L 62 - 2011-12 - Bilag 2: Henvendelse af 24/1-12 fra Danmarks Skibsmæglerforening

L 62 Forslag til lov om ændring af lov om havneVi henviser til ovennævnte lovforslag, som vi finder på flere områder støtter op om de anbefalinger,som Havnelovudvalget fremsatte.Imidlertid er der også områder, hvor lovforslaget går ud over Havnelovudvalgets anbefalinger og vifinder det af stor vigtighed, at disse forhold tages i betragtning i det videre arbejde med lovforslaget.For Danmarks Skibsmæglerforening er de vigtigste punkter, at••••Havnearealerne prioriteres til erhvervsmæssige formål, der støtter maritime transporterSelvstyrehavnene skal ikke have mulighed for at udføre konkurrenceudsatte aktiviteter.Havne og væsentlige havnearealer af regional eller national betydning skal ikke kunnenedlægges eller afhændes uden Transportministeriets godkendelse.Havnelovens primære formål er at sikre, at havnene har de muligheder, der er nødvendige forat understøtte erhvervet og de maritime transporter. Havnene skal være forvaltere afinfrastrukturforvaltere og dermed have ansvar for en velfungerende havneinfrastruktur ogsikre operatørerne de optimale rammer.

I maj 2011 blev der af et enigt Havnelovudvalg udgivet en betænkning, der bl.a. indeholdt 12konkrete anbefalinger.Havnelovudvalget blev nedsat efter et langvarigt og kraftigt pres fra Danske Havne, der finder, atden nuværende havnelov indeholder begrænsninger for de offentlige havne og Danske Havneargumenterede bl.a.:... vi kan forsøge at skabe ny udvikling og effektivisere. Det sidste er havnene meget optaget af:Hvordan kan vi hjælpe vores kunder til en bedre forretning. Både de kunder vi har, og de, der megetgerne skal opdage fordelene ved at kombinere transportformerne og sejle flere varer.… Når havne og virksomheder samarbejder, ”stjæler” de ikke forretning fra hinanden. Tværtimod.Aktiviteten stiger, og der bliver mere forretning til hver.… Havnene er forpligtede til at få mest muligt ud af de store investeringer, der er lagt iinfrastrukturen. Det skal komme erhvervslivet til gavn. Derfor skal havnene have bedre mulighederfor at optimere driften og understøtte erhvervslivet. Ved at samarbejde kan kræfterne forenes, ogideer realiseres. Vi kan i fællesskab gøre kagen større og skabe vækst for alle.Havnelovudvalget behandlede mange af de forhold og ønsker, som havnene og brugerne fandtrelevante i forbindelse med at nå det fælles mål ”at gøre kagen større”.Betænkningens anbefalinger var resultatet af adskillige kompromisser, der blev indgået, for at sikrestabile og langvarige forhold på et område, der i mange år har lidt under mange udfordringer fra dekommunale interesser. Det var en forudsætning og af afgørende vigtighed, at der blev fundet etkompromis, der kunne sikre ro på området og dermed for de private aktører tillid til fortsatteinvesteringer. I den nuværende havnelov, der er fra 1999, er der efterfølgende 3 gange foretagetændringer og dette er i modstrid med erhvervets ønsker om langvarige og stabile rammebetingelser.Vi finder det af stor betydning, at den påtænkte ændring af havneloven har som mål at ”gøre kagenstørre” og reflekterer Havnelovudvalgets ønsker og henstillinger og ikke ændrerrammebetingelserne, udover hvad der anføres i betænkningen, til skade for en åben og ligekonkurrence og dermed hæmmer brugernes investeringslyst.Dette fremgår også tydeligt af betænkningen, hvor det anføres, at det er helt afgørende for udvalget,at udvidede forretningsmuligheder for havnene alene gives på et grundlagt, hvor det giver havnenmulighed for aktiviteter, der er til gavn for havnens brugere og på en måde, hvor havnene ikkekommer i konkurrence med havnens brugere (side 43).

