Akt nr. 32 - Etablering af investeringspuljen Vestdansk Vækstkapital i regi af VækstfondenEnhedslistens medlem af udvalget støtter initiativer, der kan fremme beskæftigel-sen, men forudsætningen er, at der er krav til, at en produktion, der støttes, erbæredygtig i forhold til miljø og klima, at der er garanti for ordentlige arbejdsvilkårog mulighed for demokratisk indflydelse på ledelsen af virksomheden.Akt nr. 52 - Etablering af fond for nyrepatienter, der har fået sygdommen NSF efter MR-scanning med kontrastmidler, herunder midlet OmniscanSocialdemokraternes, Socialistisk Folkepartis, Radikale Venstres og Enhedslistensmedlemmer af udvalget er enige om, at det er godt, at de patienter som på bag-grund af svigt i Lægemiddelstyrelsen er blevet ramt af sygdommen NSF, nu fårmulighed for hjælp til at leve videre med den invalidering, som brugen af Om-niscan og andre kontraststoffer har medført, men kan ikke på det foreliggendegrundlag vurdere, om puljen er tilstrækkelig. Indenrigs- og sundhedsministerenhar i Sundhedsudvalget i forbindelse med denne sag givet udtryk for, at han ikkefinder, at det eksisterende patienterstatningssystem er godt nok, og S, SF, RV ogEL skal på den baggrund opfordre regeringen til at evaluere patienterstatningssy-stemet.Akt nr. 96 - Konsolidering af det statslige selskab Bornholmstrafikken A/S (BHT)Enhedslisten stemmer for aktstykket af hensyn til sikring af færgedriften, men erimod den yderligere privatisering, aktstykket er udtryk for.Akt nr. 124 - Tilslutning til udmøntning af 2,5 mio. kr. til KFUM's SoldaterhjemEnhedslisten støtter aktstykket, men mener dog, at udgiften skulle tages fra for-svarets eget budget.Akt nr. 128 - Tilslutning til bevilling om styrket grænsekontrolSocialdemokraternes, Socialistisk Folkepartis, Radikale Venstres og Enhedslistensmedlemmer af udvalget udtaler, at de mener, at indsatsen mod grænseoverskri-dende kriminalitet skal styrkes. Partierne har fremsat forslag om og støttet res-sourcetilførsel til SKAT ved de seneste to finanslove for bl.a. at styrke toldindsat-sen og dermed kampen mod den grænseoverskridende kriminalitet. Regeringen ogDansk Folkeparti har ved begge behandlinger stemt imod forslagene. Ligeledeshar Socialdemokraterne, Socialistisk Folkeparti og Radikale Venstre som forligs-

partier ved de seneste flerårsaftaler for politi- og anklagemyndighed bidraget tilsikringen af bevillinger, så indsatsen hos politi- og anklagemyndighed mod græn-seoverskridende kriminalitet kunne styrkes. Indsatsen mod den stigende grænse-overskridende kriminalitet skal fortsat styrkes. Erfaringer og anbefalinger pegerklart på, at indsatsen mod grænseoverskridende kriminalitet er mest effektiv, hvisden baseres på efterretninger og analyser af kriminalitetsmønstre, tæt samarbejdemellem myndigheder og tillidsfuldt samarbejde med nabolande. Derfor har indsat-sen mod grænseoverskridende kriminalitet de senere år også været baseret på disseerfaringer og anbefalinger. Eksempelvis udføres dele af politiets indsats i dag viaden såkaldte baglandspatrulje. Det sikrer en målrettet indsats, som skal styrkes. Påbaggrund af ovenstående kan S, SF, RV og EL tilslutte sig de i aktstykke 128 for-slåede bevillinger til SKAT og politi- og anklagemyndighed. Partierne kan ikketilslutte sig de dele af bevillingerne i aktstykket, der vedrører etablering af kontrol-anlæg i Frøslev, Padborg, Kruså og Sæd. S, SF, RV og EL foreslår i stedet dissemidler anvendt til at styrke forudsætningerne for en mobil, fleksibel og efterret-ningsbaseret indsats mod den grænseoverskridende kriminalitet. Perioden efteraftalens indgåelse har været en uskøn seance. Regeringen har