PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Europaudvalget 2010-11 (1. samling)
Rådsmøde 3075 - miljø Bilag 1
Offentligt

MILJØMINISTERIET

EU og Internationalt politisk sekretariat

24. februar 2011

Sagsnr.: DEP-311-00001

Samlenotat til Folketingets Europaudvalg

Rådsmøde (miljø) den 14. marts - miljødelen

Samlenotat til Rådsmøde (miljø) den 14. marts 2011

Forslag om kontrol med risikoen for større uheld med farlige stoffer

(Seveso III)

tidlig forelæggelse

Side 16

Side 2

Forslag om affald fra elektriske og elektroniske produkter (WEEE)

(omarbejdning)

- Politisk enighed

Forslag til Europa-Parlamentet og Rådets forordning om ændring af

direktiv 2001/18/EF for så vidt angår medlemsstaternes mulighed for at

begrænse eller forbyde dyrkning af gmo'er på deres område.

Side 35

Information fra formandskabet og orienterende debat

Side 48

Kviksølvstrategi

Rådskonklusioner

Side 57

Kommissionens meddelelse

"Fælles landbrugspolitik på vej mod 2020"

Udveksling af synspunkter

Side 72

Årlig vækstundersøgelse: En hurtigere samlet EU-løsning på krisen -

Bidrag til det europæiske semester.

Udveksling af synspunkter

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

PUNKT 1

KOM(2010) 781 endelig

- Revideret notat

Tidlig forelæggelse

Kommissionens forslag til Europa-Parlamentets og Rådets direktiv om kontrol med risikoen

for større uheld med farlige stoffer

Resume

Formålet med forslaget er at revidere det eksisterende direktiv om kontrol med risikoen for større

uheld med farlige stoffer (Seveso II-direktivet) med henblik på dels at bringe det i overensstemmelse

med det nye klassificeringssystem for kemikalier, dels at øge befolkningens adgang til information i

overensstemmelse med Århus-konventionen. Desuden foreslår Kommissionen en række justeringer

med det formål at sikre højere beskyttelsesniveau for de omfattede virksomheder samt at forenkle og

mindske de administrative byrder.

Forslaget til et nyt Seveso III-direktiv vurderes foreløbigt ikke at have væsentlige statsfinansielle,

større erhvervsadministrative eller samfundsøkonomiske konsekvenser. Det vurderes, at

direktivforslaget på europæisk plan på flere måder vil medføre et højere beskyttelsesniveau på de

enkelte risikovirksomheder. Dette vurderes også at gælde i Danmark.

1. Status

Kommissionen sendte den 21.12.2010 ovennævnte forslag til Rådet. Forslaget har hjemmel i EUF-

traktatens artikel 192, stk. 1 og skal derfor vedtages af Rådet med kvalificeret flertal efter

proceduren om den almindelige lovgivningsprocedure i EUF-traktatens artikel 294. Den danske

udgave af forslaget til direktivet forelå den 12. januar 2011.

Grund- og nærhedsnotat blev den 1. februar 2011 sendt til Folketingets Europaudvalg.

2. Formål og indhold

Formålet med forslaget er at revidere det eksisterende direktiv om kontrol med risikoen for større

uheld med farlige stoffer (Seveso II-direktivet 96/82/EF). Dette direktiv er i dag implementeret i

dansk lov i risikobekendtgørelsen, nr. 1666 af 14. december 2006.

Kommissionen har foreslået et nyt direktiv. Der er ikke foreslået en ”omarbejdning” (”recast”),

hvilket indebærer, at alt i det nye direktiv-forslag i princippet er til forhandling. Det gældende

direktiv opstiller EU-mål og overlader det til medlemsstaterne at afgøre, hvilke foranstaltninger der

skal til for at overholde dem. Dette er fastholdt i det nye direktivforslag.

Revisionen er primært ønsket med henblik på at bringe det eksisterende direktiv i overensstemmelse

med det nye klassificeringssystem for kemikalier (CLP) samt implementere Århus Konventionens

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

regler om befolkningens adgang til information. Desuden har Kommissionen foretaget en række

justeringer med det formål at sikre en bedre og mere sikker drift af de omfattede virksomheder samt

at forenkle og mindske de administrative byrder for virksomheder og myndigheder.

Direktivforslaget ligner i struktur og opbygning det eksisterende Seveso II-direktiv. I nedenstående

ses en overordnet gennemgang af direktivforslaget:

Anvendelsesområdet (artikel 2, 3, 4, 23, 24, 25 og 26 samt bilag 1)

Artikel 2 fastlægger direktivets anvendelsesområde. I princippet omfatter direktivet de

virksomheder, hvor der er farlige stoffer i forhold i forhold til menneskers sundhed og miljø tilstede

over nærmere fastsatte grænser (bilag 1). Der arbejdes fortsat med 2 grænser, hvor den lave

tærskelmængde definerer mindre risikovirksomheder (kolonne 2), og den høje tærskelmængde

definerer en større risikovirksomhed (kolonne 3). Desuden er der i artiklen listet, hvilke anlæg der

er undtaget direktivet.

I direktivets bilag er der tilføjet en række konkrete stoffer, herunder vandfri ammoniak og svær

fuelolie.

Artikel 3 definerer de grundbegreber, der anvendes i direktivet.

I direktivforslagets artikel 4 lægger Kommissionen op til, at der indføres en korrektionsmekanisme.

Her kan Kommissionen gennem delegerede retsakter vedtage, at stoffer enten skal med- eller

undtages af direktivet, hvis det kan godtgøres, at stoffet ikke kan forårsage større uheld. Der kan

være tale om stoffer, som enten er nye eller som allerede er opført i direktivforslaget.

Kommissionen pålægger sig selv senest den 30. juni 2013 ved delegerede retsakter at fastsætte de

kriterier, der skal lægges til grund for vurdering af, hvorvidt stoffet skal undtages eller fritages

direktivet.

I artikel 23-26 fastsættes, at bilag I-VII skal tilpasses den tekniske udvikling via delegerede

retsakter samt en række standardbestemmelser om de delegerede retsakter.

Ved delegerede retsakter vedtager Kommissionen en retsakt og underretter samtidigt Europa-

Parlamentet og Rådet. Europa-Parlamentet og Rådet har normalt 2 måneder til at komme med en

indsigelse imod den konkrete retsakt eller tilbagekalde delegationen. Hvis der ikke kommer en

indsigelse eller sker tilbagekaldelse, træder retsakten i kraft.

Krav til virksomhederne (artikel 5, 6, 7, 8, 9 og 10 samt bilag II, III og IV)

Driftslederen er forpligtet til at forbygge alle uheld og begrænse eventuelle uhelds følger for

menneskets sundhed og miljø.

Som det første skal alle virksomheder inden for en nærmere fastsat tidsfrist anmelde sig til

myndighederne. Anmeldelsen skal indeholde bestemte oplysninger så som navn, beliggenhed,

virksomhedens aktiviteter og andre oplysninger om omgivelserne. Anmeldelserne skal gennemgås

og om nødvendigt opdateres minimum hvert 5. år. Herefter skal virksomhederne inden for en

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

nærmere fastsat frist indsende en plan som beskriver, hvordan de vil forebygge større uheld. Denne

plan skal virksomhederne efterfølgende opdatere mindst hvert 5. år.

De mest farlige virksomheder (kolonne 3) skal desuden indsende en såkaldt sikkerhedsrapport, som

mere detaljeret dokumenterer, hvordan risikoen for større uheld er nedbragt. Et af kravene er, at

virksomheden skal dokumentere, hvordan en plan for forebyggelse af større uheld, er implementeret

gennem et sikkerhedsledelsessystem. Der indføres desuden mulighed for, at medlemsstaterne kan

pålægge de mindre farlige virksomheder (kolonne 2) at etablere et tilsvarende

sikkerhedsledelsessystem, hvis virksomhedens farer og risici står mål med denne ekstra indsats.

Denne mulighed har medlemsstaterne ikke i dag.

For alle virksomheder gælder det, at eventuelle ændringer på virksomheder skal afspejles i en

forebyggelsesplan, når ændringen har indflydelse på risikoen for større uheld. De mest farlige

virksomheder (kolonne 3) skal om nødvendigt gennemgå sikkerhedsrapporten og

sikkerhedsledelsessystemet samt underrette de kompetente myndigheder, inden ændringen

foretages. Myndighederne skal inden for rimelig frist meddele virksomheden, hvorvidt ændringen

kan gennemføres.

Dominoeffekter (artikel 6, 8 og 9 samt bilag II)

Direktivforslaget tydeliggør at risikovirksomhedernes forpligtigelser i relation til dominoeffekter

også omfatter nabovirksomheder, der ikke er omfattet af direktivet. Det gælder både i anmeldelsen

og i de større virksomheders sikkerhedsrapport. I disse bestemmelser forpligtes virksomhederne til

at identificere nabovirksomheder, som ikke er omfattet af direktivet, men hvor en ulykke kan

påvirke en Seveso virksomhed og forårsage et større uheld på risikovirksomheden pga.

dominoeffekten. Desuden skal risikovirksomhederne samarbejde om information til offentligheden

og nabovirksomhederne med de myndigheder, der har ansvaret for eksterne beredskabsplaner.

Beredskabsplaner (artikel 11 og bilag IV)

Alle kolonne 3-virksomheder skal udarbejde interne beredskabsplaner og give oplysninger til

myndighederne til brug for eksterne beredskabsplaner. Planerne skal desuden gennemgås,

efterprøves og om nødvendigt revideres hvert 3. år. Dette svarer til de samme krav som i dag. Som

noget nyt indfører direktivforslaget en generel frist for myndighederne senest 12 måneder efter, at

alle nødvendige oplysninger er til stede til at udarbejde en ekstern beredskabsplan.

Desuden fastsætter artiklen, at høringen af de eksterne beredskabsplaner skal ske i

overensstemmelse med Århus Konventionen med henblik på at inddrage befolkningen.

Fysisk planlægning (artikel 12, 13 og 14)

Artikel 12

drejer sig om fysisk planlægning. Det fremgår, at hensynet til at forebygge større uheld

og begrænse følgerne af sådanne uheld skal tilgodeses i den fysiske planlægning. Det gælder, når

nye virksomheder ønskes etableret, når eksisterende virksomheder ændres væsentligt

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

sikkerhedsmæssigt, og når der ønskes en samfundsmæssig udvikling på naboarealet, der dermed

indirekte kan forøge konsekvenser for mennesker og miljø ved et større uheld på

risikovirksomheder.

Artikel 13 og 14

konkretiserer, hvordan offentligheden skal inddrages i planlægning, ved ændringer

af risikovirksomheder og naboarealers anvendelse samt ved udarbejdelse af eksterne

beredskabsplaner. Der indføres en væsentlig udvidet oplysningspligt direkte til berørte

naboer/parter.

Information til offentligheden og udveksling af information (artikel 13, 14, 15, 16 og 20 samt

bilag V og VI)

Direktivforslaget går i retning af en større åbenhed, jf. Århus Konventionen, og øget adgang til

informationer på elektronisk form.

Direktivforslaget pålægger medlemsstaterne at sikre, at en række informationer permanent er

tilgængelige på elektronisk form. Myndighederne skal opdatere informationerne en gang årligt.

Kravet til, hvilken type information, der skal gives, er gradueret af, hvor farlig virksomheden

vurderes at være, hvor mest information skal gives for de store risikovirksomheder (kolonne 3).

I direktivforslaget fastsættes det endvidere, at offentligheden skal inddrages og høres ved bl.a.

planlægning af nye virksomheder, ændring af eksisterende virksomheder, nye projekter i nærheden

af eksisterende virksomheder samt ved udformning af eksterne beredskabsplaner.

Direktivet pålægger medlemsstaterne inden for et år at indberette et større uheld til Kommissionen.

Dette er en skærpelse i forhold til i dag, hvor der ikke er fastsat en frist for indrapportering af uheld.

Da Kommissionen foreslår definitionen af et større uheld ændret, vil der opstå et behov for at

indberette flere uheld end i dag. Det vil medføre ekstra byrder for både erhvervslivet og

myndigheder.

Desuden skal medlemsstaterne hvert 3. år aflægge en rapport til Kommissionen om, hvordan

direktivet implementeres. Medlemsstaterne skal indberette til særlig database, som Kommissionen

opretter inden 2015. Kommissionen udarbejder et resume af medlemsstaternes rapporter, som gøres

offentligt tilgængeligt for alle i EU, som også i dag. Desuden bliver alle data, som medlemsstaterne

indberetter til EU (og som også bliver offentligt tilgængelige i medlemsstaterne) frit tilgængelige.

Der er tale om en udvidelse af forpligtelsen til information af Kommission og den europæiske

offentlighed.

Inspektioner (artikel 17,18, 19 og 27)

Artikel 17, 18, 19 og 27

indeholder bestemmelser om de kompetente myndigheders rolle og ansvar,

herunder krav om inspektion mindst hvert år på større risikovirksomheder og mindst hvert 3. år på

mindre risikovirksomheder. Desuden er det foreslået, at myndigheder gennemfører supplerende

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

inspektion efter højst 6 måneder ved væsentlige overtrædelser af risikoreglerne. Resultatet af

inspektionsrapporter skal gøres offentligt tilgængeligt. Det foreslås endvidere, at medlemsstaterne

indfører regler for håndhævelse og sanktioner.

Øvrigt

Artikel 21

indeholder nye regler for tavshedspligt som følge af Århus Konventionen.

Artikel 22

giver den berørte offentlighed en ny mulighed for at klage til domstolene, hvis deres ret

til adgang til information tilsidesættes.

Artikel 28-31

indeholder en række bestemmelser om direktivets ikrafttræden og ophævelse af

Seveso II-direktivet. Bestemmelserne angiver bl.a., at direktivet bestemmelser skal være virksomme

senest den 1. juni 2015, som er den dato, hvor kemikalielovgivningen (CLP) træder endeligt i kraft.

Herudover indeholder direktivet 7 tekniske bilag.

3. Europa Parlamentets udtalelser

Europa-Parlamentet er endnu ikke kommet med en udtalelse om direktivforslaget.

4. Nærhedsprincippet

Kommissionen angiver, at formålet i direktivforslaget ikke i tilstrækkelig grad kan realiseres af

medlemsstaterne, idet der i det nye Seveso III-direktiv fastholdes mål med forebyggelse og kontrol

med risikoen for større uheld overalt i den Europæiske Union. Uheldene kan samtidigt have

grænseoverskridende virkninger.

Kommissionen angiver desuden, at det er nødvendigt at ændre direktivet på EU-plan for at sikre, at

det høje beskyttelsesniveau for mennesker og miljø opretholdes og for at fremme en mere ensartet

gennemførelse. Herved undgår man betydelige forskelle i beskyttelsesniveauerne i de forskellige

medlemsstater og de konkurrencefordrejninger, sådanne forskelle kan give anledning til.

Kommissionen angiver endelig, at nærhedsprincippet er overholdt, eftersom der bliver fastsat

harmoniserede mål og samtidigt overladt til medlemsstaterne at bestemme, hvordan de nærmere kan

realiseres.

Regeringen kan tilslutte sig Kommissionens vurdering, idet det centrale princip om, at de politiske

beslutninger i EU altid skal træffes på lavest mulige administrative og politiske niveau og så tæt på

borgerne som muligt er overholdt.

5. konsekvenser for Danmark

Gældende dansk ret og lovgivningsmæssige konsekvenser

Det eksisterende Seveso-direktiv er implementeret i dansk lovgivning i bekendtgørelse nr. 1666 af

14. december 2006. Kommissionens forslag til Europa-Parlamentets og Rådets direktiv om kontrol

med risikoen for større uheld med farlige stoffer (KOM(2010) 781 endelig) skal implementeres i

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

dansk lov ved at udstede en ny bekendtgørelse om risikovirksomheder, herunder at ophæve den

eksisterende bekendtgørelse. Hvorvidt der er behov for ændringer af anden lovgivning, vides pt.

ikke.

Forslagets statsfinansielle og samfundsøkonomiske og erhvervsadministrative konsekvenser

Kommissionens konsekvensvurdering

Kommissionen har udarbejdet en konsekvensrapport. Heraf fremgår det, at de indførte ændringer

kun har ført til moderate ændringer i indholdet af det eksisterende direktiv. Kommissionen vurderer,

at dette ikke i større grad vil påvirke hverken beskyttelsesniveauet eller omkostningerne ved

direktivet.

Generelt vurderer Kommissionen, at tilpasningen til CLP-forordningen kun får begrænset

betydning. Kommissionen skønner, at andelen af virksomheder, der vil blive omfattet af direktivet,

ikke vil adskille sig væsentligt fra den andel, som i dag er omfattet af det eksisterende direktiv.

Kommissionen skønner, at flere af de andre foreslåede ændringer kun vil resultere i begrænsede

yderligere administrative og økonomiske omkostninger. Omkostningsniveauet vil dog afhænge af,

hvordan kravene udformes i direktivet, herunder også om kravene til de mindre risikovirksomheder

(kolonne 2) øges.

Omkostningsniveauet kan også øges på europæisk plan, hvis nogle af de danske særregler bliver

gennemført i direktivet. De danske særregler blev gennemført i 2006 i dansk lov efter, at det

såkaldte Kulegravningsudvalg kom med en række anbefalinger til yderligere tiltag (bl.a. krav til

ammoniakanlæg, som har en mindre mængde, end den værdi, der er fastsat i direktivet, og som

ligger tæt på områder med boliger).

Kommissionen har opstillet en række politiktemaer, som hver især vurderer de ændringer, som er

foretaget. De 6 temaer er:



Tilpasning af bilag 1 til CLP-forordningen

Andre tekniske tilpasninger i bilag 1

Fremtidige tilpasninger af bilag 1

Information af offentligheden og informationssystemer

Fysisk planlægning

Andre afklaringer.

Hvert politiktema belyser de valgmuligheder, som Kommissionen har foretaget undervejs ved

udarbejdelsen af direktivet og angiver, hvilket niveau reguleringen i direktivet er landet på.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Miljøstyrelsen har vurderet, at Kommissionens vurdering overordnet er dækkende for danske

forhold. Det skal bemærkes, at der findes ca. 150 risikovirksomheder i Danmark, og antallet

vurderes ikke at blive ændret væsentligt som følge af det nye direktiv.

Forslaget til et nyt Seveso III-direktiv samlet set vurderes ikke at have væsentlige yderligere

statsfinansielle eller samfundsøkonomiske konsekvenser i forhold til det nuværende direktiv. Dette

vurderes også at gælde selvom nationalstater pålægges at give Kommissionen og den europæiske

offentlighed mere information om landets risikovirksomheder, at inspicere virksomhederne oftere

og at tilpasse kriterierne for, om virksomheder er omfattet af direktivet. Eventuelle udgifter i

forbindelse med myndighedsopgaver afholdes inden for eksisterende udgiftsrammer.

Erhvervsadministrative konsekvenser

Forslaget vurderes på flere områder samlet set at medføre en lettelse af erhvervslivets byrder, idet

forslaget flere steder præciserer reglerne yderligere i forhold til det nuværende direktiv, fx krav til

sikkerhedsdokumentaion, sikkerhedsrapport, inspektioner og sikkerhedsledelsessystemerne.

Inspektionsfrekvensen øges dog for de mindre risikovirksomheder og vil forøge arbejdet for

virksomheder og myndigheder, der konkret omfattes af ændringerne. Kravet om en øget adgang til

information og mulighed for at prøve afgørelse ved domstolene vil dog medføre en større byrde for

både virksomheder og myndigheder.

Direktivforslaget sigter på at indføre forenklede procedurer for opdatering og modernisering af

bestemmelserne. Det kan medføre et bedre grundlag for myndighedernes afgørelser.

Det vurderes, at der som følge af direktivets tilpasninger til det kommende klassificeringssystem

både kan blive flere eller færre risikovirksomheder end i dag. Desuden kan virksomheder, der i dag

er klassificeret som en kolonne-2 virksomhed med de nye regler blive klassificeret som en kolonne

3-virksomhed. Tilsvarende kan en nedklassificering blive aktuel.

Beskyttelsesniveau

Det vurderes, at direktivforslaget på mange måder vil medføre et højere beskyttelsesniveau. Der

indføres tydeligere og strammere tidsfrister, mulighed for at indføre et sikkerhedsledelsessystem på

de mindre risiko-virksomheder samt en udvidet pligt for risikovirksomheder til at udveksle

information til andre virksomheder med henblik på at forebygge spredning af større uheld.

Større involvering af naboer kan bidrage til at kvalificere myndighedernes afgørelser samt styrke

myndighedernes evne til at håndtere uheld.

6. Høring

Forslaget har været udsendt i almindelig høring den 3. januar 2011 med frist til den 28. januar 2011.

Der er kommet nedenstående høringssvar med følgende bemærkninger:

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Anvendelsesområdet:

mener, at forslaget om at tillægge kommissionen kompetence til at ændre annex I uden

inddragelse af stakeholders, parlament eller medlemsstater er yderst bekymrende, da det er en helt

essentiel del af direktivet. DI mener, at ændringer af annex I må følge den normale

lovgivningsprocedure med inddragelse af relevante parter.

mener, at det nye direktiv øger

risikoen for, at meget små virksomheder i galvanobranchen bliver omfattet af risikolovgivningen.

DI mener, at det vil være nødvendigt at indføre en tærskelværdi for navngivne stoffer i bilag I

gældende for ”galvaniske væsker” på f.eks. 100 tons.

bemærker desuden, at det forekommer

usikkert, hvor flydende tryksat ammoniak placeres efter de nye mærkningsregler. DI opfordrer

Miljøstyrelsen til at fjerne den danske overimplementering af risikodirektivet for små

ammoniakoplag, hvis der sker en stramning af EU-reglerne for de samme anlæg.

mener, at den danske overimplementering af ammoiakoplag mellem 5-50 t bør omfattes af

Seveso-direktivet, hvis der ligger følsom arealanvendelse inden for en afstand på 200 meter.

Bryggeriforeningen

angiver, at det nye klassificeringssystem bør ikke alene give anledning til en

omklassificering af en kolonne 2 virksomhed til en kolonne 3 virksomhed.

Energi- og Olieforum

støtter generelt direktivets ændringer, men mener, at der er behov for at

orientere lokale myndigheder om håndtering af tung fuelolie i overgangsperioden, indtil direktivet

træder i kraft.

støtter også, at der er behov for at se på forslagets bestemmelserne for svær fuelolie, idet de

mener, at store oplag af svær fuelolie ikke udgør en særlig risiko for større uheld. Kun i tilfælde,

hvor en ekstremt kraftig brand kan antænde oplaget, kan heavy fueloil bidrage til at forværre

konsekvenserne af et uheld. DI opfordrer til, at Danmark arbejder for, at svær fuelolie ikke

medregnes under olieprodukter.

Brancheforeningen for Biogas

mener, at der bør ske ændringer i tærskelmængder for hvornår hhv.

oplag af biogas og naturgas bliver omfattet af risikoreglerne. Grænsen for biogas er 10 tons og 50

tons for naturgas. Brancheforeningen ønsker, at der arbejdes for, at grænseværdien for biogas

ligestilles med naturgas.

Jette Gabrieli (gennem miljøorganisationen NOAH)

savner en generel bestemmelse om, at

undtagelserne, jf. artikel 4, jævnligt bør revurderes.

Krav til virksomhederne

Rockwool A/S

savner en præcisering af, hvornår myndighederne kan kræve, at en kolonne 2-

virksomhed behandles som en kolonne 3-virksomhed og hermed skal implementere

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

forebyggelsesplanen gennem et sikkerhedsledelsessystem. Desuden mener Rockwool, at det af

direktivet bør fremgå, hvad der menes med ”en ændring” på en virksomhed.

Grontmij/Carl Bro og Dansk Brand- og Sikringsteknisk Institut

mener, at

sikkerhedsdokumenterne og –rapporterne bør udarbejdes efter en ny disposition. Der lægges således

ikke op til, at indholdet ændres - kun dispositionen.

Dominoeffekter

Rockwool A/S

savner en definition på nabovirksomheder, herunder om der er tale om geografiske

virksomheder eller virksomheder, som ligger inden for et konsekvensområde.

Jette Gabrieli (gennem miljøorganisationen NOAH)

mener, at det af direktivet bør frem, at det er

den nationale kompetente myndighed, som bør have et opdateret overblik over risikovirksomheder.

Tidsfrister

Jette Gabrieli (gennem miljøorganisationen NOAH)

mener at der generet bør stammes op på en

række tidsfrister. Det gælder bl.a. fristen for eksisterende virksomheder til at anmelde sig til

myndighederne bør reduceres fra 1 år efter, at Seveso III er virksomme. Desuden mener Jette

Gabrieli, at fristen for nyomfattede virksomheder til at udarbejde en sikkerhedsrapport bør

reduceres fra de 2 år. Endvidere mener Jette Gabrieli, at myndighedernes frist på 1 år til at

udarbejde de eksterne beredskabsplaner er for lang. Hun mener endvidere, at den eksterne

beredskabsplan for nystartede virksomheder bør udarbejdes, inden driften påbegyndes, og at

nyomfattede virksomheder bør udarbejde den interne beredskabsplan hurtigere end 1 år, som er

fristen jf. direktivet.

Beredskabsstyrelsen, Justitsministeriet

Rigspolitiet

fremhæver i deres

høringsbreve, at fristen på 12 måneder er passende, da den bl.a. vil indeholde en periode for

offentlig høring og bør ikke begrænses yderligere.

Bryggeriforeningen

foreslår, at der bør skabes sammenfald mellem direktivets tidsfrister for

ajourføring og opdatering af sikkerhedsdokumenter samt afprøvning af beredskabsplaner.

Information til offentligheden

er uforstående overfor en af hovedgrundene til at revidere direktivet, som angives at være for at

bringe direktivet i overensstemmelse med Århus Konventionen. DI mener, at Århus Konventionen

allerede er implementeret i EU-lovgivning ved to tværgående direktiver, som også gælder for

risikoområdet. Behovet for at gentage de samme regler i samtlige direktiver er således ikke til stede.

Bryggeriforeningen

er enig i, at offentligheden skal have adgang til relevante informationer, men

støtter ikke, at der skal informeres om rene virksomhedsforhold. Foreningen angiver, at der kun bør

informeres om de endelige beredskabsplaner.

Lægemiddel Industri Foreningen

finder, at myndighederne nøje bør overveje offentlighedens

krav på information om stoffer og aktiviteter på risikovirksomhederne set i relation til den generelle

indsats i forhold til at forebygge terror i samfundet.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Rockwool

fremhæver, at det som noget nyt kræves, at virksomheder redegør for deres erfaringer

ved tidligere uheld. Rockwool mener, at det bør præciseres i hvilken historisk udstrækning, der er

tale om, samt hvis og hvilke erfaringer, der skal videregives.

Jette Gabrieli (gennem miljøorganisationen NOAH)

finder det positivt, at direktivet lægger op til

en større åbenhed og erfaringsudveksling på EU-niveau. Dog mener hun, at det bør præciseres,

hvad der forstås ved, at alle personer, som må antages af at blive berørt af et større uheld,

regelmæssigt

og uden at anmode om det modtager oplysninger om sikkerhedsforanstaltninger og

en hensigtsmæssig adfærd i tilfælde af uheld.

Inspektioner

Jette Gabrieli (gennem miljøorganisationen NOAH)

finder det positivt, at kravene til

inspektionerne er strammet, dog bør det fremgå at alle inspektioner bør være uanmeldte.

Bryggeriforeningen

mener dog, at inspektionsfrekvensen bør øges til hvert 5. år. Foreningen

fremhæver endvidere, at antallet af inspektioner bør reduceres, hvis regelmæssige inspektioner har

vist, at der ikke er risiko for større uheld.

Registrerede Revisorer, FRR; Dansk Fjernvarme, Foreningen af Statsautoriserede Revisorer,

Advokatsamfundet samt TÆNK Forbrugerrådet har ingen bemærkninger til forslaget.

Sagen blev behandlet i miljøspecialudvalget den 9. februar 2011. Der var følgende bemærkninger.

Økologisk Råd anførte i forhold til regeringens holdning om afvejning mellem offentlighedens

adgang til information og misbrug heraf, at der i denne forbindelse ikke bør ske hemmeligholdelse

af information om konkrete virksomheder.

DI spurgte til, hvorvidt der var tale om at reglerne i direktivet, der implementerer Århus-

konventionen gik videre end de to generelle direktiver om Århus-konventionen og om det var

nødvendigt at implementere Århus-konventionen i direktivet.

Greenpeace tilkendegav, at Greenpeace mente at der var tale om manglende implementering af det

eksisterende seveso-direktiv i forhold til Avedøre-værket pga. forhøjelse af ammoniakmængderne,

og nævnte at man havde indgivet klage herover.

7. Forhandlingssituationen

Forslaget blev første gang behandlet i Rådets miljøarbejdsgruppe 17. januar 2011. Alle

medlemsstater tilkendegav her, at direktivet indeholdte positive forbedringer, men at der nu er

behov for de enkelte medlemsstater at gennemgå direktivet mere detaljeret.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

8. Regeringens foreløbige generelle holdning

Regeringen hilser Kommissionens forslag velkomment. Regeringen er enig i, at der er behov for at

tilpasse reguleringen af risikovirksomheder til de kommende regler for klassificering af kemikalier

og Århus Konventionens bestemmelser om offentlighedens adgang til information.

