret-ter til aktier omfattet af ligningslovens § 7 A og § 7 H.3.4.2. Forslagets indholdDet foreslås, at aflønning i aktier og købe- og tegningsret-ter til aktier m.v. skal medregnes til lønsummen, selv om af-lønningen ikke berettiger til feriegodtgørelse efter ferielo-ven. Lovforslaget indeholder således en udvidelse af pligtentil at betale lønsumsafgift af aflønning i aktier og købe- ogtegningsretter til aktier m.v.Herved skabes et ensartet beskatningsgrundlag, hvad en-ten aflønningen sker i form af kontanter eller i aktier og kø-be- og tegningsretter til aktier m.v.3.5. Justering af BoligJobordningen3.5.1. Gældende retEfter gældende regler er der som udgangspunkt ikke skat-temæssigt fradrag for privates udgifter vedrørende service-ydelser i hjemmet.Fra 1. juni 2011 har det dog som led i en forsøgsordningværet muligt for private at fradrage udgifter til arbejdslønfor hjælp og istandsættelse i hjemmet, jf. ligningslovens § 8V. De fradragsberettigede udgifter kan højst udgøre 15.000kr. årligt pr. person, ligesom det er en forudsætning for atkunne opnå fradrag, at den skattepligtige er fyldt 18 år. For-søgsordningen udløber med udgangen af 2013, og det er så-ledes en betingelse, at arbejdet er udført og betalt senest den31. december 2013.

Det er ligeledes en betingelse, at fradraget knytter sig tilpersoner, som har folkeregisteradresse i den bolig, hvor ar-bejdsydelsen udføres. Fradragsberettigede udgifter er ar-bejdslønnen i forbindelse med hjælp og istandsættelse ihjemmet og omfatter f.eks. rengøring, vinduespudsning,børnepasning og havearbejde samt udvendig og indvendigreparation og vedligeholdelse af helårsboliger. For så vidtangår serviceydelser i form af rengøring, vinduespudsning,børnepasning og havearbejde, skal arbejdet være udført afen virksomhed eller af personer, der er fyldt 18 år. For såvidt angår arbejde i forbindelse med udvendig og indvendigvedligeholdelse og reparation af boligen, skal arbejdet væreudført af en virksomhed, der er momsregistreret.Bekendtgørelse nr. 785 af 29. juni 2011 om forsøgsord-ning med fradrag for hjælp og istandsættelse i hjemmet op-regner de ydelser, der giver ret til fradrag, og fastsætter kravtil dokumentation, betaling og indberetning.3.5.2. Forslagets indholdDet foreslås, at BoligJobordningens regler om fradrag forhjælp og istandsættelse i hjemmet ophæves med udgangenaf 2012. Det indebærer, at det vil være en betingelse for atopnå fradrag, at arbejdet er udført og betalt senest den 31.december 2012 – og ikke som efter gældende regler den 31.december 2013.Ophævelsen af ordningen skal ses i sammenhæng med enrække tiltag, der er beskrevet i regeringsgrundlaget »Et Dan-mark, der står sammen« fra oktober 2011, samt finanslovs-aftalen for 2012 mellem regeringen og Enhedslisten. Blandtandet er der aftalt en grøn tilskudsordning til energirenove-ring af boliger, der vil komme til at gælde i 2013 og 2014.Lovgivning herom er ikke omfattet af nærværende lovfor-slag, men vil blive gennemført senere.Der foreslås endvidere enkelte mindre justeringer af Bo-ligJobordningen, der skal gælde for 2012, og som har til for-mål at gøre ordningen mere målrettet og give den en meregrøn profil.For det første foreslås en justering af den eksisterende li-ste over omfattede ydelser, således at lønudgifter til arbejdevedrørende installation, reparation og udskiftning af hus-standsvindmøller bliver omfattet og fremover vil være fra-dragsberettiget efter ordningen. Samtidig foreslås det at fjer-ne arbejde vedrørende oliefyr fra listen over omfattede ydel-ser, således at lønudgifter hertil fra 1. januar 2012 ikke læn-gere vil være fradragsberettiget.Baggrunden for at oliefyr står på den eksisterende liste -og husstandsvindmøller ikke gør – er, at det i forbindelsemed etableringen af BoligJobordningen, for så vidt angåristandsættelsesarbejder vedrørende helårsboliger, af admini-strative hensyn blev valgt at anvende samme afgrænsning afde omfattede ydelser, som blev brugt i forbindelse med Re-noveringspuljen i 2009.For så vidt angår oliefyr, er der siden indført en skrot-ningsordning, hvor private kan få tilskud til skrotning afoliefyr i forbindelse med installation af nyt varmesystem.

Henset hertil – og til regeringens energipolitik i øvrigt –fjernes fradraget for arbejde vedrørende oliefyr.Husstandsvindmøller er – i modsætning til eksempelvissolceller – ikke omfattet af BoligJobordningen. Solcellean-læg og husstandsvindmøller har ellers i store træk skatte-mæssigt de samme lovgivningsmæssige rammer. Det fore-slås derfor at medtage husstandsvindmøller under BoligJob-ordningen.For det andet foreslås det at fjerne muligheden for at tagefradrag for lønudgifter betalt til andre beboere i hjemmet,dvs. personer over 18 år med fast bopæl på samme adressesom den skattepligtige. Ændringen vil betyde, at ægtefæller,hjemmeboende børn,og au pair-ansatte ikke længere vil kun-ne udføre fradragsberettiget arbejde i eget hjem.For det tredje foreslås det at der ikke kan fås fradrag efterBoligJobordningen, hvis den skattepligtige efter andre be-stemmelser har foretaget fradrag i skattepligtig indkomst forsamme udgift. Der er tale om en præcisering af et alminde-ligt skatteretligt princip.3.6. Ophævelse af loftet over børne- og ungeydelsen3.2.1. Gældende retAlle forældre, som er fuldt skattepligtige til Danmark, ogsom har børn og unge under 18 år med ophold i Danmarkeller et EU/EØS-land, får udbetalt en skattefri indkomstuaf-hængig børne- eller ungeydelse.Børneydelsen udbetales for børn under 15 år med en fjer-dedel i hvert kvartal. Ydelsen udbetales første gang for dethele kvartal efter det kvartal, hvori barnet er født. Ungeydel-sen udbetales månedsvis for børn mellem 15 og 17 år og ud-betales sidste gang for den måned, hvor den unge fylder 18år. I den måned, hvor den unge fylder 18 år, udbetales ydel-sen forholdsmæssigt, svarende til antallet af dage fra måne-dens begyndelse til og med fødselsdagen i forhold til antal-let af dage i måneden.Som udgangspunkt udbetales børne- og ungeydelsen tilbarnets mor. I de situationer, hvor barnet ikke bor hos sinmor, skal der ansøges om at få udbetalt ydelsen. Andre ydel-sesmodtagere kan eksempelvis være barnets far, hvis barnetbor hos ham – uafhængigt af, hvem der har forældremyndig-heden – eller plejeforældre, som ikke modtager plejeløn fradet offentlige.Børne- og ungeydelsens størrelse afhænger af barnets al-der. For børn under 3 år er beløbet 17.064 kr. For børn mel-lem 3 og 6 år er beløbet 13.500 kr., og for børn og ungemellem 7 og 17 år er beløbet 10.632 kr. Alle beløbene angi-ver den årlige ydelse i 2012.En ydelsesmodtager kan dog maksimalt modtage 35.136kr. (2012) om året, også kaldet loftet over børne- og unge-ydelsen. Overstiger den samlede beregnede børne- og unge-ydelse loftet, udbetales herudover i 2011 to tredjedele af for-skellen mellem den beregnede ydelse og loftet og i 2012 entredjedel af forskellen mellem den beregnede ydelse og lof-tet. Derudover indfases loftet gradvist ved en maksimums-grænse over nedgangen i børne- og ungeydelsen på 12.000

kr. pr. familie for 2011, 2012 og 2013. Herefter stiger dennemaksimumsgrænse frem mod 2020, hvor den bortfalder.3.2.2. Forslagets indholdDet foreslås, at loftet over, hvor meget en ydelsesmodta-ger kan få udbetalt i børne- og ungeydelse på 35.136 kr.(2012) om året, afskaffes.Som en følge heraf foreslås det desuden at afskaffe over-gangsreglerne, dvs. både tabsbegrænsningen på en tredjedeli 2012 og maksimumgrænsen over nedgangen i børne- ogungeydelse, som sikrer den gradvise indfasning af loftetfrem mod 2020.Det foreslås, at loftet og indfasningen heraf afskaffes fraog med kalenderåret 2012. Loftet og indfasningen herafgælder således for udbetalinger af børne- og ungeydelsen i2011.3.7. Tillæg til grøn check3.7.1. Gældende retI henhold til lov om skattefri kompensation for forhøjedeenergi- og miljøafgifter udbetales en såkaldt grøn check. Lo-ven blev indført som led iForårspakke 2.0.fra maj 2009med det formål at kompensere familierne for de afgiftsfor-højelser på forbrug af energi og varer med sundhedsrisiko,som direkte påhviler husholdningerne.Den grønne check er på 1.300 kr. årligt. Den ydes til per-soner, der ved indkomstårets udløb er fyldt 18 år, og som erfuldt skattepligtige eller omfattet af de såkaldte grænsegæn-gerregler den første dag i indkomståret.Derudover ydes en supplerende grøn check til personer,der den første dag i indkomståret er fuldt skattepligtige elleromfattet af grænsegængerreglerne, og som har barn ellerbørn, der ved indkomstårets udløb ikke er fyldt 18 år. Dennesupplerende grønne check ydes med 300 kr. pr. barn. Dogkan beløbet maksimalt ydes for 2 børn pr. person. Det vil si-ge, at der maksimalt kan ydes 600 kr. Det er en betingelsefor ydelse af den supplerende grønne check, at barnet faktiskopholder sig her i landet, at barnet ikke har indgået ægte-skab, og at barnet ikke er anbragt uden for hjemmet m.v.Både den grønne check og den supplerende grønne checker skattefri og er fastholdt på nominelle kronebeløb.Den grønne check på 1.300 kr. og den supplerende grønnecheck på 300 kr. aftrappes med 7,5 pct. af indkomsten, deroverstiger et grundbeløb på 362.800 kr. (2010-niveau). Af-trapningsgrundlaget svarer for såvel enlige som for ægtepartil grundlaget for topskatten.Personer, som har valgt beskatning efter de særlige reglerfor forskere og nøglemedarbejdere i kildeskattelovens §§ 48E-48 F, modtager ikke kompensation efter loven.Både den grønne check og den supplerende grønne checkydes løbende i indkomståret, idet beløbene indregnes på for-skudsopgørelsen.

3.7.2. Forslagets indholdMed forslaget indføres et tillæg til den grønne check, dermålrettes familier med lave indkomster. Tillægget udgør280 kr. årligt skattefrit og tildeles personer med en ind-komst, der ikke overstiger 212.000 kr. Det betyder, at densamlede grønne check til voksne med lave indkomster for-højes fra 1.300 kr. til 1.580 kr.Tillægget til den grønne check er – i lighed med den eksi-sterende grønne check – skattefri og et fast nominelt beløb,der ikke reguleres. Tillægget til den grønne check bortfalder,hvis indkomsten overstiger 212.000 kr.(2010-niveau). Ind-komsten opgøres for såvel enlige som ægtefæller somgrundlaget for beregning af topskat, ligesom det er tilfældetved aftrapningen af den eksisterende grønne check. Ind-komstgrænsen reguleres efter personskattelovens § 20.Indførelsen af den supplerende grønne check medfører, atrådighedsbeløbet øges med 280 kr. årligt pr. voksen i famili-er med lave indkomster, herunder dagpengemodtagere, før-tids- og folkepensionister.Samlede provenumæssige konsekvenser af lovforslagetMio. kr. (2012 niveau)

Det foreslås, at udbetalingen af tillægget sker på sammemåde som den eksisterende grønne check. Det vil sige, at til-lægget gives som et nedslag i skatten, der indregnes på for-skudsopgørelsen.Det foreslås, at tillægget får virkning fra og med ind-komståret 2013, idet den afgift på husstandsomdelte rekla-mer, der finansierer tillægget til den grønne check, også ind-føres fra 2013.4. Økonomiske konsekvenser for det offentligeSamlet set skønnes lovforslaget at medføre et umiddelbartmerprovenu på ca. 30 mio. kr. i 2012 og et merprovenu påca. 2.200 mio. kr. i 2013 før tilbageløb og adfærd.Efter automatisk tilbageløb på moms og afgifter samt ad-færd skønnes provenuvirkningen at være et merprovenu påca. 20 mio. kr. i 2012 og ca. 1.330 mio. kr. i 2013. Målt ivarig virkning efter tilbageløb, adfærd og virkninger på ar-bejdsudbuddet skønnes lovforslaget at medføre et årligt pro-venutab på ca. 300 mio. kr., jf. nedenstående tabel.

For finansåret 2012 skønnes lovforslaget at medføre etmerprovenu på ca. 30 mio. kr.Virkningerne af lovforslaget for det kommunale skattepro-venu i 2012 vil blive neutraliseret i de kommuner, der harvalgt at selvbudgettere. For kommuner, der har anvendt detstatsgaranterede udskrivningsgrundlag for 2012, får lovfor-slaget ingen umiddelbare provenumæssige konsekvenser.Fra 2013 vil virkningerne for kommunerne indgå i det be-regnede udskrivningsgrundlag i forbindelse med kommune-forhandlingerne, jf. også bemærkningerne til lovforslagets§ 15, stk. 10 og 11. Forslaget har ingen økonomiske konse-kvenser for regionerne.De foreslåede ændringer i lovforslaget vurderes isoleretset at påvirke incitamenterne til at udbyde arbejdskraft isvag negativ retning, svarende til ca. 340 fuldtidspersonervarigt efter et par år. Det sker hovedsageligt som følge af

ophævelsen af skattefritagelsen for arbejdsgiverbetalte sund-hedsforsikringer, ophævelsen af skattebegunstigelsen afmedarbejderaktier samt af tillægget til den grønne check. Imodsat retning trækker en mindre, men positiv effekt fradelforslaget vedrørende afskaffelsen af multimedieskatten.Justeringen af BoligJobordningen vurderes isoleret set atmedføre, at den meraktivitet, som ordningen skønnedes atmedføre i 2013 i de erhverv, der udfører arbejde omfattet afordningen, neutraliseres. Forslaget skal dog ses i sammen-hæng med de øvrige initiativer, som skal sætte gang i vækst-en og den danske økonomi, som samlet set skønnes at havepositive konsekvenser for arbejdsudbuddet.De provenumæssige konsekvenser af lovforslagets enkelteelementer er uddybet i det følgende.

4.1. Afskaffelse af multimediebeskatningen og genindførelseaf beskatningen af fri telefonDet skønnes, at der i 2011 vil være ca. 550.000 lønmodta-gere (omregnet til helårsbetalere), der skal betale skat afmultimedier, og en afskaffelse af multimedieskatten skønnesat medføre et umiddelbart provenutab på ca. 675 mio. kr. år-ligt. Der foreligger ikke tilgængelige oplysninger om selv-stændigt erhvervsdrivendes indkomst til multimediebeskat-ning, der alene findes som en regnskabspostering.Der er stor usikkerhed forbundet med at skønne over pro-venuet af en genindførelse af beskatningen af fri telefon. Ide tidligere regler var der mulighed for modregning af pri-vate samtaleudgifter i beskatningsbeløbet. Denne modreg-ningsadgang af private samtaleudgifter gives ikke i det nyeregelsæt. Det vurderes med stor usikkerhed, at ca. hver fjer-

de af de lønmodtagere, der efter gældende regler multime-diebeskattes, samt selvstændigt erhvervsdrivende vil bliveomfattet af beskatningen af fri telefon.På denne baggrund skønnes genindførelsen af beskatnin-gen af fri telefon med et skattepligtigt beløb på 2.500 kr. atkunne indbringe et årligt umiddelbart provenu på ca. 75mio. kr. Der er heri taget hensyn til forslaget om at viderefø-re de nuværende regler om ægtefællerabat på 25 pct. af detskattepligtige beløb, når begge ægtefæller er skattepligtigeaf fri telefon.Efter automatisk tilbageløb på moms og afgifter samt ad-færd skønnes de to elementer samlet at medføre et årligtprovenutab på ca. 450 mio. kr. Den varige virkning skønnestil et provenutab på ca. 420 mio. kr. årligt, når der tages høj-de for arbejdsudbudseffekter, jf. nedenstående tabel.

Provenumæssige konsekvenser af en ophævelse af multimediebeskatningen og genindførelse af beskatning af fri tele-fonMio. kr. (2012 niveau)20122013Varig virkning efter arbejds-udbudseffekterUmiddelbart provenutab ved ophævelse af multimediebeskat-- 675- 675-ningenUmiddelbart provenu ved indførelse af beskatning af fri telefon7575-Samlet umiddelbar provenuændring- 600- 600-Provenuændring efter automatisk tilbageløb- 450- 450-Provenuændring efter tilbageløb og adfærd- 450- 450- 420Finansårsvirkning- 600- 600-Umiddelbar provenuvirkning for kommunerne- 300- 300-Finansårsvirkningen i 2012 svarer til det umiddelbare pro-venutab på ca. 600 mio. kr.Afskaffelsen af multimediebeskatningen og genindførel-sen af beskatningen af fri telefon medfører, at der i et vistomfang indføres skattefrihed for privat benyttelse af andremultimedier end fri telefon, der er stillet til rådighed af ar-bejdsgiveren. Denne skattefritagelse har karakter af en skat-teudgift, der kan opgøres til ca. 600 mio. kr. årligt svarendetil det umiddelbare provenutab ved forslaget.For de personer, der i dag har fri telefon m.v., vil forslagetmedføre en fremgang i rådighedsbeløbet på ca. 235 kr.,mens det for personer, som ikke har fri telefon men hjem-mepc eller bredbåndsforbindelse, vil medføre en fremgang irådighedsbeløbet på ca. 1.400 kr. i gennemsnit.4.2. Ophævelse af skattebegunstigelsen af medarbejder-aktierDet skønnes med en vis usikkerhed, at en ophævelse afskattebegunstigelsen af medarbejderaktieordninger i lig-ningslovens § 7 A (generelle ordninger) og 7 H (individuelleordninger) vil medføre et umiddelbart merprovenu i størrel-sesordenen 200 mio. kr. årligt. Efter automatisk tilbageløbpå moms og afgifter samt adfærd skønnes forslaget at med-føre et årligt merprovenu på 150 mio. kr. Den varige virk-ning skønnes til ca. 120 mio. kr., når der tages højde for ar-bejdsudbudseffekter, jf. nedenstående tabel.

Merprovenuet fremkommer dels ved, at de såkaldte gratis-aktier (generelle ordninger), hvor det skattefrie beløb maksi-malt må udgøre 22.800 kr. årligt (2012), modsat i dag bliverskattepligtige, dels ved at favørelementet i de individuelleordninger bliver beskattet som almindelig lønindkomst,modsat i dag, hvor favørelementet beskattes som aktieind-komst. Forslaget betyder endvidere, at der for fremtidige til-delinger af medarbejderaktier vil være fradragsret i selska-bet i lighed med almindelig løn.Hvorvidt lønmodtageren som følge af ophævelsen af skat-tebegunstigelsen fremover fravælger at modtage medarbej-deraktier, vurderes ikke at have umiddelbare provenumæssi-ge konsekvenser, idet det som udgangspunkt antages, at løn-modtageren får konverteret sin aktieaflønning til almindeligløn.Finansårsvirkningen i 2012 svarer til det umiddelbaremerprovenu på ca. 200 mio. kr.Skattebegunstigelsen af medarbejderaktier har haft karak-ter af en skatteudgift, der nu med forslaget elimineres. Re-

duktionen i skatteudgiften, der opgøres som det umiddelbareprovenutab før tilbageløb og adfærd, udgør ca. 200 mio. kr.årligt.4.3. Ophævelse af skattefritagelsen for arbejdsgiverbetaltesundhedsforsikringerIfølge Forsikring og Pension var der i 2010 præmiebeta-linger vedrørende arbejdsgiverbetalte sundhedsforsikringerfor ca. 1 mio. personer på i alt ca. 1,4 mia. kr. Forslaget be-tyder, at disse arbejdsgiverbetalte sundhedsforsikringer bli-ver skattepligtige, hvilket skønnes at medføre et umiddelbartmerprovenu på ca. 675 mio. kr. årligt.Efter automatisk tilbageløb på moms og afgifter samt ad-færd skønnes merprovenuet at udgøre ca. 500 mio. kr. årligt.Den varige virkning skønnes til ca. 460 mio. kr., når der tag-es højde for arbejdsudbudseffekter, jf. nedenstående tabel.

Provenumæssige konsekvenser af en ophævelse af skattefritagelsen for arbejdsgiverbetalte sundhedsforsikringerMio. kr. (2012 niveau)20122013Varig virkning efterarbejdsudbuds-effekterUmiddelbar provenuændring675675-Provenuændring efter automatisk tilbageløb500500-Provenuændring efter tilbageløb og adfærd500500460Finansårsvirkning675675-Umiddelbar provenuvirkning for kommunerne340340-Ifølge Forsikring og Pension koster en sundhedsforsikringi gennemsnit 1.500 kr. årligt. Dermed medfører forslaget engennemsnitlig stigning i skattebetalingen på ca. 700 kr. omåret for medarbejdere, der modtager personalegodet.Hvorvidt lønmodtageren som følge af ophævelsen af skat-tefritagelsen fravælger sin sundhedsforsikring, vurderes ikkeat have umiddelbare provenumæssige konsekvenser, idet detsom udgangspunkt antages, at lønmodtageren får konverte-ret sin præmiebetaling til løn.Endvidere må det formodes, at arbejdsgiverbetalte sund-hedsforsikringer er forbundet med en form for mængdera-bat. Derfor vil virksomhederne typisk kunne tilbyde deresmedarbejdere en billigere sundhedsforsikring, end medar-bejderne individuelt kan købe. Således vil der stadigvækvære et vist incitament for lønmodtagerne til at tegne ensundhedsforsikring gennem sin arbejdsgiver.Da det hidtil skattefritagne personalegode efter forslagetvil blive beskattet løbende som A-indkomst og arbejdsmar-kedsbidragspligtig indkomst, svarer finansårsvirkningen i2012 til det umiddelbare merprovenu på ca. 675 mio. kr.Skattefritagelsen for arbejdsgiverbetalte sundhedsforsik-ringer har haft karakter af en skatteudgift, der nu med forsla-get elimineres. Reduktionen i skatteudgiften, der opgøressom det umiddelbare provenutab før tilbageløb og adfærd,udgør ca. 675 mio. kr. årligt.4.4. Lønsumsafgiftspligt for aflønning i aktier og købe- ogtegningsretter til aktier m.v.En udvidelse af pligten til at betale lønsumsafgift af afløn-ning i aktier og købe- og tegningsrettigheder til aktier m.v.skønnes at medføre et merprovenu på ca. 10 mio. kr. om åretefter tilbageløb og adfærd, jf. nedenstående tabel.

