Rådsmøde nr. 3086 (udenrigsanliggender - handel) den 13. maj 2011 - Bilag 1: Samlenotat vedr. rådsmøde almindelige anl. 13/5-11

Europaudvalget 2010-11 (1. samling)
Rådsmøde 3086 - Almindelige anl. Bilag 1
Offentligt

UDENRIGSMINISTERIET

Center for Europa

EUK, j.nr. 400.A.5-0-0

Den 27. april 2011

Rådsmøde (udenrigsanliggender) den 13. maj 2011

SAMLENOTAT

1. Forslag til Rådets og Europa-Parlamentets forordning om anvendelse af et arrangement med

generelle toldpræferencer .................................................................................................................2

2. EU-Japan topmøde – forberedelse af topmødets handelsmæssige aspekter ..............................5

3. Status for Doha-runden ................................................................................................................8

4. Forslag til forordning vedrørende overgangsordninger for bilaterale

investeringsbeskyttelsesaftaler mellem medlemsstater og tredjelande ......................................... 10

5. Handels- og investeringshindringer – rapport 2011 ................................................................... 13

6. EU-Indien frihandelsaftale ......................................................................................................... 15

7. EU-Canada frihandelsaftale – tilbud inden for tjenesteydelser ................................................. 18

8. EU-Moldova frihandelsaftale ..................................................................................................... 21

9. Iværksættelse af forhandlinger om en partnerskabs- og samarbejdsaftale med Kasakhstan. ... 23

Rådsmøde nr. 3086 (udenrigsanliggender - handel) den 13. maj 2011 - Bilag 1: Samlenotat vedr. rådsmøde almindelige anl. 13/5-11

1. Forslag til Rådets og Europa-Parlamentets forordning om anvendelse af et arrange-

ment med generelle toldpræferencer

KOM- dokument foreligger ikke.

Nyt notat

1. Resumé

Rådets ventes at blive præsenteret for hovedelementerne i Kommissionens forslag til en ny forordning om anvendelse

af et arrangement med generelle toldpræferencer (GSP). Forslaget er endnu ikke fremsendt til medlemslandene, idet

forordningsforslaget først ventes godkendt på et møde i kommissærkollegiet den 10. maj 2011.

2. Baggrund

EU har siden 1971 indrømmet handelspræferencer til udviklingslande inden for rammerne af

arrangementet med generelle toldpræferencer (GSP), hvorunder EU tilbyder udviklingslande

særligt gunstige markedsadgangsvilkår ved toldnedsættelser for industrivarer og landbrugspro-

dukter, som ikke udstrækkes til de øvrige WTO-medlemslande.

Den nuværende GSP-ordning er fastlagt ved Rådets forordning (EF) nr. 732/2008, som udløber

den 31. december 2011. Ordningen er blevet forlænget frem til udgangen af 2013, da Lissabon-

traktatens ikrafttræden indebar, at handelspolitikken nu er omfattet af den almindelige lovgiv-

ningsprocedure, hvor Europaparlamentet er medlovgiver. Der var således ikke tilstrækkelig tid til

at forhandle et nyt kompromis på plads under de nye procedurer inden for den resterende an-

vendelsesperiode for den nuværende GSP-forordning.

Kommissionen forventes umiddelbart inden rådsmødet den 13. maj 2011 at fremsætte sit forslag

til en ny GSP-forordning for perioden efter 2013.

3. Hjemmelsgrundlag

Forslaget ventes fremsat med hjemmel i TEUF art. 207, stk. 2. Rådet træffer afgørelse med kvali-

ficeret flertal.

4. Nærhedsprincippet

Spørgsmålet om nærhedsprincippet er ikke relevant.

5. Formål og indhold

EU’s nuværende GSP-arrangement har som overordnet formål at bidrage til fattigdomsreduktion

og fremme bæredygtig udvikling og god regeringsførelse i udviklingslandene.

Den nuværende GSP-forordning indeholder tre separate ordninger:

1) En generel ordning, der gælder for alle begunstigede lande og territorier, på nuværende tids-

punkt i alt 176 (Standard GSP).

2) En særlig ansporende ordning for bæredygtig udvikling og god regeringsførelse (GSP+),

hvor supplerende toldpræferencer indrømmes til de udviklingslande, som på grund af mang-

Rådsmøde nr. 3086 (udenrigsanliggender - handel) den 13. maj 2011 - Bilag 1: Samlenotat vedr. rådsmøde almindelige anl. 13/5-11

lende diversificering og utilstrækkelig integration i det internationale handelssystem er sårba-

re, og som samtidigt påtager sig et særligt ansvar i forbindelse med ratificering og effektiv

gennemførelse af 27 centrale internationale konventioner om menneskerettigheder og ar-

bejdstagerrettigheder, miljøbeskyttelse og god regeringsførelse. På nuværende tidspunkt er

15 lande omfattet af GSP+.

3) ”Everything but Arms”-ordningen (EBA), som giver de mindst udviklede lande (LDC) told-

og kvotefri adgang til EU for al eksport med undtagelse af våben og ammunition.

Kommissionen har forud for præsentationen af sit forslag til ny GSP-forordning været tilbage-

holdende med informationer om indholdet af forslaget.

Det er dog forventningen, at Kommissionen med den nye forordning ønsker at koncentrere

GSP-arrangementet om de mest sårbare og fattigste udviklingslandene. Dette kan gøres ved at

ændre på GSP-adgangskriterierne og justere på reglerne for graduering, dvs. reglerne for hvornår

et land, inden for en given varekategori, anses for at være konkurrencedygtigt nok til at få frata-

get sine GSP-toldpræferencer.

Et andet område, hvor der kan komme ændringer i forhold til den nuværende forordning, er

med hensyn til hvilke produkter, der skal være omfattet af GSP, samt hvilke toldpræferencer der

skal indrømmes.

Endelig kan der eventuelt blive tale om en justering af GSP+ ordningen, herunder bl.a. med hen-

syn til de økonomiske krav der stilles til GSP+ ansøgerlande, dvs. det såkaldte ”sårbarheds-

kriterium”.

6. Europa-Parlamentets udtalelser

Europa-Parlamentet er medlovgiver i henhold til TEUF art. 207, stk. 2. Der foreligger endnu

ikke en udtalelse.

7. Gældende dansk ret og forslagets konsekvenser herfor

En vedtagelse af forslaget har ingen lovgivningsmæssige konsekvenser.

8. Forslagets konsekvenser for statsfinanserne, samfundsøkonomien, miljøet eller be-

skyttelsesniveauet

Forslagets konsekvenser for statsfinanserne, samfundsøkonomien, miljøet og beskyttelsesniveau-

et vil først kunne vurderes, når forordningsforslaget foreligger.

9. Høring

Sagen har ikke været sendt i høring.

10. Regeringens foreløbige generelle holdning

I forbindelse med forhandlingerne om en ny GSP-forordning vil man fra dansk side arbejde for,

at GSP-systemet styrkes som handelspolitisk instrument mhp. at fremme udviklingslandenes in-

tegration i det internationale handelssystem og derigennem bidrage til at skabe vækst, beskæfti-

Rådsmøde nr. 3086 (udenrigsanliggender - handel) den 13. maj 2011 - Bilag 1: Samlenotat vedr. rådsmøde almindelige anl. 13/5-11

gelse og fattigdomsreduktion i udviklingslandene. Samtidigt bør GSP-arrangementet i højere grad

målrettes de fattigste og mest sårbare lande.

11. Generelle forventninger til andre landes holdninger

Andre medlemslandes holdninger kendes ikke på nuværende tidspunkt.

12. Tidligere forelæggelse for Folketingets Europaudvalg

Sagen har ikke tidligere været forelagt for Folketingets Europaudvalg

Rådsmøde nr. 3086 (udenrigsanliggender - handel) den 13. maj 2011 - Bilag 1: Samlenotat vedr. rådsmøde almindelige anl. 13/5-11

2. EU-Japan topmøde – forberedelse af topmødets handelsmæssige aspekter

KOM-dokument foreligger ikke.

Nyt notat.

