Europaudvalget 2011-12
Rådsmøde 3117+3119 - Almindelige anl. Bilag 1
Offentligt
1029373_0001.png
UDENRIGSMINISTERIET
Center for Europa
EUK, j.nr. 400.A.5-0-0
Den 29. september 2011
Rådsmøde (almindelige anliggender og udenrigsanliggender) den 10.-11. oktober 2011
SAMLENOTAT
1. Vækstforstærkende tiltag ..............................................................................................................2
2. Forberedelse af Det Europæiske Råd den 17.-18. oktober 2011....................................................4
3. G20-topmødet i Cannes den 3.-4. november 2011 ........................................................................7
4. Samhørighedspolitik ................................................................................................................... 10
5. (Evt.) Gasboringer ud for Republikken Cypern ......................................................................... 13
6. Mellemøsten ............................................................................................................................... 15
7. Sydlige naboskab ........................................................................................................................ 17
8. Hviderusland .............................................................................................................................. 21
9. (Evt.) EU-Kina topmødet ........................................................................................................... 23
10. Iran ............................................................................................................................................ 25
11. EU's mål og prioriteter for De Forenede Nationers 13. Konference om Handel og Udvikling
(UNCTAD XIII), der holdes 21-26. april 2012 i Doha, Qatar ........................................................ 27
12. EU-Ukraine associeringsaftale ................................................................................................. 30
1
PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1029373_0002.png
1. Vækstforstærkende tiltag
KOM-dokument foreligger ikke.
Nyt notat.
1. Resumé
Formandskabet har sat vækstfremmende tiltag på dagsordenen forud for mødet i Det Europæiske Råd, hvor for-
skellige aspekter af den økonomiske politik ventes drøftet. Samtidig afholder formandskabet en vækstkonference
med fokus på vækstfremmende reformer med sigte på at stimulere en europæisk debat om reformer og investeringer,
der kan fremme EU´s vækstpotentiale.
2. Baggrund
Formandskabet har sat vækstforstærkende tiltag på dagsordenen for rådsmødet (almindelige an-
liggender). Det ventes, at formandskabet vil informere forud for mødet i Det Europæiske Råd
den 17.-18. oktober 2011, hvor der ventes en drøftelse af forskellige aspekter af den økonomiske
politik. Samtidig afholder formandskabet den 6. oktober 2011 en vækstkonference i Bruxelles
med fokus på reformer, der kan øges EU´s vækstpotentiale, samt på hvorledes nødvendige
vækstfremmende investeringer kan forenes med behovet for holdbare offentlige finanser. For-
målet med konferencen er at stimulere en europæisk debat om, hvorledes EU kan styrke væk-
sten. Vækstfremmende tiltag skal ses i sammenhæng med Europa2020-strategien for en intelli-
gent, bæredygtig og inklusiv vækst samt Kommissionens årlige vækstundersøgelse, som offent-
liggøres i januar 2012 forud for forårstopmødet i marts 2012.
3. Formål og indhold
Der foreligger på nuværende tidspunkt ikke nærmere oplysninger om formål og indhold af for-
mandskabets orientering.
4. Europa-Parlamentets udtalelser
Der foreligger endnu ikke oplysninger om Europa-Parlamentets holdninger.
5. Nærhedsprincippet
Spørgsmålet om nærhedsprincippet er ikke relevant.
6. Gældende dansk ret
Spørgsmålet om lovgivningsmæssige konsekvenser er ikke relevant.
7. Konsekvenser
Formandskabets orientering vurderes ikke i sig selv at have statsfinansielle, samfundsmæssige
konsekvenser eller konsekvenser for miljøet og beskyttelsesniveauet.
8. Høring
Sagen har ikke været sendt i høring.
9. Generelle forventninger til andre landes holdninger
Der foreligger ikke oplysninger om andre landes holdninger.
2
PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
10. Regeringens generelle holdning
Regeringen er i tråd med Europa 2020-strategien generelt positivt indstillet over for tiltag, der
kan fremme vækst og beskæftigelse i Europa samt sikre holdbare offentlige finanser.
11. Tidligere forelæggelser for Folketingets Europaudvalg
Sagen har ikke tidligere været forelagt for Folketingets Europaudvalg.
3
PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1029373_0004.png
2. Forberedelse af Det Europæiske Råd den 17.-18. oktober 2011
13078/11.
Nyt notat.
1. Resumé
Det Europæiske Råd vil på mødet den 17.-18. oktober 2011 skulle drøfte en række økonomiske emner, herun-
der eksterne aspekter af EU’s økonomiske politik. Derudover ventes også den aktuelle gældskrise i EU drøftet.
Endelig vil Det Europæiske Råd skulle fastlægge EU’s holdning forud for G20-topmødet i Cannes og klima-
konferencen i Durban (COP 17). Der vil afhængigt af udviklingen kunne komme yderligere emner på dagsorde-
nen.
2. Baggrund
Mødet i Det Europæiske Råd den 17.-18. oktober 2011 er et ordinært møde. I henhold til gæl-
dende praksis forbereder Rådet (almindelige anliggender) Det Europæiske Råds møder.
3. Hjemmelsgrundlag
Overvejelser om hjemmelsgrundlaget er ikke relevante.
4. Nærhedsprincippet
Overvejelser om nærhedsprincippet er ikke relevante.
5. Formål og indhold
Hovedfokus på Det Europæiske Råds møde den 17.-18. oktober 2011 ventes at ligge på en ræk-
ke økonomiske emner, herunder de eksterne aspekter af EU’s økonomiske politik og relationer
til tredjelande. Der ventes også en drøftelse af styrkelse af Europas konkurrenceevne og vækst-
fremmende politikker. Derudover må det også ventes, at den aktuelle gældskrise i EU kan kom-
me til at spille en fremtrædende rolle på mødet.
Det Europæiske Råd vil endvidere skulle forberede EU’s fælles retningslinjer forud for G20-
topmødet, som afholdes under fransk formandskab i Cannes d. 3.-4. november 2011. Endelig vil
Det Europæiske Råd også skulle forberede den kommende klimakonference i Durban (COP 17),
som finder sted i perioden 28. november - 9. december 2011. Inden rådsmødet den 11. oktober
2011, ventes Rådet (økonomi og finans) den 4. oktober 2011 og Rådet (miljø) den 10. oktober
2011 at have vedtaget konklusioner, som fastlægger EU’s positioner på henholdsvis EU’s over-
ordnede tilgang og prioriteter under COP17 og de finansielle aspekter, som kan komme op un-
der klimaforhandlingerne.
Der vil afhængigt af udviklingen kunne komme yderligere emner på dagsordenen
Der henvises i øvrigt til separate samlenotater for vækstfremmende tiltag og G20-topmødet, der
behandles som selvstændige punkter på rådsmødet (generelle anliggender) den 11. oktober 2011
Udkast til DER-konklusioner ventes udsendt forud for rådsmødet (almindelige anliggender) den
11. oktober 2011.
4
PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
6. Europa-Parlamentets udtalelser
Europa-Parlamentet skal ikke høres.
7. Gældende dansk ret og forslagets konsekvenser herfor
Ikke relevant.
8. Forslagets konsekvenser for statsfinanserne, samfundsøkonomien, miljøet eller beskyt-
telsesniveauet
Udkast til konklusioner fra Det Europæiske Råd den 17.-18. oktober 2011 ventes ikke i sig selv
at indebære statsfinansielle konsekvenser eller konsekvenser for EU’s budget, for samfundsøko-
nomien, miljøet eller beskyttelsesniveauet. Det er dog muligt, at Det Europæiske Råd vil blive
fulgt op af konkrete retsakter, målsætninger, konklusioner eller andet, der vil kunne få sådanne
konsekvenser. Disse kan dog ikke vurderes på nuværende tidspunkt, men vil blive underlagt
grundige analyser, før nærmere dansk holdning kan fastlægges.
9. Høring
Sagen har ikke været sendt i høring.
10. Regeringens foreløbige generelle holdning
Der foreligger ikke på nuværende tidspunkt udkast til konklusioner for Det Europæiske Råd den
23.-24. juni 2011.
Regeringen finder det positivt, at Det Europæiske Råd vil fokusere på styrkelse af EU’s konkur-
renceevne og vækstdagsordenen, som begge er helt centrale problemstillinger i den nuværende
økonomiske krise. Regeringen finder det særligt positivt, at vækstfremmende tiltag er på dagsor-
den, idet vækst og revitalisering af det indre marked ventes at blive væsentlige sager under det
kommende danske EU- formandskab.
Fsva. forberedelsen af G20-topmødet lægges fra dansk side fortsat vægt på en forudgående
grundig koordination af EU’s forhandlingsposition mhp. på at sikre en så stærk varetagelse af
fælles europæiske interesser som muligt.
Fsva forberedelsen af klimatopmødet i Durban (COP 17) vurderes udkastene til konklusioner fra
de to råd (økonomi og finans samt miljø) at være generelt dækkende og understøtte en aktiv rolle
for EU i forhandlingerne.
Generelt arbejdes der for at sikre operationaliseringen af Cancun-aftalen, og at der kommer
fremdrift på øvrige områder, herunder spørgsmålet om den retligt bindende karakter af en ny
klimaaftale samt en evt. ny forpligtelsesperiode under Kyotoprotokollen. Desuden arbejdes for,
at EU bekræfter sit tilsagn om at bidrage til ”opstartfinansieringen” med 7,2 mia. euro i perioden
2010-2012 og i samarbejde med andre parter også bekræfter at ville bidrage med en rimelig andel
af målet om at mobilisere 100 mia. USD årligt fra 2020 fra en flerhed af kilder til klimafinansie-
ring under forudsætning af at udviklingslandene iværksætter meningsfulde reduktionsindsatser.
