PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Europaudvalget 2010-11 (1. samling)
Rådsmøde 3094 - Konkurrenceevne Bilag 2
Offentligt

NOTAT TIL

FOLKETINGETS EUROPAUDVALG

Samlet samlenotat vedr. rådsmødet (konkurrenceevne) den 30. maj

2011

Indholdsfortegnelse:

1. Forslag til Rådets forordning om statutten for det europæiske private

selskab ....................................................................................................... 2

2. Forslag om sammenkobling af centrale registre og handels- og

selskabsregistre ........................................................................................ 11

3. Udmøntning af forstærket samarbejde på patentområdet .................... 20

4. Forslag om årsregnskaberne for visse selskabsformer for så vidt angår

mikroenheder ........................................................................................... 29

5. Kommissionens meddelelse ”Akten for det indre marked – 12 forslag

til at fremme vækst og styrke tilliden” .................................................... 37

6. Etablering af et fælles europæisk patentdomstolssystem .................... 44

7. Kommissionens meddelelse for små og mellemstore virksomheder

(Kommissionens evaluering af Europas Small Business Act) ................ 46

8. Kommissionens meddelelse ’Smart regulering i den Europæiske

Union’ ...................................................................................................... 52

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

2/56

1. Forslag til Rådets forordning om statutten for det europæiske pri-

vate selskab

KOM (2008) 396 endelig

Revideret notat

Resumé

Kommissionen har den 25. juni 2008 fremlagt forslag til forordning for

Rådet (konkurrenceevne) om statutten for det europæiske private selskab.

Forslaget indgår som en del af Kommissionens overordnede indsatsom-

råde ”Small Business Act for Europe”. Formålet med forslaget til det eu-

ropæiske private selskab (Societas Privata Europea, SPE-selskabet) er at

gøre det indre marked mere tilgængeligt for SMV’er ved at gøre det nem-

mere at udvide forretningsaktiviteter til andre medlemsstater. Dette kan ske

ved at tilbyde SMV’er mulighed for at anvende samme, fælles selskabsform

overalt i EU.

Der er tale om at indføre en ny selvstændig selskabsform som et frivilligt

tilbud til europæisk erhvervsliv. Forordningen foreslås anvendt fra 2 år ef-

ter vedtagelsen.

Sagen har den 27. november 2009 været forelagt Folketingets Europaud-

valg til forhandlingsoplæg.

Forslaget forventes på dagsordenen for rådsmødet (konkurrenceevne)

den 30. maj 2011 med henblik på politisk enighed.

Baggrund og indhold

Kommissionen fremsatte den 25. juni 2008 ovennævnte forordningsforslag

om det europæiske private selskab, SPE. Forslaget er fremsat med hjemmel

i artikel 308

(nu TEUF artikel 352)

i Traktaten om oprettelse af det Euro-

pæiske Fællesskab. Rådet skal vedtage forordningen ved enstemmighed

med Europa-Parlamentets godkendelse.

Forslaget indgår som en del af Kommissionens overordnede indsatsom-

råde ”Small Business Act for Europe”. Forordningsforslaget er en kon-

kret udmøntning af Kommissionens initiativer til at styrke vilkårene for

SMV’er.

SMV’er benytter sig sædvanligvis af forskellige nationale selskabsformer,

som kan medføre administrative omkostninger og juridisk usikkerhed for

virksomhederne, når de driver forretning på tværs af landegrænserne. Med

forslaget får SMV’erne en mulighed for at benytte en ny fælleseuropæisk

selskabsform og opnår dermed muligheden for et større udbytte af det po-

tentiale, som det indre marked tilbyder.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

3/56

Der er allerede gennemført to forordninger om fælleseuropæiske sel-

skabsformer: Det Europæiske Selskab (SE) og Det Europæiske Andels-

selskab (SCE). SPE-selskabsformen supplerer disse eksisterende sel-

skabsformer, men har SMV’er som den primære målgruppe.

Til forskel fra de to eksisterende fælleseuropæiske selskabsformer tilsig-

ter forordningen for SPE-selskabet som altovervejende hovedregel at ud-

gøre en fuldstændig selskabsretlig regulering af den pågældende sel-

skabsform. Det betyder, at forordningen og selskabets konkret udformede

vedtægter sammen vil udgøre en helhed, der dækker den samlede nød-

vendige regulering af denne selskabsform for så vidt angår selskabsretlige

forhold.

Fordelen er, at selskaberne alene vil skulle indrette sig efter ét fælles vel-

kendt selskabsretligt regelsæt. Selskaberne sikres i den forbindelse vide

rammer for at aftale sig til rette vedtægtsmæssigt om de konkrete forhold

i det enkelte selskab.

Det betyder, at virksomhederne kun i begrænset omfang skal afholde ud-

gifter til at undersøge, hvilke nationale selskabsretlige regler SPE-

selskabet i øvrigt måtte være omfattet af. Samhandelspartnere, kreditorer

og myndigheder opnår tilsvarende samme klarhed om det retlige regel-

grundlag.

De fælles, fleksible regler forringer ikke retsstillingen for kreditorer og

medarbejdere.

Da SPE-forordningen skal kunne fungere i samspil med øvrig national

regulering, er det nødvendigt at skabe et vist råderum for, at medlemssta-

terne inden for forordningens rammer, eller som supplement til forord-

ningens bestemmelser, kan fastsætte særlige bestemmelser for SPE-

selskaber, der er registreret i det pågældende medlemsland.

På øvrige områder uden for det selskabsretlige vil et SPE-selskab være

omfattet af den relevante nationale lovgivning, fx hvad angår skat, ar-

bejdsret, regnskabsret, konkursret, m.v.

Hovedkarakteristika for forslaget, som det nu foreligger, er:

- Et SPE-selskab kan stiftes af en eller flere fysiske personer eller virk-

somheder.

- Enhver selskabsform kan som udgangspunkt blive et SPE-selskab.

- Et SPE-selskab reguleres selskabsretligt som altovervejende hovedre-

gel af forordningen og selskabets vedtægter.

- National selskabsret er kun relevant, hvor det er præciseret i forord-

ningen, eller hvor der på grundlag af forordningens bestemmelser na-

tionalt er eller opstår behov for udfyldende bestemmelser.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

4/56

Et SPE-selskab kan stiftes fra bunden eller ved omdannelse af eksiste-

rende selskaber.

Et SPE-selskabs ejerandele kan ikke udbydes eller handles offentligt.

Kapitalkravet er på mindst 1 euro, dog kan medlemsstaterne fastsætte

højere krav op til 8.000 euro (ca. 60.000 kr.).

Et SPE-selskab er som udgangspunkt omfattet af reglerne for medar-

bejdernes medbestemmelse i det land, hvor selskabet har sit ved-

tægtsmæssige hjemsted.

Et SPE-selskab kan flytte sit vedtægtsmæssige hjemsted til et andet

medlemsland.

Som udgangspunkt finder registreringslandets regler om medarbejder-

medbestemmelse anvendelse. Ved driftssteder i flere lande eller ved flyt-

ning af hjemsted skal der dog foretages en konkret afvejning, der omfat-

ter en kombination af det totale antal beskæftigede, medarbejdernes for-

holdsvise fordeling på medlemsstater og niveauet for medbestemmelse i

de involverede medlemsstater. Dette kan betyde, at det skal aftales, at an-

dre regler end registreringslandets skal finde anvendelse.

Ifølge det nu foreliggende forslag er det ikke muligt at stifte et SPE-selskab

ved fusion eller spaltning. Det er heller ikke muligt for et dansk anpartssel-

skab direkte at omdanne sig til fx et dansk eller et engelsk SPE-selskab.

I øvrigt gælder regler, der i vidt omfang svarer til de gældende danske

regler for anpartsselskaber.

Forordningen fastsætter visse minimumskrav til indholdet af selskabets

vedtægter.

Europa-Parlamentets holdning

Europa-Parlamentet har den 10. marts 2009 udtalt sig i sagen. Europa-

Parlamentet har tilkendegivet støtter forslaget, men har foreslået visse æn-

dringsforslag.

Foruden en række tekniske og sproglige forslag foreslår Europa-

Parlamentet, at der stilles krav om grænseoverskridende relationer for at

kunne etablere et SPE. Det bør ikke være et krav, at hovedsæde og registre-

ringsland skal være beliggende i samme medlemsstat. Hvad angår kapital-

krav bør ledelsen underskrive en såkaldt solvenserklæring. I modsat fald

skal SPE-selskabet opfylde et kapitalkrav på 8.000 euro (ca. 60.000 kr.).

Vedrørende medarbejdermedbestemmelse foreslås en række modeller, der

består af en kombination af antal beskæftigede medarbejdere totalt, evt.

procentvis fordeling på medlemsstater og niveau for medbestemmelse i

hvert medlemsland.

I henhold til TEUF artikel 352 forudsætter vedtagelse Europa-

Parlamentets godkendelse.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

5/56

Nærhedsprincippet

Formålet med forslaget er at gøre det indre marked mere tilgængeligt for

SMV’er ved at udstyre dem med et fælles instrument, som gør det nemmere

at udvide deres forretningsaktiviteter til andre medlemsstater. Dette formål

kan tilgodeses ved at give SMV’er mulighed for at anvende samme sel-

skabsform overalt i EU. Den foreslåede selskabsform, som er ensartet, men

alligevel indeholder fleksibilitet, vil være det mest effektive og målrettede

middel hertil. Til forskel fra en henstilling eller et direktiv vil en forordning

resultere i en ensartet ordning, der gælder umiddelbart i alle medlemsstater.

Medlemsstaterne kan ikke selv opfylde dette formål.

Det er Kommissionens vurdering, at forordningen ikke går ud over, hvad

der er nødvendigt for at opnå det tilsigtede mål.

På det foreliggende grundlag er det regeringens vurdering, at forslaget er

i overensstemmelse med nærhedsprincippet. Regeringen kan tilslutte sig

Kommissionens vurdering om, at et fælles retligt instrument vil være

mest velegnet til at opnå det tilsigtede mål.

Gældende dansk ret

Der er tale om et frivilligt tilbud om en ny fælleseuropæisk selskabsform,

der på en række områder er underlagt en regulering, som kendes fra sel-

skabsloven. Der er tidligere gennemført forordninger om fælleseuropæi-

ske selskabsformer om Det Europæiske Selskab og Det Europæiske An-

delsselskab. Et SPE-selskab vil være omfattet af den relevante nationale

lovgivning.

Høring

Forslaget til forordning har været sendt i høring til 57 myndigheder, or-

ganisationer m.v. den 18. august 2008 med frist for bemærkninger den 2.

september 2008.

Der er ved høringsfristens udløb modtaget svar fra Advokatrådet, Dan-

marks Rederiforening, Dansk Aktionærforening, Dansk Arbejdsgiverfor-

ening, Dansk Erhverv, Datatilsynet, DI, Domstolsstyrelsen, Finansfor-

bundet, Finansrådet, Foreningen Registrerede Revisorer, Håndværksrå-

det, Ingeniørforeningen i Danmark, Landbrugsrådet, LO, Realkreditfor-

eningen, Statsadvokaturen for særlig Økonomisk Kriminalitet og Værdi-

papircentralen. 10 af adressaterne har haft bemærkninger til forslaget.

Hovedpunkterne i høringssvarene har været:

DI, Danmarks Rederiforening, Dansk Erhverv og Håndværksrådet har er-

klæret sig positive over for initiativet. Foreningen Registrerede Revisorer

ser ikke noget behov for dette initiativ.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

6/56

Håndværksrådet bakker op om et kapitalkrav på 1 euro. Den nominelle

minimumskapital giver ikke et retvisende billede for soliditeten og yder i

mange tilfælde ikke nogen reel sikkerhed for kreditorerne. Foreningen

Registrerede Revisorer, som ikke støtter forordningsforslaget, finder, at

hvert medlemsland selv må afgøre, om man ønsker at indføre kapitalløse

selskaber.

LO lægger afgørende vægt på, at velerhvervede rettigheder til medarbej-

derrepræsentation ikke sættes under pres. LO finder, at den foreslåede

model omkring hjemstedsflytninger ikke indeholder tilstrækkelige garan-

tier ved hjemstedsflytninger. Danmarks Rederiforening ønsker alene, at

reglerne for medarbejderrepræsentation på det vedtægtsmæssige hjemsted

skal finde anvendelse. Dansk Arbejdsgiverforening kan tilslutte sig for-

ordningsforslagets model, hvorefter det er de nationale regler, der finder

anvendelse. Finansforbundet foretrækker modellen fra Det Europæiske

Selskab.

Herudover har høringssvarene indeholdt bemærkninger af mere teknisk ka-

rakter til forslagets enkelte bestemmelser.

Forordningen har været behandlet i specialudvalget for etablering og tjene-

steydelser på et møde den 3. november 2008 og på et møde i specialudval-

get den 15. september 2009. Specialudvalget er i den mellemliggende tid

blevet holdt orienteret om udviklingen i forhandlingssituationen.

Andre landes holdning

Forslaget har været gennemgået i arbejdsgruppen med udgangspunkt i

Kommissionens oprindelige forslag og efterfølgende formandskabsrevi-

sioner. Der er principiel opbakning blandt medlemsstaterne til Kommis-

sionens forslag, dog er der blandt medlemsstaterne divergerende syns-

punkter om følgende hovedpunkter:



krav om et grænseoverskridende element som forudsætning for at

kunne etablere et SPE,



krav om at registreret hjemsted og hovedsæde skal befinde sig i sam-

me medlemsstat,



krav til særlig myndighedskontrol af retslig myndighed (notar) i til-

knytning til sædvanlige registreringsprocedurer,



krav til størrelsen af kapitalkrav, og



krav til at indføre og videreføre medarbejdermedbestemmelse.

Det har senest vist sig, at de afgørende udestående punkter er:



krav om at registreret hjemsted og hovedsæde skal befinde sig i

samme medlemsstat, og



krav til at indføre og videreføre medarbejder-medbestemmelse

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

7/56

Forhandlingerne blev afsluttet på arbejdsgruppeniveau i efteråret 2009.

Det

ungarske formandskab har senest den 25. marts 2011 fremlagt en revi-

deret tekst til forordningsforslaget. Forslaget forventes på dagsorde-

nen til rådsmøde (konkurrenceevne) den 30. maj 2011 med henblik

på politisk enighed.

Foreløbig dansk holdning

Regeringen er generelt positiv over for Kommissionens initiativ vedrørende

”Small Business Act”. Forslaget til forordningen for SPE-selskabet indgår

som et konkret initiativ i dette indsatsområde.

Den omhandlede regulering i forordningsforslaget er generelt forenelig med

dansk selskabsret for anpartsselskaber. Forordningsforslagets kapitalkrav,

der som udgangspunkt lyder på 1 euro, afviger dog fra danske regler. Det er

dog ifølge forordningsforslaget muligt for medlemsstaterne at fastsætte et

højere mindste kapitalkrav på op til

8.000

euro (ca.

60.000

kr.) for SPE-

selskaber, der er registreret i det pågældende medlemsland. Kapitalkravet til

danske anpartsselskaber er på mindst 80.000 kr. ifølge den nye selskabslov.

Endvidere er der alene krav om, at 25 pct. skal indbetales fra starten. Det

resterende beløb skal indbetales inden tre år derefter.

Uanset størrelsen på det endelige kapitalkrav vil kapitalkravet kun udgøre

en del af de overvejelser, som et selskab vil gøre sig, når det skal beslutte

sig for én selskabsform frem for en anden. En lang række andre faktorer,

som tillid hos kreditorer, markedsgenkendelighed, sammenhæng med øv-

rige nationale regler, hensyn til anpartshavere m.v. vil have indvirkning

på, hvorvidt man som kommende dansk selskab vælger at etablere sig

som SPE eller vælger en anden selskabsform, som fx det danske anparts-

selskab.

Endvidere kan man ikke etablere sig som et dansk anpartsselskab og sam-

tidig anvende de europæiske kapitalkrav. Der vil være tale om, at man en-

ten etablerer sig efter de danske eller de europæiske regler.

Regeringen finder ikke, at forordningen bør kunne udnyttes til at omgå

medarbejderes velerhvervede rettigheder til medbestemmelse. Da modeller-

ne for medarbejdernes medindflydelse inden for EU er meget forskellige,

finder man fra dansk side, at en løsning på dette spørgsmål som udgangs-

punkt bør basere sig på de allerede gennemførte retsakter, der regulerer om-

rådet. Det drejer sig om direktiv 2001/86/EF om medarbejder-

medbestemmelse i SE-selskaber og direktiv 2005/56/EF om grænseover-

skridende fusioner af selskaber med begrænset ansvar.

Regeringen finder, at det foreliggende kompromisforslag vedrørende med-

arbejdermedbestemmelse i tilfredsstillende omfang sikrer medarbejdernes

eksisterende rettigheder på området og i videst muligt omfang bidrager til at

modvirke, at eksisterende rettigheder kan omgås.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

8/56

Ifølge det nuværende forslag er det således ikke muligt at stifte et selskab

ved fusion og spaltning. Det er fx heller ikke muligt for et dansk anpartssel-

skab direkte at omdanne sig til et danske eller engelsk SPE-selskab. Disse

begrænsninger er med til at sikre velerhvervede rettigheder i forhold til alle-

rede gældende ordninger for medarbejdermedbestemmelse.

