Europaudvalget 2010-11 (1. samling)
Rådsmøde 3099 - beskæftigelse m.v. Bilag 2
Offentligt
1024295_0001.png
NOTAT
6. juli 2011
Resumé af EPSCO-rådsmøde den 17. juni 2011 –
Beskæftigelses- og socialdelen
J.nr. 2011-0004197
JAIC/she
Forslag til graviditetsdirektiv (Fremskridtsrapport)
Det ungarske formand gennemgik fremskridtsrapporten om graviditetsdirektivet og
drøftelserne i arbejdsgruppen om EP’s ændringsforslag, som der ville blive arbej-
det videre med under polsk formandskab.
Kommissionen (Kommissær Viviane Reding) udtrykte enighed med medlemssta-
terne i, at flere af EP’s ændringsforslag var vanskelige at tage højde for i den nuvæ-
rende økonomiske situation, jf. forslaget om barsel med fuld løn i 20 uger og for-
slaget om fædreorlov med fuld løn. Kommissæren fandt, at en løsning på den låste
situation kunne være, at forslaget om en passerelle-bestemmelse blev sat til drøftel-
se, idet denne evt. ville kunne hjælpe en række af de medlemsstater, der har gode
orlovssystemer.
Flere medlemslande gentog i deres indlæg deres afstandtagen fra EP’s ændrings-
forslag og enkelte opfordrede direkte til, at Kommissionen trak forslaget tilbage, da
man fandt yderligere drøftelser i sagen ufrugtbare. Kun tre lande udtalte sig positivt
om forslaget og ønskede forhandlingerne fortsat.
Kommissionen noterede sig medlemsstaternes holdninger i sagen og formandska-
bet konstaterede, at ingen havde udtalt sig kritisk om fremskridtsrapporten.
Antidiskriminationsdirektivet (fremskridtsrapport)
Formandskabet bemærkede, at sagen havde ligget i Rådet siden sommeren 2008,
og at alle var klar over udfordringerne. Formandskabet havde fokuseret på handi-
cap og konceptet ”rimelig tilpasning” og i den forbindelse fremsat forslag til rele-
vante dele af direktivforslaget.
Kommissionen kvitterede for indsatsen. Ingen medlemsstater tog ordet.
Europæisk år for aktiv aldring, 2012 (Information fra formandskabet)
Formandskabet oplyste, at der var enighed mellem Rådet og EP om sagen, men at
Europa-Parlamentet først ville stemme den 22.-23. juli, hvorefter sagen kunne ved-
tages formelt.
Det europæiske år for aktiv aldring og solidaritet mellem generationerne skal
fremme tiltag i medlemsstaterne ved blandt andet at skabe opmærksomhed om ak-
tiv aldring samt inddrage NGO’ers initiativer på området. Formandskabet henviste
i den forbindelse til hjemmesiden for året, hvor konkrete forpligtelser og realisering
af disse vil fremgå.
PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
Kommissionen (Kommissær László Andor) fandt, at teksten var velafbalanceret og
mindede samtidig om, at der ikke kan skabes en aldersvenlig union på et enkelt år,
men at det skal være et nøgleområde også fremover. Kommissionen ville på Rådets
foranledning udarbejde forslag til fælles principper om aktiv aldring. Arbejdet vil
foregå i regi af beskæftigelseskomiteen og komiteen for social beskyttelse, og efter
planen skal det præsenteres i løbet af 2012.
Ændring af forordning 883/2004 om koordinering af social sikring (frem-
skridtsrapport)
Formandskabet sagde indledningsvist, at man var klar over, at nogle medlemssta-
terne var overraskede over, at sagen var sat på dagsordenen til fremskridtsrapport,
men gjorde klart, at ikke alle ændringsforslag var af rent teknisk karakter, men ville
have store konsekvenser for nogle medlemslande. Formandskabet var klar over, at
der formentlig ville have været kvalificeret flertal for deres kompromisforslag, men
man ønskede at opnå den bredest mulige aftale.
Kommissionen fremhævede, at sikring af borgernes grundlæggende rettigheder var
et vigtigt fokus. Forslaget var primært af teknik karakter og havde haft til hensigt at
lukke nogle huller i forordningen. Kommissionen beklagede, at det ikke var muligt
at opnå generel indstilling på rådsmødet.
Danmark gjorde det klart, at forslaget på ingen måde var rent teknisk. Med de fore-
slåede ændringer af artikel 13 og artikel 65 lagde man op til ganske substantielle
ændringer af forordningen. Danmark mindede om, at man sammen med en række
andre lande har argumenteret for yderligere tid til at analysere forslaget og takkede
på den baggrund formandskabet for ikke at have sat sagen på til generel indstilling.