Regeringen lægger vægt på, at der fortsat fastholdes et højt og gerne forøget sikkerhedsniveau for

alle risikovirksomheder, herunder at stoffer, der enten søges fri- eller medtaget direktivet, fortsat

vurderes og afvejes i forhold den reelle fare og risiko, som de anses for at udgøre.

Regeringen finder det imidlertid vigtigt, at der fortsat skal være mulighed for at afveje

offentlighedens adgang til information i forhold til, om eventuelle informationer kan misbruges til

at udøve skader på virksomheder, samfund og miljø.

Regeringen hilser desuden velkomment, at direktivforslaget afspejler en modernisering,

effektivisering og præcisering af en række bestemmelser, hvilket kan bidrage til at lette de

administrative byrder for virksomheder og myndigheder.

Anvendelsesområdet (artikel 2, 4, 23, 24, 25 og 26 samt bilag 1)

Regeringen er grundlæggende enig med Kommissionen i den måde, som direktivet er opbygget på,

således at kontrolniveauet er moduleret, idet der gælder strengere regler, jo større mængder af

farlige stoffer, der er til stede på de enkelte virksomheder. Hvilke stoffer, der anses for farlige i

denne sammenhæng, fremgår af et bilag til direktivet.

Regeringen finder, at følgerne ved et større kemikalieuheld ofte kan være meget alvorlige. Det er

derfor af stor betydning, at direktivets anvendelsesområde (artikel 4) ikke ændres uden, at

medlemsstaterne har haft mulighed for at bidrage med vigtig viden om de konkrete stoffer.

Regeringen finder derfor, at direktivets anvendelsesområde bør ændres gennem de såkaldte

gennemførelsesretsakter, der vedtages via komitologi, idet medlemsstaterne således sikres en større

indflydelse på forslagenes konkrete udformning.

Regeringen kan dog støtte Kommissionens forslag om, at direktivet i fremtiden kan tilpasses (artikel

23) den tekniske udvikling gennem delegerede retsakter. Regeringen finder det i overensstemmelse

med TEUF artikel 290, at der indføres en mulighed for, at direktivet med kort frist kan opdateres

med ny kendt viden, idet der er tale om ikke-væsentlige ændringer af selve basisretsakten. Der vil

typisk være tale om formelle ændringer.

Regeringen finder, at en række begreber bør præciseres yderligere. Dette gælder bl.a. definitionen

af, hvornår en kolonne 2 skal behandles som en kolonne3-virksomhed, definition af ændring og

definition af nabovirksomhed, som bør beskrives ud fra en konsekvenszone og ikke en geografisk

beliggenhed. Regeringen mener desuden, at det bør fremgå, at militære anlæg, som overvejende

anvendes til civilt formål bør være omfattet af direktivet.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Regeringen forventer ikke at tilføjelsen af vandfri, gasformig ammoniak umiddelbart vil have nogen

betydning for de danske virksomheder, idet stoffet allerede er opført i den danske

risikobekendtgørelse som følge af de danske særregler. Regeringen vurderes desuden, at

medtagelsen af svær fuelolie vil medføre, at flere kraftværker og kraftvarmeværker end i dag vil

blive omfattet af bestemmelserne. Regeringen mener, at fuelolie, der har toksiske egenskaber, udgør

en væsentlig risiko ved spild til vandmiljøet. Regeringen mener derfor, at fuelolie skal være

omfattet af direktivet i lighed med andre olieprodukter, men anerkender også at der kan være behov

for en nærmere afgrænsning af begrebet fuelolie.

Regeringen finder for biogas, som har en anden tærskelværdi end naturgas, bør risikoen for biogas

præciseres, således at en øget indsats står mål med den sikkerheds- og samfundsmæssig gevinst.

Regeringen mener desuden, at små virksomheder i galvanobranchen ikke bør være omfattet af

risikolovgivningen, idet disse virksomheder allerede i tilstrækkeligt omfang er reguleret af anden

lovgivning (miljøbeskyttelsesloven). Regeringen vil derfor arbejde på, at der bliver indført en

tærskelværdi for navngivne stoffer i bilag I gældende for ”galvaniske væsker” på f.eks. 100 tons.

Regeringen finder, at der i det nye direktiv fortsat skal være en henvisning til arbejdsmiljødirektivet.

Dansk overimplementering for mindre ammoniakanlæg samt oplag i forbindelse med

transport

Danmark har indført mere vidtgående regler, med inddragelse af mindre oplag af ammoniak i

nærheden af følsom arealanvendelse samt regler for oplag af farlige stoffer i forbindelse med

transport. Det skyldes, at et uheld på disse oplag kan inddrage mange mennesker. Regeringen

finder, at direktivet bør udvides til også at regulere disse anlæg.

Krav til virksomhederne (artikel 5, 6, 7, 8, 9 og 10 samt bilag II, III og IV)

Regeringen er grundlæggende enig med Kommissionen i, at det er nødvendigt at virksomhederne

anmelder sig til myndighederne og dokumenterer, hvilke foranstaltninger, der vil blive gennemført

på de enkelte virksomheder. Dog mener regeringen, at anmeldefristen for de nyomfattede

virksomheder er for lang. I Danmark er det i dag praksis, at disse virksomheder har 3 måneder til at

anmelde sig til myndigheder – i direktivforslaget får de 1 år. Regeringen mener, at det både er

vigtigt ud fra et plan- og sikkerhedsaspekt i forhold til nabovirksomheder, samfund og miljø er

vigtigt, at myndighederne hurtigt bliver opmærksomme på, at den aktuelle virksomhed fremover har

status som risikovirksomhed.

Regeringen hilser velkomment, at de særlige krav til kolonne 3-virksomhederne er meget præcist

beskrevet i direktivforslaget. Det letter de administrative byder både for myndigheder og

virksomheder. Regeringen savner dog, at kravene til forebyggelsesplanen, som alle virksomheder

skal indsende, beskrives yderligere i et bilag til direktivforslaget. Regeringen finder desuden, at

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

dette bilag bør indeholde de samme krav, som Danmark i dag stiller til kolonne 2-virksomheder,

herunder krav om at alle risikovirksomheder har et sikkerhedsledelsessystem.

Regeringen finder det vigtigt, at alle ændringer, der kan have indflydelse på sikkerheden bliver

godkendt af de kompetente myndigheder, inden de iværksættes. Dette krav gælder ifølge

direktivforslaget kun for de mest farlige virksomheder (kolonne 3). Regeringen mener, at dette krav

bør udvides til også at omfatte kolonne 2-virksomheder – sådan som det er praksis i Danmark i dag.

Dominoeffekter (artikel 6, 8 og 9 samt bilag II)

Regeringen hilser det velkomment at det i direktivet præciseres, at bestemmelserne om

dominoeffekter gælder både for kolonne 2- og kolonne 3 virksomheder, som det også klart fremgår

af dansk lovgivning. Der vil dog skulle arbejdes for en tydeliggørelse af udveksling af information

mellem risikovirksomheder, nabovirksomheder, offentliggørelse og ansvarsfordeling mellem

virksomheder og myndigheder.

Beredskabsplaner (artikel 11 og bilag IV)

Regeringen finder det relevant, at der fastsættes en tidsfrist for, hvor længe en virksomhed, som

enten er eller bliver nyomfattet af direktivets bestemmelser, kan drives, uden at der foreligger

beredskabsplaner. Desuden finder regeringen, at denne periode skal være så kort som mulig.

Regeringen finder desuden, at der bør stilles krav til kolonne 2-virksomheder om, at de i deres

forebyggelsesplan skal beskrive, hvordan de vil håndtere uheld samt om nødvendigt udarbejde en

beredskabsplan, hvis myndighederne efter præcise retningslinjer vurderer, at der er behov for det.

Endvidere mener regeringen, at det bør præciseres, at de kolonne 2-virksomheder, som pålægges at

implementere deres forebyggelsesplan gennem et sikkerhedsledelsessystem, også bør pålægges at

udarbejde interne beredskabsplaner og give oplysninger til brug for eksterne beredskabsplaner og

fysisk planlægning med det indhold, som fremgår af bilag IV, herunder høring og information af

offentligheden. Høring og information kan evt. ske efter koordinering med andre

lovgivningsmæssige krav.

Information til offentligheden og udveksling af information (artikel 13, 14, 15, 16 og 20 samt

bilag V og VI)

Regeringen noterer sig, at der på dette punkt er tale om en vis forøgelse af den administrative byrde

for både virksomheder og myndigheder. Regeringen hilser det velkomment, at det i bilag V angives,

hvilke oplysninger der skal være til rådighed, herunder hvordan befolkninger bliver advaret og holdt

underrettet samt relevante oplysninger fra beredskabsplanen.

Regeringen mener, at det bør overvejes at stille krav om, at alle risikovirksomheder forpligtes til at

udarbejde et ikke-teknisk resume, som bl.a. opfylder direktivets krav om at fremlægge

informationer til offentligheden.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Regeringen er desuden enig i, at befolkningen skal inddrages i beslutningsprocesser, som kan få

betydning for dem. Det er regeringens vurdering, at denne forpligtigelse kan tilgodeses gennem

VVM-proceduren, planlovens og miljølovens nuværende procedurer.

Inspektioner (artikel 19 og bilag V)

Kravene til inspektioner strammes i forhold til mindre risikovirksomheder (kolonne 2), mens

kravene til de store kolonne 3-virksomheder er uændret. Det hilser regeringen velkomment og

noterer sig, at også konklusionerne af inspektionerne skal offentliggøres.

9. Tidligere forelæggelser for Folketingets Europaudvalg

Et grund- og nærhedsnotat blev den 1. februar 2011 oversendt til Folketingets Europaudvalg.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

PUNKT 2

Kommissionens forslag til Europa-Parlamentets og Rådets direktiv om affald af elektrisk og

elektronisk udstyr (WEEE) - (omarbejdning)

KOM (2008) 810 endelig

- Politisk enighed

Revideret notat

Resume

Med baggrund i de hidtidige erfaringer med direktivet om affald af elektrisk og elektronisk udstyr

(WEEE), anfører Kommissionen, at der er tre hovedformål med de foreslåede ændringer: At

nedbringe de erhvervsadministrative omkostninger og byrder, der følger af direktivet uden herved

at anfægte beskyttelsesniveauet, at sikre en mere effektiv gennemførelse af direktivet, samt at

skærpe direktivets miljøeffekter.

Som de væsentligste ændringsforslag i Kommissionens oprindelige forslag til et nyt WEEE-direktiv

kan det fremhæves, at:

Kommissionen ønsker overfor medlemsstaterne at tydeliggøre og ensrette anvendelsesområdet for

de to sammenhængende direktiver vedr. elektronikaffald (WEEE) og vedrørende farlige stoffer i

elektroniske produkter (RoHS). Dette foreslås opnået ved at opstille bindende lister over de

produkter, som direktiverne omfatter. Listerne vil blive suppleret gennem en komitologiproducere,

idet det foreslås, at listerne fremover skal høre under RoHS-direktivet, der er et

totalharmoniseringsdirektiv efter traktatens artikel 95 om det indre marked.

Der stilles endvidere forslag om en WEEE-indsamlingsprocent på 65 %, og målsætningen skal

gælde for alle typer elektrisk og elektronisk udstyr (EEE). Indsamlingsprocenten fastsættes som

funktion af indsamlet WEEE i forhold til mængden af EEE markedsført de to foregående år. Den

foreslåede indsamlingsprocent skal opnås hvert år og første gang i 2016. Vurderingen af de

økonomiske konsekvenser for Danmark af den forhøjede målsætning har tidligere været, at det ville

medføre en merudgift for at opnå målet for indsamling af WEEE fra husholdninger. En mere

borgernær indsamling af småt elektronikaffald blev vurderet til ca. 20 mio. kr. årligt og/eller en

udgift på 7 mio. kr. i de år, hvor der gennemføres informationskampagner. Øgede udgifter forventes

afholdt af producenterne. Data for de seneste år viser, at Danmark lige nu lever op til

målsætningen om 65 % indsamling opgjort efter direktivets metode, og dermed er der en

forventning om, at det vil kunne medføre færre merudgifter end tidligere antaget. Det forventes, at

indsamlingen af WEEE fra erhverv er tilstrækkelig, men der skal gøres en indsats for at sikre

tilstrækkelig datagrundlag.

Producenter af EEE foreslås herudover at blive defineret og registreret på samme måde i alle

medlemsstater. En producent skal kunne indberette alle krævede oplysninger for hele EU i en enkelt

medlemsstats producentregister, som efterfølgende skal udveksle de nødvendige oplysninger med de

øvrige medlemsstater. Hermed ønsker kommissionen at mindske den administrative byrde for

producenterne. Kommissionen forventer, at forslaget vil udgøre en samlet besparelse for

producenterne i EU.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

1. Status

Kommissionen oversendte den 8. december 2008 ovennævnte forslag til Rådet og Parlamentet.

Rådssekretariatet udsendte forslaget til medlemsstaterne den 16. december 2008, og forslaget forelå

i dansk oversættelse den 22. december 2008. Forslaget blev fremsat med hjemmel i TEF artikel 175

(nu TEUF art. 192 stk. 1), og skal derfor vedtages af Rådet med kvalificeret flertal efter proceduren

om fælles beslutningstagen i TEF artikel 251 (nu proceduren om den almindelige

lovgivningsprocedure TEUF art. 294)

Et nærhedsnotat om forslaget blev oversendt til Folketingets Europaudvalg den 20. januar 2009. Et

grundnotat om forslaget blev oversendt til Folketingets Europaudvalg den 17. februar 2009.

Notat om sagen er oversendt til Folketingets Europaudvalg den 30. september 2009 i forbindelse

med miljøministerens orientering af udvalget forud for rådsmøde (miljø) den 21. oktober 2009.

Samlenotat om sagen er endvidere oversendt til Folketingets Europaudvalg den 26. februar 2010

med henblik på forhandlingsoplæg forud for Rådsmøde (miljø) den 15. marts 2010 samt den 27.

maj 2010 i forbindelse med miljøministerens orientering af udvalget forud for rådsmøde (miljø) den

11. juni 2010. På rådsmødet den 11. juni 2010 orienterede formandskabet om status for

forhandlingerne.

Forslaget var på Rådsmødet (miljø) den 20. december 2010 med henblik på formandskabets

fremskridtsrapport og forslaget er sat på Rådsmødedagsordnen den 14. marts 2011 med henblik på

opnåelse af politisk enighed på baggrund af et kompromisforslag fra det ungarske formandskab.

Europa-Parlamentets miljøudvalg (ENVI komitéen) stemte den 20. juni 2010, og der var afstemning

om ændringsforslag i plenarforsamlingen den 3. februar 2011.

2. Formål og indhold

Kommissionen anfører 3 grundlæggende årsager til at foreslå ændringer af direktivet om affald fra

elektriske og elektroniske produkter (WEEE). For det første de tekniske, retlige og administrative

problemer, som de hidtidige erfaringer med direktivet har blotlagt. For det andet som et led i

Kommissionens generelle Lissabon-strategiske målsætning om at forenkle EU-lovgivningen, og

endelig for det tredje for at følge op på revisionsbestemmelsen i direktivet, der lægger op til at

revurdere direktivets indsamlingsmålsætning. De væsentligste ændringer i direktivet vedrører

herefter:

Anvendelsesområdet (artikel 2)

Direktivets anvendelsesområde berøres via to grundlæggende ændringsforslag.

A. Bindende og udtømmende produktlister.

Direktivets anvendelsesområde henviser til anvendelsesområdet for RoHS-direktivet om

begrænsninger i anvendelsen af farlige stoffer i elektrisk og elektronisk udstyr. Dette sker konkret

gennem at flytte Bilag 1 med produktkategorier og produktlister fra WEEE- til RoHS-direktivet.

WEEE-direktivet er et minimumsdirektiv efter EF-traktatens artikel 175 (nu TEUF art. 192, stk. 1),

og de nuværende produktlister i Bilag 1 i WEEE-direktivet er eksemplificerende. RoHS-direktivet

er et indre markedsdirektiv efter EF-traktatens artikel 95. Kommissionens forslag indebærer således

at produktlisterne i RoHS-direktivet gøres bindende og udtømmende. Bilagene i såvel WEEE- som

RoHS-direktivet, herunder bilaget med produktlisterne, kan som hidtil ændres ved komitologi efter

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

høring af producenter, genvindings- og behandlingsvirksomheder, miljøorganisationer og

arbejdstager- og forbrugersammenslutninger.

Kommissionens forslag om bindende og udtømmende produktlister vil gælde for RoHS

overensstemmelse, men produktlisterne vil kun være bindende men ikke udtømmende for så vidt

angår affaldsbehandling efter WEEE-direktivet. WEEE-direktivet er netop et minimumsdirektiv og

refererer til EF-traktatens artikel 175 (nu TEUF art. 192 stk. 1), og muligheden for at lade flere

typer EEE være omfattet af WEEE-direktivet er blevet eksplicit påpeget af Kommissionen.

Kommissionen har også forsøgt at tydeliggøre, hvilke former for udstyr der er undtaget fra

direktivet ved hjælp af mindre ændringer til direktivets generelle undtagelsesbestemmelser. Således

uddybes det bl.a. i det omarbejdede WEEE-direktiv, at direktivet kun gælder for udstyr, der

markedsføres som enkeltstående funktionelle eller kommercielle enheder.

B. Typer af affald fra elektrisk og elektronisk udstyr (WEEE) klassificeres som affald fra

husholdninger eller erhverv.

Fremover skal typer af WEEE, der kan forekomme i både husholdninger og erhverv, klassificeres

og opdeles som værende enten ’affald fra private husholdninger’ eller ’affald fra andre brugere end

private husholdninger’. Opdelingen skal afgøres gennem komitologi og skal bl.a. bygge på, hvor

stor en andel af udstyret, der sælges til hver af de to brugergrupper. Resultatet kan blive to

udtømmende positiv-lister for de produkttyper, som kan anvendes i såvel husholdninger som i

erhverv. En liste med de produkttyper, der er blevet klassificeret som husholdningsprodukter og

derfor ved bortskaffelse altid skal betragtes som værende WEEE fra private husholdninger. Og en

anden liste med de produkttyper, der er blevet klassificeret som produkter til ’andre brugere end

private husholdninger’ og ved bortskaffelse altid skal betragtes som WEEE fra erhverv. Indtil denne

klassificering har fundet sted via komitologi, vil reguleringen af delområdet være uændret.

Forslaget vurderes at have til formål at sikre en mere konsekvent overholdelse af direktivets

finansieringsbestemmelser i artikel 12.

Tilpasning og præcisering af direktivets producent definition (artikel 3)

Definitionerne tilpasses bl.a. definitionerne i det nye affaldsdirektiv (2008/98/EF). Definitionen af

’producent’ udvides og tilpasses især med henblik på det nye indhold i artikel 16 om registrering og

producentregistre. En importør er stadigvæk dækket under producentbegrebet. Det gøres klart, at

direktivet definerer en producent til at være den, der bringer EEE i omsætning i Fællesskabet.

Ny artikel 6 om bortskaffelse og transport af indsamlet affald fra elektrisk og elektronisk udstyr

(WEEE)

Artiklen forbyder medlemsstaterne at bortskaffe ubehandlet, særskilt indsamlet WEEE.

Medlemsstaterne skal sikre, at indsamling og transport af særskilt indsamlet WEEE udføres på en

måde, der optimerer genbrug og genanvendelse og isolering af farlige stoffer.

Artiklen vurderes at være begrundet i kommissionens informationer/rapporter om, at store dele af

det særskilt indsamlede WEEE i EU ikke bliver håndteret korrekt og dermed ikke sikrer

genanvendelse af sekundære råmaterialer og isolering af farlige stoffer.

Skærpet målsætning for indsamling af affald fra elektrisk og elektronisk udstyr (WEEE) (artikel 7)

Artiklen omfatter nu en målsætning for mængden af særskilt indsamling af WEEE, mens

målsætning for nyttiggørelse er flyttet til artikel 11.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Målsætningen for den særskilte indsamling af WEEE er væsentligt skærpet. Den samlede vægt af

særskilt indsamlet WEEE fra ’private husholdninger’ og ’andre brugere end private husholdninger’

skal nu udgøre mindst 65 % af den gennemsnitlige vægt af EEE, der er bragt i omsætning på

markedet i de to foregående år i medlemsstaten. For danske husholdninger svarer dette til krav om

indsamling af ca. 83.000 tons WEEE (på baggrund af markedsførte mængder i 2007og 2008), og

der blev indsamlet ca. 83.000 tons WEEE fra danske husholdninger i 2009. Det nuværende WEEE-

direktiv har en målsætning om særskilt indsamling af WEEE fra private husholdninger på mindst 4

kg WEEE pr indbygger pr år (svarende til indsamling af ca. 22.000 tons WEEE i Danmark).

Det må antages, at særskilt indsamlet EEE/WEEE til genbrug kan medregnes i opnåelsen af 65 %,

fordi denne mængde til genbrug må indregnes i opnåelse af nyttiggørelsesmål (se senere vedrørende

artikel 11). Danmark registrerer i dag ikke mængden af EEE/WEEE til genbrug. Det er uklart,

hvorledes mængden af EEE/WEEE til genbrug skal kunne registreres, og hvilke øgede

omkostninger der evt. vil medgå hertil.

Der skal gennem komitologi fastsættes en fælles metode til at beregne den samlede vægt af

markedsført EEE. Denne formulering er i overensstemmelse med, at der konsekvent i

direktivudkastet nu tales om indberetning af EEE og WEEE i vægt, og muligheden for at indberette

i antal i stedet for som vægt er slettet.

Medlemsstaterne skal sikre, producenterne opnår en indsamlingsprocent på 65 % hvert år - første

gang i 2016. Medlemsstater kan indrømmes overgangsforanstaltninger via komitologi i tilfælde af,

at de har vanskeligheder med at opfylde indsamlingsmålet i tide på grund af særlige nationale

omstændigheder. Det foreslås, at Europa-Parlamentet og Rådet foretager en fornyet granskning af

indsamlingsprocenten i 2012 bl.a. med henblik på eventuelt at fastsætte en særskilt

indsamlingsprocent for udstyr til køling og frysning ud fra en rapportering fra Kommissionen.

Skærpede regler for overførsler af affald fra elektrisk og elektronisk udstyr (WEEE) (artikel 10)

Grundlæggende fastholdes det, at overførsel af WEEE skal finde sted i overensstemmelse med den

gældende transportforordning. Som noget nyt skal der imidlertid via komitologi fastsættes udførlige

regler for, hvad det vil sige, at behandlingen af WEEE i lande uden for EU/OECD er i

overensstemmelse med de opstillede krav i WEEE-direktivet. Dette er en forudsætning for, at denne

eksport af WEEE må finde sted, og at denne WEEE-mængde må indregnes i opfyldelse af

nyttiggørelsesmålene opstillet i artikel 11.

Forhøjede nyttiggørelsesmålsætninger og inddragelse af medicinsk udstyr (artikel 11)

Alle målsætninger er sat op med fem procentpoint, og alt særskilt indsamlet WEEE sendt i

behandling må indregnes i opfyldelsen af målsætningerne. Målsætningerne beregnes som

vægtprocent af særskilt indsamlet WEEE, der sendes til nyttiggørelsesvirksomhederne.

Det er nyt, at WEEE forberedt med henblik på genbrug må indregnes. Dette gælder uanset, om

genbruget vil finde sted i medlemsstaten eller eksempelvis i et land uden for OECD, så længe

reglerne for overførsel og behandling af WEEE er overholdt. Begrebet ’forberedelse med henblik på

genbrug’ er nyt og defineres i EU's affaldsdirektiv (2008/98/EF), som medlemslandene skal

implementere inden 12. december 2010.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Der er som noget nyt opstillet målsætninger for ’Nyttiggørelse’ og for ’Genbrug og genanvendelse’

for kategori 8 ’Medicinske anordninger. Disse målsætninger for kategori 8 svarer til

målsætningerne for kategorierne: 2 Små husholdningsapparater, 5 Belysningsudstyr, 6 Elektrisk og

elektronisk værktøj, 7 Legetøj og fritids- og sportsudstyr og 9 Overvågnings- og

reguleringsinstrumenter. Disse kategorier har de laveste målsætninger af de ti forskellige EEE-

kategorier med mindst 75 % til nyttiggørelse og mindst 55 % til genbrug og genanvendelse. Dette er

den største forskel i direktivet mellem nyttiggørelsesmål og mål for genbrug og genanvendelse,

hvilket betyder, at en væsentlig mængde WEEE indenfor disse seks produktkategorier (20

vægtprocent) tillades at gå til forbrænding med høj energieffektivitet.

Alle ti kategorier af WEEE har hele tiden været omfattet af krav om særskilt indsamling, men det er

først nu, at der opstilles nyttiggørelsesmål til det indsamlede WEEE fra kategori 8 Medicinske

anordninger. WEEE-direktivet har således været anderledes end RoHS-direktivet, som først nu med

de foreslåede ændringer i det omarbejdede direktiv kommer til at omfatte kategori 8 Medicinske

anordninger og kategori 9 Overvågnings- og reguleringsinstrumenter.

Finansiering af affald fra elektrisk og elektronisk udstyr (WEEE) fra private husholdninger (artikel

12 og præambel 19)

Kommissionen fremhæver, at producenterne bør finansiere indsamlingen af WEEE i hele

affaldskæden for at undgå ukorrekt behandling og illegal eksport af WEEE samt skabe lige

konkurrencevilkår i hele EU. Artikel 12 nævner nu, at ”medlemsstaterne tilskynder i de relevante

tilfælde producenterne til at finansiere alle omkostninger i relation til indsamlingssteder til WEEE

fra private husholdninger”.

Oplysninger til brugerne om omkostninger og særskilt bortskaffelse af affald fra elektrisk og

elektronisk udstyr (WEEE) (artikel 14)

Det gøres nu permanent, at producenterne ved salg af nye produkter må gøre køberne bekendt med

omkostningerne til indsamling, behandling og miljørigtig bortskaffelse.

Medlemsstaterne skal fortsat sikre, at køberne af EEE i private husholdninger får de nødvendige

oplysninger om, at WEEE skal indsamles særskilt, om de forskellige ordninger til den særskilte

indsamling og om de potentielle skadelige virkninger, som farlige stoffer i EEE kan afstedkomme.

Medlemsstaterne kan fortsat kræve, at disse oplysninger skal gives af producenter og/eller

distributører.

Nye regler for producent registrering, samt oplysninger og rapportering (artikel 16)

Denne artikel indeholder en grundlæggende ændring af WEEE-direktivet, idet en producent nu skal

kunne indføre alle relevante oplysninger vedrørende virksomhedens salg af EEE og håndtering af

WEEE i alle medlemsstater gennem en detaljeret registrering i en enkelt medlemsstats

producentregister. Indberetningerne skal anvendes til at kontrolovervåge producenternes

finansieringsforpligtelser med hensyn til håndtering af WEEE fra såvel ’private husholdninger’ som

’andre brugere end private husholdninger’. Formatet og hyppigheden af producenternes

indberetning til producentregistret skal fastsættes gennem komitologi.

Hensigten med den foreslåede ændring er at mindske den administrative byrde for virksomhederne

ved at harmonisere registreringen af producenter og producenternes rapportering i EU. Som en

konsekvens heraf er det foreslået, at de nationale registre skal være indbyrdes kompatible.

Producentregistrene i medlemsstaterne skal med andre ord udveksle oplysninger indbyrdes om

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

markedsførte mængder EEE i de forskellige medlemsstater. Producentregistrene skal også udveksle

informationer vedrørende overførsler af midler vedrørende overførslen af EEE og WEEE mellem

medlemsstaterne, idet der ved midler forstås de enkelte virksomheders økonomiske omkostninger i

forbindelse med varetagelse af producentansvaret.

Medlemsstaterne skal fortsat indsamle oplysninger hvert år om markedsført EEE og håndteret

WEEE for de enkelte kategorier, herunder WEEE som er genbrugt eller eksporteret.

Medlemsstaterne skal hvert tredje år indberette disse data til kommissionen. Oplysningerne skal

angives i vægt, - muligheden for at indberette i antal er fjernet.

Delegationsbeføjelser i henhold til Lissabon-traktaten (artikel 17)

Forslaget tillægger Kommissionen beføjelser til at ændre forordningens bilag i henhold til

proceduren om delegerede retsakter.

Skærpede bestemmelser om inspektion og overvågning (artikel 20)

Der er øget fokus på inspektion og overvågning af implementeringen af direktivet i udkastet til det

omarbejdede WEEE-direktiv. Det kræves som minimum, at der skal foregå en inspektion og

overvågning af eksport af WEEE ud af EU for at sikre, at dette finder sted i overensstemmelse med

transportforordningen (jævnfør de konkrete henvisninger hertil i artikel 10 i det omarbejdede

WEEE-direktiv). Overvågningen af overførsel af WEEE skal ske i overensstemmelse med

minimumskravene opstillet i det nye, ændrede bilag 1C. Umiddelbart vurderes den nuværende

danske inspektion og overvågning at opfylde kravene i bilaget, men minimumskravene må

forventes at medføre øgede omkostninger for virksomheder, som ønsker at eksportere brugt

elektronisk udstyr.

