Europaudvalget 2011-12
3115 - Økofin Bilag 1
Offentligt
1029332_0001.png
22. september 2011
Samlenotat vedrørende rådsmødet (ECOFIN) den 4. oktober 2011
1) Forordning om regulering af handel med finansielle derivater
-
Generel indstilling
KOM(2010) 484
2) Styrket økonomisk samarbejde
-
Vedtagelse
KOM(2010) 522, KOM(2010) 523, KOM(2010) 524, KOM(2010) 525,
KOM(2010) 526 og KOM(2010) 527
3) Opfølgning på det uformelle økonomi- og finansministermøde den 16.-17. september
2011
-
Orientering fra formandskabet
KOM-dokument foreligger ikke
4) (evt.) Gennemgang af EU’s finanspolitiske exit-strategier
-
Rådskonklusioner
KOM-dokument foreligger ikke
5) (evt.) Status på implementeringen af EU-landenes underskudsprocedurer
-
Orientering fra Kommissionen
KOM-dokument foreligger ikke
6) Internationale møder
a) Opfølgning på IMF og Verdensbankens årsmøder den 24.-26. september 2011 og
på G20-finansministermødet den 22.-23. september 2011
-
Orienterende drøftelse
KOM-dokument foreligger ikke
b) Forberedelse af G20-mødet for finansministre og centralbankdirektører den 13.-16.
oktober 2011
-
Forberedelse af fælles EU-holdning (Terms of References)
KOM-dokument foreligger ikke
7) Forberedelse af FN’s årlige klimakonference (COP-17)
-
Rådskonklusioner
KOM-dokument foreligger ikke
8) Den europæiske bank for genopbygning og udvikling (EBRD) - Udvidelse af EBRD's
operationsområde til Nordafrika og Mellemøsten
-
Sagen er ikke på dagsordenen for rådsmødet den 4. oktober 2011, men de enkelte med-
lemslande vil skulle tiltræde en udvidelse af EBRD’s operationsområde
KOM-dokument foreligger ikke
Side 31
Side 2
Side 8
Side 14
Side 17
Side 23
Side 27
PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1029332_0002.png
2
Dagsordenspunkt 1:
Resumé
Forordning om regulering af handel med derivater
Kommissionen har i september 2010 fremsat et forslag til forordning om regulering af handel
med finansielle derivater m.v. Derivater er finansielle instrumenter knyttet til f.eks. værdipapirer,
renter, valutaer eller råvarer, og de anvendes bl.a. som led i afdækningen af risici på de finansielle
markeder. Den finansielle krise satte imidlertid fokus på den potentielle systemiske risiko ved
derivathandler, og understregede behovet for såvel at begrænse muligheden for at tab kan sprede
sig fra den ene aktør til den anden via derivatmarkedet og for større gennemsigtighed og tilsyn
med derivatmarkedet. Det gælder særligt de såkaldte OTC-derivater (”over the counter”-
derivater), der ikke handles på børser o.l., men som indgås ved bilaterale kontrakter mellem
sælger og køber. ECOFIN ventes den 4. oktober igen at drøfte forslaget med henblik på politisk
enighed.
Nedenstående er udarbejdet på baggrund af Kommissionens forslag KOM(2010) 484 samt
formandskabets seneste kompromisforslag af 19. september 2011 og giver et prioriteret uddrag af
sagen. Der ventes fremlagt et nyt kompromisforslag forud for ECOFIN den 4. oktober.
KOM(2010) 484
For flere detaljer henvises i øvrigt til samlenotat forelagt Folketingets Europaud-
valg i forbindelse med ECOFIN den 20. juni, hvor sagen var på ECOFIN’s dags-
orden.
Baggrund
Den finansielle krise har sat fokus på betydningen for den finansielle stabilitet af
handlen med derivater, herunder såkaldte over-the-counter (OTC) derivater, der
ikke handles på en børs, men direkte mellem f.eks. en bank og en virksomhed (se
boks 1). Krisen har vist et behov for øget gennemsigtighed med omfanget og
større kontrol med risici ved sådanne derivater.
Boks 1: Definitioner
Et
derivat
er et afledt finansielt instrument knyttet til et underliggende aktiv – eksempelvis aktier, obligatio-
ner, råvarer eller lignende – eller et underliggende økonomisk mål, f.eks. renter eller en valutakurs. Ét ek-
sempel på et derivat er en future-kontrakt, som giver indehaveren en ret og en pligt til at købe eller sælge et
aktiv (f.eks. valuta) til en på forhånd bestemt pris på et nærmere fastsat tidspunkt i fremtiden. Køberen af en
sådan future-kontrakt kan således sikre sig fremtidig levering af det konkrete aktiv til en allerede i dag kendt
pris, hvilket f.eks. kan være hensigtsmæssig for en virksomhed, der som led i udøvelse af sine forretningsak-
tiviteter har behov for fremmed valuta, og som (mod betaling) ønsker at fjerne risikoen for større fremtidige
udsving i kursen på den pågældende valuta. En sådan handel kræver, at en anden markedsdeltager er villig til
(mod en såkaldt risikopræmie) at sælge en sådan future med den pågældende valuta som det underliggende
aktiv og således er villig til at indtage den modsatte position/risiko i markedet. Den økonomiske gevinst for
køber og sælger ved indgåelse af en sådan future-kontrakt vil afhænge af den faktiske markedspris på det
underliggende aktiv på det fremtidige tidspunkt, hvor handles gennemføres, set i forhold til den i henhold til
future-kontrakten aftalte pris. Derivater kan være mere eller mindre standardiserede i deres kontraktuelle
udformning, idet nogle markedsdeltagere kan have behov for afdækning af mere eller specifikke individuelle
risici.
Såkaldte
OTC-derivater
(”Over The Counter”-derivater) refererer til derivater, der ikke handles på et egent-
PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1029332_0003.png
3
ligt marked, som f.eks. en børs el. lign., men som i stedet handles direkte mellem parterne, f.eks. en bank og
en kundevirksomhed. I fraværet af centraliseret handel og clearing
1
af sådanne OTC-derivater registreres
disse i udgangspunktet kun hos de to indbyrdes parter i handelen. De to parter bærer også den fulde risiko
over for hinanden. Selvom tilsynsmyndighederne kan få indsigt i konkrete finansielle virksomheder, har
myndighederne og andre interessenter ikke viden om, hvor store eksponeringer der er på markedet som
helhed og f.eks. i hvilket omfang markedsdeltagerne tager tilstrækkelige forholdsregler (f.eks. sikkerhedsstil-
lelse), for at sikre mod situationer, hvor en markedsdeltager med store eksponeringer ikke kan honorere sine
forpligtelser og dermed påføre sine modparter tab og i sidste ende true den finansielle stabilitet.
På G20-topmødet i september 2009 opnåede man enighed om, at alle standardise-
rede OTC-derivatkontrakter skal cleares via centrale modparter (CCP’er) senest
ved udgangen af 2012. OTC-derivatkontrakter skal desuden indrapporteres til
centrale handelsregistre (”trade repositories”). Endelig skal brugen af ikke-centralt
clearede kontrakter begrænses og underlægges højere kapitalkrav.
Kommissionen har i september 2010 fremlagt et forslag til en forordning om
OTC-derivater, centrale handelsregistre og centrale modparter (ofte også omtalt
som den europæiske markedsinfrastrukturregulering - EMIR). ECOFIN drøftede
forslaget med henblik på politisk enighed den 20. juni 2011, men visse spørgsmål
udestår der endnu enighed om, herunder bl.a. særligt forordningens anvendelses-
område (dvs. om forordningen alene skal omfatte OTC-derivater eller udstrækkes
til at omfatte alle former for derivater), rolle og beføjelser til EU-
tilsynsmyndigheden for værdipapirer og markeder (ESMA) i forhold til tilsynskol-
legier, CCP’er m.v., behandlingen af pensionsfonde i forhold til bestemmelsen om
central clearing, interoperabilitet mellem CCP’er, handelspladsers adgang til
CCP’er og clearing via tredjelands-CCP’er. ECOFIN ventes på det kommende
møde igen at drøfte forslaget med henblik på politisk enighed. Herefter vil trialog-
forhandlingerne med Europa-Parlamentet kunne indledes.
Der ventes fremlagt et nyt kompromisforslag forud for drøftelsen ved ECOFIN.
Indhold
Forslaget har følgende hovedindhold:
Krav om gennemsigtighed ved handel med OTC-derivater via indberet-
ning af derivathandler til centrale handelsregistre
Krav om central clearing af standardiserede OTC-derivater via særlige
virksomheder, såkaldte centrale modparter (CCP’er)
Regulering og tilsyn med CCP’er
Centrale handelsregistre og transaktionsrapportering
Forslaget øger oplysningskrav og gennemsigtighed vedr. OTC-derivathandler.
Ifølge forslaget skal information om alle derivathandler således indberettes til så-
kaldte centrale handelsregistre.
Clearing af en værdipapirhandel er den proces, der foregår fra det øjeblik, værdipapirhandelen initieres (dvs. hvor handlen
”bestilles”) og indtil ejerskabet af værdipapiret er endeligt overført fra sælger til køber (dvs. hvor handelen er afviklet). I
denne periode mellem handel og afvikling (som f.eks. kan vare et par dage) løber køber og sælger en risiko for, at modpar-
ten ikke leverer værdipapiret hhv. købesummen, og der eksisterer således på de finansielle markeder forskellig praksis for at
styre sådanne risici, f.eks. gennem gensidig sikkerhedsstillelse (ydelse af ”margin”) m.v. For derivathandler omfatter clearin-
gen hele den periode, hvor den pågældende derivatkontrakt gælder, f.eks. indtil en konkret udløbsdato eller indtil en mar-
kedsbegivenhed udløser en effektuering (og afslutning) af kontrakten.
1
PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
4
Centrale modparter og central clearing
Forslaget indebærer krav om, at standardiserede OTC-derivater – og afhængigt af
forhandlingerne muligvis også derivater handlet på regulerede markeder – skal
cleares centralt gennem CCP’er. Formålet er at reducere de systemiske risici ved
derivathandler og skabe større sikkerhed i afviklingen af derivathandler. En CCP
er en privat virksomhed, der står mellem køber og sælger af finansielle instrumen-
ter og som således garanterer afviklingen af derivathandler for alle deltagere.
CCP’en optræder som sælger over for alle købere af derivater og som køber over
for alle sælgere af derivater.