I den forbindelse skal det pointeres, at der allerede inden for de gældende

EU-retlige rammer fx kan stiftes et engelsk anpartsselskab med en registre-

ret selskabskapital på 1 pund og herefter lade selskabets drift foregå gennem

en filial beliggende i Danmark, jf. Centros-sagen. De medarbejdere, der er

beskæftiget i filialen beliggende i Danmark, vil ikke være berettiget til med-

arbejdermedbestemmelse, som det kendes fra dansk selskabslovgivning.

Det foreliggende forslag ændrer således ikke på de eksisterende velerhver-

vede rettigheder, som vi kender dem i dag i forhold til medarbejdermedbe-

stemmelse.

Målgruppen for SPE-selskaber er SMV’er. I lyset heraf er det regeringens

vurdering, at der ikke bør stilles krav om, at brug af denne selskabsform

skal være betinget af, at visse grænseoverskridende relationer er opfyldt.

Regeringen finder heller ikke, at der bør være et udtrykkeligt krav om, at et

SPE-selskabs vedtægtsmæssige hjemsted og hovedkontor skal være belig-

gende i samme medlemsstat. Dette skyldes, at større fleksibilitet på dette

område kan medføre administrative lettelser for virksomhederne, og dermed

fremme anvendelsen af den nye selskabsform. SPE-selskaber inden for en

koncern vil således kunne underlægges samme registreringslands regler

uanset, at selskabet drives i forskellige medlemsstater.

Endeligt arbejder regeringen for, at selskaberne ikke påføres unødvendige

administrative og økonomiske byrder i forbindelse med selskabernes regi-

streringer i de nationale selskabsregistre.

Lovgivningsmæssige eller statsfinansielle konsekvenser

Der er tale om en forordning, der finder umiddelbar anvendelse i medlems-

staterne. Forordningen, der gennemfører en ny fælleseuropæisk selskabs-

form, er et frivilligt tilbud særligt målrettet SMV’er og tilsigter at udgøre

en fuldstændig selskabsretlig regulering af den pågældende selskabsform.

SPE-selskabet reguleres af en kombination af EU-retlige og udfyldende na-

tionale regler. Nationale selskaber reguleres af rent nationale regler. Det er

de selskabsretlige regler i SPE-selskabets registreringsland, der finder ud-

fyldende anvendelse. Der er således forskel på den selskabsretlige regule-

ring af nationale selskaber, fx anpartsselskaber og SPE-selskaber.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

9/56

Når selskabet er registreret i et medlemsland, er der ikke forskel på, hvorle-

des øvrig national lovgivning finder anvendelse på SPE-selskabet og sam-

menlignelige nationale selskabstyper. Således vil et dansk registreret SPE-

selskab være omfattet af de samme regler som et dansk anpartsselskab. Til-

svarende vil fx et tysk registreret SPE-selskab være omfattet af de samme

regler i Danmark som i et hvilket som helst andet tysk registreret selskab,

der driver virksomhed i Danmark.

Det betyder for eksempel, at de arbejdsretlige regler, der gælder i det land,

hvor den ansatte faktisk arbejder, finder anvendelse, uanset hvor SPE-

selskabet måtte være registreret selskabsretligt. Det er alene forholdene i

forbindelse med medarbejdermedbestemmelse, som reguleres af forordnin-

gen.

Hvad angår det skatteretlige forhold vurderes forslaget ikke at give anled-

ning til skattemæssige betænkeligheder. Et SPE-selskab, der registreres i en

anden medlemsstat, vil således efter de allerede gældende skatteregler være

fuldt skattepligtigt til Danmark, hvis selskabets ledelse har sit hovedkontor

her i landet. SPE-selskabet vil være skattepligtigt på samme måde som et

dansk indregistreret aktie- eller anpartsselskab.

Hvis et SPE-selskab, der registreres i en anden medlemsstat, ikke har sit

hovedkontor i Danmark, vil selskabet alligevel være skattepligtigt i Dan-

mark af indkomst vedrørende selskabets erhvervsmæssige aktivitet (faste

driftssted), faste ejendomme m.v. i Danmark. Dette følger ligeledes af de al-

lerede gældende skatteregler.

De skitserede bestemmelser om fuld og begrænset skattepligt suppleres en-

delig af bestemmelser om fraflytningsbeskatning i tilfælde, hvor aktiver

flyttes ud af dansk beskatning.

Det fremgår udtrykkeligt af begrundelsen for forordningsforslaget, at valget

af SPE-selskabet som retlig form for at udøve erhvervsvirksomhed i EU bør

være skattemæssigt neutral, og at SPE-selskabet derfor bør underlægges

samme skattemæssige behandling som lignende nationale selskaber.

Der vil på enkelte områder være behov for supplerende national selskabsret-

lig og regnskabsretlig lovgivning for at sikre det nødvendige grundlag for

forordningens anvendelse nationalt, fx hvad angår åbenhed om ejerforhold.

Endvidere vil der efter omstændighederne være behov for supplerende lov-

givning for at sikre den nødvendige kobling til øvrig anvendelig national

lovgivning.

På øvrige områder uden for det selskabsretlige vil et SPE-selskab være

omfattet af den relevante lovgivning, fx hvad angår skat, arbejdsret, regn-

skabsret, konkursret, m.v. afhængig af, hvad der i national ret måtte være

fastsat.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

10/56

Forslaget skønnes at ville medføre begrænsede merudgifter til it-

tilpasninger i Erhvervs- og Selskabsstyrelsen med henblik på at kunne re-

gistrere disse selskaber. Merudgiften forventes afholdt inden for ministe-

riets egne rammer.

Forslaget skønnes herudover ikke at ville få statsfinansielle konsekvenser

for Danmark.

Samfundsøkonomiske konsekvenser

De samfundsmæssige konsekvenser kan ikke angives, men forordningen til-

sigter at bidrage til gunstige rammevilkår, som styrker SMV’ers muligheder

for at drive virksomhed i det indre marked.

10.

Administrative konsekvenser for erhvervslivet

Forordningen har ikke i sig selv administrative konsekvenser for erhvervsli-

vet. Der er tale om et frivilligt tilbud til erhvervslivet om en ny selskabs-

form, som tilsigter at forenkle virksomhedsdrift i det indre marked.

Forordningen kan mindske omkostningerne og de administrative byrder

forbundet med virksomhedsdrift i det indre marked.

11.

Tidligere forelæggelse i Europaudvalget

Folketingets Europaudvalg er tidligere blevet orienteret om Kommissio-

nens initiativ i forbindelse med den generelle behandling af ”Small Busi-

ness Act” for Europa ved grundnotat af 18. juli 2008.

Økonomi- og erhvervsministeren har på Europaudvalgets møde den 19.

september 2008 i forbindelse med samrådsspørgsmål A ad KOM (2008)

396 orienteret Europaudvalgt om forslaget.

På Europaudvalgets møde den 28. november 2008 orienterede økonomi-

og erhvervsministeren om forslaget forud for rådsmødet (konkurrenceev-

ne) den 1.-2. december 2008, hvor forslaget var på dagsordenen til frem-

skridtsrapport.

Sagen har været forelagt Folketingets Europaudvalg til forhandlings-

oplæg den 27. november 2009 forud for rådsmøde (konkurrenceevne)

den 3.-4. december 2009.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

11/56

2. Forslag om sammenkobling af centrale registre og handels- og sel-

skabsregistre

KOM(2011) 79 endelig

Resumé

Kommissionen foreslår en ændring af tre eksisterende direktiver, som

skal medvirke til at forbedre udveksling af oplysninger mellem centrale

handels- og selskabsregistre i EU. Det skal føre til bedre udnyttelse af det

indre marked ved at øge tilliden til EU's indre marked og fremme EU-

virksomhedernes konkurrenceevne ved at reducere administrative byrder

og øge retssikkerheden ved at fremme samarbejdet mellem

selskabsregistre i Europa..

Et øget samarbejde mellem de nationale selskabsregistre vil potentielt

have positive konsekvenser for virksomhedernes administrative byrder.

Udover at lette adgangen for selskaber til forretningsrelaterede oplys-

ninger, vil det desuden kunne skabe grundlag for et øget datagenbrug in-

den for hele EU.

Ændringerne vedrører adgang til selskabs- og regnskabsoplysninger og

udveksling af sådanne oplysninger i forhold til grænseoverskridende

fusioner, flytning af hjemsted og ajourføring af registrering af filialer i

udlandet.

Forslaget vil have lovgivningsmæssige og mulige statsfinansielle konse-

kvenser.

1. Baggrund og indhold

Kommissionen har den 24. februar 2010 fremsat forslag til ændring af tre

selskabsdirektiver i forslag til Europa-Parlamentets og Rådets direktiv om

ændring af direktiv 89/666/EØF, 2005/56EF og 2009/101/EF for så vidt

angår sammenkobling af centrale registre og handels- og selskabsregistre.

Det foreslås at ændre 1. selskabsdirektiv om offentliggørelse af selskabs-

og regnskabsoplysninger, 10. selskabsdirektiv om grænseoverskridende

fusioner og 11. selskabsdirektiv om filialer.

Retsgrundlaget for direktivforslaget er artikel 50, stk. 2, litra g, i

Traktaten om Den Europæiske Unions Funktionsmåde, som også udgør

retsgrundlaget for de direktiver, der foreslås ændret. Ændringsdirektivet

skal vedtages i henhold til den almindelige lovgivningsprocedure i EU

med Europa-Parlamentet som medlovgiver.

Det er i dag let at få adgang til offentlige oplysninger om selskaber i det

land, hvor selskaberne er registreret. Der har siden 1. januar 2007 været

krav om, at medlemslandene bl.a. skal have elektroniske selskabsregistre

enten nationalt eller regionalt. Disse registre indeholder kun oplysninger

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

12/56

om selskaber registreret inden for det givne område. Det har dog vist sig,

at selskaber i stigende grad ekspanderer på tværs af grænserne og udnyt-

ter de muligheder, som er opstået som følge af det indre marked. Der er

derfor også en stigende efterspørgsel på oplysninger om selskaber på

tværs af grænserne, og selv om disse oplysninger kan indhentes allerede i

de enkelte registre, kan tekniske eller sproglige barrierer besværliggøre

adgangen til oplysningerne.

Det er derfor foreslået, at der skal ske en sammenkobling af

selskabsregistre, så en række oplysninger, særligt vedrørende filialer og

grænseoverskridende fusioner, kan udveksles mellem registrene. Desuden

skal der indføres en enkelt europæisk identifikator, der gør det muligt at

identificere det enkelte selskab (en slags EU CVR-nr.), samt ensartede

regler for ajourføring af oplysninger i de enkelte registre.

Kommissionen angiver, at formålet med initiativet er at bidrage til at øge

tilliden til EU's indre marked ved at skabe et mere sikkert erhvervsmiljø

for forbrugere, kreditorer og andre forretningsparter. Desuden er det

formålet at fremme EU-virksomhedernes konkurrenceevne. Det skal ske

ved at reducere administrative byrder og øge retssikkerheden ved at

fremme samarbejdet mellem selskabsregistre i Europa. Der foreslås

ændringer i forbindelse med procedurerne ved grænseoverskridende

fusioner, flytninger af hjemsted og ajourføring af registreringen af filialer

i udlandet, hvor der ikke findes samarbejdsmekanismer eller kun

begrænsede mekanismer.

Direktivforslaget indeholder følgende konkrete ændringer:

Artikel 1: Ændring af 11. selskabsdirektiv (89/666/EØF):

A. Indførelse af unik identifikator (registreringsnummer) for filialer, så

der kan foretages utvetydig identifikation inden for EU/EØS.

B. Det selskabsregister, hvori en filial er registreret, skal hurtigst muligt

underrette det selskabsregister, hvori hovedselskabet er registreret.,

om ændringer i de filialoplysninger, som er omfattet af direktivets

art. 2. Underretningen skal fremover ske via det elektroniske net-

værk, som skal indføres i henhold til ændringen i 1. direktiv, jf. ne-

denfor.

C. Krav om indførelse af procedurer i medlemslandene til behandling

af oplysninger om ændringer i filialer af danske selskaber og oplys-

ninger om ændring af hovedselskaber, som har filialer registreret i

Danmark. Procedurerne skal sikre lukning af filialer registreret i

Danmark hurtigst muligt efter underretning om ophør af hovedsel-

skabet.

Det vedrører adresse, formål, oplysning om register og registreringsnr, benævnelse

for filial/selskab, ledelse/tegningsberettigede, opløsning/likvidation e.l., regn-

skabsdokumenter, ophør samt evt. underskriftsprøver, stiftelsesdokument og ved-

tægt, registreringsbevis og angivelse af evt. sikkerhedsstillelse.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

13/56

Udarbejdelse af delegerede retsakter, så Kommissionen kan vedtage

visse tekniske specifikationer vedr. IT-netværk og standarder.

Behandlingen af personoplysninger skal ske i overensstemmelse

med persondatadirektivet 95/46/EF af 24. oktober 1995.

Artikel 2: Ændring af direktiv 2005/56/EF (10. direktiv):

A. Den hidtidige underretning, fra det register hvor det modtagende sel-

skab er registreret, om den grænseoverskridende fusions virkning,

skal fremover ske via det elektroniske netværk, som indføres i 1. di-

rektiv, jf. nedenfor.

B. Delegerede retsakter, så Kommissionen kan præcisere ”de tekniske

standarder for overførsel af oplysninger mellem registre” og ”de

standardformularer for underretning om grænseoverskridende

fusioner, som skal anvendes”.

C. Behandlingen af personoplysninger skal ske i overensstemmelse

med persondatadirektivet 95/46/EF af 24. oktober 1995.

Artikel 3: Ændring af direktiv 2009/101/EF (1. direktiv):

A. Selskabsoplysninger i henhold til 1. direktiv skal være offentligt til-

gængelige senest 15 dage efter beslutningen om ændring.

B. Indførelse af unik identifikator (registreringsnummer) for selskaber,

så der kan foretages utvetydig identifikation inden for EU/EØS.

C. Selskabsoplysninger offentliggjort i henhold til 1. direktiv skal kun-

ne indhentes elektronisk af enhver ansøger via en europæisk elektro-

nisk platform, som kan tilgås fra alle medlemsstater.

D. Selskabsoplysninger skal vedhæftes klare oplysninger, så modtage-

ren er bekendt med oplysningernes gyldighed.

E. Gebyrer opkrævet i forbindelse med offentliggørelse af selskabsop-

lysningerne må ikke overstige de administrative omkostninger for-

bundet hermed.

F. Det centrale register i henhold til 1. direktiv skal være forbundet til

de øvrige EU-landes selskabsregistre og udgøre en del af et elektro-

nisk netværk.

G. Et hovedselskabs register skal hurtigst muligt underrette filialens re-

gister om ændringer i de registrerede selskabsoplysninger i henhold

til 1. direktiv.

H. Delegerede retsakter, så Kommissionen kan præcisere bl.a. finansie-

ring af det elektroniske netværk, mindstekrav til sikkerhed, sprog,

fastlæggelse af standarder som muliggør en automatiseret dataud-

veksling, samt konsekvenserne af manglende overholdelse af de de-

legerede retsakter.

I. Behandlingen af personoplysninger skal ske i overensstemmelse

med persondatadirektivet 95/46/EF af 24. oktober 1995.

Det vedrører stiftelsesdokument og vedtægt, ledelse, selskabskapital, regnskabs-

dokumenter, hjemsted, opløsning, afgørelse om ugyldighed, likvidator og likvida-

tionens afslutning.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

14/56

Direktivet skal i henhold til forslaget være implementeret i dansk ret se-

nest den 1. januar 2014.

2. Europa-Parlamentets holdning

Europa-Parlamentets udtalelse om forslaget foreligger endnu ikke.

3. Nærhedsprincippet

Kommissionen anfører i forslaget, at erfaringerne fra næsten to årtier med

frivilligt samarbejde mellem europæiske selskabsregistre viser, at

selvregulering ikke er tilstrækkeligt til at opnå målene i dette initiativ.

Derimod er den ønskede mulighed for udveksling af og adgang til sel-

skabsretlige oplysninger inden for EU kun en mulighed, hvis området re-

guleres på EU-plan. Forslaget er begrænset til det, der er nødvendigt for

etablere

fungerende

kommunikationsmekanismer

mellem

selskabsregistre inden for de berørte områder, og de står i et rimeligt

forhold til dette mål. En EU-foranstaltning er berettiget.

På denne baggrund er det vurderingen, at forslaget er i overensstemmelse

med nærhedsprincippet, idet der er tale om etablering af fælles procedurer

og regler, som kræver samordning på tværs af medlemslande.