Umiddelbar provenuvirkning for kommunerneProvenuvirkningen er sammensat af to modsatrettede ef-fekter. Dels et merprovenu fra lønsumsafgiften, dels et af-ledt provenutab på indkomstskatten, der kan henføres til, atlønningerne på lidt længere sigt forventes tilpasset, så løn-sumsafgiften i sidste ende vil blive båret af de ansatte.Finansårsvirkningen i 2012 svarer til det umiddelbaremerprovenu på ca. 15 mio. kr.Med inddragelse af aflønning i form af aktier og købe- ogtegningsretter i grundlaget for lønsumsafgiften elimineres enskatteudgift på området, der svarer til det umiddelbare pro-venu før tilbageløb og adfærd på ca. 15 mio. kr. årligt.4.5. Justering af BoligJobordningenOphævelsen af forsøgsordningen fra og med udgangen af2012 vil medføre en provenubesparelse i 2013 svarende til

Provenumæssige konsekvenser af afkortelse og justering af forsøgsordningen med fradrag for serviceydelser i hjem-met (BoligJobordningen)Mio. kr. (2012 niveau)20122013Varig virkning efter arbejds-udbudseffekterUmiddelbar provenuændring02.750-Provenuændring efter automatisk tilbageløb02.100-Provenuændring efter tilbageløb og adfærd01.75030Finansårsvirkning02.750-Umiddelbar provenuvirkning for kommunerne02.250-Forslaget har ingen finansårsvirkning i 2012.Det midlertidige fradrag for serviceydelser i hjemmet ud-gør en skatteudgift. Med forslaget elimineres denne skatte-udgift i 2013 svarende til den umiddelbare provenubesparel-se på ca. 2� mia. kr.4.6. Ophævelse af loftet over børne- og ungeydelsenDer udbetales børne- og ungeydelse til ca. 670.000 modta-gere for ca. 1,2 mio. børn under 18 år. De samlede udbeta-linger skønnes i 2012 at udgøre ca. 14,4 mia. kr.Loftet over børne- og ungeydelsen skønnes at vedrøre ca.52.000 modtagere, der får børne- og ungeydelse for ca.175.000 børn.Den umiddelbare provenuvirkning ved en afskaffelse afloftet skønnes at være merudgifter på ca. 260 mio. kr. i 2012og 310 mio. kr. i 2013. Heri er indregnet bortfald af reglerfor begrænsning af tab i perioden 2012-2019. Slutvirkningener en årlig merudgift på ca. 450 mio. kr. fra og med 2020 iumiddelbar provenuvirkning.Den varige virkning efter tilbageløb, adfærd og arbejdsud-budseffekter skønnes at være merudgifter i størrelsesorde-nen 335 mio. kr. årligt, jf. nedenstående tabel.

Umiddelbar provenuændringProvenuændring efter automatisk tilbageløbProvenuændring efter tilbageløb og adfærdFinansårsvirkningUmiddelbar provenuvirkning for kommunerneUdgiften til den grønne check afholdes fuldt ud af staten.Forslaget har således ingen økonomiske konsekvenser forkommunerne og regionerne.5. Administrative konsekvenser for det offentligeLovforslaget skønnes at medføre samlede engangsudgifterpå 10,6 mio. kr. samt samlede løbende udgifter på 2,0 mio.kr. årligt.De administrative konsekvenser for det offentlige af lov-forslagets enkelte elementer er uddybet i det følgende.5.1. Afskaffelse af multimediebeskatningen og genindførelseaf beskatningen af fri telefonForslaget om afskaffelse af multimediebeskatningen skøn-nes at medføre engangsudgifter til it-tilretninger og kommu-nikation på 1,9 mio. kr. samt et merforbrug på 0,1 årsværksvarende til 0,1 mio. kr. vedr. vejledning, m.v. Forslagetskønnes ikke at medføre løbende driftsudgifter.Genindførelsen af beskatningen af værdien af fri telefonskønnes at medføre engangsudgifter til it-tilretninger på 2,0mio. kr. Forslaget skønnes endvidere at medføre løbende ud-gifter til 3 årsværk svarende til 1,8 mio. kr. vedr. vejledning,afregning og indsats.5.2. Ophævelse af skattebegunstigelsen af medarbejder-aktierForslaget om ophævelse af skattebegunstigelse af medar-bejderaktier skønnes at medføre en engangsomkostning tilit-tilretning og kommunikation på 0,6 mio. kr. Forslagetskønnes ikke at medføre løbende driftsudgifter.

5.3. Ophævelse af skattefritagelsen for arbejdsgiverbetaltesundhedsforsikringerForslaget om ophævelsen af skattefriheden for arbejdsgi-verbetalte sundhedsforsikringer skønnes at medføre en-gangsudgifter på 1,9 mio. kr. vedr. it-tilretninger og kommu-nikation samt 10 årsværk svarende til 6,0 mio. kr. vedr. ind-sats. Forslaget skønnes at medføre løbende udgifter til it-drift på 0,1 mio. kr. årligt.5.4. Lønsumsafgiftspligt for aflønning i aktier og købe- ogtegningsretter til aktier m.v.Forslaget om lønsumsafgift på aflønning i aktier og købe-og tegningsrettigheder til aktier m.v. skønnes ikke at medfø-re nævneværdige administrative omkostninger.5.5. Justering af BoligJobordningenJusteringen af BoligJobordningen skønnes med nogenusikkerhed at medføre følgende engangsudgifter:– merudgifter vedrørende it-udvikling på 1,0 mio. kr.,– mindreudgifter vedrørende it-drift på samlet 3,5 mio. kr.,– mindreudgifter vedrørende 19,5 årsværk svarende til11,8 mio. kr. vedrørende vejledning og afregning,– merudgifter vedrørende 13 årsværk svarende til 7,9 mio.kr. vedrørende indsats.Netto medfører justeringen af BoligJobordningen dermedengangsmindreudgifter på 6,4 mio. kr.5.6. Ophævelse af loftet over børne- og ungeydelsenAfskaffelsen af loftet og overgangsordningen frem til2020 skønnes at medføre engangsudgifter til tilretning af it-systemer på i alt 3 mio. kr. Forslaget skønnes ikke at medfø-re løbende udgifter.

Der orienteres løbende i annoncer i dagspressen om bør-ne- og ungeydelsens beløbsniveau og udbetalingsdatoer. Af-skaffelsen af loftet vil indgå i den fremtidige annonceringom børne- og ungeydelsen for 2012, og offentligheden vilherigennem blive gjort opmærksom på, at loftet ikke længe-re gælder. Da det sker som led i allerede planlagte kommu-nikationsinitiativer, vil denne del ikke medføre yderligereadministrative omkostninger. Desuden vil fjernelsen af lof-tet blive omtalt på skat.dk. Der skønnes ikke herudover atvære behov for særlig annoncering i forbindelse med fjer-nelse af loftet.5.7. Tillæg til den grønne checkForslaget om tillæg til grøn check skønnes at medføre en-gangsomkostninger vedr. it-tilretninger på 1,5 mio. kr. For-slaget skønnes endvidere at medføre løbende udgifter til it-drift på 0,1 mio. kr.6. Økonomiske konsekvenser for erhvervslivet6.1. Afskaffelse af multimediebeskatningen og genindførelseaf beskatningen af fri telefonForslaget skønnes ikke at medføre umiddelbare økonomi-ske konsekvenser for erhvervslivet. Afskaffelsen medførerfortrinsvis skattelettelser for lønmodtagerne. For de lønmod-tagere, der omfattes af beskatningen af fri telefon, vil dervære tale om en mindre skattebetaling.6.2. Ophævelse af skattebegunstigelsen af medarbejder-aktierForslaget skønnes ikke at have nogen umiddelbare økono-miske konsekvenser for erhvervslivet.6.3. Ophævelse af skattefritagelsen for arbejdsgiverbetaltesundhedsforsikringerForslaget skønnes ikke at medføre umiddelbare økonomi-ske konsekvenser for erhvervslivet.6.4. Lønsumsafgiftspligt for aflønning i aktier og købe- ogtegningsretter til aktier m.v.Forslaget skønnes at medføre et nettotab på ca. 15 mio. kr.for lønsumsafgiftspligtige virksomheder, primært virksom-heder i den finansielle sektor. Det må dog forventes, at løn-ningerne på lidt længere sigt tilpasses, så lønsumsafgiften isidste ende vil blive båret af de ansatte i sektoren.6.5. Justering af BoligJobordningenOphævelsen af BoligJobordningen i 2013 vurderes isole-ret set at medføre, at den meraktivitet, som ordningen skøn-nedes at medføre i 2013 i de erhverv, der udfører arbejdeomfattet af ordningen, neutraliseres. Ophævelsen af ordnin-gen i 2013 skal dog ses i sammenhæng med en række tiltag,der skal sætte gang i den danske økonomi, herunder dengrønne tilskudsordning til energirenovering af boliger i 2013og 2014.

6.6. Ophævelse af loftet over børne- og ungeydelsenForslaget har ingen erhvervsøkonomiske konsekvenser.6.7. Tillæg til den grønne checkForslaget har ingen erhvervsøkonomiske konsekvenser.7. Administrative konsekvenser for erhvervslivetJusteringen af BoligJobordningen vil medføre mindre ad-ministrative lettelser for erhvervslivet i 2013.De gældende regler om multimediebeskatning er blevetkritiseret for at medføre administrativt besvær for virksom-hederne. Med nærværende lovforslag skal arbejdsgiverne ik-ke længere tjekke, om en computer, der ikke beskattes, tagesmed hjem fra arbejdspladsen, ligesom de foreslåede reglerom skattefri arbejdsmobiltelefoner lempes med deraf følgen-de mindre kontrolpligt fra arbejdsgiverens side.Forslaget om ophævelse af skattefritagelsen for arbejdsgi-verbetalte sundhedsforsikringer skønnes ikke at have næv-neværdige administrative konsekvenser for erhvervslivet.Præmien skal indberettes på lige fod med løn og øvrige per-sonalegoder.De øvrige elementer i lovforslaget har ingen nævneværdi-ge administrative konsekvenser for erhvervslivet.8. Administrative konsekvenser for borgerneLovforslaget medfører ingen administrative konsekvenserfor borgerne.Vedrørende BoligJobordningen gælder kravet om indbe-retning til skattemyndighederne af oplysninger om lønudgif-ten, og hvem der har udført arbejdet, forsat for så vidt angårarbejde, der er udført og betalt i 2011 og 2012. Indberetnin-gen skal foretages via SKATs TastSelv-system inden udgan-gen af februar måned i året efter det indkomstår, hvor beta-lingen for det udførte arbejde er foretaget.9. Miljømæssige konsekvenserJusteringen af BoligJobordningen skønnes at have positi-ve miljømæssige konsekvenser. De øvrige elementer i lov-forslaget har ingen miljømæssige konsekvenser.10. Forholdet til EU-rettenLovforslaget indeholder ingen EU-retlige aspekter.11. Hørte myndigheder og organisationer m.v.Lovforslaget er en udmøntning af aftalen mellem regerin-gen (Socialdemokraterne, Radikale Venstre og SocialistiskFolkeparti) og Enhedslisten om finansloven for 2012. Lov-forslaget er samtidig med fremsættelsen sendt på høring hosAC – Akademikernes Centralorganisation, Advokatrådet,AE-Rådet, Andelsboligforeningens Fællesrepræsentation(ABF), ATP, Brancheforening for privathospitaler og privat-klinikker i Danmark (BPK), Børnerådet, Børnesagens Fæl-lesråd, Børsmæglerforeningen, Center for ligebehandling afhandicappede, CEPOS – Center for Politiske Studier, Cevea– Centrum-Venstre Akademiet, Danmarks Almene Boliger

(BL), Danmarks Lærerforening, Danmarks Skolelederfor-ening, Dansk Aktionærforening, Dansk Byggeri, DanskeAkupunktører, Danske Erhvervsskoler, Dansk Ejendoms-mæglerforening, Danske Produktionsskolers Lærerforening,Danske Skolelederes Fællesrepræsentation, Dansk Erhverv,Dansk Flygtningehjælp, Dansk Gartneri, Danske Handica-porganisationer, Dansk Iværksætterforening, Dansk Journa-listforbund, Dansk Socialrådgiverforening, Dansk Told- ogSkatteforbund, Danske Advokater, Dansk Ejendomsprojek-tudbyderes Brancheforening, Datatilsynet, Debra – DanskEnergi Brancheforening, Den Danske dommerforening, DenDanske Fondsmæglerforening, Den Danske Skatteborger-forening, DI, Dokumentations- og Rådgivningscenteret omRacediskrimination, Dommerfuldmægtigforeningen, Dom-stolsstyrelsen, Efterskolernes Lærerforening, Ejendomsfor-eningen Danmark, Erhvervs- og Selskabsstyrelsen, Finansog Leasing, Finansforbundet, Finansrådet, Finanssektorens12. Sammenfattende skema

Arbejdsgiverforening, Finanstilsynet, Forbundet for pæda-goger og klubfolk (BUBL), Foreningen af Firmapensions-kasser, Forsikring og Pension, FOA, ForvaltningshøjskolenOle Aagesen, FSR – danske revisorer, Funktionær og Tjene-stemandsforening, Grundejernes Landsorganisation, Hånd-værksrådet, Ingeniørforeningen, Investeringsforeningsrådet,It-Branchen, Kommunernes Landsforening, Kristelig Ar-bejdsgiverforening, Kristelig Fagforening, NASDAQ OMXCopenhagen, Ledernes Hovedorganisation, Lejernes Lands-organisation (LLO), Lønmodtagernes Dyrtidsfond, Natio-nalbanken, Parcelhusejernes Landsorganisation, Produkti-onsskoleforeningen, Realkreditrådet, Registreret alternativbehandler (RAB), Rejsearbejdere.dk, Retssikkerhedssekreta-riatet, Rådet for etniske minoriteter, Rådet for socialt udsat-te, SRF Skattefaglig forening, Sundhedskartellet, Tekniq –Installatørernes Organisation, Ældresagen.

Samlet vurdering af konsekvenser af lovforslagetPositive konsekvenser/mindre udgifterSamlet set skønnes lovforslaget at medføreet merprovenu på ca. 20 mio. kr. i 2012 ogca. 1.330 mio. kr. i 2013 efter tilbageløb ogadfærd.For finansåret 2012 skønnes lovforslaget atmedføre et merprovenu på ca. 30 mio. kr.Virkningerne af lovforslaget for det kom-munale skatteprovenu i 2012 vil blive neu-traliseret i de kommuner, der har valgt atselvbudgettere. For kommuner, der har an-vendt det statsgaranterede udskrivnings-grundlag for 2012, får lovforslaget ingenumiddelbare provenumæssige konsekven-ser.Administrative konsekvenser for det IngenLovforslaget skønnes at medføre samledeoffentligeengangsudgifter på 10,6 mio. kr. samt sam-lede løbende udgifter på 2,0 mio. kr. årligt.Økonomiske konsekvenser for er- IngenForslaget om lønsumsafgiftspligt for afløn-hvervslivetning i aktier og købe- og tegningsretter tilaktier m.v. skønnes at medføre en nettotabpå ca. 15 mio. kr. for lønsumsafgiftspligtigevirksomheder, primært virksomheder i denfinansielle sektor. Det må dog forventes, atlønningerne på lidt længere sigt tilpasses, sålønsumsafgiften i sidste ende vil blive båretaf de ansatte i sektoren.De øvrige elementer i lovforslaget skønnesikke at have umiddelbare økonomiske kon-sekvenser for erhvervslivet.Negative konsekvenser/ merudgifterMålt i varig virkning efter tilbageløb, ad-færd og virkninger på arbejdsudbuddetskønnes lovforslaget at medføre et årligtprovenutab på ca. 300 mio. kr.

Justeringen af BoligJobordningen skønnes Ingenat have positive miljømæssige konsekven-ser. De øvrige elementer i lovforslaget haringen miljømæssige konsekvenser.Lovforslaget indeholder ikke EU-retlige aspekter.til tilsvarende ydelser. Har en frivillig ulønnet eksempelvisfået stillet en telefon til rådighed, kan vedkommende ikkesamtidig få skattefri godtgørelse for udgifter til telefonsam-taler, men derimod godt modtage andre af de skattefri godt-gørelser efter ligningslovens § 7 M, som er fastsat af Skatte-rådet. Tilsvarende kan en ulønnet frivillig, der eksempelvishar fået stillet en computer til rådighed uden internetadgang,godt få skattefri godtgørelse til dækning af udgifter til inter-netforbrug efter satserne fastsat af Skatterådet.Til nr. 4Det foreslås at nyaffatte bestemmelsen i ligningslovens§ 8 V, stk. 1 om at der ved opgørelsen af den skattepligtigeindkomst kan tages skattemæssigt fradrag for lønudgifter tilhjælp og istandsættelse i hjemmet. For så vidt angår de nær-mere betingelser for fradraget henvises til afsnit 3.5.1. i nær-værende lovforslag samt til bemærkningerne til L 208 frafolketingsamlingen 2010/2011. Derudover henvises til be-kendtgørelse nr. 785 af 30. juni 2011 om forsøgsordningmed fradrag for hjælp og istandsættelse i hjemmet.Det foreslås endvidere at give mulighed for at tage fradragfor installation, reparation eller udskiftning af husstands-vindmøller efter BoligJobordningen, og samtidigt fjerne mu-ligheden for at tage fradrag for installation, reparation ogudskiftning af oliefyr. Ændringerne vil være gældende i2012.Den foreslåede udvidelse af BoligJobordningen til hus-standsvindmøller omfatter både hus-standsvindmøller ogsmåvindmøller.Ved en husstandsvindmølle forstås normalt en mindre, en-keltstående vindmølle med en totalhøjde på under 25 meter,der opstilles i umiddelbar tilknytning til eksisterende bebyg-gelse i det åbne land – typisk i landzone.Ved småvindmøller forstås normalt enkeltplacerede vind-møller med et rotorareal på enten op til 1 m2rotorareal

Bemærkninger til lovforslagets enkelte bestemmelserTil § 1Til nr.1 og 2Det foreslås at ophæve ligningslovens § 7 A og § 7 H.Ophævelsen af ligningslovens § 7 A og § 7 H vil i praksisbetyde, at medarbejderen fremover vil blive beskattet af demodtagne aktier som almindelig lønindkomst efter lignings-lovens § 16. Beskatningen vil indtræde på retserhvervelses-tidspunktet. Købe- og tegningsretter vil derimod være om-fattet af ligningslovens § 28 og vil blive beskattet som al-mindelig lønindkomst på tidspunktet for afståelsen eller ud-nyttelsen af købe- og tegningsretterne.Der henvises til beskrivelsen af reglerne under de almin-delige bemærkninger i afsnit 3.2.1.Til nr. 3Det foreslås, at ulønnede bestyrelsesmedlemmer og frivil-lige ulønnede medhjælpere, der yder bistand som led i enforenings skattefri virksomhed samt frivilligt ulønnet perso-nel i hjemmeværnet, der er omfattet af ligningslovens § 7 M,ikke omfattes af den foreslåede bestemmelse om beskatningaf fri telefon, datakommunikationsforbindelse og fri compu-ter med tilbehør i ligningslovens § 16, stk. 12 og 13. Hvissådanne personer får stillet et eller flere af de nævnte godertil rådighed, anses de fortsat for ulønnede, og vil ikke blivebeskattet af privat rådighed herover. Det er en forudsætning,at de pågældende goder stilles til rådighed med henblik påforeningens skattefri virksomhed eller hjemmeværnets virk-somhed.Har en sådan ulønnet frivillig fået stillet et af de i forslagettil ligningslovens § 16, stk. 12 og 13 nævnte goder til rådig-hed, foreslås det, at vedkommende ikke også kan modtageskattefri godtgørelse for udgifter, som modtageren afholder

(»mikro-vindmølle«) eller med et rotorareal på mellem 1-5m2(»mini-vindmølle«). Møllen kan evt. være monteret påen bygning.Det er en forudsætning, at de øvrige betingelser for fradra-get er opfyldt, herunder at hus-standsvindmøllen ikke an-vendes erhvervsmæssigt.Til nr. 5Det foreslås at ophæve BoligJobordningen om fradrag forhjælp og istandsættelse i hjemmet med virkning fra den 1.januar 2013.Det betyder, at fradrag efter ordningen kun kan opnås forarbejde, der er udført og betalt i perioden fra og med den 1.juni 2011 til og med den 31. december 2012. Betingelsernefor at opnå fradrag i 2012 er uændrede, hvilket bl.a. indebæ-rer, at de personer, der har afholdt udgifter til arbejde omfat-tet af ordningen, skal indberette oplysninger om, hvem derhar udført arbejdet.Til nr. 6Det foreslås at der ikke kan fås fradrag for lønudgifter ef-ter BoligJobordningen, hvis den skattepligtige efter andrebestemmelser har foretaget fradrag i skattepligtig indkomstfor samme udgift. Der er tale om præcisering af et alminde-ligt skatteretligt princip.Til nr. 7Det foreslås at fjerne muligheden for, at personer med bo-pæl på samme adresse som den skattepligtige kan udførefradragsberettiget arbejde i henhold til BoligJobordningen.Ændringen vil være gældende i 2012 og vil betyde at lønud-gifter til f. eks. ægtefæller, hjemmeboende børn og au pair-ansatte ikke længere kan fradrages.Til nr. 8Der er tale om en konsekvensændring. Som konsekvens afafskaffelsen af multimediebeskatningen og genindførelse afbeskatningen af fri telefon, computer med tilbehør og data-kommunikationsforbindelse indsættes der efter forslaget etnyt stk. 14 i § 16. Udover henvisning til stk. 12 og 13 skalder derfor tillige henvises til stk. 14 i § 16, stk. 1.Til nr. 9Der er tale om en konsekvensændring. Som konsekvens afafskaffelsen af multimediebeskatningen og genindførelse afbeskatningen af fri telefon, computer med tilbehør og data-kommunikationsforbindelse indsættes et nyt stk. 14. Stk. 14og 15 bliver derfor til stk. 15 og 16.Til nr. 10Det foreslås at undtage arbejdsgiverbetalte sundhedsbe-handlinger m.v., samt den arbejdsgiverbetalte præmie forforsikringer, der dækker de pågældende behandlinger m.v.,

fra bagatelgrænsen for mindre personalegoder i ligningslo-vens § 16, stk. 3, 3. pkt. Værdien af den arbejdsgiverbetaltesundhedsbehandling m.v. skal således ikke medregnes vedberegningen af, om beløbsgrænsen i bestemmelsen er over-skredet. Det sikres herved, at f.eks. en arbejdsgiverbetaltpræmie på en medarbejders sundhedsforsikring ikke vil ud-gøre en så stor del af beløbet i bagatelgrænsen i ligningslo-vens § 16, stk. 3, 3. pkt., at det vil medføre, at beløbsgræn-sen bliver overskredet, således at medarbejderen ikke kan fåde andre, mindre personalegoder, som bestemmelsen sigterpå, skattefrit.Til nr. 11-13Der er tale om konsekvensændringer som følge af forsla-get under nr. 10.Til nr. 14Der er tale om en konsekvensændring. Som følge af for-slaget om afskaffelse af multimediebeskatningen og genind-førelse beskatningen af fri telefon, computer med tilbehørog datakommunikationsforbindelse i stk. 12 og 13 ændreshenvisningen i stk. 3, nr. 3, i overensstemmelse hermed.Til nr. 15Det foreslås at ophæve multimediebeskatningen. I stedetforeslås det, at en arbejdstager, der af en eller flere arbejds-givere får stillet fri telefon, herunder fri datakommunikati-onsforbindelse til rådighed for privat benyttelse, beskattes afet grundbeløb på 2.500 kr. (2010-niveau).En arbejdstager foreslås som hidtil at omfatte en person,der får stillet et eller flere af de pågældende goder til rådig-hed som led i et ansættelsesforhold eller som led i en aftaleom ydelse af personligt arbejde i øvrigt. Tilsvarende gælderpersoner, der er valgt til medlem af eller medhjælp for be-styrelser, udvalg, kommissioner, råd, nævn eller andre kol-lektive organer, herunder Folketinget, regionsråd og kom-munalbestyrelser, jf. ligningslovens § 16, stk. 1.Ved en fri telefon forstås fastnet- eller mobiltelefoner. Be-grebet telefon omfatter også små håndholdte computere,hvis hovedfunktion er telefoni og evt. kalender- og tidsregi-streringsfunktion, såsom PDAér (Personal Digital Assi-stant), smartphones o. lign. Fri telefon omfatter både de til-fælde, hvor telefonen er oprettet i arbejdsgiverens m.v.´snavn, og hvor arbejdsgiveren fuldstændigt eller op til et be-stemt beløb betaler eller refunderer den skattepligtiges tele-fonudgifter eller en procentdel af udgifterne. Telefon dæk-ker både oprettelses-, abonnements- og forbrugsudgifter vedtelefonen samt sædvanlige telefonserviceydelser såsom tele-fonvækning, telefonsvarerfunktion, »visnummerfunktion«og andre sædvanlige ydelser, der er en del abonnementet,men derimod ikke for eksempel indsamlingsbidrag eller an-dre private udgifter, der opkræves over telefonregningen.Herudover er selve telefonapparatet omfattet - hvad entendet drejer sig om en fastnettelefon eller en mobiltelefon, derer stillet til rådighed for en arbejdstager til privat benyttelse.

