Til udvalgets orientering vedlægges høringsskema samt demodtagne høringssvar vedrørende L 80 - Forslag til Lov omændring af kildeskatteloven, pensionsafkastbeskatningsloven,pensionsbeskatningsloven og skattekontrolloven (Ændret af-kastbeskatning af pengeinstitutordninger placeret i unoteredeaktier og ved personers ophør af skattepligt, harmonisering affristen for afregning af institutskat og individskat ved pensi-onsinstitutters ophør af skattepligt, mulighed for uden afgift atstoppe udbetalingen af en livsvarig alderspension m.m.)

Høringsskema indeholdende høringssvar og kommentarer hertil vedrørende L 80 – Forslag til Lovom ændring af kildeskatteloven, pensionsafkastbeskatningsloven, pensionsbeskatningsloven og skat-tekontrolloven (Ændret afkastbeskatning af pengeinstitutordninger placeret i unoterede aktier og vedpersoners ophør af skattepligt, harmonisering af fristen for afregning af institutskat og individskatved pensionsinstitutters ophør af skattepligt, mulighed for uden afgift at stoppe udbetalingen af enlivsvarig alderspension m.m.)

Bemærkninger i høringssvar

ACs bemærkninger vedrører kunforslaget til ændringer i pensions-beskatningsloven.Indledningsvist vil AC gerne un-derstrege vigtigheden af, at æn-dringer på pensionsbeskatnings-området fortsat forberedes i tætdialog med arbejdsmarkeds parterog pensionsbranchen. Vores pen-sionssystem er opbygget gennemmange år, og arbejdsmarkedetsparter har undervejs i høj grad væ-ret med til at sikre, at langt stør-steparten af befolkningen i fremti-den vil oppebære et rimeligt leve-grundlag i pensionisttilværelsen.Lovforslagets § 3, nr. 1, indehol-der en væsentlig opstramning afdet gældende regelsæt for udbeta-linger fra livsvarige ordninger,idet der her ændres fra ingen regu-lering til krav om, at udbetalingerforegår i form af lige store ydelser.En række pensionskasser, der bl.a.har akademikere som medlemmer,har, i overensstemmelse med hid-tidigt regelsæt gennem ganskemange år haft tilbud om, at med-lemmerne på pensioneringstids-punktet kunne vælge at justere påudbetalingsprofilen for en livrente.Modellerne er i høj grad valgt,fordi der findes medlemmer medflere typer pensionsordningergrundet en vis omskiftelighed i de-res arbejdsliv, herunder periodersom tjenestemænd. Via justeringeraf udbetalingsprofilen er der sikretet rimeligt samspil mellem pensi-onsordningerne. Ordningerne er

Kommentar til bemærknin-

ger

Baggrunden for forslaget omlige store ydelser er at hindremuligheden for at indrette ud-betalingen af en alderspensionsådan, at udbetalingerne i deførste år af udbetalingsforløbetmarkant overstiger udbetalin-gerne i resten af forløbet. Den-ne fremgangsmåde kan anven-des til at omgå 50.000 kr.s-reglen for fradragsberettigedeindbetalinger til ratepension ogophørende alderspension samtreglen i pensionsbeskatnings-loven om, at en ophørende al-derspension skal udbetales overmindst 10 år.Skatteministeriet noterer sig, atAC støtter intentionen bag lov-forslaget til fulde. Men en regelsom foreslået af AC, hvorefterder fortsat sikres en begrænsetadgang til at justere udbeta-lingsprofilen, således at formå-let med livrenter ifølge AC ik-ke forvrides, vil netop resulterei, at formålet med livrenter, dersikrer en livsvarig forsørgelse,bringes i fare.Bibeholdelse af en begrænsetmulighed for at justere udbeta-lingsprofilen, sådan at udbeta-lingerne er størst i begyndelsenaf udbetalingsperioden svarerreelt til en forhøjelse af loftetfor indbetaling til ratepension.En pensionsopsparer vil såledeshave mulighed for årligt at op-spare 50.000 kr. på ratepensioneller ophørende alderspension,hvortil i givet fald vil kommeSide 2

således etableret længe inden ind-førelsen af det opstrammede fra-dragsloft – og med et klart andetsigte.Hertil kommer at en del medlem-mer anser det som relevant at sikrelidt højere udbetalinger i den før-ste del af pensionstiden, hvor deøkonomiske behov helt sædvanligtkan være noget større end senere.Muligheden for at indrette livsva-rige ydelser efter sådanne hensynvil ved lovens gennemførelse ikkevære til stede. Hvorvidt dette kanføre til et øget pres for oprettelseaf flere ophørende ordninger frem-for livrenter bør overvejes nøje.Det skal understreges, at AC harrespekt for en lovgivning, dergrundlæggende skal sikre, at derikke sker omgåelse af skattereg-lerne. Så intentionen bag lovfors-laget støttes til fulde. Vi vil dogforeslå, at der fortsat sikres en be-grænset adgang til at justere udbe-talingsprofilen, således at formåletmed livrenter ikke forvrides.En rimelig adgang til justeringkunne være en adgang til at aner-kende et valg foretaget på pensio-neringstidspunktet om en vis for-højelse af pensionen i de første årmod lavere fremtidige regulerin-ger eller evt. nedsættelse af pensi-onen i restlevetiden.

den forholdsmæssige andel afindbetalingen til alderspension,der til sin tid finansierer denforhøjede ydelse i begyndelsenaf udbetalingsforløbet af denlivsvarige alderspension.Det er rigtigt, at loftet for ind-betaling til ratepension og op-hørende alderspension først erindført med virkning fra 2010,og at det bl.a. er loftet, derværnes om med forslaget omlige store ydelser, men helt atundtage den bestående pensi-onsformue knyttet til alders-pensioner fra forslaget er ikkeacceptabelt.For det første vil bestanden aflivsvarige alderspensionerdermed fortsat teknisk kunnekonverteres til ganske korteudbetalingsforløb.For det andet er det som nævntikke alene ratepensionsloftet,forslaget værner om, men ogsåreglen om, at en ophørende al-derspension skal udbetales overmindst 10 år. Denne regel hareksisteret siden 1995.

Skatteministeriet anerkender, atden enkelte pensionsopsparerkan have behov for at sikre lidthøjere udbetalinger i den førstedel af pensionstiden, hvor deAC er bekendt med, at hovedideen økonomiske behov sædvanlig-i lovforslaget ikke forud for hørin- vis kan være noget større endgen har været drøftet med pensi-senere. Dette behov kan imid-onsbranchen eller andre interes-lertid tilgodeses (eller opfyldes)senter. Samt at der aktuelt pågårved opsparing i ratepension el-en afklaring af lovforslagets kon-ler ophørende alderspensionsekvenser i AC pensionskassernesamt ved opsparing på kapital-og i brancheorganisationen Forsik- pension eller supplerende en-ring og Pension. Eksempelvis vilgangsydelse.den foreslåede ikrafttræden inde-bære, at der er indgået aftaler mel- Skatteministeriet noterer siglem pensionskasser og medlem-dog også AC’s udsagn om, atmer om en udbetalingsprofil, deren række pensionskasser gen-nu – efter medlemmernes pensio-nem ganske mange år har haftnering - ikke kan gennemføres påtilbud om, at medlemmerne pågrund af et lovindgreb.pensioneringstidspunktet kunneSide 3

vælge at justere på udbeta-lingsprofilen for en livrente.Skatteministeriet indgår derforgerne i en dialog med branchenmed henblik på at undersøgeomfanget og rækkevidden afpensionskassernes tilbud ogvurdere, om der i givet fald kanfindes en løsning. I den forbin-delse vil det endvidere kunneafdækkes, hvorvidt virknings-tidspunktet for forslaget, hvor-efter det har virkning for udbe-talinger, der påbegyndes efterlovforslagets fremsættelse, erfor restriktivt.Eventuelle ændringer af denforeslåede regel vil i givet faldkunne blive udmøntet i et æn-dringsforslag til lovforslaget.