4. Gældende dansk ret

Selskabs- og handelsregistre er reguleret i lov om aktie- og anpartsselskaber

(selskabsloven), jf. lov nr. 470 af 12. juni 2009 med senere ændringer, og

lov om Det Centrale Virksomhedsregister, jf. lov nr. 653 af 15. juni 2006

med senere ændringer.

5. Høring

Direktivforslaget har været sendt i høring hos en række organisationer,

foreninger m.v. med frist for besvarelse den 14. marts 2011. Direktivfor-

slaget har efterfølgende været sendt i høring hos specialudvalget for etable-

ring og tjenesteydelser med frist for besvarelse den 18. april 2011.

Forslaget er sendt i høring hos i alt 55 organisationer, foreninger m.v. Der

er modtaget svar fra 15, hvoraf 7 ikke har haft bemærkninger.

Høringen afspejler, at der generelt er tilslutning til forslaget. I de ind-

komne høringssvar er der således kun få bemærkninger.

Danmarks Rederiforening støtter forslaget under henvisning til, at det vil

reducere administrative byrder og øge retssikkerheden.

Dansk Revisorforening (DRF) ser positivt på forslaget og anfører i hø-

ringssvaret, at de tilslutter sig indførelsen af minimumskrav for hvilke in-

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

15/56

formationer der skal oplyses i de nationale selskabsregistre, samt at der

skal være en tidsfrist for registrering på 15 dage.

DRF anfører, at direktivforslaget skal implementeres effektivt og retti-

digt. De IT-mæssige forudsætninger må ikke udgøre en praktisk hindring

for, at direktivet kan fungere.

Danske Advokater bemærker, at det vil være afgørende for det fælles re-

gisters effektivitet, at det bliver på fransk og engelsk, således at enhver

oplysning ikke skal oversættes til alle de officielle sprog i EU.

Datatilsynet bemærker, at de på baggrund af direktivforslagets henvisnin-

ger til direktiv 95/46/EF af 24. oktober 1995 om beskyttelse af fysiske

personer i forbindelse med behandling af personoplysninger og om fri

udveksling af sådanne oplysninger, går ud fra, at persondataloven

med

tilhørende bekendtgørelser skal iagttages for alle behandlinger af person-

oplysninger i forbindelse med direktivet, som danske myndigheder er da-

taansvarlige for.

Datatilsynet forudsætter således, at såvel persondataloven, som bekendt-

gørelser udstedt i medfør heraf, herunder sikkerhedsbekendtgørelsen og

eventuelle henstillinger fra Datatilsynet, også vil blive iagttaget, når dan-

ske myndigheder behandler personoplysninger inden for rammerne af de

omhandlede direktiver.

Hvis det i direktivforslaget nævnte elektroniske netværk anvendes til be-

handling af personoplysninger, skal Datatilsynet anmode om, at det fra

dansk side afklares, hvordan reglerne kan forenes med, at persondatalo-

ven og sikkerhedsbekendtgørelsen finder anvendelse. Hvis hensigten er,

at det i stedet er Kommissionen, der fastlægger sikkerhedsniveauet, vil

der efter Datatilsynets umiddelbare opfattelse være vigtigt, at dette ser i

overensstemmelse med Persondatadirektivet 95/46/EF af 24. oktober

1995.

DI - Organisation for erhvervslivet er positivt indstillet over for forslaget

om at sammenkoble EU-medlemsstaternes selskabsregistre.

DI anfører for så vidt angår beføjelserne til Europa- Kommissionen om at

vedtage delegerede retsakter om tekniske detaljer m.v., som skal sikre

den praktiske gennemførelse af den foreslåede sammenkobling af sel-

skabsregistre, herunder bl.a. med hensyn til de sprog, der skal anvendes i

det elektroniske netværk af registre, at udmøntningen af f.eks. sprogkrav

bør ske på en måde, der ikke medfører yderligere byrder for selskaberne.

Det bør således ikke være selskabernes ansvar at sikre, at registrerede op-

lysninger er tilgængelige på flere sprog. DI ser gerne, at det bliver muligt

for et dansk selskab at indgive oplysninger på engelsk.

Lov nr. 429 af 31. maj 2000 om behandling af personoplysninger med senere ændrin-

ger.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

16/56

For så vidt angår den foreslåede bestemmelse om, at data skal ajourføres

senest 15 kalenderdage efter, at den tilgrundliggende ændring finder sted,

kan DI kan tilslutte sig den bagvedliggende hensigt om, at registrerede

oplysninger bør være ajourførte og aktuelle.

DI anfører til sidst i høringssvaret, at man generelt i forbindelse med det

videre arbejde bør have fokus på ikke at pålægge selskaberne yderligere

administrative byrder.

Foreningen af Statsautoriserede Revisorer (FSR) er meget positivt indstil-

let over for forslaget om at sammenkoble de nationale selskabsregistre og

virksomhedsregistre i EU-landene.

FSR er af den opfattelse, at forslaget bør udvides til at omfatte årsregn-

skaber og andre oplysninger om virksomhederne, som bliver indsamlet

og offentliggjort hos myndighederne. Det er FSRs vurdering, at nem, ret-

tidig og omkostningseffektiv adgang til at trække regnskabsoplysninger –

også fra virksomheder i andre lande – er særligt vigtigt for samhandel og

kreditgivning. Der er som bekendt et internationalt anerkendt rapporte-

ringsværktøj (XBRL), som er udviklet med henblik på standardiseret ud-

veksling og opbevaring af finansiel information fra virksomhederne, og

Europa-Kommissionen bør derfor positivt overveje brugen af XBRL til

opbevaring for at give nem adgang til at hente regnskabsoplysninger.

FSR anfører, at forslaget om, at selskaber skal have en unik identifikator,

der muliggør en utvetydig identifikation i EU/EØS, bør ske ved at tilføje

en landekode til hvert virksomhedsnummer (CVR-nummer), således at

danske virksomheder vil kunne beholde et eksisterende CVR-nummer.

FSR antager, at der ikke bliver krav om, at selskaberne skal oversætte

dokumenterne til andre EU-sprog, da det vil kunne blive ganske byrde-

fuldt. Brugen af en internationalt anerkendt systematik (XBRL) vil mind-

ske ulemperne ved forskellige sprog. Som følge af de betydelige fordele

ved sammenkoblingen af selskabsregistre mv. ser FSR gerne, at dette pri-

oriteres højt i EU/EØS, og en vedtagelse og gennemførelse bør frem-

skyndes mest muligt.

Landbrug og Fødevarer (LF) har ingen konkrete bemærkninger til forsla-

get, men anfører at ansvaret og omkostningerne forbundet med etablerin-

gen og driften af de nødvendige IT-systemer, samt udvekslingen af de

påkrævede oplysninger, ikke pålægges virksomhederne, men skal være

selskabsmyndighedernes ansvar.

Dette anfører LF, at der ikke via de foreslåede regler skal pålægges pligt

for danske virksomheder til at registrere oplysninger i et selskabsregister,

som virksomhederne ifølge de gældende nationale regler i dag ikke er

forpligtede til.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

17/56

Håndværksrådet er positivt stemt over for det fremlagte forslag, der skal

være med til at gøre det lettere at drive virksomhed over landegrænserne.

Håndværksrådet anfører desuden, at de tillige finder det positivt, at for-

slaget vil lette de administrative byrder for erhvervslivet, hvilket ligeledes

er nødvendigt i bestræbelserne på at give erhvervslivet bedre rammebe-

tingelser for at skabe vækst. Det er afgørende for Håndværksrådet, at de

eventuelle implementeringsomkostninger ikke væltes over på erhvervsli-

vet.

6. Andre landes holdninger

Der er overordnet set tilslutning til Kommissionens direktivforslag. Dog

er der flere lande, der stiller spørgsmål til finansieringen af forslaget, til

den påtænkte delegation af kompetencer til Kommissionen og til den

konkrete udformning af den tekniske løsning. Kommissionen har bl.a. til-

kendegivet, at projektet skal finansieres af medlemslandende.

Det nuværende forslag rejser således en række konkrete problemstillinger

bl.a. om, hvordan det elektroniske netværk skal fungere, og hvem der skal

drive og have ansvaret for netværket. Det er desuden på nuværende tids-

punkt uklart for en lang række medlemslande, herunder Danmark, hvad

der skal reguleres i henholdsvis direktivet og eventuelle delegerede rets-

akter. Der er bred enighed blandt medlemslandene om, at formålet, ind-

holdet og omfanget af de konkrete delegationer skal uddybes.

7. Foreløbig dansk holdning

Regeringen støtter aktivt arbejdet med bedre regulering i EU. Arbejdet i

EU ligger i naturlig forlængelse af indsatsen for regelforenkling og admi-

nistrative lettelser i Danmark.

Det vurderes fra regeringens side, at de ændringer, Kommissionen har

valgt i forhold til den selskabsretlige del af direktivet, ikke vil medføre

væsentlige udfordringer for danske virksomheder og myndigheder, og at

de foreslåede ændringer derfor overordnet set vil kunne støttes.

Regeringen kan som udgangspunkt støtte Kommissionens forslag om en

sammenkobling af selskabsregistrene. Omkostningerne ved en sammen-

kobling skal dog undersøges nærmere og skal være proportionale i for-

hold til udbyttet af en sammenkobling. I den forbindelse finder Regerin-

gen det væsentligt at det undersøges, hvordan EBR sammenslutningen og

dens tekniske løsning kan anvendes.

Det er ligeledes vurderingen, at et samarbejde mellem de nationale sel-

skabsregistre vil have en positiv effekt på lempelsen af virksomhedernes

administrative byrder. Danmark støtter arbejdet med at lempe de admini-

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

18/56

strative byrder på EU niveau og Regeringen støtter derfor også på den

baggrund det foreslåede direktivforslag.

8. Lovgivningsmæssige eller statsfinansielle konsekvenser

Det må forventes, at lov om aktie- og anpartsselskaber (selskabsloven), jf.

lov nr. 470 af 12. juni 2009 med senere ændringer, og lov om Det Centra-

le Virksomhedsregister, jf. lov nr. 653 af 15. juni 2006 med senere æn-

dringer, skal ændres som følge af direktivforslaget.

Forslaget skønnes at kunne medføre statsfinansielle konsekvenser for

Danmark i form af udgifter til tilpasning af Erhvervs- og Selskabsstyrel-

sens registreringssystem med henblik på at håndtere de nye krav om ad-

gang til oplysninger og udveksling af disse. Det nærmere beløb vil af-

hænge af den konkrete løsning. Det foreslås, at eventuelle merudgif-

ter søges dækket gennem øget betaling for anvendelse af oplysninger

fra European Business Register (EBR). Udgifterne forventes således af-

holdt inden for ministeriets egen ramme.

9. Samfundsøkonomiske konsekvenser

Forslaget forventes at medføre positive samfundsøkonomiske konsekven-

ser, da de foreslåede ændringer vil medføre større åbenhed om selskabsop-

lysninger på tværs af landegrænserne, hvilket bl.a. vil kunne stimulere sam-

handlen inden for EU.

10. Administrative konsekvenser for erhvervslivet

Forslaget forventes at medføre administrative lettelser til gavn for selska-

berne, da et øget samarbejde mellem de nationale selskabsregistre som

udgangspunkt potentielt vil have positive konsekvenser for virksomhe-

dernes administrative byrder. Der vil fremover være et øget samarbejde

mellem selskabsregistrene, som vil lette adgangen til registrene og derved

øge gennemsigtigheden i det indre marked. Udover at lette adgangen, for

selskaber til forretningsrelaterede oplysninger, vil det desuden kunne

skabe grundlag for et øget datagenbrug inden for hele EU.

For tværnationale selskaber vil det bl.a. betyde, at de vil kunne slippe for

at skulle indberette de samme oplysninger til flere medlemsstater, idet de

forskellige selskabsregistre vil kunne hente oplysninger fra hinanden. Det

vil også blive nemmere for et dansk selskab at skaffe dokumentation for

selskabets eksistens, hvis det etablerer et datterselskab i en andet EU

medlemsstat.

Der vil være forbundet en del arbejde med at administrere en sådan løs-

ning, herunder at skulle vedligeholde og opdatere oplysningerne samt

eventuelt gøre dem tilgængelige på alle medlemsstaters sprog. I relation

til målet om at reducere virksomhedernes administrative byrder, er det

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

19/56

derfor hensigtsmæssigt, at det er myndighederne og ikke virksomhederne,

der forestår så meget som muligt af dette arbejde.

11. Tidligere forelæggelse i Europaudvalget

Sagen har ikke tidligere været forelagt for Folketingets Europaudvalg.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

20/56

3. Udmøntning af forstærket samarbejde på patentområdet

KOM(2011) 215 og KOM(2011) 216

Resumé

Rådet (konkurrenceevne) vedtog den 10. marts 2011 at indlede et for-

stærket samarbejde á 25 lande (med undtagelse af Italien og Spanien)

omkring vedtagelse af et patent med enhedsdækning i de deltagende lan-

de. Kommissionen har på dette grundlag den 13. april 2011 fremlagt to

forslag til udmøntning af det forstærkede samarbejde. Det drejer sig om et

forordningsforslag vedrørende enhedspatentbeskyttelse og et forordnings-

forslag om en tilhørende oversættelsesordning. Det foreslås at give den eu-

ropæiske patentmyndighed, EPO, mulighed for at udstede europæiske pa-

tenter med enhedskarakter, som dermed umiddelbart får samme virkning i

alle de 25 lande, som har tilsluttet sig det forstærkede samarbejde. Forord-

ningen skal udgøre en særlig aftale i henhold til den Europæiske Patent-

konventions art. 142, der omhandler denne mulighed. Forslaget til oversæt-

telsesordning er baseret på den gældende praksis i EPO, suppleret med en

maskinoversættelsesløsning og tilhørende overgangsordninger. Forslagene

ændrer ikke i patentlovgivningens substans og vurderes ikke at medføre

konsekvenser for dansk lovgivning i øvrigt.

Forslagene er sat på dagsordenen for rådsmødet (konkurrenceevne) den

30. maj 2011 med henblik på udveksling af synspunkter.

1. Baggrund og indhold

Kommissionen fremlagde den 13. april 2011 to forslag til udmøntning af

Rådets beslutning af 10. marts 2011 om indgåelse af forstærket samarbejde

på patentområdet med deltagelse af 25 EU-lande (alle EU-lande på nær Ita-

lien og Spanien). Det drejer sig om forslag til forordning om enhedspatent-

beskyttelse, KOM(2011) 215, og forslag til forordning om oversættelses-

ordning for denne enhedspatentbeskyttelse, KOM(2011) 216.

Forslagene udgør tilsammen det ene hovedelement i den reform af det eu-

ropæiske patentsystem, der siden 2000 har været forhandlet i EU-regi.

Kommissionen fremsatte i 2000 sit oprindelige forordningsforslag til fæl-

lesskabspatentet, KOM(2000) 412, med det formål bl.a. at skabe et pa-

tent, der umiddelbart fra udstedelsen skulle være gældende for hele EU.

Dette patent skulle således komplementere eksisterende patenteringsmu-

ligheder, som omfatter:

- rent nationale patenter udstedt af nationale patentmyndigheder og

- almindelige europæiske patenter udstedt af EPO, som fra udste-

delsen overgår til at være et bundt af nationale patenter, der kan

gøres gyldige i de EPO-lande, hvor patenthaver ønsker beskyttel-

se.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

21/56

EPO (den europæiske patentorganisation med tilhørende patentmyndig-

hed) er en mellemstatslig organisation, der p.t. tæller 38 europæiske med-

lemslande, herunder alle 27 EU-medlemslande.

Det oprindelige forslag indeholdt bl.a. bestemmelser om, på hvilke sprog

patentansøgninger kunne indleveres og behandles, samt til hvilke sprog

og i hvilket omfang der skulle ske oversættelse af udstedte fællesskabspa-

tenter.

Ligeledes indeholdt forslaget udkast til et fælles patentdomstolssystem,

der alene skulle gælde for fællesskabspatenter. Det blev senere i forhand-

lingerne udskilt til separat vedtagelse, men i den forståelse, at begge ele-

menter indgår i en samlet pakkeløsning.

Rådet nåede i marts 2003 en fælles holdning, der bl.a. i oversættelses-

spørgsmålet var væsentligt ændret i forhold til Kommissionens forslag.

De efterfølgende drøftelser viste, at der ikke var grundlag for enighed, og

forhandlingerne lå fra foråret 2004 stille indtil 2007, hvor de blev genop-

taget.

Da forhandlingerne på baggrund af en omfattende høringsproces blev

genoptaget i 2007, var udgangspunktet lydhørhed for industriens ønsker

om en europæisk patentreform med to hovedelementer. Dels et patent,

der fra udstedelsen er umiddelbart gyldigt i hele EU, dels en fælles dom-

stolsløsning, der kan håndtere civilretlige tvister.

I december 2009, blev der i Rådet (konkurrenceevne) opnået generel ind-

stilling om det oprindelige forslag til forordning om fællesskabspatentet,

hvor bl.a. spørgsmålet om oversættelsesordningen var udeladt. Der blev

samtidig vedtaget rådskonklusioner, hvori jurisdiktionen for fællesskabs-

patentet tillægges en fælles patentdomstolsløsning, der også skal have ju-

risdiktion for almindelige europæiske patenter.