Havnenes aktivitetsområdeBetænkningen anfører, at det kun for de kommunale aktieselskaber og kun i begrænset omfang, skalvære mulighed for øgede forretningsmuligheder under nærmere definerede vilkår og kun, hvoraktiviteten ikke håndteres af private aktører.For de kommunale havne og kommunale selvstyrehavne anbefalede udvalget, at der blev foretageten undersøgelse af de konkurrenceretlige konsekvenser, herunder også statsstøtte- og udbudsregler,inden en udvidelse af forretningsmulighederne blev overvejet.I ”Høring af forslag til Lov om ændring af lov om havne” der blev udsendt af Transportministerietden 11. august 2011, var dette fremhævet under ”Almindelige bemærkninger” pkt. 3 afsnit 8.I det fremsatte lovforslag er de øgede forretningsmuligheder udvidet til også at gælde kommunaleselvstyrehavne jvf. § 9 stk. 6. Dette er imod anbefalingerne fra et enigt havnelovudvalg.Vi noterer fra bl.a. Jyllandsposten den 24. januar, at Niels Rytter, en af landets førende eksperterinden for konkurrenceret, har foretaget en uvildig juridisk vurdering af det fremlagte lovforslag tilændring af havneloven og denne vurderingen viser, at der er konkurrenceretlige problemer ilovforslaget, der eventuelt også er i modstrid med EU's regler.Fra flere sider fremhæves det, at dette kan påføre de private virksomheder en urimelig konkurrencefra offentlige aktører og der er tale om en fundamental ændring i hele forretningsområdet. Forslagetgforholdet finder hverken støtte i betænkningen, høringsmaterialet eller høringssvar.Vedrørende A/S havnes mulighed for at påtage sig aktiviteter jf. § 9 stk. 7, såfremt den pågældendeaktivitet ikke udbydes af private, så er det vigtigt, at dette kun sker efter forudgående annonceringefter private aktører. Ligeledes skal det indskærpes, at dette alene må ske på åbne, fair og markeds-mæssige vilkår, så der ikke kan opstå urimelig konkurrence. Pligten til forudgående annoncering børogså omfatte havnerelateret operatørvirksomhed og dette kunne med fordel suppleres med enbestemmelse om, at der skal indhentes forudgående tilladelse fra Transportministeriet, hvis havnenønsker en sådan udvidelse af aktiviteterne.I lovforslaget § 10, stk. 5 anføres ”Udøvelse af de i stk. 4 nævnte aktiviteter er betinget af…”. Denneforudsætning bør også gælde aktiviteterne nævnt i § 10 stk. 3 og derfor bør § 10 stk. 5 udvides meden henvisning til stk. 3.

Der har været adskillige situationer, hvor havnene har givet udtryk for et ønske om at udføreskibsmægler-virksomhed, rederidrift og andet og det kan med fordel tydeliggøres i bemærkningernetil loven, at havnene (og disses selskaber) ikke må involvere sig i befragtning af skibe, involvere sigi linieagentur, klarering af skibe, optræde som skibsmæglere i forbindelse med køb og salg af skibe,operation af skibe, Ship Management.Hvis havnene tillades at konkurrere med de private virksomheder, så vil dette medføre en ændretkonkurrencesituation for de private aktører i danske havne. De vil blive mødt af en konkurrent, dersamtidig udfører en lang række myndighedsopgaver og også fastlægger havnens priser. Havnenefastsætter priserne på udlejning af kraner, pakhuse, areallejesatser samt skibs- og vareafgifter og harderved en betydelig indflydelse på omkostningsbilledet.Hver gang havne forsøger at involvere sig i aktiviteter, der ikke er lovlige, skaber dette stor uro ogutryghed i branchen.Det er vor anbefaling, at havnelovudvalgets anbefaling følges og at udvidelser af havnenesforretningsmuligheder alene overvejes efter en forudgående vurdering af de konkurrencemæssigekonsekvenser og en forudgående høring af de relevante parter.I § 10 stk. 8, hvor det anføres, at havnen skal afstå fra en aktivitet ”indenfor en rimelig frist”, så skalhavnen afstå herfra med et klart defineret varsel, så havnen ikke skader den private virksomhedsinitiativ ved at have en lang sagsbehandlingstid for afståelsen. Dette vil støtte hovedformålet om, athavens aktiviteter skal styrke havnens brugere og den nuværende formulering, hvor der anføres”rimelig frist” er upræcis og vil give anledning til konflikter, der kan forhindres ved entydeliggørelse.Det nuværende forslag, der kan påføre de private brugere konkurrence fra en part, der også ermyndighed og administrator af havnen, vil modvirke ønsket om at ”gøre kagen større”.

