Skatteudvalget 2011-12
L 34 Bilag 9
Offentligt
1054914_0001.png
1054914_0002.png
1054914_0003.png
1054914_0004.png
1054914_0005.png
1054914_0006.png
J.nr. 2011-511-0082Dato: 12. december 2011
TilFolketinget - Skatteudvalget
L 34 – Forslag til lov om ændring af brændstofforbrugsafgiftslo-ven, lov om forskellige forbrugsafgifter, lov om afgift af led-ningsført vand og lov om vægtafgift af motorkøretøjer m.v. (Re-gulering af de løbende bilafgifter og andre afgifter m.v.)Hermed sendes ændringsforslag, som jeg ønsker at stille til 2. be-handlingen af ovennævnte lovforslag.
Thor Möger Pedersen
/Lene Skov Henningsen

Ændringsforslag

til

Forslag til lov om ændring af brændstofforbrugsafgiftsloven, lov om forskellige for-

brugsafgifter, lov om afgift af ledningsført vand og lov om vægtafgift af motorkøretø-

jer m.v. (Regulering af de løbende bilafgifter og andre afgifter m.v.)

Til titlen

1)

Titlen affattes således:”Forslagtil

Lov om ændring af brændstofforbrugsafgiftsloven, lov om forskellige forbrugsafgif-

ter, lov om afgift af ledningsført vand, lov om vægtafgift af motorkøretøjer m.v., lov

om vandforsyning m.v. og lov om miljømål m.v. for vandforekomster og internationa-

le naturbeskyttelsesområder (Miljømålsloven)

(Regulering af de løbende bilafgifter og andre afgifter m.v.)”[Ændring af titlen så det fremgår, at også vandforsyningsloven og miljømålsloven ændres]
Nye paragraffer

2)

Efter § 3 indsættes som nye paragraffer:”§

01

I lov om vandforsyning m.v., jf. lovbekendtgørelse nr. 635 af 7. juni 2010, som ændretved § 13 i lov nr. 484 af 11. maj 2010, § 46 i lov nr. 718 af 25. juni 2010, § 2 i lov nr. 1555af 21. december 2010 og § 7 i lov nr. 553 af 1. juni 2011, foretages følgende ændringer:

1.

Overskriften til kapitel 4 a affattes således:”Kommunernesindberetning af oplysninger til Jupiter-databasen”

2.

I kapitel 4 a ophæves §§ 24-24 c og §§ 24 e-24 j med tilhørende overskrifter samtoverskriften til § 24 d.

§ 02

I lov om miljømål m.v. for vandforekomster og internationale naturbeskyttelsesområder(Miljømålsloven), jf. lovbekendtgørelse nr. 932 af 24. september 2009, som ændret ved §22 i lov nr. 484 11. maj 2010 og § 4 i lov nr. 553 af 1. juni 2011, foretages følgende æn-dring:

1.

§ 35affattes således:

§ 35.

Til dækning af Miljøministeriets udgifter forbundet med den i § 8 a nævnte kortlæg-ning samt kommunernes udgifter til koordinationsforum og udarbejdelse af indsatsplaner jf.Side 2
vandforsyningslovens § 12 og § 13 opkræves et bidrag pr. m3 afgiftspligtigt vand efter § 3,stk. 2 i lov om afgift af ledningsført vand.Stk. 2.Af det samlede bidrag anvendes1)70,3 pct.til dækning af Miljøministeriets udgifter til opgaver omfattet af § 8 a i lov ommiljømål m.v. for vandforekomster og internationale naturbeskyttelsesområder samt told-og skatteforvaltningens udgifter til administration vedrørende opkrævningen og2) 29,7 pct. til dækning af kommunernes udgifter til varetagelse af opgaver ved at opretteog lede et koordinationsforum, jf. vandforsyningslovens § 12, og udarbejdelse af indsats-planer for udpegede indsatsområder, jf. vandforsyningslovens § 13.””[Ændringerne er en konsekvens af, at bidraget opkræves efter lov om afgift af ledningsførtvand i stedet for efter vandforsyningslovens kapitel 4 a]
Til § 5

