L 77 - 2011-12 - Bilag 8: Betænkning afgivet den 22. marts 2012

Forslag til lov om Aarhus Letbane[af transportministeren (Henrik Dam Kristensen)]1. ÆndringsforslagEnhedslisten har stillet 12 ændringsforslag til lovforsla-get.2. UdvalgsarbejdetLovforslaget blev fremsat den 25. januar 2012 og var til1. behandling den 2. februar 2012. Lovforslaget blev efter 1.behandling henvist til behandling i Transportudvalget.MøderUdvalget har behandlet lovforslaget i 3 møder.HøringEt udkast til lovforslaget har inden fremsættelsen væretsendt i høring, og transportministeren sendte den 7. novem-ber 2011 dette udkast til udvalget, jf. TRU alm. del – bilag53. Den 25. januar 2012 sendte transportministeren de ind-komne høringssvar og et notat herom til udvalget.Skriftlige henvendelserUdvalget har i forbindelse med udvalgsarbejdet modtaget1 skriftlig henvendelse fra Frantz Fischer, Aarhus N.Transportministeren har over for udvalget kommenteretden skriftlige henvendelse til udvalget.SpørgsmålUdvalget har stillet 54 spørgsmål til transportministerentil skriftlig besvarelse, som denne har besvaret.3. Indstillinger og politiske bemærkningerEtflertali udvalget (udvalget med undtagelse af DF ogEL) indstiller lovforslaget tilvedtagelse uændret.Etmindretali udvalget (DF) indstiller lovforslaget tilvedtagelsemed de under nr. 1, 3 og 5 stillede ændringsfor-slag.Dansk Folkeparti mener, at letbaner (sporvogne) er frem-tidens løsning til kollektiv trafik i de større byer, da det ergodt for miljøet, og der er stor komfort.Det var vigtigt for Dansk Folkeparti, at der i aftalen omgrøn transportpolitik fra 2009 blev afsat midler til AarhusLetbane.Med vedtagelsen af anlægsloven sættes Aarhus Letbanefor alvor i gang, og bliver forhåbentlig sammen med det al-lerede besluttede Ring3-letbane-projekt i København front-løber for lignende projekter i Odense og Aalborg.Der er ingen tvivl om, at Aarhus Letbane vil give etkæmpe løft til den kollektive trafik i området og på sigt ogsåi omegnskommunerne, når letbanen løbende skal udbygges.En barriere for denne udbygning, bl.a. til Grenaa og Odder,er imidlertid den manglende elektrificering af strækningenGrenaa-Odder.Denne elektrificering er i lovforslaget en tilvalgsordning,som skal finansieres af bl.a. Norddjurs Kommune. Det vir-ker ikke rimeligt, at dele af letbanen skal være tilkøb og der-for afhængig af, om den enkelte kommune har råd. Da elek-trificering er en væsentlig forudsætning for at få letbanen tilGrenaa og Odder, burde denne naturligvis være en del af an-lægsloven. Dansk Folkeparti støtter derfor Enhedslistensændringsforslag nr. 1, 3 og 5.Etandet mindretal(EL) indstiller lovforslaget tilvedta-gelsemed de stillede ændringsforslag.Enhedslisten er generelt positivt indstillet over for lovfor-slaget, idet det ikke alene udbygger og forbedrer den kollek-tive trafik i Aarhusområdet. Letbanen vil også kunne til-trække mange bilister og vil derved lette trængsels- og mil-jøproblemerne i området. Lovforslaget, som det foreligger,indeholder imidlertid en række mangler i forhold til den op-gave, som skal løses, og derfor stiller Enhedslisten nedenstå-ende ændringsforslag til lovforslaget.Det er således vigtigt for Enhedslisten at sikre, at AarhusLetbane I/S ikke opløses, men fortsætter sit arbejde med atsikre yderligere udbygning af letbanen i Aarhusområdet, jf.ændringsforslag nr. 7. Samtidig ønsker Enhedslisten, jf. æn-dringsforslag nr. 8, at staten er med til at påtage sig ansvaretfor letbanens videre drift, ligesom det er tilfældet med Me-