Forslaget indfører en overgangsordning for forpligtelsen til central clearing af
derivathandler for investorer, der foretager langsigtede investeringer (pensions-
fonde, forsikringsselskaber o.l.), som typisk kun indgår derivatkontrakter til af-
dækning af deres forretningsmæssige risici og ikke som selvstændigt investerings-
objekt. Sådanne investorer kunne ellers blive utilsigtet hårdt ramt af kravet om
sikkerhed i form af en kontant margin, der kan reducere afkastet på f.eks. pensi-
onsopsparinger. På den baggrund arbejdes der for at undtage sådanne investorer
fra kravet om central clearing, indtil det efter en overgangsperiode på nogle få år
bliver teknisk muligt for CCP’erne at tage imod andre sikkerheder end en kontant
margin. Overgangsordningens længde ligger ikke fast endnu, men der lægges op
til, at denne bliver højst 5 år og formentlig mindre.
Godkendelse af og tilsyn med CCP’er
Forslaget indfører regulering af CCP’erne for at adressere den større koncentrati-
on af risici, der logisk følger af kravet om mere centralisering af clearingen. Der vil
således blive stillet ganske omfattende krav om tilladelse, kapitalkrav, krav til risi-
kostyring m.v. til CCP’erne. CCP’en skal desuden opbygge en såkaldt ”default
fund”, som kan fungere som sikkerhed ved CCP-deltageres eventuelle betalings-
standsning. Kommissionen skal efterfølgende gennem delegerede og implemen-
terende retsakter operationalisere disse krav.
Godkendelsen af og tilsynet med CCP’er skal i udgangspunktet foretages af den
nationale tilsynsmyndighed i det land, hvor CCP’en er etableret. Der oprettes for
hver enkelt CCP et såkaldt tilsynskollegium mellem de nationale tilsynsmyndighe-
der i de lande, hvor CCP’en er aktiv, samt ESMA (svarende til princippet for de
banktilsynskollegier, som er under etablering). Som følge af CCP’ers aktiviteter på
tværs af landene, vil ESMA komme til at spille en central rolle i forbindelse med
godkendelserne og tilsynet med CCP’erne, herunder skal ESMA ifølge det seneste
kompromisforslag tilse den korrekte implementering af forordningen af de natio-
nale kompetente tilsynsmyndigheder og følge op på evt. utilstrækkelig efterlevelse
af forordningen. Der stilles krav om omfattende tilsynsmæssigt samarbejde på
tværs af landene. Der udestår endelig enighed om den nærmere rollefordeling
mellem tilsynsmyndigheden i CCP’ens hjemland, ESMA og tilsynskollegiet.
Tilsynskollegiet knyttet til den enkelte CCP vil ifølge det foreliggende kompromis-
forslag bestå af ESMA, CCP’ens hjemlandstilsynsmyndighed, tilsynsmyndigheder i
de tre lande, hvis virksomheder bidrager mest til CCP’ens default fund, tilsyns-
myndigheder i de lande, der har regulerede markeder og multilaterale handelsfaci-
PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
5
liteter tilsluttet CCP’en, tilsynsmyndigheder for CCP’er med hvilke den pågælden-
de CCP har indgået arrangementer om interoperabilitet samt relevante central-
banker samt tilsynsmyndigheder for værdipapircentraler med hvilke den pågæl-
dende CCP har indgået samarbejdsaftaler. Den nærmere sammensætning af til-
synskollegierne drøftes fortsat.
Hjemmelsgrundlag
Kommissionens forslag til forordning har hjemmel i artikel 114 i Traktaten om
den Europæiske Unions Funktionsmåde (Lissabontraktaten), som er omfattet af
den almindelige lovgivningsprocedure i Traktatens artikel 294.
Nærhedsprincippet
Det er Kommissionens vurdering, at målene med forordningsforslaget ikke i til-
strækkelig grad kan opfyldes af medlemsstaterne alene. Målene med forslaget op-
nås derfor bedst på fællesskabsniveau.
Det er fra dansk side vurderingen, at forslaget er i overensstemmelse med nær-
hedsprincippet, da hensynet til finansiel stabilitet, ensartede konkurrencevilkår og
forbrugerbeskyttelse i EU samt øget grænseoverskridende konkurrence på dette
område fordrer fælles regler.
Europa-Parlamentets udtalelser
Der henvises til samlenotat forelagt Folketingets Europaudvalg i forbindelse med
ECOFIN den 20. juni.
Gældende dansk ret og forslagets konsekvenser herfor
Gældende dansk ret på området er kapitel 15 i værdipapirhandelsloven om clearing-
virksomhed. Herudover gælder værdipapirhandelslovens § 8a, hvor udenlandske
clearingcentraler kan opnå godkendelse til udøvelse af clearingvirksomhed i Dan-
mark, hvis clearingen kan gennemføres på en for det danske marked forsvarlig måde.
Selve forordningen vil kræve lovændringer, da gældende dansk ret på væsentlige
punkter, herunder for så vidt angår clearingcentraler, der indtræder som CCP, vil
blive erstattet af forordningen.
Der eksisterer i dag ikke en dansk CCP for derivathandler. Børshandlen med og clea-
ring af børsnoterede futures og optioner på danske værdipapirer foregår via
NASDAQ OMX og drives fra Stockholm, hvor NASDAQ OMX Derivatives Mar-
kets indtræder som CCP. Det bemærkes, at alle handler med de største virksomhe-
ders aktier på NASDAQ OMX og på multilaterale handelsfaciliteter i dag cleares via
den hollandske CCP EMCF (European Multilateral Clearing Facility).
Statsfinansielle konsekvenser
Forordningen forventes at medføre et øget ressourcebehov for Finanstilsynet som
følge af deltagelsen i ESMA, som skal medvirke i tilsynet med de centrale handelsre-
gistre og CCP’er i hele EU. Hvis der i fremtiden skulle blive etableret en clearingcen-
tral i Danmark, skal der også føres tilsyn med denne. Sådanne omkostninger vil i
PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
6
givet fald finansieres af de finansielle virksomheder under tilsyn, som det er nor-
mal praksis i Danmark.
Forslaget kan have statsfinansielle konsekvenser, i det omfang det bliver dyrere for
staten at indgå visse derivatkontrakter (krav om øget sikkerhedsstillelse m.v. hos
CCP’erne). Eventuelle omkostninger for staten herved er usikre. Der foregår aktuelt
i OECD-regi et arbejde med at kortlægge statsfinansielle konsekvenser af CCP-
clearing af OTC-derivater, som Danmark deltager i.
Samfundsøkonomiske konsekvenser
Anvendelse af CCP’er for handel med standardiserede OTC-derivater vil alt andet
lige medføre lavere modpartsrisici, idet en CCP garanterer for alle markedsdeltager-
ne, således at det sikres, at alle derivathandler opfyldes. Dette bidrager til den finan-
sielle stabilitet. Omvendt vil brugen af CCP’er give en koncentration af risici på
CCP’en, idet det finansielle system i givet fald bliver sårbart overfor nedbrud af
CCP’er. Dette søges modgået ved fastsættelse af passende fælleseuropæiske krav til
CCP’erne, som sikrer, at der ikke er CCP’er, der er for lavt kapitaliserede eller har for
dårlig styring af sine risici. Idet OTC-derivatporteføljer indrapporteres til centrale
handelsregistre, vil myndighederne få større overblik over markedet og navnlig om-
fanget af gearingseffekterne. Samlet set vurderes reguleringen af derivater således at
have positive samfundsøkonomiske konsekvenser via en styrkelse af den finansielle
stabilitet.
Høring
Der henvises til bilag 1 i samlenotat forelagt Folketingets Europaudvalg i forbin-
delse med ECOFIN den 20. juni.
Tidligere forelæggelse for Folketingets Europaudvalg
Nærheds- og grundnotat er oversendt til Folketingets Europaudvalg den 1. novem-
ber 2010.
Sagen er forelagt Folketingets Europaudvalg til forhandlingsoplæg den 17. juni
2011 forud for ECOFIN den 20. juni.
Holdning
Der henvises i øvrigt til samlenotat forelagt Folketingets Europaudvalg i forbindel-
se med ECOFIN den 20. juni.
Foreløbig dansk holdning
Man kan fra dansk side generelt støtte det foreliggende kompromisforslag, som vur-
deres i dets nuværende form at imødekomme væsentlige danske prioriteter. Særligt
undtager kompromisforslaget pensionsfonde fra bestemmelsen om central clearing i
en overgangsperiode. Man arbejder fra dansk side for, at pensionsfonde undtages fra
kravet om central clearing alternativt i en overgangsperiode indtil CCP’erne teknisk
er indrettet til at tage imod anden sikkerhed end kontanter.
Man arbejder fra dansk side for, at de tilsynskollegier, der skal koordinere tilsynet
med CCP’er, har deltagelse af alle relevante medlemslande.
PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
7
Man arbejder fra dansk side for, at særligt dækkede obligationer (f.eks. realkreditobli-
gationer) kan anvendes som sikkerhedsstillelse hos CCP’erne.
Andre landes holdning
Medlemsstaterne forventes overordnet at kunne støtte det foreliggende kompro-
misforslag til forordning vedr. regulering af derivatmarkederne, men der er fortsat
en række udeståender, herunder er der forskelligt syn hos landene på rolle og be-
føjelser til ESMA, behandlingen af pensionsfonde i forhold til bestemmelsen om
central clearing, interoperabilitet mellem CCP’er, handelspladsers adgang til
CCP’er og clearing via tredjelands-CCP’er.
PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
8
Dagsordenspunkt 2:
Resumé
Styrket økonomisk samarbejde
ECOFIN og Europa-Parlamentet har siden foråret inden for rammerne af den almindelige
lovgivningsprocedure forhandlet om Kommissionens forslag til retsakter til et styrket økonomisk
samarbejde. Det polske formandskab og Europa-Parlamentet nåede umiddelbart forinden det
uformelle ECOFIN den 16.-17. september til enighed om en endelig aftale om reform af det
økonomiske samarbejde. Det afgørende udestående har været spørgsmålet om mere automatik i
Rådets beslutningsprocesser i Stabilitets- og Vækstpagtens forebyggende del, som der nu er enig-
hed om. Europa-Parlamentet ventes at stemme om den endelige aftale ved plenarforsamlingen den
26.-29. september. ECOFIN ventes den 4. oktober at vedtage den endelige aftale, som Det
Europæiske Råd vil kunne tiltræde på sit møde den 17.-18. oktober.
KOM(2010) 522, KOM(2010) 523, KOM(2010) 524, KOM(2010) 525,
KOM(2010) 526 og KOM(2010) 527
Der henvises til samlenotater oversendt til Folketingets Europaudvalg forud for
ECOFIN den 18. maj, 8. juni, 13. juli, 7. september, 19. oktober, 7. december
2010, 18. januar, 15. februar, 15. marts og 17. maj og 20. juni 2011 og GAC den
12. september 2011 samt grund- og nærhedsnotater om Kommissionens forslag
oversendt den 23. november 2010 og samlenotat om scoreboardet til overvågning
af makroubalancer oversendt den 1. april 2011.
