L 33 - 2011-12 - Bilag 14: Skatteministerens kommentar til henvendelsen af 28/11-11 fra Bryggeriforeningen

1. Afgiftssatser på øl, vin og spiritus.Bryggeriforeningen understreger, at Forebyggelseskommissionen i sin rapport ikke anbefaledeen forhøjelse af afgifterne på alkohol som forebyggende indsats i forbindelse med målsætnin-gen om at nedsætte danskernes alkoholforbrug, selvom der i lovforslaget henvises til Forebyg-gelseskommissionens konklusioner.Endvidere gør Bryggeriforeningen opmærksom på, at andelen, der overskrider Sundhedsstyrel-sens anbefalede max. genstandsgrænse for alkohol pr. uge, er faldende.Bryggeriforeningen finder derfor, at de sundhedsmæssige argumenter, der ligger bag afgiftsfor-højelsen, ikke står mål med den reelle sundhedsmæssige effekt af afgiftsstigningen.Bryggeriforeningen undrer sig over, at forslaget ikke medtager en stigning af afgiften på spiri-tus, der har det højeste alkoholindhold. Af lovbemærkningerne fremgår det, at lovforslaget vilbetyde, at forbruget af spiritus forventes at stige, og det harmonerer dårligt med ønsket om atforbedre sundheden.Ifølge forslaget skal forhøjelsen af øl- og vinafgifterne kompenseres af en tilsvarende nedsæt-telse af tillægsafgifterne for øl- og vinbaserede alkoholsodavand, således at afgifterne på alko-holsodavand samlet set er uændrede. Bryggeriforeningen finder, at det afgiftsmæssige lige-vægtspunkt for øl-, vin- og spiritusbaserede alkoholsodavand bør flyttes fra det nuværende ba-lancepunkt på 5,5 pct. til 4,6 pct. alkohol, da det er produkter med gennemsnitlig 4,6 pct. alko-hol, der findes på markedet og som konkurrerer.Med hensyn til ølmoderationsordningen, som kompenserer små bryggerier for en del af ølafgif-ten, mener Bryggeriforeningen, at afgiftsstigningen for de små bryggerier bør følges op med enteknisk modregning i moderationssatsen. Moderationssatsen skal efter Bryggeriforeningensmening mindst hæves med 25 pct. - svarende til afgiftsstigningen.Kommentarer:Det er korrekt, at Forebyggelseskommissionen ikke anbefalede forhøjelser af afgifterne på al-kohol, men regeringen ønsker at forbedre folkesundheden og mener, at højere afgifter på øl ogvin er et effektivt middel hertil. Hertil kommer, at selvfinansieringsgraderne på øl og vin er for-holdsvis lave i forhold til spiritus. Ud fra et skatteøkonomisk synspunkt giver det derfor godmening at forhøje afgifterne på øl og vin.Det er naturligvis positivt, at andelen, der overskrider Sundhedsstyrelsens anbefalede max. gen-standsgrænse pr. uge, er faldende. Et fortsat fald forventes netop at blive understøttet af de fo-reslåede forhøjelser på øl og vin.Baggrunden for, at der ikke foreslås forhøjelse af spiritusafgiften, skyldes at afgiften alleredeved det gældende afgiftsniveau er så høj, at yderligere forhøjelser skønnes at medføre provenu-tab, dvs. selvfinansieringsgraden er omkring 100 pct.Side 2

Vedrørende tillægsafgiften er balancepunktet på 5,5 pct. bestemt således, at det er gennemsnit-tet af de mulige alkoholprocenter ved den lave tillægsafgift mellem 1,2 og 10 pct. alkohol. Detvil sige, at når man sammenligner afgiften på 1 liter alkoholsodavand med et alkoholindhold på5,5 pct., så er afgiften den samme, uanset om produktet er baseret på spiritus, malt, eller vin. Enændring af balancepunktet for tillægsafgiften fra 4,6 til 5,5 vil afspejle den nuværende mar-kedssituation, men ikke tage højde for fremtidige ændringer af markedssituationen.Med hensyn til ølmoderationen vil der blive fremsat ændringsforslag, som justerer ølmodera-tionssatserne i forhold til de foreslåede forhøjelser af ølafgiften.2. Afgiftssatser på læskedrikkeRegeringen vil med lovforslag L33 hæve afgifterne på læskedrikke med 50 øre for sukkerhol-dige læskedrikke. Afgiften på sukkerfrie læskedrikke hæves derimod ikke.Bryggeriforeningen er modstander af at hæve læskedrikafgiften, fordi der efter deres meningikke er tilstrækkeligt videnskabeligt bevis for en konkret sammenhæng mellem læskedrikke ogfedme.Bryggeriforeningen anfører endvidere, at udbuddet af læskedrikvarianter er øget betydeligt deseneste 10 år, og forbrugerne har i dag adgang til et stort udbud af sukkerreducerede læskedrik-alternativer. Skiftet fra sukkerholdige til sukkerreducerede læskedrikke har betydet en stor ned-gang i sukkerindtaget fra læskedrikke, og kalorieindtaget fra læskedrikke udgør i dag kun enubetydelig del af danskernes samlede kalorieindtag.Fødevarestyrelsens seneste kostundersøgelse fra 2010 viser, at siden 2000 er der sket et fald iindtaget af sukkersødede sodavand med 32 pct. for børn og 25 pct. for voksne.Derfor mener Bryggeriforeningen, at det ikke er velbegrundet at pålægge læskedrikke en sæ-rafgift ud fra et sundhedsargument.Kommentarer:Sukkerholdige læskedrikke er typisk produkter med et meget højt indhold af sukker, som kanindtages hurtigt og i store mængder, fordi det ikke mætter. Skatteministeriet kan i indtægtsli-sterne for mineralvandsafgiften ikke se det skift fra sukkerholdige til sukkerreducerede læske-drikke, som Bryggeriforeningen omtaler. Derimod ses både forbruget af sukkerholdige og suk-kerreducerede læskedrikke at være stigende.Som Bryggeriforeningen selv peger på i ”Nyt fra Bryggeriforeningen” fra oktober 2011, såstammer 21 pct. af børns samlede sukkerindtag fortsat fra læskedrikke. Regeringen finder detderfor velbegrundet, at afgiften på sukkerholdige læskedrikke hæves yderligere med det formålat sænke forbruget og bidrage til finansieringen af finansloven for 2012 på linje med andreusunde fødevarer.3. Skadevirkninger af afgiftsstigninger på øl og læskedrikkeBryggeriforeningen anfører, at lovforslaget vil indebære, at grænsehandelen øges med negativeøkonomiske konsekvenser for statens provenu, tabte arbejdspladser mv. til følge. En øget græn-sehandel vil ligeledes påvirke miljø og klima negativt, når danskerne kører til grænsen for athandle varer, de ellers kunne have købt lokalt.Endvidere anføres det, at afgiftsstigningerne på øl og læskedrikke vil ramme den del af befolk-ningen, der har de laveste indtægter, mens de, der overskrider Sundhedsstyrelsens anbefaledemax. genstandsgrænser for alkohol, især findes blandt de personer, der har de længste uddan-nelser og dermed formentlig også de højeste indkomster.Kommentarer:Skatteministeriet er enig i, at grænsehandlen vil stige som følge af forslaget.Side 3

