Europaudvalget 2010-11 (1. samling)
Rådsmøde 3091+3092 - Almindelige anl. Bilag 3
Offentligt
997395_0001.png
Lovafdelingen
Dato:
Kontor:
Sagsnr.:
Dok.:
12. maj 2011
Menneskeretsenheden
JNW40510
Bidrag til samlenotat for Rådsmødet (almindelige anliggender og
eksterne forbindelser) den 23.-24. maj 2011.
Dagsordenspunkt X: Udkast til Rådets konklusioner om EU’s Charter om
grundlæggende rettigheder
Nyt notat.
KOM-dokument foreligger ikke.
1.
Resumé
De foreslåede rådskonklusioner er ikke retligt bindende, og sagen rejser
derfor ikke spørgsmål i forhold til det danske retsforbehold. Det forven-
tes, at formandskabet på rådsmødet (almindelige anliggender og uden-
rigsanliggender) den 23.-24. maj 2011 vil fremlægge et udkast til
rådskonklusioner om anvendelsen af EU’s Charter om grundlæggende
rettigheder med henblik på vedtagelse. Udkastet til rådskonklusioner ta-
ger udgangspunkt i Kommissionens første årsberetning om anvendelsen
af EU’s Charter om grundlæggende rettigheder, som først og fremmest
fokuserer på, hvordan EU-institutionerne har taget højde for EU’s Char-
ter om grundlæggende rettigheder i forbindelse med lovgivningsproces-
sen. I udkastet til rådskonklusioner lægges der op til, at EU-
institutionerne såvel som medlemsstaterne fortsat tager højde for EU’s
Charter om grundlæggende rettigheder, bl.a. ved at informere EU’s bor-
gere herom. Sagen rejser ikke spørgsmål i relation til nærhedsprincippet,
ligesom sagen ikke vurderes at have lovgivningsmæssige eller statsfinan-
sielle konsekvenser. Der ses ikke at foreligge offentlige tilkendegivelser
om de øvrige medlemsstaters holdning til sagen. Fra dansk side kan man
tilslutte sig udkastet.
Slotsholmsgade 10
1216 København K.
2.
Baggrund
Telefon 7226 8400
Telefax 3393 3510
www.justitsministeriet.dk
[email protected]
PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
Kommissionen offentliggjorde i oktober 2010 en meddelelse om strategi-
en for EU’s effektive gennemførelse af Chartret om grundlæggende ret-
tigheder (Chartret). Det fremgår bl.a. af denne strategi, at Kommissionen
fremover vil udarbejde en årsberetning om anvendelsen af Chartret.
Kommissionen offentliggjorde i marts 2011 sin første årsberetning om
anvendelsen af Chartret, som først og fremmest fokuserer på EU-
institutionernes aktiviteter ved at redegøre for, hvordan der er blevet taget
højde for Chartret om grundlæggende rettigheder i forbindelse med lov-
givningsprocessen i 2010. Det gælder navnlig i forhold til Kommissio-
nen, men omfatter også Europa-Parlamentet og Rådet.
Kommissionen fokuserer i sin beretning specifikt på følgende fire områ-
der for anvendelse af chartret i 2010: databeskyttelse, adgang til domsto-
lene, integration af romaer og fremme af ligestilling. I beretningen op-
regner Kommissionen desuden en række initiativer taget af EU-
institutionerne under seks overskrifter: værdighed, friheder, ligestilling,
solidaritet, borgernes rettigheder og retfærdighed.
I beretningen konkluderer Kommissionen bl.a., at EU-institutionerne så-
vel som de nationale myndigheder skal prioritere at informere om Chart-
rets anvendelsesområde med henblik på at sikre, at borgerne får fuldt ud-
bytte af Chartret.
3.
Formål og indhold
Udkastet til rådskonklusioner indeholder en beskrivelse af initiativerne
allerede taget af Kommissionen, Rådet og Europa-Parlamentet for at sik-
re Chartrets håndhævelse under de seks overskrifter værdighed, friheder,
ligestilling, solidaritet, borgernes rettigheder og retfærdighed.
Udkastet til rådskonklusionerne indeholder endvidere en opfordring til
EU-institutionerne såvel som medlemsstaterne om fortsat at sikre Chart-
rets håndhævelse.
Endeligt opfordres EU-institutionerne og medlemsstaterne til særligt at
sikre, bl.a. via information på internettet, at borgerne informeres om
Chartrets anvendelsesområde, og om hvor de kan få informationer om
Chartret.
2
PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
Udkastet til rådskonklusioner forventes forelagt på rådsmødet (alminde-
lige anliggender og udenrigsanliggender) den 23.-24. maj 2011 med hen-
blik på Rådets vedtagelse.
4.
Europa-Parlamentets udtalelser
Sagen skal ikke forelægges for Europa-Parlamentet.
5.
Nærhedsprincippet
Sagen rejser ikke spørgsmål i forhold til nærhedsprincippet.
6.
Gældende dansk ret
Chartret om grundlæggende rettigheder, der indeholder en række borger-
lige, politiske og sociale rettigheder, bekræfter en lang række af de ret-
tigheder, som fremgår af bl.a. Den Europæiske Menneskerettighedskon-
vention og FN’s konventioner. Chartret blev gjort juridisk bindende ved
Lissabon-Traktatens ikrafttræden den 1. december 2009.
Det følger af Chartrets artikel 51, stk. 1, at bestemmelserne i Chartret er
rettet til Unionens institutioner, organer, kontorer og agenturer samt til
medlemsstaterne, dog kun når de gennemfører EU-retten. Det anførte
indebærer bl.a., at de retsakter, som vedtages af EU’s institutioner, skal
respektere Chartrets bestemmelser, ligesom Chartret skal iagttages i for-
bindelse med den nationale gennemførelse og/eller anvendelse af EU-
retsakter.
7.
Konsekvenser
Sagen vurderes hverken at have lovgivningsmæssige eller statsfinansielle
konsekvenser.
8.
Høring
Der er ikke foretaget høring vedrørende sagen.
9.
Generelle forventninger til andre landes holdninger
Der ses ikke at foreligge offentlige tilkendegivelser om de øvrige med-
lemsstaters holdning til sagen.
3
PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
10.
Regeringens generelle holdning
Regeringen er generelt positiv over for udarbejdelse af rådskonklusioner
om anvendelsen af EU’s Charter om grundlæggende rettigheder.
11.
Tidligere forelæggelser for Folketingets Europaudvalg
Sagen har ikke tidligere været forelagt Folketingets Europaudvalg.
4