Spørgsmål nr. 43 vedrørende forslag til lov om ændring af lov om æn-

dring af straffeloven, retsplejeloven, lov om konkurrence- og forbru-

gerforhold på telemarkedet, våbenloven, udleveringsloven samt lov

om udlevering af lovovertrædere til Finland, Island, Norge og Sverige

(Ændring af revisionsbestemmelse) (L 53) fra Folketingets Retsud-

valg:

”Vil ministeren redegøre for, om der findes eksempler på for-brydelser, der er forhindret eller opklaret af enten politiet ellerPET på baggrund af såkaldte sessionslogninger, herunder ihvilket omfang dette i så fald har været tilfældet?”

Svar:

1.

Som det fremgår af besvarelsen af spørgsmål nr. 24 vedrørende lovfors-laget, har Rigsadvokaten, Rigspolitiet og Politiets Efterretningstjeneste op-lyst, at oplysninger om internetkommunikation, der registreres og opbeva-res i medfør af logningsbekendtgørelsen, generelt er af væsentlig betyd-ning og i nogle tilfælde afgørende betydning for efterforskning og retsfor-følgning af alvorlige forbrydelser.Der kan i den forbindelse også henvises til Justitsministeriets redegørelseaf 8. maj 2012 til Kommissionen med eksempler på sager, hvor data, somer blevet opbevaret efter logningsdirektivet, har spillet en essentiel rolle iefterforskningen eller for sagens afgørelse. Redegørelsen indeholder bl.a.oplysninger om en straffesag, hvor loggede internetoplysninger blev an-vendt til at identificere en gerningsmand, som havde begået databedrageri.Redegørelsen er den 16. maj 2012 sendt til Folketingets Retsudvalg i for-længelse af Justitsministeriets besvarelse af 23. marts 2012 af spørgsmålnr. 17 vedrørende lovforslaget.

2.

Som det tillige fremgår af spørgsmål nr. 24 vedrørende lovforslaget, harPolitiets Efterretningstjeneste endvidere oplyst, at stort set alle efterret-ningstjenestens målpersoner kommunikerer via internettet.Politiets Efterretningstjeneste har supplerende særligt for så vidt angår an-vendelsen af teledata fra sessionslogning oplyst, at det også kan være rele-vant at indhente sådanne oplysninger i forbindelse med konkrete efter-forskninger.

Der kan ikke herudover i en folketingsbesvarelse gives nærmere oplysnin-ger om Politiets Efterretningstjenestes anvendelse af oplysninger fra inter-netlogning, herunder fra sessionslogning.

3.

Som det ligeledes fremgår af spørgsmål nr. 24 vedrørende lovforslaget,har Rigspolitiet oplyst, at der i sager om børnepornografi ses en stigendeanvendelse af internettet i forbindelse med kommunikation og udvekslingaf filer.Rigspolitiet har supplerende oplyst, at teledata fra sessionslogning giverpolitiet historiske informationer om en given kundes internetkommunika-tion, herunder om hvor mange sessioner kunden har haft mod f.eks. en be-stemt hjemmeside, om der har været krypterede forbindelser, og om derhar været forbindelse til en kompromitteret server. Teledata fra sessions-logning kan således sidestilles med den dataindsamling, der ved traditioneltelefonaflytning betegnes som "historiske kaldsdata".I sager om traditionel it-kriminalitet findes der i dag i mange tilfælde til-strækkeligt bevismateriale til en domfældelse på den mistænktes computer,og efter omstændighederne også materiale nok til at identificere en eventu-el kreds af medskyldige. Der er derfor i dag ikke i disse sager altid anled-ning til at bruge ressourcer på at indhente sessionslogningsoplysninger frainternetudbyderen og anvende ressourcer på at gennemgå logningsoplys-ningerne for at skaffe yderligere bevismateriale.I takt med at såvel private som virksomheder i stigende grad anvender"cloud services", hvor brugerens data ligger på fremmede servere rundt omi verden i stedet for lokalt hos den enkelte, samtidig med at en stigende til-gængelighed og brug af kryptering modvirker politiets adgang til kommu-nikation og data, er det dog Rigspolitiets vurdering, at der fremover vil væ-re et stigende behov for at kunne dokumentere den mistænktes adgang tildisse eller andre servere gennem teledata fra sessionslogning, der viserhvor ofte og hvordan, mistænkte har tilgået en given server eller tjeneste,for derigennem at kunne indsamle det fornødne bevis.Rigspolitiet har samtidig oplyst, at anvendelse af sådanne data kan bidragetil at sikre et så detaljeret billede af målpersonens kommunikation sommuligt og således kan medvirke til, at der kan etableres en kommunikati-onsprofil på personen. Dette kan være af stor betydning, når det skal be-sluttes, hvilke typer af yderligere indgreb i meddelelseshemmeligheden derkan være relevante i forbindelse med en konkret efterforskning.3