PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Europaudvalget 2010-11 (1. samling)
3106+3107 - Almindelige anl. Bilag 2
Offentligt

Udenrigsministeriet

Medlemmerne af Folketingets Europaudvalg

og deres stedfortrædere

Asiatisk Plads 2

DK-1448 København K

Telefon +45 33 92 00 00

Telefax +45 32 54 05 33

E-mail: [email protected]

http://www.um.dk

Girokonto 3 00 18 06

Kontor

Bilag

Journalnummer

400.C.2-0

EUK

13. juli 2011

Skriftlig forelæggelse af rådsmødet (almindelige anliggender og

udenrigsanliggender) den 18. juli 2011

Dagsordenen for rådsmødet (almindelige anliggender og udenrigsanlig-

gender) den 18. juli 2011 omfatter præsentation

af det polske formandskabspro-

gram, opfølgning på Det Europæiske Råd den 23.-24. juni 2011, præsentation af

den flerårige finansielle ramme (MFF), reform af EU-Domstolen, Kroatien – status

for optagelsesforhandlingerne, aktindsigtsforordningen, sydlige naboskab, den europæi-

ske sikkerheds- og forsvarspolitik (CSDP), Pakistan, Afghanistan, klimaændringer

og sikkerhed, Mellemøsten, Elfenbenskysten

samt

Sudan.

Alle punkter forelæg-

ges hermed Folketingets Europaudvalg til orientering. Det bemærkes, at

punktet vedr.

EU’s strategiske partnere

er taget af dagsordenen for rådsmø-

det. Der henvises i øvrigt til samlenotatet for rådsmødet, der tilgik Euro-

paudvalget den 7. juli 2011.

Fra dansk side agter man at hilse

præsentationen af det polske for-

mandskabsprogram

velkommen og tage den til efterretning. Det pol-

ske nationale formandskabsprogram har tre overordnede fokusområder.

Det første er vækst, herunder forhandlingerne om de flerårige finansielle

rammer, at arbejde videre med det Indre Marked samt fremme af inno-

vation og uddannelse. Det andet fokusområde er sikkerhed indenfor bl.a.

økonomi og holdbare finanser, sunde fødevarer og styrket samarbejde

om energi og forsvar. Det tredje fokusområde er åbenhed, hvor Polen vil

styrke EU’s internationale position og styrke det østlige partnerskab og

udvikle det sydlige naboskab. Polen vil også sætte fokus på EU’s udvidel-

se, idet målet er at underskrive tiltrædelsestraktaten med Kroatien, fort-

sætte forhandlingerne med Tyrkiet og gøre fremskridt ift. Island. Fra

dansk side kan man støtte Polens formandskabsprogram. Hvad angår de

konkrete forslag, som måtte resultere af formandskabets prioriteter, vil

de selvsagt blive forelagt efter normal procedure, når forslagene forelig-

ger.

Opfølgning på Det Europæiske Råd den 23.-24. juni 2011.

I henhold

til Lissabon-traktatens artikel 16 (6) forbereder Rådet for almindelige

anliggender møder i Det Europæiske Råd, ligesom det også sørger for

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

opfølgningen. Det er forventningen, at Kommissionen vil orientere om

udviklingen med at færdiggøre arbejdet med de seks retsakter om styrket

økonomisk samarbejde. Kommissionen ventes endvidere at gøre status

for reformarbejdet i Grækenland samt arbejdet med at udvikle EU's mi-

grationspolitik med hensyn til styrkelse af Schengen-samarbejdet og kon-

trollen af de ydre grænser, herunder arbejdet med forslaget om en sik-

kerhedsklausul i Schengen-reglerne, der skal give mulighed for undtagel-

sesvist at genindføre midlertidig grænsekontrol. Fra dansk side agter man

at tage orienteringen til efterretning.

EU-Kommissionen har den 29. juni offentliggjort sit forslag til en ny

budgetramme for perioden 2014 til 2020 – den såkaldte

flerårige finan-

sielle ramme.