ikke været i stand tilat svare Folketinget på det meget simple spørgsmål, om aftalen efterlever Dan-marks internationale forpligtelser, herunder forpligtelserne over for Schengen-samarbejdet og EU-traktaten. Ministre har videregivet fejlagtige oplysninger tilFolketinget og offentligheden om aftalen. Forskeres ytringsfrihed er knægtet.Længe uimodsagt af regeringspartierne har Dansk Folkeparti ført an i en uskønkonfrontation mod vores nabo mod syd, Tyskland. Samtidig står det stadig henidet uvisse, hvordan aftalen om ”Permanent toldkontrol i Danmark (styrket græn-sekontrol)” skal føres ud i livet. Partierne finder regeringens håndtering af proces-sen præget af inkompetence. Regeringens håndtering af sagen har været en kata-strofe. Danske interesser er skadet. Vores erhvervsliv er rystet. S, SF, RV og EL erderfor helt enige med direktøren for Dansk Industri Karsten Dybvad, når hanmener, at aftalen har skadet Danmarks forhold til udlandet. Behovet for en mereeffektiv indsats over for grænseoverskridende kriminalitet er til stede. Stigningen iden grænseoverskridende kriminalitet afspejler sig også i Danmark. Ifølge DetEuropæiske Politisamarbejde, Europols rapport fra maj 2011: ”Europol Organi-sed Crime Threat Assessment 2011” er organiseret kriminalitet i Europa en stadigstigende forretning med en omsætning på mange milliarder euro. Alene svindelmed moms koster enkelte EU-lande op mod 3 mia. euro årligt. De kriminelle,som organiserer og udfører kriminaliteten, er blevet mere alsidige. De samarbejderi langt større omfang end tidligere på tværs af landegrænser, etnicitet og kriminali-tetsområder. Og de benytter i stigende omfang internettet til kriminelle handlin-ger. Indtil indgåelsen af aftalen om ”Permanent toldkontrol i Danmark (styrketgrænsekontrol)”, der ligger bag aktstykke 128, var regeringspartierne at hovedele-menter i aftalen ikke var den mest effektive måde at bekæmpe grænseoverskri-dende kriminalitet. Således svarede justitsminister Lars Barfoed til FolketingetsRetsudvalg den 30. marts 2011, at ”En genindførelse af grænsekontrollen er efterRigspolitiets vurdering hverken et nødvendigt eller hensigtsmæssigt redskab tilbekæmpelse af den grænseoverskridende kriminalitet. Ud fra en politifaglig vurde-ring får man således mere ud af at anvende de betydelige ressourcer, som effektivgrænsekontrol vil kræve, på efterretningsbaserede indsatser i forhold til den orga-niserede kriminalitet.”

Akt nr. 130 - Tilslutning til oprettelse af ny underkonto på § 07.15.08 til afholdelse af udgif-ter knyttet til konvertering af hybrid kernekapital til aktier i medfør af KreditpakkenEnhedslistens medlem af udvalget støtter aktstykket, men er uforstående over for,at staten med bestemmende indflydelse ikke vil sætte klare samfundsnyttige mål,herunder hensyn til miljø, klima og beskæftigelse, som mål for driften af ÅrhusLokalbank, samt stoppe alle spekulative forretninger.Akt nr. 137 - Tilslutning til at Kriminalforsorgen i anstalter og frihedSocialdemokratiets, Socialistisk Folkepartis og Det Radikale Venstres medlemmeraf udvalget udtaler, at aktstykket tilfører Kriminalforsorgen i anstalter og frihed22,5 mio. kr. til blandt andet konvertering af åbne til lukkede pladser samt midler-tidig forhøjelse af belægsmålsætningen fra 92 til 95 pct. S, SF og RV støtter bevil-lingen, da Kriminalforsorgen har hårdt brug for pengene til blandt andet udvidetbrug af personundersøgelser for alle under 25 år, men støtter ikke den politiskebeslutning om, at belægget forhøjes til 95 pct. I aktstykket henvises til rapportenom sikkerhed og kapacitetssituationen i danske fængsler og arresthuse, der bl.a. ifebruar