Der arbejdes fortsat for, at danske prioriteter - herunder i forhold til vedtagelsen af en ny forplig-
telsesperiode under Kyotoprotokollen samt håndteringen af overskydende landekvoter - bliver
klarere.
5
PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
Der henvises i øvrigt til separate samlenotater for vækstfremmende tiltag og G20, der behandles
som selvstændige punkter på Rådsmødet den. 11. oktober 2011.
11. Generelle forventninger til andre landes holdninger
Idet der endnu ikke foreligger et udkast til konklusioner, kendes andre landes holdninger ikke på
nuværende tidspunkt.
12. Tidligere forelæggelse for Folketingets Europaudvalg
Sagen har tidligere været forelagt Folketingets Europaudvalg den 9. september 2011.
6
PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1029373_0007.png
3. G20-topmødet i Cannes den 3.-4. november 2011
KOM-dokument foreligger ikke.
Nyt notat.
1. Resumé
Rådet ventes at drøfte forberedelsen af G20-topmødet i Cannes den 3.-4. november 2011, herunder fælles EU-
retningslinjer til en række af de emner, der forventes på G20-topmødets dagsorden, og som ikke på forhånd forbe-
redes i regi af rådsmøde (økonomi og finans). G20-topmødets dagsorden ligger endnu ikke fast, men det forventes,
at dagsordenen vil blive domineret af den aktuelle finansielle og økonomiske krise. Herudover ventes det franske
G20-formandskab at søge at skabe yderligere fremdrift inden for franske G20-prioritetsområder, bl.a. G20’s
handlingsplan om fødevareprisudsving og landbrugsudvikling, statusrapport fra G20’s arbejdsgruppe om udvikling
samt en rapport fra den britiske premierminister om global styring (global governance). Rådet vil kunne forventes
at vedtage fælles EU-retningslinjer om emner, der ikke er omfattet af finansministrenes ressort.
2. Baggrund
G20 har holdt regelmæssige topmøder med deltagelse af stats- og regeringschefer siden det før-
ste G20-topmøde i november 2008 i Washington, som fandt sted under den finansielle krise.
Siden har G20-topmøder fundet sted i London (april 2009), Pittsburgh (september 2009), Toron-
to (juni 2010) og Seoul (november 2010). G20-topmødet i 2011 finder sted i Cannes under
fransk formandskab.
G20 har i forbindelse med den økonomiske og finansielle krise spillet en central rolle i forhold til
den globale finansielle og økonomiske krisehåndtering. G20-topmøderne har været domineret af
globale finansielle og økonomiske emner, men dagsordenen har også omfattet andre emner, her-
under bl.a. udvikling, fødevaresikkerhed, klima og energi, grøn vækst, handel samt reformer af
internationale finansielle institutioner og global arkitektur.
EU repræsenteres på G20-topmøderne af Kommissionens formand, José Manuel Barroso, og
den faste formand for det Europæiske Råd, Herman Van Rompuy. Herudover er Frankrig, Itali-
en, Tyskland og UK selvstændigt repræsenteret. Det samme er Spanien, der ikke er formelt med-
lem, men som hidtil har modtaget invitationer til topmøderne.
Forud for G20-topmøderne udarbejdes udkast til fælles EU-retningslinjer (Terms of Reference),
som godkendes på Det Europæiske Råd. Grundlaget for disse udkast har hidtil været de fælles
retningslinjer, der normalt godkendes af rådsmødet (økonomi og finans) forud for G20-møderne
for finansministre og centralbankchefer. Det forventes, at det polske formandskab ønsker, at
Rådet (generelle anliggender) den 11. oktober skal forberede de fælles EU-retningslinjer for så
vidt angår de emner, der ikke falder inden for finansministrenes ressort i regi af rådsmøde (øko-
nomi og finans).
3. Hjemmelsgrundlag
Spørgsmålet om hjemmelsgrundlag er ikke relevant.
7
PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
4. Nærhedsprincippet
Spørgsmålet om nærhedsprincippet er ikke relevant.
5. Formål og indhold
Formålet med drøftelsen på rådsmødet (almindelige anliggender) er at drøfte forberedelsen af
G20-topmødet den 3.-4. november 2011 i Cannes. Der foreligger ikke en dagsorden for G20-
topmødet, men G20-topmødet må forventes at blive domineret af den aktuelle finansielle og
økonomiske krise, herunder drøftelser om global økonomi, G20’s ramme for balanceret vækst,
reformer af det internationale monetære system, finansiel regulering samt råvarepriser. Der hen-
vises fsva. disse emner til samlenotatet vedrørende rådsmødet (økonomi og finans) den 4. okto-
ber 2011. Det er tillige muligt, at spørgsmålet om indførelse af en global finansiel transaktions-
skat vil blive genstand for diskussion på G20-topmødet. Sagen er en fransk prioritet i såvel G20
som EU.
Derudover er det forventningen, at det franske G20-formandskab vil forsøge at sikre yderligere
fremdrift inden for en række franske G20-prioritetsområder, særligt nedenstående emner:
Fremdrift i handlingsplanen om fødevareprisudsving og landbrugsudvikling, som G20-
landbrugsministrene vedtog på mødet i Paris 22.–23. juni 2011. Handlingsplanen søger
bl.a. at sikre bedre gennemsigtighed gennem indførelsen af et frivilligt monitoreringssy-
stem for landenes fødevarelagre og – produktion, øgede investeringer i landbrugssektoren
samt fritagelsen af fødevarehjælp for eksportrestriktioner.
Drøftelse af statusrapport for G20’s arbejdsgruppe om udvikling, der blev nedsat i for-
bindelse med G20-topmødet i Seoul den 10.-11. november 2010 med henblik på at sikre
fremdrift inden for ni prioriterede søjler: infrastruktur, udvikling af menneskelige ressour-
cer, handel, private investeringer og jobskabelse, fødevaresikkerhed, modstandsdygtig
vækst, finansiel inklusion, mobilisering af egne ressourcer samt videndeling.
Drøftelse af en kommende rapport til G20-topmødet fra den britiske premierminister
Cameron om global styring (global governance).
Der foreligger endnu ikke udkast til fælles EU-retningslinjer for G20-topmødet.
6. Europa-Parlamentets udtalelser
Europa-Parlamentet skal ikke høres.
7. Gældende dansk ret og forslagets konsekvenser herfor
Ikke relevant.
8. Forslagets konsekvenser for statsfinanserne, samfundsøkonomien, miljøet eller beskyt-
telsesniveauet
Sagen har ikke direkte samfundsøkonomiske konsekvenser for Danmark. Overordnet ventes
G20-samarbejdet som helhed at have positive samfundsøkonomiske konsekvenser i det omfang,
det understøtter global økonomisk vækst og udvikling.
9. Høring
Sagen har ikke været sendt i høring.
8
PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
10. Regeringens foreløbige generelle holdning
For så vidt angår regeringens holdning til de emner, som falder inden for finansministrenes res-
sort, henvises til samlenotat vedrørende rådsmødet (økonomi og finans) den 4. oktober 2011
(punkt 6).
Fra dansk side ventes man at kunne støtte en fælles EU-holdning (Terms of References) til G20-
topmødet. Danmark støtter en grundig forberedelse i EU af fælles input og holdninger til G20-
møderne, idet der lægges vægt på, at gennemførelsen af initiativerne i G20 er i overensstemmelse
med EU’s gældende økonomisk-politiske rammer og beslutninger. I forlængelse heraf støttes
bestræbelserne for at sikre en styrkelse og formalisering af EU-koordinationen forud for G20-
topmøderne og en bedre, mere koordineret EU-repræsentation ved selve G20-topmøderne. En
styrket EU-koordination øger de mindre EU-landes indflydelsesmuligheder, og drøftelsen på
rådsmødet (generelle anliggender) hilses derfor velkomment.
For så vidt angår spørgsmålet om fremdrift i handlingsplanen om fødevareprisudsving og land-
brugsudvikling, ventes man fra dansk side at kunne støtte en fælles tekst herom i den fælles EU-
holdning. Fra dansk side støtter man generelt et styrket internationalt samarbejde, der søger at
samordne og koordinere indsatser til afhjælpning af stigende og stærkt svingende fødevarepriser.
Fra dansk side ventes man også at kunne støtte en fælles tekst om statusrapporten fra G20’s ar-
bejdsgruppe om udvikling. Indholdet af arbejdsgruppens rapport kendes endnu ikke, men linjen i
G20’s handlingsplan for udvikling, der blev vedtaget på G20-topmødet i Seoul i november 2010,
har hidtil været i overensstemmelse med de danske udviklingspolitiske prioriteter.
For så vidt angår spørgsmålet om evt. fælles EU-holdning til den britiske premierministers rap-
port til G20-topmødet om global styring (global governance), vil indholdet af denne rapport
næppe være kendt inden mødet i Det Europæiske Råd den 17.-18. oktober 2011. Det er dog i
Danmarks klare interesse, at globale drøftelser og beslutninger forankres i effektive og globalt
repræsentative institutioner, hvor alle lande er repræsenteret. Derfor støtter man fra dansk side
reformer af globale fora som IMF og Verdensbanken, så de i videst muligt udstrækning gøres i
stand til effektivt, fleksibelt og med den fornødne politiske tyngde, at håndtere globale diskussio-
ner af det fulde spektrum af globale økonomiske, finansielle og udviklingspolitiske spørgsmål.
