PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Europaudvalget 2011-12
Rådsmøde 3124 - udenrigsanliggender Bilag 1
Offentligt

UDENRIGSMINISTERIET

Center for Europa

EUK, j.nr. 400.A.5-0-0

Den 3. november 2011

Rådsmøde (udenrigsanliggender samt udvikling) den 14. november 2011

SAMLENOTAT

1. Rusland .........................................................................................................................................2

2. Afghanistan ...................................................................................................................................4

3. Sydlige naboer...............................................................................................................................7

4. Serbien og Kosovo ........................................................................................................................9

5. EU’s fælles sikkerheds- og forsvarspolitik (CSDP).................................................................... 11

6. (Evt.) EU-USA-topmødet ........................................................................................................... 13

7. Afrikas Horn ............................................................................................................................... 15

8. EU’s fremtidige udviklingspolitik .............................................................................................. 19

9. Budgetstøtte ................................................................................................................................ 24

10. EU’s forberedelse af det 4. højniveaumøde om bistandseffektivitet den 30. november – 1.

december 2011 i Busan ................................................................................................................... 27

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

1. Rusland

KOM-dokument foreligger ikke.

Nyt notat.

1. Resumé

Rådet ventes at drøfte EU’s forberedelse af det næste halvårlige topmøde med Rusland den 15. december 2011.

2. Baggrund

Grundlaget for EU-Rusland-samarbejdet er Partnerskabs- og Samarbejdsaftalen (PCA) fra 1994.

Forhandlingerne om en ny EU-Rusland samarbejdsaftale til erstatning for den delvist forældede

PCA er et væsentligt spørgsmål i EU-Rusland relationerne. Forhandlingerne om en ny samar-

bejdsaftale, der blev indledt medio 2008, er relativt vanskelige. Det skyldes især, at Rusland ikke

ønsker at inkludere kapitler om de for EU vigtige emner handel og investering. EU’s hensigt er,

at en ny samarbejdsaftale skal etablere et retligt bindende og regelbaseret samarbejde med Rus-

land inden for alle væsentlige ressortområder.

På EU-Rusland topmødet i juni 2010 blev der vedtaget en erklæring om et EU-Rusland moder-

niseringspartnerskab. På EU-Rusland topmøderne i december 2010 og juni 2011 blev der præ-

senteret opdaterede lister over fælles moderniseringsprojekter, og der var enighed om behovet

for implementering af en bred vifte af projekter og reformtiltag. Fra EU’s side er hensigten, at

EU via moderniseringspartnerskabet kan bidrage til både økonomisk og politisk modernisering i

Rusland.

Efter 18 år er forhandlingerne om Ruslands optagelse i WTO tæt på at være afsluttet, idet kun

enkelte tekniske spørgsmål udestår. Georgien har dog truet med at stemme imod Ruslands opta-

gelse i WTO. Georgien kræver ret til at føre toldkontrol på grænsen mellem Rusland og udbry-

derprovinserne, Abkhasien og Sydossetien. Schweiz forsøger aktivt at mægle mellem Rusland og

Georgien i dette spørgsmål.

3. Hjemmelsgrundlag

Spørgsmålet om hjemmelsgrundlag er ikke relevant.

4. Nærhedsprincippet

Spørgsmålet om nærhedsprincippet er ikke relevant.

5. Formål og indhold

Rådet ventes at drøfte prioriteter og tilgange for samarbejdet med Rusland, med fokus på forbe-

redelsen af det næste halvårlige EU-Rusland topmøde, der finder sted i Bruxelles den 15. decem-

ber 2011. EU-siden ventes at være præsenteret ved den faste formand for Det Europæiske Råd

og kommissionsformanden. Dagsordenen for topmødet er endnu ikke afklaret. Imidlertid for-

ventes forhandlingerne om Ruslands optagelse i WTO at være et højt prioriteret emne. Status og

perspektiver for forhandlingerne om en ny EU-Rusland samarbejdsaftale vil også være et væsent-

ligt emne. Desuden ventes status i arbejdet med EU-Rusland moderniseringspartnerskabet at

blive drøftet. Endvidere forventes drøftelsen at omfatte en række emner inden for det brede EU-

Rusland samarbejdsfelt, baseret på de fire såkaldte fælles rum (økonomiske rum; rummet vedr.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

frihed, sikkerhed og retfærdighed; rummet vedr. ekstern sikkerhed; rummet vedr. uddannelse,

videnskab og kultur). Bl.a. ventes spørgsmål vedr. menneskerettigheder i Rusland, visum-

spørgsmål, Ruslands og EU’s rolle i forhold til de såkaldte frosne konflikter i Østeuropa og aktu-

elle internationale spørgsmål at blive drøftet.

6. Europa-Parlamentets udtalelser

Europa-Parlamentet skal ikke høres.

7. Gældende dansk ret og forslagets konsekvenser herfor

Ikke relevant.

8. Forslagets konsekvenser for statsfinanserne, samfundsøkonomien, miljøet eller beskyt-

telsesniveauet

Sagen forventes ikke at have konsekvenser for statsfinanserne, samfundsøkonomien, miljøet eller

beskyttelsesniveauet.

9. Høring

Sagen har ikke været sendt i høring.

10. Regeringens foreløbige generelle holdning

Regeringen støtter en videreudvikling af samarbejdet mellem EU og Rusland inden for den brede

vifte af områder af fælles interesse. Regeringen støtter derfor indgåelse af en ny EU-Rusland

samarbejdsaftale. Danmark lægger bl.a. vægt på, at EU’s prioriteter vedr. respekt for menneske-

rettigheder indgår i den nye aftale, som i den nuværende EU-Rusland samarbejdsaftale (PCA).

Fra dansk side lægges der vægt på, at EU står fast på centrale europæiske interesser i forhold til

Rusland. Danmark støtter russisk WTO-medlemskab, hvilket vil kunne fremme samhandel og

investeringer mellem Rusland og EU-landene. Danmark kan støtte, at EU’s visumdialog med

Rusland fortsættes, og at eventuel yderligere liberalisering sker på baggrund af opfyldelse af rele-

vante kriterier.

11. Generelle forventninger til andre landes holdninger

Der ventes generelt at være enighed om, at det er i EU’s interesse at videreudvikle samarbejdet

med Rusland inden for den brede vifte af områder af fælles interesse.

12. Tidligere forelæggelse for Folketingets Europaudvalg

Sagen har ikke tidligere været forelagt Folketingets Europaudvalg.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

2. Afghanistan

KOM-dokument foreligger ikke.

Nyt notat.

