Europaudvalget 2010-11 (1. samling)
Rådsmøde 3104 - landbrug og fiskeri Bilag 1
Offentligt
Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri
2.1. Kontoret for europapolitik og internationale relationer
Den 16. juni 2011
FVM 897
____________________________________________________________________
SAMLENOTAT
Rådsmøde (landbrug og fiskeri) den 28. juni 2011
____________________________________________________________________
1.
Meddelelse fra Kommissionen om høring om fiskerimuligheder
- Præsentation ved Kommissionen og udveksling af synspunkter
KOM (2011) 298
Side 2
2.
Fødevaresikkerhed, konsekvenser for markedet og iværksættelsen af eventuelle
krisetiltag i frugt- og grøntsagssektoren efter udbruddet af E. coli VTEC O104
- Orientering ved Kommissionen og udveksling af synspunkter
KOM-dokument foreligger ikke
Side 6
3.
Forslag til Rådets afgørelse om indgåelse af en protokol om fastsættelse af de fi-
skerimuligheder og den finansielle modydelse, der er omhandlet i fiskeripartner-
skabsaftalen mellem Det Europæiske Fællesskab og Kongeriget Marokko,
Forslag til Rådets afgørelse om undertegnelse på Den Europæiske Unions vegne
og midlertidig anvendelse af protokollen om fastsættelse af de fiskerimuligheder
og den finansielle modydelse, der er omhandlet i fiskeripartnerskabsaftalen mel-
lem Det Europæiske Fællesskab og Kongeriget Marokko, og
Forslag til Rådets forordning om tildeling af de fiskerimuligheder, der er fastsat i
fiskeripartnerskabsaftalen mellem Det Europæiske Fællesskab og Kongeriget Ma-
rokko
- Tidlig forelæggelse
KOM (2011) 313, KOM (2011) 314, KOM (2011) 310
Side 12
1
PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1011433_0002.png
NOTAT OM RÅDSMØDE (LANDBRUG OG FISKERI)
den 28. juni 2011
1.
Meddelelse fra Kommissionen om høring om fiskerimuligheder
KOM (2011) 298
Nyt notat
Resumé
Kommissionen fremlægger i sin meddelelse retningslinjer for fastlæggelsen af fiskerimuligheder for
2012. Der er gennemført en forenkling i forhold til tidligere i omfanget af retningslinjer for forskelli-
ge bestandskategorier. Hensigten med meddelelsen er en tidlig drøftelse af principper forud for frem-
læggelsen af forslag til de årlige forordninger om fiskerimuligheder. Af meddelelsen fremgår blandt
andet også information om den seneste politiske udvikling, en status for ressourcerne og en tidsplan
for fremlæggelsen af forslagene om fiskerimuligheder for 2012 for henholdsvis Østersøen, Sortehavet
og andre områder.
Baggrund
Kommissionen har ved KOM (2011) 298 af 25. maj 2011 fremsendt meddelelse om høring om fiske-
rimuligheder. Meddelelsen er oversendt til Rådet den 30. maj 2011 i en dansk sprogudgave.
Meddelelsen er på dagsordenen for rådsmødet (landbrug og fiskeri) den 28. juni 2011 med henblik på
drøftelse.
Nærhedsprincippet
Der redegøres ikke for nærhedsprincippet, idet der alene er tale om en meddelelse fra Kommissionen.
Formål og indhold
Kommissionen har siden 2006 udarbejdet årlige politikerklæringer om fastsættelse af fiskerimulighe-
der. Disse årlige politikerklæringer skal ses som led i forbedring af processen med vedtagelse af de
årlige forordninger om fiskerimuligheder (TAC/kvoteforordninger)
1
.
Meddelelsen indeholder ud over politiske retningslinjer for fastsættelse af fiskerimulighederne for
2012 blandt andet også en status for ressourcerne, økonomisk analyse, information om forvaltnings-
planerne og en tidsplan for forslag om fiskerimuligheder for 2012. Kommissionen ønsker at høre
medlemsstaternes og aktørernes holdninger til den i meddelelsen beskrevne strategi.
Ressourcernes tilstand
Kommissionen anfører, at fiskebestandene i de europæiske farvande er i bedring. Antallet af overfi-
skede bestande i Atlanterhavet og de tilstødende have er faldet betydeligt. ”Overfiskede bestande”
betyder i denne sammenhæng ikke nødvendigvis, at en bestand er i fare for at blive udryddet eller
bryde sammen. Overfiskeri defineres her som bestande, som endnu ikke opfylder målsætningen om
1
TAC = total allowable catches = samlede tilladte fangstmængder.
2
PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
maksimalt bæredygtigt udbytte (MSY), som skal opfyldes i 2015. Således er der sket et fald af over-
fiskede bestande fra 32 ud af 34 bestande i 2004 til 22 ud af 35 bestande i 2010. Det vil sige et fald
fra 94 % til 63 %. Blandt andet er der ikke længere overfiskeri af tunge i Skagerrak, Kattegat og
Østersøen samt kuller, sild, sej og jomfruhummer i Nordsøen. Kommissionen anfører, at disse frem-
skridt viser, at beslutsomme tiltag kan gøre en forskel, men at der forsat er forhold, som giver anled-
ning til bekymring, herunder dybhavsbestandenes situation. Endvidere er ca. 82 % af de bestande,
hvis tilstand man kender i Middelhavet, stadig overfisket. I Østersøen er der 4 ud af 6 kendte bestan-
de, som ligger under MSY-mål.
Økonomisk analyse
Der er endnu ikke opstillet en samlet oversigt over den økonomiske situation omfattende samtlige
sektorer i EU’s fiskeri. Den økonomiske årsberetning for 2008 viser, at den økonomiske rentabilitet i
EU’s fangstsektor er ringe og har været for nedadgående i de seneste år. De to største omkostnings-
elementer er brændstof (i gennemsnit 23 % af de samlede omkostninger) og lønninger (cirka 28 %).
Cirka 10-20 % af fartøjskategorierne oplever et likviditetsunderskud, hvilket betyder, at indtægterne
ikke var tilstrækkelige til at dække de kortsigtede driftsomkostninger. Hvis man regner anlægsom-
kostningerne med, tyder det ifølge Kommissionen på, at den langsigtede rentabilitet er negativ for
30-40 % af fartøjskategorierne.