konkluderede, at der mangler 220 pladser i fængslerne. Siden er behovetfor fængselspladser øget og de 220 pladser, der i februar manglede, er derfor ikkelængere et realistisk tal. Det reelle tal i dag er langt højere. Regeringen vil medaktstykket forhøje belægget til 95 pct. hvilket forekommer virkningsløst, eftersomfaktum er, at det samlede belæg på nuværende tidspunkt allerede er nærmere de100 pct. Planen om at øge den tilladte udnyttelsesgrad sænker derfor kun overbe-lægget på papiret. Men der er udelukkende tale om talmagi, for det gør ingen for-skel på fængselsgangene eller for de ansatte, som er hårdt udfordrede af de over-fyldte fængsler, hvor der p.g.a. manglende pladser ikke kan rokeres på fanger, manellers ikke ønsker skal afsone sammen, ligesom konfliktniveauet i fængslerne erforhøjet p.g.a. overbelægningen.Akt nr. 154 - Tilslutning til at statens bloktilskud til kommunerne for finansåret 2012 fast-sættes til 77.928,2 mio. kr. Heraf udgør balancetilskud 12.320,5 mio. kr., hvoraf 3.000 mio.kr. er betinget, jf. lov om kommunal udligning og generelle tilskud til kommunerDansk Folkepartis medlemmer af udvalget tiltræder aktstykket, idet det bemærkes,at aktstykket udmønter de økonomiske konsekvenser af de indgåede aftaler mel-lem henholdsvis regeringen og KL samt regeringen og Danske Regioner. DanskFolkeparti har ikke i forbindelse med voteringen af aktstykket taget stilling til de afaftalerne senere nødvendige lovændringer og andre forhold som særskilt vil kom-me til politisk behandling. Et mindretal i udvalget (Socialdemokratiets, SocialistiskFolkepartis og Radikale Venstres medlemmer af udvalget) undlader at stemme.Socialdemokratiets og Socialistisk Folkepartis medlemmer udtaler, at aktstykke154 udmønter aftalerne om kommunernes og regionernes økonomi for 2012 ind-gået mellem regeringen og henholdsvis KL og Danske Regioner. Det er Socialde-mokraterne og SF’s opfattelse, at de indgåede aftaler end ikke giver mulighed forat holde et uændret serviceniveau. Derfor vil konsekvensen af aftalerne være, atkommunerne og regionerne er nødsaget til at forringe kernevelfærden. Det bety-der bl.a., at de igangværende nedskæringer og fyringsrunder vil fortsætte i 2012.Aftalerne fortsætter dermed linjen fra tidligere år: Regeringen gør det ikke muligtfor kommuner og regioner at indfri regeringens løfter til forbedringer af velfær-den. Med den såkaldte genopretningspakke fra 2010 er der aftalt nulvækst i kom-munerne i perioden 2011-2013. Forhandlingerne om kommunernes økonomi har

reelt haft karakter af et diktat, fordi det på forhånd har været udelukket, at kom-munerne sikres de rette rammer til fornyelse af velfærden. Økonomiaftalen for2012 på det kommunale område bærer derfor også præg heraf, hvor der ikke tilde-les kommunerne én ekstra krone til at sikre et uændret serviceniveau. Regionernevil med økonomiaftalen - trods ekstra midler til sundhedsområdet – ikke havemulighed for at forbedre kvaliteten og levere sundhed i verdensklasse, som bor-gerne med rimelighed kan forvente, og som regeringen gentagne gange har lovet.Såvel KL's som Danske Regioners bestyrelser er gået konstruktivt ind i økonomi-forhandlingerne, selvom den økonomiske ramme var fastlagt på forhånd. Desvær-re er det ikke lykkedes at rykke nævneværdigt på regeringens prioriteringer, og detvil bidrage yderligere til nedslidningen af vores velfærdssamfund. En fortsat udhu-ling af kernevelfærden betyder, at stadig flere vil vælge den fælles velfærd fra tilfordel for private løsninger. Det er konsekvensen, når kommuner og regioner ikkehar mulighed for at stille en tilfredsstillende offentlig velfærd til rådighed for