PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Europaudvalget 2010-11 (1. samling)
3112 - Udenrigsanl. Bilag 1
Offentligt

UDENRIGSMINISTERIET

Center for Europa

EUK, j.nr. 400.A.5-0-0

Den 7. september 2011

Rådsmøde (udenrigsanliggender - handel) den 26. september 2011

SAMLENOTAT

1. WTO/Doha ...................................................................................................................................2

2. EU-Indien frihandelsaftale ...........................................................................................................4

3. EU-Ukraine frihandelsaftale.........................................................................................................8

4. EU-Kina handelsforbindelser ..................................................................................................... 11

5. EU-USA handelsforbindelser ..................................................................................................... 14

6. Ruslands optagelse i Verdenshandelsorganisationen (WTO) ................................................... 16

7. Associeringsaftale med Centralamerika og flerpartshandelsaftale med Colombia og Peru ..... 18

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

1. WTO/Doha

KOM-dokument foreligger ikke.

Nyt notat.

1. Resumé

Kommissionen ventes at konsultere Rådet om indholdet af den kommende WTO ministerkonference i december,

herunder med særlig fokus på Doha-udviklingsrundens videre forløb.

2. Baggrund

Den 15. – 17. december 2011 afholdes den 8. ministerkonference i WTO. Dagsordenen forven-

tes at indeholde såvel Doha som ikke-Doha relaterede emner.

Trods meget aktive bestræbelser gennem første halvdel af 2011 er det ikke lykkedes at skabe et

gennembrud i forhandlingerne om en bred Doha-aftale. Den primære knast i forhandlingerne

har været spørgsmålet om markedsadgang til de nye vækstøkonomier inden for industrivarer,

hvor det indtil nu har været umuligt at få parterne til at mødes. EU har spillet en meget aktiv rol-

le i forsøget på at nå et kompromis. Siden juni har der været arbejdet på at nå til enighed om ved-

tagelse af en mini-pakke med fokus på de mindst udviklede lande på ministermødet i Genève til

december, men der har langt fra været enighed om indhold og proces. Der forestår således en

yderst vanskelig forhandling over de kommende måneder om, hvorledes ministerkonferencen

skal forholde sig til Doha-runden, herunder på hvilken måde WTO-forhandlingerne kommer

videre.

I lyset af vanskelighederne for Doha-runden ventes der blandt WTO’s medlemslande at være et

udbredt ønske om så vidt muligt at benytte ministerkonferencen til at markere en positiv, frem-

adrettet dagsorden for WTO og det multilaterale handelssystem. Uanset at WTO netop har be-

vist sit værd som afgørende værn imod protektionisme under den økonomske krise, er der stort

behov for at understøtte systemets troværdighed og stabilitet. Dagsordenen forventes bl.a. at

kunne omfatte optagelse af nye WTO-medlemmer, evt. Rusland, monitorering og arbejdet i for-

hold til regionale og bilaterale handelsaftaler.

3. Hjemmelsgrundlag

Sagen har hjemmel i TEUF art. 207.

4. Nærhedsprincippet

Spørgsmålet om nærhedsprincippet er ikke relevant.

5. Formål og indhold

Rådet ventes at drøfte indholdet af den kommende ministerkonference i Genève til december,

herunder med særlig fokus på Doha-rundens videre forløb.

6. Europa-Parlamentets udtalelser

Europa-Parlamentet skal give sit samtykke til en endelig aftale. Europa-Parlamentets udvalg for

international handel (INTA) har den 31. august 2011 tiltrådt et forslag til beslutning om udvik-

lingen i forhandlingerne om Doha-udviklingsdagsordenen, hvori de opfordrer til at afslutte for-

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

handlingerne, fastholde udviklingsfokus og arbejde for et stærkt regelbaseret multilateralt han-

delssystem. Beslutningen sendes til afstemning i plenarforsamlingen.

7. Gældende dansk ret og forslagets konsekvenser herfor

Ikke relevant.

8. Forslagets konsekvenser for statsfinanserne, samfundsøkonomien, miljøet eller beskyt-

telsesniveauet

Det er vanskeligt at forudsige de økonomiske konsekvenser af en afslutning på Doha-runden, da

dette afhænger af indholdet af det endelige resultat. Overordnet set forventes det, at såfremt de

globale WTO-forhandlinger om handelsliberalisering afsluttes med en samlet aftale, der nedsæt-

ter told og andre barrierer samt skaber mere gennemsigtige regler for samhandel, vil det få posi-

tive konsekvenser for samfundsøkonomien. Dette skyldes primært forventningerne til øget sam-

handel med deraf afledte effekter i form af øget beskæftigelse, lavere forbrugspriser m.m.

Fsva. de statsfinansielle konsekvenser forventes disse primært at komme til udtryk gennem EU-

budgettet. Dels vil nedsatte toldsatser betyde lavere egenindtægter for EU-budgettet. Det vil dog

sandsynligvis modvirkes af øget samhandel. Dels vil en aftale på landbrugsområdet have betyd-

ning for fordelingen af udgifterne til EU’s landbrugspolitik, f.eks. i forbindelse med udfasningen

af eksportrestitutioner. De endelige effekter kendes dog først, den dag aftale og modaliteter måt-

te være fastlagt.

Sagen forventes ikke umiddelbart at have konsekvenser for miljøet og beskyttelsesniveauet.

9. Høring

Sagen har ikke været sendt i høring.

10. Regeringens foreløbige generelle holdning

Det multilaterale handelssystem og forhandlingerne i WTO om Doha-runden er regeringens

handelspolitiske hovedprioritet. Danmark vil fortsat støtte op om, at EU spiller en konstruktiv

og proaktiv rolle i forhandlingerne og bidrager til at styrke WTO som organisation.

11. Generelle forventninger til andre landes holdninger

Der er bred opbakning fra EU’s medlemslande til Kommissionens forhandlingslinje og aktive

bestræbelser på at styrke WTO som organisation.