Forarbejdningssektoren er generelt rentabel. Mange kystområder, der traditionelt har været afhængi-
ge af lokale landinger, specialiserer sig nu i forarbejdning af importeret fisk. Over 65 % af det samle-
de forbrug af fiskevarer i EU er nu importeret.
Forvaltningsplaner
Flere af de gældende forvaltningsplaner blev ikke udarbejdet med det formål at bringe de nedfiskede
bestande tilbage til niveauet for MSY, men blot med det formål at genoprette dem. Det er Kommissi-
onens vurdering, at planerne derfor bør revideres, således at målene tilpasses de mere restriktive
MSY-mål i tiden frem til 2015.
Politiske retningslinjer
For cirka to tredjedele af TAC’erne foreligger der ingen videnskabelig rådgivning om, hvorvidt be-
standene overfiskes. Dette skyldes ifølge Kommissionen i de fleste tilfælde manglende fangstoplys-
ninger, ufuldstændig dataindsamling eller mangelfuld stikprøvetagning. Kommissionen finder, at det-
te problem skal løses. Så længe kendskabet til mange bestande er så begrænset, bør der ifølge Kom-
missionen – når usikkerheden er stor – fastsættes mere forsigtige TAC’er.
I flere år har Kommissionen i sine TAC/kvoteforslag inddelt bestandene i en række kategorier (11
forskellige) afhængigt af bestandenes tilstand. Kommissionen fremlægger nu en forenklet model med
kun få ”kategorier”:
I de tilfælde, hvor TAC’erne eller fiskeriindsatsen reguleres ved hjælp af langsigtede planer skal
disse følges (som hidtil).
Hvis der er indgået aftale om TAC’er eller andre foranstaltninger med tredjelande skal disse ef-
terleves (som hidtil)
Når der foreligger en videnskabelig rådgivning, som er baseret på omfattende data og kvantitative
analyser og prognoser, der hviler på MSY-princippet, bør denne lægges direkte til grund for fast-
3
PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1011433_0004.png
sættelsen af TAC’er/fiskeriindsats. Dog kan det accepteres, at fremgangsmåden indføres gradvist
frem til 2015, hvis det er foreneligt med rådgivningen.
Hvis der ikke foreligger en videnskabelig rådgivning, eller de tilgængelige oplysninger til at be-
regne bestandens størrelse og den dertil afpassede fangst er utilstrækkelige, skal TAC’en reduce-
res med 25 %, og medlemsstaterne skal hurtigst muligt træffe foranstaltninger med henblik på at
fremsende de oplysninger, der er nødvendige for at fastsætte en passende befiskningsgrad.
I de tilfælde, hvor der ikke foreligger en videnskabelig rådgivning, eller de tilgængelige oplysninger
er utilstrækkelige, finder Kommissionen, at de videnskabelige institutioner skal bedes om at hjælpe
med at finde en løsning på disse spørgsmål hurtigst muligt, idet medlemsstaterne dog skal tilveje-
bringe de grundlæggende oplysninger.
Tidsplan for den årlige fastsættelse af fiskerimuligheder
Forslag om fiskerimuligheder for Østersøen for 2012 forventes som i de senere år fremlagt i begyn-
delsen af september med henblik på vedtagelse på rådsmødet i oktober. Forslag om fiskerimuligheder
for Sortehavet forventes fremlagt i november med henblik på vedtagelse i december. Imidlertid fore-
slår Kommissionen som noget nyt at splitte det generelle forslag om fiskerimuligheder for andre be-
stande (der normalt vedtages i december) op i to dele: Én del vedrørende bestande, som ikke på no-
gen måde er berørt af forhandlinger med tredjelande og én del for bestande, som på den ene eller an-
den måde indgår i forhandlinger med tredjelande. Det første af de to sidstnævnte forslag forventer
Kommissionen at fremlægge i september med henblik på vedtagelse i november, mens det andet for-
slag forventes fremlagt i november med henblik på vedtagelse i december.
Udtalelser
Europa-Parlamentet skal ikke afgive udtalelse.
Konsekvenser
Meddelelsen har ikke i sig selv lovgivningsmæssige eller statsfinansielle konsekvenser. Meddelelsen
har ikke i sig selv erhvervsøkonomiske konsekvenser, men anvendelsen af principperne i sammen-
hæng med den videnskabelige rådgivning vil have betydning for de fiskerimuligheder, som fastsættes
i forbindelse med de årlige forordninger om fiskerimuligheder. Uden kendskab til den samlede vi-
denskabelige rådgivning er det dog ikke muligt at vurdere konsekvenserne heraf.
Høring
Meddelelsen har været forelagt §5-udvalget (fiskeri) i forbindelse med møde i udvalget den 8. juni
2011.
Danmarks Fiskeriforening bemærkede generelt, at bestandsbeskrivelsen i meddelelsen er for negativ.
Kommissionens princip om automatisk reduktion med 25 % i tilfælde, hvor der mangler en viden-
skabelig rådgivning eller manglende bestandsoplysninger er uacceptabelt. Som eksempel nævntes
det, at rødspætte i Skagerrak er i fremgang, men der foreligger ingen rådgivning. Det anførtes, at fi-
skerne leverer data, og det er så op til videnskaben at behandle disse data – og fiskerne bør ikke straf-
fes for, at der ikke er leveret en videnskabelig rådgivning. Foreningen udtrykte skepsis over for
Kommissionens ønske om at opsplitte den generelle forordning om fiskerimuligheder i to dele, da det
kunne vanskeliggøre forhandlingerne med tredjelande.
4
PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1011433_0005.png
Danmarks Pelagiske Producentorganisation bemærkede, at der var problemer med fortolkningen og
implementeringen af MSY-princippet, og at det i visse situationer ledte til nogle mærkværdige resul-
tater, for eksempel at TAC for sild i Nordsøen fastsættes på et lavere niveau end nødvendigt for at
opnå MSY.