1. Resumé

Rådet ventes at drøfte forberedelserne til det årlige topmøde mellem EU og Japan, der finder sted den 28. maj

2011 med særligt fokus på spørgsmålet om de fremtidige handelsforbindelser mellem de to parter, herunder især

spørgsmålet om hvornår der skal iværksættes forhandlinger om en frihandelsaftale.

2. Baggrund

Efter indgåelsen af en frihandelsaftale mellem EU og Sydkorea har man fra japansk side udtrykt

ønske om at indgå en tilsvarende aftale mellem EU og Japan. Både EU og Danmark har betyde-

lige interesser i en frihandelsaftale med Japan, der må ventes at omfatte toldnedsættelser, fjernel-

se af tekniske handelshindringer, liberalisering af tjenesteydelser, intellektuelle ejendomsrettighe-

der, investeringer mv. Naturkatastroferne og deres følgevirkninger har betydet yderligere fokus

på potentialet ved en frihandelsaftale mellem EU og Japan.

Konklusionerne fra mødet i Det Europæiske Råd den 24.-25- marts 2011 bekræfter den strategi-

ske betydning af forbindelserne mellem EU og Japan og fremhæver, at det forestående topmøde

skal styrke disse forbindelser ved potentielt at indlede forhandlinger om en frihandelsaftale. Det

betones dog, at Japan som forudsætning herfor bl.a. må demonstrere villighed til at tage spørgs-

målet om ikke-toldmæssige barrierer og restriktioner vedrørende offentlige indkøb op til behand-

ling.

3. Hjemmelsgrundlag

Forhandlingerne vil have hjemmel i TEUF art. 207. Der stiles mod en blandet aftale med EU og

medlemsstaterne som aftalepartnere på europæisk side. Den endelige aftale ventes derfor vedta-

get med enstemmighed.

4. Nærhedsprincippet

Spørgsmålet om nærhedsprincippet er ikke relevant.

5. Formål og indhold

Formålet er på kort sigt at nå til enighed om, hvad der skal aftales fremadrettet om frihandelsaf-

taleforhandlingerne på topmødet med Japan i slutningen af maj 2011. Dialogen mellem EU og

Japan har nået et stadie, hvor der fra EU’s side er behov for stillingtagen til, hvorvidt betingel-

serne for påbegyndelse af forhandlingerne er tilstrækkeligt imødekommet fra japansk side.

6. Europa-Parlamentets udtalelser

Europa-Parlamentet skal i henhold til TEUF art. 207, stk. 3 godkende den endelige frihandelsaf-

tale.

7. Gældende dansk ret og forslagets konsekvenser herfor

Rådsmøde nr. 3086 (udenrigsanliggender - handel) den 13. maj 2011 - Bilag 1: Samlenotat vedr. rådsmøde almindelige anl. 13/5-11

En vedtagelse af aftalen forventes ikke at ville have lovgivningsmæssige konsekvenser.

8. Forslagets konsekvenser for statsfinanserne, samfundsøkonomien, miljøet eller beskyt-

telsesniveauet

Frihandelsaftalen forventes at få positive samfundsøkonomiske konsekvenser i form af øget

samhandel, øget beskæftigelse, lavere forbrugspriser m.m. Konsekvenserne lader sig dog vanske-

ligt kvantificere på nuværende tidspunkt.

De statsfinansielle konsekvenser forventes primært at ske via EU-budgettet. Isoleret set vil ned-

satte toldsatser betyde lavere egne indtægter til EU-budgettet, som i nogen grad vil kunne mod-

virkes af øget handel.

Frihandelsaftalen forventes ikke umiddelbart at have konsekvenser for miljøet eller beskyttelses-

niveauet. Udmøntningen af aftalernes forventede bestemmelser på området for bæredygtig ud-

vikling kan dog på længere sigt have positive konsekvenser for miljøet og beskyttelsesniveauet.

9. Høring

Sagen har ikke været sendt i høring.

10. Regeringens foreløbige generelle holdning

Danmark er blandt de stærkeste fortalere blandt EU-landene for indgåelse af en frihandelsaftale

med Japan snarest muligt. Det skal ses i lyset af både Danmarks principielt meget frihandelsven-

lige indstilling, og EU og Danmarks overordnede interesse i en frihandelsaftale. Danmark har ift.

Japan stærke interesser på eksporten af især landbrugsvarer (svinekød) og farmaceutiske produk-

ter, ligesom handelen med maritime tjenesteydelser vil kunne få gavn af en frihandelsaftale. End-

videre vil en frihandelsaftale kunne gavne såvel danske som europæiske forbrugere af biler og

elektronik.

Fra dansk side ses en frihandelsaftale mellem EU og Japan – ligesom den allerede indgåede mel-

lem EU og Sydkorea – dog ikke kun at være et spørgsmål om økonomiske gevinster. EU's fri-

handelsaftaler er et vigtigt led i de strategiske bestræbelser på at udbygge EU's økonomiske og

politiske betydning i regionen, der ellers kendetegnes af voksende intraregional handel med Kina

som et stadigt mere dominerende omdrejningspunkt. EU's aktuelle styrkeposition kan gennem

etablering af bilaterale frihandelsaftaler bruges til at sikre et regelgrundlag for fremtidig samhan-

del i regionen, der sikrer EU's interesser fremover og afspejler de principper og værdier, som EU

hylder.

Regeringen ønsker derfor forhandlingerne iværksat snarest muligt. Fra dansk side lægges der

vægt på, at en evt. frihandelsaftale ikke står alene, men knyttes sammen med en rammeaftale

vedr. politisk og globalt samarbejde. Regeringen betoner endvidere vigtigheden af, at hensynet til

bæredygtig udvikling indgår i forhandlingerne, således at en endelig aftale kommer til at udgøre et

reelt bidrag til fremme af bæredygtig udvikling.

11. Generelle forventninger til andre landes holdninger

Mens stadig flere lande, først og fremmest blandt de nordeuropæiske handelsliberale medlems-

lande, deler den generelt positive indstilling til en frihandelsaftale, er der større skepsis blandt

Rådsmøde nr. 3086 (udenrigsanliggender - handel) den 13. maj 2011 - Bilag 1: Samlenotat vedr. rådsmøde almindelige anl. 13/5-11

visse sydeuropæiske lande. Der er delte meninger om, hvorvidt aftalen er ønskelig på nuværende

tidspunkt, og om hvorvidt Japan har udvist tilstrækkelig forhandlingsvilje ved at give forhånds-

indrømmelser i form af afskaffelse af en række tekniske handelshindringer, der har offensiv inte-

resse for europæiske eksportører, især på markedet for offentlige indkøb. Endelig er der delte

meninger om, hvor hurtigt en indbyrdes liberalisering kan skride frem, og hvornår den kan be-

gynde.

12. Tidligere forelæggelse for Folketingets Europaudvalg

Sagen har ikke tidligere været forelagt Folketingets Europaudvalg.

Rådsmøde nr. 3086 (udenrigsanliggender - handel) den 13. maj 2011 - Bilag 1: Samlenotat vedr. rådsmøde almindelige anl. 13/5-11

3. Status for Doha-runden

KOM-dokument foreligger ikke.

Nyt notat.

1. Resumé

På baggrund af de intense forhandlinger over de seneste måneder forventes Kommissionen at konsultere Rådet om

perspektiverne i forhold til Doha-rundens videre forløb.

2. Baggrund

På baggrund af opfordringen fra G20-topmødet i Seoul i november 2010 til at afslutte forhand-

lingerne om Doha-runden i løbet af 2011 har der pågået intense forhandlinger i Genève med

henblik på at præsentere nye, reviderede forhandlingstekster inden påske 2011. Sideløbende med

de formelle forhandlinger har der fundet en række konsultationer sted mellem de væsentligste

aktører og med WTO-generaldirektør Pascal Lamy for at afsøge mulighederne for kompromis.

EU-kommissionen har over de seneste måneder spillet en meget aktiv rolle for at bidrage til at

afsøge mulighederne for kompromis. Hovedudfordringen er forhandlingerne inden for industri-

produkter (NAMA), hvor der især er behov for, at visse af de største lande nærmer sig hinanden..