bor-gerne. Socialdemokratiet og SF kan på den baggrund ikke stemme for aktstykket,og uden en aftale mellem regeringen, KL og Danske Regioner var der gode grun-de til at stemme imod aktstykke 154. Aftalesystemets principielle betydning for detlokale selvstyre og for at styre samfundsøkonomien betyder dog, at Socialdemo-kraterne og SF vælger hverken at stemme for eller imod aktstykke 154. Socialde-mokratiet og SF har følgende bemærkninger til aftalen mellem regeringen og KL:- Nulvækst vil betyde flere besparelser i kommunerne.Med nulvækst er der reelt tale om besparelser i kommunerne – også i 2012 – fordistigende udgifter til bl.a. ældreområdet og specialområdet skal finansieres ved be-sparelser på andre områder. Det vil i mange tilfælde betyde færre penge bl.a. tildaginstitutioner og folkeskolen til næste år. En økonomisk ramme der alene erjusteret for pris- og lønudviklingen – sådan som tilfældet er med nulvækst – sam-tidig med, at udgifter stiger alene pga. demografiske ændringer i befolkningen, vilderfor betyde flere nedskæringer i kommunerne. Socialdemokratiet og SF harfremlagt en økonomisk politik, hvor udgangspunktet for økonomiforhandlingernemed kommunerne vil være et helt andet. Socialdemokraterne og SF vil sikre atkommunerne kompenseres for udgifter, demografi og de stigende udgifter påspecialområdet. Det vil kunne sikre, at det nuværende serviceniveau på disse om-råder som minimum opretholdes.– Anlægsinvesteringer er til gavn for både borgere og samfundsøkonomien.Dansk økonomi er i alvorlige vanskeligheder. Væksten er udeblevet, og økonomi-en er skrumpet i de sidste to kvartaler. Danmark er nu i recession. Hertil kommer,at beskæftigelsen er faldet voldsomt, og at ledigheden fortsat er for høj. Samtidiger der bl.a. behov for energirenoveringer og andre renoveringer i kommunerne.Derfor er niveauet for anlægsinvesteringer for kommunerne utilfredsstillende.Sammenlignet med kommunernes budgetterede anlægsniveau i 2011 er der taleom en tilbagegang på godt 10 procent. Det er dog fornuftigt, at økonomiaftalenikke er endt med det loft over anlægsudgifterne, som regeringen havde lagt op til.Flere investeringer – bl.a. i kommunerne – er ikke alene til gavn for den enkelteborger men i høj grad også for samfundsøkonomien, når investeringerne skaberarbejdspladser og øget vækst. Socialdemokraterne og SF vil øge anlægsinvesterin-

gerne i kommunerne til næste år. Socialdemokraterne og SF ønsker samlet set atfremrykke investeringer for 10 mia.kr. i 2012.– Socialdemokraterne og SF ønsker ingen konkrete tal for konkurrenceudsættel-senRegeringen ønsker at øge konkurrenceudsættelsen i kommunerne, så 31,5 pct. afopgaverne sættes i udbud i 2015. Med ”Aftalen om Konkurrencepakken” har re-geringen og de øvrige forligspartier tilkendegivet, at de vil lovgive sig til øget kon-kurrenceudsættelse, hvis kommunerne ikke efterlever kravene. Det er uklart, hvil-ke sanktioner der vil være forbundet hermed. De nærmere betingelser vil blivefastlagt af Indenrigs- og Sundhedsministeren. S og SF tager kraftigt afstand fradenne fremgangsmåde. Det må som minimum kunne oplyses, hvilke sanktionerkommunerne kan forvente, hvis de ikke konkurrenceudsætter i tilstrækkelig om-fang. Af aftalen med kommunerne fremgår det, at regeringen inden udgangen af2011 fremsætter forslag til understøttelse af øget konkurrenceudsættelse på hjem-mehjælpsområdet. Hvis arbejdet muliggør en øget konkurrenceudsættelse påhjemmehjælpsområdet, har KL accepteret at indgå en ny aftale med et mål på 31,5pct. Socialdemokratiet og SF vil afskaffe tvungne udbud i kommunerne. Den en-kelte kommunalbestyrelse skal kunne tilrettelægge sin egen udbudspolitik og ikkevære bundet af stramme restriktioner. Restriktioner som regeringen med forslagetvil skærpe. Kommunerne skal sikre, at de enkelte opgaver løses på den bedste ogbilligste måde. Derfor skal den enkelte kommune samarbejde med private leve-randører, hvor det giver mening. Men samarbejdet skal være baseret på en fornuf-tig dialog og fælles vilje parterne imellem. Tvang og påbud er ikke vejen og ikkedet, der efter Socialdemokraternes og SFs mening sikrer de bedste rammer forfornyelse af velfærden.