Advokatrådet bemærker, at en fristpå kun 10 dage i realiteten ude-lukker en nærmere stillingtagen tilde forslag, der er indeholdt i hø-ringsmaterialet. Det må på denbaggrund påregnes, at en rækkemyndigheder og organisationer re-elt ikke har mulighed for at udfyl-de den funktion som høringspart,som det lovforberedende arbejdenormalt trækker på som led i kva-litetssikringen af ny regulering ogsom led i en almindelig, demokra-tisk proces.Advokatrådet har de senere årgentagne gange påpeget, at frister-ne for at afgive høringssvar i formange tilfælde reelt udelukker engrundig behandling af de frem-sendte forslag. Advokatrådet har iden forbindelse påpeget, at detfølger af Justitsministeriets vej-ledning om god lovkvalitet, at hø-ringsfristen ”må afpasses efter denærmere omstændigheder, menbør være så lang, at de hørte parterhar mulighed for at udarbejde etfyldestgørende svar. Der bør her-ved også tages hensyn til, at bl.a.offentlige myndigheder, der høres,

Skatteministeriet skal beklage,at høringsfristen over de dele aflovforslag nr. L 80, der ikkehar været på ekstern høring in-den fremsættelsen i Folketin-get, kun er på 10 dage. Det be-mærkes i den forbindelse dog,at de øvrige dele af lovforslagetvar på ekstern høring hen oversommeren i 2011 med en hø-ringsfrist på 5 uger.Den korte høringsfrist på 10dagen skal ses i lyset af, at kra-vet i lovforslagets § 3, nr. 1,om, at ydelserne fra pensions-ordninger med løbende ydelserskal være lige store, ifølge lov-forslagets § 6, stk. 3, skal havevirkning fra udbetalinger, derpåbegyndes på dagen for frem-sættelsen af lovforslaget, der erden 1. februar 2012, eller sene-re. På den baggrund bør perio-den fra fremsættelsen af lov-forslaget til førstebehandlingenaf lovforslaget i Folketingetsamt lovforslagets endeligevedtagelse ikke være unødigtlang.Side 4

kan have behov for at indhente ud-talelser fra underordnede særligtsagkyndige institutioner mv.” Ad-vokatrådet kan hertil føje, at enrække organisationer er bygget opom kollegiale organer, som på til-svarende vis som Advokatrådethar behov for at kunne inddrage enbredere kreds, inden et hørings-svar afgives.Advokatrådet skal desuden henvi-se til, at regeringen i sit regerings-grundlag har gjort blandt andetrimelige høringsfrister til et selv-stændigt prioriteringsområde. Dethedder således i regeringsgrundla-get under overskriften ”God rege-ringsførelse”, at ”Regeringen vilderfor forpligte sig til et programfor god regeringsførelse, som medkonkrete tiltag skal sikre en bedrelovkvalitet og forbedre de generel-le muligheder for at kontrollereregeringens embedsførelse.Programmet for god regeringsfø-relse indeholder følgende konkreteinitiativer: Regeringen vil i tætsamarbejde med Folketinget sikrehøj lovkvalitet gennem rimeligehøringsfrister, der sikrer, at orga-nisationer og andre høringsparterhar ordentlig tid til at gennemgålovforslag og udarbejde kommen-tarer. Samt at høringssvar og ethøringsnotat med ministeriets be-mærkninger foreligger i god tidforud for førstebehandlingen”.Advokatrådet er helt enig i dennemålsætning, som ikke blot er rele-vant for nye lovforslag, men ogsåfor høring over udkast til andenfølgelovgivning, administrativeregler mv. Advokatrådet finder detpå den anførte baggrund særdelesbeklageligt, at man i denne sag harudsendt høringsmaterialet med enså kort frist.Advokatrådet har foretaget ensummarisk gennemgang af detfremsendte og har ikke umiddel-Såfremt Advokatrådet i singennemgang af lovforslageteventuelt har indholdsmæssigeSide 5

ATP har ingen bemærkninger.CKR vurderer, at forslaget ikke in-deholder nogen administrative kon-sekvenser for virksomhederne. CKRhar derfor ingen bemærkninger tillovforslaget.Foreningen har ingen bemærknin-ger.Dansk Erhverv har ingen bemærk-ninger.ES har ingen bemærkninger til lov-forslaget.

Inden for delhøringen

Det foreslås med lovforslaget, atder på linje med reglerne for rate-forsikringer stilles krav om, atpensionsordninger med løbendeydelser udbetales i lige store ydel-ser. I den forbindelse skal rådetdog gøre opmærksom på, at derstadig findes ældre obligatorisketilsagnsordninger på markedet.Sådanne ordninger kan have et al-lerede aftalt udbetalingsforløb,som ikke giver ret til lige store år-lige udbetalinger. Dette skyldesikke specielle afkastrelaterede be-regninger, men ældre aftaler. Der-for bør reglen tilpasses dette, ellerikrafttrædelsen alternativt ændrestil pensionsaftaler indgået efter 1.februar 2012.Skatteministeriet antager, atFinansrådet hentyder til til-sagnsordninger, hvor den pen-sionsberettigede får en vis pro-centdel af sin slutløn i løbendepension, men med forbeholdfor modregning af ATP og fol-kepension. Her vil ydelsen væ-re højere i en årrække frem tilATP og folkepension kommertil udbetaling, hvorefter denfalder med et beløb tilsvarendetil udbetalingerne herfra.Pensionsaftaler, der består af endel, der giver ydelser med envarighed på mindst 10 år, ellerefter PBL § 5 A og § 5 B giverydelser på under 10 år, og enanden del, der giver livsvarigeydelser, anses efter PBL § 2 forat bestå dels af en ophørendealderspension, jf. PBL § 2, nr.4, litra b, for hvilken del loftetpå 50.000 kr. for fradragsberet-tigede indbetalinger gælder,dels af livsvarig alderspension,jf. PBL § 2, nr. 4, litra a, forhvilken del der ikke gælder no-get loft for fradragsberettigedeSide 6

indbetalinger.Forslaget indebærer, at i enordning omfattet af § 2, nr. 4,litra a, skal de løbende ydelservære lige store, og i en ordningi en ordning omfattet af § 2, nr.4, litra b, skal de løbende ydel-ser ligeledes være lige store. Ien sammensat pensionsordning,der dels består af en obligato-risk ophørende alderspension,dels en obligatorisk livsvarigalderspension, gælder der der-imod ikke noget krav om ligestore ydelser for de samledeudbetalinger fra den ophørendealderspension og den livsvarigealderspension.Der henvises i øvrigt til kom-mentaren til AC, hvoraf detfremgår, at Skatteministerietgerne indgår i dialog med pen-sionsbranchen med henblik påat afdække omfanget af pro-blemer knyttet til forslaget omlige store ydelser i relation tilden eksisterende pensionsfor-mue og at vurdere, om der i gi-vet fald kan findes en løsning.Vedrørende § 3, nr. 10, skal rådetudtrykke stor tilfredshed med, atder hurtigt er bragt klarhed over enproblemstilling samt det hen-sigtsmæssige valg af løsningsme-tode.

Yderligere bemærkninger

og ønsker

Relateret til PBLI forbindelse med de PBL-relaterede lovændringer ønsker rå-det en yderligere regulering på etområde, som netop er blevet iden-tificeret som lovmæssigt uafklaret.Det drejer sig om værdiansættel-sen af unoterede kapitalandele iforbindelse med beregning af deårlige rater, når udbetalingen af enrateordning er i gang. Det kunnefra pengeinstitutternes side være

ønskeligt at få objektiveret regler-ne, således at der er klarhed over,hvilke kurser der anvendes, ikkekun i forbindelse med den potenti-elle usikkerhed, der kan opstå iforhold til skattemyndighederne,men også i forholdet til kunderne,som kan have forskellige personli-ge præferencer i forhold til dereskonkrete skattemæssige status. Pånuværende tidspunkt antager pen-geinstitutterne, at der anvendesden højeste af enten kurs- (via in-dre værdi) eller anskaffelsessum-men.

