Transportudvalget 2011-12
L 62 Bilag 8
Offentligt
ERHVERVSMAGASINERNE
HAVNESKIBSFART14. ÅRGANG ¶ FEBRUAR 2012 ¶ NR. 1-2
&FOR FREMGANG OG SAMARBEJDE I DET BLÅ DANMARK
PROBLEMATISK FORSLAG TIL NY HAVNELOVØGEDE OMKOSTNINGER HÆMMER VÆKSTEN100 LEGATER TIL MBA UDDANNELSER
SkagenHavn udviderSkagen Havninvesterer i en markant udvidelse af havnens faciliteter i perioden2011-2015 med••••••Udvidelse af indsejlingen fra 80 til 175 mUddybning af vanddybden fra 9 til 11 mNyt havnebassin450+ m ny kaj1,5 km nye ydermolerEvt ny tørdok
Følg havneudvidelsen påwww.skagenhavn.dkeller tilmeld dighavnens nyhedsbrev
Udvidelsen betyder, at Skagen Havn vil kunne modtage flere og større fartøjer(>300 m og med en dybgang på 11 m), herunder større fiskefartøjer, olietankereog krydstogtskibe.
Skagen Havns fokusområder:Fiskeri og forarbejdningMaritim serviceindustriKrydstogtturismeGods og trafik
Ledige havnearealerdirekte langs kaj til rådighed for virksomheder.Se mere påwww.skagenhavn.dkeller ring på tlf. 98 44 69 11 og hør mere omfaciliteter og muligheder - spørg efter adm. direktør Willy B. Hansen.
ERHVERVSMAGASINERNE
HAVNESKIBSFART14. ÅRGANG ¶ FEBRUAR 2012 ¶ NR. 1-2
&FOR FREMGANG OG SAMARBEJDE I DET BLÅ DANMARK
HAVNE & SKIBSFART 1-2.2012
PROBLEMATISK FORSLAG TIL NY HAVNELOVØGEDE OMKOSTNINGER HÆMMER VÆKSTEN100 LEGATER TIL MBA UDDANNELSER
INDHOLD4 Problematisk forslag til ny havnelov6 Ny havnelov skal sikre vækst og effektivitet,mener Danske Havne7 Det handler om effektive havne8 Havnene skal supportere – ikke konkurrere10 Fredericia Shipping om ny havnelov:Det var ikke det vi havde regnet med12 Blue Water Shipping til havnen:I skal investere i kajer og infrastruktur14 Maritim MBA-udfordring:Det handler om at overhale forandringerne16 Danmark i centrum:Dansk fingeraftryk på europæisk short sea shipping18 Eagle Shark om pirat-afværgelse:Bevæbnede vagter og forberedelse afgør sagen20 Mulig løsladelse frustrererMaritim Industri21Øgede omkostninger hæmmer væksten22EMUC deltager i HR møde i Maritime Industries Forum i Brussel24DCB udvider samarbejdet med Daewoo25Ny opfindelse holder styr på borerør
Foto: Kolding Havn
Havne & Skibsfart– den direkte vej til kommandobroenpå den danske skibsfartPostomdeles til navngivne abonnenter iSkandinavien. Til samtlige danske havneog havnerelaterede virksomheder, til spedi-tører, rederier, samtlige skibe i den danskehandelsflåde, lodserier, linjeagenturer, havari-agenturer, værfter, relevante, lokale, politiskeudvalg samt folketinget.ISSN 1395-4466Ansvarshavende redaktørRené WittendorffTelefon: +45 7020 4155[email protected]AnnoncerRené WittendorffTelefon: +45 7020 4155[email protected]Abonnement og reklamationer:René WittendorffTelefon: +45 7020 4155[email protected]UdgiverErhvervsMagasinerne ApSJægergaardsgade 152, Bygn. 03 I8000 Århus C.Layout: Michael Storm, DesignuniversTryk: PE Offset A/S, VardeNæste nummer: 24. februar 2012
Eftertryk kun tilladt efter skriftligaftale med redaktionen
Søfartsuddannelser•HF-Søfart•Kystskipper•Styrmand•Sætteskipper•Skibsfører•Efteruddannelse
Marstal NavigationsskoleSkolen som ikke bare simulererTlf. 62 53 10 75 ¶ www.marnav.dk
Problematisk forslag til ny havnelovRegeringen har fremlagt sit forslag til ændring af havneloven.Lovforslaget baserer sig påden betænkning som et enigthavnelovudvalg afleverede imaj 2011, men på nogle punk-ter går lovforslaget ud overbranchens anbefalinger.Det gælder bl.a. de kommu-nale selvstyrehavnes friheds-grader, selv om havnelovud-valget udtrykkeligt anbefalede”at det undersøges, hvilke for-retnings-områder havne meden anden organisationsform[end A/S] kan bemyndigestil at varetage under sammehensyntagen til de konkurren-ceretlige regler mv.” (s.53 iHavnelovudvalgets betænk-ning.)En sådan analyse af de kon-kurrenceretlige konsekven-ser er imidlertid ikke blevetfremlagt. Derfor har DanskeHavnevirksomheder fået udar-bejdet en uvildig juridisk vur-dering af lovforslagets forholdtil gældende ret inden for kon-kurrence, statsstøtte og udbud.Den juridiske vurdering erudført af tidligere kontorchefi Konkurrencestyrelsen, NielsRytter, som er en af landetsstørste eksperter inden forkonkurrenceret.Vurderingen påpeger storeuklarheder og konkurrence-mæssige problemer i detfremlagte lovforslag, somendda kan være i strid medEU-Traktaten.- Lovforslaget mindsker inci-tamentet til at organisere enhavn som kommunalt aktie-selskab frem for som selvsty-rehavn.- Lovforslagets regler omselvstyrehavnes adgang tilunderskudsgivende aktivi-teter i en 5-årig periode ogmetoden til at opgøre drifts-resultatet medfører risiko forkonkurrenceforvridende stats-støtte og kan være uforeneligmed statsstøttereglerne i arti-kel 107 i EU-Traktaten.- Lovforslagets regler omannonceringspligt hviler ikkepå transparente og ikke-dis-kriminerende procedureregler,og risikoen for forskelsbe-handling og habilitets-proble-mer er stor. Det kan være istrid med ligebehandlingsreg-lerne i EU-Traktaten.- Lovforslagets regler omsamarbejde mellem havnenerisikerer at blive konkurrence-begrænsende, medmindre detforegår inden for rammerne afEU-Traktatens og de nationalefusions-, konkurrence-, stats-støtte- og udbudsregler. Detbør præciseres yderligere forat undgå regelkonflikter.- Lovforslagets regel om atselskabshavne kan anvende15 % af egenkapitalen til atinvestere i havne og havnefa-ciliteter i udlandet medførerrisiko for tabsgivende akti-viteter til skade for konkur-rencen.- Lovforslaget bør i sin nuvæ-rende form notificeres tilEU-Kommissionen.Vurderingen står ikke alene.Allerede i foråret udtrykteKonkurrencestyrelsensinbekymring over de konkur-rencemæssige perspektiver ien ændret havnelov.De betydelige usikkerheder,som det foreliggende lovfor-slag vil medføre for de pri-
4
H AV N E & S K I B S FA R T / 1 - 2 ¶ 2 0 1 2
Flere artikler i E-magasinetwww.havneogskibsfart.dk
skibsfiltre.dk
Maskinfabrik A/SSkalmstrupvej 10DK - 7850 Stoholm J
BMJ
Tel +45 97 54 22 77Fax +45 97 54 23 65Mobil +45 40 57 94 84[email protected]www.skibsfiltre.dk
vate havnevirksomheder, vildesuden desværre lægge endæmper på den private inve-steringslyst med deraf føl-gende mindre vækst og færrearbejdspladser.Lovforslaget rummer dogogså gode elementer. DanskeHavnevirksomheder foreslårderfor en række løsningsfor-slag til Folketingets behand-ling af lovforslaget:Selvstyrehavnenes ret til atudførekonkurrenceudsatvirksomhed bør ikke gennem-føres.Annonceringsproceduren eruklar og bør forbedres.Reglerne for samarbejde mel-lem havne bør præciseres iforhold til bl.a. fusionsreg-lerne.Grænsen for udenlandskeinvesteringer bør være 10 %af egenkapitalen i stedet forde foreslåede 15 % og des-uden bør der være krav ommin. 50 % privat medfinan-siering.
Hvis de ovenstående anbefa-linger følges, vil den endeligelov være i overensstemmelsemed den enige branches anbe-falinger i havnelovudvalgetsbetænkning. Loven sikres des-uden imod eventuel indgribenfra EU. Den konkurrencemæs-sige usikkerhed for privatehavnevirksomheder mindskes,samtidig med at de offentligehavnes aktivitetsmulighederudvides.Det vil skabe en dynamiskog effektiv dansk havnesek-tor og sikre et godt investe-ringsklima og konstruktivtsamarbejde mellem offentligehavnemyndigheder og privatehavnevirksomheder.Af Jakob Svane, DanskeHavnevirksomhederssekretariat
Skagen SkipperskoleHar du viljen – kender vi vejenKystskipper //Fiskeskipper af 3. gradKystskipper Fiskeskipper af 3. gradStart: primo januar 2011Start: Primo august 2012Sætteskipper //Fiskeskipper af 1. gradSætteskipper FiskeskipperStart: Primo august 2012Start: primo januar 2011Maritimt ForberedelseskursusMaritimt ForberedelseskursusStart: april 2012Start: april 2011
Alleformer for maritime radiokurser GMDSSAlleformer for maritime radiokurser GMDSSSSO/CSOKurser2 hhv. 3 dages varighedSSO/CSOKurser afaf 2 dages varighed
ECDISKurser af 44 dages varighedECDISKurser afdages varighed
Kurset er godkendt af Søfartsstyrelsen
Bankvej 1 – 9990 Skagen – DanmarkTlf. (+45) 98 44 33 44 – Fax (+45) 96 79 15 15e-mail: [email protected] www.skipperskolen.dk
Læs de daglige nyheder påwww.havneogskibsfart.dk
H AV N E & S K I B S FA R T / 1 - 2 ¶ 2 0 1 2
5
Ny havnelov skal sikrevækst og effektivitetÅrs forarbejde, udvalgsarbejde og høringer, ser nu ud til at giveen ny havnelov.Den danske havnesektor, derbeskæftiger 70.000 menne-sker på og ved havnene, harlænge efterlyst nye og tids-svarende rammebetingelserfor deres virke. Og efter årspolitisk arbejde med udvalg,betænkninger, høringer ogpåvirkning af det politiskesystem kommer den nye hav-nelov endelig til afstemning iFolketinget. Den 22. decem-ber sendte transportministerHenrik Dam Kristensen L62,i daglig tale Den nye havnelov,til Folketinget, hvor det nu skaligennem processen med før-ste, anden og tredje behandlinginden den kan vedtages.En af de helt centrale aktører forarbejdet med den nye havnelover Danske Havne, der længehar ønsket sig nye rammebe-tingelser for havnens virke.Formand for Danske HavneUffe Steiner Jensen har sid-det med i transportministerensudvalg, hvor branchen drøftedede udfordringer og løsninger,der findes for at havnene kanbidrage til at skabe endnu mereværdi for virksomheder og forsamfundet. Udvalgets arbejdeendte op i en enstemmig ind-stilling til Transportministeriet.Global konkurrence stiller krav
havnedrift i fremtiden, også påsmå og mellemstore havne.”For at havne også i fremtidenskal kunne tiltrække skibe ogerhverv til deres byer er detafgørende at de kan tilbydeen fuld serviceplatte, og at derikke mangler for eksempel enlods til at føre skibet til og frakaj eller mandskab til at læggetrosserne. Er der huller i osten,vil skibe og erhvervsliv søgemod andre havne. Og der eringen garanti for, at de arbejds-pladserne det medfører, såkommer til at ligge i Danmark”fortæller Uffe Steiner Jensen,om Danske Havnes priorite-ringer.Han peger blandt andet påKalundborg havn som et godteksempel på den globale kon-kurrence havnene er i. Her harPronova, et norsk selvskab derlaver kapsler med fiskeolie fraSydamerika, valgt at placerederes produktion. ”En produk-tion der lige så vel kunne liggei Belgien eller USA ”, forkla-rer Uffe Steiner Jensen. Mende erhvervsvilkår som havnenkunne tilbyde var så fordelag-tige, at de blev valgt af virk-somheden, trods den globalekonkurrence. Erhvervsvilkårsom Danske Havne med dennye havnelov får mulighed forat udbygge yderligere.Tusinder af nye jobs
nale erhvervscentre. Men ogsåfor at skabe mange nye jobs, ien tid hvor væksten ikke kom-mer af sig selv. Spørger manDanske Havne vil disse tiltagsammen med havnens udvi-delser over de kommende år,kunne være med til at skabe10.000 nye arbejdspladser. Velat mærke i de byer hvor hav-nene ligger, som i stor udstræk-ning befinder sig i Danmarksyderområder.Følges branchens samlede ind-stilling til den nye havnelov vilhavne og virksomheder kunneløfte opgaver i fællesskab, somikke løses i dag, og dervedsikre, at havnen kan opfyldesit formål, nemlig at skabe deideelle logistiske og erhvervs-mæssige betingelser, der øgerdanske virksomhederes kon-kurrencekraft.Huller skal lappes
terede services, i de havne,hvor de mangler i dag. UffeSteiner Jensen melder havnenklar til at skabe væksten ogsikre effektiviteten på havne-ne for deres brugere: ”Havneskal ikke spille med musklerneoverfor private udbydere, menhave muligheden for at væreden stærke arm, der kan skubbevæksten og nye virksomheder igang, der hvor de ikke er i dag.Det vil skabe nye jobs og sikreat havne kan konkurrerer medresten af verden om at skabeideelle erhvervsvilkår for virk-somhederne.”Han ser gerne at disse opgaverløses i et fælles selskab, mel-lem havne og private. Det vilskabe muligheder for at havnekan bidrage til væksten, vedat tilbyde den fulde service-pakke, så de også i fremtidenvil kunne operer i den globalekonkurrence.Den nye havnelov førstebe-handles af Folketinget den 31.januar, og forventes vedtager istarten af marts.