Den skattepligtige værdi af fri telefon er, som nævnt oven-for, fastsat til 2.500 kr. (2010-niveau) årligt pr. person. Dettegælder uanset, om arbejdsgiveren fuldstændigt eller op til etbestemt beløb refunderer den skattepligtiges telefonudgiftereller en procentdel af udgifterne, og uanset der eventuelt kanvære tale om et mindre beløb end 2.500 kr., da den skatte-pligtige værdi kan dække andet end løbende telefonudgifter.Fri telefon omfatter ikke tilskud til telefon, hvorefter ar-bejdsgiveren m.v. til dækning af telefonudgifter yder et fastmånedligt beløb, uanset om arbejdstageren afholder udgiftereller ej. Tilskud til telefon medregnes som hidtil fuldt udved opgørelsen af den skattepligtige indkomst efter reglernei ligningslovens § 16, stk. 1 og 2.Fri telefon omfatter heller ikke de situationer, hvor ar-bejdsgiveren dækker arbejdstagerens udgifter som udlæg ef-ter regning. Det vil sige, hvis arbejdsgiveren kun betaler forsamtaler, der efter særskilt bestilling for hver enkelt samtalekan dokumenteres som erhvervsmæssig ved bilag fra tele-fonselskabet.Ved en fri datakommunikationsforbindelse forstås adgangtil og brug af internet, der af en arbejdsgiver m.v. er stillet tilrådighed for en arbejdstager til privat benyttelse - eksempel-vis en ISDN- en ADSL-forbindelse eller andre bredbånds-forbindelser. Det er således ikke afgørende, hvilket tekniskløsning der er valgt. Internetforbindelse omfatter også mobi-le bredbåndsforbindelser. Endvidere er engangsudgiften tiletablering af internetforbindelsen omfattet. Abonnementsud-gifterne til internetadgangen dækker også sædvanlige ydel-ser, som er en del af abonnementet, hvis ydelserne er en in-tegreret del af abonnementet, som ikke kan udskilles og ersædvanlige.Fri datakommunikation omfatter ikke tilfælde, hvor ar-bejdsgiveren m.v. til dækning af udgiften til datakommuni-kationsforbindelse yder et fast månedligt beløb, uanset omarbejdstageren afholder udgiften eller ej. Der er derimod taleom et tilskud, som fuldt ud medregnes ved opgørelsen afden skattepligtige indkomst efter de almindelige regler istatsskattelovens § 4.Det foreslås, at der for privat rådighed over både fri tele-fon og fri datakommunikationsforbindelse sker en samletbeskatning. En arbejdstager, der har privat rådighed over bå-de fri telefon og fri datakommunikationsforbindelse er såle-des skattepligtig af 2.500 kr. (2010-niveau) Har arbejdstage-ren kun privat rådighed over ét af goderne - eksempelvis enfri telefon - bliver vedkommende også skattepligtig af 2.500kr. (2010-niveau).Det er en forudsætning for skattepligten, at goderne er stil-let til rådighed for privat benyttelse af arbejdstageren. Ar-bejdstagerens private rådighed over telefon og datakommu-nikation omfatter, at øvrige personer i arbejdstagerens hus-stand også har mulighed for at anvende goderne, men ikkeat arbejdsgiveren m.v. direkte stiller goderne til rådighed tilarbejdstagerens ægtefælle, børn, venner m.v.´s private be-nyttelse. Arbejdsgiverens betaling af sådanne goder somstilles til direkte rådighed for øvrige personer i husstandeneller vennekredsen bliver derfor skattepligtige for arbejdsta-

geren udover den ansattes skattepligt af fri telefon og data-kommunikationsforbindelse. Værdiansættelsen af godernestillet til rådighed for øvrige personer sker efter de alminde-lige regler i ligningslovens § 16, stk. 1.Efter de foreslåede regler lægges der vægt på forskelligekriterier ved afgørelsen af, om der er privat rådighed overhenholdsvis en telefon eller en datakommunikationsforbin-delse.Beskatning af fri telefon forudsætter, at arbejdstageren harprivat rådighed over en helt eller delvist arbejdsgiverbetalttelefon. Det er således ikke afgørende, om arbejdstagerenfaktisk benytter den fri telefon privat. Det forhold, at ar-bejdstageren konkret har mulighed for at bruge personalego-det privat, udløser beskatningen.I praksis vil rådighedsbegrebet betyde, at hvis telefonentages med hjem på bopælen, er telefonen bragt ind i den pri-vate sfære, og der er en formodning for privat rådighed. Enarbejdsgiverbetalt fastnettelefon på arbejdstagerens bopælvil således altid udløse beskatning. Der er tillige en formo-dning for privat rådighed, hvis en helt eller delvist arbejdsgi-verbetalt mobiltelefon tages med hjem.Formodningen for privat rådighed over en telefon vil kun-ne afkræftes, selvom den tages med hjem på bopælen i detilfælde, hvor brugen af telefonen er nødvendig for at kunneudføre arbejdet. For at afkræfte denne formodning skal dervære indgået en tro og love erklæring mellem arbejdstagerog arbejdsgiver om, at telefonen er en arbejdstelefon, somkun anvendes erhvervsmæssigt.Enkeltstående private opkald til og fra telefonen vil dogikke udløse beskatning. Det afgørende er, at den ansatte ikkeanvender mobiltelefonen på en sådan måde, at den faktiskerstatter en privat telefon, men alene anvendes i tæt tilknyt-ning til den ansattes arbejde. Det påhviler i denne forbindel-se arbejdsgiveren at føre en vis kontrol med, at aftalen over-holdes.Kravene til hvilke betingelser, der skal være opfyldt, for atder er tale om en skattefri arbejdsmobiltelefon, foreslås såle-des opblødt i forhold til de gældende regler om multimedie-beskatning, i og med der godt kan foretages enkeltståendeprivat opkald fra telefonen uden, at det udløser beskatning.Dette indebærer også, at kontrolkravene til arbejdsgiverenkan lempes i forhold til de vejledninger der er meldt ud her-om i relation arbejdsgiverkontrol af arbejdsmobiler, som ef-ter de gældende regler udelukkende må anvendes erhvervs-mæssigt.Det har formodningen imod sig, at en telefon er en ar-bejdstelefon, hvis arbejdstageren kompenserer arbejdsgive-ren for at få stillet telefonen til rådighed i form af en lønned-gang. Formodningen for privat rådighed over en telefon, vilderfor ikke kunne afkræftes, hvis arbejdstager og arbejdsgi-ver har indgået en sådan aftale om lønnedgang i relation tilden pågældende telefon.Beskatning af fri datakommunikation forudsætter, at ar-bejdstagerne har privat rådighed over en hel eller delvist ar-bejdsgiverbetalt internetforbindelse el.lign. datakommunika-tionsforbindelse.

Det foreslås, at arbejdsgiverbetalt datakommunikations-forbindelse - eksempelvis en internetforbindelse - fremoverikke bliver beskattet, hvis arbejdstageren via forbindelsenhar adgang til arbejdsgiverens netværk. Det er en forudsæt-ning, at arbejdstageren har adgang til stort set de sammefunktioner eller dokumenter som på arbejdspladsen. Dennedel af forslaget svarer til de regler, der gjaldt på området førindførelsen af multimediebeskatningen. Adgang til arbejds-giverens netværk er ligesom dengang ikke ensbetydendemed, at arbejdstageren i enhver henseende skal have adgangtil præcis de samme funktioner/dokumenter som på arbejds-pladsen. Det er således ikke hensigten f.eks. at opstille kravom, at en bankassistent også hjemmefra skal have adgang tilkundernes konti m.v. Men det er ikke tilstrækkeligt til at op-fylde betingelsen, at arbejdstageren kan komme ind på virk-somhedens hjemmeside eller bare har adgang til at læse ellerafsende mails, se sin kalender etc. Det afgørende er, at ar-bejdstageren har adgang til funktioner/dokumenter således,at man med mening principielt kan tale om en arbejdsplads.Arbejdsgiverens helt eller delvise refusion af medarbejde-rens dokumenterede udgifter til internetforbindelse beskattesefter de foreslåede regler ikke, hvis arbejdsgiveren har dennævnte adgang til arbejdsgiverens netværk.Hvis en arbejdstager med arbejdsgiverbetalt internetfor-bindelse ikke har adgang til arbejdsgiverens netværk, fore-slås det, at arbejdstageren beskattes som af fri telefon. Ar-bejdstageren beskattes dermed af et beløb på 2.500 kr. årligt(2010-niveau). Har arbejdstageren både fri telefon og fri da-takommunikationsforbindelse beskattes arbejdstageren somoven for nævnt af i alt 2.500 kr. (2010-niveau).Skattefriheden for datakommunikationsforbindelser om-fatter ikke de tilfælde, hvor en mobiltelefon eller en fastnet-telefon har en datakommunikationsforbindelse, som giveradgang til arbejdsgiverens netværk. Er der tale om, at en ar-bejdstager har fået en fastnet- eller en mobiltelefon til rådig-hed, behandles telefonen og den dertil knyttede datakommu-nikationen skattemæssigt som en telefon. Spørgsmålet omskattepligt vil i denne forbindelse afhænge af, om telefonener en skattefri arbejdstelefon eller en skattepligtig fri telefon.Den skattepligtige værdi af fri telefon og datakommunika-tionsforbindelse på 2.500 kr. årligt (2010-niveau) gælder foren eller flere arbejdsgivere m.v. Det betyder, at arbejdstage-re bliver beskattet ens af telefon og internetforbindelse tilprivat rådighed, uanset om det er en eller flere forskelligearbejdsgivere, der stiller goderne til privat rådighed for denansatte. En arbejdstager, der får stillet en telefon til privatrådighed af en arbejdsgiver og en internetforbindelse til pri-vat rådighed af en anden arbejdsgiver, bliver alt i alt skatte-pligtig af 2.500 kr. årligt (2010-niveau).Der er dog grænser for omfanget af telefoner og internet-forbindelser, som den enkelte arbejdstager kan få stillet tilrådighed for egen privat benyttelse. Det må afgøres konkret,om der er en reel arbejdsmæssig begrundelse for, at en ar-bejdstager eksempelvis får stillet to telefoner til rådighed forprivat benyttelse. Det kan være at der rådes over flere boli-ger, at den ene telefon har en begrænset anvendelsesmulig-hed osv. Hvis der ikke er en reel arbejdsmæssig begrundelse

for, at der stilles yderligere telefoner til privat rådighed be-skattes telefonudgifterne vedr. sådanne yderligere telefonerefter de almindelige regler i ligningslovens § 16, stk. 1.Har en arbejdstager kun privat rådighed over sådanne go-der en del af året, foreslås det, at arbejdstageren kun bliverbeskattet af et forholdsmæssigt beløb svarende til det antalmåneder vedkommende har privat rådighed over goderne.Herudover foreslås indført en ægtefællerabat svarende tilden, der gælder i forhold til multimediebeskatningen. Detbetyder, at hvis to ægtefæller, der er samlevende ved ind-komstårets udløb, begge beskattes af fri telefon, herunderdatakommunikationsforbindelse, nedsættes den skattepligti-ge værdi af goderne for hver enkelt ægtefælle med 25 pct.Det er en forudsætning for nedsættelsen, at ægtefællerneer samlevende ved indkomstårets udgang. Det indebærer, atsåfremt et par gifter sig i løbet af et indkomstår og er samle-vende ved indkomstårets udgang, opnås ægtefællerabattenfor hele indkomståret. Det gælder uanset, hvornår på åretparret indgår ægteskab. Tilsvarende afgrænsning af samle-vende ægtefæller anvendes i personskattelovens regler omoverførsel af uudnyttede bundfradrag mellem ægtefæller.Registreret partnerskab ligestilles med ægteskab i skattelov-givningen. Lovforslaget gælder således tilsvarende for regi-strerede partnere.Nedsættelsen kan opnås både, hvor ægtefællerne er omfat-tet af beskatningen af goderne hele indkomståret og hvorægtefællerne eller blot den ene ægtefælle er omfattet af be-skatningen af goderne en del af indkomståret. Det er hellerikke et krav for at opnå nedsættelse, at ægtefællerne er om-fattet af beskatningen af goderne på samme tid.Det er dog – ligesom efter de gældende regler - en betin-gelse for at opnå nedsættelse, at ægtefællernes samlede skat-tepligtige værdi af fri telefon og datakommunikationsforbin-delse udgør 3.300 kr. (2010-niveau) Betingelsen er indsatfor at undgå, at der kan spekuleres i, at den ene ægtefælleblot har fri telefon eller datakommunikationsforbindelse tilsin private rådighed i én måned, for at den anden ægtefælle,der har fri telefon eller datakommunikationsforbindelse tilprivat rådighed hele året, kan opnå nedsættelsen på 25 pct.Med det foreslåede beløb på 3.300 kr. (2010-niveau) skalhver ægtefælle mindst være beskattet i 8 måneder, for at derkan opnås nedsættelse.For personer, der omfattes af den reducerede beskatning,kan rabatten først gives i forbindelse med årsopgørelsen.Det skyldes, at arbejdsgiverne ikke har de fornødne oplys-ninger om en ansats ægtefælle. Derfor vil den ansatte i løbetaf indkomståret blive foreløbigt beskattet af det fulde beløb.En tilsvarende fremgangsmåde med tilbagebetaling i forbin-delse med årsopgørelsen anvendes i tilfælde, hvor en personbliver beskattet af fri telefon hos to arbejdsgivere.Den foreslåede ægtefællerabat finder – ligesom efter degældende regler – også anvendelse for selvstændigt er-hvervsdrivende.Til nr. 16

Det foreslås, at ophæve multimediebeskatningen. I stedetforeslås det, at hvis en arbejdsgiver stiller en computer medtilbehør til rådighed for en arbejdstager til brug for arbejdet,skal den private benyttelse heraf fremover ikke beskattes.En arbejdstager vil således uden beskatning kunne tage encomputer med hjem til brug for arbejdet eller få etableret enhjemmearbejdsplads på sin bopæl. Forslaget svarer på dettepunkt til den skattemæssige behandling af computere medtilbehør til arbejdsmæssig brug, som var gældende før indfø-relsen af multimediebeskatningen. Efter den dagældendepraksis skulle der ikke så meget til for at opfylde kravet omet arbejdsmæssigt behov for en computer med tilbehør. Deter tanken, at denne praksis føres videre.En arbejdstager foreslås som hidtil at omfatte en person,der får stillet et eller flere af de pågældende goder til rådig-hed som led i et ansættelsesforhold eller som led i en aftaleom ydelse af personligt arbejde i øvrigt. Tilsvarende gælderpersoner, der er valgt til medlem af eller medhjælp for be-styrelser, udvalg, kommissioner, råd, nævn eller andre kol-lektive organer, herunder Folketinget, regionsråd og kom-munalbestyrelser, jf. ligningslovens § 16, stk. 1.En computer omfatter både stationære og bærbare compu-tere til arbejdsmæssig brug. Endvidere omfattes sædvanligttilbehør, som stilles til rådighed til arbejdsmæssig brug sam-men med computeren. Ved sædvanligt tilbehør forstås al-mindeligt forekommende tilbehør til en computer såsomcomputerskærm, softwareprogrammer, printer m.v. af al-mindelig størrelse og standard. Denne afgrænsning svarer tilde indtil 2010 gældende regler om privat benyttelse af com-puter med tilbehør til brug for arbejdet. Sædvanligt tilbehører et fleksibelt begreb, som ændrer sig i takt med tidensstandarder og udvikling på området.Stiller en arbejdsgiver tilbehør til en computer til rådighedfor en arbejdstager uden samtidigt at stille en computer tilrådighed, er tilbehøret ikke omfattet af den foreslåede skat-tefritagelse. En printer, som bliver stillet til rådighed for enarbejdstager uden en computer, er derfor ikke omfattet afskattefriheden. Bruger arbejdstageren printeren privat, skalpågældende beskattes af et beløb svarende til markedslejenaf printeren. Dette følger af de almindelige regler i lignings-lovens § 16, stk. 3. Printeren beskattes dog ikke, hvis den iovervejende grad er stillet til rådighed af hensyn til arbejds-tagerens arbejde, og den samlede værdi af sådanne goder fraen eller flere arbejdsgivere m.v. ikke overstiger et grundbe-løb på 5.500 kr. (2010-niveau).Stiller en arbejdsgiver en computer med tilbehør til rådig-hed udelukkende til privat brug eller er der slet ikke en ar-bejdsmæssig begrundelse for at stille computeren til rådig-hed for arbejdstageren, foreslås det, at arbejdstageren be-skattes efter de almindelige regler i ligningslovens § 16.Hvis en arbejdsgiver samtidigt stiller flere computere medtilbehør til rådighed for en arbejdstager, afhænger det såle-des af en konkret vurdering af arbejdstagerens arbejdsmæs-sige behov, om der er en reel arbejdsmæssig begrundelse forat få stillet flere computere med tilbehør til rådighed.