1. Resumé

Der er på rådsmødet lagt op til en drøftelse af situationen i Afghanistan med fokus på den forestående Afghani-

stan-konference den 5. december 2011 i Bonn. Der forventes i den forbindelse vedtaget et mandat til at indlede

forhandlinger om en langsigtet Partnerskabs og Samarbejdsaftale mellem EU og Afghanistan samt rådskonklusi-

oner.

2. Baggrund

Det altoverskyggende internationale fokus i øjeblikket er transitionsprocessen og arbejdet med at

få skabt de rammer, der skal gøre det muligt for afghanerne selv at overtage det fulde ansvar for

sikkerheden ved udgangen af 2014. Der er efterhånden også – med især Bonn-konferencen som

drivkraft – ved at komme mere fokus på perspektiverne for den internationale tilstedeværelse

efter 2014.

Bonn-konferencens fokus er især det civile engagement i Afghanistan, og der lagt op til tre over-

ordnede tema-drøftelser: 1) De civile aspekter af transitionen op til 2014, 2) Det langsigtede en-

gagement i Afghanistan og 3) Støtte til den politiske proces i Afghanistan, dvs. de afghanske be-

stræbelser på at gennemføre en national forsonings- og reintegrationsproces i forhold til Taliban

og andre oprørsgrupper.

Transitionen er drevet af det militære spor, men den politiske og civile side er vigtig for en bære-

dygtig ansvarsoverdragelse. Transitionsprocessen gennemføres i faser og blev formelt sat i gang i

juli 2011 med overdragelsen af de første syv provinser og distrikter, inkl. LashKar Gah (provins-

hovedstaden i Helmand). Næste fase ventes udmeldt i løbet af de næste uger og ventes bl.a. at

inkludere et distrikt i Helmand-provinsen.

Den civile indsats har skabt store fremskridt over årene, bl.a. er millioner af børn kommet i skole

og millioner af afghanere har fået adgang til basale sundhedsydelser. Den afghanske stats svaghed

er en stor udfordring for den civile side af transitionsprocessen – den langsigtede tilgang, som

præger udviklingsbistanden, matcher dårligt med transitionsprocessens krav om hurtig fremdrift.

Samtidig er manglende fremskridt på centrale men vanskelige områder som god regeringsførelse

og korruptionsbekæmpelse en udfordring for hele transitionsprocessen. På den positive side ser

det nu ud til, at IMF er klar til at indgå en ny finansieringsaftale med den afghanske regering. Af-

talen har været på hold det sidste år pga. krisen omkring den korruptionsramte Kabul Bank, hvil-

ket har blokeret store dele af den internationale bistand.

Den internationale prioritering af en politisk løsning på konflikten er steget mærkbart efter uden-

rigsminister Clintons udmelding om nødvendigheden af en ”diplomatisk surge” i februar 2011.

Der udestår imidlertid stadig et gennembrud i forsoningsprocessen, og det er nødvendigt med

endog meget stor realisme i forventningerne til et hurtigt politisk resultat. Attentatet i september

på formanden for det Høje Fredsråd, tidl. præsident Rabbani – det formelle symbol på bestræ-

belserne på at opnå en fredsaftale – er et alvorligt tilbageslag, som har skabt endnu mere usikker-

hed om mulighederne.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Bonn-konferencen ventes især at fokusere på perspektiverne for det langsigtede civile engage-

ment efter 2014. Afghanerne er skeptiske over for hvor megen appetit, der reelt vil være på et

sådant engagement, når tropperne først er trukket hjem, og de er dybt bekymrede for, om de til

den tid vil blive ”glemt” af det internationale samfund. Forskellige meldinger i internationalt regi

tyder på, at der kan forventes et betydeligt fald i den internationale bistand, efterhånden som

tropperne forlader landet.

EU er en central aktør på den civile side, ikke mindst pga. EU's politimission, EUPOL, der har

fokus på det civile politiarbejde. EU – medlemsstater og institutionerne – tegner sig i dag for tæt

på en tredjedel af den samlede bistand til Afghanistan. EUPOL’s nuværende mandat udløber i

2012, men ventes forlænget. Der er samtidig lokale drøftelser om øget samarbejde med NATO’s

polititræningsmission, NTM-A.

3. Hjemmelsgrundlag

Spørgsmålet om hjemmelsgrundlaget er ikke relevant.

4. Nærhedsprincippet

Spørgsmålet om nærhedsprincippet er ikke relevant.

5. Formål og indhold

Der forventes på rådsmødet en generel drøftelse af udviklingen i Afghanistan og en mere

fokuseret drøftelse af perspektiverne for Bonn-konferencen den 5. december. Diskussionen

ventes her at være koncentreret omkring især EU’s langsigtede engagement i Afghanistan, og

hvad EU i den anledning kan melde ud på Bonn-konferencen. I den sammenhæng ventes der

på rådsmødet vedtaget et mandat til at indlede forhandlinger om en langsigtet Partnerskabs-

og Samarbejdsaftale mellem EU og Afghanistan. Der ventes desuden vedtaget forholdsvis

brede rådskonklusioner, der foruden at befatte sig med forventningerne til Bonn-konferencen

også berører den generelle udvikling i Afghanistan.

6. Europa-Parlamentets udtalelser

Europa-Parlamentet har ikke udtalt sig om sagen.

7. Gældende dansk ret og forslagets konsekvenser herfor

Ikke relevant.

8. Forslagets konsekvenser for statsfinanserne, samfundsøkonomien, miljøet eller be-

skyttelsesniveauet

Sagen forventes ikke at have konsekvenser for statsfinanserne, samfundsøkonomien, miljøet eller

beskyttelsesniveauet. Støtte til at EU støtter en fortsat og langsigtet polititræningsindsats vil skul-

le finansieres over EU’s budget og således indirekte medføre statsfinansielle konsekvenser for

Danmark.

9. Høring

Sagen har ikke været sendt i høring.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

10. Regeringens foreløbige generelle holdning

Det er vigtigt, at der på Bonn-konferencen kommer et klart signal om fortsat international støtte

til Afghanistan efter 2014. Regeringen lægger vægt på en ansvarlig og bæredygtig overdragelse af

sikkerhedsansvaret til afghanerne og er indstillet på at opprioritere og øge den danske civile ind-

sats. Regeringen ser gerne et stærkt EU-engagement i Afghanistan også efter 2014 og vil på

rådsmødet arbejde for en ambitiøs udmelding fra EU på Bonn-konferencen. Regeringen er såle-

des umiddelbart positivt indstillet over for planerne om en langsigtet Partnerskabs- og Samar-

bejdsaftale mellem EU og Afghanistan og ser samtidig gerne, at EU på Bonn-konferencen også

kan komme med en melding om, at EU er parat til en fortsat og langsigtet polititræningsindsats.