Danmark tilkendegav, at man ville gå konstruktivt ind i arbejdet med at klarlægge
forslagets rækkevidde på kort og lang sigt, således at man snarest muligt kunne
finde et kompromis, der var økonomisk velafbalanceret og gennemskueligt. Dan-
mark afgav endvidere en erklæring til rådsmødeprotokollen.
En række lande kvitterede i deres indlæg for beslutningen om ikke at skride til ge-
nerel indstilling, før der er klarhed over konsekvenserne af de foreslåede ændrin-
ger. På den anden side beklagede en flere lande, at sagen blev forsinket og under-
stregede behovet for at komme hurtigt videre, hvilket det kommende polske for-
mandskab signalerede vilje til.
Nogle medlemslande udtrykte skuffelse over, at formandskabet ikke havde gjort
brug af det kvalificerede flertal og understregede, at dette ikke måtte danne præce-
dens. En del blandt denne gruppe udtrykte dog også forståelse for de lande, der
havde problemer med dele af forslaget. En række lande støttede endvidere erklæ-
ringen om samspillet mellem forordningen og direktivet om fri bevægelighed, som
en række andre lande havde udsendt inden mødet.
Kommissionen konstaterede, at der åbenbart var behov for yderligere afklaring af
finansielle, økonomiske, politiske og juridiske konsekvenser. Man fremhævede den
fri bevægelighed som en grundlæggende ret og et økonomisk aktiv og håbede, at
Rådet snart ville nå et kompromis, der støttede den fri bevægelighed.
2
PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1024295_0003.png
Kommissionen støttede landene bag erklæringen i vigtigheden af sammenhængen
mellem forordning 883/2004 og direktivet om fri bevægelighed og henviste i den
forbindelse til den igangværende proces i den Administrative Kommission, som
eventuelt ville kunne medføre forslag om lovgivning.
Formandskabet konkluderede, at der er tale om et komplekst og følsomt område,
men at det var muligt at opnå en bred løsning.
Fremtiden for OMC (udtalelse fra SPC)
Formandskabet henviste til EPSCO-konklusionerne fra 7. marts 2011, hvor Kom-
missionen var blevet inviteret til at overveje fremtiden for den åbne koordinati-
onsmetode på det socialpolitiske område i lyset af 2020-strategien.
Formanden for Komiteen for social beskyttelse (SPC) redegjorde for brugen af den
åbne koordinationsmetode og overvejelser om at gøre børnefattigdom til en priori-
tet for EU, herunder gennem arbejdet med indikatorer og mål.
Kommissionen støttede koblingen mellem den åbne koordinationsmetode og 2020-
strategien og opfordrede SPC til at fortsætte arbejdet med henblik på at afgive rap-
port senere på året.
Gennemførsel af det europæiske semester, bidrag til DER
Landespecifikke anbefalinger
Formandskabet tilkendegav, at man var bevidste om det massive tidspres, der hav-
de været i arbejdet med de landespecifikke anbefalinger frem mod rådsmødet men
ønskede, at nå til enighed på dagens møde.
Kommissionen (Laszlo Andor) tilkendegav, at vedtagelsen af de landespecifikke
anbefalinger fandt sted på et kritisk tidspunkt, og at genopretningen efter krisen var
ujævn og trak store veksler på borgerne.
Vedtagelsen af de landespecifikke anbefalinger var en integreret del af Europa
2020-strategien og et produkt af en individuel analyse af situationen i medlemssta-
terne. Kommissæren fandt det positivt, at man havde bevæget sig væk fra en bilate-
ral debat og hen imod til fælles ansvar, som også er forankret på højeste niveau
(DER).
Med de landespecifikke anbefalinger pegede man på både kort- og langsigtede mål,
hvor resultaterne skal leveres indenfor de næste 12-18 måneder. Socialfonden spil-
ler en vigtig rolle, og ca. 1/3 af anbefalingerne til medlemsstaterne kunne kvalifice-
re til støtte fra Socialfonden. Kommissionen appellerede til, at dette blev taget i be-
tragtning i forbindelse med drøftelsen af MFF. Kommissionen medgav, at proces-
sen havde været kort, og at man kunne lære af dette til næste år, og understregede
samtidig, at alle har et ansvar for at processen lykkes.