Efter forslaget skal computeren og tilbehøret være stillettil rådighed af arbejdsgiveren for at være omfattet heraf.Overdrages udstyret til eje, er arbejdstageren derfor skatte-pligtig af udstyrets markedspris. Køber arbejdstageren ud-styret til udstyrets markedspris på overdragelsestidspunktet,har salget derimod ingen skattemæssige konsekvenser forden ansatte.Af forslaget fremgår, at hvis arbejdstager eksempelvis gårned i løn for at få stillet en computer til rådighed, er der enformodning for, at computeren overvejende stilles til rådig-hed til privat brug.I de tilfælde, hvor en arbejdstager helt eller delvist kom-penserer arbejdsgiveren for at få en computer med tilbehørtil rådighed i form af en lønnedgang, foreslås det, at arbejds-tageren skal medregne et beløb svarende til 50 pct. af udsty-rets nypris til den skattepligtige indkomst i det eller de ind-komstår, hvor udstyret er til rådighed. Denne foreslåedeværnsregel mod at anskaffe computer med tilbehør mod atkompensere arbejdsgiveren for udstyret i form af lønned-gang svarer til den bestemmelse, der var gældende på områ-det før indførelsen af multimediebeskatningen i 2010.Er arbejdsgiveren ejer af computeren og tilbehøret, er ud-styrets nypris den pris, som arbejdsgiveren har betalt for ud-styret. Har arbejdsgiveren lejet eller leaset udstyret, er detudstyrets markedspris på tidspunktet for leje- eller leasingaf-talens indgåelse, som udgør udstyrets nypris. Har udstyretkun været til rådighed en del af året, nedsættes den skatte-pligtige værdi svarende til det antal hele måneder, hvor ud-styret har været til rådighed.Kompensation af en arbejdsgiver i form af lønnedgangkan eksempelvis bestå i, at arbejdstageren er gået ned i løneller har udvist løntilbageholdenhed mod, at arbejdsgiverenstiller en computer eller udstyr til rådighed. Der vil også væ-re tale om, at den skattepligtige har kompenseret arbejdsgi-veren for rådigheden, hvis der i forbindelse med ansættelsenaftales en lavere løn end den vedkommende ellers kunne ha-ve fået, mod at den skattepligtige til gengæld får stillet encomputer eller udstyr til rådighed. Stilles en computer ellertilbehør til rådighed, mod at arbejdstageren eksempelvis for-pligter sig til ubetalt merarbejde, er der ligeledes tale om, atder ydes kompensation.Før indførelsen af multimediebeskatningen i 2010 var detunder visse betingelser muligt for en arbejdstager at få etligningsmæssigt fradrag på op til 3.500 kr., hvis vedkom-mende betalte sin arbejdsgiver for at få stillet en computermed tilbehør til rådighed (hjemmepc-ordningen). Det var enbetingelse, at arbejdsgiveren afholdt minimum 25 pct. af ud-gifterne ved at stille computeren med tilbehør til rådighed.Denne ordning foreslås ikke genindført, da den ikke er tids-svarende og i øvrigt ikke blev anvendt i særlig stor grad.Til nr. 17Det foreslås at selvstændigt erhvervsdrivende, ligesom ar-bejdstagere, fremover ikke skal multimediebeskattes. I ste-det skal selvstændigt erhvervsdrivende i videst muligt om-fang beskattes af telefon, computer og datakommunikations-

forbindelse på samme måde, som det forslås for arbejdstage-re.Det foreslås således, at en selvstændigt erhvervsdrivende,er skattepligtig af værdien af privat rådighed over en telefon,som benyttes erhvervsmæssigt af den selvstændigt erhvervs-drivende og derfor indgår i den selvstændige erhvervsvirk-somhed, hvis telefonen er til rådighed for privat benyttelsepå bopælen, i sommerhuset eller lignende.En selvstændigt erhvervsdrivende, der eksempelvis tageren mobiltelefon, den selvstændigt erhvervsdrivende benyttererhvervsmæssigt og som derfor indgår i den erhvervsmæssi-ge virksomhed, med hjem på bopælen eller med i sommer-hus eller lignende, anses efter forslaget at have telefonen tilrådighed for privat benyttelse på bopælen m.v. og er dermedskattepligtig af værdien af privat rådighed over telefonen.Den selvstændigt erhvervsdrivende beskattes i så fald af etbeløb på 2.500 kr. årligt (2010-niveau). Den selvstændigt er-hvervsdrivende skal derfor indtægtsføre 2.500 kr. årligt(2010-niveau) som personlig indkomst, nærmere bestemtsom overskud af virksomhed, og indtægten indgår dermed iarbejdsmarkedsbidragsgrundlaget.Hvis den private rådighed begrænser sig til en del af ind-komståret, beskattes den selvstændigt erhvervsdrivende ale-ne i forhold til den periode (påbegyndte måneder), der erprivat rådighed.Hvis en selvstændigt erhvervsdrivende har flere telefonertil rådighed samtidigt og dette er arbejdsmæssigt begrundetforeslås det, at den selvstændigt erhvervsdrivende beskattessamlet af et beløb på 2.500 kr. årligt (2010-niveau), uansetde alle er til rådighed for den selvstændigt erhvervsdriven-des private anvendelse.Beskatningen af den selvstændigt erhvervsdrivendes pri-vate rådighed over en eller flere telefoner dækker, at øvrigepersoner i arbejdstagerens husstand også har mulighed for atanvende telefonen, men ikke at en telefon direkte er stillet tilrådighed for den selvstændiges ægtefælle, børn, venner m.v.´s benyttelse. Hvis en telefon er stillet direkte til rådighedfor den selvstændigt erhvervsdrivendes ægtefælle eller børnsprivate benyttelse, er der ikke fradrag for udgiften.I modsætning til det, der foreslås for arbejdstagere, er detikke muligt for selvstændigt erhvervsdrivende at afkræfte eneventuel privat anvendelse af en mobiltelefon, der tages medhjem på bopælen. Til gengæld har den selvstændigt er-hvervsdrivende efter forslaget fuldt fradrag for driftsudgif-terne.Fradrag for selve anskaffelsessummen for en telefon, somen selvstændig erhvervsdrivende har til rådighed for privatbenyttelse, skal foretages efter afskrivningslovens regler omdelvis erhvervsmæssigt benyttede driftsmidler. Telefonappa-ratet skal efter forslaget således afskrives særskilt efter AL§ 11. Ved afskrivningen skal det lægges til grund, at aktivetanvendes fuldt ud erhvervsmæssigt, hvorfor der er fradragfor hele afskrivningsbeløbet.Hvis anskaffelsessummen ikke overstiger beløbsgrænsen iAL § 11, stk. 3, (for indkomståret 2011 er beløbsgrænsen12.300 kr.), kan anskaffelsessummen fradrages fuldt ud.

Ved salg skal hele avancen/tabet medregnes ved opgørelsenaf indkomsten.I forhold til beskatning af en medarbejdende ægtefælle erdet efter forslaget afgørende, om telefonen, der indgår i denselvstændige erhvervsvirksomhed, er til direkte rådighed forden medarbejdende ægtefælles private benyttelse på bopæ-len. Det afgørende for beskatningen er således, hvem af æg-tefællerne, der direkte og reelt har telefonen til privat rådig-hed. Er den selvstændigt erhvervsdrivendes virksomhed ek-sempelvis karakteriseret ved, at den selvstændigt erhvervs-drivende skal være tilgængelig på mobiltelefonen udoversædvanlig arbejdstid, og den selvstændigt erhvervsdrivendederfor har mobiltelefonen med hjem på bopælen, er det denselvstændigt erhvervsdrivende og ikke den medarbejdendeægtefælle, der beskattes.Tager den medarbejdende ægtefælle fx derimod en mobil-telefon, der indgår i den selvstændige virksomhed, og somden medarbejdende ægtefælle anvender i forbindelse medarbejdet, med hjem, skal den medarbejdende ægtefælle efterforslaget beskattes med 2.500 kr. årligt (2010-niveau).I den konkrete bedømmelse indgår således de faktiske om-stændigheder, herunder karakteren af f.eks. den medarbej-dende ægtefællens arbejdsfunktioner, samt antallet og typenaf telefoner i virksomheden.Hvis den selvstændigt erhvervsdrivendes ægtefælle er løn-ansat i virksomheden beskattes ægtefællen efter de foreslåe-de regler for arbejdstagere.Hvis den selvstændigt erhvervsdrivende eller medarbej-dende ægtefælle også er lønmodtager, og vedkommende harprivat rådighed over en telefon både fra den selvstændigevirksomhed og som ansat, bliver den pågældende kun be-skattet én gang af 2.500 kr. årligt (2010-niveau). I dennævnte situation kan vedkommende vælge, om beskatnin-gen skal ske via vedkommendes arbejdsgiver eller via virk-somheden.Hvis virksomheden drives i virksomhedsordningen, kanen erhvervsdrivende, der også er lønmodtager, vælge at ladebeskatningen foretage via den af arbejdsgiveren indeholdteskat og dermed undlade at foretage hævning i virksomheds-ordningen.DatakommunikationsforbindelseTilsvarende forslaget for arbejdstagere forslås det, at endatakommunikationsforbindelse, der anvendes erhvervs-mæssigt og derfor indgår i en selvstændig erhvervsvirksom-hed, og som tages med hjem på bopælen, med i sommerhuseller lignende eller er installeret i den selvstændigt erhvervs-drivendes hjem, sommerhus eller lignende, ikke beskattes,når den selvstændigt erhvervsdrivende via datakommunika-tionsforbindelsen og en computer har adgang til virksomhe-dens netværk, uanset datakommunikatonsforbindelsen er tilrådighed for privat anvendelse. Det samme gælder engangs-udgiften til etablering.Hvis ikke der er adgang til virksomhedens netværk fore-slås det, at værdien af datakommunikationsforbindelsen be-skattes med 2.500 kr. årligt (2010-niveau). Den selvstændigt

erhvervsdrivende skal indtægtsføre de 2.500 kr. årligt(2010-niveau) som personlig indkomst, nærmere bestemtsom overskud af virksomhed, og indtægten indgår i arbejds-markedsbidragsgrundlaget. Hvis den private rådighed be-grænser sig til en del af indkomståret, beskattes den selv-stændigt erhvervsdrivende alene i forhold til den periode(påbegyndte måneder), der er privat rådighed.Den selvstændigt erhvervsdrivende har efter forslagetfuldt fradrag for driftsudgiften.Hvis datakommunikationsforbindelse kun er til rådigheden del af indkomståret, beskattes den selvstændigt erhvervs-drivende alene i forhold til den periode (påbegyndte måne-der), der er rådighed over datakommunikationsforbindelsen.Hvis den selvstændigt erhvervsdrivende samtidigt bliverbeskattet af telefon til privat rådighed beskattes telefon ogdatakommunikationsforbindelse samlet med 2.500 kr.(2010-niveau).Tilsvarende gælder efter forslaget for en medarbejdendeægtefælle for så vidt der er tale om en datakommunikations-forbindelse, der er stillet til den medarbejdende ægtefællesdirekte rådighed.Hvis den selvstændigt erhvervsdrivendes ægtefælle er løn-ansat i virksomheden beskattes ægtefællen efter de foreslåe-de regler for arbejdstagere.Beskatningen af den selvstændigt erhvervsdrivendes pri-vate rådighed over en datakommunikationsforbindelse dæk-ker, at øvrige personer i arbejdstagerens husstand også harmulighed for at anvende datakommunikationsforbindelsen,men ikke at en datakommunikationsforbindelse direkte erstillet til rådighed for den selvstændiges ægtefælle, børn,venner m.v.´s benyttelse.Computer med tilbehørTilsvarende forslaget for arbejdstagere foreslås det, at enselvstændigt erhvervsdrivende ikke beskattes af en computereller computer med tilbehør, der indgår i den erhvervsmæs-sige virksomhed og som anvendes af den selvstændigt er-hvervsdrivende i forbindelse hermed, uanset den også er tilrådighed for privat anvendelse. Hvis der er flere computere,evt. med tilbehør til rådighed og dette er arbejdsmæssigt be-grundet, udløser dette ingen beskatning efter forslaget.Tilsvarende gælder for en medarbejdende ægtefælle.Hvis den selvstændigt erhvervsdrivendes ægtefælle er løn-ansat i virksomheden, beskattes ægtefællen efter de foreslåe-de regler for arbejdstagere.Den selvstændiges ægtefælle, børn, venner m.v. har ogsåmulighed for at anvende den selvstændigt erhvervsdrivendescomputer med evt. tilbehør uden at dette medfører beskat-ning af dem. Skattefriheden dækker dog ikke, at computerenmed evt. tilbehør stilles direkte til rådighed for den selv-stændiges ægtefælle, børn, venner m.v.´s benyttelse.Fradrag for selve anskaffelsessummen for en computermed tilbehør, som en selvstændigt erhvervsdrivende har tilrådighed for privat benyttelse, skal foretages efter afskriv-ningslovens regler om delvis erhvervsmæssigt benyttede

driftsmidler. Udstyret skal efter forslaget således afskrivessærskilt efter AL § 11. Ved afskrivningen skal det lægges tilgrund, at udstyret anvendes fuldt ud erhvervsmæssigt, hvor-for der er fradrag for hele afskrivningsbeløbet.Hvis anskaffelsessummen ikke overstiger beløbsgrænsen iAL § 11, stk. 3, (for indkomståret 2011 er beløbsgrænsen12.300 kr.), kan anskaffelsessummen fradrages fuldt ud.Ved salg skal hele avancen/tabet medregnes ved opgørelsenaf indkomsten.Til nr. 18Der er tale om en konsekvensændring som følge af ophæ-velsen af ligningslovens § 7 A og § 7 H.Efter ligningslovens § 16 B, stk. 2, nr. 1, skal aktier m.v.samt tegningsretter, som en aktionær afstår til det selskab,der har udstedt det pågældende værdipapir, medregnes tilden pågældendes skattepligtige indkomst. Efter § 16 B,stk. 1, 2. pkt., gælder det dog ikke ved bl.a. afståelse af ak-tier m.v., der er omfattet af ligningslovens § 7 A, aktier om-fattet af ligningslovens § 7 H og aktier erhvervet ved udnyt-telse af en købe- og tegningsret omfattet af ligningslovens§ 7 H.Til nr. 19Der er tale om konsekvensændringer som følge af ophæ-velsen af ligningslovens § 7 A og § 7 H.Efter ligningslovens § 28, stk. 11, finder ligningslovens§ 28, stk. 1-10, ikke anvendelse, hvis tildelingen af købe- el-ler tegningsretter er omfattet af reglerne i ligningslovens § 7A eller ligningslovens § 7 H.Til nr. 20Den nye affattelse af ligningslovens § 30 medfører en op-hævelse af skattefriheden for arbejdsgiverbetalt lægefagligtbegrundet behandling af en medarbejder ved sygdom ellerulykke, herunder behandling af psykiske lidelser ved en psy-kolog eller psykiater og behandling hos en kiropraktor. Op-hævelsen omfatter også tilsvarende sygdomsforebyggendebehandling og præmien for forsikringer, der dækker de på-gældende behandlinger. Adgangen til at yde medarbejderenet helt eller delvist rentefrit lån til dækning af sundhedsud-gifterne ophæves også herved.Skattefriheden for arbejdsgiverbetalt behandling af medar-bejderens misbrug af medicin, alkohol eller andre rusmidlereller rygeafvænning fastholdes under samme betingelsersom hidtil, da disse former for behandlinger anses for at væ-re et naturligt led i en virksomheds overordnede medarbej-derpolitik. Reglerne herom videreføres derfor i samme formsom hidtil bortset fra § 30, stk. 6, hvor der også gives skatte-frihed for udgifter til medicin eller andre rusmidler eller ry-geafvænning til medlemmer af en fagforening, pensionskas-se eller lignende. Der henvises i øvrigt til beskrivelsen afgældende ret, jf. afsnit 3.3.1.

Til nr. 21Den nye affattelse af ligningslovens § 30 A medfører enophævelse af fradragsretten for selvstændigt erhvervsdriven-de for egne sundhedsforsikringer og sundhedsbehandlingerm.v. og sundhedsforsikringer og sundhedsbehandlinger m.v.af en ægtefælle, som ikke i overvejende grad driver virk-somheden, men som modtager en del af virksomhedensoverskud, jf. kildeskattelovens § 25 A, stk. 3, efter reglerne istk. 2-5.Der vil fortsat være fradragsret for udgifter til behandlingaf misbrug af medicin, alkohol eller andre rusmidler eller ry-geafvænning under de samme betingelser, som har væretgældende hidtil. Reglerne herom videreføres i samme formsom hidtil. Der henvises i øvrigt til beskrivelsen af gældenderet, jf. afsnit 3.3.1.Til § 2Til nr. 1Det foreslås, at hvis en skattepligtig, der benytter virksom-hedsordningen, udtager en blandet benyttet telefon ellercomputer med tilbehør fra virksomheden til den skattepligti-ge, behandles dette efter afskrivningsloven som salg, tilsva-rende det, der gælder for en blandet benyttet bil. Som salgs-sum anvendes handelsværdien på det tidspunkt, hvor telefo-nen eller computeren tages ud af virksomhedsordningen.Efter forslaget skal der derfor fremover ved udtagningenaf computeren med tilbehør eller telefonen fra virksomheds-ordningen ske en opgørelse med henblik på at beskatte eneventuel gevinst og genvundne afskrivninger eller et eventu-elt tab, jf. afskrivningsloven § 4, stk. 2.Til § 3Til nr. 1Der er tale om konsekvensændringer som følge af ophæ-velse af ligningslovens § 7 A og § 7 H.Efter aktieavancebeskatningslovens § 2, stk. 3, skal ge-vinst og tab ved afståelse af aktier til det udstedende selskabbehandles efter reglerne i aktieavancebeskatningsloven i enrække tilfælde. Det gælder efter § 2, stk. 3, nr. 1, ved afstå-else af bl.a. aktier, der er omfattet af ligningslovens § 7 A,aktier, der omfattet af ligningslovens § 7 H, og aktier er-hvervet ved udnyttelse af en købe- eller tegningsret omfattetaf ligningslovens § 7 H, når det ved udstedelsen af aktierneer betinget, at aktierne ved afståelse eller ved medarbejde-rens død skal tilbagesælges til selskabet, der i så fald er for-pligtet til at erhverve de pågældende aktier.Til § 4Til nr. 1Der er tale om en konsekvensændring som følge af æn-dringen i ligningslovens§ 16, stk. 3, nr. 3 og § 16, stk. 12,

hvor multimedier erstattes med fri telefon, herunder data-kommunikationsforbindelse.Til nr. 2Det foreslås, at arbejdsgiverbetalte sundhedsbehandlingerm.v. samt den arbejdsgiverbetalte præmie for forsikringer,der dækker de pågældende behandlinger m.v., tilføjes som§ 2, stk. 2, i arbejdsmarkedsbidragsloven, hvilket medfører,at de pågældende ydelser vil være arbejdsmarkedsbidrags-pligtig indkomst for medarbejderen.Til § 5Til nr. 1Der er tale om en konsekvensændring som følge af æn-dringen i ligningslovens § 16, stk. 3, nr. 3 og § 16, stk. 12,hvor multimedier erstattes med fri telefon, herunder data-kommunikationsforbindelse.Til nr. 2Det foreslås, at arbejdsgiverbetalte sundhedsbehandlingerm.v. samt den arbejdsgiverbetalte præmie for forsikringer,der dækker de pågældende behandlinger m.v., tilføjes i kil-deskattelovens § 49 A, stk. 2, hvilket medfører, at de pågæl-dende ydelser vil være arbejdsmarkedsbidragspligtig ind-komst for medarbejderen.Til § 6Til nr. 1 og 2Der er tale om konsekvensændringer som følge af ophæ-velsen af ligningslovens § 7 H.Køberetter til aktier beskattes som udgangspunkt efter etlagerprincip i kursgevinstlovens § 29 og § 30. Køberetter tilaktier, der er omfattet af ligningslovens § 7 H, omfattes ikkeaf reglerne om beskatning af finansielle kontrakter. Hvis denansatte afstår køberetten, eller opfyldes køberetten ved diffe-renceafregning, bliver køberetten enten omfattet af lignings-lovens § 28 eller hvis betingelserne herfor er opfyldt efter dealmindelige regler, herunder kursgevinstloven.Til § 7Til nr. 1Forslaget indebærer, at loftet på 35.136 kr. (2012) for densamlede børne- og ungeydelse, som en ydelsesmodtager kanmodtage årligt, afskaffes.Som en følge heraf foreslås det desuden at afskaffe maksi-mumgrænsen over nedgangen i børne- og ungeydelse, somsikrer den gradvise indfasning af loftet.Til nr. 2Der er tale om en konsekvensændring som følge af nr. 1.

Til nr. 3Der er tale om en redaktionel ændring.Til § 8Til nr. 1Det foreslås, at aflønning i aktier og købe- og tegningsret-ter til aktier m.v. skal medregnes til lønsummen, selv om af-lønningen ikke berettiger til feriegodtgørelse efter ferielo-ven.Herved skabes et ensartet beskatningsgrundlag, hvad en-ten aflønningen sker i form af kontanter eller i aktier og kø-be- og tegningsretter til aktier m.v.Til § 9Til nr. 1Der er tale om en konsekvensændring som følge af ophæ-velsen af ligningslovens § 7 A.Efter momslovens § 47 kan flere afgiftspligtige personer,der udelukkende driver registreringspligtig virksomhed, ef-ter anmodning registreres under et. Tilladelse kan kun gives,hvis den ene person (moderselskabet m.v.) gennem direkteeller indirekte besiddelse af samtlige aktier m.v. ejer den el-ler de andre personer (datterselskaber, datterdatterselskaberm.v.), der inddrages under fællesregistreringen.Til § 10Til nr. 1 og 2Der er tale om konsekvensændringer som følge af ophæ-velsen af ligningslovens § 7 H.Til nr. 3Der er tale om en konsekvensændring som følge af afskaf-felsen af ligningslovens § 7 H.Efter skattekontrollovens § 7 A, stk. 2, nr. 13, gælder deren indberetningsordning for medarbejderaktieordninger om-fattet af ligningslovens § 7 H. Der er alene tale om en mar-kering i lønindberetningen.Det selskab, der som vederlag har ydet en aktie, anpart el-ler en købe- eller tegningsret til en ansat som led i et ansæt-telsesforhold, kan efter bestemmelsen pålægges at foretageindberetning til SKAT, hvis der er indgået aftale mellem denansatte og det selskab, hvor den pågældende er ansat, om, atreglerne i ligningslovens § 7 H skal finde anvendelse.Reglerne er fastsat i bekendtgørelse nr. 227 af 16. marts2011 om indberetningspligter efter skattekontrolloven.Til § 11Til nr. 1

Det foreslås, at hvis den selvstændige erhvervsvirksomheddrives i virksomhedsordningen, kan telefon, herunder en da-takommunikationsforbindelse samt computer med tilbehør,der benyttes både erhvervsmæssigt og privat, indgå i virk-somhedsordningen på samme måde som en bil. Det betyder,at den selvstændigt erhvervsdrivende beskattes af den priva-te rådighed over goderne efter reglerne for arbejdstagere iligningslovens § 16, stk. 12 og 13.Et beløb, der svarer til værdien af den private rådighed,medregnes ved opgørelsen af virksomhedens indkomst, ogbeløbet anses samtidig for overført til den selvstændige ihæverækkefølgen. Hvis han eller hun har valgt at benyttemellemregningskontoen, kan værdien af den private rådig-hed bogføres på mellemregningskontoen.Indgår goderne i virksomhedsordningen, er der fuldt fra-drag for afskrivninger og løbende driftsudgifter i virksomhe-dens indkomst.Til § 12Til nr. 1Det foreslås, at der for personer med lav indkomst gives ettillæg til den gældende skattefri kompensation efter lovens§ 1, stk. 1. Den gældende kompensation udgør 1.300 kr. in-den eventuel aftrapning. Tillægget udgør 280 kr. og er lige-som den gældende kompensation skattefri.Til nr. 2Der er tale om en konsekvensændring som følge af nr. 1.Til nr. 3Det foreslås, at tillægget på 280 kr. bortfalder, hvis perso-nens topskattegrundlag overstiger et grundbeløb på 212.000kr. (2010-niveau). Det betyder, at hvis topskattegrundlagetoverstiges med blot 1 kr., bortfalder tillægget.Til nr. 4Med forslaget opgøres topskattegrundlaget for ægtefællerpå samme måde, som det er tilfældet i relation til de øvrigekompensationsbeløb i loven.Til nr. 5Beløbet i stk. 3 på 212.000 kr. er et grundbeløb i 2010-ni-veau, der i lighed med en række andre beløbsgrænser i skat-telovgivningen foreslås reguleret efter personskattelovens§ 20.Til § 13Til nr. 1Der er tale om en konsekvensændring som følge af ophæ-velsen af ligningslovens § 7 A