Af forordningsforslaget fra december 2009 fremgår det, at fællesskabspa-

tentets ikrafttræden bør ske samtidig med ikrafttrædelsen af en forordning

om patentets oversættelsesordning. Endvidere fremgår det, at der først vil

kunne søges om fællesskabspatenter, når aftalen om den fælles patent-

domstolsløsning er trådt i kraft.

Forslaget til enhedspatentbeskyttelse er fremsat med hjemmel i TEUF art.

118, stk. 1, og skal behandles i den almindelige lovgivningsprocedure med

Europa-Parlamentet som medlovgiver, jf. i TEUF art. 294. Forslaget til

oversættelsesordningen er fremsat med hjemmel i TEUF art. 118, stk. 2, og

skal behandles efter særlig lovgivningsprocedure, hvorefter en vedtagelse

skal ske med enstemmighed i Rådet efter høring af Europa-Parlamentet.

Forslaget til enhedspatentbeskyttelse

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

22/56

Med forslaget indføres et alternativ, der komplementerer eksisterende pa-

tentbeskyttelsesmuligheder. Forslaget vil gøre det muligt at opnå en umid-

delbar og ensartet patentbeskyttelse i de 25 EU-lande på baggrund af et al-

mindeligt europæisk patent udstedt af EPO.

EPO tildeler denne enhedskarakter på konkret anmodning fra ansøger i

henhold til art. 142 i den Europæiske Patentkonvention (EPK). Det følger

herefter af forordningsforslagets art. 1, at forordningen betragtes som en

særlig aftale indgået under EPK art. 142.

Tildelingen af enhedskarakter medfører, at det pågældende patent kun kan

begrænses, licenseres, overdrages, ugyldiggøres eller ophøre med virkning

for samtlige deltagende lande i det forstærkede samarbejde. Der kan tildeles

enhedskarakter uanset patenthavers nationalitet og bopæl.

Et europæisk patent med enhedskarakter skal betragtes som et nationalt pa-

tent i det deltagende medlemsland, hvor patenthaver er bosiddende eller har

sit primære forretningssted. Er patenthaver hverken bosiddende eller med

forretningssted i et af de 25 EU-lande, betragtes et europæisk patent med

enhedskarakter som et nationalt patent i det land, hvor EPO har sit hoved-

kvarter (Tyskland).

Med henblik på tildeling og administration af patenter med enhedskarakter

tilføres EPO en række opgaver i medfør af EPK art. 143. Det drejer sig bl.a.

om modtagelse af anmodning om og tildeling af enhedskarakter. Endvidere

ajourføring af et register, der ligeledes skal indeholde oplysninger om be-

grænsninger, licenser, overdragelser, ugyldiggørelser eller ophør af disse

patenter.

En anden af EPO’s administrative opgaver i relation til patenter med en-

hedskarakter omhandler opkrævning og administration af fornyelsesgeby-

rer, herunder videredistribution af den andel, der tilfalder de deltagende

medlemslandes nationale patentmyndigheder.

De deltagende medlemslandes patentmyndigheder tildeles ligeledes en ræk-

ke opgaver. Disse myndigheder skal bl.a. sikre, at anmodninger om enheds-

karakter indleveres tidsmæssigt, ligesom myndighederne får et medansvar

for ajourføring af ovennævnte register.

Endvidere skal alle de 25 lande være repræsenteret i den komité under

EPO’s administrationsråd, som skal styre og overvåge EPO’s administrati-

on af patenter med enhedskarakter. De deltagende lande er samtidig ansvar-

lige for at sikre national domstolskontrol af EPO’s afgørelser i relation til

tildeling af enhedskarakter.

Det foreslås, at EPO’s omkostninger som følge af de opgaver, der tilføjes i

medfør af EPK art. 143, dækkes fuldt ud via de indkomne gebyrer.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

23/56

For så vidt angår de årlige fornyelsesgebyrer, skal de være progressivt sti-

gende over patentets levetid og tilstrækkelige til at dække EPOs omkostnin-

ger til sagsbehandling og administration samt sikre balance i EPOs samlede

budget.

På det grundlag skal gebyrniveauet nærmere fastsættes, så det

a) bidrager til at skabe innovation og konkurrencedygtige europæiske

virksomheder,

b) afspejler det geografiske område, som patentet dækker,

c) svarer til omkostningsniveauet for et gennemsnitligt almindeligt eu-

ropæisk patent valideret blandt de lande, der deltager i det forstær-

kede samarbejde.

For så vidt angår den andel af fornyelsesgebyrerne, der skal videredistribue-

res til de nationale patentmyndigheder, foreslås det, at andelen skal være 50

pct. af gebyrindtægterne minus dækningen af EPOs omkostninger til admi-

nistration af patenter med enhedskarakter.

Det følger endvidere af forslaget, at Kommissionen skal fastlægge den kon-

krete fordeling af gebyrerne på baggrund af følgende kriterier:

a) antallet af ansøgninger,

b) markedsstørrelse udtrykt ved befolkningsantal og

c) kompensation til medlemslande, der ikke har et af EPO’s officielle

sprog, som har uforholdsmæssigt lav patentaktivitet, og hvis med-

lemskab af EPO er relativt nyt.

Det foreslås herefter, at Kommissionen via delegerede retsakter iht. TEUF

art 290 fastlægger det endelige gebyrniveau og den eksakte fordeling af ge-

byrindtægter til de nationale patentmyndigheder.

Af forslagets afsluttende bestemmelser fremgår, at forordningen træder i

kraft på tyvendedagen efter offentliggørelse i EU-Tidende, og at den skal

gælde fra samme dato som forordningen vedrørende oversættelsesordnin-

gen. Der kan herefter anmodes om enhedspatentbeskyttelse for alle europæ-

iske patenter, der udstedes fra og med denne dato.

Forslaget til oversættelsesordning

Forslaget til oversættelsesordning er baseret på det system, der gælder for

EPOs udstedelse af europæiske patenter, suppleret med maskinoversæt-

telse og en overgangsordning.

Der kan indleveres ansøgninger på alle officielle EU-sprog. Hvor der an-

søges på et EU-sprog, som ikke er et af de tre officielle EPO-sprog (en-

gelsk, fransk og tysk), skal ansøger sørge for oversættelse til et af disse

sprog med henblik på sagsbehandling. I disse tilfælde vil ansøger få sine

udgifter hertil godtgjort helt eller delvist i form af gebyrreduktioner. Ud-

gifterne til godtgørelse dækkes ind via de patentgebyrer, der indbetales til

EPO.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

24/56

Patentet offentliggøres i sin helhed (patentkrav, beskrivelse samt eventu-

elle illustrationer) på sagsbehandlingssproget. Derudover oversættes pa-

tentkravene til de to øvrige officielle EPO-sprog. Omkostninger hertil

oppebæres af patentsystemet og finansieres via de patentgebyrer, der ind-

betales til EPO.

Et særligt maskinoversættelsessystem, der p.t. er under udvikling, skal til-

sikre, at såvel patentansøgninger som udstedte patenter bliver tilgængeli-

ge på alle officielle EU-sprog uden yderligere omkostninger for ansøger.

Maskinoversættelserne vil være tilgængelige online og vederlagsfrit på

anmodning. Maskinoversættelser vil alene være til information og har in-

gen juridisk virkning.

Indtil maskinoversættelsessystemet er tilstrækkeligt veludviklet og vel-

fungerende, foreslås to overgangsbestemmelser. Den ene angår de tilfæl-

de, hvor patentet er udstedt i sin helhed på fransk eller tysk. Her skal pa-

tenthaver sørge for en oversættelse af hele patentet til engelsk. Den anden

angår det tilfælde, hvor patentet er udstedt i sin helhed på engelsk. Her

skal patenthaver sørge for en oversættelse af hele patentet til et hvilket

som helst andet officielt sprog i et af de 25 lande, der deltager i det for-

stærkede samarbejde.

De ekstraordinære oversættelser har ikke juridisk gyldighed og foretages

alene af informationshensyn. Efter seks år tages overgangsbestemmelser-

ne op til revision hvert andet år, og de afvikles endeligt efter 12 år.

I tilfælde af en retssag kan en formodet krænker af et patent kræve, at pa-

tenthaver forestår autoritativ oversættelse af hele patentet til det officielle

EU-sprog, der anvendes i et deltagende medlemsland, hvor den formode-

de krænkelse har fundet sted, eller hvor den formodede krænker har sin

bopæl. Ligeledes skal patenthaver forestå autoritativ oversættelse til det

processprog, der anvendes i et deltagende medlemsland, hvor sagen bli-

ver ført.

I tilfælde af en eventuel erstatningsudmåling skal der tages hensyn til, at en

krænkelse kan have fundet sted, fordi der på tidspunktet for den påståede

krænkelse ikke fandtes en sådan autoritativ oversættelse af hele patentet.

2. Europa-Parlamentets holdning

Europa-Parlamentet er iht. TEUF art. 118 stk. 1 medlovgiver på forslaget

om enhedspatentbeskyttelse og skal iht. TEUF art. 118 stk. 2 høres om for-

slaget til oversættelsesordning.

Det forventes, at Europa-Parlamentets behandling af forslaget vil finde sted

i Retsudvalget (JURI).

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

25/56

Europa-Parlamentet har i 2002 afgivet udtalelse vedrørende Kommissio-

nens forslag fra 2000.

Heri nævnes i relation til oversættelsesspørgsmålet behovet for at finde ba-

lance mellem på den ene side hensynet til at kunne indlevere ansøgninger

på eget sprog og få kendskab til indholdet af udstedte patenter, og på den

anden side at holde omkostningerne på et rimeligt niveau.

I relation til samarbejde mellem patentmyndighederne anføres, at de nati-

onale patentmyndigheder kan gennemføre dele af sagsbehandlingsarbej-

det, navnlig efterforskning og undersøgelser, mens ansvaret for udstedel-

se alene bør påhvile EPO.

I maj 2010 har Europa-Parlamentet bekræftet den holdning, der blev udtrykt

i udtalelsen fra 2002.

I forbindelse med sin godkendelse af Rådets anmodning om forstærket

samarbejde opfordrede Europa-Parlamentet i februar 2011 Rådet til at ved-

tage en afgørelse iht. TEUF art. 333 stk. 2 om, at forordningen vedrørende

oversættelsesordning skal vedtages efter den almindelige lovgivningsproce-

dure. Rådet (konkurrenceevne) har endnu ikke drøftet denne opfordring.

3. Nærhedsprincippet

Kommissionen anfører i forslaget, at det eksisterende europæiske patentsy-

stem er dyrt og komplekst, hvilket først og fremmest skyldes oversættelses-

omkostninger og overholdelse af medlemslandenes forskellige validerings-

krav. Dette kan på EU-plan kun adresseres i form af en retsakt, der indfører

enhedspatentbeskyttelse, som fra udstedelsen gælder i flere medlemslande.

Regeringen tilslutter sig Kommissionens vurdering ud fra den betragtning,

at enhedspatentbeskyttelse med en tilhørende oversættelsesordning vil til-

byde ansøgere et bedre og mere effektivt patent, der komplementerer eksi-

sterende patenteringsmuligheder, og som medfører, at man på basis af én

ansøgning kan opnå samme beskyttelse i næsten hele EU.

4. Gældende dansk ret

Den gældende lovgivning om patenter findes i bekendtgørelse af patent-

loven, lovbekendtgørelse nr. 91 af 28. januar 2009, som er ændret ved lov

nr. 579 af 1. juni 2010. Herudover findes bekendtgørelse nr. 93 af 29. ja-

nuar 2009 om patenter og supplerende beskyttelsescertifikater. Danmark

har tillige ratificeret Den Europæiske Patentkonvention.

5. Høring

Forslaget er den 13. april 2011 sendt i høring i specialudvalget for vækst og

konkurrenceevne samt til øvrige interessenter med høringsfrist den 3. maj

2011.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

26/56

Der er modtaget høringssvar fra Advokatrådet, Dansk Erhverv (DE), Dansk

Industri (DI), Danske Advokater, Foreningen Industriel Retsbeskyttelse

(FiR), Håndværksrådet, Lægemiddelindustriforeningen (Lif), Patentagent-

foreningen samt Sø- og Handelsretten (S&H).

Alle respondenterne stiller sig positivt i forhold til muligheden for at indføre

en enhedspatentbeskyttelsesmulighed.

DE og DI fremhæver behovet for vedtagelse af en domstolsløsning i til-

knytning til enhedspatentbeskyttelsen. Lif anfører, at tilvejebringelsen af en

fælles patentdomstol af høj kvalitet er en afgørende forudsætning for at støt-

te patentreformens hovedelementer.

Advokatrådet, Danske Advokater, FiR og S&H anfører ligeledes, at anven-

delsen af enhedspatentbeskyttelsen forudsætter et domstolssystem, og at en

mulig overvejelse er at anvende den model, som gælder for EU-varemærker

og EU-design.

Håndværksrådet er positive over for den foreslåede oversættelsesordning,

idet der med muligheden for at indgive ansøgning på dansk og modtage

kompensation for oversættelsen til EPOs processprog tages hensyn til

SMV’ernes behov.

Advokatrådet, Danske Advokater, Lif og S&H anfører, at det bør sikres, at

den engelske oversættelse af et patent med enhedskarakter bør være autori-

tativ.

Advokatsamfundet noterer sig, at bestemmelsen om, at en krænkers eventu-

elle sprogproblemer bør tages i betragtning i en eventuel erstatningsudmå-

ling, imødekommer tidligere udtrykte bekymringer. DI og Danske Advoka-

ter tilslutter sig dette. Lif anfægter denne bestemmelse ud fra den betragt-

ning, at der bør være ens vilkår for alle.

Patentagentforeningen opfordrer til, at der gøres bestræbelser på at få alle

lande til at tilslutte sig.

6. Andre landes holdninger

De foreløbige drøftelser har drejet sig om koblingen mellem et fælles pa-

tentdomstolssystem og enhedsbeskyttelsen. Endvidere har flere lande udtalt

foreløbige reservationer i forhold til forslagets mulige finansielle implikati-

oner. I den sammenhæng har flere lande udtrykt modstand mod, at den

nærmere fastlæggelse af gebyrniveau og fordeling af gebyrindtægter skal

finde sted via delegerede retsakter iht. TEUF art 290.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

27/56

For så vidt angår oversættelsesspørgsmålet har nogle lande indikeret for-

skellige tilgange til overgangsbestemmelserne vedrørende maskinoversæt-

telse.

7. Foreløbig dansk holdning

Regeringen er positiv over for forslagene. For så vidt angår forslaget til en-

hedsbeskyttelse, er det foreløbig dansk holdning at forholde sig åbent til de

kompromismuligheder, der vil kunne føre til en udmøntning af det forstær-

kede samarbejde, idet Danmarks udgangspunkt er, at koblingen mellem et

fælles patentdomstolssystem og selve enhedsbeskyttelsen skal genetableres.

Tilsvarende tager Danmark afsæt i, at enhedspatentbeskyttelsen skal være

budgetneutral både for EPO og de nationale patentmyndigheder, så balan-

cen i det europæiske patentsystems infrastruktur bevares, hvilket sikrer så-

vel store virksomheder som SMV’ers adgang til patentsystemet.

For så vidt angår oversættelsesordningen, er det foreløbig dansk holdning at

forholde sig åbent til de kompromismuligheder, der vil kunne føre til en rea-

lisering af enhedspatentbeskyttelse, så længe det sker inden for rammerne af

et begrænset oversættelsesregime, som ikke medfører uforholdsmæssigt sto-

re økonomiske omkostninger. På det grundlag vil Danmark kunne støtte op

om en løsning, som er baseret på det nuværende EPO-system suppleret

med en begrænset overgangsordning.

8. Lovgivningsmæssige eller statsfinansielle konsekvenser

En vedtagelse af forslaget til enhedspatentbeskyttelse vil kræve en tilpas-

ning af patentloven, hvor der i kapitel 10 C er indskrevet indledende be-

stemmelser om ’EF-patent m.v.’

Forslagene indebærer ikke i sig selv statsfinansielle konsekvenser. På

længere sigt kan forslaget til enhedspatentbeskyttelse imidlertid få stats-

finansielle konsekvenser for Danmark som følge af de konventionsmæs-

sige forpligtelser, der fremgår af Den Europæiske Patentkonvention

(EPK). Således pålægger EPK de kontraherende parter en forpligtigelse

til at inddække organisationens eventuelle tab og forpligtigelser i form af

lån, der tilbagebetales, i det omfang EPOs fremtidige budget tillader det.

Det bemærkes endvidere, at en fremtidig dansk tilslutning til oprettelsen

af et fælles patentdomstolssystem, i det omfang forslaget er kendt i dag,

indebærer afgivelse af beføjelser og kræver anvendelse af proceduren i

grundlovens § 20. En fremtidig dansk tilslutning til oprettelsen af dom-

stolssystemet kan endvidere indebære statsfinansielle konsekvenser, da

finansieringen af et sådan system udestår.