Investeringer i landarealerMere end 75 % af handlen med udlandet går via havnene og der forventes en stigning i de maritimetransporter. Det er af afgørende betydning for Danmarks udvikling, at der fremover er tilstrækkeligearealer de nødvendige steder, så transport med skibe fortsat er mulig.Nogle havne er begrænset i deres udvikling af de omkringliggende byområder og udvalget fandt, atdet under visse særlige forudsætninger bør være muligt for havnene, at erhverve areal og bygningeruden for havnens matrikel, som udlejes til f.eks. industrivirksomheder, der anvender havnen, menikke behøver en kajnær placering.Det er af største vigtighed, at havnen på disse områder kun kan udøve aktiviteter indenfor rammerneaf den valgte organisationsform og som allerede nævnt tidligere, så finder DanmarksSkibsmæglerforening ikke, at de kommunale selvstyrehavnes muligheder for at udøveerhvervsaktivitet skal udvides.

Der er enighed om, at sådanne investeringer i landarealer skal ske i selvstændige skattepligtigeselskaber med begrænset ansvar. Det er desuden vigtigt, at det anføres, at uanset hvilketselskabsform der vælges, så skal der være pligt til at offentliggøre det fulde regnskab. Dette fremgårikke af det fremlagte lovforslag.Der er desværre mange eksempler på, hvor vanskeligt det at lovgive om investeringer imellemoffentlige interesser og private aktører og der har været (og er) adskillige tilfælde på utilsigtedekonkurrence-problemer.Åbne og gennemsigtige regnskaber er afgørende for at forhindre problemer, der hæmmerudviklingen og bl.a. i forbindelse med EUs arbejde vedrørende jernbaneområdet anføres det, at deter vigtigt, at regnskabet føres, så det er muligt at overvåge forbuddet mod overførsel af offentligemidler imellem forskellige aktivitetsområder (omdirigering til at subsidiere kommercielleaktiviteter). Vedrørende organiseringen, så anbefales det af EU, at selskabet organiseres på en sådanmåde, at det er ”uafhængig af det pågældende organ/virksomhed med hensyn til retlig status,organisation og beslutningstagning” (ref. Transportministeriets samlenotat til Europaudvalget af 30.november 2011 vedr. Rådsmøde 12. december 2011).Vi støtter forslaget, at havne kan investerer i et landområde længere væk fra havnen, forudsat detkan dokumenteres, at investeringen vil generere øget omsætning til den havn som investerer eller forat bibeholde en given omsætning/aktivitet, men de skal ikke investere i hverken landområder ellerpakhuse, hvis der findes tilstrækkelig tilgængelig privatejede områder/bygninger som kan benyttestil rater markedsvilkår.