11. Generelle forventninger til andre landes holdninger

Der forventes en forholdsvis bred drøftelse på rådsmødet, og det er forventningen, at der vil

blive udtrykt generel opbakning til, at EU fortsat skal spille en central rolle i Afghanistan efter

2014, og til at dette meldes klart ud på Bonn-konferencen.

12. Tidligere forelæggelse for Folketingets Europaudvalg

Afghanistan har senest været forelagt Folketingets Europaudvalg til orientering den 13. juli 2011

(skriftlig forelæggelse).

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

3. Sydlige naboer

KOM-dokument foreligger ikke.

Nyt notat.

1. Resumé

Rådet ventes at drøfte den seneste udvikling i Mellemøsten og Nordafrika med fokus på Libyen samt evt. Syrien,

Tunesien og Yemen.

2. Baggrund

Libyen blev erklæret frit den 23. oktober. Frihedserklæringen blev annonceret i Benghazi, der

indtil Tripolis fald ultimo august var symbolet på oprøret mod Gadaffi. Premier- og udenrigsmi-

nister Jibril annoncerede den 22. oktober som ventet, at han træder tilbage. Overgangsrådet har

nu 30 dage til at danne en egentlig Overgangsregering, hvis hovedopgave bliver gennemførelse af

valg inden for 8 måneder. Det bliver en stor udfordring at gennemføre en inklusiv politisk transi-

tion, hvor der sikres passende optagelse af alle regioner og strømninger i befolkningen i landets

ledelse samtidig med, at der skal etableres en bæredygtig økonomi, der ikke kun bygger på olie-

indtægter. Dertil kommer behovet for sikkerhedsmæssig stabilisering af Libyen, herunder at

bringe de forskellige militser under Overgangsrådets kommando og integrere dem i libysk forsvar

eller demobilisere dem.

Overgangsrådet har nedsat et særligt udvalg, der skal undersøge omstændighederne omkring Ga-

daffis død den 20. oktober. Undersøgelsen skal tjene til at få klarhed og undgå rygter og myte-

dannelser, der kan vanskeliggøre forsoningsprocessen. Overgangsrådet har samtidig udtalt, at der

vil ske retsforfølgning af de eventuelt skyldige bag Gadaffis død. Der har været kontakter mellem

den Internationale Straffedomstol i Haag og personer tæt på Gadaffis søn og mulige afløser, Saif

al-Islam Gadaffi, med henblik på dennes overgivelse til den Internationale Straffedomstol i Haag.

Gadaffis efterretningschef al-Senoussi, der ligeledes er eftersøgt af den Internationale Straffe-

domstol, er fortsat ikke fundet.

Situationen i Syrien er fortsat fastlåst. Gaddafis død i Libyen førte til en mindre stigning i antallet

af demonstranter, og demonstrationerne fortsætter. Regimet fastholder den voldelige offensiv

mod de byer, der i særlig høj grad har været centre for oprøret, og har i stigende grad haft held

med at ”vinde” disse byer tilbage. I slutningen af oktober indledtes endnu en offensiv mod kon-

fliktens mest voldelige center, den centrale by Homs, hvor der siden har været voldsomme kam-

pe med et stort antal dræbte på begge sider. Det Syriske Nationalråd (Syrian National Council),

der blev dannet i starten af oktober er fortsat det bedste bud på en platform, der kan samle op-

positionen, men egentlige resultater af rådets arbejde udestår. Den Arabiske Liga har på et sær-

møde om Syrien lanceret et forsøg på at mægle imellem regimet og oppositionen. Det er fortsat

usikkert, hvad disse bestræbelser munder ud i, men det er tvivlsomt om størstedelen af oppositi-

onen ønsker at indgå i dialog med regimet.

Tunesien afholdt den 23. oktober valg til en grundlovsgivende forsamling, der ud over udform-

ningen af landets nye grundlov også skal vedtage den valglov, som skal ligge til grund for det

første parlaments- og præsidentvalg. Det moderate islamistiske parti Ennahda vandt 90 af sam-

lingens 217 sæder og forventes at danne en koalitionsregering sammen med to mindre partier.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

3. Hjemmelsgrundlag

Spørgsmålet om hjemmelsgrundlaget er ikke relevant.

4. Formål og indhold

Rådet ventes som opfølgning på drøftelserne på Rådsmøde (udenrigsanliggender) den 10.-11.

oktober 2011 at drøfte udviklingen i EU’s sydlige nabolande.

5. Europa-Parlamentets udtalelser

Europa-Parlamentet skal ikke høres.

6. Nærhedsprincippet

Spørgsmålet om nærhedsprincippet er ikke relevant.

7. Gældende dansk ret og forslagets konsekvenser herfor

Ikke relevant.

8. Forslagets konsekvenser for statsfinanserne, samfundsøkonomien, miljøet eller beskyt-

telsesniveauet

Sagen forventes ikke at have konsekvenser for statsfinanserne, samfundsøkonomien, miljøet eller

beskyttelsesniveauet.

9. Høring

Sagen har ikke været sendt i høring.

10. Generelle forventninger til andre landes holdninger

Der forventes at være enighed blandt medlemslandene om, at EU skal bidrage til stabiliseringen i

Libyen, og at den politiske proces må være så inklusiv som muligt, at en ny libysk stat må bygge

på demokrati og respekt for menneskerettighederne, samt at en forsoningsproces må fremmes.

Der forventes også enighed blandt medlemslandene om en drøftelse af situationen i Syrien og

evt. vedtagelse af yderligere stramninger af sanktionsregimet i Syrien. Endelig ventes der at være

enighed om, at EU byder gennemførelsen af valg og den høje valgdeltagelse i Tunesien velkom-

men.

11. Regeringens foreløbige generelle holdning

Regeringen støtter EU’s arbejde med genopbygningsfasen i Libyen og støtter, at EU understre-

ger at den politiske proces må være så inklusiv som muligt, at en ny libysk stat må bygge på de-

mokrati og respekt for menneskerettighederne, samt at en forsoningsproces må fremmes. Rege-

ringen støtter en drøftelse af situationen i Syrien og evt. vedtagelse af yderligere stramninger af

sanktionsregimet i Syrien. Endelig støtter regeringen, at EU byder gennemførelsen af valg og den

høje valgdeltagelse i Tunesien velkommen.

12. Tidligere forelæggelse for Folketingets Europaudvalg

EU’s sydlige naboer har senest været forelagt Folketingets Europaudvalg den 7. oktober 2011 til

orientering.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

4. Serbien og Kosovo

KOM-dokument foreligger ikke.

Nyt notat.

1. Resumé

Der ventes en drøftelse af situationen i Serbien og Kosovo.