Efter § 77 a i lov om finansiel virksomhed skal aflønningaf bestyrelsen, direktionen og andre ansatte, hvis aktiviteterhar væsentlig indflydelse på virksomhedens risikoprofil, skeefter en bestemt fordeling efter hvor stor en del af lønnen,der er variabel.I henhold til bestemmelsen skal ordninger, der opfylderbetingelserne for ikke at skulle medregnes i den ansattesskattepligtige indkomst efter ligningslovens § 7 A, ikke be-tragtes som en del af den variable løn i relation til bestem-melsen i § 77 a, stk. 1-7.Til § 14Til nr. 1Der er tale om en konsekvensændring som følge af afskaf-felsen af ligningslovens § 7 A.Efter § 5, stk. 6, i lov om statsgaranti til udviklingsvirk-somhed, må udviklingsselskabet ikke være koncernforbun-det med en porteføljevirksomhed ved udviklingsporteføljenskapitalandele. Udviklingsselskabet må ikke direkte eller in-direkte eje hele den del af porteføljevirksomheden, der ikkeer medarbejderaktier omfattet af ligningslovens § 7 A.Som følge af ophævelsen af ligningslovens § 7 A skal § 5,stk. 6, i lov om statsgaranti til udviklingsvirksomhed ændressåledes, at kravet til udviklingsselskabet er, at det ikke di-rekte eller indirekte må eje hele porteføljevirksomheden.Til § 15Til stk. 1Det foreslås, at loven træder i kraft den 1. januar 2012.Til stk. 2Det foreslås at § 1, nr. 3, 8-17, 20 og 21, § 2, §§ 4-5 og§ 11 får virkning fra og med indkomståret 2012. De pågæl-dende ændringer har udelukkende begunstigende karakter,jf. dog stk. 6 og 7.Til stk. 3Det foreslås, at ophævelsen af ligningslovens § 7 A harvirkning for tildelinger, som sker den 1. januar 2012 ellersenere.Det foreslås dog, at lovforslagets § 1, nr. 1, 18 og 19, § 3,§ 9, § 13 og § 14 om ophævelse af ligningslovens § 7 A ogde heraf følgende konsekvensændringer ikke finder anven-delse på aftaler mellem den ansatte og virksomheden om til-deling af aktier, køberetter til aktier eller tegningsretter tilaktier, når aftalen er indgået inden den 21. november 2011,og tildelingen sker senest 31. december 2012. Det indebæ-rer, at de hidtil gældende regler finder anvendelse for aktierog købe- og tegningsretter, der er tildelt i henhold til sådan-ne aftaler.Tilsvarende finder de bestemmelser, der foreslås ændretved lovforslagets § 1, nr. 18 og 19, § 3, § 9, § 13, og § 14,

som en konsekvens af ophævelsen af ligningslovens § 7 A,uændret anvendelse, hvis der er tale om tildelinger i henholdtil sådanne aftaler.Ved »aftaletidspunktet« forstås det tidspunkt, hvor ar-bejdsgiveren og medarbejderen har indgået en endelig ogbindende aftale om tildeling af aktier, køberetter til aktier el-ler tegningsretter til aktier.Reglerne i ligningslovens § 7 A vil fortsat gælde for tilde-ling af aktier, køberetter til aktier eller tegningsretter til ak-tier, der sker inden den 1. januar 2012.»Tildeling« skal forstås som det tidspunkt, hvor den kon-krete, faktiske tildeling af aktier, køberetter til aktier ellertegningsretter til aktier sker til den ansatte.Det vil således være muligt at tildele aktier, købe- og teg-ningsretter til aktier i de tilfælde, hvor der endnu ikke er ind-gået en aftale om tildeling af medarbejderaktier eller købe-og tegningsretter, men hvor det alene er virksomheden, derbeslutter at tildele aktier, købe- og tegningsretter til aktier.Hermed får virksomheder, som har planlagt at tildelemedarbejderaktier i 2011, men som ikke har indgået aftaleherom med medarbejderne, mulighed for at tildele aktierm.v., som beskattes efter ligningslovens § 7 A, hvis tildelin-gen sker inden den 1. januar 2012. Hensigten er således ikkeat afskære virksomhedernes mulighed for at tildele aktierm.v. til deres ansatte i 2011.Overgangsordningen for aftaler, der er indgået inden 21.november 2011, indebærer, at en ansat, der eksempelvis den1. oktober 2011 har aftalt med sin arbejdsgiver at gå ned ikontantløn mod til gengæld at få tildelt aktier i kalenderåret2012, vil kunne beskattes efter reglerne i ligningslovens § 7A. Det forudsætter dog, at betingelserne for at lave en løn-omlægningsaftale er opfyldt.Hvis der undtagelsesvis skulle være aftaler med en længe-re løbetid end til 31. december 2012, så er der hermed givetet rimeligt varsel, således at medarbejderen kan udtræde afaftalen og indgå en ny fremadrettet lønaftale, der afspejlerde ændrede forhold.Hvis aftalen derimod først er indgået den 1. december2011, vil en tildeling ikke kunne omfattes af overgangsreg-len, hvis tildelingen finder sted den 1. januar 2012 eller se-nere.Ophævelsen af ligningslovens § 7 A kan få virkning foraftaler, der er indgået den 21. november 2011 eller senere ogdermed inden lovens ikrafttræden. Baggrunden er, at et se-nere virkningstidspunkt indebærer en betydelig risiko for, ataftaler omfattet af ligningslovens § 7 A, der ellers først villeblive indgået efter 1. januar 2012, i stort omfang vil blivefremrykket til 2011. Det vurderes, at en væsentlig del af detmerprovenu, som ændringen ellers skønnes at medføre i2012, dermed ville forsvinde.Til stk. 4Det foreslås, at lovforslagets § 1, nr. 2, 18 og 19, § 3, § 6og § 10 om ophævelsen af ligningslovens § 7 H og de heraffølgende konsekvensændringer tillægges virkning for afta-

ler, der er indgået den 21. november 2011 eller senere ogdermed inden lovens ikrafttræden. Baggrunden er, at et se-nere virkningstidspunkt indebærer en betydelig risiko for, ataftaler om tildeling af aktier og købe- og tegningsretter, derellers først ville blive indgået efter 1. januar 2012, i stortomfang vil blive fremrykket til 2011. Det vurderes, at envæsentlig del af det merprovenu, som ændringen ellersskønnes at medføre, derved vil forsvinde.Tilsvarende finder de bestemmelser, der foreslås ændretved lovforslagets § 1, nr. 18 og 19, § 3, § 6 og § 10 som enkonsekvens af ophævelsen af ligningslovens § 7 H, uændretanvendelse, hvis der er tale om tildelinger i henhold til så-danne aftaler.For tildeling af aktier, køberetter til aktier og tegningsret-ter til aktier, hvortil der inden den 21. november 2011 erindgået en aftale om tildeling, finder reglen i ligningslovens§ 7 H dermed fortsat anvendelse. Ophævelsen får således ik-ke betydning for beskatningen af aktier m.v., som tildeles ihenhold til en aftale, som den skattepligtige og virksomhe-den har indgået inden fremsættelsen af lovforslaget.Ved »aftaletidspunktet« forstås det tidspunkt, hvor derforeligger en endelig bindende aftale om tildeling af aktier,køberetter til aktier eller tegningsretter til aktier.Hvis det af ansættelsesaftalen eller lignende fremgår, atder (efter generalforsamlingens eller bestyrelsens nærmerebeslutning) på nærmere angivne betingelser kan tildeles kø-be- eller tegningsretter til den ansatte, kan dette ikke betrag-tes som en aftale om tildeling. Der skal som anført foreliggeen endelig aftale mellem arbejdsgiveren og den ansatte.Det foreslåede virkningstidspunkt indebærer eksempelvis,at købe- og tegningsretter til aktier vil være omfattet af lig-ningslovens § 7 H, stk. 1-9, hvis der i oktober 2011 er ind-gået en aftale mellem den ansatte og selskabet om tildelingaf købe- og tegningsretterne, selv om den ansatte først kanudnytte disse købe- og tegningsretter i oktober måned ihvert af årene 2012-2014, og kun hvis nærmere fastsatteøkonomiske mål er nået.Hvis der derimod indgås en aftale i december 2011 om til-deling af aktier ultimo december 2011, vil tildelingen ikkekunne omfattes af reglerne i ligningslovens § 7 H, da aftalet-idspunktet ligger efter den 21. november 2011.Til stk. 5Det foreslås, at § 1, nr. 4-7, får virkning fra 1. januar2012. Det betyder at ændringerne i BoligJobordningen vilvære gældende for 2012.Til stk. 6Det foreslås, at § 1, nr. 15 og 16, ikke finder anvendelsefor indkomstår, der påbegyndes inden den 1. januar 2012.Afskaffelsen af multimediebeskatningen og indførelse afnye regler for beskatning af fri telefon, datakommunikati-onsforbindelse og computer med tilbehør kan medføre enskærpet beskatning i tilfælde, hvor der er indgået lønomlæg-ningsaftaler vedrørende de pågældende goder. For at sikre at

lovforslaget ikke medfører en skærpet beskatning for ar-bejdstagere, som allerede har indgået sådanne aftaler, fore-slås der indført en overgangsregel, der tager højde herfor.Det forslås således, at for telefon, herunder datakommuni-kation, og computer med tilbehør, hvor der inden lovensikrafttræden er indgået aftale, hvorefter arbejdstageren vedlønomlægning har kompenseret arbejdsgiveren for at få ud-styret til rådighed, beskattes arbejdstageren maksimalt af etbeløb på 3.000 kr. årligt (2010-niveau) til og med indkomst-året 2014. Det er en forudsætning, at udstyret i indkomståret2011 er omfattet af multimediebeskatningen i henhold tilligningslovens § 16, stk. 12, jf. lovbekendtgørelse nr. 1017af 28. oktober 2011.Efter forslaget genindføres en værnsregel vedrørende fricomputer med tilbehør, hvorefter en arbejdstager, der ved enaftale om lønomlægning helt eller delvist har kompenseretarbejdsgiveren m.v. for at få stillet udstyret til rådighed, be-skattes af 50 pct. af udstyrets nypris i alle de indkomstår,hvor aftalen løber. Da lønomlægningsaftaler vedrørendecomputere med tilbehør typisk løber i op til 3 år, og da detikke findes rimeligt at eksisterende lønomlægningsaftalerskal omfattes af værnsreglen foreslås det, som ovenfor an-ført, at der indføres den beskrevne overgangsregel.Den foreslåede overgangsregel betyder, at en arbejdstager,som har indgået en lønomlægningsaftale med sin arbejdsgi-ver om en computer med tilbehør, der anvendes arbejds-mæssigt, ikke skal beskattes. Arbejdstageren bliver dermedskattemæssigt stillet ligesom andre arbejdstagere, som efterde foreslåede regler ikke beskattes, hvis de har fået stillet encomputer med tilbehør til rådighed (uden lønomlægning) tilbrug for arbejdet.Har arbejdstageren i stedet indgået en lønomlægningsafta-le med sin arbejdsgiver om en computer med tilbehør, derudelukkende anvendes privat, bliver den ansatte beskattet afet beløb svarende til markedslejen af en tilsvarende compu-ter med tilbehør dog maksimum 3.000 kr. årligt (2010-ni-veau) - svarende til de gældende regler om multimediebe-skatning.Har arbejdstageren indgået en aftale om lønomlægningbåde med en telefon og en computer, bliver den ansatte be-skattet af fri telefon efter de foreslåede regler – det vil sigeaf et beløb på 2.500 kr. årligt (2010-niveau), men compute-ren bliver som ovenfor anført kun beskattet, hvis den ude-lukkende anvendes privat.Har den ansatte indgået en aftale om lønomlægning medtelefon, computer og datakommunikationsforbindelse, bliverden ansatte beskattet af fri telefon efter de foreslåede regler– det vil sige af et beløb på 2.500 kr. årligt (2010-niveau).Det forhold, at den ansatte også via datakommunikationsfor-bindelsen har internetadgang øger ikke den skattepligtigeværdi, uanset den ansatte ikke har adgang til arbejdsgiverensnetværk. Fri telefon og internetadgang foreslås nemlig be-skattet samlet, så en ansat højst beskattes af 2.500 kr., uansetvedkommende både har fri telefon og fri internetadgang.Med hensyn til computeren afhænger en evt. yderligere be-

skatning som oven for anført af, hvorvidt computeren ude-lukkende anvendes privat eller anvendes arbejdsmæssigt.Det bemærkes, at der allerede eksisterer en overgangsre-gel på området vedrørende hjemmepc-ordningen, som blevophævet ved indførelsen af multimediebeskatningen. Meddenne ordning kunne en ansat fradrage udgifter til en com-puter med op til 3.500 kr. årligt, når arbejdsgiveren medfi-nansierede computeren med min. 25 pct. af computerensværdi. Ansatte, som har indgået aftaler om en hjemmepc-ordning inden 22. april 2009, kan fortsat anvende disse reg-ler frem til indkomståret 2013.Til stk. 7Det foreslås, at § 1, nr. 20 og 21, ikke finder anvendelsefor indkomstår, der påbegyndes inden den 1. januar 2012. Pådenne måde sikres det, at lovforslaget ikke rammer perso-ner, der har afholdt udgifter til forsikringspræmier på sund-hedsforsikringer og sundhedsbehandlinger m.v., eller fåetudgifterne betalt af arbejdsgiveren eller fået et rentefrit lånaf arbejdsgiveren, i den tro, at de var skattefrie af betalinger-ne eller havde fradrag for dem.Til stk. 8Det foreslås, at lovforslagets § 8 om indførelse af løn-sumsafgift på medarbejderaktier m.v. ikke finder anvendelsepå købe- og tegningsretter til aktier, hvis de er tildelt inden1. januar 2012.Normalt indeholdes der lønsumsafgift på beskatningstids-punktet, men da købe- og tegningsretter omfattet af lig-ningslovens § 28 først beskattes på afståelses- eller udnyttel-sestidspunktet, vil indeholdelsen af lønsumsafgiften efter deforeslåede regler også skulle finde sted på dette tidspunkt.For at undgå, at købe- og tegningsretter, der er tildelt før lo-vens ikrafttrædelse, bliver omfattet af lønsumsafgiften, skal§ 8 således ikke finde anvendelse for disse.Det indebærer således, at de hidtil gældende regler finderanvendelse for købe- og tegningsretter omfattet af lignings-lovens § 28, hvorfor der ikke skal indeholdes lønsumsafgiftpå af dem.»Tildeling« skal forstås som det tidspunkt, hvor den kon-krete, faktiske tildeling af køberetter til aktier eller tegnings-retter til aktier sker til den ansatte.Til stk. 9

Det foreslås, at ændringen af lov om skattefri kompensati-on for forhøjede energi- og miljøafgifter, hvorefter personermed en indkomst, der ikke overstiger 212.000 kr. (2010-ni-veau), får et tillæg på 280 kr., får virkning fra og med ind-komståret 2013.Til stk. 10 og 11Den foreslåede bestemmelse indebærer, at de økonomiskevirkninger af dette lovforslag for indkomståret 2012 neutra-liseres for kommunerne og folkekirken for så vidt angår dekommuner, der for 2012 har valgt at budgettere med dereseget skøn over udskrivningsgrundlaget. Der henvises til af-snit 4 i de almindelige bemærkninger til lovforslaget.Det er i overensstemmelse med aftalen af 4. juni 2011med KL om kommunernes økonomi for 2012. Det fremgårsåledes af bloktilskudsaktstykket for 2012: »Skønnet overudskrivningsgrundlaget i 2012 er korrigeret for Reformpak-ken 2020 og hviler derudover på en forudsætning om i øv-rigt uændret lovgivning. Ved efterfølgende ændringer herimed virkning for 2012-grundlaget neutraliseres virkningernefor de selvbudgetterende kommuner.«Kommunerne vedtog senest den 15. oktober 2011 deresbudgetter for 2012. Til brug for kommunernes budgetlæg-ning – herunder også fastsættelsen af kirkeskatteprocenternefor 2012 – har Økonomi- og Indenrigsministeriet ultimo juni2011 udmeldt et statsgaranteret udskrivningsgrundlag forkommuneskat og kirkeskat, jf. bestemmelserne herom i lovom kommunal indkomstskat. For 2012 har én kommunevalgt at selvbudgettere udskrivningsgrundlaget.For den kommune, der for 2012 har valgt at budgetteremed sit eget skøn over udskrivningsgrundlaget, vil efterre-guleringen af indkomstskatten for 2012, som opgøres i 2014og afregnes i 2015, blive korrigeret efter denne bestemmel-se.Det er ikke muligt at opgøre lovforslagets økonomiskekonsekvenser for de enkelte kommuner. Korrektionen af ef-terreguleringen foreslås derfor opgjort som den enkeltekommunes andel af den skønnede forøgelse på 525 mio. kr.af det kommunale udskrivningsgrundlag som følge af nær-værende lovforslag opgjort i forhold til kommunens andel afdet samlede udskrivningsgrundlag for kommuneskat for2012 beregnet på grundlag af de oplysninger, der foreliggerpr. 1. maj 2014. Korrektionen for kirkeskat i den selvbudget-terende kommune beregnes på tilsvarende måde.

Bilag 2Lovforslaget sammenholdt med gældende lovGældende formuleringLovforslaget§1I lov om påligningen af indkomstskat til staten(ligningsloven), jf. lovbekendtgørelse nr. 1017 af28. oktober 2011, som ændret ved § 1 i lov nr.1337 af 19. december 2008, § 4 i lov nr. 462 af 12.juni 2009, § 1 i lov nr. 519 af 12, juni 2009, § 38 ilov nr. 698 af 25. juni 2010 og § 3 i lov nr. 624 af14. juni 2011, foretages følgende ændringer:§ 7 A.Følgende ydelser skal ikke medregnes tilden skattepligtige indkomst:1) Værdien af den ret, som et selskab giver til egneansatte eller ansatte i selskabets datter- eller datter-datterselskaber til at købe eller tegne aktier ellerandelsbeviser i selskabet. Ved et datter- eller dat-terdatterselskab forstås et selskab, hvori modersel-skabet direkte eller indirekte har en ejerandel, dermindst svarer til den procentsats, der er fastsat iaktieavancebeskatningslovens § 4 A, stk. 1. Det eren betingelse, at værdien af denne ret ikke oversti-ger 10 pct. pr. år af den ansattes løn. Det er endvi-dere en betingelse, at der ikke kan ske overdragel-se, pantsætning eller anden råden over aktiernem.v. før 5 år efter udløbet af det kalenderår, hvorerhvervelsen har fundet sted. Denne båndlæggelseophæves dog, hvis den ansatte bliver berettiget tilførtidspension eller afgår ved døden. Hvis det sel-skab, der har givet den ansatte ret til at købe ellertegne aktier eller andelsbeviser, indgår i en fusion,spaltning, tilførsel af aktiver eller aktieombytning,inden den ansatte udnytter købe- eller tegningsret-ten, anses den ansatte ikke for at have afstået afta-len om vederlaget. Uanset reglen i 4. pkt. kan ak-tierne m.v. stilles til sikkerhed efter reglerne i ak-tieavancebeskatningslovens § 39, stk. 3, når der erydet henstand med betalingen af skatter pålignetefter aktieavancebeskatningslovens § 38. Ved se-nere afståelse anses aktierne m.v. for anskaffet tilden pris, som den ansatte har erhvervet dem for.2) Værdien af udbytteandele eller lignende, som etselskab udlodder til egne ansatte eller ansatte i sel-1.§ 7 Aophæves.

skabets datter- eller datterdatterselskaber i form afaktier. Ved et datter- eller datterdatterselskab for-stås et selskab, hvori moderselskabet direkte ellerindirekte har en ejerandel, der mindst svarer til denprocentsats, der er fastsat i aktieavancebeskat-ningslovens § 4 A, stk. 1. Indkomstskattefritagel-sen omfatter højst en udlodning på et grundbeløbpå 22.800 kr. (2010-niveau) årligt til hver ansat.Det er endvidere en betingelse, at der ikke kan skeoverdragelse, pantsætning eller anden råden overaktierne m.v. før 7 år efter udløbet af det kalende-rår, hvor erhvervelsen har fundet sted. Dennebåndlæggelse ophæves dog, hvis den ansatte bliverberettiget til førtidspension eller afgår ved døden.Hvis det selskab, der har forpligtet sig til at udlod-de udbytteandele el.lign., indgår i en fusion, spalt-ning, tilførsel af aktiver eller aktieombytning indenudlodningen til den ansatte, anses den ansatte ikkefor at have afstået aftalen om vederlaget. Uansetreglen i 4. pkt. kan aktierne m.v. stilles til sikker-hed efter reglerne i aktieavancebeskatningslovens§ 39, stk. 3, når der er ydet henstand med betalin-gen af skatter pålignet efter aktieavancebeskat-ningslovens § 38. Grundbeløbet i 3. pkt. reguleresefter personskattelovens § 20.Stk. 2.Det er en betingelse for skattefritagelseefter stk. 1, at adgangen til at erhverve aktier ståråben for alle ansatte i virksomheden. Begrænsnin-ger, der er fastsat efter almene kriterier, kan doganerkendes. Det er endvidere en betingelse, at deansatte på erhvervelsestidspunktet er ansat i uop-sagt stilling i virksomheden. Det gælder dog ikkefor medarbejdere, der er ansat på erhvervelsestids-punktet, men som på grund af alder er opsagt tilpensionering. Endvidere kan ordningerne efterstk. 1 omfatte medarbejdere, som er opsagt på er-hvervelsestidspunktet på grund af virksomhedensaktivitet, men som forventes genansat (sæsonar-bejdere). Medarbejderaktierne skal have sammerettigheder som selskabets øvrige aktier af sammeklasse, idet der dog ses bort fra en eventuel pligt tilat afstå aktierne til det udstedende selskab til vær-dien, og medarbejderaktierne må ikke udgøre ensærlig aktieklasse.Stk. 3.Stk. 1, nr. 1, 4. pkt., og nr. 2, 4. pkt., gæl-der ikke ansatte, der hverken er eller inden for deseneste 2 år før tildelingen har været omfattet afkildeskattelovens § 1 eller kildeskattelovens § 2 af