Lamy ventes at gøre status over forhandlingerne på et møde i WTO’s handelsforhandlingskomite

den 29. april 2011 og i den forbindelse identificere, hvor store afstandene er mellem parterne.

3. Hjemmelsgrundlag

Hjemmelsgrundlaget er TEUF art. 207.

4. Nærhedsprincippet

Spørgsmålet om nærhedsprincippet er ikke relevant.

5. Formål og indhold

Kommissionen ventes at orientere Rådet om status i forhandlingerne i Doha-runden med hen-

blik på en drøftelse af perspektiverne for Doha-rundens videre forløb.

6. Europa-Parlamentets udtalelser

Europa-Parlamentet skal ikke høres endnu.

7. Gældende dansk ret og forslagets konsekvenser herfor

Ikke relevant.

8. Forslagets konsekvenser for statsfinanserne, samfundsøkonomien, miljøet eller beskyt-

telsesniveauet

Det er vanskeligt at forudsige de økonomiske konsekvenser af en afslutning på Doha-runden, da

dette afhænger af indholdet af det endelige resultat. Overordnet set forventes det, at såfremt de

globale WTO-forhandlinger om handelsliberalisering afsluttes med en samlet aftale, der nedsæt-

ter told og andre barrierer samt skaber mere gennemsigtige regler for samhandel, vil det få posi-

Rådsmøde nr. 3086 (udenrigsanliggender - handel) den 13. maj 2011 - Bilag 1: Samlenotat vedr. rådsmøde almindelige anl. 13/5-11

tive konsekvenser for samfundsøkonomien. Dette skyldes primært forventningerne til øget sam-

handel med deraf afledte effekter i form af øget beskæftigelse, lavere forbrugspriser m.m.

Fsva. de statsfinansielle konsekvenser forventes disse primært at komme til udtryk gennem EU-

budgettet. Dels vil nedsatte toldsatser betyde lavere egen indtægter for EU-budgettet. Det vil dog

sandsynligvis modvirkes af øget samhandel. Dels vil en aftale på landbrugsområdet have betyd-

ning for fordelingen af udgifterne til EU’s landbrugspolitik, f.eks. i forbindelse med udfasningen

af eksportrestitutioner. De endelige effekter kendes dog først, den dag aftale og modaliteter måt-

te være fastlagt.

Sagen forventes ikke umiddelbart at have konsekvenser for miljøet og beskyttelsesniveauet.

9. Høring

Sagen har ikke været sendt i høring.

10. Regeringens foreløbige generelle holdning

Forhandlingerne i WTO om Doha-runden er regeringens højeste handelspolitiske prioritet.

Danmark vil arbejde for, at EU spiller en konstruktiv og proaktiv rolle i forhandlingerne.

11. Generelle forventninger til andre landes holdninger

Der er bred opbakning fra samtlige medlemslande til Kommissionens forhandlingslinje og aktive

bestræbelser på at afsøge mulighederne for et kompromis.

12. Tidligere forelæggelse for Folketingets Europaudvalg

Udvalget har løbende været orienteret om Doha-forhandlingerne, senest til orientering på mødet

den 13. november 2009.

Rådsmøde nr. 3086 (udenrigsanliggender - handel) den 13. maj 2011 - Bilag 1: Samlenotat vedr. rådsmøde almindelige anl. 13/5-11

4. Forslag til forordning vedrørende overgangsordninger for bilaterale investeringsbe-

skyttelsesaftaler mellem medlemsstater og tredjelande

KOM (2010) 0344

Nyt notat.

1. Resumé

Med Lissabontraktaten er direkte udenlandske investeringer blevet en del af EU’s eksklusive kompetence. I den

forbindelse har Kommissionen fremsat et forslag til forordning vedrørende den fremtidige status af bilaterale investe-

ringsbeskyttelsesaftaler mellem medlemsstaterne og tredjelande samt en meddelelse, som fastlægger nogle vejledende

principper om EU’s fremtidige eksterne investeringspolitik.

Rådet ventes den 13. maj 2011 at drøfte forordningsforslaget. Forslaget har været behandlet i Parlamentet, hvis

udvalg for internationale handelsaftaler (INTA) stemte om rapportørens ændringsforslag den 13. april 2011.

2. Baggrund

Ved Lissabontraktatens ikrafttræden er direkte udenlandske investeringer (FDI) blevet en del af

EU’s eksklusive kompetence inden for den fælles handelspolitik. Da traktaten ikke omfatter en

overgangsordning, har de enkelte medlemsstater som udgangspunkt mistet deres kompetence til

at indgå bilaterale investeringsaftaler (BITs) med tredjelande på egen hånd på trods af, at der var

flere forhandlinger i gang. Dermed er der opstået nogen usikkerhed for investorerne med hensyn

til, hvad der i denne mellemliggende periode er gældende ret. Siden traktaten trådte i kraft, har

der været en række drøftelser mellem Kommissionen og medlemsstaterne med henblik på at op-

nå retlig sikkerhed for investorerne og nærmere fastlægge indholdet af EU’s fremtidige investe-

ringspolitik.

På baggrund af konsultationerne med medlemsstaterne fremsatte Kommissionen den 7. juli 2010

et forslag til forordning om en overgangsordning for medlemslandenes bilaterale investeringsbe-

skyttelsesaftaler (BIT). Forordningen har til formål at give investorerne retlig sikkerhed, indtil

Unionen gradvis selv indgår nye BITs med strategiske økonomiske partnere.

3. Hjemmelsgrundlag

Kommissionens forslag til forordning har hjemmel i TEUF artikel 207. Forordningen skal vedta-

ges af Rådet og Europa-Parlamentet i henhold til den almindelige lovgivningsprocedure.

4. Nærhedsprincippet

Spørgsmålet om nærhedsprincippet skønnes ikke at være relevant. Det er dog selve kernen i for-

ordningen at trække den delikate grænse mellem en midlertidig medlemsstats-kompetence og den

eksklusive kommunautære kompetence i den periode, hvor Unionen ikke selv har forhandlet og

indgået sine egne BITs.

5. Formål og indhold

Rådsmøde nr. 3086 (udenrigsanliggender - handel) den 13. maj 2011 - Bilag 1: Samlenotat vedr. rådsmøde almindelige anl. 13/5-11

Lissabontraktaten pålægger Unionen at bidrage til en gradvis afskaffelse af restriktioner af de

direkte udenlandske investeringer. I den forbindelse giver traktaten Unionen eksklusiv kompe-

tence på området for direkte udenlandske investeringer.

Kommissionen forslag til forordning vil som nævnt etablere en overgangsordning fsva. eksiste-

rende BITs mellem medlemsstater og tredjelande. Formålet er at skabe retlig sikkerhed for EU’s

investorer og udenlandske investorer i EU, som opererer i henhold til de eksisterende aftaler.

Forordningen er nødvendig, selv om BITs rent folkeretligt fortsat vil være gyldige, fordi den eks-

klusive kompetence betyder, at EU-retten nu har forrang frem for BITs, som derfor risikerer at

bringe medlemslandene i en situation, hvor de ikke opfylder deres fællesskabsretlige forpligtelser

og må opsige eller genforhandle de nationale BITs. Der er derfor behov for at give en bemyndi-

gelse til medlemslandenes videreførelse af deres nationale BITs.

Forslaget lægger i alt væsentligt op til en løsning på overgangsproblemstillingen ved at bemyndige

den fortsatte eksistens af eksisterende BITs mellem medlemsstaterne og tredjelande. Bemyndi-

gelsen påvirker ikke udformningen af EU’s fremtidige investeringspolitik og underminerer ej hel-

ler EU’s kompetence til selv at indgå investeringsbeskyttelsesaftaler med de pågældende tredje-

lande.

Danmark har 35 BITs i kraft med tredjelande, 10 BITs i kraft med andre EU-lande (interne

BITs), samt 12 BITs, som er blevet underskrevet, men mangler at blive ratificeret og træde i kraft.

Derudover har Danmark 19 BITs under forhandling.