Det er ikke vurderingen, at de foreslåede afgiftsforhøjelser på usunde fødevarer mv. vil medfø-re prisstigninger af en størrelse, som vil tilskynde til så voldsomme stigninger i grænsehande-len, at det vil have betydelige miljømæssige konsekvenser.Det er endvidere ikke forventningen, at de foreslåede forhøjelser vil medføre en væsentlig om-sætnings- eller beskæftigelsesnedgang i detailhandelen. De beskæftigelsesmæssige konsekven-ser af L 33 bør dog i øvrigt ikke ses isoleret, men bør ses i sammenhæng med de øvrige initiati-ver i aftalen om finansloven for 2012, som samlet set forventes at medføre en beskæftigelses-fremgang, hvilket også vil komme detailhandelen til gavn.Med hensyn til Bryggeriforeningens påstand om, at afgiftsstigningerne fortrinsvis vil ramme delavtlønnede, skal det anføres, at det overordnede formål med finansloven for 2012 er at skabe etmoderne og retfærdigt Danmark, med fornyet fremgang, flere arbejdspladser og samtidig engod, social balance. Derfor er der også aftalt en række initiativer, som netop skal sikre mindreulighed i samfundet, herunder bekæmpelse af fattigdom, bedre forhold for ledige og mere ogbedre uddannelse og forskning.4. IkrafttrædelsestidspunktBryggeriforeningen anfører, at lovgivning bør vedtages i så god tid, at de berørte parter kan nåat tilpasse sig. Det er ikke muligt for parterne at gennemføre en afgiftsstigning fra loven blivervedtaget til ikrafttræden d. 1. januar 2012. Producenter er bundet af aftaler med butikkerne, ogbutikkerne har trykt tilbudsaviser osv. For bryggerierne indebærer afgiftsstigningerne konkret,at priserne på alle de berørte varenumre skal genberegnes, og der skal udarbejdes og trykkesnye prislister til kunderne. Herefter skal kunderne orienteres. Det er en meget omfattende ogtidskrævende opgave.Bryggeriforeningen anmoder derfor om, at ikrafttrædelsestidspunktet flyttes.Kommentarer:Med Finansloven for 2012 ønsker regeringen og Enhedslisten at skabe et moderne og retfærdigtDanmark, med fornyet fremgang, flere arbejdspladser og samtidig en god, social balance.Aftaleparterne er enige at øge de offentlige indtægter gennem skatter og afgifter med samlet 5mia. kr. De øgede indtægter bidrager til en holdbar og ansvarlig finansiering af de offentligeudgifter og er samtidig med til at understøtte centrale målsætninger om styrket folkesundhed,bedre uddannelse og bedre miljø.Regeringen erkender, at tiden fra lovforslagets vedtagelse til ikrafttrædelsestidspunktet er kort,men må samtidig tage højde for finansieringen af de ovennævnte initiativer.5. IP-midlerneBryggeriforeningen anfører, at lovforslaget må ses i en sammenhæng med andre forslag, derøger omkostningerne for øl og læskedrikke. I regeringens Finanslovsaftale er det aftalt at henteet provenu fra ikke indløst pant på 64 mio. kr. i 2013 og 2014 og 75 mio. kr. i 2015 og frem.Forslaget indebærer reelt en ny afgift på pantsystemet, der må finansieres ved at sætte gebyrer-ne op svarende til en afgiftsstigning med yderligere 20 pct.Kommentarer:IP-midlerne er ikke en del af L33, og ligger endvidere udenfor Skatteministeriets ressort.