Fra dansk side anerkendes G20’s centrale rolle i forbindelse med den globale finansielle og øko-
nomiske krise, idet G20 dog bør virke komplementært og differentieret i forhold til eksisterende
fora og institutioner.
11. Generelle forventninger til andre landes holdninger
Landene ventes generelt at tage fremlæggelsen af dagsordenen for G20-topmødet i Cannes til
efterretning. Landene ventes generelt at kunne støtte en fælles holdning til G20-topmødet. Der-
udover er det muligt, at enkelte EU-lande vil drøfte det overordnede spørgsmål om at styrke og
konsolidere EU-koordinationen forud for G20-topmøderne.
12. Tidligere forelæggelse for Folketingets Europaudvalg
Sagen har ikke tidligere været forelagt Folketingets Europaudvalg. Forberedelsen af G20-
finansministermødet den 13.-16. oktober 2011 blev den 29. september 2011 skriftligt forelagt
Folketingets partier til orientering.
9
PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1029373_0010.png
4. Samhørighedspolitik
KOM-dokument foreligger ikke.
Nyt notat.
1. Resumé
Kommissionen ventes at præsentere hovedlinjerne for forslag til strukturfondsforordninger for perioden 2014 til
2020. Efterfølgende vil medlemslandene kunne tilkendegive deres overordnede synspunkter vedrørende den fremti-
dige samhørighedspolitik.
2. Baggrund
Kommissionen ventes i løbet af oktober 2011 at fremsætte forslag til de nye strukturfondsforord-
ninger, der skal erstatte de nuværende forordninger EF 1080/2006 om den Europæiske Regional-
udviklingsfond, EF 1081/2006 om den Europæiske Socialfond, EF 1082/2006 om Europæiske
Grupperinger om Territorialt Samarbejde, EF1083/2006 om generelle bestemmelser for samhørig-
hedspolitikken og EF 1084/2006 om Samhørighedsfonden. Endvidere ventes Kommissionen at
fremsætte en ny forordning om den Europæiske Forbindelsesfacilitet.
3. Hjemmelsgrundlag
Artikel 175 TEUF danner grundlag for etableringen af den europæiske samhørighedspolitik. Det
ventes, at de kommende forordninger vil have hjemmel i denne artikel.
4. Nærhedsprincippet
Idet de kommende forslag til forordninger vedrører EU’s strukturfonde, kan de kun behandles
på EU-niveau. De er således i overensstemmelse med nærhedsprincippet.
5. Formål og indhold
Forslag til de nye samhørighedsforordninger vil danne grundlag for implementeringen af mål-
sætningen om en harmonisk udvikling af EU som fastlagt i TEUF artikel 174 for perioden 2014
til 2020.
I forbindelse med fremsættelse af forslag til flerårige finansielle rammer (KOM 550 (2011)) har
Kommissionen antydet, at forslag til nye samhørighedsforordninger sigter på at gøre samhørig-
hedspolitikken mere effektiv blandet andet gennem en ny forvaltningsstruktur, øget resultatori-
entering, indførelse af ex ante konditionalitet og udvidelse af den makroøkonomiske konditiona-
litet. Samtidigt ventes Kommissionen at foreslå, at ind- og udfasningsstøtte erstattes med fast
støtte til mellemindkomstregioner.
6. Europa-Parlamentets udtalelser
Europa-Parlamentets udtalelse foreligger endnu ikke.
7. Gældende dansk ret og forslagets konsekvenser herfor
Forslag til de nye samhørighedsforordninger ventes at nødvendiggøre ændring af Lov nr. 1599 af
20. december 2006 om administration af tilskud fra Den Europæiske Regionalfond og Socialfond
– som ændret ved lov nr. 1272 af 16. december 2009 og lov nr. 718 af 25. juni 2010 samt afledt,
Bekendtgørelse nr. 1132 af 24. november 2008 om henlæggelse af beføjelser til Erhvervs- og
10
PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
Byggestyrelsen efter lov om administration af tilskud fra Den Europæiske Regionalfond og Den
Europæiske Socialfond, Bekendtgørelse nr. 358 af 18. april 2007 om ansvar og kompetencefor-
deling m.v. i forbindelse med administration af tilskud fra Den Europæiske Regionalfond og Den
Europæiske Socialfond, Bekendtgørelse nr. 1137 af 26. november 2008 om ændring af bekendt-
gørelse om ansvar og kompetencefordeling m.v. i forbindelse med administration af tilskud fra
Den Europæiske Regionalfond og Den Europæiske Socialfond, Bekendtgørelse nr. 71 af 21. ja-
nuar 2010 om ændring af bekendtgørelse om ansvar og kompetencefordeling m.v. i forbindelse
med administration af tilskud fra Den Europæiske Regionalfond og Den Europæiske Socialfond
og Bekendtgørelse nr. 207 af 5. marts 2010 om støtteberettigelse, regnskab, revision og kontrol
m.v. i forbindelse med udbetaling af tilskud fra Den Europæiske Regionalfond og Den Europæi-
ske Socialfond.
Ligeledes kan forudses, at forslag til nye samhørighedsforordninger vil nødvendiggøre ændring af
Lov nr. 309 af 30. april 2008 om administration af forordning om oprettelse af en europæisk
gruppe for territorialt samarbejde (EGTS).
8. Forslagets konsekvenser for statsfinanserne, samfundsøkonomien, miljøet eller beskyt-
telsesniveauet
Forslag til nye samhørighedsforordninger skal ses i sammenhæng med forslaget til den flerårige
finansielle ramme 2014 – 2020, som ventes at have statsfinansielle konsekvenser i form af fast-
læggelsen af EU-budgetrammen. Forslaget til samhørighedsforordninger vil endvidere have kon-
sekvenser for udmøntningen af EU’s budget, for samfundsøkonomien, miljøet og beskyttelses-
niveauet. Idet forslagene endnu ikke foreligger, er der ikke grundlag for at vurdere deres række-
vidde.
9. Høring
Idet forslag til de nye forordninger endnu ikke foreligger, er de ikke sendt i høring.
10. Regeringens foreløbige generelle holdning
Regeringen støtter overordnet set samhørighedspolitikken og finder det hensigtsmæssigt at for-
bedre samhørighedspolitikkens effektivitet ved at fokusere på at styrke beskæftigelsen og fremme
intelligent, bæredygtig og inklusiv økonomisk vækst – navnlig i Europas mindst velstående regio-
ner, der modtager størstedelen af samhørighedsmidlerne. Udmøntningen af samhørighedspoli-
tikken må ligeledes tage hensyn til nationale forskelle for at kunne blive mere effektiv.
I forbindelse med det danske høringssvar til den 5. samhørighedsrapport tilkendegav Danmark,
at man var grundlæggende positiv indstillet overfor Kommissionens overvejelser om tilpasning af
forvaltningen af samhørighedspolitikken, herunder indførelsen af partnerskabskontrakter mellem
Kommissionen og medlemslandene. Samtidigt så Danmark gerne en stærkere resultatorientering
af samhørighedspolitikken, hvilket blandt andet vil kunne nås ved en større hensyntagen til Eu-
ropa 2020-strategien samt styrket inddragelse af konditionalitet.
I forbindelse med fastlæggelse af den overordnede tilgang til samhørighedspolitikken tilkendegav
regeringen endvidere, at man gerne ser, at hensynet til ligestilling, miljøbeskyttelse og klimafor-
andring indgår som tværgående elementer i den fremtidige samhørighedspolitik.
En nærmere specifik holdning afventer Kommissionens forslag.
11
PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
11. Generelle forventninger til andre landes holdninger
Idet forslag til forordninger endnu ikke er fremsat og ikke har været genstand for drøftelse, fore-
ligger der ikke kendskab til andre landes holdninger.
12. Tidligere forelæggelse for Folketingets Europaudvalg
Sagen har ikke tidligere været forelagt Folketingets Europaudvalg.
12
PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1029373_0013.png
5. (Evt.) Gasboringer ud for Republikken Cypern
KOM-dokument foreligger ikke.
Nyt notat.
1. Resumé
Sagen forventes sat på dagsorden efter anmodning fra Cypern, som ventes at frembringe sine bekymringer og an-
mode om EU-solidaritet i forhold til tyrkiske reaktioner på planlagte gasboringer i cypriotisk søterritorium. Der
ventes ikke vedtaget rådskonklusioner.
2. Baggrund
Cypern har i slutningen af september d.å. påbegyndt prøveboringer efter gas i sit søterritorium.
Tyrkiet har reageret med skarpe offentlige udtalelser og kalder prøveboringerne ulovlige i hen-
hold til international ret under henvisning til bl.a. Tyrkiets manglende anerkendelse af republik-
ken Cypern og henviser til, at eventuelle naturressourcer skal udnyttes til gavn for hele befolk-
ningen på Cypern (inkl. nordcypriotiske befolkning) og derfor må afvente et samlet Cypern. Fra
tyrkisk side har man indikeret, at fortsættelse af boringerne vil bringe fredsprocessen i fare. Cy-
pern har udtrykt bekymring over de tyrkiske udmeldinger og har anmodet om international støt-
te.
Tyrkiet og ”The Turkish Republic of Northern Cyprus” (TRNC) har efter påbegyndelse af de
græsk-cypriotiske prøveboringer indgået en aftale med om afgrænsning af kontinentalsoklen med
henblik på at påbegynde prøveboringer i farvandet nord for Cypern.
3. Hjemmelsgrundlag
Spørgsmålet om hjemmelsgrundlag er ikke relevant.
4. Nærhedsprincippet
Spørgsmålet om nærhedsprincippet er ikke relevant.