Hvis selskabet endnu ikke erafnoteret og taget under kon-kursbehandling, vil aktierne iDet er dog ikke angivet, hvorvidtselskabet i det mindste væredisse selskaber kan håndteres efter suspenderet fra handel på bør-den nye foreslåede bestemmelse i sen. Er aktierne suspenderet,PAL § 15, stk. 8, således at tabskal gevinst og tab opgøres ef-under sidst noterede kurs kan ind- ter den foreslåede bestemmelseregnes i lagerbeskatningen i PAL. for suspenderede aktier i PAL §Det ønskes derfor oplyst, hvorvidt 15, stk. 8, 2. og 3. pkt., hvoref-overdragelse til Finansiel Stabilitet ter de suspenderede aktier vedi konteksten af den nye PAL § 15, opgørelse af gevinst og tab skalstk. 8, er at sidestille med, at der er værdiansættes til den sidst no-afsagt konkursdekret.terede kurs inden suspensionen.Når selskabet efterfølgende af-noteres og tages under kon-kursbehandling, følger det afPAL § 15, stk. 8, 1. pkt., at ge-vinst og tab skal opgøres efterhovedreglen i PAL § 15, stk. 3,dvs. at pengeinstituttet skalværdiansætte aktien til værdieni fri handel mellem uafhængigeparter, en værdi der kan være 0,hvis det vurderes som sandsyn-liggjort, at aktien er værdiløs.Side 8

I forlængelse af Finansrådets hø-ringssvar af 17. august 2011 i for-bindelse med reglerne om værdi-ansættelse af unoterede kapitalan-dele ved indtræden af PAL-skattepligt (indgangsværdi) harSkatteministeriet angivet følgendei høringsskemaet:"Bestemmelsen er ændret i over-ensstemmelse med Finansrådetsønske f.s.v.a. værdiansættelsen,idet indgangsværdien ansættes tilden indre værdi ifølge det senestaflagte årsregnskab før indtrædenaf skattepligt. Kunden har pligt tilat indsende oplysning om denneværdi senest 1. december i det en-kelte indkomstår. Hvis kunden ikkeindsender oplysningen, skal pen-geinstituttet benytte anskaffelses-summen ved lagerbeskatningenefter PAL § 15, stk. 3."Rådet mener dog, at reglen børfastslå, at kunden skal indsendeoplysning om værdien senest tremåneder efter det tidspunkt, hvorpengeinstituttet er blevet bekendtmed PAL-skattepligtens indtrædenpå den pågældende kunde.Af administrative årsager bør pen-geinstituttet gives mulighed for atoprette de pågældende værdipapi-rer i PAL-systemet i umiddelbartilknytning til, at de øvrige admi-nistrative rutiner i forbindelse medPAL-skattepligtens indtræden skalgennemføres. Hvis kundens PAL-skattepligt eksempelvis indtræder1. februar, er det ikke administra-tivt hensigtsmæssigt, at kundenkan vente til slutningen af novem-ber med at oplyse indgangsværdi-erne.Hvis kunden ikke oplyser indreværdi, skal pengeinstituttet ifølgeforslaget i stedet anvende anskaf-felsessummen som indgangsværdi.Problemet er imidlertid, at penge-instituttet ikke har oplysning omanskaffelsessummen i de situatio-Efter forslaget skal unoteredeaktier m.v. ved kundens ind-træden af skattepligt anses foranskaffet til den indre værdiifølge det senest aflagte års-regnskab før indtræden af skat-tepligten. AnskaffelsessummenSide 9

ner, hvor kunden har købt aktien iløbet af den periode, hvor han ikkehar været PAL-skattepligtig ogformentlig heller ikke i de tilfælde,hvor kunden har skiftet pengeinsti-tut i løbet af perioden.Ved anvendelse af anskaffelses-summen vil der opstå mulighedfor, at kunden kan opnå fradragfor et tab opstået i den periode,hvor han ikke har været PAL-skattepligtig.Som følge af dette mener rådet, atbestemmelserne i PAL § 30 ompengeinstituttets underretning tilSKAT også bør finde anvendelseved manglende oplysning om in-dre værdi i forbindelse med PAL-skattepligtens indtræden.

PAL § 30 finder anvendelse,hvis en skattepligtig ikke retti-digt giver pengeinstituttet op-lysning om værdierne efterbl.a. PAL § 15, stk. 7. Dettegælder fortsat, selvom PAL §15, stk. 7, foreslås nyaffattet.Pengeinstituttets anvendelse afanskaffelsessummen, såfremtpengeinstituttet har oplysningerom denne, ved PAL-beregningen er således blot før-ste skridt i en procedure, derfølges op af underretning m.v.efter PAL § 30, og som derfor isidste ende kan resultere i, atder pålægges 60 pct. afgift, jf.PBL § 30 B, stk. 2., hvis denskattepligtige fortsat ikke harafgivet oplysningerne. Harpengeinstituttet fx ikke oplys-ninger om anskaffelsessummenved indtræden af skattepligten,(den indre værdi ifølge det se-nest aflagte årsregnskab indenindtræden af skattepligten), måpengeinstituttet derfor, ligesomefter gældende regler, påbe-gynde PAL § 30 proceduren.Hvis det Finansrådet menermed spørgsmålet er, hvordanrenteindtægterne efter forslagetskal fordeles, kan det oplyses,at fordelingen følger de sammeprincipper som anvendes forfordeling af renteindtægter ef-ter PAL § 23, stk. 1, og § 23 a,stk. 1. Hvis Finansrådet spørgertil, hvordan fordelingen af ren-Side 10

teudgifter efter forslaget fore-tages, bedes Finansrådet oply-se, hvilke renteudgifter, dertænkes på.I forbindelse med forståelsen afforslagets § 2, nr. 4, bedes Skat-teministeriet tage stilling til ne-denstående eksempel og bekræfte,at en pensionsopsparer har fradragfor 50 kr. i PAL-regnskabet i føl-gende situation:En aktie er ved udgangen afdet forudgående indkomstårnoteret til 150 kr. Ved over-gangen til unoteret er kursen100 kr. Ultimo er kursen 75 kr.efter sidst aflagte regnskab.Forskellen mellem kursenprimo (150 kr.) og kursen påovergangstidspunktet (100 kr.)fratrækkes herefter i PAL-regnskabet.Det kan bekræftes.Det kan bekræftes. Det skitse-rede eksempel svarer således tileksempel 2 i de specielle be-mærkninger til forslagets § 2,nr. 4.

I forlængelse af ovenstående ek-sempel ønskes bekræftet, at så-fremt kursen ultimo ikke er 75,men i stedet 125, vil kunden haveet tab 25, svarende til forskellenmellem primo 150 og ultimo 125.Det forudsættes fortsat, at kursenved overgang til unoteret er 100.Skatteministeriet bedes i øvrigtbekræfte, at pengeinstitutterne ik-ke skal foretage korrektion for el-ler værdiansættelse af eventuellesærlige rettigheder forbundet medkapitalandelene, men udelukkendebenytte de af pensionsopsparerenafgivne oplysninger om disse vær-dier.I forbindelse med lovforslagets §6, nr. 2, bemærkes, at § 2, nr. 3-5,efter Finansrådets mening børgælde allerede for indkomståret2012, da problemstillingerne for-bundet hermed er meget aktuelle.Finansårets påpeger, at det ikkefremgår af § 15, stk. 8, om selska-bet blot skal have været noteret i

finder anvendelse på aktier, derhar været noteret, og hvor derer foretaget afnotering i til-knytning til, at der er afsagtkonkursdekret mod selskabet.Det er med andre ord uden be-tydning, om selskabet har væretnoteret i den enkelte investorsejertid eller på et tidligere tids-punkt i selskabets levetid. Hvisafnoteringen ikke er foretaget itilknytning til konkursbehand-lingen, finder den foreslåedebestemmelse i PAL § 15, stk. 8,1. pkt., således ikke anvendel-se.

Vedrørende § 2, nr. 5:På baggrund af den forslåede for-mulering af PAL § 15, stk.8 samttilhørende bemærkninger bedesSkatteministeriet bekræfte, at dergælder forskellige værdiansættel-sesprincipper for aktier i selska-ber, hvor der bliver afsagt kon-kursdekret - afhængig af - om sel-skabet har været noteret m.m. ellerhar været unoteret (i investorsejertid via pensionsordningen).Ifølge lovforslaget skal der ske enværdiansættelse efter PAL § 15,stk.3, såfremt selskabet har væretnoteret i investors ejertid (via pen-sion) i det år, hvor der bliver af-sagt konkursdekret. Værdien kan imange tilfælde sættes til 0, jf. be-mærkningerne.Den foreslåede § 15, stk. 8, gælderimidlertid kun for selskaber, derhar været noteret (i investors ejer-tid via pension).Bliver der afsagt konkursdekretover et selskab, der aldrig har væ-ret noteret, skal aktierne helt fremtil selskabets endelige opløsningansættes til anskaffelsesværdien(da indre værdi sjældent er høje-re).Er denne forskelsbehandling sag-