Anvendelse af havnearealerDer har været adskillige eksempler på, at kommunerne har prioriteret egne interesser højere enderhvervshavnens interesser og vi noterer med tilfredshed, at det i lovforslaget nu præciseres, at det ererhvervshavnens interesser, der primært skal varetages.De meget frie rammer for nedlæggelse og afhændelse af havnearealer skal begrænses. Der er i lovenregler for oprettelse af havne, men ikke for nedlæggelse eller begrænsning af havne og havnearealer.Da der kan være tale om havne og havnearealer af national og regional betydning, kan sådannebeslutninger ikke overlades alene til kommunalbestyrelsen eller et privat firma. Vi har adskilligegange fremført dette synspunkt og vil gerne igen henlede opmærksomheder herpå.Kommuner er ikke afskåret fra at afhænde aktierne til private, hvis de finder en sådan løsninghensigtsmæssig. Kommuner bør ikke frit kunne overdrage eller sælge aktier i havneaktieselskaber,så den bestemmende indflydelse for havneinfrastruktur af national / regional betydning ikke længereer samfundets.Kommunerne indrømmer gerne, at deres tidshorisont er på max. to valgperioder og dette er enurimelig kort tidshorisont, når der overvejes store investeringer og udvikling i havne. Private aktørerhar behov for rammebetingelser, som de kan stole på, også på sigt.

Aflønning af bestyrelsesmedlemmerVi noterer, at dette emne er vurderet som værende udenfor havnelovens område. Vi har ikke særligesynspunkter om størrelsen af honoreringen af bestyrelsesmedlemmer, men har dog ikke hørt, athonorarets størrelse har medført, at kvalificerede personer har afvist at indgå i havnens bestyrelse.Vi finder, at en større repræsentation af erhvervets interesser i havnenes bestyrelser vil kunnemedvirke til en bedre udvikling af erhvervshavnene. Dette fremgår alene fremgår ved en upræcisopfordring i bemærkningerne til lovforslaget og hvis der er et reelt ønske om en stærkereerhvervsmæssig fokusering i havnebestyrelserne, så bør dette tydeliggøres.

Internationale investeringerDette emne har været grundlag for betydelige drøftelser og udvalget gik modvilligt med til en øvregrænse for A/S-havnes investeringer på 10-15 % af havnens egenkapital.Vi noterer, at der i lovforslaget er anført det absolutte maksimum, som udvalget (nødtvunget) kunneblive enig om. Vi finder, at grænsen på 15 % er meget høj og anbefaler, at den i stedet sættes til 10%. Ligeledes bør det overvejes, om ikke der samtidig skal være krav om en betydelig privatmedfinansiering.Det bør være en afgørende forudsætning for en sådan investering, at den forventes at have en positivindflydelse på havnens forretning og godsomsætning og ikke kun bidrager til havnens økonomiskeresultat.Lovforslaget anfører, at sådanne investeringer skal ske i et selvstændigt selskab med begrænsetansvar. Det bør sikres, at sådanne investeringer er fuldt gennemsigtige og der bør være krav omoffentliggørelse af regnskaber og andre relevante oplysninger.Endelig henviser vi til vore tidligere kommentarer om, at åbne og gennemsigtige regnskaber erafgørende for at forhindre problemer, der hæmmer udviklingen og at det er vigtigt, at regnskabetføres, så det er muligt at overvåge forbuddet mod overførsel af offentlige midler imellem forskelligeaktivitetsområder. Selskabet bør organiseres på en sådan måde, at det er ”uafhængig af detpågældende organ/virksomhed med hensyn til retlig status, organisation og beslutningstagning”.

Sikring af statslige interesser i havneHavnelovudvalget anbefalede, at Transportministeriet og Miljøministeriet arbejder for de nationaleinteresser i den kommunale planlægning. Det kan med fordel indføres i loven, at havne ogkommuner skal orientere ministerierne om planlagte ændringer eller justeringer i lokalplaner, derkan have betydning for havnens udviklingsmuligheder på et så tidligt tidspunkt, at havnensinteresser sikres bedst muligt.Staten bør have stærke nationalpolitiske interesser i havnene og ikke mindst i den fremtidigeudvikling af havnene. Der er behov for at staten synliggør sine interesser i forhold tildispositionerne på havne jf. i øvrigt konklusionerne i de undersøgelser, som Transportministeriet fikudarbejdet af NIRAS og TetraPlan i 2009.