5. Formål og indhold
Rådet ventes kort at drøfte sagen med henblik på at udveksle synspunkter og vurdere mulige
videre skridt.
6. Europa-Parlamentets udtalelser
Europa-Parlamentet skal ikke høres.
7. Gældende dansk ret og forslagets konsekvenser herfor
Ikke relevant.
8. Forslagets konsekvenser for statsfinanserne, samfundsøkonomien, miljøet eller beskyt-
telsesniveauet
Sagen forventes ikke at have konsekvenser for statsfinanserne, samfundsøkonomien, miljøet eller
beskyttelsesniveauet.
13
PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
9. Høring
Sagen har ikke været sendt i høring.
10. Regeringens foreløbige generelle holdning
Regeringen lægger vægt på en løsning på den politiske konflikt om Cypern på grundlag af for-
handlinger mellem parterne under FN’s auspicier. Regeringen opfordrer derfor begge parter til at
finde en løsning på konflikten inden for rammerne af de igangværende FN-forhandlinger. Der
påhviler alle involverede parter et særligt ansvar for at bidrage konstruktivt til tilvejebringelsen af
en varig, omfattende og retfærdig løsning på Cypern-problemet.
I den konkrete sag lægger regeringen vægt på, at det bliver muligt at finde en løsning. Sagen ses
som endnu en konsekvens af den uløste Cypern-konflikt. Regeringen tager Europa-
Kommissionens udtalelser i sagen ad notam.
11. Generelle forventninger til andre landes holdninger
Så vidt vides har ingen EU lande engageret sig offentligt i spørgsmålet.
Udvidelseskommissær Füle opfordrede den 8. september 2011 Tyrkiet til at afholde sig fra en-
hver form for trusler eller aktiviteter, der vil kunne have negativ effekt på relationerne til nabo-
lande og fredelig løsning af grænsestridigheder. Kommissionen opfordrede endvidere alle parter
til at udvise tilbageholdenhed særligt i lyset af de pågående FN-forhandlinger om Cyperns frem-
tid.
12. Tidligere forelæggelse for Folketingets Europaudvalg
Sagen har ikke tidligere været forelagt Folketingets Europaudvalg.
14
PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1029373_0015.png
6. Mellemøsten
KOM-dokument foreligger ikke.
Revideret samlenotat forud for rådsmødet (alminidelige anliggender og udenrigsanliggender) den 18. juli 2011.
Ændringer er markeret med streg i margen.
1. Resumé
Rådet ventes at drøfte den mellemøstlige fredsproces i lyset af den seneste udvikling og herunder EU’s rolle i freds-
processen.
2. Baggrund
De direkte forhandlinger mellem palæstinensere og israelere har været indstillet siden september
2010, hvor det israelske bosættelsesstop ikke blev forlænget, hvilket medførte, at palæstinenserne
afbrød forhandlingerne. På FN´s Generalforsamling indgav præsident Abbas i forbindelse med
sin tale den 23. september 2011 ansøgning om staten Palæstinas FN-medlemskab til FN´s gene-
ralsekretær. FN´s Sikkerhedsråd vil på den baggrund indlede behandlingen af ansøgningen og
tage stilling til, om det vil anbefale Generalforsamlingen at se positivt på ansøgningen.
I sin tale den 23. september 2011 understregede Abbas bl.a., at man uanset ansøgningen om fuldt
FN-medlemskab fortsat vil forfølge forhandlingssporet og er rede til straks at vende tilbage til
forhandlingsbordet, såfremt Israel indfører et fuldstændigt bosættelsesstop. Premierminister Ne-
tanyahu, der talte senere den 23. september 2011 på FN´s Generalforsamling, forholdt sig ikke til
kravet om bosættelsesstop, men opfordrede Abbas til at komme tilbage til forhandlingsbordet.
Kvartetten udsendte samme dag en erklæring, hvori de to parter opfordres til straks og uden for-
håndsbetingelser at genoptage direkte bilaterale forhandlinger baseret på en tidstabel, som inde-
bærer, at der inden én måned vil blive afholdt et forberedende møde for at aftale dagsorden og
forhandlingsproces, at begge parter på dette møde vil erklære, at formålet er at opnå en aftale
inden for en fastsat tidsramme, dog ikke senere end udgangen af 2012, samt at Kvartetten for-
venter, at parterne inden for tre måneder fremkommer med omfattende forslag om græn-
ser/territorium og sikkerhed og har gjort væsentlige fremskridt inden seks måneder. I den for-
bindelse planlægges en international konference i Moskva på et passende tidspunkt. Kvartetten
erklærer tillige, at der vil blive afholdt en donorkonference til støtte for det Palæstinensiske Selv-
styres opbygning af statsinstitutioner. Kvartetten opfordrer yderligere begge parter til at afholde
sig fra provokerende handlinger, ligesom parternes forpligtelser i henhold til køreplan-for-fred
genopfriskes.
Under hele forløbet forud for og i New York var EU ved udenrigsrepræsentanten stærkt engage-
ret i sammen med særligt de øvrige Kvartetmedlemmer at finde en formel, som kan sikre, at det
videre forløb vil føre til en genoptagelse af fredsforhandlingerne. Disse bestræbelser fra udenrigs-
repræsentantens side forventes videreført med udgangspunkt i Kvarteterklæringen.
3. Hjemmelsgrundlag
Spørgsmålet om hjemmelsgrundlaget er ikke relevant.
15
PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1029373_0016.png
4. Nærhedsprincippet
Spørgsmålet om nærhedsprincippet er ikke relevant.
5. Formål og indhold
Rådet ventes at drøfte den mellemøstlige fredsproces i lyset af den seneste udvikling i regionen,
herunder hvorledes EU sammen med USA bedst kan støtte fredsprocessen. Der forventes sær-
ligt fokus på situationen i lyset af Kvarteterklæringen af 23. september 2011, hvori de to parter
opfordres til inden for en måned at aftale en dagsorden m.v. for fornyede fredsforhandlinger.
6. Europa-Parlamentets udtalelser
Europa-Parlamentet skal ikke høres.
7. Gældende dansk ret og forslagets konsekvenser herfor
Ikke relevant.
8. Forslagets konsekvenser for statsfinanserne, samfundsøkonomien, miljøet eller beskyt-
telsesniveauet
Sagen forventes ikke at have konsekvenser for statsfinanserne, samfundsøkonomien, miljøet eller
beskyttelsesniveauet.
9. Høring
Sagen har ikke været sendt i høring.
10. Regeringens foreløbige generelle holdning
Regeringen støtter fuldt ud en aktiv rolle for EU i samarbejde med relevante internationale part-
nere, herunder i særdeleshed den amerikanske administration. Målet med EU’s bestræbelser er, i
samarbejde med det internationale samfund, at understøtte fredsforhandlingerne. Grundstam-
men herfor - en to-stats løsning og en omfattende regional fred - har ikke ændret sig. Fra dansk
side støtter man den Palæstinensiske Autoritets arbejde med stats- og institutionsopbygning.
11. Generelle forventninger til andre landes holdninger
Der forventes at være enighed blandt medlemslandene om behovet for en fortsat aktiv og bred-
spektret EU-indsats i samarbejde med internationale og regionale aktører med det hovedsigte at
støtte fredsforhandlinger.
12. Tidligere forelæggelse for Folketingets Europaudvalg
Sagen har senest været forelagt Folketingets Europaudvalg den 13. juli 2011 til skriftlig oriente-
ring.
16
PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1029373_0017.png
7. Sydlige naboskab
KOM-dokument foreligger ikke.
Nyt notat.
1. Resumé
Rådet ventes at drøfte den seneste udvikling i Mellemøsten og Nordafrika med særligt fokus på Syrien og Libyen
samt evt. Tunesien og Egypten.
2. Baggrund
Myndighederne i Syrien gennemfører fortsat militære og sikkerhedstjenestelige operationer i for-
søget på at undertrykke de folkelige protester, der fortsætter i en række områder i Syrien. De-
monstranterne er generelt blevet mødt med meget voldelige overgreb fra regimets side. FN vur-
derer, at urolighederne siden marts 2011 har kostet op mod 2.600 personer livet. Ifølge de syriske
myndigheder er op imod 700 soldater dræbt.
EU har været aktiv i bestræbelserne på, at lægge et bredt internationalt pres på det syriske regime
og få regimet til at indlede en national dialog og gennemføre reformer. Danmark og EU har af
flere omgange fordømt den uacceptable vold imod demonstranterne og opfordret regimet til at
standse volden og repressionerne. Volden er imidlertid fortsat og den 9. maj 2011 vedtog EU en
sanktionspakke bestående af: 1) våbenembargo, 2) forbud mod tilvejebringelse af udstyr til intern
repression, 3) indrejseforbud og 4) indefrysningsbestemmelser – de to sidste målrettet udvalgte
personer. Disse sanktioner er siden blevet udvidet til at omfatte et olieimportforbud, forbud mod
investeringer i oliesektoren, en delvis suspension af EU’s samarbejdsaftale med Syrien og et for-
bud mod eksport af ikke-validerede syriske pengesedler og mønter trykt i EU. De restriktive til-
tag er senest blevet udvidet den 23. september 2011 og omfatter nu 56 personer og 18 entiteter.