Det kan bekræftes, at der gæl-der forskellige værdiansættel-sesprincipper for aktier i sel-skaber, hvor der bliver afsagtkonkursdekret – afhængigt af –om selskabet har været notereteller har været unoteret. Ge-vinst og tab på aktier i unotere-de selskaber under konkursbe-handling bliver således som ef-ter gældende regler opgjort ef-ter reglerne for værdiansættelseaf unoterede aktier. Hvorimodgevinst og tab på aktier i unote-rede selskaber, under konkurs-behandling, der er blevet afno-teret i tilknytning til, at der erafsagt konkursdekret mod sel-skabet, foreslås opgjort efterreglerne for værdiansættelse afnoterede aktier som ønsket afFinansrådet.Det findes således uhensigts-mæssigt, at pensionskunder,der ejer aktier i selskaber, derer afnoteret som følge af, at derer afsagt konkursdekret, ogsom derfor ofte vil være værdi-løse, pålægges de øgede admi-nistrative byrder, der er for-bundet med at eje unoteredeaktier.Det er som ovenfor beskrevetSide 12

ligt begrundet, da tabet reelt måanses for at være konstateret ibegge situationer. Investor i sel-skabet, der aldrig har været note-ret, er nødsaget til at handle akti-erne ud af pensionsordningen. In-vestor i selskabet, der har væretnoteret, konstaterer tabet efter §15, stk.3.FinanstilsynetForsikring og Pension(F&P)Finanstilsynet har ingen bemærk-ninger.

Pause i pensionsudbetalinger –

også for ratepensioner

L 80 indeholder en række forslag,der allerede i sommeren 2011 var ihøring. Blandt disse var forslaget,der nu er indeholdt i § 3, nr. 10, ogsom giver mulighed for at sætteudbetalingerne af en livsvarig liv-rente i midlertidigt bero.I forbindelse med høringen overden del af L 80 anførte F&P, atF&P var meget glade for, at dennemulighed blev genindført, bl.a.fordi muligheden kan understøtteen fleksibel tilbagetrækning fraarbejdsmarkedet. F&P er stadigglade for, at muligheden genindfø-res.Fleksibel tilbagetrækning herundergenindtrædelse på arbejdsmarke-det, efter en pensionsudbetaling erpåbegyndt, er ud fra en demogra-fisk synsvinkel meget vigtig forsamfundet. Derfor vil vi også veddenne lejlighed gøre opmærksompå, at der også er behov for, at ra-tepensioner og ophørende livrenterkan sættes på pause.F&P mener, at det er uhensigts-mæssigt, at skattesystemet hæm-mer, at pensionister vender tilbagetil arbejdsmarkedet, ved at ude-lukke dem fra muligheden for atholde pause i ratepensionsudbeta-linger.Ved at give mulighed for at holdepause i ratepensioner opnår sam-

fundet den fordel, at pensionisten ien længere årrække bidrager tilsamfundet via skat på sin arbejds-indkomst. Samtidigt kan pensioni-sten i en længere årrække af sinpensionsalder bidrage til egen for-sørgelse. Dette princip er netopdet, der ofte fremhæves, som sam-fundets gevinst ved de livsvarigelivrenter. Det formuleres i lovfors-lagets almindelige bemærkningersom et ønske om at fremme egenforsørgelse og længst mulig ind-tægtsregulering i pensions- og bo-ligydelser.F&P fastholder derfor sit ønskeom, at der også gives mulighed forat holde pause i udbetalinger fraratepensioner og ophørende liv-renter, som fremført i den førstehøringsrunde.

Kombination af pause i livrenter

og krav om ”lige store ydelser”

Retableringen af mulighed for atsætte en livsvarig livrente i bero ersom nævnt et godt tiltag.F&P beder imidlertid ministerietbekræfte, at en livrente stadig har”lige store ydelser”, jf. forslagets §3, nr. 1, selvom der sker genbe-regning af ydelserne fra livrenten,når udbetalingerne genoptages.Der må nødvendigvis kunne skeen genberegning af ydelsen efteren pause, da kunden ellers ikke vilfå al den pension udbetalt, somkunden er berettiget til i forhold tilsine indbetalinger. Ydelserne i enlivrente beregnes på baggrund afden opsparede værdi og den for-ventede restlevetid. Efter en pausei udbetalingerne vil ydelserne der-for alt andet lige blive højere endfør ordningen blev sat i bero.

Da der i en livrenteordning ik-ke er nogen viden om den fak-tiske udbetalingsperiode forordningen, vil forsikringssel-skabet forud for påbegyndelsenaf udbetaling af en pensions-ordning have lagt en forventetrestlevetid til grund for udbeta-lingsperioden. Som F&P anfø-rer, beregnes ydelserne i en liv-rente således på baggrund afden opsparede værdi og denforventede restlevetid.Såfremt der efter udbetaling afen pensionsordning er påbe-gyndt, sker ændringer af forud-sætningerne vedrørende rente,Side 14

risiko og omkostninger i for-hold til det tekniske grundlag,som forsikringsselskaberne haranmeldt, kan selskabet anmeldeet nyt grundlag over for Finans-tilsynet. Ændrer forsikringssel-skabet i det tekniske grundlag,skal de ydelser, der er beregnetpå det nye grundlag efter lov-forslaget herefter være lige sto-re.Hvis udbetaling af livsvarig al-derspension sættes på bero forderefter at blive genoptaget pået senere tidspunkt, vil der medvirkning fra det tidspunkt, hvorgenoptagelsen sker, skulle be-regnes nye ydelser ud fra denopsparede værdi, den forvente-de restlevetid og forudsætnin-gerne vedrørende rente, risikoog omkostninger. Disse ydelservil typisk være større end deydelser, der er udbetalt i denførste udbetalingsperiode.At ydelserne i de to udbeta-lingsperioder ikke er lige store,har dog ikke som konsekvens,at pensionsordningen ikke op-fylder kravet om lige storeydelser. Som nævnt kan derundervejs i udbetalingsforløbetske ændringer vedrørende af-kast, risiko og omkostninger,der indebærer, at årsudbetalin-gen inkl. bonus vil være størreeller mindre end det foregåendeårs udbetaling. Det betyder ik-ke, at ordningen dermed ikkeopfylder det foreslåede kravom, at ydelserne skal være ligestore. At ydelserne fra en livs-varig alderspension efter enpause i udbetalingerne vil værestørre end før pausen, skyldesikke en urealistisk høj afkast-forudsætning, men alene, at detilbageværende ydelser skaludbetales over en kortere peri-ode end uden pausen i udbeta-lingsforløbet. Lovforslaget in-debærer på dette punkt alene, atSide 15

de ydelser, der udbetales efterpausen, skal være lige store.Umiddelbart nedenfor behandlervi kravet om ”lige store ydelser” ien bredere sammenhæng.

Livrenten som produkt ændres

med tilbagevirkende kraft for

mange tusinde pensionsopspare-

re

I forslagets § 3, nr. 1, ændres vil-kårene for udbetaling af livsvarigelivrenter. Den fleksibilitet, der harværet i forhold til at tilrettelæggeen hensigtsmæssig personlig udbe-talingsprofil, forsvinder. Dettesker ifølge bemærkningerne for atsikre, at loftet over fradragsberet-tigede indbetalinger til ratepensio-ner eller ophørende livrenter, ikkeomgås ved at lave en livrente omtil noget, der ligner en livrente ogen ophørende livrente ved siden afhinanden.F&P anerkender naturligvis gene-relt et behov for værnsregler, derhindrer omgåelse af skatteregler.F&P mener dog, at værnsreglen iforslaget, rammer alt for bredt oglangt ud over, hvad der er nødven-digt for at dæmme op for eventuelomgåelse.F&P erikkebekendt med ordnin-ger, der er skruet sammen med såhøje startudbetalinger, at pensio-nen ender med slet ikke at værelivsvarig. F&P savner dokumen-tation for, at det skulle være til-fældet. Reglen rammer derimodordninger, hvis udformning er hi-storisk betinget og ligger langtforud for rateloftets indførelse.Reglen rammer dermed skævt iforhold til sigtet om at modvirkeen bevist omgåelse af det relativtnye rateloft.F&P må derfor på det kraftigsteopfordre til at § 3, nr. 1, udgår afforslaget. F&P medvirker gerne tilSide 16

hurtigt at se på, hvordan en mål-rettet værnsregel kan udformes såalmindelige livrentekunder går fri.Forslaget inkl. ikrafttrædelsesbe-stemmelse har samme effekt, somhvis Skatteministeren i forbindelsemed rateloftets indførelse havdetvunget alle tidligere års indbeta-linger på ratepension ud af rate-ordningerne og flyttet dem over ilivrenteprodukter, hvis de tidligereårs indbetalinger havde oversteget50.000 kr.