Dele af udviklingsomkostningerne til maskinoversættelsessystemet finan-

sieres over EU-budgettet.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

28/56

9. Samfundsøkonomiske konsekvenser

Et effektivt patentsystem vurderes generelt at være til gavn for virksomhe-

dernes innovationsevne og incitament til at kommercialisere deres opfindel-

ser. Derfor vurderes patentsystemet at bidrage positivt til økonomisk vækst,

konkurrenceevne og jobskabelse.

Samlet set er det hensigten med forslagene, at erhvervslivet får mulighed for

i én proces at kunne opnå en billigere patentbeskyttelse i EU’s 25 medlems-

lande, der har tilsluttet sig det forstærkede samarbejde. Med enhedspatent-

beskyttelsen får patentsystemets brugere et alternativ til eksisterende paten-

teringsmuligheder, der først og fremmest vil være attraktivt for de brugere,

som ønsker at opnå beskyttelse i et større antal af de EU-lande, som har til-

sluttet sig det forstærkede samarbejde.

De samlede samfundsøkonomiske konsekvenser vil afhænge af gebyrni-

veauet og fordelingen af gebyrindtægterne samt det fremtidige samarbejde

mellem EPO og de nationale patentmyndigheder i relation til patentsagsbe-

handlingen. Det kan påvirke Patent- og Varemærkestyrelsens finansielle si-

tuation.

Med forslagene kan der opnås store besparelser på oversættelsesomkostnin-

ger samt de øvrige administrative procedurer, der i dag skal opfyldes for at

et almindeligt europæisk patent kan blive gyldigt i de enkelte lande. Alt af-

hængig af hvorledes gebyrstrukturen fastlægges, vurderes det, at enhedspa-

tentbeskyttelsen vil være fordelagtig for virksomheder, der ønsker patentbe-

skyttelse i mere end 4-6 af de 25 lande.

10. Administrative konsekvenser for erhvervslivet

Der kan her henvises til de oven for nævnte administrative forenklinger og

besparelser, forslagene indebærer for virksomheder, der ønsker patentbe-

skyttelse i flere EU-lande, som har tilsluttet sig det forstærkede samarbejde.

11. Tidligere forelæggelse i Europaudvalget

Forslagene har ikke tidligere været forelagt Folketingets Europaudvalg.

Forslag om fællesskabspatentet har været forelagt Folketingets Euro-

paudvalg til forhandlingsoplæg den 27. november 2009. Desuden har for-

slag om oversættelsesordning været forelagt Folketingets Europaudvalg til

orientering den 1. oktober 2010 og til forhandlingsoplæg den 5. november

2010. Endeligt har spørgsmålet om anmodning om at indlede et forstærket

samarbejde været forelagt Folketingets Europaudvalg til forhandlingsop-

læg den 3. december 2010.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

29/56

4. Forslag om årsregnskaberne for visse selskabsformer for så vidt

angår mikroenheder

KOM(2009) 83 endelig

Revideret notat

Resumé

Kommissionen har den 26. februar 2009 fremlagt et forslag til ændring af

Rådets direktiv om årsregnskaberne for visse selskabsformer (KOM(2009)

83 endelig). Kommissionen foreslår, at medlemsstaterne får mulighed for at

undtage mikrovirksomheder fra 4. selskabsdirektiv, og at det herefter vil

være et rent nationalt anliggende, hvilke regnskabskrav mikrovirksomheder

skal være underlagt.

Det ungarske formandskab har den 20. april 2011 fremlagt et revideret

kompromisforslag til ændring af Rådets direktiv om årsregnskaberne

for visse selskabsformer. Det oprindelige kompromisforslag blev frem-

lagt den 21. marts 2011. Kompromisforslaget er udarbejdet i fortsæt-

telse af Kommissionens forslag (KOM(2009) 83 endelig), hvis videre

behandling i Rådet er blevet forkastet af et blokerende mindretal. I

kompromisforslaget foreslås det, at medlemsstaterne får mulighed for

at undtage mikroenheder fra visse krav i 4. selskabsdirektiv.

Sagen har den 22. september 2009 været forelagt Folketingets Euro-

paudvalg til forhandlingsoplæg.

Forslaget forventes på dagsordenen for rådsmødet (konkurrenceev-

ne) den 30. maj 2011 med henblik på politisk drøftelse.

1. Baggrund og indhold

Formålet med forslaget er

fortsat

at mindske de administrative byrder for

mikroenheder i EU.

Formandskabet

ønsker at give medlemsstaterne

mulighed for at undtage såkaldte mikroenheder

fra

visse forpligtelser i

det 4. selskabsdirektivs anvendelsesområde. Det vil betyde, at

medlems-

staterne kan undtage

mikrovirksomheder

fra

kravet om at udarbejde et

årsregnskab i henhold til direktivet

om periodisering, samtlige noteop-

lysninger, offentliggørelse af årsrapporten og muliggøre en forkortet

balance og resultatopgørelse.

I Danmark regulerer årsregnskabsloven aflæggelsen af årsregnskaber for

alle typer virksomheder. Årsregnskabsloven er inddelt i regnskabsklasser.

Mikroenheder [virksomheder] er defineret som selskaber, som ikke overskrider to af

følgende 3 kriterier: 1) balancesum på 250.000 [500.000] EUR, 2) nettoomsæt-

ning: 500.000 [1.000.000]

EUR

og 3) gennemsnitligt antal ansatte i løbet af

regnskabsåret: 10.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

30/56

Regnskabskravene til de enkelte regnskabsklasser er gradueret efter [ty-

pen og] størrelsen af virksomheden.

Mikroenheder som defineret i forslaget, indgår som en del af de virksom-

heder, der er omfattet af regnskabsklasse B i Danmark. Virksomheder i

regnskabsklasse B skal bl.a. udarbejde en årsrapport. Der stilles færre

krav til en virksomhed i regnskabsklasse B end til virksomheder i regn-

skabsklasse C og D, der omfatter mellemstore, store og børsnoterede

virksomheder,

der omfatter mellemstore og store virksomheder og D,

der omfatter virksomheder, som har værdipapirer optaget til handel

på et reguleret marked i et EU/EØS-land samt statslige aktieselska-

ber.

Ved at give mulighed for at undtage mikroenhederne fra

visse forpligtel-

ser i

4. selskabsdirektiv er det for den enkelte medlemsstat muligt at re-

ducere denne type virksomheds administrative byrder.

Formandskabets kompromisforslag

medfører som udgangspunkt ingen

ændringer i gældende dansk ret, idet forslaget alene indeholder en option,

som medlemsstaterne senere kan vælge

eller undlade

at udnytte. Ønskes

det i Danmark efterfølgende at udnytte muligheden for at

undtage

mikrovirksomhederne fra visse krav i 4. selskabsdirektiv

(ændre kra-

vene til mikrovirksomhedernes regnskabsaflæggelse og dermed mindske

disse virksomheders administrative byrder), vil dette kræve en ændring af

årsregnskabsloven.

Kommissionen forslag baseres på Traktatens artikel

50,

stk. 1, hvilket

medfører, at Rådet med kvalificeret flertal træffer afgørelse i fælles beslut-

ningstagen med Europa-Parlamentet.

2. Europa-Parlamentets holdning

Europa-Parlamentets holdning

formandskabets kompromisforslag

fore-

ligger endnu ikke.

Europa-Parlamentet har

tidligere

udtalt sig positivt over for Kommissio-

nens oprindelige forslag

ved vedtagelsen af holdning til forslaget den

10. marts 2010. Europa-Parlamentet foreslog dog to præciserende

ændringer i Kommissionens forslag, dels tilføjelse af en betingelse om

bibeholdelse af pligten til at bogføre, og dels at medlemsstaterne på

nationalt plan tager særligt hensyn til tærskelværdierne for så vidt

angår antallet af mikroenheder, hvor tærskelværdierne vil gælde.

3. Nærhedsprincippet

Kommissionen anfører bl.a., at forslaget falder udenfor Fællesskabets

enekompetence, idet regnskabskravene til mikroenheder stammer fra et

EU-direktiv. Hvis medlemsstaterne skal have mulighed for at fritage mi-

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

31/56

kroenheder for disse krav, er det nødvendigt at ændre det 4. selskabsdi-

rektiv, og derfor er et tiltag på EU-niveau nødvendigt. De foreslåede æn-

dringer står i et rimeligt forhold til målet, som er at fjerne unødvendige

administrative byrder for mikroenheder.

Regeringen finder i lighed med Kommissionen, at forslaget er i overens-

stemmelse med nærhedsprincippet, idet forslaget giver medlemsstaterne

mulighed for selv at udnytte en option, men ikke stille krav om ændringer.

4. Gældende dansk ret

Direktivets

bestemmelser er implementeret i dansk ret ved årsregnskabs-

loven (lovbekendtgørelse nr. 323 af 11. april 2011).

5. Høring

Kommissionens forslag har været sendt i høring i specialudvalget for

etablering og tjenesteydelser. Advokatrådet og Finansrådet havde ingen

bemærkninger og herudover der indkommet følgende bemærkninger til

forslaget:

Dansk Erhverv (DE) mener grundlæggende, at pligten til at aflægge regn-

skaber ikke kan betragtes som en administrativ byrde, da de fælles regn-

skabskrav er med til at sikre gennemsigtighed og sammenlignelighed

medlemsstaterne imellem i form af de fælles standarder for regnskaber,

hvilket både er til gavn for de regnskabsaflæggende virksomheder og

regnskabsbrugerne.

Ifølge DE ændrer en gennemførelse af forslaget om at afskaffe regn-

skabskravene ikke på nødvendigheden af og efterspørgslen efter virk-

somheders offentliggørelse af regnskabsmæssige oplysninger. Der vil ik-

ke være tale om nogen reel lettelse af administrative byrder, idet banker-

ne, kreditinstitutter, aktionærer, kreditorer, samhandelspartnere og de na-

tionale offentlige myndigheder, herunder SKAT stadig vil efterspørge

regnskabsmæssige opstillinger af virksomhedernes økonomiske resulta-

ter. Derimod kan manglende offentligt tilgængelig regnskabsinformation

medføre øgede vanskeligheder med at opnå kredit, højere renteudgifter

og lign..

Endvidere anfører DE, at en ophævelse af de eksisterende fælles regn-

skabskrav til mikrovirksomheder risikerer at medføre, at medlemsstaterne

blot erstatter de nuværende regler med nationale standarder. Dette vil alt

andet lige føre til forskelligartethed i årsregnskabernes kvalitet og mindre

gennemsigtighed i nogle lande, mens der i andre lande slet ikke vil blive

offentliggjort regnskaber. Et alternativ ved bortfald af regnskabspligten

EU's regnskabsdirektiver dækker alle kapitalselskaber, hvilket i Danmark betyder, at

alle aktie- og anpartsselskaber er omfattet af direktiverne. Enkeltmandsvirk-

somheder o.lign. er ikke omfattet af direktivkravene.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

32/56

for mikrovirksomheder kan ifølge DE være en afdækning af, hvorvidt

regnskabskravene til virksomhederne i dette segment kan lempes. Her-

med fastholdes fokus på at lempe kravene til mikrovirksomhederne mest

muligt, samtidig med at adgangen til offentliggjorte regnskaber i mindre

selskaber bevares.

Foreningen af Registrerede Revisorer (FRR) mener ikke, at regnskabs-

kravene i 4. direktiv generelt er udtryk for en administrativ byrde. Direk-

tivet er derimod udtryk for en harmonisering af de krav, EU stiller til

virksomheder med begrænset hæftelse, om, hvad de skal fortælle omver-

denen om deres økonomiske forhold. Fælles regnskabskrav, regnskabs-

sprog og begrebsramme sikrer transparens og lave transaktionsomkost-

ninger til fordel for regnskabsaflæggere og regnskabsbrugere. Regn-

skabskravene er således blot et udtryk for et sæt færdselsregler, som det

skaber økonomisk efficiens, at alle overholder.

Ifølge FRR opnås ved at afskaffe regnskabskravene formelt en reduktion

af de økonomiske byrder, men reelt vil det fortsat være nødvendigt for

virksomhederne at udarbejde regnskabsmæssige opstillinger af hensyn til

skattemyndigheder, pengeinstitutter og øvrige kreditorer, samt til brug for

ledelsen og øvrige stakeholders. I den udstrækning skattemyndighederne i

hvert land udtrykker ønske om regnskaber, vil det i stedet blive den en-

kelte medlemsstat, der må pålægge byrden, så virksomhederne vil næppe

opleve en reel lempelse.

Bortfald af fælles regnskabskrav til mikrovirksomheder risikerer ifølge

FRR at føre til det resultat, at virksomhederne hver for sig må fremstille

regnskaber til de forskellige interessenter efter forskellige, individuelt

fastsatte krav.

Endvidere anfører FRR, at byrdebegrebet forstås anderledes fra land til

land, idet det er et udbredt ønske fra erhvervslivet i en række lande, at

man reducerer byrderne ved offentliggørelse af regnskaber, ikke for at

opnå en økonomisk besparelse, men for bedre at kunne gøre det muligt at

holde informationerne hemmelige af hensyn til konkurrencen, idet gen-

nemskuelighed er med til at øge effektiviteten og presset på avancerne.

Hvis EU afskaffer regnskabspligten, vil man teoretisk set kunne opret-

holde regnskabskravet i hvert land. I praksis vil der være risiko for, at

denne mulighed vil blive udhulet, da en virksomhed kan ændre sit hoved-

sæde, f.eks. gennem oprettelse af et SPE-selskab i det land, som har de

laveste krav til regnskabsudarbejdelse.

Sammenfattende mener FRR, at man bør fastholde 4. direktivs krav om

regnskabspligt for alle virksomheder drevet i selskabsform, da det har

stor betydning for alle virksomheder og deres stakeholders, uanset om

virksomhederne har eller ikke har grænseoverskridende aktiviteter.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

33/56

Foreningen af Statsautoriserede Revisorer (FSR) bemærker, at en effektiv

og pålidelig samhandel og kreditgivning kræver en høj grad af gennem-

sigtighed og sammenlignelighed i virksomhedernes regnskabsaflæggelse

både for små og store selskaber. Ved at indføre en undtagelsesmulighed

for såkaldte mikrovirksomheder vil der med tiden blive større forskellig-

artethed i årsregnskabernes kvalitet og mindre gennemsigtighed, og i

nogle lande vil der givetvis slet ikke være offentlighed om de pågældende

virksomheders regnskabsoplysninger. Det fremmer næppe Kommissio-

nens ønske om, at SMV’er skal have bedre mulighed for at handle og op-

nå finansiering over landegrænserne.

Ifølge FSR har de hidtidige krav om offentliggørelse af årlige regnskaber

fra alle erhvervsvirksomheder i selskabsform medført, at udlån og kredit-

givning kan ske effektivt og smidigt uden væsentlige, ekstra transakti-

onsomkostninger. Ved manglende regler om offentligt tilgængelig regn-

skabsinformation vil risikopræmien ved udlån og kreditgivning formodes

at stige, hvilket igen betyder højere renteomkostninger, og/eller omkost-

ninger til ad hoc-tilvejebringelse af regnskabsinformation vil stige.

Som generel vurdering anfører FSR, at der er behov for at stramme op på

– eller måske snarere sikre håndhævelsen af – det ansvar, som ledelsen

har for virksomhedernes økonomiske forhold og udvikling, således at le-

delsen er sig det selskabsretlige ansvar bevidst. Der kan opstå en risiko

for, at ledelserne nedprioriterer dette ansvar, hvis der ikke er en lovgiv-

ningsmæssig pligt til at udarbejde årlige regnskaber. En årlig regnskabs-

aflæggelse over for offentligheden har en disciplinerende og præventiv

effekt i forhold til overholdelse af selskabsretlige krav.”

Videre anfører FSR, at regnskabsudarbejdelsen efter de ret beskedne krav

i 4. direktiv ikke er en reel byrde, heller ikke for små selskaber, da krave-

ne er så lempelige – og der i dag er gode og effektive regnskabssystemer

til rådighed for alle typer og størrelser af selskaber. De eksisterende virk-

somheder har indrettet deres bogholderier med henblik på at opfylde de

eksisterende krav, så det vil snarere være en byrde at ændre rapporte-

ringsformen. I alle virksomheder, uanset størrelse, har ejerne behov for

løbende at kunne følge med i virksomhedens økonomiske forhold, hvilket

forudsætter en løbende regnskabsføring.

Yderligere finder FSR, at man i et vist omfang nok kan lempe kravene til

regnskabsaflæggelse for mikrovirksomheder uden at ødelægge det nuvæ-

rende princip om obligatorisk regnskabspligt for virksomheder i selskabs-

form. Dette kunne f.eks. gøres ved at lade små mikrovirksomheder være

omfattet af de mere beskedne krav i regnskabsklasse A i den danske års-

regnskabslov (§§ 1-21) i erkendelse af, at der typisk er stor forskel på

omfanget af økonomiske transaktioner i en helt lille virksomhed i forhold

til andre mindre virksomheder (regnskabsklasse B). Fra dansk side kunne

der således arbejdes for en klarere differentiering af regnskabskravene i 4.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

34/56

direktiv frem for helt at afskaffe kravene – herunder om offentliggørelse -

på europæisk niveau for mikrovirksomheder.

