PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Europaudvalget 2010-11 (1. samling)
Rådsmøde 3062 - Økofin Bilag 2
Offentligt

6. januar 2011

Supplerende samlenotat vedrørende rådsmødet (ECOFIN) den

18. januar 2011

1) Præsentation af det ungarske formandskabs arbejdsprogram for 1. halvår 2011

Udveksling af synspunkter

KOM-dokument foreligger ikke

2) Opfølgning på Det Europæiske Råd den 16.-17. december 2010

Udveksling af synspunkter

KOM-dokument foreligger ikke

3) Implementering af Stabilitets- og Vækstpagten: Vurdering af effektive tiltag foretaget af

Malta

Rådskonklusioner

KOM-dokument foreligger endnu ikke

4) Indførelsen af euroen i Estland – praktiske erfaringer

Udveksling af synspunkter

KOM-dokument foreligger ikke

5) Europæisk Semester: Årlig vækstundersøgelse fra Kommissionen

Udveksling af synspunkter

KOM-dokument foreligger ikke

6) Gennemgang af foreløbige nationale reformprogrammer

Udveksling af synspunkter

KOM-dokument foreligger ikke

7) Forslag til ny momsforordning

Politisk enighed

KOM(2009) 672

8) Meddelelse fra Kommissionen om det indre marked

Udveksling af synspunkter

KOM(2010) 608

9) Styrkelse af det økonomiske samarbejde i EU

Tidlig forelæggelse

KOM(2010)522,

KOM(2010)523,

KOM(2010)526 og KOM(2010)527

Side 4

Side 2

Side 8

KOM(2010)524,

KOM(2010)525,

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Dagsordenspunkt 6:

Gennemgang af foreløbige Nationale Reformpro-

grammer

Resumé

Med indførelsen af det såkaldte europæiske semester skal medlemslandene fra og med 2011

aflevere deres nationale reformprogrammer (NRP) samtidigt med deres stabilitets- og vækstpro-

grammer (SCP) ultimo april. I forbindelse med indfasningen af det europæiske semester aflevere-

de medlemslandene i november 2010 som en overgangsordning et foreløbigt NRP.

Der er i den Økonomisk–Politiske Komité udfærdiget en statusrapport til ECOFIN om re-

formprogrammerne.

Baggrund

Med indførelsen af det såkaldte

europæiske semester

skal medlemslandene fra og med

2011 aflevere deres nationale reformprogrammer (NRP) samtidigt med deres sta-

bilitets- og vækstprogrammer (SCP) ultimo april. I forbindelse med indfasningen

det europæiske semester

afleverede medlemslandene i november 2010 som en over-

gangsordning et foreløbigt NRP.

De foreløbige NRP’er, der blev afleveret i november 2010, indeholdt de nationale

mål indenfor de fem områder, hvor Europa 2020-strategien har opsat europæiske

mål

og en redegørelse for hvorledes disse mål vil blive opnået gennem konkrete

reformer.

Derudover indeholdt NRP’erne en identificering af flaskehalse for økonomisk

vækst, der tog udgangspunkt i de flaskehalse for vækst, som blev udpeget for de

enkelte medlemslande i en fælles rapport fra juni 2010.

Indhold

På EPC den 14.-15. december 2010 blev der gennemført en horisontal gennem-

gang af de foreløbige NRP’er, der blev afsluttet med en teknisk note til medlems-

landene, som skal være en rettesnor i forhold til udarbejdelsen af de endelige

NRP’er. Derudover er der blevet udfærdiget en statusrapport fra EPC til ECO-

FIN.

Den horisontale drøftelse i EPC foregik på baggrund af en note Kommissionen

havde udfærdiget om det generelle indhold i NRP’erne. På baggrund af diskussio-

nen konkluderede EPC, at de foreløbige NRP’er overordnet giver et godt ud-

gangspunkt for udarbejdelsen af de endelige NRP’er. Stort set alle medlemslande

havde endvidere accepteret de flaskehalse for vækst, der blev udpeget i rapporten

fra EPC/EFC i juni 2010.

Kommissionen konkluderede dog, at reformprogrammerne var meget forskellige

og ambitionsniveauet mht. reformer generelt var for lavt. I de fleste landes

Konkret fastsætter Europa 2020-strategien kvantitative mål for beskæftigelse, forskning/udvikling/innovation, kli-

ma/energi, uddannelsesniveau og fattigdom/social inklusion.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

makroøkonomiske scenarier var medlemslandenes skøn mere optimistiske end

Kommissionens skøn. Endvidere fremhævede Kommissionen vigtigheden af, at

medlemslandene prøver at fremlægge data om virkningerne af de forskellige re-

former på væksten. Kommissionen efterlyste også en mere klar skelnen mellem

flaskehalse og mål og ønskede yderligere fokus på spørgsmålet om fremrykning af

reformer.

Hjemmelsgrundlag

Ikke relevant.

Nærhedsprincippet

Ikke relevant.

Europa-Parlamentets udtalelser

Europa-Parlamentet skal ikke høres.

Gældende dansk ret og forslagets konsekvenser herfor

Ikke relevant.

Statsfinansielle konsekvenser

Der er tale om udveksling af synspunkter, der ikke umiddelbart har statsfinansielle

konsekvenser.

Samfundsøkonomiske konsekvenser

Reformer, der bidrager til øget vækst og beskæftigelse samt korrektion af ubalan-

cer, har positive samfundsøkonomiske konsekvenser.

Høring

Sagen har ikke været sendt i høring.

Tidligere forelæggelse for Folketingets Europaudvalg

Sagen har ikke tidligere været forelagt for Folketingets Europaudvalg.

Holdning

Foreløbig dansk holdning

Regeringen støtter generelt Europa2020-strategien, der skal bidrage til vækst, be-

skæftigelse og finanspolitisk holdbarhed. Regeringen lægger endvidere vægt på, at

alle lande bidrager positivt til opfyldelsen af de fem overordnede EU-

målsætninger.

Regeringen støtter generelt fremskyndelse af reformer, der kan øge den økonomi-

ske vækst på kort og mellemlang sigt, samt at dette adresseres i de Nationale Re-

formprogrammer, der skal afleveres i april.

Andre landes holdning

EU-landene ventes generelt at bakke op om statusrapporten.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Dagsordenspunkt 8:

Resumé

Kommissionens meddelelse ”På vej mod en akt for

det indre marked”

Kommissionen forventes på Rådsmødet at præsentere sin meddelelse fra den 27. oktober 2010

”På vej mod en akt for det indre marked”. Meddelelsen omhandler bl.a. 50 konkrete forslag,

der skal bidrage til at skabe fornyet vækst og beskæftigelse i EU, samtidig med at der etableres

fornyet tillid til det indre marked.

Meddelelsen er et centralt element i Kommissionens relancering af det indre marked frem mod

20-års jubilæet i 2012. Et moderniseret og velfungerende indre marked er herudover en vigtig

forudsætning for gennemførelsen af målsætningerne i EU2020 strategien.