”Forhøjet startpension” i histo-

risk perspektiv

Historisk set har tværgående pen-sionskasser ikke kunnet udbyderatepensioner. Af samme grundtilbyder flere pensionskasser liv-renter med mulighed for at tilpasseudbetalingsprofilen efter behov.Det er imidlertid ikke et fænomen,der er indført i forbindelse medloftet over indbetalinger til rate-pensioner, men en ordning, der harudviklet sig gennem ganske man-ge år, for indenfor den eksisteren-de ramme at tilgodese kundensforskellige behov for pension iforskellige perioder af pensionist-tilværelsen. Det har ikke væretnødvendigt for pensionskasserneat ændre denne praksis efter, atlovgivningen har åbnet mulighedfor ratepensioner i pensionskasser.Ønsket om en højere startydelsebegrundes ofte med, at pensioni-ster gerne vil have flere pengemellem hænderne i de første år ef-ter pensioneringen. Det er primærti disse år, der er kræfter og helbredtil at omsætte opsparingen i livs-kvalitet.Behovet kan imidlertid også værebetinget af tilbagetrækning fra ar-bejdsmarkedet før folkepensions-alderen - hvad enten dette er frivil-ligt eller ufrivilligt. Med en ændretudbetalingsprofil kan pensionistensikre sig en indkomst, han ellerSide 17

hun kan dække sine faste udgiftermm. frem til folkepensionsalde-ren. Da folkepensionsalderen erstigende og færre forventeligt vilhave sparet op til efterløn i dekommende år, vil behovet for enskæv udbetalingsprofil på dennebaggrund, formentlig være vok-sende blandt arbejdstagere medobligatoriske livrente ordninger.Forslaget rammer – som vi læserdet - også de såkaldte "tilsagns-ordninger", der er kendetegnetved, at pensionsydelsen ikke be-regnes ud fra indbetalingerne un-dervejs, men derimod som en påforhånd fastsat procentdel af løn-nen. Denne fastlægges ofte påbaggrund af den pensionsberetti-gedes alder og anciennitet. Fordisse ordninger gælder typisk, atden pensionsberettigede får pro-centdelen af sin slutløn, men medforbehold for modregning af ATPog folkepension. Det betyder, atydelsen kan være højere i en år-række frem til ATP og folkepensi-on kommer til udbetaling, hvoref-ter den falder med et beløb tilsva-rende til udbetalingerne herfra.Ordningerne minder således omudbetalingsforløb ved tjeneste-mandspensioner, der også har etførtidstillæg knyttet til pensione-ring før folkepensionsalderen.

Konkret formulering af forsla-

get

Formulering af tilføjelse til PBL §2 er meget absolut i sin ordlyd. Deløbende ydelser skal være lige sto-re. Dette opblødes i bemærknin-gerne, der henviser til fortolkningaf begrebet ”lige store rater” i PBL§ 8. Ikke desto mindre har forsla-get og dets bemærkninger givetanledning til en stor usikkerhedblandt pensionsselskaberne. Paral-lellen til ratepensionerne er ikkedækkende, da et eventuelt "overskud" på ratepensionen ved kun-dens død typisk går til kundens ef-F&P anfører, at parallellen tilrateforsikringerne ikke er dæk-kende, da et eventuelt ”over-skud” på ratepensionen vedkundens død typisk går til kun-dens efterladte, mens ”over-skuddet” på livrenten typisk vilgå til de øvrige forsikrede. Deter rigtigt, at der er tale om for-skellige produkter, men somF&P selv anfører i sit hørings-svar, beregnes ydelserne i enlivrente på baggrund af den op-sparede værdi og den forvente-Side 18

terladte. På en livrente vil et”overskud” typisk gå til de øvrigeforsikrede. Det stiller krav om, atstørrelsen af ydelserne løbendevurderes i forhold til, hvad der errimeligt i henhold til kontributi-onsprincippet.Usikkerheder, der melder sig hosvores medlemmer, er bl.a. følgen-de:Er dettilladtat inflationssikreudbetalingerne, således at kø-bekraften bevares for et giventudbetalingsforløb? Eller vildette blive betragtet som ikke”lige store” ydelser?Skalman inflationssikre udbe-talingerne for at have ”lige sto-re” udbetalinger?Kan man anlægge et ”forsig-tigt” beregningsgrundlag (somkrævet i FIL § 21, stk. 4) ogdermed udbetale større beløb ibonus efter en årrække? Ellervil dette blive betragtet som ik-ke ”lige store” ydelser? Bonus-udbetaling nævnes i bemærk-ningerne som noget, der kanføre til at ydelserne ikke er ek-sakt ens, men samtidigt må detjo så også være accepteret, atman kan anlægge et bereg-ningsgrundlag, der ikke er ”rea-listisk” (”realistisk” er vel perdefinition højere end ”forsig-tigt”).Er det ”lige store” ydelser, hviskunden livslangt har ydelserberegnet på den garanteredegrundlagsrente, hvorimod denugaranterede del kan udbetalesfrit?Er det alene faldende ydelserministeriet forsøger at rammeeller er det al indkomstudjæv-ning ved tilrettelæggelse af ud-betalingsforløb.

de restlevetid. Hertil kommernaturligvis afkastet under udbe-talingen.Ydelsen på både ratepensionenhenholdsvis livrenten beregnessåledes med et givet udløbs-tidspunkt som grundkompo-nent. Overholdelsen af kontri-butionsprincippet ses imidlertidikke at være i konflikt med etskattemæssigt krav om lige sto-re ydelser.Mere generelt kan man sige, atsigtet med forslaget om ligestore ydelser ikke er at stipulereeksakt lige store årsudbetalin-ger over hele udbetalingsperio-den, men at hindre, at den årli-ge ydelse forhøjes ved at an-lægge en fremtidig afkastforud-sætning, der overstiger, hvadder med rimelighed kan forven-tes af faktisk afkast, jf. forsla-gets bemærkninger.Det er baggrunden for forslagetom, at der for så vidt angårpensionsordninger med løben-de ydelser direkte stilles kravom, at de løbende ydelser er li-ge store – svarende til kravettil rateforsikringer og rateop-sparinger. Skatteministeriet hardog noteret sig, at forslaget gi-ver anledning til usikkerhedblandt pensionsselskaberne,hvilket ikke alene fremgår afF&Ps høringssvar om den kon-krete udformning af forslaget,men også andre høringssvar.Det er derfor tanken at udar-bejde et ændringsforslag tillovforslaget, sådan at det merepræcist kommer til at fremgå,at beregningsmetoden for pen-sionsordninger med løbendeudbetalinger netop skal følgemodellen for beregning af raterfra rateforsikringer. Bereg-ningsmetoden vil i den forbin-delse også afhænge af, om derSide 19

Skatteministeriet vil naturligvisindgå i en dialog med branchenom den nærmere udformning afdette ændringsforslag, hvorvedogså usikkerheden som udtrykti F&P’s høringssvar om denTilsvarende situation kan opnås konkrete udformning af forsla-get vil kunne blive adresseret.ved at opdele livrenten i to ogsætte den ene på pause. Det vilSærligt med hensyn til F&P’sdog medføre unødige omkost-bemærkning om delvis udbeta-ninger til systemtilpasning ogling, jf. sjette pkt., bemærkesunødig og fordyrende admini-dog, at der med lovforslagetstration ikke fortsat at kunnegives mulighed for at sætte ud-tilbyde dette inden for en ogbetalingen af en livsvarig liv-samme ordning – som det ertilladt i dag. Ordningerne tilby- rente på pause. Årets ydelse fralivrenten kan ikke med hjem-des af selskaber for at skabemel i denne nye regel nedsættesmulighed for fleksibel tilbage-efter forgodtbefindende, hvilkettrækning af fastholdelse af æl-dre på arbejdsmarkedet så læn- heller ikke ses at være muligtefter gældende ret.ge som muligt.En nedsættelse ville i øvrigtvære i strid med den foreslåederegel om lige store ydelser. Detvil dog være muligt at opdeleen livsvarig livrente under ud-betaling og sætte den ene delpå pause.