Greenpeace understregede vigtigheden af at sikre de nødvendige data. Greenpeace fandt, at princip-
pet om automatisk reduktion med 25 % i tilfælde, hvor der mangler en videnskabelig rådgivning eller
manglende bestandsoplysninger kunne være uhensigtsmæssig at anvende i alle situationer – i nogle
situationer kunne det være en unødvendig reduktion, og i andre tilfælde som for eksempel dybhavsar-
ter kunne det være for lidt. Det bemærkedes endvidere, at meddelelsen understregede, at problemer-
ne med overkapacitet ikke var løst. Endelig bemærkedes det i forhold til MSY-begrebet og TAC-
fastsættelsen, at der ved TAC-fastsættelsen også måtte tages hensyn til biodiversitetsmål.
Regeringens foreløbige generelle holdning
Regeringen er positiv over for, at der på et tidligt tidspunkt af året bliver lejlighed til en generel drøf-
telse af overvejelser om fastsættelse af TAC/kvoter for det kommende år. Regeringen er endvidere
positiv over for fastlæggelsen af generelle principper for vedtagelsen af TAC/kvoter og støtter det
overordnede mål om at nå MSY-mål i 2015. Regeringen finder, at princippet om en automatisk TAC-
reduktion på 25 % i tilfælde, hvor der mangler en videnskabelig rådgivning eller er manglende be-
standsoplysninger, er for kategorisk, idet der vil være behov for en konkret vurdering i det enkelte til-
fælde.
Regeringen finder en opsplitning af den generelle forordning om fiskerimuligheder i to dele uhen-
sigtsmæssig blandt andet som følge af manglende forenkling (to forordninger skal sammenholdes for
at opnå overblik over Danmarks samlede fiskerimuligheder i f.eks. Nordsøen og Skagerrak) samt
uhensigtsmæssig ressourceanvendelse i forbindelse med behandlingen af forslag om fiskerimulighe-
der (vedtagelse af forordninger i både november og december). Regeringen vil derfor arbejde for at
bevare den generelle forordning samlet.
Regeringen arbejder for mulighed for videreførelse af projekter med fangstkvoter og fuld dokumenta-
tion i 2012, mens drøftelser af reformen af den fælles fiskeripolitik pågår.
Generelle forventninger til andre landes holdninger
Det forventes, at medlemsstaterne generelt vil støtte fastlæggelsen af generelle principper for fastsæt-
telse af TAC/kvoter, men at de vil lægge vægt på, at principperne ikke er så nagelfaste, at der ikke er
plads til konkrete vurderinger. Endvidere forventes det, at nogle medlemsstater vil finde en reduktion
på 25 % i situationer med ingen eller mangelfuld viden om bestandssituationen for drastisk. Endelig
forventes det, at mange medlemsstater vil være modstandere af en opsplitning af den generelle for-
ordning om fiskerimuligheder i to dele.
Tidligere forelæggelse for Folketingets Europaudvalg
Sagen har ikke tidligere været forelagt for Folketingets Europaudvalg.
5
PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1011433_0006.png
2.
Fødevaresikkerhed, konsekvenser for markedet og iværksættelsen af eventuelle
krisetiltag i frugt- og grøntsagssektoren efter udbruddet af E. coli VTEC O104
KOM-dokument foreligger ikke
Revideret genoptryk af samlenotat oversendt til Folketingets Europaudvalg den 6. juni 2011. Æn-
dringer er markeret i marginen.
Resumé
Kommissionen forventes på rådsmødet (landbrug og fiskeri) den 28. juni 2011 at redegøre for status
i sagen, både i forhold til de fødevaresikkerhedsmæssige aspekter og markedssituationen, herunder
iværksættelsen af eventuelle kriseforanstaltninger. Der har særligt været markedsproblemer i grønt-
sagssektoren i Spanien, Tyskland, Nederlandene og de omkringliggende medlemsstater. Rusland ind-
førte den 2. juni 2011 et importforbud mod friske grøntsager fra EU. Rusland og Kommissionen er
aktuelt i dialog om at finde en mere fleksibel løsning, men der er endnu ingen endelig løsning på
plads. Sagen har været drøftet på et ekstraordinært rådsmøde (landbrug og fiskeri) den 7. juni 2011,
hvor Kommissionen mundtligt præsenterede et oplæg om midlertidige ekstraordinære foranstaltnin-
ger. Kommissionen fremlagde et endeligt forslag til afstemning på mødet i Forvaltningskomitéen for
den Fælles Markedsordning for Landbrugsprodukter den 14. juni 2011. Kommissionen forventes
snarest at vedtage forslaget.
Baggrund
Kommissionen forventes på rådsmødet (landbrug og fiskeri) den 28. juni 2011 at redegøre for status i
sagen, både i forhold til de fødevaresikkerhedsmæssige aspekter og markedssituationen, herunder
iværksættelsen af eventuelle kriseforanstaltninger. Sagen har været drøftet på et ekstraordinært råds-
møde (landbrug og fiskeri) den 7. juni 2011, hvor Kommissionen mundtligt præsenterede et oplæg
om midlertidige ekstraordinære foranstaltninger. Kommissionen fremlagde et endeligt forslag til af-
stemning på mødet i Forvaltningskomitéen for den Fælles Markedsordning for Landbrugsprodukter
den 14. juni 2011. Kommissionen forventes snarest at vedtage forslaget.
Sagen er sat på dagsordenen for rådsmødet (landbrug og fiskeri) den 28. juni 2011 med henblik på
orientering og udveksling af synspunkter.
Nærhedsprincippet
Forslaget om kriseforanstaltninger er et led i gennemførelsen af den fælles landbrugspolitik, hvorfor
nærhedsprincippet er tilgodeset.
Formål og indhold
Et stort antal personer i det nordlige Tyskland blev fra starten af maj 2011 smittet med E. coli VTEC
O104. Pr. 14. juni 2011 er 36 personer er døde, heraf 23 af nyresvigt og flere end 818 har fået nedsat
nyrefunktion, mens 2514 personer derudover er inficerede. Der er søgt intenst efter en endelig afkla-
ring af kilden til smitten. Den 11. juni 2011 fastslog de tyske myndigheder, at spirer fra et landbrug i
Nordtyskland, der i længere tid har været under mistanke, kan endeligt fastslås som smittekilden.
