PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Europaudvalget 2011-12
Rådsmøde 3122 – økofin Bilag 1
Offentligt

27. oktober 2011

Samlenotat vedrørende rådsmødet (ECOFIN) den 8. november

2011

1) Kommissionens forslag vedr. en afgift på finansielle transaktioner

Præsentation af Kommissionen

KOM(2011) 4594

2) (Evt.) Energibeskatningsdirektivet

Orienterende debat

KOM(2011) 169

Opfølgning på Det Europæiske Råd den 23. oktober og topmødet for stats- og rege-

ringschefer den 26. oktober 2011

Udveksling af synspunkter

KOM-dokument foreligger ikke

Side 2

Side 8

Side 17

Side 23

4) Opfølgning på G20-topmødet den 3.-4. november 2011

Udveksling af synspunkter

KOM-dokument foreligger ikke

5) (Evt.) Implementering af Stabilitets- og Vækstpagten - rådsafgørelse om ændring af

pålæg til Grækenland

Rådsbeslutning

KOM(2011) 703 final

6) Styrket økonomisk samarbejde – scoreboard til overvågning af makroøkonomiske

ubalancer

Rådskonklusioner

KOM(2010) 527

7) Opstartsklimafinansiering – afrapportering fra 2011

Rådskonklusioner

KOM-dokument foreligger ikke

Side 26

Side 29

Side 36

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Dagsordenspunkt 1:

Kommissionens forslag vedr. en afgift på finansielle

transaktioner

Resumé

Kommissionen har den 28. september 2011 fremsat forslag til direktiv vedr. en fælles ordning for

beskatning af finansielle transaktioner (FTT) i EU. Kommissionen foreslår, at der indenfor et

bredt defineret område indføres en afgift på finansielle transaktioner i EU foretaget af finansielle

institutioner m.v. Kommissionen ventes på det kommende ECOFIN den 8. november 2011 at

præsentere sit forslag. ECOFIN ventes på den baggrund at have en drøftelse om forslaget. For-

handlingssituationen i EU og globalt i spørgsmålet om en afgift på finansielle transaktioner er

meget vanskelig. Det vurderes på den baggrund ikke sandsynligt, at forslaget i dets nuværende

form, vil kunne samle den påkrævede enstemmige opbakning blandt EU-landene i Rådet.

KOM(2011) 594

Baggrund

EU-landene har i flere omgange i lyset af krisen drøftet mulighederne for yderlige-

re beskatning af den finansielle sektor. Særligt har man drøftet mulighederne for

beskatning af finansielle transaktioner (Financial Transaction Tax – FTT) og/eller

finansielle aktiviteter (Financial Activities Tax - FAT), dvs. lønsum, overskud m.v.

i den finansielle sektor. Af konklusionerne fra Det Europæiske Råd i juni 2010, i

marts 2011 og senest i oktober 2011 fremgår det, at en global afgift på finansielle

transaktioner skal undersøges og udvikles videre. G20-landene drøftede spørgs-

målet om en global afgift på finansielle transaktioner i juni 2010. Spørgsmålet vil

muligvis også kunne blive rejst på G20-topmødet den 3.-4. november 2011.

Kommissionen har den 28. september 2011 fremsat et forslag om beskatning af

finansielle transaktioner i EU. Forslaget medfører en harmonisering af medlems-

staternes afgifter på finansielle transaktioner, bl.a. med det formål at sikre et vel-

fungerende indre marked. Forslaget fremsættes på baggrund af et ønske fra

Kommissionen om at øge koordineringen af nationale ordninger for beskatning af

finansielle tjenesteydelser. En øget koordinering heraf vil ifølge Kommissionen

bidrage til en styrkelse af det indre marked. Desuden fremhæver Kommissionen

vigtigheden af at sikre, at de finansielle institutioner yder et rimeligt bidrag til

dækning af omkostningerne forårsaget af den globale økonomiske og finansielle

krise, samt at sektoren beskattes på lige fod med andre sektorer. Kommissionen

ønsker desuden, at forslaget skal bidrage til at reducere omfanget af de finansielle

transaktioner, der ikke vurderes at øge effektiviteten på finansmarkederne.

Kommissionen ventes på ECOFIN den 8. november 2011 at præsentere sit for-

slag vedr. beskatning af finansielle transaktioner. ECOFIN ventes på den bag-

grund at have en drøftelse om forslaget. Herefter forventes forhandlingerne, som

det er normal procedure, at fortsætte på teknisk niveau.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Indhold

Den foreslåede afgift pålægges som hovedregel finansielle transaktioner, hvor

mindst en af deltagerne i transaktionen er en finansiel institution m.v., der er etab-

leret inden for EU. Forslaget omfatter som udgangspunkt alle finansielle transak-

tioner. Afgiften pålægges bl.a. transaktioner på kapitalmarkedet (aktier og obligati-

oner m.v.), pengemarkedet (med undtagelse af betalingsinstrumenter i form af fx

betalingskort m.v.), investeringsbeviser og derivater (optioner, futures, swaps

m.v.).

Forslaget undtager dog primærmarkedstransaktioner, dvs. ved udstedelse, tildeling

og tegning af aktier i selskaber og andre værdipapirer, der kan sidestilles med akti-

er i selskaber samt obligationer og andre gældsinstrumenter, herunder beviser for

sådanne værdipapirer, som ikke er omfattet af direktivforslaget. Det samme gæl-

der forbrugervendte finansielle aktiviteter, såsom forsikringsaftaler, realkreditlån

og forbrugerkreditter m.v. Det bemærkes, at selvom realkreditlån ikke er omfattet

ved udstedelsen af obligationerne, vil efterfølgende handel med realkreditobligati-

oner være omfattet af afgiften. Derudover undtages transaktioner med Den Eu-

ropæiske Centralbank, medlemslandenes centralbanker, EU samt en række af

EU’s institutioner.

Anvendelsesområdet omfatter køb og salg, samt øvrige aftaler om indgåelse af

finansielle forpligtelser, der indebærer en overførsel af kreditrisiko mellem trans-

aktionsparterne. Når finansielle instrumenter, der er afgiftspligtige ved køb og

salg, er genstand for en overførsel mellem enheder i en koncern, skal denne

overførsel ligeledes beskattes ifølge forslaget, selvom der ikke er tale om køb og

salg. Ved indgåelse af derivataftaler, der indebærer, at en række øvrige finansielle

instrumenter stilles til rådighed for parterne, er det ikke alene derivataftalen, der

omfattes af afgiften, men også de øvrige finansielle instrumenter pålægges afgif-

ten.

Begrebet

”finansielle institutioner”

dækker over en bred vifte af finansielle enheder,

herunder bl.a. pengeinstitutter og andre kreditinstitutter, forsikrings- og genforsik-

ringsselskaber, investeringsselskaber og investeringsforeninger, pensionsfonde,

arbejdsmarkedsrelaterede pensionskasser, børser og andre organiserede markeder.

Endvidere vil også andre aktører, der i væsentligt omfang udfører bestemte finan-

sielle aktiviteter, kunne falde ind under begrebet finansiel institution. En række

finansielle institutioner er specifikt undtaget fra begrebet. Det drejer sig om Den

Europæiske Finansielle Stabilitetsfacilitet (EFSF), internationale finansielle institu-

tioner, centrale modparter, dvs. clearingscentraler og lignende. Afgiften pålægges

bruttotransaktioner.

Forslaget fastlægger afgiftens territoriale rækkevidde og medlemsstaternes

beskatningsrettigheder på basis af det såkaldte residensprincip. For således at

kunne pålægge afgiften skal mindst en af de finansielle institutioner, der er part i

transaktionen, være hjemmehørende i et medlemsland. Kommissionen foreslår en

minimumsharmonisering af afgiften, hvilket indebærer, at medlemslandene selv

kan fastsætte det nationale afgiftsniveau. Minimumssatsen er 0,1 pct. af handels-

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

værdien for alle finansielle transaktioner bortset fra handel med derivater, hvor

minimumssatsen er 0,01 pct. af værdien af de underliggende aktiver.

Direktivforslaget medfører, at medlemsstaterne skal ophæve eventuelle nationale

regler om skatter og afgifter på finansielle transaktioner samt fremover undlade at

indføre nye skatter og afgifter af sådan karakter. Kommissionen lægger op til, at

afgiften implementeres i medlemsstaternes love og administrative bestemmelser

senest den 31. december 2013 med virkning fra 1. januar 2014.

Hjemmelsgrundlag

Forslaget er fremsat med hjemmel i TEUF artikel 113. Det betyder, at forslaget

skal vedtages med enstemmighed i Rådet efter høring af Europa-Parlamentet og

Det Økonomiske og Sociale Udvalg.

Nærhedsprincippet

Kommissionen anfører i direktivforslaget, at forslaget er i overensstemmelse med

nærhedsprincippet.

Formålet med den foreslåede afgift er ifølge Kommissionen at sikre, at de finan-

sielle institutioner m.v. bidrager til dækningen af de omkostninger, den globale

økonomiske og finansielle krise har påført de offentlige finanser. Desuden har

afgiften til formål at harmonisere medlemsstaternes hidtil ukoordinerede nationale

skattemæssige tiltag, der fragmenterer og konkurrenceforvrider den finansielle

sektor og dermed hæmmer funktionaliteten af det indre marked.

Kommissionen anfører, at, med et harmoniseret regelsæt til beskatning af finan-

sielle transaktioner neutraliseres risikoen for, at uni- og bilaterale skattemæssige

tiltag eller mangel på samme vil medføre potentielle dobbeltbeskatnings- og dob-

belt ikke-beskatningssituationer for de finansielle institutioner m.v. En manglende

harmonisering på området kan således medføre skattemotiverede flytninger i den

finansielle sektor inden for EU.

Målsætningen om et smidigt og funktionelt indre marked kan ifølge Kommissio-

nen ikke opnås på baggrund af medlemsstaternes ukoordinerede nationale skatte-

mæssige tiltag. Målsætningen om et smidigt funktionelt indre marked kan i praksis

heller ikke opnås på baggrund af medlemsstaternes dobbeltbeskatningsoverens-

komster, da det europæiske netværk af overenskomster ikke er fuldstændigt. En

fuldstændiggørelse af netværket vil, om muligt, ikke være realistisk på kort sigt.

Kommissionen vurderer således, at forslaget er i overensstemmelse med nærheds-

princippet. Regeringen er enig i, at forslaget er i overensstemmelse med nærheds-

princippet.

Europa-Parlamentets udtalelser

Europa-Parlamentet skal høres i overensstemmelse med proceduren i TEUF arti-

kel 113. Der foreligger endnu ikke en udtalelse fra Europa-Parlamentet om forsla-

get.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Gældende dansk ret og forslagets konsekvenser herfor

Danmark har ingen tilsvarende lovgivning. En vedtagelse af direktivforslaget vil

kræve indførelse af en ny lov om afgift på finansielle transaktioner. Derudover

forventes en vedtagelse af forslaget i den foreliggende form ikke at ville kræve

ændringer af gældende dansk lovgivning.

Statsfinansielle konsekvenser

Kommissionens foreløbige skøn er, at det samlede umiddelbare provenu fra afgif-

ten vil udgøre ca. 57 mia. EUR årligt (svarende til ca. 425 mia. kr.). Provenuet vil

dog i høj grad afhænge af markedernes reaktioner og risikoen for omgåelse af

afgiften, herunder også snyd. Provenuskønnet er derfor meget usikkert, og Kom-

missionen bemærker, at provenuet kan variere fra 16,4 mia. EUR til 400 mia.

EUR afhængigt af antagelser om grundlagets følsomhed, den præcise udformning

og afgrænsning af base og satser m.v.

For Danmark skønnes en afgift på finansielle transaktioner at medføre et umid-

delbart merprovenu. Størrelsen af provenuet er usikkert, og vil afhænge af en ræk-

ke faktorer og antagelser om bl.a. den forventede udflytning af finansiel aktivitet,

overvæltning af afgiften og de finansielle markeders reaktion m.v. En afgift på

finansielle transaktioner vil givetvist medføre øgede handelsomkostninger for for-

brugerne af de finansielle ydelser. De øgede omkostninger for forbrugerne af de

finansielle ydelser vil reducere grundlaget for en række andre skatter og afgifter,

herunder aktieavancebeskatningen, pensionsafkastbeskatningen og pensionsbe-

skatningen m.v. Afgiften vil derfor givetvist medføre et mindre provenu fra de

berørte skatter, hvilket vil reducere det samlede forventede provenu fra afgiften.