Det er nu op til politikerne omhavnene skal have mulighedfor at udbyde ikke eksisteren-de, men nødvendige havnerela-
Et helt centralt punkt i udval-gets arbejde har været omhavne måtte løse havnerela-terede serviceopgaver, som idag ikke varetages af en pri-vat aktør. Enten sammen meden privat virksomhede eller iet selvstændigt datterselvskabunder havnen. Dette ser DanskeHavne som en afgørende nød-vendighed for at kunne sikre
De annoncerede politiske tiltagpå klima og energi området,men også de nye virksomhe-des samarbejder med havnene,som en enig branche læggerop til i deres indstilling til dennye havnelov, rummer godemuligheder for at fastholdehavnene som lokale og regio-
6
H AV N E & S K I B S FA R T / 1 - 2 ¶ 2 0 1 2
Flere artikler i E-magasinetwww.havneogskibsfart.dk
- Vi håber, at der nu sættes punktum for de mange års debat om, hvem der laver hvad på havnene, siger Jacob Clasen.
Det handler om effektive havneDanmarks Rederiforening håber, at den ny havnelov vil afklare rollefordelingen mellem offentlige og privateudbydere på havnene, så man kan samarbejde om at tiltrække mere gods.- Vores udgangspunkt er, athavneloven skal sætte ram-merne for udviklingen afeffektive havne i Danmark,så vi kan få så meget godsover på skibe som muligtuden at havnene ikke bliverflaskehalse, siger kontor-chef Jacob Clasen, DanmarksRederiforening.- Vi var nogenlunde tilfredsemed den havnelov, som nuskal revideres, fordi den havdeet meget godt princip om, at jomere kommunal en havn er, jomindre kommerciel aktivitetskal den give sig i kast med,siger han.- Og omvendt, hvis den blivertil aktieselskab eller på andenmåde bliver privat organiseret,så kan den få nogle flere fri-hedsgrader. Vi tror på, at detgiver en meget god dynamik.- Sådan har det været i længeretid. Faktisk lige siden den nuvæ-rende havnelov blev lavet sidst i90’erne. Der har været utilfreds-hed blandt havnene, som syntes,at loven gav lidt for snærendebånd, og derfor har der væreten løbende debat om rollefor-delingen mellem de kommunaleaktører og de private aktører ihavnene. Og det har i nogle til-fælde været en hæmsko for sam-arbejdet, vurderer Jacob Clasen.Behov for klare retningslinjer
- Det er klart, at hvis man somserviceudbyder i havnen ikkelige ved, om havnen vil overtagedin forretning, så er man måskeikke så villig som serviceudby-der til at samarbejde med den.Så hvis man har nogle klareretningslinjer for at du laver det,og jeg laver det, og så kan vi
samarbejde om, hvordan vi kantiltrække mere gods, siger hanog tilføjer:- Den debat, som har stået på imange år, førte til, at der blevnedsat et havnelovsudvalg hvoralle interessenter var repræsen-teret, bl.a. os, og som sidste årnåede frem til enighed om denbetænkning, som ligger til grundfor havnelovforslaget.- Vi tilslutter os og mener, atden er ok. Det som kommer inder især, at de kommunalt ejedehavne får lov til at udføre noglekommercielle services i de til-fælde, hvor disse opgaver ikkeløftes af private. Det kan væreaktiviteter, som ikke er tilstræk-keligt store eller interessante noktil, at man kan tiltrække privatevirksomheder. Så må havnengerne gå ind og gøre det på noglegivne betingelser, siger han
Ok i visse tilfælde
- Det har vi ikke problemer med,så længe betingelserne er reelle,så der ikke bliver konkurrencemellem de kommunalt ejedehavne og de private udbydere.Det vil sige, at hvis der er tingsom ikke bliver gjort eller ikkegjort ordentligt, så synes vi, atdet er ok, at havnen får lov atgøre det.- Så vi har ikke problemer medlovforslaget, og vi håber, at mankan sætte punktum for debattenom hvem, der skal lave hvad, såman kan samles om at effekti-visere havnene mest muligt ogtiltrække mere gods. Vi håber atalle vil sige, at nu kender vi rol-lefordelingen, nu ser vi frem tilsamarbejdet, siger Jacob Clasen.Af Finn Bruun
Læs de daglige nyheder påwww.havneogskibsfart.dk
H AV N E & S K I B S FA R T / 1 - 2 ¶ 2 0 1 2
7
Havnene skal supportere –De danske skibsmæglere er overraskede over, at det lovforslag til ny havnelov, som netop er blevet fremsat,rummer punkter, der ikke var i med det høringsmateriale, som gik forud for lovforslaget. Mæglerne ønskerf.eks. ikke, at de kommunale havne skal kunne gå ind på de private virksomheders område, og de ønskerregler for salg af havnearealer.- Vi synes, at det skal værelovfæstet, hvad havnene skalvære: Det er et areal, der stillestil rådighed for maritime trans-portører og de private virk-somheder. Havnene skal gå indog hjælpe de private aktørermed at gøre tingene så godtsom muligt – ikke begynde atkonkurrere med dem, siger hanog tilføjer:- Det er ikke kommunernesopgave at gå ind og involveresig i almindelig erhvervsdrift.De skal supportere, ikke kon-kurrere.Regler for salg af havne
Allan Houtved, direktør Danske Skibsmæglere:Vi må have mere klare regler.Direktør i Danmarks Skibs-mæglerforening Allan Houtved,har flere indvendinger mod lov-forslaget. Bl.a. er han bekymretover, at det punkt i det fællesudvalgsarbejde, hvor der blevlagt op til en grundig undersø-gelse af de konkurrencemæs-sige problemer ikke er ført udi livet, før den åbning pludseligkom med i lovforslaget- Mig bekendt er der ikke gen-nemført nogen sådan undersø-gelse af de konkurrencemæs-sige følger af, at havnene fårmulighed for at gå ind på virk-somhedernes område, siger han.- Hovedformålet med hele lov-forslaget var jo at gøre heleden totale kage større. Havneneskal jo arbejde til støtte forerhvervslivet, men jeg er i tvivlom hvor mange punkter i lov-forslaget, der gør kagen størreog ikke blot ændrer på konkur-rence-fladen mellem de kom-munale interesser i havneneog erhvervslivets interesser.
- Et andet punkt er mulighedenfor, at havnene kan investerei udlandet. Det er meget godt,men gør det kagen større? Nej,kun hvis det har direkte indfly-delse på transporterne til denhavn, man befinder sig i. Ogdet er ikke tydeligt i forslaget,at den forudsætning skal opfyl-des. Der åbnes for, at havnenekan investere i udlandet underlidt mere løse betingelser. Jegsynes, at det skal være klart,hvilke forhold der skal væreopfyldt, før de må investere,siger Allen Houtved.- I loven er der regler for,at man skal have tilladelse afmyndighederne for at opretteen havn. Det er fint, men vilvi gerne have regler også for,hvornår man må nedlægge ellerafhænde havnearealer, sigerhan og understreger, at hav-nene kommer til at spille enstadig vigtigere rolle med sti-gende transport og manglendevejkapacitet.
- Vi må holde fast på hav-nene, og jeg tror ikke nogen idag kan sige hvilke havne, derer vigtige om 10 eller 20 år.For man må se længere fremend blot en eller to valgpe-rioder for kommunalbestyrel-sen. Kommunerne er pressetpå økonomien i øjeblikket ogleder med lys og lygte efter,hvor de kan skaffe nogle penge.En måde er ved at trække over-skud ud af havene eller sælgeud af arealerne.- Selv om man ikke må føredisse penge over i kommunen,så kan man jo sagtens forestillesig, at havnen sælger arealernefor f.eks. 75 mio. kr. til kom-munen, som så sælger demvidere til private for 150 mio.kr. Det er en måde at flyttepenge over i kommunen på ogher ser vi af og til nogle krea-tive løsninger rundt omkring.Havnen ender med at stå i dendårlige ende af handelen, sigerAllan Houtved og efterlyseren klar adskillelse både regn-skabsmæssigt og bestyrelses-mæssigt mellem, hvem der sty-rer havnen og hvem der styrerkommunen.- I dag er det i høj grad kom-munale interesser, der ogsåsidder i havnene, og der harværet masser af habilitetspro-blemer, siger han og nævner,at EU på jernbane-området haret forslag om, at der skal væreadskillelse af regnskaber mel-lem det offentlige og jernba-nen. Infrastrukturforvalterensregnskab skal føres sådan, atdet kan overvåges at forbud-det mod overførsel af offent-
8
H AV N E & S K I B S FA R T / 1 - 2 ¶ 2 0 1 2
Flere artikler i E-magasinetwww.havneogskibsfart.dk
– ikke konkurrerelige midler til andre aktiviteteroverholdes. Noget lignendekunne vi godt tænke os påhavne-området, siger han.Medspiller eller modspiller
- Skibsmæglerne har brug forat vide, hvor havnene står,påpeger Allan Houtved.- Når man forbereder et skibs-anlæg, skal rigtig mange oplys-ninger afleveres til havnen. Deter en udfordring, hvis havne-ne bliver vores konkurrenter.Hvem har lyst til at give allemulige oplysninger til en sam-arbejdspartner, der som senerekonkurrent vil kunne reagerepå de oplysninger, man hargivet dem. Det er ikke befor-drende for samarbejdet.