2. Baggrund

Den sikkerhedsmæssige situation ved grænsen mellem Serbien og Kosovo har udviklet sig i be-

kymrende retning siden sommeren 2011. Da det i juli 2011 ikke kunne lykkes at finde et kom-

promis mellem Beograd og Pristina i spørgsmålet om toldstempler for varer med oprindelse i

Kosovo, besluttede Kosovos myndigheder at iværksætte en handelsembargo mod varer fra Ser-

bien. Det førte til uroligheder ved flere grænseovergange, og KFOR og EULEX måtte indsætte

styrker ved de omstridte grænseovergange mellem Serbien og det etnisk-serbisk dominerede

nordlige Kosovo. Situationen i det nordlige Kosovo er forsat spændt, og der er lejlighedsvis uro i

området. Der er i regi af den EU-faciliterede dialog mellem Beograd og Pristina nu fundet et

kompromis fsva. selve spørgsmålet om toldstempler, men der er ikke enighed om, hvorledes

toldstemplerne i praksis skal kontrolleres, dvs. om hvem der skal bemande de omstridte grænse-

overgange, og hvorledes provenuet skal fordeles.

Den EU-faciliterede dialog mellem parterne blev igangsat den 8.-9. marts i år, og den gav indled-

ningsvis anledning til stor optimisme, idet en række aftaler blev indgået i løbet af de første dia-

logmøder. EU har over for parterne understreget vigtigheden af, at dialogen bliver genoptaget,

og at den afføder konkrete resultater. Der bliver fortsat afholdt implementeringsmøder om de

allerede indgåede aftaler, men dialogprocessen er endnu ikke genoptaget fsva. nye dialogemner.

Det noteres, at der de sidste uger har lydt mere forsonlige toner fra såvel Beograd som Pristina

ift. en genoptagelse af dialogen. Ikke mindst Serbien vurderes at have en stor interesse i, at dialo-

gen igen kommer på ret køl. Kommissionen fremlagde den 12. oktober sin udtalelse om Serbiens

medlemskabsansøgning. Udtalelsen noterede sig de opnåede reformfremskridt i Serbien og her-

under ikke mindst den succesfulde tilfangetagelse og udlevering af de to tilbageværende krigsfor-

brydertiltalte, Ratko Mladic og Goran Hadzic. Kommissionen anbefalede på den baggrund, at

Serbien tildeles kandidatstatus under forudsætning af, at Beograd i de kommende måneder gen-

optager dialogen med Pristina og fortsætter implementeringen af de allerede indgåede aftaler.

Derudover anbefalede Kommissionen, at optagelsesforhandlinger med landet påbegyndes, så

snart Serbien har taget skridt til at normalisere forholdet til Kosovo. Spørgsmålet om eventuel

tildeling af kandidatstatus til Serbien samt indledning af optagelsesforhandlinger ventes drøftet

på et senere rådsmøde.

3. Hjemmelsgrundlag

Spørgsmålet om hjemmelsgrundlaget er ikke relevant.

4. Nærhedsprincippet

Spørgsmålet om nærhedsprincippet er ikke relevant.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

5. Formål og indhold

Rådet ventes at drøfte situationen i Serbien og Kosovo. Der forventes en orientering om status

for den EU-faciliterede dialog mellem Serbien og Kosovo samt eventuelt en indledende drøftelse

af perspektiverne for tildeling af kandidatstatus til Serbien under forudsætning af, at Beograd i de

kommende måneder genoptager dialogen med Pristina. Der forventes ikke vedtaget rådskonklu-

sioner.

6. Europa-Parlamentets udtalelser

Europa-Parlamentet skal ikke høres.

7. Gældende dansk ret og forslagets konsekvenser herfor

Ikke relevant.

8. Forslagets konsekvenser for statsfinanserne, samfundsøkonomien, miljøet eller beskyt-

telsesniveauet

Sagen forventes ikke at have konsekvenser for statsfinanserne, samfundsøkonomien, miljøet eller

beskyttelsesniveauet.

9. Høring

Sagen har ikke været sendt i høring.

10. Regeringens foreløbige generelle holdning

Danmark finder det vigtigt, at dialogen mellem Serbien og Kosovo, som EU har påtaget sig at

facilitere, genoptages. Fra dansk side støttes Kommissionens anbefaling om, at Serbien tildeles

kandidatstatus, under forudsætning af at Beograd i de kommende måneder genoptager dialogen

med Pristina og fortsætter implementeringen af de allerede indgåede aftaler.

11. Generelle forventninger til andre landes holdninger

Der forventes generelt enighed om synspunkter svarende til de danske.

12. Tidligere forelæggelse for Folketingets Europaudvalg

Spørgsmålet om den EU-faciliterede dialog mellem Serbien og Kosovo blev senest forelagt Fol-

ketingets Europaudvalg til orientering den 17. marts 2011.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

5. EU’s fælles sikkerheds- og forsvarspolitik (CSDP)

KOM-dokument foreligger ikke.

Nyt notat.

1. Resumé

Rådet forventes at have en uformel drøftelse om status på CSDP-området.

2. Baggrund

Den såkaldte Weimar-gruppe (Frankrig, Tyskland, Polen) forsøgte i december 2010 med et brev

til udenrigsrepræsentanten at tilføre arbejdet med at styrke EU’s krisestyringskapacitet og for-

svarssamarbejde ny dynamik. Udenrigsrepræsentanten udarbejdede i forlængelse heraf en CSDP-

rapport i juli 2011, hvor udfordringerne blev ridset op. Weimargruppen samt Italien og Spanien

bad efterfølgende udenrigsrepræsentanten komme med bud på, hvorledes konkrete fremskridt

ville kunne opnås inden årets udgang.

I udenrigsrepræsentantens rapport fremføres det, at behovet for at dele og samordne de militære

ressourcer (pooling and sharing) er vigtigere end nogensinde før pga. den finansielle krise, der

sætter forsvarsbudgetterne under pres i alle medlemslandene. Rapporten fokuserer endvidere

bl.a. på, hvordan EU’s evne til effektiv krisestyring kan forbedres gennem bedre udnyttelse af

civil-militære synergier, samtænkning, udvikling af EU’s kampgrupper og etablering af en civil-

militær føringskapacitet (dvs. et permanent EU-hovedkvarter for civile og militære operationer).

Et forsøg på at følge rapporten op med rådskonklusioner på mødet i Udenrigsrådet i juli 2011

faldt til jorden pga. manglende enighed om henvisning til oprettelse af et permanent EU-

hovedkvarter for civile og militære operationer. Der arbejdes aktuelt på at finde en fælles forstå-

else på dette punkt, der vil kunne bane vej for rådskonklusioner inden årets udgang.

I forhold til det konkrete missionssamarbejde står man i flere sammenhænge aktuelt med udfor-

dringer i forhold til styrkegenereringen.