For handel med statspapirer er der isoleret set en sandsynlighed for, at provenuet af

afgiften bliver væsentligt reduceret, da statens finansieringsomkostninger må forventes

at stige som følge af potentielt mindre likviditet på statspapirmarkederne som en kon-

sekvens af afgiften.

Kommissionen ventes at fremsætte særskilte supplerende forslag til, hvordan

afgiften kan benyttes som en indtægtskilde for EU's budget og erstatte nogle af

dets nuværende egne indtægter, der stammer fra de nationale budgetter, jf. Kom-

missionens tidligere udspil til den næste flerårige finansielle ramme for 2014-2020.

Dette vil givetvist kunne få statsfinansielle konsekvenser for Danmark, men da

dette ikke er en del af det foreliggende forslag til beskatning af finansielle transak-

tioner, vil det ikke blive kommenteret yderligere her.

Samfundsøkonomiske konsekvenser

Samlet er den umiddelbare vurdering, at direktivforslaget på længere sigt vil have

en negativ virkning på BNP-vækst og beskæftigelse. Forslaget vil derfor på længe-

re sigt have negative samfundsøkonomiske konsekvenser for Danmark. Størrelsen

heraf afhænger af en række usikre faktorer, herunder risikoen for udflytning af

finansiel aktivitet og dermed faldende omsætning på de finansielle markeder, re-

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

duktion af andre skatte- og afgiftsgrundlag m.v. Omfanget af disse risici er usikker

og vil afhænge af en række antagelser.

Høring

Kommissionens forslag blev udsendt i ekstern høring den 8. oktober 2011 med

høringsfrist den 28. oktober 2011.

Tidligere forelæggelse for Folketingets Europaudvalg

Den konkrete sag er ikke tidligere blevet forelagt Folketingets Europaudvalg. Der

henvises i øvrigt til grund- og nærhedsnotat om forslaget, som aktuelt er under

udarbejdelse.

EU-landene har i lyset af krisen i ECOFIN i flere omgange drøftet mulighederne

for yderligere beskatning af den finansielle sektor. Der henvises til samlenotater

oversendt til Folketingets Europaudvalg forud for ECOFIN den 8. juni, 7. sep-

tember 2010, 19. oktober 2010 og 7. december 2010 samt ECOFIN den 17. maj

2011.

Holdning

Dansk holdning

Regeringen finder det positivt, at Kommissionen har fremsat et konkret forslag til

beskatning af finansielle transaktioner m.v. på EU-niveau, som gør det muligt at

komme videre med sagen på et mere konkret grundlag end hidtil.

Forslaget har pga. den bredt definerede base tilsyneladende et betydeligt provenupo-

tentiale. Forslaget medfører imidlertid også en række udfordringer i forhold til risikoen

for, at finansiel aktivitet flytter til lande udenfor EU. Regeringen vurderer, at disse

udfordringer forudsætter en global afgift på finansielle transaktioner.

Regeringen mener, at EU bør gå forrest i de internationale drøftelser om indførel-

sen af en global afgift på finansielle transaktioner, der vurderes at være den eneste

løsning, som i tilstrækkeligt omfang kan sikre robuste løsninger på udfordringerne

ved en afgift på finansielle transaktioner.

Regeringen støtter på denne baggrund ikke, at der indføres en afgift alene i EU

eller i nogen anden europæisk form, og støtter ikke dansk deltagelse, hvis der ind-

føres en afgift på finansielle transaktioner i en gruppe af EU-lande.

Andre landes holdning

Forhandlingssituationen i EU og globalt i spørgsmålet om en afgift på finansielle

transaktioner er præget af modsatrettede synspunkter.

En række EU-lande støtter en afgift på finansielle transaktioner. EU-lande som

ønsker eller kan acceptere en afgift, adskiller sig imidlertid i deres syn på, hvorvidt

en sådan afgift kræver en globalt koordineret tilgang, eller kan indføres alene i EU.

Kommissionen vurderer fortsat, at den foretrukne løsning er en globalt koordine-

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

ret afgift for at minimere risikoen for kapitaludflytning, men har gjort det klart, at

man ønsker først at indføre skatten på europæisk niveau og sidenhen på globalt

niveau. Alle EU-lande, som ser positivt på forslaget, vurderes på linje med Kom-

missionen klart at foretrække en globalt koordineret tilgang i sagen, især på grund

af risikoen for kapital- og transaktionsudflytning.

Andre lande er skeptiske eller helt afvisende overfor indførelsen af en afgift på

finansielle transaktioner. Det vurderes på den baggrund ikke sandsynligt, at forsla-

get i dets nuværende form, som det vil være påkrævet, vil kunne samle enstemmig

opbakning blandt EU-landene i Rådet.

På globalt plan, herunder i G20, vurderes der overvejende at være modstand mod

en afgift på finansielle transaktioner.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Dagsordenspunkt 2:

Resumé

(Evt.) Energibeskatningsdirektivet

ECOFIN ventes den 8. november 2011 at drøfte forslaget om revision af energibeskatningsdi-

rektivet. Forslaget skal sikre en mere rationel og målrettet energibeskatning, som kan være et

centralt instrument til opfyldelse af EU’s klima- og energimål, samt være et effektivt supplement

til EU’s CO2-kvotesystem. Forslaget indebærer bl.a., 1) at alle energiarter beskattes med en

energiafgift, der beregnes efter energiindholdet, og en CO2-afgift, der beregnes efter CO2-

indholdet; 2) bedre koordinering med EU’s kvotesystem; 3) øgede minimussatser; og 4) ens af-

giftsbelastning på ensartede energiprodukter, også når nationale afgifter overstiger minimumssat-

serne. Dermed ligger forslaget tæt op ad den danske energiafgiftsstruktur. Forslaget flugter endvi-

dere godt med Danmarks energi- og klimapolitiske mål, og da Danmark generelt har relativt

høje energiafgifter, vurderes Danmark at have en væsentlig interesse i, at forslaget vedtages.

KOM(2011) 169

Baggrund

Kommissionen har ved KOM(2011) 169 af 13. april 2011 fremsendt forslag til

Rådets direktiv om ændring af EU’s energibeskatningsdirektiv (2003/96/EF) om

beskatning af energiprodukter og elektricitet.

Forslaget skal ses i sammenhæng med, at EU har vedtaget en række ambitiøse og

bindende klima- og energimål for perioden frem til 2020. Energiafgifterne er et af

de instrumenter, som medlemsstaterne råder over til virkeliggørelse af disse mål,

og en tilpasning af energibeskatningen vil kunne forbedre incitamenterne til opnå-

else af disse mål. I 2008 opfordrede Det Europæiske Råd derfor Kommissionen

til at fremsætte forslag om en revision af energibeskatningsdirektivet.

Det nuværende energibeskatningsdirektiv fastlægger minimumssatser for beskat-

ningen af energiprodukter (kul, olie, gas og biobrændsler), der anvendes som mo-

torbrændstof eller som brændsel til opvarmning, og for elektricitet. Biomasse, som

f.eks. halm og træ, er ikke omfattet af direktivets anvendelsesområde, og kan be-

skattes eller fritages efter nationale regler.

Kommissionens direktivforslag adresserer en række problemer med det gældende

energibeskatningsdirektiv.

For det første afspejler de nuværende minimumsafgifter ikke energiprodukternes

energi eller CO2-indhold. Det fører til fordrejninger på markedet for energipro-

dukter og har medført incitamenter, som er i strid med EU’s klima og energimål.

Eksempelvis beskattes kul, som har et højt CO2-indhold, lavere end naturgas og

fyringsolie, målt i forhold til CO2-udledninger. Det giver incitamenter til at bruge

kul frem for energikilder, der giver mindre CO2-udledninger. Hertil kommer, at

de nuværende minimumssatser ikke er neutrale i forhold til energiprodukternes

energiindhold. Fyringsolie har således en minimumsafgift, som er højere pr. GJ

energi end minimumsafgiften for kul og naturgas. Det begunstiger forbruget af

kul og naturgas i forhold til fyringsolie.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Med hensyn til motorbrændstoffer diskriminerer de nuværende minimumsafgifter

mellem diesel og benzin. Minimumsafgifterne er højere for benzin, og giver inci-

tamenter til brug af diesel, som er langt større end den naturlige fordel, som diesel

har som følge af det højere energiindhold pr. liter. De nuværende minimumsafgif-

ter, som er fastsat pr. liter, diskriminerer også mellem biobrændstoffer og konven-

tionelle brændstoffer. Det skyldes, at minimumssatserne ikke tager hensyn til, at

biobrændstoffer har et lavere energi- og CO2-indhold end de konventionelle

brændstoffer pr. liter, hvilket medfører, at ethanol er det hårdest beskattede mo-

torbrændstof – målt i forhold til energi- og CO2-indhold. Der kan p.t. kun korri-

geres for dette gennem besværlige statsstøttegodkendelser.

Hertil kommer, at det nuværende energibeskatningsdirektiv ikke er koordineret

med EU’s CO2-kvotesystem. Det har givet anledning til, at visse sektorer udsættes

for dobbeltregulering, dvs. kvoter og afgifter, medens andre fritages for både kvo-

ter og afgifter.

Indhold

Kommissionens forslag til ændring af energibeskatningsdirektivet indeholder føl-

gende hovedelementer:

1. opdeling af den nuværende minimumsafgift i en CO2-komponent og en

energikomponent;

2. bedre koordinering mellem EU’s energibeskatningsdirektiv og direktivet

om EU’s kvotehandelssystem (2003/87/EF);

3. øgede minimumsafgifter for en række energiprodukter;

4. ens afgiftsbelastning på ensartede energiprodukter (efter energi- og CO2-

indhold), selv når nationale afgifter ligger over EU’s minimumssatser;

5. diverse øvrige ændringer bl.a. vedr. elektricitet, der tilføres skibe i havn

samt mineralogiske processer.

Ændringerne foreslås at træde i kraft fra 1. januar 2013 med undtagelse af en

gradvis indfasning af de nye minimumsafgifter for motorbrændstoffer frem til

2018. Ligestilling af afgiftsbelastningen på benzin og diesel (jf. pkt. 4) – også for

nationale satser over minimumssatserne – indfases desuden gradvist frem til 2023

for motorbrændstoffer. Der foreslås overgangsordninger med forlængede frister

for en række af de nye medlemslande

1. Opdeling af den nuværende minimumsafgift i en CO2 komponent og en energikomponent

Kommissionens forslag indebærer en opdeling af den nuværende minimumsener-

giafgift (pr. liter) i:

1. en CO2-komponent baseret på energiprodukternes CO2-udledninger (ton

CO2)

Det foreslås, at Bulgarien, Tjekkiet, Estland, Letland, Litauen, Ungarn, Polen, Rumænien og Slovakiet får en overgangspe-

riode for efterlevelse af minimumsafgifterne frem til januar 2021.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

2. en energikomponent baseret på produkternes energiindhold (GJ).

CO2-komponenten

baseres på energiprodukternes CO2-emissioner med en sats

på 20 euro pr. ton CO2 (150 kr. pr. ton CO2), uanset energiproduktets art. Den

CO2-relaterede del af beskatningen vil være nul for alle biobrændstoffer og bio-

brændsler (der opfylder bæredygtighedskriterierne), idet de anses for at være CO2-

neutrale. Det vil give biobrændslerne og biobrændstofferne en naturlig fordel.

Indførelsen af et fuldstændigt konsistent prissignal i forbindelse med CO2-

emissioner uden for kvotesektoren er centralt i Kommissionens forslag. Således

lukkes en række afgiftsundtagelser og lempelser, som gør det muligt at omgå be-

skatning i det nuværende direktiv. Eksempelvis gives der ikke – som for energiaf-

gifterne – mulighed for at reducere CO2-afgiften for mindre kraftvarmeværker

uden for kvotesektoren eller for landbruget.