12. Tidligere forelæggelse for Folketingets Europaudvalg

Doha-forhandlingerne har senest været forelagt Folketingets Europaudvalg til orientering den 6.

maj 2011.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

2. EU-Indien frihandelsaftale

KOM-dokument foreligger ikke.

Revideret udgave af samlenotat forud for rådsmøde (udenrigsanliggender - handel) den 13. maj 2011. Nye afsnit

er markeret med en streg i margenen.

1. Resumé

Rådet ventes at drøfte status for frihandelsaftaleforhandlingerne mellem EU og Indien og perspektiverne for en

afslutning af forhandlingerne på en måde, som tilfredsstiller EU’s væsentligste krav. Forhandlingerne pågår fort-

sat, og hovedelementerne i en kommende aftale er endnu ikke færdigforhandlet. Kommissionen stiler imidlertid

mod en afslutning af forhandlingerne i løbet af efteråret.

2. Baggrund

Som en konsekvens af ”Global Europe”-strategien fra 2006 blev Kommissionen i april 2007 af

Rådet bemyndiget til at indlede forhandlingerne med Indien, ASEAN-landene og Sydkorea om

indgåelse af bilaterale frihandelsaftaler (FTA).

Kommissionen har endvidere fremsat forslag om udvidelse af forhandlingsdirektiverne til også at

omfatte investeringer, i lighed med forhandlingerne med Canada og Singapore.

Forhandlingerne er et led i EU’s strategi om at indgå frihandelsaftaler med EU’s vigtigste sam-

handelspartnere for at sikre EU’s eksterne konkurrenceevne og herigennem bidrage til at skabe

øget vækst og beskæftigelse.

Størrelsen af det indiske marked med en hastigt voksende mellemklasse på flere hundrede millio-

ner og høje økonomiske vækstrater har gjort Indien til et naturligt mål for en frihandelsaftale.

Der er stor interesse for Indien blandt europæiske og danske virksomheder. Samtidig har Indien

fortsat væsentlige toldmæssige og ikke-toldmæssige handelshindringer, der skaber begrænsninger

for europæiske og danske kommercielle interesser.

En frihandelsaftale med Indien vil desuden være et vigtigt led i opbygningen af et strategisk part-

nerskab mellem EU og Indien.

Forhandlingerne med Indien pågår fortsat. Kommissionen stiler imidlertid imod at nå til en snar-

lig enighed med Indien om de væsentligste elementer i en aftale, således at de tekniske forhand-

linger kan afsluttes i løbet af efteråret 2011.

3. Hjemmelsgrundlag

Forhandlingerne har hjemmel i TEUF art. 207. Der stiles mod en blandet aftale med Fællesska-

bet og medlemsstaterne som aftalepartnere på europæisk side. Den endelige aftale ventes derfor

vedtaget med enstemmighed.

4. Nærhedsprincippet

Spørgsmålet om nærhedsprincippet er ikke relevant.

5. Formål og indhold

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Det er målet, at forhandlingerne, der begyndte i juni 2007, skal resultere i en frihandelsaftale med

et bredt og ambitiøst anvendelsesområde og højest mulig grad af liberalisering, herunder vidtgå-

ende liberalisering af handel med varer og tjenesteydelser samt adgang for investeringer. Aftalen

skal således udgøre et WTO-foreneligt supplement, som går længere end EU og Indiens multila-

terale forpligtigelser i WTO.

Mens forhandlingerne med Indien tidligere har været præget af uenighed om bl.a. frihandelsafta-

lens ambitionsniveau, så har der de seneste måneder været fremskridt inden for de fleste for-

handlingsområder. Det er forventningen, at Kommissionen vil forelægge status for dette arbejde

og en vurdering af perspektiverne for en færdigforhandling af en aftale i løbet af efteråret, som

efterkommer ambitionerne på EU-siden. Det kan ikke udelukkes, at de afsluttende forhandlinger

kan forløbe hurtigt, når der er udvekslet tilbud på hovedområderne i en aftale.

Hvorvidt det vil være muligt at nå til en snarlig afslutning af forhandlingerne, afhænger især af

resultatet af de videre forhandlinger om handel med industri- og landbrugsvarer (især biler, teks-

tiler samt vin og spiritus), tjenesteydelser, offentlige indkøb og geografiske indikationer. På de

nævnte områder har EU betydelige offensive interesser.

På baggrund af de seneste måneders fremskridt i forhandlingerne tegner der sig nu følgende fo-

reløbige konturer af modaliteterne for en aftale:

På området for industrivarer ventes der opnået enighed om en omfattende toldliberalisering,

hvor et af de væsentligste udestående områder er bilområdet. Her ventes en kompromisløsning

at indebære toldnedsættelser for biler over en vis motorstørrelse samt indførelsen af toldkvoter

for biler under en tilsvarende motorstørrelse. Der ventes tilsvarende ikke en fuld liberalisering på

områder som bl.a. maskiner, kemikalier og tekstiler.

På området for landbrugsvarer ventes enighed om en delvis toldliberalisering, som giver EU øget

markedsadgang på væsentlige områder som bl.a. vin og spiritus, fjerkræ, mejeri- og kornproduk-

ter. Der ventes ligeledes enighed om en forbedret procedure for beskyttelse af geografiske indi-

kationer på landbrugs- og fødevareområdet. Som modydelse for den øgede indiske markedsåb-

ning ventes en aftale at indeholde en særlig beskyttelsesforanstaltning på landbrugsområdet knyt-

tet til et begrænset antal toldlinjer i tilfælde af en markant stigning i eksporten til skade for par-

ternes industri.