Konsekvenser ved overtrædelse af lovenDet er selvfølgelig godt, at der kan klages, hvis der sker overtrædelser af loven, men da der ikke erstrafbestemmelser, så har det vist sig, at dette ikke af særlig betydning.Den nuværende havnelov har desværre været årsag til en del uoverensstemmelser, dels pga.kommunernes ønske om at have mest mulig økonomisk fordel af havnene, men også på grund af deuklare regler og manglende strafbestemmelser ved overtrædelser.Det er desværre erfaringen, at de lange sagsbehandlingstider medfører, at systemet ikke fungerertilfredsstillende.Esbjerg Havn køber en slæbebåd og driver i mange år rederidrift. DFDS har været fremme medkritik af, at havnen udnytter sin monopolstilling til at presse priserne i vejret. Der kører flerevoldgiftssager mod havnen og senest tabte havnen voldgiftssagen anlagt at Stena-koncernen.

Høring af forslag til Lov om ændring af lov om havne, J. nr. 2011-1872Vi henviser til ovennævnte høringsmateriale hvortil Danmarks Skibsmæglerforening har følgendekommentarer:I høringsbrevet anføres det, at lovforslaget tager direkte afsæt i Havnelovudvalgets betænkning og atanbefalingerne fra betænkningen er indbygget i lovforslaget.Arbejdet i Havnelovudvalget belyste mange af de forskelle i ønsker som havnene på den ene sidehavde og de private erhvervsvirksomheder på den anden side havde. Betænkningens anbefalingervar resultatet af adskillige kompromisser, der blev indgået, for at sikre længerevarende ro og stabileforhold på et område, der i mange år har lidt under mange udfordringer fra de kommunale interesser.Det var derfor vigtigt, at der blev fundet et kompromis, der kunne sikre ro på området og dermed forde private aktører tillid til fortsatte investeringer.Det er derfor vigtigt, at lovforslaget reflekterer Havnelovudvalgets ønsker og henstillinger og ikkeudvider havnenes muligheder udover hvad der anføres i betænkningen til skade for konkurrencen oginvesteringslysten. Dette fremgår også tydeligt af betænkningen, hvor det anføres, at det er heltafgørende for udvalget, at udvidede forretningsmuligheder for havnene alene gives på et grundlagt,hvor det giver havnen mulighed for aktiviteter, der er til gavn for havnens brugere og på en måde,hvor havnene ikke kommer i konkurrence med havnens brugere (side 43).I det fremsendte lovforslag og bemærkninger benyttes ”m.fl.”, ”m.v.”, ”f.eks.” og lignende ordforskellige steder. Siden 2000 har der været mange situationer, hvor uklarheder og forskelligforståelse af reglerne har skabt konflikter og vi vil anbefales, at der undgås sådanne løse beskrivelserog at det i stedet tydeliggøres, hvad havnene under de forskellige organisationsformer må involveresig i.Danmarks Skibsmæglerforening ser med tilfredshed, at det tydeligt anføres, at havnearealer skalprioriteres til aktiviteter, der understøtter søtransport.Vedrørende kommunale selvstyrehavnes fremtidige mulighed for at udføre operatørvirksomhed ogandre ikke nærmere definerede aktiviteter, så er dette en meget betydelig ændring af den nuværendehavnelov og ændringen finder ikke støtte i betænkningen.Der har igennem mange år været gentagne diskussioner om, hvad der forstås ved henholdsvishavnerelateret operatørvirksomhed og skibsrelateret operatørvirksomhed. En tydeliggørelse af disse