Det kræves desuden, at medlemsstaternes inspektion også som minimum skal undersøge, om

behandlingsvirksomhedernes processer er i overensstemmelse med affaldsdirektivet og med det

omarbejdede WEEE-direktivs bilag II med behandlingskrav til WEEE.

Nyt Bilag IC vedr. minimumskrav til overvågning af overførsler af affald fra elektrisk og elektronisk

udstyr (WEEE)

Bilaget opstiller minimumskrav til overvågning af overførsler af WEEE som nævnt i artikel 20 stk.

2. Konkret beskrives, hvordan det skal kontrolleres, at det udførte som hævdet af eksportøren er

EEE eller WEEE egnet til genbrug og derfor lovligt kan eksporteres til lande uden for EU. Forslaget

indebærer, at elektronikskrot skal deklareres og testes som funktionsdueligt forud for eksport.

Såfremt det ikke har en sådan deklaration om funktionsduelighed betragtes det som affald og

transportforordningens regler skal overholdes forud for eksport. Bilaget erstatter den gældende

vejledning på området med bindende retningslinjer.

De vigtigste foreslåede ændringer i det reviderede kompromisforslag i forhold til kommissionens

forslag:

Under svensk og spansk formandskab blev bilaget med kategorier (flyttet tilbage i WEEE-direktivet

fra RoHS-direktivet) ændret, så de 10 kategorier er sammenlagt og ændret til 5 kategorier, som

foreslået af Danmark. Produktlisterne forbliver eksemplificerende som i nuværende direktiv. Det

fastholdes, at udstyr skal indpasses i en af de nu 5 foreslåede kategorier for at være omfattet

direktivet.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Problematikken vedrørende affald fra EEE, som anvendes af både private og af andre end private

husholdninger (dual-use) foreslås løst ved, at denne type affald altid skal betragtes som affald fra

private husholdninger.

Kompromisforslaget er formuleret mere klart med hensyn til, at en producent er den, der bringer et

produkt i omsætning i en medlemsstat, således som det nuværende direktiv er implementeret i

Danmark og de fleste andre medlemsstater. Det er modsat Kommissionens forslag om at definere en

producent på Fællesskabsniveau.

Det er konkretiseret, at det fremtidige fælles format på EU-niveau til registrering og indberetninger

fra producenterne til producentregistrene skal omfatte markedsførte mængder, kategorier,

økonomisk sikkerhedsstillelse og indberetningshyppighed, samt at online indberetning skal være

mulig.

Det foreslås, at målsætningen om indsamlingsprocent beregnes som gennemsnit af markedsført

udstyr over de seneste 3 år i stedet for de seneste 2 år, som foreslået af Kommissionen. I det seneste

forslag fra det ungarske formandskab foreslås som noget nyt en trinvis opfyldelse af

indsamlingsmålet således, at der senest fire år efter direktivets ikrafttrædelse skal nås 45 %

indsamlet og senest seks år efter ikrafttrædelse skal nås 65 % indsamlet.

Det belgiske formandskab foretog en væsentlig ændring, idet direktivets anvendelsesområde blev

ændret fra lukket til åbent. Det ungarske formandskab har imidlertid rullet denne ændring tilbage

således, at direktivet nu fremstår med et lukket scope. Danmark har gennem forhandlingerne været

fortaler for et åbent anvendelsesområde. Selvom der i dag er simpelt flertal for et åbent

anvendelsesområde, er rådet fortsat splittet i dette spørgsmål.

I forslaget fra det belgiske formandskab fremgår det at Kommissionen skal tilskynde

medlemslandene til at udarbejde minimumsstandarder for indsamling og behandling - inkl.

genanvendelse og nyttiggørelse - af WEEE med henblik på at sikre, at indsamling og behandling

sker på en miljømæssig forsvarlig måde.

3. Europa- Parlamentets udtalelser

Europa-Parlamentet stemte den 3. februar 2011 om ændringer til Kommissionens forslag.

Rapportørens rapport blev vedtaget med et bredt flertal. Samlet vedtog parlamentet en pakke, som

bl.a. indeholder:



Åbent anvendelsesområde for direktivet med brede undtagelsesmuligheder.

Reelle nyttiggørelses- og genanvendelsesmål fastsat som ”output-mål”.

Distributører pålægges krav om at etablere indsamling af småt WEEE fra detailhandlere.

Producentbegrebet defineres på EU-niveau som foreslået af Kommissionen.

4. Nærhedsprincippet

Kommissionen angiver: At de foreslåede ændringer af direktivet vil bidrage til at effektivisere det

indre marked; at målet om at forbedre den miljømæssige håndtering af WEEE ikke kan opfyldes

effektivt, hvis medlemsstaterne handler hver for sig samt at de foreslåede administrative

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

forenklinger vedrører virksomheder, der er aktive i mere end en medlemsstat. Kommissionen

vurderer på denne baggrund, at forslaget er i overensstemmelse med nærhedsprincippet.

Regeringen kan tilslutte sig Kommissionens vurdering.

5. Konsekvenser for Danmark

Gældende dansk ret og forslagets lovgivningsmæssige konsekvenser

Det gældende WEEE-direktiv 2002/96/EF er implementeret i Miljøbeskyttelseslovens §§ 9i-9o

samt 9z-9å og ved Elektronikaffaldsbekendtgørelsen nr. 362/2010.

For WEEE fra husholdninger er det kommunerne, der er ansvarlige for at etablere

indsamlingssteder, der er let tilgængelige for husholdninger i forhold til befolkningstætheden.

Producenterne afhenter WEEE fra de kommunale indsamlingssteder. Producenterne er ansvarlige

for en andel af WEEE, der svarer til deres markedsandel. Langt de fleste producenter har meldt sig

ind i en kollektiv ordning, der sørger for det praktiske med at håndtere affaldet. Producenterne kan

som supplement til den kommunale indsamling selv indsamle WEEE. De skal indberette dette og

bliver godskrevet denne mængde.

For WEEE fra erhverv er der individuelt producentansvar, således at hver enkelt producent er

ansvarlig for det EEE, de har markedsført. Dette individuelle producentansvar kan dog løftes

sammen med andre producenter i en kollektiv ordning.

Producenter skal registrere sig og indberette data om markedsførte mængder EEE og tilbagetagne

mængder WEEE hos WEEE-System/Dansk Producentansvarssystem. Dansk

Producentansvarssystem er en privat organisation, der har fået tildelt nogle kompetencer i henhold

til reguleringen.

Såfremt udkastet til det omarbejdede WEEE-direktiv vedtages som fremlagt, skal

Miljøbeskyttelsesloven og Elskrotbekendtgørelsen ændres. De vigtigste ændringer er i forhold til:



Definition af producent

Koordineret registrering og indberetning af data

Omfattet udstyr (scope) – lister flyttes fra WEEE-direktiv til RoHS-direktiv

Indsamlingsmål på 65 %

Statsfinansielle konsekvenser

Det vurderes, at direktivforslaget vil indebære behov for 1 årsværk i forbindelse med

implementering, hvilket afholdes af indenfor Miljøministeriets eksisterende udgiftsrammer.

Finansiering af evt. ekstraudgifter i forbindelse med de skærpede bestemmelser om inspektion og

overvågning jf. art. 20, sker efter gældende retningslinjer, når der foreligger et konkret skøn.

Forslaget skønnes ikke at have andre direkte statsfinansielle konsekvenser.

Erhvervsadministrative og erhvervsøkonomiske konsekvenser

Koordineret registrering og indberetning af data

Det foreslås at mindske den administrative byrde for producenter/importører ved at harmonisere

producenternes forpligtelser angående registrering og rapportering - herunder at gøre

producentregistrene i medlemsstaterne indbyrdes kompatible. Forenklingen af

registreringsforpligtigelsen vil, især for mindre producenter/importører af EEE, indebære en

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

administrativ lettelse. Lettelsen er dog ikke så stor i Danmark som i EU som helhed, da det

nationale indberetningssystem er enklere i Danmark end i de fleste andre medlemsstater.

Under forudsætning af at forslaget indebærer producentregistrering i kun én medlemsstat,

modtagelse af data fra ét centralt register samt vedtagelse af klare og ensartede formater og datakrav

skønner Dansk Producentansvarssystem, at etableringsomkostningerne af ny IT vil være 0,5-1,0

mio. kr. med løbende driftsudgifter på 0,1-0,5 mio. kr. årligt. Dette skal finansieres af

producenterne.

Indsamlingsmål på 65 %

Med direktivforslaget lægges der op til at skulle fastsætte indsamlingsmål på 65 % for både WEEE

fra husholdninger og fra erhverv.

Vurderingen af de økonomiske konsekvenser for Danmark af den forhøjede målsætning har

tidligere været, at det, for så vidt angår indsamling af WEEE fra husholdningerne, ville kræve en

øget indsamling af småt elektronikaffald og at dette ville kræve en yderligere indsats i form af øget

information til borgerne og/eller en mere borgernær indsamling af disse typer WEEE. Vurderingen

har tidligere været, at en landsdækkende oplysningskampagne med TV-spots, dagbladsannoncer og

udarbejdelse af informationsmateriale vil koste ca. 7 mio. kr., og at kampagnen eventuelt skal

gentages med nogle års mellemrum. Udgifterne til en mere borgernær indsamling af småt

elektronikaffald blev vurderet at medføre omkostninger på mindst 20 mio. kr. pr. år. Det forventes,

at meromkostninger for producenterne/importørerne vil blive overvæltet på forbrugerne. Data for de

seneste år viser, at Danmark lige nu lever op til målsætningen om 65 % indsamling opgjort efter

direktivets metode, og dermed er der en forventning om, at det vil medføre færre merudgifter end

tidligere antaget.

For så vidt angår indsamling af WEEE fra erhverv antages det, at dette WEEE allerede i dag

håndteres i henhold til elektronikaffaldsbekendtgørelsen. Der mangler pt. et samlet datagrundlag for

at vurdere den nødvendige indsats. En øget indsats skal i givet fald finansieres af producenterne.

Samlet set er det Miljøstyrelsens vurdering, at det for visse produktgrupper vil kræve en yderligere

indsats at kunne opfylde det nye forslag til indsamlingsmål.

Konsekvenser for beskyttelsesniveauet

Samlet set vurderes forslaget at indebære en positiv påvirkning af det eksisterende danske

beskyttelsesniveau.

6. Høring

Forslaget har været udsendt i høring den 7. januar med frist til den 2. februar 2009.

Der er modtaget høringssvar fra følgende høringsparter: Advokatrådet, affald danmark, Dansk

Arbejdsgiverforening, Dansk Erhverv, De samvirkende Købmænd, DI ITEK, elretur, Foreningen af

fabrikanter og importører af elektriske husholdningsapparater (FEHA) & Branchen

ForbrugerElektronik (BFE), GenvindingsIndustrien (GI), Greenpeace Nordic, Installatørernes

Organisation (TEKNIQ), IT-Branchen, KL, LO, Orgalime, RenoSam, Realkreditrådet, 3F, VVS- og

El-Tekniske Leverandørers Brancheforening (VELTEK) & Foreningen af Fabrikanter og

Importører af Elektriske Belysningsarmaturer (FABA) og WEEE-System/Dansk

Producentansvarssystem (DPA-System).

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Kommentarerne kan opdeles som følger:

3F og LO støtter forslaget uden kommentarer.

Anvendelsesområdet (artikel 2)

IT-Branchen, affald danmark, RenoSam, KL, DI ITEK og flere støtter, at WEEE-direktivets

anvendelsesområde henviser til RoHS-direktivets anvendelsesområde.

DI ITEK, affald danmark, KL, GI, DPA-System, FEHA & BFE finder primært forslaget om

udtømmende lister problematisk. Det påpeges bl.a., at en udtømmende liste med specifikt nævnte

produkter til hver en tid vil være forældet, fordi der kommer nye produkter på markedet hele tiden. I

stedet foreslås bl.a., at alt EEE som hovedregel er omfattet, og at der udarbejdes en negativliste over

produkter, som ikke er omfattet.

DPA-System foreslår, at placering af produkter på såvel listen som udenfor må hvile på en ensartet

og offentlig kendt metode. Endvidere bemærker DPA-System, at de medlemsstater, der oprindeligt

valgte en metode med udtømmende lister i 2005/2006 alle har forladt fremgangsmåden igen, fordi

metoden var uegnet.

elretur og KL støtter tydeliggørelse af WEEE-direktivets definitioner – særligt opdelingen af WEEE

fra ’private husholdninger’ (B2C) og fra ’andre brugere end private husholdninger’ (B2B). KL

finder dog, at opdelingen skal afgøres politisk og ikke indenfor rammerne af en udvalgsprocedure.

Dansk Erhverv, GI, IT-Branchen og VELTEK & FABA støtter ikke, at typer af WEEE klassificeres

enten som B2B eller B2C. Dansk Erhverv finder at, forslaget vil forhindre, at en leverandør og en

kunde kan aftale, hvordan producentansvaret skal løftes i forbindelse med leverancer af produkter

til erhvervsmæssig benyttelse. VELTEK & FABA anfører for kategori 5 Belysningsudstyr, at B2B

udgør det største salg og at dette udstyr ender som erhvervsaffald, også selv om produkterne kan

anvendes i private husholdninger.

Indsamlingsprocent (artikel 7)

affald danmark, RenoSam, KL og flere støtter, at indsamlingsmålene fastsættes efter markedsførte

mængder frem for det nuværende faste mål på 4 kg. pr. indbygger pr. år.

Med hensyn til beregningen af indsamlingsprocenten mener affald danmark og GI, at

indsamlingsprocenten skal beregnes over en længere periode end de foreslåede 2 år.

Med hensyn til opnåelse af indsamlingsmålet mener elretur, DI ITEK og IT-Branchen, at

målsætningen er vanskelig at opnå. elretur påpeger, at manglende registrering af eksport af

funktionsduelige produkter vanskeliggør opnåelsen af målet.

Dansk Erhverv og IT-Branchen foreslår, at indsamlingsmålet på 65 % skal være et samlet mål for

alle produktgrupper.

FEHA & BFE støtter ikke indsamlingsmål som en fast procentdel af foregående års markedsførte

mængde og anfører, at producenterne ikke har mulighed for at forhindre, at andre aktører tilegner

sig WEEE.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Nyttiggørelsesmål (artikel 11)

affald danmark, RenoSam og KL støtter, at nyttiggørelsesmålsætningerne øges. Affald danmark

finder, at dette kan sikre udvikling i behandlingskvaliteten. RenoSam ønsker krav om undersøgelse

af WEEE-direktivets effekt på de europæiske producenters miljøpræstationer.

Med hensyn til højere måltal for genbrug finder affald danmark, Dansk Erhverv og elretur det

vigtigt, at store mål om direkte genbrug af WEEE ikke medfører eksport af produkter, der i løbet af

kort tid ender som forurenende affald i andre dele af verden. elretur mener, at EU bør overveje, om

det er ønskværdigt at fremme eksporten af brugte apparater ud af EU.

Dansk Erhverv og GI mener endvidere, at det forhøjede krav til genbrug vil modvirke, at gamle og

mere miljøbelastende produkter bliver udfaset fra markedet.

FEHA & BFE finder det problematisk, at lade genbrug og det dertil knyttede genanvendelsesmål

indgå i WEEE-konceptet. De anfører endvidere, at det reelt ikke er muligt at få data om hvilket

udstyr, der går til genbrug. Der skal i givet fald være krav om, at udstyret opfylder normer og

standarder mht. sikkerhed, funktion, ydelse og dokumentation i lighed med nyt udstyr.

Finansiering af WEEE fra private husholdninger (artikel 12 og præambel 19)

Dansk Erhverv, IT-Branchen, elretur, FEHA & BFE mener ikke, at producenterne skal pålægges at

finansiere en større andel af tilbagetagningsudgifterne. Dansk Erhverv, FEHA & BFE anfører, at

Danmarks nuværende tilbagetagnings-ordninger, hvor producentansvaret starter ved de kommunale

indsamlingssteder, er stabile og velfungerende og ser derfor ingen begrundelser for at pålægge

producenterne større forpligtelser.

RenoSam finder det nyt, at direktivet entydigt opfordrer producenterne til at finansiere hele

affaldskæden mht. håndtering af WEEE. RenoSam mener på den baggrund og i lyset af dårlige

erfaringer med samarbejdet mellem kommuner og producenterne, at der i Danmark bør overvejes

nye finansieringsmodeller for kommunernes indsamling af WEEE.

affald Danmark støtter, at producentansvaret kan udvides til at omfatte en eventuel

husstandsindsamling, hvis det kan gennemføres på en administrativ enkel måde.

Greenpeace Nordic og KL finder, at forslaget mangler et økonomisk incitament i produktionen af

elektronik, som fremmer affaldsforebyggelse og genanvendelse. Greenpeace foreslår en finansiel

individualisering af virksomhedernes betaling for oparbejdningen af affald fra netop

virksomhedernes egne produkter. På denne måde vil det blive interessant for virksomhederne at

udvikle mere miljørigtige produkter, som er optimeret med hensyn til genanvendelse. Greenpeace

Nordic ser ingen problemer i kollektive, fysiske indsamlings- og affaldsbehandlingssystemer, men

for at muliggøre producent-specifik betaling for producentens egne produkter foreslår Greenpeace

Nordic, at der gennemføres stikprøveundersøgelser, eller at hvert enkelt produkt mærkes med

henblik på radio frekvens identifikation (RFID).

Registrering, oplysninger og rapportering (artikel 16)

Orgalime og DI ITEK støtter nye regler for producent registrering ved harmonisering af data og

rapportering. Orgalime anfører, at dette dog forudsætter en total harmonisering af WEEE-

direktivets anvendelsesområde, der ikke krydsrefererer til RoHS-direktivet. DI ITEK anfører, at det

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

vil være en fordel, hvis en virksomhed ikke længere behøver at være repræsenteret i en given

medlemsstat for at kunne indrapportere til DPA-System og de kollektive ordninger. DI ITEK finder

endvidere, at det skal præciseres, at registrering er en offentlig opgave.

Dansk Erhverv, RenoSam, affald danmark, KL og flere støtter endvidere forslaget. RenoSam

mener, det skal gøres nemmere for producenterne at blive registreret. affald danmark mener, det

skal sikres, at forhandlere af importeret brugt elektronik registreres som importører og dermed

deltager i betalingen for WEEE-ordningerne i det pågældende land. Dansk Erhverv finder, at

systemet vil løse mange af de problemer, der findes i relation til forskellige tolkninger af reglerne i

de enkelte EU-lande.

DPA-System er enig i behovet for øget harmonisering på tværs af medlemsstaterne og finder, at der

er behov for ensretning og informationsudveksling mellem de nationale registre.

Inspektion og minimumskrav til overvågning af overførsler af WEEE (artikel 20 og bilag I)

GenvindingsIndustrien, elretur, FEHA & BFE, Affald Danmark og KL støtter minimumskrav for

medlemsstaternes inspektion for at styrke håndhævelsen af WEEE-direktivet.

elretur finder, at de nye bestemmelser, herunder de foreslåede omfattende dokumentationskrav, kan

dæmme op for den nuværende betydelige eksport af produkter til lande med miljømæssigt dårlige

behandlingsmuligheder for WEEE.

FEHA & BFE mener, at øget kontrol og overvågning imidlertid ikke kun bør gælde overførsler ud

af EU men også mellem de enkelte EU-lande og anfører, at et forbud mod at overføre WEEE til

lande uden en WEEE-lovgivning ville mindske den illegale eksport og forøge miljømæssig korrekt

behandling.

Affald Danmark finder, at der bør etableres et klart og entydigt regelsæt, som samtidigt sikrer et

ensartet niveau for tilsyn for samtlige behandlingsvirksomheder i hele Europa. Affald Danmark

finder dette vil bidrage til en tilnærmelse af behandlingskvalitet i medlemsstaterne og dermed til

mere lige konkurrencevilkår.

Specialudvalgshøring (Miljø)

Rammenotatet om forslaget har den 5. maj 2009 været forelagt miljøspecialudvalget i skriftlig

høring. Der er modtaget bemærkninger fra seks interessenter.

DI tilkendegiver, at Regeringens holdninger generelt støttes. DI er enige i, at producenterne ikke

nødvendigvis skal finansiere hele indsamlingskæden for WEEE fra private husholdninger. DI finder

ikke, at producentbegrebet med fordel kan defineres på nationalt niveau i forhold til mulighederne

for håndhævelse, men at der skal sikres en ensartet definition af producentbegrebet på EU-plan.

Såfremt producentbegrebet defineres på nationalt niveau ønsker DI, at definitionen i Danmark så

vidt muligt stemmer overens med de øvrige EU-landes.

KL finder, at innovationsniveauet indenfor området er lavt og bemærker, at der bør være tydelig

økonomisk incitament til at fremme grøn innovation. KL finder det uhensigtsmæssigt, at udgiften

for affaldsbehandlingen af elektronikskrot ikke afspejler produkternes miljøvenlighed.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

FEHA tilkendegiver, at Regeringens holdninger generelt støttes. FEHA finder, at et mere ambitiøst

mål for indsamling af WEEE kan være rimeligt, men at det ikke er rimeligt at pålægge

producenterne ansvaret for, at fastlagte indsamlingsmål bliver opfyldt, da producenterne ikke kan

forpligte husholdningerne til at aflevere kasseret udstyr til producenternes ordninger.

3F tilkendegiver, at Regeringens holdninger støttes. 3F finder, det skal sikres, at selskaber, der

indsamler affaldet, uddanner deres personale til at håndtere dette affald korrekt, således at der sker

en endnu bedre genanvendelse end den allerede eksisterende.

Forbrugerrådet forholder sig af ressourcemæssige årsager ikke til forslaget.

Specialudvalgshøring (Miljø) den 23. september 2009:

FEHA mener, at et indsamlingsmål på 65 % er urealistisk højt. Dette især set i lyset af, at

producenterne bliver gjort ansvarlige for at opnå målet. Producenterne kan ikke kontrollere, hvad

der sker med WEEE fra forbrugere, forhandlere, skrothandlere m.fl., og meget WEEE går udenom

det lovfæstede system. FEHA finder endvidere opgørelsesmetoden vedr. indsamlingsmålet på 65 %

problematisk, og at det er uklart, om hver enkelt kategori skal opnå de 65 %.

DI ITEK syntes også, at opgørelsesmetoden vedr. indsamlingsmålet er vanskelig at håndtere. DI

ITEK har uddybet sine synspunkter om indsamlingsmålet ved at videresende kommentarer fra

interesseorganisationen Orgalime, og DI ITEK finder ikke disse synspunkter tilstrækkeligt refereret

i høringsafsnittet.

Dansk Erhverv påpegede, at elektronisk udstyr bliver lettere. Hermed bliver opgørelsesmetoden,

hvor der skal indsamles 65 vægt-% WEEE i forhold til markedsført EEE de to foregående år, et

problem. Der skal derfor indsamles flere og flere stk. af givne produkttyper. Dansk Erhverv lagde

også vægt på, at producent så vidt muligt burde defineres på Fællesskabsniveau, samt at

producenterne ikke må pålægges at skulle finansiere hele indsamlingskæden af WEEE fra private

husholdninger.

Greenpeace efterlyste forslag til gode ideer til, hvordan opgørelsesmetoden for indsamlingsmålet

bedst kan fastlægges. Endvidere ønskede Greenpeace at få producentansvaret mere tydeligt. Her

henvises til en bedre kobling til den enkelte producent for al indsamlet WEEE og betalingen herfor,

f.eks. ved at kræve RFID-mærkning af alt elektrisk udstyr eller ved et pantsystem.

DI ITEK så gerne, at WEEE-direktivet får dobbelt hjemmel, så især produktbestemmelser referer til

EU Traktatens artikel 95 og de øvrige til artikel 175.

Dansk Erhverv påpegede, at affaldshåndtering generer markedet, da der er forskellige regler i de

enkelte medlemslande.

Det Økologiske Råd havde forud for specialudvalgsmødet fremsendt følgende skriftlige

bemærkning: Det Økologiske Råd noterer med tilfredshed, at der anbefales øget kontrol, men vil

gerne yderligere understrege, at man skal være på vagt overfor produkter der ”forberedes til

genbrug”, og som eksporteres ud af EU. Der skal langt mere kontrol med, om sådanne produkter

faktisk er funktionsduelige. Ofte er der reelt tale om skrot - eller meget slidte produkter, der bliver

til affald i løbet af kort tid. Dette er svært at kontrollere, men det er muligt at registrere den pris der

opnås. Det har således vist sig, at den pris, der opnås for produkter, der sendes til Afrika, er meget

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

lav sammenlignet med de, der sendes til andre i-lande. Dette kan indikere, at der reelt er tale om

skrot. Der bør arbejdes på, at producenter betaler ud fra produkters miljøbelastning og ikke kun

markedsførte mængder (altså betaler for omkostningerne ved deres egne produkter).

DI ITEK fremsendte efter mødte uddybende bemærkninger om, at de gerne ser hjemmel i artikel 95

for bestemmelser om produktdesign, mærkning og registrering, fordi produkterne har skullet

mærkes og registreres forskelligt i medlemsstaterne. Endvidere finder DI ITEK, at bestemmelserne

om anvendelsesområde, definitioner og producentansvar relateret til markedsføring af nye

produkter også skal hjemles i artikel 95, mens bestemmelser relateret til målsætninger og

affaldsbehandling bør henvises til artikel 175.

Orgalimes høringssvar til MST vedr. det omarbejdede WEEE-direktiv nævner bl.a. (ud over

refererede i høringsafsnittet i den kommenterede dagsorden), at indsamlingsmålet på 65 % er

urealistisk at nå for producenterne og fremfører primært de samme begrundelser som nævnt af

FEHA på Miljøspecialudvalgets møde og refereret ovenfor.

Specialudvalgshøring (Miljø) den 18. november 2009:

Greenpeace påpegede, at det er vigtigt med et tydeligt individuelt producentansvar for at gøre

produkter mest muligt miljøvenlige fra starten af.

Sagen blev behandlet på møde i miljøspecialudvalget den 19. maj 2010, hvor der indkom følgende

bemærkninger:

DI spurgte, hvorfor det vil koste 20 mio. kr. yderligere at indsamle WEEE og 7 mio. kr. til en

informationskampagne, hvis Danmark ikke har problemer med at nå indsamlingsmålene. DI spurgte

desuden til, hvordan beløbene var opgjort. DI understregede, at man mente, at det var nødvendigt

med dobbelt hjemmel for forslaget (art. 95 og art. 175). I dag er der forskellige fortolkninger af

anvendelsesområdet i medlemsstaterne. Danmark tolker anvendelsesområdet som åbent, men DI

mener, at de nuværende 10 kategorier reelt er en udtømmende oplistning og dermed et lukket scope.

I øvrigt mente DI, at der bør laves en impact assesment for at vurdere konsekvenserne af et åbent

anvendelsesområde, inden det vedtages.

FEHA oplyste, at man også gerne ville have oplysningerne om, hvor beløbene på de 20 mio. til

indsamling af WEEE og 7 mio. til en informationskampagne kom fra. Herudover ville man gerne

vide, hvordan det vurderes, at man kan komme op på indsamlingsmålet på 65 procent.

Specialudvalgshøring (Miljø) den 1. december 2010 (nye synspunkter):

RenoSam kritiserer, hvis resultatet af direktivet bliver, at kommunerne bliver pålagt øgede udgifter

til mere borgernær indsamling af elektronik for at opnå den indsamlingsprocent, der måtte blive

fastsat i direktivet.

Dansk Erhverv er imod, hvis distributørerne pålægges at tage WEEE tilbage. Kravet om at levere

oplysninger om varemærker i forbindelse med registrering må imidlertid ikke føre til anvendelse af

en EU-dækkende bureaukratisk praksis. Dansk Erhverv går ikke ind for at forlænge muligheden for

"synligt gebyr".

Dansk Industri er bekymret for, at der besluttes et åbent anvendelsesområde før der er lavet en

konsekvensanalyse. Derved risikeres at produkter der ikke umiddelbart bør omfattes af WEEE-

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

direktivet bliver omfattet. Det vil medføre en del administrative omkostninger for virksomhederne,

uden at det bidrager med nogen miljømæssig effekt.

Økologisk råd er kritiske over tilbageflytningen af bilaget med listen over omfattet affald fra RoHS

til WEEE-direktivet. Det økologiske råd støtter den øgede målsætning for indsamling, og ønsker

endnu højere indsamlingsmål da elektronikaffaldet indeholder sjældne metaller. Der gøres desuden

opmærksom på at medicinsk udstyr ikke er forbrændingsegnet, hvorfor gabet mellem

genanvendelse- og genbrugsmålet bør mindskes. Og endeligt opfordres der til, at det økonomiske

ansvar for finansiering placeres entydigt hos producenterne for afleveringspunktet.

KL bakker generelt op om de foreslåede ændringer i WEEE direktivet og er specielt tilfredse med

den skærpede målsætning for indsamling af WEEE og de strammere regler for eksport af WEEE.

KL bemærker dog, at der er behov for bedre og mere klar regulering. KL mener desuden, at øgede

omkostninger må afholdes af producenterne.