troen. Endvidere foreslår Enhedslisten med ændringsforslagnr. 1, 3 og 5, at letbanen elektrificeres, og at Banedanmarkovertager ansvaret for banens infrastruktur. Ændringsforsla-gene vil sikre, at der ikke skabes unødvendige og komplice-rede grænseflader mellem el- og dieseldrift og i forhold tilansvaret for banens infrastruktur, som skal placeres i Bane-danmark.Desuden er det centralt for Enhedslisten, at etableringenaf Aarhus Letbane sker med en klar social profil. Derfor harEnhedslisten stillet ændringsforslag nr. 2 om en social klau-sul, således at udbuddet af letbanen skal indeholde krav omansættelse af erhvervsuddannelses- og erhvervsgrunduddan-nelseselever.Endelig lægger Enhedslisten med ændringsforslag nr. 4vægt på, at medlemmerne af bestyrelsen af Aarhus LetbaneI/S har stor faglig indsigt i kollektiv trafik, trafikplanlæg-ning og samspillet mellem de forskellige transportformer.Ud over de stillede ændringsforslag er det generelt En-hedslistens opfattelse, at anlægsbudgettet til Aarhus Letbanebør forhøjes til et sådant niveau, at letbanen kan etableres, såden lever op til det driftsmæssige, teknologiske og service-mæssige niveau, der er det gennemsnitlige for andre euro-pæiske letbaner. Det bør således ikke være nødvendigt forkommunerne at anvende tilkøbsydelser for at opnå et ni-veau, der svarer til normen for moderne letbaner i de lande,vi normalt sammenligner os med. Det vil sige, at elektrifice-ring og minimum halvtimesdrift på de yderste strækningerog lign. ikke skal være tilkøbsydelser.Enhedslisten ser desuden gerne, at Grenaabanen renove-res til nutidig standard. Det vil sige, at de mere end 60 årgamle skinner og sveller udskiftes. Dette skal også omfattestrækninger, dæmninger med blød jordbund m.v. Enhedsli-sten foreslår endvidere, at Grenaabanen opgraderes fra denuværende 75 km/t til 120 km/t, og at Grenaabanen udbyg-ges til godstrafik med kørsel efter jernbanesikkerhedsdirek-tivet.Enhedslisten lægger vægt på, at letbanen skal have fuldinternetdækning i alle letbanetog på den samlede strækning iform af trådløst internet til fri afbenyttelse. Enhedslisten me-ner endelig, at der skal stilles krav til førere af letbanen, dersvarer til de krav, der stilles til lokoføreraspiranter. Eventu-elt kan letbanen være en »forskole« for dem, der senere øn-sker at uddanne sig til lokofører.Inuit Ataqatigiit, Siumut, Sambandsflokkurin ogJavnaðarflokkurin var på tidspunktet for betænkningens af-givelse ikke repræsenteret med medlemmer i udvalget oghavde dermed ikke adgang til at komme med indstillingereller politiske udtalelser i betænkningen.En oversigt over Folketingets sammensætning er optrykti betænkningen.4. Ændringsforslag med bemærkninger

Til § 21)Istk. 2indsættes som2. pkt.:»Der gennemføres elektrificering af hele letbanestræk-ningen.«[Hele Aarhus Letbane elektrificeres i stedet for elektrifice-ring som tilkøb]Til § 4Af etmindretal(EL):2)Efter stk. 2 indsættes som nyt stykke:»Stk. 3.Udbuddet af letbanen skal indeholde krav om an-sættelse af erhvervsuddannelses- og erhvervsgrunduddan-nelseselever.«Stk. 3 og 4 bliver herefter stk. 4 og 5.[Krav om social klausul om praktikpladser i udbuddet af an-læg af letbanen]Af etmindretal(EL), tiltrådt af etmindretal(DF):3)Stk. 3,der bliver stk. 4, udgår.[Konsekvens af ændringsforslag nr. 1]Af etmindretal(EL):Til § 54)Efter stk. 2 indsættes som nyt stykke:»Stk. 3.Bestyrelsen skal primært bestå af personer medstor faglig indsigt i kollektiv trafik, trafikplanlægning ogsamspillet mellem de forskellige transportformer.«Stk. 3-5 bliver herefter stk. 4-6.[Krav til bestyrelsesmedlemmers kompetencer]Af etmindretal(EL), tiltrådt af etmindretal(DF):Til § 105)Stk. 3udgår.[Konsekvens af ændringsforslag nr. 1]Af etmindretal(EL):Til kapitel 46)Kapiteloverskriften affattes således:»Fortsættelse af Aarhus Letbane I/S og oprettelse af etdriftsselskab«[Sikring af fortsættelse af Aarhus Letbane I/S og oprettelseaf et driftsselskab]Til § 14

