Europaudvalget 2010-11 (1. samling)
Rådsmøde 3104 - landbrug og fiskeri Bilag 4
Offentligt
Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri
2.1 Kontoret for europapolitik og internationale relationer
Den 4. juli 2011
FVM 910
Referat af møde i Rådet (landbrug og fiskeri) den 28. juni 2011
1. Meddelelse om fiskerimuligheder
Der var generelt opbakning blandt medlemsstaterne til at nå målet om maksimalt bæredygtigt ud-
bytte (MSY) i 2015 med en gradvis tilpasning mod 2015. Enkelte medlemsstater fandt, at man måt-
te gå udover 2015, hvis der opstod problemer med at nå målet i 2015. Medlemsstaterne var generelt
imod en automatisk anvendelse af en 25 % reduktion af TAC’en, når der ikke forelå videnskabelig
rådgivning. Der måtte tages konkret stilling til de enkelte bestande. Medlemsstater var ligeledes
imod en opdeling af den generelle TAC/kvoteforordning. Kommissionen fastholdt opdelingen i to
forslag. Kommissionen understregede, at EU havde forpligtet sig til at nå målet om maksimalt bæ-
redygtigt udbytte (MSY) i 2015, og at det burde indføres snarest muligt og senest i 2015.
2. Konsekvenser af udbruddet af E coli VTEC O104
Sundhedskommissær John Dalli orienterede om status for udbruddet af E coli VTEC O104. Kom-
missionen havde nedsat en task force under Den Europæiske Fødevaresikkerhedsautoritet (EFSA)
for at spore udbruddet. Kommissionen ville evaluere på baggrund af erfaringerne, hvor det var afgø-
rende at sikre forbrugerne. Kommissionen oplyste, at Rusland på visse betingelser havde genåbnet
for import af friske grøntsager fra EU. Der var konstateret et udbrud i Frankrig (spirer), der sand-
synligvis havde sammenhæng med udbruddet i Tyskland. Udbruddet i Frankrig blev fortsat under-
søgt. Landbrugskommissær Dacian Cioloş orienterede om de iværksatte støtteordninger og status
for markedssituationen, hvor der var en forbedring at spore for en række produkter. Medlemsstater-
ne støttede generelt Kommissionen, idet en række medlemsstater gerne havde set en mere fleksibel
støtteordning, der kunne kompensere lavere pris frem for alene opkøb til destruktion og grøn høst.
En række medlemsstater understregede behovet for informationskampagner og salgsfremme. En
række medlemsstater ønskede endvidere, at reformen af den fælles landbrugspolitik skulle indehol-
de yderligere krisetiltag. Kommissionen oplyste, at der ville blive iværksat yderligere for informati-
onskampagner og salgsfremme. Kommissionen ville endvidere lægge op til yderligere krisetiltag i
reformen af den fælles landbrugspolitik.
3. Forslag om forlængelse af fiskeriprotokol med Marokko
Punktet var ikke på dagsordenen.