6. Europa-Parlamentets udtalelser

Forslaget til forordning om en overgangsordning for BITs mellem medlemslandene og tredje-

lande skal vedtages i fællesskab af Rådet og Europa-Parlamentet efter reglerne om den almindeli-

ge lovgivningsprocedure. Udvalget for internationale handelsaftaler (INTA) har haft forslaget til

behandling og den 13. april 2011 stemte udvalget om rapportørens udkast til rapport med over

hundrede ændringsforslag fra udvalgets medlemmer.

Resultatet af INTA’s arbejde vil nu blive lagt op til afstemning i plenarforsamlingen.

7. Gældende dansk ret og forslagets konsekvenser herfor

Forlaget til overgangsordning omkring eksisterende BITs vil, når det er vedtaget, bidrage med

retlig sikkerhed for investorerne i forhold til de lande, med hvilke Danmark har BITs. En afkla-

ring heraf vil betyde, at Danmark vil kunne afslutte de igangværende forhandlinger om danske

bilaterale investeringsaftaler. Dette er især vigtigt, så længe Unionen ikke selv har indgået BITs

med tredjelande af økonomisk betydning for Danmark.

8. Forslagets konsekvenser for statsfinanserne, samfundsøkonomien, miljøet eller beskyt-

telsesniveauet

Forslaget skønnes ikke at have væsentlig betydning for statsfinanserne, samfundsøkonomien,

miljøet eller beskyttelsesniveauet.

På kort sigt vil forslaget imidlertid bidrage med retlig sikkerhed til eksisterende bilaterale investe-

ringsaftaler, hvor danske virksomheder har investeret.

Rådsmøde nr. 3086 (udenrigsanliggender - handel) den 13. maj 2011 - Bilag 1: Samlenotat vedr. rådsmøde almindelige anl. 13/5-11

9. Høring

Forslaget har ikke været sendt i høring.

10. Regeringens foreløbige generelle holdning

Regeringen er generelt positivt indstillet over for den nye eksklusive EU-kompetence, da udnyt-

telsen af den på sigt forventes at ville give danske virksomheder bedre og bredere beskyttelse af

investeringer på verdensplan i kraft af EU’s samlede større politiske og økonomiske tyngde.

Regeringen har en pragmatisk tilgang til spørgsmålet om overgangsaftaler for eksisterende bilate-

rale investeringstraktater. Regeringen støtter, at eksisterende BITs forbliver i kraft, indtil de er-

stattes af nye samlede EU-BITs. Endvidere ønsker regeringen beføjelse til at afslutte alle nationa-

le BITs under forhandling samt til at indgå i forhandling med andre tredjelande, når der ikke er

umiddelbar udsigt til at opnå en BIT på europæisk niveau.

Som forordningsforslaget er fremlagt af Kommissionen, kan bemyndigelsen til at videreføre eksi-

sterende BITs dog trækkes tilbage i henhold til en bestemt procedure. Proceduren tager ud-

gangspunkt i medlemsstaternes forpligtelse til at eliminere enhver uoverensstemmelse med trak-

taten, som Kommissionen skønner at være i de eksisterende BITs samt i henhold til Domstolens

praksis. Regeringen deler andre medlemslandes betænkeligheder ved, at Kommissionen måtte få

en sådan beføjelse, og vil arbejde for en rimelig løsning af dette spørgsmål, der både tilgodeser

den nye eksklusive kompetence og medlemslandenes legitime interesser.

11. Generelle forventninger til andre landes holdninger

Flertallet af medlemslande er som oven for nævnt skeptiske over for dele af forordningsforslaget

men forventes i sidste instans at kunne acceptere et kompromis, der som minimum begrænser de

formodede negative konsekvenser af den af Kommissionen ønskede adgang til at tilbagekalde

bemyndigelsen til at opretholde eksisterende BITs.

12. Tidligere forelæggelse for Folketingets Europaudvalg

Sagen har været forelagt Folketingets Europaudvalg til orientering den 9. september 2010.

Rådsmøde nr. 3086 (udenrigsanliggender - handel) den 13. maj 2011 - Bilag 1: Samlenotat vedr. rådsmøde almindelige anl. 13/5-11

5. Handels- og investeringshindringer – rapport 2011

KOM (2011) 0114

Nyt notat.

1. Resumé

Rådet ventes at drøfte Kommissionens rapport ’Handels- og investeringshindringer (2011)’, som blev offentliggjort

i forbindelse med forårstopmødet i det Europæiske Råd. Formålet er at følge op på topmødets konklusion om, at

der bør arbejdes hurtigt videre med en prioriteret eliminering af handelshindringer i tredjelande. I rapporten opfor-

drer Kommissionen til, at markedsadgangsspørgsmål fremover regelmæssigt inddrages i EU’s og medlemslandenes

dialog med tredjelande på højt politisk niveau. Således lægges der op til en styrket fælles og koordineret indsats i

bekæmpelsen af konkrete markedsadgangsbarrierer.

2. Baggrund

Det fremgår af Kommissionens handelspolitiske strategi ”Handel, vækst og verdensanliggender”

fra november 2010, at Kommissionen fremover skal udarbejde en rapport om handels- og inve-

steringsbarrierer til Det Europæiske Råds forårsmøde. Rapporten har været udarbejdet i en år-

række, men søges nu løftet fra teknisk til politisk niveau.

3. Hjemmelsgrundlag

Ikke relevant.

4. Nærhedsprincippet

Spørgsmålet om nærhedsprincippet er ikke relevant.

5. Formål og indhold

Det overordnede formål med rapporten er at styrke EU’s arbejde med at nedbryde markedsad-

gangsbarrierer i strategiske partnerlande ved at foreslå en fælles indsats og gøre opmærksom på

markedsadgangsspørgsmål på højt politisk niveau.

Målet er at integrere markedsadgangsspørgsmål i medlemslandenes og EU’s dialog med tredje-

lande, således at konkrete markedsadgangssager regelmæssigt bliver rejst på bilaterale topmøder

med tredjelande. Kommissionen forudser, at EU, ved at løfte i flok og tale med én stemme, vil

være bedre i stand til effektivt at bekæmpe handels- og markedsadgangsbarrierer i tredjelande.

Rapporten fokuserer på 21 barrierer, som påvirker 10 pct. af EU’s eksport med en sammenlagt

værdi på 100 millioner Euro. Rapporten omfatter syv af EU’s strategiske partnerlande (Argenti-

na, Brasilien, Indien, Japan, Kina, Rusland og USA), som til sammen står for ca. 45 pct. af EU’s

handel.

De 21 markedsadgangsbarrierer i rapporten vedrører offentlige indkøb, råstoffer, tjenesteydelser

og investering, intellektuelle ejendomsrettigheder samt klassiske barrierer relateret til standarder,

told og landbrug. Kommissionen anbefaler, at de udvalgte markedsadgangsbarrierer regelmæssigt

tages op på bilaterale møder med de strategiske partnerlande samt i andre forum som f.eks. det

Rådsmøde nr. 3086 (udenrigsanliggender - handel) den 13. maj 2011 - Bilag 1: Samlenotat vedr. rådsmøde almindelige anl. 13/5-11

Transatlantiske Økonomiske Råd (TEC) mellem EU og USA, Højniveaudialogen om Økonomi

og Handel (HED) mellem EU og Kina og Højniveaugruppen med Japan.

6. Europa-Parlamentets udtalelser

Europa-Parlamentet skal ikke høres.

7. Gældende dansk ret og forslagets konsekvenser herfor

Ikke relevant.

8. Forslagets konsekvenser for statsfinanserne, samfundsøkonomien, miljøet eller beskyt-

telsesniveauet

Det er ikke muligt at give en vurdering af rapportens 21 udvalgte barrierers konkrete økonomi-

ske konsekvenser for Danmark og dansk erhvervsliv. Men der er ingen tvivl om, at markedsad-

gangsbarrierer i de strategiske partnerlande har betydelige konsekvenser for EU’s samlede handel

med disse lande, herunder ikke mindst det uudnyttede potentiale for europæisk eksport.

9. Høring

Sagen har ikke været sendt i høring.