[Fortsættelse af Aarhus Letbane I/S i stedet for opløsning afselskabet]8)Stk. 2affattes således:»Stk. 2.Aarhus Kommune, transportministeren og RegionMidtjylland opretter et driftsselskab, der har til formål at ståfor driften af Aarhus Letbane. Banedanmark tildeles ansva-ret for vedligeholdelsen af letbanens infrastruktur. Driftssel-skabet etableres som et interessentskab, og selskabet kan op-rette datterselskaber.«[Staten indgår i driftsselskab, og Banedanmark vedligehol-der letbanens infrastruktur]9)Istk. 3og5ændres »drifts- og infrastrukturselskabet«til: »driftsselskabet«.[Konsekvens af ændringsforslag nr. 8]10)Istk. 4ændres »drifts- og infrastrukturselskab« til:»driftsselskab«.[Konsekvens af ændringsforslag nr. 8]11)Istk. 6ændres »drifts- og infrastrukturselskabets« til:»driftsselskabets«.[Konsekvens af ændringsforslag nr. 8]Til § 2612)I det undernr. 1foreslåede§ 5, stk. 6,ændres »drifts-og infrastrukturselskabet« til: »driftsselskabet«.[Konsekvens af ændringsforslag nr. 8]BemærkningerTil nr. 1, 3 og 5Enhedslisten vil med ændringsforslagene sikre, at heleletbanen elektrificeres. Dieseldrift på forskellige dele af let-banen vil ikke være til gavn for miljøet, og det bør søges atminimere udledning fra dieselmotorer, særlig i bymæssig

bebyggelse. Desuden kan det med en fuldstændig elektrifi-cering undgås at skulle indkøbes hybridmateriel, der dels erdyrere i indkøb, dels vil medføre større vedligeholdelsesom-kostninger i forhold til ren eldrift.Til nr. 2Aarhus Letbane I/S skal, jf. lovforslagets § 4, foretage of-fentligt udbud af anlæg af letbanen.Enhedslisten foreslår med ændringsforslaget, at udbuds-materialet skal indeholde krav om ansættelse af erhvervsud-dannelses- og erhvervsgrunduddannelseselever i forbindelsemed udførelse af anlægget af letbanen. Et sådant krav omsociale klausuler vil bidrage til at skaffe relevante praktik-pladser til elever i erhvervsuddannelser og erhvervsgrundud-dannelser.Til nr. 4Enhedslisten foreslår med ændringsforslaget, at der i for-bindelse med udpegning af bestyrelsesmedlemmer skal læg-ges vægt på indsigt i forhold vedrørende kollektiv trafik, tra-fikplanlægning og samspillet mellem forskellige transport-former.Til nr. 6-12Der lægges i lovforslaget op til, at Aarhus Letbane I/Sopløses, når letbanen er færdigbygget.Enhedslisten foreslår med ændringsforslag nr. 7, at Aar-hus Letbane I/S i stedet bevares og bidrager teknisk og fi-nansielt til gennemførelsen af de øvrige planlagte letbane-strækninger i Aarhusområdet.Enhedslisten foreslår med ændringsforslag nr. 8 at statenskal deltage i det nye driftsselskab ligesom det er sket i for-bindelse med metroen i København. Desuden tildeles ansva-ret for vedligeholdelsen af letbanens infrastruktur Banedan-mark.Ændringsforslag nr. 6 og 9-12 er konsekvensændringersom følge af ændringsforslag nr. 7 og 8.

Benny Engelbrecht (S)fmd.Karin Gaardsted (S) Magnus Heunicke (S) Mette Reissmann (S) Orla Hav (S)Rasmus Prehn (S) Torben Hansen (S) Andreas Steenberg (RV) Rasmus Helveg Petersen (RV) Lone Loklindt (RV)Jesper Petersen (SF) Anne Baastrup (SF) Henning Hyllested (EL) Per Clausen (EL) Lars Dohn (EL) Thomas Danielsen (V)Martin Geertsen (V) Flemming Damgaard Larsen (V)nfmd.Lars Christian Lilleholt (V) Kristian Pihl Lorentzen (V)Karsten Nonbo (V) Hans Christian Schmidt (V) Kim Christiansen (DF) Morten Marinus (DF) Jørn Dohrmann (DF)Leif Mikkelsen (LA) Villum Christensen (LA) Lars Barfoed (KF) Tom Behnke (KF)Inuit Ataqatigiit, Siumut, Sambandsflokkurin og Javnaðarflokkurin havde ikke medlemmer i udvalget.