aktiviteter vil kunne medvirke betydeligt til at sikre fremtidige stabile rammebetingelser, forhindrede jævnlige konflikter imellem havnene og brugerne og dermed understøtte stigende aktivitet.Som eksempel har Esbjerg Havn i perioden 2002 til 2010 været ejer af en slæbebåd og væretinvolveret i udlejning heraf på trods af, at dette er imod havnelovens bestemmelser.Andre havne udfører catering-services af kommunens borgere og der er havne, der har udført andreaktiviteter, som efter vor opfattelse heller ikke falder ind under de tilladte aktiviteter.I forslaget nævnes det, at havnene skal have mulighed for at udføre lagerstyring. Dette synes atkunne forveksles med logistikplanlægning, der i dag udføres af speditions- og shippingvirksomhederog hvis dette er tilfældet, så kan vi ikke støtte forslaget.Ligeledes nævnes affaldshåndtering og også her er vi usikre over betydningen. Skal havnene kunnehåndtere og eksportere eller importere affald? Tidligere sager, hvor havne har været involveret vedsalg af skibe, der kunne formodes at skulle sejle til ophugning i Indien eller andre steder, viser, hvorvanskeligt det er for havnene at håndtere sådanne situationer. Vi mener ikke, at offentligtkontrollerede havne skal have fuldstændigt frie rammer indenfor affaldshåndtering på etinternationalt marked.Hvis en havn, uanset organisationsform, har mulighed for at indgå i økonomisk samarbejde medandre havne om drift og udvikling af faciliteter og indkøb af services vil dette være en alvorligtrussel mod de private virksomheder og i modstrik med betænkningen, der netop anfører, at det erafgørende, at der alene er tale om aktiviteter, der styrker havnens brugere (side 51). I den foreslåede§ 6a. stk. 3 og ”almindelige bemærkninger stk. 3 synes der at være et misforhold.Lovteksten anfører… indgå i økonomisk samarbejde med andre havne om drift og udvikling af havnensinfrastruktur, bygninger og faciliteter samt indkøb af tjenester.mens bemærkningerne anførerI lovforslaget er tillige indarbejdet Havnelovudvalgets anbefaling om at give havnene bedremulighed for at indgå økonomisk samarbejder om investeringer i – og drift af – tjenesterinfrastruktur mv.Der nævnes i lovteksten kun fælles indkøb af tjenester, mens det i kommentarerne udvides med driftaf tjenester.Vedrørende havnenes mulighed for at påtage sig aktiviteter, såfremt den pågældende aktivitet ikkeudbydes af private, så er det afgørende, at dette kun tillades for A/S-havne og kun sker eftertilladelse fra Transportministeren og efter forudgående annoncering efter private aktører. Vi finderendvidere, at havnen kun skal have mulighed for at kunne udbyde sådanne aktiviteter i sin egen havnog ikke i andre havne, uanset om havnen har foretaget investeringer i den anden havn eller ej.Ligeledes skal det indskærpes, at dette alene må ske på markedsmæssige vilkår, så der ikke kanopstå urimelig konkurrence. Endelig finder vi, at pligten til forudgående annoncering naturlig ogsåbør omfatte havnerelateret operatørvirksomhed.