3)

Stk. 16udgår.Stk. 17-22 bliver herefter stk. 16-21.[Afgiftens ikrafttræden]Bemærkninger til ændringsforslagetAlmindelige bemærkninger1. Indledning og baggrundAf det fremsatte lovforslag fremgår, at drikkevandsafgiften i vandforsyningsloven foreslåsomlagt til et bidrag i vandafgiftsloven, hvorfor der i vandafgiftsloven foreslås indført et bi-drag til drikkevandsbeskyttelse på 67 øre pr. m� pr. år til og med 2017.Det forslåede bidrag til drikkevandsbeskyttelse på 67 øre pr. m� vand skal træde i stedet forden nuværende afgift i lov om vandforsyning kapitel 4 a. Bestemmelsen vil ifølge det frem-satte lovforslag blive sat i kraft samtidig med ophævelse af en del af kapitel 4 a i lov omvandforsyning.Det foreslås allerede nu at ophæve en del af kapitel 4 a i vandforsyningsloven, og samtidigkonsekvensændre i miljømålsloven. Disse ændringer indgik ikke i det fremsatte lovforslag,hvorfor det er nødvendigt at fremsætte dette ændringsforslag. Samtidig findes det hen-sigtsmæssigt at uddybe baggrunden for omlægningen af afgiftsgrundlaget.Det er blevet anført, at den gældende afgift til drikkevandsbeskyttelse ikke fuldt ud er for-enelig med EU’s statsstøtteregler. For at sikre fremadrettet, at der ikke kan blive stilletspørgsmålstegn ved afgiftens overensstemmelse med statsstøttereglerne, har det vist signødvendigt at indføre en anden model til opkrævning af afgift til drikkevandsbeskyttelsebaseret på vandforbrug. Det er derfor mest hensigtsmæssigt at omlægge afgiften til afgift afledningsført vand på baggrund af, at ordningen allerede er godkendt af Kommissionen.Omlægningen medfører således en regelforenkling. SKAT vil fremadrettet skulle opkræveen afgift baseret på vandforbrug frem for to, hvilket medfører mindskede offentlige om-Side 3
kostninger og mindre administrative omkostninger for såvel det offentlige som for er-hvervslivet.
1.1. Gældende retAfgiftsgrundlaget for den gældende afgift til drikkevandsbeskyttelse er indberetninger iGEUS' Jupiter-database.De gældende regler for afgift til drikkevandsbeskyttelse er fastsat i vandforsyningslovenskapitel 4 a, som trådte i kraft pr. 1. januar 2009. Efter disse regler opkræves årligt en afgiftpr. m3grundvand beregnet på baggrund af størrelsen af tilladelsen til indvinding af grund-vand. Denne afgift dækker statens udgifter til grundvandskortlægningen i perioden 2009-2015 og kommunernes udgifter til udarbejdelse af indsatsplaner for udpegede indsatsområ-der mm. i perioden 2009-17. I 2011 er afgifterne reguleret til at udgøre hhv. 22,4 øre og9,1 øre eller i alt 31,5 øre pr. m3svarende til et samlet provenu på ca. 186 mio. kr. Satserneog provenuet er beregnet på grundlag af en økonomisk analyse udarbejdet af Deloitte i2008 for Miljøministeriet. Det årlige provenu er forudsat at bidrage til finansiering af sam-lede udgifter på hhv. 1.118 mio. kr. for staten og 510 mio. kr. for kommunerne i hele perio-den fra 2007 og frem til opgavens afslutning. I perioden fra 2009 og frem skal der finansie-res udgifter på hhv. 925 mio. kr. i staten og 455 mio. kr. i kommunerne.Afgiftspligten påhviler efter de gældende regler i vandforsyningsloven ejeren af vandind-vindingsanlægget. Ejere af almene vandforsyningsanlæg skal betale afgift af den fulde til-ladelse, hvorimod ejere af andre vandindvindingsanlæg alene skal betale afgift af en tredje-del af den tilladte årlige indvindingsmængde, dog af maksimum 25.000 m3.Endvidere erejere af indvindinger med en tilladelse