For så vidt angår elektricitet, vil brændsel til fremstilling af el enten være omfattet

af CO2-kvotesystemet eller af CO2-afgifterne. Det sidste vil være tilfældet for de

små værker, der er uden for kvotesektoren. På denne måde vil elprisen indeholde

en indirekte kvote- eller CO2-afgiftsbelastning.

Minimumssatserne for CO2-komponenten foreslås undersøgt i lyset af udviklin-

gen i markedsprisen for emissionskvoter hvert femte år i forbindelse med, at

Kommissionen forelægger Rådet en rapport om anvendelsen af energibeskat-

ningsdirektivet.

En række af de østeuropæiske medlemsstater får overgangsperioder indtil 2021

med hensyn til indførelse af CO2-afgifter. Hvis EU beslutter sig for yderligere

reduktioner i drivhusgasemissionerne i tiden frem til 2020, vil Kommissionen

undersøge om overgangsperioderne er hensigtsmæssige, og om der skal foreslås

forkortelser af overgangsperioderne eller ændringer i CO2-afgiften.

Energikomponenten

baseres på energiprodukternes energiindhold målt i GJ,

således at der bliver et incitament til at spare energi. Samtidig sikres, at beskatnin-

gen vil være neutral overfor valget mellem forskellige brændsler. Denne frem-

gangsmåde vil udligne en ubalance i de gældende minimumssatser til fordel for

biobrændstoffer og biobrændsler, som har et lavere energiindhold end konventio-

nelle brændsler.

For opvarmningsbrændsel anvendes den nuværende minimumssats for elektricitet

på 0,15 euro pr. GJ (1,125 kr. pr. GJ) på alle energiprodukter, der anvendes til

opvarmning. Herved opnås samme satser for ensartede energianvendelser.

For motorbrændstoffer, herunder biobrændstoffer, fastsættes minimumssatsen til

9,6 euro pr. GJ (72 kr. pr. GJ) i 2018, svarende til det nuværende afgiftsniveau for

benzin. Der foreslås en gradvis forhøjelse af minimumsafgiften (pr. GJ) for diesel

op til det nuværende niveau for minimumsafgiften for benzin fra 2013 til 2018, jf.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

tabel 1. På grund af højere energi- og CO2-indhold i diesel vil minimumsafgiften

pr. liter blive højere for diesel end benzin i 2018.

Tabel 1

Ændring af minimumsafgifterne for motorbrændstofferne

Det nuværende

direktiv

2011

Energiafgift (EUR pr. GJ)

Benzin

Diesel

– afgift (EUR pr. ton CO

)

Benzin

Diesel

Total (EUR pr. 1000 liter)

Benzin

Diesel

359

330

359

340

359

362

359

390

9,6

8,2

9,6

8,8

9,6

Kommissionens forslag

2013

2015

2018

For så vidt angår landbrugssektoren indebærer forslaget, at muligheden for at give

hel eller delvis afgiftsfritagelse for sektorens energiforbrug ophæves. Men der ind-

føres en mulighed for, at der kan gives afgiftslempelse for energiafgiftselementet,

hvis de begunstigede bliver omfattet af ordninger, som fører til øget energieffekti-

vitet, der stort set svarer til det, der ville være opnået, hvis EU’s minimumssatser

havde været gældende.

Minimumssatserne for energikomponenten af afgifterne foreslås reguleret hvert

tredje år efter det harmoniserede forbrugerprisindeks.

2. bedre koordinering mellem EU’s energibeskatningsdirektiv og direktivet om EU’s kvotehan-

delssystem (2003/87/EF)

Alle CO2-emissioner, som er omfattet af EU’s CO2-kvotesystem vil ifølge Kom-

missionens forslag blive fritaget for CO2-afgift. Dermed løses det dobbeltregule-

ringsproblem, som findes i det nuværende direktiv, og der sikres en ensartet be-

lastning af energiforbrug inden for og uden for kvotesektoren. Energiforbrug

uden for kvotesektoren pålægges en CO2-afgift, der svarer til den kvotepris, der

betales inden for kvotesektoren.

Ligeledes udformes et bundfradrag i CO2-afgiften, der afspejler gratiskvoterne til

såkaldte carbon leakage virksomheder inden for kvotesektoren. Forslaget indebæ-

rer således, at der indføres et obligatorisk bundfradrag i CO2-afgiften for brænds-

ler anvendt i sektorer, der er udsat for såkaldt carbon leakage. Carbon leakage

dækker over, at høje afgifter i visse tilfælde alene leder til eksport af miljøproble-

mer, idet den berørte produktion flytter til lande med mere lempelig regulering.

Eksempelvis er nogle bryggerier så små, at de ikke falder ind under kvotedirekti-

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

vet, men så energiintensive, at de er carbon leakage virksomheder. Sådanne virk-

somheder vil ifølge forslaget modtage et bundfradrag i CO2 afgiften.

3. øgede minimumsafgifter for en række energiprodukter

De nuværende minimumssatser er baseret på mængden af forbrugte

energiprodukter (liter) og afspejler således hverken energiprodukternes

energiindhold eller CO2-emissioner.

De nye samlede minimumssatser (pr liter), som fremkommer af summen af de

foreslåede minimumsafgifter for hhv. energi- og CO2-indhold, overstiger

imidlertid det nuværende niveau. Stigningen fremkommer hovedsageligt som

følge af introduktionen af en minimumsafgift for CO2-indhold.

4. ens afgiftsbelastning på ensartede energiprodukter (efter energi- og CO2-indhold), selv når

nationale afgifter ligger over EU’s minimumssatser

Med de nuværende regler har medlemsstaterne en vis frihed til at fastsætte afgifts-

belastningen på tværs af de forskellige energiprodukter, så længe EU’s minimums-

satser er opfyldt. Med revisionen af energibeskatningsdirektivet foreslår Kommis-

sionen, at den afgiftsfaktor, der ganges på hhv. CO2-indhold og energiindhold,

skal være ens for forskellige energiprodukter, der anvendes til samme formål –

også når der fastsættes nationale satser over minimumssatserne. Det er derfor ikke

længere nok kun at overholde minimumssatserne.

Kommissionens forslag medfører betydelige tilpasninger ift. motorbrændstoffer

for en række medlemslande, herunder Danmark, der har væsentligt højere natio-

nale afgifter på benzin end på diesel. Forslaget medfører således, at afgiften på

diesel skal øges, afgiften på benzin skal reduceres – eller en kombination heraf.

Kommissionens forslag indeholder en overgangsperiode for ligestilling af afgifts-

belastningen på benzin og diesel indtil 2023.

5. øvrige ændringer bl.a. vedr. elektricitet, der tilføres skibe i havn, samt mineralogiske processer

Efter det nuværende direktiv fritages elektricitet, der produceres om bord på et

fartøj, herunder fartøjer der ligger ved kaj i en havn, fra beskatning. Kommissio-

nens forslag indebærer endvidere, at elektricitet, der føres fra land til skibe ved kaj

i en havn, fritages for beskatning for at anspore til, at skibene undlader at produ-

cere elektricitet på egne afgiftsfri brændsler, og i stedet anvender den renere

strøm, der kan leveres fra land. Ordningen foreslås i første omgang indført for en

otte års periode.

Mineralogiske og metallurgiske processer, som hidtil har været helt uden for direk-

tivet, er fortsat uden for direktivets anvendelsesområde for så vidt angår energiaf-

Kommissionen har bebudet en rapport, der undersøger risikoen for carbon leakage i landbrugssektoren. Direktivforslaget

indebærer, som nævnt, at landbruget ikke længere kan fritages for afgifter, men hvis Kommissionens rapport påviser car-

bon leakage i landbrugssektoren, vil der blive truffet passende foranstaltninger til, at alle sektorer med risiko for carbon

leakage behandles ens.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

gifter. Brændsler til de omhandlede processer vil herefter være omfattet af enten

CO2-kvoter eller af en CO2-afgift.

Hjemmelsgrundlag

Forslaget er fremsat med hjemmel i artikel 113 og vil skulle vedtages af Rådet med

enstemmighed efter høring af Europa Parlamentet

Nærhedsprincippet

Der er tale om et forslag om ændring af et allerede eksisterende direktiv. Ved det

foreslåede direktiv sikres medlemsstaterne fortsat en betydelig grad af fleksibilitet

til eksempelvis – som Danmark – at fastsætte afgifter, der overstiger minimumsaf-

gifterne. Kommissionen finder, at forslaget er i overensstemmelse med nærheds-

princippet. Den danske regering er enig heri.

Europa-Parlamentets udtalelse

Europa-Parlamentets skal høres i overensstemmelse med proceduren i TEUF

artikel 115. Der foreligger endnu ikke en udtalelse.

Gældende dansk ret og forslagets konsekvenser herfor

Gældende dansk lovgivning er i stor udstrækning i overensstemmelse med direk-

tivforslaget. Kommissionens forslag er således på linje med de ændringer, som

gennem nogle år er foretaget i de danske energi- og CO2-afgifter. Der har gennem

mange år været en opdeling af energiafgifter i en energiafgift og en CO2-afgift.

Danmark opfylder endvidere allerede de foreslåede minimumssatser. Særligt de

danske energiafgifter (pr. GJ) overstiger langt de foreslåede minimumssatser.

F.eks. er den danske energiafgift på opvarmningsbrændsler 58,4 kr. pr. GJ, hvilket

er mange gange højere end Kommissionens forslag på 1,125 kr. pr. GJ for

brændsler.

Danmark har herudover foretaget ændringer, som tager hensyn til samspillet mel-

lem CO2-afgiften og EU’s emissionshandelssystem. Der er således afgiftsfritagelse

for CO2-afgift af det kvotebelagte energiforbrug til elproduktion og brændsel til

proces i industrien m.v. Der er også indført bundfradrag i CO2 afgiften, som af-

spejler de gratis kvoter i kvotesystemet, og som har lighedspunkter med Kommis-

sionens foreslåede bundfradrag for carbon leakage virksomheder.

En vedtagelse af direktivforslaget vil dog nødvendiggøre en række justeringer i

den danske lovgivning om energibeskatning. F.eks. vil den danske lovgivning ved-

rørende beskatningen af motorbrændstoffer skulle justeres som følge af tilpasnin-

gen af afgiftsbelastningen på diesel og benzin,

jf. afsnittet herunder om konsekvenserne

for den danske beskatning af motorbrændstoffer.

Der vil efter en sådan tilpasning ikke

være nogen begrundelse for den forhøjede vægtafgift på dieselkøretøjer (udlig-

ningsafgiften), som har haft til formål at modsvare den nuværende afgiftsbesparel-

se på diesel.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Videre vil forslaget medføre, at den danske CO2-afgift på brændsler til de kvote-

omfattede fjernvarme- og kraftvarmeanlæg ikke længere kan opretholdes, idet

Kommissionens forslag indebærer, at der skal gives CO2-afgiftsfritagelse for dette

brændselsforbrug.

Hertil kommer, at de nuværende bundfradrag i CO2-afgiften, som ydes til gart-

nerne, ikke vil kunne opretholdes, idet disse ikke er omfattet af de sektorer, som

er udsat for carbon leakage. Kommissionens bebudede rapport om risikoen for

carbon leakage i landbrugssektoren kan imidlertid muligvis begrunde foranstalt-

ninger, som i et vist omfang kan få betydning for det danske fradrag til gartnerier.

Der vil også kunne blive tale om justeringer i bundfradragene for virksomheder,

som er omfattet af CO2-afgiftslovens procesliste - listen over afgiftspligtige ener-

giintensive produktionsprocesser, der er omfattet af særlig tilbagebetaling under

CO2-afgiftsloven. Herunder skal der justeres i lov om statsstilskud til dækning af

udgifter til kuldioxidafgift mv. (aftaleordning), for at energiintensive virksomheder

fortsat kan få tilskud i forbindelse med indgåelsen af aftaler om energieffektivise-

ring.

Forslagets konsekvenser for dansk beskatning af motorbrændstoffer

Kommissionens forslag om ens afgiftsbelastning på ensartede energiprodukter –

også når de nationale afgifter ligger over EU’s minimumssatser – har ikke betyd-

ning for den danske beskatning af brændsler, idet de allerede er afgiftsbelagt med

samme satser. Forslaget vil imidlertid have væsentlig betydning for Danmarks

beskatning af motorbrændstoffer.

