Europaudvalget 2011-12
Rådsmøde 3118 - miljø Bilag 2
Offentligt
KLIMA-OG ENERGIMINISTERIET,
27. SEPTEMBER, 2011
SAMLENOTAT TIL FOLKETINGETS
EUROPAUDVALG
Miljørådsmøde (klimapunkterne)
den 10. oktober 2011
Indholdsfortegnelse
4. Rådskonklusioner: Forberedelse af UNFCCC COP17/CMP7 i Durban, Sydafrika, 28. no-
vember – 9. december 2011.
- vedtagelse af rådskonklusioner
1
PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1029652_0002.png
4. Rådskonklusioner: Forberedelse af UNFCCC COP17/CMP7 i Durban, Sydafrika, 28. no-
vember – 9. december 2011.
Dok. 12751/1/11
- vedtagelse af rådskonklusioner
Nyt notat
1. Resumé
På rådsmødet (miljø) den 10. oktober 2011 ventes vedtaget rådskonklusioner, der fastlægger EU's
forhandlingsposition forud for FN’s klimakonference (COP17), der finder sted i Durban, Sydafrika ,
fra den 28. november til den 9. december 2011.
Konklusionsudkastet skitserer EU's overordnede tilgang og prioriteter i forhold til klimaforhandlin-
gerne ved COP17. Der arbejdes for, at COP17 sikrer operationaliseringen af Cancun -aftalen og at
der kommer fremdrift på øvrige områder, herunder spørgsmålet om den retlige karakter af en sam-
let klimaaftale, samt en evt. ny forpligtelsesperiode under Kyotoprotokollen.
Fra dansk side vurderes udkastet til rådskonklusioner generelt at være dækkende, idet de bl.a. un-
derstøtter en aktiv rolle for EU i arbejdet med implementeringen og udmøntningen af Cancun -
aftalen. Der arbejdes stadig for, at danske prioriteter f.eks. i forhold til vedtagelsen af en ny forplig-
telsesperiode under Kyotoprotokollen, samt håndtering af overskydende landekvoter bliver klarere.
2. Baggrund
Det polske formandskab har udarbejdet udkast til rådskonklusioner, der fastlægger EU's mandat til
forhandlingerne på COP17 med henblik på vedtagelse på rådsmøde (miljø) den 10. oktober 2011.
Med udgangspunkt i udkastet forventes tillige en udveksling af synspunkter på rådsmødet.
3. Formål og indhold
Det polske formandskab har udarbejdet et relativt detaljeret udkast til rådskonklusioner, der sætter
rammen for EU’s tilgang til forhandlingerne under COP17 i Durban den 28. november til 9. decem-
ber 2011. Udkastet behandler den overordnede strategiske tilgang til forhandlingerne, samt en
række konkrete aspekter relateret til Kyotoprotokollen og Konventionssporet. Der er fortsat en
række udeståender i konklusionsudkastet, som må forventes at blive justeret frem mod rådsmødet.
De væsentligste elementer i konklusionsudkastet er følgende:
Fremdriften siden Cancun
I konklusionernes første par afsnit fremhæves de fremskridt, der er gjort med at implementere
Cancun-pakken og vigtigheden af fortsat at arbejde hen imod en retligt bindende global aftale. De
overordnede forventninger til COP17 trækkes op: COP17 skal sikre operationaliseringen af Can-
cun-aftalen, samt at der kommer fremdrift på øvrige udestående spørgsmål, herunder spørgsmålet
om en evt. ny forpligtelsesperiode under Kyotoprotokollen, samt den retlige karakter af en samlet
klimaaftale og en tidslinje for indgåelsen af en sådan aftale.
EU's position vedr. en ny forpligtelsesperiode under Kyotoprotokollen
2
PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
EU's position vedr. en ny forpligtelsesperiode under Kyotoprotokollen er fortsat genstand for drøf-
telser. De primære drøftelser drejer sig om, hvilket signal man skal sende eksternt i forhold til un-
der hvilke betingelser, EU skal være villig til at acceptere e n anden forpligtelsesperiode.