3. Hjemmelsgrundlag

Spørgsmålet om hjemmelsgrundlag er ikke relevant.

4. Nærhedsprincippet

Spørgsmålet om nærhedsprincippet er ikke relevant.

5. Formål og indhold

Drøftelsen, der er uformel, forventes at fokusere på overordnede spørgsmål i relation til, hvor-

dan man styrker CSDP’en i lyset af udenrigspræsentantens forslag samt på tilvejebringelse af for-

nødne styrkebidrag til EU’s militære og civile missioner.

6. Europa-Parlamentets udtalelser

Europa-Parlamentet skal ikke høres.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

7. Gældende dansk ret og forslagets konsekvenser herfor

Ikke relevant.

8. Forslagets konsekvenser for statsfinanserne, samfundsøkonomien, miljøet eller beskyt-

telsesniveauet

Sagen forventes ikke at have konsekvenser for statsfinanserne, samfundsøkonomien, miljøet eller

beskyttelsesniveauet.

9. Høring

Sagen har ikke været sendt i høring.

10. Regeringens foreløbige generelle holdning

Regeringen støtter generelt en styrkelse af CSDP’ens kapacitet. Man mener endvidere fra dansk

side, at den civile del af CSDP’en er vigtig og bør prioriteres. Som følge af forsvarsforbeholdet

deltager Danmark ikke i foranstaltninger, der har indvirkning på forsvarsområdet.

11. Generelle forventninger til andre landes holdninger

Der forventes bred opbakning blandt medlemslandene til, at arbejdet med at finde måder at styr-

ke CSDP’en på fortsætter.

12. Tidligere forelæggelse for Folketingets Europaudvalg

Udviklingen af CSDP’en har senest været forelagt Folketingets Europaudvalg til orientering den

13. juli 2011 (skriftlig forelæggelse).

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

6. (Evt.) EU-USA-topmødet

KOM-dokument foreligger ikke.

Nyt notat.

1. Resumé

Der ventes en drøftelse af EU-USA-topmødet, som forventes afholdt den 28. november 2010 i Washington. Der

ventes ikke vedtaget rådskonklusioner.

2. Baggrund

Det næste EU-USA topmøde forventes afholdt i Washington den 28. november 2011, men da-

toen er endnu ikke endeligt bekræftet fra amerikansk side. EU vil være repræsenteret af den faste

formand for Det Europæiske Råd Van Rompuy, kommissionsformand Barroso og udenrigsre-

præsentant Ashton. Et møde i Det Transatlantiske Økonomiske Råd (Transatlantic Economic

Council – TEC) vil blive afholdt dagen efter topmødet. Det er endnu ikke bekræftet, om der og-

så vil blive afholdt EU-USA Energirådsmøde.

Dagsordenen for topmødet er endnu ikke fastlagt, idet der afventes et udspil fra amerikansk side.

Dagsordenen forventes at være fokuseret på nogle få emner med hovedvægt på økonomi. Blandt

de sikkerheds-og udenrigspolitiske emner, som formentlig sættes på dagsordenen, er det arabiske

forår, herunder Libyen, samt ”Emerging Economies”, herunder Kina og Rusland. Andre emner

ventes at blive krisestyring og strategisk samarbejde i forhold til ”Emerging powers”.

Blandt EU-medlemslandene er der bred enighed om, at topmødets dagsorden skal være kort og

fokuseret med hovedvægt på økonomi, vækst og jobskabelse. Flere EU-lande har dog fremsat en

række forslag til udenrigspolitiske emner, som også ønskes drøftet på topmødet – bl.a. Afghani-

stan/Pakistan, relationerne til østlige naboer, cybersikkerhed og den Mellemøstlige Fredsproces.

Der forventes udsendt en kort fælleserklæring (under to sider) efter mødet. Et amerikansk udspil

til erklæringen afventes.

3. Hjemmelsgrundlag

Spørgsmålet om hjemmelsgrundlaget er ikke relevant.

4. Nærhedsprincippet

Spørgsmålet om nærhedsprincippet er ikke relevant.

5. Formål og indhold

Udenrigsrådet ventes at drøfte EU/USA-topmødet, som forventes afholdt i Washington den 28.

november 2011 med økonomi som hovedtema.

6. Europa-Parlamentets udtalelser

Europa-Parlamentet skal ikke høres.

7. Gældende dansk ret og forslagets konsekvenser herfor

Ikke relevant.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

8. Forslagets konsekvenser for statsfinanserne, samfundsøkonomien, miljøet eller beskyt-

telsesniveauet

Sagen forventes ikke at have konsekvenser for statsfinanserne, samfundsøkonomien, miljøet eller

beskyttelsesniveauet.

9. Høring

Sagen har ikke været sendt i høring.

10. Regeringens foreløbige generelle holdning

Fra dansk side lægger man stor vægt på, at det transatlantiske samarbejde udbygges og styrkes.

Danmark ønsker, at dagsordenen for topmødet skal være fokuseret på nogle få operative, strate-

giske emner med udsigter til konkret og dynamisk EU-USA-samarbejde på områder, hvor der

kan tilføres merværdi og opnås konkrete, realiserbare resultater. Topmødets sluterklæring skal

være kort og formidle resultaterne af mødet på en letforståelig måde.

11. Generelle forventninger til andre landes holdninger

Der er enighed blandt EU-landene om, at EU-USA-topmødet skal være fokuseret på nogle få

emner med hovedvægten på økonomi.

12. Tidligere forelæggelse for Folketingets Europaudvalg

Sagen har ikke tidligere været forelagt Folketingets Europaudvalg.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

7. Afrikas Horn

KOM-dokument foreligger ikke.

Nyt notat.

1. Resumé

På rådsmødet den 14.-15. november forventes det, at udenrigsministrene vil vedtage en strategisk ramme for Afri-

kas Horn og i den anledning drøfte den politiske udvikling samt hungersnøden, herunder situationen i Somalia.

Det forventes at udviklingsministrene vil have en mere detaljeret diskussion af EU’s og medlemslandenes svar på

hungersnøden i regionen, problemet med humanitær adgang, beskyttelse af udsendt humanitært personale og se på

koblingerne mellem humanitære og udviklingsbistandsmæssige indsatser. Det forventes, at en særlig repræsentant

for Afrikas Horn udpeges på udenrigsrådet i december 2011.

2. Baggrund

Situationen på Afrikas Horn, hvor intern konflikt historisk set har omfattende regionale og inter-

nationale konsekvenser, nødvendiggør en koordineret og sammenhængende tilgang for EU’s

indsats. EU har ultimo 2009 vedtaget en politik for Afrikas Horn, der bl.a. foreslår, at der skal

udnævnes en særlig EU repræsentant for Afrikas Horn. Den strategiske ramme for EU’s politik

sigter på at udmønte politikken.