på højst 6.000 m� fuldstændigt fritaget afgiftspligten.SKAT træffer afgørelse om afgiftens størrelse og afkræver den afgiftspligtige det skyldigebeløb til betaling.1.2. Forslagets indholdDet er i løbet af de første opkrævningsår konstateret, at der har været mange problemermed at sikre indberetning af data, hvorfor SKAT har brugt store ressourcer på at skaffe dataog lave afgiftsberegninger. Med omlægning af afgiftsgrundlaget vil dette arbejde ikke læn-gere være nødvendigt. Afgift af ledningsført vand blev indført med skattereformen i 1993,og omlægningen vil derfor ikke give anledning til indkøringsproblemer.Der ændres med lovforslaget ikke ved fordelingen af opgaver mellem stat og kommuner,ligesom det nuværende provenu fra afgiften fastholdes, således at udgifter til drikkevands-kortlægningen dækkes. SKAT vil også fortsat være opkrævningsmyndighed, da afgiftenomlægges til afgift henhørende under Skatteministeriets ressort.Efter lovforslaget betales afgift af ledningsført vand som udgangspunkt af alle forbrugere afvand. Imidlertid fremgår det af § 9 i lov om afgift af ledningsført vand, at virksomheder,der er registreret efter merværdiafgiftsloven, kan få tilbagebetalt afgiften af det af virksom-heden forbrugte afgiftspligtige vand. I realiteten vil det derfor være ikke-momsregistreredeforbrugere af vand, der belastes af afgiften, dvs. almindelige borgere – både aftagere afvand fra almene forsyningsselskaber samt forbrugere med egen indvinding.2. Lovforslagets økonomiske og administrative konsekvenser for det offentligeDet resterende finansieringsbehov for den statslige grundvandskortlægning for perioden2012-2015 kan ved udgangen af 2011 opgøres til ca. 520 mio. kr. inkl. administrative ud-gifter. I dette beløb er der taget højde for de hidtidige forudsætninger om en årlig effektivi-seringsgevinst på 2 pct., og det er samtidig forudsat, at de hidtidige administrative opkræv-Side 4
ningsudgifter kan nedsættes med i alt ca. 8 mio. kr. Herudover er der foretaget reguleringfor et mindre provenu på knap 15 mio. kr. i opkrævningen for årene 2009-11. Den statsligedel af det fremtidige afgiftsprovenu er således forudsat at udgøre ca. 130 mio. kr. årligt.Det resterende finansieringsbehov for den kommunale indsatsplanlægning mv. for perioden2012-2017 kan ved udgangen af 2011 opgøres til knap 330 mio. kr. Den kommunale del afdet fremtidige afgiftsprovenu er således forudsat at udgøre ca. 55 mio. kr. årligt.Det samlede årlige finansieringsbehov udgør hermed ca. 185 mio. kr. Skatteministeriet harberegnet dette provenu til at kunne dækkes af en afgiftsforhøjelse på 67 øre pr. m3faktiskvandforbrug pr. år. Den statslige andel heraf kan beregnes til at udgøre 70,3 pct., mens denkommunale andel udgør 29,7 pct.For den statslige del af afgiften forudsættes der som hidtil at skulle etableres balance mel-lem de samlede udgifter til grundvandskortlægning og den til dækning af udgifterne op-krævede afgift over perioden 2007-2015. I slutningen af denne periode foretages opgørelsemed henblik på at konstatere, om der er tale om fuld omkostningsdækning og at tage stil-ling til, om der er behov for regulering af det statslige afgiftsbeløb.Den opkrævede kommunale del af afgiften fordeles årligt til kommunerne efter det udvide-de totalrammeprincip. Der forudsættes tilsvarende at skulle etableres balance mellemkommunernes samlede udgifter til indsatsplanlægning mv. og den til dækning af udgifterneopkrævede