De private virksomheder bli-ver nervøse for at samarbejde,hvis de ikke ved, om det er enmedspiller eller en modspiller,forklarer Allan Houtved.- Nogle havne er aktieselska-ber med kommunerne somaktionær, men må kommunernesælge deres aktier? Der burdevære regler for om - og i givetfald hvordan - de må sælgeaktierne. Hvis kommunenmangler penge, er det så i ordenat sælge til en privat investoreller kapitalfond i udlandet,spørger han.- Havnen er så vigtig for lan-det, at det ikke skal være entilfældig kommunalbestyrelse,som bestemmer, hvordan denskal udvikle sig. Hvis man skal
ændre alvorlig ved en havnsfremtid eller sælge ud, burdesagen måske først godkendespå Christiansborg. For vi vedikke hvilke havne, der er vig-tige i fremtiden, siger han.Foretræde
- Derfor gør vi nu Trans-portudvalget opmærksom påvores indvendinger, og vi vilnok bede om foretræde forudvalget.- Rigtig mange havne gør detgodt. De er vigtige, og de skalhvile i sig selv, så overskud-det bruges i erhvervshavnensinteresse - og ikke til andet.Havnene er stolte af deres flotteoverskud, men ingen takster bli-ver nogensinde sat ned. Loven
har allerede nu begrænsningerfor, hvad pengene må brugestil, men det er der nogen, derser stort på, og det har ingenkonsekvenser, hvis ikke derbliver klaget. Og klager man,bliver havnen sur, og hvem harlyst til at blive uvenner medden, der bestemmer ens mulig-hed for at drive forretning. Gårbrancheforeningen ind, er sags-behandlingstiden oftest så lang,at beslutningerne er truffet ogudført inden der sker noget,siger Allan Houtved, som gernevil have staten på banen i højeregrad med markering af, at deninteresserer sig for dette områ-de, siger Allan Houtved.Af Finn Bruun
ABB Turbocharging -lokal support worldwideNu også i Ålborg.
Vores kunder i hele verden kan være sikre på en hurtig og effektiv service samt originale reserve-dele fra ABB Turbocharging servicenetværk. Vi har mere end 100 servicestationer world wide ognu også i Ålborg.Du er også velkommen til at kontakte os pr. mail: [email protected] eller på telefon: 4450 4056Læs mere om hvad vi kan tilbyde påwww.abb.com/turbocharging
Læs de daglige nyheder påwww.havneogskibsfart.dk
H AV N E & S K I B S FA R T / 1 - 2 ¶ 2 0 1 2
9
Fredericia Shipping om ny havnelov:
Det var ikke det vi havde regnet medVi har strakt os til det yderste for at opnå det nødvendige kompromis, siger direktør Klaus G. Andersen,Fredericia Shipping A/S, som er formand for Danske Havnevirksomheder, som er skuffet over, at der ikke erlyttet nok til et enigt udvalg.- Havnelovsudvalgets betænk-ning var et kompromis medalle deltageres synspunk-ter, og det som var megetvigtigt for os, og som faldtgodt i tråd med, hvad davæ-rende transportminister HansChristian Schmidt lovede, daman begyndte udvalgsarbej-det, nemlig at hvis man kunnenå frem til et enigt forslag tilen havnelovs-betænkning, såville han være meget posi-tiv. Hvis der ikke var enig-hed, ville der være stort spil-lerum for ministeriet til selvat fastlægge linjerne for dennye havnelov, siger direktørKlaus G. Andersen, FredericiaShipping.- Men det lykkedes at bliveenige, selv om der var mangeting både i den gamle lovog det nuværende udspil, somikke var vores kop te.- Vi gik med i kompromisetsgode navn, så derfor er vi nogetskuffede over, at det havne-lovsforslag, som nu kommerpå baggrund af betænkningeni nogle henseender er gået udover det, som lå i havnelovs-udvalgets betænkning, sigerhan og uddyber:- Man giver bl.a. de kommuna-le selvstyrehavne øget adgangtil at engagere sig i maritimehjælpetjeneste og havneopera-tør-virksomhed. Det er vi ikkeglade for. Heller ikke, at manogså giver havnene lov til atinvestere helt op til 15 procenti udenlandske aktiviteter. Herhar vi talt meget for, at detskulle være 10 procent, og iudvalgets betænkning står derfaktisk 10-15 procent.- Men nu har man så blot tagetden højeste fællesnævner ogsagt 15 procent, siger han.Konkurrence-forholdene
- Og i forbindelse med betænk-ningen blev der bedt om, athvis man skulle give yderlige-re frihedsgrader til selvstyre-
havnene, så skulle der laves enkonkurrencemæssig analyse afkonsekvenserne for de kom-munale selvstyrehavne, ogdet vil jo sige kommunerne.Analysen skulle vise, hvadfølgerne blev af at give kom-munerne øget ret til at enga-gere sig i maritim hjælpetje-neste og operatørvirksomhedved havnen – altså konkur-renceudsatte aktiviteter, hvordet er private aktører, somudfører det.Det var ikke det, vi havderegnet med, da vi gik ind ikompromiset, siger Klaus G.Andersen og tilføjer:- Vores næste skridt bliver atkomme med vores kommen-tarer nu, da vi er på vej mod1. behandling af loven. I denforbindelse vil vi sende voresbemærkning til FolketingetsTransportudvalg og gøreopmærksom på disse ting ihåb om at man frem til 2. og3. behandling vil foretage de
korrektioner, som er i tråd meddet, der lå i kompromiset ihavnelovsudvalget.Ville forkaste loven
- Vi vil forsøge at ændre det,men det er jo ikke os, derbeslutter, om havneloven blivergennemført eller ej. Vi kan joikke sige, at det vil vi ikke væremed til. Det er Folketinget sombeslutter. Men hvis det var ossom bestemte, ville vi forkasteden havnelov, som den liggernu. Vi mener, at vi et gået tildet yderste af vores kompro-mis-kapacitet. Vi synes ikke,at kommunale selvstyrehavneskal have øget adgang til atengagere sig i aktiviteter, hvorprivate firmaer er aktive – ogda slet ikke uden at have gen-nemført en konkurrencemæs-sig undersøgelse af situationen,siger Klaus G. Andersen.Af Finn Bruun
10
H AV N E & S K I B S FA R T / 1 - 2 ¶ 2 0 1 2
Flere artikler i E-magasinetwww.havneogskibsfart.dk
Blue Water Shipping til havnen:
I skal investere i kajer og infrastrukturSom stor samarbejdspartner på havne-området har Blue Water Shipping en klar interesse i den nye havnelov,og Blue Waters direktør, Kurt Skov, mener grundlæggede, at havnenes opgaver er, at drive havnen, mens deprivate virksomheder skal drive forretning.- Vi mener jo, at havnene skalbruge deres penge på at inve-stere i kajer, infrastruktur, udstyrog kraner og så videre og såellers holde sig væk fra det vilaver, stevedore-virksomhed medmere. Ellers bliver vi konkurren-ter, siger Kurt Skov.Blue Water har sit hovedkon-tor og omfattende aktiviteter påEsbjerg havn.I alt har man arealer på ca.200.000 m2 til kontorer, pakhuseog offshore base.Hertil kommer en maskinparkmed reach stackers, tugmasters,trucks og mafitrailere, ligesomBlue Water har egne folk påkajen og i pakhuse. Desuden harman mange havnearbejdertimermed fastansatte.Aktiviteterne omfatter også olie& gas aktiviteter, on- og offshorevindmøller, ro-ro færger og kon-ventionelt gods.Kurt Skov opregner virksomhe-dens basis-faktorer på EsbjergHavn:Kunden er i fokus, og der tiltræk-kes godsomsætning samtidigmed, at man følger med udvik-lingen, nytænker og udviklerværdier i logistikkæden.Der er salgs- og udviklingsar-bejde, mens der på logostik-sidenarbejdes med mere end blot ste-vedoring. Hertil kommer pakke-løsninger kombineret med losse/laste- og transportløsninger i denanden ende samt kombineredetrafikker med bil, bane og skib.Et tema er grønne transporter,som får godset væk fra lande-vejen og over til skib og havni form af Short Sea, Ro-Ro ogflodtransport.Havnens ansvar
Opgaven for Esbjerg havn er,som Blue Water ser det, etable-ring af kajanlæg, infrastruktur ogtilstrækkelige arealer samt effek-tiv drift. Esbjerg Havn skal værekonkurrencedygtig med andredanske og udenlandske havnepå basis af konkurrencedygtigepriser og service og skal i øvrigtbehandle sin geografiske mono-polstilling med omhu og forbed-re dialog og samarbejde – for atman i fællesskab kan tiltrækkekunder og godsomsætning.Kurt Skov ønsker klarhed overroller og ansvar mellem havn ogvirksomhed og peger på, at fir-maet ikke har indsigt og indfly-delse i forbindelse med havnensudvikling - selvom der er foreta-get store investeringer. Samtidigser han gerne, at havnens over-skud kommer havnens brugeretil gode.
Direktør Kurt Skov, Blue Water Shipping: Vi skal samarbejde om attiltrække mere gods til Esbjerg Havn.
Hans konklusion lyder:- Hvis Blue Water fortsat skalvirke og udvikle sig på havnen,skal Esbjerg Havn ikke udføre
stevedoring eller skibsrelateredeserviceydelser i konkurrencemed Blue Water.Af Finn Bruun
Aalborg MaskinfabrikFremstilling og reparationaf cylindere, marineog industrihydraulik,transmissioner, pumperog oliemotorer
www.aalborgmaskinfabrik.dk
Døgnservice 98 38 18 4412H AV N E & S K I B S FA R T / 1 - 2 ¶ 2 0 1 2
Flere artikler i E-magasinetwww.havneogskibsfart.dk
Maritim MBA-udfordring:
Det handler om at overhale forandringerne
Tommy Thomsen,Nordic Tankers
Jesper Slagelse: - Gørdet hellere nu end siden
Professor TorbenJuul Andersen, CBS
Bill Allen. Bliv ikke fanget på denforkerte side af forandringerne.