På området for tjenesteydelser forventes en aftale at indebære en øget markedsadgang på områ-

der som navnlig bankvæsen, forsikring, juridisk rådgivning, revision, telekommunikation samt

postudlevering. Idet de særskilte forhandlinger om en maritim aftale med Indien ikke forventes

afsluttet ved afslutning af forhandlingerne om frihandelsaftalen, ventes frihandelsaftalen at inde-

bære visse forpligtelser på området for maritime tjenesteydelser. Som modydelse for den øgede

indiske markedsåbning ventes en aftale bl.a. at indeholde en af Kommissionen nærmere fastsat

kvote for to ud af fem nærmere definerede kategorier af tjenesteydere i henhold til GATS, som

ifølge aftalen får adgang til midlertidigt ophold i EU i forbindelse med leveringen af tjenesteydel-

ser. Kommissionen lægger op til, at Danmarks andel af en samlet kvote på 40.000 i hele EU vil

blive mellem 459-689 personer årligt.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

På området for offentlige indkøb ventes en øget markedsadgang i form af bestemmelser om na-

tional behandling, øget informationsniveau og klare kriterier for tildelingen af kontrakter på of-

fentlige udbud. Det er endnu uklart, hvor bredt bestemmelserne om øget markedsadgang vil

dække i forhold til de indiske delstater.

EU arbejder fortsat for, at en frihandelsaftale indeholder bestemmelser, som forpligter parterne

til at opretholde sociale standarder og miljøbeskyttelse. Fra EU’s side arbejdes der derudover

fortsat for, at en frihandelsaftale juridisk knyttes til en politisk partnerskabsaftale, som bl.a. inde-

holder en menneskerettighedsbestemmelse eller alternativt, at politiske standardklausuler om bl.a.

menneskerettigheder indsættes i selve frihandelsaftalen.

6. Europa-Parlamentets udtalelser

Europa-Parlamentet skal i henhold til TEUF art. 207, stk. 3 godkende den endelige aftale. Der

foreligger endnu ikke en udtalelse.

7. Gældende dansk ret og forslagets konsekvenser herfor

En vedtagelse af aftalen forventes ikke at få lovgivningsmæssige konsekvenser.

8. Forslagets konsekvenser for statsfinanserne, samfundsøkonomien, miljøet eller beskyt-

telsesniveauet

Frihandelsaftalen forventes at få positive samfundsøkonomiske konsekvenser i form af øget

samhandel, øget beskæftigelse, lavere forbrugspriser m.m. Konsekvenserne lader sig dog vanske-

ligt kvantificere på nuværende tidspunkt, da forhandlingerne fortsat pågår.

De statsfinansielle konsekvenser forventes primært at ske via EU-budgettet. Isoleret set vil ned-

satte toldsatser betyde lavere egne indtægter til EU-budgettet, som i nogen grad vil kunne mod-

virkes af øget handel.

Frihandelsaftalen forventes ikke umiddelbart at have konsekvenser for miljøet eller beskyttelses-

niveauet. Udmøntningen af aftalernes forventede bestemmelser på området for bæredygtig ud-

vikling kan dog på længere sigt have positive konsekvenser for miljøet og beskyttelsesniveauet.

9. Høring

Handelspolitisk specialudvalg er i udvidet kreds blevet konsulteret.

10. Regeringens foreløbige generelle holdning

En aftale med Indien er i overensstemmelse med regeringens offensive handelspolitiske strategi.

Fra dansk side er man generelt interesseret i en mest muligt ambitiøs frihandelsaftale, som både

fjerner toldbarrierer og ikke-toldmæssige barrierer, som ofte udgør det største problem for uden-

landske virksomheder.

Regeringen betoner endvidere vigtigheden af, at hensynet til bæredygtig udvikling indgår i for-

handlingerne, således at en endelig aftale kommer til at udgøre et reelt bidrag til fremme af bære-

dygtig udvikling.

11. Generelle forventninger til andre landes holdninger

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

På trods af forskellige særinteresser tegner der sig en generel konsensus blandt medlemslandene

om aftalens overordnede fordele og vigtige betydning for EU’s strategiske partnerskab med Indi-

en. Såfremt EU’s offensive hovedinteresser bliver imødekommet af Indien, forventes der enig-

hed om en endelig aftale med Indien.

12. Tidligere forelæggelse for Folketingets Europaudvalg

Udkastet til Rådets direktiver til Kommissionen om frihandelsforhandlingerne med Indien blev

forelagt Folketingets Europaudvalg til orientering den 20. april 2007. Status for forhandlingerne

blev forelagt Folketingets Europaudvalg til orientering den 6. maj 2011. Folketingets Europaud-

valg forventes endvidere den 9. september 2011 at blive orienteret om udvidelse af forhandlings-

direktiverne til også at omfatte investeringer, i lighed med forhandlingerne med Canada og Sin-

gapore.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

3. EU-Ukraine frihandelsaftale

KOM dokument foreligger ikke.

1. Resumé

Rådet ventes at drøfte status for forhandlingerne med Ukraine om en frihandelsaftale. Der er kun få udestående

problemer, og det ventes, at forhandlingerne kan afsluttes inden årets udgang.

2. Baggrund

Med Ukraines optagelse i WTO i 2008 var vejen banet for, at EU kunne indlede forhandlinger

med Ukraine om indgåelse af en frihandelsaftale som del af den associeringsaftale, der har været

under forhandling siden marts 2007.

Målet for frihandelsaftalen er forbedret markedsadgang for varer og tjenesteydelser omfattende

næsten al handel. Desuden vil aftalen indeholde bestemmelser om gradvis tilnærmelse til EU’s

regler og standarder, hvor dette er relevant for handel og investeringer, inkl. sanitære og phyto-

sanitære regler, intellektuel ejendomsret, handelsfremme, offentlige indkøb og konkurrence. Af-

talen forudser øget energisamarbejde inkl. gradvis integration af energimarkederne, energieffekti-

vitet, vedvarende energi og nuklear sikkerhed. Aftalen vil bekræfte parternes tilslutning til prin-

cipperne om bæredygtig udvikling. På miljøområdet forudses samarbejde om tiltag mod forure-

ning og klimaforandringer.