Forbrugerrådet tilslutter sig Økologiske råds høringssvar.

3F har ikke yderligere kommentarer til det fremsendte.

Sagen blev behandlet på miljøspecialudvalget den 9. februar 2011, hvor der indkom følgende

bemærkninger:

Økologisk Råd spurgte til, hvorfor det under dansk holdning fremgår, at Regeringen finder det

vigtig at

fastholde

og ikke

forbedre

kontrollen i EU for at undgå illegal eksport.

Greenpeace foreslog i forhold til bilag 1C, at Kommissionen udarbejder standarder for, hvornår

noget at funktionsdueligt.

FEHA fremhævede at termen "brugere" bør erstattes af termen "køber".

7. Forhandlingssituationen

Der tegner sig en klar bevægelse mod en registrering af producenter på nationalt niveau understøttet

af stort set alle medlemslande, herunder Danmark.

Der er uenighed om, hvorvidt der skal være et åbent eller lukket anvendelsesområde. En afklaring

heraf er afgørende for den videre tilpasning af direktivet. Medlemslandene er delt i dette spørgsmål.

Danmark støtter et åbent anvendelsesområde, hvor alt elektrisk og elektronisk udstyr er omfattet af

direktivet med mindre det er eksplicit undtaget. Kommissionen foreslår et lukket

anvendelsesområde, hvor kun det elektriske og elektroniske udstyr, som eksplicit er nævnt er

omfattet. Situationen er nu, at der er simpelt flertal for et åbent anvendelsesområde. Det belgiske

formandskab foreslog derfor et åbent anvendelsesområde. Imidlertid har det ungarske formandskab

rullet denne ændring tilbage således, at direktivet nu fremstår med et lukket anvendelsesområde.

Flertallet for et åbent anvendelsesområde er styrket, idet endnu et medlemsland i 2011 har meddelt,

at de støtter et åbent anvendelsesområde.

Der forventes enighed om en inddeling i 5 affaldskategorier, som foreslået af Danmark.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

8. Regeringens holdning

Regeringen er enig i behovet for en bedre og mere klar regulering af WEEE-området og finder, at

det omarbejdede direktiv indeholder forslag og elementer, der positivt vil medvirke hertil. Særligt

finder Regeringen det positivt, at forslaget indeholder en mere ambitiøs indsamlingsmålsætning og

hermed medvirker til en bedre miljøbeskyttelse.

Anvendelsesområde (artikel 2)

Regeringen er grundlæggende enig med Kommissionen i, at der er et behov for en mere tydelig

beskrivelse af, hvilke produkter, der hører under WEEE-direktivet og til hvilken kategori, disse

produkter skal henregnes. Enklere og tydeligere regler på området forventes at kunne give

administrative lettelser for både producenter og myndigheder.

Det er imidlertid Regeringens opfattelse, at det grundlæggende problem med en manglende

konsistent og transparent metode til at vurdere, hvorvidt et produkt er omfattet af lovgivningen, ikke

løses tilfredsstillende med forslagets nuværende formuleringer med hensyn til hvad direktivet

omfatter og hvilke produkter der er undtaget. Som følge heraf forudses komitologi-arbejdet med

løbende at opstille bindende og omfattende produktlister at blive en ineffektiv og i værste fald

tilfældig proces, der ikke hviler på klare politisk vedtagne kriterier. På den baggrund er det

Regeringens ønske, at direktivets anvendelsesområde beskrives mere entydigt og omfattende end i

Kommissionens forslag – herunder hvilke produkter, der er undtaget.

Selv med gode definitioner vil arbejdet med at opstille omfattende produktlister være problematisk.

I sig selv er komitologi en tung procedure og anses ikke for velegnet til dette formål, bl.a. fordi nye

produkter ikke kan forventes at blive optaget på en bindende liste i tide i forhold til nødvendig

garantistillelse for efterfølgende affaldsbehandling. Således vil producentansvaret ikke kunne

håndhæves rettidigt overfor de ansvarlige aktører. Regeringen finder derfor, at afgørelser i de

enkelte medlemsstater efter tydelige definitioner og undtagelser forventes at være betydeligt mere

effektivt og tilstrækkeligt ensartet mellem medlemsstaterne til at sikre lige konkurrencevilkår

mellem producenterne.

Kommissionens forslag om at flytte bilaget med produktkategorier over i RoHS-direktivet anser

Regeringen for uhensigtsmæssig, idet opdelingen i produktkategorier kun har betydning for

affaldsbehandlingen (dvs. nyttiggørelsesmålsætningerne i WEEE-direktivet) og ikke for

produkternes øvrige egenskaber (indhold af skadelige stoffer jævnfør RoHS-direktivet).

Regeringen støtter Kommissionens ønske om klare regler angående klassificeringen af EEE som

værende enten produkter til ’private husholdninger’ (B2C) eller til ’andre brugere end private

husholdninger’ (B2B). En entydig klassificering vil bidrage til, at producentansvaret placeres

korrekt for det udstyr, som oprindeligt er markedsført til erhverv og som ender i affaldsstrømmen

fra husholdninger, hvor affaldsbehandlingen hermed finansieres af andre end producenten.

Regeringen vurderer, at det er muligt at opnå en mere enkel klassificering med gode muligheder for

administrative lettelser gennem klare definitioner.

Definitioner (artikel 3)

Regeringen finder det problematisk, at definitionen af producent/importør er ændret fra at være

forankret i medlemsstaten til at være forankret i Fællesskabet, idet dette vanskeliggør

gennemførelse af nationale regler, der ansvarliggør producenter/importører i de øvrige

medlemsstater for håndtering af WEEE, der opstår i Danmark. Grundlæggende finder Regeringen

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

det således vigtigt, at producentansvaret kan håndhæves overfor de producenter, der indfører

produkterne i den enkelte medlemsstat, hvor EEE ender som affald.

Indsamlingsprocent (artikel 7)

Regeringen finder, at skærpelsen af indsamlingsmålet er et væsentligt og positivt element i det

omarbejdede direktiv. Et forhøjet krav til indsamling vil have en positiv effekt på miljøbeskyttelsen,

idet genanvendelsen af sekundære råstoffer kan øges og udledningen af skadelige stoffer til miljøet

kan mindskes.

Forslaget om en trinvis opfyldelse af indsamlingsmålet fra 45 % til 65 % kan ses som et

kompromis, hvor der tages højde for andre landes aktuelle indsamlingsniveau. Regeringen støtter

som udgangspunkt at 65 % indsamlingsmålet opnås så hurtigt som muligt, men er fleksibel i

forhold til et muligt kompromis.

Danmark indsamler i dag væsentligt mere WEEE fra husholdninger end det nuværende direktivs

mål på 4 kg. pr. borger pr. år og det anses for realistisk for Danmark at opnå målsætningen inden år

2016. Regeringen er dog opmærksom på, at beregningen og omfanget af målsætningen ikke er

præciseret nærmere og ønsker afklaring heraf.

Behandling (artikel 8)

Regeringen støtter det belgiske forslag (som er videreført i det ungarske forslag) om udarbejdelse af

minimumsstandarder for indsamling og behandling af WEEE, men finder at Kommissionen - frem

for de enkelte medlemsstater - bør pålægges at udarbejde sådanne minimumsstandarder for

indsamling og behandling af WEEE. Herved opnås, at genanvendelse og nyttiggørelse mv. af

WEEE udføres efter ens og miljømæssigt acceptable minimumsstandarder i hele EU. Det er dog

væsentligt for regeringen, at der er tale om minimumsstandarder således, at Danmark kan stille

skrappere krav, hvis det findes nødvendigt.

Nyttiggørelsesmål (artikel 11)

Regeringen er positivt indstillet overfor skærpelsen af nyttiggørelsesmålsætningerne for at sikre at

ressourcerne i WEEE udnyttes bedst muligt og kan af samme årsag tilslutte sig Kommissionens

forslag om at inddrage kategorien Medicinske anordninger.

Grundlæggende kan regeringen tilslutte sig Kommissionens intention om at tilskynde til øget

genbrug for at reducere mængderne af WEEE. Regeringen finder det vigtigt at sikre, at

Kommissionens forslag om at WEEE, der ’forberedes med henblik på genbrug’ og som indgår i de

forhøjede målsætninger, kun bør gælde for fuldt funktionsduelige produkter eller

produktkomponenter fra affaldsmængden. Regeringen finder det endvidere vigtig at forbedre

kontrollen i EU for at undgå illegal eksport af WEEE til lande udenfor EU, hvilket findes at være i

overensstemmelse med Kommissionens forslag om ændring af bilag 1.

For så vidt angår WEEE-direktivets 10 produktkategorier finder Regeringen endvidere, at

kategorierne burde afspejle den praktiske håndtering af WEEE i forbindelse med

affaldsbehandlingen. Produktkategorier kan sammenskrives til færre kategorier, fordi

Kommissionen nu har stillet forslag til nyttiggørelsesmål for alle 10 kategorier, og der kan opstilles

målsætninger for mere forenklede kategorier, som er i overensstemmelse med målsætningerne i

Kommissionens forslag. En ændret opdeling i færre kategorier vil give administrative lettelser med

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

hensyn til producenternes indberetninger, og indberetningerne vil være af betydeligt større

nøjagtighed, idet de afspejler de faktiske forhold.

Finansiering af affald og elektronisk udstyr (WEEE) fra private husholdninger (artikel 12 og

præambel 19)

Kommissionen tilskynder i artikel 12 til, at producenterne bør finansiere samtlige omkostninger ved

indsamling af WEEE men dog fortsat med mulighed for, at medlemsstaten kan vedtage andre

finansieringsordninger i deres implementering. Regeringen finder det væsentligt, at der i direktivet

opretholdes en vis fleksibilitet for, hvordan de enkelte medlemslande finder det mest

hensigtsmæssigt at tilrettelægge finansiering og indsamling af WEEE fra private husholdninger.

Regeringen ønsker af praktiske årsager at sikre muligheden for at fastholde den danske

implementering, hvor producenterne først overtager håndterings- og finansieringsforpligtelsen for

WEEE fra de private husholdninger ved indsamlingsstederne (i dag typisk genbrugspladserne).

Regeringen støtter derfor, at forslaget ikke forpligter medlemslandene til at pålægge producenterne

at finansiere hele indsamlingskæden for WEEE fra private husholdninger.

Oplysningerne til brugerne (artikel 14)

Regeringen finder det hensigtsmæssigt, at producenterne fastholdes på deres informationsansvar

med hensyn til oplysninger til brugerne om miljøfordelene ved at aflevere og indsamle WEEE

særskilt.

Producent registrering, samt oplysninger og rapportering (artikel 16)

Regeringen er positiv overfor forslagets tiltag for så vidt angår den øgede koordinering af

registrering og indberetning, idet producenternes administrative byrder hermed kan forventes

reduceret i EU. Danmark er en af de medlemsstater, hvor producenternes registreringsforpligtelser i

forbindelse med opfyldelsen af producentansvaret er forholdsvis begrænset, og Regeringen ser

gerne en harmonisering efter dansk forbillede. Regeringen støtter endvidere den mulighed, som

Kommissionens forslag giver for at harmonisere registreringsforpligtelserne ved fjernsalg til private

husholdninger mellem medlemsstaterne.

Regeringen finder dog ikke at Kommissionens forslag om overførsel af økonomiske midler mellem

EU-producenter i forskellige medlemsstater ved håndhævelse af producentansvaret for WEEE, der

opstår i de enkelte medlemsstater, er hensigtsmæssigt. For at sikre en enkel håndhævelse af

producenternes finansielle forpligtigelse finder Regeringen det væsentligt fortsat at have en juridisk

og økonomisk ansvarlig producent i den medlemsstat, hvor EEE bliver til affald, og

produktansvaret skal løftes.

Delegationsbeføjelser (artikel 17)

Regeringen vil i forhandlingerne løbende vurdere, hvilken type delegationsbeføjelser - henholdsvis

delegerede retsakter og gennemførelsesretsakter - der skønnes mest hensigtsmæssig i forhold til at

sikre den nødvendige kontrol og indflydelse fra medlemsstaterne.

Inspektion og overvågning af eksport af WEEE til genbrug (artikel 20 og bilag IC)

Forslaget kræver, at eksport af brugt EEE til genbrug og WEEE klargjort med henblik på genbrug

skal kontrolleres efter retningslinjer, som er i overensstemmelse med den gældende vejledning til

transportforordningen. Regeringen er positivt indstillet overfor en øget indsats mod illegal eksport

af WEEE – herunder ulovlig eksport af ikke-funktionsdueligt EEE angivet som EEE til genbrug.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

På den baggrund støttes Kommissionens forslag om, at medlemsstaterne udfører overvågning af

overførsler af WEEE i overensstemmelse med forslaget til minimumskravene til overvågning i bilag

9. Tidligere forelæggelser for Folketingets Europaudvalg

Et nærhedsnotat om forslaget blev oversendt til Folketingets Europaudvalg den 20. januar 2009. Et

grundnotat om forslaget blev oversendt til Folketingets Europaudvalg den 17. februar 2009.

Samlenotat om sagen er oversendt til Folketingets Europaudvalg den 30. september 2009 i

forbindelse med miljøministerens orientering af udvalget forud for rådsmøde (miljø) den 21.

oktober 2009.

Samlenotat om sagen er endvidere oversendt til Folketingets Europaudvalg den 26. februar 2010

med henblik på forhandlingsoplæg forud for Rådsmøde (miljø) den 15. marts 2010, den 27. maj

2010 i forbindelse med miljøministerens orientering af udvalget forud for rådsmøde (miljø) den 11.

juni 2010 samt senest den 9. december 2010 i forbindelse med miljøministerens orientering af

udvalget forud for rådsmøde (miljø) den 20. december 2010.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

PUNKT 3

Forslag til Europa-Parlamentet og Rådets forordning om ændring af direktiv 2001/18/EF for

så vidt angår medlemsstaternes mulighed for at begrænse eller forbyde dyrkning af gmo'er på

deres område.

KOM(2010) 375

- Information fra formandskabet og orienterende debat

Revideret notat

Resume

Kommissionen ønsker med sit forslag at ændre EU-lovgivningen for at give medlemsstaterne

mulighed for selv at bestemme, hvorvidt de ønsker, at der dyrkes GM-planter på deres territorium

uden at ændre godkendelsessystemet på fællesskabsniveau og uafhængigt af de tiltag, som

medlemsstaterne har ret til foretage jf. udsætningsdirektivets artikel 26a for at forhindre utilsigtet

tilstedeværelse af genetisk modificerede organismer i andre produkter (sameksistensregler).

For at undgå, at denne mulighed underminerer godkendelsessystemet på fællesskabsniveau, skal

anvendelsen af denne mulighed begrundes ud fra andre forhold end dem, der i forvejen er taget

stilling til inden for rammerne af det harmoniserede EU-regelsæt, som allerede omfatter

procedurer for hensyntagen til de risici, en gmo til dyrkning kan udgøre for sundheden og miljøet.

Anvendelsen af forbuddet eller begrænsninger for medlemslandene skal endvidere være i

overensstemmelse med traktaterne og fællesskabets internationale forpligtelser f.eks. i forhold til

WTO.

Forslaget berører ikke godkendelser til import af GMO’er til EU alene til foder og fødevarebrug.

Forslaget blev drøftet på rådsmødet (Landbrug og Fiskeri) den 27. september 2010 og på

rådsmødet (Miljø) den 14. oktober 2010 samt på rådsmødet (Miljø) den 20. december 2010.

1. Status

Formandskabet har sat sagen på dagsordenen for rådsmødet den 14. marts 2011 med henblik på

information fra formandskabet og orienterende debat.

Kommissionen sendte den 13. juli 2010 ovennævnte forslag til Rådet. Den danske sprogversion

blev oversendt til Rådet den 16. juli 2010.

Forslaget har hjemmel i Traktaten om den Europæiske Unions Funktionsmåde artikel 114 om

harmonisering af medlemslandenes lovgivning vedr. det indre marked og skal derfor vedtages af

Rådet med kvalificeret flertal efter den almindelige lovgivningsprocedure jf. artikel 294.

Kommissionen har endvidere fremlagt en meddelelse KOM(2010)380 til Europa-Parlamentet,

Rådet, Det Europæiske Økonomiske og Sociale Udvalg og Regionsudvalget om valgfrihed for

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

medlemsstaterne til at træffe beslutninger om dyrkning af genetisk modificerede afgrøder, der

beskriver baggrunden for forslaget.

Kommissionen præsenterede forslaget på rådsmøde (landbrug og fiskeri) den 27. september 2010,

med en efterfølgende diskussion af det samlede forslags økonomiske konsekvenser, foreneligheden

med det Indre Marked og EU's handelsmæssige forpligtelser i for eksempel WTO. Det er således

den samlede idé om medlemsstaternes selvbestemmelse i forhold til godkendelse til dyrkning, der

var diskussionens omdrejningspunkt.

Kommissionen præsenterede forslaget på rådsmøde (miljø) den 14. oktober 2010 med en

efterfølgende udveksling af synspunkter, særligt med henblik på forslagets bidrag til

rådskonklusionerne fra 2008 samt hvorvidt forslaget giver medlemsstaterne en anvendelig og

juridisk forsvarlig mulighed for at begrænse eller forbyde dyrkning af gmo'er på deres område.

På Rådsmødet den 20. december 2010 gav Kommissionen på baggrund af et ønske fra

medlemslandene tilsagn om, at den ville udarbejde en af liste over mulige begrundelser for

nationale dyrkningsforbud inden udgangen af februar 2011.

Folketinget er den 3. september 2010 blevet orienteret om sagen ved nærheds- og grundnotat til

Folketingets Europaudvalg. Sagen blev endvidere forelagt Folketingets Europaudvalg til orientering

ved samlenotat oversendt den 16. september 2010 forud for rådsmødet (landbrug og fiskeri) den 27.

september 2010, den 30. september 2010 forud for rådsmøde (miljø) den 14. oktober 2010, og den

6. december forud for rådsmøde (miljø) den 20.december 2010.

2. Formål og indhold

Formålet med forslaget er at ændre Direktiv 2001/18/EC, art. 26 (Udsætningsdirektivet) ved at

tilføje en ny art. 26b, der giver medlemslandene mulighed for, at forbyde, begrænse eller hindre

dyrkning af genetisk modificerede organismer (GM-planter) på deres territorium.

Muligheden for at forbyde, begrænse eller hindre dyrkning af GM-planter er efter forslaget møntet

på bestemte eller alle GM-planter og et forbud kan gælde for dele af en medlemsstat eller for hele

medlemsstatens territorium. Nationale forbud kan omfatte dyrkning af GMO’er godkendt til

dyrkning under både udsætningsdirektivet og forordning 1829/2003.

Forslaget berører ikke godkendelser til import af GMO’er til EU alene til foder og fødevarebrug.

Forslaget lægger heller ingen restriktioner for den frie handel med frø.

Udsætningsdirektivet og forordning nr. 1829/2003 om genetisk modificerede fødevarer og

foderstoffer udgør et sammenhængende lovgrundlag for godkendelse af GM-planter til dyrkning i

EU.

Ifølge denne lovgivning skal GM-planter til dyrkning underkastes en individuel risikovurdering før

de kan blive godkendt til markedsføring i det fælles marked. Formålet er at sikre et højt niveau

m.h.t. beskyttelse af miljøet og menneskers og dyrs sundhed.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Når en GM-plante er godkendt til dyrkning i overensstemmelse med denne lovgivning, kan

medlemsstaterne i dag ikke forbyde eller begrænse markedsføring af denne plante, undtagen under

bestemte betingelser fastlagt i fællesskabslovgivningen.

Kommissionen begrunder sit forslag med, at der i de sidste år har været tiltagende tilkendegivelser

fra medlemsstaterne om, at beslutninger om den konkrete dyrkning af GM-planter mest

hensigtsmæssigt sker på medlemsstatsniveau, hvorfor medlemsstaterne skulle have ret til at have en

mulighed for at vedtage regler vedrørende dyrkning af GM-planter på deres territorium efter at GM-

planten er blevet godkendt til markedsføring på fællesskabsniveau.

Kommissionen ønsker med sit forslag til ny artikel 26 b i udsætningsdirektivet – i

overensstemmelse med subsidiaritetsprincippet - at give medlemsstaterne frihed til at bestemme,

hvorvidt de ønsker, at der dyrkes GM-planter på deres territorium. Dette sker uden at ændre

godkendelsessystemet på fællesskabsniveau og sker uafhængigt af de tiltag, som medlemsstaterne

har ret til at foretage jf. udsætningsdirektivets artikel 26a for at forhindre utilsigtet tilstedeværelse af

genetisk modificerede organismer i andre produkter (sameksistensregler).

For at bevare godkendelsessystemet på fællesskabsniveau, skal anvendelsen af denne mulighed

begrundes ud fra andre forhold end dem, der i forvejen er taget stilling til inden for rammerne af det

harmoniserede EU-regelsæt, som allerede omfatter procedurer for hensyntagen til de risici, en gmo

til dyrkning kan udgøre for sundheden og miljøet.

Forbud eller begrænsninger kan alene dreje sig om dyrkning, og ikke den uhindrede omsætning og

import af genetisk modificeret udsæd. Tilsvarende må disse forholdsregler ikke være rettet imod

anvendelse af udsæd i hvilket der findes tilfældig eller uundgåelige spor af GMO’er, der er

godkendt i EU.

Kommissionen har endvidere den 13. juli 2010 vedtaget en ny ikke-bindende anbefaling m.h.t.

udarbejdelse af sameksistensregler.

I de nye anbefalinger præciseres muligheden for, at medlemsstaterne kan begrænse dyrkning af

GM-planter på større områder af deres territorium for at undgå utilsigtet tilstedeværelse af GMO’er

i konventionelle og økologiske afgrøder (GMO-frie områder). Dog skal anvendelse af denne

mulighed begrundes af medlemsstaterne ved påvisning af, at de gældende sameksistensregler ikke

er tilstrækkelige til at forhindre utilsigtet tilstedeværelse af GMO’er.

Endelig skal anvendelsen af forbuddet eller begrænsninger for medlemslandene være i

overensstemmelse med traktaterne, særligt med hensyn til ikke-diskriminering af nationale og ikke-

nationale produkter og fællesskabets internationale forpligtelser f.eks. i forhold til WTO.

På Rådsmødet den 20. december 2010 gav Kommissionen på baggrund af et ønske fra

medlemslandene tilsagn om, at den ville udarbejde en af liste over mulige begrundelser for

nationale dyrkningsforbud inden udgangen af februar 2011.

Kommissionen fremsendte den 8. februar 2011 til medlemslandene et arbejdsdokument

(SEC(2011)184 final) med en ikke-udtømmende liste over begrundelser.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Kommissionen påpeger indledningsvist, at begrænsning eller forbud mod dyrkning af GMO’er kan

have en indirekte effekt på den frie bevægelighed af GM frø og dermed betragtes som en hindring

af varernes frie bevægelighed jf. art. 34 i Traktaten. Det er derfor nødvendigt, at medlemslande

sikrer, at evt. begrænsninger eller forbud ligger inden for de undtagelser for varernes frie

bevægelighed, der henvises til i art. 36 i Traktaten eller andre forpligtelser jf. afgørelser fra Den

Europæiske Unions Domstol eller anden EU-lovgivning.

På baggrund heraf har Kommissionen identificeret den nedenstående ikke-udtømmende liste over

begrundelser, som Kommissionen vurderer enten allerede er forudset i Traktaten eller i eksisterende

afgørelser fra Den Europæiske Unions Domstol eller anden EU-lovgivning:



Den offentlige moral (inkl. religiøse, filosofiske eller etiske hensyn)

Den offentlige orden

Forhindring af GMO i andre produkter, f.eks. med hensyn til

Bevaringen af økologiske eller konventionelle landbrugssystemer

Undgåelse af tilstedeværelsen af GMO’er i andre produkter; særligt fødevarer der

sigter mod at være GMO-frie



Sociale forhold, f.eks.

Bevaring af visse typer landbrug for i et givent område at opretholde det nuværende

beskæftigelsesniveau (f.eks. bjergområder)



Planlægning af byer og regioner/ arealanvendelse

Kulturelle forhold

Bevaring af samfundsmæssige traditioner mht. traditionelle landbrugsmetoder

Bevaring af kulturel arv forbundet med bestemte produktionsprocesser i bestemte

områder



Generelle miljømæssige mål, som ikke er indgået i vurderingen af evt. negative

konsekvenser af GMO’er i miljøet, f.eks.

Opretholdelse af visse typer af natur og landskabsformer

Opretholdelse af visse habitater og økosystemer

Opretholdelse af visse økosystemer mht. til deres ydelser og værdier (f.eks. bevarelse

af naturområder af særlig naturmæssig og rekreativ værdi for borgerne).

Kommissionen påpeger, at medlemslandenes påkaldelse af en eller flere af disse begrundelser i

deres abstrakte form ikke vil være tilstrækkelig i forhold til gældende domstolspraksis fra den

Europæiske Unions Domstol. I alle tilfælde, hvor art. 36 anvendes, vil domstolen kræve, at den

foranstaltning, som medlemslandet tager i brug skal være begrundet, overholde

proportionalitetsprincippet, og må ikke udgøre et vilkårligt middel til diskrimination eller en skjult

handlingshindring mellem medlemslandene.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

3. Europaparlamentets udtalelse

Europaparlamentet har endnu ikke behandlet forslaget.

4. Nærhedsprincippet

Der sker med forslaget en tilbageføring af kompetence til medlemsstaterne, der hidtil har ligget på

fællesskabsniveau. Dette vurderes at være i overensstemmelse med nærhedsprincippet.

5. Konsekvenser for Danmark

Gældende dansk ret og forslagets lovgivningsmæssige konsekvenser.

Udsætningsdirektivet er implementeret i dansk lovgivning ved lov om miljø og genteknologi,

lovbekendtgørelse nr. 811 af 21. juni 2007 og bekendtgørelse om godkendelse af udsætning i

miljøet af genetisk modificerede organismer, bekendtgørelse nr. 1319 af 20. november 2006 af

udsætning i miljøet af genetisk modificerede organismer.

Kommissionens forslag er udformet som en forordning om end den tilsigter at ændre et direktiv,

nemlig direktiv 2001/18/EC (udsætningsdirektivet). En forordning kan umiddelbart anvendes i

medlemsstaterne og medfører pligter og rettigheder direkte for borgerne i de enkelte EU-lande. Der

kræves derfor ikke national lovgivning for, at forordningen gælder som lovgivning i

medlemsstaterne.

Selv om forordningen vil have direkte virkning i dansk ret, kan der dog godt være tale om, at det er

nødvendigt at fastsætte supplerende bestemmelser eller foretage justeringer i lovgivningen. I

forhold til den ændring af udsætningsdirektivet der affødes af forordningen vil den normale

forpligtelse til implementering i dansk ret dog kræve en nøje juridisk analyse, der ikke er

gennemført for nuværende.

Forordning 1829/2003 om genetisk modificerede fødevarer og foder har direkte retskraft og er

således ikke som sådan implementeret i dansk lovgivning. Bekendtgørelse nr. 1308 af 14.december

2005 om mærkning af fødevarer (§§ 72 og 77) indeholder dog straffebestemmelser om overtrædelse

af forordningens regler for så vidt angår fødevarer. For så vidt angår foder er straffebestemmelserne

implementeret med bekendtgørelse nr. 1177 af 11. oktober 2007 om foder og

foderstofvirksomheder. Der vil ikke være behov for at ændre disse bekendtgørelser.

Forslagets økonomiske konsekvenser

Erhvervsmæssigt dyrkes der ikke GMO-afgrøder i Danmark. Evt. økonomiske konsekvenser ved et

fremtidigt dansk forbud mod dyrkning af en GMO-afgrøde vil afhænge af den pågældende GMO’s

karakteristika, og kan derfor ikke vurderes for nuværende.

Statsfinansielle konsekvenser

Forslaget skønnes ikke at have statsfinansielle konsekvenser.

Erhvervsadministrative konsekvenser

Forslaget skønnes ikke at have erhvervsadministrative konsekvenser.

Samfundsøkonomiske konsekvenser

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Der skønnes ikke at være samfundsøkonomiske konsekvenser forbundet med forslaget.

Erhvervsmæssigt dyrkes der ikke GMO-afgrøder i Danmark. Evt. samfundsøkonomiske

konsekvenser ved et fremtidigt dansk forbud mod dyrkning af en GMO-afgrøde vil afhænge af den

pågældende GMO’s karakteristika.

Beskyttelsesniveau

Forslaget skønnes ikke at ville påvirke beskyttelsesniveauet i Danmark, da det udelukkende

omhandler begrundelser for nationale dyrkningsforbud, der ligger ud over mulige miljø- og

sundhedsmæssige risici.

6. Høring

Kommissionens forslag har været udsendt i almindelig høring hos relevante interesseorganisationer

mv. den 15. juli 2010 med frist 23. august 2010.

Der er i alt indkommet 12 høringssvar.

3 F finder, at der i forbindelse med afgørelser inden for de enkelte medlemslande om dyrkning af

GMO-afgrøder bør foretages en analyse af den samfundsmæssige nytteværdi, hvor også de

arbejdsmiljømæssige forhold indgår.