Der ventes på rådsmødet en præsentation af forslaget,

men det polske formandskab lægger ikke op til drøftelse. Det er muligt,

at de eksterne politikker (budgetkategori 4) vil blive taget specifikt op på

udenrigsdelen af rådsmødet.

Regeringen finder det positivt, at Kommissionen nu har fremlagt sit for-

slag og ser frem til at påbegynde drøftelserne med de andre medlemssta-

ter og Europa-Parlamentet. Forhandlingerne om den flerårige finansielle

ramme bliver en af de væsentligste sager under det danske EU-

formandskab i første halvdel af 2012, men forhandlingerne ventes ikke

afsluttet under dansk formandskab.

Som bekendt lægger regeringen afgørende vægt på at Danmarks negative

særbehandling på indtægtssiden bringes til ophør. Regeringen lægger

endvidere betydelig vægt på et samlet set restriktivt budget, og finder i

den forbindelse udgiftsniveauet i Kommissionens forslag klart for højt.

Der bør endvidere ske en væsentlig modernisering af EU’s budget gen-

nem reelle omprioriteringer. Regeringen arbejder således for, at der sker

en relativ opprioritering af de mest vækst- og beskæftigelsesorienterede

politikker (under den nuværende kategori 1A), samt en relativ oppriorite-

ring af de vigtigste områder inden for retlige og indre anliggender samt

eksterne relationer, samtidig med at der sker en væsentlig reduktion i

udgifterne til landbrugspolitikken, samhørighedspolitikken og admini-

stration.

Fra dansk side vil man på rådsmødet tage Kommissionens præsentation

til efterretning.

EU-Domstolen

har i gennem de seneste år oplevet en markant stigning

i antallet af sager både ved Domstolen og ved Retten. Der er flere årsa-

ger til dette, herunder bl.a. EU’s udvidelser med nye medlemslande, de

seneste traktatændringer, en øget lovgivningsmæssig aktivitet og en øget

aktivitet i en række af EU’s agenturer. Dette har ført til en væsentlig for-

øgelse i sagsbehandlingstiden ved EU-Domstolen, særligt Retten hvor

den gennemsnitlige sagsbehandlingstid for visse sagstyper er oppe på

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

mere end 4 år. Dette udgør selv sagt et væsentligt problem for borgere

og virksomheder, som det er vigtigt bliver løst hurtigt. EU-Domstolen

har allerede gjort en del for at løse problemet, men det er på den anden

side også klart, at dette ikke rækker.

EU-Domstolen har derfor foreslået, at antallet af dommere ved retten

forøges med 12, fra de nuværende 27 til 39, samt, at de processuelle reg-

ler ændres på nogle få for Danmark ikke væsentlige områder.

Formandskabet lægger op til en orienterende drøftelse med foreløbige

reaktioner til EU-Domstolens forslag. Regeringen agter at stille sig posi-

tivt til formål og sigte med EU-Domstolens forslag og i øvrigt lægge

vægt på en grundig redegørelse og begrundelse for forslaget, herunder

for de finansielle implikationer. Fra dansk side lægger man vægt på, at

forslaget kan finansieres inden for det eksisterende budget. I forhold til

forslaget om forøgelse af antallet af dommere ved Retten finder regerin-

gen det vigtigt, at der sikres en afbalanceret sammensætning. Man vil fra

dansk side i øvrigt generelt støtte effektiviseringstiltag, der vil være egne-

de til at reducere sagsbehandlingstiden ved Domstolen og særligt Retten.

Det er vigtigt, at der sker en grundig behandling af forslaget med henblik

på, at der tilvejebringes en løsning, der vil være holdbar i længere tid

fremover.