På forskellige punkter i det vanskelige forhandlingsforløb (gennem 17 runder) har der været tvivl

om Ukraines vilje til at nå det ambitionsniveau, som EU lagde op til. Der er dog på det seneste

gjort gode fremskridt, også på områder, hvor aftalen vil medføre betydelige krav til reformer på

ukrainsk side. Der udestår Ukraines ønske om beskyttelse af sin bilproduktion samt visse tekni-

ske problemer vedrørende eksporttold, transport, transit af energi, statsstøtte og tilnærmelse til

EU’s regelværk på toldområdet.

Rusland har tilbudt Ukraine at tilslutte sig Toldunionen Rusland-Kazakhstan-Hviderusland med

samtidig udsigt til lavere energipriser. Dette tilbud er dog blevet afvist fra ukrainsk side. Ukraines

præsident har på det seneste kraftigt understreget Ukraines ønske om at blive medlem af EU på

længere sigt.

Gennem de seneste måneder er udviklingen i Ukraine på det demokratiske område gået i negativ

retning. Der er indledt retssager mod medlemmer af oppositionen, som til en vis grad bliver be-

tragtet som primært politisk motiverede. F.eks. har det vagt opsigt, at tidligere premierminister

Timoshenko er blevet fængslet, anklaget for at have undertegnet gasaftalen med Rusland i januar

2009 uden bemyndigelse. Timoshenko har imidlertid henstillet, at EU ikke knytter denne udvik-

ling sammen med forhandlingerne om associeringsaftalen og frihandelsaftalen.

På rådsmødet om handelspolitiske emner er alene en drøftelse af selve frihandelsaftalen på dags-

ordenen, mens den bredere politiske udvikling i Ukraine ventes taget op senere.

3. Hjemmelsgrundlag

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Forhandlingerne har hjemmel i TEUF art. 207. Der stiles mod en blandet aftale med EU og

medlemsstaterne som aftalepartnere på europæisk side. Den endelige aftale ventes derfor ved-

taget med enstemmighed. Hertil kommer, at Naboskabspolitikken med Lissabon-traktaten har

fået en specifik hjemmel, jfr. artikel 8 i TEU.

4. Nærhedsprincippet

Spørgsmålet om nærhedsprincippet er ikke relevant.

5. Formål og indhold

Rådet ventes at drøfte status for forhandlingerne med Ukraine om en frihandelsaftale. Der er

kun få udestående problemer, og det ventes, at forhandlingerne kan afsluttes inden årets udgang.

6. Europa-Parlamentets udtalelser

Europa-Parlamentet skal i henhold til TEUF art. 207, stk. 3 godkende den endelige aftale. Der

foreligger endnu ikke en udtalelse.

7. Gældende dansk ret og forslagets konsekvenser herfor

En vedtagelse af aftalen forventes ikke at få lovgivningsmæssige konsekvenser.

8. Forslagets konsekvenser for statsfinanserne, samfundsøkonomien, miljøet eller beskyt-

telsesniveauet

Frihandelsaftalen forventes at få positive samfundsøkonomiske konsekvenser i form af øget

samhandel, øget beskæftigelse, lavere forbrugspriser m.m. Konsekvenserne lader sig dog vanske-

ligt kvantificere på nuværende tidspunkt, da forhandlingerne fortsat pågår. De statsfinansielle

konsekvenser forventes primært at ske via EU-budgettet. Isoleret set vil nedsatte toldsatser bety-

de lavere egne indtægter til EU-budgettet, som i nogen grad vil kunne modvirkes af øget handel.

Frihandelsaftalen forventes ikke umiddelbart at have konsekvenser for miljøet eller beskyttelses-

niveauet. Udmøntningen af aftalernes forventede bestemmelser på miljøområdet kan dog på

længere sigt have positive konsekvenser for miljøet og beskyttelsesniveauet.

9. Høring

Sagen har ikke været sendt i høring.

10. Regeringens foreløbige generelle holdning

Danmark har vedholdende støttet målet om en ambitiøs frihandelsaftale med fjernelse af told-

mæssige og ikke-toldmæssige barrierer. Frihandelsaftalen vil betyde tilnærmelse til EU-regler på

handels- og investeringsområdet, der vil indebære en forbedring af erhvervsklimaet i Ukraine og

en betydelig markedsåbning for danske eksportører.

11. Generelle forventninger til andre landes holdninger

Der er generel tilslutning til det ønskelige i en associeringsaftale med indbygget frihandelsaftale.

Forskellige nationale interesser kan gøre sig gældende vedr. de enkelte produkter.

12. Tidligere forelæggelse for Folketingets Europaudvalg

Udkastet til Rådets direktiver til Kommissionen om at indlede forhandlinger om en ny udvidet

aftale med Ukraine bl.a. omfattende et frihandelsområde blev forelagt Folketingets Europaudvalg

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

til orientering den 8. december 2006. Forbindelserne mellem EU og Ukraine har senest været

forelagt den 22. oktober 2010 som led i forberedelsen af EU-Ukraine topmøde den 22. novem-

ber 2010.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

4. EU-Kina handelsforbindelser

KOM-dokument foreligger ikke.

Nyt notat.

1. Resumé

Rådet ventes at drøfte de økonomiske og handelsmæssige relationer til Kina med henblik på det kommende

EU/Kina-topmøde samt det efterfølgende møde i den såkaldte højniveaudialog om økonomiske anliggender. Der

ventes fokus på, hvordan handelspolitikken kan bidrage til at styrke EU’s strategiske partnerskab med Kina.

2. Baggrund

EU har årlige topmøder med Kina, hvor de økonomiske og handelsmæssige relationer indgår

centralt på dagsordenen sammen med en række andre politiske emner. Det kommende

EU/Kina-topmøde forventes at finde sted den 25. oktober i Kina og ventes, for så vidt angår de

økonomiske emner, bl.a. at have fokus på den mulige synergi mellem EU's 2020-strategi og den

12. kinesiske 5-årsplan for perioden 2011 - 2015.