– Ambitionerne omkring velfærdsteknologi er ikke høje nokAf aftalen fremgår det, at regeringen og KL er enige om at fremme anvendelse afvelfærdsteknologi for at sikre en bedre personaleudnyttelse i kommunerne. Denye tiltag i aftalen er dog begrænset, og samlet set betyder økonomiaftalen færrepenge i Fonden for Velfærdsteknologi (tidligere ABT fonden) grundet flere pengetil IT i folkeskolen bl.a. til udvikling af markedet for digitale læremidler og spred-ning af erfaringer fra forsøgsprojekter Hertil kommer en yderligere dræning affonden i forbindelse med vedtagelsen af BoligJobPlan, hvor fonden finansierer300 mio. kr. Socialdemokratiet og SF ønsker en massiv satsning på velfærdstekno-logi. Større investeringer i velfærdsteknologi kan ikke bare sikre effektiviseringerog mere smidig tilrettelæggelse af arbejdet her, nu og i fremtiden men også sikreklare fordele for de ældre og handicappede – bl.a. mere selvbestemmelse og mu-lighed for at klare sig selv i eget hjem lidt længere. Derfor vil Socialdemokraterneog SF sikre statslig låneadgang til fornuftige og rentable investeringer – bl.a. in-denfor velfærdsteknologi.– Øget IT i folkeskolenMed aftalen lægges der op til flere midler til IT i folkeskolen. Dermed reserveresder ½ mia.kr. fra Fonden for Velfærdsteknologi til mere IT i folkeskolen over dekommende år. Der er helt nødvendigt at styrke IT i folkeskolen. Både ift. denenkelte elev og når det gælder tilrettelæggelsen af undervisningen. Socialdemokra-

tiet og SF har fremlagt et folkeskoleudspil, hvor udbygningen af IT i folkeskolenspiller en afgørende rolle. Socialdemokraterne og SF mener derfor, at det er for-nuftigt at anvende penge fra fonden til folkeskolen. Socialdemokraterne og SFmener dog, at det er stærkt kritisabelt, at der ikke – derudover – gøres en ekstraindsats for at øge anvendelsen af velfærdsteknologi i kommunerne, jf. ovenfor.– Ingen ekstra penge til sundhedsområdet i aftalenKL havde ønsket flere penge til den forebyggende sundhedsindsats i kommuner-ne. Med aftalen for 2012 er det ønske ikke blevet indfriet. Der igangsættes alene etarbejde, der skal identificere potentialer for en mere effektiv forebyggelsesindsats iforhold til blandt andet at nedbringe sygehusindlæggelser og genindlæggelser, somskal være færdigt i foråret 2012. Socialdemokratiet og SF mener, at det er helt af-gørende, at kommunerne får penge til at øge den forbyggende sundhedsindsats.Det vil være med til at mindske både antallet af indlæggelser og genindlæggelser pålandets sygehuse. Kun ved en målrettet indsats overfor kroniske syge mv. kan vimindske presset på sundhedsvæsenet i de kommende år.