Øvrige elementer under Kyotoprotokollen
Udkastet understreger, at i lyset af de udmeldinger, som en række Annex I lande er kommet med,
er det usandsynligt, at en anden forpligtelsesperiode under Kyotoprotokollen vil dække me re end
16% af de globale emissioner. Dette er ikke nok i forhold til at holde den samlede globale tempera-
turstigning under 2 grader. Derfor understreges nødvendigheden af, at alle store økonomier påta-
ger sig mere ambitiøse reduktionsforpligtelser.
Med udkastet nævnes endvidere vigtigheden af at sikre en fortsættelse af markedsmekanismerne;
et rammeværk for opgørelse af udledninger fra skov mm.; og håndtering af overskydende lande-
kvoter.
Globale reduktionsindsatser og review 2013-15
Med konklusionsudkastet understreges EU's prioritering af arbejdet med at få klargjort rammerne
for en global aftale, der kan bidrage til de fornødne reduktioner af emissioner i lyset af den fælles
vision om, at den samlede temperaturstigning globalt bør være under 2 grader.
Der er tale om at arbejde videre mod dels fastsættelsen af et globalt reduktionsmål for 2050 (hvor
EU har et mål om at reducere udledningerne med 80-95 % i 2050 i forhold til 1990 som led i en
samlet indsats fra de udviklede lande, og mindst 50% reduktion globalt i forhold til 1990-niveau),
dels fastlæggelse af et tidspunkt for, hvornår de globale emissioner skal toppe (det såkaldte ”peak
year”, som EU arbejder for bliver i 2020).
I konklusionsudkastet fremhæves ligeledes vigtigheden af en omstilling t il lavemissionssamfund.
For EU’s eget vedkommende henvises der til Kommissionens meddelelse om en europæisk low -
carbon economy roadmap for 2050, ligesom det gentages, at EU er klar til at hæve sin egen mål-
sætning til 30 % som led i en global aftale, f orudsat at andre udviklede lande forpligter sig til tilsva-
rende emissionsreduktioner, og at mere udviklede udviklingslande bidrager i tilstrækkeligt omfang i
overensstemmelse med deres ansvar og respektive kapaciteter.
Med udkastet understreges endvidere, at der fortsat består et gap mellem de reduktionstilsagn
("pledges"), der er givet, og 2 graders målet, og at der er behov for en fælles forståelse af kvantifi-
cering af dette gap. Lande, der ikke endnu har afgivet noget reduktionstilsagn, opfordres til at gør e
dette.
Endelig understreges behovet for, at få afklaret modaliteterne for en revision af ambitionsniveau
m.v. i perioden 2013-15 (det såkaldte ”review”) samt vigtigheden af at både Anneks 1 - og ikke-
anneks 1-lande får afleveret deres sjette kommunikationer og den første af de rapporter, der frem-
over skal afleveres hvert andet år, senest 1. januar 2014.
Øvrige elementer i en Durban-pakke
Udkastet fremhæver ligeledes en række af de elementer, som EU ønsker i en Durban -pakke, her-
under at reglerne fra Kyotoprotokollen danner basis for en global aftale; at der opnås enighed om
retningslinjer for IAR ("International Assessment and Review") og ICA ("International Consultations
and Analysis); at tilpasningskomitéen bliver gjort operationel; og at de berørte ulan de kommer i
gang med at udvikle nationale strategier og handlingsplaner for at reducere afskovning mv.
3
PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1029652_0004.png
Herudover fremhæves behovet for at færdiggøre designet af teknologimekanismen, vigtigheden af
at udvikle nye markedsmekanismer, samt behovet for en ind sats for at reducere HFC-gasser og for
at få etableret et arbejdsprogram for emissionsreduktioner, tilpasning og fødevaresikkerhed i rela-
tion til landbrugssektoren. Endelig gentages behovet for at fastsætte globale reduktionsmål for
CO2-udledningen fra international skibs- og luftfart samt for at hhv. FN’s luftfartsorganisation,
ICAO, og FN's søfartsorganisation, IMO, udvikler globale virkemidler, som bidrager til at reducere
den globale CO2-udledning, og som sikrer lige konkurrencevilkår.
Der er ikke medtaget afsnit om finansiering i konklusionsudkastet, idet det polske formandskab
lægger op til at anvende konklusioner fra ECOFIN herom.