Situationen i Somalia må fortsat betegnes som kritisk men med visse lyspunkter. Den somaliske

overgangsregering har generelt været plaget af interne modsætninger og har ikke for alvor formå-

et at sætte sig i spidsen for en politisk proces, der kan lede til afslutning af konflikten i landet.

Der er imidlertid kommet en ny dynamik med vedtagelsen af Mogadishu-køreplanen fra septem-

ber i år, der har fået bred tilslutning fra regionerne Puntland og Galmudug samt fra anti-Shabaab

bevægelsen Al Sunnah wal Jamma. Køreplanen udgør rammen for det politiske arbejde i det

kommende år, herunder udarbejdelsen af en forfatning.

På landjorden er Al Shabaab kommet i defensiven og har trukket sig ud af Mogadishu. Kenya

indledte den 15. oktober 2011 en militær kampagne mod Al Shabaab og har p.t. tropper ca. 100

km inde på Somalisk territorium. Den militære kampagne er støttet af landene i regionen, herun-

der Etiopien, Uganda samt overgangsregeringen i Mogadishu omend det er uklart, hvilket strate-

gisk militært mål Kenya har med operationen og hvor længe den forventes at vare.

Den humanitære situation i Somalia er fortsat alvorlig. Langvarig tørke er blevet afløst af meget

omfattende nedbørsmængder i dele af landet, hvilket har medført yderligere adgangsproblemer

for humanitær bistand, samtidig med at risikoen for vandbårne sygdomme er kraftigt stigende.

Nedbøren vil ikke afhjælpe hungersituationen på kort eller mellem-langt sigt, dels fordi der vil gå

tid før høsten kan bringes i hus, men især fordi den hidtidige tørke har ramt så hårdt, at der skal

meget mere til for at få landbrug mv. på fode igen. Den humanitære krise kan på den baggrund

forventes at fortsætte langt ind i 2012.

Samtidig har den igangværende kenyanske militære kampagne gjort det langt vanskeligere for

somaliere at søge bistand og tryghed i Kenya. Antallet af mennesker, der har krydset grænsen fra

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Somalia er således faldet fra 3.400 i forrige uge til 100 i den sidste uge. Situationen er meget be-

kymrende set fra et beskyttelsesperspektiv.

FN estimerer, at i alt 13,3 mio. mennesker er berørt af krisen på Afrikas Horn. Heraf oplever 4

millioner mennesker i Somalia mangel på fødevarer. Tallene for underernæring og dødelighed er

stigende, specielt i Somalia, hvor 450.000 børn ifølge FN er underernærede. Der har været kole-

raudbrud i Mogadishu og en række andre lokaliteter inden for de sidste to måneder. Blandt in-

ternt fordrevne i Mogadishu rapporteredes dødeligheden blandt børn for to uger siden at ligge på

15,43 per 10.000 per dag (hvilket kan sammenholdes med, at hungersnød erklæres når dødelighe-

den overstiger 2 per 10.000). Også situationen i Kenya og Etiopien forværres.

En mere positiv udvikling i Somalia er af stor betydning for udviklingen på hele Afrikas Horn.

3. Hjemmelsgrundlag

Spørgsmålet om hjemmelsgrundlag er ikke relevant.

4. Nærhedsprincippet

Spørgsmålet om nærhedsprincippet er ikke relevant.

5. Formål og indhold

På rådsmødet forventes godkendelse af EU’s strategiske ramme for Afrikas Horn, en fortsættelse

af EU’s politik for Afrikas Horn, som blev vedtaget i 2009. Strategien tager udgangspunkt i den

regionale situation, og hvorledes EU kan bidrage til fremme af fred og stabilitet. Målsætningen

er, at strategien skal udgøre en fælles integreret ramme for EU's engagement på Afrikas Horn,

som skal sikre koordination og synergi mellem EU’s mange instrumenter samt øget indflydelse

gennem kontinuitet i EU’s deltagelse i internationale og regionale møder om Afrikas Horn.

Der lægges op til, at EU udpeger en særlig repræsentant for Afrikas Horn, som - i tæt samarbejde

med EU’s særlige repræsentant for Sudan og regionale og internationale aktører - skal bidrage til

gennemførelsen af strategien.

Der lægges op til, at strategien har følgende prioriteter med henblik på at gennemføre EU’s

overordnede målsætninger:

Fremme af demokrati, god regeringsførelse og respekt for menneskerettighederne.

Bistå lande, regionen og internationale organisationer med konfliktløsning, især i Somalia og

Sudan og forebygge konflikter i at bryde ud.

Sikre at ustabiliteten i regionen ikke trues sikkerheden uden for regionen, bl.a. gennem pirate-

ri, terrorisme og migration.

Fremme bestræbelser på økonomisk vækst for at begrænse fattigdommen, øge velstanden og

få positivt udbytte af globaliseringen.

Støtte politisk og økonomisk regional integration og styrke de regionale organisationers rolle

for at få udbytte af de positive tendenser og udvikling på tværs af nationale grænser.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Styrke sammenhængen, kvaliteten, indflydelsen og synligheden af EU’s omfattende indsats i

regionen, herunder gennem den særlige repræsentant for Afrikas Horn.

Styrke modstandskraften overfor kriser og katastrofer ved at skabe styrket sammenhæng mel-

lem humanitær bistand og udviklingsbistand inden for et langsigtet perspektiv.

Desuden forventes den humanitære krise i Somalia at være genstand for en mere detaljeret drøf-

telse blandt udviklingsministrene blandt med henblik på at sikre en bedre kobling mellem den

mere kortsigtede humanitære bistand og den langsigtede udviklingsindsats for at styrke befolk-

ningens evne til at håndtere indvirkningerne fra de klimatiske forandringer i almindelighed og

den nuværende tørke i særdeleshed.

6. Europa-Parlamentets udtalelser

Europa-Parlamentet skal ikke høres.

7. Gældende dansk ret og forslagets konsekvenser herfor

Ikke relevant.

8. Forslagets konsekvenser for statsfinanserne, samfundsøkonomien, miljøet eller beskyt-

telsesniveauet

Sagen forventes ikke at have konsekvenser for statsfinanserne, samfundsøkonomien, miljøet eller

beskyttelsesniveauet.

9. Høring

Sagen har ikke været sendt i høring.

