Europaudvalget 2011-12
Rådsmøde 3121 - RIA Bilag 6
Offentligt
Social- og Integrationsministeriet
Jura og International
J.nr. 2011-5794
lec
3. november 2011
Redegørelse til Folketingets Europaudvalg og Folketingets Udvalg for
Udlændinge- og Integrationspolitik vedrørende social- og integrationsmi-
nisterens dagsordenspunkt på rådsmødet (retlige og indre anliggender)
den 27.-28. oktober 2011
Dagsordenspunkt 23) Kommissionens meddelelse om en europæisk
dagsorden for integration af tredjelandsstatsborgere
(Sagen har tidligere været sat på dagsorden på rådsmødet den 22.-23. sep-
tember 2011, men blev af tidsmæssige årsager ikke behandlet).
Kommissionen præsenterede sin meddelelse fra juli 2011 om integration af
tredjelandsstatsborgere, der er fremsat med hjemmel i Lissabon-traktaten og
med udgangspunkt i Stockholm-programmet. Meddelelsen havde til formål at
facilitere en udvikling af synspunkter, moduler samt indikatorer om beskæfti-
gelse, social indlemmelse og aktivt borgerskab. Medlemslandene tilkendegav
generelt positive holdninger til meddelelsen, og der var bred enighed om, at
man med inspiration i konklusionerne fra Zaragosa-konferencen afholdt i for-
året 2010 kunne arbejde videre med meddelelsen. Udveksling af erfaringer og
god praksis var altafgørende. Der blev givet udtryk for kritik af den foreslåede
integrationskontrakt og manglende initiativ omkring emnet cirkulær migration.
Kommissionen kvittede med, at integrationskontrakten blot var en løsningsmu-
lighed, og emnet cirkulær migration ville indgå i en kommende meddelelse.
Formandskabet oplyste, at man på det kommende rådsmøde ville lægge op til
vedtagelse af rådskonklusioner.
Side
1
af
1
Dokument: c:\program files (x86)\neevia.com\docconverterpro\temp\nvdc\fff883fe-5533-437c-9d1f-3c4556268084\x1037627_1_0.doc