4. Europa-Parlamentets udtalelser
Europa-Parlamentet udtaler sig ikke om rådskonklusioner.
5. Nærhedsprincippet
Spørgsmålet om nærhedsprincippet er ikke relevant for rådskonklusioner.
6. Gældende dansk ret
Der er tale om rådskonklusioner, som ikke har umiddelbar retsvirkning i forhold til dansk ret.
7. Konsekvenser
Rådskonklusionerne har ikke i sig selv konsekvenser for statsfinanserne. En evt. ny global klimaaf-
tale kan være forbundet med væsentlige statsfinansielle konsekvenser for deltagende i -lande, her-
under Danmark. Omfanget vil selvsagt afhænge af en sådan aftales nærmere udformning såvel
som af en byrdefordeling internt i EU af sådanne konsekvenser.
8. Høring
Sagen blev behandlet i Klima- og Energipolitisk Specialudvalg den 21. september 2011. Følgende
bemærkninger blev fremført:
Greenpeace efterspurgte, at Danmark indgår i den gruppe af lande, der ønsker inddragelse af fi-
nansieringskonklusionerne i miljørådskonklusionerne. Greenpeace pointerede , at klimafinansierin-
gen er central, og at det burde være miljø- og klimaministre, der forhandler konklusioner om finan-
siering, da det også vil være dem, der sidder ved bordet i Sydafrika. Greenpeace stillede sig end-
videre uforstående overfor, hvorledes provenu fra salg af kvoter kunne bruges på skattelettelser,
når dette synes at gå imod bestemmelserne i Klima- og Energipakken fra 2008. Greenpeace poin-
terede desuden, at Danmark tidligere har holdt fanen højt i forhold til ”drivers af deforestation”, og
at en fortsat stillingtagen til disse områder ville passe fint ind i en forventet ny dansk klimaposition.
Endelig nævnte Greenpeace, at det er vigtigt at bevare Kyotoprotokollen også selvom, det ikke er
lykkedes at fjerne alle de dårlige dele af aftalen til næste bindingsperiode.
WWF spurgte til, hvilke betingelser Danmark og EU har tænkt sig at stille for at indgå i en anden
forpligtelsesperiode under Kyotoprotokollen. I forlængelse heraf nævnte WWF, at EU's målsætnin-
ger ikke stemmer overens med IPCCs scenarie om at det globale CO2-udslip skal toppe i 2015 for
at kunne fastholde en 2-graders målsætning. WWF nævnte, at man i Cancun besluttede at skulle
diskutere, hvornår CO2-udledningerne skal toppe i Durban. Endelig spurgte WWF ind til, om finan-
sieringsbegreberne ”new and additional” inddrages i konklusionerne om finansiering.
4
PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1029652_0005.png
92-gruppen nævnte, at det er nødvendigt med et strategiskifte vedrørende Kyotoprotokollen, da
bl.a. EU's betingede tilbud om at gå til 30 % ikke længere er en egentligt forhandlingschip. 92-
gruppen vurderede, at USA under ingen omstændigheder kommer med i en aftale, som det ser ud
nu, og derfor er det nødvendigt, at EU tager konsekvensen a f dette og går selv. 92-gruppen tilslut-
tede sig endvidere synspunkter om inddragelse af klimafinansiering i miljørådskonklusionerne.
VE supplerede med en opfordring til, at man ser på mulighederne for at lave en selvstændig fort-
sættelse af Kyotoprotokollen, samt at der er brug for en revideret CDM-mekanisme.
9. Generelle forventninger til andre landes holdninger
Udkastet til rådskonklusioner har været drøftet i den internationale miljøgruppe og i den ordinære
miljøgruppe i Bruxelles. Generelt er der opbakning til udkastet, men der udestår fortsat at nå til
enighed om bl.a. spøgsmålet om EU's holdning til en ny forpligtelsesperiode under Kyotoprotokol-
len og håndtering af overskydende landekvoter fra første forpligtelsesperiode under Kyotoprotokol-
len, de såkaldte AAU'er.