6
PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1011433_0007.png
Der var leveret spireblandinger til alle de spisesteder, som er sat i forbindelse med sygdomsramte
personer. Der blev på den baggrund udtaget mange prøver af spirer, miljø og råvarer til spireproduk-
tionen. Der blev dog ikke umiddelbart fundet E. coli VTEC O104 i prøverne. Status på analyserne er
blevet oplyst dagligt via Rapid Alert System for Food and Feed (RASFF). De tyske myndigheder
gennemgik samtidigt de epidemiologiske undersøgelser igen, samt udført nye undersøgelser, som vi-
ser en stærk korrelation mellem at have spist spirer og udvikling af sygdom. På den baggrund ophæ-
vede de tyske myndigheder den 10. juni 2011 mistanken mod agurker, tomater og salat som kilde.
Rå tomater, agurk og salat fra Nordtyskland blev først mistænkt som smittekilde, og de tyske myn-
digheder valgte at fraråde indtag af disse fødevarer i rå tilstand. Da de tyske myndigheder den 27.
maj 2011 identificerede 2 spanske partier agurker, som inficeret med E. coli, blev advarslen udvidet
til også at omfatte spanske agurker generelt. De pågældende spanske partier blev tilbagekaldt via Ra-
pid Alert System for Food and Feed (RASFF). Også danske agurker har været under mistanke, da le-
verandøren til en tysk restaurant med en mulig E. coli-inficeret agurk mistede sporbarheden, hvoref-
ter både nederlandske og danske agurker kom under mistanke. Denne mistanke er efter analyse af
danske agurker afvist den 31. maj 2011. Heller ikke de nederlandske myndigheder har kunnet be-
kræfte mistanken mod nederlandske agurker.
Fødevarestyrelsen ophævede på baggrund af meldingen fra de tyske myndigheder den 10. juni 2011
advarslen mod indtag af rå tomater, agurk og salat fra Nordtyskland.
Kommissionen præsenterede mundtligt på rådsmødet (landbrug og fiskeri) den 7. juni 2011 et oplæg
om midlertidige ekstraordinære foranstaltninger i frugt- og grøntsagssektoren efter udbruddet af E.
coli O104 i Tyskland. Kommissionen fremlagde et endeligt forslag til afstemning på mødet i Forvalt-
ningskomitéen for den Fælles Markedsordning for Landbrugsprodukter den 14. juni 2011. Kommis-
sionen forventes snarest at vedtage forslaget.
De midlertidige ekstraordinære foranstaltninger iværksættes med hjemmel i artikel 191 i rådsforord-
ning 1234/2007 om en fælles markedsordning for landbrugsprodukter og om særlige bestemmelser
for visse landbrugsprodukter (fusionsmarkedsordningen), hvorefter Kommissionen træffer de foran-
staltninger, der er nødvendige og begrundede for at løse specifikke praktiske problemer i akutte situa-
tioner. Sådanne foranstaltninger kan fravige denne forordnings bestemmelser, men kun i det strengt
nødvendige omfang og tidsrum.
Gennemførelsesbestemmelserne i Kommissionens forordning 1580/2007, som per 22. juni 2011 er-
stattes af Kommissionens forordning 543/2011, fastsætter rammerne for markedsstøtten inden for
frugt- og grøntsagssektoren. Støtte til producenter af frugt og grøntsager ydes til producentorganisati-
oner (PO’er), som via driftsprogrammer kan få støtte til krisestyring, herunder blandt andet tilbage-
køb fra markedet. Driftsprogrammerne er normalt finansieret 50 % af EU-midler og 50 % af med-
lemmerne af producentorganisationen. De midlertidige ekstraordinære foranstaltninger er 100 % EU-
finansieret.
Der vil blive etableret midlertidige ekstraordinære foranstaltninger for perioden 26. maj til 30. juni
2011 med henblik på at afhjælpe den akutte krise for producenter af agurker, tomater, salater, cikorie,
7
PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1011433_0008.png
squash og peberfrugter i EU inden for en budgetramme på 210 mio. €. Midlerne finansieres af den
Europæiske Garantifond for Landbrugets (EGFL).
Forslaget indeholder dels en mulighed for producentorganisationer og deres medlemmer til at opnå
støtte via en øget brug af krisestyringsaktiviteterne i deres driftsprogrammer, dels en mulighed for
producenter, uanset om de er medlemmer af en producentorganisation, til at opnå yderligere støtte i
forbindelse med tilbagekøb fra markedet (for eksempel destruktion) undladt høst og grøn høst i den
ovennævnte periode.
Frugt- og grøntsagsproducenter, der ikke er medlemmer af en producentorganisation, kan få del i den
ekstraordinære støtte via en producentorganisation. Det betyder, at producenten skriver kontrakt med
en given producentorganisation om brug af krisestyringsaktiviteterne (tilbagekøb fra markedet, und-
ladt høst og grøn høst). Producentorganisation søger i så fald om støtten på producentens vegne mod-
regnet eventuelle omkostninger afholdt af producentorganisationen i forbindelse hermed.
Som et alternativ til ovennævnte kontrakt kan medlemsstaten tillade, at de producenter, der ikke er
medlemmer af producentorganisationer eller er medlemmer af en suspenderet producentorganisation,
notificerer direkte over for medlemsstaten. Udbetaling af den ekstraordinære støtte kan i dette tilfæl-
de foregå direkte fra medlemsstaten til producenterne. Ønsker producenter at blive kompenseret for
eksempelvis at have destrueret produkter, skal producenterne have dokumentation herfor, og der skal
udføres fysisk kontrol forinden anvendelse af kriseforanstaltningen.
Støtten baseres dermed på eksisterende kriseinstrumenter inden for støtteordningen til producentor-
ganisationer som tilbagekøb fra markedet, undladt høst og grøn høst, som beskrevet i artikel 103c,
stk. 2 i rådsforordning 1234/2007. Aktiviteterne er støtteberettigede i perioden 26. maj til 30. juni
2011, såfremt oplysninger herom notificeres over for Kommissionen.