10. Regeringens foreløbige generelle holdning

Regeringen er tilfreds med Kommissionens rapport og kan tilslutte sig prioriteringen af de 21

udvalgte barrierer i de pågældende strategiske partnerskabslande. Danmark støtter generelt en

styrket koordineret indsats i EU i forbindelse med bekæmpelsen af markedsadgangsbarrierer.

Danmark støtter også Kommissionens foreslåede tilgang med regelmæssigt at inddrage konkrete

markedsadgangsbarrierer i dialogen med tredjelande og anerkender, at det i den fælles indsats for

at bekæmpe markedsadgangsbarrierer er afgørende, at EU taler med én stemme.

11. Generelle forventninger til andre landes holdninger

Der har været positive reaktioner blandt medlemslandene på Kommissionens rapport, og der er

bred opbakning til den foreslåede fælles indsats i bekæmpelsen af markedsadgangsbarrierer.

12. Tidligere forelæggelse for Folketingets Europaudvalg

Sagen har ikke tidligere været forelagt Folketingets Europaudvalg.

Rådsmøde nr. 3086 (udenrigsanliggender - handel) den 13. maj 2011 - Bilag 1: Samlenotat vedr. rådsmøde almindelige anl. 13/5-11

6. EU-Indien frihandelsaftale

KOM-dokument foreligger ikke.

Nyt notat

1. Resumé

Rådet ventes at drøfte status for frihandelsaftaleforhandlingerne mellem EU og Indien. Forhandlingerne med Indi-

en pågår fortsat, og hovedelementerne i en kommende aftale er endnu ikke færdigforhandlet. Kommissionens stiler

imidlertid mod at kunne afslutte forhandlingerne i løbet af efteråret 2011.

2. Baggrund

Som en konsekvens af ”Global Europe”-strategien fra 2006 blev Kommissionen i april 2007 af

Rådet bemyndiget til at indlede forhandlingerne med Indien, ASEAN-landene og Sydkorea om

indgåelse af bilaterale frihandelsaftaler (FTA).

Forhandlingerne er et led i EU’s strategi om at indgå frihandelsaftaler med EU’s vigtigste sam-

handelspartnere for at sikre EU’s eksterne konkurrenceevne og herigennem bidrage til at skabe

øget vækst og beskæftigelse.

Størrelsen af det indiske marked med en hastigt voksende mellemklasse på flere hundrede millio-

ner og høje økonomiske vækstrater har gjort Indien til et naturligt mål for en frihandelsaftale.

Der er stor interesse for Indien blandt europæiske og danske virksomheder. Samtidigt har Indien

fortsat væsentlige toldmæssige og ikke-toldmæssige handelshindringer, der skaber begrænsninger

for europæiske og danske kommercielle interesser.

En frihandelsaftale med Indien vil desuden være et vigtigt led i opbygningen af et strategisk part-

nerskab mellem EU og Indien.

Forhandlingerne med Indien pågår fortsat. Det er dog endnu for tidligt at sige noget endeligt om

aftalens indhold, idet der udestår enighed om en række væsentlige områder. Kommissionen ar-

bejder pt. på at opnå enighed med Indien, således at de tekniske forhandlinger kan afsluttes i lø-

bet efteråret 2011.

Folketingets Europaudvalg har den 7. april 2011 modtaget grund- og nærhedsnotat vedrørende

udvidelse af forhandlingsmandatet til også at omfatte investeringer, i lighed med forhandlingerne

med Canada og Singapore.

3. Hjemmelsgrundlag

Forhandlingerne har hjemmel i TEUF art. 207. Der stiles mod en blandet aftale med Fællesska-

bet og medlemsstaterne som aftalepartnere på europæisk side. Den endelige aftale ventes derfor

vedtaget med enstemmighed.

4. Nærhedsprincippet

Spørgsmålet om nærhedsprincippet er ikke relevant.

Rådsmøde nr. 3086 (udenrigsanliggender - handel) den 13. maj 2011 - Bilag 1: Samlenotat vedr. rådsmøde almindelige anl. 13/5-11

5. Formål og indhold

Det er målet, at forhandlingerne, der begyndte i juni 2007, skal resultere i en frihandelsaftale med

et bredt og ambitiøst anvendelsesområde og højest mulig grad af liberalisering, herunder vidtgå-

ende liberalisering af handel med varer og tjenesteydelser samt adgang for investeringer. Aftalen

skal således udgøre et WTO-foreneligt supplement, som går længere end EU og Indiens multila-

terale forpligtigelser i WTO.

Mens forhandlingerne med Indien tidligere har været præget af uenighed om bl.a. frihandelsafta-

lens ambitionsniveau, så har der de seneste måneder været fremskridt inden for de fleste for-

handlingsområder.

Hvorvidt det vil være muligt at afslutte forhandlingerne i løbet af efteråret 2011, afhænger især af

resultatet af forhandlingerne om handel med industri- og landbrugsvarer (især biler, tekstiler og

vin og spiritus), tjenesteydelser, offentlige indkøb og geografiske indikatorer. På de nævnte om-

råder har EU betydelige offensive interesser. Indien mangler imidlertid fortsat at fremsætte for-

melle tilbud til EU om, i hvilket omfang man vil være parat til at imødekomme EU’s offensive

interesser.

Indiens offensive interesser er først og fremmest inden for visse landbrugsvarer og tjenesteydel-

ser, herunder i form af ”grænseoverskridende” tjenesteydelser såsom ”call centre” og øget mar-

kedsadgang for den type tjenesteydelser, som omhandler midlertidig personbevægelse i forbin-

delse med levering af tjenesteydelser i EU (Mode 4). Især resultatet af forhandlingerne om Mode

4 ventes at have stor betydning for Indiens vilje til at imødekomme EU’s offensive interesser.

Der foreligger endnu ikke et officielt tilbud fra EU til Indien på Mode 4.

Endvidere har Indien efterspurgt beskyttelse af indiske geografiske indikatorer på områder uden

for landbrugs- og fødevareområdet. En sådan beskyttelse ligger dog uden for den gældende EU-

regulering af beskyttelsen af geografiske indikatorer og vil give en bredere beskyttelse end den

tilsvarende for varemærker.

Ud over ovennævnte områder er der fortsat behov for yderligere forhandlinger inden for en ræk-

ke områder, såsom intellektuelle ejendomsrettigheder, ikke-toldmæssige barrierer og oprindelses-

regler. Det er dog Kommissionens vurdering, at disse spørgsmål nemmere vil kunne løses, når

man er blevet enige på de førnævnte hovedområder.

Endelig pågår forhandlingerne om en aftaletekst vedrørende handel og bæredygtig udvikling,

herunder vedrørende bestemmelser om sociale standarder og miljøbeskyttelse. Området er

blandt de mest sensitive i forhandlingerne, og Kommissionen forventer, at forhandlingerne først

vil blive færdigforhandlet til sidst i forhandlingerne.

6. Europa-Parlamentets udtalelser

Europa-Parlamentet skal i henhold til TEUF art. 207, stk. 3 godkende den endelige aftale. Der

foreligger endnu ikke en udtalelse.

7. Gældende dansk ret og forslagets konsekvenser herfor

Rådsmøde nr. 3086 (udenrigsanliggender - handel) den 13. maj 2011 - Bilag 1: Samlenotat vedr. rådsmøde almindelige anl. 13/5-11

En vedtagelse af aftalen forventes ikke at få lovgivningsmæssige konsekvenser.

8. Forslagets konsekvenser for statsfinanserne, samfundsøkonomien, miljøet eller beskyt-

telsesniveauet

Frihandelsaftalen forventes at få positive samfundsøkonomiske konsekvenser i form af øget

samhandel, øget beskæftigelse, lavere forbrugspriser m.m. Konsekvenserne lader sig dog vanske-

ligt kvantificere på nuværende tidspunkt, da forhandlingerne fortsat pågår.

De statsfinansielle konsekvenser forventes primært at ske via EU-budgettet. Isoleret set vil ned-

satte toldsatser betyde lavere egne indtægter til EU-budgettet, som i nogen grad vil kunne mod-

virkes af øget handel.