den indkomst, der ligger til grund for den ansattesdeltagelse i medarbejderaktieordningen.§ 7 H.Personer, der som led i et ansættelsesfor-2.§ 7 Hophæves.hold modtager vederlag i form af aktier, køberettertil aktier eller tegningsretter til aktier, skal ikkemedregne værdien heraf ved opgørelsen af denskattepligtige indkomst, såfremt betingelserne istk. 2 er opfyldt. Vurderingen af, om betingelsen istk. 2, nr. 2, er opfyldt, foretages ud fra forholdenepå det tidspunkt, hvor den faktiske udnyttelseskursi henhold til de ydede købe- eller tegningsretterhenholdsvis den faktiske købskurs for ydede aktierforeligger, dog senest på det tidspunkt, hvor denansatte erhverver ubetinget ret til den modtagneaktie, køberet eller tegningsret. Det er uden betyd-ning for, hvornår den faktiske udnyttelseskurs ihenhold til de ydede købe- eller tegningsretter hen-holdsvis den faktiske købskurs for ydede aktierskal anses at foreligge, at udnyttelseskursen ellerantallet af købe- eller tegningsretter henholdsviskøbskursen eller antallet af aktier skal reguleresved en kapitalforhøjelse til andet end markedskur-sen, fondsaktieudstedelse, udlodning i forbindelsemed kapitalnedsættelse, udbytteudlodning el.lign.,når reguleringen er indeholdt i aftalen, og når re-guleringen alene har til formål at fastholde værdi-en af købe- eller tegningsretten henholdsvis aktienuændret. Hvis den ansatte erhverver ubetinget rettil den modtagne aktie eller købe- eller tegningsretfør det tidspunkt, hvor den faktiske købskurs hen-holdsvis den faktiske udnyttelseskurs foreligger,kan vurderingen af, om betingelserne i stk. 2, nr. 2,er opfyldt, ske ud fra forholdene på det tidspunkt,hvor den faktiske udnyttelseskurs henholdsvis denfaktiske købskurs foreligger. Hvis udnyttelseskur-sen for en købe- eller tegningsret i henhold til afta-len er fastsat som en fast procentdel af markeds-kursen på aktien ved begyndelsen henholdsvis af-slutningen af en nærmere bestemt periode, skalvurderingen af, om betingelserne i stk. 2, nr. 2, eropfyldt, ske ud fra forholdene ved begyndelsen afperioden, når udnyttelseskursen er en procentdel afkursen denne dag henholdsvis ved afslutningen afperioden, når udnyttelseskursen er en procentdel afkursen denne dag. Hvis vurderingen af, om betin-gelserne i stk. 2, nr. 2, er opfyldt, skal ske ud fraforholdene på det tidspunkt, hvor den faktiske ud-

nyttelseskurs for ydede købe- eller tegningsretterhenholdsvis den faktiske købskurs for ydede aktierligger fast, og overstiger værdien 10 pct. af den an-sattes årsløn i det år, hvor vederlaget modtages,kan den samlede værdi fordeles på de respektiveår, hvori retserhvervelsen sker. Vurderingen af, ombetingelserne i stk. 2, nr. 3, 4, 6 og 7, er opfyldt,foretages ud fra forholdene på det tidspunkt, hvorden ansatte erhverver ubetinget ret til den modtag-ne aktie, køberet eller tegningsret.Stk. 2.Skattefriheden efter stk. 1 af et vederlager betinget af:1) At den ansatte og det selskab, hvor den pågæl-dende er ansat, har aftalt, at reglerne i denne be-stemmelse skal finde anvendelse. I aftalen skal ve-derlaget være entydigt identificeret. Det skal frem-gå, om vederlaget består af en aktie eller en købe-eller tegningsret, i hvilket selskab der er erhverveteller kan erhverves aktier, den nominelle størrelseaf aktien eller den nominelle størrelse af den aktie,som en købe- eller tegningsret giver ret til. Er derstillet vilkår for vederlagets erhvervelse, herundergivet den ansatte en valgmulighed inden for etnærmere fastsat tidsrum til udnyttelse af vederla-get, skal disse vilkår fremgå af aftalen.2) At den ansatte i samme år modtager aktier ogkøbe- og tegningsretter, hvor værdien af de mod-tagne aktier m.v. ikke overstiger 10 pct. af den an-sattes årsløn.3) At aktierne, køberetterne eller tegningsretterneydes af det selskab, hvor personen er ansat, eller afet selskab, der er koncernforbundet med dette sel-skab, jf. kursgevinstlovens § 4, stk. 2.4) At de modtagne aktier, køberetter eller teg-ningsretter er aktier i det selskab, hvor personen eransat, eller i et selskab, der er koncernforbundetmed dette selskab, jf. kursgevinstlovens § 4, stk. 2,eller giver ret til at erhverve eller tegne aktier i denævnte selskaber.5) At aktier, der modtages af ansatte, herunder ak-tier, den ansatte kan erhverve eller tegne i henholdtil modtagne købe- eller tegningsretter, ikke udgøren særlig aktieklasse.6) At modtagne købe- og tegningsretter ikke over-drages. Det anses ikke for en overdragelse, hvisretten udløber uudnyttet eller overdrages ved arv.

7) At modtagne køberetter indeholder en ret forenten den ansatte eller det selskab, der har ydet kø-beretten, til at erhverve eller levere aktier.Stk. 3.Hvis opfyldelse af betingelserne i stk. 2kræver ændring i en aftale, der er indgået ved til-delingen af aktier m.v., af udnyttelses- eller købs-kursen, af antallet af aktier eller købe- og tegnings-retter eller af den aktieklasse, hvori den ansatte er-hverver aktier, for at tilpasse aftalen til en anven-delse af reglerne i denne paragraf, anses en sådanændring ikke for at indebære en afståelse eller er-hvervelse af nye aktier, købe- eller tegningsretter.Det er en betingelse, at ændringen udelukkendehar til formål at tilpasse aftalen således, at betin-gelserne i stk. 2 kan opfyldes.Stk. 4.Hvis det selskab efter stk. 2, nr. 3, deryder aktier eller købe- eller tegningsretter, eller detselskab efter stk. 2, nr. 4, hvori den ansatte kan er-hverve aktier, inden den ansattes udnyttelse af ret-ten eller erhvervelse af aktien indgår i en fusion,spaltning, tilførsel af aktiver eller aktieombytningog der som følge af denne omstrukturering foreta-ges en ændring af den aftale om vederlaget, somselskabet og den ansatte har indgået, anses den an-satte ikke for at have afstået aftalen om vederlaget.Det er en betingelse herfor, at det selskab, hvoriden pågældende er ansat efter fusionen, spaltnin-gen, tilførslen af aktiver eller aktieombytningen,og den ansatte efter stk. 2, nr. 1, aftaler, at reglernei denne bestemmelse skal finde anvendelse på detvederlag, som den ansatte modtager efter omstruk-tureringen som nævnt i 1. pkt. Der indtræder efterstk. 1 et nyt tidspunkt for vurderingen af, om be-tingelserne i stk. 2, nr. 2-4, 6 og 7, er opfyldt. Be-tingelsen i stk. 2, nr. 2, om, at værdien af de mod-tagne købe- eller tegningsretter ikke må overstige10 pct. af den ansattes årsløn, gælder dog ikke, idet omfang værdien af de modtagne købe- ellertegningsretter efter omstruktureringen svarer tilværdien før omstruktureringen. 3. pkt. finder ikkeanvendelse i tilfælde som nævnt i 4. pkt., og 4. pkt.finder tilsvarende anvendelse på tilsagn om aktier.Stk. 5.Såfremt en tegningsret omfattet af stk. 1udløber uudnyttet, bortfalder en eventuel beskat-ning efter aktieavancebeskatningsloven. Ved sene-re afståelse af modtagne aktier og aktier, der er er-hvervet på grundlag af modtagne købe- eller teg-

ningsretter, anses aktierne for anskaffet til det be-løb, som den ansatte har erhvervet dem for.Stk. 6.Når en ydelse af aktier, køberetter til ak-tier eller tegningsretter til aktier er omfattet af reg-lerne i stk. 1, kan der ikke foretages fradrag efterstatsskattelovens § 6, stk. 1, litra a, af værdien afde aktier, køberetter eller tegningsretter, der erskattefri efter stk. 1. Ved afståelse af aktier mv.,der er skattefri for modtageren efter stk. 1, og af-ståelse af aktier til opfyldelse af tildelte køberetter,der er skattefri for den ansatte efter stk. 1, skal ak-tierne m.v. ved opgørelse af gevinst og tab efteraktieavancebeskatningsloven henholdsvis kursge-vinstloven anses for afstået til handelsværdien påafståelsestidspunktet.Stk. 7.Revisor eller advokat for det selskab, hvormodtageren er ansat, skal, når der er indgået en af-tale som nævnt i stk. 2, nr. 1, attestere, at aftalenopfylder betingelserne i stk. 2. Er selskabet ikkeskattepligtigt til Danmark, kan en anden revisor el-ler advokat attestere aftalen. Er de fastsatte vilkår ito eller flere aftaler identiske, kan revisoren elleradvokaten samlet attestere aftalerne. Attesten skalindeholde oplysning om det tidspunkt, hvor denfaktiske købs- eller udnyttelseskurs foreligger,hvis denne oplysning ikke fremgår af aftalen. Enkopi af aftalen med den afgivne attest skal indgi-ves til told- og skatteforvaltningen senest ved selv-angivelsesfristen i skattekontrollovens § 4, stk. 2,for det år, hvor den ansatte erhverver ubetinget rettil de modtagne aktier m.v. Told- og skatteforvalt-ningen kan se bort fra overskridelse af fristen i 8.pkt. Har selskabet ingen dansk told- og skattefor-valtning, skal revisoren eller advokaten i stedetsende de samlede aftaler og attester til en af de an-sattes told- og skatteforvaltninger. Hvis vurderin-gen af, om betingelserne i stk. 2 er opfyldt, førstsker på det tidspunkt, hvor den faktiske udnyttel-seskurs for købe- eller tegningsretten henholdsviskøbskursen for aktien foreligger, skal kopien af af-talen og attesten først indgives for det år, hvor denfaktiske udnyttelseskurs henholdsvis købskursforeligger. Udløber selskabets indkomstår i perio-den 1. august - 30. december, skal kopien dog ind-gives senest den 20. januar i det efterfølgende åreller, hvis denne dag er en lørdag eller søndag, denfølgende mandag.

Stk. 8.Hvis en køberet, der er omfattet af regle-rne i stk. 1-7, udnyttes ved kontant udbetaling tilden ansatte af køberettens værdi (differenceafreg-ning), finder reglerne i § 28 anvendelse. Er betin-gelsen i § 28, stk. 1, 5. pkt., ikke opfyldt, finderreglerne i § 16, jf. statsskattelovens § 4, dog an-vendelse. Endvidere finder reglerne i § 28 anven-delse for købe- og tegningsretter omfattet af regle-rne i stk. 1-7, såfremt den ansattes skattepligt hertil landet ophører, jf. § 28, stk. 4 og 5.Stk. 9.I tilfælde, der er omfattet af stk. 1-7, fin-der reglerne i § 16 eller § 28, jf. statsskattelovens§ 4, ikke anvendelse, jf. dog stk. 8. Stk. 1-7 finderikke anvendelse, såfremt tildelingen af aktier m.v.er omfattet af § 7 A.§ 7 M. ---Stk. 3.Uanset at en person, der er omfattet afstk. 1 eller 2, får stillet multimedier omfattet af lig-ningslovens § 16, stk. 12, til rådighed til brug forvedkommendes bistand som led i foreningensskattefri virksomhed eller hjemmeværnets virk-somhed, anses personen fortsat for ulønnet, ogvedkommende er ikke skattepligtig af privat rådig-hed over de pågældende multimedier. Har en per-son, der er omfattet af stk. 1 eller 2, fået stilletmultimedier som nævnt i 1. pkt. til rådighed, kander ikke udbetales skattefri godtgørelse efter stk. 1og 2 for udgifter, som modtageren afholder til til-svarende ydelser.3.§ 7 M, stk. 3,affattes således:»Stk. 3.Uanset at en person, der er omfattet afstk. 1 eller 2, får stillet telefon, datakommunikati-onsforbindelse eller computer med tilbehør omfat-tet af ligningslovens § 16, stk. 12 og 13, til rådig-hed til brug for vedkommendes bistand som led iforeningens skattefri virksomhed eller hjemme-værnets virksomhed, anses personen fortsat forulønnet, og vedkommende er ikke skattepligtig afprivat rådighed over de pågældende goder. Har enperson, der er omfattet af stk. 1 eller 2, fået stillettelefon, datakommunikationsforbindelse ellercomputer med tilbehør, som nævnt i 1. pkt., til rå-dighed, kan der ikke udbetales skattefri godtgørel-se efter stk. 1 og 2 for udgifter, som modtagerenafholder til tilsvarende ydelser.«4.§ 8 V, stk. 1,affattes således:»§ 8 V.Ved opgørelsen af den skattepligtigeindkomst kan fradrages udgifter, der er betalt ogdokumenteret, til arbejdsløn til hjælp og istandsæt-telse i hjemmet, jf. stk. 2-6. Installation, reparationeller udskiftning af biokedelanlæg og husstands-vindmøller anses som istandsættelse i hjemmet.Installation, reparation eller udskiftning af oliefyranses ikke som istandsættelse i hjemmet.«

espudsning, børnepasning og havearbejde tillige afen person, der ved indkomstårets udløb er fyldt 18år og er fuldt skattepligtig til Danmark,4) at den skattepligtige foretager indberetning afdet fradragsberettigede beløb til skattemyndighe-derne med angivelse af, hvem der har udført arbej-det, og5) at arbejdet er udført og betalt i perioden fra ogmed den 1. juni 2011 til og med den 31. december2013.Stk. 3.De fradragsberettigede udgifter kan årligthøjst udgøre 15.000 kr. pr. person.Stk. 4.Der kan ikke foretages fradrag for udgif-ter til arbejde, som der er ydet tilskud til efter an-dre offentlige støtteordninger, herunder reglerne ilov om hjemmeservice. Tilsvarende gælder udgif-ter til børnepasning, der er skattefritaget hos mod-tageren efter § 7 Æ.

Stk. 5.Skatteministeren kan bestemme, at det eren betingelse for fradrag, at betalingen sker via etsærligt betalingsmodul. Skatteministeren kan fast-sætte nærmere regler om de omfattede ydelser, omdokumentation for det udførte arbejde og om kon-trol og administration af reglerne.§ 16.Ved opgørelsen af den skattepligtige ind-komst medregnes tilskud til telefon uden for ar-bejdsstedet, jf. stk. 2, samt efter reglerne istk. 3-13 vederlag i form af formuegoder af penge-værdi, sparet privatforbrug og værdien af helt ellerdelvis vederlagsfri benyttelse af andres formuego-der, jf. statsskattelovens §§ 4-6, når tilskuddet ellergodet modtages som led i et ansættelsesforhold el-ler som led i en aftale om ydelse af personligt ar-bejde i øvrigt. Tilsvarende gælder personer, der ervalgt til medlem af eller medhjælp for bestyrelser,udvalg, kommissioner, råd, nævn eller andre kol-lektive organer, herunder Folketinget, regionsrådog kommunalbestyrelser.Stk. 2. ---Stk. 3.Den skattepligtige værdi af de i stk. 1 om-handlede goder skal ved skatteansættelsen, med-mindre andet følger af stk. 4-15, fastsættes til denværdi, som det måtte antages at koste den skatte-pligtige at erhverve goderne i almindelig fri han-

del. Rabat på indkøb af varer og tjenesteydelser,som arbejdsgiveren m.v. udbyder til salg som led isin virksomhed, skal dog alene beskattes, i det om-fang rabatten overstiger avancen hos den pågæl-dende arbejdsgiver m.v. Goder, herunder julegaveri form af naturalier, beskattes kun, hvis den samle-de værdi af disse goder fra en eller flere arbejdsgi-vere m.v. overstiger et grundbeløb på 1.000 kr.(2010-niveau). Julegaver i form af naturalier fra enarbejdsgiver m.v. beskattes dog ikke, hvis værdienaf julegaven ikke overstiger et grundbeløb på 700kr. (2010-niveau). Goder, som arbejdsgiveren iovervejende grad har ydet af hensyn til den ansat-tes arbejde, beskattes kun, hvis den samlede værdiaf disse goder fra en eller flere arbejdsgivere m.v.overstiger et grundbeløb på 5.500 kr. (2010-ni-veau). Grundbeløbene i 3.-5. pkt. reguleres efterpersonskattelovens § 20. For både 3. og 5. pkt.gælder, at hvis godernes samlede værdi overstigergrundbeløbet, beskattes hele den samlede værdi.Værdien af følgende goder beskattes uden hensyntil grundbeløbene i 3.-5. pkt., og værdien af dissegoder medregnes ikke ved beregningen af, omgrundbeløbene er overskredet:1) Fri bil, fri sommerbolig og fri lystbåd, jf.stk. 4-6.2) Fri kost og logi, når værdiansættelsen kan fore-tages efter de af Skatterådet fastsatte normalværdi-er.3) Multimedier, jf. stk. 12.

4) Fri helårsbolig, personalelån og tv- og radioli-cens.Stk. 4-11. ---Stk. 12.Den skattepligtige værdi af et eller fleremultimedier, der er stillet til rådighed af en ellerflere arbejdsgivere m.v. som nævnt i stk. 1 for denskattepligtiges private benyttelse, udgør et grund-beløb på 3.000 kr. (2010-niveau). Ved multimedierforstås computer med sædvanligt tilbehør, telefon,herunder oprettelses-, abonnements- og forbrugs-udgifter samt selve telefonapparatet, og adgang tildatakommunikation via en internetforbindelse,herunder engangsudgiften til etablering af internet-forbindelsen. Den skattepligtige værdi nedsættesikke med den skattepligtiges eventuelle betaling i

indkomståret for råderetten eller brugen. Har samt-lige goder, der er stillet til rådighed for den skatte-pligtiges private benyttelse, kun været stillet til rå-dighed en del af året, nedsættes den skattepligtigeværdi svarende til det antal hele måneder, hvori in-gen af goderne har været til rådighed. Hvis to æg-tefæller, der er samlevende ved indkomstårets ud-løb, begge er omfattet af 1. pkt. en del af eller heleindkomståret, nedsættes den skattepligtige værdiaf multimedierne for hver ægtefælle med 25 pct.Det er en betingelse for nedsættelsen, at ægtefæl-lernes samlede skattepligtige værdi af multimedi-erne før reduktion udgør et grundbeløb på mindst4.000 kr. (2010-niveau). Grundbeløbene i 1. og 6.pkt. reguleres efter personskattelovens § 20.Stk. 13.Stk. 1, 1. pkt., og stk. 12 finder tilsvaren-de anvendelse for selvstændigt erhvervsdrivende,for så vidt angår multimedier, som indgår i den er-hvervsmæssige virksomhed og er stillet til rådig-hed for privat benyttelse. I dette tilfælde kan udgif-ter vedrørende de pågældende multimedier fradra-ges efter reglen om driftsomkostninger i statsskat-telovens § 6, litra a.

16.§ 16, stk. 13,affattes således:»Stk. 13.Værdien af privat benyttelse af en com-puter med tilbehør, der er stillet til rådighed tilbrug ved arbejdet, beskattes ikke. Skattefrihedenefter 1. pkt. gælder dog ikke, hvis arbejdstagerenved lønomlægning har kompenseret arbejdsgive-ren m.v. for at få stillet udstyret til rådighed. Hararbejdstageren kompenseret arbejdsgiveren somnævnt i 2. pkt., medregnes et beløb svarende til 50pct. af udstyrets nypris ved opgørelsen af den skat-tepligtige indkomst i det eller de indkomstår, hvorudstyret er til rådighed. Har udstyret kun været tilrådighed en del af året, nedsættes den skattepligti-ge værdi svarende til det antal hele måneder, hvoriudstyret ikke har været til rådighed.«Stk. 14.Værdien af fri kost beskattes ikke, hvis17.I§ 16indsættes efter stk. 13 som nyt stykke:pædagogisk spisetræning indgår som en del af den»Stk. 14.Selvstændigt erhvervsdrivende, hvoransattes arbejde og den ansatte spiser sammen med telefon, herunder datakommunikationsforbindelseog får samme mad som de personer, den ansatteindgår i den erhvervsmæssige virksomhed og er tilspisetræner med.rådighed for privat benyttelse uden for arbejdsste-det, beskattes heraf, jf. stk. 12. Værdien af en data-kommunikationsforbindelse tilsluttet den er-hvervsdrivendes computer, herunder engangsud-giften til etablering, beskattes dog ikke, når den er-hvervsdrivende fra sin computer har adgang tilvirksomhedens netværk. Privat benyttelse af encomputer med tilbehør der indgår i den erhvervs-mæssige virksomhed og anvendes i forbindelsehermed, beskattes ikke.«Stk. 14 og 15 bliver herefter stk. 15 og 16.Stk. 15.Værdien af fribilletter, som giver adgangtil at deltage i et sportsligt eller kulturelt arrange-ment, beskattes ikke, hvis fribilletterne modtages

§ 16 B. ---Stk. 2.Gevinst og tab ved afståelse efter stk. 1behandles i følgende tilfælde efter reglerne om ge-vinst og tab ved afståelse af aktier m.v. til andreend det udstedende selskab:1) Ved afståelse af aktier m.v., der er omfattet af§ 7 A, aktier omfattet af § 7 H, aktier erhvervetved udnyttelse af en købe- eller tegningsret omfat-tet af § 7 H og aktier erhvervet ved udnyttelse afen købe- eller tegningsret omfattet af § 28, og nårdet ved udstedelsen af aktierne er betinget, at ak-tierne ved afståelse eller ved medarbejderens dødtilbagesælges til selskabet, der i så fald er forplig-tet til at erhverve disse. Det er dog en betingelse,at medarbejderaktionæren ikke er hovedaktionær iselskabet efter aktieavancebeskatningslovens § 4.2) Ved afståelse af aktier m.v. til et selskab i likvi-dation i det kalenderår, hvori selskabet endeligtopløses, medmindre en af følgende betingelser eropfyldt:a) Det afstående selskab ejer mindst 10 pct. af ak-tiekapitalen i det selskab, der likvideres, og udlod-ningen omfattes af selskabsskattelovens § 2, stk. 1,litra c.b) Det afstående selskab ejer mindre end 10 pct. afaktiekapitalen, er skattepligtigt af udbytter, jf. sel-skabsskattelovens § 2, stk. 1, litra c, og har be-stemmende indflydelse i det selskab, der likvide-res, jf. § 2. Dette gælder dog ikke, hvis det modta-gende selskab er hjemmehørende i en stat, der ermedlem af EU eller EØS, og udbytttebeskatningenskulle være frafaldet eller nedsat efter bestemmel-serne i direktiv 90/435/EØF eller en dobbeltbe-skatningsoverenskomst med den pågældende stat,hvis der havde været tale om datterselskabsaktier.c) Den afstående fysiske person er hjemmehørendeuden for EU/EØS og har bestemmende indflydelsei det selskab, der likvideres, jf. § 2.