Kan der sondres mellem ”for-budte” uligheder i udbetalinger,der skyldes individuelle valgog ”godkendte” uligheder, derskyldes generelle op- eller ned-skrivningstekniske årsager, derslår igennem for hele bestandenaf pensioner?Formuleringen i både alminde-lige og specielle bemærkningerom, at der ikke stilles ”kravom, at hver enkelt års løbendeudbetalinger eksakt svarer…”tager alene højde for udsvingpå ordninger med ret til rente-bonus. Der er ikke beskrevetmulighed for udsving i ydel-sernes størrelse, på livsvarigelivrenter, der er oprettet sommarkedsrenteprodukter (udenSide 20

ret til rentebonus). Betyder det-te, at der accepteres mindre ud-sving i ydelsernes størrelse vedmarkedsrente produkter?

Konklusion vedr. ”lige store

ydelser”

Forslaget er som anført megetindgribende for mange pensions-indbetaleres forventninger til deresudbetalingsforløb. Selskaberne hari god tro stillet deres kunder et så-dant udbetalingsforløb i udsigt.F&P tager derfor skarp afstand fra,at forslaget gennemføres i sin nu-værende form.Givet at der faktisk fra 2010 ogfrem er opstået en mulighed for atomgå det nye rateloftet ved at til-rettelægge en helt skæv udbeta-lingsprofil af en livrente, er detF&P’s forslag, at bestemmelsenfor nuværende tages ud af L 80 ogat branchen og skatteministeriethurtigt og i fællesskab ser på,hvordan en mere målrettet værns-regel kan tilrettelægges.

Ikrafttrædelsen for de ændrede

udbetalingsvilkår har retsvirk-

ning langt tilbage i tiden

Hvis skatteministeren ikke kanimødekomme F&P’s ønske om attage forslaget i sin eksisterendeudformning, helt ud af forslaget,er det imidlertid meget vigtigt, atikrafttrædelsesreglen for bestem-melsen ændres.Forslaget lægger op til, at alleordninger, der påbegynder udbeta-ling efter forslagets fremsættelseskal omfattes af reglerne om ligestore løbende ydelser.Som nævnt ovenfor svarer dettetil, at skatteministeren i forbindel-se med rateloftets indførelse havdetvunget store pensionsformuer udaf ratepensionsordninger ogtvangsflyttet summerne over i liv-Side 21

renteprodukter. Vi er overbevisteom, at en sådan bestemmelse ikkeville være blevet accepteret den-gang eller i dag.For det første er dette yderst pro-blematisk for selskaberne, der på-lægges at tilrette pensionsaftalermed de kunder, der starter udbeta-ling fra 1. februar 2012 indtil eneventuel vedtagelse af loven. Derer endnu ikke en vedtaget lovre-gel, der legitimere, at aftalevilkå-rene ændres i pensionsaftalerne.Hvis det overhovedet er muligt atopfylde lovens krav ved at ændreaftalerne med tilbagevirkendekraft efter vedtagelsen, vil detkunne medføre, at pensionsudbeta-lingen bliver ganske små eller heltbortfalder i resten af året, fordi deri de første måneder (februar tilvedtagelse) er udbetalt langt høje-re beløb end kravet om lige storeydelser kan føre til. Dette kan givepensionister, der primært forsørgersig af udbetalingen et betydeligtlikviditetsproblem.Helt principielt er det stødende, aten værnsregel som den foreslåedekan få effekt på udbetaling af pen-sioner, hvor langt størstedelen afformuen er indbetalt i en periodeuden rateloft – dvs. hvor derutvivlsomt ikke var noget at omgåved at kunne aftale andet end "ligestore ydelser". Udbetalingsprofilener udformet efter hensyn til kun-dernes pensionsbehov og bagefterudlægges det som omgåelse afskatteregler.Eksempel:En person har indbetalttil en livrente gennem måske 25 år– hvoraf der kun har været ratelofti de to. Udbetalingsforløbet er til-rettelagt således, at udbetalingernefrem til folkepensionsalderen erhøje nok til at pensionisten kan le-ve af dem. Nu har den kommendepensionist opsagt sin stilling perfebruar 2012 i forventning om atkunne leve af sin livrente med for-Side 22

højet udbetaling, indtil han får fol-kepension og livrenten nedsættes.En gang i slutningen af maj vedta-ges så L 80, der medfører, at hanalligevel ikke kan leve af sin pen-sion, i de år han har tilbage førfolkepensionsalderen. Og i restenaf 2012 får han kun ganske laveudbetalinger.F&P’s forslag til en hurtig løsninger, at lade de nye regler gælde forudbetalinger af livrenter, der eroprettet efter 1. februar 2012 ellerevt. oprettet efter rateloftets indfø-relse i 2010.Andre mere nuancerede ikrafttræ-delsesbestemmelser kan forment-lig udtænkes. Dog ikke inden forden udstukne høringsfrist for for-slaget.FSR – danske revisorer har somudgangspunkt ikke yderligere be-mærkninger til ændringerne ihverken pensionsafkastbeskat-ningslovens eller pensionsbeskat-ningslovens del af L 80, som forPAL-reglernes vedkommende eren gentagelse af forslagene i etlovudkast, som tidligere har væretsendt i høring i juli 2011 og kom-menteret af FSR i brev af 29. au-gust 2011. FSR kan derfor somhelhed henvise til de pågældendebemærkninger.I det oprindelige lovudkast fra juli2011 til de pågældende ændringeri PAL-loven anførtes det, at reg-lerne skulle have virkning fra ogmed indkomståret 2012. Ved L 80er ikrafttræden udskudt med et år,så reglerne først får virkning forindkomståret 2013. FSR foreslår,at det i det mindste bliver muligt,at de foreslåede regler fra og medindkomståret 2012.FTF anfører, at forslaget for detførste har til formål at gennemføreen række tekniske ændringer afpensionsafkastbeskatningsloven,som Folketinget vedtog i decem-ber 2007, og som har virkning forSide 23

danske pensionsinstitutter fra ogmed indkomståret 2010.FTF finder det positivt, at der bli-ver taget de fornødne skridt til atafhjælpe de problemer, der er op-stået i forbindelse med ændring afpensionsbeskatningsloven.Forslaget har for det andet til for-mål skattemæssigt at give mulig-hed for at holde pause i udbetalin-gerne fra en livsvarig alderspensi-on, når udbetalingen er påbegyndt.Det sker ved en justering af pensi-onsbeskatningsloven. Dermed sik-res optimale vilkår for et fleksibeltarbejdsmarked, herunder ved gen-indtræden på arbejdsmarkedet ef-ter pensionering.FTF er som udgangspunkt eníge i,at der skal gives denne mulighed,da det igennem en del år har væretFTF’s holdning, at der skal merefokus på et fleksibelt arbejdsmar-ked specielt med fokus på perso-ner, der har nået folkepensionsal-deren.FTF mener, at ”pause” ikke skalvære et spørgsmål om helt at stop-pe udbetaling men derimod et til-bud om et gradvist stop. Man skalsåledes have mulighed for at fåudbetalt fx 50 pct. af en livsvarigalderspension i en periode samti-dig med beskæftigelse, hvor manindbetaler til arbejdsmarkedspen-sionsordningen.Forslaget har for det tredje til for-mål at hindre mulig omgåelse afloftet på 50.000 kr. for fradragsbe-rettigede indbetalinger til ratepen-sion og ophørende alderspensionog af kravet om, at ophørende al-derspension skal udbetales overmindst 10 år ved at stille kravetom, at pensionsordninger med lø-bende ydelser skal udbetales i ligestore ydelser.FTF finder det positivt, at SKATSide 24

med denne lov forsøger at dæmmeop for omgåelse af pensionsord-ningerne, som de var tiltænkt.I øvrigt mener FTF, at lovforslagetvil få forskellig konsekvens formænd hhv. kvinder, hvorfor lov-forslagets ligestillingsmæssigekonsekvenser burde være medta-get, som beskrevet i lovprocesgui-den kapitel 7, afsnit 7.3.Det fremgår ikke hvilken del aflovforslaget, FTF siger til.Det kan oplyses, at Skattemini-steriet efter grundig overvejelseikke har fundet behov for, atder foretages en egentlig lige-stillingsvurdering af lovforsla-gene på lovprogrammet ogdermed heller ikke nærværendelovforslag.