10. Regeringens holdning

Danmark støtter op om en strategisk ramme for EU’s indsats på Afrikas Horn og de Rådskon-

klusioner som kan ventes vedtaget. Udviklingen af en regional strategisk ramme er i tråd med

principperne i Danmarks politikpapir for Somalia og regeringens pirateristrategi. Man vil kunne

støtte, at EU lægger pres på den somaliske regering og de regionale partnere for at skabe frem-

drift i gennemførelsen af Mogadishu-køreplanen. Desuden vil man fra dansk side kunne markere

et ønske om sammen med ligesindede medlemsstater og kommissionen at fremme bedre koblin-

ger mellem den humanitære indsats og den langsigtede bistand med henblik på at styrke befolk-

ningens evne til håndtere indvirkningerne fra konflikten og klimaforandringerne, herunder tørke.

Regeringen vil i den forbindelse arbejde aktivt for en langt tættere strategisk og operationel sam-

menhæng mellem den humanitære bistand og udviklingsstanden på Afrikas Horn.

11. Generelle forventninger til andre landes holdninger

Der ventes bred opbakning til den strategiske ramme for Afrikas Horn. Der er enighed om de

overordnede principper, omend fortsat diskussion om dele af teksten, bl.a. hvorvidt Sudan skal

være omfattet. Flere medlemslande støtter forsøget på at styrke sammenhængen mellem humani-

tær bistand og udviklingsbistand med henblik på at styrke befolkningens fødevaresikkerhed og

generelle modstandskraft overfor kriser og katastrofer.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

12. Tidligere forelæggelse for Folketingets Europaudvalg

Sagen har ikke tidligere været forelagt Folketingets Europaudvalg.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

8. EU’s fremtidige udviklingspolitik

KOM (2011) 0637

Nyt notat.

1. Resumé

Rådet ventes at have en indledende drøftelse af Kommissionens meddelelse om EU’s fremtidige udviklingspolitik.

Fornyelsen af EU’s udviklingssamarbejde skal bl.a. ses i lyset af behovet for at inddrage globale udfordringer som

migration, klimaforandringer, og sikkerhed samt effektivisere EU’s udviklingsbistand med henblik på at opnå

øgede resultater.

2. Baggrund

Kommissionen offentliggjorde den 13. oktober meddelelsen

”Forøget virkning af EU's udviklingspo-

litik: en dagsorden for forandring”.

Formålet er at forny EU’s udviklingspolitik bl.a. i medfør af Lissa-

bon-traktatens nye institutionelle rammer og i lyset af globale udfordringer som migration, klima-

forandringer, og sikkerhed Meddelelsen bygger bl.a. på resultatet af den offentlige høring af

grønbogen ”EU

Udviklingspolitik til støtte for inklusiv vækst og bæredygtig udvikling”

(KOM (2010) 629)

af 15. november 2010.

Kommissionens meddelelse erstatter ikke, men supplerer den europæiske konsensus på udvik-

lingsområdet (2005), som fastlægger målsætningerne og principperne for det europæiske udvik-

lingssamarbejde. I meddelelsen understreges, at udryddelse af fattigdom fortsat vil være det

overordnede mål for EU’s udviklingspolitik, men at udviklingspolitikken også kan adressere an-

dre globale udfordringer samt bidrage til Europa2020-strategien. Der er et stærkere fokus på fæl-

les værdier og engagement, gensidig ansvarlighed for resultater med en stærkere kobling til god

regeringsførelse, demokrati og respekt for menneskerettigheder.

Kommissionen forslår at koncentrere den fremtidige bistand på færre sektorer, herunder bl.a.

inklusiv og bæredygtig vækst, herunder jobskabelse samt landbrug og energi.

Kommissionen introducerer desuden differentierede partnerskaber, hvilket indebærer at Kom-

missionen vil prioritere udviklingssamarbejdet målrettet "hvor der er størst behov, og hvor mid-

lerne har den største virkning". Blandt andet ønsker Kommissionen at give særlig opmærksom-

hed til EU’s naboskab og Afrika syd for Sahara, samt udfase gavebaseret bistand til mere udvik-

lede udviklingslande. Desuden lægges der op til en mere differentieret tilgang til anvendelse af

bistandsformer (bl.a. blanding af lån og gavebistand) samt øget koordination og arbejdsdeling

mellem EU’s medlemslande til støtte for et mere effektivt og resultatorienteret udviklingssamar-

bejde

3. Hjemmelsgrundlag

Hjemmelsgrundlaget er ikke relevant

4. Nærhedsprincippet

Spørgsmål om nærhedsprincippet er ikke relevant.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

5. Formål og indhold

Kommissionen ventes på rådsmødet at præsentere meddelelsen. Der forventes en indledende

politisk drøftelse med særlig fokus på Kommissionens forslag til differentierede partnerskaber

samt øget arbejdsdeling mellem EU-landene, herunder mulighed for fælles programmering.

Drøftelserne vil fortsætte under dansk formandskab, hvor der ventes truffet endelig beslutning i

Rådet om sagen.

6. Europa-Parlamentets udtalelser

Der foreligger endnu ikke en udtalelse fra Europa-Parlamentet.

7. Gældende dansk ret og forslagets konsekvenser herfor

Ikke relevant.

8. Forslagets konsekvenser for statsfinanserne, samfundsøkonomien, miljøet eller beskyt-

telsesniveauet

Sagen forventes ikke at have konsekvenser for statsfinanserne, samfundsøkonomien, miljøet eller

beskyttelsesniveauet.

9. Høring

Meddelelsen har været sendt i høring hos Concord Danmark og 92-gruppen. Alene Concord

Danmark har svaret:

Når man sammenligner med grønbogen fra 2010, er der sket markante forbedringer. Meddelelsen ”Agenda for

Change” ( En dagsorden for forandring) er gået fra at være en meget snævert udlagt strategi med fokus på privat-

sektorbistand og energisektoren til et bredere og mere nuanceret bud på en europæisk udviklingspolitik. Det er

positivt at EU fastholder den klare målsætning om sammenhængen mellem udvikling, god regeringsførelse og men-

neskerettigheder som også er centralt i den Europæiske Konsensus om Udvikling. Strategien giver til gengæld ikke

svar på hvordan det nye fokus på jobskabelse, privatsektordrevet økonomisk vækst og bæredygtig energi vil sikre

en bred fattigdomsreducerende effekt.

Manglen på konkrete målsætninger i Agenda for change er generelt en kæmpe udfordring. Strategien indeholder

kun få konkrete målsætninger og ingen klare bud på hvordan strategien skal implementeres. I modsætning til

tidligere udkast skal strategien omfavnes (”embracing”) og ikke implementeres og bliver derfor ikke fulgt op af en

handlingsplan. Det er derfor uigennemskueligt hvordan Agenda for change i praksis vil påvirke eksisterende EU

politikker og institutioner og hvordan nye tiltag som differentiering og privatsektorstøtte skal gennemføres. Det

forlyder, at EU i det nye udviklingsinstrument (DCI) vil lægge op til en geografisk fokusering af indsatsen og

derfor allerede er startet på at udmønte strategien. Men dette sker uden forudgående konsekvensanalyser eller dia-

log med relevante stakeholders.