Den Danske Maritime Fonds satsning på en blå MBA-uddannelse har skabt stor interesse. Således var derstuvende fuldt af unge professionelle på et introduktionsmøde i januar i Danmarks Rederiforeningslokaler, hvor de ansvarlige for uddannelsen sammen med aftagere af kommende kandidater såvel somprøvede MBA’er fra branchen fremlagde mulighederne og udfordringerne for de mange interesserede.Én ting blev slået fast fra start:Det er en i særklasse kræven-de opgave, man kaster sig udi som MBA-studerende. Detbliver absolut ikke tid til retmeget andet - hverken dag elleraften eller i weekender. Det eropgaver, projekter, gruppear-bejde, læsning, rejseaktivitet,forberedelser og så lidt mere.Til gengæld er udbyttet stort,lød det opmuntrende fra erfar-ne folk, som har været turenigennem.Den Danske Maritime Fondhar besluttet at udbyde i alt100 legater til MBA uddan-nelser – til en pris på op mod30 mio.kr. - fordelt over denæste 5 år med ca. 20 omåret rettet mod medarbejdere idansk rederierhverv og Det BlåDanmark, der, som det hedder,har evner, lyst og drivkraft tilat videreudvikle sig – og det erder mere end nogensinde brugfor både i søfartserhvervet og iDanmark, fremgik det.Lederen af MBA-programmet,direktør Carsten Melchior, DenDanske Maritime Fond slogfast, at det er afgørende indi-viduelt at spore sig ind på denrigtige MBA-model, for derer mange forskellige mulighe-der, og man skal selv finde sitprogram.Berit Koertz, exectutiveMBA/Blue MBA, DanmarksSkibskreditfond supplerede påbaggrund af sin egen MBA-erfaring ved at understrege, atman f.eks. skal spørge sig selv,om man går efter at blive ledereller at specialisere sig på etbestemt felt.Og derefter se på, hvordan deforskellige uddannelser passermed egen arbejdssituation, hvisman tager en to-årig MBA.Har man umiddelbar udsigt tilen ekstra svær opgave i virk-somheden eller skal man rejsemeget i jobbet, er det ganskeenkelt ikke muligt at gennem-føre en MBA.Lige så vigtigt er det at have engrundig afklaring med arbejds-giveren om, hvad MBA’en skalbruges til og – efterfølgendefår man typisk et helt andetambitionsniveau – hvordanden passer med ens ønsker tilfremtidens arbejds-område, lødhendes råd.Full time betyder fuld tid
Man er konstant under presog bliver en social skuffelsefor sine omgivelser. De med-studerende bliver i periodenens nærmeste og i fremtidenogså et vigtigt og værdiska-bende netværk, fortalte JesperSlagelse og tilføjede en vigtigpointe:- Gør det hellere før end senere.Undervejs i forløbet kan manse tilbage på sine erfaringer ivirksomheden og tænke: Hvisbare jeg dengang havde vidst,hvad jeg ved nu, så havde jegnok gjort det anderledes, sagdehan.Se forskellen
Hvis man satser på fuldtidsMBA, får man mildt sagt travlt.Det kunne Jesper Slagelse, Fulltime MBA, Mærsk Line, for-tælle alt om. De to år er pressetsammen til et, og den studeren-de får ikke tid til noget andet.
Bill Allen, Senior Vice Pre-sident group human ResourcesAPM-M fandt det fantastisk, atså mange var mødt op.- Initiativet med de 100 legaterer inspirerende, fordi der inve-steres i vigtig uddannelse ogfordi det er industrien selv, derinvesterer i fremtidig udvik-ling frem for at vente på atandre gør det, sagde han ogunderstregede, at tiltaget støt-ter væksten og udviklingen ierhvervet..- Skibsfarten er meget vigtigfor Danmark. Det samme ervækst og produktivitet, og viklarer jo ikke det sidste helt
godt for tiden. Men uddan-nelse er en meget vigtig driverfor produktiviteten, fastslogBill Allen, som er amerikaner,men har arbejdet her i seks år.- Udspillet tiltrækker folk,som er indstillet på at tageinitiativer og er med til at fast-holde talenterne i erhvervet.Og styrket fokus på uddan-nelse er helt afgørende forsundheden i branchen.- Når man som jeg kommerfra et konglomerat som A.P.Møller, der spænder over enstor palette af aktiviteter påvidt forskellige steder, er derkun få ting som du rent fak-tisk har kontrol over. Listen erkort, men en af tingene mankan kontrollere er evnen til atfå de rigtige folk det rigtigested på det rigtige tidspunkt:Folk som forstår forretningenog hvordan den bør køres ogforstår dens drivere, forstårmarkedet og hvor vigtigt deter at vinde på markedet. Deter alt sammen afgørende ogudgør forskellen mellem atvære vinderen på markedet ogvære bagud, sagde Bill Allenog roste MBA-initiativet forat give mennesker mulighedfor virkelig at udvikle deresevner og bidrage til fremgan-gen.
14
H AV N E & S K I B S FA R T / 1 - 2 ¶ 2 0 1 2
Flere artikler i E-magasinetwww.havneogskibsfart.dk
- Innovation er vigtig, og denhænger nøje sammen meduddannelse. Se f.eks. contai-neren – det var boksen, somændrede verden. Nu står vi påtærskelen til et nyt sæt foran-dringer, og valget står mellemat fortsætte de gamle vanereller tilpasse sig for at overleveog vokse, påpegede han ogunderstregede:- Det er vigtigt både for envirksomhed, en branche og etland, at tempoet i uddannelseoverstiger tempoet i forandrin-ger. Ellers vinder forandrin-gerne, og det er ikke sjovt atbefinde sige på den forkerteside af den proces.- Markedets krav stiger jo heletiden, og de handler om pro-dukter, der er hurtigere, bil-ligere og mere effektive – ogsom noget særlig vigtigt i voresbranche – service-orienterede.Kunderne bliver dygtigere, ogderfor må vi konstant opdaterevores kunnen både i erhvervetog i Danmark, så vi kan kon-kurrere – og vinde, sagde BillAllen.At komme ind til benet
skal være klar over, at det ikkekan gøres med venstre hånd.Du må have et drive og en sultefter at yde noget og så socialopbakning, sagde han og fast-slog, at virksomhederne foku-serer på de rigtige kandidater,som kan bringe virksomhedenvidere, som har lederpotentia-le og evner til at definere derigtige forretningsområder, ogsom kan analysere og gå efterinnovation.Så må virksomhederne respek-tere den tid det tager og de rej-ser, der skal foretages og støttekandidaten, sagde han.Barske folk
Din foretrukne partner, til bådudstyr ogtilbehør - mere end 8.000 varenumre!
Tommy Thomsen, CEO Nor-dic tankers understregede, atsøfartserhvervet har brug forat udvide sin lederskabsud-vikling.- Det kræver konkurrencen - ogmere til. Derfor har vi brug forflere folk, som forstår effektenaf den internationale økonomi-ske udvikling og skibsfartenssituation og forstår at dragefordel af den i deres beslutnin-ger - samtidig med at de bidra-ger til den vigtige innovation,sagde han og advarede om, atvi i dag drukner i informatio-ner, når vi tænder computeren.- Det er let af få informatio-ner. Det svære er at skære indtil benet og træffe de rigtigebeslutninger. Her er en MBAet godt værktøj. Vores kun-der udvikler deres kunnen heletiden. Det er globale kunder ogsupply chains og vi må leve optil konkurrence, så de folk vi harbrug for i MBA-uddannelsen
ProfessorTorbenJuulAndersen, Associate Dean(Full time MBA) på CBS lederdet ekspertpanel, som gen-nemgår ansøgningerne omMBA-legater. Alle godkendteMBA-udbydere kan søges, ogCBS har en:- MBA-uddannelsen er noken af vore skrappeste brugere.Den stiller store krav til os,men samtidig er det noget afdet mest givende at opleve,hvor meget folk udvikler sig iforløbet.I panelet kigger vi efter bega-vede folk med engagementsamtidig med at vi har en test.Men selv om vi kan tilbyde debedste professorer, lægger viogså vægt på folks erfaringer.Her er tale om en fantastiskmulighed for at udvikle sigog lære at skabe god businessog skabe værdi til Danmark,sagde han.Vil af med penge
•••••••
Beslag og fittingsRig og dæksudstyrMotor og styringApteringPantryAnkre og fortøjningEludstyr og belysning
• Navigation /instrument• Rengøring /vedligehold• Sikkerhedsudstyr• Vandsport• Diverse udstyr
Formanden for den maritimefond Knud Pontoppidan frem-hævede, at selv om MBA-initiativet primært er rettet modrederier, er fonden meget åbenogså over for de andre grene afdet Blå Danmark.- Vi er fleksible. Vi vil helleregive pengene ud end beholdedem selv, fastslog han.Af Finn Bruun
Læs de daglige nyheder påwww.havneogskibsfart.dk
H AV N E & S K I B S FA R T / 1 - 2 ¶ 2 0 1 2
15
Steen Sabinsky: - Vi er blandt de førende søfartsnationer i Europa, så hvis vi ikke skulle kunne holde et søfartsmøde, hvem skulle så.
Danmark i centrum:
Dansk fingeraftryk på europæisk short sea shippingSteen Sabinsky, der er direktør i bl.a. Europas Maritime Udviklingscenter (EMUC), har i dette halvår overtagetformandsposten for det europæiske netværk, ESN, European Short Sea Network, og har fra start lagt sig iselen for, at der virkelig skal ske noget, nu Danmark er i front. En af de store opgaver bliver alt det praktiskeomkring et stort møde i København mellem myndighederne og alle de europæiske short sea centre.- Som noget af det vigtigste hol-der vi et møde mellem myndig-hederne og de europæiske shortsea promotion centre – FocalPoint/SPC - her i Danmark den19.-20. april.- Der skal vi diskutere nær-skibsfart og intermodalitetmed EU-kommissionens folk.Det er Transportministeriet ogSøfartsstyrelsen, som er værterfor mødet, mens vi fra danskshort sea vil ordne det praktiskeog organisatoriske og sørge for,at det hele funker.Selve programmet bliver til-rettelagt i et samarbejde mel-lemEUKommissionenog Transportministeriet ogSøfartsstyrelsen, fortæller SteenSabinsky, hvis formandspost iESN går på skift i takt medEU-formandskabet. Derfor erposten dansk i 1. halvår.Han samarbejder i den sam-menhæng med Søren Clausenfra transportministeriet ogMogens Schøder Bech fraSøfartsstyrelsen og har forvent-ninger til mødet:- Godt nok har de danske mini-sterier og styrelser i forvejenmeget travlt i disse måneder,men min formand TorbenDalhøj Poulsen, EMUC, og deto danske myndigheder er rigtigglade for, at vi får mulighedfor at afvikle et sådan mødeherhjemme. Det er ikke altid devil tillade det, men da jeg var iBruxelles i november sammenmed Mogens Schrøder Bechnævnte jeg i forbindelse medFocal Point /SPC, at vi havdeinteresse for at holde mødet.Der er 22 lande, som har shortsea promotion centre- Det giver jo nogle danskemuligheder for at præge dags-ordenen og komme med nogledanske synspunkter. Det er vig-tigt, at vi inden for nærskibsfartog i samarbejdet mellem trans-portformerne har mulighed forat komme frem med vores synpå sagen, siger han og kalderdette møde for en af de størstebegivenheder i hans formands-periode.Fælles projekt
- Så er vi i centrene samtidigi gang med et fælles projekt,
hvor vi regner med at skriveen kontrakt med Kommissionenomkring Marco Polo projektet,hvor vi regner med at lave nogetmarkeds-undersøgelse, miljø,promotion og managementar-bejde.Her er det SPC Frankrig, derskal lede projektet, mens jegskal være den, der trækker itrådene og er vært for møderne.Der er meget som skal koordi-neres for at få folk samlet omtingene, siger Steen Sabinskymen henviser til at kommissi-onsformand Barroso.Han har sagt, at vi er gode til atfinde løsninger og få det hele tilat glide.- Det er vores styrke i dettearbejde, at vi har god respekt for
16
H AV N E & S K I B S FA R T / 1 - 2 ¶ 2 0 1 2
Flere artikler i E-magasinetwww.havneogskibsfart.dk
de forskellige kulturer og forstårat håndtere sagerne, siger hanog nævner Charlotte Vindingsom sin højre hånd i denne sam-menhæng:- Hun taler jo flydende fransk ogengelsk. Det er en stor fordel isamarbejdet, fordi der er så utro-ligt meget, der skal koordineres.Men ikke nok med det:Vi regner også med, at vi på EU'sMaritime Dag i Gothenborg;Sverige den 21.-22. maj skalsætte fokus på nærskibsfarteni EU, med de fordele, udfor-dringer og forventninger somfremtiden bringer.Danske muligheder
- Desuden er vi også involvereti et stort EU projekt, som hed-der BSR Inno Ship, som hand-ler om SOx-problematikken iØstersøen, og i den sammen-hæng inviterer vi alle voresvenner fra det projekt tilKøbenhavn for at skabe etinternationalt get- together medpartnermøder og en konferenceom skibenes emissioner.