Forslaget indebærer en lempelse afovergangsreglen for ophørspensi-on vedrørende sænkning afandelen af finansielle aktiver fra75 pct. til 50 pct. (den såkaldtepengetankregel).L&F bakker op om denne lempel-se, der indebærer en øget mulig-hed for at tilpasse sig den netopskærpede pengetankregel ved atudvide overgangsordningen til bå-de 2012 og 2013.For så vidt angår de netop skærpe-de regler for succession i relationtil pengetanke, skal L&F dog fort-sat bemærke, at reglerne for gene-rationsskifte, som de ser ud i dag,indebærer en yderst uheldig be-skatning ved generationsskifte afsunde, igangværende virksomhe-der. Reglernehæmmer vækst og jobskabelse, ogL&F vil på den baggrund kraftigtanbefale, at man generelt arbejderpå et forbedre erhvervslivets gene-rationsskiftevilkår for at skabeøget vækst og beskæftigelse.L&F henviser herudover til hø-ringssvaret fra Videncenter forLandbrug.Med hensyn til de skærpederegler for succession i relationtil pengetanksselskaber resulte-rede lovgivningsprocessen i enaftale om en pengetankgrænsepå 50 pct. På den måde er derskabt en god balance mellemrimelighed, så pengetankssel-skaber ikke begunstiges, oggode vilkår for familievirk-somheder. Der blev også ind-ført en overgangsordning, somgiver skatteyderne mulighedfor at tilpasse sig den nye pen-getankgrænse. Successionsreg-lerne for familievirksomhederer således stadigvæk fordelag-tige.Der er på denne baggrund ikkeaktuelle overvejelser om atlempe skattereglerne for gene-rationsskifte af virksomheder.

Foreningen har ingen bemærknin-ger.

§ 3, nr. 1, udbetaling af pensio-

ner med løbende ydelser i lige

store dele

VL bemærker, at for en umiddel-bar kan forslaget om, at der på til-svarende måde som ved rateforsik-ringer også ved pensioner med lø-bende ydelse kræves, at ydelserneer ”lige store”, for at undgå, atordninger med løbende ydelser ik-ke udformes således, at de reeltbliver pensioner med en kort ud-betalingstid, være den mest enklemåde at sikre, at der er reel forskelpå de to typer af pensionsordnin-ger.Det fremgår af lovforslagets be-mærkninger, at den praksis, der ervedrørende rateforsikring, hvoref-ter ”lige store” rater ikke er et kravom eksakt lige store rater, menalene et krav om, at det grundlæg-gende tilstræbes, at raterne er ligestore over hele udbetalingsforlø-bet, også skal finde anvendelse påkravet om lige store løbende ydel-ser.Det kan dog være hensigtsmæssigtat få nogle eksempler på hvordanlige store løbende ydelser konkretskal fortolkes på ordninger, hvorder netop ikke er viden om, hvorlang tid ordningen vil blive udbe-talt over.VL spørger om, hvordan kravetom lige store ydelser konkret vilblive fortolket i forhold til løbendepensioner, der kan blive udbetaltover en meget lang årrække, hvorforventningerne til afkast og leve-alder kan ændre sig efter at udbe-talingerne er begyndt.Hvis man alene ønsker at forhin-dre, at der anvendes en urealistiskafkastforudsætning ved begyndel-sen af udbetalingen, ville det reeltSide 26

være mere enkelt at rette indgrebetmod dette.Ved § 3, nr. 8 og 9 foreslås det, atdet gøres muligt at stille udbeta-lingerne fra en pensionsordningmed løbende udbetalinger midler-tidig i bero. Det fremgår også, atder ikke stilles krav til vilkårenefor at stille en pensionsordningmed løbende ydelser i bero.Kan det bekræftes, at hvor en pen- Der henvises til kommentarensionsordning med løbende ydelsetil F&P om dette spørgsmål.genoptages efter at have været stil-let i bero, er kravet om udbetalingi lige store løbende ydelser ikke tilhinder for, at der sker en ombe-regning af ydelsernes størrelse, så-ledes at kravet om lige store lø-bende ydelser anses for opfyldt,hvis ydelsernes størrelse fastsættesefter samme principper som de op-rindelige ydelser med den æn-dring, der følger af ordningen harværet sat i bero?VL skal opfordre til at det fastsæt-tes i loven hvorledes ”lige store”løbende ydelser anses for opfyldt,når pensionsordningen med lø-bende ydelse midlertidig har væretsat i bero.Desuden mangler nogle klare reg-ler for, hvorledes der skal forhol-des til bonus. Vil det være muligtløbende at få udbetalt bonus, somkan være forskelligt fra år til år,når blot grundpensionen er ens?Såfremt kravet ikke anses for op-fyldt som følge af at en pensions-ordning giver mulighed for enuensartet udbetaling af ydelserne,vil de skattemæssige konsekvenserda være, at der ikke vil være fra-drag eller bortseelsesret for indbe-talingerne til pensionen? Hvis det-te bekræftes, vil den del af en pen-sionsudbetaling, der hidrører fraopsparing uden fradrag, kunne ud-betales uden beskatning? Dette børi givet fald klart fremgå af loven.At der er mulighed for en for-højet ydelse i begyndelsen afudbetalingsforløbet medførerikke, at indbetalingerne til ord-ningen ikke vil være fradrags-berettiget, ligesom at det, atder efter en given pensionsafta-le er mulighed for helt ellerdelvist at genkøbe ordningenheller ikke er ensbetydendemed, at ordningen ikke er fra-dragsberettiget.Side 27

Det nye krav skal have virkningfor pensioner med løbende ydel-ser, når udbetalingerne påbegyn-des den 1. februar 2012 eller sene-re.Alle ordninger med løbende udbe-talinger, hvor der ikke er påbe-gyndt udbetalinger inden 1. febru-ar 2012 skal således opfylde kra-vet – og uanset hvornår indbeta-lingerne er sket. Da der ikke harværet noget krav tidligere, vil pen-sionsopsparere kunne have indbe-talt til ordninger, hvor betingelsenikke anses for opfyldt.Når der efter 1. februar 2012 skerudbetaling fra en ordning med lø-bende ydelse, hvor kravet om ligestore ydelser ikke er opfyldt, hvor-ledes vil beskatningen da være vedudbetaling af de løbende ydelser,under forudsætning af at der ikkeer indbetalt til ordningen efter 1.februar 2012.Såfremt der fortsat indbetales påen ordning, der ikke opfylder be-tingelsen om lige store ydelser ef-ter 1. februar 2012, hvorledes vilbeskatningen da være af udbeta-lingerne? Har det betydning ihvilket omfang udbetalingernehidrører fra indbetalinger før ogefter 1. februar 2012?

§ 3, nr. 4 og 5: Lempelse af

overgangsregel for ophørspensi-

on vedrørende sænkning af an-

delen af finansielle aktiver fra

75 pct. til 50 pct. (pengetankre-

gel).

VL kan bifalde, at der sker en øgetmulighed for at tilpasse sig denskærpede pengetankregel, ved atudvide overgangsordningen til bå-de 2012 og 2013.Som det også fremgår af bemærk-ningerne, har pengetankreglen iforhold til ophørspension betyd-ning ved bedømmelsen af dels omSide 28

der på overdragelsestidspunktet ertale om afståelse af en aktiv virk-somhed, dels om der har væretdrevet aktiv virksomhed i 10 år afde seneste 15 år, jf. PBL § 15 A,stk. 1 og 2.Definitionen af hvad der er aktivvirksomhed findes i § 15 A, stk. 3,vedrørende hovedaktionærer ogstk. 4 vedrørende selvstændig er-hvervsdrivende. Dette består i etkrav om, at der såvel på overdra-gelsestidspunktet som et gennem-snit over de seneste 3 år, skal an-delen af udlejningsejendomme,kontanter og værdipapirer væreunder tidligere 75 pct. nu 50 pct.,ligesom den gennemsnitlige ind-komst de seneste 3 år fra sådanneaktiver er under 75 pct. henholds-vis 50 pct.Ved udvidelsen af overgangsord-ningen vil det være den tidligeresats på 75 pct. der skal anvendesved vurderingen på overdragelses-tidspunktet, såfremt der sker over-dragelse inden 31. december 2013.Der er tillige en overgangsregelfor, at der ved gennemsnitsbereg-ningerne er det først den nyegrænse på 50 pct., når der i bereg-ningen kun er regnskaber, der erpåbegyndt 1. januar 2012 eller se-nere.Kan det bekræftes, at ved overdra-gelse af en virksomhed i 2013 an-ses den overdragne virksomhed påoverdragelsestidspunktet at opfyl-de kravet i § 15 A, stk. 1 om aktivvirksomhed, såfremt maksimalt 75pct. af virksomhedens aktiver påoverdragelsestidspunktet består iudlejningsejendomme, kontanterog værdipapirer, ligesom de sene-ste 3 års (dvs. 2010, 2011 og2012) gennemsnitlige indtægterfra sådanne aktiver og andelen afaktiverne maksimalt har været 75pct.?Det er en betingelse for at bru-ge ophørspensionsordningen iPBL § 15 A, stk. 2, at personenhar drevet erhvervsvirksomhed,der ikke anses for passiv kapi-talanbringelse, i mindst 10 årinden for de seneste 15 år forudfor det indkomstår, hvori over-dragelsen sker. Det skal hvertår vurderes, om betingelsenom, at der ikke må være taleom passiv kapitalanbringelse,er opfyldt. Efter PBL 15 A, stk.4, anses virksomheden for atvære passiv kapitalanbringelse,hvis mindst 50 pct. af indtæg-Side 29