Frihandelsaftalen forventes ikke umiddelbart at have konsekvenser for miljøet eller beskyttelses-

niveauet. Udmøntningen af aftalernes forventede bestemmelser på området for bæredygtig ud-

vikling kan dog på længere sigt have positive konsekvenser for miljøet og beskyttelsesniveauet.

9. Høring

Handelspolitisk specialudvalg er i udvidet kreds blevet konsulteret.

10. Regeringens foreløbige generelle holdning

En aftale med Indien er i overensstemmelse med regeringens offensive handelspolitiske strategi.

Fra dansk side er man generelt interesseret i en mest muligt ambitiøs frihandelsaftale, som både

fjerner toldbarrierer og ikke-toldmæssige barrierer, som ofte udgør det største problem for uden-

landske virksomheder.

Regeringen betoner endvidere vigtigheden af, at hensynet til bæredygtig udvikling indgår i for-

handlingerne, således at en endelig aftale kommer til at udgøre et reelt bidrag til fremme af bære-

dygtig udvikling.

11. Generelle forventninger til andre landes holdninger

På trods af forskellige særinteresser tegner der sig en generel konsensus blandt medlemslandene

om aftalens overordnede fordele og vigtige betydning for EU’s strategiske partnerskab med Indi-

en. Såfremt EU’s offensive hovedinteresser bliver imødekommet af Indien, forventes der enig-

hed om en endelig aftale med Indien.

12. Tidligere forelæggelse for Folketingets Europaudvalg

Kommissionens mandat til frihandelsforhandlingerne med Indien blev forelagt Europaudvalget

til orientering den 20. april 2007.

Rådsmøde nr. 3086 (udenrigsanliggender - handel) den 13. maj 2011 - Bilag 1: Samlenotat vedr. rådsmøde almindelige anl. 13/5-11

7. EU-Canada frihandelsaftale – tilbud inden for tjenesteydelser

KOM-dokument foreligger ikke.

Nyt notat

1. Resumé

Rådet ventes at drøfte spørgsmålet om anvendelsen af såkaldte negativlister på området for tjenesteydelser i frihan-

delsaftalen med Canada. Efter mange drøftelser har Kommissionen fået medlemslandenes opbakning til at accepte-

re Canadas forslag om anvendelse af negativlister for tjenesteydelser. Med henblik på at udarbejde negativlisterne

har Kommissionen iværksat en kortlægning af liberaliseringsniveauet i EU. Kortlægningen har vist sig vanskelig

for mange medlemslande.

2. Baggrund

EU og Canada besluttede på EU-Canada topmødet i maj 2009 at iværksætte forhandlinger om

indgåelse af en frihandelsaftale (Comprehensive Economic and Trade Agreement – CETA). Ud-

arbejdelsen af de såkaldte negativlister på området for tjenesteydelser er i den nuværende fase

med til at forsinke udvekslingen af markedsadgangstilbud, således at det ikke længere må anses

for at være realistisk, at forhandlingerne vil kunne afsluttes i slutningen af 2011. Kommissionen

vurderer nu, at en afslutning snarere kan forventes i foråret 2012.

Med henblik på at få et balanceret resultat med Canada anbefaler Kommissionen, at EU accepte-

rer Canadas forslag om negativlister på området for tjenesteydelser for så vidt angår mode 1 (le-

vering af tjenesteydelser til andre lande), mode 2 (levering af tjenesteydelser til forbrugere i andre

lande) og mode 3 (levering gennem kommerciel tilstedeværelse i et andet land).

Negativlistetilgangen er anvendt under NAFTA (North American Free Trade Agreement) og

indebærer, at parterne som udgangspunkt er forpligtede til liberalisering på alle sektorer, som

ikke er anført på listen. Med positivlistetilgangen, som man anvender i GATS (WTO-aftalen om

tjenesteydelser), og som er den sædvanlige tilgang i EU, er parterne som udgangspunkt kun for-

pligtet til liberalisering af de sektorer, som positivt er nævnt på listen.

Negativlistetilgangen kræver en del forarbejde i EU's hovedstæder for at kortlægge EU's grad af

liberalisering. Kommissionen har anmodet medlemsstaterne om at kortlægge deres respektive

liberaliseringsniveau på mode 1, 2, 3 og melde tilbage til Kommissionen. På baggrund af med-

lemslandenes input vil Kommissionen færdiggøre tilbuddet på tjenesteydelsesområdet som en del

af EU’s samlede markedsadgangstilbud til Canada, der også omfatter varer.

Kommissionen vurderede oprindeligt, at man kunne udveksle markedsadgangstilbud i marts

2011. Kortlægningen af liberaliseringsniveauet i medlemsstaterne trækker imidlertid ud og er med

til at forsinke udvekslingen af markedsadgangstilbud. Kommissionen vurderer nu, at man først

vil kunne udveksle markedsadgangstilbud i juni 2011 forud for den 8. forhandlingsrunde, som

finder sted medio juli.

Rådsmøde nr. 3086 (udenrigsanliggender - handel) den 13. maj 2011 - Bilag 1: Samlenotat vedr. rådsmøde almindelige anl. 13/5-11

Negativlistetilgangen er ikke tidligere anvendt af EU, og der er bred enighed om, at den ikke skal

gælde for alle frihandelsaftaler.

3. Hjemmelsgrundlag

Forhandlingerne har hjemmel i TEUF art. 207. Der stiles mod en blandet aftale med EU og

medlemsstaterne som aftalepartnere på europæisk side. Den endelige aftale ventes derfor vedta-

get med enstemmighed.

4. Nærhedsprincippet

Spørgsmålet om nærhedsprincippet er ikke relevant.

5. Formål og indhold

Rådet ventes over frokosten at drøfte tilbuddet til Canada. Kommissionen har iværksæt en hø-

ring blandt medlemslandene med henblik på at kortlægge EU’s liberaliseringsniveau, men mang-

ler fortsat input fra enkelte medlemslande.

På baggrund af medlemslandenes reaktioner vil Kommissionen færdiggøre tilbuddet på tjeneste-

ydelsesområdet som en del af EU’s samlede markedsadgangstilbud til Canada, der også omfatter

varer.

6. Europa-Parlamentets udtalelser

Europa-Parlamentet skal i henhold til TEUF art. 207, stk. 3 godkende den endelige aftale.

7. Gældende dansk ret og forslagets konsekvenser herfor

Ikke relevant.

8. Forslagets konsekvenser for statsfinanserne, samfundsøkonomien, miljøet eller beskyt-

telsesniveauet

Frihandelsaftalen forventes at få positive samfundsøkonomiske konsekvenser i form af øget

samhandel, øget beskæftigelse, lavere forbrugspriser m.m. Konsekvenserne lader sig dog vanske-

ligt kvantificere på nuværende tidspunkt, da forhandlingerne fortsat pågår.

De statsfinansielle konsekvenser forventes primært at ske via EU-budgettet. Isoleret set vil ned-

satte toldsatser betyde lavere egne indtægter til EU-budgettet, som i nogen grad vil kunne mod-

virkes af øget handel.

Frihandelsaftalen forventes ikke umiddelbart at have konsekvenser for miljøet eller beskyttelses-

niveauet. Udmøntningen af aftalernes forventede bestemmelser på området for bæredygtig ud-

vikling kan dog på længere sigt have positive konsekvenser for miljøet og beskyttelsesniveauet.

9. Høring

Spørgsmålet om negativlister har ikke været sendt i høring. De generelle frihandelsaftaleforhand-

linger har været sendt i høring i Handelspolitisk Specialudvalg i udvidet kreds.

10. Regeringens foreløbige generelle holdning

Rådsmøde nr. 3086 (udenrigsanliggender - handel) den 13. maj 2011 - Bilag 1: Samlenotat vedr. rådsmøde almindelige anl. 13/5-11

Danmark støtter Kommissionens foreslåede negativtilgang for så vidt angår mode 1, 2 og 3 og

har indgivet en kortlægning af liberaliseringsniveauet i Danmark til Kommissionen.