Forslaget åbner op for følgende midlertidige udvidelse af de i dag gældende rammer for producentor-
ganisationernes brug af krisestyringsinstrumenter:
Grænsen for maksimalt tilbagekøb fra markedet på 5 % af hver producentorganisations afsatte
produktionsmængde i en referenceperiode suspenderes.
Der lempes på kravene for undladt høst, således at eventuel uhøstet mængde fra en eksisterende
produktion kan undlades høstet. Normalt skal den samlede produktionsmængede indgå som uhø-
stet, og dele af produktionen må ikke sælges.
Bestemmelsen om, at kriseforebyggelses- og krisestyringsforanstaltninger højst må tegne sig for
en tredjedel af de udgifter, der afholdes inden for rammerne af driftsprogrammet, suspenderes.
Den ekstraordinære støtte må gå ud over det sædvanlige loft for den finansielle EU-støtte til pro-
ducentorganisationer på henholdsvis 4,1 % og 4,6 % af værdien af hver producentorganisations
afsatte produktion.
Bestemmelsen om, at producentorganisationer må øge beløbet for driftsfonden med højst 25 %
efter godkendelse af driftsprogrammet, suspenderes i perioden.
Der fastsættes maksimale støtteniveauer for agurker, tomater, salater, cikorie, squash, peberfrug-
ter og cikorie.
8
PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1011433_0009.png
Kommissionen lægger desuden op til, at producentorganisationer inden for frugt- og grøntsagssekto-
ren inden for de nærmeste uger kan fremsende ansøgninger om salgsfremmeprogrammer inden for
rammerne af rådsforordning 3/2008 om oplysningskampagner og salgsfremstød for landbrugsproduk-
ter på det indre marked og i tredjelande. Dette gøres for dels at genvinde forbrugernes tillid i EU, dels
for at styrke mulighederne for eksport på tredjelandsmarkeder.
Udtalelser
Europa-Parlamentet skal ikke udtale sig om sagen.
Konsekvenser
Der har særligt været markedsproblemer i frugt- og grøntsagssektoren i Spanien, Tyskland og Neder-
landene og de omkringliggende medlemsstater. Rusland indførte den 2. juni 2011 et importforbud
mod friske grøntsager fra EU. Rusland og Kommissionen er aktuelt i dialog om at finde en mere
fleksibel løsning, men der er endnu ingen endelig løsning på plads. En række andre tredjelande har
derudover indført forskellige restriktioner, enten i form af importforbud, intensiveret prøvetagning og
test eller certificeringsordninger.
Organisationen Dansk Gartneri vurderer, at ca. 30 producenter af agurker, tomater og salater i Dan-
mark samlet har tabt 13,5 mio. kr. fra den 26. maj til og med den 12. juni 2011, som følge af udbrud-
det af E. coli VTEC O104. Tabene fordeler sig på følgende måde indenfor produkterne: 4,6 mio. kr.
for agurker, 3,0 mio. kr. for tomater og 5,9 mio. kr. for salater.
Fra 2008 har krisestyringsforanstaltninger ikke indgået i den danske nationale strategi for bæredygti-
ge driftsprogrammer for frugt- og grøntssagssektoren. Strategien angiver rammerne for producentor-
ganisationernes driftsprogrammer og dermed hvilke aktiviteter, der kan opnås støtte hertil. Produ-
centorganisationerne har derfor på nuværende tidspunkt ikke beskrevet krisestyringsforanstaltninger i
deres driftsprogrammer. Danske producenter, der er medlemmer af en producentorganisation, har så-
ledes ikke haft et set-up til at håndtere og dokumentere brugen af krisestyringsforanstaltninger, og de
kan derfor ikke få kompensation via de vedtagne kriseforanstaltninger for de tab, de har lidt i perio-
den 26. maj til den 13. juni 2011. Danske producenter, såvel medlemmer som ikke-medlemmer af en
producentorganisation, kan med de vedtagne kriseforanstaltninger søge kompensation for tab lidt fra
og med den 14. juni 2011 forudsat, at det anmeldes, at der udføres fysisk kontrol af destruktionen, og
at der foreligger dokumentation herfor.
Etableringen af ekstraordinære kriseforanstaltninger og udbetaling af denne kompensation til dansk
producenter vil medføre øgede administrative omkostninger for Fødevareministeriet.
Forslaget om kriseforanstaltninger forventes at medføre en udgift på EU’s budget på op til maksimalt
210 mio. € (ca. 1.564,5 mio. kr.). Danmark betaler ca. 2 % af EU’s udgifter, svarende til en statslig
udgift ved kriseforanstaltningerne på 4,2 mio. € (ca. 31,3 mio. kr.).
For så vidt angår fødevaresikkerheden er udbruddet i Danmark blevet fulgt nøje af Den Centrale
Udbrudsgruppe repræsenteret af Statens Serum Institut, DTU Fødevareinstituttet og Fødevarestyrel-
sen. Herudover er Fødevarestyrelsen i tæt kontakt med Statens Serum Institut og de tyske myndighe-
der i sagen. Fra Statens Serum Institut betragter man nu antallet af cases som en stigning i antallet af
9
PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1011433_0010.png
patienter med E. coli i forhold til normalt for årstiden. Det vil sige, at der er skærpet overvågning ved
patienter, hvis symptomer kan tyde på infektion med E. coli, ligesom der er særligt fokus på typebe-
stemmelse af E. coli.
Fødevarestyrelsen har den 10. juni 2011 ophævet advarslen mod indtag af rå tomater, agurk og salat
fra Nordtyskland.
Høring
Sagen har været i skriftlig høring i §2-udvalget (landbrug) og Det Rådgivende Fødevareudvalgs EU-
underudvalg.
3F finder, at udbetaling af støtte til producenterne er et nødvendigt initiativ. Endvidere bemærker 3F,
at det på et møde i EFFAT (Det Europæiske Landarbejder Forbund) kom frem, at mange af de ansat-
te inden for væksthusgartnerierne, blandt andet i Spanien, havde mistet deres arbejde og dermed også
deres indkomst. 3F opfordrer på den baggrund til, ikke kun på 3F’s medlemmers vegne, men også på
medlemmerne af EFFAT’s vegne, at også ansatte, som har mistet indtægt på grund af denne krise,
kompenseres på lige fod med producenterne.