Det polske formandskab ventes på rådsmødet at orientere kort om det

forestående arbejde med at omsætte et forhandlingsresultat med

Kroati-

til en tiltrædelsestraktat. Dette arbejde vil foregå i en til formålet op-

rettet rådsarbejdsgruppe. Jf. konklusionerne fra Det Europæiske Råd den

23.-24. juni 2011 er det målet at færdiggøre arbejdet med tiltrædelsestrak-

taten med Kroatien inden udgangen af 2011. Forventeligt ventes tiltræ-

delsestraktaten undertegnet i december 2011. Herefter vil processen med

de nationale ratifikationer i 27 medlemslande og i Kroatien kunne gå i

gang.

Fra dansk side agter man at tage orienteringen fra det polske formand-

skab om det forestående arbejde med tiltrædelsestraktaten til efterret-

ning. På linje med konklusionerne fra Det Europæiske Råd den 23.-24.

juni 2011 agter man fra dansk side at bidrage konstruktivt til, at arbejdet

vil kunne afsluttes inden udgangen af 2011.

Der ventes, som det ser ud, ikke drøftelse af forslaget om revision af

aktindsigtsforordningen

på rådsmødet den 26. juli, men der er forhåb-

ning om snarlig vedtagelse af forslaget. Med Lissabon-traktaten udvides

offentlighedens adgang til aktindsigt som bekendt til at omfatte doku-

menter fra alle EU’s institutioner, organer, kontorer og agenturer. Der er

her tale om væsentlige resultater, der ligger i god forlængelse af den man-

geårige danske indsats for større åbenhed i EU. Regeringen vil derfor

støtte Kommissionens forslag og arbejde for en hurtig vedtagelse.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

På rådsmødet forventes en drøftelse af situationen i

det sydlige mid-

delhavsområde.

Drøftelsen ventes særligt at fokusere på Syrien og Li-

byen.

Udenrigsrepræsentant Ashton har stillet forslag om en EU særlig repræ-

sentant for det sydlige middelhavsområde og etablering af en Task-Force

for det sydlige Middelhav mhp. at øge koordineringen af EU’s indsats.

Fra dansk side støtter vi op om en EU særlig repræsentant for det sydlige

Middelhavsområde og etablering af en Task-Force for det sydlige Mid-

delhav.

Vedr.

Syrien

forventes Rådet at drøfte den seneste udvikling og EU’s

muligheder for yderligere tiltag, der kan lægge pres på det syriske regime

med henblik på at stoppe volden og imødekomme oppositionens legiti-

me krav. Det forventes, at der også vil være en drøftelse af landene i re-

gionens rolle i krisen, herunder særligt Tyrkiets rolle. Der ventes vedtaget

rådskonklusioner. EU’s sanktionsliste blev på Det Europæiske Råds mø-

de den 23. juni 2011 udvidet med yderligere 7 personer og som noget nyt

4 virksomheder. Det var anden gang listen blev udvidet siden vedtagel-

sen den 9. maj 2011. Listen omfatter nu i alt 30 personer inklusiv præsi-

dent Assad.

Situationen i Syrien er fortsat særdeles bekymrende og er flere gange ble-

vet kraftigt fordømt af EU.

Demonstrationerne i store dele af Syrien fortsætter. Mange demonstrati-

oner har været fredelige, men der gennemføres fortsat sikkerhedsmæssi-

ge operationer særligt i det nordlige Syrien og nogle demonstrationer

bliver mødt med vold. Senest er fokus rykket til byen Hama, som har

været genstand for de største enkeltstående demonstrationer, og hvor der

er meldt om dræbte ifm. sikkerhedsmæssige operationer. Der har fortsat

ikke været større demonstrationer i de to største byer Damaskus og

Aleppo. På den politiske front har flere oppositionsgrupper fået tilladelse

til at gennemføre offentlige møder i Damaskus, lovforslag fremsættes og

regimet har indledt en national dialog den 10. juli, hvor oppositionen

valgte ikke at deltage.