Oversigt over spørgsmål og svar vedrørende L 77Spm.nr.1TitelSpm., om ministeren kan gøre rede for, hvorfor Odder Kommune ogOdderbanen ikke omtales i lovforslaget, til transportministeren, og mi-nisterens svar herpåSpm. om ministerens kommentar til Letbanesamarbejdets anmodning ihøringssvar af 25/11-11 om mulighederne for, at en eventuel senereudvidelse af letbanen med nye linjer indgår i det nuværende projektar-bejde, til transportministeren, og ministerens svar herpåSpm., om ministeren kan gøre rede for, hvorfor staten indtager en såtilbagetrukken rolle i forhold til den planlagte udbygning af et letbane-net i Aarhus, til transportministeren, og ministerens svar herpåSpm., om ministeren kan gøre rede for, hvordan letbaneselskabet vilvære stillet i tilfælde af tvist med entreprenøren eller andre, efter atstaten har overdraget sin andel til letbaneselskabet, til transportmini-steren, og ministerens svar herpåSpm., om ministeren kan gøre rede for, hvorfor staten forbliver i Me-troselskabet og dermed bliver en del af den tvist, som COMET harrejst mod selskabet, til transportministeren, og ministerens svar herpåSpm., om ministeren kan gøre rede for, hvorvidt der er EU-bestem-melser, der hindrer, at driften af en letbane i Aarhus gives i koncessiontil f.eks. Midttrafik uden at sende driften i udbud, til transportministe-ren, og ministerens svar herpåSpm., om ministeren kan gøre rede for, hvorvidt der er eksempler påstørre anlægsopgaver her i landet, hvor det er byderen på en konkretopgave, der bestemmer driftsformen, til transportministeren, og mini-sterens svar herpåSpm., om ministeren kan gøre rede for, med hvilken begrundelse eta-blering af værksted og depot samt elektrificering af hele strækningenfra Odder til Grenaa ikke indgår i anlægsbudgettet, til transportmini-steren, og ministerens svar herpåSpm., om ministeren kan gøre rede for, hvorvidt der ved metrobygge-riet i København tilbydes »tilkøbsydelser« til deltagende kommuner ilighed med, hvad der i lovforslaget tilbydes kommunerne i det midtjy-ske og på Djursland, til transportministeren, og ministerens svar herpå

Spm., om ministeren kan gøre rede for, hvorvidt det afsatte beløb på1,4 mia. kr. indeholder reserve, til transportministeren, og ministerenssvar herpåSpm., om ministeren kan gøre rede for, hvor meget Djurslandskom-munerne skal betale i tilkøbsydelser, for at letbanen vil blive elektrifi-ceret hele vejen til Grenaa, til transportministeren, og ministerens svarherpåSpm., om ministeren kan gøre rede for, hvor meget Djurslandskom-munerne skal betale i tilkøbsydelser, for at driftsomfanget kan udvidestil halvtimesdrift, til transportministeren, og ministerens svar herpåSpm., om ministeren kan gøre rede for, hvordan Djurslandskommu-nerne sikres adgang til billige lån til finansiering af eventuelle tilkøbs-ydelser, til transportministeren, og ministerens svar herpåSpm., om der indføres et princip, der også vil finde anvendelse vedmotorvejsbyggeri i områder med et spinkelt trafikunderlag, hvor kom-muner og regioner vil blive stillet over for et lignede krav med hensyntil anlæg af f.eks. lokale broer, til transportministeren, og ministerenssvar herpåSpm., om ministeren kan gøre rede for, hvor meget det vil koste forletbaneselskabet at opbygge og drive sin egen infrastrukturorganisati-on sammenlignet med, hvad det vil koste at overlade hele opgaven tilBanedanmark, til transportministeren, og ministerens svar herpåSpm., om ministeren vil uddybe, hvem det er mest hensigtsmæssigtfor, »at den mest hensigtsmæssige løsning(er), at Grenaabanen forbli-ver i statslig regi«, når den øvrige del af strækningen skal overgå tilandet selskab/anden operatør, til transportministeren, og ministerenssvar herpåSpm., om ministeren er opmærksom på de grænsefladeproblemer, derkan/vil opstå, når der er to infrastrukturforvaltere, der får ansvaret forletbanen fra Odder til Grenaa, til transportministeren, og ministerenssvar herpåSpm., om ministeren kan gøre rede for, hvorvidt der er opnået enighedmellem Banedanmark, Region Midtjylland og Aarhus Kommune omrenovering og fremtidigt vedligehold af Grenaabanen, til transportmi-nisteren, og ministerens svar herpåSpm., om ministeren kan gøre rede for, hvordan letbaneselskabet erstillet, såfremt Banedanmark ikke kan/vil imødekomme letbaneselska-bets krav til f.eks. baneanlæggets tekniske niveau, til transportministe-ren, og ministerens svar herpåSpm., om ministeren kan gøre rede for, hvorvidt og i hvilket omfangletbaneselskabet kan gøre Banedanmark ansvarlig for et ikketilfreds-stillende teknisk niveau, til transportministeren, og ministerens svarherpåSpm., om ministeren kan gøre rede for, hvorvidt der vil ske en opgra-dering af Grenaabanen fra 75 km/t til 100 km/t, og hvad det vil koste,til transportministeren, og ministerens svar herpåSpm., om ministeren kan gøre rede for, hvorvidt istandsættelse af Gre-naabanens perroner, hvis tilstand er under middel, jf. »Vedligeholdel-