Landbrug & Fødevarer lægger angående markedssituationen og eventuelle kriseforanstaltninger me-
get stor vægt på, at rammerne for udbetaling af kompensation indrettes så fleksibelt som muligt for
de enkelte medlemsstater, så kriseforanstaltningerne kan tilpasses de nationale forhold. Derudover er
det afgørende, at der er ligebehandling mellem alle de medlemsstater, der har oplevet ekstraordinære
store tab som følge af udbruddet. Som Kommissionens forventede forslag ser ud, vil de danske pro-
ducenter ikke leve op til de fastsatte kompensationsregler. Det skyldes blandt andet, at man fra dansk
side har valgt ikke at aktivere krisestyringsordningen, hvorfor danske tab ikke er registreret efter de
foreskrevne forskrifter i EU-lovgivningen. Dertil kommer, at Kommissionens nuværende forslag ikke
giver mulighed for at dække økonomiske tab som følge af de markant reducerede salgspriser i detail-
leddet. Situationen er bemærkelsesværdig, da danske producenter har været særligt udsat på grund af
en Rapid Alert
2
, der viste sig at være ubegrundet. Dansk Gartneri vurderer, at ca. 30 producenter af
agurker, tomater og salater i Danmark samlet har tabt 13,5 mio. kr. i perioden 26. maj til den 12. juni
2011 som følge af udbruddet af E. coli VTEC 0104. Med hensyn til de fødevaresikkerhedsmæssige
aspekter i sagen støtter Landbrug & Fødevarer stærkt op om det store fokus, som EU har på fødeva-
resikkerhed. Indsatsen kan dog betyde, at der foretages vidtgående beslutninger, og at producenter
ufrivilligt og unødigt påvirkes af begivenheder i andre medlemsstater. Sådanne hændelser er meget
vanskelige at tage højde for rent kommercielt, hvorfor kompensation anses som en naturlig konse-
kvens. Landbrug & Fødevarer kan endvidere støtte forslaget om de øgede midler til salgsfremmepro-
grammer med henblik på at genvinde forbrugernes tillid i EU og styrke mulighederne for eksport til
tredje lande.
Regeringens foreløbige generelle holdning
Under hensyntagen til situationen i frugt- og grøntsagssektoren vil man fra regeringens side kunne
støtte, at Kommissionen iværksætter midlertidige kriseforanstaltninger, idet der lægges vægt på, at
EU’s Rapid Alert System for Food and Feed er et hurtigt varslingssystem, der har til formål at sikre, at myndighederne i
EU-medlemslandene hurtigt kan udveksle oplysninger, når man opdager, at foder eller fødevarer kan udgøre en risiko for
dyr og/eller mennesker.
10
2
PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1011433_0011.png
der er tale om ekstraordinære omstændigheder, hvorfor foranstaltningerne også bør være klart tidsaf-
grænsede.
De danske fødevare- og sundhedsmyndigheder har fulgt udbruddet meget tæt. Regeringen finder, at
det er af yderste vigtighed, at medlemsstaterne sammen gør alt for at finde kilden til udbruddet, og
regeringen har stillet sine eksperter til rådighed for dette arbejde.
Generelle forventninger til andre landes holdninger
På det ekstraordinære rådsmøde (landbrug og fiskeri) den 7. juni 2011 orienterede Kommissionen om
konsekvenserne af udbruddet af E. coli O104 for de europæiske producenter af grøntsager, hvor sær-
ligt Spanien var blevet ramt. Kommissionen ville snarest med hjemmel i fusionsmarkedsordningens
artikel 191 iværksætte en midlertidig opkøbsordning, der skulle løbe frem til udgangen af juni 2011.
Alle medlemsstater støttede iværksættelsen af en opkøbsordning, idet en stor gruppe medlemsstater
ønskede en mere omfattende opkøbsordning med for eksempel et større budget eller en højere kom-
pensationsgrad. En stor gruppe medlemsstater lagde ligeledes vægt på, at det ikke kun omfattede
producenter, der var medlemmer af en producentorganisation, idet en meget stor del af de europæiske
frugt- og grøntsagsproducenter ikke er medlemmer af sådanne producentorganisationer. En række
medlemsstater ønskede, at opkøbsordningen kom til at omfatte flere produkter end agurk, tomat og
salat.
Kommissionen gav endvidere en status for udbruddet af E. coli VTEC O104. Kommissionen under-
stregede behovet for et effektivt system til kontrol og sporing af sådanne udbrud. Det var vigtigt at
undgå at opskræmme de europæiske forbrugere med for hurtige og upræcise udmeldinger, hvorfor
udmeldinger skulle være baseret på videnskabelige undersøgelser. Kommissionen har endvidere taget
importforbuddet mod europæiske friske grøntsager op med Rusland, hvilket har resulteret i en ophæ-
velse af forbuddet til fordel for et certificeringssystem. Tyskland orienterede ligeledes om status for
udbruddet. Medlemsstaterne støttede generelt Kommissionens redegørelse.
På mødet i Forvaltningskomitéen for den Fælles Markedsordning for Landbrugsprodukter den 14. ju-
ni 2011 var der hverken et kvalificeret flertal for eller imod forslaget, hvorefter Kommissionen for-
ventes at vedtage forslaget.
Tidligere forelæggelse for Folketingets Europaudvalg
Sagen har skriftligt været forelagt Folketingets Europaudvalg den 6. juni 2011 forud for det ekstraor-
dinære rådsmøde den 7. juni 2011, jf. samlenotat oversendt den 6. juni 2011.
Notatet er ligeledes fremsendt til Folketingets Udvalg for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri.
11
PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1011433_0012.png
3.
