Skatteudvalget 2011-12
L 32 Bilag 19
Offentligt
1053140_0001.png
1053140_0002.png
1053140_0003.png
1053140_0004.png
J.nr. 2011-231-0051Dato: 7. december 2011
TilFolketinget - Skatteudvalget
L 32 - Forslag til Lov om ændring af lov om afgift af kvælstofoxider, lovom energiafgift af mineralolieprodukter m.v. og lov om afgift af naturgasog bygas (Højere afgift på luftforurening fra NOxm.v.).Hermed sendes svar på bilag nr. 11.
Thor Möger Pedersen/ Lene Skov Henningsen
Henvendelsen:Saint-Gobain Weber A/S har redegjort for NOx-afgiftens konsekvenser for virksomheden underforetræde den 30. november 2011.Virksomheden, der beskæftiger omkring 100 personer og har en omsætning på 200 mio. kr.,fremstiller Leca�, hvoraf halvdelen eksporteres.Virksomheden kan støtte afgifter, hvis de også pålægges udenlandske konkurrenter, annonceresi god tid, og at der er mulighed for at reagere på afgifterne. Virksomheden mener ikke, at disseforudsætninger er opfyldt.Virksomheden fremhæver, at den har gjort godt for miljøet ved at satse mere på biobrændsler,herunder spildevandsslam og kød- og benmel.Afgiften vil efter virksomhedens beregninger belaste den med ca. 5 mio. kr. Det er efter virk-somhedens opgørelse mere end, hvis virksomheden fortsat havde brugt fossile brændsler, dader er mere kvælstof (det kemiske grundstof N) i biobrændsel.Virksomheden ser ikke muligheder for at begrænse udledningerne indenfor rimelige omkost-ninger og slet ikke på kort sigt og forudser lavere produktion.Svar:Virksomheden, der tidligere har haft to fabrikker, har haft stærkt svingende produktion.I følgende tabel er vist udledningerne efter grønt regnskab:2006HingeNOxtonSO2tonCO2tonBeregnetbrændsel TJG NOx/GJG SO2/GJØlstNOxtonSvovl tonCO2tonBeregnetbrændsel TJG NOx/GJG SO2/GJ657177060.0007628622322450178061.000826545215426679738.000465571171411626515.0002364891120481116.0001014741106506386117.000119642432222651065.0006543457807325120.000226324111119169654.00059932011632007200820092010
Kilde: Grønt regnskab 2010, oplysninger om CO2udledninger fra EU’s kvoteregister samt egne beregninger.
Side 2
Det ses af tabellen, at udledningerne af NOxi forhold til brændselsforbrug har været højere påfabrikken i Ølst end for den i Hinge. I Ølst har der været brugt mest alternativ brændsel, menfra år til år er der en tendens til, at g NOx/GJ falder i de år, hvor der bruges særligt meget alter-nativ brændsel. Fabrikken i Ølst har haft meget store udledninger af NOxi forhold til energifor-brug. SO2udledningerne har været ekstraordinært store sammenlignet med fabrikkens størrelse.For Hinge ses, at der kommer ca. 325 g NOx/GJ. Det er forholdsvis meget. Her er man begyndtat bruge alternativ brændsel i 2009. Samtidigt faldt NOxudledningen pr. GJ. Også her er deruforholdsmæssigt store SO2udledninger.I 2010 udledtes i alt ca. 239 tons NOx.Udover betydelige udledninger af NOx, udledes der også store mængder SO2, hvilket tyder på,at der anvendes brændsel med et usædvanligt højt indhold af svovl i de benyttede brændsler el-ler at der blandt råvarerne er et højt svovlindhold, der frigives ved afbrænding.Der er samlet tale om en energiintensiv virksomhed, hvor det samtidig gælder, at der er megetstore udledninger af NOxog særligt SO2i forhold til energiforbruget. Saint-Gobain Webersproduktion er klart den, der udleder mest NOxpr. energienhed blandt de virksomheder, der op-lyser herom til SKAT på baggrund af målinger.Det er derfor ikke overraskende, at der er tale om en meget stor afgiftsbelastning i forhold tilomsætningen og beskæftigelsen. Virksomhedens forhold er således langt fra typiske.Ved fastsættelsen af NOx-afgiftssatsen har to hensyn været afgørende for regeringen.På den ene side bør afgiften ikke være så høj, at den fører til uacceptable tab af arbejdspladser.På den anden side ønsker regeringen en markant reduktion i luftforureningen.Regner man både med udledningerne af NOxog SO2, er de samlede helbredsskader, som Lecaproduktionen påførte det øvrige samfund