I lovforslaget nævnes det, at der skal annonceres, hvor ”en given opgave” har en årlig omsætning påkr. 500.000 eller mere. I denne forbindelse er det ikke ”den givne opgave”, der skal fokuseres på,men aktiviteten, som nemt kan omfatte flere ”givne opgaver”. Ordet ”opgave” bør derfor ændres til”aktivitet”.Hvis havnen budgetterer med en årlig omsætning på f.eks. kr. 450.000 og det så efterfølgende visersig, at omsætningen bliver højere end kr. 500.000, så må dette medføre, at der omgående skalforetages annoncering.En kommunal selvstyrehavn, der har opnået tilladelse til at drive aktiviteter, der ellers udbydes afprivate aktører, bør ikke pr. automatik kunne udbyde denne aktivitet i en anden landsdel eller etandet land. Tilladelse til sådanne aktiviteter bør kun gives for havnens primære område.Ligeledes bør det gøres klart, at hvis en privat virksomhed ønsker at udbyde en operatørtjeneste, somhavnen allerede udbyder og havnen derfor skal afstå fra at udbyde tjenesten, så skal havnen afståherfra med et meget kort varsel, så havnen ikke kan skade den private virksomheds initiativ ved athave en lang sagsbehandlingstid for afståelsen. Dette vil støtte hovedformålet om, at havensaktiviteter skal styrke havnens brugere.Vedrørende havnenes muligheder for at investere udenfor havnens eksisterende arealer, så støtter vidette, men finder samtidig, at der bør være begrænsninger i, hvor langt væk eller under særligebetingelser havnene må foretage sådanne investeringer. Skal det være i lokalområdet, landsdelen,eller måske langt fra Danmark? Dette bør tydeliggøres.Ligeledes gør vi opmærksom på, at de 15 % af havnens egenkapital, som der foreslås sommaksimum for udenlandske investeringer, kan indebære meget store beløb og i betænkningenanføres 10-15 %. Procentsatsen blev der enighed om, efter store overvejelser og vi er bekymret for,at der kan ske en meget betydelig investering i risikofyldte aktiviteter med mulighed for tab medbeløb, som havnen ellers skal benytte til gavn for havnens brugere.Vedrørende økonomisk samarbejde og drift imellem havnene, så kan det med fordel tydeliggøres, atdette alene må ske på markedsmæssige vilkårLovforslaget indeholder en ændring af underskudsperioden for kommunale selvstyrehavne fra 3 til 5år. Vi finder det vigtigt, at det her tydeliggøres, at der er tale om underskud på den ordinære drift.Hvis havnen skaber underskud på andre aktiviteter, der ikke er relateret til driften af havnen, så skaldette ikke være omfattet af en længere tidshorisont - tværtimod.Et meget vigtigt forhold i betænkningen er etableringen af en tidlig og åben dialog mellemkommunen, havnen og havnens brugere og etablering af lokale havneråd til sikring af en fortløbendedialog imellem havnen og havnens brugere om driften og udviklingen af havnen, tillægges storbetydning. Vi anbefaler, at der i loven pålægges havnene en pligt til at nedsætte sådanne udvalg, derskal afholde regelmæssige møder med havnens brugere og med pligt til udfærdigelse af referater.Repræsentanter for havnens brugere bør indgå i havnerådet af hensyn til den gensidige dialog. Dettevil desuden kunne være af betydelig værdi for Det Nationale Havneråd, som for nyligt er etableret påtransportministerens initiativ.

Forslaget om ophævelse af de nuværende regler for aflønning af bestyrelsesmedlemmer ikommunale selvstyrehavne foreslås afskaffet med den begrundelse, at dette giver bedre mulighed forat tiltrække professionelle bestyrelsesmedlemmer. Vi støtter en professionalisering af bestyrelserne ihavnene.I denne forbindelse bør det overvejes, hvorvidt den nuværende praksis som de fleste havne benytter,at der i bestyrelsen ikke er repræsentanter for virksomheder, der bruger havnene, er hensigtsmæssig.Dette synes at være i modstrid med intentionerne i lovforslaget og en tydeliggørelse erhensigtsmæssig.Vedrørende klage til transportministeren så anføres der, at dette kan foretages af enhver medvæsentlig og individuel interesse i sagens udfald. Vi anbefaler, at ”individuel” slettes, så havnensbrugere ikke forhindres i lade deres brancheorganisationer varetage brugernes interesser.Flere steder i materialet er der behov for yderligere præciseringer og bl.a. ordet ”mægler” børudskiftes med ”skibsmægler”, så det tydeliggøres, hvad der er hensigten.Vi håber, at vore kommentarer indgår i det videre arbejde og deltager gerne i eventuelle møder ellergiver vore yderligere uddybende kommentarer, hvis dette ønskes.Med venlig hilsenDANMARKS SKIBSMÆGLERFORENING