Kommissionen har sendt meddelelsen i offentlig høring frem til den 28. februar 2011 med hen-

blik på at skabe en bred europæisk debat om relanceringen af det indre marked. Kommissionen

vil herefter præsentere en endelig meddelelse, der indeholder de politiske initiativer, der skal prio-

riteres højest i 2011-2012 frem mod jubilæet for det indre marked i 2012.

Kommissionens meddelelse påvirker ikke i sig selv dansk ret.

KOM(2010) 608

Baggrund og indhold

Baggrund

I meddelelsen ”På vej mod en akt for det indre marked” (KOM(21010) 608 endelig)

(herefter meddelelsen) præsenterer Kommissionen 50 forslag til initiativer, der skal

medvirke til at modernisere og videreudvikle det indre marked. Meddelelsen er et

centralt element i den relancering af det indre marked, som kommissionsformand

Barroso har iværksat frem mod 20-års jubilæet for det indre marked i 2012.

Relanceringen af det indre marked skal identificere nye kilder til vækst og beskæfti-

gelse for at hjælpe EU ud af den økonomiske og finansielle krise og tilbage på vækst-

sporet, samtidig med at der skabes fornyet tillid til det indre marked. Herudover skal

relanceringen medvirke til at sikre, at det indre marked fortsat moderniseres og vide-

reudvikles i forhold til den generelle samfundsmæssige og økonomiske udvikling. Et

velfungerende indre marked betragtes af Kommissionen som en vigtig forudsætning

for gennemførelse af EU2020 strategiens 7 flagskibsinitiativer.

Det overordnede formål med meddelelsen er at sikre, at det indre marked bidrager til

at skabe en social markedsøkonomi med høj konkurrenceevne i EU.

Indholdet af meddelelsen

Meddelelsen omhandler bl.a. 50 forslag i 3 overordnede afsnit, der hver især skal

medvirke til at skabe:

Flagskibsinitiativer: i) Innovations-EU, ii) Unge på vej, iii) En digital dagsorden for Europa, iv) Et ressourceeffektivt

Europa, v) Industripolitik for en globaliseret verden, vi) Dagsorden for nye kvalifikationer og nye jobs, vii) En europæisk

platform mod fattigdom.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files



En stærk og bæredygtig vækst sammen med virksomhederne.

Fornyet konsensus om det indre marked ved at sætte europæerne i centrum.

En mere hensigtsmæssig styring af det indre marked gennem dialog, partner-

skab og evaluering.

En stærk og bæredygtig vækst sammen med virksomhederne

Initiativerne i dette første afsnit i meddelelsen skal hjælpe Europa ud af den økono-

miske og finansielle krise og tilbage på vækstsporet. Meddelelsen lægger op til, at der

træffes foranstaltninger, der skaber et mere stabilt finansielt system, samtidig med at

det sikres, at det finansielle system understøtter realøkonomien – og ikke omvendt.

Herudover skal initiativerne i dette hovedafsnit tilskynde bæredygtig økonomisk

vækst samt tilskynde, at der udvikles en europæisk ramme for langsigtede investerin-

ger.

De i alt 24 initiativer i første afsnit af meddelelsen skal medvirke til, at det indre mar-

ked bliver en realitet ved at fjerne resterende barrierer for fri bevægelighed af varer,

services, kapital og personer.

Initiativerne skal medvirke til at fremme innovation og kreativitet, samtidig med at

idéer beskyttes. I den forbindelse foreslås bl.a. det europæiske patent vedtaget samt,

at der iværksættes en mere effektiv indsats mod piratkopiering og varemærkefor-

falskning. Herudover er der forslag, som skal fremme bæredygtig vækst og sikre bed-

re rammer for små- og mellemstore virksomheder for eksempel gennem bedre ad-

gang til kapital samt gennem et styrket indre marked for e-handel. Det foreslås desu-

den, at der iværksættes initiativer, som skal tilskynde til langsigtede private investerin-

ger i udvikling af infrastrukturen.

Fornyet konsensus om det indre marked ved at sætte europæerne i centrum

De 19 initiativer i andet afsnit af meddelelsen handler om at skabe fornyet tillid til det

indre marked gennem en styrkelse af det indre markeds sociale dimension. Det skal

ske ved at iværksætte tiltag til at sikre velfungerende sociale systemer, effektive ud-

dannelsessystemer samt gennemførelsen af en ambitiøs politik for lønmodtageres

sundhed og sikkerhed. Denne anden del af Kommissionens meddelelse understøtter

Kommissionens ”Rapport om unionsborgerskab 2010: Afskaffelse af hindringerne

for unionsborgerne rettigheder”, der behandler spørgsmål om gennemførelse af uni-

onsborgernes rettigheder af ikke-økonomisk art, som eksempelvis spørgsmål om

ejendomsrettigheder for internationale par.

De konkrete initiativer i anden del af meddelelsen vedrører bl.a. forbedring af de

offentlige services gennem en forbedret infrastruktur samt gennemførelsen af et

indre marked for energi. Herudover lægges der op til en styrkelse af det indre mar-

ked, f.eks. gennem forslag om bedre implementering af udstationeringsdirektivet.

Andet afsnit af meddelelsen indeholder herudover forslag, som skal sikre adgang til

uddannelse, beskæftigelse og livslang læring på tværs af grænserne i EU. Det foreslås

bl.a., at der indføres et erhvervspas samt ”Unge-på-vej-kort”. Herudover indeholder

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

meddelelsen forslag, der skal forbedre den sociale markedsøkonomi for eksempel

ved at øge virksomhedernes sociale ansvar.

Endelig er der i andet afsnit af meddelelsen initiativer, der skal medvirke til at for-

bedre det indre marked for forbrugere. I den forbindelse foreslås bl.a. en flerårig

handlingsplan for at sikre en mere effektiv markedsovervågningsindsats, forslag om

at oprette et integreret indre marked for realkreditlån med et højt niveau af beskyttel-

se af forbrugerne samt forslag om styrkelse af flypassagerers rettigheder.

En mere hensigtsmæssig styring af det indre marked gennem dialog, partnerskab og evaluering

Det tredje afsnit i Kommissionens meddelelse handler om at sikre en bedre og mere

ensartet gennemførelse og anvendelse af reglerne for det indre marked. Kommissio-

nen lægger her op til styrket dialog og samarbejde om udviklingen og gennemførel-

sen af det indre marked med såvel medlemsstaternes myndigheder som med øvrige

EU institutioner og andre interessenter.

Konkret foreslås det blandt andet at styrke indsatsen for evaluering af gældende lov-

givning, styrke det administrative samarbejde mellem myndighederne gennem vide-

reudviklingen af informationssystemet for det indre marked (IMI), nedsætte målet

for implementeringsunderskuddet til 0,5 % samt at styrke samarbejdet omkring

uformel problemløsning (herunder SOLVIT og det såkaldte EU pilotprojekt).

Nærhedsprincippet

Ikke relevant

Europa-Parlamentets udtalelser

Der foreligger endnu ikke oplysninger om Europa-Parlamentets holdning. Da der

er tale om en meddelelse, er det op til Europa-Parlamentet at beslutte, om det

ønsker at afgive en udtalelse.

Gældende dansk ret og forslagets konsekvenser herfor

Meddelelsen har ikke i sig selv konsekvenser for dansk ret.