Fra dansk side har vi arbejdet for, at EU går forrest og lægger pres på

Syrien. Samtidig er det vigtigt, at EU taler med én stemme og står samlet

i presset på det syriske regime, da vi kun på denne måde sikrer os, at vo-

res tiltag får maksimal effekt. Det er afgørende, at volden standses og

vigtigt at opretholde det politiske pres for reformer og imødekommelse

af oppositionens legitime krav. Samtidig bør der søges en kritisk dialog

med regimet mhp. at opnå en fredelig transition.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Rådet forventes at drøfte den aktuelle situation i

Libyen

og hvorledes

det internationale samfund, herunder EU, kan støtte det libyske folk.

Endvidere imødeses en kort vurdering af udkommet af mødet i kontakt-

gruppen for Libyen i Istanbul den 15. juli 2011.

Rådsdrøftelsen ventes at fokusere på EU’s muligheder i en transitionsfa-

se, herunder hvad EU såvel som medlemslandene vil kunne bidrage med.

Kampene i Libyen fordeler sig på tre fronter. Østfronten, hvor Gaddafi-

loyale styrker holder byen Brega, mens oppositionsstyrkerne fortsat hol-

der Ajdabiya. Misrata, i det vestlige Libyen, hvor oppositionen nu har

kontrol over byen. Endelig er der kampe i bjergområdet Jebel Nafusa

langs den tunesiske grænse.

Danmark fortsætter sit engagement for overholdelse af Sikkerhedsråds-

resolution 1973 i Operation Unified Protector. Danmark er aktivt enga-

geret i Kontaktgruppen og støtter fuldt og helt arbejdet i gruppen. EU’s

udenrigsrepræsentant deltager desuden i det såkaldte Cairo-format med

FN, den Afrikanske Union, den Arabiske Liga og OIC. Cairo-gruppen

har spillet en vigtig rolle i bestræbelserne på at få AU til at acceptere, at

Gaddafis exit er en forudsætning for våbenhvile.

Situationen for den libyske civilbefolkning er fortsat meget bekymrende.

Rapporter fra Amnesty International såvel som anklageren fra den inter-

nationale krigsforbryderdomstol indikerer, at der er sket alvorlige og sy-

stematiske overtrædelser af menneskerettigheder og humanitær lov i Li-

byen. En undersøgelseskommission fra FN’s menneskerettighedsråd har

konkluderet, at Gaddafis regeringsstyrker har begået krigsforbrydelser

såvel som forbrydelser overfor menneskeheden. Som følge af krænkel-

serne af bl.a. menneskerettighederne i landet traf den Internationale

Straffedomstol (ICC) den 27. juni 2011 beslutning om at udstede arrest-

ordre mod Gaddafi, sønnen Saif al-Islam, samt chefen for den libyske

efterretningstjeneste al-Senussi. Der er også rapporter om overgreb be-

gået af oppositionsstyrker. Danmark lægger vægt på, at alle parter i kon-

flikten respekterer krigens love og har løbende understreget dette, bl.a.

under samtaler med repræsentanter for oppositionen på højt niveau.

Danmark støtter at EU øger sin planlægning for støtte til Libyen med

fokus på lokalt ejerskab, forsoning, demokratisering og sikkerhedssektor-

samt økonomiske reformer. Fra dansk side støttes endvidere at EU en-

gagerer sig med FN og de øvrige regionale grupper med henblik på at

arbejde for en politisk løsning.

Udenrigsrepræsentanten ventes at præsentere en statusrapport om EU’s

Sikkerheds- og Forsvarspolitik,

CSDP’en.

Rapporten ventes at omhand-

le 1) udviklingen af militære og civile kapabiliteter, blandt andet gennem

øget deling af militære kapaciteter (pooling and sharing initiativet) og

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

optimering af civilt-militære synergier, 2) styrkelse af EU’s krisestyrings-

kapacitet, for eksempel gennem placering af et civilt-militært planlæg-

ningshovedkvarter, 3) EU-NATO samarbejde om krisestyring, og 4) for-

holdet til tredjelande. Danmark deltager som følge af forsvarsforbehol-

det ikke i EU’s militære operationer eller udviklingen af EU’s militære

kapabiliteter. Danmark deltager til udviklingen af EU’s civile krisesty-

ringskapaciteter. Danmark lægger særlig vægt på samtænkning af EU’s

civile instrumenter.