Den danske beskatning af motorbrændstoffer er fastsat med samme CO2-sats for

benzin og diesel, men energisatserne er væsentligt højere for benzin end for diesel

Ved de nuværende danske satser (med standard biobrændstofindhold) er diesel-

satsen på i alt 290,2 øre pr. liter og benzinsatsen på 424,5 øre pr. liter. Dvs. belast-

ningen af diesel ligger aktuelt knap 30 pct. under afgiftsbelastningen af benzin.

Kommissionens krav om ens afgiftsbelastning kan nås enten ved en opjustering af

dieselafgiften, en nedjustering af benzinafgiften eller en kombination heraf. Ud-

viklingen i de danske afgiftssatser i 2023, såfremt tilpasningen i dieselafgiften sker

til det nuværende niveau for benzinafgiften, fremgår af sidste søjle i tabel 2. Den

årlige indeksering af de danske satser medfører, at Danmark i 2018 vil leve op til

Kommissionens foreslåede minimumssatser for både benzin og diesel.

Hvis dieselsatsen som foreslået af Kommissionen skal være på niveau med ben-

zinsatsen (efter energi- og CO2-indhold) i 2023, vil den skulle forhøjes til 468,1

øre pr. liter svarende til en stigning fra 2011 til 2023 på 177,9 øre pr. liter. I 2023

vil dieselafgiften så være 43,6 øre pr. liter højere end benzinsatsen på 424,5 øre pr.

liter.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Tabel 2

Udviklingen i afgiften på benzin og diesel (øre pr. liter standard biobrændstof blanding)

Danske

satser

Kommissionens foreslåede sat-

ser

Danske satser

ved opjustering

af dieselafg. til

benzinafg.

2023

2011

-afgift

Benzin

Diesel

Energiafgift

Benzin

Diesel

Total

I alt benzin

I alt diesel

424

290

388

251

2013

2015

2018

233

219

233

236

233

257

388

429

267

256

267

273

267

294

424

468

Anm.: Løbende priser. Det bemærkes, at der vil være en mindre afvigelse i Kommissionens minimumssatser, som er

angivet i den forrige tabel på grund af, at de danske emissionsfaktorer – CO2-indholdet i de enkelte energi-

former – er lidt højere end dem, som Kommissionen har lagt til grund.

1. Regneeksempel med 2011-priser.

Statsfinansielle og samfundsøkonomiske og erhvervsøkonomiske konsekven-

ser

En række elementer i Kommissionens forslag vil have statsfinansielle konsekven-

ser for Danmark. Såfremt man vælger at opjustere dieselafgiften til benzinafgiften

i 2023, vil forslaget overordnet set medføre et merprovenu.

Isoleret set vil forhøjelsen af dieselafgiften medføre en betydelig provenugevinst

på i størrelsesordenen 8 mia. kr. i 2023 (i 2023 afgiftsniveau) før tilbageløb og

adfærd. Vælges i stedet at reducere benzinafgiften til dieselafgiften, skønnes ned-

sættelsen at føre til et isoleret mindreprovenu på knap 4 mia. kr. i 2023 før adfærd

og tilbageløb.

Udligning af afgifterne på diesel og benzin fjerner begrundelsen for udligningsaf-

giften på dieselbiler. En ophævelse af udligningsafgiften på dieselbiler vil isoleret

set medføre et provenutab på ca. 1 ¼ mia. kr, som især vil tilfalde private og vare-

biler, men må forventes at stige frem mod 2023 grundet en voksende andel af

dieselpersonbiler.

Endvidere skal eventuelle kommunaløkonomiske konsekvenser forhandles med

de kommunale og regionale parter, hvis man ønsker at undgå prisstigninger på

den kollektive trafik.

En evt. forhøjelse af dieselafgiften vil under alle omstændigheder blive gennem-

ført gradvist, men effekten vil efter overgangsperiodens udløb være betydelig for

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

de danske vognmænd. Det skal imidlertid ses i sammenhæng med, at implemente-

ringen af revisionen af energibeskatningsdirektivet generelt vil betyde store tilpas-

ninger i dieselafgiften, som i de fleste medlemsstater ligger væsentligt under ben-

zinsatserne. Forslaget indebærer generelt bedre konkurrencevilkår for dansk er-

hverv som følge af, at en række EU-lande vil skulle øge deres energiafgifter for at

leve op til de foreslåede, forhøjede minimumsafgifter.

Forslaget om at ophæve CO2-afgiften på fjernvarme- og kraftvarmeværkernes

kvoteomfattede brændselsforbrug til varmeproduktion vil medføre et provenutab

i størrelsesordnen ¾ mia. kr.

Høring

Forslagene har været i høring hos relevante erhvervsorganisationer og myndighe-

der. Resumé af høringssvar blev oversendt til Folketingets orientering sammen

med grundnotat om Kommissionens forslag den 1. juli 2011.

Tidligere forelæggelse for Folketingets Europaudvalg

Sagen har ikke tidligere været forelagt Folketingets Europaudvalg. Grundnotat og

resumé af høringssvar blev sendt til Folketingets Europaudvalg den 1. juli 2011 til

orientering.

Holding

Dansk holdning

Regeringen støtter overordnet Kommissionens forslag til ændring af EU’s energi-

beskatningsdirektiv. Forslaget flugter med den danske afgiftsstruktur på energiom-

rådet og danske energi- og klimapolitiske mål om bl.a. udbygning af vedvarende

energikilder, reduktion af CO2-udledning og mere effektiv energianvendelse.

Regeringen vil være positiv over for et eventuelt kompromisforslag, der i tilstræk-

keligt omfang tilgodeser danske prioriteter i forhold til sikring af en mere målrettet

og rationel beskatning af energi, som understøtter EU’s og Danmarks energi- og

klimapolitiske mål.

Andre landes holdninger

Af de indledende drøftelser af Kommissionens forslag på arbejdsgruppeniveau

fremgår, at en række lande af forskellige årsager er skeptiske over for forslaget.

Dette skyldes bl.a. forslaget om forøgede minimumsafgifter, især som følge af

indførelsen af CO2-komponenten. Andre lande har angivet, at konsekvenserne af

den nye afgiftsstruktur med en energi- og CO2-komponent skal analyseres nær-

mere.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Dagsordenspunkt 3:

Opfølgning på Det Europæiske Råd den 23. oktober

2011 og topmødet for EU’s stats- og regeringschefer

den 26. oktober 2011.

Resumé

På ECOFIN den 8. november 2011 ventes en opfølgning på mødet i Det Europæiske Råd

(DER) den 23. oktober 2011 samt topmødet for EU’s stats- og regeringschefer den 26. oktober

2011. DER 23. oktober 2011 vedrørte bl.a. tiltag der kan styrke vækstpotentialet i EU-

landene, herunder navnlig gennem et styrket indre marked, fokus på implementering af det nye og

stærkere økonomiske samarbejde samt en drøftelse af samarbejdet mellem det mere formaliserede

samarbejde i eurogruppen og EU27. På topmødet 26. oktober 2011 drøftede man som led i en

samlet løsning på gældskrisen en plan for rekapitalisering af de største europæiske banker og

muligheden for koordinerede nationale bankgarantier. Møderne skal ses i sammenhæng med

eurotopmøderne 23. og 26. oktober 2011, som derudover drøftede andre elementer i den samlede

respons på gældskrisen, herunder Grækenland, eurolandenes lånefacilitet EFSF og styrkelse af

eurosamarbejdet.

Baggrund

Udgangspunktet for Det Europæisk Råds (DER) møde den 23. oktober 2011 og

mødet mellem EU27’s stats- og regeringschefer 26. oktober 2011 skal ses på bag-

grund af skærpelsen af den aktuelle gældskrise. Sammen med de ledsagende euro-

topmøder samme dage blev der truffet beslutninger om en samlet respons på

gældskrisen.

EU27-topmøderne drøftede især spørgsmål vedrørende vækst og økonomisk poli-

tik samt behovet for tiltag rettet mod understøttelsen af det finansielle systems

sundhed, for at bryde den aktuelle onde cirkel, hvor statsgældskrisen forringer

bankernes balancer og øger risikoen for en reduktion af bankernes udlån, hvilket

igen kan forstærke de statsfinansielle problemer og de lavere vækstudsigter. EU27-

topmøderne endosserede den enighed om tiltag vedr. banker, som blev opnået på

ECOFIN 22. oktober 2011, mens eurotopmødet 26. oktober 2011 enedes om

øvrige elementer i den samlede respons, herunder en nedskrivning af den græske

gæld til private kreditorer, en styrkelse af eurolandenes lånemekanisme EFSF og

en styrkelse af samarbejdet og koordineringen af den økonomiske politik mellem

eurolandene.

Indhold

Den samlede pakke som respons på gældskrisen, som blev besluttet endeligt på

eurotopmødet 26. oktober 2011, indeholder de forventede hovedelementer i form

af bankrekapitaliseringer (baseret på konsensus i ECOFIN 22. oktober 2011 og

besluttet af EU27’s stats- og regeringschefer på mødet umiddelbart inden euro-

topmødet) samt styrkelse af EFSF og en nedskrivning af den græske gæld (som

blev aftalt blandt eurolandene).

Et vigtigt signal er først og fremmest den fortsatte forpligtelse til at gennemføre

de aftalte finanspolitiske konsolideringer og økonomiske reformer i de enkelte

EU-lande – såvel eurolande som ikke-eurolande – herunder implementeringen af

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

de landespecifikke anbefalinger vedtaget efter første runde af det europæiske se-

mester i juni i år og endosseret af DER. Spanien og Italien har desuden fremlagt

konkrete konsoliderings- og reformtiltag, som er inkluderet i erklæringen fra euro-

topmødet.

Bankrekapitaliseringer

De 70 af de største europæiske banker (ud af de 90 banker, der deltog i somme-

rens stresstest) er testet med henblik på at opgøre behovet for evt. rekapitaliserin-

ger. Efter opgørelse af bankernes beholdninger af statsobligationer til markeds-

værdi og med et beståelseskrav i form af en egentlig kernekapital på 9 pct. skønner

EBA et samlet behov for ekstra kapital på 106 mia. euro i de deltagende banker.

Bankerne vil have frem til udgangen af juni 2012 til at finde den ekstra kapital,

enten via de private markeder (frasalg, omstrukturering el. lign.) eller om nødven-

digt via statslige rekapitaliseringer (for eurolande evt. via EFSF).

For Danmark identificerer EBA et begrænset rekapitaliseringsbehov på i alt ca.

350 mio. kr. i Nykredit, der vil kunne tilvejebringes ved at tilbageholde overskud

o.l.

Der ventes som yderligere skridt for at undgå en kreditklemme desuden arbejdet

videre i ECOFIN med mulighederne for om nødvendigt og på baggrund af natio-

nale beslutninger herom at etablere garantiordninger for bankernes finansiering,

som skal lette bankernes adgang til likviditet, og som skal være koordinerede, dvs.

fastlægges nationalt inden for rammerne af fælles principper.

Tiltagene vedr. den finansielle sektor skal være i overensstemmelse med EU-

statsstøttereglerne, herunder principperne bag de gældende (midlertidige) retnings-

linjer for ekstraordinær støtte til den finansielle sektor.

Styrkelse af eurolandenes lånefacilitet EFSF

EFSF styrkes som ventet ved at give mulighed for at bruge EFSF’s ressourcer

enten som delvis forsikring til investorer, der køber statsobligationer fra udsatte

lande, eller som indskud i særlige investeringsfonde, som sammen med andre in-

vestorer skal foretage opkøb af statsobligationer. EFSF-ressourcerne skal således

kunne tage det ”første tab” på obligationer fra udsatte lande for private investorer,

som dermed gives øgede incitamenter til at investere heri.

Med forbehold for investorernes interesse og den konkrete indretning, angiver

eurotopmødeerklæringen, at de tilbageværende midler i EFSF (som vurderes at

være ca. 260 mia. euro afhængigt af hvordan det nye græske låneprogram finansie-

res) vil kunne mobilisere 4-5 gange så mange midler i alt. Det er fra eurolandenes

side nævnt, at en sådan gearing vil indebære en samlet kapacitet på i alt 1.000 mia.

euro.