Kommissionen og en række medlemslande har udtrykt forsigtighed mht. hvor langt EU skal gå i
Kyotoprotokol-spørgsmålet på COP17, så længe der ikke ser ud til at være større villighed blandt
de øvrige store økonomier til at påtage sig juridisk bindende forpligtelser. Det polske formandskab
har indikeret, at man forventer, at spørgsmålet om EU’s holdning til en eventuel ny forpligtelsespe-
riode løses på rådsmødet.
Udsigten til et stort overskud af landekvoter fra Kyotoprotokollens første forpligtelsesperiode har
længe været fremhævet af EU som en trussel mod Protokollens miljømæssige integritet. Internt i
EU er der blandt lande med overskud af AAUer – især de nye medlemsstater – et vokalt ønske om
at kunne overføre i hvert fald en andel, og i konsekvens heraf en positiv holdning til EU accept af
en ny forpligtelsesperiode under Kyotoprotokollen.
Kommissionen har herudover ønsket, at der i rådskonklusionerne medtages tekst om håndtering af
transitionsøkonomier. Dette spørgsmål er fortsat uafklaret.
Endelig har nogle medlemslande ønsket selvstændige afsnit om finansiering.
10. Regeringens foreløbige generelle holdning
Konklusionsudkastet er godt, men der er fortsat områder, hvor regeringen vil arbejde for at få æn-
dret teksten. Det giver sig udslag i følgende foreløbige holdninger:
Det strategiske sigte for EU
Regeringen støtter en trinvis tilgang fra EU's side hen mod en retligt bindende klimaaftale, der er
præget af ambition såvel som realisme. Det indebærer, at regeringen kan støtte, at EU under
COP17 arbejder for, at der bliver fastlagt en procesplan og en tidsramme for tilvejebringelse af en
retligt bindende aftale.
Ny forpligtelsesperiode under KP'en
Spørgsmålet om en eventuelt ny forpligtelsesperiode under Kyotoprotokollen skal ses i l yset heraf.
Regeringen støtter, at EU kan gå med til en ny forpligtelsesperiode, men det er centralt, at dette
fortsat betinges af miljømæssigt forsvarlige regler samt af tilsvarende forpligtelser for andre i -lande
samt passende bidrag fra u-landene i overensstemmelse med deres ansvar og respektive kapaci-
teter. Fra regeringens side vil man arbejde for, at EU får udviklet konkrete modeller for, hvordan
5
PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
denne position retligt-teknisk kan udformes, herunder forslag til forskellige mellemmodeller for EU's
globale forpligtelse.
Mekanismer under KP'en, herunder overskydende landekvoter
Et centralt element i regeringens holdning til en eventuelt ny forpligtelsesperiode under Kyotopro-
tokollen er, hvorvidt man får løst nogle af udfordringerne med den miljømæssige in tegritet, herun-
der spørgsmålet om overskydende landekvoter. Regeringen lægger særlig vægt på, at oversky-
dende landekvoter ikke udhuler målene i en ny klimaaftale eller i forbindelse med, at der vedtages
en ny forpligtelsesperiode for Kyotoprotokollen. Rege ringen finder det vigtigt, at der inden for EU
opnås enighed om, at den miljømæssige integritet af en international aftale ikke må forringes på
grund af overskydende landekvoter.
Regeringen finder, at den mest effektive måde at sikre den miljømæssige int egritet på er ved en to-
tal annullering af overskydende landekvoter fra første forpligtelsesperiode. Såfremt denne løsning
viser sig ikke at kunne samle tilstrækkelig opbakning, vil regeringen prioritere løsninger, der på
anden vis sikrer den miljømæssige integritet. Det kunne være ved, at de lande, der måtte få over-
skydende landekvoter, påtager sig tilsvarende dybere reduktionsmål. Endelig bør det undgås, at
der igen i fremtiden skabes nye overskud af landekvoter.
Fælles global ramme for emissionsreduktioner
Regeringen støtter, at EU under COP17 arbejder videre med at få fastsat et globalt reduktionsmål
for 2050 og at tidspunktet for, hvornår de globale emissioner skal toppe, fastlægges til senest
2020. Regeringen kan endvidere støtte, at EU gentager sit tilbud om at hæve sin egen målsætning
til 30 % som led i en global aftale. Regeringen finder det samtidig naturligt, at man i konklusioner-
ne også fremhæver EU's eget arbejde med low carbon economy 2050 roadmap'en, som et instru-
ment til at realisere EU's egne mellem- og langsigtede ambitioner. Det er regeringens holdning, at
EU unilateralt bør øge sit CO
2
-reduktionsmål i 2020 fra 20 pct. til 30 pct. i forhold til 1990. Det skal
gøres på en måde, som sikrer beskæftigelse, konkurrenceevne og en fair byrdefordeling.