De særdeles voldsomme overgreb har ligeledes ført til, at FN’s sikkerhedsråd den 3. august 2011
i enstemmighed vedtog en formandsudtalelse, der fordømte det syriske regimes krænkelser af
menneskerettigheder og overgreb på civile i Syrien. Det hidtil stærkeste signal fra det internatio-
nale samfund kom den 18. august 2011, da USA og EU i tæt koordinering erklærede, at præsi-
dent Assad har mistet sin legitimitet og bør træde til side. Danmark var tæt involveret i processen
op til erklæringerne og har også udsendt en selvstændig udtalelse. EU4 og USA har fremlagt et
resolutionsforslag i Sikkerhedsrådet, indeholdende en række tiltag overfor det syriske regime,
som fortsat diskuteres.
Opgøret i Libyen synes reelt afgjort, men kampe foregår stadig og truslen mod civilbefolkningen
er ikke elimineret. Gaddafi-loyale styrker, især omkring byerne Sirte og Bani Walid, gør betydelig
modstand. Det blev den 21. september 2011 i NATO besluttet at forlænge Operation Unified
Protector (OUP) med yderligere 90 dage, når det nuværende mandat udløber den 27.september
2011, idet der fortsat vurderes behov for beskyttelse af civilbefolkningen. Den humanitære situa-
tion er forbedret i en række områder og folk er begyndt at vende tilbage. Oberst Gaddafi, såvel
som sønnen Saif al-Islam og efterretningschefen Zanoussi, er fortsat på fri fod. Gaddafi udsen-
der løbende meddelelser til befolkningen om, at kampen vil fortsætte, at han ikke vil overgive sig;
samt, at han aldrig vil forlade Libyen. I den seneste tid har kolonner af tungt bevæbnede enheder
17
PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1029373_0018.png
passeret grænsen til Niger. Disse kolonner har medbragt soldater, våben, penge og guld samt
Tuareg-oprører og kan være en kilde til regional ustabilitet.
Overgangsrådet synes at være parat til at lede. Den 12. september 2011 gav NTC-formand Jalil
en tale i Tripoli, hvori bl.a. understregedes, at det nye Libyen vil blive bygget på lovens grund i en
moderat udgave af Sharia, at institutioner (og ikke personer) bør være centrale i statsstrukturen,
samt at ekstreme ideologier, både fra venstre og højre, ikke ville blive tilladt. NTC har annonce-
ret, at en midlertidig overgangsregering vil blive udpeget, når man kan erklære Libyen for befriet.
Imidlertid er man forsigtig med en sådan erklæring, så længe Gaddafi er på fri fod. Den midlerti-
dige regering har annonceret at ville overdrage magten til en folkevalgt forsamling inden for 8
måneder efter Gaddafi-regimets fald.
FN-generalforsamlingen godkendte den 16. september 2011 med overvældende flertal at lade
NTC indtage Libyens stol i forsamlingen. Samme dag vedtog et enstemmigt sikkerhedsråd en ny
resolution (nr. 2009) med mandat til udsendelse af en FN støttemission til Libyen (UNSMIL)
foreløbigt for tre måneder samt tilpasninger af FN’s eksisterende sanktionsregime i lyset af ud-
viklingen i Libyen. Endelig blev der den 20. september 2011 i marginen af generalforsamlingen
afholdt et ”Friends of Libya”-møde med deltagelse af blandt andet præsident Obama, NATO’s
generalsekretær og NTC’s præsident Jalil, som markerede et nyt kapitel i det internationale sam-
funds relationer med Libyen, og at fokus skifter fra det militære engagement mod stabilisering og
genopbygning.
Fsva. EU har udenrigsrepræsentanten været i dialog med parterne i den såkaldte Cairo-gruppe
(FN, EU, OIC, AL & AU) sammen med FN’s generalsekretær for at bidrage til den internationa-
le koordination og styrke FN’s rolle i håndteringen af transitionsprocessen i Libyen. Udenrigsre-
præsentanten har foreslået at etablere en Clearing House-mekanisme med henblik på at opnå et
samlet billede af både EU’s og medlemsstaternes indsats i Libyen. Det er besluttet, at EU skal
være i spidsen for indsatserne på bl.a. grænsesikkerheds-området, civilsamfund og kvinder samt
offentlig kommunikation og medier. Et EU-forundersøgelsesteam, bestående af sektorspeciali-
ster, er den 10. september 2011 rejst til Libyen mhp. at undersøge, hvor EU bedst muligt kan
støtte overgangsfasen i Libyen. EU besluttede den 22. september 2011 at tilpasse EU’s sankti-
onsregime i overensstemmelse med FN-resolution 2009.
Den nydannede EU Task Force for Tunesien afholdt sit første møde i Tunis den 28. og 29. sep-
tember under fælles værtskab af udenrigsrepræsentanten og den tunesiske premierminister (ad
interim) Beji Caid Essebsi. Dette er den første af de task forces, der under ledelse af EUs særlige
udsendinge for det Sydlige Middelhav, Bernardino León, skal nedsættes for hvert naboland mhp.
effektiv og fleksibel gennemførelse af EUs nye naboskabspolitik. Mødet fandt sted kun tre uger
før valget til Tunesiens grundlovsgivende forsamling, det første demokratiske valg i den arabiske
verden efter forårets omvæltninger.
De første parlamentsvalg i Egypten efter Mubarak forventes indledt ultimo november 2011 og at
ville tage mere end en måned at afvikle. En komité til udarbejdelse af en ny grundlov ventes ned-
sat, når parlamentet er valgt. Der er endnu ikke dato for præsidentvalget, som dog ventes afholdt
inden sommeren 2012.
18
PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1029373_0019.png
Situationen i Yemen er bekymrende. Sikkerhedssituationen i Sanaa er siden søndag den 18. sep-
tember 2011 forværret. I følge presserapporter er over 100 mennesker blevet dræbt og flere
hundrede såret ved de seneste uroligheder. Præsident Saleh vendte tilbage til Yemen den 23. sep-
tember 2011 efter et over tre måneder langt sygeophold i Saudi Arabien. Salehs hjemkost kom
som en overraskelse for mange. Der forventes vedtaget rådskonklusioner.
3. Hjemmelsgrundlag
Spørgsmålet om hjemmelsgrundlaget er ikke relevant.
4. Formål og indhold
Rådet ventes som opfølgning på mødet i Det Europæiske Råd den 23.-24. juni 2011 og drøftel-
serne på rådsmøde (udenrigsanliggender) den 20.-21. juni 2011 at drøfte udviklingen i EU’s syd-
lige nabolande.
5. Europa-Parlamentets udtalelser
Europa-Parlamentet skal ikke høres.
6. Nærhedsprincippet
Spørgsmålet om nærhedsprincippet er ikke relevant.
7. Gældende dansk ret og forslagets konsekvenser herfor
Ikke relevant.
8. Forslagets konsekvenser for statsfinanserne, samfundsøkonomien, miljøet eller beskyt-
telsesniveauet
Sagen forventes ikke at have konsekvenser for statsfinanserne, samfundsøkonomien, miljøet eller
beskyttelsesniveauet.
9. Høring
Sagen har ikke været sendt i høring.
10. Generelle forventninger til andre landes holdninger
Der forventes at være enighed blandt medlemslandene om at opretholde presset på det syriske
regime. Der forventes ligeledes at være enighed blandt medlemslandene om, at EU skal bidrage
til stabiliseringen i Libyen, og at den politiske proces må være så inklusiv som muligt, at en ny
libysk stat må bygge på demokrati og respekt for menneskerettighederne, samt at hævn må und-
gås.
11. Regeringens generelle holdning
Regeringen støtter, at presset på det syriske regime opretholdes, og at EU udvider og styrker de
allerede eksisterende sanktioner mod det syriske regime.
Regeringen støtter EU’s arbejde med genopbygningsfasen i Libyen, herunder at EU skal fungere
som ”clearing-house” for medlemsstaternes bilaterale bistands- og genopbygningsindsatser med
henblik på styrke koordinationen og støtte det libyske overgangsråds overblik over indsatserne.
Regeringen støtter også, at EU foreløbig fortsætter med at yde humanitær bistand i og omkring
19
PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
Libyen. Samt, at man med udgangspunkt i EU’s Sahel-strategi, drøfter de regionale implikationer
af Libyen-konflikten.
Regeringen støtter desuden, at EU støtter op om overgangsprocesserne i Mellemøsten og Nord-
afrika.
12. Tidligere forelæggelse for Folketingets Europaudvalg
EU’s sydlige naboer har senest været forelagt Folketingets Europaudvalg den 17. juni 2011 til
orientering.
20
PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1029373_0021.png
8. Hviderusland
KOM-dokument foreligger ikke.
Nyt notat.
1. Resumé
Rådet ventes at drøfte situationen i Hviderusland og EU´s politik over for landet, herunder muligheden for juste-
ring af sanktioner i lyset af myndighedernes fortsat kritisable fremfærd på demokrati- og menneskerettighedsområ-
det.
2. Baggrund
Situationen i Hviderusland er siden præsidentvalget i december 2010, hvor den siddende præsi-
dent Lukasjenko blev genvalgt, blevet skarpt forværret. Myndighederne har slået hårdt ned på de
efterfølgende protestdemonstrationer med massearrestationer, herunder også tilbageholdelse af
syv af Lukasjenkos modkandidater. En række fremtrædende oppositionsfolk blev efterfølgende
sigtet for lovovertrædelser, der kan give mellem 5 og 15 års fængsel. Politiet har løbende med
klar intimiderende hensigt gennemført ransagninger hos journalister, NGO´er, mm. Der har
endvidere været forlydender om anvendelse af tortur mod de arresterede. EU har som reaktion
herpå indført en række sanktioner. På det seneste har myndighederne løsladt en række politiske
fanger men uden at rehabilitere disse. Det forlyder endvidere, at de løsladte har været udsat for
hårdt fysisk og psykisk pres for at underskrive anmodning om amnesti til præsidenten.