– Nedbringelse af lukkedage kræver ekstra pengeMed økonomiaftalen for 2009 aftalte regeringen og KL at afskaffe løsrevne lukke-dage i daginstitutioner. Der blev afsat 65 mio.kr. til at opfylde dette. Aftalen over-holdes dog ikke i alle kommuner – derfor ønsker regeringen en opstramning ogvil, såfremt det ikke lykkedes at få alle kommuner til at overholde den tidligereaftale, fremsætte lovforslag omkring hvilke dage, der må holdes lukket i landetsdaginstitutioner. Som det er velkendt blandt alle forældre, er der i dag ikke blottale om lukkedage men om egentlige lukkeuger i mange institutioner. Når økono-mien er så stram, som den er i kommunerne, er lukkeuger et af de spareforslag,der gennemføres mange steder. Socialdemokratiet og SF mener, at det kan værefornuftigt at holde lukket i daginstitutioner på dage, hvor fremmødet traditionelter lavt. Samtidig mener Socialdemokraterne og SF dog, at det voksende antal luk-kedage er uholdbart og for ufleksibelt for mange forældre. Modsat regeringenerkender Socialdemokraterne og SF, at det ikke er muligt at begrænse antallet aflukkedage uden ekstra midler til kommunerne. Socialdemokratiet og SF har føl-gende bemærkninger til aftalen mellem regeringen og Danske Regioner:– Utilstrækkelige midler til sundhedsområdetMed den såkaldte genopretningspakke er der aftalt en ramme på 5 mia. kr. ekstratil sundhedsområdet over 3 år i perioden 2011-2013. Af disse blev 2 mia. kr. ud-møntet i 2011. Aftalen for 2012 endte med et løft af rammen på 1,5 mia. kr. Iperioden 2007 til 2010 steg aktiviteten ca. 5,5 procent om året, men i 2011 ventesaktiviteten kun at stige 1 procent, og i 2012 kan aktiviteten stige 3 procent medden indgåede aftale. Der er således lang vej til forbedret kvalitet og sundhed i ver-densklasse, som borgerne med rimelighed kan forvente. Socialdemokratiet og SFvil styrke det offentlige sundhedsvæsen, så alle borgere kan få den behandling,som de har brug for på lige vilkår. Derfor skal investeringerne i sundhed løftes.Målet er, at det skal være muligt at behandle flere patienter, købe ny medicin ogfølge med den almindelige udvikling i behandlingsmulighederne.– Psykiatrien skal styrkes

Med aftalen sikres der ikke flere penge til psykiatrien. Regeringen lægger alene optil at søge satspuljepartiernes tilslutning til at afsætte 150 mio. kr. årligt til psykia-trien. Heraf 35 mio. kr. til etablering af nye sengepladser i almen psykiatri. Der-med ser mange års nedslidning af psykiatriområdet ud til at fortsætte. Siden 2002er der nedlagt mere end 700 pladser i psykiatrien, det svarer næsten til hver femteplads. Det er tale om et massivt svigt at de psykiatriske patienter. Socialdemokrati-et og SF vil styrke psykiatrien markant. Der er behov for en genopretning af om-rådet som et opgør mod nedprioriteringen af området i de sidste ti år. Der er be-hov for at sikre hurtigere udredning og behandling men også en langt mere fore-byggende indsats til både børn og voksne med psykiatriske lidelser.– Ingen mål for konkurrenceudsættelseMed økonomiaftalen mellem regeringen og Danske Regioner lægges der op til, atder skal fastsættes en konkret målsætning om konkurrenceudsættelse i regionerne.Socialdemokratiet og SF vil afskaffe det tvungne udbud i kommunerne. Dermedønsker vi selvsagt heller ingen rigide regler omkring udbud indenfor regionerne.Kvalitetsreformen var et blufnummer:– I 2007 fremlagde regeringen sin såkaldte Kvalitetsreform. Med 180 konkreteinitiativer ønskede regeringen at give velfærden et markant kvalitetsløft. Udmønt-ningen af kvalitetsreformen skulle primært ske i perioden 2007-2011, hvortil derblev oprettet en såkaldt Kvalitetspulje på 10 mia. kr. Ikke til et permanent løft afvelfærden men som et engangsbeløb.– Med aftalerne om kommunernes og regionernes økonomi for 2012 er det påtide at gøre status over kvalitetsreformen og ikke mindst i forhold til forankringenaf reformen efter 2011. Desværre konstaterer Socialdemokraterne og SF, at afta-lerne for 2012 ikke nævner Kvalitetsreformen med et eneste ord og derfor ej hel-ler sikrer finansiering af de gode hensigter, der blev præsenteret i afmålt passendetid forinden folketingsvalget i 2007.