Eurolandene vil derudover undersøge muligheden for at strække EFSF-midlerne

ved at supplere med IMF-midler.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Eurolandene vil operationalisere styrkelsen af EFSF i november med de nødven-

dige konkrete aftaler.

Låneprogrammet til Grækenland

For så vidt angår Grækenland justeres den obligationsombytning, som blev aftalt

på eurotopmødet 21. juli, hvor de private kreditorers beholdning af græske stats-

obligationer ombyttes til nye med lavere rente og længere løbetid. Der har været

forhandlinger med IIF (Institute of International Finance), der repræsenterer de

største globale banker, og på den baggrund blev det på eurotopmødet konklude-

ret, at der på frivillig basis sikres en ordning, hvor den nominelle værdi af udestå-

ende græsk obligationsgæld halveres. Det vil indebære, at den græske gæld vil nå

120 pct. af BNP i 2020, hvilket er væsentligt mindre end niveauet ellers ville have

været. Det ventes, at eurogruppen snarest vil færdiggøre forhandlingerne med de

private indehavere af græske statsobligationer, og at obligationsombytningen skal

være gennemført i begyndelsen af 2012.

På den baggrund justeres størrelsen på det samlede nye låneprogram til Græken-

land for perioden frem til 2014, som ligeledes blev aftalt på eurotopmødet 21. juli.

Samlet set vil det nye låneprogram formentlig udgøre 130 mia. euro, inkl. den på-

krævede rekapitalisering af de græske banker, frem for de hidtidige 109 mia. euro.

Heraf reserveres op til 30 mia. euro som incitamenter til den omtalte obligations-

ombytning. Formen herpå er ikke nærmere specificeret, men kan f.eks. bestå i

midler, der sættes til side som sikkerhed, med henblik på udbetaling til investorer-

ne i tilfælde af en fremtidig græsk betalingsstandsning på de nye obligationer. Det

nye låneprogram til Grækenland skal være på plads inden årets udgang.

Grækenland forpligter sig desuden til at bruge 15 mia. euro fra sit privatiserings-

program til at betale af på sin gæld til EFSF, for at styrke EFSF’s udlånskapacitet.

Det er derudover aftalt at etablere en mere permanent trojka-tilstedeværelse i

Grækenland i stedet for de hidtidige kvartalsvise missioner.

Styrket eurosamarbejde

Der var også enighed mellem eurolandene om en række politiske forpligtelser

blandt eurolandene, herunder bl.a. forpligtelsen til at indføre bindende nationale

budgetbalanceregler i national lovgivning inden udgangen af 2012, forpligtelse til

på forhånd at konsultere de øvrige eurolande om større reformer o.l. For eurolan-

de i underskudsproceduren gives Kommissionen og Rådet mulighed for at drøfte

de nationale finanslove inden vedtagelsen, ligesom Kommissionen løbende vil

overvåge budgetgennemførelse og om nødvendigt foreslå ændringer i løbet af

året.

Desuden vil der være en mere regelmæssig dialog mellem eurolandenes stats- og

regeringschefer på mindst halvårlige eurotopmøder under ledelse af en fast for-

mand (DER-formanden til at begynde med), ligesom eurogruppen (bestående af

eurolandenes ECOFIN-ministre) vil blive styrket med fast sekretariatsbistand og

evt. en fast fuldtidsformand.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Eurolandene vil derudover på lidt længere sigt styrke det formelle eurosamarbejde

for at sikre finanspolitisk disciplin, konvergens og sammenhængskraft i euroom-

rådet. DER-formanden vil fremlægge en foreløbig rapport i december 2011, her-

under vurdere evt. behov for traktatændringer. En endelig rapport ventes i marts

2012.

DER-mødet 23. oktober 2011

Udover ovenstående var der på DER-mødet 23. oktober 2011 opnået enighed om

en række centrale emner vedr. den økonomiske politik, vækst mv. DER fremhæ-

vede således vigtigheden af det fortsatte fokus på konsolideringen af de offentlige

finanser og gældsnedbringelse for at sikre holdbare offentlige finanser og genska-

be tillid, men lagde også afgørende vægt på, at der på kort sigt skal tages initiativer,

der styrker vækstpotentialet i EU-landenes økonomier. DER-konklusionerne

fremhævede særligt initiativer vedr. det indre marked, grøn vækst (herunder ener-

gieffektivitet) samt forskning og udvikling inden for energiområdet og vil på sit

møde i december vurdere fremskridt på dette område.

DER-mødet fremhævede også, at EU med de seneste års initiativer i det økono-

miske samarbejde nu vha. reformen af det økonomiske samarbejde (”six-pack”)

har stærkere værktøjer til at sikre, at de rette foranstaltninger tages for at trække

EU ud af krisen. Det gælder vækstfremmende strukturreformer vha. Europa2020

strategien, en bedre sikring af den nødvendige implementering vha. det europæi-

ske semester, en tættere koordinering vha. Europluspagten og en stærkere over-

vågning og koordinering, så der sikres holdbare offentlige finanser og undgås op-

bygning af makroøkonomiske ubalancer. DER-konklusionerne fremhævede at

EU-landene vil implementere det nye og stærkere økonomiske samarbejde for at

sikre, at det fuldt og effektivt anvendes. I den sammenhæng støtter DER-

konklusionerne Kommissionens initiativ om at indsætte en kommissær for tættere

overvågning og yderligere håndhævelse af det økonomisk-politiske samarbejde.

DER-konklusionerne byder desuden Kommissionens intention om ifm. det næste

europæiske semester at fremlægge den årlige vækstundersøgelse i december 2011

velkommen, da det vil give DER mulighed for grundigt at forberede de horisonta-

le fokusområder på sit møde i foråret 2012. Derudover vil DER på mødet i de-

cember vende tilbage til temaer for Europluspagten, hvor man også vil drøfte

fremskridt vedr. dialogen om skattepolitik. Endelig noterede DER-

konklusionerne Kommissionens forslag om en finansiel transaktionsskat.

Endelig fremhævede DER-mødet vigtigheden af arbejdet med at styrke finansiel

regulering, herunder allerede vedtagne reformer, men pointerede vigtigheden af et

fortsat arbejde med at mindske svaghederne i det finansielle system og undgå

fremtidige kriser. DER-konklusionerne opfordrer bl.a. til en hurtig vedtagelse af

lovgivningsforslag vedr. bl.a. OTC deriviater og indskydergaranti ved udgangen af

2011 og kapitalkrav medio 2012.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Drøftelsen på det kommende ECOFIN

På det kommende ECOFIN ventes drøftelsen især at vedrøre opfølgning på pro-

cessen vedr. bankrekapitaliseringerne, herunder en drøftelse af det offentliggjorte

kapitalbehov og planerne for de konkrete banker, som vil være i dialog med de

nationale tilsynsmyndigheder og EBA. Desuden må det forventes, at ECOFIN vil

skulle tage hul på det videre arbejdet med koordinerede nationale garantiordninger

for bankernes finansiering, herunder drøftelsen af de konkrete fælles principper

mv.

Hjemmelsgrundlag

Ikke relevant

Nærhedsprincippet

Ikke relevant

Europa-Parlamentets udtalelser

Ikke relevant

Gældende dansk ret og forslagets konsekvenser herfor

Ikke relevant

Statsfinansielle konsekvenser

Ikke relevant

Samfundsøkonomiske konsekvenser

Topmøderne og den samlede pakke af tiltag rettet mod håndtering af gældskrisen,

som møderne indgår i forberedelsen af, kan bidrage til at genskabe markedernes

tillid til EU-landenes økonomiske politik, kan have positive samfundsøkonomiske

konsekvenser i hele EU og dermed også i Danmark.

Høring

Sagen har ikke været i ekstern høring

Tidligere forelæggelse for Folketingets Europaudvalg

Sagen vedrørende opfølgning på DER den 23. oktober 2011 og mødet mellem

EU27’s stats- og regeringschefer 26. oktober 2011 har ikke tidligere været forelagt

Folketingets Europaudvalg. Sagen vedr. bankrekapitaliseringer mv. er blevet fore-

lagt Folketingets Europaudvalg til orientering 20. oktober 2011 og 25. oktober

2011.

Holdning

Dansk holdning

Regeringen støtter resultaterne af topmøderne, og ventes at kunne tage opfølgnin-

gen herpå til efterretning på det kommende ECOFIN. Regeringen lægger vægt på,

at det afgørende ift. at få Europa ud af gældskrisen og ind i en mere positiv udvik-

ling med vækst, jobskabelse og sunde offentlige finanser, er at alle lande gennem-

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

fører de nødvendige konsoliderings- og reformstrategier, som er en forudsætning

for, at den samlede pakke, herunder det styrkede sikkerhedsnet i form af eurolan-

denes lånemekanismer, får de tilsigtede effekter på den økonomiske og finansielle

stabilitet.

Vedr. opfølgningen på den opdaterede stresstest og rekapitalisering af de største

europæiske banker støtter Danmark, at evt. statslige kapitalindskud i forlængelse

af stresstesten kun bør gennemføres i det omfang, der ikke kan tilvejebringes pri-

vat kapital. For så vidt angår eventuelle garantier for bankernes finansiering kan

det støttes at arbejde videre med overvejelserne om koordinerede nationale tiltag,

om nødvendigt, så længe der bliver tale om tiltag, som de enkelte lande tager stil-

ling til og i givet fald beslutter nationalt på frivillig basis. Det støttes, at enhver

form for offentlig støtte til bankerne finder sted inden for de fælles rammer og

regler for statsstøtte til den finansielle sektor på tværs af landene. Der lægges vægt

på, at tiltag for den finansielle sektor koordineres tæt og i god tid på tværs af alle

EU-lande.

Fra dansk side tager man til efterretning, at eurolandene ønsker at styrke rammer-

ne for drøftelserne af den økonomiske politik i eurolandene, idet der fremadrettet

arbejdes for at mindske tabet af indflydelse for Danmark, og at fastholde, at

EU27-relevante emner drøftes i EU27.

Andre landes holdninger

Der ventes generel støtte til resultaterne af topmøderne, og EU-landene ventes

generelt at kunne tage opfølgningen herpå til efterretning på det kommende

ECOFIN.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Dagsordenspunkt 4:

Opfølgning på G20-topmødet i Cannes den 3.-4. no-

vember 2011

Resumé

Der ventes på ECOFIN en opfølgning på G20-topmødet i Cannes den 3.-4. november. Drøf-

telsen på G20-topmødet ventes især at fokusere på den økonomiske situation, herunder krise-

håndteringen i Europa, G20’s ramme for stærk, bæredygtig og balanceret vækst samt styrkelse

af finansiel regulering og tilsyn. Endvidere ventes G20 at støtte en tilpasning af IMF’s lånefacili-

teter til håndtering af kortfristede likviditets- og betalingsbalanceproblemer i lande med generelt

sunde økonomiske forhold og politikker.

Baggrund og indhold

ECOFIN ventes at følge op på G20-topmødet i Cannes den 3.-4. november 2011.

ECOFIN godkendte den 4. oktober den fælles EU-holdning (Terms of Referen-

ce, ToR) til G20-mødet for finansministre og centralbankchefer den 14.-15. okto-

ber. ECOFIN’s bidrag er indeholdt i EU’s holdning til de økonomiske og finan-

sielle emner på G20-topmødet.

Den økonomiske og finansielle situation

Det ventes, at der på G20-topmødet vil være en drøftelse af den aktuelle globale

økonomiske og finansielle situation, som ifølge IMF’s seneste vurderinger (prog-

noser og rapporter op til IMF-årsmødet 23.-25. september og G20-topmødet) er i

en kritisk fase. IMF peger på, at den globale vækst er blevet svækket og de negati-

ve risici er blevet forværret, samt at effektiv håndtering af gældskrisen i Europa og

af de finanspolitiske udfordringer i USA er særligt afgørende.

