Europaudvalget 2010-11 (1. samling)
Det Europæiske Råd 11/3-11 Bilag 2
Offentligt
Udenrigsministeriet
Den 7. marts 2011
NOTAT til Folketingets Europaudvalg
vedr. uformelt møde i rådet (udenrigsanliggender) den 10. marts 2011
som forberedelse af det ekstraordinære møde i Det Europæiske Råd den 11. marts 2011
om situationen i det sydlige naboskab og Libyen
1. Indledning
Udenrigsrepræsentant Ashton har indkaldt til et uformelt udenrigsministermøde mhp. at
forberede det ekstraordinære Europæiske Råd den 11. marts 2011, der skal drøfte udviklingen i
EU’s sydlige nabolande med fokus på Libyen, samt hvordan EU kan understøtte en
overgangsproces hen imod demokrati og afholdelse af frie valg i Egypten og Tunesien.
Udenrigsrepræsentant Ashton og Kommissionen ventes at præsentere et forslag til, hvordan
EU kan udvikle en pakke af instrumenter for at yde støtte til transitions- og
transformationsprocessen, herunder revidering af naboskabspolitikken, med fokus på
demokratifremme, økonomisk udvikling og people-to-people kontakter.
2. Baggrund
Vurderinger af den aktuelle situation i
Libyen
er behæftet med stor usikkerhed, og situationen
udvikler sig time for time. Oprørerne synes at have konsolideret sig i den østlige del af landet,
med hovedsæde i Benghazi, mens Ghaddafis styrker fortsat kontrollerer det meste af
hovedstaden Tripoli samt Ghaddafis fødeby Sirte og enkelte andre byer. Dele af hæren er gået
på oprørernes side, ligesom flere ministre og højtstående repræsentanter for regimet herunder
diplomater har skiftet side. Regimet har slået meget hårdt ned på de folkelige oprør med direkte
beskydning og med indsættelse af luftvåben. Afrikanske lejesoldater menes at kæmpe på
regimets side. Der er stor usikkerhed om antallet af dræbte.
Den humanitære situation er særlig vanskelig i grænseområderne til Egypten og Tunesien.
Antallet af mennesker som rejser ud af Libyen til nabolandene vurderes den 4. marts at have
oversteget 200.000 siden den 21. februar 2011.
De libyske myndigheders overgreb er blevet mødt med en hurtig og skarp international
reaktion. FN’s Sikkerhedsråd vedtog den 26. februar 2011 enstemmigt resolution 1970, der
indfører målrettede sanktioner mod Libyen.
På EU-udenrigsministermødet den 21. februar 2011 blev der vedtaget rådskonklusioner, der
fordømte undertrykkelsen af demonstranter i Libyen og beklagede volden og de mange dræbte
civile. Den 28. februar vedtog EU, ud over FN-sanktionerne, sanktioner som omfatter
embargo mod udstyr, der kan bruges til undertrykkelse. Samtidig øgede man fra EU’s side
antallet af personer, der omfattes af indrejseforbud og indefrysning.
Situationen i
Tunesien
er fortsat anspændt. Premierministeren for overgangsregeringen,
Rachid Ghannouchi, blev den 26. februar 2011 tvunget til at træde tilbage. Yderligere fem
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
ministre valgte også at træde tilbage. Overgangsregeringen kritiseres for at repræsentere
kontinuiteten.
Den midlertidige præsident Fouad Mebazaa annoncerede den 3. marts, at valg til en
forfatningsgivende forsamling vil finde sted den 24. juli.
I
Egypten
trådte premierminister Ahmed Shafiq torsdag den 3. marts 2011 tilbage, hvorefter
den tidligere transportminister, Essam Sharaf, af Det Militære Råd fik i opdrag at danne en ny
regering. Der er indledt en proces, der skal lede hen imod afholdelse af tre valg inden for seks
måneder: Folkeafstemning om forfatningsændringer, parlamentsvalg og præsidentvalg.
Urolighederne i den nordafrikanske region kan potentielt medføre en stor indstrømning af
migranter
fra landene i regionen, herunder navnlig Libyen, til Europa. Det anslås, at der er
ankommet 5.000-6.000 migranter til den italienske ø Lampedusa fra Tunesien. På nuværende
tidspunkt er der ikke rapporteret om migranter fra Libyen. Ifølge EU’s grænseagentur, Frontex,
er omkring 200.000 personer flygtet fra Libyen til nabolandene Egypten, Tunesien og Chad.
På rådsmødet (retlige og indre anliggender) den 24.-25. februar var der en drøftelse af
situationen i Nordafrika, herunder særligt situationen i Tunesien og Libyen og tilstrømningen af
personer, navnlig til Italien.