Ved dyrkning i medlemslandene bør det også sikres, at medarbejderstaben har den fornødne

uddannelse.

DI – organisation for erhvervslivet finder, at EU-kommissionens forslag er uheldigt og

uhensigtsmæssigt, idet mulighederne for nationale forskelligheder mht. dyrkning af GMO-afgrøder

indebærer risiko for fraktionering af det indre marked og en ulige konkurrencesituation. Flytningen

af kompetencen til de enkelte medlemslande bryder med et helt centralt princip om harmoniserede

beslutninger, og DI finder ikke, at dette brud kan forsvares med henvisning til

subsidiaritetsprincippet. DI finder, at det er helt centralt at fastholde, at nationale dyrkningsforbud

ikke kan begrundes i miljø-, sundheds- og sameksistensmæssige forhold, ligesom sådanne

begrænsninger skal være i overensstemmelse med traktaterne og forpligtigelser i WTO.

DI frygter også, at forslaget på sigt fører til, at også import af GMO-foder og fødevarer bliver en

nationale afgørelse.

Endelig finder DI, at forslaget er et yderligere tilbageskridt i forhold til udnyttelse af GM-

teknologien, at vækstmuligheder i EU ikke kan indfries, og at fællesskabet derfor ikke vil være at

finde blandt de førende på dette felt.

Samlet set kan DI derfor ikke støtte Kommissionens forslag.

Økologisk Landsforening støtter Kommissionens forslag.

Foreningen lægger til grund, at det ikke vil være muligt at dyrke GMO-afgrøder, uden at det vil få

økonomiske konsekvenser for de producenter, der markedsfører GMO-frie produkter (f.eks.

økologiske), idet det vil give øgede udgifter til adskillelse, logistisk analyser og kontrol med

forekomster af GMO’er med deraf følgende tab af indtægter.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Foreningen fremhæver, at dyrkning af GMO-afgrøder forhindrer, at medlemslandene kan vælge en

national erhvervspolitik, der er baseret på produktion af bæredygtige fødevarer uden anvendelse af

GMO, da en voksende GMO-produktion kan udgøre en væsentlig barriere for at få flere økologiske

arealer i Danmark.

Økologisk Landsforening lægger vægt på, at der ikke stilles begrænsninger for, hvilke begrundelser

medlemsstaterne må anvende i forb. med forbud mod dyrkning af en GMO-afgrøde. Det bør således

være tilladt at vedtage nationale forbud som led i en national erhvervsstrategi, og for at sikre GMO-

frie produkter og for at sikre forbrugernes tillid til GMO-frie produkter.

Landbrug og Fødevarer finder indledningsvist, at det er særdeles vigtigt, at de danske myndigheder

overfor Kommissionen påpeger nødvendigheden af, at der fremsættes forslag til løsning af det

nuværende nul-tolerance problem – både i forhold til import af foder og fødevarer og i forhold til

udsæd. Dette har stor betydning både for den konventionelle foder- og fødevareproduktion og den

økologiske.

Landbrug og Fødevarer noterer endvidere med tilfredshed, at Kommissionen fastslår vigtigheden af

sameksistensregler, der imødegår risikoen for, at landmænd lider økonomiske tab som følge af, at

andre dyrker GMO-afgrøder, og at beslutninger om markedsføring fortsat skal baseres på en

vurdering fra sag til sag, af de miljø- og sundhedsmæssige risici.

Landbrug og Fødevarer finder imidlertid, at den af Kommissionens fremsatte nye rekommandation i

forhold til den nugældende rekommandation er et skridt i den forkerte retning, idet den nugældende

rekommandation alene lægger videnskabelige forhold til grund for udarbejdelse af

sameksistensregler. Hermed kan der - iflg. Landbrug og Fødevarer - opstilles klare betingelser, der

skal overholdes, hvis man skal kunne dyrke GMO-afgrøder, som på langt sigt i højere grad vil

beskytte de landbrugere, som ønske at fravælge GMO, end de nationale forbud som Kommissionen

lægger op til.

Landbrug og Fødevarer finder, at forslaget ikke løser de egentlige problemer, og at det kan rejse nye

problemstillinger. Landbrug og fødevarer foreslår, at Danmark arbejder for, at fastslå

nødvendigheden af at de enkelte medlemsstater opstiller sameksistensregler og for at fastholde de

nuværende rekommandationer for sameksistens.

Landbrug og Fødevarer påpeger, at der på den måde kan opstilles klare betingelser, der skal

overholdes, hvis man skal kunne dyrke GMO-afgrøder, som på langt sigt i højere grad vil beskytte

de landbrugere, som ønske at fravælge GMO, end de nationale forbud som Kommissionen lægger

op til.

Endelig udtrykker Landbrug og Fødevarer bekymring for, om det foreliggende forslag vedr.

dyrkning er i overensstemmelse med WTO-reglerne og reglerne for det indre marked, idet

muligheden for at forbyde dyrkning i modsætning til de nugældende sameksistensregler ikke er

baseret på objektive kriterier.

Landbrug og Fødevarer opfordrer derfor på det kraftigste den danske regering til at arbejde for at

sikre, at en evt. kommende regulering er i overensstemmelse med såvel WTO-reglerne som reglerne

for det indre marked.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Afdelingen for biosystemer v/Risø DTU finder, at Kommissionens forslag er principielt rigtigt, idet

dyrkningsmæssige forhold kan være vidt forskellige mellem lande og regioner, hvilket vanskeliggør

sameksistens. Afdelingen finder dog, at Kommissionens forslag er upræcist i forhold til at

konkretisere hvilke grunde, der anses for at være legale i forhold til et GMO-dyrkningsforbud.

Kommissionens bør derfor i forslaget præcisere, hvornår et forbud er legalt. Uklarhed ved ikke at

nævne, at også etiske reservationer er legale begrundelser indebærer, at der kan rejses tvivl om

hvorvidt Kommissionens forslag overhovedet bliver operationelt i forhold til den differentierede

holdning, som EU-landene har til GM-afgrøde dyrkning.

Danmarks Naturfredningsforening er grundlæggende tilfreds med Kommissionens forslag, der

betragtes som en håndsrækning til og en ekstra sikkerhed for natur og miljø i medlemslandene.

Foreningen finder dog, at der er uklarhed om, hvilke kriterier de enkelte medlemslande kan lægge

til grund for et evt. forbud. DN ønsker derfor en redegørelse for, hvad der kan udløse et forbud, og

om et evt. forbud kan underkendes af Kommissionen.

Endelig ønsker DN, at det sikres, at en evt. ændring af udsætningsdirektivet ikke kommer til at

underminere sameksistensreglerne. Sameksistensreglerne bør stadig være gældende og bør være

uafhængige af skiftende politiske flertal for og imod GMO-afgrøder.

Forbrugerrådet støtter Kommissionens forslag, idet rådet finder, at det sikrer forbrugerne et reelt

valg. Det reelle valg forudsætter, at de forbrugere, der ønsker at købe GMO-frie produkter, skal

sikres den mulighed uden en påført merpris fra GMO-produktion.

Foreningen af Danske Biologer støtter Kommissionens forslag.

Dansk Erhverv har ingen bemærkninger til forslaget.

Grundnotat om forslaget har den 20. juli 2010 været forelagt miljøspecialudvalget til skriftlig høring

med frist den 26. juli 2010. Der kom i den forbindelse ikke bemærkninger til forslaget.

Sagen blev behandlet på miljøspecialudvalgsmødet den 23. september 2010, hvor der indkom

følgende bemærkninger:

Greenpeace mente ikke, at forslaget lever op til Rådskonklusionerne fra 2008, hvor Kommissionen

bl.a. blev opfordret til at forbedre miljørisikovurderingen af GMO'er mht. langtidseffekter og

effekter på målorganismer samt samarbejdet mellem EFSA og medlemslandene. Det må være

muligt for medlemsstaterne at anvende miljø- og sundhedsmæssige begrundelser, hvis

medlemsstaterne ønsker et forbud mod dyrkning af GM-afgrøder.

DI udtrykte deres skepsis overfor forslaget set i lyset af de udfordringer forslaget kan afstedkomme

i WTO-regi. DI anførte, at det er vigtigt at finde frem til en afklaring af, hvilke begrundelser, der

kan anvendes af medlemsstater, der ønsker et forbud mod dyrkning af GM-afgrøder. DI anførte, at

der allerede i dag er mulighed for at afvise GM-afgrøder via sameksistensreglerne. Dette bør indgå i

en orientering af Folketinget.

DN spurgte til om regeringen selv arbejdede med mulige begrundelser for et forbud.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Sagen blev behandlet på miljøspecialudvalgsmødet den 1. december 2010, hvor var følgende

bemærkninger:

Greenpeace efterlyste en omtale af baggrunden/ formålet med forslaget i notatet, så det fremgår at

formålet med forslaget udover at give større fleksibilitet også er at sikre en mere smidig

godkendelsesprocedure i fremtiden. Greenpeace fremhævede endvidere, at risikovurderingerne i EU

ikke er gode nok, og at kritiske lande nu får mulighed for at lave nationale forbud. I den

sammenhæng anfægtede Greenpeace, at miljø og sundhed ikke kan bruges som begrundelse for et

nationalt forbud.

Notatet gør ifølge Greenpeace Kommissionens forslag "værre end det er", idet det af notatet

fremgår, at nationale forbud ikke må begrundes med et ønske om at forhindre utilsigtet

tilstedeværelse af GMO'er i andre produkter, idet fællesskabslovgivningen allerede giver grundlag

for at løse sådanne problemer gennem sameksistensregler (artikel 26a i udsætningsdirektivet). Det

er tidligere fremgået af forslaget, men det er ifølge Greenpeace blevet fjernet i det endelige forslag.

Herudover tilkendegav Greenpeace, at de gerne så de samfundsøkonomiske fordele ved at have

mulighed for at lave nationale forbud belyst. Endelig tilkendegav Greenpeace, at det er positivt, at

det bliver afklaret, hvilke begrundelser, der kan anvendes i forhold til at lave nationale forbud. Det

bør ifølge Greenpeace være muligt at bruge miljø og sundhed som begrundelse. Greenpeace

tilkendegav endvidere, at sameksistensreglerne, som i dag er frivillige, bør være obligatoriske.

Ved Miljøspecialudvalget den 9. februar 2011 modtog Miljøministeriet følgende bemærkninger:

Økologisk Landsforening forhørte sig, hvorfor man stillede så mange spørgsmål til Kommissionens

forslag, og ikke bare accepterede, at man kunne bruge andre begrundelser end miljø og sundhed, og

anvende begrundelsen ”vi vil ikke have GMO”.

Danmarks Naturfredningsforening påpegede, at reglerne om sameksistens bør kunne løse

problemet, og at der ville være nye udfordringer for sameksistensen jo mere økologi, der indføres.

Et revideret notat blev sendt i høring i Miljøspecialudvalget den 16. februar 2011 med frist 18.

februar 2011.

Der er i alt indkommet 6 høringssvar.

3F finder, at der i forbindelse med afgørelser inden for de enkelte medlemslande om dyrkning af

GMO-afgrøder bør foretages en analyse af den samfundsmæssige nytteværdi, hvor også de

arbejdsmiljømæssige forhold indgår. Ved dyrkning i medlemslandene bør det også sikres, at

medarbejderstaben har den fornødne uddannelse.

Landbrug & Fødevarer (LF) er enige i, at det er vigtigt at sikre den enkelte landmand og forbrugers

valgmulighed, herunder muligheden for at fravælge anvendelsen af GMO, men finder, at dette bedst

sikres gennem effektive, fagligt baserede sameksistensregler.

LF finder, at det er afgørende, at såvel de danske myndigheder som EU's institutioner er sig bevidst

om de samfundsøkonomiske konsekvenser, der er forbundet med, om Kommissionens forslag er i

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

overensstemmelse med Traktatens regler om det Indre Marked og de internationale handelsregler i

regi af WTO.

LF henleder opmærksomheden på, at både Ministerrådets og Parlamentets juridiske tjenester har

vurderet, at de finder det vanskeligt at begrunde nationale forbud inden for WTO-reglerne, samt at

de danske myndigheder opfordres til at gå den fremlagte liste med mulige begrundelser for

nationale forbud meget kritisk igennem.

LF finder, at det er vigtigt, at de danske myndigheder bidrager til at fremme en forståelse i EU for,

at det primære formål med sameksistensregler er at fastsætte betingelser under hvilke det kan

accepteres, at landmænd dyrker GM afgrøder, samt regler som sikrer, at denne dyrkning sker på en

måde, så man forebygger økonomiske tab hos andre landmænd, herunder økologiske, som

fravælger genmodificerede afgrøder.

Endvidere finder LF, at det er vigtigt at være opmærksom på, at sameksistensreglerne skal opstille

virkemidler, som forhindrer uønsket forekomst i ikke-GM afgrøder. Hvis det i henhold til disse

virkemidler ikke er muligt at dyrke en GM afgrøde, så er der tale om et de facto forbud.

Sameksistensregler skal ikke opstille regler som nødvendigvis gør det muligt at dyrke enhver GM

afgrøde. Derfor vil sameksistensregler, der for hver enkelt afgrøde fastlægger betingelser, der skal

være overholdt, være et effektivt og fagligt baseret og dermed WTO-medholdeligt redskab, der vil

være anvendeligt uanset om det er i England, i Danmark eller på Madeira.

LF opfordrer derfor de danske myndigheder til i EU at arbejde målrettet for at forpligte

medlemsstaterne til at udarbejde effektive sameksistensregler, som på et fagligt objektivt grundlag

kan opstille betingelser for dyrkning. LF finder, at de danske myndigheder skal arbejde for at

forpligte medlemsstaterne til at opstille sameksistensregler på et fagligt grundlag frem for at arbejde

for at fremme dette forslag. Effektive sameksistensregler er den langsigtet bedste måde at sikre

økologiske og konventionelle landmænds mulighed for at dyrke non GM afgrøder.

LF mener, det er en særdeles teoretisk betragtning, at det anføres at forslaget ikke skulle medføre

restriktioner for den frie handel med frø. Idet det bør være åbenbart for enhver, at hvis man forbyder

landmænd at dyrke en given GM afgrøde eller alle GM afgrøder, så forhindrer man samtidig den

frie handel med godkendte frø og udsæd.

LF er enige i, at det ikke på nuværende tidspunkt er muligt at beregne de økonomiske konsekvenser

ved et forbud, da det vil afhænge af den konkrete afgrøde. Det er imidlertid vigtigt at være

opmærksom på, at udover den direkte effekt af en konkret afgrøde er der en meget stor økonomisk

risiko forbundet med at indføre muligheden for at forbyde dyrkningen af GM afgrøder på et

grundlag, hvor det er stærkt tvivlsomt, om begrundelserne herfor er WTO-medholdelige. Dette er

særlig vigtigt for Danmark, da vi har en meget stor fødevareeksport. Derfor er LF grundlæggende

uenig i synspunktet i Rammenotatet om, at der ikke skulle være samfundsøkonomiske konsekvenser

forbundet med forslaget.

LF er af den opfattelse, at kun enkelte lande har udtrykt opbakning til forslaget, hvorimod flere

lande, herunder Tyskland, meget kraftigt har taget afstand fra forslaget og flertallet af lande har haft

tekniske spørgsmål og betænkeligheder ved forslaget.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

LF skal således fastholde, at de tidligere fremsatte synspunkter om, at Kommissionens forslag rejser

flere problemer end det løser, og at dyrkningen af GM afgrøder allerede er national kompetence i

kraft af, da sameksistensregler fastsættes nationalt.

Danmarks Naturfredningsforening (DN) bakker op om det principielle i denne mulighed som

forslaget giver og opfordrer den danske regering til at tage muligheden i brug. DN er glade for, at

kommissionen nu har identificeret de kriterier, som kan være gældende for, at medlemsstaterne kan

begrunde et afslag eller forbud.

DN opfordrer den danske regering til at støtte kommissionens forslag og den ikke-udtømmende

liste, og især støtte kommissionen i at få vedtaget begrundelse nr. 3, Forhindring af GMO i andre

produkter, f.eks. med hensyn til: bevaring af økologiske eller konventionelle landbrugssystemer og

undgåelse af tilstedeværelse af GMO’er i andre produkter; særlig fødevarer der sigter mod at være

GMO fri og begrundelse nr. 7, Generelle miljømæssige mål, som ikke er indgået i vurderingen af

evt. negative konsekvenser af GMO’er i miljøet.

Dansk Industri (DI) henviser til det tidligere fremsendte høringssvar fra 23. august 2010. DI’s

kritiske holdning til forslaget er ikke ændret af Kommissionens nye udspil.

7. Forhandlingssituationen

Forslaget blev drøftet på Rådsmøde (Landbrug og Fiskeri) den 27. september 2010. En række store

medlemslande udtalte sig imod Kommissionens forslag, og de henviste til, at man opfattede

forslaget som et brud på det indre marked, og at forslaget derfor ville medføre ulige vilkår for

landmænd på tværs af Europa. Et stort antal medlemslande udtalte, at deres stillingtagen ville

afvente en udtalelse fra Rådets juridiske tjeneste om forslagets forenelighed med det indre marked

og WTO. Rådet overlod det til en ad hoc-gruppe at arbejde videre med forslaget.

Forslaget blev endvidere drøftet på Rådsmøde (miljø) den 14. oktober 2010. Kommissionen

præsenterede her sit forslag og der var herefter en udveksling af synspunkter i forhold til forslagets

bidrag til opfyldelsen af Rådskonklusionerne fra 2008 samt hvorvidt forslaget giver en anvendelig

og juridisk forsvarlig mulighed for at begrænse eller forbyde dyrkning af gmo’er på en

medlemsstats område. Danmark og en række andre medlemslande udtrykte sig positivt overfor

forslaget – herunder, at man så forslaget som et skridt på vejen til at imødekomme opfordringen i

Rådskonklusionerne fra 2008 om at tilvejebringe mulighed for, at medlemsstaterne kan indføre

begrænsninger eller forbud mod dyrkning af GMO-afgrøder.

Danmark understregede desuden, at det helt centrale for forslagets værdi er, at Kommissionens

forslag giver medlemsstaterne en anvendelig og juridisk forsvarlig mulighed for at begrænse eller

forbyde dyrkning af GMO’er på deres område. Danmark opfordrede på den baggrund

Kommissionen til at redegøre for, hvilke begrundelser, der vil kunne anvendes til at begrænse eller

forbyde dyrkning på eget territorium, og som ikke er i strid med WTO-reglerne.

En mindre gruppe af medlemsstater var imod forslaget, mens andre afventede udtalelsen fra Rådets

juridiske tjeneste omkring forslagets forhold til det indre marked samt WTO-reglerne inden endelig

stillingtagen. Kommissionen indvilligede i at arbejde videre med at udarbejde den af

medlemsstaterne efterlyste liste med klare kriterier for, hvilke begrundelser, der vil kunne anvendes.

For at sikre fortsat fleksibilitet understregede Kommissionen, at der ikke vil blive tale en

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

udtømmende liste. For så vidt angår opfølgningen på rådskonklusionerne fra 2008 oplyste

Kommissionen, at den inden årets udgang vil levere en rapport om de socioøkonomiske kriterier og

komme med et udspil til, hvordan EFSA’s risikovurdering kan styrkes.

Rådets Juridiske Tjeneste fremlagde den 5. november 2010 en udtalelse, der konkluderer, at 1)

TFEU 114 ikke kan anvendes som hjemmelsgrundlag og at 2) den betvivler, at det er muligt for

medlemslandene at vedtage foranstaltninger, jf. den nye artikel 26b – i den form den foreligger –

som vil være i overensstemmelse med traktaterne eller GATT.

Kommissionen Juridiske Tjeneste konkluderer i deres udtalelse af 19. november 2010 (som svar på

RJT’s udtalelse), at 1) TFEU 114 er det rette hjemmelsgrundlag, at 2) forslaget er i sig selv

kompatibelt med WTO lovgivningen, og at det ikke kan konkluderes, at det er tvivlsomt, om

medlemslandene kan vedtage foranstaltninger, der er kompatible med traktaten og GATT.

Forslaget blev drøftet på Rådsmødet(miljø) den 20. december 2010, hvor formandskabet fremlagde

en fremskridtsrapport. En lang række lande lagde vægt på, at 2008 – konklusionerne blev

gennemført, men var ikke enige indbyrdes om, hvorvidt den videre behandling af det foreliggende

forslag skulle afvente gennemførelsen af konklusionerne. Blandt medlemslandene var der fortsat

usikkerhed om vurderingen af forslaget i forhold til det juridiske grundlag og Traktaten og

forslagets WTO-medholdelighed. Det var Kommissionens vurdering, at det juridiske grundlag for

forslaget var i orden. Kommissionen gav udtryk for, at gennemførelsen af 2008-konklusionerne

ikke ville gøre det muligt for medlemslandene at forbyde dyrkning af GMO’er med miljø- og

sundhedsmæssige begrundelser og understregede at gennemførelsen af konklusionerne var en

parallel proces, som ikke forhindrede, at man kunne tage stilling til det foreliggende forslag.

Kommissionen gav endelig tilsagn om, at ville fremlægge en ikke-udtømmende liste over mulige

begrundelser for nationale forbud, som var i overensstemmelse med traktaten og internationale

forpligtelser.

8. Regeringens foreløbige generelle holdning

Regeringen hilser Kommissionens forslag velkommen, idet det ligger indenfor rammerne af

Folketingets vedtagelse (V83) fra den 27. maj 2010 om genmodificerede afgrøder. Folketinget

vedtager i V83, at Danmark i EU-regi arbejder for nationale afgørelser vedrørende dyrkning af

genetisk modificerede afgrøder. Det er endvidere regeringens holdning, at Danmark i EU-regi

arbejder for nærmere afklaring af, hvilke legale begrundelser, som medlemsstaterne kan benytte, for

at indføre et forbud mod dyrkning af GM-afgrøder.

Regeringen hilser Kommissionens ikke-udtømmende liste over begrundelser for forbud mod

dyrkning af GMO’er velkommen. Kommissionen har i dokumentet imidlertid ikke eksplicit

forholdt sig til, om de anførte begrundelser også er i overensstemmelse med internationale

forpligtelser, herunder WTO-reglerne, sådan som man havde givet tilsagn om at ville gøre på

rådsmødet den 20. december 2010. Regeringen lægger derfor vægt på, at Rådets Juridiske Tjeneste i

forlængelse af sin ovennævnte udtalelse af 5. november 2010, fremlægger en vurdering af

anvendeligheden af begrundelserne på Kommissionens liste, herunder deres overensstemmelse med

traktaterne og fællesskabets internationale forpligtelser bl.a. i forhold til WTO.

Regeringen lægger vægt på, at begrundelserne vil give medlemslandene en reel ret til selv at

bestemme, om der skal dyrkes GMO’er på deres territorium. På den baggrund lægger regeringen

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

vægt på, at Kommissionen inkluderer de reelle legale begrundelser for at kunne forbyde dyrkning af

GMO'er på eget territorium i Kommissionens forslag til ændring af udsætningsdirektivet.

9. Tidligere forelæggelser for Folketinget

Der er oversendt nærheds- og grundnotat om forslaget til Folketingets Europaudvalg den 3.

september 2010 Sagen blev endvidere forelagt Folketingets Europaudvalg til orientering ved

samlenotat oversendt den 16. september 2010 forud for rådsmødet (landbrug og fiskeri) den 27.

september 2010,30. september 2010 forud for rådsmøde (miljø) den 14. oktober 2010 og den 9.

december 2010 forud for Rådsmødet den 20. december 2010.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

PUNKT 4

Kommissionens meddelelse om vurdering af fællesskabsstrategien for kviksølv endelig samt

udkast til rådskonklusioner om samme.

KOM(2010) 723

- Rådskonklusioner

Nyt notat

Resumé

Kommissionen har udsendt meddelelsen om vurdering af fællesskabsstrategien for kviksølv med

henblik på at tage et samlet overblik over strategien. Meddelelsen gennemgår den internationale

udvikling samt de 20 foranstaltninger strategien indeholder, med henblik på at vurdere, om der er

iværksat de nødvendige tiltag.

Det er Kommissionens opfattelse, at gennemførelsen af kviksølvstrategien er nået langt, og at

næsten alle foranstaltninger er fuldført.

Der foreslås kun meget begrænsede nye konkrete tiltag fra Kommissionens side, hvorfor det

vurderes, at meddelelsen ikke umiddelbart medfører konsekvenser for Danmark – hverken af

lovgivningsmæssige eller økonomisk art. Der er ingen statsfinansielle konsekvenser ved

meddelelsen.

Formandskabet har udsendt udkast til rådskonklusioner vedrørende vurderingen, hvori det

anerkendes, at der er sket meget med hensyn til gennemførelsen af strategien, men at der også er

muligheder for visse opstramninger.

Påvirkningen på miljøbeskyttelsesniveauet forventes at være neutral, idet hverken meddelelse eller

udkast til rådskonklusioner indeholder konkrete reguleringsforslag.

1. Status

Kommissionen sendte den 7. december 2010 ovennævnte meddelelse til Rådet og Europa-

Parlamentet.

Europa-Parlamentet har ikke behandlet meddelelsen.

Formandskabet har 2. februar udsendt udkast til rådskonklusioner til medlemslandene.

Formandskabet har oplyst, at de forventer at rådskonklusionerne vil blive forelagt Rådet(miljø) til

vedtagelse på rådsmødet 14. marts 2011.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

2. Formål og indhold

2a. Kommissionens meddelelse

Den 28. januar 2005 vedtog Kommissionen meddelelsen til Rådet og Europa-Parlamentet om en

fællesskabsstrategi for kviksølv. Strategien omhandler alle aspekter af kviksølvs livscyklus. Det

vigtigste mål er at formindske risikoen for, at mennesker udsættes for kviksølv, og samtidig

nedbringe kviksølvniveauerne i miljøet. Den beskriver 20 foranstaltninger, der skal gennemføres

både inden for EU og på internationalt plan. Strategien blev positivt modtaget i Rådets konklusioner

af 24. juni 2005 og i Europa-Parlamentets beslutning af 14. marts 2006.

Kommissionen havde til hensigt at "tage et overblik over den samlede kviksølvstrategi i slutningen

af 2010", som anført i afsnit 11 i meddelelsen. Resultatet af dette overblik er fremlagt i denne

meddelelse. Samtidig opfylder Kommissionen også sin pligt til at rapportere om udviklingen i

multilaterale aktiviteter og forhandlinger om kviksølv i henhold til Forordning om forbud mod

eksport af metallisk kviksølv og visse kviksølvforbindelser og -blandinger og om sikker oplagring

af metallisk kviksølv.

Kommissionen har gennemgået den internationale udvikling samt de 20 foranstaltninger med

henblik på at vurdere, om der er iværksat de nødvendige tiltag.

NTERNATIONAL UDVIKLING

Da kviksølv transporteres over lange afstande, kan risikoen for at både indbyggere og miljøet i EU

udsættes for kviksølv ikke mindskes til et acceptabelt niveau alene gennem national lovgivning. Der

er derfor behov for koordineret international handling for at løse kviksølvproblemet på en effektiv

måde verden over. Det er målet med kviksølvstrategien, og der fokuseres i 7 af foranstaltningerne

(foranstaltning 14-20) på støtte og fremme af internationale tiltag. EU har gentagne gange anmodet

UNEP’s styrelsesråd om at træffe beslutning om at indlede forhandlinger om et globalt juridisk

bindende instrument for kviksølv. I februar 2009 besluttede styrelsesrådet endelig at nedsætte en

mellemstatslig forhandlingskomité (INC), der har mandat til at udvikle et globalt juridisk bindende

instrument, der dækker de fleste aspekter af kviksølvs livscyklus. Komitéens første møde fandt sted

i Stockholm den 7-11. juni 2010, og det forventes, at processen er færdig i starten af 2013. Når det

globalt juridisk bindende instrument er vedtaget, vil Kommissionen bedømme, hvorvidt det er

nødvendigt at evaluere EU's kviksølvstrategi yderligere for at sikre, at den fuldt ud afspejler de nye

internationale forpligtelser.

2005 S

TRATEGIENS GENNEMFØRELSE

Overordnet set er det Kommissionens vurdering, at der er sket betydelige fremskridt med

gennemførelsen af de foranstaltninger, der blev vedtaget i 2005.

Formindskelse af emissioner

Foranstaltning 1 og 2: Gennemførelse af IFBF (integreret forebyggelse og bekæmpelse af

forurening) og udarbejdelse af BREF (best available tecnique (BAT) reference dokument)

dokumenter

I det nye direktiv om industrielle emissioner, der blev vedtaget den 8. november 2010 (IED), og

som skal erstatte IFBF direktivet, styrkes BAT og BAT-relaterede grænseværdier. Disse skal nu

vedtages af Kommissionen som BAT-konklusioner og kommer til at få retsvirkning. Det forventes

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

at resultere i en fremskyndet udskiftning af kviksølvbaserede teknologier og en mindskelse af

kviksølvemissionerne for en række industrisektorer, særlig cementproduktionen, non-

ferro-metalindustrierne, store fyringsanlæg, forbrændings- og kloralkaliindustrien. BREF for

kloralkaliindustrien, store fyringsanlæg og non-ferro-metalindustrien undersøges pt. nærmere i tæt

samarbejde

med interessegrupperne.