EU’s holdning på G20-topmødet ventes at afspejle konklusionerne på DER den

26. oktober vedr. krisehåndteringen i Europa, herunder vedrørende styrkelse af

eurolandefaciliteten EFSF, Grækenland, rekapitalisering af europæiske banker

m.v.. Endvidere ventes EU at lægge vægt på, at man har vedtaget en større reform

af det økonomiske samarbejde, og at man er opsat på at sikre fuld implementering

af de nye rammer og regler herfor. Finanspolitisk konsolidering har topprioritet

for alle EU-lande, om end tilpasningsbehovet er forskelligt i de enkelte lande.

Konsolideringen skal sikre reduktion af landenes budgetunderskud og gældsni-

veauer samt understøtte en forbedring af det mellemfristede og langsigtede vækst-

potentiale.

G20’s ramme for stærk, bæredygtig og balanceret vækst

G20 ventes at nå til enighed om en fælles handlingsplan mhp. at reducere globale

ubalancer og sikre stærk, bæredygtig og balanceret vækst. De betydelige betalings-

balanceunderskud i bl.a. USA og betydelige betalingsbalanceoverskud i bl.a. Kina

er ikke blevet håndteret tilstrækkeligt, og IMF vurderer, at ubalancerne vil stige

yderligere hvis ikke G20-landene iværksætter konkrete initiativer. Ubalancerne

påvirker stabiliteten af den globale genopretning og fremtidige vækst negativt og

risikerer at resultere i store ukontrollerede økonomiske tilpasninger. G20-landenes

handlingsplan ventes at omfatte konkrete landespecifikke forpligtelser til finans-,

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

struktur- og valutakurspolitiske tiltag, som skal bidrage til en rebalancering af den

globale efterspørgsel. Fokus ventes især at være på de G20-lande, som vurderes at

have særligt store makroøkonomiske ubalancer.

EU ventes at lægge vægt på, at mere konkrete finanspolitiske og strukturelle tiltag

er nødvendige for at rebalancere den globale efterspørgsel. G20 må nødvendigvis

fokusere på konkrete, landespecifikke forpligtelser, herunder målbare målsætnin-

ger og klare tidsrammer for opfyldelse heraf. Lande med store betalingsbalance-

underskud eller -overskud må tage de nødvendige tiltag for at adressere de under-

liggende interne og eksterne økonomiske ubalancer. Endvidere bør G20-lande

med ikke-markedsbaserede valutakursregimer forpligte sig til konkrete og målbare

skridt i retning af øget valutakursfleksibilitet. EU vedkender sig sine forpligtelser i

forhold til global rebalancering, herunder behovet for finanspolitiske konsolide-

ringer og strukturelle reformer til styrkelse af konkurrenceevne og vækstpotentia-

le.

Reformer af det internationale monetære system

G20 ventes på topmødet at drøfte en styrkelse af det internationale monetære

system, herunder styrkelse af IMF’s finansielle og makroøkonomiske overvågning

samt fælles rammer for især emerging market landes håndtering af store og om-

skiftelige udenlandske kapitalindstrømninger. Det er endvidere sandsynligt, at G20

vil støtte en tilpasning af IMF’s eksisterende lånefaciliteter til bedre at kunne

håndtere eksempelvis kortfristede likviditets- og betalingsbalanceproblemer i lande

med generelt sunde økonomiske forhold og politikker, hvis de er forårsaget af

forværrede internationale økonomiske og finansielle omstændigheder.

Fra EU’s side støttes en styrkelse af IMF’s overvågning, herunder især af den fi-

nansielle sektor og dens koblinger til realøkonomien. Der lægges vægt på, at G20-

landene bør underlægges årlig IMF-overvågning (såkaldte Artikel IV-rapporter) og

forpligte sig til offentliggørelse af resultaterne. EU støtter udviklingen af en fælles

tilgang til landenes håndtering af store internationale kapitalbevægelser, så man

begrænser anvendelsen af forvridende kapitalrestriktioner i enkelte lande. EU er

parat til at overveje yderligere tilpasninger af IMF’s eksisterende lånefaciliteter til

at håndtere kortfristede likviditets- og betalingsbalanceproblemer i lande med ge-

nerelt sunde økonomiske forhold og politikker.

Finansiel regulering

Der ventes på G20-topmødet en drøftelse af status for styrkelsen af finansiel re-

gulering og tilsyn. Fra EU’s side har man lagt vægt på, at reformer af finansiel

regulering og tilsyn skal forblive en topprioritet for G20. Der bør sikres fuld im-

plementering af G20’s forpligtelser, hvilket indebærer rettidig og konsistent im-

plementering af Basel II og Basel III inden for de internationalt aftalte tidsfrister.

Desuden bør der bl.a. sikres internationalt konsistente rammer for systemisk vigti-

ge finansielle institutioner (SIFI), fuld og konsistent implementering af afløn-

ningsprincipper og -standarder i den finansielle sektor.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Hjemmelsgrundlag

Ikke relevant.

Nærhedsprincippet

Ikke relevant.

Europa-Parlamentets udtalelser

Europa-Parlamentet har ikke været hørt om sagen.

Gældende dansk ret og forslagets konsekvenser herfor

Sagen har ikke konsekvenser for dansk ret.

Statsfinansielle konsekvenser

Sagen har ikke statsfinansielle konsekvenser for Danmark.

Samfundsøkonomiske konsekvenser

Sagen har ikke direkte samfundsøkonomiske konsekvenser for Danmark. Over-

ordnet ventes G20-arbejdet som helhed at have positive samfundsøkonomiske

konsekvenser, i det omfang det understøtter global økonomisk vækst og finansiel

stabilitet.

Høring

Sagen har ikke været i høring.

Tidligere forelæggelse for Folketingets Europaudvalg

Sagen har ikke tidligere været forelagt Folketingets Europaudvalg.

Forberedelsen af den fælles EU-holdning (Terms of Reference) til G20-mødet for

finansministre og centralbankchefer den 14.-15. oktober 2011 forelagdes Folke-

tingets Europaudvalg til orientering den 30. september 2011 forud for rådsmødet

(ECOFIN) den 4. oktober 2011.

Holdning

Foreløbig dansk holdning

Fra dansk side ventes man at kunne tage opfølgningen på G20-topmødet til efter-

retning.

Andre landes holdning

Landene ventes generelt at tage opfølgningen på G20-topmødet til efterretning.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Dagsordenspunkt 5:

(Evt.) Implementering af Stabilitets- og Vækstpagten

- rådsafgørelse om ændring af pålæg til Grækenland

Resumé

ECOFIN ventes på det kommende rådsmøde den 8. november 2011, i lyset af at den græske

underskudsreduktion i 2011 ikke følger målene i genopretningsprogrammet, at skulle vedtage en

ændring af Grækenlands pålæg under Stabilitets- og Vækstpagten, der senest blev opdateret den

12. juli 2011. Ændringerne specificerer en række yderligere konkrete tiltag, der understøtter

konsolideringen i Grækenland på linje med underskudsmålene programmet, således at man kan

efterleve en fastholdt frist i 2014 for at bringe underskuddet ned under 3 pct. af BNP.

KOM(2011) 703 final

Baggrund

Den 27. april 2009 vedtog Rådet beslutning om eksistensen af et uforholdsmæs-

sigt stort underskud i Grækenland (Traktatens artikel 126.6) og en henstilling til

Grækenland om at korrigere underskuddet senest i 2010 (artikel 126.7). Den 30.

november 2009 vedtog Rådet beslutning om, at Grækenland ikke havde taget ef-

fektive tiltag til at korrigere underskuddet (artikel 126.8), og den 16. februar 2010

vedtog Rådet beslutning om et pålæg til Grækenland (artikel 126.9) indeholdende

en række konkrete konsolideringstiltag, som Grækenland skulle vedtage og im-

plementere for at korrigere underskuddet senest i 2012, hvilket blev fulgt af en

rådsbeslutning den 10. maj 2010 om et pålæg til Grækenland med tiltag, der styr-

kede underskudsreduktionen yderligere.

I takt med at underskudsreduktionen i Grækenlands låneprogram er skredet, dels

pga. svag implementering og en dybere recession end ventet, er pålægget til Græ-

kenland af 10. maj 2010 blevet ændret i september 2010, december 2010, marts

2011 og seneste er det blevet omarbejdet den 12. juli 2011.

I pålægget af 12. juli 2011 fremgår det, at Grækenland senest i 2014 skal bringe

underskuddet ned under 3 pct. af BNP, og at underskuddet højst må udgøre 8,0

pct. af BNP i 2010, 7,6 pct. 2011, 6,5 pct. 2012, 4,8 pct. 2013 og 2,6 pct. 2014. For

at opnå denne underskudsreduktion skal finanspolitikken strammes med mindst

10 pct. af BNP i perioden 2009-14. Pålægget fremlægger en lang række konkrete

tiltag, som Grækenland bør gennemføre for at opnå dette.

Indhold

I september 2011 stod det klart, at med uændret politik, og de i 2011 indtil videre

implementerede tiltag, så ville Grækenland i 2011 signifikant afvige fra under-

skudsmålet i sit låneprogram. Derfor annoncerede den græske regering i oktober

2011 en række tiltag for at minimere skredet i underskudsreduktionen og fremlag-

de udkast til en finanslov for 2012, som overholder underskudsmålet for 2012.

I lyset af de nye tiltag vurderes det nødvendigt at ændre rådsbeslutningen af 12.

juli 2011 om et pålæg til Grækenland, således de nye tiltag fremgår af pålægget

samt at underskudsmålene og fristen for underskudsreduktionen overholdes.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Ændringerne til rådsbeslutningen af 12. juli 2011 indeholder en lang række yderli-

gere budgetforbedrende tiltag, som Grækenland skal tage, herunder bl.a. en reduk-

tion af skattefradrag, en permanent ejendomsskat betalt over elektricitetsregnin-

gen, lønreduktion for offentligt ansatte, reduktion i pensionsudbetalinger, refor-

mer af offentlige overførsler, lov om fastfrysning af indekseringen af pensionsud-

betalinger frem til 2015 og en dialog med arbejdsmarkedets parter mhp. at styrke

en mere fleksibel lønfastsættelse.

Derudover fremhæver ændringerne bl.a., at Grækenland skal fremlægge en finans-

lov for 2012 i overensstemmelse med underskudsmålene i genopretningspro-

grammet, at der skal tages tiltag til at styrke effektiviteten og budgetopfølgningen i

den offentlige administration, herunder særligt i skatteadministrationen, at der skal

offentliggøres en mellemfristet ansættelsesplan i den offentlige sektor med en re-

gel om at 5 fratrædelser afløses af 1 ny ansættelse, at udgifter til sundhed og medi-

cin sænkes og at de offentlige udgifter generelt gennemgås for at finde yderligere

sparetiltag.

På ECOFIN-mødet den 8. november ventes en drøftelse af implementeringen af

det græske program, herunder de yderligere tiltag, som fremgår af det ændrede

pålæg til Grækenland.

Hjemmelsgrundlag

Rådsafgørelsen, der retter pålæg til Grækenland om at bringe situationen med et

uforholdsmæssigt stort underskud til ophør inden for en given frist, har hjemmel i

Traktatens artikel 126(9).

Nærhedsprincippet

Ikke relevant.

Europa-Parlamentets udtalelser

Europa-Parlamentet har ikke udtalt sig i sagen.

Gældende dansk ret og forslagets konsekvenser herfor

Ikke relevant.

Statsfinansielle konsekvenser

Sagen har ikke statsfinansielle konsekvenser for Danmark.

Samfundsøkonomiske konsekvenser

Sikring af sunde og holdbare offentlige finanser i EU-landene vil bidrage til en

gunstig økonomisk udvikling i Europa og derigennem også understøtte vækst og

beskæftigelse i Danmark.

Høring

Sagen har ikke været i høring.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Tidligere forelæggelse for Folketingets Europaudvalg

Pakken af rådsafgørelser og –anbefalinger til Grækenland er blevet forelagt Folke-

tingets Europaudvalg forud for ECOFIN den 16. februar og 16. marts 2010.

Holdning

Dansk holdning

Danmark har ifølge den nye Traktat ikke stemmeret i sager vedrørende implemente-

ringen af Stabilitets- og Vækstpagten, når det gælder pagtens gennemførelse over for

eurolande. Regeringen støtter imidlertid principielt pålægget til Grækenland og tiltag,

der sikrer fuld implementering af pålægget.