- Vi kigger rigtig meget på,hvad der findes af konferen-cer rundt omkring, så vi kanhighlighte, hvad der er vigtigtfor vores medlemskreds.- Endelig skal vi lave en års-rapport for short sea i Europa,hvor alle centrene skal levereinformationen om hvad de såsom vigtigt i 2011, og hvad deforventer i 2012. Den har hid-til været lidt gammeldags, såjeg har bedt om, at rapportenogså kan bruges som fremad-rettet markedsføring og infor-mationsmateriale i stedet forat fokusere på det historiske.Den skal også sendes til kom-missionen, så de kan se hvadvi har gang i.Med hensyn til mulighe-den for dansk fingeraftrykpå Focal-mødet siger SteenSabinsky.- Vi er jo upolitiske, så deter naturligvis op til Søfarts-styrelsen og Transportministe-riet, hvad de synes, nu da defår mulighed for at påvirkeemnerne.
Men det var jo os, der toginitiativet og gik i dialogmed folkene i Kommissionenomkring vores interesse for atholde mødet. Og de syntes så,at det lød interessant.Men det var jo klart, at bådestyrelse og ministerium førstskulle sige ja. Ellers var detikke blevet til noget. Samtidigkunne jeg jo henvise til, atvi med vores stab nok skul-le påtage os alt det udenomsarbejde, så de kunne koncen-trere sig om det faglige ogvære værter.Teamwork
Steen Sabinsky lægger ikkeskjul på, at det er en krævendeopgave, han har fået.- Det bliver sikkert travlt oghårdt, men jeg har sørget forat have et godt hold omkringmig. Vi er et team, som fårtingene til at ske. Vi har godemedarbejdere med på vognen.Men vi håber da, at vi bagef-ter vil kunne se tilbage på enperiode, hvor vi har fået gjort
en masse for at gøre opmærk-som på alt det maritime.Heldigvis samarbejder vi godtmed Transportministeriet ogSøfartsstyrelsen, som er de vig-tigste spillere samtidig med, atbrancheorganisationerne bak-ker op. Vi er faktisk gode til athjælpe hinanden, når det virke-lig gælder og vi kan sige, at nuhandler det om at stå sammenfor det er nu, at Danmark skalhave noget ud af det.Alle vore medlemmer får ogsåmulighed for at være med i detomfang, de ønsker.Vi kommer nok ikke til atopfinde den dybe tallerken,men vi vil nok kunne få fatet dansk aftryk på nogle afsagerne.- Hvis vi som en af Europasførende søfartsnationer ikkeskulle kunne holde et søfarts-møde heroppe, nu vi har mulig-heden, hvem skulle så, spørgerSteen Sabinsky.Af Finn Bruun
Ternevej 4 - DK-8641 SorringT +45 8695 7599 - F +45 8695 7098[email protected] - www.unmobilkraner.com
Læs de daglige nyheder påwww.havneogskibsfart.dk
H AV N E & S K I B S FA R T / 1 - 2 ¶ 2 0 1 2
17
Eagle Shark om pirat-afværgelse:
Bevæbnede vagter og forberedelse afgør sagenSelv om piraterne ud for Afrikas Horn og længere sydpå ser ud til at være trængt, og krigsskibet Absalon harvist sin evne til at gribe effektivt ind, er faren for angreb langt fra drevet over. Der er så mange penge at hentefor bagmændene, at angrebene på handelsskibe vil fortsætte.Et af de tiltag, der har ændretligningen – ud over statione-ring af regulære krigsskibe ogovervågningsfly – er bevæb-nede vagter ombord på han-delsskibene ved passage gen-nem piratfarvande.Men det er ikke gjort med blotat have nogle våben og skytterom bord.Det fremhæver Christian R.Spohr, som sammen med part-neren Jacob Schmidt i detdanske sikkerhedsfirma EagleShark lægger afgørende vægtpå kvaliteten af vagterne, såde både lever op til danskerederiers høje standarder ogfirmaet egne.Christian Spohr har bag-grund i Frømandskorpsetmens makkeren kommer fraJægerkorpset – firmanavnetrefererer til de tatoveringerhvert korps bærer. Tilsammenhar de 13 års erfaring ogarbejder primært med person-beskyttelse og maritim sik-kerhed.Og det på baggrund af erfa-ring lige fra det første holdfrømænd på ”Absalon” i 2008,at Christian Spohr kan rådgiverederierne i piratspørgsmål.Selv er han blandt andet træ-net i på lang afstand af kunnespotte pirater ud fra deres sær-lige kendetegn.Ikke på radaren
- Det er vigtigt at kunne gen-kende dem på afstand, så manfår så lang en handle-tid sommuligt, både så man får chan-cen for at sejle i en lang bueudenom, og hvis det ikke lyk-kes tid til at forberede sig på atafværge et angreb. Piratbådekan være svære at se på rada-ren.- Det gælder om at forhindrepiraterne i at komme ombord.
Sker det, udgør piraterne envirkelig trussel, fastslår han.Selv har han som udkig påbroen én gang for alle erhver-vet en rutine i gennem enkikkert at kunne udskille pirat-både og skiffs fra de utal-lige fiskerbåde, som opererer isamme område.Faktisk er der klare kendetegnfor det trænede øje:- Man kan bl.a. se det på antal-let af personer i bådene ogpå, hvordan de gebærder sigi farvandet. De ligger i ven-teposition og går så løs på etlønnende mål. Mange af demhar – i modsætning til fiskerne- malet deres både af slørings-mæssige årsager i en grøn ellerblålig farve, som er sværere atspotte for øjet, fortæller hanog understreger, hvor vigtigtsamarbejdet mellem skibsfar-ten og koalitionsstyrkerne iområdet er.
Både hvis man har bevæbnedevagter, og hvis man forladersig på pigtråd og citadel.Men netop vanskelighedenmed at identificere piraterblandt fiskerbåde fører tilmange urigtige pirat-meldin-ger til krigsskibene i området.- Vanskeligheden ligger ikkemindst i, at fiskerbådene ofteer i formationer og ikke sjæl-dent sejler aggressivt op modhandelsskibe for at tage defisk – tun f.eks. - som ligger islipstrømmen. Det er svært atse fra overvågningsfly, hvemder er hvem, man skal tæt påfor at se pirat-stiger og våben,påpeger han.Hans skrækscenarie er jo, atskytter uden den rigtige træ-ning, begynder at skyde moduskyldige fiskere.Derfor er det utroligt vigtigtmed det rigtige personale, somved 100 procent hvad deres
18
H AV N E & S K I B S FA R T / 1 - 2 ¶ 2 0 1 2
Flere artikler i E-magasinetwww.havneogskibsfart.dk
handlemuligheder er og ken-der konsekvenserne, fastslårhan.Husk kommunikationen
Det er en del af Eagle Shark’srådgivnings- og sikkerheds-pakke, at de forbereder ski-bene på piratsituationen, bådehvordan man undgår angreb,og hvad man gør, hvis uheldeter ude og de kommer ombord.Så skal man hurtigt kunne til-kalde hjælp fra flådestyrkerne.- Det er vores overbevisning atman med den rette rådgivningog de rigtige sikkerhedsfor-anstaltninger kan undgå kap-ringer, i hvert fald som situa-tionsbilledet er i dag, sigerChristian Spohr og fremhæver,at sikkerhedsforanstaltnin-gerne nøje skal tilpasses detenkelte skib.Lige siden sin første udsen-delse til piratmission i 2008har han været overbevist om,at bevæbnede vagter, er denrigtige løsning, hvis rederiernevil stå med det stærkeste kort.- Det har rederierne set i dagog med god grund. Men udover tilpassede sikkerhedsfor-anstaltninger kræver det, at
de vagter, der bruges virkeligbesidder de rigtige færdighe-der og evner til at begå sig idet maritime miljø. De skalhave nøje kendskab til magt-anvendelse - hvornår man måbruge magt, og hvornår måman ikke. Og så skal de selv-følgelig selv have det rigtigeudstyr.- Vore konsulenter er danskesoldater primært fra frømands-og jægerkorpset i kombinationmed teamledere. Vi satser påkvalitet frem for masse. I alter der vel en pulje på 200mand at rekruttere fra, men vikan i fremtiden også vælge atse på f.eks. norske eller tyskekonsulenter.En vis respekt
Med syv års indsats som erfa-ringsbagage ved ChristianSpohr, hvad det er for mod-standere handelsflåden er oppeimod i pirat-farvande.- Piraternes våbenpakke ogudstyrspakke er primitiv. Menjeg må sige, at jeg på en mådehar en vis respekt for det deprøver at gøre – at borde skibemed det udstyr. Typisk harde russiske håndvåben eller
kinesiske kopier og én af demhar så en RPG, også kaldetbazooka. Men med de våbenog den skyde-platform, de hari de små urolige joller ellerskiffs, kan de simpelthen ikkelevere et effektivt skud – dekan ikke ramme med et sigtetskud, men kan fyre mod skibeteller broen og ramme tilfæl-dige steder. Så hvis du haren trænet skytte med et godtvåben og har taget dine for-holdsregler, kan du langt henad vejen afværge et angrebved at skræmme. Piraterne vedgodt, at når der står en sådanbevæbnet vagt, så er det ham,der har fat i den lang endei forholdet - ham der er denfarligste.Selvfølgelig er piraterne farli-ge med deres tilfældige angreb– men det er først, når de rig-tigt er ombord, at de udgør denvirkelige trussel, vurderer han.- Jeg ved godt, at søfarten erhårdt ramt på økonomien, ogat det sætter en grænse for,hvor meget der kan gøres. Jegsidder som rådgiver på denene side af bordet og vil gernegive den bedste vejledningog den bedste løsning, men
jeg ved også, at de ikke altidhar råd til det optimale. Derer mindre virksomheder, somslås så meget med økonomien,at de ikke kan overkommedet hele. Næppe alle skibe vilvære 100 procent oppe, sigerhan.Han nævner, at det er vigtigtat have et citadel ombord – etsikringskammer, hvor besæt-ningen kan søge tilflugt, nårpiraterne er ombord.- Men det er ikke alle, der hartaget højde for hvor nødven-digt det er at kunne kommu-nikere, så man fra citadelletkan tale direkte til koalitions-styrken. Ellers har styrkerne inogle tilfælde ikke beføjelsertil at gå ombord og så er detkun et spørgsmål om tid, førpiraterne får skåret døren opog kan komme ind til dig. Udover kommunikation er detvigtigt med førstehjælpsud-styr, og eventuelt også vand,mad og en tjekliste.Signal ud
Kommunikationen skal væregennemtænkt. Christian Spohrnævner en situation, hvor etskib blev kapret, og per-
Læs de daglige nyheder påwww.havneogskibsfart.dk
H AV N E & S K I B S FA R T / 1 - 2 ¶ 2 0 1 2
19
sonalet gik i citadel medbrin-gende en satellittelefon i dentro, at de så havde kommu-nikation ud. Men en sådantelefon skal jo have fri linje tilhimlen. Så det er afgørende, athave en ydre antenne, man kankoble sig på inde fra citadellet.Nu klarede de sig ved at findeen anden løsning og fik trodsvanskeligheder ringet ud efterhjælp, fortæller han.Blandt de øvrige råd fra EagleShark til skibsfarten er, atbruge pigtråd rigtigt.- Pigtråd bliver ofte sat opefter bedste evne, så den ikkevirker optimalt. Der er klareforholdsregler for, hvad detskal være for en slags pigtråd,og det kræver erfaring at vide