Topmødet ventes efterfulgt af det 4. møde i den såkaldte højniveaudialog mellem Europa-

Kommissionen og den kinesiske regering i november om udvalgte økonomiske emner.

EU har siden foråret 2010 sat fokus på behovet for at styrke de strategiske partnerskaber med

udvalgte lande. Emnet har været genstand for politiske drøftelser blandt såvel udenrigsministrene

som stats- og regeringscheferne. Kina indgår - som verdens næststørste økonomi og som et land

med en stadig større regional og global politisk indflydelse - som en naturlig prioritet i drøftelser-

ne om EU’s strategiske partnerskaber.

På det ekstraordinære møde i Det Europæiske Råd den 16. september 2010 blev udenrigsrepræ-

sentant Ashton anmodet om at vurdere perspektiverne i forbindelse med de strategiske partnere

og formulere EU’s interesser og måder at fremme dem på. Som et første skridt foretog med-

lemsstaterne på grundlag af et oplæg fra den Fælles Udenrigstjeneste en gennemgang af det stra-

tegiske partnerskab med Kina. Gennemgangen mundede bl.a. ud i en anbefaling af i højere grad

at prioritere økonomiske interesser. Eksercitsen understregede samtidig vanskelighederne ved i

EU at nå frem til klare prioriteter i forholdet til Kina.

Udenrigsrepræsentanten forelagde i december 2010 en første statusrapport for Det Europæiske

Råd, som bad udenrigsrepræsentant Ashton og Udenrigsrådet om at arbejde videre med de stra-

tegiske partnere med henblik på at identificere EU's interesser samt måder at opnå dem på. Det

Europæiske Råd besluttede endvidere én gang årligt at drøfte processen med de strategiske part-

nere.

En styrkelse af det strategiske partnerskab med Kina, og herunder ikke mindst betydningen af de

økonomiske og handelsmæssige relationer, ventes også at være genstand for drøftelserne blandt

stats- og regeringscheferne på mødet i Det Europæiske Råd den 17.-18. oktober 2011om EU’s

strategiske partnere.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

3. Hjemmelsgrundlag

Spørgsmålet om hjemmelsgrundlag er ikke relevant.

4. Nærhedsprincippet

Spørgsmålet om nærhedsprincippet er ikke relevant.

5. Formål og indhold

Kommissionen ventes at orientere om status for forberedelserne af de økonomiske og handels-

mæssige aspekter af EU/Kina-topmødet den 25. oktober 2011 og det efterfølgende møde i høj-

niveaudialogen om økonomiske emner i november. Orienteringen ventes koncentreret om,

hvordan møderne kan bidrage til at styrke EU’s relationer til Kina som strategisk partner.

Kommissionen ventes at orientere om de foreløbige overvejelser om styrkelse af de økonomiske

og handelsmæssige relationer til Kina som bidrag til mødet i Det Europæiske Råd den 17.-18.

oktober. På mødet i Det Europæiske Råd forventes kommissionsformand Barroso at give et ind-

læg om de økonomiske og handelsmæssige hovedelementer i et styrket strategisk partnerskab

med bl.a. Kina.

Medlemslandene vil blive anmodet om at bidrage med input til topmødet samt de væsentligste

økonomiske og handelsmæssige aspekter af et styrket strategisk partnerskab med Kina.

6. Europa-Parlamentets udtalelser

Europa-Parlamentet skal ikke høres.

7. Gældende dansk ret og forslagets konsekvenser herfor

Ikke relevant.

8. Forslagets konsekvenser for statsfinanserne, samfundsøkonomien, miljøet eller beskyt-

telsesniveauet

Sagen har ikke umiddelbart konsekvenser for statsfinanserne, samfundsøkonomien, miljøet eller

beskyttelsesniveauet.

9. Høring

Sagen har ikke været sendt i høring.

10. Regeringens foreløbige generelle holdning

Fra dansk side støttes en substantiel drøftelse af de økonomiske og handelsmæssige relationer på

EU/Kina-topmødet i oktober med det formål at fremme det strategiske partnerskab med Kina.

Fra dansk side har man arbejdet aktivt for, at EU gennemgår forholdet til sine strategiske partne-

re, herunder ikke mindst Kina. Fra dansk side har man på den baggrund støttet, at såvel Uden-

rigsrådet som Det Europæiske Råd drøfter spørgsmålet om EU’s forhold til sine strategiske

partnere med henblik på at øge EU’s gennemslagskraft globalt.

11. Generelle forventninger til andre landes holdninger

Der ventes generel opbakning blandt medlemslandene til at sikre, at de økonomiske og handels-

mæssige relationer indgår centralt på dagsordenen for det kommende EU/Kina-topmøde.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Der ventes derudover en bred opbakning til, at EU’s økonomiske og handelsmæssige relationer

til Kina fortsat udbygges som del af en styrkelse af EU’s strategiske partnerskab med Kina.

12. Tidligere forelæggelse for Folketingets Europaudvalg

Folketingets Europaudvalg har løbende været forelagt status for drøftelserne af EU's strategiske

partnere, herunder i forhold til Kina, senest til orientering den 28. januar 2011.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

5. EU-USA handelsforbindelser

KOM-dokument foreligger ikke.

Nyt notat.

1. Resumé

Rådet ventes under frokosten uformelt at drøfte de transatlantiske handelsforbindelser forud for det kommende

EU-USA topmøde samt det efterfølgende møde i det Transatlantiske Økonomiske Råd.

2. Baggrund

EU og USA er hinandens største samhandelspartnere og står til sammen for næsten en tredjedel

af alle handelsstrømme på verdensplan. Det har i en årrække været en dansk udenrigspolitisk

prioritet at styrke den økonomiske integration og samhandel over Atlanten. Ønsket om yderlige-

re at styrke de transatlantiske forbindelser blev bekræftet med EU's beslutning på det ekstraordi-

nære møde i Det Europæiske Råd den 16. september 2010 at etablere strategiske partnerskaber,

herunder med USA.