Baggrund
Kommissionen fremlagde i september 2010 en række forslag til retsakter, der skal
styrke det økonomiske samarbejde i EU, herunder en styrkelse af de finanspoliti-
ske regler i Stabilitets- og Vækstpagten, et nyt samarbejde om makroøkonomiske
ubalancer samt et direktiv om nationale budgetmæssige rammer. Dette skete i
lyset af den globale finansielle og økonomiske krise og indvirkningerne heraf på
de offentlige finanser i EU-landene, som identificerede behovet for et stærkere
EU-samarbejde om den økonomiske politik.
På Det Europæiske Råd (DER) i oktober 2010 fremlagde finansminister-
Taskforcen under DER-formanden sin rapport med forslag til et styrket økono-
misk samarbejde, som DER endosserede. ECOFIN nåede i marts og senere opda-
teret i juni 2011 politisk enighed om en generel indstilling vedr. de konkrete for-
slag til retsakter, som DER endosserede, og som har fungeret som grundlag for
formandskabets ageren i trialogforhandlingerne. Europa-Parlamentet vedtog i
april sine ændringsforslag til Kommissionens forslag. Trialogforhandlingerne er
siden pågået inden for rammerne af den almindelige lovgivningsprocedure.
Det polske formandskab og Europa-Parlamentet nåede den 15. september til
enighed om en endelig aftale om reform af det økonomiske samarbejde i EU på
grundlag af mandatet fra ECOFIN til formandskabet. Aftalen blev forelagt lande-
ne ved det uformelle ECOFIN den 16.-17. september, hvor ministrene tilsluttede
sig aftalen. ECOFIN ventes den 4. oktober at vedtage den endelige aftale. Euro-
pa-Parlamentet ventes at stemme om den endelige aftale ved plenarforsamlingen
den 26.-29. september. En endelig aftale vil kunne tiltrædes af medlemslandenes
stats- og regeringschefer ved DER den 17.-18. oktober.
PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1029332_0009.png
9
Indhold
Det afgørende udestående i forhandlingerne mellem Rådet og Europa-
Parlamentet har været spørgsmålet om mere automatik i Rådets beslutningspro-
cesser, hvor Parlamentet har lagt vægt på yderligere anvendelse af omvendte kvali-
ficerede flertalsbeslutninger i Stabilitets- og Vækstpagtens forebyggende del. Der-
udover udestod endelig enighed om behandlingen af indikatoren for betalingsba-
lancen i den nye makroubalanceprocedure og formatet for en udvidet økonomisk
dialog mellem EU-institutionerne. Disse udeståender er der nu fundet løsninger
på som led i aftalen mellem formandskabet og Europa-Parlamentet af 15. sep-
tember.
Yderligere automatik i Rådets beslutningsprocedurer – omvendte flertalsbeslutninger
2
Som noget nyt kan landene med reformen af det økonomiske samarbejde modta-
ge en henstilling i den forebyggende del af Stabilitets- og Vækstpagten ved signifi-
kant afvigelse fra landenes tilpasning mod de mellemfristede mål om budgetter tæt
på balance, hvor lande som ikke efterlever deres mellemfristede mål, skal sikre en
årlig forbedring af den strukturelle saldo på 0,5 pct. af BNP. Rådet skal efter for-
slag fra Kommissionen vurdere, om det pågældende land er på sporet i forhold til
at efterleve en sådan henstilling. Kompromisløsningen, som der er enighed om,
indebærer, at Rådets opfølgning på et lands henstilling skal ske ved en model i to
trin, hvis Kommissionens forslag til Rådets beslutning indebærer forslag om util-
strækkelig efterlevelse af henstillingen. Rådet skal i første omgang som i dag træffe
afgørelse med
kvalificeret flertal
3
. Hvis Rådet ikke vedtager Kommissionens forslag
til beslutning, og det pågældende land efter Kommissionens opfattelse fortsat
undlader at tage effektive tiltag, da vil beslutningen om utilstrækkelig efterlevelse
skulle træffes med
omvendt simpelt flertal,
dvs. forslaget anses for vedtaget medmin-
dre, der er et simpelt flertal imod.
Formatet for en udvidet økonomisk dialog
Kompromiset indebærer en udvidet økonomisk dialog mellem EU-institutionerne.
Europa-Parlamentet kan som led i den økonomiske dialog bede formanden for Rå-
det, Kommissionen og hvis passende formanden for DER og eventuelt eurogruppen
om fremmøde i Europa-Parlamentet. Europa-Parlamentet kan også foreslå det en-
kelte medlemsland fremmøde i Europa-Parlamentet for at forklare dets økonomiske
politik. En direkte involvering af medlemslandene overfor Europa-Parlamentet vil
kun kunne ske i særlige tilfælde for lande med henstillinger og på frivillig basis.
Kompromiset indebærer endvidere, at man som en del af en udvidet økonomisk
dialog indfører et såkaldt ”comply-or-explain”-princip, hvorefter Rådet i imple-
menteringen af det økonomisk-politiske samarbejde forventes generelt at ville
følge Kommissionens forslag og anbefalinger. Formanden for Rådet og Kommis-
sionen og eventuelt eurogruppen skal hvert år rapportere til DER og Europa-
Parlamentet om implementeringen af den multilaterale overvågning. Rapporterin-
2
3
Se bilag 1.
Et
kvalificeret flertal
i Rådet opnås, hvis mindst 255 af de 345 stemmer i Rådet stemmer for. Endvidere skal mindst 14 af de
27 EU-lande stemme for. Et land kan endvidere anmode om bekræftelse af, at stemmerne for forslaget repræsenterer
mindst 62 pct. af EU’s befolkning. Et
simpelt flertal
i Rådet opnås, hvis mindst 14 af de 27 EU-lande stemmer for.
PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
10
gen skal belyse, om man generelt i de forskellige trin i Stabilitets- og Vækstpagten
har fulgt Kommissionens anbefalinger og forslag, og hvis ikke, offentligt har rede-
gjort for sin position på passende vis.
Behandlingen af indikatoren for betalingsbalancen i den nye makroubalanceprocedure
Et udestående har været, om betalingsbalanceoverskud skal vurderes som værende
en ubalance på linje med betalingsbalanceunderskud i implementeringen af den
nye makroubalanceprocedure. Kompromiset indebærer, at vurderingen af lande
med store betalingsbalanceunderskud kan adskille sig fra vurderingen af lande
med store betalingsbalanceoverskud. Kompromiset åbner således mulighed for, at
store betalingsbalanceoverskud ikke anses for at være en skadelig ubalance i helt
samme udstrækning som store betalingsbalanceunderskud.
Reformen som helhed
Reformen af det økonomiske samarbejde styrker koordinationen og den fælles
overvågning af landenes økonomiske politik, men understreger det grundlæggende
princip for det økonomisk-politiske samarbejde i EU om, at ansvaret for den
økonomiske politik påhviler medlemslandene. Reformen vil skulle implementeres
indenfor rammerne af det europæiske semester.
Reformen indebærer på et overordnet plan en styrkelse af de fælles finanspolitiske
regler i Stabilitets- og Vækstpagten, herunder bl.a. styrkede regler for efterlevelse
af landenes mellemfristede mål om budgetter tæt på balance og styrkede regler for
gældsnedbringelse i form af operationalisering af Traktatens kriterium om en of-
fentlig bruttogæld, der udgør under 60 pct. af BNP eller er tilstrækkeligt faldende.
Endvidere indebærer reformen bestemmelser vedrørende landenes nationale bud-
getmæssige rammer, som skal sikre bedre efterlevelse af de fælles finanspolitiske
regler på nationalt niveau. Mulighederne for økonomiske sanktioner i form af
deponeringer og bøder til eurolandene styrkes, og der er truffet principbeslutning
om, at der i forbindelse med de nye flerårige finansielle rammer indføres et nyt
sanktionsregime knyttet til betalinger fra EU’s budget, som også skal gælde for
lande uden for euroen. Anvendelsen af sanktioner vil skulle foregå mere gradvist
og finde sted på et tidligere stadie, så landene tilskyndes til en tidligere håndtering
af deres udfordringer.
Reformen indebærer et nyt mere systematisk samarbejde om håndtering af
makroøkonomiske ubalancer. Hensigten med dette nye samarbejde er, at man
tidligere i et forløb vil kunne identificere potentielt skadelige interne og eksterne
ubalancer i landene og fokusere på forebyggelse og korrektion. Overvågningen
operationaliseres via en varslingsmekanisme med et ’scoreboard’ bestående af et
begrænset antal relevante makroøkonomiske indikatorer, som kan give en første
indikation af ubalancer, og som vil skulle følges op af mere dybdegående analyser
og drøftelser. Der indføres en korrigerende procedure, som skal tilskynde til, at
landene tager hånd om uholdbare og potentielt skadelige ubalancer. Landene kan
således få henstillinger og eurolandene kan blive idømt sanktioner.
Som en del af reformen styrkes dialogen mellem EU-institutionerne om landenes
økonomiske politik og der indføres mere automatik i Rådets beslutningsprocedu-
PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1029332_0011.png
11
rer i tilknytning til Stabilitets- og Vækstpagten og det nye samarbejde om makro-
ubalancer.
Hjemmelsgrundlag
Kommissionens forslag har hjemmel i TEUF artikel 121 og 126 og artikel 136 for
tiltag, som alene vedrører eurosamarbejdet. Forslagene behandles enten efter den
almindelige lovgivningsprocedure med fælles beslutningstagen mellem Rådet og
Europa-Parlamentet eller efter den særlige lovgivningsprocedure, hvor Rådet træf-
fer afgørelse alene efter høring af Europa-Parlamentet.
Nærhedsprincippet
Kommissionen vurderer, at forslagene til et styrket økonomisk samarbejde er i
overensstemmelse med nærhedsprincippet. Fra dansk side er man enige i den vur-
dering, jf. tidligere samlenotater herom.
Europa-Parlamentets udtalelser
Europa-Parlamentets ændringsforslag fokuserer bl.a. på en udvidet dialog mellem
EU-institutionerne samt større automatik i Rådets beslutningsprocedurer. For en
nærmere uddybning af Europa-Parlamentets ændringsforslag henvises til æn-
dringsforslagene, der er offentliggjort
4
, samt samlenotater oversendt til Folketin-
gets Europaudvalg forud for ECOFIN den 17. maj og 20. juni 2011, hvor de cen-
trale elementer i ændringsforslagene er gennemgået.