Andre landes holdninger

Der ventes bred støtte til tiltag, der sikrer fuld implementering af pålægget.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Dagsordenspunkt 6:

Resumé

Styrket økonomisk samarbejde - scoreboard til

overvågning af makroøkonomiske ubalancer

ECOFIN godkendte den 4. oktober aftalen om reform af det økonomiske samarbejde, som

formelt ventes at træde i kraft ultimo 2011 og i praksis skal implementeres fra 2012. Reformen

indebærer bl.a. et nyt samarbejde om forebyggelse og korrektion af makroubalancer, som operati-

onaliseres via en varslingsmekanisme med et ’scoreboard’ bestående af et begrænset antal relevante

makroøkonomiske indikatorer, som kan give en første indikation af ubalancer, og kan udgøre

grundlaget for dybdegående analyser og eventuelle henstillinger om korrektion af ubalancerne.

ECOFIN ventes på det kommende møde at vedtage rådskonklusioner om scoreboardet, som

udmønter den opnåede enighed i trialogforhandlingerne om indholdet af scoreboardet, og som

kommunikerer rammerne for makroubalanceproceduren, som er en integreret del af det europæi-

ske semester fra 2012.

KOM(2010) 527

Der henvises til samlenotat om scoreboardet til overvågning af makroubalancer

oversendt til Folketingets Europaudvalg den 1. april 2011. Der henvises yderligere

til samlenotater oversendt forud for ECOFIN den 18. maj, 8. juni, 13. juli, 7. sep-

tember, 19. oktober, 7. december 2010, 18. januar, 15. februar, 15. marts og 17.

maj, 20. juni og 4. oktober 2011 og GAC den 12. september 2011 samt grund- og

nærhedsnotater om Kommissionens forslag oversendt den 23. november 2010.

Baggrund

Kommissionen fremlagde i september 2010 en række forslag til retsakter, der skal

styrke det økonomiske samarbejde i EU, herunder en styrkelse af de finanspoliti-

ske regler i Stabilitets- og Vækstpagten,

et nyt samarbejde om makroøkonomiske ubalan-

cer

samt et direktiv om nationale budgetmæssige rammer. Dette skete i lyset af den

globale finansielle og økonomiske krise og indvirkningerne heraf på de offentlige

finanser i EU-landene, som identificerede behov for et stærkere EU-samarbejde

om den økonomiske politik.

Rådet og Europa-Parlamentet nåede til enighed i trialogforhandlingerne om re-

form af det økonomiske samarbejde medio september 2011. Europa-Parlamentet

stemte og godkendte aftalen ved plenarforsamlingen den 26.-29. september.

ECOFIN vedtog aftalen den 4. oktober. DER tiltrådte aftalen på sit møde den 23.

oktober. Reformen ventes formelt vedtaget på ECOFIN den 8. november uden

forudgående drøftelse. Reformen, herunder også det nye samarbejde om makro-

ubalancer, vil træde i kraft ultimo 2011 og skulle implementeres indenfor ram-

merne af det europæiske semester fra 2012.

EU-landene er blevet enige om at supplere de finanspolitiske regler i Stabilitets-

og Vækstpagten med et nyt samarbejde om at adressere makroøkonomiske uba-

lancer. Krisen har vist, at en række lande – også lande, der overholdt de grundlæg-

gende regler om underskud på under 3 pct. af BNP mv. – havde opbygget uhold-

bart store ubalancer i form af overophedede økonomier, vedvarende betalingsba-

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

lanceunderskud, aktivbobler, høj udlånsvækst i den finansielle sektor mv. Disse

ubalancer påvirkede ofte umiddelbart de offentlige finanser positivt i højvækståre-

ne forud for krisen med høj økonomisk aktivitet og faldende ledighed, men resul-

terede i en uholdbar økonomisk udvikling, der resulterede i stigende ledighed og

en kraftig forværring af de offentlige finanser, da økonomierne vendte. Hensigten

med det nye samarbejde om en mere systematisk makroøkonomisk overvågning

er, at man tidligt i et forløb vil kunne identificere potentielt skadelige interne og

eksterne ubalancer og fokusere på forebyggelse og korrektion.

Overvågningen operationaliseres via en varslingsmekanisme med et ’scoreboard’

bestående af et begrænset antal relevante makroøkonomiske indikatorer, som kan

give en første indikation af ubalancer, og som vil skulle følges op af mere dybde-

gående analyser og drøftelser. Til disse indikatorer knyttes nærmere fastlagte tær-

skelværdier, som kan identificere store ubalancer. Denne første indikation på uba-

lancer skal herefter suppleres af mere dybdegående makroøkonomiske analyser.

Der indføres i opfølgningen på de dybdegående analyser en eventuel korrigerende

procedure, som skal tilskynde til, at landene tager hånd om uholdbare og potenti-

elt skadelige ubalancer. Landene kan således få henstillinger, og eurolandene kan

blive pålagt sanktioner. Rammerne for det nye samarbejde om makroubalancer er

formaliseret i forordningen om forebyggelse og korrektion af makroøkonomiske

ubalancer, KOM(2010) 527, der bl.a. vedrører scoreboardet.

Arbejdet med udformningen af scoreboardet er foregået sideløbende med arbej-

det med den øvrige del af reformen af det økonomiske samarbejde. ECOFIN traf

forud for trialogforhandlingerne med Europa-Parlamentet principbeslutning om

indholdet af scoreboardet i april 2011. I opfølgningen på vedtagelsen af reformen

af det økonomiske samarbejde i oktober 2011, er arbejdet på teknisk niveau, som

skal færdiggøre scoreboardet, søgt afsluttet, så makroubalanceproceduren kan

blive en integreret del af det europæiske semester fra 2012. ECOFIN ventes den

8. november 2011 på grundlag af dette arbejde at vedtage rådskonklusioner om

scoreboardet til overvågning af makroøkonomiske ubalancer, herunder om ind-

hold af scoreboardet for så vidt angår indikatorer og tærskelværdier og generelt

rammerne for det fremtidige samarbejde om makroubalancer. Rådskonklusioner-

ne bygger på Rådets principbeslutning om scoreboardet fra april 2011 og udmøn-

ter og kommunikerer enigheden i trialogforhandlingerne mellem Rådet og Euro-

pa-Parlamentet om reform af det økonomiske samarbejde.

Drøftelsen på ECOFIN vil muligvis særligt vedrøre behandlingen og den konkre-

te udformning af betalingsbalanceindikatoren i scoreboardet. Kompromiset for

betalingsbalanceindikatoren, som der lægges op til, indebærer, at store betalingsba-

lanceunderskud i højere grad skal vurderes uhensigtsmæssige og en udfordring

sammenlignet med store overskud.

Indhold

Rådskonklusionerne om scoreboardet ventes på et foreløbigt grundlag bl.a. at

understrege, at:

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files



Rådet bekræfter sin vilje til fuldt og helt at implementere reformen af det

økonomiske samarbejde, herunder den nye procedure for forebyggelse og

korrektion af makroubalancer og dets håndhævelsesmekanisme (sanktioner).

Rådet opfordrer Kommissionen til implementering af reformen straks.

Scoreboardet i kombination med økonomiske vurderinger vil udgøre grund-

laget for Kommissionens varslingsrapport. Rådet understreger vigtigheden

af, at den nye procedure for overvågning af makroubalancer tilpasses og in-

tegreres i det europæiske semester.

Rådet endosserer Kommissionens forslag til den indledningsvise udform-

ning af scoreboardet, der indeholder indikatorer til identifikation og over-

vågning af interne og eksterne makroubalancer, herunder indikatorer for be-

talingsbalancen, den internationale nettoinvesteringsposition, eksportmar-

kedsandele, nominelle enhedslønomkostninger, reale effektive valutakurser,

udviklingen i ledighed, privat gæld, kreditgivning til den private sektor, ud-

viklingen i reale boligpriser og den offentlige gæld (se bilag 1 for uddyb-

ning). Valget af indikatorer skal fokusere på de mest relevante aspekter af

makroøkonomiske ubalancer og konkurrenceevneudvikling med et særligt

fokus på euroområdets smidige funktion.

Rådet anser de statistiske datakilder og de statistiske transformationer og

indikatorernes indikative tærskelværdier for overordnet passende og anven-

delige til tidlig identifikation af opbygningen af interne og eksterne ubalan-

cer.

Rådet støtter Kommissionens intention om at vurdere ledigheds-

indikatoren sammen med andre mere fremadskuende indikatorer og anven-

de den til en opnå en bedre forståelse af makroøkonomiske ubalancers po-

tentielle alvorlighed i medfør af deres vedholdenhed og indvirkninger på

økonomiens tilpasningskapacitet.

Rådet understreger vigtigheden af supplerende indikatorer, som Kommissi-

onen bør tage i betragtning i sin økonomiske vurdering af scoreboardet,

herunder indikatorer vedr. produktivitet, den finansielle sektor, økonomisk

konvergens mv.

Enhver vurdering på grundlag af scoreboardet bør overveje alle relevante

faktorer, herunder landespecifikke omstændigheder. Rådet understreger, at

et lands overskridelse af en eller flere indikative tærskelværdier ikke nød-

vendigvis skal føre til yderligere skridt i proceduren. En økonomisk vurde-

ring bør altid finde sted i sammenhæng med offentliggørelsen af scoreboar-

det, og bør sikre, at al relevant information tages i betragtning og bliver en

del af en samlet analyse.

Rådet opfordrer Kommissionen til regelmæssigt at vurdere scoreboardets

egnethed og rapportere herom til Rådet og opdatere indikatorer og tærskel-

værdier om nødvendigt. Dette bør ske i tæt samarbejde med Rådet og dets

relevante komitéer. Kommissionen anmodes, inden udgangen af 2012, om

at fremsætte forslag til indikatorer relateret til den finansielle sektor med

henblik på inklusion i scoreboardet for det europæiske semester for 2013.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files



Rådet understreger vigtigheden af pålidelige og tilgængelige statistiske data

som grundlag for scoreboardet. Rådet opfordrer Eurostat og ECB til i sam-

arbejde at forbedre det underliggende statistiske grundlag for proceduren.

Rådet understreger scoreboardets vigtige kommunikationsmæssige rolle,

idet valget af indikatorer kan give klare påmindelser til beslutningstagere og

interessenter om en given makroøkonomisk udvikling potentielt kan være

en bekymring, og om hvor der derfor er behov for en skærpet overvågning.

Hjemmelsgrundlag

Kommissionens forslag om en forordning vedr. forebyggelse og korrektion af

makroøkonomiske ubalancer, KOM(2010) 527, har hjemmel i TEUF artikel 121,

stk. 6 og artikel 136 for tiltag, som alene vedrører eurosamarbejdet.

Nærhedsprincippet

Ikke relevant.

Europa-Parlamentets udtalelser

Udmøntningen af scoreboardet til overvågning af makroøkonomiske ubalancer, som

der er lagt op til, ligger på linje med den opnåede enighed i trialogforhandlingerne

mellem Rådet og Europa-Parlamentet om de principper, som vil skulle gælde for

scoreboardet. Europa-Parlamentet forventes på den baggrund at støtte den udform-

ning af scoreboardet, som der er lagt op til.

Gældende dansk ret og forslagenes konsekvenser herfor

Ikke relevant.

Statsfinansielle konsekvenser

Ikke relevant.

Samfundsøkonomiske konsekvenser

En bredere makroøkonomisk overvågning i medlemslandene ventes at have posi-

tive samfundsøkonomiske konsekvenser, i det omfang en sådan overvågning bi-

drager til at understøtte makroøkonomisk stabilitet, og sikrer en bæredygtig vækst

og beskæftigelse i medlemslandene.

Høring

Forslagene har ikke været sendt i ekstern høring.