præcis hvor og hvordan, denskal placeres for at forhindrepirat-angreb. Problemet i dager, at piraterne nu har avance-rede stiger.- En anden løsning er at sejlemed høj styrefart. Her har mantalt om en 20 knobs grænse,men piraternes motorer er ble-vet større, så grænsen skullegerne højere op, selv om jegved, at det er svært for mangeskibe. Man skal i hvert fald oppå den store klinge for at værerimeligt sikker.- De ligger jo i venteposition,og jo hurtigere du sejler, jokortere gør du deres handle-tid. Der er også mulighedenfor hård manøvrering. Det gørdet sværere for piraterne, selv
om det ikke altid er lige nemtfor store skibe, siger han ognævner, hvor vigtig ruteplan-lægning er.Der udsendes vejledende ruteri området, som det altid erklogt at følge, ikke mindstfordi, der så går kort tid, førkoalitionsstyrkelse kan værefremme.Vandkanoner kan også væregode mener Christian Spohr,som dog advarer om, at bran-danlæg med vandkanoner ofteer utilstrækkelige;- De er bedre end ingenting,men deres stråle, der ikke erstyrbar, rækker ikke mangemeter, så selv om mange siger,at de har vandkanoner, så erder altså tale om brandkanoner
– ikke vandkanoner med højttryk, som kan rettes direktemod målet, siger han.Bagmændene
Christian Spohr er ikke i tvivlom, at piraterne og deres bag-mænd vil gå langt for, at holdederes forretning kørende.Men foreløbig står en vel-forberedt handelsflåde medbevæbnede og veltrænedevagter stærkest.- Jeg tror ikke, at piraterne fårhverken helikoptere eller desuperhurtige gummibåde, tilen million kroner, som flåde-styrkerne bruger, siger han.Af Finn Bruun
Mulig løsladelse frustrererTrods aftale mellem Danmark og Seychellerne afviser østaten at retsforfølge 25 formodede somaliske pirater,som tilbageholdes på det danske krigsskib Absalon. Piraterne blev taget til fange, da danske flådestyrker 7.januar bordede et piratmoderskib og befriede 14 iranske og pakistanske gidsler. Løslades piraterne vilfrustrationen i såvel flåden som handelsflåden være stor.25 pirater blev taget til fange,da det danske krigsskib den7. januar i år bordede et pirat-moderskib og befriede 14iranske og pakistanske gids-ler. Det var håbet, at Absalontirsdag kunne overlevere deformodede pirater til myndig-hederne på Seychellerne, nårdet danske flådefartøj læggertil i hovedstaden Victoria forat udskifte besætningen. Menpiraterne må blive på det dan-ske krigsskib.Håbet byggede på en aftaleom retsforfølgelse af pirater,som Danmark sidste år ind-gik med Seychellerne, mensom tilsyneladende ikke erdet papir værd, den er skrevetpå. Thomas Winkler, chef forUdenrigsministeriets juridi-ske tjeneste, oplyser nemligtil Morgenavisen Jyllands-Posten, at Seychellernes rege-ring afviser at tage imod de25 pirater på Absalon.Med Seychellernes afvisning,er der reelt kun to mulighe-der: Enten skal de formodedepirater retsforfølges i Kenya,hvis Udenrigsministeriet i dekommende dage får en aftalepå plads med det østafrikan-ske land. Alternativt sættes deformodede pirater i land påstranden i Somalia, hvorefterde frit kan genoptage deresvoldelige levevej.For meget snakog for lidt handling
frygter, at der ingenting sker,siger Fritz Ganzhorn, direktøri Søfartens Ledere.Han henviser til, at politiker-ne i det forgang år flere gangehar talt om kommende pirat-fængsler i Puntland-regioneni det nordøstlige Somalia, ogaftaler med Seychellerne ogKenya om retsforfølgelse afformodede pirater.- Hvor langt er de fængsler?Er man overhovedet gået igang med at bygge dem? Vihører rigtigt meget snak frapolitikerne, men vi vil hellerese noget handling, siger FritzGanzhorn:- Når Seychellerne ikke vilretsforfølge de 25 tilfange-tagne pirater på Absalon, oghvis Kenya også melder husforbi, er de såkaldte aftaler
med de pågældende lande såandet end varm politikerluft?siger Fritz Ganzhorn.Mulig løsladelse frustrerer
Han henviser til, at der måvære en forventning om atretssystemet fungere, men atSøfartens Ledere frygter, atder ingenting sker på områ-det.- Hvis de 25 pirater påAbsalon blot sættes i land iSomalia, vil det være vold-somt demoraliserende – ikkebare for den dygtige besæt-ning på Absalon, men ogsåfor alle vores medlemmer, dersejler i området og dagligtlever under truslen om pira-tangreb, siger Fritz Ganzhorn.
- Nu har vi i snart to år hørt pådanske politikere, der siger, atder skal opbygges lokale sam-arbejder og lokale fængslerog at piraterne skal retsfor-følges lokalt dernede, men vi
20
H AV N E & S K I B S FA R T / 1 - 2 ¶ 2 0 1 2
Flere artikler i E-magasinetwww.havneogskibsfart.dk
MARITIM INDUSTRI
Øgede omkostningerhæmmer vækstenMed den øgede NOx-afgift, der træder i kraft om et halvt år, får mange virksomheder en betragteligmeromkostning – en omkostning, der vil få direkte betydning for deres konkurrenceevne og vækstmuligheder.Fejlagtigt tror man fra rege-ringens side, at afgifter påvirksomhederne ikke rammernogen, og at man derfor ikkemister vælgere ved at indføreafgifterne. Men når virksom-hederne pålægges en energi-afgift, der er fem gange størreend hidtil, rammer det hårdt.Det kan allerede på meget kortsigt resultere i udflytning afendnu flere dele af produk-tionen til lavomkostnings-områder samt virksomheds-lukninger med dertilhørendefyringsrunder, og det betyder,at også statskassen vil misteindtægter.Den danske maritime indu-stri er en global industri, derkonkurrerer med hele restenaf verden og har en betrag-telig eksportandel på 65 %.Den maritime del af industrieneksporterer især til vækstmar-kederne i Asien, og en øgeteksport er netop et af de ele-menter, der kan være med tilat bringe Danmark godt udaf krisen. Hvis man vil havevækst i statskassen, må mansikre vækst i eksporten – mendet kræver, at eksporterhver-vene får de rigtige rammevil-kår!Men vi ser gang på gang, at vii stedet for støtte fra regerin-gen modtager ekstraregningeri form af øgede afgifter. Dendanske maritime industri haren stor interesse i at udviklemiljø- og klimavenlige tek-nologier til brug på skibe ogi havne, og vi har da også enværdifuld position som en afde verdensførende nationer pådette område. Men vi bør sam-tidig erkende, at det at have etaf verdenens højeste skatte-tryk er en alvorlig hæmsko forvirksomhederne i den globalekonkurrence.Den nye regering har meldtud, at man ønsker at skabevækst, men desværre har viendnu ikke set tiltag, somskaber vækst for den del aferhvervslivet, der konkurrerglobalt. At sikre de rigtigerammer for dette erhverv vilvære en langsigtet og holdbarstrategi for vækst i Danmark.Desværre vil regeringensafgiftspakke bevirke det mod-satte. Regeringen har udtalt, atden har hørt på virksomheder-nes nødråb, hvorfor den harudskudt ikrafttrædelsen medseks måneder, da den oprinde-ligt skulle være trådt i kraft pr.1. januar 2012.Vi er glade for regeringensvilje til at lytte, men desvær-re er effekten af udskydelsenstort set ikkeeksisterende. Iindustrien arbejder man typiskmed noget længere tidshori-sonter end seks måneder, såden planlagte udskydelse vili praksis ikke udgøre nogenforskel.Ved ikke at øge afgifterne,men derimod støtte virksom-hederne i deres bestræbel-ser på at blive endnu merekonkurrencedygtige bl.a. vedat satse mere på forskning,udvikling og innovation, vilDanmark kunne opnå hold-bar vækst. Staten vil få højereskatte- og afgiftsindtægter istatskassen uden at belasteerhvervslivet yderligere. Og vivil kunne øge beskæftigelsenherhjemme i stedet for at flytteden til andre lande.Af Cecilie LykkegaardDANSKE MARITIME
Læs de daglige nyheder påwww.maritim-industri.dk
MA R I TI M I N D U STR I / 1 - 2 ¶ 2 0 1 2
21
MARITIM INDUSTRI
EMUC deltager i HR møde iMaritime Industries Forum i BrusselD. 10. januar, 2012, deltogEMUC i et møde i MaritimeIndustries Forums (MIF)Human Ressource gruppe iBrussels. Mødet blev afholdtfor dels at sikre formidlin-gen af de foreløbige resultaterfra EU projektet HORIZON.Dette projekt omhandler denindflydelse som søvn har påskibsofficers kognitive kom-petencer, såsom at kunnetræffe beslutninger. Mødetblev også afholdt for at vide-regive oplysningen om atfinansiering af møderne erikke tilstede længere, menEU’s DG-MOVE er gået indog sikre et mindre bidrag forat løse problemet. Møder vilderfor fremover kun afhol-des såfremt der er væsentligeemner og referater vil værekort, således at sekretariatsomkostninger holdes nede.Herudover blev det oriente-ret at Koordinationsgruppenmødes d. 17. januar for atdiskutere forberedelserne til’European Maritime Day’ somafholdes i Gøteborg d. 22. maj,2012. EMUC vil desuden værerepræsenteret i Gøteborg.HORIZON Projektet er etsamarbejde mellem WarsashMaritime Academy, StokholmUniversitet, Chalmers TekniskeUniversitet og Bureau VeritasMarineafdeling. Projektet haranvendt bro, maskine og cargo-handling simulatorer i Sverigeog England. Projektet forløberover 2½ år og har til formål atudvikle et trætheds manage-ment værktøjskasse for denmaritime industri, der kan givemulighed for at identificeretræthed og vejledning til hvor-dan arbejdstørnen kan organi-seres den sikreste mulige måde.Debatten om træthed har igenblusset op grundet nogle alvor-lige uheld, såsom uheldet medExxon Valdez og Shen Neng1. HORIZON projektet søgerderfor at bidrage med evidensaf de søfarendes træthed somkan danne grundlag for beslut-ninger der tages i relevanteinstitutioner og politiske orga-nisationer. HORIZON projek-tet bygger videre på en rækkestudier. For eksempel har UKMarine Accident InvestigationBranch konkluderet i deres stu-die at træthed var medårsagtil 1/3 af uheld over en 10årigperiode. En US Coast Guardstudie viste at træthed bidrog til16% af kritiske skibsuheld og33% af skader på mennesker.Cardiff Universitet har ogsåalvorlige konklusioner i deresstudie, nemlig at en af hverfjerde sømand siger de har fal-det i søvn på vagt.Projektets foreløbigeresultater viser følgende:
• Overleveringen er en signi-fikant datakilde til at under-søge officerers awareness ogperformance.• Nogle officerer på vagter mere søvnresilient endandre.• EEG data demonstreredeat adskillige officerer faldti søvn på vagt, især hvis devar blevet forstyrret i deresfriperiode inden vagten.• Nogle rutine opgaver virkermere søvnresilient end plud-selig opstået situationer derkræver refleksion.• Der er forskel på niveauer oftræthed mellem en navigatørog en maskinmester.