Gældende dansk ret og forslagenes konsekvenser herfor
En række elementer i forslaget til direktiv om nationale budgetmæssige rammer
vedrører områder, der på nuværende tidspunkt ikke er lovreguleret. Kommissio-
nen har på dansk anmodning fremsat en erklæring, der bekræfter en fortolkning
om, at direktivet ikke nødvendigvis skal implementeres i national lovgivning, men
i nationale bestemmelser i bredere forstand. Forslaget om nationale budgetmæssi-
ge rammer vurderes således ikke at have lovgivningsmæssige konsekvenser.
De øvrige forslag vurderes heller ikke at have lovgivningsmæssige konsekvenser.
Statsfinansielle konsekvenser
Kommissionens forslag til direktiv om budgetmæssige rammer må forventes at
have statsfinansielle konsekvenser som følge af øgede krav til statistik og øgede
krav til de grundlæggende regnskabssystemer i stat og kommuner. Udgifterne af-
holdes som udgangspunkt inden for ressortministeriets ramme, og såfremt de ikke
kan det, vil sagen skulle forelægges for regeringens Økonomiudvalg.
Kommissionens forslag til forordning vedr. forebyggelse og korrektion af makro-
økonomiske ubalancer vil kunne have statsfinansielle konsekvenser afhængig af,
hvorvidt der stilles øgede statistikkrav. Evt. udgifter i den forbindelse afholdes
som udgangspunkt inden for ressortministeriets ramme, og såfremt de ikke kan
det, vil sagen skulle forelægges regeringens Økonomiudvalg.
4
http://www.europarl.europa.eu/activities/committees/reports.do?language=EN&startValue=0&committeeBean.comId=
2862
PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
12
De øvrige forslag vurderes ikke at have statsfinansielle konsekvenser.
Samfundsøkonomiske konsekvenser
Et styrket økonomisk samarbejde i EU ventes at have positive samfundsøkono-
miske konsekvenser, i det omfang et sådant styrket samarbejde bidrager til at un-
derstøtte holdbare offentlige finanser, makroøkonomisk stabilitet og sikre bære-
dygtig vækst i landene.
Høring
Forslagene har ikke været sendt i ekstern høring.
Tidligere forelæggelse for Folketingets Europaudvalg
Sagen vedr. et styrket økonomisk samarbejde er forelagt Folketingets Europaud-
valg til forhandlingsoplæg forud for ECOFIN den 13. juli 2010 og ECOFIN 19.
oktober 2010 og senest til forhandlingsoplæg 14. januar og 11. februar 2011. Disse
forhandlingsoplæg vurderes fortsat at være dækkende for den endelige aftale om
en reform af det økonomiske samarbejde, som der er lagt op til, og som ventes
vedtaget på ECOFIN den 4. oktober.
Grundnotater vedr. Kommissionens forslag til retsakter af 29. september 2010
(KOM(2010) 522, KOM(2010) 523, KOM(2010) 524, KOM(2010) 525,
KOM(2010) 526 og KOM(2010) 527) er tilsendt Folketingets Europaudvalg den
23. november 2010.
Holdning
Dansk holdning
Man kan fra dansk side i overensstemmelse med de tidligere forelagte forhand-
lingsmandater støtte den endelige aftale om en styrkelse af det økonomiske sam-
arbejde i EU, som der er lagt op til i kraft af aftalen mellem formandskabet og
Europa-Parlamentet af 15. september 2011, og som ventes vedtaget på ECOFIN
den 4. oktober, herunder de løsninger om yderligere automatik i Rådets beslut-
ningsprocedurer, behandlingen af betalingsbalanceindikatoren i makroubalance-
proceduren og formatet for den økonomiske dialog, som der er opnået enighed
om.
Andre landes holdninger
EU-landene ventes at kunne støtte den endelige aftale om en styrkelse af det øko-
nomiske samarbejde i EU, som der er lagt op til, og som ventes vedtaget på
ECOFIN den 4. oktober.
PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1029332_0013.png
13
Bilag 1:
Anvendelse af beslutninger med omvendt flertal som reformen af
det økonomiske samarbejde lægger op til:
Sanktioner for eurolande i underskudsproceduren i Stabilitets- og Vækstpagten (EDP) og i
proceduren for uforholdsmæssigt store ubalancer i makroubalanceproceduren (EIP)
Beslutning med
omvendt kvalificeret flertal
om rentebærende deponering ved utilstrækkelig efterlevelse
af henstilling om signifikant afvigelse fra medlemslandenes mellemfristede mål om budgetter tæt på
balance (Artikel 3.1, sanktioner i EDP)
Beslutning med
omvendt kvalificeret flertal
om ikke-rentebærende deponering ved et uforholdsmæssigt
stort underskud af et medlemsland som er pålagt en rentebærende deponering eller ved særligt util-
strækkelig efterlevelse af reglerne i Stabilitets- og Vækstpagten (Artikel 4.1, sanktioner i EDP)
Beslutning med
omvendt kvalificeret flertal
om bøde ved utilstrækkelig efterlevelse af henstilling i un-
derskudsproceduren (Artikel 5.1, sanktioner i EDP)
Beslutning med
omvendt kvalificeret flertal
om rentebærende deponering ved første utilstrækkelig efter-
levelse af henstilling om korrektion af ubalancer (Artikel 3.1a, sanktioner i EIP)
Beslutning med
omvendt kvalificeret flertal
om bøde ved gentagen utilstrækkelig efterlevelse af henstil-
ling eller indlevering af fyldestgørende handlingsplan om korrektion af ubalancer (Artikel 3.1a,
sanktioner i EIP)
Implementering af makroubalanceproceduren for alle EU-lande
Henstilling ved beslutning ved
omvendt kvalificeret flertal
om utilstrækkelig efterlevelse af henstilling
om korrektion af ubalancer (Artikel 10.4)
Implementering af Stabilitets- og Vækstpagtens forebyggende del for alle EU-lande
Henstilling ved beslutning med i første trin
normalt kvalificeret flertal
og i et eventuelt andet trin med
omvendt simpelt flertal
om utilstrækkelig efterlevelse af henstilling om signifikant afvigelse fra tilpas-
ning mod landenes mellemfristede mål om budgetter tæt på balance (andet trin anvendes, hvis Rå-
det ikke vedtager Kommissionens forslag til beslutning i første trin og det pågældende land efter
Kommissionens opfattelse fortsat undlader at tage effektive tiltag) (Artikel 6.2 og 10.2)
PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
14
Dagsordenspunkt 3:
Opfølgning på det uformelle økonomi- og finansmi-
nistermøde den 16.-17. september 2011
Resumé
På ECOFIN den 4. oktober 2011 ventes en opfølgning på det uformelle ministermøde den 16.-
17. september 2011.
Baggrund og indhold
På ECOFIN den 4. oktober 2011 ventes det polske formandskab at følge op på
drøftelserne på det uformelle ECOFIN den 16.-17. september.
Status for forhandlingerne med Europa-Parlamentet om lovgivningspakken om styrket økono-
misk samarbejde
ECOFIN og Europa-Parlamentet har siden foråret, og inden for rammerne af den
almindelige lovgivningsprocedure, forhandlet om Kommissionens forslag til rets-
akter til et styrket økonomisk samarbejde. Den endelige aftale mellem ECOFIN
og Europa-Parlamentet blev forelagt på det uformelle ECOFIN og blev støttet af
ministrene, jf. særskilt dagsordenspunkt. Formelt vil formandskabet efter det
uformelle ECOFIN og på baggrund af ECOFIN’s forventede vedtagelse ved det
kommende møde udarbejde et brev til Europa-Parlamentet om Rådets position.
Europa-Parlamentet vil kunne stemme om en endelig aftale ved plenarforsamlin-
gen den 26.-29. september. ECOFIN ventes den 4. oktober at vedtage den endeli-
ge aftale, som Det Europæiske Råd vil kunne tiltræde på sit møde den 17.-18.
oktober.
De statsfinansielle konsekvenser af EU-lovgivning
På det uformelle ECOFIN redegjorde det polske formandskab kort for sit ønske
om at diskutere mulighederne for at forbedre koordinationen mellem de forskelli-
ge rådsformationer, særligt med fokus på balancen mellem behovet for finanspoli-
tisk konsolidering og de statsfinansielle konsekvenser af nye EU-
lovgivningsmæssige tiltag.
Udviklingen i den globale økonomi og på markederne for statsgæld
Ministrene drøftede status for den globale økonomi, vækstudsigterne samt gælds-
krisen i Europa, herunder samspillet mellem dels gældskrisen, dels presset på de
finansielle markeder og udfordringerne for den finansielle sektor, og dels usikker-
heden om konjunkturudviklingen. Drøftelserne omhandlede desuden situationen i
Grækenland og det græske arbejde med at opfylde betingelserne i låneprogrammet
fra EU og IMF.
Forberedelse af IMF’s forårsmøde og G20-mødet for finansministre og centralbankchefer
Ministrene drøftede forberedelsen af G20-mødet for finansministre og central-
bankchefer den 23. september 2011 og af IMF’s årsmøde den 24. september. Mi-
nistrene godkendte en fælles EU-holdning til G20-mødet den 23. september samt
en fælles EU-erklæring til IMFC-mødet den 24. september.
PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
15
Vurdering af den finansielle stabilitet i EU, herunder opfølgning på EU’s bankstresstest
Ministrene og Den europæiske banktilsynsmyndighed (EBA) havde på det ufor-
melle ECOFIN en drøftelse af den finansielle stabilitet i EU, bl.a. opfølgning på
EU’s bankstresstest og input til kommende stresstests.
Status for arbejdet med reform af den finansielle sektor
Ministrene drøftede status og videre proces for igangværende og kommende initi-
ativer til styrkelse af den finansielle regulering og tilsyn i EU, herunder kapital-
kravsdirektivet (CRDIV) og de kommende forslag vedr. krisehåndtering samt
kreditvurderingsbureauer.
På ECOFIN den 4. oktober 2011 ventes ministrene at følge op på det uformelle
ministermøde i Polen den 16.-17. september 2011. Ministrene ventes at have en
kort drøftelse på baggrund af en orientering fra formandskabet.
Hjemmelsgrundlag
Ikke relevant.
Nærhedsprincippet
Ikke relevant.
Europa-Parlamentets udtalelser
Ikke relevant.
Gældende dansk ret og forslagets konsekvenser herfor
Ikke relevant.
Statsfinansielle konsekvenser
Ikke relevant.
Samfundsøkonomiske konsekvenser
Ikke relevant.
Høring
Sagen har ikke været sendt i høring.
Tidligere forelæggelse for Folketingets Europaudvalg
Sagen har ikke tidligere været forelagt Folketingets Europaudvalg.