DI støtter forslaget, idet det ligger i tråd med et af de forslag, som DI

fremførte i forbindelse med den af Økonomi- og Erhvervsministeriet ned-

satte byrdekomité på regnskabsområdet. Samtidig finder DI det positivt,

at der også på EU-plan er en vilje til at se på de administrative byrder,

herunder komme med konkrete forslag til forenklinger. Dette er, som det

fremgår af direktivforslaget, et første skridt til en velkommen modernise-

ring af 4. regnskabsdirektiv.

DI ser gerne, at de mindre virksomheder alene skal aflevere et regnskab,

der samler de nødvendige informationer til skattemyndighederne, Dan-

marks Statistik, og eventuelle supplerende finansielle oplysninger. Dette

vil give en stor lettelse i administrative byrder for både virksomheder og

myndigheder, ligesom det vil skabe en mere overskuelig – og dermed

målrettet – finansiel rapportering.

Endvidere anfører DI, at man i øvrigt har noteret sig, at forslaget indfører

en ny kategori – nemlig mikroenheder – der er en underkategori af

mikrovirksomheder. DI finder ikke at forslaget går langt nok. Lempelsen

bør gælde for alle virksomheder omfattet af den nuværende definition af

mikrovirksomheder, dvs. virksomheder, der på statustidspunktet ikke

overskrider grænserne for to af følgende kriterier:



statussum 2.000.000 EUR



nettoomsætning 2.000.000 EUR og/eller



gennemsnitlig antal medarbejdere i regnskabsåret 10.

I forslaget opereres med samme antal beskæftigede, men kun med en sta-

tussum på 500.000 EUR og en nettoomsætning på 1.000.000 EUR. Ind-

førslen af endnu en grænse finder DI ikke er gavnlig for forenklingsar-

bejdet i Europa. Virksomhedsstørrelserne er netop anført, således at der

kan skabes ensartede regler og grænser i direktiverne.

DI tilkendegiver afslutningsvis sin til Kommissionens begrundelser, her-

under at for denne størrelse af virksomheder spiller offentliggjorte regn-

skaber en begrænset rolle, idet f.eks. de ansatte i sådanne selskaber typisk

er i direkte kontakt med ledelsen.

Håndværksrådet er principielt tilhænger af muligheden for at fjerne kra-

vet om, at mikrovirksomheder skal udarbejde årsregnskaber. Håndværks-

rådet er som udgangspunkt positive over for forslaget, idet rådet forven-

ter, at virksomhederne i forbindelse med skatteregnskabet udarbejder no-

get der minder om en resultatopgørelse og tager stilling til virksomhedens

afskrivninger, da det giver nødvendige oplysninger for virksomhedens

ejere om driften og soliditeten. Håndværksrådet anfører, at det desuden

bør undersøges grundigt, hvilke yderligere muligheder der er for at sam-

menlægge skatte- og årsregnskabet for mikrovirksomheder og opfordrer

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

35/56

Kommissionen til at vurdere, hvorvidt det er teknisk muligt, at genbruge

visse af de data, som virksomhederne indberetter i forbindelse med deres

skatteregnskab.

Desuden mener Håndværksrådet, at det ville være ønskeligt, hvis al lov-

givning fra udformningstidspunktet tog udgangspunkt i små virksomhe-

der og hvis der kun blev vedtaget lovgivning, som er strengt nødvendig.

Håndværksrådet går ind for undtagelser for mikrovirksomheder i det om-

fang det ikke er muligt at anvende ”Think Small First”-princippet”.

Danmarks Rederiforening har ligeledes tilkendegivet, at man kan tilslutte

sig forslaget.

6. Andre landes holdninger

Kompromisforslaget er fremsat af formandskabet. Adskillige medlems-

stater har tidligere under forhandlingerne givet udtryk for, at undtagelses-

regler for mikroenheder burde afvente og medtages i Kommissionens for-

slag til revision af 4. og 7. selskabsdirektiv, der forventes offentliggjort

senere i år.

Det tidligere blokerende mindretal er formentlig ikke afvisende over-

for forslaget, og en række centrale lande støtter kompromisforslaget,

mens en gruppe lande fortsat har været tøvende.

Det ungarske formandskab har valgt at sætte forslaget på dagsorde-

nen for det kommende rådsmøde (konkurrenceevne) til politisk enig-

hed.

7. Foreløbig dansk holdning

Regeringen støtter aktivt arbejdet med bedre regulering i EU. Arbejdet i

EU ligger i naturlig forlængelse af indsatsen for regelforenkling og admi-

nistrative lettelser i Danmark.

Regeringens foreløbige holdning til kompromisforslaget er, som det og-

så var tilfældet med Kommissionens oprindelige forslag, at det er posi-

tivt, at Danmark med forslaget selv får mulighed for at bestemme, om

undtagelsesoptionen skal udnyttes eller ikke.

8. Lovgivningsmæssige og statsfinansielle konsekvenser

Forslaget har ikke i sig selv lovgivningsmæssige eller statsfinansielle

konsekvenser.

9. Samfundsøkonomiske konsekvenser

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

36/56

Forslaget har ikke i sig selv samfundsøkonomiske konsekvenser.

10. Administrative konsekvenser for erhvervslivet

Forslaget har ikke i sig selv administrative konsekvenser for erhvervsli-

vet.

11. Tidligere forelæggelse for Folketingets Europaudvalg

Forslaget har været forelagt Folketingets Europaudvalg den 22. sep-

tember 2009 til forhandlingsoplæg på baggrund af notat oversendt

28. august 2009.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

37/56

5. Kommissionens meddelelse ”Akten for det indre marked – 12 for-

slag til at fremme vækst og styrke tilliden”

KOM(2011) 206 endelig

Resumé

Kommissionen fremsatte den 13. april 2011 meddelelsen ”Akten for det in-

dre marked – 12 forslag til at fremme vækst og styrke tilliden”. Meddelel-

sens 12 forslag skal bidrage til at skabe et mere velfungerende indre mar-

ked for virksomheder, arbejdstagere og forbrugere, bl.a. ved at styrke små

og mellemstore virksomheders adgang til kapital, forbedre arbejdstagernes

mobilitet i det indre marked og sikre et mere velfungerende digitalt indre

marked for forbrugere. Formandskabet har udarbejdet et udkast til råds-

konklusioner, som byder ”Akten for det indre marked” velkommen.

Meddelelsen er et centralt element i Kommissionens relancering af det

indre marked frem mod 20-års jubilæet i 2012. Det er Kommissionens

ambition at opnå enighed om de 12 forslag senest ved udgangen af 2012.

Et moderniseret og velfungerende indre marked er herudover en vigtig

forudsætning for gennemførelsen af målsætningerne i EU2020-strategien.

Kommissionens meddelelse ”Akten for det indre marked – 12 forslag til at

fremme vækst og styrke tilliden” er på dagsordenen for rådsmødet (konkur-

renceevne) den 30. maj 2011 med henblik på vedtagelse af rådskonklusio-

ner.

1. Baggrund og indhold

I oktober 2010 fremlagde Kommissionen meddelelsen ”På vej mod en akt

for det indre marked” (KOM(2010) 608), som et led i relanceringen af det

indre marked frem mod det indre markeds 20-års jubilæum i 2012. Medde-

lelsen indeholdt 50 forslag, der sigtede på at skabe bæredygtig vækst for

virksomheder og skabe fornyet opbakning og tillid til det indre marked, li-

gesom styringen af det indre marked skulle styrkes gennem bedre og mere

ensartet implementering, anvendelse og håndhævelse af reglerne for det in-

dre marked.

Meddelelsen ”På vej mod en akt for det indre marked” blev sendt i offentlig

høring frem til slutningen af februar 2011 med det formål at prioritere de 50

forslag. På baggrund af resultaterne af høringen har Kommissionen fremlagt

meddelelsen ”Akten for det indre marked” (KOM(2011) 206 endelig), hvori

der er identificeret 12 indsatsområder. Hvert indsatsområde ledsages af et

konkret lovgivningsinitiativ, som Kommissionen vil komme med forslag til,

og som skal fremsættes i løbet af 2011 med henblik på at opnå endelig

enighed i Europa-Parlamentet og Rådet inden udgangen af 2012.

”Akten for det indre marked” indeholder 12 nøgleindsatsområder, som skal

medvirke til at modernisere rammerne for det indre marked ved at fremme

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

38/56

væksten og styrke tilliden. Kommissionen vil i løbet af 2011 fremsætte

konkrete forslag inden for hvert af de 12 nøgleindsatsområder med henblik

på at få forslagene vedtaget i løbet af 2012. De 12 nøgleindsatsområder er:

1) Små og mellemstore virksomheders adgang til finansiering med

henblik på vedtagelse af en fælles status for kapitalfonde, som mu-

liggør at kapitalfonde kan operere på tværs af grænserne.

2) Arbejdstageres mobilitet i det indre marked via revision af direktivet

om anerkendelse af erhvervsmæssige kvalifikationer.

3) Intellektuelle ejendomsrettigheder skal styrkes gennem vedtagelsen

at et europæisk enhedspatent.

4) Styrkelse af forbrugerne på det indre marked gennem udviklingen af

alternative tvistbilæggelsessystemer, blandt andet for at styrke tilli-

den til e-handel.

5) Revision af standardiseringssystemet, herunder udvidelse af proce-

duren til at omfatte standardisering af tjenesteydelser.

6) Stærkere europæiske net gennem udbygning af en effektiv europæ-

isk infrastruktur for både transport og energi.

7) Styrkelse af det digitale indre marked via lovgivning om anerken-

delse af elektronisk identifikation og autentificering samt en revisi-

on af direktivet om digitale signaturer for at muliggøre sikker og

uhindret elektronisk kommunikation.

8) Socialt iværksætteri via etablering af EU-rammer for solidariske in-

vesteringsfonde.

9) Moderniserede skatteregler, herunder revision af energibeskatnin-

gen for at tage højde for produkternes energiindhold og CO2-

emmissioner.

10) Øget social samhørighed i det indre marked via styrket håndhævelse

og anvendelse af reglerne i udstationeringsdirektivet og forslag om

præcisering af udøvelsen af de grundlæggende sociale rettigheder i

forbindelse med udøvelsen af de økonomiske frihedsrettigheder.

11) Forbedre lovgivningsmæssige rammer for virksomheder og mindre

administrative byrder via revision af direktiverne om regnskabs-

standarder.

12) Moderniserede rammer for offentlige kontrakter for at sikre små og

mellemstore virksomheder lettere adgang til offentlige kontrakter

samtidig med at der tages hensyn til efterspørgslen efter miljøvenli-

ge, socialt ansvarlige og innovative varer og tjenesteydelser.

Herudover indeholder ”Akten for det indre marked” et særskilt afsnit med

konkrete tiltag, der skal sikre bedre og mere ensartet implementering, an-

vendelse og håndhævelse af reglerne for det indre marked. Målet er at skabe

et mere velfungerende indre marked for virksomheder, arbejdstagere og

forbrugere i 2012.

Kommissionen vil i slutningen af 2012 gøre status over gennemførelsen af

forslagene i ”Akten for det indre marked” med henblik på at fremlægge et

program for det videre arbejde med at styrke det indre marked.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

39/56

Det ungarske formandskab lægger op til, at Rådet skal vedtage konklusio-

ner om meddelelsen. I formandskabets udkast til rådskonklusioner byder

Rådet ”Akten for det indre marked” velkommen. Rådet tilkendegiver, at der

er brug for en sammenhængende og ambitiøs konkurrenceevnestrategi for at

sikre et mere velfungerende indre marked for virksomheder, navnlig små-

og mellemstore virksomheder, og borgere. I rådskonklusionerne opfordres

Kommissionen til at fremsætte de 12 forslag i løbet af 2011 med henblik på

at kunne opnå enighed i Rådet og Europa-Parlamentet om forslagene inden

udgangen af 2012.

Der har været drøftelser af udkast til rådskonklusioner i rådsarbejdsgruppen

for konkurrenceevne og vækst med henblik på vedtagelse af endelige råds-

konklusioner på rådsmødet (konkurrenceevne) den 30. maj 2011.

2. Europa-Parlamentets holdning

Europa-Parlamentet har den 6. april 2011 vedtaget 3 betænkninger om hen-

holdsvis et indre marked for virksomheder og vækst, et indre marked for eu-

ropæerne og håndhævelse og anvendelse af reglerne for det indre marked

som opfølgning på Kommissionens meddelelse ”På vej mod en akt for det

indre marked”. Der er i Europa-Parlamentet generel opbakning til at iværk-

sætte tiltag, der styrker det indre marked for at skabe vækst og fornyet tillid

blandt både virksomheder og borgere.

3. Nærhedsprincippet

Ikke relevant.

4. Gældende dansk ret

Ikke relevant.

5. Høring

Meddelelsen ”Akten for det indre marked” har været sendt i høring i spe-

cialudvalget for konkurrenceevne og vækst med frist den 29. april 2011.

Der er på den baggrund modtaget følgende bemærkninger:

Dansk Erhverv bakker op om relanceringen af det indre marked som

markering af det indre markeds 20-års jubilæum, ligesom Dansk Erhverv

er positiv over for de 12 nøgleindsatsområder. Dansk Erhverv understre-

ger desuden betydningen af tiltag til at sikre en bedre og mere ensartet

anvendelse og håndhævelse af reglerne for det indre marked. I forhold til

de enkelte indsatsområder peger Dansk Erhverv blandt andet på betyd-

ningen af, at et kommende fælles europæisk enhedspatent ledsages af en

fælles patentdomstolsordning, ligesom det er vigtigt, at initiativer for at

sikre små og mellemstore virksomheders adgang til finansiering ledsages

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

40/56

af en indsats for at evaluere eventuelle skattebarrierer, så kapitalfondene

reelt kan arbejde på tværs af grænserne.

Dansk Erhverv foreslår, at europæiske tiltag til at sikre forbrugernes kla-

gemuligheder inspireres af det velfungerende danske system på området.

Dansk Erhverv kan dog ikke støtte idéen om gruppesøgsmål. Dansk Er-

hverv bakker op om revision af standardiseringssystemet, men påpeger, at

udvidelsen af systemet til at omfatte services kræver en gennemgang af

de enkelte servicesektorer, så standardiseringen kun gennemføres, hvor

det reelt giver mening.

Dansk Erhverv støtter overordnet tiltag til at styrke det digitale indre

marked, men påpeger, at virksomhederne kan blive stillet i en unfair kon-

kurrence på grund af forskelle i moms, afgifter og forbrugerbeskyttelse

mellem medlemslandene. Dansk Erhverv fremhæver, at der i forbindelse

med e-handel bør være særligt fokus på at sikre håndhævelsen af forbru-

gernes rettigheder på tværs af medlemslandene. Dansk Erhverv støtter

overordnet revision af udbudsreglerne, men ikke, at der lægges op til en

drøftelse af, hvorvidt erhvervspolitiske mål skal forfølges via udbudsreg-

lerne. Udbudsregler er regler, der styrer udbudsprocessen og ikke indhol-

det af den ydelse, der ønskes erhvervet.

DI hilser Kommissionens initiativ med fornyet fokus på det indre marked

velkommen. DI understreger i den forbindelse betydningen af, at både

eksisterende som nye regler håndhæves i praksis og håndhæves ensartet.

DI er enig i, at det er vigtigt, at små og mellemstore virksomheder har

adgang til finansiering, men peger samtidig på, at det ikke handler så me-

get om at øge mængden af venturekapital, men snarere at skabe et mere

effektivt og transparent marked for kapitalen.

DI støtter en model for at skabe sammenlignelighed af kvalifikationer, så

længe det ikke pålægger arbejdsgiveren større byrder. DI bakker op om et

europæisk enhedspatent, og understreger betydningen af, at håndhævelse

af IP-rettigheder prioriteres højt. DI ser frem til konkrete udspil, der skal

modvirke varemærkeforfalskning og piratkopiering. For så vidt angår

styrkelse af forbrugerrettigheder, understreger DI, at det er vigtigt at sikre

gode og effektive tvistbilæggelsessystemer, men at den europæiske løs-

ning skal være fleksibel, så man kan bevare den mangfoldighed af ord-

ninger, der er i forskellige lande. DI undrer sig over, at revision af stan-

dardiseringssystemet knyttes specielt sammen med serviceydelser, men

støtter at eventuelle standardiseringstiltag inden for services notificeres

på linie med nationale produktstandarder.

DI understreger, at standarder fortsat skal være frivillige og markeds-

drevne. DI er positiv overfor forbedringer af EU’s infrastruktur, blandt

andet fordi et velfungerende liberaliseret indre marked er afgørende for

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

41/56

erhvervslivet for at undgå konkurrenceforvridende vilkår mellem europæ-

iske virksomheder.