Statsfinansielle konsekvenser

Der er tale om en meddelelse, der ikke umiddelbart har statsfinansielle konse-

kvenser. Hvis der bliver fremsat egentlige konkrete forslag på baggrund af medde-

lelsen, vil de statsfinansielle konsekvenser af disse forslag blive vurderet.

Samfundsøkonomiske konsekvenser

I det omfang, der bliver tale om konkrete initiativer på baggrund af meddelelsen,

vil Kommissionen offentliggøre konsekvensanalyser og vurderinger af omkost-

ningseffektiviteten i forbindelse med disse tiltag. På samme måde vil samfunds-

økonomiske konsekvenser for Danmark blive vurderet i forbindelse med fremsæt-

telse af konkrete forslag på baggrund af meddelelsen.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Kommissionen har imidlertid vurderet, at en udbygning og fuld udnyttelse af po-

tentialet i det indre marked, bl.a. ved hjælp af de foranstaltninger, der er foreslået i

meddelelsen, vil føre til et potentielt løft i BNP på 2-4 % de kommende 10 år.

Høring

Meddelelsen har været sendt i høring i Specialudvalget for Konkurrenceevne og

vækst under Økonomi- og Erhvervsministeriet, som der henvises til.

Tidligere forelæggelse for Folketingets Europaudvalg

Folketingets Europaudvalg er tidligere blevet orienteret om kommissionens med-

delelse, der skal relancere det indre marked i forbindelse med drøftelsen af relan-

ceringen af det indre marked på rådsmødet (konkurrenceevne) den 11. oktober

2010. Folketingets Europaudvalg er desuden blevet orienteret om relanceringen af

det indre marked i forbindelse med referatet fra rådsmødet (konkurrenceevne)

den 25.-26. maj 2010.

Foreløbig dansk holdning

Regeringen støtter generelt initiativer, som styrker det indre marked med henblik på

at skabe vækst og styrke EU’s konkurrenceevne. Landene i EU's indre marked udgør

det største marked for danske virksomheders internationale aktiviteter, og et velfun-

gerende indre marked er en forudsætning for vækst og beskæftigelse i EU og i Dan-

mark. Regeringen finder desuden, at det indre marked er et dynamisk redskab, der

løbende skal udvikles og tilpasses til den udvikling, der bl.a. følger af globaliseringen,

den teknologiske og ikke mindst digitale udvikling. Regeringen er på den baggrund

positiv over for meddelelsen ”På vej mod en akt for det indre marked”, idet det dog

bemærkes, at det på nuværende tidspunkt er uklart, hvad det præcise indhold af en

række initiativer vil være.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Dagsordenspunkt 9:

Styrkelse af det økonomiske samarbejde i EU – sta-

tus for arbejdet frem mod politisk enighed i Rådet

om konkrete retsakter

Resumé

EU-landene drøfter aktuelt i en rådsarbejdsgruppe udmøntningen af Taskforcens forslag til

styrket økonomisk samarbejde i konkrete ændringer af Kommissionens forslag til retsakter ved-

rørende Stabilitets- og Vækstpagten m.v.. Der sigtes efter politisk enighed om retsakterne i Rå-

det på ECOFIN-møderne i februar/marts 2011 og efterfølgende forhandlinger med Europa-

Parlamentet med det mål, at reformen kan være færdig i sommeren 2011. Rådsarbejdsgruppen

er på nuværende tidspunkt i gang med at drøfte udmøntningen af Taskforcens anbefalinger i

forslagene til forordninger vedr. ændringer af Stabilitets- og Vækstpagten, forslaget til forordning

om nye sanktionsmuligheder for eurolandene i Stabilitets- og Vækstpagten samt forslaget til

direktiv vedr. krav til EU-landenes nationale budgetmæssige rammer. Der tegner sig overordnet

et billede af retsakter til politisk vedtagelse i Rådet, som er i overensstemmelse med Taskforce-

rapporten og inden for rammerne af den danske holdning hertil. Forslagene til forordninger vedr.

overvågning af makroøkonomiske ubalancer forventes drøftet i rådsarbejdsgruppen snarest.

KOM(2010)522, KOM(2010)523, KOM(2010)524 og KOM(2010)526 (samt

KOM(2010)525, KOM(2010)527)

Baggrund og indhold

Kommissionen fremlagde den 29. september 2010 en række forslag til retsakter,

der skal bidrage til at styrke det økonomiske samarbejde i EU, jf. nærheds- og

grundnotater

KOM(2010)522,

KOM(2010)523,

KOM(2010)524,

KOM(2010)525, KOM(2010)526 og KOM(2010)527.

På Det Europæiske Råd (DER) den 28.-29. oktober 2010 fremlagde Taskforcen

under ledelse af DER-formanden og med deltagelse af EU’s finansministre en

rapport med forslag til styrket økonomisk koordination i EU, som blev endosseret

af DER.

EU-landene drøfter aktuelt i en rådsarbejdsgruppe (’Ad Hoc Council Working

Group’ (AHWG)) den konkrete udmøntning af Taskforcens rapport i en reform

af det økonomiske samarbejde på basis af Kommissionens forslag til retsakter.

Der forhandles således om konkrete ændringer af Kommissionens forslag til rets-

akter vedrørende ændringer af Stabilitets- og Vækstpagten mv. mhp. at implemen-

tere Taskforcens anbefalinger i forslagene. På basis af arbejdet i rådsarbejdsgrup-

pen sigtes der efter politisk enighed vedrørende reformen i Rådet på ECOFIN-

møderne i februar/marts 2011 og efterfølgende forhandlinger med Europa-

Parlamentet med det mål, at reformen af det økonomiske samarbejde kan være

færdig i sommeren 2011. Det er således rådsarbejdsgruppens kommende færdige

udkast til retsakter – bestående af Kommissionens forslag til retsakter, hvor råds-

arbejdsgruppen foretager ændringer, der afspejler Taskforce-rapporten – som

fremlægges på ECOFIN mhp. politisk enighed i Rådet.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

I rådsarbejdsgruppen drøftes aktuelt følgende forslag:

Forslag til ændring af Rådets forordning 1466/97 (Stabilitets- og Vækstpag-

tens forebyggende del)

Forslag til ændring af Rådets forordning 1467/97 (Stabilitets- og Vækstpag-

tens korrigerende del)

Forordning om effektiv håndhævelse af budgetovervågningen i euroområ-

det (kun eurolandene har stemmeret)

Direktiv vedr. krav til EU-landenes budgetmæssige rammer

Følgende forslag vedr. overvågning af makroøkonomiske ubalancer forventes

drøftet snarest i rådsarbejdsgruppen (for uddybning af forslagene, se bilaget):

Forordning om forebyggelse og korrektion af makroøkonomiske ubalancer

Forordning om håndhævelsesmekanismer til effektiv korrektion af makro-

økonomiske ubalancer i euroområdet

Ad 1: Forslag til ændring af Rådets forordning 1466/97 (Stabilitets- og Vækstpag-

tens forebyggende del)

Finansminister-taskforcen konkluderede, at den forebyggende del af Stabilitets- og

Vækstpagten skal styrkes, særligt skal vurderingen af efterlevelsen af reglerne i den

forebyggende del af Pagten fortsat baseres på ændringen i struktursaldoen, supple-

ret med en vurdering af udgiftsudviklingen fraregnet diskretionære skatteændrin-

ger. Betydelige afvigelser fra tilpasningsstien mod de mellemfristede budgetmål

(MTO) (som hovedregel en strukturel budgetforbedring på 0,5 pct. af BNP om

året) vil give anledning til yderligere skridt i form af fx en henstilling fra Rådet og i

sidste ende eventuelt økonomiske sanktioner for eurolandene. Taskforcen var

endvidere enig om, at den præcise metode og parametrene til at foretage denne

vurdering skulle defineres i sekundær lovgivning og/eller i adfærdskodeksen for

implementering af Stabilitets- og Vækstpagten.