EU’s dialog med USA om handelsforbindelser finder sted i det Transatlantiske Økonomiske Råd

(TEC), der blev nedsat på EU-USA topmødet under tysk EU-formandskab i 2007. Målsætningen

med TEC er øget økonomisk integration og på sigt skabelse af en transatlantisk markedsplads

gennem gradvis afskaffelse af tekniske handelshindringer. Administrative byrder ses som en af de

største hindringer for en øget integration. Senest er fokus rettet mod at koordinere fælles interna-

tionale standarder, der kan forbedre såvel europæisk som amerikansk konkurrenceevne. Arbej-

det er i god gænge omkring seks prioriteter, som også har interesse for Danmark: Sundheds-IT,

elbiler, sikker handel, investeringer, kemikalier og nanoteknologi. Der afholdes et TEC-møde

årligt på højt niveau.

På baggrund af de seneste års store globale forskydninger i den økonomiske vækst i retning af de

nye fremvoksende økonomier ses fornyet opmærksomhed både i EU og i USA på mulighederne

for yderligere at styrke de transatlantiske handelsrelationer. Blandt handelspolitiske tænketanke

tales bl.a. om en EU-USA frihandelsaftale eller mere begrænsede aftaler f.eks. på tjenesteydelses-

området eller om nultold på industrivarer. Opmærksomheden herpå er gennem 2011 blevet

skærpet af, at man indtil videre ikke er kommet meget nærmere et resultat i Doha-

forhandlingerne på trods af den intensiverede indsats, der blev igangsat af G20 på topmødet i

Seoul i november 2010. En aftale imellem de to store og tæt forbundne økonomier, der repræ-

senterer lidt under halvdelen af det globale BNP, kan have betydelige positive effekter på vækst

og beskæftigelse. Spørgsmålet er kontroversielt, idet en forhandling af f.eks. en fuld frihandelsaf-

tale imellem EU og USA kan fortolkes som en bevægelse væk fra den handelspolitiske førstepri-

oritet for både EU og for Danmark: Forhandlingerne i WTO af Doha-udviklingsrunden.

3. Hjemmelsgrundlag

Sagen har hjemmel i TEUF art. 207.

4. Nærhedsprincippet

Spørgsmålet om nærhedsprincippet er ikke relevant.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

5. Formål og indhold

Rådet ventes at drøfte EU-USA handelsforbindelserne forud for det kommende EU-USA top-

møde samt det efterfølgende TEC-møde, der forventes afholdt inden udgangen af året. Fokus

forventes at ligge på det regulatoriske samarbejde i TEC samt de største verserende handelstvi-

ster med USA. Kommissionen forventes endelig at ville sondere medlemslandende for den

fremvoksende debat om mulighederne for tættere transatlantiske handelsmæssige relationer.

6. Europa-Parlamentets udtalelser

Europa-Parlamentet skal ikke høres.

7. Gældende dansk ret og forslagets konsekvenser herfor

Ikke relevant.

8. Forslagets konsekvenser for statsfinanserne, samfundsøkonomien, miljøet eller beskyt-

telsesniveauet

Det er vanskeligt at forudsige de økonomiske konsekvenser af øget økonomisk integration med

USA inden for rammerne af det Transatlantiske Økonomiske Råd. Overordnet forventes det, at

afskaffelse af administrative byrder og vedtagelse af gensidigt anerkendte standarder vil skabe

mere gennemsigtige regler for samhandel og dermed positive konsekvenser for samfundsøko-

nomien. Dette skyldes primært forventningerne til øget samhandel med deraf afledte effekter i

form af øget beskæftigelse, lavere forbrugspriser m.m.

Sagen forventes ikke umiddelbart at have konsekvenser for miljøet og beskyttelsesniveauet.

9. Høring

Sagen har ikke været sendt i høring.

10. Regeringens foreløbige generelle holdning

Fra dansk side lægger man generelt stor vægt på, at det transatlantiske samarbejde udbygges og

styrkes i det omfang, at det ikke undergraver den handelspolitiske førsteprioritet: Det multilatera-

le handelssystem og forhandlingerne af Doha-udviklingsrunden.

Danmark ønsker, at dagsordenen for arbejdet i TEC skal være fokuseret på et begrænset antal

operative emner med udsigter til et konkret og dynamisk EU-USA økonomisk samarbejde, hvor

der kan tilføres merværdi og opnås konkrete resultater.

11. Generelle forventninger til andre landes holdninger

Der ventes generel opbakning blandt medlemslandene til at sikre et styrket økonomisk og han-

delsmæssigt samarbejde med USA.

12. Tidligere forelæggelse for Folketingets Europaudvalg

Sagen har ikke tidligere været forelagt Folketingets Europaudvalg, men Folketingets Europaud-

valg har løbende været orienteret om EU-USA forbindelser, senest den 22. oktober 2010 i for-

bindelse med forberedelsen af EU-USA topmødet den 20. november 2010.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

6. Ruslands optagelse i Verdenshandelsorganisationen (WTO)

KOM dokument foreligger ikke

Nyt notat.

1. Resumé

Rådet ventes at drøfte status for forhandlingerne om Ruslands optagelse i Verdenshandelsorganisationen. Der er få

men vanskelige udestående problemer, og det er fortsat uafklaret, om forhandlingerne kan afsluttes så betids, at

Rusland kan optages på WTO-ministerkonferencen i december i år.

2. Baggrund

Rusland har forhandlet om medlemskab af WTO siden 1993. I 2004 nåede EU og Rusland til

enighed om de bilaterale betingelser. Processen er blevet forsinket af, at Rusland under finans-

krisen og senere har gennemført protektionistiske foranstaltninger i form af toldforhøjelser og

andre. Situationen blev yderligere kompliceret af, at Rusland, Kasakhstan og Hviderusland i 2009

besluttede at etablere en toldunion fra 1. januar 2010.