Holdning
Dansk holdning
Fra dansk side vil man tage en opfølgning på drøftelserne på det uformelle mini-
stermøde til efterretning.
Andre landes holdninger
PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
16
EU-landene ventes generelt at tage opfølgningen på drøftelserne på det uformelle
ministermøde til efterretning.
PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
17
Dagsordenspunkt 4:
(evt.) Gennemgang af EU’s finanspolitiske exit-
strategier
Resumé
På ECOFIN den 4. oktober 2011 ventes ECOFIN at have en drøftelse og evt. vedtage råds-
konklusioner vedrørende finanspolitiske exitstrategier i lyset af den seneste tids økonomiske
udvikling, herunder dels gældskrisen, rentestigningerne og den skrøbelige markedstillid, og dels de
svagere økonomiske nøgletal og vækstskøn for verdensøkonomien og EU. Drøftelsen og eventuelle
rådskonklusioner ventes overordnet at pege på, at landene fortsat konsekvent bør følge de finans-
politiske exitstrategier og som hovedregel ikke har finanspolitiske råderum.
Baggrund
Det økonomiske opsving efter den finansielle og økonomiske krise i 2008-09 risi-
kerer at blive mere ujævn end ventet. Opsvinget i verdensøkonomien er over det
seneste halve år blevet ramt af flere chok, herunder et jordskælv i Japan, stigende
oliepriser pga. uro i flere olieproducerende lande, og særligt stigninger i rente-
spænd på statsobligationer og store aktiekursfald henover sensommeren. Risiko-
aversionen og nervøsiteten er steget blandt investorerne, hvilket har skabt turbu-
lens på de finansielle markeder.
Investorernes stigende risikoaversion skyldes primært usikkerheden om den euro-
pæiske gældskrise, herunder særligt udviklingen i Grækenland, men også de svage
økonomiske nøgletal, som skaber usikkerhed vedrørende styrken og holdbarheden
af den igangværende genopretning. Den seneste udvikling har tilmed øget risikoen
for en ond cirkel, hvor nervøsiteten vedrørende den statsfinansielle situation og de
lavere vækstudsigter rammer bankerne negativt og resulterer i tilbageholdenhed
eller nedgang i bankernes udlån, hvilket igen risikerer at reducere væksten og for-
stærke problemerne for bankerne samt evt. kan bidrage yderligere til usikkerheden
om den statsfinansielle situation.
Kommissionen skønner således i deres seneste prognose (interim) fra september
2011 væksten i euroområdet til blot 0,2 pct. i 3. kvartal og 0,1 pct. i 4. kvartal
2011, men bibeholder dog vækstskønnet fra forårsprognosen i maj på 1,6 pct. for
hele 2011, idet væksten i 1. og 2. kvartal var højere end ventet. Væksten dækker
over en stor variation mellem EU-landene, hvor der er en tendens til, at opsvinget
er mere afdæmpet i lande, som står over for store udfordringer for de offentlige
finanser. De svagere nøgletal har genoplivet diskussionen om, hvorvidt verdens-
økonomien står over for et såkaldt double-dip, dvs. et forløb, hvor genopretnin-
gen efter recessionen hurtigt bliver afløst af en ny recession, og om der således er
behov for og råderum til nye finanspolitiske lempelser, og om lempelser i givet
fald kan afhjælpe en ny recession eller risikerer at forværre den.
Da man i EU i oktober 2009 blev enige om den finanspolitiske exitstrategi i køl-
vandet på de finanspolitiske lempelser under krisen til understøttelse af vækst og
beskæftigelse, gjorde man det klart, at tilbagetrækningen af de finanspolitiske lem-
pelser skulle finde en balance mellem konjunkturstabilisering og langsigtet hold-
barhed af de offentlige finanser, og at konsolideringen skulle følges op af vækst-
fremmede strukturreformer. Man søgte netop at afspejle denne balance i EU-
landenes henstillinger, som de fleste lande modtog ultimo 2009, som konsekvens
af effekten på de offentlige finanser af krisen. De resterende lande, herunder
PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
18
Danmark, fik deres henstilling henover sommeren 2010 og kun Sverige, Estland
og Luxembourg har aktuelt ikke en henstilling. Man differentierede således hen-
stillingerne, dels ift. fristen for landene til at bringe deres underskud ned under 3
pct. af BNP, og dels ift. de årlige strukturelle budgetforbedringer, dog på mindst
�½ pct. af BNP årligt,
jf. bilag 1.
Finland fik som det første land ophævet sin hen-
stilling på ECOFIN den 12. juli 2011.
I takt med, at EU-landenes store underskud har sat sig i store gældsbyrder, er EU-
landenes finanspolitiske råderum blevet indskrænket, hvilket er blevet forstærket
yderligere under statsgældskrisen, hvor de finansielle markeder kræver højere ren-
ter fra lande med store finanspolitiske udfordringer og manglende konsoliderings-
tiltag. I nogle lande, herunder Italien og Spanien, er rentespændene på statsobliga-
tioner i forhold til Tyskland således steget væsentligt til i størrelsesordnen 3-4 pct.-
point. Det nye er, at krisen er udvidet fra at omfatte en kreds af mindre ’perifere’
eurolande til store lande i ’kernen’ af euroområdet. Det er bl.a. sket på baggrund
af, at de finansielle markeders risikoaversion er steget væsentligt, hvilket giver sig
udslag i forholdsvis store bevægelser på de finansielle markeder, herunder på
statsobligationsrentespændene, idet markederne reagerer markant på nyheder eller
konkrete økonomisk-politiske tiltag, der skaber tvivl om holdbarheden af landenes
finanspolitik. Senest er rentespændene også steget i Belgien og Frankrig til ca. 2
hhv. ¾ pct.-point pga. bekymringer om den politiske vilje til at implementere tro-
værdige planer for konsolideringen af de offentlige finanser og bekymringer om
landenes banksektorers eksponeringer over for beholdninger af de mest udfordre-
de eurolandes statsobligationer. Således er markedernes tillid til holdbarheden af
EU-landenes offentlige finanser blevet en bindende betingelse for EU-landenes
finanspolitik.
Indhold
ECOFIN’s drøftelse ventes at pege på følgende hovedelementer, der eventuel
konkretiseres i rådskonklusioner:
ECOFIN ventes at minde om, at da man i oktober 2009 første gang drøfte-
de en koordineret finanspolitisk exitstrategi, blev man enige om en række
principper inden for rammerne af Stabilitets- og Vækstpagten. Særligt un-
derstregede man nødvendigheden af en rettidig konsolidering af de offentli-
ge finanser med en balance mellem konjunkturstabilisering og langsigtet
holdbarhed af det offentlige finanser, herunder at der blev taget højde for
landespecifikke forhold, og at den finanspolitiske konsolidering blev ledsa-
get af vækstfremmede strukturreformer.
ECOFIN ventes ligeledes at minde om, at man i takt med de finansielle
markeders tiltagende bekymring for holdbarheden af de offentlige finanser i
en række EU-lande i juni 2010 understregede nødvendigheden af at diffe-
rentiere hastigheden af de enkelte EU-landes konsolidering. Særligt opfor-
drede man lande under stort markedspres til at specificere yderligere konso-
lideringstiltag og til troværdigt at binde sig til den finanspolitiske konsolide-
ring.
PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
19
ECOFIN ventes at notere, at sandsynligheden for et konjunkturforløb i
verdensøkonomien, der er svagere end hidtil ventet, er steget, og at mar-
kedspresset i euroområdet fortsætter og endda er tiltaget over den senere
tid.
På den baggrund ventes ECOFIN at gentage, at landespecifikke forhold er
centrale i vægtningen mellem konjunkturstabilisering og langsigtet holdbar-
hed, men at i den nuværende situation bør holdbarhed som hovedregel veje
tungere end stabiliseringsovervejelser. ECOFIN ventes ligeledes at opfordre
til, at landene kombinerer den finanspolitiske konsolidering med strukturre-
former, som øger den potentielle vækstrate. ECOFIN ventes desuden at
anerkende de fleste EU-landes indsats for at leve op til deres henstillinger,
men samtidig at notere, at der i nogle lande udestår konkrete konsolide-
ringstiltag.
På dette grundlag ventes ECOFIN at opfordre EU-landene til fuldt ud at
implementere deres forpligtigelser under Stabilitets- og Vækstpagten og
konkret at efterleve deres henstillinger samt at overholde de landespecifikke
anbefalinger, som landene modtog i juli under det europæiske semester.
ECOFIN ventes desuden at henstille til EU-landene at følge nedenstående
principper i deres finanspolitiske konsolideringsstrategi:
i) lande med EU/IMF låneprogrammer bør holde sig til den finanspoli-
tiske konsolidering i deres programmer og fuldt ud implementere de
politiktiltag, herunder strukturreformer, som er vedtaget i program-
merne.
ii) lande under markedspres bør uafhængigt af den makroøkonomiske
udvikling følge konsolideringsplanerne i deres seneste stabilitets- og
konvergensprogrammer eller nyere fremlagte planer.
iii) lande, som indtil videre har udskudt dele af deres konsolidering til se-
nere i deres henstillingsperiode, bør intensivere deres konsolidering-
sindsats og sigte efter en holdbar efterlevelse af deres henstilling. Til-
tag i lande, hvor der udestår stramninger i henhold til henstillingerne,
bør fremlægges hurtigst muligt og senest i finanslovene for 2012 og
bør strengt implementeres. Begrænsede nedjusteringer af konjunktur-
udsigterne bør ikke resultere i forsinkelser mht. korrektion af de ufor-
holdsmæssigt store underskud.
iv) Lande, hvor det uforholdsmæssigt store underskud er blevet korrige-
ret, eller hvor der ikke er tvivl om underskudskorrektionen og hvor de
finanspolitiske risici i øvrigt er små, kan anvende fleksibiliteten i Stabi-
litets- og Vækstpagten og lade de automatiske stabilisatorer virke kon-
junkturdæmpende, samtidig med gennemførelsen af den finanspoliti-
ske tilpasning.
PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
20
ECOFIN ventes at understege, at aftalen med Europa-Parlamentet om de
seks retsakter, der skal sikre et styrket økonomisk samarbejde i EU, herun-
der en styrket Stabilitets- og Vækstpagt og et nyt samarbejde om at håndtere
makroøkonomiske ubalancer er et centralt instrument i styrket overvågning
af landenes finanspolitik. Aftalen er desuden et stærkt signal til investorerne
og de finansielle markeder og viser, at EU og dets institutioner er i stand til
at stå sammen og reagere beslutsomt på udfordringerne.