Kommissionen har stillet forslag om, at den forebyggende del af Stabilitets- og

Vækstpagten skal indeholde regler om at foretage en vurdering af den årlige vækst

i de offentlige udgifter i forhold til en realistisk mellemfristet BNP-vækstrate, idet

der tages højde for diskretionære tiltag på indtægtssiden, jf. nærheds- og grundno-

tat vedr. KOM(2010)526.

Drøftelserne i rådsarbejdsgruppen har imidlertid vist, at der – på linje med Task-

force-rapporten – er bred støtte til en mekanisme, hvor struktursaldoen forbliver

den primære indikator i forbindelse med overvågningen i den forebyggende del af

Pagten.

På basis af de igangværende drøftelser i rådsarbejdsgruppen tegner der sig således

generel enighed om, at vurderingen af tilpasningen mod landenes mellemfristede

budgetmål (MTO) skal baseres på en helhedsvurdering, hvor struktursaldoen er

hovedindikator, og hvor man inddrager en analyse af væksten i de offentlige ud-

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

gifter fraregnet diskretionære skatteændringer. Der er generelt støtte til Kommis-

sionens forslag om, at det mål for de offentlige udgifter, som vurderes, er de totale

primære udgifter (dvs. udgifter ekskl. renteudgifter), men der er opnået enighed

om, at det relevante mål for disse offentlige udgifter skal ekskludere konjunktur-

betingede ændringer i udgifter til ledige. Det sikrer, at de automatiske stabilisato-

rer, der fx virker ekspansivt og bidrager til at styrke vækst og beskæftigelse under

en lavkonjunktur, kan slå igennem. Væksten i udgifterne, fraregnet skatteændrin-

ger, skal sammenholdes med en potentiel BNP-vækstrate, som skal beregnes på

en ensartet måde for alle EU-lande.

Der er i rådsarbejdsgruppen endvidere bred enighed om, at en observeret betyde-

lig afvigelse fra tilpasningsstien mod MTO skal være et centralt element i forhold

til beslutninger om yderligere skridt i form af fx en henstilling fra Rådet.

Det udestår bl.a. at afklare, hvornår en afvigelse fra tilpasningen af struktursaldoen

mod MTO kan vurderes at være signifikant. Der drøftes forskellige forslag til kri-

terier, der kan indgå i vurderingen af afvigelsen. Der er fx stillet forslag om, at en

afvigelse fra tilpasningen af struktursaldoen mod MTO kan vurderes at være signi-

fikant, hvis den er af en vis størrelse, fx mindst 0,5 pct. af BNP i et år eller mindst

0,25 pct. af BNP i gennemsnit pr. år i to på hinanden følgende år. Der er endvide-

re stillet forslag om, at en afvigelse ift. udgiftsudviklingen kan vurderes at være

signifikant, hvis den har en vis effekt på den offentlige saldo, fx mindst 0,75 pct.

af BNP i et enkelt år eller mindst 1 pct. af BNP i alt i to på hinanden følgende år.

Det udestår endvidere at udmønte Taskforcens forslag om, at lande med en of-

fentlig gæld over 60 pct. af BNP eller udtalte risici ift. gældsholdbarheden skal

sikre en hurtigere tilpasning mod MTO under Stabilitets- og Vækstpagtens fore-

byggende del.

Ad 2: Forslag til ændring af Rådets forordning 1467/97 (Stabilitets- og Vækstpag-

tens korrigerende del)

Taskforcen konkluderede, at der er behov for et større fokus på den offentlige

gæld og finanspolitisk holdbarhed i den finanspolitiske overvågning. Særligt skal

EU-lande med en offentlig gæld over 60 pct. af BNP kunne blive omfattet af pro-

ceduren for uforholdsmæssigt store underskud, hvis gælden i en given periode

ikke er tilstrækkeligt aftagende i Traktatens forstand (i henhold til TEUF artikel

126, stk. 2), også selvom det offentlige underskud er under 3 pct. af BNP. De

præcise kvantitative kriterier, metoden og indfasningen af bestemmelserne for

vurderingen af, hvornår gælden er tilstrækkeligt aftagende, skal defineres og fast-

lægges i sekundær lovgivning og/eller i adfærdskodeksen for implementering af

Stabilitets- og Vækstpagten. Nye sanktioner og håndhævelsesmekanismer, som er

baseret på vurderingen af gældsudviklingen, kan ikke anvendes med tilbagevirken-

de kraft, og der er behov for en overgangsperiode.

Kommissionen foreslår at operationalisere Traktatens gældskriterium via en ho-

vedregel om, at gældsudviklingen overholder gældskriteriet, hvis forskellen mellem

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

gældsniveauet og referenceværdien er reduceret med 1/20 (5 pct.) om året over de

seneste tre år, jf. nærheds- og grundnotat vedr. KOM(2010)522.

På basis af de igangværende drøftelser i rådsarbejdsgruppen tegner der sig et fler-

tal for at introducere en numerisk hovedregel for gældsnedbringelse, men den

konkrete operationalisering drøftes fortsat.

Drøftelserne i rådsarbejdsgruppen viser endvidere, at der generelt er enighed om,

at der skal foretages en helhedsvurdering, hvor alle relevante faktorer, som fore-

slået af Kommissionen, skal tages i betragtning ifm. vurderingen af gældsnedbrin-

gelsen.

Det udestår således at definere en eventuel konkret numerisk hovedregel for

gældsreduktion, som vil sikre overensstemmelse med Traktatens krav om en til-

strækkeligt aftagende gældskvote for lande med en gæld over 60 pct. af BNP, samt

at afklare de nærmere betingelser vedrørende inddragelse af alle relevante faktorer

ifm. vurderingen af gældsudviklingen.

Ad 3: Forordning om effektiv håndhævelse af budgetovervågningen i euroområ-

det (kun eurolandene har stemmeret)

Taskforcen anbefalede, at der i den forebyggende del af Pagten introduceres en

økonomisk sanktion for eurolandene i form af en rentebærende deponering, som

pålægges, hvis Rådet (på basis af TEUF artikel 121, stk.4) vedtager en ny henstil-

ling til et euroland som følge af manglende efterlevelse af en første henstilling om

at gennemføre passende tiltag til at korrigere en utilstrækkelig tilpasning mod det

mellemfristede budgetmål (MTO).