i 2010 af en værdi på over 50 mio. kr. eller over 0,5mio. kr. pr. beskæftiget.Det svarer til omkring 75 tabte leveår i Europa.Skatteministeriet finder umiddelbart, at det er vanskeligt at forene disse oplysninger med virk-somhedens angivelse af, at den er meget bevidst om sit miljømæssige ansvar både på kort oglangt sigt.Formentlig har satsningen på at anvende alternative brændsler mere være drevet af at erstattebrændsel, der er en udgift, med anvendelse af affald, der giver en indtægt. Ved brug af mere VEfalder CO2udledningen umiddelbart, men virksomheden er omfattet af CO2kvoter.Skatteministeriet er tvivlende overfor oplysningerne om, at forslaget skulle modvirke anvendel-sen af alternative brændsler. Der er ikke den sammenhæng, når man ser på variationerne fra årtil år.Der er to hovedkilder til dannelse af NOx– svarende til termisk NOxog brændsels NOx. Ter-misk NOxdannes under særlige forhold ved høje temperaturer ved at luftens almindelige kvæl-stof (N) og ilt (O) går i kemisk forbindelse, uanset kilden til de høje temperaturer.NOxkan også dannes ud fra kvælstofindholdet i brændslerne. Normalt er dette den mindste kil-de.Man kan ikke sige noget generelt om, at der udledes mere NOxved brug af biomasse end vedbrug af fossile brændsler. Efter DMU’s målinger kommer der således mere NOxfra brug affuelolie end ved brug af fast biomasse, der ligger på niveau med kul. I det mindste andre steder,hos visse cementfabrikker, er der rapporteret om, at skift til alternative brændsler i sig selv førertil mindre NOxudslip, idet det termiske NOxfalder mere end brændsels NOxudledningerne sti-Side 3
ger. Men denne sammenhæng gælder måske kun visse typer biomasse, mens forholdet måskeer det omvendte for de typer biomasse og de forhold, der gælder for Leca�De alternative brændsler har ofte affaldskarakter. Hvis det måtte gælde, at det konkrete brænd-sel af den ene eller den anden årsag på grund brændslets karakter fører til ekstra store udlednin-ger af NOx, vil det ikke kun være Saint Gobain, der vil skulle betale særlig høj NOx-afgift, menogså affaldsforbrændingsanlæg i Danmark, der normalt er alternativet. Affaldsforbrændingsan-læg vil da alt andet lige forlange en højere pris for at brænde affaldet af. Betalingen til Saint-Gobain for at modtage affald kan således sagtens stige mere end den ekstra NOx-afgift, der vilskulle betales.Sådan forholder det sig dog næppe i alle tilfælde. Et af de alternative brændsler er spildevands-slam. For spildevandsanlægget Lynetten, der er den største afbrænder af slam, tyder Skattemi-nisteriets oplysninger på, at udledningerne er omkring 90 pct. lavere pr. energienhed.For almindelige affaldsforbrændingsanlæg er udledningerne også lavere end for Saint-GobainWeber.Det skal tilføjes, at ifølge Skatteministeriets oplysninger har Saint-Gobain Weber mineralogi-ske processer og er CO2-kvoteomfattet. Det gælder, at brændsel til mineralogiske processer erfritaget for energiafgift på proces, og at kvoteomfattede virksomheder tilsvarende ikke betalerCO2-afgift. I 2010 blev afgiften på affald til forbrænding desuden omlagt fra en afgift pr. ton tilen energiafgift. Det kan give industrivirksomheder, der bruger dansk affald, en meget betydeligafgiftslettelse.Det er samlet set ikke Skatteministeriets vurdering, at lovforslaget vil føre til, at andelen afbrændsler fra alternative kilder falder.I almindelighed gælder det, at der er meget stor spredning i udledningerne af NOxfra ellerssammenlignelige virksomheder. Og ofte, men ikke altid, kan der opnås meget betydelige reduk-tioner af udledningerne for få omkostningerne. Modsat kan det ikke udelukkes, at der vil væretilfælde, hvor det er dyrt at reducere udledningerne.Skatteministeriet kan ikke afgøre, hvad der gælder for Saint-Gobain Weber, men forventer, atdet i gennemsnit vil gælde, at udledningerne fra de industrivirksomheder, der skal måle, halve-res. Virkningerne for den enkelte virksomhed kan være mindre, men også større.
Side 4