På rådsmødet forventes en drøftelse af

Pakistan

med efterfølgende ved-

tagelse af rådskonklusioner. EU har opbygget tætte relationer med Paki-

stan, der omfatter såvel politisk dialog om menneskerettigheder og de-

mokrati samt økonomisk udvikling og handel. Der har været afholdt to

EU-Pakistan topmøder, og der er udarbejdet udkast til en 5-årig engage-

mentsplan, som pakistanerne netop har responderet på. Men relationerne

har dog ikke afstedkommet de resultater, som man fra EU’s side havde

håbet. Derfor er det vigtigt, at EU på alle niveauer løbende drøfter, hvor-

ledes EU bedst fremmer en stabil politisk og økonomisk udvikling.

I udkastet til rådskonklusioner lægges der op til, at EU bekræfter fortsat

støtte til Pakistans demokratiske institutioner og opfordrer til styrket ind-

sats for at øge sikkerheden og stabiliteten i regionen, herunder bekæmpe

terrorisme og ekstremisme. EU understreger ønsket om stærke relationer

med Pakistan baseret på fælles interesser og værdier. Relationerne skal i

stigende grad balancere partnernes interesser og bekymringer. Således er

EU rede til at arbejde for bedre markedsadgang til EU, men EU udtryk-

ker samtidig forventninger om, at Pakistan leverer fremskridt fsva. men-

neskerettigheder og gennemførelse af reformer.

Endelig opfordrer Rådet FUT’en og Kommissionen til at drøfte 5 års

engagementsplanen med sigte på et eventuelt ad hoc EU-Pakistan top-

møde.

Fra dansk side støttes, at EU’s relationer med Pakistan prioriteres, og at

der med rådsdrøftelse lægges op til at skabe nyt momentum i engage-

mentet med Pakistan med sigte på at øge den regionale stabilitet i Sydasi-

en.

På rådsmødet ventes en drøftelse af situationen i

Afghanistan

med fo-

kus især på muligheder og udfordringer i transitionsprocessen, herunder

EU's rolle både op til og efter overdragelsen af det fulde sikkerhedsan-

svar til afghanerne ved udgangen af 2014. Der ventes på den baggrund

vedtaget rådskonklusioner, bl.a. med fokus på EU’s rolle.

Transitionsprocessen vil blive igangsat i faser og sættes formelt i gang i

dagene omkring den 20. juli 2011 med overdragelsen af de første 7 pro-

vinser og distrikter, inkl. Lashkar Gah (provins- hovedstaden i Hel-

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

mand). Transitionen er drevet af det militære spor, men den politiske og

civile side – ikke mindst opbygningen af civil afghansk kapacitet – er og-

så af betydning for en bæredygtig ansvarsoverdragelse.

EU er en central aktør på den civile side, ikke mindst pga. EU's politi-

mission, EUPOL, der har fokus på det civile politiarbejde. EU – med-

lemsstater og institutionerne – tegner sig i dag for tæt på en tredjedel af

den samlede bistand til Afghanistan. Den internationale civile indsats har

over årene ført til store fremskridt, bl.a. er millioner af børn kommet i

skole og millioner af afghanere har fået adgang til basale sundhedsydel-

ser. Langsommere går det på centrale men vanskelige områder som god

regeringsførelse, korruptionsbekæmpelse og retssikkerhed. Der skal fort-

sat stilles krav til afghanerne om mere effektiv håndtering af disse områ-

der, samtidig med at det internationale samfund skal bistå med at opbyg-

ge den afghanske kapacitet til at løfte opgaven.