Efter vanskelige forhandlinger blev der i november 2010 opnået enighed om de sidste bilaterale

spørgsmål, bl.a. den russiske eksporttold på træ samt de diskriminatoriske jernbaneafgifter, der

har været til stor gene for især Finland, Sverige og de baltiske lande. Herefter udestod kun de

multilaterale forhandlinger.

I de seneste måneder er der sket markante fremskridt i de multilaterale forhandlinger, og det er

stadig muligt, at beslutningen om optagelse kan træffes på WTO-ministerkonferencen i decem-

ber. Det væsentligste udestående problem under de afsluttende forhandlinger ventes at blive, at

Rusland ønsker at opretholde sin lovgivning om at udenlandske firmaer, der invester i produkti-

on af biler i Rusland, kan få reduceret told på import af komponenter mod at anvende mindst

60% lokale komponenter i produktionen. Ordningen er ikke i overensstemmelse med WTO-

reglerne. Andre udestående problemer vedrører Landbrugsstøtte, sanitære og phyto-sanitære be-

stemmelser samt visse tekniske handelshindringer. Forhandlingerne forstætter i WTO i ugen fra

12. september.

Ruslands WTO-medlemskab er et afgørende bidrag til udviklingen af EU-Rusland samarbejdet.

Medlemskabet vil kunne åbne for fremdrift i forhandlingerne om en Ny Aftale mellem EU og

Rusland med forbedrede bestemmerler om handel og investeringer inkl. energi. På kort sigt vil

medlemskabet indebære, at Rusland vil fjerne en række toldmæssige og ikke-toldmæssige han-

delshindringer. På langt sigt er det vigtigt, at Rusland bliver inddraget i det internationale regel-

baserede samarbejde på handelsområdet med veletablerede procedurer for løsning af konflikter.

3. Hjemmelsgrundlag

Forhandlingerne har hjemmel i TEUF art. 207.

4. Nærhedsprincippet

Spørgsmålet om nærhedsprincippet er ikke relevant.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

5. Formål og indhold

Det ventes, at Kommissionen vil redegøre i Rådet for forhandlingernes stande. Det kan ikke

udelukkes, at der bliver behov for en stillingtagen til konkrete udestående problemer. Disses ka-

rakter vil først blive kendt efter de afgørende forhandlinger, der afholdes i kort før Rådsmødet.

6. Europa-Parlamentets udtalelser

Parlamentet skal have forelagt den endelige aftale til godkendelse.

7. Gældende dansk ret og forslagets konsekvenser herfor

Ruslands optagelse forventes ikke at få lovgivningsmæssige konsekvenser i Danmark.

8. Forslagets konsekvenser for statsfinanserne, samfundsøkonomien, miljøet eller beskyt-

telsesniveauet

Ruslands optagelse i WTO forventes at få positive samfundsøkonomiske konsekvenser i Dan-

mark i form af øget kommercielt samarbejde med Rusland med deraf følgende øget vækst og

beskæftigelse. Konsekvenserne lader sig dog vanskeligt kvantificere. Der ventes ikke direkte

statsfinansielle konsekvenser. Der ventes ikke umiddelbart konsekvenser for miljøet eller beskyt-

telsesniveauet.

9. Høring

Sagen har ikke været i høring.

10. Regeringens foreløbige generelle holdning

Det er i Danmarks interesse, at Rusland optages i WTO. Ruslands inddragelse i internationalt

samarbejde med klare spilleregler vil skabe øget stabilitet og forudsigelighed for eksportørers og

investorers rammevilkår på det russiske marked. Dette er en vigtig forudsætning for det ønskede

løft i handelen og de direkte investeringer med deraf følgende øget vækst og beskæftigelse. Rege-

ringen støtter, at forhandlingerne om Ruslands optagelse i WTO uden særvilkår fortsat priorite-

res højt.

11. Generelle forventninger til andre landes holdninger

Der er generel opbakning blandt medlemslandene til Kommissionens håndtering af forhand-

lingerne og især til, at EU kræver tilbagerulning af de russiske krisetiltag. Vigtigheden af nedbry-

delse af de mange handelshindringer på det russiske marked fremhæves fra alle sider. Kommis-

sionen lægger stor vægt på, at EU-solidariteten opretholdes i forhandlingernes slutfase, hvor der

kan ventes russisk pres for lempeler og lange overgangsordninger på opfyldelse af WTO-

reglerne.

12. Tidligere forelæggelse for Folketingets Europaudvalg

Sagen har løbende været forelagt Folketingets Europaudvalg i forbindelse med forberedelserne af

de halvårlige topmøder med Rusland, senest den 28. januar 2011 forud for topmødet den 9.-10.

juni 2011.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

7. Associeringsaftale med Centralamerika og flerpartshandelsaftale med Colombia og

Peru

KOM-dokument foreligger ikke.

Nyt notat.

1. Resumé

Forhandlingerne om en associeringsaftale med Centralamerika (Costa Rica, El Salvador, Guatemala, Honduras,

Nicaragua og Panama) og en flerpartshandelsaftale med Colombia og Peru er afsluttet. Status for sagerne forven-

tes drøftet på rådsmødet den 26. september 2011. Begge aftaler ventes forelagt Rådet til underskrift i andet halvår

2011 og tiltrædelse i Europa-Parlamentet i første halvår 2012. Forhandlingerne om aftalen med Colombia og

Peru har baseret sig på forhandlingsmandatet vedrørende en samlet aftale med Andin-landene, men det har vist sig

ikke at være muligt at nå til enighed om en samlet associeringsaftale. Danske prioriteter er tilgodeset i aftalerne,

herunder hensyn til menneskerettigheder, arbejdstagerrettigheder og ikke-spredning af masseødelæggelsesvåben.