Endelig ventes ECOFIN at opfordre Kommissionen til strengt at anvende
de nye regler fra dag ét. I forbindelse med udmøntningen af Stabilitets- og
Vækstpagten betyder det, at der tages de relevante skridt over for EU-lande,
der ikke efterlever deres henstillinger, herunder eventuelt bøder til eurolan-
de.
Hjemmelsgrundlag
EU’s procedure for uforholdsmæssigt store underskud har hjemmel i Traktatens
artikel 126.
Nærhedsprincippet
Ikke relevant
Europa-Parlamentets udtalelser
Ikke relevant
Gældende dansk ret og forslagets konsekvenser herfor
Ikke relevant
Statsfinansielle konsekvenser
Rådskonklusionerne har ikke i sig selv statsfinansielle konsekvenser.
Samfundsøkonomiske konsekvenser
Sunde og holdbare offentlige finanser i EU-landene vil understøtte vækst og be-
skæftigelse i Danmark.
Høring
Sagen har ikke været i ekstern høring.
Tidligere forelæggelse for Folketingets Europaudvalg
Sagen har ikke tidligere været forelagt Folketingets Europaudvalg.
Holdning
Dansk holdning
Fra dansk side ventes man at kunne støtte hovedelementerne i ECOFINs drøftelse,
herunder generelt eventuelle rådskonklusioner.
Andre landes holdninger
PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
21
EU-landene ventes generelt at lægge vægt på implementeringen af de eksisterende
henstillinger og de nye regler samt at være tilbageholdende ift. mulighederne for fi-
nanspolitiske lempelser.
PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1029332_0022.png
22
Bilag 1
Offentlig saldo (Kommissionens skøn) og seneste rådshenstillinger til EU –lande
Offentlig saldo
2009
EST
LUX
SWE
FIN
DEN
(1)
DEU
AUT
MAL
BLG
HUN
NLD
ITA
SVN
CZE
BEL
CYP
SVK
POL
FRA
ROM
(3)
LIT
LAT
(3)
PRT
(3)
ESP
UK
GRC
(3)
IRL
(3)
EU-gns.
-1,7
-0,9
-0,7
-2,6
-2,7 (-2,7; -2,8)
-3,0
-4,1
-3,7
-4,7
-4,5
-5,5
-5,4
-6,0
-5,9
-5,9
-6,0
-8,0
-7,3
-7,5
-8,5
-9,5
-9,7
-10,1
-11,1
-11,4
-15,4
-14,3
-6,8
2010
0,1
-1,7
0,0
-2,5
-2,7 (-2,7; -2,8)
-3,3
-4,6
-3,6
-3,2
-4,2
-5,4
-4,6
-5,6
-4,7
-4,1
-5,3
-7,9
-7,9
-7,0
-6,4
-7,1
-7,7
-9,1
-9,2
-10,4
-10,5
-32,4
-6,4
2011
-0,6
-1,0
0,9
-1,0
-4,1 (-3,8; -3,8)
-2,0
-3,7
-3,0
-2,7
1,6
-3,7
-4,0
-5,8
-4,4
-3,7
-5,1
-5,1
-5,8
-5,8
-4,7
-5,5
-4,5
-5,9
-6,3
-8,6
-9,5
-10,5
-4,7
2012
-2,4
-1,1
2,0
-0,7
-3,2 (-4,5; -4,6)
-1,2
-3,3
-3,0
-1,6
-3,3
-2,3
-3,2
-5,0
-4,1
-4,2
-4,9
-4,6
-3,6
-5,3
-3,6
-4,8
-3,8
-4,5
-5,3
-7,0
-9,3
-8,8
-3,8
2011-2013
2011-2013
2011-2013
2011-2011
2011-2011
2010-2011
2011-2013
2010-2012
2010-2013
2010-2013
2010-2012
2011-2012
2010-2013
2010-2012
2010-2013
2010-2012
2010-2012
2010-2012
2010 - 2013
2010 - 2013
2010/11-2014/15
2009-2014
2011 - 2015
Gns. 2011
Periode
Henstilling
Gns. årlig konsolidering
Ingen henstilling
Ingen henstilling
Ingen henstilling
Ingen henstilling
≥0,5
≥0,5
0,75
0,75
0,75
0,25
0,75
≥0,5
0,75
1
0,75
1,5
1
1,25
>1
1,75
2,25
2,75
1,25
1,5
1,75
1,75
2,0
1,2
Anm.:
(1)
Tallene i parentes angiver seneste skøn i Danmarks Konvergensprogram, maj 2011 på EDP-form samt seneste skøn i Økonomisk Rede-
gørelse, august 2011 på Nationalregnskabsform.
(3)
Lande som er omfattet af EU/IMF låneprogrammer.
Kilde: EU-Kommissionens forårsprognose maj 2011.
PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
23
Dagsordenspunkt 5:
(evt.) Status på implementeringen af EU-landenes
underskudsprocedurer
Resumé
På ECOFIN den 4. oktober ventes Kommissionen at redegøre for status vedrørende implemen-
teringen af EU-landenes henstillinger om at korrigere deres uforholdsmæssigt store underskud.
Kommissionen ventes at konkludere, at der aktuelt ikke kræves nye skridt i underskudsproce-
durerne, idet landene generelt vurderes at være tilstrækkeligt på sporet i forhold til deres henstil-
linger. Kommissionen ventes at ville opfordre til en streng implementering af vedtagne tiltag, og at
lande, hvis konsolidering synes at ligge i underkanten af henstillingens stramningskrav, fremlæg-
ger nye tiltag i tilknytning til landenes budgetter for 2012.
Baggrund
På baggrund af forårsprognosen fra maj 2011 gjorde Kommissionen i juni 2011
status for EU-landene med henstillinger inden for rammerne af EU’s procedure
for uforholdsmæssigt store underskud. Kommissionen identificerede en gruppe
lande, som har fremlagt konsolideringsplaner, som synes at indebære budgetfor-
bedringer, der er mindre, end hvad det årlige stramningskrav i deres henstilling
påkræver, og hvor forskellen til underskudskravet på 3 pct. af BNP fortsat er stor.
I juli afsluttede Det Europæiske Råd (DER) det europæiske semester og endosse-
rede landespecifikke anbefalinger til EU-landene, som bl.a. indeholdt opfordringer
til at korrigere de uforholdsmæssigt store underskud på linje med landenes henstil-
linger. Lande, hvor der var identificeret tiltag i underkanten af, hvad henstillinger-
ne påkrævede, blev bedt om at intensivere konsolideringen.
På ECOFIN den 12. juli lagde ECOFIN derfor vægt på en streng implementering
af budgetterne for 2011 og vedtagelse af yderligere tiltag på finanslovene for 2012
for at holde konsolideringen på sporet i forhold til henstillingerne. I samme om-
bæring bad ECOFIN Kommissionen om at fortsætte den tætte overvågning af
EDP-procedurerne. ECOFIN ønskede desuden at revurdere situationen i det
tidlige efterår, og på den baggrund ventes Kommissionen at redegøre for status
vedrørende implementeringen af EU-landenes henstillinger på ECOFIN den 4.
oktober.
23 ud af 27 EU-lande har på nuværende tidspunkt en henstilling om at bringe
underskuddet ned under 3 pct. af BNP inden for en given frist og skal i gennem-
snit stramme finanspolitikken med i alt ca. 4 pct. af BNP,
jf. bilag 1.
De fleste lande
modtog deres henstilling ultimo 2009, som konsekvens af effekten på de offentli-
ge finanser af den økonomiske krise og i lyset heraf de markante finanspolitiske
lempelser gennemført til understøttelse af vækst og beskæftigelse. De resterende
lande, herunder Danmark, fik deres henstillinger henover sommeren 2010 og kun
Sverige, Estland og Luxembourg har ikke modtaget en henstilling. Finland fik som
det første land ophævet sin henstilling på ECOFIN den 12. juli 2011.
Indhold
Kommissionen ventes at redegøre for følgende hovedelementer:
8 lande (Italien, Cypern, Spanien, Frankrig, Ungarn, Slovenien, Tjekkiet og
Litauen) har siden juni vedtaget yderligere konsolideringstiltag eller planlæg-
ger at gøre det. Særligt Italien, Cypern og Spanien har fremsat væsentlige
PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
24
konsolideringspakker som svar på det tiltagende markedspres i form af sti-
gende rentespænd på statsobligationer i forhold til Tyskland, men også
Frankrig, Ungarn og Slovenien har vedtaget eller planlægger at vedtage til-
tag. Hvis tiltagene implementeres fuldt ud, vil Italien og Cypern konsolidere
mere end kravene i deres henstillinger.
Tyskland, som er foran i forhold til efterlevelsen af sin henstilling, har an-
nonceret, at de i efteråret vil vurdere mulighederne for en skattereform, der
vil have som mål at stimulere den indenlandske efterspørgsel i 2013, hvor
Tyskland forventes at være ude af EDP-proceduren, idet Kommissionen
skønner underskuddet til hhv. 2 pct. af BNP i 2011 og 1,2 pct. af BNP i
2012. Derudover har Holland vedtaget en række midlertidige indtægtsredu-
cerende tiltag, som er finansieret af indtægtsforøgende tiltag.
Syv lande (Østrig, Slovakiet, Malta, Belgien, Polen, Bulgarien og Storbritan-
nien) har ikke vedtaget yderligere tiltag siden juni, hvor særligt Belgien ikke
synes at have fremlagt tilstrækkelige tiltag for at leve op til sin henstilling.
Idet det økonomiske opsving var en væsentlig årsag til EU-landenes under-
skudsreduktion i 2010 og 2011, så kan den svagere konjunkturudvikling, der
har vist sig over det seneste halve år samt de lavere vækstskøn for resten af
2011 få betydning for EU-landenes offentlige finanser. En svagere konjunk-
turudvikling vil alt andet lige pga. de automatiske stabilisatorer forværre un-
derskuddet, hvilket bl.a. pga. markedernes risikoaversion kan skabe mar-
kedspres og dermed evt. højere renter, særligt hvis der sås tvivl om holdbar-
heden af de offentlige finanser.
Overordnet ventes Kommissionen at konkludere, at der aktuelt ikke er
grundlag for nye skridt i EU-landenes underskudsprocedurer, idet flere lan-
de allerede har taget yderligere tiltag. Kommissionen ventes endvidere at til-
skynde til, at de EU-lande, som vurderes at have brug for at styrke konsoli-
deringen, fremlægger konkrete tiltag i overensstemmelse med deres henstil-
linger i deres finanslove for 2012.
ECOFIN ventes igen at følge op på EU-landenes underskudsprocedurer ultimo
2011.