• Den friperiode inden vagtog kvalitet af søvn som enofficer får, har en signifi-kant betydning for at undgåtræthed end mængden afarbejdsopgaver som en offi-cer varetager mens han erpå vagt.• 6 timers vagter er mere træt-tende end fire timers vagter.• Data viser at teorien om den’circadian rhythm’ (krop-pens døgnrytme) holder;officerer på vagt er meretræt om natten end om efter-middagen.Projektets anbefalinger til bran-chen er at officerers arbejdsbyr-der skal planlægges og kontinu-erligt overvåges. Der er yder-mere lavet et software program,som kan anvendes når vagtenaftales og som kan forudsigetræthed 6 uger frem i planlæg-ningen. Således kan man tilret-telægge vagten eller arbejdet atdette undgås. Softwaren hedder’Martha’. Endelig skal det til-føjes, at der kommer en rapportom projektets resultater i 2012.Kilde: EMUC
22
MA R I TI M I N D U STR I / 1 - 2 ¶ 2 0 1 2
Flere artikler i E-magasinetwww.maritim-industri.dk
Posidonia4-8 June 2012, Metropolitan Expo, Athens Greece
A unique blend ofbusiness and social interactionsat the heart of ShippingBe part of the great Posidonia experienceat a state of the art new venue
The International Shipping Exhibition
www.posidonia-events.com
MARITIM INDUSTRI
DCB udvider samarbejdet med DaewooEfter en vellykket levering af kranløsninger til 16 af verdens mest højteknologiske containerskibe, udførtfor Daewoo Shipbuilding & Marine Engineering i Sydkorea, udvider Danish Crane Building samarbejdet medDaewoo. Firmaet producerer nu tilsvarende løsninger til Daewoo Mangalia Heavy Industries i Rumænien.Pladsoptimering til mere miljø-venlige skibsmotorerMiljøbevidsthed repræsenterervækstmuligheder
DCB har modtaget en ordrepå fire krananlæg fra Daewooi Rumænien, med mulighedfor en fordobling af antallet.Anlæggene er specialudviklettil nybyggede containerskibetil Zodiac Maritime, som skaludstyres med S90 lavudled-ningsmotorer fra MAN Diesel
& Turbo. Ordren er foretagetpå baggrund af en igang-værende opgave som DCBog Daewoo Shipbuilding &Marine Engineering er gåetsammen om at løse for et afverdens største rederier.- Det her er et resultat afet meget vellykket samar-bejde omkring en tilsvarendeudfordring, dvs. den, at lav-
Svendborg Motorværksted ApSer et motorværksted,der altid sætter kunden i højsæde, 24 timer i døgnet.Dette gøres ved hjælp af faguddannet mandskab,samt års erfaring i reparation og installation af motorer.Vores folk arbejder overalt på kloden. De er kvalitetsbevidste,servicemindede og udfører altid arbejdet til den aftalte tid og pris.
Svendborg Motorværksted ApSHåndværkervej 1 ¶ 5700 SvendborgTlf.: +45 62 21 37 88 ¶ GSM: +45 21 64 81 85Fax.: +45 62 21 37 78 ¶ Email: [email protected]
udledningsmotorerne kræveren optimering af pladsudnyt-telsen i skibenes maskinrum.Kranen skal operere på megetbegrænset plads og udnyttehele maskinrummets højde,frem for at blive begrænsetaf toppunktet for krogen,siger Claus Pedersen, salgs-ingeniør hos Danish CraneBuilding.Anlæggene består af eldrevnedouble-jib kraner på 9,5 x 4,5meter. Kranernes to kædetal-jer har hver især en løfteka-pacitet på 6,3 tons, eller ensamlet kapacitet på 12,6 tons.Pedersen fortæller, at løsnin-gen oprindeligt blev udvikleti samarbejde med MAN Die-sel & Turbo i slutningen afhalvfjerdserne, men at dou-ble-jib systemerne er mereaktuelle end nogensinde, dalavudledningsmotorerne fyl-der mere i højden end dekonventionelle skibsmotorer.
Ifølge Claus Pedersen forven-ter Danish Crane Building enpositiv udvikling af markedetfor firmaets double-jib kraner,idet flere og flere skibe vil fåinstalleret miljøvenlige moto-rer i fremtiden.- Lavudledningsmotorernebliver standardudstyr i store,ny-byggede containerskibe, ogvi forventer derfor en stor stig-ning i efterspørgslen. Med denerfaring og referencer vi harsikret os, er vi godt udstyrettil at møde denne efterspørg-sel, da vi kan levere færdige,specialudviklede konceptermed relativt kort varsel. Vier allerede i gang med udvik-lingsprojekter i samarbejdemed skibsværfter i Sydkorea,hvilket understreger poten-tialet yderligere, siger ClausPedersen fra Danish CraneBuilding.
24
MA R I TI M I N D U STR I / 1 - 2 ¶ 2 0 1 2
Flere artikler i E-magasinetwww.maritim-industri.dk
MARITIM INDUSTRI
Ny opfindelse holder styr på borerørTubelock-systemet fra Esbjerg-firmaet Global Gravity kan forhindre løbske borerør på kaj og dæk.Det er ingen spøg at stå ivejen for et vildfarent borerør,der har kurs mod ens fødderog ben. Ikke desto mindre erdet, hvad der kan ske, når de12 meter lange og ofte tons-tunge borerør til olie- og gas-boringerne skal håndteres påvej ud til arbejdspladserne iNordsøen, eller når de er påvej ind.Stort set alle varer til plat-forme og rigge skal pakkesi DNV 2.7-1 standardcontai-nere klar til at blive hejst ombord eller fra borde – lige frakaffekopper, bøffer og æg tilledninger, boremaskiner ogkemikalier. Det kan olierøreneaf gode grunde ikke, og dehåndteres derfor stort set efterde samme principper, som erblevet brugt, siden den før-ste kommercielle olie sprangi Titusville, Pennsylvania den27. august 1859.- Det vil sige, at de bundtesmed stålwirer og ligger løst,hvor der nu er plads, hvadenten det er på kajen, skibs-dækket eller riggens boredæk.Det skaber selvsagt risiko forfarefulde situationer. Når debundtes, står der typisk ansatteforan dem klar til at surre wirenom, og selv om den metodebruges mange steder i verden,så kan man sige sig selv, at derikke skal gå ret meget galt,før det går rigtig galt. Rørenekan komme i skred og rammemedarbejderne, der kan få fød-der og ben i klemme, forklarerSøren Hvorslev.Mindre manuelt arbejde
Han er managing director i detforholdsvis nystartede firma,Global Gravity ApS., der ligeer rykket ind i nye lokalerpå Lillebæltsvej 42 i Esbjerg– et firma, der er startet afindehaveren, direktør KennethS. Hagelskjær, der også ermanden bag Esbjerg MaritimeService ApS. (EMS) på sammeadresse.
Han er også manden bag en nyopfindelse, der netop er udvik-let til at gøre håndteringen afde tunge borerør mere sikkerog struktureret, og som dan-ner basis for Global Gravity.Opfindelsen hedder Tubelock,og den kan mindske omfangetaf det risikofyldte, manuellearbejde med borerørene.- Der er rigtig meget manueltarbejde involveret, inden røre-ne når deres bestemmelsesstedpå riggen. Først skal de lastespå lastbiler og atter losses afpå kajen. De ligger løst på gaf-feltrucken, når de gøres klar tilbundtning. Så skal de om bordpå skibene og siden hejses fraskib til rig, hvor de stables, ogendelig skal man regne med, atnogle af dem skal fragtes returigen. Der bestilles nemlig altidrør, så man har en overkapa-citet, så man er sikker på, aten boring ikke skal afbrydes,fordi man ikke har flere rør,forklarer Søren Hvorslev.Returtransporten er desudenmere besværlig end udturen,for forsyningsskibene sejlerrundt mellem platforme ogrigge, hvor de afleverer oghenter gods.
”Rørene bundtes med stålwirer og ligger løst, hvor der nu erplads. Det skaber selvsagt risiko for farefulde situationer”
OK Gulve A/S - Marine Flooringudfører arbejder på nybygnin-ger og reparationer for helelandets værfter samt LindøVærftet hvor vi udfører neden-stående opgaver:• Dørk opbygninger medcementbaserede dæksbelægningerdirekte på ståldækket• Visco elastiske dæmpningsmasser modmaskinstøj og kondens• Svømmende isolationsdæk med overflader afstål og betondæk• Topbelægninger med fliser/klinker, tæpper, vinyl, gummi og epoxy• Skibsgulve af teak med rigtige gummifuger med direkte import• Speciel dobbeltgulve som anvendes til installationer af el, luft mv.• Gardiner og solafskærmning ude og inde• Rengøring dåb til aflevering af skibeFirmaet er en selvstændig enhed i OK Gulve koncernen med 46 årsarbejde og leverancer til skibsindustrien. Firmaet beskætiger i dag 25special-uddannede gulvlæggere, smede og murere.