Hviderusland kæmper med alvorlige økonomiske problemer. IMF´s vurdering er, at den økono-
miske krise i høj grad er selvforskyldt som følge af manglende økonomiske reformer kombineret
med en uansvarlig økonomisk politik op til præsidentvalget i december 2010 i form af lønstig-
ninger mm.
EU har gentagne gange fordømt regimets uforholdsmæssige brug af vold og har bl.a. opfordret
til øjeblikkelig frigivelse samt rehabilitering af de arresterede. EU fører en to-strenget politik over
for Hviderusland. På den ene side har EU neddroslet kontakterne til regimet og indført sanktio-
ner (visumforbud og indefrysning af midler mod fremtrædende medlemmer af regimet, en vå-
benembargo samt økonomiske sanktioner rettet mod udvalgte virksomheder). På den anden side
søger EU at fremme de mellemfolkelige kontakter gennem tilbud om forhandling af en visumfa-
ciliteringsaftale samt støtte til det hviderussiske civilsamfund.
3. Hjemmelsgrundlag
Spørgsmålet om hjemmelsgrundlag er ikke relevant.
4. Nærhedsprincippet
Spørgsmålet om nærhedsprincippet er ikke relevant.
5. Formål og indhold
Der ventes en generel drøftelse af situationen i Hviderusland samt af EU´s politik over for lan-
det, herunder justering af sanktionerne i lyset af den fortsatte repression fra myndighedernes
side. Justeringerne vil kunne bestå af en udvidelse af kriterierne for visumforbudslisten til at om-
21
PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
fatte den generelle undertrykkelse i landet og ikke blot begivenhederne i forbindelse med præsi-
dentvalget i december 2010 samt en udvidelse af navnelisten.
6. Europa-Parlamentets udtalelser
Europa-Parlamentet skal ikke høres.
7. Gældende dansk ret og forslagets konsekvenser herfor
Ikke relevant.
8. Forslagets konsekvenser for statsfinanserne, samfundsøkonomien, miljøet eller beskyt-
telsesniveauet
Sagen forventes ikke at have konsekvenser for statsfinanserne, samfundsøkonomien, miljøet eller
beskyttelsesniveauet.
9. Høring
Sagen har ikke været sendt i høring.
10. Regeringens foreløbige generelle holdning
Danmark har fordømt de hviderussiske myndigheders fremfærd mod oppositionen, journalister,
civilsamfundsrepræsentanter m.fl. efter præsidentvalget i december 2010 og har støttet op om
indførelsen af EU-sanktioner. Danmark er klar til at overveje en justering af sanktionerne, der
kan lægge pres på myndighederne for at frigive og rehabilitere de personer, der er tilbageholdt af
politiske grunde, og øge støtten fra EU til civilsamfundet og opbygningen af frie medier.
11. Generelle forventninger til andre landes holdninger
Der forventes generel enighed om synspunkter, der svarer til de danske.
12. Tidligere forelæggelse for Folketingets Europaudvalg
Sagen har senest været forelagt Folketingets Europaudvalg den 8. april 2011 til orientering.
22
PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1029373_0023.png
9. (Evt.) EU-Kina topmødet
KOM-dokument foreligger ikke.
Nyt notat.
1. Resumé
Rådet forventes at drøfte det årlige EU-Kina topmøde, som afholdes den 25. oktober 2011 i Tianjin.
2. Baggrund
Siden indgåelsen i 2003 af det strategiske partnerskab mellem EU og Kina har der været afholdt
årlige topmøder mellem de to parter. Der er fra begge sider meget fokus på at sikre de nødvendi-
ge forberedelser mhp. et velafviklet og produktivt topmøde. Sidste års topmøde var til dels præ-
get af utilstrækkelig forventningsafstemning, hvilket medførte, at der ikke som planlagt blev af-
holdt efterfølgende fælles pressekonference.
Det ekstraordinære møde i Det Europæiske Råd den 16. september 2010 fastslog, at EU skal
forfølge sine strategiske interesser og mål mere håndfast, og at dette kræver en mere effektiv
håndtering af bl.a. EU’s forhold til sine strategiske partnere. Udenrigsrepræsentanten blev anmo-
det om at vurdere perspektiverne i forbindelse med de strategiske partnere og formulere EU’s
interesser og eventuelle måder at fremme dem. Udenrigsrepræsentanten forelagde i december
2010 en første statusrapport for Det Europæiske Råd omhandlende Kina, USA og Rusland. For
efteråret 2011 har udenrigsrepræsentanten sat fokus på Indien, Brasilien og Sydafrika.
På EU-Kina topmødet forventes drøftelser af aktuelle globale og udenrigspolitiske emner samt
udnyttelsen af de samarbejds- og synergimuligheder, der ligger i de sammenfaldende nøglepriori-
teter i hhv. 12. femårsplan og Europa 2020-Strategien.
3. Hjemmelsgrundlag
Spørgsmålet om hjemmelsgrundlag er ikke relevant.
4. Nærhedsprincippet
Spørgsmålet om nærhedsprincippet er ikke relevant.
5. Formål og indhold
Rådet forventes at drøfte forberedelserne til EU-Kina topmødet den 25. oktober 2011.
6. Europa-Parlamentets udtalelser
Europa-Parlamentet skal ikke høres.
7. Gældende dansk ret og forslagets konsekvenser herfor
Ikke relevant.
23
PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
8. Forslagets konsekvenser for statsfinanserne, samfundsøkonomien, miljøet eller beskyt-
telsesniveauet
I det omfang et vellykket EU-Kina topmøde resulterer i større samarbejde om bl.a. aktuelle øko-
nomiske og miljømæssige problemstillinger, som er højt på dagsordene for både EU og Kina,
kan der på sigt opstå muligheder, herunder erhvervsmæssige, der kan have positive samfunds-
økonomiske konsekvenser.
9. Høring
Sagen har ikke været sendt i høring.
10. Regeringens foreløbige generelle holdning
Regeringen støtter bestræbelserne på at forberede EU-Kina topmødet mhp. at styrke det positive
forhold og udnytte mulighederne for at fremme samarbejdet på en række konkrete områder,
herunder på det handelsmæssige.
11. Generelle forventninger til andre landes holdninger
Der er i EU-kredsen generel opbakning til at arbejde for et topmøde, der kan styrke EU-Kina
samarbejdet på en række områder.
12. Tidligere forelæggelse for Folketingets Europaudvalg
Sagen har ikke tidligere været forelagt Folketingets Europaudvalg.
24
PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1029373_0025.png
10. Iran
KOM-dokument foreligger ikke.
Nyt notat.
1. Resumé
Rådet ventes at drøfte situationen i Iran, herunder i forhold til forhandlinger mellem EU3+3 (Frankrig, Tysk-
land, Storbritannien, Rusland, USA og Kina) og Iran om Irans atomprogram. Der vil muligvis blive fremsat
forslag om udvidelse af sanktionerne på menneskerettighedsområdet. Udenrigsrepræsentanten ventes i relation til
atomsagen at give en orientering om sine drøftelser med EU3+3 den 21. september 2011 i New York.
2. Baggrund
Iran har indtil videre ikke været direkte påvirket af det såkaldte arabiske forår. I forhold til Iran
som regional magt er betydningen af de omvæltninger, der har fundet sted i Mellemøsten som
led i det Arabiske Forår, endnu ikke klar. Iran støtter fortsat en række militante ikke-statslige ak-
tører i regionens konfliktområder som Hizbollah i Libanon og Hamas i de palæstinensiske områ-
der.
Menneskerettighedssituationen i Iran er fortsat dybt bekymrende og 2011 tegner til at blive re-
kordår for henrettelser. I 2010 blev 253 personer henrettet, mens der ifølge Amnesti Internatio-
nal i de første 6 måneder af 2011 er blevet henrettet 190 personer og der rapporteres om yderli-
gere 130 henrettelser. I gennemsnit henrettes 2 personer om dagen. Irans henrettelsesmetoder er
middelalderlige og inhumane, hvilket i september 2011 blev demonstreret ved offentlig langsom
hængning af en teenager dømt for drab.
Den seneste rapport fra Det Internationale Atomenergiagentur (IAEA), der blev offentliggjort i
september i år, slår utvetydigt fast, at Iran fortsætter sin berigning af uran, og dermed ikke efter-
lever resolutionerne fra Sikkerhedsrådet og IAEA’s Styrelsesråd. Rapporten konkluderer, at Iran
fortsat ikke har indstillet sine berigelses- og tungtvandsaktiviteter, og ikke samarbejder tilstrække-
ligt med IAEA om afklaring af de mulige militære aspekter af sit atomprogram.
På trods af resolutioner, sanktioner – herunder FN’s sikkerhedsrådsresolution 1929 og opføl-
gende sanktioner fra EU, USA m.fl. – og IAEA’s anbefalinger, har Iran endnu ikke taget trovær-
dige skridt mod at fjerne den tvivl, der hersker om atomprogrammets natur. I den seneste rap-
port angiver IAEA i stigende grad at være bekymret for den mulige eksistens af tidligere eller
nuværende uoplyste nukleart-relaterede aktiviteter, omfattende militært relaterede organisationer
og aktiviteter relateret til udviklingen af et nukleart sprænghoved til et missil. IAEA fortsætter
med at modtage ny omfattende information om dette. Iran har tillige taget skridt til væsentlig
forøgelse af berigningen af uran til 20 pct. samt flytning af denne til det underjordiske anlæg i
Fordow.