Foranstaltning 3: Emissioner fra små kulfyrede forbrændingsanlæg

På baggrund af en undersøgelse fra 2005 anslås det, at denne kilde tegner sig for 16 % af de

samlede kviksølvemissioner i EU. Som følge af konklusionerne henstillede Kommissionen i

forslaget til IED, at grænsen for anvendelsen af bestemmelserne for store fyringsanlæg sænkes fra

en samlet nominel indfyret effekt på 50 MW til 20 MW. Rådet og Europa-Parlamentet holdt dog

fast i grænsen på 50 MW og indførte en klausul i direktivet, der pålagde Kommissionen at tage

behovet for at kontrollere emissionerne, der ligger under denne grænse, op til fornyet revision og

om nødvendigt fremlægge et lovforslag. Kommissionen vil følge op herpå.

Foranstaltning 4: Håndtering af tandfyldningsamalgam

Tandfyldningsamalgam udgør det næststørste forbrug af kviksølv i EU. Amalgamaffald fra

tandpleje karakteriseres som farligt affald, og skal derfor behandles som sådan.

Kviksølvemissioner fra tandklinikker er også underlagt EU's vandlovgivning. Kviksølv klassificeres

som et prioriteret farligt stof i henhold til vandrammedirektivet, og medlemsstaterne er forpligtede

til på lang sigt at træffe foranstaltninger til at standse eller udfase emissioner, udledninger og tab af

stoffet.

Formindskelse af udbuddet

Foranstaltning 5: Forbud mod eksport af kviksølv

Rådet og Europa-Parlamentet vedtog den 22. oktober 2008 forordning om forbud mod eksport af

metallisk kviksølv og visse kviksølvforbindelser og -blandinger og om sikker oplagring af metallisk

kviksølv. Eksportforbuddet træder i kraft den 15. marts 2011.

Formindskelse af efterspørgslen

Tandfyldningsamalgam og måleudstyr spiller en særlig vigtig rolle, da de mængder kviksølv, der

stadig findes i produkter, overvejende anvendes til dette formål.

Foranstaltning 6: brug af kviksølv til tandfyldningsamalgam

Eftersom nogle medlemsstater allerede har begrænset brugen af tandfyldningsamalgam væsentligt i

de nationale sundhedsvæsener, og fordi tandfyldningsamalgam tegner sig for den næststørste brug

af kviksølv i EU, har Kommissionen besluttet at foretage en livscyklusvurdering af kviksølvbrugen.

Resultaterne af undersøgelsen forventes at foreligge i slutningen af 2011.

Foranstaltning 7: Måle- og kontrolapparaturer, som indeholder kviksølv

I 2007 blev der vedtaget begrænsninger for markedsføringen til private af visse måleinstrumenter

med indhold af kviksølv. Direktivet indeholder en revisionsklausul om en mulig udvidelse af de

gældende begrænsninger til også at gælde andre måleinstrumenter, der indeholder kviksølv.

En sådan udvidelse til også at gælde andre instrumenter inden for sundhedssektoren og

måleinstrumenter til erhvervsmæssig og industriel brug er foreslået i september 2010 og behandles

nu under REACH-forordningen.

Foranstaltning 8 og 10: Andre produkter og formål

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Som følge af, at revisionen af miljødesigndirektivet i 2009 pålægger, at glødepærer udfases fra

EU-markedet, er kviksølvindholdet yderligere reguleret i de stadig mere anvendte lavenergipærer i

f.m. revision af RoHS-direktivet. Dermed blev grænseværdierne for indhold af kviksølv i

sparepærer nedsat væsentligt.

Direktiv om udrangerede køretøjer (senest ændret i 2010) fastsætter et generelt forbud mod

kviksølv i materialer og komponenter i køretøjer.

I henhold til det seneste direktiv om batterier og akkumulatorer og udtjente batterier og

akkumulatorer blev den størst tilladte mængde kviksølv i batterier og akkumulatorer betydeligt

sænket i sammenligning med det tidligere (ophævede) batteridirektiv.

Behandling af overskud og beholdninger

Foranstaltning 9: Opbevaring

Europa-Parlamentets og Rådets forordning om forbud mod eksport af metallisk kviksølv og visse

kviksølvforbindelser og -blandinger og om sikker oplagring af metallisk kviksølv fastsætter, at

kviksølv fra udvalgte store kilder, særligt i kloralkaliindustrien, betragtes som farligt affald og skal

bortskaffes. Særlige kriterier for sikker opbevaring af metallisk kviksølv er under udvikling og

forventes at blive vedtaget af Kommissionen i starten af 2011. Derudover har den europæiske

kloralkaliindustri underskrevet en frivillig aftale, der forpligter den til udelukkende at sende

overskydende kviksølv til oplagringsanlæg, der lever op til en række høje sikkerhedskrav.

Indberetningspligten i henhold til forordningen giver Kommissionen mulighed for nøje at overvåge

gennemførelsen af dette løfte.

Beskyttelse mod udsættelse for kviksølv

Foranstaltning 11: Kviksølv i fisk og skaldyr

De nationale myndigheder har udarbejdet en række detaljerede råd om indtagelse af kviksølv

gennem fødevarer, som er meddelt Kommissionen (se også nedenfor under foranstaltning 12).

For yderligere at beskytte arbejdstagere, der udsættes for kviksølv, har Kommissionen vedtaget

vejledende grænseværdier for erhvervsmæssig eksponering for kviksølv og uorganiske divalente

kviksølvforbindelser.

Foranstaltning 12: Oplysninger om kviksølv i fødevarer

På baggrund af den viden, som Kommissionen indhentede under foranstaltning 11, offentliggjorde

den et informationsnotat i 2008 om methylkviksølv i fisk og fiskevarer. Notatet giver anvisninger

om den maksimale mængde af visse fisk, som sårbare grupper (kvinder, der er gravide eller ammer,

og små børn) bør indtage, som medlemsstaterne bør bruge som rettesnor, når de udarbejder råd til

forbrugerne.

Forbedring af forståelsen

Foranstaltning 13: Prioriteringer inden for kviksølvforskningen

EU har siden 2005 finansieret en række forskningsprojekter, der behandler prioritering inden for

kviksølvforskningen, herunder under det 7. rammeprogram og andre forskningsstøtteprogrammer.

Desuden er EU's finansielle instrument for miljøet (LIFE) blevet brugt i f.m. kviksølv.

Støtte til og fremme af internationale foranstaltninger

Foranstaltning 14: Input til internationale fora og aktiviteter

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

EU støttede aktivt en række tiltag under det globale kviksølvprogram, som blandt andet førte til

UNEP’s styrelsesråds beslutning 25/5 i februar 2009.

I tillæg har Kommissionen og adskillige medlemsstater deltaget i en række internationale

aktiviteter, der skulle oplyse om og finde løsninger på problemerne med kviksølvforurening.

Foranstaltning 15: Finansiering med henblik på at formindske kviksølvemissioner fra kulfyring i

tredjelande

Kommissionen har bidraget med 1 mio. EUR til UNEP til udarbejdelse af et projekt om

nedbringelse af kviksølvemissionern fra kulfyring i energisektoren i f.eks. Kina, Indien, Rusland og

Sydafrika.

Foranstaltning 16: Forudgående informeret samtykke til kviksølvimport

Forudgående informeret samtykke har allerede siden 2003 været obligatorisk for eksport og import

af kviksølvforbindelser ved forordning om eksport og import af farlige kemikalier

(Rotterdamkonventionen). Denne procedure blev også anvendt på import af kviksølvforbindelser,

der anvendes som pesticider.

Foranstaltning 17: Protokollen om tungmetaller til UNECE’s konvention om grænseoverskridende

forurening over store afstande

EU og 20 medlemsstater er parter til protokollen om tungmetaller til UNECE’s konvention om

grænseoverskridende forurening over store afstande, og Kommissionen opfordrer på det stærkeste

de medlemsstater, der endnu ikke har ratificeret protokollen, til at gøre det snarest muligt.

Foranstaltning 18: Støtte af UNEP’s kviksølvprogram

Ifølge meddelelsen deltager Kommissionen i den rådgivende gruppe om det globale partnerskab

vedrørende kviksølv og har formelt meldt sig ind i partnerskabet om "frigivelse af kviksølv i

forbindelse med kulfyring", mens Tyskland og Italien er medlemmer af "forvaltning af

kviksølvaffald" og "forskning i transporten af og fremtiden for kviksølv i atmosfæren".

Foranstaltning 19: Kviksølv i guldminesektoren

I 2010 vil Kommissionen bidrage med 1,5 mio. EUR til UNDP til oprettelse af "Guyana

Shield"-faciliteten, som er en finansieringsmekanisme med flere donorer, der fokuserer på

aktiviteter til sikring af økoregionen Guyana Shield. Den skal finansiere feltbaserede projekter om

(blandt andet) risiciene ved ulovlig og ikke-reguleret guldminedrift udført af små

guldminearbejdere (garimpeiros), der spreder sig i Fransk Guyana, Surinam, Guyana, Venezuela og

Colombia.

Foranstaltning 20: Nedbringelse af det internationale udbud af kviksølv

Mandatet, som INC har fået af UNEP-styrelsesrådet i form af beslutning 25/5, omfatter blandt andet

en nedbringelse af udbud af kviksølv, kapacitetsopbygning om miljøvenlig opbevaring af kviksølv

og en nedbringelse af den internationale handel med kviksølv. EU har allerede bidraget til det

samlede mål ved at vedtage forordningen om forbud mod eksport af kviksølv (se foranstaltning 5). I

forhandlingsforløbet vil EU udforske, hvordan strategien bedst afspejles i et fremtidigt juridisk

bindende instrument.

ONKLUSIONER

Det er Kommissionens opfattelse, at gennemførelsen af kviksølvstrategien er nået langt, og at

næsten alle foranstaltninger er fuldført.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Der er nu et nyt retsgrundlag på plads til nedbringelse af kviksølvemissioner fra store punktkilder.

Gennemførelsen af det nye direktiv om industrielle emissioner giver EU mulighed for at iværksætte

de potentielt store nedbringelser af emissioner, som kan opnås ved anvendelse af de bedste

tilgængelige teknikker (BAT). Dette vil dog kræve en ambitiøs gennemførelse og anvendelse i

medlemsstaterne, som vil blive fulgt nøje og støttet af Kommissionen.

Hvad angår anvendelse af kviksølv i produkter, arbejdes der fortsat på at udvide de eksisterende

restriktioner for visse måleinstrumenter til at omfatte yderligere instrumenter inden for

sundhedssektoren, herunder blandt andet blodtryksmålere og instrumenter til erhvervsmæssig og

industriel brug.

Kommissionen understreger, at det er nødvendigt at efterforske tandfyldningsamalgam yderligere.

Kommissionen vil derfor i 2011 påbegynde en undersøgelse, der skal vurdere problemet i detaljer

under hensyntagen til alle dele af livscyklen.

Kommissionen mener, der vil være fokus på internationale foranstaltninger i de kommende år, da

EU-lovgivning alene ikke kan sikre EU-borgere og miljøet en effektiv beskyttelse. Kommissionen

vil derfor fokusere sine bestræbelser på forhandlingerne om et globalt juridisk bindende instrument

om kviksølv under UNEP's ledelse. I den sammenhæng har EU meget at tilbyde i og med, at der

allerede er effektive instrumenter på plads i EU. Når det internationale instrument har taget form,

vil Kommissionen vurdere, hvilke aspekter af kviksølvs livscyklus, der kræver yderligere handling

på EU-plan, herunder hvorvidt der er behov for yderligere lovforslag. Dette skal ske under

hensyntagen til den fornyede undersøgelse i 2013 af forordningen om forbud mod eksport af

kviksølv og andre fremskridt i strategien. Særligt fokus vil være på de i konsulentundersøgelsen

foreslåede ekstra import- og eksportrestriktioner, som skal vurderes igen på baggrund af de

internationalt forhandlede forpligtelser.

2b Formandskabets udkast til rådskonklusioner.

Formandskabet har fremsendt udkast til rådskonklusioner om Kommissionens meddelelse om

vurdering af fællesskabsstrategien for kviksølv den 2. februar 2011.

Udkastet til rådskonklusioner understreger Rådets vilje til at gøre noget ved kviksølvproblemet både

indenfor EU og i forbindelse med de globale forhandlinger om en kviksølvkonvention og i den

forbindelse vise lederskab. Rådet byder review’et velkommen og anerkender de fremskridt, der

allerede er gjort i forbindelse med kviksølvstrategien fra 2005, herunder forbuddet mod eksport af

metallisk kviksølv, sikker opbevaring samt restriktioner mod måleinstrumenter til private. Samtidig

peges på nødvendigheden af en undersøgelse af mulighederne for en udvidelse af eksportforbuddet

til også at omfatte andre kviksølvforbindelser og produkter indeholdende kviksølv.

Der peges endvidere på, at Kommissionen snarest og senest ved udgangen af 2011 bør have

undersøgt mulighederne for permanent opbevaring af kviksølv, og byder Kommissionens hensigt

vedr. en livscyklusanalyse af amalgam kviksølv velkommen. Rådet ønsker dog denne undersøgelse

udvidet til også at omfatte batterier indeholdende kviksølv og i den forbindelse overveje tiltag i

forbindelse med disse anvendelser. Rådet opfordrer medlemsstaterne til at gøre en indsats for at

indsamle amalgamaffald fra tandlægeklinikker.

I forbindelse med implementeringen af det nyligt vedtagne direktiv om industrielle emissioner

(IED) opfordres Kommissionen til snarest at udvikle BAT-konklusioner (Best Availabe

Techniques) for fx chlor-alkali industrien, cementindustrien, produktion af jern og stål, store

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

forbrændingsanlæg som kulanlæg og affaldsforbrændingsanlæg m.m. Rådet inviterer

medlemsstaterne til at fremskynde afviklingen af chlor-alkali anlæg med brug af miljøgodkendelser

eller anden lovgivning for at opnå en hurtigere udfasning end den frivillige aftale med industrien

om udfasning i 2020. Medlemsstaterne opfordres også til at overveje udfasning af andre industrielle

teknologier, hvor kviksølv bruges som katalysator.

3. Nærheds – og proportionalitetsprincippet

Idet der er tale om en meddelelse samt udkast til rådskonklusioner, er det ikke relevant at foretage

en vurdering af nærheds- og proportionalitetsprincippet.

4. Konsekvenser for Danmark

Lovgivningsmæssige og økonomiske konsekvenser:

Den nye meddelelse indeholder forslag om, at der skal udarbejdes en livscyklusvurdering af

amalgam, hvilket ikke påvirker beskyttelsesniveauet direkte.

Da der derudover ikke hverken i meddelelsen eller rådskonklusionerne foreslås konkrete nye tiltag,

vurderes det ikke, at meddelelsen eller rådskonklusionerne umiddelbart vil medføre konsekvenser

for Danmark – hverken af lovgivningsmæssige eller økonomisk art.

Beskyttelsesniveauet

Meddelelsen samt udkast til rådskonklusionerne vurderes at have en neutral påvirkning på

beskyttelsesniveauet, idet der ikke er tale om egentlig regulering.

5. Høring

Ùdkast til rådskonklusioner blev behandlet på møde i Miljøspecialudvalget den 9. februar 2011,

hvor der indkom følgende bemærkninger.

Greenpeace tilkendegav tilfredshed med ønsket om at skærpe konklusionerne, men gav også udtryk for

utilfredshed med, at regerignen i notatet ikke forholdt sig til kulfyringen i Danmark, idet der her er tale om

en stor emmission af kviksølv til luften. Det burde være en del af den danske holdning at forholde sig til

brændsler.

Økologisk Råd slog fast, at udarbejdelsen af BREF-dokumenter, handler om at kunne bruge kviksølv med

mindt mulig udledning til omgivelserne - ikke om at undgå anvendelsen af kviksølv. Økologisk Råd udtrykte

i øvrigt tilfredshed med notatet og regeringens holdning, men ønskede at få præciseret tiltag, der arbejdes

med.

6. Europa Parlamentets udtalelser

Europaparlamentet har ikke givet en udtalelse om forslaget.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

7. Forhandlingssituationen

Meddelelsen er præsenteret af Kommissionen den 7. januar 2011, hvor der også var indledende

drøftelser om det sæt rådskonklusioner, der forventes at kunne blive vedtaget på rådsmødet den 14.

marts 2011. Udkast til rådskonklusioner præsenteres den 7. februar 2011.

8. Regeringens foreløbige generelle holdning

Den overordnede danske målsætning for kviksølv er, at belastningen af miljø og mennesker skal

begrænses mest muligt, således at enhver tilsigtet brug af kviksølv på længere sigt så vidt muligt

skal ophøre, dvs. substitution af kviksølv i produkter og processer. Desuden bør der arbejdes for, at

utilsigtede emissioner af kviksølv så vidt muligt udfases.

Danmark vurderer, at meddelelsen fra Kommissionen ikke er ambitiøs nok til at opnå dette. Der er

muligheder for at være mere konkret, fx med hensyn til forbud mod anvendelse af kviksølv i

knapcellebatterier, hvor der har været alternativer på markedet i flere år. Derudover vurderes det, at

Kommissionen burde være mere ambitiøs med hensyn til udfasning af amalgam, og ikke blot

foretage en livscyklusanalyse. Danmark og Sverige har allerede restriktioner for anvendelsen af

amalgam, og har arbejdet på at få regler indført på EU plan i flere år, uden held. Desuden bør der

ses på mulighederne for at fremrykke - eller i det mindste gøre det obligatorisk tidligere end 2020 -

at stoppe anvendelsen af kviksølv på klor-alkali anlæg.

Et supplerende oplagt tiltag kan være at forbyde eksport af artikler, der allerede er forbudt i EU; et

punkt som Danmark har fremført tidligere under forhandlingerne om forordningen om

eksportforbud m.v.

Kommissionen har i en konsulentrapport påpeget, at indsamlingen af kviksølvholdige artikler

generelt i EU ligger på et meget lavt niveau. Danmark mener derfor, at det synes hensigtsmæssigt,

at Kommissionen sammen med medlemsstaterne undersøger mulighederne for at forbedre dette.

Danmark vurderer ligeledes, at der bør indføres et generelt forbud mod kviksølv i artikler, dog med

nødvendige undtagelser. Dette er på linje med gældende nationale regler.

Sådanne tiltag er nødvendige for at vise resten af verden, ikke mindst u-landene, at EU er villige til

også at påtage sig forpligtelser til at skulle iværksætte nye tiltag og ikke kun bevare eksisterende

regler. Et sådant signal vil forbedre EU's forhandlingsposition i forhandlingerne om

kviksølvkonventionen.

Danmarks holdning vedrørende udkastet til rådskonklusioner ligger på linje med de vurderinger, der

vedgår meddelelsen. Danmark vil derfor i de kommende forhandlinger om rådskonklusioner til

opfølgning på meddelelse om vurdering af fællesskabsstrategien for kviksølv arbejde ud fra denne

holdning og fremsætte ændringsforslag til udkastet til rådskonklusioner, som forpligter til

yderligere handling på ovenstående områder.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

9. Tidligere forelæggelser for Folketingets Europaudvalg

Folketingets Europaudvalg er ikke tidligere orienteret om sagen.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

PUNKT 5

Meddelelse fra Kommissionen til Europa-Parlamentet, Rådet, Det Økonomiske og Sociale

Udvalg og Regionsudvalget om den fælles landbrugspolitik på vej mod 2020 – fremtidens

udfordringer: fødevarer, naturressourcer og landdistrikter

KOM (2010) 672

Udveksling af synspunkter.

Revideret genoptryk af Fødevareministeriets samlenotat oversendt til Folketingets Europaudvalg

den 24. februar 2011. Ændringer er markeret i margenen. Notatet oversendes tillige til Folketingets

Energipolitiske Udvalg og Folketingets Miljø- og Planlægningsudvalg.

Resumé

Kommissionen har den 18. november 2010 præsenteret sin meddelelse om reformkursen for den

fælles landbrugspolitik på vej mod 2020. Konkrete forslag forventes fremlagt i sommeren 2011.

Meddelelsen fokuserer på, at reformen af den fælles landbrugspolitik skal tilvejebringe

instrumenter med henblik på at imødekomme de fremtidige nye udfordringer som

fødevareforsyningssikkerhed, bæredygtig forvaltning af naturressourcer, klimaforandringer, global

konkurrence, lokal beskæftigelse og territorial balance. Kommissionen opstiller i meddelelsen tre

optioner – 1) status quo med mindre tilpasninger, 2) mere balanceret, målrettet og bæredygtig

støtte og 3) en mere omfattende reform af den fælles landbrugspolitik. Kommissionen beskriver

hovedsageligt elementerne i option 2.

Baggrund

Kommissionen har den 18. november 2010 præsenteret sin meddelelse om den fælles

landbrugspolitik på vej mod 2020 til Europa-Parlamentet, Rådet, Det Økonomiske og Sociale

Udvalg og Regionsudvalget. Forslag til juridiske tekster forventes fremlagt i sommeren 2011.

Meddelelsen er modtaget i en dansk sprogversion den 23. november 2010.

Meddelelsen er sat på dagsordenen for rådsmøde (Miljø) den 14. marts 2011 mhp. udveksling af

synspunkter om input vedr. klima, miljø- og energi komponenterne til den videre behandling af den

fremtidige landbrugspolitik i rådsformationen landbrug og fiskeri.

Nærhedsprincippet

Der er ikke redegjort for nærhedsprincippet i denne sammenhæng, da der ikke er tale om

stillingtagen til konkrete forslag.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Formål og indhold

Kommissionens meddelelse skitserer i meget generelle vendinger, hvilken retning Kommissionen

finder, at den fremtidige fælles landbrugspolitik skal tage. Dermed påbegyndes drøftelserne om

rammerne for EU’s landbrugspolitik for perioden 2014-2020. Meddelelsen indeholder ikke

angivelse af nogen beløbsstørrelser for støtteniveauer eller budgetandele. Reformen af den fælles

landbrugspolitik skal ses i sammenhæng med forhandlingerne om de finansielle rammer, som

ventes at finde sted sideløbende med landbrugsforhandlingerne. Kommissionen har i meddelelsen

fastholdt behovet for en stærk fælles landbrugspolitik, struktureret omkring to søjler.

Kommissionen argumenterer for, at den fælles landbrugspolitik skal forholde sig til de fremtidige

nye udfordringer såsom fødevareforsyningssikkerhed, bæredygtig forvaltning af naturressourcer,

klimaforandringer, global konkurrence, lokal beskæftigelse og territorial balance. Meddelelsen

berører spørgsmålet om omfordeling af den direkte støtte, redesign af søjle I og målretning af den

direkte støtte, samt fastholdelse og udvidelse af den nuværende søjle II.

Kommissionen fremhæver følgende 3 overordnede udfordringer for den fælles landbrugspolitik:

1) Fødevareforsyningssikkerhed, det vil sige, at der skal produceres fødevarer til forbrugerne af høj

kvalitet og i et bredt udvalg, herunder lokale produkter. Produktionen vil i fremtiden være

præget af et mere konkurrencepræget miljø, større usikkerhed og øget prisvolatilitet.

2) Miljø og klimaforandringer, det vil sige, at man bør udnytte landbrugssektorens potentiale til at

bidrage til opfyldelse af EU’s klima- og energimål, herunder afbøde klimaforandringer og

bidrage til reduktion af CO

udslip.

3) Territorial balance, fastholdelse af en territorial balance i erkendelse af, at landbrugsproduktion

er en afgørende faktor for økonomien i landdistrikterne gennem koblingen til tilknyttede

sektorer inden for særligt fødevarer, turisme og handel.

Ved at imødekomme disse udfordringer finder Kommissionen, at den fælles landbrugspolitik også

vil bidrage til Europa 2020 strategiens mål om intelligent, bæredygtig og inkluderende grøn vækst.

Fremtidige instrumenter

Den fælles landbrugspolitik skal ifølge Kommissionen også fremover baseres på 2 søjler, hvor søjle

I skal indeholde støtte, som ydes til alle landbrugerne på årlig basis, mens søjle II skal indeholde

støtteredskaber, der giver medlemsstaterne tilstrækkelig fleksibilitet til at afpasse støtten til

medlemsstaternes særlige behov på en flerårig basis.

Direkte støtte (søjle I)

Den fremtidige direkte støtte, der ydes til aktive landbrugere, foreslås baseret på følgende

principper:



En afkoblet ensartet grundlæggende indkomststøtte til alle landbrugere på regionalt niveau,

forudsat opfyldelse af krydsoverensstemmelseskravene. Denne støtte ventes underlagt et øvre

støtteloft (capping).

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files



En obligatorisk ”grøn” komponent til støtte, der baseres på enkle, generelle, ikke-aftalebaserede

og årlige miljøtiltag i EU, som for eksempel permanente græsarealer, grønt plantedække,

omdriftskrav og økologisk braklægning. Derudover foreslår Kommissionen, at man skal

undersøge muligheden for at inkorporere de krav, der gælder for de nuværende Natura 2000-

områder og at udbygge visse elementer af kravene om God Landbrugs- og Miljømæssig stand

(GLM).

En supplerende indkomststøtte til støtten under søjle II, der ydes til landbrugere i områder med

naturlige begrænsninger (herunder ugunstigt stillede områder).

En for medlemsstaterne frivillig koblet støtte med henblik på at tage hensyn til særlige

problemer i visse regioner.

En fastsættelse af en enkel og specifik støtteordning for små landbrugere med henblik på at

opretholde konkurrenceevnen og beskæftigelsen i landdistrikterne.

Forenkling af reglerne for krydsoverensstemmelse. Det skal overvejes at inddrage

vandrammedirektivet i anvendelsesområdet for reglerne om krydsoverensstemmelse, når

direktivet er gennemført.

Markedsforanstaltninger (under søjle I)

Kommissionen vil overordnet set fastholde den nuværende markedsorientering af den fælles

landbrugspolitik, idet Kommissionen dog vil foreslå en forenkling og justering af de nuværende

markedsinstrumenter, herunder introducere yderligere elementer, som for eksempel forlængelse af

interventionsperioden, anvendelse af klausuler om forstyrrelse af markedet og støtte til privat

oplagring. Kommissionen vil forbedre sukkersektorens konkurrencedygtighed ved at foreslå, at det

skal undersøges, hvilke muligheder, herunder en eventuel kvoteudfasning, der er ved de nuværende

sukkerkvoters ophør i 2014/15. Endelig foreslås det, at fødevareforsyningskædens funktionsmåde

skal forbedres, idet landbrugets andel af værditilvæksten er faldet. Fokus i denne sammenhæng er

på landmændenes forhandlingsposition, kontraktforhold, strukturudvikling og funktionen af

derivatmarkedet

for landbrugsråvarer.

Landdistriktsudvikling (søjle II)

Kommissionen fremhæver, at landdistriktspolitikken, som en integreret del af den fælles

landbrugspolitik, har vist sin værdi ved at styrke bæredygtigheden af EU’s landbrugssektor.

Landdistriktspolitikken skal fortsat bidrage til



landbrugets konkurrenceevne ved at fremme innovation og omstrukturering og mere effektiv

anvendelse af ressourcerne,



en bæredygtig forvaltning af naturressourcer, hvor der tages hensyn til miljøet, landskabspleje

og bevarelse af landarealernes produktionskapacitet, og



territorial balanceret udvikling i landdistrikterne i hele EU gennem en styrkelse af lokalområder,

kapacitetsopbygning og forbedring af lokale forhold.

Et derivat er et finansielt instrument, hvis værdi afhænger af udviklingen i det underliggende aktiv

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Inden for denne ramme skal miljø, klimaændring og innovation være de retningsgivende temaer.

Der skal fastsættes indikatorer, som skal sikre en effektiv målopfyldelse, ligesom der skal fokuseres

på øget sammenhæng mellem landdistriktspolitikken og andre politikker for eksempel gennem en

fælles strategisk ramme for EU-fonde.

Derudover foreslår Kommissionen, at der etableres risikohåndteringsværktøjer til at tage bedre hånd

om indkomstsvingninger og markedsvolatilitet. Under landdistriktspolitikken foreslår

Kommissionen mulighed for et nyt indkomststabiliserende værktøj, som er i overensstemmelse med

WTO’s regler for grøn boks samt øget støtte til forsikringsinstrumenter og gensidige fonde.

Kriterierne for fordelingen mellem medlemsstaterne af midler til udviklingen af landdistrikterne

skal overvejes. Endelig skal der ske en styrkelse og forenkling af kvalitets- og afsætningsfremme

politikker med henblik på at styrke konkurrenceevnen i landbrugssektoren.

Reformscenarier

Kommissionen finder, at der er tre overordnede optioner til videre overvejelse, hvor den ene er den

ovenfor beskrevne, mens de andre to reformscenarier alene skitseres meget kort. Disse er:

Option 1, der karakteriseres som et status quo scenarie, indebærer gradvise mindre tilpasninger af

den nuværende politiske ramme med fokus på justeringer og forbedringer af visse områder som for

eksempel omfordeling af støtten mellem medlemsstaterne.

Option 2 lægger op til reform, som beskrevet ovenfor, med den målsætning at gøre den fælles

landbrugspolitik mere bæredygtig og skabe bedre balance mellem forskellige politiske

målsætninger. Dette skal gøres gennem mere målrettede foranstaltninger.