2. Baggrund

I 2007 indledte Europa-Kommissionen forhandlinger med Centralamerika og Andin-landene om

indgåelse af associeringsaftaler. Forhandlingerne med Centralamerika blev afsluttet i forbindelse

med topmødet mellem EU og Latinamerika og Caribien i Madrid i maj 2010.

Colombia og Peru udgør sammen med Bolivia og Ecuador landene i Andin-fællesskabet, som

blev stiftet i 1969. På grund af interne uenigheder mellem Andin-landene viste det sig ikke muligt

at fortsætte forhandlingerne om en samlet associeringsaftale. I stedet blev der enighed om at

fortsætte forhandlinger om en flerpartshandelsaftale alene med Colombia og Peru inden for

rammerne af det oprindelige forhandlingsmandat. Forhandlingerne om flerpartshandelsaftalen

blev afsluttet i marts 2010.

Rådet ventes at drøfte status for henholdsvis associeringsaftalen med Centralamerika og fler-

partshandelsaftalen med Colombia og Peru, det vil sige processen frem mod endelig tiltrædelse af

de to aftaler. Rådet ventes at tiltræde underskrift af aftalerne i andet halvår 2011, hvorefter de

oversendes til Europa-Parlamentet til tiltrædelse i overensstemmelse med parlamentets nye befø-

jelser i Lissabon-traktaten. Der ventes i den forbindelse især fokus på menneskerettighedssituati-

onen i Colombia.

3. Hjemmelsgrundlag

Associeringsaftalen og flerpartshandelsaftalen indgås med hjemmel i TEUF artikel 217 samt for

de handelsmæssige aspekter hjemmel i TEUF artikel 207.

4. Nærhedsprincippet

Spørgsmålet om nærhedsprincippet er ikke relevant.

5. Formål og indhold

Associeringsaftalen med Centralamerika omfatter alle tre elementer af forholdet mellem EU og

Centralamerika: Politisk dialog, der skal fremme samarbejdet mellem de to parter inden for om-

råder som regional integration, fremme af god regeringsførelse, demokrati og menneskerettighe-

der, fattigdomsbekæmpelse, miljøbeskyttelse og sikkerhed; handel, hvor en vigtig målsætning er

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

at fremme de økonomiske relationer og derved medvirke til at skabe økonomisk vækst og for-

bedring af levevilkårene; samt udviklingsrelateret samarbejde i øvrigt. Aftalen skal styrke relatio-

nerne mellem de to parter og medvirke til social og økonomisk udvikling i begge regioner. Den

skal fremme samhandel og investeringer og bygger på værdier som demokrati og menneskeret-

tigheder, bæredygtig udvikling, god regeringsførelse og retsstatsprincipper. Aftalen forpligter par-

terne til at fremme og beskytte disse principper.

Formålet med flerpartshandelsaftalen med Colombia og Peru er at fremme samhandel og inve-

steringer mellem EU på den ene side og Colombia og Peru på den anden side gennem reduktion

af toldsatser og handelshindringer og etablering af mekanismer til løsning af uenigheder. Aftalen

skal medvirke til at udvide markedet for varer og tjenesteydelser og forbedre investeringsklimaet

for parterne. Aftalen bygger på WTO-regelkomplekset og respekterer hensynet til bæredygtig

udvikling. Det er i aftalegrundlaget sikret, at de øvrige to Andin-lande, Bolivia og Ecuador, har

mulighed for at forhandle deres indtræden i aftalen, når de måtte ønske det.

6. Europa-Parlamentets udtalelser

Europa-Parlamentet skal give tilslutning til aftalerne i henhold til EUF-traktatens artikel 218. Det

er endnu ikke fastsat, hvornår Europa-Parlamentet behandler sagerne, og der foreligger endnu

ikke en udtalelse. I forbindelse med flerpartshandelsaftalen med Colombia og Peru, er det sand-

synligt, at der i Europa-Parlamentet vil være stor fokus på menneskerettighedssituationen i Co-

lombia.

7. Gældende dansk ret og forslagets konsekvenser herfor

Ikke relevant.

8. Forslagets konsekvenser for statsfinanserne, samfundsøkonomien, miljøet eller beskyt-

telsesniveauet

Associeringsaftalen med Centralamerika og flerpartshandelsaftalen med Colombia og Peru for-

ventes ikke at have væsentlige konsekvenser for miljøet eller beskyttelsesniveauet. Aftalernes

handelselement forventes at have positive samfundsøkonomiske konsekvenser gennem øget

samhandel, som også vil kunne bidrage til at modvirke mulige lavere toldindtægter på EU-

budgettet.

9. Høring

Forslagene har ikke været i høring.

10. Regeringens foreløbige generelle holdning

Regeringen støtter indgåelsen af en associeringsaftale med Centralamerika og en flerpartshan-

delsaftale med Colombia og Peru. Aftalerne vurderes at kunne styrke relationerne yderligere mel-

lem EU og henholdsvis Centralamerika og Peru og Colombia, samt medvirke til at sikre landenes

fortsatte demokratiske, sociale og økonomiske udvikling. Regeringen lægger vægt på, at fler-

partshandelsaftalen med Colombia og Peru åbner mulighed for, at de øvrige to Andin-lande, Bo-

livia og Ecuador, har fuld mulighed for at indgå i aftalen, når de måtte ønske det, for derved at

fremme den regionale integration mellem Andin-landene.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Regeringen lægger vægt på, at danske prioriteter som respekt for demokratiske principper og

menneskerettigheder, arbejdstagerrettigheder, ikke-spredning af masseødelæggelsesvåben samt

klima- og miljøbeskyttelse er indeholdt i associeringsaftalen og flerpartshandelsaftalen.

11. Generelle forventninger til andre landes holdninger

Der er tilslutning blandt EU medlemslandene til indgåelsen af associeringsaftalen og flerparts-

handelsaftalen og til de foreliggende aftalegrundlag.

12. Tidligere forelæggelse for Folketingets Europaudvalg

Sagen har senest været forelagt Folketingets Europaudvalg til orientering den 22. oktober 2010.