Tidligere forelæggelse for Folketingets Europaudvalg

Der henvises til samlenotat om scoreboardet til overvågning af makroubalancer

oversendt den 1. april 2011, som er forelagt Folketingets Europaudvalg til oriente-

ring. Der henvises i øvrigt til samlenotater vedr. et styrket økonomisk samarbejde,

som er forelagt Folketingets Europaudvalg til forhandlingsoplæg forud for ECO-

FIN den 13. juli 2010 og ECOFIN 19. oktober 2010 og senest til forhandlingsop-

læg 14. januar og 11. februar 2011. Samlenotat om den endelige aftale om reform

af det økonomiske samarbejde blev forelagt Folketingets Europaudvalg forud for

ECOFIN den 4. oktober.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Grundnotater vedr. Kommissionens forslag til retsakter af 29. september 2010

(KOM(2010)522,

KOM(2010)523,

KOM(2010)524,

KOM(2010)525,

KOM(2010)526 og KOM(2010)527) er tilsendt Folketingets Europaudvalg den

23. november 2010.

Holdning

Dansk holdning

Man kan fra dansk side i overensstemmelse med de tidligere forelagte forhand-

lingsmandater som led i reformen af det økonomiske samarbejde i EU, støtte det

foreliggende udkast til rådskonklusioner, som udmønter scoreboardet til overvåg-

ning af makroøkonomiske ubalancer og kommunikerer rammerne for samarbejdet

om makroubalancer.

Regeringen lægger generelt vægt på, at de indikatorer som skal indgå i scoreboar-

det, er velegnede til tidlig identifikation af opbygningen af makroubalancer. Rege-

ringen støtter, at store og vedholdende betalingsbalanceunderskud generelt er en

større udfordring end tilsvarende betalingsbalanceoverskud.

Andre landes holdninger

EU-landene ventes at kunne støtte det foreliggende udkast til rådskonklusioner.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Bilag 1

De indikatorer som på et foreløbigt grundlag ventes inkluderet i scoreboardet, er

indikatorer for betalingsbalancen, den internationale nettoinvesteringsposition,

eksportmarkedsandele, nominelle enhedslønomkostninger, reale effektive valuta-

kurser, udviklingen i ledighed, privat gæld, kreditgivning til den private sektor,

udviklingen i reale boligpriser og den offentlige gæld. Beregningsmæssige forud-

sætninger, tærskelværdier og nærmere overvejelser bag disse indikatorer er:



Betalingsbalancens løbende poster

som pct. af BNP beregnet bagud som et 3-årigt

glidende gennemsnit med tærskelværdier på + 6/- 4 pct. af BNP, dvs. over-

skud/underskud på betalingsbalancen på 6 hhv. 4 pct. af BNP. Tærskelvær-

dierne afspejler, at store betalingsbalanceunderskud i højere grad vurderes

uhensigtsmæssige sammenlignet med store underskud. Betalingsbalancens

løbende poster i sammenhæng med kapitalkontoen er en indikator for et

lands netto långivning/låntagning overfor udlandet. Et højt betalingsbalan-

ceunderskud indikerer, at økonomien som helhed er låntager, hvilket kan

signalere ubalancer og svaghedstegn for en økonomi, hvis låntagningen er

uholdbar, og afspejler konkurrenceevneproblemer. Modsat vil høje beta-

lingsbalanceoverskud kunne indikere strukturelle udfordringer i form af en

underudviklet indenlandsk efterspørgsel.



Den internationale nettoinvesteringsposition

som pct. af BNP med tærskelværdi på

-35 pct. af BNP. Den internationale investeringsposition er en indikator for

et lands relative aktivposition overfor udlandet. En høj negativ nettoaktiv-

position overfor udlandet kan angive en økonomi, der er tynget af gæld og

rentebetalinger til udlandet.



Eksportmarkedsandele

målt i værdimæssige termer beregnet som den 5-årige

procentuelle ændring med en tærskelværdi på -6 pct. Eksportmarkedsandele

er en indikator for udviklingen i et lands konkurrenceevne.



Enhedslønomkostninger

beregnet som den 3-årige procentuelle ændring med

tærskelværdi på +9 pct. for eurolande og +12 pct. for ikke-eurolande. En-

hedslønomkostninger er en indikator for et lands omkostningskonkurrence-

evne, og angiver den gennemsnitlige arbejdslønomkostning per enhed pro-

duceret. Der foreslås differentierede tærskelværdier for eurolande og ikke-

eurolande, der afspejler, at eurolandenes indbyrdes valutakurs per definition

er fastlåst, og derfor ikke kan absorbere effekter af en divergerende konkur-

renceevneudvikling.



Reale effektive valutakurser

baseret på et harmoniseret forbrugerprisindeks og

ift. 35 andre industrialiserede lande beregnet som den 3-årige procentuelle

ændring i variablen med tærskelværdier på +/- 5 pct. for eurolande og +/-

11 pct. for ikke-eurolande. Den reale effektive valutakurs er en indikator for

et lands konkurrenceevne ift. et lands største handelspartnere, idet den må-

ler den relative prisudvikling og svingninger i nominelle valutakurser. Der

foreslås mindre tærskelværdier for eurolande ift. ikke-eurolande, hvilket igen

afspejler, at eurolandenes nominelle valutakurs per definition er fastlåst.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files



Udviklingen i ledighed

beregnet bagud som et 3-årigt glidende gennemsnit med

en tærskelværdi på 10 pct. Denne indikator er tænkt at skulle overvåge høje

og vedvarende ledighedsrater. Denne indikator kan muligvis indikere en po-

tentiel fejlallokering af ressourcer og generel mangel på tilpasningskapacitet i

økonomien, om end ledigheden snarere er et symptom og reagerer på andre

underliggende ubalancer.

Den private sektors gæld

i pct. af BNP med en tærskelværdi på 160 pct. af

BNP. Indikatoren tænkes inkluderet i scoreboardet, da en uholdbar udvik-

ling heri og for højt et niveau kan have potentielt negative konsekvenser for

indenlandsk efterspørgsel og vækst og for den finansielle stabilitet og for-

stærke den private sektors sårbarhed overfor svingninger i konjunkturerne,

herunder via aktivpriser, inflation og renter.

Kreditgivning til den private sektor

i pct. af BNP med en tærskelværdi på 15 pct.

af BNP. Der har historisk ofte har vist sig at være en sammenhæng mellem

væksten i kreditgivningen til den private sektor og forekomsten af finansiel-

le kriser, idet en for høj vækst i kreditgivningen kan medføre øgede sårbar-

heder i den finansielle og i den private sektor.

Udviklingen i reale boligpriser

beregnet som den årlige procentuelle ændring

med en tærskelværdi på +6 pct. Rationalet for inklusion af denne indikator

er, at udviklingen på boligmarkedet i nogle tilfælde har været en væsentlig

forklarende faktor under finansielle kriser. Boligpriser er gennemgående væ-

sentlig formuekomponent for husholdningerne i mange lande, og har histo-

risk ofte været forbundet med betydelig variation over konjunkturcyklen,

hvilket gør den til en egnet variabel at inkludere i scoreboardet.

Den offentlige gæld

i pct. af BNP med en tærskelværdi på 60 pct. af BNP, som

er Traktatens referenceværdi. Den offentlige gæld skal ses som værende et

supplement til vurderingen af den private gæld, og skal give et mere klart

billede af et lands samlede gældssætning. Samarbejdet i EU om at sikre sun-

de og holdbare offentlige finanser sker fortsat først og fremmest indenfor

rammerne af Stabilitets- og Vækstpagten.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Dagsordenspunkt 7:

Resumé

Opstartsklimafinansiering – afrapportering fra 2011

ECOFIN ventes at vedtage rådskonklusioner, der bekræfter EU’s bidrag til den internationale

klimaopstartsfinansiering i 2011 og understreger, at et spor for opskalering af klimafinansiering

fra 2013-2020 bør identificeres.

Baggrund

Med Cancun-aftalerne forpligtede de industrialiserede lande sig til at tilvejebringe

op imod 30 mia. USD i perioden 2010-2012 i opstartsfinansiering til klimaindsat-

ser i udviklingslande. EU har i den forbindelse givet tilsagn om et bidrag på 7,2

mia. euro i perioden 2010-2012. Til klimatopmødet i Cancun præsenterede EU sit

bidrag til den internationale opstartsfinansiering for 2010. Det er denne øvelse,

der nu skal gentages til klimaforhandlingerne i Durban for EU’s bidrag i 2011.

Indhold

Rådskonklusionerne ventes at genbekræfte de industrialiserede landes forpligtelse

til at tilvejebringe op imod 30. mia. USD i perioden 2010-2011 i opstartsfinansie-

ring til klimaindsatsen i udviklingslande. Der ventes endossering af EU’s rapport

om opstartsfinansiering for 2011, hvori det dokumenteres, at EU og medlemslan-

dene på trods af den udfordrende økonomiske situation har levet op til forpligtel-

sen i 2011. Det understreges endvidere, at EU anerkender vigtigheden af, at op-

startsfinansiering samt transparent rapportering herom fortsætter i 2012 med hen-

blik på målopfyldelse for hele perioden 2010-2012.

Fsva. klimafinansiering efter 2012 ventes det understreget, at et spor for opskale-

ring af klimafinansiering fra 2013 til 2020 bør identificeres, i lyset af at der iværk-

sættes meningsfulde reduktionsindsatser og øget gennemsigtighed om implemen-

teringen af disse. Det ventes således anerkendt, at EU - i samarbejde med andre

industrialiserede lande - bør fortsætte indsatsen for klimafinansiering også efter

2012 med henblik på at bidrage med sin rimelige andel af målet om at bidrage til

at mobilisere 100 mia. USD fra 2020 som supplement til udviklingslandenes egne

reduktionsindsatser.

Det ventes, at rådskonklusionerne hilser rapporten om kilder til langsigtet klimafi-

nansiering fra finansministre i G20 velkommen som grundlag for den videre debat

om langsigtet klimafinansiering. Der udtrykkes støtte til rapportens overordnede

konklusion om, at midler fremover bør mobiliseres fra både offentlige og private

kilder. I forhold til de omfattende finansieringsstrømme, der er nødvendige for at

adressere klimaudfordringen, overvejes det, at en betydelig andel vil være private

finansieringsstrømme i det lange løb. Offentlige midler bør dels anvendes til for-

mål, der ikke kan finansieres privat dels i samspil med multilaterale udviklingsban-

ker og karbonmarkedets instrumenter som katalysator for private investeringer.

Parter til FN’s internationale søfartsorganisation (IMO) og luftfartsorganisation

(ICAO) inviteres inden for de respektive organisationer til at drøfte rapportens

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

konklusioner. Endelig opfordres COP-formandskabet til at udstikke retningslinjer

for evt. videre drøftelser af rapportens konklusioner.

Arbejdet i ”Transitional Committee” (TC) vedr. design af en global grøn klima-

fond (GCF) anerkendes ligeledes.

Hjemmelsgrundlag

Ikke relevant.

Nærhedsprincippet

Ikke relevant.

Europa-Parlamentets udtalelser

Europa-Parlamentet udtaler sig ikke om rådskonklusioner.

Gældende dansk ret og forslagets konsekvenser herfor

Rådskonklusionerne har ingen konsekvenser for dansk lov.

Statsfinansielle konsekvenser

Konklusionerne har ikke i sig selv konsekvenser for statsfinanserne, men ydelse af

opstartsfinansiering har statsfinansielle konsekvenser, idet der allerede er afsat 1,2

mia. kr. i perioden 2010-2012. Danmark har på nuværende tidspunkt ikke fastlagt

niveauet for klimafinansieringen fra 2013-2020.

Samfundsøkonomiske konsekvenser

Udmøntningen af en fremtidig langsigtet klimafinansiering kan være forbundet

med samfundsøkonomiske omkostninger, afhængig af hvordan den langsigtede

klimafinansiering implementeres.

Høring

Sagen har ikke været i ekstern høring.

Tidligere forelæggelse for Folketingets Europaudvalg

Rådskonklusionerne har ikke tidligere været forelagt Folketingets Europaudvalg.

Holdning

Regeringen kan generelt støtte udkastet til rådskonklusioner, idet det er væsentligt,

at EU præsenterer en oversigt over opstartsfinansieringen, der dokumenterer, at

finansieringen bliver leveret og kommer konkrete tiltag til gode. Regeringen læg-

ger derudover vægt på, at den fremtidige klimafinansiering udgøres af en flerhed

af kilder, herunder ikke mindst private kilder.