I den korrigerende del af Pagten anbefalede Taskforcen følgende: Hvis et land i

forvejen er pålagt en rentebærende deponering under den forebyggende del af

Pagten, konverteres denne til en rentefri deponering allerede ved en beslutning

om eksistens af et uforholdsmæssigt stort underskud (TEUF artikel 126, stk. 6).

Hvis landet

ikke

er pålagt en rentebærende deponering under den forebyggende

del, vil en 126.6-beslutning som udgangspunkt

ikke

udløse en økonomisk sankti-

on, men Rådet vil vedtage en henstilling med en frist for at gennemføre tiltag. I

særligt alvorlige tilfælde kan sanktioner dog blive pålagt med det samme. Hvis det

pågældende land ikke iværksætter effektive tiltag til efterlevelse af henstillingen

inden for den givne frist, og Rådet træffer beslutningen herom (TEUF artikel 126,

stk. 8), pålægges en bøde. Hvis det pågældende land ikke efterlever et pålæg

(TEUF artikel 126, stk. 9), pålægges en bøde med en variabel komponent relateret

til underskuddets størrelse. Hvis situationen påkræver det, bør trinene i under-

skudsproceduren accelereres (fx kan fristen for iværksættelse af effektive tiltag

nedsættes fra 6 til 3 måneder).

Kommissionens forslag indebærer, at der for eurolandene introduceres økonomi-

ske sanktioner i både den forebyggende og den korrigerende del af Stabilitets- og

Vækstpagten, jf. nærheds- og grundnotat vedr. KOM(2010)524. Under den fore-

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

byggende del af Pagten har Kommissionen foreslået, at vedtagelse af en henstilling

til et euroland ifm. vedvarende eller særligt alvorlige og betydelige afvigelser fra

Kommissionens forslag vedrørende vurderinger af væksten i de offentlige udgifter

(jf. punkt 1 oven for samt nærheds- og grundnotat vedr. KOM(2010)526), skal

medføre beslutning om en rentebærende deponering på 0,2 pct. af BNP. I den

korrigerende del af Pagten har Kommissionen foreslået, at en beslutning om eksi-

stensen af et uforholdsmæssigt stort underskud i et euroland, jf. TEUF artikel 126,

stk. 6, skal medføre en rentefri deponering på 0,2 pct. af BNP. Desuden skal en

Rådsbeslutning om manglende implementering af effektive tiltag til efterlevelse af

en henstilling inden for den givne frist, jf. TEUF artikel 126, stk. 8, medføre en

bøde til det pågældende euroland på 0,2 pct. af BNP.

Forordningsforslaget har hjemmel i traktatartikler, der indebærer, at kun eurolan-

dene har stemmeret.

Ad 4: Direktiv vedr. krav til EU-landenes budgetmæssige rammer

Taskforcen konkluderede, at de nationale finanspolitiske rammer skal styrkes for

at fremme den finanspolitiske disciplin og sikre efterlevelse af Stabilitets- og

Vækstpagten. Taskforcen blev således enig om, at der skal vedtages en række mi-

nimumskrav til de nationale finanspolitiske rammer, og at disse skal suppleres

med nogle ikke-bindende standarder, som skal anvendes ifm. vurderingen af stabi-

litets- og konvergensprogrammerne.

Kommissionens direktivforslag indebærer, at der fastlægges en række minimums-

krav til de nationale finanspolitiske rammer, herunder visse krav til numeriske

finanspolitiske regler og mellemfristede budgetrammer, statistik, prognoser og

fremskrivninger mv., jf. nærheds- og grundnotat vedr. KOM(2010)523.

På basis af de indledende drøftelser i rådsarbejdsgruppen tegner der sig enighed

om, at det skal være et EU-minimumskrav, at landene skal have nationale numeri-

ske finanspolitiske regler, mens udformningen, håndhævelsen og overvågningen af

sådanne numeriske finanspolitiske regler forbliver national kompetence. Mht. de

af Kommissionen foreslåede specifikationer forventes landene at være enige om,

at et EU-krav om, at landene har regler vedrørende ”konsekvenser i tilfælde af

manglende overholdelse af de nationale numeriske regler”, ikke nødvendigvis in-

debærer, at landene på egen hånd indfører nationale (økonomiske) sanktioner,

men kan indebære omdømmesanktioner (fx pligt til offentligt at forklare afvigelser

fra reglen og/eller vedtagelse af korrigerende tiltag).

Mht. direktivforslagets bestemmelser om prognoser og fremskrivninger forventes

der i rådsarbejdsgruppen at kunne opnås enighed om krav om anvendelse af føl-

somhedsanalyser mhp. at skønne over udviklingen i finanspolitiske variable under

alternative makroøkonomiske parametre og forudsætninger. Derudover skal tro-

værdigheden af de anvendte prognoser til budgetplanlægningen fremmes ved at

sammenligne dem med prognoser fra andre institutioner.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

De indledende drøftelser i rådsarbejdsgruppen tyder endvidere på, at der kan op-

nås enighed om, at landene skal have nationale numeriske finanspolitiske regler,

der dækker alle offentlige delsektorer, men at dette ikke nødvendigvis skal indebæ-

re, at der skal være en specifik finanspolitisk regel for hver delsektor.

Der er lagt op til, at der skal foretages en periodevis vurdering af EU-landenes

finanspolitiske rammer, hvor landene bl.a. vil blive vurderet ift. de bindende mi-

nimumskrav. Den første vurdering i 2011 vil omfatte alle EU-lande og eventuelt

medføre landespecifikke konklusioner og anbefalinger, således at disse i starten af

2012 kan indgå i vurderingen af stabilitets- og konvergensprogrammerne og even-

tuelle henstillinger om at bringe underskuddet ned under 3 pct. af BNP, så en

henstilling fx vil kunne inkludere en anbefaling om styrkelse af de nationale fi-

nanspolitiske rammer.

Det udestår bl.a. at afklare kravene til landenes tilvejebringelse af statistik vedrø-

rende de offentlige finanser, herunder typen og frekvensen for de finanspolitiske

data, særligt på regionalt og lokalt niveau samt for social sikring. Det udestår også

at afklare formuleringer af krav om, at landene skal have nationale mellemfristede

budgetrammer, og at landene skal have de nødvendige foranstaltninger til over-

vågning og kontrol af de forskellige niveauer af den offentlige sektor og tilveje-

bringelse af detaljerede fremskrivninger for de forskellige niveauer.

Hjemmelsgrundlag

Ad 1): Kommissionens forslag til ændring af Rådets forordning 1466/97 (Stabili-

tets- og Vækstpagtens forebyggende del) har hjemmel i TEUF artikel 121, stk. 6,

og skal behandles efter den almindelige lovgivningsprocedure, jf. TEUF artikel

294, hvorefter forslaget vedtages med fælles beslutningstagen med Europa-

Parlamentet.

Ad 2): Kommissionens forslag til ændring af Rådets forordning 1467/97 (Stabili-

tets- og Vækstpagtens korrigerende del) har hjemmel i TEUF artikel 126, stk. 14,

2. afsnit, og skal behandles efter en særlig lovgivningsprocedure, hvorefter Rådet

træffer afgørelse med enstemmighed efter høring af Europa-Parlamentet og Den

Europæiske Centralbank.