sesrapport for Grenaabanen«, samt forhøjelse af perronerne til 55 cmvil være tilendebragt, inden letbanen påbegynder driften, eller hvor-vidt det vil være en tilkøbsydelse for Djurslandskommunerne, tiltransportministeren, og ministerens svar herpåSpm., om ministeren kan gøre rede for, hvorvidt hele letbanestræknin-gen vil have fuld it-dækning, når den tages i brug, til transportministe-ren, og ministerens svar herpåSpm., om ministeren kan be- eller afkræfte, at det vil koste ca. 150mio. kr. at renovere Grenaabanen, til transportministeren, og ministe-rens svar herpåSpm., om ministeren kan be- eller afkræfte, at skinner og sveller påGrenaabanen har en alder på 50-60 år, til transportministeren, og mini-sterens svar herpåSpm., om ministeren kan gøre rede for, hvorvidt Grenaabanen vil bli-ve overdraget uden vedligeholdelsesefterslæb, til transportministeren,og ministerens svar herpåSpm., om ministeren kan gøre rede for, hvorvidt Banedanmarks rap-port »Vedligeholdelsesrapport for Grenåbanen 2011« er valid, tiltransportministeren, og ministerens svar herpåSpm., om ministeren vil forholde sig til, at COWI i sin kommentar tilBanedanmarks rapport om Grenaabanen skriver (afsnit 2.2.1. ), at »Påsporområdet er det meget sparsomt mht. dokumentationen for tilstan-den af sporet«, til transportministeren, og ministerens svar herpåSpm., om ministeren kan forholde sig til, at COWI i sin kommentar tilBanedanmarks rapport om Grenaabanen skriver (afsnit 2.3): »Det erikke muligt at se, hvordan omkostningerne fordeler sig over en 10 årsperiode«, til transportministeren, og ministerens svar herpåSpm., om ministeren kan gøre rede for, hvorvidt der vil blive fulgt oppå COWI’s anbefaling om at »supplere den foreliggende rapport[»Banedanmarks rapport om Grenåbanen«] med en vurdering af andreforhold som ikke direkte er forankret i en vedligeholdelsesorganisati-on, men kan have betydning for banens fremtidige omkostninger tildrift og vedligehold«, til transportministeren, og ministerens svar her-påSpm., om ministeren finder det hensigtsmæssigt, at Banedanmarksrapport om Grenaabanen ifølge COWI mangler en vurdering af fø-ringsveje (kabelrender, -brønde og -blokanlæg), til transportministe-ren, og ministerens svar herpåSpm., om ministeren kan gøre rede for divergensen i Banedanmarksrapport om Grenaabanen, hvor det side 5 hedder, at »der er ikke kon-stateret blød bund på strækningen«, til transportministeren, og mini-sterens svar herpåSpm., om ministeren finder, at COWI’s kommentar til Banedanmarks»Vedligeholdelsesrapport for Grenåbanen 2011« er valide, til trans-portministeren, og ministerens svar herpåSpm., om ministeren kan gøre rede for, hvorvidt det fremmer letba-nens succes, at reduceret drift gøres muligt, allerede inden letbanen erblevet anlagt, til transportministeren, og ministerens svar herpå

