Europaudvalget 2010-11 (1. samling)
Rådsmøde 3108 - landbrug og fiskeri Bilag 3
Offentligt
Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri
2.1 Kontoret for europapolitik og internationale relationer/JWP
Den 21. juli 2011
FVM 917
Referat af møde i Rådet (landbrug og fiskeri) den 19. juli 2011
1. Formandskabets arbejdsprogram for andet halvår 2011
Formandskabet præsenterede sit arbejdsprogram for andet halvår 2011, hvor fokus i Rådet (land-
brug og fiskeri) ville være på drøftelserne om fremtidens landbrugspolitik og fiskeripolitik.
2. Forslag om reform af den fælles fiskeripolitik
Kommissionen præsenterede reformpakken om den fælles fiskeripolitik med fokus på forslaget om
en ny grundforordning om den fælles fiskeripolitik. Derudover var der forslaget om reform af mar-
kedsordningen for fiskevarer, meddelelse om den fremtidige fælles fiskeripolitik, rapport om den
hidtidige grundforordning samt meddelelse om den eksterne dimension af den fælles fiskeripolitik.
Forslaget om et finansielt instrument for fiskeripolitikken ville først blive fremlagt senere i efteråret
2011. Kommissionen fremhævede behovet for en bæredygtig, effektiv og sammenhængende fiske-
ripolitik, hvor fokus særligt var på udryddelse af udsmid samt målet om maksimalt bæredygtigt ud-
bytte (MSY) i 2015. En lang række medlemsstater, herunder Danmark, støttede generelt Kommissi-
onens reformforslag med fokus på en bæredygtig fiskeripolitik. En række medlemsstater lagde end-
videre stor vægt på, at der skulle tages hensyn til de socioøkonomiske konsekvenser ved en reform
af fiskeripolitikken, herunder særligt i forhold til målet om maksimalt bæredygtigt udbytte (MSY) i
2015 og i forhold til kystnært fiskeri. En række medlemsstater udtrykte skepsis over for obligatorisk
introduktion af individuelle omsættelige fiskeandele i de enkelte medlemsstater. En række med-
lemsstater fremhævede endvidere akvakultur.
3. Grønbog om salgsfremme og informationskampagner
Kommissionen præsenterede grønbogen, der ville være i offentlig høring fra til 30. september 2011.
Der var generelt opbakning til grønbogen fra medlemsstaternes side. Enkelte medlemsstater frem-
hævede behovet for at salgsfremmeordningen skulle have merværdi på europæisk plan, da det ikke
skulle erstatte private ordninger. Kommissionen oplyste, at der ville blive fremlagt en meddelelse i
midten af 2012, der ville blive efterfulgt af egentlige forslag. Formandskabet ville eventuelt lægge
op til en vedtagelse af rådskonklusioner på rådsmødet i november 2011.
PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
4. Forhandlingsdirektiver om fornyelse af fiskeriprotokol med Grønland
Udkastet til forhandlingsdirektiver om fornyelse af fiskeriprotokol med Grønland blev vedtaget
uden debat.
5. Kvalitetspakken
Punktet var ikke på dagsordenen.