Som opfølgning vedrørendesænkningen af satsen fra 75 pct. til50 pct. ved lov nr. 1380 af 28. de-cember 2011 har VL haft korre-spondance med Skatteministerietom, hvilke regnskaber der indgår,når det skal afgøres, om der harværet aktiv erhvervsvirksomhed iet konkret år i relation til opfyldel-se af 10 årskravet i pensionsbe-skatningslovens § 15 A, stk. 2. Udfra korrespondancen må det kon-stateres, at loven ikke er fuldstæn-dig klar.

Reglerne i PBL 15 A, stk. 2 og4, betyder imidlertid, jf. ogsåDe spørgsmål VF rejste var, hvilke bemærkningerne til lovforslagL 30, Folketinget 2001-12, omregnskaber der indgår i beregnin-nedsættelse af grænsen for fi-gen for det enkelte år, hvorledesnansielle aktiver i forbindelseder skal forholdes ved opstart afmed succession for overdragel-virksomhed og hvor der i 15-årsperioden har været drevet tids- se af aktier, at spørgsmålet om,hvorvidt et givet år inden for demæssigt adskilte (og måske for-seneste 15 år indgår i periodenskellige) virksomheder. Hvilkepå 10 år som et år, hvor der ik-regnskaber der indgår, er væsent-lig for korrekt anvendelse af over- ke har været tale om sådanovervejende passiv kapitalan-gangsreglen om, at satsen vedgennemsnitsberegningerne sænkes bringelse, afgøres på basis af etgennemsnit af de seneste 3til 50 pct., når alle regnskaber igennemsnitsberegningen er påbe- regnskabsårs indtægter såvelsom af handelsværdien af virk-gyndt 1. januar 2012 eller senere.somhedens aktiver de seneste 3regnskabsår. Gennemsnittet måVF opfordrer til, at lovtekstenikke overstige 50 pct. Yderlige-præciseres og at der som lovbe-mærkninger optages eksempler til re stilles der krav om, at han-belysning af, hvorledes kravet om delsværdien af virksomhedenspassive kapitalanbringelse ikke10 års aktiv virksomhed indenforde seneste 15 år opgøres i relation på overdragelsestidspunktetudgør mindst 50 pct. af han-til pengetankreglen.delsværdien af virksomhedenssamlede aktiver. Det vil der-med sige, at der på overdragel-sestidspunktet ikke skal ske ensærskilt bedømmelse af, hvor-vidt indtægterne eller handels-værdien for de seneste 3 regn-skabsår forud for overdragelsenoverstiger 50 pct.Ved overdragelse af en virk-somhed i 2013 gælder der ikkeet selvstændigt krav om, at ind-tægterne eller handelsværdienvedrørende passiv kapitalan-Side 30

bringelse ikke må have over-steget 75 pct. 2010, 2011 og2012. Men de pågældende årvil indgå i opgørelse af, omvirksomheden i mindst 10 år afde seneste 15 år har været enpassiv kapitalanbringelse, dersom anført afgøres på basis afet gennemsnit af de seneste 3regnskabsårs indtægter såvelsom af handelsværdien af virk-somhedens pengetankaktiverde seneste 3 regnskabsår.Skatteministeriet er af den op-fattelse, hvilket også er kom-met til udtryk i Skatteministeri-ets mailkorrespondance medVL, at reglerne ikke er fuld-stændigt klare. At det er tilfæl-det har også vist sig i forbin-delse med udformningen afændringsforslag til lovforslagnr. L 30 om pengetankreglen.Skatteministeriet finder på denbaggrund, at der er behov foren nærmere analyse af ophørs-pensionsordningen, herundernavnlig, om alle de fastsatte be-tingelser for at anvende ord-ningen har et velbegrundetformål.En sådan undersøgelse ogeventuelle justeringer af op-hørspensionsordninger kanimidlertid hverken tidsmæssigteller på grund af kravene tillovforslags identitet ske indenfor rammerne af nærværendelovforslag.Er der behov for illustrative ek-sempler, der belyser de nyeregler, der er gennemført vedlov nr. 1380 af 29. december2011, vil sådanne eksemplermest hensigtsmæssigt kunneindgå i Skatteministeriets juri-diske vejledninger.Ældre Sagen(ÆS)ÆS hilser det velkommen, at detgøres muligt at sætte udbetalingenfra en livrente på pause. Det er iSide 31

god overensstemmelse med ønsketom at personer over folkepensi-onsalderen kan fortsætte med atarbejde.I det nu fremsatte lovforslag, erder indsat en ny bestemmelse, derikke indgik i det lovforslag. Detdrejer sig om en ændring af pensi-onsbeskatningsloven § 2, der til-sigter at forhindre en omgåelse afloftet over indbetaling på ratepen-sion og ophørende livrente (Lov-forslagets § 3 nr. 1).Når der er indført et loft over ind-betalingerne til visse pensionsord-ninger, er ÆS enig i, at omgåelser,som skitseret i bemærkningerne tillovforslaget, bør forhindres. ÆS erimidlertid i tvivl om, hvordan denforeslåede bestemmelse skal for-tolkes.I dag anvender mange pensions-ordninger en ”beregningsrente”,der er højere end grundlagsrenten,hvis der overhovedet er en grund-lagsrente. Det betyder, at pensi-onsselskabet har mulighed for atnedsætte pensionen, hvis for ek-sempel afkastet bliver lavere endforventet.Der er også pensionskasser, der idag udbetaler pensioner med uga-ranterede ”pensionisttillæg” oglignende, som pensionskassenklart har meddelt, må forventes atblive nedsat.ÆS går ikke ud fra, at det er hen-sigten at forbyde disse ordninger,men efter ÆS’s opfattelse er detuklart, hvor grænsen går mellemen lidt optimistisk afkastforvent-ning og ”en afkastforudsætningunder udbetalingsforløbet, deroverstiger, hvad der med rimelig-hed kan forventes af faktisk afkasti udbetalingsperioden.”Af lovforslagets bemærkningerfremgår, at en pensionsudbyderSide 32

fremover ikke kan lægge en af-kastforudsætning til grund, der be-tyder, at pensionsudbyderen ”overfor den pensionsberettigede måbetone, at forudsætningerne sand-synligvis vil føre til, at de løbendeydelsers størrelse vil ændre sig iløbet af udbetalingsperioden”. Detfremgår imidlertid ikke, om udby-derne blot kan ændre ”sandsynlig-vis vil” til ”kan”, jf. af mange pen-sionsordninger har bestemmelserom, at pension kan nedsættes.I bemærkningerne sammenlignesden foreslåede regel for livsvarigpension med de nuværende udbe-talingsregler for rateopsparing,men i bestemmelserne for rateop-sparing, er der fastsat en rente (forhvert år), der skal anvendes vedfastlæggelsen af raterne.Når der ikke foreslås en tilsvaren-de rente til beregning af udbeta-lingen for livsvarige pensioner, vildet ifølge Ældre Sagen væreuklart, hvad der er en rimelig hhv.ikke rimelig afkastforventning. Ef-ter Ældre Sagens opfattelse er detuheldigt, når der indføres kompli-cerede eller uklare regler for pen-sionsopsparing, fordi det skaberusikkerhed om vilkårene for pen-sionsopsparingen. Tillid til regler-ne er særlig vigtig på pensionsom-rådet, fordi beslutninger om pen-sion strækker sig over en megetlang tidsperiode – ofte 60 år ellermere – fra indbetalingen påbegyn-des til den sidste udbetaling.

Organisation