Det er i Danmarks overordnede interesse, at EU og Canada indgår en omfattende og ambitiøs

frihandelsaftale indeholdende betydelige liberaliseringer på det mellem EU og Canada særlige

økonomiske og handelspolitiske forholds egne præmisser. Canada kan til gengæld for anvendel-

sen af negativlister forventes at ville give væsentlige indrømmelser af interesse for Danmark.

11. Generelle forventninger til andre landes holdninger

En række lande har generelt været skeptiske over for negativlistetilgangen, ikke mindst fordi det

for nogle er en større bureaukratisk udfordring at udarbejde listerne. Kommissionen har dog fået

opbakning til at udarbejde et forslag til tilbud baseret på negativlistetilgangen for så vidt angår

mode 1, 2 og 3.

12. Tidligere forelæggelse for Folketingets Europaudvalg

Kommissionens forslag til forhandlingsdirektiver til forhandlingerne om en EU-Canada-

frihandelsaftale blev forelagt Folketingets Europaudvalg til orientering den 24. april 2009.

Rådsmøde nr. 3086 (udenrigsanliggender - handel) den 13. maj 2011 - Bilag 1: Samlenotat vedr. rådsmøde almindelige anl. 13/5-11

8. EU-Moldova frihandelsaftale

KOM-dokument foreligger ikke.

Nyt notat.

1. Resumé

Rådet ventes at tage stilling til Kommissionens forslag til forhandlingsdirektiver for en vidtgående og omfattende

frihandelsaftale med Moldova som del af den associeringsaftale, som allerede er under forhandling.

2. Baggrund

Grundlaget for EU’s samarbejde med Moldova er Partnerskabs- og Samarbejdsaftalen, der trådte

i kraft i 1998. En handlingsplan blev vedtaget i 2005 som led i EU’s Naboskabspolitik. Forhand-

linger om en associeringsaftale til afløsning af Partnerskabs- og Samarbejdsaftalen blev indledt i

januar 2010. Det foreliggende forslag er et element i EU’s Østlige Partnerskab, der tilsigter øget

integration mellem EU og dets østlige nabolande, bl.a. gennem indgåelse af associeringsaftaler,

der indeholder aftaler om vidtgående og omfattende frihandel. Det generelle formål er øget vel-

stand samt politisk reform og stabilitet i EU’s østlige naboer. Forhandlinger med Ukraine om en

sådan aftale er i gang. Kommission vil senere fremlægge forslag til forhandlingsdirektiver for lig-

nende aftaler med Georgien og Armenien, når disse lande skønnes at være rede.

3. Hjemmelsgrundlag

Forslaget har hjemmel i TEUF art. 207. Der stiles mod en blandet aftale med EU og Medlems-

staterne som aftalepartnere. Både forhandlingsdirektiver og den endelige aftale skal derfor vedta-

ges med enstemmighed.

4. Nærhedsprincippet

Spørgsmålet om nærhedsprincippet er ikke relevant.

5. Formål og indhold

Kommissionen foreslår, at Rådet bemyndiger Kommissionen til at forhandle med Moldova om

indgåelse af en vidtgående og omfattende frihandelsaftale (Deep and Comprehensive Free Trade

Agreement – DCFTA). Aftalen skal omfatte i det væsentlige al handel, både varer og tjenester

(omfattende aftale). Der vil være bestemmelser om gradvis tilnærmelse til EU-standarder (vidtgå-

ende aftale), herunder vedrørende handel og investeringer, intellektuel ejendomsret, dyre og plan-

tesundhedsregler, offentlige indkøb og konkurrence. Aftalen skal indeholde bestemmelser om

indførelse af internationale standarder på det sociale og miljømæssige område, herunder ILO-

regler om arbejdsforhold. Aftalen skal omfatte fuld liberalisering af kapitalbevægelser.

Kommissionen foreslår, at forhandlingerne først skal indledes, når Moldova er i stand til at for-

handle og implementere de regler, som en aftale vil indeholde. Dette skal vurderes efter konsul-

tation med den handelspolitiske komité.

6. Europa-Parlamentets udtalelser

Europa-Parlamentet skal i henhold til TEUF art. 207, stk. 3 godkende den endelige aftale.

Rådsmøde nr. 3086 (udenrigsanliggender - handel) den 13. maj 2011 - Bilag 1: Samlenotat vedr. rådsmøde almindelige anl. 13/5-11

7. Gældende dansk ret og forslagets konsekvenser herfor

Forslaget har ikke konsekvenser for dansk ret.

8. Forslagets konsekvenser for statsfinanserne, samfundsøkonomien, miljøet eller beskyt-

telsesniveauet

Frihandelsaftalen forventes at få positive samfundsøkonomiske konsekvenser i form af øget

samhandel, øget beskæftigelse, lavere forbrugspriser m.m. Konsekvenserne lader sig dog vanske-

ligt kvantificere på nuværende tidspunkt, da forhandlingerne endnu ikke er gået i gang.

De statsfinansielle konsekvenser forventes primært at ske via EU-budgettet. Isoleret set vil ned-

satte toldsatser betyde lavere egne indtægter til EU-budgettet, som i nogen grad vil kunne mod-

virkes af øget handel.

Frihandelsaftalen forventes ikke umiddelbart at have konsekvenser for miljøet eller beskyttelses-

niveauet. Udmøntningen af aftalernes forventede bestemmelser på området for bæredygtig ud-

vikling kan dog på længere sigt have positive konsekvenser for miljøet og beskyttelsesniveauet.

9. Høring

Sagen har ikke været sendt i høring.

10. Regeringens foreløbige generelle holdning

Forslaget tilsigter øget integration mellem EU og Moldova på linje med målsætningen for EU’s

Østlige Partnerskabspolitik. Regeringen støtter denne målsætning. Det er forventningen, at afta-

len med Moldova vil få gunstige virkninger i Moldova, og at den kan fremstå som model for lig-

nende aftaler med andre østlige nabolande.

11. Generelle forventninger til andre landes holdninger

Der ventes ikke indvendinger mod forslaget i Rådet.

12. Tidligere forelæggelse for Folketingets Europaudvalg

Sagen har ikke tidligere været forelagt Folketingets Europaudvalg.

Rådsmøde nr. 3086 (udenrigsanliggender - handel) den 13. maj 2011 - Bilag 1: Samlenotat vedr. rådsmøde almindelige anl. 13/5-11

9. Iværksættelse af forhandlinger om en partnerskabs- og samarbejdsaftale med Kasakh-

stan.

KOM-dokument foreligger ikke.

Nyt notat

1. Resumé

Kommissionen har fremlagt forslag til forhandlingsdirektiver for en ny partnerskabs- og samarbejdsaftale med

Kasakhstan, der vil skulle afløse partnerskabs- og samarbejdsaftalen indgået i 1999. Den nye aftale bør afspejle

de seneste års øgede samarbejde og lægge vægt på demokrati, retsstatsprincipper og menneskerettigheder som fælles

værdier for samarbejdet. På handels- og investeringssiden lægges der fra EU-side op til, at aftalen bygger på og

udvider den oprindelige aftales principper om gennemførelse og håndhævelse af fundamentale WTO-regler og sam-

tidig ansporer Kasakhstan til en forstærket indsats for at tilnærme sig EUs standarder og regler for yderligere at

styrke handels- og investeringssamarbejdet.

2. Baggrund

Det eksisterende grundlag for EU's samarbejde med Kasakhstan er en partnerskabs- og samar-

bejdsaftale, som trådte i kraft den 1. juli 1999. Aftalen har en løbetid på 10 år med automatisk

forlængelse, medmindre en af parterne ønsker at opsige den.

Under henvisning til EU’s Strategi for Nyt Partnerskab med Centralasien, der betoner vigtighe-

den af et styrket bilateralt samarbejde med de fem centralasiatiske republikker, bekræftede EU på

samarbejdsrådsmødet med Kasakhstan i november 2009, at partnerskabet på baggrund af Ka-

sakhstans øgede politiske og økonomiske betydning havde udviklet sig væsentligt i løbet af de

seneste år. Den fælles erklæring fra mødet anerkender Kasakhstans bestræbelser på at fremme

den politiske reformproces og understreger, at et tættere og styrket samarbejde må gå hånd i

hånd med demokrati, retsstatsprincipper og respekt for menneskerettigheder som fælles værdier.