Option 3 indebærer en mere omfattende reform af den fælles landbrugspolitik med stærk fokusering

på miljø og klimamålsætninger og gradvis ophævelse indkomststøtte og de fleste

markedsforanstaltninger.

Udtalelser

Europa-Parlamentet skal ikke udtale sig om meddelelsen. Europa-Parlamentet forventes dog at

fremlægge en udtalelse på eget initiativ.

Konsekvenser

Meddelelsen har ikke i sig selv konsekvenser for EU-budgettet, ligesom meddelelsen ikke i sig selv

har statsfinansielle, lovgivningsmæssige eller administrative konsekvenser. Idet meddelelsen vil

danne grundlag for det videre arbejde med reformen af landbrugspolitikken efter 2013 vil den dog

have afledte statsfinansielle konsekvenser for det danske bidrag til finansiering af

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

landbrugspolitikken samt erhvervsøkonomiske konsekvenser i form af omfanget af

landbrugsstøtten, som Danmark modtager. Disse kan dog ikke vurderes på nuværende tidspunkt.

Høring

§ 2-udvalget(landbrug) er blevet hørt om meddelelsen på møde den 16. november 2010, og

meddelelsen har endvidere været i skriftlig høring.

Landbrug & Fødevarer lægger vægt på, at EU’s landbrugspolitik også i fremtiden skal være fælles,

således at de samme regler gælder for alle landmænd i alle medlemsstater. Det er vigtigt, at der

tages udgangspunkt i, at en ny fælles landbrugspolitik skal forbedre erhvervets konkurrenceevne, og

at der samtidig tænkes yderligere forenkling ind i lovgivningen. Der skal desuden skabes mere

synergi og sammenhæng mellem EU’s forskellige ordninger, således at disse understøtter, og ikke

modarbejder, hinanden. Det gælder for eksempel definitionen af støtteberettigede arealer i forhold

til overgang til natur. Landbrug & Fødevarer ønsker ikke forsikringsordninger, men derimod en

markedsbaseret løsning af udfordringerne. Intervention kan i visse tilfælde være nødvendigt, men

det skal kun ske som en nødløsning. Endvidere er det vigtigt, at der sendes et signal om, at den

direkte støtte sker som en honorering af de høje krav, der stilles til landmænd og producenter i EU.

Et konkret problem er, at der ikke er mulighed for at give éngangskompensation til de landbrug, der

er placeret i områder med særlige miljøudfordringer. Landbrug & Fødevarer finder, at støtte til

ugunstigt stillede områder også bør kunne gives til områder med naturlige restriktioner i henhold til

miljølovgivningen.

Udgangspunktet for Landbrug & Fødevarer er en grundholdning om at fremme en stærk fælles

europæisk landbrugspolitik, der fremmer en konkurrencedygtig og markedsorienteret sektor.

Politikken skal bygge på en fælles finansiering, og samtidig forhindre, at der indføres

konkurrenceforvridende statsstøtte. Tilsvarende skal den fælles landbrugspolitik så vidt muligt

bygge på ens rammevilkår gennem blandt andet fælles EU-regler. Endelig skal man holde sig for

øje, at EU’s landbrugspolitik løbende skal afstemmes med udviklingen i de lande vi normalt

konkurrerer med på det globale marked; det skal blandt andet ske i regi af

verdenshandelsorganisationen WTO.

I forhold til den aktuelle meddelelse, så skal det indledningsvist konstateres, at meddelelsen ikke

indeholder konkrete budgetovervejelser, konkrete satser, procentændringer m.v. En endelig

vurdering af meddelelsen må nødvendigvis kræve kendskab til disse elementer. Men med dette

forbehold, så efterlader meddelelsen et indtryk af, at Kommissionen i det anbefalede scenarie på

nogle områder bevæger sig i den rigtige retning – men ikke er ambitiøse nok. Det er Landbrug &

Fødevarers overordnede opfattelse, at den fælles landbrugspolitik i større grad skal målrettes mod to

mål. For det første skal politikken sikre en styrket konkurrenceevne for europæisk landbrug og

fødevareindustri; og for det andet skal politikken bidrage til at løse de udfordringer, som europæisk

landbrug står overfor i relation til blandt andet miljø og klima.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

I forhold til behovet for en styrket konkurrenceevne, så er det holdningen hos Landbrug &

Fødevarer, at meddelelsen ikke i tilstrækkelig grad forholder til udfordringen fra den fortsatte

globalisering – og dermed behovet for en fortsat styrkelse af europæisk landbrugs og

fødevareindustris konkurrenceevne. Hvis ikke EU forstår at tage den udfordring op, så vil EU’s

nuværende eksport af fødevarer i stigende grad blive presset væk fra til globale marked og henvist

til afsætning på de indre marked; og samtidig må der forventes en øget import af fødevarer fra

konkurrencedygtige lande. Dermed vil man forsømme muligheden for at øge væksten og dermed

muligheden for at skabe nye arbejdspladser. Og netop landbrugs- og fødevaresektorens vigtige rolle

som skaber af vækst og beskæftigelse i relation til EU’s vækststrategi – Europa 2020 – blev

understreget af EU’s stats- og regeringschefer på deres møde i marts 2010.

I forhold til ambitionerne om i større udstrækning at målrettet landbrugspolitikken mod at løse

nogle af problemerne i relation til miljø og klima, så er der rigtige takter i Kommissionens oplæg.

Det gælder både i forhold til den direkte støtte (søjle I) og i forhold til landdistriktspolitikken (søjle

II), hvor man lægger op til, at landbrugspolitikken i stigende grad skal bruges til at fremme

innovation og grønne løsninger. Men det er vigtigt, at man giver mulighed for at præmiere de

landbrug, som er frontløbere på miljø og klimaområdet – hvad der generelt karakteriserer dansk

landbrug og fødevareindustri.

I forhold til mere konkrete bemærkninger, så skal nedenstående punkter fremhæves:

Anerkendelse af frontløbere i forhold til Kommissionens forslag om en ”grøn” komponent

Kommissionen lægger op til, at man vil indføre en obligatorisk ”grøn” komponent, der skal styrke

den miljø- og klimamæssige hensyntagen i forbindelse med dyrkningen af landbrugsjorden. På dette

område er dansk landbrug generelt betydeligt længere en det øvrige EU – blandt andet med hensyn

til krav om efterafgrøder og reducerede kvælstofnormer. Det bør i forbindelse med den konkrete

udformning af dette element sikres, at lande/regioner (som for eksempel Danmark), der har været

frontløbere, anerkendes for denne indsats. Det skal med andre ord sikres, at de krav, der stilles for at

kunne modtage denne ”grønne” komponent, skal tage udgangspunkt i de gældende fælles EU-regler

således at strammere nationale bestemmelser betyder, at man umiddelbart kan modtage støtten.

Øget satsning på landdistriktspolitikken

Landbrug & Fødevarer mener, at den fremtidige landdistriktsstøtte bør have en øget fokus på både

en vækstdagsorden og en miljødagsorden. I forhold til miljødagsordnen så skal ikke mindst

målrettede tiltag prioriteres højt. Disse skal blandt andet være med til at afhjælpe en række af de

udfordringer, som erhvervet står overfor i tilknytning til implementering af blandt andet

vandramme- og habitatdirektivet. Vækstdagsordnen skal blandt andet fokusere på klimaområdet, og

sikre en øget støtte til innovation, vidensformidling og investeringsstøtte til prioriterede områder.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

For at fremme denne dagsorden bør Danmark have en mere rimelig andel af EU’s samlede

landdistriktsbudget. Da de udfordringer, som landdistriktspolitikken skal bidrage til at løse, står i

forhold til den samlede landbrugsproduktion, bør Danmarks andel EU’s landdistriktsbudget afspejle

Danmarks andel af EU’s samlede landbrugsproduktion – det vil sige en andel på omkring 2,5 %.

I forhold til især miljøområdet er det vigtigt at sikre, at de konkrete ordninger indeholder de

nødvendige incitamenter – for eksempel i form af en engangskompensation – der sikrer den

ønskede udnyttelse. Endvidere bør det i forhold til den nuværende støtte til ugunstigt stillede

områder vurderes, hvorvidt den også bør kunne ydes til arealer, der har en naturlig restriktion i

forhold til miljølovgivningen.

Endelig er det vigtigt, at den fremtidige landbrugspolitik, herunder ikke mindst

landdistriktsprogrammet, muliggør naturpleje som produktionsgren. Med den nuværende politik er

der ofte et modsætningsforhold mellem de krav, der stilles for at modtage enkeltbetaling og de

målsætninger, der er i landdistriktsprogrammet.

En ny fordeling af EU’s landbrugsstøtte mellem EU’s medlemsstater

Et af de væsentlige temaer i diskussionen om den fremtidige landbrugspolitik er fordelingen af

støtte mellem EU’s medlemsstater. Landbrug & Fødevarer bakker op om, at man finder en bedre

balance, der imødekommer de nye medlemslande. Men samtidig er det vigtigt at sikre – også set i

relation til ambitionen om at være konkurrencedygtige på det globale marked – at man sikrer, at de

direkte betalinger understøtter de bedrifter, der producerer effektivt og med fokus på

fødevaresikkerhed, klima, miljø, dyrevelfærd m.v.

En forenkling af landbrugspolitikken

En reel forenkling af den fælles landbrugspolitik kan kun ske i forbindelse med en reform af

landbrugspolitikken. Set i lyset af de meget komplicerede regelsæt, der gælder i forhold til den

fælles landbrugspolitik, så er det vigtigt at få det sat på dagsordnen. Det er vigtigt både i forhold til

at sikre at politikken er forståelig, men også for at lette de administrative omkostninger for

landmænd og virksomheder. Landbrug & Fødevarer er i færd med at udarbejde en liste med

konkrete forslag.

Fastholdelse af nuværende markedsinstrumenter – og øget satsning på promotion

I forhold til markedsforanstaltninger støtter Landbrug & Fødevarer en fortsat markedsorientering af

EU’s landbrugspolitik. Men samtidigt er det nødvendigt, at der bevares et reelt og effektivt

sikkerhedsnet for de produkter, der allerede er omfattet af eksisterende markedsinstrumenter. Man

bør endvidere undersøge, om de senere års opstramninger af markedsinstrumenterne, for eksempel

for korn, fortsat er relevante i forhold til målsætningen om at skabe markedsbalance og -stabilitet.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Hvad angår risikohåndteringsværktøjer mener Landbrug & Fødevarer, at markedsstabilitet bør

sikres via eksisterende instrumenter. Såfremt der, som foreslået i meddelelsen, indføres nye

sikkerhedsforanstaltninger lægger Landbrug & Fødevarer stor vægt på, at ordningerne er så

transparente og generelle som muligt. Ordningerne bør være fuldt ud EU-finansierede, og det skal

sikres, at de hverken er konkurrenceforvridende eller bidrager til renationalisering af

landbrugsstøtten.

Med hensyn til afsætningsfremme finder Landbrug & Fødevarer det meget positivt, at

Kommissionen lægger op til en mere aktiv afsætningspolitik via promotion-ordningen. Det er

vigtigt, at de afsætningsfremmende værktøjer kan implementeres på en enkel måde og primært

bruges uden for EU’s indre marked.

Overvejelser om en fjernelse af sukkerkvoterne

EU har netop færdigimplementeret sukkerreformen fra 2006, som har ført til en reduktion i EU’s

sukkerproduktion med 30 pct., herunder stop for sukkerroedyrkning i fem medlemsstater. Det har

også betydet, at EU er gået fra at være eksportør til nettoimportør. Sektoren har således netop

gennemgået en kraftig effektivisering, og en udfasning af kvoterne vil sandsynligvis føre til stop for

sukkerproduktionen i yderligere områder. En udfasning af kvoterne skal således vurderes nøje i

forhold til andre markedsforanstaltninger, som kan give et nødvendigt stabilt grundlag for en

fortsættelse af sukkerproduktionen. Fjernelse af kvoterne stiller skærpede krav til lige

konkurrencevilkår mellem medlemsstaterne, hvilket i givet fald vil blive en afgørende faktor for en

fortsættelse af sukkerproduktionen i Danmark.

Indførelse af en basisindkomststøtte og overvejelser om at indføre et loft per bedrift

Kommissionen lægger op til at indføre en basisindkomststøtte og i den forbindelse overveje at

indføre et loft for betalingerne til store landbrug. Det er Landbrug & Fødevarers opfattelse, at de

direkte betalinger fremadrettet skal ses som en honorering af de samfundsmæssige krav og ønsker,

som stilles til landbrugsproduktionen i EU, for eksempel i forhold til miljø, fødevaresikkerhed,

dyrevelfærd og klima – krav som produkter fra lande uden for EU, som vi konkurrerer med, ikke

skal leve op til. På den baggrund kan Landbrug & Fødevarer heller ikke støtte indførelsen af et

støtteloft på bedriftsniveau, da vil ramme de bedrifter, der søger at blive mere konkurrencedygtige

gennem en udnyttelse af størrelsesøkonomien.

Det bør endvidere sikres, at man på nationalt/regionalt niveau kan fastlægge, hvorvidt basispræmien

skal være en flat-rate betaling, som er ens per hektar inden for en landet/regionen, eller den skal

differentieres med udgangspunkt i de nuværende betalingsrettigheder. (Danmark betragtes som en

region). Der skal således sikres mulighed for, at de sektorer, hvor der i Danmark er, eller vil

komme, et tillæg til basisbetalingen under enkeltbetalingssystemet, fremover skal kunne modtage

forholdsmæssigt den samme præmie.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Mulighed for en frivillig koblet støtte

Kommissionen foreslår, at det inden for nogle klart definerede grænser fortsat bør være muligt at

yde en begrænset koblet støtte. Landbrug & Fødevarer støtter denne mulighed, idet det blandt andet

af hensyn til en fortsat handyrproduktion (ungtyre) i Danmark sandsynligvis vil være nødvendigt at

have dette instrument til rådighed.

DI Fødevarer mener generelt, at den fælles landbrugspolitik bør indrettes, så den lever op til

målsætningerne i EU2020-strategien og aktivt bidrager til at understøtte vækst og konkurrenceevne

i Europa. Den fælles landbrugspolitik skal være markedsorienteret, skabe forsyningssikkerhed og

adgang til råvarer til konkurrencedygtige priser på en ressourceeffektiv måde, der tilgodeser hensyn

til miljø og klima. DI Fødevarer mener, at den direkte landbrugsstøtte skal omlægges og udfases så

en større del af EU’s budget bliver målrettet EU’s vækststrategi.

DI Fødevarer bemærker, at Kommissionens meddelelse i meget generelle vendinger skitserer,

hvilken retning Kommissionen finder, at den fremtidige fælles landbrugspolitik skal tage. Der

lægges op til, at den fælles landbrugspolitik skal bidrage til EU’s vækststrategi, hvilket er positivt. I

den forbindelse er det helt centralt, at reformen af den fælles landbrugspolitik ses i sammenhæng

med forhandlingerne om de finansielle rammer, som ventes at finde sted sideløbende med

landbrugsforhandlingerne. Meddelelsen indeholder ikke angivelser af nogen beløbsstørrelser for

støtteniveauer eller budgetandele. DI Fødevarer mener, at den mest direkte vej til at bidrage til EU’s

vækststrategi vil være at overføre midler fra den direkte støtte til andre områder af EU’s budget, der

understøtter europæisk forskning og innovation, høj mobilitet, en effektiv energisektor, adgang til

kapital for iværksættere samt digitalisering. DI Fødevarer er betænkelige ved udsigten til, at

omlægningen af den fælles landbrugspolitik sker inden for rammerne af de eksisterende søjler. En

mindre justering af den direkte støtte og eventuel overførsel af midler til søjle II vil ikke være

tilstrækkeligt til at sikre de nødvendige midler til vækstskabende initiativer.

Økologisk Landsforening konstaterer, at den fremtidige fælles landbrugspolitik bør bygges op om

to grundlæggende principper, dels ”noget for noget”, dels at landbruget skal have ”betaling for at

producere fælles goder”, og foreslår på den baggrund følgende model for støtteudbetalingen under

søjle I:

•

Alle landmænd modtager et hektarstøttetilskud, der samlet kan svare til mellem 30 og 50 % af

de tilskud, der udbetales under søjle I.

•

Hektartilskuddet kan suppleres med top-ups med 100 % EU-finansiering til natur, reducerede

kvælstofniveauer, ingen pesticider/rent drikkevand, klima og dyrevelfærd.

Satserne for top-ups skal indeholde en reel betaling for det fælles gode, der kommer ud af det.

Landbruget har krav på at få mere end blot kompensation, da der er tale om et reelt produkt, som

kommer alle til gavn, men som ikke kan omsættes på et marked. ”Noget for noget” princippet

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

indebærer, at landbruget kun kan hæve tilskud til top ups, der omfatter tiltag, som rækker ud over

det, som landmanden skal gøre for at overholde landets generelle miljø- og landbrugslovgivning.

Økologisk Landsforening har regnet på et scenarie, hvor en reduktion af enkeltbetalingstilskuddet

til ca. 1.500 kr./ha. kan øge antallet af hektarer under en miljø- og landskabsforbedrende ordning fra

godt 300.000 ha til godt 1.000.000 ha. Udbetalingen til miljø- og landskabsforbedrende tiltag vil

blive øget fra at udgøre knap 5 % af EU udbetalingerne til landbruget i Danmark til at udgøre 35 %

af udbetalingerne. Samtidigt er der tilvejebragt midler til investering i produktionssystemer med

bedre dyrevelfærd. Baggrund for forslaget er, at landbruget overordnet producerer både fødevarer

og fælles goder. Landbruget har et stort ansvar for mange fælles goder i samfundet, som ikke kan

omsættes på et marked. Hvis landbruget skal levere disse fælles goder, så er det nødvendigt at

betale landbruget for at producere dem. Det er ikke tilstrækkeligt at kompensere for øgede udgifter

eller tabt indtægt, betalingen skal indeholde en reel aflønning for at producere fælles goder,

tilsvarende som der er en indtægt ved salg af produkter ud fra bedriften. Det er denne betaling, som

landbrugsstøtten gradvis skal rettes mod. De fælles goder er et robust dyrkningssystem, der rummer

naturlige reguleringsmekanismer og rig natur med god biodiversitet og adgangsmuligheder for folk

i landdistrikterne; reduceret kvælstoftildeling; rent drikkevand og sunde og rene fødevarer; god

dyrevelfærd og klimaforbedringer.

Økologisk Landsforening påpeger, at forslaget falder godt i tråd med det oplæg, som

Kommissionen præsenterede i november 2010 og konstaterer endvidere, at det ikke er første gang,

at der foreligger forslag, der fremhæver en høj prioritering af det multifunktionelle landbrug.

Økologisk Landsforening betegner dette værdiskabende landbrug med fælles goder. Tidligere

forslag har imidlertid ikke ført til mange konkrete handlinger. Derfor lægger Økologisk

Landsforening vægt på en konkret prioritering af budgetmidlerne, og at der sikres en bedre

koordination mellem landbrugspolitikken og miljøpolitikken.

Økologisk Landsforening fremhæver, at de administrative redskaber samt kontrollen stadigt

forbedres, så modellen med top- ups forudses at kunne blive gennemført uden at øge den samlede

kontrol- og administrationsbyrde. Tiltagene på arealerne vil kunne registreres i fællesskemaet og

kontrollen vil ligesom kontrollen i dag af arealtilskuddene kunne gennemføres ved hjælp af digitale

markkort suppleret med fysisk inspektion.

Meddelelsen blev forelagt Klima-og Energipolitisk Specialudvalg den 7. februar 2011 hvor efter der

fremkom følgende bemærkninger særligt relevante for klima- og energiaspekterne af meddelelsen:

Det Økologiske Råd fremfører at den kommende reform af den fælles landbrugspolitik i EU skal

målrettes tilvejebringelse af offentlige goder som naturpleje, klimasikring, rekreative muligheder og

opretholdelse af jordens frugtbarhed, der ikke bliver honoreret via markedsmekanismerne samt at

overførsel af midler fra søjle 1 til søjle 2 bør være obligatorisk for alle medlemslande. Det vil sige

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

at overføre midler fra enkeltbetaling til særlig miljøstøtte. Andelen af midler i søjle II der anvendes

til miljøformål skal øges. Udtagning af sårbar landbrugsjord af hensyn til natur, miljø og klima bør

indgå som prioriteret område under søjle II. Forskning og udvikling indenfor miljø og klima,

herunder økologi bør opprioriteres væsentligt. Fremme af øget kulstoflagring i jorden blandt andet

via dyrkning af efterafgrøder, udtagning af sårbar landbrugsjord, støtte til gylleseparering og biogas,

samt forskning og udvikling af klimavenligt landbrug fremhæves som særligt relevant for

klimabeskyttelsen.

Vedvarende Energi mener, at der burde være mere fokus på klima og miljø i meddelelsen, herunder

for eksempel landbrugets egen klimamæssige belastning, levering af grøn biomasse samt

klimabelastningen ved import af landbrugsprodukter.

Meddelelsen blev forelagt Miljøpolitisk Specialudvalg den 9. februar 2011, hvor der fremkom

bemærkninger fra Greenpeace, Danmarks Naturfredningsforening, Økologisk Råd, Økologisk

Landsforening.

Greenpeace fandt det vanskeligt at kommentere på meddelelsen, da man ikke vurderede, at det

havde noget egentligt miljømæssigt indhold.

Danmarks Naturfredningsforening (DN) tilkendegav, at den danske redegørelse for Kommissionens

meddelelse af 18. november 2010 og den danske regerings foreløbige generelle holdning til

meddelelsen ikke afspejler de store ambitioner, Kommissionen har til, hvilken rolle

landbrugspolitikken kan spille i fremtiden på miljø-, natur – og klimaområdet.

DN bifalder Kommissionens udspil og støtter tanken om at lægge en stor del af miljøbeskyttelsen i

Søjle I. Foreningen mener også, at en udvikling af økologisk jordbrug skal lægges ind under søjle I.

Dels for at undgå, at økologiens vækst i EU skal være afhængig af det enkelte lands egen

medfinansiering og for at sende det klare signal, at økologi er en del af EU's strategi for udviklingen

af landdistrikterne. DN finder, at økologisk jordbrug netop leverer den kombination af

fødevareproduktion og beskyttelse af omgivelserne, inklusive klimaet, som landbrugspolitiken bør

sigte på at fremme.

DN støtter modellen med en afkoblet ensartet støtte i Søjle I kombineret med en top-up model, hvor

landmanden gør sig fortjent til et større beløb. Samtidig understreger DN, at de nuværende danske

miljøkrav til landbruget langt fra er tilstrækkelige til at kvalificere sig til et større beløb i støtte. Der

skal, udover den grundlæggende enkeltbetaling, ydes mere end der på nuværende tidspunkt bliver

gjort fra dansk side.

DN opfordrer den danske regering til at gå foran på dette punkt overfor de kræfter i EU, der ikke

ønsker at koble miljøkrav til Søjle i udover de krav, der ligger i krydsoverensstemmelse. Endelig

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

tilkendegav DN, at det danske formandskab i foråret 2012 kommer i en stime af relativt

konservativt tænkende formandskabslande, hvor Danmark står som det eneste progressive land i

landbrugssammenhæng. Da Danmark som formandsland skal få enderne til at nå sammen og ikke

selv kan fremføre egne synspunkter med samme tyngde under formandskabet, finder DN det derfor

vigtigt at få de danske synspunkter slået fast i 2011.

Økologisk Råd tilkendegav, med henvisning til sit skriftlige høringssvar, at den kommende reform

af landbrugspolitikken skal målrettes tilvejebringelse af offentlige goder som naturpleje,

drikkevandsbeskyttelse, klimasikring, rekreative muligheder og andre miljø og naturhensyn, der

ikke bliver honoreret via markedsmekanismerne.

Økologisk Råd finder, at Danmark i den aktuelle politiske situation bør acceptere forslaget i option

2 i Kommissionens meddelelse om en arealbaseret basisstøtte på et lavere niveau end i dag a la

enkeltbetalingen der betinges af, at krav i krydsoverensstemmelsen overholdes. På sigt bør også

krav fra bl.a. Habitatdirektivet og Vandrammedirektivet og kommende direktiver indgå i

krydsoverensstemmelsesordningen. På den lange bane må målene være som i Option 3 med en

ophævelse af indkomststøtten og markedsforanstaltningerne, således at landbrugsstøtten omformes

til en landdistrikts- og miljøstøtte.

Økologisk Råd finder det principielt forkert, at de ydelser, der fremmer særlige miljøhensyn kræver

national medfinansiering, mens den generelle indtægtsstøtte via enkeltbetalingen, som kun kræver

overholdelse af gældende lov via krydsoverensstemmelseskravene – er fuldt finansieret via EU.

Økologisk Råd støtter derfor forslaget om at der oven i en sådan basisstøtte er mulighed for at yde

ekstra støtte for særlige miljøhensyn, f.eks. lavt forbrug af pesticider og gødskning, eller støtte til

permanent græsning, efterafgrøder, afgrøde rotation eller brak med henblik på økologiske hensyn.

Særlig støtte til økologi og anden miljøvenlig produktion som HNV (High Nature Value Farming)

bør samtidig overflyttes til søjle I, hvor der ikke kræves national medfinansiering.

Herudover finder Økologisk Råd, at overførsel af midler fra Søjle I til Søjle II bør være obligatorisk

for alle medlemslande. Andelen af midler i Søjle II, der anvendes til miljøformål, skal øges.

Udtagning af sårbar landbrugsjord af hensyn til natur, miljø og klima bør indgå som prioriteret

område under søjle II.

Endelig mener Økologisk Råd, at forskning og udvikling indenfor miljø og klima, herunder

økologi, bør opprioriteres væsentligt.

Økologisk Landsforening tilkendegav, at den kommende landbrugspolitik bør bygges op om ”noget

for noget” princippet. Tilskud skal udbetales for at opnå konkrete fælles goder og en ønsket adfærd.

Dermed skal der gøres op med historiske referenceperioder.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Foreningen deler ikke synspunktet om at landbrugsstøtten skal afvikles. Økologisk Landsforening

mener støtten skal omdirigeres til fælles goder, så den primært finansierer ydelser, som landmanden

ikke kan omsætte som et produkt på markedet, herunder natur, miljø, rent drikkevand mv.

Økologisk Landsforening opfordrer til, at man lægger vægt på at få en stærk position i forhold til

den fremadrettede anvendelse af støttemidler i landbruget og herunder den danske implementering

af reformen. Foreningen mener, at man forpasser en oplagt mulighed for at styrke natur- og

miljøpolitiske redskaber, hvis landbrugsstøtten primært anvendes til at finansiere de omkostninger,

som landbruget oplever ved at skulle leve op til generel regulering af landbruget. Økologisk

Landsforening opfordrer derfor til, at der bør arbejdes for at placere den europæiske miljøpolitik

tydeligere og mere direkte i fastlæggelsen af kommende støtteordninger i regi af EU-

landbrugspolitikken.

Regeringens foreløbige generelle holdning

Danmark lægger stor vægt på en øget markedsorientering og liberalisering af den fælles

landbrugspolitik med henblik på en afvikling af landbrugsstøtten på længere sigt. Danmark lægger

vægt på, at EU’s landbrugspolitik er bæredygtig i forhold til klima, natur, miljø og dyrevelfærd. Der

er ikke modsætning mellem på den ene side en støtteafvikling og på den anden side et fokus på

bæredygtighed. Endelig lægger regeringen vægt på, at drøftelserne om Kommissionens meddelelse

ikke foregriber de kommende forhandlinger om EU’s flerårige finansielle rammer.

Fra dansk side henholder man sig generelt til det danske budget review høringssvar fra april 2008,

regeringens strategi for afviklingen af EU’s landbrugsstøtte fra maj 2008 (B75) samt regeringens

høringssvar ”På sporet af en ny landbrugspolitik” fra juli 2010.

Uden at foregribe resultatet af forhandlingerne om de nye flerårige finansielle rammer for perioden

efter 2013, og potentielle afledte budgetmæssige justeringer, har regeringen fremlagt én måde at

organisere den fælles landbrugspolitik inden for et givent budget indtil 2020 med henblik på at sikre

øget merværdi i EU som helhed ved at fremme Grøn Vækst.

Den danske regering er af den opfattelse, at tendensen i de seneste reformer og

markedsorienteringen af den fælles landbrugspolitik skal fortsætte, og at Europa 2020-strategien er

en mulighed for at tænke fremad, også i landbrugs- og fødevaresektoren. Europa 2020-strategiens

mål bør være en del af den fremtidige fælles landbrugspolitik, navnlig gennem øget fokus på

forskning, udvikling og innovation i landbrugs- og fødevaresektoren.

Den europæiske landbrugs- og fødevaresektors evne til at overleve i fremtiden, er tæt knyttet til

sektorens evne til at være innovativ og aktivt bruge sin faglighed, snarere end at basere sig på

klassiske støttemekanismer.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Fra et dansk synspunkt skal den fælles landbrugspolitik i perioden 2014-2020 have et meget

stærkere fokus på håndtering af nye udfordringer og at levere offentlige goder.