Den civile indsats fortsætter efter de internationale kamptropper ventes

at forlade Afghanistan ved udgangen af 2014. Det vigtigt at begynde

planlægningen allerede nu, og det er samtidig vigtigt at sende et signal til

afghanerne om fortsat international tilstedeværelse efter 2014. En samar-

bejdsaftale mellem EU og Afghanistan er ét tiltag af mere langsigtet ka-

rakter, der er blevet foreslået af Den Fælles Udenrigstjeneste. På råds-

mødet ventes en første drøftelse af muligheden og i den forbindelse også

perspektiverne for en evt. udmelding om intentionerne allerede på den

internationale Afghanistan-konference i Bonn i december 2011.

Regeringen vil arbejde for et fortsat stærkt EU-engagement i Afghani-

stan, både op til overdragelsen af sikkerhedsansvaret til de afghanske

myndigheder ved udgangen af 2014 og i årene efter. Det gælder bl.a. i

relation til EU's politiindsats, hvor EUPOLs nuværende mandat ud-

løber i 2013. Regeringen støtter, at der indledes forhandlinger om en

samarbejdsaftale mellem EU og Afghanistan med det formål at tilveje-

bringe rammerne for et langsigtet samarbejde.

På baggrund af fælles henvendelse fra den tyske og den britiske uden-

rigsminister om klimaændringer og sikkerhed, vil EU’s udenrigsrepræ-

sentant Ashton – i samarbejde med Kommissionen – fremlægge et di-

skussionsoplæg om

EU’s fremtidige rolle i klima- og sikkerheds-

spørgsmål.

Oplægget forventes at belyse, hvordan EU gennem den fæl-

les udenrigstjeneste kan spille en aktiv rolle og tilføre merværdi i frem-

driften af det globale klimadiplomati. Flere EU medlemslande har efter-

lyst, at der på rådsmødet vedtages rådskonklusioner om emnet, og op-

lægget ventes at indeholde forslag hertil.

Den fælles tysk-britiske henvendelse til udenrigsrepræsentanten skal ses i

sammenhæng med det tyske formandskab for FN’s sikkerhedsråd i juli

2011. Tyskland har oplyst, at man ønsker en drøftelse om klimaændrin-

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

ger og sikkerhed på linje med en tilsvarende drøftelse under britisk for-

mandskab for Sikkerhedsrådet i 2007.

I november 2009 var der en forespørgselsdebat i Folketinget om sam-

menhængen mellem sikkerhedspolitik og klimaændringer, og i opfølg-

ning heraf forelagde udenrigsministeren en redegørelse herom til Folke-

tinget den 21. maj 2010. Danmark stiller sig generelt positiv overfor en

øget indsats i forhold til klima- og sikkerhedsproblematikken både i FN

of EU regi. Fra dansk side forventer man derfor at kunne byde en drøf-

telse af spørgsmålet om klimaændringer og sikkerhed velkommen med

henblik på at støtte bestræbelserne på at gøre dette emne til en integreret

del af FN’s arbejde, samt fremme EU samarbejdet og samarbejdet med

udviklingslandene på området.

Rådet forventes at drøfte mulighederne for at bidrage til en snarlig gen-

optagelse af

mellemøstfredsforhandlingerne.

I den forbindelse ventes

udenrigsrepræsentant Ashton at redegøre for det Kvartetmøde på uden-

rigsministerniveau, der fandt sted den 11. juli.

Såfremt fredsforhandlingerne ikke genoptages, har det palæstinensiske

selvstyre stillet i udsigt at ville søge at fremme anerkendelsesspørgsmålet

i FN-sporet til september. Det er endnu uvist i hvilken form, selvstyret

da vil søge at fremme spørgsmålet. Præsident Abbas søger at gøre frem-

skridt i retning af forsoning af de palæstinensiske grupper på baggrund af

forsoningsaftalen fra 4. maj 2011 men hidtil uden succes.