Forslag til Rådets afgørelse om indgåelse af en protokol om fastsættelse af de fi-
skerimuligheder og den finansielle modydelse, der er omhandlet i fiskeripartner-
skabsaftalen mellem Det Europæiske Fællesskab og Kongeriget Marokko,
Forslag til Rådets afgørelse om undertegnelse på Den Europæiske Unions vegne
og midlertidig anvendelse af protokollen om fastsættelse af de fiskerimuligheder
og den finansielle modydelse, der er omhandlet i fiskeripartnerskabsaftalen mel-
lem Det Europæiske Fællesskab og Kongeriget Marokko, og
Forslag til Rådets forordning om tildeling af de fiskerimuligheder, der er fastsat i
fiskeripartnerskabsaftalen mellem Det Europæiske Fællesskab og Kongeriget
Marokko
KOM (2011) 313, KOM (2011) 314, KOM (2011) 310
Nyt notat.
Resumé
Den hidtidige protokol til fiskeripartnerskabsaftalen mellem EU og Marokko udløb den 27. februar
2011. Fiskeriprotokollen indeholder fastsættelse af fiskerimulighederne og EU’s finansielle modydel-
se. I forbindelse med overvejelserne om forhandlinger om en eventuel fornyelse af protokollen har
Marokko efter anmodning fra Kommissionen i december 2010 fremlagt informationer om fiskeripart-
nerskabsaftalens gennemførelse og anvendelsen af den finansielle modydelse med henblik på doku-
mentation af, om aftalen er til gavn for Vestsaharas lokalbefolkning. Efter Kommissionens opfattelse
var materialet fra de marokkanske myndigheder af et sådant omfang, at Kommissionen havde brug
for yderligere tid til gennemgang og analyse forud for indgåelse af en eventuel længerevarende ny
protokol. På det grundlag og med henblik på at undgå et stop i EU-flådens fiskeriaktiviteter i farvan-
dene ud for Marokko vedtog Rådet i februar 2011 en henstilling om bemyndigelse af Kommissionen
til at indlede forhandlinger om forlængelse af den hidtidige protokol i et år. Kommissionen har nu
fremlagt forslag til indgåelse og midlertidig anvendelse af denne et-årige protokol samt den interne
fordeling af fiskerimulighederne indeholdt i protokollen.
Baggrund
Kommissionen har ved KOM (2011) 313, KOM (2011) 314 og KOM (2011) 310 af henholdsvis 31.
maj og 1. juni 2011 fremsendt ovennævnte forslag. Forslagene er oversendt til Rådet den 7. juni 2011
i en dansk sprogudgave.
Forslagene er fremsat med hjemmel i TEUF artikel 43, i sammenhæng med henholdsvis artikel 218,
stk. 5, og artikel 218, stk. 6, litra a) og kan vedtages af Rådet med kvalificeret flertal. Forslaget til
Rådets afgørelse om endelig indgåelse af protokollen til fiskeripartnerskabsaftalen kan dog først ved-
tages efter godkendelse af Europa-Parlamentet.
Forslagene forventes vedtaget på et kommende rådsmøde.
12
PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
Nærhedsprincippet
Forslagene er et led i gennemførelsen af den fælles fiskeripolitik, hvorfor nærhedsprincippet er tilgo-
deset.
Formål og indhold
Den hidtidige protokol til fiskeripartnerskabsaftalen mellem EU og Marokko om fiskeri ud for Ma-
rokko udløb den 27. februar 2011.
I forbindelse med overvejelser om forhandlinger om en eventuel fornyelse af protokollen har Marok-
ko efter anmodning fra Kommissionen i december 2010 fremlagt informationer om aftalens gennem-
førelse og anvendelsen af den finansielle modydelse med henblik på dokumentation af, om aftalen er
til gavn for Vestsaharas lokalbefolkning.
Efter Kommissionens opfattelse var materialet fra de marokkanske myndigheder af et sådant omfang,
at Kommissionen havde brug for yderligere tid til gennemgang og analyse forud for indgåelse af en
eventuel længerevarende ny protokol.
I lyset heraf og med henblik på at undgå et stop i EU-flådens fiskeriaktiviteter i farvandene ud for
Marokko anmodede Kommissionen i februar 2011 om et mandat fra Rådet til at forhandle med Ma-
rokko om en et-årig forlængelse af fiskeriprotokollen.
På grundlag af det mandat, som Kommissionen fik af Rådet i februar 2011, forhandlede Kommissio-
nen og Marokko efterfølgende om at forlænge protokollen til fiskeripartnerskabsaftalen mellem EU
og Marokko med ét år.
Disse forhandlinger mundede ud i, at der den 25. februar 2011 blev paraferet en protokol om forlæn-
gelse af den hidtidige protokol. Den dækker perioden 28. februar 2011 – 27. februar 2012.
Fiskeriprotokollen med Marokko omfatter som hidtil adgang til tunfiskeri, pelagisk fiskeri, og de-
mersalt fiskeri i Marokkos fiskerizoner, defineret som farvande henhørende under Marokkos høj-
hedsområde eller jurisdiktion, og som også giver adgang til visse fiskerimuligheder ud for Vestsaha-
ra.
Der fastsættes følgende fiskemuligheder i seks kategorier (svarende til samme omfang af fiskerimu-
ligheder som i den hidtidige protokol):
ikke-industrielt pelagisk fiskeri nordpå: 20 notfartøjer
ikke-industrielt fiskeri nordpå: 30 langlinefartøjer med bundliner
ikke-industrielt fiskeri sydpå: 20 fartøjer
demersalt fiskeri: 22 fartøjer
tunfiskeri: 27 fartøjer
industrielt pelagisk fiskeri: en fangst på 60.000 tons.
13
PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
Fartøjer fra Spanien, Frankrig og Portugal har fiskerimuligheder efter tun og demersale arter, mens
Tyskland, Litauen, Letland, Nederlandene, Irland, Polen, Storbritannien, Spanien, Portugal og Frank-
rig har fiskerimuligheder efter mindre pelagiske arter inden for aftalen.
Niveauet for redernes egenbetaling er fastsat for hver kategori af fiskerimuligheder og vil som i den
hidtidige protokol kunne bidrage til en supplerende indkomst på ca. 3,4 mio. € (ca. 25,77 mio. kr.) for
Marokko.