Ad 3): Kommissionens forslag om en forordning om effektiv håndhævelse af

budgetovervågningen i euroområdet har hjemmel i TEUF artikel 136 og TEUF

artikel 121, stk. 6, og skal behandles efter den almindelige lovgivningsprocedure,

jf. TEUF artikel 294, hvorefter forslaget vedtages med fælles beslutningstagen

med Europa-Parlamentet. Artikel 136 indebærer, at eurolandene kan vedtage for-

anstaltninger bl.a. med henblik på at styrke samordningen af eurolandenes bud-

getdisciplin.

Ad 4): Kommissionens forslag til direktiv vedr. krav til EU-landenes budgetmæs-

sige rammer har hjemmel i TEUF artikel 126, stk. 14, 3. afsnit, hvorefter Rådet

træffer afgørelse med kvalificeret flertal efter høring af Europa-Parlamentet.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Ad 5): Kommissionens forslag om en forordning vedr. forebyggelse og korrektion

af makroøkonomiske ubalancer har hjemmel i TEUF artikel 121, stk. 6, og skal

behandles efter den almindelige lovgivningsprocedure, jf. TEUF artikel 294, hvor-

efter forslaget vedtages med fælles beslutningstagen med Europa-Parlamentet,

efter høring af den Europæiske Økonomiske og Sociale Komite (EESC).

Ad 6): Kommissionens forslag om en forordning vedr. håndhævelsesmekanismer

til effektiv korrektion af makroøkonomiske ubalancer i euroområdet har hjemmel

i TEUF artikel 136 og TEUF artikel 121, stk. 6, og skal behandles efter den al-

mindelige lovgivningsprocedure, jf. TEUF artikel 294, hvorefter forslaget vedtages

med fælles beslutningstagen med Europa-Parlamentet, efter høring af den Euro-

pæiske Økonomiske og Sociale Komite (EESC). Artikel 136 indebærer, at euro-

landene kan vedtage foranstaltninger bl.a. med henblik på at styrke samordningen

af eurolandenes budgetdisciplin.

Nærhedsprincippet

Det styrkede økonomiske samarbejde i form af forslagene til politisk enighed i

Rådet, herunder forslagenes mål om 1) at styrke samarbejdet om EU-landenes

forebyggende indsats mht. at sikre øget efterlevelse af landenes mellemfristede

mål om strukturel balance på de offentlige finanser; 2) at øge fokus på den offent-

lige gæld i proceduren for uforholdsmæssigt store underskud; 3) at oprette en ens-

artet sanktionsmekanisme for eurolandene under Stabilitets- og Vækstpagten; 4) at

sikre ensartet efterlevelse af budgetdisciplin som påkrævet i Traktaten; 5 og 6) at

sikre en effektiv ramme for identifikation og forebyggelse af makroøkonomiske uba-

lancer kan ikke opfyldes på nationalt niveau, og forslagene vurderes således at

være i overensstemmelse med nærhedsprincippet.

Europa-Parlamentets udtalelser

Europa-Parlamentets udtalelser foreligger endnu ikke.

Gældende dansk ret og forslagenes konsekvenser herfor

En række af forslagene i Kommissionens forslag til direktiv vedr. krav til EU-

landenes budgetmæssige rammer vedrører områder, der på nuværende tidspunkt

ikke er lovreguleret. I Danmark er de statslige udgifter fastlagt i de årlige finanslo-

ve. Danmark har imidlertid ikke en budgetlov, som opstiller regler og rammer for

bevillingssystemet og de årlige finanslove. Der eksisterer heller ikke en lovregule-

ring af koordineringsmekanismer vedrørende budgetmæssige spørgsmål på tværs

af stat, region og kommune.

De øvrige forslag vurderes ikke at have lovgivningsmæssige konsekvenser.

Statsfinansielle konsekvenser

Kommissionens forslag til direktiv vedr. krav til EU-landenes budgetmæssige

rammer må forventes at have statsfinansielle konsekvenser som følge af øgede

krav til statistik og øgede krav til de grundliggende regnskabssystemer i stat og

kommuner. Konsekvenserne vil dog afhænge af forslagets endelige udformning

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

og gennemførelse og kan ikke vurderes nærmere på nuværende tidspunkt. Udgif-

terne afholdes som udgangspunkt inden for ressortministeriets ramme. Hvis ud-

gifterne ikke kan afholdes inden for ressortministeriets ramme, vil sagen skulle

forelægges for regeringens Økonomiudvalg.

Kommissionens forslag om en forordning vedr. forebyggelse og korrektion af

makroøkonomiske ubalancer vil kunne have statsfinansielle konsekvenser af-

hængig af, hvorvidt der stilles øgede krav til statistik til EU-landene.

De øvrige forslag vurderes ikke at have statsfinansielle konsekvenser.

Samfundsøkonomiske konsekvenser

Initiativer der styrker efterlevelsen af reglerne i Stabilitets- og Vækstpagten, her-

under reglerne om at undgå uforholdsmæssigt store underskud samt reglerne om

at sikre fremskridt mod mellemfristede budgetmål, som er konsistente med en

holdbar udvikling i de offentlige finanser på længere sigt, har positive samfunds-

økonomiske konsekvenser.

Initiativer til bredere økonomisk overvågning med fokus på makroøkonomiske

ubalancer forventes at have positive samfundsøkonomiske konsekvenser, idet

overvågningen forventes at kunne identificere skadelige ubalancer på et tidligt

stadie.

Forslagene, der kun vedrører eurolandene, har ikke direkte konsekvenser for

Danmark.

Høring

Forslagene har ikke været sendt i høring.

Tidligere forelæggelse for Folketingets Europaudvalg

Samlenotat vedr. Kommissionens meddelelse om et styrket økonomisk-politisk

samarbejde i EU af 12. maj 2010 blev forelagt Folketingets Europaudvalg til ori-

entering forud for ECOFIN den 18. maj 2010. Samlenotat vedr. Kommissionens

meddelelse af 30. juni 2010 blev forelagt Folketingets Europaudvalg til forhand-

lingsoplæg forud for ECOFIN den 13. juli 2010. Folketingets Europaudvalg blev

endvidere orienteret om status for forhandlingerne i finansminister-Taskforcen i

forbindelse med forelæggelsen af ECOFIN den 8. juni 2010 og ECOFIN den 7.

september 2010 og blev forelagt samlenotat vedr. udkastet til Taskforce-rapport til

forhandlingsoplæg i forbindelse med forelæggelsen af ECOFIN den 19. oktober

2010. Folketingets Europaudvalg blev desuden forelagt samlenotat vedr. status-

rapport for forhandlingerne i forbindelse med forelæggelsen af ECOFIN den 7.

december 2010.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Grundnotater vedr. Kommissionens forslag til retsakter af 29. september 2010

(KOM(2010)522,

KOM(2010)523,

KOM(2010)524,

KOM(2010)525,

KOM(2010)526 og KOM(2010)527) er tilsendt Folketingets Europaudvalg den

23. november 2010.