Reduktionsindsatser og review 2013-15
Et centralt resultat fra COP16 i Cancun var, at der blev opnået enighed om at de reduktionstilsagn
fra i-lande og u-lande, som blev afgivet i forbindelse med Copenhagen Accord, blev meldt ind i de
officielle forhandlinger. Regeringen finder det vigtigt, at EU prioriterer arbejdet med at sikre, at dis-
se reduktionstilsagn bliver kortlagt og gennemført. Regeringen kan støtte, at konklusionsteksten
adresserer dette spørgsmål, herunder også, at EU vil arbejde for at få de lande, der endnu ikke
måtte have afgivet sådanne tilsagn, til at gøre det.
Derudover hilser regeringen det velkomment, at EU arbejder for at få modaliteterne på plads for et
review i 2013-15 af ambitionsniveauet i de indmeldte tilsagn.
Endvidere lægger regeringen vægt på, at der i udmøntningen af MRV -regler (måling og kontrol af
emissioner) udvikles en solid og troværdig struktur så vidt muligt baseret på eksisterende regler
såvel indenfor Klimakonventionen som Kyotoprotokollen, h vor der især tages udgangspunkt i de
såkaldte nationale kommunikationer.
Finansiering
I konklusionsudkastet er der ikke medtaget tekst om finansiering, da det polske formandskab læg-
ger op til særskilt konklusionstekst om klimafinansiering i de kommende E COFIN-konklusioner. For
regeringens holdning hertil henvises til samlenotat forud for ECOFIN rådsmødet d. 4. oktober.
6
PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1029652_0007.png
Øvrige elementer i en "Durbanpakke"
Regeringen bakker op om alle tiltag, der implementerer Cancun -aftalen og bringer afklaring om de
fortsatte udeståender. Regeringen støtter, at EU på COP17 vil arbejde for at få gjort tilpasnings-
komitéen operationel, og at der så vidt muligt indtænkes synergier i forhold til eksisterende institu-
tioner.
Med hensyn til REDD+ støtter regeringen, at EU opf ordrer de relevante ulande til at få udviklet og
implementeret nationale strategier og handlingsplaner, og at det understreges, at lokale samfund
og oprindelige folk bør inddrages i denne planlægning og implementering, så deres rettigheder re-
spekteres.
Endvidere kan regeringen støtte, at EU arbejder for at få færdiggjort teknologimekanismen, og at
det inden for mekanismen bliver muligt at arbejde netværksbaseret mellem teknologistærke myn-
digheder og øvrige myndigheder landene imellem.
Herudover støtter regeringen, af konklusionerne afspejler EU's opbakning til resultaterne fra IMO
om at etablere et energieffektivitetsdesignindeks for skibe og opfordrer andre parter til at fremme
tiltag til at reducere luftfartens udledninger. Desuden støtter regeringen, a t der fastsættes globale
reduktionsmål for CO2-udledningen fra international skibs- og luftfart, samt at hhv. FN’s luftfartsor-
ganisation, ICAO, og FN's søfartsorganisation, IMO, udvikler globale virkemidler, som bidrager til
at reducere den globale CO2-udledning.
Endelig støtter regeringen EU’s prioritering af forhandlingerne om hhv. landbrug og nedbringelse af
HFC-gasser gennem en samordning med arbejdet under Montrealprotokollen.
Transitionsøkonomier
Den danske regering finder, at den særstatus, som nogle nye EU-medlemslande har i kraft af be-
stemmelserne i Klimakonventionen, ikke bør give disse lande særstatus i EU. Disse er, som følge
af Københavnskriterierne, per definition markedsøkonomier på linje med de øvrige EU -lande.
11. Tidligere forlæggelse for Folketingets Europaudvalg
Sagen har ikke tidligere været forelagt Folketingets Europaudvalg.
7