Det er som i den foregående protokol fastsat, at der skal være et videnskabeligt samarbejde mellem
parterne med henblik på overvågning af fiskeriressourcernes tilstand i den marokkanske fiskerizone,
og der vil blive afholdt et årligt videnskabeligt møde. Fiskerimulighederne kan justeres på grundlag
af konklusioner på det årlige videnskabelige møde. Tilsvarende kan den finansielle modydelse også
justeres som følge af ændringer i fiskerimulighederne.
Protokollens finansielle modydelse er uændret fastsat til samlet 36,1 mio. € (ca. 269 mio. kr.) for et
år. Heraf udgør 13,5 mio. € (ca. 102 mio. kr.) en støtte til udvikling af Marokkos fiskeripolitik. Den
resterende del af beløbet ydes som betaling for højst 119 fiskeritilladelser til EU-fartøjer i kategorier-
ne ikke-industrielt fiskeri, demersalt fiskeri og tunfiskeri og en fangstmængde på højst 60.000 tons i
kategorien industrielt pelagisk fiskeri.
Anvendelsen af den del af den finansielle modydelse, som er målrettet udviklingen og indførelsen af
en sektorpolitik for fiskeriet med henblik på at skabe et bæredygtigt og ansvarligt fiskeri i de marok-
kanske farvande, skal ske i overensstemmelse med en overordnet strategi for fiskerisektorens udvik-
ling (en strategi, som er udarbejdet af Marokko, betegnet Halieutis-strategien).
Retningslinjerne, målene og evalueringskriterierne og – indikatorerne for udviklingen af ansvarligt
fiskeri skal udvikles og godkendes af begge parter i regi af den blandede komité.
Som en ny bestemmelse i protokollen er det fastsat, at Marokko forpligter sig til ved udgangen af
måneden, før protokollen udløber, at udarbejde en rapport om anvendelsen og tilrettelæggelse af sek-
torstøtten, dens forventede økonomiske og sociale resultater og deres geografiske fordeling.
Fiskeriet er i perioden siden parafering af den nye protokol fortsat på vilkår svarende til den foregå-
ende protokol, idet Kommissionen har benyttet sig af en mulighed i gældende regler for at fremsende
ansøgninger om fiskerilicenser til Marokko i en periode på op til 6 måneder, efter parafering af pro-
tokollen.
Det forlyder, at tilgængelige data om bestandssituationen i marokkansk farvand indikerer, at de fleste
bestande er fuldt udnyttede eller overudnyttede. Fiskeriindsatsen kan ifølge oplysningerne ikke stige
og skal endda reduceres i nogle fiskerier. Den eneste undtagelse er sardinbestanden i syd, som anses
for underudnyttet.
Udtalelser
14
PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1011433_0015.png
Europa-Parlamentet skal ikke udtale sig om forslaget til undertegnelse af forslag om midlertidig an-
vendelse af protokollen og forslag om tildeling af fiskerimuligheder. Forslaget om endelig indgåelse
af den nye protokol kan imidlertid først vedtages af Rådet efter Europa-Parlamentets godkendelse.
Konsekvenser
Forslagene forventes ikke at have lovgivningsmæssige, statsfinansielle eller administrative konse-
kvenser ud over indvirkningen på EU’s budget. Forslaget til en et-årig protokol indebærer en videre-
førelse af de nuværende udgifter på EU’s budget i et år. Forslaget forventes således at medføre en
fortsat udgift på EU’s budget på 36,1 mio. € (ca. 269 mio. kr.) i perioden 28. februar 2011 til 27. fe-
bruar 2012 til finansiering af den finansielle modydelse.
Den finansielle modydelse kan op- eller nedjusteres som følge af ændringer i fiskerimulighederne in-
den for aftalens ramme. EU’s samlede finansielle modydelse kan dog højst udgøre det dobbelte af
nævnte beløb.
Danmark betaler ca. 2 % af EU’s udgifter, svarende til en statslig udgift ved aftalen på 0,722 mio. €
(5,4 mio. kr.) over 1 år.
Høring
Meddelelsen har været forelagt §5-udvalget (fiskeri) i forbindelse med møde i udvalget den 8. juni
2011.
Greenpeace udtrykte tilfredshed med den danske stemmeafgivelse i forbindelse med forhandlingerne
om Kommissionens bemyndigelse til at indlede forhandlinger om en et-årig forlængelse af fiskeripro-
tokollen med Marokko. Foreningen udtrykte skepsis i forhold til bæredygtigheden i udnyttelsen af de
fiskerimuligheder, som er indeholdt i protokollen, både for så vidt angår udnyttelsen af fiskerires-
sourcerne og aftalens økonomiske rentabilitet i forhold til EU. Foreningen understregede vigtigheden
af at sikre overensstemmelse mellem de principper, der gælder for forvaltningen af fiskeriressourcer-
ne internt i EU og de principper, der gælder for forvaltningen af fiskeriressourcer omfattet af fiskeri-
partnerskabsaftaler.
Regeringens foreløbige generelle holdning
Regeringen finder det afgørende for en ét-årig forlængelse af protokollen, at der fremlægges doku-
mentation for, at fiskeripartnerskabsaftalen er til gavn for Vestsaharas befolkning.
Regeringen vurderer ikke, at der på nuværende tidspunkt foreligger en sådan dokumentation, ligesom
Kommissionens evaluering af materialet fra Marokko, endnu ikke er fremsendt til Rådet med henblik
på Rådets evaluering.
Regeringen arbejder for principperne, der blev fremlagt på samrådet om fiskeripartnerskabsaftaler i
Folketingets Fødevareudvalg den 12. januar 2011.
Generelle forventninger til andre landes holdninger
Medlemsstater med væsentlige fiskeriinteresser i området forventes at kunne tilslutte sig den ét-årige
forlængelse. Nogle medlemsstater forventes at være skeptiske over for den ét-årige forlængelse.
15
PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
Tidligere forelæggelse for Folketingets Europaudvalg
Henstillingen om at bemyndige Kommissionen til at indlede forhandlinger om en etårig fornyelse af
fiskeriprotokollen med Marokko har været forelagt Folketingets Europaudvalg den 11. februar 2011
forud for Rådsmøde (landbrug og fiskeri) den 21. februar 2011, jf. supplerende samlenotat oversendt
den 10. februar 2011.
16