Fra dansk side støttes aktivt EU’s og det internationale samfunds be-

stræbelser på at få genoptaget fredsforhandlingerne, herunder ved øget

pres på parterne. Såfremt forhandlingerne ikke genoptages vil man fra

dansk side arbejde for, at EU tager proaktive tiltag i forhold til håndte-

ringen af anerkendelsesspørgsmålet, herunder vil Danmark arbejde for,

at EU taler med én stemme ved en eventuel behandling af spørgsmålet i

FN’s generalforsamling.

Rådet forventes afslutningsvist at behandle

Elfenbenskysten

Sudan,

men punkterne forventes ikke at blive genstand for en egentlig drøftelse

på rådsmødet.

Grundet borgerkrig i

Elfenbenskysten

indførte EU i 2005 sanktioner

mod landet - herunder en våbenembargo i opfølgning på FN’s sankti-

onsregime mod landet. I tillæg hertil indførte EU den 22. december 2010

målrettede sanktioner mod Elfenbenskysten for at presse den tidligere

præsident Laurent Gbagbo til at anerkende sit valgnederlag ved præsi-

dentvalget den 28. november 2010 og træde tilbage fra præsidentposten.

I opfølgning på den politiske krise mellem Gbagbo og det legitimt valgte

præsident Alassane Ouattara fulgte en voldelig genopblussen af den tidli-

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

gere borgerkrig i landet. I takt hermed strammede EU sanktionerne mod

landet.

I april 2011 blev Gbagbo taget til fange, og Ouattara er efterfølgende

blevet formelt indsat som præsident og har indsat sin regering den 1. juni

2011. Som følge heraf er EU’s sanktionsregime løbende blevet lempet

bl.a. gennem fjernelse af navnene på institutioner og virksomheder (her-

under havnene i Abidjan og San Pedro) anført på listen over sanktione-

rede enheder. Iværksættelse af en større sikkerhedssektorreform spiller

en instrumental rolle for at fremme en normalisering af sikkerhedssitua-

tionen i landet, hvilket er en forudsætning for landets udvikling. Der fo-

religger et udkast til en rådsbeslutning, der indeholder en lempelse af det

eksisterende EU-sanktionsregime mod Elfenbenskysten med henblik på

at muliggøre en stærkt påkrævet sikkerhedssektorreform i landet. Kon-

kret består ændringerne i indførelse af en undtagelsesbestemmelse for

våbenembargoen samt en undtagelsesbestemmelse for forbuddet mod

tilvejebringelse af udstyr til intern repression.

Den eksisterende våbenembargo, som EU på baggrund af FN’s Sikker-

hedsrådsresolution 1592 (2005) har indført mod

Sudan,

tager sigte på

udviklingen i Darfur. Med baggrund i den sikkerhedsmæssigt skrøbelige

situation, der præger udviklingen i Sydsudan op til og som forventes at

fortsætte efter selvstændigheden den 9. juli 2011, drøftes hensigtsmæs-

sigheden af at lade våbenembargoen også gælde for Sydsudan.

Der er store mængder våben i omløb i Sydsudan efter mange års krig

mellem regeringen i Khartoum og oprørsgrupper i Sydsudan. Disse

grupper er af regeringen i Sydsudan flere gange forsøgt afvæbnet efter

indgåelse af fredsaftalen i 2005 men uden større resultat. Samtidig vides

det, at der er tilgået grupperne yderligere våben. For at give regeringen i

Sydsudan mulighed for at få sikkerhedssituationen under kontrol og

gennemføre reformer af sikkerhedssektoren samt få vedtaget et nyt lov-

grundlag, der sikrer overholdelse af de internationale konventioner på

menneskerettighedsområdet, foreslår EU, at den eksisterende våbenem-

bargo på Sudan udvides til også at gælde for Sydsudan. Der er udarbejdet

et forslag til beslutning, som Rådet forventes at vedtage.

Brian Mikkelsen

Punktet vedr. den flerårige finansielle ramme henhører under Finansministeriets

ressort. Alle resterende punkter henhører under Udenrigsministeriets ressort