Forhandlingerne med Iran er fortsat fastfrosne, efter at man ved forhandlingsmødet mellem
EU3+3 (Frankrig, Tyskland, Storbritannien, Rusland, USA og Kina) og Iran i Istanbul i januar
dette år ikke fik skabt fremdrift. Der har de seneste måneder været en brevveksling mellem EU’s
udenrigsrepræsentant og Iran, ligeledes uden synlige resultater. Ruslands ensidige præsentation af
25
PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
et forhandlingsudspil (den såkaldte ”Lavrov-plan”), der i fire konkrete skridt kunne føre til Irans
efterlevelse af resolutionerne og ophævelse af sanktionerne mod landet, har ikke afstedkommet
nogen virkning i Teheran. Udenrigsrepræsentanten mødtes den 21. september 2011 med politi-
ske direktører fra EU3+3.
3. Hjemmelsgrundlag
Spørgsmålet om hjemmelsgrundlaget er ikke relevant.
4. Nærhedsprincippet
Spørgsmålet om nærhedsprincippet er ikke relevant.
5. Formål og indhold
Rådet ventes at drøfte situationen i Iran, herunder for forhandlingerne mellem EU3+3 og Iran
om atomprogrammet. Der vil muligvis blive stillet forslag om udvidelse af sanktionerne på men-
neskerettighedsområdet.
6. Europa-Parlamentets udtalelser
Europa-Parlamentet skal ikke høres.
7. Gældende dansk ret og forslagets konsekvenser herfor
Ikke relevant.
8. Forslagets konsekvenser for statsfinanserne, samfundsøkonomien, miljøet eller beskyt-
telsesniveauet
Sagen forventes ikke at have konsekvenser for statsfinanserne, samfundsøkonomien, miljøet eller
beskyttelsesniveauet.
9. Høring
Sagen har ikke været sendt i høring.
10. Regeringens foreløbige generelle holdning
Fra dansk side støttes EU 3+3’s tilgang til Irans atomprogram, hvor man søger at indgå i reali-
tetsforhandlinger med Iran og samtidig tilskynder Iran til dette med indførslen af målrettede
sanktioner. Danmark støtter fortsat, at EU via restriktive tiltag øger presset for forbedringer på
menneskerettighedsområdet.
11. Generelle forventninger til andre landes holdninger
Der forventes fortsat opbakning til EU3+3’s tosporsstrategi, som bekræftet på Det Europæiske
Råd i juni 2010.
12. Tidligere forelæggelse for Folketingets Europaudvalg
Sagen har senest været forelagt Folketingets Europaudvalg den 28. januar 2011 til orientering.
EU’s sanktioner på menneskerettighedsområdet har senest været forelagt Folketingets Euro-
paudvalg den 8. april 2011 til orientering.
26
PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1029373_0027.png
11. EU's mål og prioriteter for De Forenede Nationers 13. Konference om Handel og Ud-
vikling (UNCTAD XIII), der holdes 21-26. april 2012 i Doha, Qatar
KOM dokument foreligger ikke.
Nyt notat.
1. Resumé
Rådet ventes at vedtage rådskonklusioner om EU's mål og prioriteter for De Forenede Nationers 13. Konference
om Handel og Udvikling (UNCTAD XIII), der holdes 21-26. april 2012 i Doha, Qatar.
2. Baggrund
De Forenede Nationers Konference om Handel og Udvikling (UNCTAD) holder sin 13. konfe-
rence i Doha, Qatar, den 21-26. april 2012. Formålet med konferencen er at drøfte udviklingsori-
enteret globalisering med følgende undertemaer:
1. Forbedret økonomisk miljø på alle niveauer til støtte for inklusiv og bæredygtig udvikling.
2. Styrkelse af samarbejdet om handel og udvikling.
3. Imødegåelse af udfordringerne for handel og udvikling forbundet med teknologi, investering,
og bæredygtig udvikling.
4. Fremme af investeringer, handel, iværksætteri og relaterede politikker for at fremme varig
vækst baseret på bæredygtig og inklusiv udvikling.
Til brug for EU's deltagelse i de mellemstatslige forberedelser af konferencen, der starter i Ge-
nève ultimo september 2011, ønskes vedtaget rådskonklusioner om EU's mål og prioriter for
konferencen. Som afsæt for dette arbejdet har Kommissionen udarbejdet et stabspapir. Papiret
og forslag til rådskonklusioner er behandlet i Working Party on Preparation of International De-
velopment Conferences i Bruxelles.
3. Hjemmelsgrundlag
Spørgsmålet om hjemmelsgrundlag er ikke relevant.
4. Nærhedsprincippet
Spørgsmålet om nærhedsprincippet er ikke relevant.
5. Formål og indhold
Formålet er at vedtage rådskonklusioner, der fastlægger EU's mål og prioriteter for UNCTAD
XIII konferencen, der afholdes i slutningen af april 2012 i Doha, Qatar, under det danske EU
formandskab. Formålet med konferencen er at drøfte de oven for anførte emner og fastlægge
UNCTADs arbejdsprogram i de efterfølgende 4 år. Rådskonklusionerne skal tjene som rettesnor
for EU's deltagelse i de mellemstatslige forberedelser af det slutdokument, der ventes vedtaget på
konferencen. Forhandlingerne om slutdokumentet finder sted i Genève, og ventes at vare frem
til kort før konferencen i april 2012. Ved tidligere UNCTAD konferencer har der været en klar
27
PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
tendens til at drøftelserne har bredt sig over et meget bredt felt af emner, inklusive spørgsmål
som man i EU finder, hører hjemme i andre fora.
UNCTADs rolle er først og fremmest at dokumentere og analysere emner af relevans for handel
og udvikling, herunder de udenlandske direkte investeringer og spørgsmål af betydning for navn-
lig lavindkomstlandenes integration i international handel. Organisationen rådgiver også udvik-
lingslandene i begrænset omfang i forskellige spørgsmål vedrørende handel, investeringer og of-
fentlig gæld. UNCTAD opfattes generelt som værende bagud med hensyn til at effektivisere sin
bistand i overensstemmelse med målene i Pariserklæringen og Accra-handlingsplanen.
Forhandlingerne om rådskonklusionerne har været præget af et generelt ønske om at bidrage til
at fokusere såvel drøftelserne på konferencen som UNCTADs arbejdsprogram inden for de bre-
de dagsordenspunkter, der er aftalt for UNCTAD XIII. En række medlemsstater har dog et bila-
teralt samarbejde med UNCTAD på forskellige områder, hvilket gør det vanskeligere at enes om
dette fokus. Det tegner dog til, at der kan opnås enighed om at søge at fokusere UNCTADs ar-
bejdsprogram om at dokumentere og vejlede udviklingslande i spørgsmål af relevans for direkte
investeringer, diversificering af deres økonomier, syd-syd samarbejde og regional integration,
styrkelse af rå- og landbrugssektorerne, den private sektors rolle samt god regeringsførelse på
relevante områder. Samtidig understreges, at UNCTAD skal undgå at gå andre organisationer i
bedene på disse områder.
6. Europa-Parlamentets udtalelser
Europa-Parlamentet skal ikke høres.
7. Gældende dansk ret og forslagets konsekvenser herfor
Ikke relevant.
8. Forslagets konsekvenser for statsfinanserne, samfundsøkonomien, miljøet eller beskyt-
telsesniveauet
Sagen vurderes ikke at have statsfinansielle, samfundsøkonomiske, miljø- eller beskyttelsesmæs-
sige konsekvenser for Danmark.
9. Høring
Sagen har ikke været sendt i høring.
10. Regeringens foreløbige generelle holdning
Regeringen har arbejdet for en så fokuseret dagsorden for UNCTAD XIII Konferencen og så
stramt et arbejdsprogram for UNCTAD som muligt. Danmark har ikke et bilateralt samarbejde
med UNCTAD, men regeringen finder organisationens arbejde med at dokumentere og analyse-
re de direkte investeringer og andre finansielle bevægelser i forhold til udviklingslandene nyttigt,
ikke mindst i lyset af disse finansieringskilders hastigt voksende betydning. Også UNCTADs
dokumentation, analyser og rådgivning vedrørende spørgsmål af betydning for udviklingslande-
nes integration i den internationale handel og støtte til landenes administration af deres internati-
onale gældsforpligtelser ses som nyttige bidrag til udviklingssamarbejdet. Til gengæld finder man
ikke, at UNCTAD har fordele i forhold til at yde støtte i forbindelse med erhvervsudvikling eller
den private sektors adgang til finansielle ydelser udover at tilvejebringe dokumentation af rele-
vans herfor.
28
PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
11. Generelle forventninger til andre landes holdninger
Det forventes, at det vil være muligt at nå til enighed om mål og prioriteter for EU's deltagelse i
forberedelserne af UNCTAD XIII konferencen, som afspejler ønsket om en fokuseret dagsor-
den.
12. Tidligere forelæggelse for Folketingets Europaudvalg
Sagen har ikke tidligere været forelagt Folketingets Europaudvalg.
29
PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1029373_0030.png
12. EU-Ukraine associeringsaftale
KOM-dokument foreligger ikke.
Nyt notat.
1. Resumé
Det kan ikke udelukkes, at Rådet vil drøfte forhandlingerne om en associerings- og frihandelsaftale mellem EU
og Ukraine.
2. Baggrund
EU har siden 2007 tilbudt de Østlige Partnerlande at indlede forhandlinger om associeringsafta-
ler til afløsning for de tidligere indgåede Partnerskabs- og Samarbejdsaftaler (PCA´er). Der er
udover Ukraine indledt forhandlinger med Moldova, Georgien, Armenien og Aserbajdsjan.