DI bakker desuden op om styrkelse af det digitale indre marked, herunder

særligt en fælles EU-standard for digital signatur, ligesom DI gerne ser en

revision af energibeskatningsdirektivet, der vil sikre øget harmonisering i

EU. I forhold til udstationeringsdirektivet mener DI, at det eksisterende

regelsæt er tilfredsstillende, men der kan være brug for styrket samarbej-

de om anvendelsen og håndhævelsen af reglerne. Endelig er DI positiv

over for revision af regnskabsdirektiverne og udbudsreglerne, men påpe-

ger dog, at hovedformålet med udbud er at sikre, at myndighederne kan

købe bedst og billigst. Andre samfundsmæssige hensyn kan inddrages,

men bør ikke være udgangspunktet.

Forbrugerrådet er enig i, at der fortsat er et uudnyttet potentiale i det indre

marked og mener desuden, at det er vigtigt for forbrugernes fremtidige

tillid, at EU konkret viser, hvordan det indre marked er relevant for for-

brugerne. Forbrugerrådet hilser forslag om styrkelse af det digitale områ-

de samt forslag om revision af standardiseringssystemet velkommen.

Forbrugerrådet er desuden positiv overfor tiltag til at udvikle alternative

tvistbilæggelsessystemer.

Forbrugerrådet beklager imidlertid, at ”Akten for det indre marked” ikke

indeholder forslag om bedre beskyttelse og adgang til finansielle tjene-

steydelser, forbedring af passagerrettigheder, gruppesøgsmål, bedre over-

vågning for at garantere sikre produkter, forslag til løsning af problemer

om databeskyttelse og nye regler for energieffektivitet.

Håndværksrådet er generelt enig i, at der er brug for at modernisere det

indre marked. Håndværksrådet understreger især behovet for nye initiati-

ver, der kan sikre, at de små og mellemstore virksomheder bliver en del

af det indre marked og får større glæde af det europæiske fællesskab.

I forhold til de konkrete initiativer påpeger Håndværksrådet blandt andet,

at europæiske initiativer om adgang til finansiering bør ledsages af dan-

ske initiativer, der sikrer, at små og mellemstore virksomheder har ad-

gang til lokal finansiering. Det fremhæves desuden, at eventuelle initiati-

ver om virksomheders socialt ansvar bør være baseret på frivillighed, li-

gesom det understreges, at initiativer om det digitale indre marked skal

være baseret på brugervenlige løsninger, som også appellerer til virksom-

heder uden store IT kompetencer.

Håndværksrådet er positiv over for initiativer til fremme af standardise-

ringssystemet, idet forskellige standarder kan bruges som handelshin-

dringer, ligesom Håndværksrådet er positiv overfor alle forslag, som re-

ducerer små og mellemstore virksomheders administrative byrder.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

42/56

LO peger på, at der ikke er et stort og påtrængende problem i forhold til

at modernisere anerkendelsesdirektivet. LO vil derfor afvente indholdet

af det konkrete forslag, før organisationen tilslutter sig initiativet.

LO bemærker herudover, at forslaget om oprettelsen af et europæisk kva-

lifikationskort alene vil være en fordel for forbrugere og arbejdsgivere,

men at det ikke bidrager til at sikre arbejdstagere muligheder for at få so-

lide og brede erhvervskvalificerende uddannelser. For så vidt angår social

sammenhængskraft, er LO enig i behovet for at klargøre sammenhængen

mellem etableringsfriheden og friheden til at levere services ved siden af

de grundlæggende rettigheder for arbejdstagere. Herudover mener LO, at

der er behov for at sikre en bedre implementering og efterlevelse af ud-

stationeringsdirektivet.

Lægemiddel Industri Foreningen bakker generelt op om Kommissionens

meddelelse, særligt for så vidt angår vedtagelsen af et europæisk patent

med beskyttelse i flest mulige medlemslande og oprettelsen af en europæ-

isk patentdomstol. Herudover er Lægemiddel Industri Foreningen positiv

over for offentligt indkøb som et indsatsområde med henblik på at frem-

me innovation.

6. Andre landes holdninger

Der er blandt medlemsstaterne generel opbakning til ”Akten for det indre

marked” og ambitionen om at give nyt momentum til det indre marked. Der

er bred støtte til forslagene om at styrke det digitale indre marked, revision

af standardiseringssystemet og vedtagelsen af et europæisk enhedspatent. I

forhold til forslagene om etablering af en social fond til at understøtte socia-

le iværksættere samt revision af udbudsdirektiverne og anerkendelsesdirek-

tivet er der mere blandede holdninger blandt medlemsstaterne. De øvrige

medlemslande er overordnet positive over for rådskonklusionerne.

7. Foreløbig dansk holdning

Regeringen støtter generelt initiativer, som styrker det indre marked med

henblik på at skabe vækst og styrke EU’s konkurrenceevne. Landene i EU's

indre marked udgør det største marked for danske virksomheders internati-

onale aktiviteter, og et velfungerende indre marked er en forudsætning for

vækst og beskæftigelse i EU og i Danmark. Regeringen finder, at det indre

marked er et dynamisk redskab, der løbende skal udvikles og tilpasses til

den udvikling, der bl.a. følger af globaliseringen, den teknologiske og ikke

mindst digitale udvikling. Regeringen prioriterer i den forbindelse en styr-

kelse af det digitale indre marked, vedtagelsen af et europæisk enhedspa-

tent, revision af standardiseringssystemet, revision af reglerne for offentlige

kontrakter samt forbedring af den europæiske infrastruktur for at understøtte

velfungerende og bæredygtige markeder for transport og energi, idet det på-

peges, at forslag skal være i overensstemmelse med subsidiaritetsprincippet.

Regeringen er desuden positiv over for forslag, som kan sikre bedre rammer

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

43/56

for erhvervslivet, herunder sikring af forbrugernes rettigheder, der muliggør

fleksible og effektive alternative tvistbilæggelsessystemer. Endelig støtter

regeringen generelt tiltag, som kan medvirke til at sikre en bedre og mere

ensartet implementering, anvendelse og håndhævelse af reglerne for det in-

dre marked.

Regeringen kan tilslutte sig rådskonklusionerne om ”Akten for det indre

marked”.

8. Lovgivningsmæssige eller statsfinansielle konsekvenser

Meddelelsen ”Akten for det indre marked” og rådskonklusionerne har ik-

ke i sig selv lovgivningsmæssige eller statsfinansielle konsekvenser.

9. Samfundsøkonomiske konsekvenser

Meddelelsen ”Akten for det indre marked” og rådskonklusionerne har i sig

selv ikke samfundsøkonomiske konsekvenser.

10. Administrative konsekvenser for erhvervslivet

Meddelelsen ”Akten for det indre marked” og rådskonklusionerne har i

sig selv ikke administrative konsekvenser for erhvervslivet.

11. Tidligere forelæggelse i Europaudvalget

Folketingets Europaudvalg blev senest orienteret om relanceringen af det

indre marked i forbindelse med rådsmødet (konkurrenceevne) den 10.

marts 2010 og udvalget har modtaget regeringens høringssvar på medde-

lelsen ”På vej mod en akt for det indre marked”.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

44/56

6. Etablering af et fælles europæisk patentdomstolssystem

Der foreligger endnu ikke en meddelelse fra Kommissionen

1. Baggrund og indhold

Etableringen af et fælles europæisk patentdomstolssystem udgør sammen

med enhedspatentbeskyttelse de to hovedelementer i den europæiske patent-

reform.

Kommissionen forventes forud for rådsmødet at fremsætte et diskussi-

onspapir med anbefalinger til, hvordan man vil kunne komme videre med

etableringen af et fælles patentdomstolssystem.

Baggrunden er, at EU-domstolen den 8. marts 2011 har udtalt, at det tid-

ligere udkast til et fælles europæisk patentdomstolssystem ikke er forene-

ligt med EU’s traktatgrundlag. Dette skyldtes især manglende garantier

for overholdelsen af EU-retten.

2. Europa-Parlamentets holdning

Ikke relevant.

3. Nærhedsprincippet

Ikke relevant.

4. Gældende dansk ret

Ikke relevant.

5. Høring

Ikke relevant.

6. Andre landes holdninger

Nærmere oplysninger om andre landes holdninger afventer Kommissionens

udspil.

7. Foreløbig dansk holdning

Regeringen støtter bestræbelserne på at etablere et fælles europæisk patent-

domstolssystem.

8. Lovgivningsmæssige eller statsfinansielle konsekvenser

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

45/56

Kommissionens forventede diskussionspapir har ikke i sig selv lovgiv-

ningsmæssige eller statsfinansielle konsekvenser.

Det bemærkes endvidere, at en fremtidig dansk tilslutning til oprettelsen

af et fælles patentdomstolssystem, i det omfang forslaget er kendt i dag,

indebærer afgivelse af beføjelser og kræver anvendelse af proceduren i

grundlovens § 20.

9. Samfundsøkonomiske konsekvenser

Kommissionens udspil har ikke i sig selv samfundsøkonomiske konsekven-

ser.

10. Administrative konsekvenser for erhvervslivet

Kommissionens udspil har ikke i sig selv administrative konsekvenser for

erhvervslivet.

11. Tidligere forelæggelse i Europaudvalget

Sagen har ikke tidligere været forelagt Folketingets Europaudvalg.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

46/56

7. Kommissionens meddelelse for små og mellemstore virksomheder

(Kommissionens evaluering af Europas Small Business Act)

KOM (2011) 78

Resumé

Kommissionen har den 23. februar 2011 fremlagt en meddelelse for små og

mellemstore virksomheder (Kommissionens evaluering af Europas Small

Business Act (SBA) (COM(2011)78) med henblik på at evaluere indsatsen

og afspejle den seneste økonomiske udvikling, tilpasse handlingsplanen til

EU2020-strategien og fortsat forbedre erhvervsvilkårene for små og mel-

lemstore virksomheder i EU.

Det ungarske formandskab ønsker vedtagelse af rådskonklusioner om med-

delelsen på rådsmødet (konkurrenceevne) den 30. maj 2011. Meddelelsen

har ikke i sig selv lovgivningsmæssige eller statsfinansielle konsekvenser.

1. Baggrund og indhold

Kommissionen fremlagde 23. februar en evaluering af deres SBA fra 2008,

som er EU’s handlingsplan for små og mellemstore virksomheder (SMV).

Planen indeholder en række forslag og principper for politik til fremme af

små og mellemstore virksomheder på europæisk og nationalt niveau.

Kommissionen vurderer i sin meddelelse, at der er der gjort betydelige

fremskridt i kraft af en række initiativer, der skal styrke SMV'erne på både

europæisk og nationalt niveau. Men samtidig varierer den anvendte metode

og de opnåede resultater betydeligt fra medlemsstat til medlemsstat. Med-

lemsstaterne bør således ifølge Kommissionen optrappe deres bestræbelser

på at fremme af iværksætteri og SMV'er

Meddelelsen tilpasser desuden SBA’en med det formål at afspejle den sene-

ste økonomiske udvikling, tilpasse SBA’en til EU2020-strategien og fortsat

forbedre erhvervsvilkårene for SMV'er. Her fokuseres på 4 områder:



Forbedret adgang til finansiering af investeringer og vækst.

Smart regulering, der gør det muligt for SMV'erne at hellige sig de-

res vigtigste forretningsaktiviteter.

Udnytte det indre markeds muligheder fuldt ud.

Hjælpe SMV'erne med at håndtere udfordringerne i forbindelse med

globalisering og klimaændringer.

Herudover indeholder Kommissionens meddelelse betragtninger om, hvor-

dan man kan styrke forvaltningen af implementeringen af SBA’en.

2. Europa-Parlamentets holdning

Europa-Parlamentets har endnu ikke udtalt sig om sagen.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

47/56

3. Nærhedsprincippet

Ikke relevant.

4. Gældende dansk ret

Ikke relevant.

5. Høring

Kommissionens meddelelse om en handlingsplan for små og mellem-

store virksomheder (evaluering af SBA) blev sendt i høring i special-

udvalget for konkurrenceevne og vækst med frist 25. marts 2011. Der

er modtaget høringssvar fra DI, Dansk Erhverv, LO, Finansrådet,

Håndværksrådet og Københavns Kommune:

DI hilser Kommissionens eftersyn af SBA’en velkommen og vurderer, at

der siden vedtagelsen af SBA’en i 2008 har været en række fremskridt i

forhold til at forbedre de mindre og mellemstore virksomheders vilkår i

EU. Der er dog behov for at intensivere indsatsen, hvis målene i Kom-

missionens EU2020-strategi skal indfries.

DI støtter Kommissionens arbejde for at sikre en bedre og mere effektiv

lovgivning herunder ikke mindst at reducere de administrative byrder. DI

beklager i den sammenhæng, at Kommissionen ikke har sat sig et nyt

kvantitativt mål for reduktion af de administrative byrder, men kun har

sat sig som mål at afslutte dets nuværende regelforenklingsprogram. Til

gengæld støtter DI Kommissionens forslag om at indføre et ”fitness

check” af reguleringen, og DI hilser det velkommen, at Kommissionen

vil indføre et ”kun én gang”-princip, som skal sikre, at virksomhederne

kun skal indberette den samme information én gang.

DI fremfører desuden, at den finansielle krise stadig påvirker ikke mindst

de mindre virksomheders adgang til finansiering. DI er derfor enig med

Kommissionen i, at der er behov for at følge området tæt, og DI ser frem

til Kommissionens handlingsplan på området.

Herudover fremfører DI, at Kommissionen gør rigtigt i at placere mindre

og mellemstore virksomheder centralt i sit oplæg til en ny forsknings- og

innovationspolitik. Det kan imidlertid ikke understreges nok, at det i den

forbindelse er helt nødvendigt at der sker en markant forenkling af forsk-

ningsrammeprogrammets instrumenter, regler og procedurer. DI havde

derfor gerne set, at innovationsområdet havde fået større opmærksomhed

i eftersynet af SBA’en.

DI mener, at man med fordel kan gøre det lettere for virksomhederne at

få oplysninger om de mindre opgaver i den offentlige sektor, så virksom-

hederne i højere grad har mulighed for at byde sig ind på opgaverne.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

48/56

Dansk Erhverv er overordnet positiv over for Kommissionens efter-

syn af SBA, som er mere konkret, og dermed også mere anvendeligt

for medlemsstaterne. Dansk Erhverv er ligeledes enig i, at de nævne

prioriteringer; adgang til finansiering, smart regulering og bedre

udnyttelse af det indre marked er fornuftige. Dansk Erhverv mener,

at der med fordel kunne have været større fokus på arbejdet med

SMV’er og offentlige udbud i eftersynet af SBA’en, da det er et om-

råde, hvor mange SMV’er oplever problemer.

Dansk Erhverv bakker ligeledes op om ”tænk småt først”-princippet,

hvor overvejelser om ny lovgivnings konsekvenser for SMV’erne

overvejes allerede i starten af lovgivningsprocessen. Derudover efter-

lyser Dansk Erhverv, at der i eftersynet er større fokus på vækst og

konkurrenceevne hos de europæiske SMV’er, da det er nødvendigt,

hvis de i langt højere grad skal bidrage til væksten i EU.

Dansk Erhverv havde gerne set et mere bindende tiltag over for med-

lemsstaterne end blot en meddelelse, men ser meget positivt på, at

man fremover i langt højere grad vil følge op på implementeringen af

initiativerne i SBA’en fra Kommissionens side.

LO ser SBA’en som et vigtigt element i at understøtte beskæftigelses-

vækst og kompetencebasen hos de små og mellemstore virksomheder.

Det fremføres dog samtidig, at forslagene i høringsmaterialet er me-

get generelle og formuleret i runde vendinger, hvilket kan gøre det

svært at gennemskue det konkrete indhold og konsekvenser.

LO er mere skeptisk overfor forslag om overimplementering og und-

tagelse af bestemte brancher fra administrative byrder. Ligeledes ta-

ger LO afstand fra forslag om at reducere rapporteringsforpligtelser

i den udstrækning det vedrører en forringelse af arbejdspladsvurde-

ringsindsatsen.

I forhold til SMV’ers adgang til finansiering mener LO, at forslaget

bør tage højde for, at en række af de virkemidler og instrumenter,

der er taget i brug for at tilvejebringe risikovillig kapital, er instru-

menter udviklet til at styrke innovation og vækst, og som derfor ikke

skal fungere som generelle lånefaciliteter til SMV' er med dårlig

økonomi.

I forhold til internationalisering af SMV’er opfordrer LO til, at der

på EU’s nye ambassader oprettes supportcentre, der kan bistå små

og mellemstore virksomheder med at få fodfæste på nye markeder.

I forhold til overgangen til en grøn økonomi mener LO, at der er tale

om fornuftige forslag, der kan være med til at understøtte ressource-

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

49/56

effektivitet i samfundet. LO ser uddannelse og styrkelse af kompe-

tencer som helt centrale for at kunne realisere ambitionerne.