Holdning

Dansk holdning

Rådsarbejdsgruppens kommende færdige udkast til retsakter – som udmønter

Taskforcens anbefalinger i ændringer af Kommissionens forslag til retsakter –

vurderes at komme til at ligge på linje med den danske holdning til Taskforce-

rapporten som tidligere forelagt Folketingets Europaudvalg til forhandlingsoplæg i

forbindelse med forelæggelsen af ECOFIN den 19. oktober 2010.

Regeringen kan – i overensstemmelse med den danske holdning til Taskforce-

rapporten – generelt støtte de forslag til retsakter, som kan forventes på basis af

de igangværende drøftelser i rådsarbejdsgruppen om ændringer i Kommissionens

forslag vedrørende forordning om ændring af Stabilitets- og Vækstpagtens fore-

byggende del, forslaget til forordning om ændring af Stabilitets- og Vækstpagtens

korrigerende del, forslaget til forordning om nye sanktionsmuligheder for euro-

landene i Stabilitets- og Vækstpagten samt forslaget til direktiv vedr. krav til EU-

landenes nationale budgetmæssige rammer.

Regeringen kan således støtte rådsarbejdsgruppens ventede forslag til forordning

om den

forebyggende del af Stabilitets- og Vækstpagten,

idet regeringen især lægger vægt

på, at EU-landene skal styrke arbejdet for at opnå de mellemfristede mål om

strukturel balance og konsolidere de offentlige finanser i gode tider, således at

landene sikrer sig bedre mulighed for at kunne gøre en indsats for vækst og be-

skæftigelse under lavkonjunkturer og kriser. Regeringen kan konkret støtte, at

vurderingen af tilpasningen mod landenes mellemfristede budgetmål (MTO) skal

baseres på en helhedsvurdering, hvor struktursaldoen er hovedindikator, og hvor

man inddrager en analyse af væksten i de offentlige udgifter fraregnet diskretionæ-

re skatteændringer i forhold til den mellemfristede BNP-vækst. Regeringen lægger

i den forbindelse vægt på og har arbejdet aktivt for, at det mål for de offentlige

udgifter, som inddrages i denne analyse som bidrag til helhedsvurderingen, eks-

kluderer konjunkturbetingede ændringer i udgifter til ledige, og således sikrer, at

de automatiske stabilisatorer kan slå igennem, herunder under en lavkonjunktur.

Regeringen kan endvidere støtte rådsarbejdsgruppens ventede forslag til forord-

ning om den

korrigerende del af Stabilitets- og Vækstpagten,

idet regeringen især lægger

vægt på en styrkelse af gældskriteriet i proceduren for uforholdsmæssigt store

underskud. Regeringen kan konkret støtte en numerisk hovedregel for efterlevelse

af Traktat-kriteriet om, at gælden skal udgøre under 60 pct. af BNP eller falde

med tilfredsstillende hastighed, på linje med Kommissionens forslag. Regeringen

har arbejdet for og lægger vægt på, at der i implementeringen af en hovedregel for

gældsnedbringelse foretages en helhedsvurdering af landenes efterlevelse af gælds-

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

kriteriet, der inddrager alle relevante forhold, herunder konjunkturudviklingen, og

at reglen ikke på utilsigtet vis får en procyklisk effekt.

Regeringen kan også generelt støtte en øget anvendelse af

sanktioner og håndhævel-

sesmekanismer

for at skærpe tilskyndelsen til at efterleve de fælles spilleregler om

sikring af sunde offentlige finanser. Det konkrete forslag til en forordning om

effektiv håndhævelse af budgetovervågningen i euroområdet har hjemmel i trak-

tatartikler, der indebærer, at kun eurolande har stemmeret. Regeringen kan princi-

pielt støtte en styrkelse af sanktioner for eurolandene i form af deponeringer og

bøder, der betales fra det enkelte euroland, og vil kunne støtte den udmøntning af

Taskforcens forslag på basis af Kommissionens forslag, som eurolandene måtte

kunne opnå enighed om.

Regeringen kan desuden støtte rådsarbejdsgruppens ventede forslag til direktiv

krav til EU-landenes budgetmæssige rammer,

idet regeringen lægger vægt på, at der

er en vis fleksibilitet ift. hvordan der sikres overensstemmelse mellem de nationale

finanspolitiske rammer og forpligtelserne i Traktaten. Regeringen kan konkret

støtte, at der defineres visse fælles principper eller krav til de nationale finanspoli-

tiske rammer, og regeringen arbejder for, at kravene vedrørende statistik for stat,

regioner og kommuner står mål med merværdien og omkostningerne ved at tilve-

jebringe data.

For så vidt angår regeringens holdning til rådsarbejdsgruppens kommende for-

handlinger om de konkrete retsakter om overvågning af

makroøkonomiske ubalancer

henvises til samlenotat vedr. styrket økonomisk samarbejde: Opfølgning på Det

Europæiske Råd den 28.-29. oktober 2010 som forelagt for Folketingets Euro-

paudvalg i forbindelse med forelæggelsen af ECOFIN den 7. december 2010.

Andre landes holdninger

EU-landene forventes generelt at kunne støtte rådsarbejdsgruppens ventede for-

slag til ændringer i Kommissionens forslag vedrørende forordning om ændring af

Stabilitets- og Vækstpagtens forebyggende del, forslaget til forordning om ændring

af Stabilitets- og Vækstpagtens korrigerende del, forslaget til forordning om nye

sanktionsmuligheder for eurolandene i Stabilitets- og Vækstpagten samt forslaget

til direktiv vedr. krav til EU-landenes nationale budgetmæssige rammer.

Konkret forventes EU-landene at kunne støtte, at vurderingen af tilpasnin-

gen mod landenes mellemfristede budgetmål (MTO) skal baseres på en

helhedsvurdering, hvor struktursaldoen er hovedindikator, og hvor man

inddrager en analyse af væksten i de offentlige udgifter fraregnet diskreti-

onære skatteændringer i forhold til den mellemfristede BNP-vækst. EU-

landene kan endvidere støtte et øget fokus på den offentlige gæld i procedu-

ren for uforholdsmæssigt store underskud. EU-landene forventes også at

kunne støtte en styrket anvendelse af sanktioner for eurolandene i form af

deponeringer og bøder, der betales fra det enkelte euroland, samt at der

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

defineres visse fælles principper eller krav til de nationale finanspolitiske

rammer.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Bilag

Forslag, hvor der endnu ikke er drøftelser i rådsarbejdsgruppen:

Ad 5: Forordning om forebyggelse og korrektion af makroøkonomiske ubalancer

Forslaget om en forordning vedr. forebyggelse og korrektion af makroøkonomi-

ske ubalancer har endnu ikke været drøftet i rådsarbejdsgruppen. EU-landene har

dog haft indledende drøftelser af forslaget i bl.a. den Økonomiske og Finansielle

Komité (EFC) og den Økonomisk-Politiske Komité (EPC).