Spm., om ministeren kan gøre rede for, hvor meget det vil koste, så-fremt letbanen på hele strækningen designes til a) dieseldrift, b) eldrifteller c) hybriddrift (en blanding mellem a og b), til transportministe-ren, og ministerens svar herpåSpm., om ministeren kan gøre rede for, om der i Europa findes andrehybridletbaner end Kassels, til transportministeren, og ministerenssvar herpåSpm. om, hvordan ministeren forholder sig til kørsel med godstog påletbanen mellem Aarhus og Grenaa Havn, til transportministeren, ogministerens svar herpåSpm., om ministeren finder, at samfundet får en god udnyttelse af deinvesterede midler, såfremt letbanen ikke designes, så det bliver mu-ligt at betjene Grenaa Havn med godstog, til transportministeren, ogministerens svar herpåSpm., om ministeren kan be- eller afkræfte DI Transports tal, jf. hø-ringssvaret, om at driftsomkostningerne i forbindelse med godstog-skørsel på Grenaabanen vil beløbe sig til 15-20 mio. kr. p.a., til trans-portministeren, og ministerens svar herpåSpm., om ministeren vil inddrage anlæg af et selvstændigt tracé tilgodstog mellem Grenaabanen og længdebanen ved Geding, til trans-portministeren, og ministerens svar herpåSpm., om ministeren kan gøre rede for, hvorvidt kørsel med godstogpå letbanen indebærer, at denne så også skal være omfattet af jernba-nesikkerhedsdirektivet, til transportministeren, og ministerens svarherpåSpm., om ministeren kan gøre rede for, hvilke uddannelseskrav, dervil blive stillet til det personel, der skal føre letbanen, til transportmi-nisteren, og ministerens svar herpåSpm., om ministeren kan gøre rede for, hvorvidt der i de europæiskelande, hvor der kører letbaner, anvendes buschauffører til betjening afletbanerne eller personel, der kan leve op til kravene om at blive loko-fører, til transportministeren, og ministerens svar herpåSpm., om ministeren kan gøre rede for, hvorvidt det vil være i over-ensstemmelse med jernbanesikkerhedsdirektivet, at en letbane, der erunderlagt direktivets bestemmelser, føres af buschauffører, til trans-portministeren, og ministerens svar herpåSpm., om ministeren kan gøre rede for, hvorvidt det vil være muligtkun at lade letbanen være omfattet af lokomotivførerdirektivet, mensder dispenseres fra interoperabilitetsdirektivet, til transportministeren,og ministerens svar herpåSpm., om ministeren kan gøre rede for, hvorvidt der skal udarbejdesindividuelle og detaljerede arbejdsbeskrivelser ved nedlæggelse afhver enkelt usikrede jernbaneoverkørsel på Grenaabanen, til transport-ministeren, og ministerens svar herpåSpm., om ministeren kan gøre rede for, hvorledes Banedanmark vilhåndtere de overkørsler, hvor bygninger/terrænforhold forhindrer enforbedring af oversigtsforholdene, til transportministeren, og ministe-rens svar herpå

Spm., om ministeren kan gøre rede for, i hvilket omfang der vil bliveetableret alternative krydsninger af Grenaabanen – især for de lettetrafikanter – i forbindelse med at der nedlægges overkørsler, til trans-portministeren, og ministerens svar herpåSpm., om ministeren kan gøre rede for, hvorledes Banedanmark vilhåndtere de fire overkørsler i Risskov, som erfaringsmæssigt har vistsig at være problematiske, til transportministeren, og ministerens svarherpåSpm., om ministeren kan gøre rede for Banedanmarks erfaringer medsensorteknologi til overvågning af baneoverkørsler og dæmninger om-kring banestrækninger, til transportministeren, og ministerens svarherpåSpm., om ministeren kan gøre rede for, hvorvidt det vil være muligt iletbanen at medtage cykler, til transportministeren, og ministerenssvar herpåSpm., om ministeren kan gøre rede for, i hvilket omfang eldriftsservi-tutten vil blive gennemført med den fornødne konsekvens på stræk-ningen Odder-Grenaa, når dette ikke er tilfældet på de nuværendeelektrificerede strækninger, til transportministeren, og ministerenssvar herpåSpm. om, hvordan kommunerne med letbane uden for Aarhus sikresindflydelse på letbanedriften og letbanens udformning i deres område,til transportministeren, og ministerens svar herpåSpm., om ministerens kommentar til henvendelsen af 7/3-12 fraFrantz Fischer, Aarhus N, til transportministeren, og ministerens svarherpå