www.skibsgulve.dk
Læs de daglige nyheder påwww.maritim-industri.dk
MA R I TI M I N D U STR I / 1 - 2 ¶ 2 0 1 2
25
- Det betyder, at rørbundternemå placeres på skibsdækket,hvor der nu er plads, og det erikke en optimal løsning, poin-terer han.Enkelt system
Både Søren Hvorslev ogKenneth S. Hagelkjær har etgodt førstehåndskendskab tilproblematikken. Sidstnævnteer klejnsmed og har arbejdeti branchen i den danske del afNordsøen, og Søren Hvorslevhar selv sejlet forsyningerud som styrmand på ”MærskFrontier” fra Esbjerg i to år.Men problemerne kan undgåsmed Tubelock, som GlobalGravity nu er i gang med atsøge verdenspatent på, og derhar allerede været interesse atspore fra olieselskabernes side.Systemet er enkelt. Røreneplaceres i nogle moduler – firei hver. Modulerne er fremstil-let, så hvert rør hviler sikkerti en fordybning udformet somen halvcirkel. Derefter place-res et lignende modul ovenpå
det første. Modulerne låsessammen i siderne, og røreneligger nu sikkert fastspændtog klar til videre håndteringmed en kran. Til borerørene på12 meter bruges fire sådannemoduler. Rørene kan nu sta-bles pænt uden risiko for atskride, hvad enten de befindersig på kajen, skibene eller rig-gene.Passer til containere
- Desuden er modulerne kon-strueret med mål, der passertil DNV 2.7-1-containerne, såde kan pakkes og sendes i landsammen med andet gods. Deskal ikke løftes særskilt tilbagepå skibet, efterhånden som detømmes for rør. Det skafferogså plads på riggene – ogplads er en mangelvare, påpe-ger Kenneth S. Hagelkjær.Modulerneerdesudenudtænkt, så de matcher alletænkelige transportformer, ogingen komponent vejer over15 kg, så den kan håndte-res manuelt. Målene går også
altid op med standardmålenepå europaller i både længde ogbredde.Det nyudviklede system harogså den fordel, at der skalbruges færre løft. Det betyderkortere lossetid, kortere tid ihavn og flere ture om året medden samme mængde. Fordele,der kan aflæses på regnskabetsbundlinje.Der er i forvejen taget enkeltetilløb til lignende løsninger
på rørproblemerne, men udenvidere held – bl.a. fordi ram-merne har været for store ogfor tunge og dermed givet bådehåndterings- og pladsproble-mer.Testserie på vej
- Tubelock-koncepetet er et heltandet, som ingen har prøvetfør. Når rørbundterne i modu-lerne er om bord på riggenog skal bruges, er mandskabet
ErhvervsMagasinerneERHVERVSMAGASINERNEERHVERVSMAGASINERNEERHVERVSMAGASINERNE
HAVNESKIBSFART55. ÅRGANG ¶ SEPTEMBER 2011 NR. 9
MAGASINET FOR FISKESEKTOREN13. ÅRGANG ¶ OKTOBER 2011 ¶ NR. 9-10
&FOR FREMGANG OG SAMARBEJDE I DET BLÅ DANMARK
UDDANNELSER2011
MARITIMEDANISHERHVERVSMAGASINERNE
MAGAZINE5 - 2011
SCANDLINES TROR PÅ DEN ØSTLIGE TRAFIKKORRIDORSTYRKET DANSK-TYSK REDER-SAMARBEJDEARVEN FRA VÆRFTERNE VIDEREFØRESOPTIMISME I KØGE HAVN
Somali piratesEuropas fiskemotorvej begynder i HirtshalsFriske fisk på kryds og tværsThyborøn Havne NytStrømegg blev til HavglansFlere størfangster
Stronger European commitment to combat piracyShipping – Denmark’s biggest export businessSecurity rules ought to be revisitedFORSLAG OM MILJØMÆRKNINGLUFTEN BLIVER RENERE TRODS ØGET TRANSPORTER SKIBSOPHUGNING I DANMARK EN OVERSET FORRETNINGSMULIGHED?
are takingthe world
hostage
Somali piratesare takingthe world
hostage
FiskerBladet
Havne & Skibsfart
Maritim Industri
Det Blå DanmarksDanish MaritimeUddannelsesmagasin Magazine
BesøgFiskerBladet.dkHavneogskibsfart.dkMaritimindustri.dkDanishMaritimeMagazine.dk
MARITIMEDANISH
TV
MaritimeTV.dkDanishMaritimeTV.dk
Søg i over700 artiklerom erhvervetTilmeld digvores nyhedsbrevLæstidligere udgivelserfra magasinerne
Få dit eget abonnement på samtlige magasiner for 475 kr. pr. år i portotilskud : [email protected]
Reg.nr. 7604 konto 1331083, SWIFT VEHODK22 - IBAN DK2576040001331083ErhvervsMagasinerne- Jægergårdsgade 152 - Bygn. 03 I - 8000 Århus C - Tel.: +45 7020 4155 - www.ErhvervsMagasinerne.dk
26
MA R I TI M I N D U STR I / 1 - 2 ¶ 2 0 1 2
Flere artikler i E-magasinetwww.maritim-industri.dk
ikke afhængige af kranhjælp,for modulerne vejer ikke mere,end at de må løftes af én mand,så de lever også op til kravene iarbejdsmiljøloven, siger SørenHvorslev.Foreløbig har et større olie-selskab lagt billet ind på købaf en testserie bestående af 50profiler, som Global Gravity eri gang med at producere.- De vil selvfølgelig gernevide, om produktet lever optil forventningerne, så styrkeog holdbarhed skal testes. Deskal jo fungere i et barsk miljø,påpeger han.Global Gravity er også netopgået ind i patentansøgningsfa-sen, der for et verdenspatentanslås til ca. to år. Sideløbendekører certificeringsfasen, medhenblik på at opnå en endeligcertificering af produktet f.eks.en DNV godkendelse for løf-teudstyr.- For selv om Europa ogNordsøen lige p.t. er mestinteressant, så er der jo ogsåmange andre spændende mar-
keder – f.eks. Brasilien. Fællesfor olieselskaberne er jo, atde har fokus på sikkerhed oggerne vil kunne fremvise laveulykkesstatistikker. En klemtfod kan også koste arbejdsgi-veren rigtig mange penge, sigerKenneth S. Hagelkjær.Økonomisk støtte
af personel til arbejdsledelseog konsulentopgaver i ener-gisektoren med fokus på olie,gas og vind, samt produktionog strukturopbygning af sme-
dekonstruktioner i stål, repara-tionsarbejde og mindre, meka-niske opgaver.Af Karen Sloth
Han står for produktionssiden,mens Søren Hvorslev ind-trådte i firmaet i juli sidsteår til opgaven med bl.a. atfinde risikovillig kapital til etøkonomisk fundament til pro-duktionen af Tubelock. Derblev søgt otte fonde, hvoraftre vendte tilbage med positivrespons. Det var Den DanskeMaritime Fond, SyddanskTeknologiskInnovation(SDTI) samt Forsknings- ogInnovationsstyrelsen.De to ejer nu også EMS ifælleskab. Dette firma har trehovedforretningsområder: salgeller udlejning af udstyr tilboringer og well service, ser-viceopgaver såsom udlejning
FAKTAKenneth S. Hagelskjær:Uddannet klejnsmed. Har arbejdet på platforme og rigge i norskog britisk sektor samt i Qatar. Har desuden arbejdet for detdaværende Esbjerg Oilfield Services A/S – nu Semco MaritimeA/S – som henholdsvis sjakbajs samt værkfører/projektleder idansk sektor. Har som slutbruger i jobbet som roustabout forMaersk Drilling A/S mærket problemerne med plads, håndte-ring og arbejdsgange på egen krop. Startede EMS og siden ogsåGlobal Gravity fra privatadressen i Esbjerg for to et halvt år sidenmed det formål at udvikle et system, der skulle kunne mere endblot løfte rørene.Søren Hvorslev:Togt med skoleskibet ”Danmark” efterfulgt af sejltid som matros.Skibsførereksamen fra Fanø Navigationsskole. Sejlede fem årsom styrmand i hele verden. Styrmand i Maersk Line på contai-nerskibe fra 1999, på supplyskibe i Maersk Supply Service fra2000-2002. Fra 2002 ansat i Danbor Service A/S i Esbjerg, hvorhan i sommeren 2011 sluttede som basechef med ansvar forbl.a. logistik. Fra 1998 – 2002 HD i organisation og ledelse påSyddansk Universitet.
ALT I BLÆSEMIDLER
meldgaard SILIKAT
Aluminiumsilikat-Garnet
-
-
...så kanDEværesikker på kvaliteten!SILIKAT A/S
Læs de daglige nyheder påwww.maritim-industri.dk
MA R I TI M I N D U STR I / 1 - 2 ¶ 2 0 1 2
27
Danmarks Maritime KlyngeEuropas Maritime Udviklingscenter er stolt over at kunnepræsentere ”Danmarks Maritime Klynge” - et 3-årigt pro-jekt, hvis formål er at styrke det maritime kompetenceni-veau i Danmark. Ambitionen er at bringe det nuværendemaritime uddannelsesniveau på niveau med de bedste,for at fastholde såvel som at tiltrække og udvikle nye jobinden for den maritime industri. Projektet tager afsæt iet samarbejde mellem virksomhederne, myndighederne,erhvervsorganisationerne, samt forsknings- og uddannel-sesinstitutionerne.o• Maritim kompetenceudvikling på kandidatniveau:
oUdvikling og oprettelse af fag og studieforløb påkandidatniveau på Copenhagen Business School(CBS), Dansk Tekniske Universitet (DTU), samtKøbenhavns Universitet (KU).oMaritim entreprenørskab - CBSDerudover vil der blive sat fokus på at højne innovationog det internationale samarbejde med henblik på at øge• Kompetenceudvikling på/til bachelorniveau:
oUdvikling og oprettelse af efteruddannelsespak-ker, bl.a. med henblik på at geare maskinmestretil bachelorniveau, samt mulighed for overbyg-ning på kandidatniveau. Herunder udvikling af engenerisk model, som vil kunne anvendes af andremaritime uddannelser – Århus Maskinmesterskole(AAMS).oStyrkelse af internationalt samarbejde – bl.a.igennem udveksling med udenlandske mari-time uddannelsesinstitutioner - KøbenhavnsMaskinmester og Elinstallatør skole (KME)oUdvikling af en model for et pædagogisk vejled-ningscenter for undervisere, tutorer, og stude-rende m.m. – SIMACooUdvikling af et maritimt uddannelsesforløb medlive-baseret laboratorieforløb - SIMACFremme innovation og entreprenørskab blandt destuderende - KMEFølg med på www.maritimecenter.dk
Her er en stor mulighed for at være aktiv. Vi vil derforopfordre jer – de maritime aktører - til at deltage i dearrangementer, der vil komme løbende i gennem projekt-perioden, således at vi kan sikre at projektaktiviteterne ogindsatserne målrettes jeres behov. Kontakt kan rettes tilprojektleder Merete Vestergaard, telefon 77 31 09 28/5353 64 87, e-mail: [email protected].o• Fremtidig innovation og vækst i den maritime klynge:
oOprettelse af rådgivning og innovationstiltag forvirksomheder – Danske MaritimeIdentificering og udvikling af innovations-aktiviteter og projekter – Europas MaritimeUdviklingscenter EMUC.værdiskabelsen blandt virksomhederne i den maritimeerhvervsklynge.• Kompetenceudvikling – erhvervslivet:
oIndsatser mhp. at fremme SMV’ers anvendelse afviden og arbejdskraft fra de videregående uddan-nelsesinstitutioner med det formål at øge innova-tionen - EMUCUdvikling af en række korte erhvervsorienteredekorte maritime kurser på CBS Blue MBA, simu-latorbaserede ledelsesudviklingskurser mm. hosForce Technology, samt efteruddannelseskurser(KME).• Udvikling af ny maritim viden:
oOprettelse af tre Ph.d.er – henholdsvis inden formaritim jura (KU), maritim logistikoptimering(DTU), samt hydrodynamik (Force Technology).