afgift over perioden 2009-17. For at gøre det muligt at fastslå om der er tale omfuld omkostningsdækning, skal kommunerne registrere udgifterne på en særskilt konto iden kommunale kontoplan og – i overensstemmelse med de systemer, der i dag fungerer påandre refusionsområder – have deres revisor til særskilt at opgøre deres udgifter til indsats-planlægningen mv. Det forudsættes, at der i slutningen af planlægningsperioden foretagesopgørelse og eventuelt regulering af det kommunale afgiftsbeløb.Skatteministeriet skønner, at ophævelsen af de gældende regler om drikkevandsafgiften ivandforsyningsloven vil medføre engangsomkostninger til et årsværk svarende til 0,6 mio.kr. til sagsbehandling i forbindelse med afviklingen af den hidtidige opkrævning af drikke-vandsafgiften.Endvidere skønner Skatteministeriet, at ophævelsen af den hidtidige ordning vil medføre, atde årlige løbende omkostninger på 1,7 mio. kr. forbundet med opkrævning af drikkevands-afgiften, der hidtil har været afholdt af provenuet fra drikkevandsafgiften, bortfalder.3. Lovforslagets økonomiske og administrative konsekvenser for erhvervslivetErhvervs- og Selskabsstyrelsens Center for Kvalitet i ErhvervsRegulering (CKR) har mod-taget ovennævnte forslag i høring. CKR har følgende bemærkninger for så vidt angår deadministrative konsekvenser.Forslaget indebærer en afgiftsomlægning, idet drikkevandsafgiften omlægges fra vandfor-syningsloven til vandafgiftsloven.Forslaget vurderes kun at have begrænsede administrative konsekvenser, idet der somnævnt blot er tale om en omlægning af afgifterne, der ikke får betydning for antallet af om-fattede virksomheder. Den primære administrative byrde i forhold til drikkevandsafgiften ersåledes relateret til ansøgningen om refusion for virksomheder, der er registreret efter mer-værdiafgiftsloven.Omlægningen indebærer dog, at virksomhederne vil skulle foretage færre afgiftsindbetalin-ger, hvilket vil minimere det administrative tidsforbrug samt potentielt lette virksomheder-ne for en irritationsbyrde.4. Lovforslagets administrative konsekvenser for borgerneLovforslaget medfører ingen administrative ændringer for borgerne.Side 5
5. Miljømæssige konsekvenserLovforslaget har i sig selv ingen miljø- eller sundhedsmæssige konsekvenser, da det blotindfører ny model til beregning af det eksisterende beløb til finansiering af grundvandskort-lægningen.6. Forholdet til EU-rettenMed lovforslaget sikres det, at afgiften til finansiering af grundvandskortlægningen, jf. § 8a i miljømålsloven, er fuldt forenelig med EU’s statsstøtteregler.Bemærkninger til ændringsforslagets enkelte bestemmelserTil nr. 1Ændringerne i titlen er en konsekvens af de i nr. 2 foreslåede ændringer i vandforsynings-loven og miljømålsloven.Til nr. 2Som konsekvens af omlægningen af afgiftspligt til finansiering af grundvandskortlægnin-gen og indsatsplanlægningen mv. til lov om afgift af ledningsført vand foreslås det, at degældende regler om afgiftsopkrævning i kapitel 4 a i vandforsyningsloven ophæves, lige-som det foreslås at § 35 i miljømålsloven konsekvensændres, således at det fremgår, at Mil-jøministeriets udgifter forbundet med den i § 8 a nævnte kortlægning samt kommunernesudgifter til koordinationsforum og indsatsplanlægning efter vandforsyningslovens § 12 og §13 opkræves efter reglerne i lov om afgift af ledningsført vand.Til nr. 3Det foreslås, at hjemlen til administrativ ikraftsættelse af lovens § 3, nr. 2, udgår.
Side 6