Endelig mener LO, at innovation indtager en meget lille plads. Inno-

vation spiller en helt central rolle i styrkelsen af SMV'ernes konkur-

renceevne. Det bør også afspejles i SBA-initiativerne, og der bør læg-

ges langt flere kræfter i at styrke innovation og medarbejderinddra-

gelse i EU.

Finansrådet finder det positivt, at der både på internationalt og nati-

onalt plan arbejdes for at forbedre rammevilkårene for SMV'er, idet

disse virksomheder udgør grundstammen i dansk erhvervsliv.

Finansrådet er af den opfattelse, at markedet er i stand til at sikre et

tilstrækkeligt udbud af finansiering til at dække behovet, hvor det er

kreditmæssigt forsvarligt at imødekomme SMV'ernes efterspørgsel.

Finansrådet finder yderligere, at den danske banksektor er i stand til

af egen drift at tilpasse kreditvurderingsmodeller og -principper, så

de er egnede til at vurdere SMV’er. Finansrådet finder det således

ikke nødvendigt at oprette en institution, hvor en kreditombudsmand

skal forestå dialogen mellem SMV’erne og pengeinstitutterne i for-

bindelse med kreditvurdering.

Håndværksrådet er generelt meget positiv over for Kommissionens

evaluering af handlingsplanen for små og mellemstore virksomheder,

SBA, og hele princippet bag ”tænk småt først”, og anerkender, at

Danmark og de øvrige europæiske lande har gennemført en række

initiativer, der lever op til principperne i SBA’en, men det er samti-

dig også Håndværksrådets holdning, at der stadig er lang vej at gå,

og at processen med at gennemføre konkrete initiativer går for lang-

somt i EU.

Håndværksrådet støtter Kommissionens planer om at gøre EU’s

programmer mere SMV-venlige samt intentionerne om at forenkle

procedurerne. Håndværksrådet er positive overfor intentionerne bag

smart regulering, og støtter alle bestræbelser på at promovere iværk-

sætteri, jobskabelse og vækst. Håndværksrådet mener desuden, at

der er stort behov for at hjælpe SMV’erne til at få større udbytte af

det indre marked og ikke mindst få del i globaliseringens fordele.

Københavns Kommune lægger vægt på forbedret adgang til finan-

siering af investeringer og vækst, smart regulering, der gør det mu-

ligt for SMV’erne at hellige sig deres vigtigste forretningsaktiviteter

samt at hjælpe SMV’erne med at håndtere udfordringerne i forbin-

delse med globalisering og klimaændringer.

6. Andre landes holdninger

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

50/56

Meddelelsen blev fremlagt 23. februar 2011. Der har været drøftelser af

SBA’en på det uformelle ministerrådsmøde den 13. april 2011. Der har væ-

ret drøftelser af udkast til rådskonklusioner i rådsarbejdsgruppen for kon-

kurrenceevne og vækst med henblik på vedtagelse af endelig rådskonklusi-

oner til rådsmødet (konkurrenceevne) den 30. maj 2011.

Indtil videre har drøftelserne af udkast til rådskonklusioner været upro-

blematiske. Der er generel opbakning til de foreliggende rådskonklusio-

ner om SBA’en.

7. Foreløbig dansk holdning

Den danske regering støtter overordnet set Kommissionens målsætninger

om at tilpasse SBA’en til den aktuelle økonomiske situation og til

EU2020-strategien.

Regeringen vil fremadrettet arbejde for, at de overordnede prioriteter i

endnu højere grad orienteres mod vækst, øget konkurrenceevne og pro-

duktivitet blandt små og mellemstore virksomheder i EU.

Det indebærer blandt andet, at regeringen arbejder for, at EU’s udbuds-

regler forenkles så det bliver lettere for især små og mellemstore virk-

somheder at deltage i EU-udbud, og at effekten maksimeres af EU’s in-

strumenter for risikovillig kapital for små og mellemstore virksomheder

med fokus på europæisk merværdi og markedsfejl.

Herudover arbejder den danske regering for, at overgangen til en konkur-

rencedygtig ressourceeffektiv økonomi fremmes for små og mellemstore

virksomheder såvel som for store virksomheder.

Desuden arbejder regeringen for, at små og mellemstore virksomheders

internationalisering faciliteres bedst muligt med fokus på at tage ud-

gangspunkt i den eksisterende indsats og undgå oprettelse af nye institu-

tioner.

Endelig vil den danske regering arbejde for, at SBA’ens principper im-

plementeres i medlemslandene og får en reel merværdi for små og mel-

lemstore virksomheder.

8. Lovgivningsmæssige og statsfinansielle konsekvenser

Kommissionens meddelelse og rådskonklusionerne har ikke i sig selv lov-

givningsmæssige og statsfinansielle konsekvenser.

9. Samfundsøkonomiske konsekvenser

Kommissionens meddelelse og rådskonklusionerne har ikke i sig selv sam-

fundsøkonomiske konsekvenser.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

51/56

10. Administrative konsekvenser for erhvervslivet

Kommissionens meddelelse og rådskonklusioner har ikke i sig selv admi-

nistrative konsekvenser for erhvervslivet.

11. Tidligere forelæggelse for Folketingets Europaudvalg

Sagen har ikke tidligere været forelagt Folketingets Europaudvalg.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

52/56

8. Kommissionens meddelelse ’Smart regulering i den Europæiske

Union’

KOM (2010) 543 endelig

Resumé

Smart regulering er på dagsordenen for rådsmødet (konkurrenceevne)

den 30. maj 2011 med henblik på vedtagelse af rådskonklusioner. Det

ungarske formandskab følger med rådskonklusioner op på Kommissio-

nens meddelelse af den 8. oktober 2010, ’Smart regulering i den Euro-

pæiske Union’.

1. Baggrund og indhold

Smart regulering er en videreførelse af politikområdet ”bedre regulering”.

Bedre regulering som politikområde indeholdt en række forskellige initia-

tiver, herunder især reduktion af erhvervslivets administrative byrder, op-

timering af konsekvensvurderingssystemet, forbedring af høringsproces-

serne og regelforenkling.

Kommissionen offentliggjorde i oktober 2010 meddelelsen ”Smart Regu-

lering i den Europæiske Union”. Ifølge meddelelsen skal smart regulering

som tilgang til politikudvikling gælde for hele beslutningsprocessen, være

et fælles ansvar mellem EU-institutionerne og medlemslandene samt

styrke interessenternes stemme. Særligt vigtige nye initiativer er såkaldte

ex post-evalueringer af eksisterende lovgivning, såkaldte fitness checks af

sammenhængende politikområder samt udvidelsen af Kommissionens hø-

ringsperiode fra 8 til 12 uger.

Som opfølgning på Kommissionens meddelelse fra oktober 2010 for-

bereder det ungarske formandskab rådskonklusioner om smart re-

gulering. I rådskonklusionerne anerkendes vigtigheden af dagsorde-

nen smart regulering, og at denne har bidraget betydeligt til økono-

misk genopretning og vækst. Der udtrykkes endvidere anerkendelse

af de resultater, der allerede er opnået og en vilje til fremover at an-

vende smart regulering systematisk i EU’s politikudviklingsproces.

I rådskonklusionerne fokuseres på følgende hovedpunkter:

Forbedring af ny og eksisterende regulering gennem fokus på konse-

kvensvurderinger, forenkling og reduktion af administrative byrder

Der opfordres i rådskonklusionerne til et øget fokus på evaluering af

eksisterende lovgivning, samt at der såvel nationalt som på EU-

niveau opretholdes fokus på reduktion af administrative byrder.

I rådskonklusionerne foreslås det, at Kommissionens konsekvens-

vurderingssystem forbedres med en bedre inddragelse af interessen-

ter. Desuden foreslås det, at Europa-Parlamentet og Rådet etablerer

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

53/56

deres egne konsekvensvurderingssystemer. Disse skal kunne afspejle

konsekvensen og rækkevidden af substantielle ændringsforslag, som

de to institutioner måtte lave.

Høringsprocedurer

Kommissionen og medlemsstaterne opfordres til at undersøge mulig-

hederne for at forbedre slutbrugernes deltagelse i høringer i EU og

på nationalt niveau. Der opfordres også til mere brugervenlige og fle-

re digitale løsninger, som mere effektivt kan bruges til at inddrage

interessenterne.

Letforståeligt sprog, gennemsigtighed og bedre adgang til EU-

regulering

I rådskonklusionerne opfordres til brug af klart og forståeligt sprog i

EU-reguleringen og til at gøre slutbrugernes adgang til EU-

lovgivning lettere. Desuden opfordres der til, at interesserede parter

forsynes med uddybende information om indholdet og gennemførslen

af ny EU-regulering.

Forbedret implementering af EU-regulering

Kommissionen inviteres til systematisk at udbrede viden om bedste

praksisser med henblik på at fremme god håndhævelses- og imple-

menteringspraksis blandt medlemsstaterne. Disse opfordres til at

sikre en bedre implementering af EU-lovgivning, bl.a. via øget brug

af digitale værktøjer.

2. Europa-Parlamentets holdning

Europa-Parlamentet skal ikke høres om Kommissionens meddelelse

rådskonklusionerne.

3. Nærhedsprincippet

Ikke relevant

4. Gældende dansk ret

Ikke relevant

5. Høring

Udkastet til rådskonklusioner har været sendt i høring i EU-

specialudvalget for konkurrenceevne og vækst med frist den 23. marts

2011. Der er modtaget fire høringssvar; fra Dansk Erhverv, Forbru-

gerrådet, LO og FTF.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

54/56

Dansk Erhverv (DE) mener, at det er vigtigt, at smart regulering sættes

på dagsordenen, men mener, at rådskonklusionerne kunne være mere

konkrete og fremadrettede. DE anser det for nødvendigt med nye am-

bitiøse målsætninger efter 2012 og mener, at administrative byrder på

EU-niveau fremover bør opgøres netto frem for brutto som i dag, så

også ny regulering medtages i byrderegnskabet.

DE finder det positivt, at der i rådskonklusionerne opfordres til, at

konsekvensanalysemekanismerne forbedres i både Kommissionen, Rå-

det og Europa-Parlamentet. DE finder det væsentligt, at Rådet og Par-

lamentet holder slutbrugerne for øje ved ændringer af lovtekster, men

påpeger samtidig, at dette ikke må svække de to institutioners politiske

frihed, og at det er en ressourcekrævende proces. DE betragter det som

positivt, at der lægges op til en bedre implementering af SME-testen og

”tænk småt først”-princippet i medlemsstaterne. Simplificering af lov-

givning ses også som positivt, dog må det ikke påvirke lovkvaliteten.

DE hilser forlængelsen af Kommissionens høringsfrist fra 8 til 12 uger

velkommen. I forbindelse med høringsprocessen pointerer DE, at der

ikke bør bruges ressourcer på at udvikle alternative høringskanaler til

den online adgang, sådan som der lægges op til i rådskonklusionerne. I

stedet bør der bruges ressourcer på at sikre en større andel af europæi-

ske virksomheder internetadgang.

Forbrugerrådet udtrykker tilfredshed med initiativerne i Kommissio-

nens meddelelse om forlængelse af høringsperioden og om større delta-

gelse fra borgere og interessenter i udformning og anvendelse af lov-

givning. Forbrugerrådet anser forslaget om ex-post-evalueringer for

vigtigt, men fremhæver dog ex-ante-konsekvensvurderinger som vigti-

gere.

Forbrugerrådet påpeger, at det i rådskonklusionerne er væsentligt kun

at have fokus på administrative byrder, der er unødvendige. Ønsket

om at reducere administrative byrder må ikke bruges til at fjerne for-

brugerbeskyttende regler. Forbrugerrådet er stærkt imod brugen af

termen ”overimplementering” i rådskonklusionerne, da Forbrugerrå-

det mener, at dette er en indblanding i medlemsstaternes selvbestem-

melse i forhold til implementering af minimumsdirektiver.

Vedrørende den foreløbige danske holdning til sagen hav-

de Forbrugerrådet gerne set, at en tidligere formulering havde været an-

vendt, som eksplicit nævnte alle beskyttelseshensyn, herunder hensynet til

forbrugerbeskyttelse fremfor for den nuværende formulering, hvor alle be-

skyttelseshensyn er omtalt generelt.

Landsorganisationen i Danmark (LO) er positiv over, at den danske

regering påpeger, at de grundlæggende beskyttelsesniveauer i lovgiv-

ningen ikke må forringes som følge af smart regulering. LO mener dog,

at rådskonklusionerne sår tvivl om, hvorvidt den såkaldte AMVAB-

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

55/56

metode er egnet til at vurdere påvirkningen af beskyttelsesniveauer.

LO kritiserer, at metoden ikke tager højde for forskelle i brancher og

sektorer og mener, at den fejlagtigt skelner mellem omkostninger i for-

bindelse med efterlevelse af loven og de administrative omkostninger,

loven genererer. LO finder metoden særligt uegnet til arbejdsmiljøom-

rådet, da lovgivning her primært består af rammebestemmelser. LO

foreslår i den forbindelse arbejdsmiljøregulering undtaget den nuvæ-

rende konsekvensberegningsmetode.

LO stiller spørgsmålstegn ved rådskonklusionernes konstatering af, at

smart regulering har bidraget til betydelig økonomisk vækst. Endvide-

re er LO af den opfattelse, at man er ved at opbygge et bureaukratisk

og omkostningstungt system for reguleringsvurdering, som er uegnet

for nogle områder. Den nuværende metode fokuserer ifølge LO ude-

lukkende på omkostninger og ikke på fordele, og dette betragter LO

som uhensigtsmæssigt i forhold til at fremme EU’s 2020-strategis mål

om at indtænke arbejdsmiljø.

LO er imod rådskonklusionernes brug af begrebet overimplemente-

ring, da dette strider mod princippet om, at arbejdsmiljødirektiver er

minimumsdirektiver. Grundlæggende finder LO ikke, at man kan de-

regulere områder, som er dækket af kollektive aftaler reguleret af ar-

bejdsmarkedets parter på arbejdsmiljøområdet. LO stiller spørgsmåls-

tegn ved, hvorvidt ”High Level Group of Independent Stakeholders on

Administrative Burdens” (Stoiber-gruppen), som rådgiver Kommissi-

onen, er uafhængig. LO mener, at Stoiber-gruppen er domineret af er-

hvervsinteresser, og at den anvender en på nogle områder endimensio-

nal metode.

Endeligt opfordrer LO til, at arbejdsmarkedets parter involveres mere

intensivt i smart reguleringsarbejdet, fx med inddragelse af Kommissi-

onens Rådgivende udvalg om arbejdsmiljø.

FTF tilslutter sig LO’s høringssvar.

6. Andre landes holdninger

Der er generel enighed i Rådet om vigtigheden af arbejdet med smart re-

gulering i EU. Der er generelt en positiv holdning til Kommissionens

meddelelse

og rådskonklusionerne. Der forventes enighed om råds-

konklusionerne.

7. Foreløbig dansk holdning

Regeringen støtter aktivt arbejdet med smart regulering i EU, som ligger i

naturlig forlængelse af indsatsen for regelforenkling og administrative

lettelser i Danmark. Regeringen støtter de tiltag, der er i meddelelsen om

smart regulering og udvidelsen af fokusset til hele reguleringsprocessen,

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

56/56

herunder anvendelsen og håndhævelsen af EU-regulering i medlemslan-

dene.

Regeringen hilser således Kommissionens meddelelse velkommen

forventer at tilslutte sig rådskonklusionerne

Regeringen støtter, at smart regulering sker ud fra en balanceret tilgang

og handler om at øge kvaliteten i reguleringen. En øget kvalitet i regule-

ringen giver let og smidig administration i virksomhederne og øger deres

efterlevelse, som dermed fører til højere beskyttelse. Regeringen lægger

vægt på, at administrative byrder kun vil blive reduceret i de tilfælde,

hvor det ikke medfører forringelser af de grundlæggende beskyttelsesni-

veauer i lovgivningen.

8. Lovgivningsmæssige eller statsfinansielle konsekvenser

Kommissionens meddelelse

og rådskonklusionerne

har ikke i sig selv

lovgivningsmæssige eller statsfinansielle konsekvenser.

9. Samfundsøkonomiske konsekvenser

Kommissionens meddelelse

og rådskonklusionerne

har ikke i sig selv

samfundsøkonomiske konsekvenser.

10. Administrative konsekvenser for erhvervslivet

Kommissionens meddelelse

og rådskonklusionerne

har ikke i sig selv

administrative konsekvenser for erhvervslivet.

11. Tidligere forelæggelse i Europaudvalget

Kommissionens meddelelse har ikke tidligere været forelagt Europaud-

valget, men politikområdet bedre regulering har siden 2001 været forelagt

Folketingets Europaudvalg flere gange bl.a. forud for møder i Rådet

(Konkurrenceevne og ECOFIN). Bedre regulering har senest været fore-

lagt udvalget den 27. november 2009 forud for rådsmødet (Konkurrence-

evne) og den 6. november 2009 forud for rådsmødet (ECOFIN).

Råds-

konklusionerne har ikke tidligere været forlagt Folketingets Euro-

paudvalg.