På udenrigsrådsmødet den 21. februar 2011 var der en generel politisk drøftelse af
begivenhederne i Egypten, Tunesien og regionen som helhed, herunder af de politiske, sociale,
økonomiske og diplomatiske konsekvenser for landene i regionen. Rådskonklusionerne
fordømmer bl.a. undertrykkelsen af demonstranter i Libyen samt bekræfter EU’s fortsatte
støtte til overgangsprocessen i Tunesien og Egypten. I forberedelsen af udenrigsrådsmødet den
21. februar udsendte udenrigsrepræsentant Ashton to papirer om hhv. Egypten og Tunesien
med en række konkrete tiltag til at støtte de to landes overgangsproces hen imod demokrati,
herunder støtte til civilsamfundet, medier, økonomisk og social udvikling samt annoncering af
17 mio. euro ekstra i støtte til Tunesien frem mod de kommende valg. Ashton har aflagt besøg i
Cairo og Tunis, og har sendt et brev den 24. februar, hvori tre centrale udfordringer skitseres:
demokratifremme, økonomisk udvikling og people-to-people kontakter.
Det Europæiske Råd drøftede den 4. februar 2011 situationen i Nordafrika og vedtog en
erklæring, der blandt andet opfordrer Ashton og Kommissionen til at fremkomme med forslag
til, hvordan EU kan understøtte transformationen i regionen og hurtigt tilpasse sine
instrumenter i lyset heraf.
Udenrigsministeren har sendt et
brev til Ashton
den 2. marts, der indeholder en række forslag
til initiativer, som EU og medlemsstaterne øjeblikkeligt kan sætte i værk over for partnere i det
sydlige middelhav - i første omgang Tunesien og Egypten. At etablere en
”transformationsplatform”,
der har til formål at sikre en tæt koordination og bedre
inddragelse af medlemsstaternes erfaringer samt en åbenhed overfor relevante tredjelande. At
styrke transformationsplatformen ved en
”quick disbursement” kapacitet
baseret på
anvendelse af eksisterende finansieringsinstrumenter. At sikre en solid og hurtig støtte til
landenes
demokratifremme
og civilsamfund, herunder menneskerettighedsgrupper, NGO’er,
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
sociale bevægelser, frie medier og spirende politiske partier. At fremme
økonomisk udvikling,
vækst og jobskabelse gennem bl.a. øget markedsadgang og handelsliberaliseringer. At styrke
People-to-People
kontakter særligt med landenes ”forandringsagenter” – de unge,
civilsamfundsaktørerne og journalisterne.
3. Formål og indhold
Rådet ventes som forberedelse på det ekstraordinære møde i Det Europæiske Råd den 11.
marts 2011 at drøfte udviklingen i EU’s sydlige nabolande med fokus på Libyen, samt hvordan
EU på hurtig og effektiv vis kan understøtte en overgangsproces hen imod demokrati og
afholdelse af frie valg i Egypten og Tunesien. Udenrigsrepræsentant Ashton og Kommissionen
ventes at præsentere et forslag til, hvordan EU kan udvikle en pakke af instrumenter for at yde
støtte til transitions- og transformationsprocessen, herunder revidering af naboskabspolitikken,
med fokus på demokratifremme, økonomisk udvikling og people-to-people kontakter. Der
ventes en drøftelse af det igangværende review af naboskabspolitikken og evt. fornyelse af
Unionen for Middelhavet. Tiltag til at øge handel og investeringer i regionen og muligheder for
finansielt engagement via bl.a. EIB og EBRD ventes også drøftet.
Det er muligt, at der vil blive lagt op til yderligere stramninger af sanktionerne over for Libyen.
Det forventes, at der på mødet vil være en drøftelse af, hvordan EU vil kunne håndtere en
situation med en stor indstrømning af migranter fra landene i den nordafrikanske region til
Europa. Blandt de centrale elementer forventes at være operationer i regi af EU’s
grænseagentur, Frontex, og aktivering af EU’s asylstøttekontor, EASO, samt økonomisk
bistand via EU’s solidaritetsfonde. Det kan ikke afvises, at der vil være en drøftelse af
mulighederne for byrdefordeling blandt EU’s medlemsstater i tilfælde af, at der skulle komme
et stort antal migranter til Europa. Endelig kan det ikke afvises, at der vil være en drøftelse af
visumlempelsesaftaler med landene i regionen med henblik på at styrke de mellemfolkelige
kontakter.
4. Regeringens holdning
Regeringen støtter, at EU tager initiativ til at øge presset på Libyen og oberst Ghaddafi,
herunder ved evt. udvidelse af de eksisterende sanktioner eller ved nye målrettede sanktioner.
Regeringen støtter også, at EU aktivt politisk og økonomisk støtter op om overgangsprocessen
i Egypten og Tunesien med en hurtig, koordineret og effektiv indsats. Regeringen kan støtte, at
EU hurtigt og effektivt er i stand til at reagere på en potentiel, stor indstrømning af migranter
fra landene i den nordafrikanske region, herunder via Frontex og EASO samt EU’s
solidaritetsfonde. Regeringen kan støtte, at udstedelse af visum til visse målgrupper gøres
billigere/gratis ved at anvende den fleksibilitet, der er indbygget i EU’s visumkodeks.
5. Generelle forventninger til andre landes holdninger
Der forventes at være enighed blandt medlemslandene om at øge presset på oberst Ghaddafi
samt at tilskynde Egypten og Tunesien til at fortsætte den overgangsproces, der nu synes
igangsat, og at EU må understøtte den proces på hurtig, synlig og effektiv vis.