3) Ved afståelse af aktier m.v., der er omfattet afaktieavancebeskatningslovens § 17, når det afstå-ende selskab opfylder betingelserne for at modtageskattefrit udbytte efter selskabsskattelovens § 2,stk. 1, litra c, eller § 13, stk. 1, nr. 2. Ved afståelseaf aktier m.v., der er omfattet af aktieavancebe-skatningslovens § 19, eller ved afståelse af inve-steringsforeningsbeviser. Ved en aktionærs afståel-se af aktier, der er optaget til handel på et reguleretmarked, til det selskab, som har udstedt dem, jf.dog stk. 3. Ved afståelser, hvor told- og skattefor-valtningen tillader det.---§ 28. ---Stk. 11.Stk. 1-10 finder ikke anvendelse, såfremttildelingen af køberetter eller tegningsretter er om-fattet af reglerne i § 7 A eller § 7 H, jf. dog § 7 H,stk. 8.§ 30.Ved opgørelsen af den skattepligtige ind-komst medregnes ikke ydelser, som afholdes af ar-bejdsgiveren til lægefagligt begrundet behandlingaf medarbejderen ved sygdom eller ulykke, herun-der behandling af psykiske lidelser hos en psyko-log eller psykiater, til tilsvarende sygdomsforebyg-gende behandling, til behandling hos en kiroprak-tor eller til behandling af medarbejderens misbrugaf medicin, alkohol eller andre rusmidler, jf. dogstk. 2. Ved opgørelsen af den skattepligtige ind-komst medregnes heller ikke ydelser, som afholdesaf arbejdsgiveren til medarbejderens rygeafvæn-ning. Ved opgørelsen af den skattepligtige ind-komst medregnes heller ikke den rentefordel, somen medarbejder måtte opnå ved, at arbejdsgiverenyder denne et lån til dækning af udgifterne ved be-handlingen. Rentefordelen medregnes heller ikke,hvis arbejdsgiveren yder medarbejderen et lån tildækning af udgifterne ved rygeafvænning. Såfremtarbejdsgiveren har valgt at tegne en forsikring tildækning af udgifter i forbindelse med medarbejde-rens behandling eller rygeafvænning, eller såfremtmedarbejderen har tegnet en sådan forsikring ogarbejdsgiveren dækker medarbejderens udgifterhertil, medregnes tilsvarende ikke forsikringspræ-mien eller det fra arbejdsgiveren modtagne beløbtil medarbejderens skattepligtige indkomst.19.§ 28, stk. 11,ophæves.

20.§ 30affattes således:»§ 30.Ved opgørelsen af den skattepligtige ind-komst medregnes ikke ydelser, som afholdes af ar-bejdsgiveren til behandling af medarbejderensmisbrug af medicin, alkohol eller andre rusmidlereller rygeafvænning. Ved opgørelsen af den skat-tepligtige indkomst medregnes heller ikke den ren-tefordel, som medarbejderen opnår ved, at arbejds-giveren yder denne et lån til dækning af udgifterneved behandling for misbrug af medicin, alkohol el-ler andre rusmidler eller rygeafvænning. Såfremtarbejdsgiveren har valgt at tegne en forsikring tildækning af udgifter i forbindelse med de nævntebehandlinger, eller såfremt medarbejderen har teg-net en sådan forsikring, og arbejdsgiveren dækkermedarbejderens udgifter hertil, medregnes tilsva-rende ikke forsikringspræmien eller det fra ar-bejdsgiveren modtagne beløb ved opgørelsen afmedarbejderens skattepligtige indkomst.

Stk. 2.Skattefriheden for ydelser til dækning afmedicinudgifter, som afholdes af arbejdsgiveren iforbindelse med en behandling omfattet af stk. 1,1. pkt., er begrænset til udgifter afholdt i en perio-de på højst 6 måneder fra 1. behandlingsdag, bort-set fra udgifter afholdt under indlæggelse på hospi-tal, klinik og lignende. Tilsvarende gælder forskattefriheden for rentefordelen ved et lån, forsik-ringspræmier eller beløb til dækning heraf, jf.stk. 1, 3. og 5. pkt., i det omfang medicinudgifterdækkes af lånet eller forsikringen ud over dennævnte periode.Stk. 3.Det er en betingelse for skattefriheden ef-ter stk. 1, at udgiften afholdes som led i arbejdsgi-verens generelle personalepolitik for alle virksom-hedens medarbejdere, herunder at en forsikringtegnet af arbejdsgiveren tilbydes samtlige virk-somhedens medarbejdere. Tilbuddet kan dog be-grænses efter generelle kriterier om anciennitet ogantal arbejdstimer.Stk. 4.Det er endvidere en betingelse for skatte-friheden efter stk. 1, 1. eller 3. pkt., at der forelig-ger en lægehenvisningtil behandling. Skattefrihe-den for ydelser til behandling af misbrug af medi-cin, alkohol eller andre rusmidler er dog alene be-tinget af, at der foreligger en skriftlig lægeerklæ-ring om, at medarbejderen har behov for behand-lingen, og skattefriheden for ydelser til kiroprak-torbehandling er alene betinget af, at der foreliggeren skriftlig erklæring fra en kiropraktor, der harautorisation efter dansk ret eller, hvis kiroprakto-ren er etableret i udlandet, tilsvarende kvalifikatio-ner, om, at medarbejderen har behov for behand-lingen. Ved behandling af psykiske lidelser hos enpsykolog er det endvidere en betingelse, at den på-gældende psykolog har autorisation efter dansk reteller, hvis psykologen er etableret i udlandet, til-svarende kvalifikationer.Stk. 5.Det er en betingelse for skattefriheden forforsikringspræmier efter stk. 1, 5. pkt., at det afforsikringsbetingelserne fremgår, at forsikringenkun dækker behandling efter stk. 1, 1. pkt., der en-ten sker efter lægelig henvisning, er lægeligt god-kendt, eller, for så vidt angår behandling af mis-brug af medicin, alkohol og andre rusmidler samtkiropraktorbehandling, opfylder kravene i stk. 4, 2.pkt. For behandling af psykiske lidelser hos enpsykolog er skattefriheden betinget af, at det af

Stk. 2.Skattefriheden for ydelser til dækning afmedicinudgifter, som afholdes af arbejdsgiveren iforbindelse med medarbejderens behandling formisbrug af medicin, alkohol eller andre rusmidler,er begrænset til udgifter afholdt i en periode påhøjst 6 måneder fra 1. behandlingsdag, bortset fraudgifter afholdt under indlæggelse på hospital, kli-nik eller lignende. Tilsvarende gælder for skatte-friheden for rentefordelen ved et lån, forsikrings-præmier eller beløb til dækning heraf, jf. stk. 1, idet omfang medicinudgifter dækkes af lånet ellerforsikringen ud over den nævnte periode.Stk. 3.Det er en betingelse for skattefriheden ef-ter stk. 1, at udgiften afholdes som led i arbejdsgi-verens generelle personalepolitik for alle virksom-hedens medarbejdere, herunder at en forsikringtegnet af arbejdsgiveren tilbydes samtlige virk-somhedens medarbejdere. Tilbuddet kan dog be-grænses efter generelle kriterier om anciennitet ogantal arbejdstimer.Stk. 4.Det er endvidere en betingelse for skatte-friheden for ydelser, som afholdes af arbejdsgive-ren efter stk. 1 til medarbejderens behandling formisbrug af medicin, alkohol eller andre rusmidler,at der foreligger en skriftlig lægeerklæring om, atmedarbejderen har behov for behandlingen.

forsikringsbetingelserne fremgår, at den pågælden-de psykolog skal opfylde kravene i stk. 4, 3. pkt.Stk. 6.Stk. 1-5 gælder tilsvarende for ydelser tilbehandling eller rygeafvænning, som i tilfælde,hvor virksomhedens medarbejdere omfattes af enordning som nævnt i stk. 1, gives til personer somled i en aftale om ydelse af personligt arbejde i øv-rigt samt til personer, der er valgt til medlem af el-ler medhjælp for bestyrelser, udvalg, kommissio-ner, råd, nævn eller andre kollektive organer, her-under Folketinget, regionsråd og kommunalbesty-relser. Stk. 1-3, stk. 4, 2. pkt., og stk. 5 gælder til-svarende for ydelser til alkoholafvænning, som gi-ves til medlemmer af en fagforening, pensionskas-se eller lignende.

Stk. 6.Stk. 1-5 gælder tilsvarende for ydelser tilbehandling for misbrug af medicin, alkohol ellerandre rusmidler eller rygeafvænning, der gives tilpersoner som led i en aftale om ydelse af person-ligt arbejde i tilfælde, hvor virksomhedens medar-bejdere omfattes af en ordning, som nævnt i stk. 1.Stk. 1-5 gælder også tilsvarende for ydelser til be-handling for misbrug af medicin, alkohol eller an-dre rusmidler eller rygeafvænning, der gives tilpersoner, som er valgt til medlem af eller med-hjælp for bestyrelser, udvalg, kommissioner, råd,nævn eller andre kollektive organer, herunder Fol-ketinget, regionsråd og kommunalbestyrelser.Stk. 1-5 gælder endvidere tilsvarende for ydelsertil behandling for misbrug af medicin, alkohol el-ler andre rusmidler eller rygeafvænning, der givestil medlemmer af en fagforening, pensionskasseeller lignende.«21.§ 30 Aaffattes således:»§ 30 A.Ved opgørelsen af den skattepligtigeindkomst kan skattepligtige personer, der driverselvstændig erhvervsvirksomhed, fradrage udgiftertil behandling af misbrug af medicin, alkohol ellerandre rusmidler eller rygeafvænning for sig selvog for en ægtefælle, som ikke i overvejende graddriver virksomheden, men som modtager en del afvirksomhedens overskud, jf. kildeskattelovens§ 25 A, stk. 3, efter reglerne i stk. 2-6. Fradragsret-ten er betinget af, at1) den person, som behandlingen vedrører, delta-ger i virksomhedens drift med en personlig ar-bejdsindsats af ikke uvæsentligt omfang og2) eventuelle medarbejdere i virksomheder, derdrives af den selvstændigt erhvervsdrivende, bort-set fra virksomheder omfattet af personskattelo-vens § 4, stk. 1, nr. 10 eller 12, med mindst toejere, som led i virksomhedernes generelle perso-nalepolitik senest samtidig med etableringen afordningen for den selvstændigt erhvervsdrivendeer tilbudt en tilsvarende ordning med skattefrihedfor arbejdsgiverbetalt behandling for misbrug afmedicin, alkohol eller andre rusmidler eller ryge-afvænning, jf. § 30. Hvis der efter § 30, stk. 3, 2.pkt., er fastsat generelle anciennitetskrav, skal den

1) den person, som sundhedsbehandlingen m.v.vedrører, deltager i virksomhedens drift med enpersonlig arbejdsindsats af ikke uvæsentligt om-fang og2) eventuelle medarbejdere i virksomheder, derdrives af den selvstændigt erhvervsdrivende, bort-set fra virksomheder omfattet af personskattelo-vens § 4, stk. 1, nr. 10 eller 12, med mindst toejere, som led i virksomhedernes generelle perso-nalepolitik senest samtidig med etableringen afordningen for den selvstændigt erhvervsdrivendeer tilbudt en tilsvarende ordning med skattefrihedfor arbejdsgiverbetalte sundhedsbehandlingerm.v., jf. § 30. Hvis der efter § 30, stk. 3, 2. pkt., erfastsat generelle anciennitetskrav, skal den selv-

stændigt erhvervsdrivende og en eventuel ægtefæl-le opfylde et tilsvarende anciennitetskrav.Stk. 2.Fradragsretten efter stk. 1 omfatter ydel-ser, som afholdes til lægefagligt begrundet be-handling ved sygdom eller ulykke, herunder be-handling af psykiske lidelser hos en psykolog ellerpsykiater, til tilsvarende sygdomsforebyggende be-handling, til behandling hos en kiropraktor eller tilbehandling af misbrug af medicin, alkohol ellerandre rusmidler, jf. dog stk. 3. Fradragsretten efterstk. 1 omfatter ligeledes ydelser til rygeafvænning.Hvis den selvstændigt erhvervsdrivende har valgtat tegne en forsikring til dækning af udgifter i for-bindelse med sådan behandling eller rygeafvæn-ning og der for eventuelle medarbejdere i virksom-heden er tegnet en tilsvarende forsikring efter § 30,stk. 1, 5. pkt., er forsikringspræmien fradragsberet-tiget. Hvis der for medarbejderne i en virksomheder tegnet en forsikring som nævnt i § 30, stk. 1, 5.pkt., og den selvstændigt erhvervsdrivende eller eneventuel ægtefælle omfattet af kildeskattelovens§ 25 A, stk. 3, af forsikringsmæssige grunde ikkekan blive omfattet af forsikringen, kan der fradra-ges ydelser som nævnt i 1. og 2. pkt., forudsat atdisse ydelser svarer til de ydelser, der for medar-bejdernes vedkommende er omfattet af forsikrin-gen.Stk. 3.Fradragsretten for udgifter til medicin,som afholdes i forbindelse med en behandling om-fattet af stk. 2, 1. pkt., er begrænset til udgifter af-holdt i en periode på højst 6 måneder fra 1. be-handlingsdag, bortset fra udgifter afholdt underindlæggelse på hospital, klinik og lignende. Til-svarende gælder for fradragsretten for forsikrings-præmier, i det omfang medicinudgifter dækkes afforsikringen ud over den nævnte periode.Stk. 4.Det er en betingelse for fradragsretten ef-ter stk. 2, 1. pkt., at der foreligger en lægehenvis-ning til behandling. Fradragsretten for udgifter tilbehandling af misbrug af medicin, alkohol og an-dre rusmidler er dog alene betinget af, at der fore-ligger en skriftlig lægeerklæring om, at den pågæl-dende har behov for behandling. Fradragsretten forudgifter til kiropraktorbehandling er alene betingetaf, at der foreligger en skriftlig erklæring fra en ki-ropraktor, der har autorisation efter dansk ret eller,hvis kiropraktoren er etableret i udlandet, tilsva-

selvstændigt erhvervsdrivende og en eventuel æg-tefælle opfylde et tilsvarende anciennitetskrav.Stk. 2.Fradragsretten efter stk. 1 omfatter ydel-ser, som afholdes til behandling for misbrug afmedicin, alkohol eller andre rusmidler eller ryge-afvænning. Hvis den selvstændigt erhvervsdriven-de har valgt at tegne en forsikring til dækning afudgifter i forbindelse med sådan behandling ellerrygeafvænning, og der for eventuelle medarbejde-re i virksomheden er tegnet en tilsvarende forsik-ring efter § 30, stk. 1, 3. pkt., er forsikringspræmi-en fradragsberettiget. Hvis der for medarbejderne ien virksomhed er tegnet en forsikring som nævnt i§ 30, stk. 1, 3. pkt., og den selvstændigt erhvervs-drivende eller en eventuel ægtefælle omfattet afkildeskattelovens § 25 A, stk. 3, af forsikrings-mæssige grunde ikke kan blive omfattet af forsik-ringen, kan der fradrages ydelser som nævnt i 1.og 2. pkt., forudsat at disse ydelser svarer til deydelser, der for medarbejdernes vedkommende eromfattet af forsikringen.

Stk. 3.Fradragsretten for udgifter til medicin,som afholdes i forbindelse med en behandling formisbrug af medicin, alkohol eller andre rusmidler,er begrænset til udgifter afholdt i en periode påhøjst 6 måneder fra 1. behandlingsdag, bortset fraudgifter afholdt under indlæggelse på hospital, kli-nik eller lignende. Tilsvarende gælder for fra-dragsretten for forsikringspræmier, i det omfangmedicinudgifter dækkes af forsikringen ud overden nævnte periode.Stk. 4.Det er en betingelse for fradragsretten forydelser, som afholdes efter stk. 2, 1. pkt., til be-handling for misbrug af medicin, alkohol eller an-dre rusmidler, at der foreligger en skriftlig lægeer-klæring om, at den pågældende har behov for be-handlingen.

rende kvalifikationer, om, at personen har behovfor behandlingen. Ved behandling af psykiske li-delser hos en psykolog er det endvidere en betin-gelse, at den pågældende psykolog har autorisationefter dansk ret eller, hvis psykologen er etableret iudlandet, tilsvarende kvalifikationer.Stk. 5.Det er en betingelse for fradragsretten forforsikringspræmier efter stk. 2, 3. pkt., at det afforsikringsbetingelserne fremgår, at forsikringenkun dækker behandling efter stk. 2, 1. pkt., der en-ten sker efter lægelig henvisning, er lægeligt god-kendt eller, for så vidt angår behandling af mis-brug af medicin, alkohol og andre rusmidler samtkiropraktorbehandling, opfylder kravene i hen-holdsvis stk. 4, 2. og 3. pkt. For behandling af psy-kiske lidelser hos en psykolog er skattefrihedenbetinget af, at det af forsikringsbetingelserne frem-går, at den pågældende psykolog skal opfylde kra-vene i stk. 4, 4. pkt.Stk. 6.Ved opgørelsen af den skattepligtige ind-komst for en ægtefælle, der ikke i overvejendegrad driver virksomheden, men som modtager endel af virksomhedens overskud, jf. kildeskattelo-vens § 25 A, stk. 3, medregnes ikke ydelser fra denanden ægtefælle eller udbetalinger fra forsikringersom nævnt i stk. 1, 2, 4 og 5. § 30, stk. 2, findertilsvarende anvendelse.

§3I lov om den skattemæssige behandling af ge-vinst og tab ved afståelse af aktier m.v. (aktieavan-cebeskatningsloven), jf. lovbekendtgørelse nr. 796af 20. juni 2011, som ændret ved lov nr. 624 af 14.juni 2011, foretages følgende ændring:§ 2. ---Stk. 3.Gevinst og tab ved afståelse af aktier tildet selskab m.v., der har udstedt aktierne, behand-les efter reglerne i denne lov i følgende tilfælde:1) Ved afståelse af aktier, der er omfattet af lig-ningslovens § 7 A, aktier omfattet af ligningslo-vens § 7 H, aktier erhvervet ved udnyttelse af enkøbe- eller tegningsret omfattet af ligningslovens§ 7 H og aktier erhvervet ved udnyttelse af en kø-be- eller tegningsret omfattet af ligningslovens§ 28, når det ved udstedelsen af aktierne er betin-get, at aktierne ved afståelse eller ved medarbejde-rens død tilbagesælges til selskabet, der i så fald erforpligtet til at erhverve disse. Det er dog en betin-gelse, at medarbejderaktionæren ikke er hovedak-tionær i selskabet efter § 4.2) Ved afståelse til et selskab m.v. i likvidation idet kalenderår, hvori selskabet m.v. endeligt oplø-ses, jf. dog ligningslovens § 16 B, stk. 2, nr. 2.3) Ved afståelse af investeringsforeningsbeviser.4) Ved afståelse af aktier, der er optaget til handelpå et reguleret marked, medmindre sælger efterligningslovens § 16 B, stk. 3, har tilkendegivet, atsalget er omfattet af ligningslovens § 16 B, stk. 1.5) Når der efter ligningslovens § 16 B, stk. 2, nr. 6,er opnået tilladelse til, at afståelsessummen frita-ges for beskatning som udbytte.6) Når aktier omfattet af § 17 er afstået af et sel-skab, der opfylder betingelserne for at modtageskattefrit udbytte efter reglerne i selskabsskattelo-vens § 2, stk. 1, litra c, og § 13, stk. 1, nr. 2.---§4I lov om arbejdsmarkedsbidrag (arbejdsmarkeds-bidragsloven), jf. lov nr. 471 af 12. juni 2009, somændret ved § 3 i lov nr. 1278 af 16. december2009, foretages følgende ændringer:1.I§ 2, stk. 3, nr. 1,udgår «omfattet af ligningslo-vens § 7 A, aktier omfattet af ligningslovens § 7H, aktier erhvervet ved udnyttelse af en købe- ellertegningsret omfattet af ligningslovens § 7 H og ak-tier«.

§ 2. ---Stk. 2.Vederlag i form af naturalier som nævnt istk. 1 indgår i grundlaget for arbejdsmarkedsbi-drag med den skattepligtige værdi. Ved naturalierforstås i denne lov:1) Fri kost og logi.2) Bil, som helt eller delvis vederlagsfrit stilles tilrådighed for den skattepligtige.3) Multimedier, som helt eller delvis vederlagsfritstilles til rådighed for den skattepligtige, jf. lig-ningslovens § 16, stk. 3, nr. 3.4) Fri sommerbolig omfattet af ligningslovens§ 16, stk. 5, 2.-4. og 8. pkt.5) Fri lystbåd omfattet af ligningslovens § 16,stk. 6, 2.-4. og 9. pkt.6) Fri helårsbolig omfattet af ligningslovens § 16,stk. 9, bortset fra de tilfælde, der er nævnt i lig-ningslovens § 16, stk. 9, 13. pkt.7) Aktier, tegningsretter til aktier eller køberettertil aktier omfattet af ligningslovens § 16 eller § 28,stk. 1 eller 2, jf. statsskattelovens § 4.Stk. 3. ---

§5I kildeskatteloven, jf. lovbekendtgørelse nr. 1403af 7. december 2010, som ændret senest ved § 2 ilov nr. 572 af 7. juni 2011, foretages følgende æn-dringer:§ 49 A. ---Stk. 2.Den arbejdsmarkedsbidragspligtige ind-komst, for hvilken der foretages indeholdelse afarbejdsmarkedsbidrag, omfatter ud over de ind-komster, som er nævnt i stk. 1, følgende vederlagm.v., i det omfang vederlagene er gjort til A-ind-komst efter § 43, stk. 2:1) Den skattepligtige værdi af privat anvendelse afbil efter ligningslovens § 16, stk. 4, der helt ellerdelvis vederlagsfrit stilles til rådighed som led i etansættelsesforhold eller som led i en aftale omydelse af personligt arbejde i øvrigt.2) Den skattepligtige værdi af fri sommerboligomfattet af ligningslovens § 16, stk. 5, 2.-4. og 8.pkt.3) Den skattepligtige værdi af fri lystbåd omfattetaf ligningslovens § 16, stk. 6, 2.-4. og 9. pkt.1.§ 49 A, stk. 2, nr. 10,affattes således:»10) Fri telefon, herunder fri datakommunikati-onsforbindelse, jf. ligningslovens § 16, stk. 3, nr.3, og stk. 12.«