Taskforcen anbefalede at oprette en ny ramme til overvågning af makroøkonomi-

ske ubalancer, som skal bestå af to elementer: For det første identificering og fo-

rebyggelse af risikoen for makroøkonomiske ubalancer og svagheder, og for det

andet korrektion af uforholdsmæssigt store makroøkonomiske ubalancer. Over-

vågningen skal vedrøre alle EU-lande. Behovet for politiske tiltag er størst i lande

med vedvarende og store betalingsbalanceunderskud og tab af konkurrenceevne. I

lande med store betalingsbalanceoverskud bør tiltag endvidere sigte på at identifi-

cere og implementere strukturreformer, som styrker den indenlandske efterspørg-

sel og vækstpotentialet.

Kommissionens forslag indebærer, at der introduceres et nyt samarbejde om

håndtering af makroøkonomiske ubalancer i EU-landene, herunder at der indføres

en procedure for ”uforholdsmæssigt store ubalancer”, der bygger på en varslings-

mekanisme med et ’scoreboard’ bestående af relevante indikatorer, og som kan

indebære henstillinger til landene om at gennemføre tiltag, der adresserer ubalan-

cerne, jf. nærheds- og grundnotat vedr. KOM(2010)527.

Den forebyggende del

Der kan på basis af de indledende drøftelser inden forhandlingerne i rådsarbejds-

gruppen forventes generel støtte blandt EU-landene til Kommissionens forslag

om en advarselsmekanisme bestående af et indikatorbaseret ’scoreboard’ med

indikative advarselstærskelværdier og økonomisk analyse. Scoreboardet forventes

at skulle bestå af et lille antal simple, målbare og tilgængelige indikatorer, herunder

indikatorer som sigter på at identificere fremkomsten af eksterne og interne

makroøkonomiske ubalancer, sårbarheder og konkurrenceevneudfordringer.

De indledende drøftelser har endvidere vist, at landene generelt mener, at Kom-

missionens forslag til indikatorer (bl.a. betalingsbalancen, nettobeholdningen af

udenlandske aktiver og reale effektive valutakurser på grundlag af enhedslønom-

kostninger samt aktiviteten i byggesektoren som andel af den samlede aktivitet og

boligpriser) udgør et godt udgangspunkt til at træffe beslutning om, hvilke indika-

torer der skal anvendes til overvågning af eksterne og interne ubalancer.

De indledende drøftelser tyder også på, at der vil kunne opnås enighed om, at

scoreboardet skal kunne tilpasses over tid, og at listen af indikatorer og fremtidige

opdateringer skal endosseres af Rådet. Tærskelværdierne forventes fastsat således,

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

at de opdager opbygningen af ubalancer på et tidligt tidspunkt, men samtidig und-

går hyppige falske alarmer. Der forventes generelt at kunne opnås enighed om, at

der blandt andet er behov for forskellige tærskelværdier for eurolandene og ikke-

eurolandene, særligt for lande med flydende valutakurser, såfremt det er berettiget

på basis af statistiske og økonomiske analyser.

På basis af de indledende drøftelser forventes der endvidere bred enighed om, at

resultaterne af scoreboardet ikke skal fortolkes mekanisk, men suppleres med

økonomisk analyse, og tilsammen kan dette danne grundlag for en dybdegående

analyse af ubalancerne. I den forbindelse forventes der enighed om behovet for at

definere nogle generelle kriterier for, hvornår en dybdegående analyse skal iværk-

sættes.

Kommissionen vil præsentere sin årlige rapport baseret på advarselsmekanismen

og de økonomiske analyser for Rådet og eurogruppen, som vil drøfte rapporten,

før der foretages dybdegående analyser. I forbindelse med en beslutning om at

foretage en dybdegående analyse tager Kommissionen højde for Rådets og euro-

gruppens konklusioner, men det er Kommissionen, der træffer den endelige be-

slutning om at iværksætte en analyse.

De dybdegående analyser skal vurdere, hvorvidt der eksisterer ubalancer og sår-

barheder, hvorvidt disse er uforholdsmæssigt store, og, hvis det er tilfældet, indi-

kere retningen for passende politiktiltag til korrektion af ubalancerne. På basis af

en dybdegående analyse skal Kommissionen informere Rådet om, hvorvidt den

finder, at et land har ubalancer eller sårbarheder.

Den korrigerende del

Der kan på basis af de indledende drøftelser inden forhandlingerne i rådsarbejds-

gruppen forventes generel støtte blandt EU-landene til Kommissionens forslag

vedr. en procedure for uforholdsmæssigt store ubalancer, herunder processen,

indholdet og vurderingen af handlingsplanerne for korrigerende tiltag samt over-

vågning, vurdering af korrigerende tiltag og ophævelse af proceduren for ufor-

holdsmæssigt store ubalancer. Samtidig er vigtigheden af at sikre forskellige grader

af specifikationer mht. politikanbefalinger i hhv. Rådets henstillinger og hand-

lingsplanerne blevet understreget.

Ad 6: Forordning om håndhævelsesmekanismer til effektiv korrektion af makro-

økonomiske ubalancer i euroområdet

Forslaget om en forordning vedr. håndhævelsesmekanismer til effektiv korrektion

af makroøkonomiske ubalancer i euroområdet har endnu ikke været drøftet i

rådsarbejdsgruppen. EU-landene har dog haft indledende drøftelser af forslaget i

bl.a. den Økonomiske og Finansielle Komité (EFC) og den Økonomisk-Politiske

Komité (EPC).

Taskforcen anbefalede, at der som led i korrektionen af uforholdsmæssigt store

makroøkonomiske ubalancer skal kunne vedtages sanktioner til eurolandene i

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

tilfælde af gentagen manglende efterlevelse af en henstilling om at korrigere

makroøkonomiske ubalancer.

Kommissionens forslag indebærer, at der indføres økonomiske sanktioner for

eurolandene mhp. effektiv korrektion af makroøkonomiske ubalancer i eurolan-

dene, jf. nærheds- og grundnotat vedr. KOM(2010)525. Kommissionen foreslår,

at Rådet efter forslag fra Kommissionen skal pålægge et euroland en årlig bøde på

0,1 pct. af BNP, hvis Rådet vurderer, at det pågældende land, som led i korrektio-

nen af ubalancer, efter udløbet af to tidligere afgivne frister fortsat ikke har 1)

gennemført effektive tiltag for at korrigere de pågældende ubalancer i overens-

stemmelse med henstillingen, eller fortsat ikke har 2) udarbejdet en tilstrækkelig

handlingsplan.

Der kan på basis af de indledende drøftelser inden forhandlingerne i rådsarbejds-

gruppen forventes generel støtte blandt EU-landene til, at sanktioner ifm. proce-

duren for uforholdsmæssigt store ubalancer kun skal relateres til gentagen mang-

lende gennemførelse af tiltag for at adressere ubalancerne, som er under regerin-

gernes kontrol.

I forbindelse med rådsarbejdsgruppens forhandlinger af forslaget skal det bl.a.

drøftes, hvorvidt eurolandene i sidste ende skal kunne pålægges økonomiske sank-

tioner, og hvorvidt der skal anvendes ikke-økonomiske håndhævelsesmekanismer,

som eventuelt kan udbredes til ikke-eurolande.