3. Hjemmelsgrundlag

Det er hensigten, at aftalen skal erstatte den eksisterende partnerskabs- og samarbejdsaftale og vil

have hjemmel i Traktatens artikel 217 sammenholdt med art. 218 samt Euratom traktatens artikel

101(2). Rådets afgørelse træffes ved enstemmighed. De dele af aftalen, som får hjemmel i Trakta-

tens afsnit V i tredje del af Traktaten om den Europæiske Unions Funktionsmåde, er omfattet af

Danmarks særlige stilling, jf. protokollen herom.

4. Nærhedsprincippet

Spørgsmålet om nærhedsprincippet er ikke relevant.

5. Formål og indhold

Den nye partnerskabs- og samarbejdsaftale mellem EU og Kasakhstan vil som de bærende ele-

menter have respekt for menneskerettighederne og for de grundlæggende frihedsprincipper og

aftalen om ikke-spredning af masseødelæggelsesvåben. Brud på disse bærende principper vil

kunne medføre suspension af aftalen.

Rådsmøde nr. 3086 (udenrigsanliggender - handel) den 13. maj 2011 - Bilag 1: Samlenotat vedr. rådsmøde almindelige anl. 13/5-11

Samtidig vil den nye aftale videreføre den nuværende aftales forpligtelser til principperne om fri

markedsøkonomi og til områder, hvor samarbejdet ventes yderligere intensiveret, herunder kam-

pen mod terrorisme, ikke-spredning af atomvåben, nedrustning og nuklear sikkerhed, internatio-

nal kriminalitet og menneskesmugling, forebyggelse af klimaforandringer og bæredygtig udvik-

ling. Det forventes ligeledes, at forhandlingsprocessen kan benyttes til at udbygge samarbejdet

inden for energiområdet med henblik på at fremme og diversificere forsynings- og eksportruter

til EU.

For at sikre en effektiv realisering af de politiske mål for samarbejdet mellem Kasakhstan og EU

forudses den nye aftaler yderligere at indeholde bestemmelser om:

•

Dialog om demokrati og retsstatsprincipper, herunder udvikle- og effektivisere demokrati-

ske institutioner, sikre et uafhængigt retsvæsen, fortsætte reformerne inden for retsområdet

og styrke det internationale samarbejde om korruptionsbekæmpelse.

Udvidet dialog og samarbejde om udenrigs- og sikkerhedspolitik både bilateralt og i inter-

nationale fora med fokus på konfliktforebyggelse og krisestyring, regional stabilitet, respekt

for territorial integritet og suverænitet, masseødelæggelsesvåben, ikke-spredning, nedrust-

ning og våbenkontrol.

Hvis Kasakhstan er blevet medlem af WTO ved aftalens ikrafttræden, vil WTO-reglerne

være gældende ved samhandel, samtidig med at de bestemmelser i den eksisterende aftale,

der rækker udover WTO reglerne, vil blive forsøgt fastholdt, herunder voldgift, ophavsret-

tigheder og lovgivning og certificering inden for fødevaresikkerhed. Aftalen bør ligeledes

indeholde en gradvis tilnærmelse til EU-acquis’et.

Hvis Kasakhstan ikke er blevet medlem af WTO ved aftalens ikrafttræden, vil bestemmel-

serne i den eksisterende aftale blive tilstræbt videreført for at sikre, at grundlæggende

WTO-regler og principper gennemføres og håndhæves i de bilaterale handelsrelationer.

Herudover vil aftalen søges udbygget med en fastfrysning af importafgifter, afgrænsning af

eksportafgifter og eksportrestriktioner, bestemmelser om transit, transport og adgang til in-

frastruktur for energitransport og for tekniske handelsbarrierer.

Udvidet samarbejde af betydning for det økonomiske område, herunder makroøkonomisk

stabilitet, offentlige finanser, god regeringsførelse på skatteområdet, beskæftigelse og socia-

le anliggender, erhvervssamarbejde, investeringer og udvidet toldsamarbejde.

Udvidet samarbejde på energiområdet med særlig fokus på opgradering og udvikling af

energi-infrastruktur, energieffektivitet, vedvarende energikilder og nuklear sikkerhed. Sam-

arbejdet vil sigte på at etablere et åbent, gennemsigtigt og forudsigeligt energimarked.

Udvidet samarbejde på andre vigtige sektorpolitiske områder, herunder transport, miljø og

folkesundhed, industri- og selskabspolitik, forbrugerbeskyttelse, civilsamfund, videnskab og

teknologi, uddannelse og kultur, informationssamfund og medier.

•

Rådsmøde nr. 3086 (udenrigsanliggender - handel) den 13. maj 2011 - Bilag 1: Samlenotat vedr. rådsmøde almindelige anl. 13/5-11

•

Udvidet samarbejde om justitsanliggender, frihed og sikkerhed, herunder retsstatsrelaterede

emner, respekt for menneskerettigheder, databeskyttelse, regulering af migration, asyl og

grænsebevogtning, bekæmpelse af hvidvaskning af penge og finansiering af terrorisme, nar-

kotikabekæmpelse og bekæmpelse af organiseret kriminalitet, handel med mennesker, ter-

rorisme og andet juridisk samarbejde.

Kasakhstan vil kunne modtage finansiel støtte i form af gave- eller lånebistand fra EU til

aftalens gennemførelse.

Kasakhstans forpligtelser med hensyn til gennemførelsen af aftalen, idet den administrative

og institutionelle infrastruktur skal udvikles eller være på plads til at efterleve og håndhæve

de vedtagne bestemmelser, inklusive en ny institutionel platform til det udvidede samarbej-

de med civilsamfundet.

•

6. Europa-Parlamentets udtalelser

Europa-Parlamentet skal godkende samarbejds- og partnerskabsaftalen.

7. Gældende dansk ret og forslagets konsekvenser herfor

Forslaget berører ikke dansk ret. Forslaget lægger op til, at Danmarks, Storbritanniens og Irlands

særstilling fastholdes for de dele af aftalen, hvor dette er relevant.

8. Forslagets konsekvenser for statsfinanserne, samfundsøkonomien, miljøet eller beskyt-

telsesniveauet

Forslaget har ikke umiddelbart konsekvenser for statsfinanserne, samfundsøkonomien, miljøet

eller beskyttelsesniveauet.

9. Høring

Sagen har ikke været sendt i høring.

10. Regeringens foreløbige generelle holdning

Det er regeringens holdning, at det i lyset af de udbyggede relationer mellem EU og Kasakhstan

kan være ønskeligt at indgå en ny aftale som afløser for den eksisterende partnerskabs- og sam-

arbejdsaftale. Målet bør være en ny aftale, med øget fokus på demokrati og retsstatsprincipper,

respekt for menneskerettigheder og de grundlæggende frihedsprincipper som fælles værdier, og

som udbygger og forbedrer rammebetingelserne for samhandel afstemt efter om Kasakhstan er

medlem af eller står udenfor WTO ved aftalens indgåelse.

På den baggrund støtter regeringen, at Rådet bemyndiger Kommissionen til at føre forhandlinger

om en partnerskabs- og samarbejdsaftale mellem EU og Kasakhstan som afløser for den eksiste-

rende partnerskabs- og samarbejdsaftale. Den nye aftale vil udgøre den juridiske ramme for EU’s

fremtidige samarbejde med landet og vil være et vigtigt element i EU’s bestræbelser på at fremme

landets demokratiske og økonomiske udvikling.

11. Generelle forventninger til andre landes holdninger

Der forventes enighed blandt EU’s medlemslande om at åbne forhandlinger med Kasakhstan

om en ny partnerskabs- og samarbejdsaftale.

Rådsmøde nr. 3086 (udenrigsanliggender - handel) den 13. maj 2011 - Bilag 1: Samlenotat vedr. rådsmøde almindelige anl. 13/5-11

12. Tidligere forelæggelse for Folketingets Europaudvalg

Sagen har ikke tidligere været forelagt Folketingets Europaudvalg.