4) Den skattepligtige værdi af fri helårsbolig om-fattet af ligningslovens § 16, stk. 9, bortset fra de i§ 16, stk. 9, 13. pkt., nævnte tilfælde.5) Den skattepligtige værdi af aktier, tegningsrettertil aktier eller køberetter til aktier omfattet af lig-ningslovens § 16 eller § 28, stk. 1 eller 2, jf. stats-skattelovens § 4.6) Den skattepligtige værdi af udbytte i form af rå-dighed over bil, sommerbolig, lystbåd og helårsbo-lig omfattet af ligningslovens § 16 A, stk. 6, bort-set fra de tilfælde, der er nævnt i ligningslovens§ 16, stk. 5, 5. pkt., og § 16, stk. 6, 5. og 8. pkt.7) Vederlag, honorarer eller anden indkomst, somikke kan henføres til selvstændig erhvervsvirksom-hed.8) Vederlag i penge samt den skattepligtige værdiaf fri kost og logi for at være stillet til rådighed forat udføre arbejde her i landet af en virksomhed,der ikke har hjemting her i landet, jf. § 43, stk. 2,litra h.9) Løn m.v., der udbetales af en arbejdsgiver underlønmodtagerens fravær fra arbejdet på grund afsygdom eller graviditet, barsel og adoption.10) Multimedier, som stilles til rådighed for denskattepligtiges private benyttelse, jf. ligningslo-vens § 16, stk. 3, nr. 3, og stk. 12.11) Fratrædelsesgodtgørelser, efterbetalinger, ef-terløns- og pensionslignende ydelser, når disse harsammenhæng med et tidligere tjenesteforhold, løn-net tillidshverv eller erhvervsforhold her i landet.Stk. 3. ---§6I lov om en skattemæssig behandling af gevinstog tab på fordringer, gæld og finansielle kontrak-ter (kursgevinstloven), jf. lovbekendtgørelse nr.916 af 19. august 2011, foretages følgende ændrin-ger:§ 30. ---Stk. 3.Det er en betingelse i stk. 1, nr. 3, 5, 6 og8, at kontrakten eller aftalen kun kan opfyldes vedlevering. Det er endvidere for hver af parterne enbetingelse, at kontrakten eller aftalen ikke afstås.Reglerne i 1. og 2. pkt. gælder ikke for køberettertil aktier, der er omfattet af ligningslovens § 7 Heller ligningslovens § 28. For så vidt angår kurs-1.I§ 30, stk. 3, 3. pkt.,udgår «ligningslovens § 7H eller«.2.I§ 30, stk. 4, 2. pkt.,udgår to steder »lignings-lovens § 7 H eller«.

sikring ved rentetilpasning, omfatter stk. 1, nr. 3,uanset 1. og 2. pkt., kontrakter og aftaler vedrøren-de lån med sikkerhed som nævnt i § 22, stk. 1, 5.pkt., ydet af et selskab eller af en person eller etdødsbo, der driver næringsvirksomhed ved finan-siering, der i forbindelse med overdragelse af fastejendom overtages af en anden debitor, opsiges påvilkår som nævnt i § 22, stk. 3, 2.-4. pkt., eller op-siges i tilfælde som nævnt i § 22, stk. 4.Stk. 4.Uanset reglerne i stk. 1, nr. 5, 6 og 7, fin-der § 29 dog anvendelse, hvis der er indgået mod-gående kontrakter eller forretninger. Er der indgåetmodgående kontrakter eller forretninger i forholdtil køberetter til aktier, der er omfattet af lignings-lovens § 7 H eller ligningslovens § 28, finder § 29dog kun anvendelse for de modgående kontraktereller forretninger, der ikke er omfattet af lignings-lovens § 7 H eller ligningslovens § 28. Som mod-gående kontrakter eller forretninger betragtes ogsåmodgående kontrakter eller forretninger, der erindgået af den skattepligtiges ægtefælle eller af etkoncernforbundet selskab, jf. § 4, stk. 2, og mod-gående kontrakter eller forretninger, der er indgåetaf et selskab m.v., hvori den skattepligtige er ho-vedaktionær, jf. aktieavancebeskatningslovens § 4,eller omvendt.---§7I lov om en børne- og ungeydelse, jf. lovbe-kendtgørelse nr. 964 af 19. september 2011, fore-tages følgende ændringer:§ 1. ---1.§ 1, stk. 3-6,ophæves.Stk. 7 bliver herefter stk. 3.Stk. 3.Den samlede udbetaling pr. ydelsesmodta-ger, jf. § 4, kan højst udgøre 35.000 kr. (2011-ni-veau) årligt, jf. dog stk. 4 og 5.Stk. 4.Overstiger den samlede børne- og unge-ydelse efter stk. 1 og 2 beløbsgrænsen i stk. 3, ud-betales der i 2011 tillige et beløb svarende til totredjedele og i 2012 et beløb svarende til en tredje-del af forskellen mellem den samlede børne- ogungeydelse og beløbsgrænsen i stk. 3.Stk. 5.Uanset begrænsningen af den samledeydelse efter stk. 3 og 4 udgør udbetalingen pr.ydelsesmodtager i 2011-2019 mindst et beløb sva-rende til den samlede ydelse efter stk. 1 og 2 med

procenttillæg efter 2. pkt. fratrukket beløbet efter3. pkt. Procenttillægget udgør 1,3 pct. i 2011, 3,3pct. i 2012 og 5,3 pct. i 2013 til og med 2019. Be-løbet, der fratrækkes efter 1. pkt., udgør 12.000 kr.i 2011-2013, 15.000 kr. i 2014, 18.000 kr. i 2015,21.000 kr. i 2016, 24.000 kr. i 2017, 27.000 kr. i2018 og 30.000 kr. i 2019.Stk. 6.Såfremt betingelsen i § 2, nr. 5 og 6, ikkeer opfyldt, skal beløbet, som barnet ville havemodtaget, indgå ved opgørelsen af, om den samle-de børne- og ungeydelse overstiger beløbsgrænsenefter stk. 3, jf. dog stk. 4 og 5. Ved en eventuel be-skæring af den samlede børne- og ungeydelse re-duceres ydelsen efter aldersrækkefølge med detyngste barn først. Først for børn, som opfylder be-tingelserne, og derefter for børn, som ikke opfyl-der betingelserne.Stk. 7.De i stk. 1-3 nævnte beløb reguleres årligtefter udviklingen i det af Danmarks Statistik of-fentliggjorte forbrugerprisindeks i forhold til in-dekset for 2009. Reguleringen foretages på grund-lag af forbrugerprisindeksets årsgennemsnit i året2 år forud for det kalenderår, i hvilket ydelsen ud-betales. Beløbene forhøjes eller nedsættes medsamme procent som den, hvormed forbrugerprisin-dekset er ændret i forhold til niveauet i 2009. Vedreguleringen for kalenderåret 2012 nedsættes denberegnede ændringsprocent efter 3. pkt. med 1,9procentenheder. I 2013 og efterfølgende kalende-rår nedsættes den beregnede ændringsprocent efter3. pkt. med 3,9 procentenheder. Den procentviseændring beregnes med en decimal. De beløb, derfremkommer efter procentreguleringen, afrundestil nærmeste kronebeløb, der kan deles med 12.Reguleringen sker første gang for kalenderåret2012.§ 2.Retten til børne- og ungeydelsen er betingetaf,1) at den person, der har forældremyndighedenover barnet eller har taget barnet i pleje med hen-blik på adoption, er fuldt skattepligtig efter kilde-skattelovens § 1,2) at barnet faktisk opholder sig her i landet, jf.§ 5, stk. 1, nr. 2, i lov om børnetilskud og for-skudsvis udbetaling af børnebidrag, jf. dog lovens§ 5, stk. 3,3) at barnet ikke har indgået ægteskab,

4) at barnet ikke er anbragt uden for hjemmet efterlov om social service, ikke sammen med en inde-haver af forældremyndigheden er optaget i endøgnforanstaltning efter lov om social service elleri øvrigt forsørges af offentlige midler,5) at kommunalbestyrelsen ikke for det pågælden-de kvartal har truffet afgørelse om manglende ef-terlevelse af et forældrepålæg efter lov om socialservice § 57 a, stk. 6 og6) at kommunalbestyrelsen ikke for den pågælden-de måned har givet meddelelse til told- og skatte-forvaltningen om, at en afgørelse om manglendeefterlevelse af pligten til uddannelse, beskæftigelseeller anden aktivitet for 15-17-årige, jf. § 2 a,stk. 3, i lov om vejledning om uddannelse og er-hverv samt pligt til uddannelse, beskæftigelsem.v., skal have den virkning, at ungeydelsen skalstandses,7) at mindst en af de personer, der har forsørgel-sespligten over for barnet, har haft bopæl eller be-skæftigelse i Danmark i mindst 2 år inden for deseneste 10 år forud for den periode, udbetalingenvedrører. Hvis kravet i 1. pkt. ikke er opfyldt, ud-betales en forholdsmæssig andel af ydelsen efter 3.pkt., hvis betingelserne herfor i øvrigt er opfyldt.Efter 6 måneders bopæl eller beskæftigelse i Dan-mark inden for de seneste 10 år udbetales 25 pct.af ydelsen, efter 12 måneders bopæl eller beskæfti-gelse i Danmark inden for de seneste 10 år udbeta-les 50 pct. af ydelsen, og efter 18 måneders bopæleller beskæftigelse i Danmark inden for de seneste10 år udbetales 75 pct. af ydelsen, og8) at kommunalbestyrelsen ikke for det pågælden-de kvartal har truffet afgørelse efter dagtilbudslo-vens § 12, stk. 2, om standsning af børneydelsen.§8I lov om afgift af lønsum m.v., jf. lovbekendtgø-relse nr. 466 af 22. maj 2006, som ændret senestved § 1 i lov nr. 1361 af 8. december 2010, foreta-ges følgende ændring:§ 4. ---Stk. 3.Ved opgørelsen af lønsummen skal afløn-ning i naturalier medregnes til lønsummen i detomfang, de berettiger til feriegodtgørelse efter fe-rieloven.1.I§ 4, stk. 3,indsættes som2. pkt.:»Aflønning i aktier og købe- og tegningsretter tilaktier m.v. skal dog medregnes til lønsummen,selv om aflønningen ikke berettiger til feriegodt-gørelse efter ferieloven.«

---§9I lov om merværdiafgift (momsloven), jf. lovbe-kendtgørelse nr. 287 af 28. marts 2011, som ænd-ret ved lov nr. 1134 af 4. december 2009, foreta-ges følgende ændring:§ 47. ---Stk. 4.Flere afgiftspligtige personer, der udeluk-kende driver registreringspligtig virksomhed, kanefter anmodning registreres under ét. Told- ogskatteforvaltningen kan tillade, at personer medmomsregistreringspligtige aktiviteter kan registre-res under et med personer med ikkeregistrerings-pligtige aktiviteter og personer uden økonomiskeaktiviteter. Tilladelse kan kun gives, hvis den eneperson (moderselskabet m.v.) gennem direkte ellerindirekte besiddelse af samtlige aktier m.v. ejerden eller de andre personer (datterselskaber, dat-terdatterselskaber m.v.), der inddrages under fæl-lesregistreringen. Uanset reglerne i 3. pkt. kantold- og skatteforvaltningen dog tillade fællesregi-strering, selv om et datterselskab udsteder aktierm.v., der er omfattet af ligningslovens § 7 A, nårudstedelsen heraf er betinget af, at de ved afståelseeller ved medarbejderens død tilbagesælges til sel-skabet, der er forpligtet til at erhverve disse. Fæl-lesregistrering kan kun ske mellem selskaber m.v.,der er etableret her i landet. Anmodning om fæl-lesregistrering skal ske senest 1 måned, inden fæl-lesregistreringen ønskes iværksat.---1.§ 47, stk. 4, 4. pkt.,ophæves.

B-indkomst og der efter merværdiafgiftsloven ikkeskal svares merværdiafgift af beløbet, herunder be-løb, der er ydet som godtgørelse for afholdte ud-gifter ved indkomstens erhvervelse. Tilsvarendegælder, når modtageren ikke er skattepligtig her tillandet og vederlaget ikke er erhvervet ved selv-stændig erhvervsvirksomhed.2) Vederlag for udnyttelse af ophavsrettigheder,patentrettigheder, mønster, varemærke og lignendesamt vederlag for reklamemæssig udnyttelse af enperson.3) Gave- og legatbeløb som nævnt i ligningslovens§ 7 O, stk. 1, nr. 1.4) Gaver, gratialer, godtgørelser mv. som nævnt iligningslovens § 7 U, samt den del af sådanne be-løb, som arbejdsgiveren indbetaler til en pensions-ordning for modtageren, jf. pensionsbeskatningslo-vens § 19, stk. 1.5) Vederlag som nævnt i ligningslovens § 7 O,stk. 1, nr. 3.6) Ydelser som nævnt i kildeskattelovens § 43,stk. 2.7) Erstatning for arbejdsindtægt eller skattepligtigerstatning i øvrigt.8) Tilskud, der ydes af staten, en region eller enkommune.9) Ydelser som nævnt i ligningslovens § 7 K.10) Værdien af udnyttelse af en købe- eller teg-ningsret til aktier eller anparter, når retterne skalbeskattes som nævnt i ligningslovens § 28, samtværdien af afståelse af sådanne rettigheder, når af-ståelsen er foretaget af den, der har modtaget kø-be- eller tegningsretten fra det selskab, der harydet retten. Værdien opgøres på udnyttelses- hen-holdsvis afståelsestidspunktet. Er købe- eller teg-ningsretten ydet af et selskab i udlandet, der erkoncernforbundet med det selskab her i landet,hvor den, der udnytter eller afstår retten, var ansatm.m. på det tidspunkt, hvor retten blev ydet, kandet selskab, hvor den pågældende var ansat m.m.på ydelsestidspunktet, pålægges indberetningsplig-ten.11) Vederlag i form af en købe- eller tegningsrettil aktier eller anparter, der er ydet som led i et an-sættelsesforhold, som led i en aftale om personligtarbejde i øvrigt eller som valgt medlem af ellermedhjælp for et selskabs bestyrelse, uden at veder-laget er omfattet af ligningslovens § 7 H eller skal

beskattes som nævnt i ligningslovens § 28. Dettegælder også, når vederlaget er ydet af et selskab,der er koncernforbundet med det selskab, hvor er-hververen er ansat m m, jf. kursgevinstlovens § 4,stk. 2. Er vederlaget ydet af et selskab i udlandet,der er koncernforbundet med det selskab her i lan-det, hvor erhververen er ansat m.m., kan det sel-skab, hvor erhververen er ansat m.m., pålæggesindberetningspligten.12) Værdien af vederlag i form af aktier eller an-parter, der er ydet som led i et ansættelsesforhold,som led i en aftale om personligt arbejde i øvrigteller som valgt medlem af eller medhjælp for etselskabs bestyrelse, og som ikke er omfattet af lig-ningslovens § 7 H. Dette gælder også, når vederla-get er ydet af et selskab, der er koncernforbundetmed det selskab, hvor erhververen er ansat m.m.,jf. kursgevinstlovens § 4, stk. 2. Værdien opgørespå erhvervelsestidspunktet. Er vederlaget ydet af etselskab i udlandet, der er koncernforbundet meddet selskab her i landet, hvor erhververen er ansatm.m., kan det selskab, hvor erhververen er ansatm.m., pålægges indberetningspligten.13) Vederlag i form af aktier eller anparter ellerkøbe- eller tegningsretter hertil, der er ydet somled i et ansættelsesforhold, og som er valgt omfat-tet af reglerne i ligningslovens § 7 H. Er vederla-get ydet af et selskab i udlandet, der er koncernfor-bundet med det selskab her i landet, hvor erhver-veren er ansat, kan indberetningspligten pålæggesdet selskab, hvor erhververen er ansat.14) Nettogevinstbeløb vedrørende udbetaling afspillegevinster fra personer, virksomheder ellerforeninger m.v., som har bevilling til at afholdespil i medfør af §§ 7 og 8 i lov om offentligt ha-sardspil i turneringsform, i det omfang nettogevin-sten overstiger 300 kr.15) Præmier og gevinster ydet af virksomheder iforbindelse med spil og konkurrencer som led iunderholdningsprogrammer i elektroniske medier,hvor præmier og gevinster ikke er afgiftspligtigeefter lov om afgifter af spil og gevinstens ellerpræmiens værdi overstiger 300 kr.---§ 11

I lov om indkomstbeskatning af selvstændige er-hvervsdrivende (virksomhedsskatteloven), jf. lov-bekendtgørelse nr. 1075 af 10. september 2007,som ændret bl.a. ved § 2 i lov nr. 519 af 12. juni2009 og senest ved § 13 i lov nr. 724 af 25. juni2010, foretages følgende ændring:§ 1. ---Stk. 3.Aktiver, der benyttes både til erhvervs-mæssige og private formål, indgår ikke i den selv-stændige erhvervsvirksomhed. Dog indgår i virk-somheden den erhvervsmæssige del af en ejen-dom, hvor der foretages en fordeling af ejendoms-værdien på den del, der tjener til bolig for denskattepligtige, og på den øvrige ejendom. Ejen-domme som nævnt i ejendomsværdiskattelovens§ 4, nr. 6-8, indgår i virksomheden med den del afejendommen, der ikke tjener til bolig for ejere.Anskaffelsessummen for ombygning, forbedringerm.v. af den erhvervsmæssige del af sådanne ejen-domme indgår ligeledes i virksomheden. Biler ogmultimedier, der benyttes både erhvervsmæssigtog privat, kan indgå i virksomheden. Ved fastsæt-telse af værdien af privat benyttelse af aktiver, derindgår i virksomheden, finder ligningslovens § 16tilsvarende anvendelse. For biler, der indgår i virk-somheden og benyttes både erhvervsmæssigt ogprivat, finder ligningslovens § 9 C, stk. 7, tilsva-rende anvendelse.1.§ 1, stk. 3, 5. pkt.,affattes således:»Biler, telefoner, datakommunikationsforbindel-ser og computere med tilbehør, der benyttes bådeerhvervsmæssigt og privat, kan indgå i virksomhe-den.«

§ 12I lov nr. 472 af 12. juni 2009 om skattefri kom-pensation for forhøjede energi- og miljøafgifter,som ændret ved § 14 i lov nr. 1278 af 16. decem-ber 2009, § 2 i lov nr. 624 af 11. juni 2010, § 11 ilov nr. 724 af 25. juni 2010 og § 3 i lov nr. 554 af1. juni 2011, foretages følgende ændringer:§ 1. ---1.I§ 1indsættes efter stk. 3 som nyt stykke:Stk. 3.Opholder barnet sig den første dag i ind-»Stk. 4.Til personer, som opfylder betingelsernekomståret i udlandet, skal betingelsen i stk. 2, nr.i stk. 1, ydes et skattefrit tillæg på 280 kr.«1, anses for opfyldt, hvis der er tale om et kortva-Stk. 4 bliver herefter stk. 5.rigt ophold, eller hvis der er tale om et midlertidigtophold som led i et uddannelsesforløb med henblikpå at forbedre barnets muligheder for at klare sigunder fortsat ophold her i landet.

Stk. 4.Stk. 1 og 2 finder ikke anvendelse på per-2.I§ 1, stk. 4,der bliver stk. 5, ændres »Stk. 1 ogsoner, som har valgt beskatning efter kildeskattelo- 2« til: »Stk. 1-3«.vens §§ 48 E og 48 F.§ 2. ---Stk. 2.Den supplerende kompensation, som ernævnt i § 1, stk. 2, nedsættes med 7,5 pct. afgrundlaget for topskat efter personskattelovens§ 7, stk. 1 og 6, i det omfang topskattegrundlagetoverstiger bundfradraget efter stk. 1 med tillæg afet fast beløb på 17.333 kr.Stk. 3.For ægtefæller finder personskattelovens§ 7, stk. 6, anvendelse ved den beregning, der skalforetages efter stk. 1 og 2.Stk. 4.Bundfradraget i stk. 1 reguleres efter per-sonskattelovens § 20.3.I§ 2indsættes efter stk. 2 som nyt stykke:»Stk. 3.Det tillæg, som er nævnt i § 1, stk. 4,bortfalder, hvis grundlaget for topskat efter per-sonskattelovens § 7, stk. 1 og 3, overstiger etgrundbeløb på 212.000 kr. (2010-niveau).«Stk. 3 og4 bliver herefter stk. 4 og-5.4.I§ 2, stk. 3,der bliver stk. 4, ændres »Stk. 1 og2« til: »Stk. 1-3«.5.I§ 2, stk. 4,der bliver stk. 5, indsættes efter»Bundfradraget i stk. 1«: »og grundbeløbet istk. 3«.§ 13I lov om finansiel virksomhed, jf. lovbekendtgø-relse nr. 885 af 8. august 2011, som ændret ved§ 23 i lov nr. 718 af 25. juni 2010, § 2 i lov nr.1553 af 21. december 2010, § 1 i lov nr. 1556 af21. december 2010 og § 229 i lov nr. 456 af 18.maj 2011, foretages følgende ændring:§ 77. ---Stk. 10.Stk. 1-7 finder ikke anvendelse på ord-ninger, der i medfør af § 7 A i ligningsloven ikkemedregnes i ansattes skattepligtige indkomst.1.§ 77 a, stk. 10,ophæves.

§ 15Stk. 1.Loven træder i kraft den 1. januar 2012.Stk. 2.§ 1, nr. 3, 8-17, 20 og 21, § 2, §§ 4-5 og §11 har virkning fra og med indkomståret 2012, jf.dog stk. 6 og 7.Stk. 3.§ 1, nr. 1, 18 og 19, § 3, § 9, § 13 og § 14har virkning for tildelinger, der sker den 1. januar2012 eller senere. 1. pkt. finder ikke anvendelse påaftaler mellem den ansatte og virksomheden omtildeling af aktier, køberetter til aktier eller teg-ningsretter til aktier, hvis aftalen er indgået indenden 21. november 2011, og tildelingen sker senest31. december 2012. For sådanne aftaler finder dehidtil gældende regler fortsat anvendelse.Stk. 4.§ 1, nr. 2, 18 og 19, § 3, § 6 og § 10 harvirkning for aftaler om tildeling af aktier, køberet-ter til aktier og tegningsretter til aktier, når aftalener indgået den 21. november 2011 eller senere.Stk. 5.§ 1, nr. 4-7, har virkning for lønudgiftervedrørende arbejde, der udføres fra 1. januar 2012og senere.Stk. 6.§ 1, nr. 15 og 16, finder ikke anvendelsefor indkomstår, der påbegyndes inden den 1. janu-ar 2012. For telefon, herunder datakommunikati-on, og computer med tilbehør, hvor der inden lo-vens ikrafttræden er indgået aftale, hvorefter ar-bejdstageren ved lønomlægning har kompenseretarbejdsgiveren for at få udstyret til rådighed, be-skattes arbejdstageren maksimalt af et beløb på3.000 kr. årligt (2010-niveau) til og med ind-komståret 2014. Det er en forudsætning, at udsty-ret i 2. pkt. i indkomståret 2011 beskattes i hen-hold til ligningslovens § 16, stk. 12, jf. lovbe-kendtgørelse nr. 1017 af 28. oktober 2011.Stk. 7.§ 1, nr. 20 og 21, finder ikke anvendelsefor indkomstår, der påbegyndes inden den 1. janu-ar 2012.Stk. 8.§ 8 finder ikke anvendelse for købe- ogtegningsretter til aktier omfattet af ligningslovens§ 28, hvis de er tildelt inden 1. januar 2012.Stk. 9.§ 12 har virkning fra og med indkomståret2013.Stk. 10.Ved opgørelsen af en kommunes slutskatog kirkeskat for indkomståret 2012 efter § 16 i lovom kommunal indkomstskat, korrigeres den op-gjorte slutskat for den beregnede virkning af deændringer i udskrivningsgrundlaget for kommune-