Den fælles landbrugspolitik har potentialet til at være en del af løsningen på mange af de nye

udfordringer, og at bidrage til at udforske nye indtjeningsmuligheder og en bæredygtig udvikling.

For eksempel hvordan man kan skabe en effektiv vandforvaltning og forvaltning af biodiversitet,

fødevaresikkerhed, håndtering af klimaændringer, højere miljømæssige hensyn, og levering af grøn

energi.

Én måde at nytænke den fælles landbrugspolitik på, er at skabe en mere målrettet og moderne søjle

I og søjle II i perioden 2014-2020. Den nye ordning for direkte betalinger kan bestå af en

grundlæggende præmie til rådighed for alle landbrugere - på regionalt niveau. En anden del af søjle

I kan udbetales til landbrugerne som en top op for at levere offentlige goder. Og det bør være enkelt

at administrere. Søjle II kan have et stærkere fokus på projekter, der baseres på innovation og

udvikling i landdistrikterne, ved hjælp af understøttende rammebetingelser (for eksempel

uddannelsesprogrammer, ny teknologi m.v.). Dette er for at sikre Grøn Vækst i overensstemmelse

med Europa 2020 strategien.

Fra dansk side vil man arbejde for, at eventuelle rådskonklusioner om den fremtidige fælles

landbrugspolitik afspejler de danske prioriteter og ikke foregriber forhandlingerne om EU’s

flerårige finansielle rammer.

Generelle forventninger til andre landes holdninger

Generelt er medlemsstaternes holdning, at meddelelsen danner et godt diskussionsoplæg om den

fremtidige landbrugspolitik, men at der fortsat er mange spørgsmål til meddelelsens indhold. Der er

bred opbakning til at opretholde søjlestrukturen med henholdsvis direkte betalinger og

landdistriktspolitikken. Særligt de nye medlemsstater har et stærkt ønske om en ny fordeling af den

direkte støtte, uafhængig af historiske referencer. Der er bred enighed om, at den fremtidige

landbrugspolitik spiller en vigtig rolle i forhold til at sikre en bæredygtig forvaltning af

naturressourcerne, fremme af grøn vækst gennem innovation samt håndtering af klimaudfordringer.

Mange medlemsstater finder, at dette bedst håndteres under landdistriktspolitikken og finder ikke

anledning til at ændre grundlæggende ved ordningen for direkte betalinger. Langt hovedparten af

medlemsstaterne ønsker en fortsat indkomststøtte, regulering af landbrugsmarkederne,

kompensation til landmænd i områder med naturlige begrænsninger, fokus på forenkling samt at der

bliver taget hensyn til EU’s landbrug i relation til handel med tredjelande. Visse medlemsstater

fremhæver behovet for større markedsorientering og større fokus på konkurrencedygtighed,

innovation, klima og miljø. Der var bred opbakning til målsætningen om at sikre en balanceret

territorial udvikling gennem diversificering, små landbrug, yngre landmænd, udvikling af lokale

markeder, kvalitetsfødevarer og andre aktiviteter i forbindelse med landbruget. Visse medlemsstater

understregede, at der var behov for en konkurrencedygtig og dynamisk landbrugssektor for at sikre

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

udviklingen af landdistrikterne. Tilsvarende blev der lagt stor vægt på at forbedre yngre landmænds

forhold, hvor flere medlemsstater ønskede yderligere støtteordninger, mens andre medlemsstater

lagde vægt på generelle ordninger i forhold til at forbedre konkurrenceevnen for alle landmænd. I

forhold til små landbrug støttede flere medlemsstater yderligere støtteordninger, mens enkelte

medlemsstater fremhævede, at små landbrug på linje med store landbrug skulle markedsorienteres

gennem innovation og udvikling frem for at beskyttes med særlige støtteordninger.

Tidligere forelæggelser for Folketingets Europaudvalg

Sagen har været forelagt for Folketingets Europaudvalg den 11. februar 2011 forud for rådsmøde

(landbrug og fiskeri) den 21. februar 2011, jf. samlenotat oversendt den 3. februar 2011, den 21.

januar 2011 forud for rådsmøde (landbrug og fiskeri) den 24. januar 2011, jf. samlenotat oversendt

den 13. januar 2011, den 10. december 2010 forud for rådsmødet (landbrug og fiskeri) den 13.-15.

december 2010, jf. samlenotat oversendt den 2. december 2010 og den 26. november 2010 forud for

rådsmødet (landbrug og fiskeri) den 29.-30. november 2010, jf. samlenotat oversendt den 18.

november 2010.

Grundnotat er oversendt til Folketingets Europaudvalg den 2. december 2010.

Notaterne er ligeledes fremsendt til Folketingets Udvalg for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

PUNKT 6

Bidrag til det europæiske semester

- Udveksling af synspunkter

Årlig vækstundersøgelse: En hurtigere samlet EU-løsning på krisen - Bidrag til det

europæiske semester.

- Udveksling af synspunkter

KOM2011(11)

Nyt notat

Resumé

Kommissionens "Årlige Vækstundersøgelse” er et bidrag til den første runde i den nye økonomiske

styrings-cyklus under Europa 2020-strategien. I vækstundersøgelsen fremlægges ti

foranstaltninger, som i følge Kommissionen bør gives første prioritet i arbejdet mod at nå

målsætningerne for Europa 2020-strategien. Drøftelsen på miljørådsmødet vil fungere som input til

Det Europæiske Råds forårstopmøde, og der er lignende drøftelser i de øvrige relevante

rådsformationer.

Vækstundersøgelsen vil ikke i sig selv have lovgivningsmæssige, statsfinansielle, økonomiske eller

erhvervsadministrative konsekvenser for Danmark eller påvirke beskyttelsesniveauet.

1. Baggrund

Europa 2020-strategiens energi- og klimapolitiske målsætninger - dvs. at øge andelen af vedvarende

energi i det endelige energiforbrug til 20 % og bevæge sig i retning af en 20 % stigning i

energieffektiviteten, sammen med 20 % CO

- reduktionsmålsætninger - udgør et af de fem

overordnede mål (”headline targets”) som blev vedtaget af Det Europæiske Råd i marts 2010 som

en del af Europa 2020-strategien.

Formandskabet præsenterede lige efter årsskiftet en "køreplan for gennemførelsen af det europæiske

semester". Det opstiller rækkefølgen af arbejdet inden for forskellige rådsformationer mod især

forårstopmødet i Det Europæiske Råd og bidragene fra de forskellige politikområder, der er

omfattet af Europa 2020-strategien. Den 12. januar 2011 offentliggjorde Kommissionen sin "Årlige

Vækstundersøgelse” (”Annual Growth Survey”) som er et bidrag til den første runde i den nye

økonomiske styrings-cyklus under Europa 2020-strategien. I vækstundersøgelsen fremlægges ti

foranstaltninger indenfor områderne makroøkonomiske forudsætninger, mobilisering af

arbejdsmarkederne og vækstfremme, som Kommissionen mener skal gives første prioritet i arbejdet

mod at nå målsætningerne for Europa 2020-strategien.

I lyset af vækstundersøgelsen ønsker formandskabet dels en vurdering af udsigten til at nå 2020

klima- og miljømålene, dels et bud på hvad der opfattes som de mest presserende foranstaltninger,

der skal iværksættes. Drøftelsen vil fungere som input til Det Europæiske Råds forårstopmøde, og

der er lignende drøftelser i de øvrige relevante rådsformationer.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Sagen har ikke tidligere været forelagt Folketingets Europaudvalg.

2. Formål og indhold

Kommissionen konstaterer i sin vækstundersøgelse, at EU har sat sig et ambitiøst Europa 2020 mål

om en bæredygtig og inklusiv vækst, der ligger til grund for det tredobbelte mål: reducere

drivhusgasemissionerne med mindst 20 % i forhold til 1990-niveauet eller med 30 %, hvis

betingelserne er til stede, få bragt de vedvarende energikilders andel i det endelige energiforbrug i

EU op på 20 % og øge energieffektiviteten med 20 %.

Der findes allerede nationale mål for vedvarende energikilder og nedbringelse af drivhusgas-

emissioner. For så vidt angår energieffektivitet viser en foreløbig vurdering, at medlemsstaterne

samlet set er meget langt fra at nå EU's overordnede mål om at nedbringe energiforbruget med 20 %

i 2020 (de ligger under 10 %). Kommissionen finder det bekymrende, fordi energieffektivitet er den

mest omkostningseffektive måde at nedbringe energiemissioner på, forbedre energisikkerhed og

-konkurrenceevne, gøre energiforbruget prismæssigt mere overkommeligt og skabe beskæftigelse.

Tilsvarende konstaterer Kommissionen, at de eksisterende og planlagte foranstaltninger til

afbødning af klimaændringer endnu ikke tilstrækkelige til, at de overordnede 2020-mål kan nås.

Kommissionen fremhæver, at visse medlemslande kan blive nødt til at hæve skatterne, at indirekte

skatter er mere vækstvenlige end direkte skatter, og at udvidelsen af skattegrundlaget er at

foretrække frem for en stigning i skatteprocenterne. Kommissionen nævner desuden, at de

europæiske rammer for energibeskatning skal tilpasses til EU's målsætninger på energi- og

klimaområdet.

Endelig nævnes de nye økonomiske muligheder ved fokus på øget ressourceeffektivitet, hvor man i

EU har været de første på markedet for konkurrerende vare- og tjenesteydelser på miljøområdet. Et

velfungerende indre marked for miljøvarer- og tjenester medfører store muligheder for vækst,

innovation og jobskabelse. Omvendt bør ubegrundet støtte, såsom miljøskadelig støtte, afskaffes.

3. Europa-Parlamentets udtalelser

Europaparlamentet har endnu ikke udtalt sig om Vækstundersøgelsen.

4. Nærhedsprincippet

Spørgsmålet om nærhedsprincippet er ikke relevant.

5. Gældende dansk ret

Ikke relevant da der ikke er tale om en retsakt.

6. Konsekvenser

Vækstundersøgelsen har ikke i sig selv lovgivningsmæssige, statsfinansielle, økonomiske eller

erhvervsadministrative konsekvenser for Danmark og påvirker ikke beskyttelsesniveauet.

7. Høring

Sagen blev behandlet i Klima- og Energipolitisk Specialudvalg den 7. februar og i

Miljøspecialudvalget den 9. februar 2011. På daværende tidspunkt havde formandskabet lagt op til

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

en fokuseret drøftelse af ressourceeffektivitet, og høringssvarene skal ses i lyset heraf. Følgende

bemærkninger fremkom på specialudvalgsmøderne:

Vedvarende Energi anførte, at der var tale om et bredt initiativ og at man skulle passe på, at det ikke

blev for ufokuseret. Vedvarende Energi mente, det burde være konkret og målbart med fokus på

design-fasen, dvs. at man burde styrke eco-design. Derudover anførte Vedvarende Energi, at der

burde være fokus på markedsbaserede instrumenter, f.eks. fokus på aftalebaserede tiltag.

Greenpeace anførte, at man var enig i behovet for mere konkretisering. Greenpeace bemærkede

endvidere, at der i eksempelvis prisen på kul ikke var internaliseret miljøomkostninger og at en

omstilling til et fossil-frit samfund og omstilling til brug af biomasse kun vil ske, såfremt en sådan

en internalisering sikres.

Det Økologiske Råd anførte, at regeringen bør sikre, at der som minimum sikres en absolut

afkobling af økonomiske vækst og ressourceforbrug. Derudover mente Det Økologiske Råd, at der

under dansk holdning mangler fokus på innovations- og konkurrencemæssige fordele ved en

omstilling.

Danmarks Naturfredningsforening påpegede, at udvikling af indikatorer formentlig ville være

omfattende.

DAKOFA var positiv overfor dagsordenen og støttede op om den danske holdning, idet DAKOFA

gerne så dagsordenen konkretiseret. Herudover nævnte DAKOFA, at de danske nationale

affaldsplaner i 2013 bør indeholde ressourceeffektivitetsaspektet.

Efter formandskabets ændring af dagsordenspunktet blev et revideret notat sendt i skriftlig høring i

klima- og energipolitisk specialudvalg og miljøspecialudvalget d. 17. februar 2011 med frist til den

18. februar. Der fremkom følgende høringssvar.

Landbrug og Fødevarer finder, at det er vigtigt at sætte fokus på ressourceeffektivitet, som kan være

medvirkende til at man både får sat fokus på nogle centrale punkter i forhold til klima, energi og

miljø, men samtidig får det relateret til nogle økonomiske rammevilkår. Landbrug & Fødevarer

finder det vigtigt, at det i forbindelse med den kommende energieffektiviseringsplan sikres, at

gennemførelsen af målsætningen om 20 pct. øget energieffektivitet ikke skader de medlemslande,

som fx Danmark, der allerede har en meget høj energieffektivitet. Landbrug & Fødevarer finder, at

nye krav i lande med en høj energieffektivitet vil være forbundet med betydelig større omkostninger

at gennemføre end i de lande, der har en lav energieffektivitet og dermed et stort potentiale for

energibesparelser. Landbrug & Fødevarer finder derfor at det må sikres, at energispareindsatsen

ikke straffer first mover lande som Danmark.

Landbrug & Fødevarer finder desuden med hensyn til omlægning af skatter og fokus på at gå fra

skat på arbejde til mere indirekte skatter på fx miljø og energi, at det er vigtigt at være opmærksom

på, at de politiske fastsatte omkostninger (diverse former for afgifter) på virksomhedernes

energiregning svinger meget fra land til land. Danmark har nogle af de højeste omkostninger her,

hvilket skaber en betydelig konkurrenceforvridning for danske virksomheder. Den fremadrettede

indsats på dette område bør derfor, efter Landbrug & Fødevarers opfattelse, være orienteret mod en

harmonisering af disse afgifter og med udgangspunkt i EUs energibeskatningsdirektiv.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Landbrug & Fødevarer bemærker endvidere, at dansk landbrug allerede har reduceret erhvervets

drivhusgasudledninger betydeligt, hvorfor yderligere initiativer ikke må skabe forvridningseffekter i

forhold til andre EU-lande, samt at risikoen for udflytning af produktionen til mindre

ressourceeffektive lande bør undgås.

Landbrug & Fødevarer finder, at det er vigtigt at få fremhævet, at de fossile kulstofressourcer ikke

kun er brændsler, men også råvarer til fremstilling af en lang række andre produkter. Landbrug &

Fødevarer bemærker, at reel bæredygtig, fossil uafhængighed kræver udvikling og implementering

af en lang række biomaterialer til substituering af fossilt baserede materialer. Landbrug &

Fødevarer finder, at dette perspektiv for landbrugs- og fødevaresektoren bør have en meget mere

fremtrædende plads i 2020 strategien.

Landbrug & Fødevarer finder desuden, at der fortsat er et meget stort vækst- og

beskæftigelsespotentiale i fremme af udbygningen med vedvarende energi, særligt bioenergi og at

ikke mindst i relation til klimaforandringer og forsyningssikkerhed kan bioenergi spille en betydelig

rolle. Landbrug & Fødevarer finder endelig, at et samfund med en høj ressourceeffektivitet

forudsætter, at biomasseressourcerne anvendes effektivt til energiproduktion og/eller sikring af

jordens frugtbarhed ved at recirkulere livsnødvendige og knappe ressourcer som f.eks. fosfor.

Landbrug & Fødevarer anfører, at det i højere grad bør sikres, at den biomasse, der i dag går ind i

affaldsstrømmen, udnyttes som en ressource i sig selv og at det samtidig skal sikres, at en større

recirkulering af ressourcerne i det organiske affald ikke fører til introduktion af uønskede stoffer i

kredsløbet. Landbrug & Fødevarer finder, at det vil kræve både ny teknologi og lovgivning at støtte

denne dobbelte målsætning om øget genanvendelse og øget sikkerhed.

Det Økologiske Råd er enig i regeringens holdning, idet Det Økologiske Råd dog ønsker flere

præciseringer i forhold til markedsbaserede instrumenter” og ” omlægning af skatter”. Der bør dog

ske en præcisering af vigtigheden af tilstrækkeligt høje afgifter på fossil energi, herunder i EU's

energiafgiftsdirektiv, som Kommissionen ventes at fremsætte ændringsforslag til i foråret,. Her bør

minimumssatserne hæves betydeligt for fossile brændsler såvel som transportbrændstoffer, ligesom

mulighederne for at undtage erhverv fra afgifter bør indskrænkes kraftigt. Det Økologiske Råd

finder desuden, at forbuddet mod beskatning af fly- og skibsbrændstoffer bør ophæves. Det

Økologiske Råd finder, at hvis disse forslag afvises af et mindretal af lande – idet der kræves

enstemmighed i dette direktiv – bør mulighederne for ”forstærket samarbejde” udnyttes, så mindst 8

lande enes om at hæve minimumsafgifter for fossil energi og dermed kan høste fordelene af at blive

førende inden for renere teknologi. Det Økologiske Råd finder samtidig, at der til ”gradvis

eliminering af miljøskadelige subsidier” bør tilføjes: for de mest skadelige subsidier, f.eks. støtte til

kulminer og kulanvendelse, bør afviklingen ske hurtigt.

Det Økologiske Råd anfører endelig, at man også er enige i hovedlinierne i regeringens foreløbige

holdning til Flagskibet om ressourceeffektivitet, herunder understregningen af, at det er absolut

afkobling, der skal sigtes imod. Det Økologiske Råd finder, at det her bør understreges, at når der

tales om markedsbaserede instrumenter, indebærer dette øget brug af grønne afgifter som noget af

det vigtigste. Det Økologiske Råd er også meget enigt i, at ressourceeffektivitet skal inddrage både

direkte og indirekte forbrug i og uden for EU. Det Økologiske Råd bemærker, at dette f.eks. endnu

ikke er gennemført for EU's bæredygtighedskriterier for biobrændstoffer, hvor man først nu er ved

at diskutere indirekte effekter uden for EU (ILUC – Indirect Land Use Change).

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

3F bemærker, at man finder det meget vigtigt af hensyn til både danske og europæiske

virksomheders konkurrenceevne, at der fokuseres på energieffektivisering og dermed reduktion i

energiforbruget i virksomhederne. 3F anfører, at erfaringerne fra virksomheder, hvor medarbejderne

er blevet inddraget i processen omkring energieffektivisering i virksomhederne, viser, at

virksomheden kan spare mellem 20 og 30 % af energiforbruget. En sådan effektivisering vil derfor

medvirke til, at EU hurtigere kan nå sine reduktionsmål, ligesom det med stor sandsynlighed vil

medvirke til en højere reduktion uden omkostninger for virksomhederne eller EU.

3F anfører endelig, at for at sikre at virksomhederne også har en interesse i at indgå i

energireduktions initiativer, bør det overvejes, om der skal pålægges højere energiafgifter for de

virksomheder, som ikke tager initiativer til sådanne reduktioner. Provenuet fra disse forhøjede

afgifter kan så anvendes til at investere i mere vedvarende energikilder så som bølgeenergi,

vindmølleparker, produktion af 2. generation bioethanol m.m., som al sammen er medvirkende til

en reduktion af CO2 udledningen - og dermed medvirkende til, at også de andre af 2020 målene kan

nås uden problemer.

Dansk Industri (DI) anfører, at DI generelt støtter fokus på ressourcer med henblik på at fremme

den europæiske konkurrenceevne. DI finder, at materialeforbrug, genanvendelse,

ressourceforvaltning, innovation og substitution er vigtige temaer, som allerede er undervejs i EU.

DI er enige i, at en del af udfordringen med funktionen af det indre marked er administrativt bøvl.

DI finder, at der dertil på miljøområdet kommer en uensartet implementering og håndhævelse, som

gør at miljøgoder og tjenesteydelser ikke kan flyde frit på markedet. DI finder derfor, at det bør

være en prioritet i dansk holdning, at implementering og håndhævelse af miljølovgivningen får øget

fokus de næste år sammen med samspillet med innovations- og forskningspolitikken.

DI finder, at regeringens holdning i forhold til omlægning af skatter til mere indirekte skatter på

energi og miljø bør præciseres. Danmark har gennemført en omlægning fra direkte til indirekte

afgifter og Danmarks beskatning af eksempelvis energi er blandt de højeste i Europa. Dansk energi-

og klimabeskatning bør være på niveau med det øvrige Europa for at undgå risici som carbon

leakage. DI finder, at energi-, klima- og miljøbeskatningen bør målrettes adfærdsregulering gennem

beskatning af eksternaliteter frem for at være rene provenuskatter. DI fremhæver dog, at DI ikke

støtter øgede skatter og afgifter i Danmark, men tværtimod finder, at skatteniveauet skal sænkes.

DI bemærker, at det af meddelelsen fremgår, at Kommissionen vil fremsætte forslag om EU-

projektobligationer, der skal hjælpe til at tilvejebringe samlet offentlig og privat finansiering af

højtprioriterede investeringer, blandt andet i energi. DI ser positivt på udviklingen af nyskabende

finansieringsformer og bidrager gerne med input, når sådanne instrumenter skal etableres. DI finder

det dertil glædeligt, at Kommissionen sætter fokus på, at der skal sikres en omkostningseffektiv

adgang til energi. DI finder desuden, at en reel implementering af den tredje energipakke for det

indre marked vil være et vigtigt skridt på vejen og bør, sammen med nye initiativer til at udvikle en

effektiv infrastruktur, prioriteres højt.

DI bemærker endvidere, at Kommissionen udtrykker bekymring for om EU vil opfylde det samlede

20 pct. energieffektivitetsmål i 2020, og i Kommissionens nye handlingsplan for energieffektivitet

fremlægges en lang række initiativer, som skal styrke indsatsen. DI ser frem til den nye

handlingsplan og muligheden for at komme med input til den efterfølgende vedtagelse af

lovgivning.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

DI bemærker også, at Kommissionen ønsker at udvikle EU standarder for energieffektive produkter.

DI finder, at udviklingen af krav til produkters energieffektivitet her bør ske inden for rammerne af

det eksisterende eco-designdirektiv. DI finder hertil, at muligheden for frivillige aftaler med

industrien om energieffektivitet, som i Energy Star programmet, fortsat bør fremmes. DI lægger

vægt på, at standarder med energieffektivitet for øje fastlægges i EU-regi, frem for gennem

individuelle nationale standarder på tværs af EU-landene.

DI mener endelig, at et vigtigt element til at sikre en omkostningseffektiv adgang til energi er

udviklingen af det smarte energisystem. DI finder, at det smarte energisystem forandrer og styrker

mulighederne for, at forbrugerne kan effektivisere deres energiforbrug, og er samtidig afgørende for

integrationen af mere fluktuerende energi fra vedvarende energikilder. DI bemærker, at det smarte

energisystem ikke nævnes i meddelelsen, og DI opfordrer til, at området tænkes ind som et

væsentligt element i sikringen af omkostningseffektiv energi og vækst.

WWF pointerer vigtigheden af, at Kommissionens foreslåede foranstaltninger i højere grad bør

omfatte konkrete miljø- og klimainitiativer for at styrke vækstpotentialet i forbindelse med

skabelsen af en grønnere økonomi. Der er behov for en langt større erkendelse i EU af de

økonomiske muligheder, der er forbundet med en omlægning af energiforsyningen, og at

omstillingen til et bæredygtigt samfund tillægges lige så stor vægt som økonomisk vækst. WWF

savner en klarere tilkendegivelse af, at bekæmpelsen af klimaforandringerne via reduktion af CO2-

emissionerne og fremme af vedvarende energi er helt centrale elementer i bestræbelserne på at opnå

en miljømæssig bæredygtig økonomi. WWF mener, at det er helt centralt, at Danmark – såvel i

denne sammenhæng som fremover - lægger pres på for, at miljøskadelige subsidier, herunder til

fossile brændstoffer, elimineres i EU, samt at eksterne omkostninger internaliseres. Det er en vigtig

forudsætning for at skabe sammenhæng til klima- og energimålsætningerne og til skabelsen af en

grøn europæisk økonomi.

Vedvarende Energi nævner, at det er væsentligt at forhold af betydning for

omstillingen til et bæredygtigt samfund har lige så stor vægt som den økonomiske vækst,

herunder væksten i vedvarende energi og energieffektivitet, samt reduktion af

drivhusgasemissionerne.

Med hensyn til forslag til passende foranstaltninger til at nå målene, så bør EUs egne

Budgetter, i højere grad end nu, bidrage til at nå målene, herunder øget vedvarende energi og

øget energieffektivitet. Det bør ikke mindst betyde højere prioritet for energieffektivitet og

bæredygtig brug af vedvarende i EUs største budgetter: strukturfonde og landbrugsstøtte.

Desuden bør forslaget om at fjerne miljøskadelig støtte gøres mere konkret. Konkret bør nævnes

behovet for udfasning at støtte til fossil energi, og til transport med højt forbrug af fossil energi,

samt internalisering af eksterne omkostninger for bl.a. fossil og energi og atomkraft.

Tekniq støtter overordnet, at der skal gøres en ekstra indsats for at nå 2020 målene herunder

energieffektiviseringsmålene. Tekniq er enig med Kommissionen i, at energieffektivitet er den mest

omkostningseffektive måde at nedbringe energiemissioner på, gøre energiforbruget prismæssigt

mere overkommeligt og skabe beskæftigelse. Tekniq ser derfor også frem til fremlæggelsen af

Kommissionens energieffektivitetsplan og håber, den er ambitiøs. Det er i denne forbindelse vigtigt

at fremhæve, at energieffektivisering ikke kommer af sig selv. Der skal investeres i dette marked,

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

som der investeres i fx traditionel produktionskapacitet, VE mm. De enkelte lande skal derfor lave

konkrete planer og initiativer, hvis målene skal nås.

8. Forhandlingssituationen

Vækstundersøgelsen blev præsenteret i miljøarbejdsgruppen d. 31. januar 2011, hvor den generelt

blev hilst velkommen af delegationerne.

9. Regeringens generelle holdning

For at sikre en bæredygtig og inklusiv vækst, som beskrevet i Europa 2020-strategien, er det

regeringens holdning, at der udover fokus på målopfyldelse af de fem overordnede mål i Europa

2020-strategien herunder klima- og energimålene tages afsæt i visionerne i den samlede strategi og

dermed også visionen for et ressourceeffektivt Europa. Det er regeringens holdning, at

bekæmpelsen af klimaforandringerne via reduktion af CO

emissionerne og fremme af vedvarende

energi sammen med øget ressourceeffektivitet er helt centrale elementer i bestræbelserne på at opnå

en miljømæssig bæredygtig økonomi.

Det er regeringens holdning, at grøn økonomi og ressourceeffektivitet bør tænkes ind i

gennemførelsen af de ti foreslåede foranstaltninger under hensyntagen til principper om

proportionalitet, omkostningseffektivitet og størst mulig forbedring af miljøet for pengene. Det er

regeringens holdning, at energi- og klimapolitiske målsætninger og øget fokus på

ressourceeffektivitet kan bidrage til vækst, produktivitetsforbedringer og reducerede

produktionsomkostninger og dermed forbedre EU's konkurrenceevne og skabe beskæftigelse.

Der er desuden et presserende behov for et mere bæredygtigt ressourceforbrug i Europa, og

regeringen finder derfor, at der bør sigtes imod en absolut afkobling mellem den økonomiske vækst

og ressourceforbrug samt miljømæssige omkostninger associeret herved. For energiforbrugets

vedkommende er EU's mål om 20 % energieffektivitet i 2020 ensbetydende med et absolut fald i

forbruget. Regeringen ser frem til fremlæggelsen af Kommissionens energieffektivitetsplan, der bør

at være ambitiøs og indeholde omkostningseffektive forslag, som skal hjælpe til opnåelse af EU's mål

om 20 % forbedret energieffektivitet i 2020. Regeringen ser endvidere frem til fremlæggelsen af den

planlagte roadmap for ressourceeffektivitet og vil opfordre til, at den i langt højere grad end selve

flagskibet vil opstille ambitiøse mål og initiativer, der kan vise vejen mod en mere ressourceeffektiv

økonomi.

Regeringen mener, at der bør være fokus på markedsbaserede instrumenter, og at en gradvis

eliminering af miljø- og klimaskadelige subsidier er vigtig, herunder subsidier til fossile

brændstoffer, der både har skadelige klima- og miljøeffekter. Danmark lægger vægt på, at drøftelser

vedrørende konkrete initiativer fra Kommissionen på skatteområdet finder sted i ECOFIN.

Regeringen vil opfordre Kommissionen til at fremsætte forslag, der vil fremme opnåelsen af EU’s

mål i 2020. Det gælder især indsatsen for at reducere drivhusgasemissionerne udenfor de

kvotebelagte sektorer, hvor Kommissionen bl.a. kan fremme kulstoffattig transport og foreslå

minimumsstandarder for beskatning af emissioner og højere minimumsbeskatning af energiforbrug.

Regeringen er enig i, at skattestrukturen kan være med til at understøtte væksten men understreger i

overensstemmelse med Europa 2020, at medlemsstaterne bør tilstræbe en omlægning fra skat på

arbejde til skatter på energi og miljø.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

10. Tidligere forelæggelser for Folketingets Europaudvalg

Sagen har ikke tidligere været forelagt Folketingets Europaudvalg for så vidt angår de klima- og

miljømæssige aspekter af det Europæiske Semester.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files