– Under overskriften ”Brugerne i centrum” signalerede regeringen, at den villesætte de mere end 5 mio. brugere i centrum af fornyelsen af den offentlige service.Et af forslagene var at afskaffe lukkedage på almindelige hverdage i daginstitutio-nerne. Løftet til børnefamilierne er her fire år efter stadig ikke indfriet. Faktisk erantallet af lukkedage steget med næsten 40 procent, siden regeringen lovede atafskaffe lukkedagene. Finansieringen har været for dårlig, og der er med aftalenom kommunernes økonomi for 2012 fortsat ikke rettet op herpå.– Regeringens løfte om et sundt frokostmåltid i daginstitutioner indgår ligeledes iKvalitetsreformen. På nuværende tidspunkt kan det konstateres, at kun en tredje-del af børnehavebørnene er omfattet af en frokostordning, og kun for 3 procentaf børnene er frokostordningen en del af dagtilbudsydelsen. Der er således langvej til at sikre alle børn et sundt frokostmåltid, og der er med aftalen om kommu-nernes økonomi for 2012 ikke taget yderligere initiativer i den retning.– Med Kvalitetsreformen lovede regeringen et historisk løft af de offentlige inve-steringer. Med en Kvalitetsfond på 50 mia. kr. i perioden 2009-2018 skulle de of-fentlige bygninger moderniseres for at sikre et mærkbart løft i bygningsstandardermv. I de to første år – 2009 og 2010 – kan det nu konstateres, at der alene i kom-munerne mangler investeringer for 2,1 mia. kr. Det svarer til mere end 13 procentaf det aftalte niveau.

– Kvalitetsreformen kan med andre ord siges at være et politisk blufnummer, derhavde til hensigt at vinde Folketingsvalget i 2007. Endnu engang har VK-regeringen slået et langt større brød op, end den politiske vilje og medfølgendefinansiering berettiger til. De mange fine hensigter er langt fra indfriet, og står iskærende kontrast til den sparedagsorden, som den nuværende statsminister harsat sig i spidsen for. Socialdemokraterne og SF konstaterer på den baggrund, atregeringen mål om at sikre velfærden et markant kvalitetsløft er slået afgørendefejl.Radikale Venstres medlem af udvalget udtaler, at Radikale Venstre stemmer hver-ken for eller imod aktstykket. Radikale Venstre er imod regeringens og DanskFolkepartis Genopretningsaftale for 2011-2013, som rummer for mange besparel-ser og for få reformer af økonomien. Aftalerne med KL og Dansk Regioner ud-mønter denne sparepolitik. Af respekt for aftalesystemet stemmer Radikale Ven-stre ikke imod aktstykket. Radikale Venstre er imod regeringens nulvækst også i2012, fordi det tvinger kommunerne til at skære i velfærden og på uddannelser,når de skal finansiere væksten i udgifterne på specialområderne. Nulvækstenrammer særligt hårdt i 2012, hvor opsvinget stadig er usikkert. De seneste natio-nalregnskabstal viser, at dansk økonomi teknisk set befinder sig i en recessionstil-stand. Radikale Venstre støtter flere midler til sundhedsområdet, men finder atpengene med aftalen fortsat anvendes forkert. Aftalen er uden den reform, somskal gøre sygehusene i stand til at opprioritere kritisk syge patienter, hurtigere di-agnoser og forebyggelse.Akt nr. 174 - Tilslutning til at ydelse af tilskud på 4,3 mio. kr. til producenter, der dyrkeragurker, tomater og salat, samt organisationer, der repræsenterer producenter af de pågældendeprodukterEnhedslisten mener ikke, det kan være statens opgave at give penge til et erhverv,der er ramt af uheldige omstændigheder. Staten får jo heller ikke gevinsten, når eterhverv er heldigt og tjener mange penge. Skal der gives penge til et erhverv, skaldet være fulgt af krav og betingelser, ikke bare være en erstatning for et tab.

Folketingsåret 2010-2011

Folketingsåret 2010-2011