Formanden for SPC tilkendegav, at arbejdet med de landespecifikke anbefalinger
havde været krævende både tids- og procesmæssigt. På indholdssiden var det navn-
lig spørgsmålet om at knytte pensionsalderen til levetidsforventninger, der havde
været udfordrende.
3
PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
Formanden for beskæftigelseskomiteen (EMCO) orienterede om den samlede pak-
ke fra EMCO bestående af en fællesudtalelse med SPC, Employment Monitor samt
EMCO’s udtalelse om de landespecifikke anbefalinger, som skulle bidrage til at
skræddersy de enkelte landespecifikke anbefalinger til landenes muligheder for at
gennemføre anbefalingerne. Formanden opfordrede til bedre betingelser for gen-
nemførelsen af øvelsen i 2012 og opfordrede Kommissionen til næste år at skabe
bedre sammenhæng mellem landeeksaminationerne i EMCO og den endelige for-
mulering af CSR fra Kommissionens side.
De efterfølgende indlæg fra medlemslandene gjorde det klart, at det ikke var muligt
at nå til enighed om en endelig afgørelse. Formandskabet måtte på baggrund heraf
konkludere, at de landespecifikke anbefalinger vedr. beskæftigelse videresendes til
GAC med forbehold fra henholdsvis tre lande, idet det ikke var muligt at opnå
enighed med disse.
Fællesudtalelserne fra EMCO og SPC om de nationale reformprogrammer for
2011, Employment Performance Monitor samt EMCO’s udtalelse om ”New Skills
for New Jobs” blev godkendt.
Unges beskæftigelse (rådskonklusioner)
Formandskabet præsenterede konklusionerne, som man tillagde stor betydning.
Kommissionen bød konklusionerne velkommen. Kommissionen beklagede dog, at
medlemsstaterne ikke så sig i stand til at forpligte sig til at gennemføre en ungega-
ranti på 4 måneder.
Formandskabet orienterede kort om den vedtagne resolution på rådsmødet vedr.
uddannelse og unge om den strukturerede dialog.
Demografi og familiepolitik (policy debat og rådskonklusioner).
Formandskabet understregede betydningen af demografi, socialt og økonomisk, og
fremhævede i den forbindelse behovet for bedre balance mellem familie og ar-
bejdsliv samt fokus på udsatte grupper. Det foreslåede europæiske år for familien i
2014 blev i den forbindelse fremhævet.
I den efterfølgende debat fremhævede flere delegationer betydningen af særlige
skatteordninger, overførsler og serviceydelser i bestræbelserne på at forbedre fød-
selsraterne samt arbejdsmarkedets parters rolle i forhold til at sikre sammenhængen
mellem familie og arbejdsliv. Den nationale kompetence på området blev ligeledes
fremhævet af flere.
Kommissionen accepterede fuldt ud medlemsstaternes kompetence, men fandt
samtidig, at der det er merværdi i at diskutere det på EU niveau. Kommissionen
henviste endnu engang til den meddelelse om demografi, man planlægger at ud-
sende senere i år.
Børnefattigdom (rådskonklusioner)
Formandskabet mindede om, at der anslås at være 160 mio. fattige i EU, herunder
20 mio. børn.
4
PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
Kommissionen bød konklusionerne velkommen og fandt, at de sender et stærkt
signal om, at EU er forpligtet at handle på området. Kommissionen henviste i den
forbindelse til den bebudede henstilling i 2012, der ville berøre indkomststøtte til
familier, dagpasning, boligforhold og uddannelse og endvidere introducere EU-
benchmarks for handling på området
Støtte for Den Europæiske Handicapstrategi, 2010-2020 (rådskonklusioner)
Formandskabet fremhævede behovet for mainstreaming af handicapspørgsmål og
inviterede MS til at reflektere dette i de nationale reformprogrammer. Formand-
skabet opfordrede endvidere til ratifikation af FN-Konventionen samt til at forbed-
re tilgængelighed samt lige adgang til kvalitetsundervisning og træning.
Kommissionen støttede rådskonklusionerne og opfordrede handicappede til at del-
tage i samfundet og økonomien. Kommissionen understregede endvidere behovet
for tæt samarbejde mellem medlemslande, Kommissionen, NGO’er og civilsam-
fundet for at sikre fremgang.
Enkelte lande tog ordet til støtte for konklusionerne og fremhævede betydningen af
deltagelse, uddannelse og træning, beskæftigelse, antidiskrimination, valgdeltagel-
se og bekæmpelse af marginalisering som afgørende for at sikre social inklusion af
handicappede.
5