Hjemmelsgrundlag
EU’s procedure for uforholdsmæssigt store underskud har hjemmel i Traktatens
artikel 126.
Nærhedsprincippet
Ikke relevant
Europa-Parlamentets udtalelser
Ikke relevant
Gældende dansk ret og forslagets konsekvenser herfor
Ikke relevant
PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
25
Statsfinansielle konsekvenser
Danmarks konsolidering af de offentlige finanser har direkte positive statsfinan-
sielle konsekvenser.
Samfundsøkonomiske konsekvenser
Sunde og holdbare offentlige finanser i EU-landene vil understøtte vækst og be-
skæftigelse i Danmark.
Høring
Sagen har ikke været i ekstern høring.
Tidligere forelæggelse for Folketingets Europaudvalg
Status vedrørende implementering af EU-landenes henstillinger er løbende blevet
forelagt Folketingets Europaudvalg, og senest forud for ECOFIN den 12. juli.
Holdning
Dansk holdning
Fra dansk side ventes man at kunne tage Kommissionens redegørelse for EU-
landenes underskudsprocedurer til efterretning.
Andre landes holdninger
EU-landene ventes generelt at kunne tage Kommissionens redegørelse til efterret-
ning.
PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1029332_0026.png
26
Bilag 1
Offentlig saldo (Kommissionens skøn) og seneste rådshenstillinger til EU -lande
Offentlig saldo
2009
EST
LUX
SWE
FIN
DEN
(1)
DEU
AUT
MAL
BLG
HUN
NLD
ITA
SVN
CZE
BEL
CYP
SVK
POL
FRA
ROM
(3)
LIT
LAT
(3)
PRT
(3)
ESP
UK
GRC
(3)
IRL
(3)
EU-gns.
-1,7
-0,9
-0,7
-2,6
-2,7 (-2,7; -2,8)
-3,0
-4,1
-3,7
-4,7
-4,5
-5,5
-5,4
-6,0
-5,9
-5,9
-6,0
-8,0
-7,3
-7,5
-8,5
-9,5
-9,7
-10,1
-11,1
-11,4
-15,4
-14,3
-6,8
2010
0,1
-1,7
0,0
-2,5
-2,7 (-2,7; -2,8)
-3,3
-4,6
-3,6
-3,2
-4,2
-5,4
-4,6
-5,6
-4,7
-4,1
-5,3
-7,9
-7,9
-7,0
-6,4
-7,1
-7,7
-9,1
-9,2
-10,4
-10,5
-32,4
-6,4
2011
-0,6
-1,0
0,9
-1,0
-4,1 (-3,8; -3,8)
-2,0
-3,7
-3,0
-2,7
1,6
-3,7
-4,0
-5,8
-4,4
-3,7
-5,1
-5,1
-5,8
-5,8
-4,7
-5,5
-4,5
-5,9
-6,3
-8,6
-9,5
-10,5
-4,7
2012
-2,4
-1,1
2,0
-0,7
-3,2 (-4,5; -4,6)
-1,2
-3,3
-3,0
-1,6
-3,3
-2,3
-3,2
-5,0
-4,1
-4,2
-4,9
-4,6
-3,6
-5,3
-3,6
-4,8
-3,8
-4,5
-5,3
-7,0
-9,3
-8,8
-3,8
Henstilling
Periode
Ingen henstilling
Ingen henstilling
Ingen henstilling
Ingen henstilling
2011-2013
2011-2013
2011-2013
2011-2011
2011-2011
2010-2011
2011-2013
2010-2012
2010-2013
2010-2013
2010-2012
2011-2012
2010-2013
2010-2012
2010-2013
2010-2012
2010-2012
2010-2012
2010 - 2013
2010 - 2013
2010/11-2014/15
2009-2014
2011 - 2015
Gns. 2011
≥0,5
≥0,5
0,75
0,75
0,75
0,25
0,75
≥0,5
0,75
1
0,75
1,5
1
1,25
>1
1,75
2,25
2,75
1,25
1,5
1,75
1,75
2,0
1,2
Gns. årlig konsolidering
Anm.:
(1)
Tallene i parentes angiver seneste skøn i Danmarks Konvergensprogram, maj 2011 på EDP-form samt seneste skøn i Økonomisk Rede-
gørelse, august 2011 på Nationalregnskabsform.
(3)
Lande som er omfattet af EU/IMF låneprogrammer.
Kilde: EU-Kommissionens forårsprognose maj 2011.
PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
27
Dagsordenspunkt 6:
Internationale møder
a) Opfølgning på G20 finansministermødet den 23.
september 2011 og IMFC-mødet den 24. september
2011
b) Forberedelse af G20 finansministermødet den 13.-
16. oktober 2011
Resumé
Der ventes på ECOFIN en opfølgning på G20 finansministermødet den 23. september og på
IMFC-mødet den 24. september i forbindelse med IMF’s årsmøde. ECOFIN ventes endvidere
at forberede G20-mødet for finansministre og centralbankchefer den 13.-16. oktober 2011.
Baggrund og indhold
ECOFIN ventes på mødet den 4. oktober at følge op på G20-mødet for finans-
ministre og centralbankchefer den 23. september og på mødet i den Internationale
Monetære og Finansielle Komité (IMFC) den 24. september i forbindelse med
den Internationale Valutafonds (IMF) årsmøde i Washington, USA. Endvidere
ventes ECOFIN at forberede G20-mødet for finansministre og centralbankchefer
den 13.-16. oktober 2011.
Udkast til EU’s Terms of References til G20-finansministermødet den 13.-16.
oktober foreligger endnu ikke, men ventes generelt at afspejle den fælles EU-
holdning til G20-mødet den 23. september 2011.
I det fælles
EU Terms of Reference til G20-mødet for finansministre og cen-
tralbankchefer
den 23. september 2011, lagde man fra EU’s side bl.a. særlig vægt
på følgende budskaber:
Global økonomi:
EU er ved at gennemføre en gennemgribende reform af sin
økonomiske styring og er opsat på at sikre fuld implementering af den nye
ramme for det økonomiske samarbejde. Finanspolitisk konsolidering har
topprioritet for alle EU-lande, omend tilpasningsbehovet er forskelligt i de
enkelte lande. Konsolidering skal sikre reduktion af landenes budgetunder-
skud og gældsniveauer samt understøtte en forbedring af det mellemfristede
og langsigtede vækstpotentiale. Fuld og hurtig implementering af beslutnin-
gerne på eurotopmødet den 21. juli vil styrke effektiviteten af de europæiske
stabilitetsmekanismer og adressere risikoen for spredning til andre lande. De
europæiske stresstests af banker i juli bidrog til at identificere tilbageværende
lommer af sårbarhed og banede vejen for en europæisk banksektor, som er
bedre i stand til at absorbere stød i tilfælde af en intensiveret finanskrise,
herunder som følge af den rekapitalisering som igangsattes i begyndelsen af
2011 og som har øget bankernes kapital betragteligt.
G20’s ramme for stærkt, holdbar og balanceret vækst:
Mere konkrete tiltag er nød-
vendige for at rebalancere den globale vækst. G20 må nødvendigvis fokuse-
re på konkrete, landespecifikke forpligtelser, herunder hvor muligt også
målbare målsætninger og klare tidsrammer for opfyldelse heraf. Der lægges
vægt på konsistens i G20-landenes økonomiske politikker. Lande med store
betalingsbalanceunderskud eller -overskud må tage de nødvendige tiltag for
PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
28
at rebalancere den globale efterspørgsel, og EU vedkender sig sine forplig-
telser i den forbindelse.
Reformer af det internationale monetære system:
EU støtter en styrkelse af IMF’s
overvågning, herunder en styrkelse og sammenkobling af den bilaterale og
den multilaterale overvågning af især den finansielle sektor og dens koblin-
ger til realøkonomien. G20-lande bør underlægges årlige IMF Artikel IV-
konsultationer og forpligte sig til offentliggørelse heraf. EU støtter udvikling
af ”sammenhængende konklusioner” for landes håndtering af kapitalbevæ-
gelser. EU er parat til at vurdere behovet for yderligere tilpasninger af IMF’s
lånefaciliteter til støtte af lande i problemer.
Finansiel regulering:
Reformer af den finansielle regulering og det finansielle
tilsyn skal forblive en topprioritet for G20. EU lægger særlig vægt på fuld
implementering af G20-forpligtelserne vedr. finansiel regulering, hvilket in-
debærer rettidig og konsistent implementering af Basel II og Basel III inden
for de internationalt aftalte tidsfrister. EU lægger desuden stor vægt på sik-
ring af en internationalt konsistent ramme for systemisk vigtige finansielle
institutioner (SIFI), fuld og konsistent implementering af aflønningsprin-
cipper og -standarder samt af de af G20 vedtagne anbefalinger vedr. OTC
derivater.
Råvarepriser:
EU lægger vægt på følgende politikmålsætninger mhp. at sikre
fair og velfungerende råvaremarkeder:
i)
behov for øget gennemsigtighed i,
kvalitet med og tilgang til informationer om de fysiske råvaremarkeder og
markederne for råvarederivater;
ii)
behovet for et effektivt regime til identi-
ficering og forebyggelse af markedsmisbrug og -manipulation; samt
iii)
til-
strækkelig finansiel regulering af, og tilsyn med, råvarederivater.
Indholdet af det fælles
EU-statement til IMFC-mødet
afspejler generelt hold-
ningerne angivet i det fælles EU Terms of Reference til G20-mødet, herunder for
så vidt angår de økonomiske og finansielle anliggender. Endvidere lægges der vægt
på følgende:
IMF’s overvågning:
EU støtter det øgede fokus på den multilaterale dimension
af IMF’s overvågning, herunder de nye spillover rapporter for fem syste-
misk vigtige økonomier (USA, euroområdet, Kina, Japan og UK), som ana-
lyserer de afsmittende virkninger af de fem landes økonomiske politikker på
resten af verden. EU støtter endvidere IMF’s konsoliderede multilaterale
overvågningsrapport, som samler op på hovedbudskaberne i IMF’
S
væsent-
ligste multilaterale overvågningsprodukter, herunder også spillover-
rapporterne.
EU bakker op om IMF’s arbejde for et mere stabilt og robust internationalt
monetært system. EU er åben over for overvejelser om en udvidelse af
IMF’s låneinstrumenter, idet enhver overvejelse bør tage udgangspunkt i
grundig analyse af bl.a. behov, finansielle implikationer og mulige moral ha-
zard problemer. EU er endvidere indstillet på at fastsætte generelle, ikke-
bindende principper for IMF’s samarbejde med regionale finansieringsme-
kanismer, herunder de europæiske EFSF og EFSM, hvor der bl.a. kan træk-
kes på erfaringerne fra de fælles EU-IMF programmer i EU-lande.
PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
29
EU er indstillet på at bidrage konstruktivt til de kommende diskussioner om
evaluering af IMF’s kvoteformel, som bestemmer medlemslandenes stem-
mevægt, finansieringsbyrde og potentielle låneadgang i IMF. Endeligt lægges
vægt på, at en styrkelse af IMF’s legitimitet (herunder i forhold til anbefalin-
ger om finanspolitisk konsolidering, finansielle samt strukturelle reformer)
og effektivitet vil kræve større engagement fra medlemslandenes ministre og
centralbankguvernører samt et styrket, beslutningsdygtigt IMFC.
Hjemmelsgrundlag
Ikke relevant.
Nærhedsprincippet
Ikke relevant.
Europa-Parlamentets udtalelser
Europa-Parlamentet har ikke været hørt om sagen.
Gældende dansk ret og forslagets konsekvenser herfor
Sagen har ikke konsekvenser for dansk ret.
Statsfinansielle konsekvenser
Sagen har ikke statsfinansielle konsekvenser for Danmark.
Samfundsøkonomiske konsekvenser
Sagen har ikke direkte samfundsøkonomiske konsekvenser for Danmark. Over-
ordnet ventes G20- og IMFC-arbejdet som helhed at have positive samfundsøko-
nomiske konsekvenser, i det omfang det understøtter global økonomisk vækst og
finansiel stabilitet.
Høring
Sagen har ikke været i høring.
Tidligere forelæggelse for Folketingets Europaudvalg
Sagen har ikke tidligere været forelagt for Folketingets Europaudvalg.
Holdning
Foreløbig dansk holdning
Fra dansk side ventes man at kunne tage opfølgningen på G20- og IMFC-
møderne til efterretning. Fra dansk side ventes man endvidere at kunne støtte en
fælles EU-holdning (Terms of References) til G20-mødet til finansministre og
centralbankchefer den 13.-16. oktober 2011.
Fra dansk side lægges vægt på, at gennemførelsen af initiativerne i G20 er i over-
ensstemmelse med EU’s gældende økonomisk-politiske rammer og beslutninger,
herunder for så vidt angår G20-landenes koordinering af finanspolitiske konsoli-
deringsstrategier og implementeringen af G20-rammen for stærk, bæredygtig og
balanceret vækst.
PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
30
G20’s arbejde med at identificere makroøkonomiske ubalancer og analysere de
underliggende årsager til disse støttes. Initiativet er et vigtigt element i adresserin-
gen af de globale ubalancer og arbejdet med at skabe grundlag for stærk, balance-
ret og bæredygtig vækst. G20-landene bør bl.a. gennemføre de finanspolitiske
tilpasninger og strukturreformer, der er nødvendige for at reducere landenes uba-
lancer.
For så vidt angår de nye kapital- og likviditetsstandarder for banker (det såkaldte
Basel III-regelsæt), som endosseredes på G20-finansministermødet i oktober
2010, støttes fra dansk side generelt intentionen med de nye regler. Fra dansk side
lægges der vægt på fleksibel implementering af reglerne – herunder særligt i EU’s
kapitalkravsdirektiv – således at der f.eks. tages hensyn til det danske realkreditsy-
stem.
Andre landes holdning
Landene ventes generelt at tage opfølgningen på G20- og IMFC-møderne til ef-
terretning. Endvidere ventes landene at kunne støtte en fælles EU-holdning
(Terms of Reference) til G20-mødet for finansministre og centralbankchefer den
13.-16. oktober.
PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
31
Dagsordenspunkt 7:
Forberedelse af FN’s årlige klimakonference (COP-
17)
Resumé
ECOFIN ventes at vedtage konklusioner, der bekræfter EU’s tilsagn om at bidrage med 7, 2
mia. euro i perioden 2010-2012 og i samarbejde med andre parter bidrage med en ”rimelig
andel” af målet om et årligt fælles mål på 100 mia. USD til klimafinansiering fra 2020 fra en
flerhed af kilder under forudsætning af at udviklingslandene iværksætter meningsfulde reduktion-
sindsatser.
Baggrund
Med Cancun-aftalerne i december 2010 forpligtede de industrialiserede lande sig
til at tilvejebringe op imod 30 mia. USD i perioden 2010-2012 i opstartsfinansie-
ring til klimaindsatser i udviklingslande. EU har i den forbindelse givet tilsagn om
et bidrag på 7,2 mia. euro i perioden 2010-2012. Der rapporteres årligt i forbindel-
se med afholdelse af COP-møderne om implementeringen af opstartsfinansierin-
gen.
De industrialiserede lande forpligtede sig tillige til tilsagnet om at bidrage til at nå
et årligt fælles mål på 100 mia. USD fra 2020 til finansiering af klimaindsatsen i
udviklingslande, forudsat at udviklingslandene også selv iværksætter meningsfulde
reduktionsindsatser. I Cancun-aftalerne konkluderes, at de 100 mia. USD skal
sammensættes af en flerhed af kilder, herunder offentlige, private, innovative og
multilaterale kilder.
Endelig blev beslutningen fra COP15 om at etablere en ”Grøn Klimafond” be-
kræftet. Fonden skal indgå i FN’s klimakonventions finansielle mekanisme. Der
blev i den forbindelse nedsat et midlertidigt udvalg (Transitional Committee), der
fik til opgave at designe fonden. Udvalget forventes at præsentere sit forslag til
design af fonden til COP17 i Durban i december 2011.
Indhold
Det foreløbige udkast til konklusionerne gentager EU’s tilsagn om at bidrage med
7,2 mia. euro i opstartsfinansiering i perioden 2010-2012 samt understreger beho-
vet for en transparent afrapportering af opstartsfinansieringens implementering,
herunder rapportering af EU’s egen forpligtelse i Durban.
Det bekræftes, at de industrialiserede landes har givet tilsagn om at bidrage til at
nå et årligt fælles mål på 100 mia. USD fra 2020 til finansiering af klimaindsatsen i
udviklingslande under forudsætning af, at udviklingslandene selv iværksætter me-
ningsfulde reduktioner. Målopnåelsen betinges af, at midlerne mobiliseres fra en
flerhed af kilder, herunder offentlige, private, innovative, bi- og multilaterale kil-
der. Vigtigheden af at opnå fremskridt i identifikation af kilder til den langsigtede
klimafinansiering understreges. Betydningen af private investeringer og et robust
karbonmarked fremhæves særskilt. Derudover gentages, at ”carbon pricing” på
skibs- og flytransport er en potentiel finansieringskilde, og at et videre arbejde i
FN’s søfartsorganisation (IMO) og FN’s luftfartsorganisation (ICAO), er nød-
vendigt med henblik på at udvikle en global ramme, idet behovet for at tage hen-
PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
32
syn til nationale budgetregler og UNFCCC principper i relation til anvendelse af et
potentielt provenu understreges.
Der ventes tilslutning til, at EU og medlemslandene i fællesskab med andre parter
bidrager med sin rimelige andel af den langsigtede klimafinansiering med henblik
på at komplementere udviklingslandenes egenindsats. Nødvendigheden af at
adressere behovet for at opskalere klimafinansieringen fra 2013 til 2020 under-
streges under forudsætning af, at udviklingslandene selv iværksætter egne me-
ningsfulde reduktionsindsatser.
Med konklusionerne ventes Rådet at notere sig en G20-rapport om langsigtet
klimafinansiering og opfordre COP-formandskabet til at skabe enighed om at
bringe processen om kilder til international klimafinansiering videre.
I konklusionerne ventes endvidere en reference til behovet for effektiv implemen-
tering og konsistent monitorering af klimabistanden samt en opfordring til det
midlertidige udvalg (TC) om at præsentere et ambitiøst udkast til designet af den
Grønne Fond. Endelig understreges vigtigheden af det stående udvalgs (Standing
Committee) rådgivende rolle i relation til Konventionens finansielle mekanisme.
Hjemmelsgrundlag
Spørgsmålet om hjemmelsgrundlag er ikke relevant.
Nærhedsprincippet
Spørgsmålet om nærhedsprincippet er ikke relevant.
Europa-Parlamentets udtalelser
Europa-Parlamentet udtaler sig ikke om rådskonklusioner.
Gældende dansk ret og forslagets konsekvenser herfor
Rådskonklusionerne har ikke umiddelbar retsvirkning for dansk lovgivning.
Statsfinansielle konsekvenser
Konklusionerne har ikke i sig selv konsekvenser for statsfinanserne, men ydelse af
opstartsfinansiering har statsfinansielle konsekvenser for Danmark. På længere
sigt må indgåelse af en global klimaaftale med tilhørende forpligtelser til at yde
klimabistand forventes at have betydelige statsfinansielle konsekvenser.
Samfundsøkonomiske konsekvenser
Konklusionerne har ikke i sig selv konsekvenser for samfundsøkonomien, men
globale aftaler om klimafinansiering kan have samfundsøkonomiske konsekven-
ser.
Høring
Ikke relevant.
Tidligere forelæggelse for Folketingets Europaudvalg
Sagen har ikke tidligere været forelagt Folketingets Europaudvalg.
PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
33
Holdning
Fra dansk side kan man generelt støtte udkastet til rådskonklusioner, som det fo-
religger. Det er væsentligt, at EU i Durban kan præsentere en oversigt over sin
opstartsfinansiering, der demonstrerer, at finansieringen bliver leveret og kommer
konkrete tiltag til gode.
Fra dansk side støttes endvidere, at EU bidrager med sin rimelige andel af klima-
finansieringen på 100 mia. USD fra 2020 under forudsætning af, at udviklingslan-
dene selv bidrager med meningsfulde reduktionstiltag og gennemsigtig monitore-
ring heraf. I lyset af den internationale økonomiske krise bemærkes det i lighed
med Cancun-aftalerne, at målopnåelsen alene kan realiseres, såfremt den sammen-
sættes af en flerhed af kilder. Fra dansk side støttes, at EU kan bidrage aktivt til at
fremme forhandlingerne i Durban om kilder til langsigtet klimafinansiering allere-
de fra 2013, særligt med henblik på at styrke den private sektor og de store udvik-
lingsbankers rolle.
Hvad angår udvidelse af kilder til den internationale klimafinansiering lægger man
fra dansk side vægt på, at nye kilder til klimafinansiering respekterer princippet om
staters suverænitet og princippet om flagneutralitet i relation til international
skibsfart. Fra dansk side arbejdes for, at fremtidig flagneutral og global regulering
af international skibsfart som første prioritet udvikles og implementeres i IMO, og
at eventuel finansiering fra international skibsfart sker på grundlag af et markeds-
baseret virkemiddel i IMO.