Ukraine har siden marts 2007 forhandlet en associeringsaftale med EU til afløsning for den tidli-
gere indgåede Partnerskabs- og Samarbejdsaftale (PCA). Med Ukraines optagelse i WTO i 2008
var vejen banet for, at EU kunne indlede forhandlinger med Ukraine om indgåelse af en frihan-
delsaftale som del af associeringsaftalen. Associeringsaftalen og den dybe og omfattende frihan-
delsaftale forventes at kunne færdigforhandles med udgangen af 2011, således at aftalen vil kun-
ne initialiseres i forbindelse med EU-Ukraine topmødet i december 2011.
Associeringsaftalen vil opstille en institutionel ramme for samarbejdet mellem EU og Ukraine
med henblik på at uddybe det politiske samarbejde og den økonomiske integration mellem EU
og Ukraine. Det vil indebære en høj grad af tilpasning til EU-lovgivning og -standarder inden for
en række områder. Associeringsaftalen omfatter:
En bred forankring af og institutionaliseret dialog om fælles værdier, navnlig demokrati og
retsstat, respekt for menneskerettighederne, herunder de grundlæggende frihedsrettigheder,
god regeringsskik, markedsøkonomi og bæredygtig udvikling.
Et udvidet samarbejde om udenrigs- og sikkerhedspolitik med fokus på regionale spørgsmål,
masseødelæggelsesvåben, ikke-spredning og nedrustning, konfliktforebyggelse og krisesty-
ring.
En dyb og omfattende frihandelsaftale med EU: Målet er forbedret markedsadgang for varer
og tjenesteydelser om næsten al handel (heraf betegnelsen ”omfattende”). Desuden vil afta-
len indeholde bestemmelser om gradvis tilnærmelse til EU´s regler og standarder, hvor dette
er relevant for handel og investeringer, inkl. sanitære og phytosanitære regler, intellektuel
ejendomsret, handelsfremme, offentlige indkøb og konkurrence (heraf betegnelsen ”dyb”).
Udvidet samarbejde på områder af betydning for de økonomiske forbindelser generelt, er-
hvervssamarbejde, bæredygtig udvikling, offentlige finanser, makroøkonomisk stabilitet, be-
skæftigelse og sociale anliggender.
30
PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1029373_0031.png
Udvidede forbindelser på energiområdet (herunder nukleare spørgsmål) med udgangspunkt i
det eksisterende EU-Ukraine aftalememorandum og med særlig fokus på spørgsmål om for-
syningssikkerhed, gradvis integration af energimarkederne, energieffektivitet, vedvarende
energikilder og nuklear sikkerhed.
Udvidet samarbejde på andre vigtige sektorpolitiske områder, herunder transport, miljø og
folkesundhed, videnskab og teknologi, uddannelse og kultur, informationssamfund og medi-
er. På miljøområdet forudses samarbejde om tiltag mod forurening og klimaforandringer.
Udvidet samarbejde om retlige og indre anliggender, frihed og sikkerhed, herunder retssik-
kerhedsemner, databeskyttelse, regulering af migration, bekæmpelse af hvidvaskning af penge
og finansiering af terrorisme, bekæmpelse af narkotika, og bekæmpelse af organiseret krimi-
nalitet og terrorisme.
Forpligtelser for Ukraine med hensyn til gennemførelsen af associeringsaftalen, idet Ukraine
særligt skal sørge for, at den administrative og institutionelle infrastruktur er på plads til at ef-
terleve og håndhæve de vedtage bestemmelser.
Siden præsident Janukovitj kom til magten i begyndelsen af 2010 er der blevet indledt en række
retssager mod medlemmer af oppositionen heriblandt den tidligere premierminister Julija Ti-
mosjenko, som er under mistanke for at være primært politisk motiverede. Anklagerne mod Ti-
mosjenko omfatter bl.a. embedsmisbrug i forbindelse med indgåelsen af en gaskontrakt med
Rusland i januar 2010. Den 5. august 2011 blev Timosjenko fængslet for at have udvist foragt for
retten i forbindelse med anklagerne. Retssagerne er blevet mødt af international kritik, som især
har rettet sig mod, at de ukrainske procedurer i forbindelse med retssagerne ikke har levet op til
standarderne under den Europæiske Menneskerettighedsdomstol. EU har flere gange udtrykt
stærk bekymring over situationen og understreget behovet for en retfærdig, transparent og uaf-
hængig rettergang for at undgå opfattelsen af et selektivt retsvæsen. EU følger sagen tæt og vil
løbende bringe spørgsmålet op over for Ukraine.
Rusland har tilbudt Ukraine at søge optagelse i Toldunionen Rusland-Kasakhstan-Hviderusland
med samtidig udsigt til lavere energipriser. Dette tilbud er dog blevet afvist fra ukrainsk side.
Ukraines præsident har understreget ønsket om EU-medlemskab på længere sigt.
3. Hjemmelsgrundlag
Den kommende associeringsaftale skal erstatte den eksisterende partnerskabs- og samarbejdsaf-
tale og vil have hjemmel i TEUF artikel 217 sammenholdt med art. 218 samt Euratom art.
101(2). Rådets afgørelse træffes ved enstemmighed. De dele af aftalen, som får hjemmel i TEUF
afsnit V, er omfattet af Danmarks særlige stilling, jf. protokollen herom.
Forhandlingerne om en dyb og omfattende frihandelsaftale har hjemmel i TEUF art. 207. Der
stiles mod en blandet aftale med EU og medlemsstaterne som aftalepartnere på europæisk side.
Den endelige aftale ventes derfor vedtaget med enstemmighed og vil efterfølgende skulle ratifice-
res af de nationale parlamenter.
Hertil kommer, at Naboskabspolitikken med Lissabon-traktaten har en specifik hjemmel, jf. arti-
kel 8 i TEU.
31
PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
4. Nærhedsprincippet
Spørgsmålet om nærhedsprincippet er ikke relevant.
5. Formål og indhold
Rådet ventes at drøfte status for forhandlingerne om en associerings- og frihandelsaftale med
Ukraine samt den politiske situation i landet i lyset af de verserende retssager mod højtstående
medlemmer af den tidligere regering.
6. Europa-Parlamentets udtalelser
Europa-Parlamentet skal godkende Rådets afgørelse om indgåelse af associeringsaftalen i henhold
til TEUF art. 218, stk. 6.
I henhold til TEUF art. 207, stk. 3 sammenholdt med art 218, stk. 6, skal Europa-Parlamentet god-
kende den endelige frihandelsaftale. Der foreligger endnu ikke en udtalelse.
7. Gældende dansk ret og forslagets konsekvenser herfor
En vedtagelse af en associeringsaftale samt en dyb og omfattende frihandelsaftale ventes ikke at
få lovgivningsmæssige konsekvenser.
8. Forslagets konsekvenser for statsfinanserne, samfundsøkonomien, miljøet eller beskyt-
telsesniveauet
Forslaget om en associeringsaftale har ikke umiddelbart konsekvenser for statsfinanserne, sam-
fundsøkonomien, miljøet eller beskyttelsesniveauet.
En frihandelsaftale forventes at få positive samfundsøkonomiske konsekvenser i form af øget
samhandel, øget beskæftigelse, lavere forbrugspriser, mm. Konsekvenserne lader sig dog vanske-
ligt kvantificere på nuværende tidspunkt, da forhandlingerne fortsat pågår. De statsfinansielle
konsekvenser forventes primært at ske via EU-budgettet. Isoleret set vil nedsatte toldsatser bety-
de lavere egne indtægter til EU-budgettet, som i nogen grad vil kunne modvirkes af øget handel.
Frihandelsaftalen forventes ikke umiddelbart at have konsekvenser for miljøet eller beskyttelses-
niveauet. Udmøntningen af aftalernes forventede bestemmelser for miljøområdet kan dog på
længere sigt have positive konsekvenser for miljøet og beskyttelsesniveauet.
9. Høring
Sagen har ikke været sendt i høring.
10. Regeringens foreløbige generelle holdning
Danmark støtter, at en associeringsaftale og en dyb og omfattende frihandelsaftale mellem EU
og Ukraine færdigforhandles, eftersom et sådant aftalekompleks vil være af vigtig strategisk be-
tydning for Ukraine og EU. En aftale kan fungere som en central drivkraft for at fastholde Ukra-
ine på vejen mod et tættere samarbejde med EU, herunder en tilnærmelse til EU´s principper og
værdier.
32
PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
Grundet de seneste tilbageskridt på retsstatsområdet (i forbindelse med de politiske retssager
mod bl.a. tidligere premierminister Timosjenko) bør EU i forberedelserne op til og under top-
mødet fastholde stærke politiske signaler til Ukraine om behovet for, at landet gennemfører poli-
tiske og økonomiske reformer og efterlever internationalt anerkendte principper på retsstats- og
menneskerettighedsområdet.
11. Generelle forventninger til andre landes holdninger
Der er generel tilslutning til det ønskelige i en associeringsaftale med indbygget frihandelsaftale.
12. Tidligere forelæggelse for Folketingets Europaudvalg
Udkastet til Rådets direktiver til Kommissionen om at indlede forhandlinger om en ny udvidet
aftale med Ukraine bl.a. omfattende et frihandelsområde blev forelagt Folketingets Europaudvalg
til orientering den 8. december 2006. Forbindelserne mellem EU og Ukraine har senest været
forelagt for Folketingets partier den 19. september 2011 som led i Rådets drøftelse af status for
forhandlingerne med Ukraine om en frihandelsaftale.
33