Concord Danmark savner et større mod til nytænkning i EU's nye udviklingsstrategi. Agenda for change tackler

ikke den voksende mistillid som mange udviklingslande nærer til EU. EU-kommissionen mister derfor en unik

mulighed for en mere gennemgribende forandring af EU's udviklingspolitik og dermed en styrkelse af EU's globa-

le rolle i verden. Den manglende nytænkning risikerer i værste fald at spille EU af banen som den foretrukne

samarbejdspartner for mange af verdens fattigste lande. Danmark må derfor ifm. rådskonklusionerne om Agenda

for Change, arbejde for at redefinere EU’s udviklingspolitiske rolle med udgangspunkt i Lissabon-traktatens

målsætninger om fattigdomsbekæmpelse og kohærens og sikre at EU’s udenrigs- og sikkerhedspolitiske interesser

ikke står i vejen for et reelt partnerskab med verdens fattigste. Vi savner en henvisning og dermed en anerkendelse

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

af EU’s egeninteresser i udviklingslandene og de potentielle skadelige effekter af EU’s øvrige politikområder i

Agenda for change. Der er f.eks. ingen henvisninger til forhandlingerne om bilaterale handelsaftaler med AVS

landene (EPAs) eller EU's fælles landbrugsordninger.

Politikkohærens for udvikling (PCD);

Det er svært at opbygge et ligeværdigt tillidsforhold, når EU's egne interesser står i vejen for et reelt partnerskab

med verdens fattigste. Agenda for Change bør derfor have politikkohærens som det centrale omdrejningspunkt i

EU's udviklingspolitik med en ambition om, at EU-kommissionen bliver den policy drivende aktør for politik-

kohærens i EU og medlemslandene. Politikkohærens for udvikling er ikke et “add-on” - men et overordnet prin-

cip, som bør styre og guide EU's fremtidige udviklingspolitik. Dette fremgår også af Lissabon-traktaten (artikel

208), som anderkender den klare sammenhæng mellem fattigdoms-bekæmpelse og politikkohærens. Danmark må

derfor arbejde for, at EU-kommissionen proaktivt inddrager alle relevante politikområder, herunder handel. kli-

ma, landbrug, migration og udenrigspolitikken, i bestræbelserne på at nå målsætningen om fattigdomsbekæmpelse.

En Europæisk udviklingsstrategi må derfor omfatte mere end udviklingsbistand, som ikke kan skabe udvikling

for verdens fattigste alene.

Civilsamfundets rolle;

Concord finder det problematisk, at Agenda for Change ikke definerer en klar rolle for civilsamfundet i EU's

udviklingssamarbejde. Tværtimod anlægger strategien et meget snævert syn på civilsamfundets rolle, som vagthunde,

når modtagerlandenes regeringer fejler på demokrati og menneskerettigheder. OECD har tidligere kritiseret EU

for hovedsageligt at støtte mindre og enkeltstående NGO-aktiviteter, i stedet for en mere strategisk og langsigtet

støtte. Men med Lissabon-traktaten har EU forpligtet sig til at styrke inddragelsen og involveringen af de folkeli-

ge organisationer. Concord Danmark mener derfor også, at Agenda for change bør anerkende civilsamfundet som

en strategisk partner i EU's udviklingssamarbejde i sin egen ret. Danmark må derfor sikre, at rådskonklusio-

nerne til Agenda for Change, anerkender civilsamfundet som en forudsætning for fattigdomsbekæmpelse i kraft

dens helt særlige rolle omkring fortalervirksomhed for befolkningers politiske, økonomiske og sociale rettigheder.

Agenda for Change bør derfor have en central målsætning om, at skabe bedre rammer for civilsamfundets deltagel-

se og arbejde i udviklingslandene. En konkret udmøntning vil oplagt være en opdatering af EU's civilsamfunds-

strategi fra 2002, som samtidig forankrer resultaterne fra Structured Dialogue processen samt relevante resultater

fra højniveaumødet om Aid Effectiveness i Busan. Dette er ydermere aktuelt i lyset af revisionen af den europæi-

ske naboskabspolitik, som i langt højere grad må fokusere på civilsamfundets rolle for at understøtte den demo-

kratiske udvikling i Nordafrika.

En rettighedsbaseret udvikling;

Concord Danmark så gerne et endnu stærkere fokus på rettigheder (politiske, økonomiske, sociale og kulturelle

rettigheder) i EU's udviklingspolitik. Disse rettigheder er allerede tiltrådt af de fleste lande og kunne i højere grad

bruges af EU som en ramme udviklingspolitikken. Konkret kunne der i afsnittet om partnerskaber f.eks. tilføjes

at et af ”allocation criteria” skulle være at modtagerlandet demonstrerer systematisk arbejde hen imod opfyldelse af

rettigheder – for eksempel indenfor landbrug ved at referere til mekanismerne i FAOs Voluntary Guidelines for

at sikre retten til mad. I arbejdet med at fremme EU's arbejde med reformer af nationale politikker og synkroni-

sering med modtagerlandenes egne strategier, kunne EU ligeledes spille en rolle for at sikre fremskridt hen imod

stigende opfyldelse af rettigheder og etablering af nationale mekanismer for at befolkningen kan kræve opfyldelse af

disse rettigheder (justiciability mechanisms).

Differentiering;

Agenda for change lægger op til en geografisk fokusering af EU’s udviklingssamarbejde med fokus på EU's na-

bolande og Afrika syd for Sahara. I 2009 udgjorde EU bistanden til mellem-indkomstlandene (MIC) 15% af

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

bistanden til AVS landene, 52% af bistanden til DCI landene og 100% af bistanden til ENPI landene. EU

bistanden til Brasilien, Indien, Kina og Sydafrika udgjorde omkring 200 mio. euro i 2010, hvoraf mere end

halvdelen gik til Sydafrika. EU bistanden til Brasilien, Indien og Kina udgør derfor forsvindende lidt og det vil

ikke kunne mærkes hvis EU stoppede bistanden til disse tre lande. Men differentiering vil også få konsekvenser

for lande som Zambia og Namibia. Brede kategorier som middelindkomstlande er derfor et utilstrækkeligt beslut-

ningsgrundlag og må kombineres med omfattende fattigdomsanalyser af de enkelte lande. Concord Danmark me-

ner helt overordnet, at kriterierne for tildeling af bistand må tage udgangspunkt i målsætningen om fattigdomsbe-

kæmpelse og opnåelse af FNs Millennium Development Goals.

Inklusiv vækst og den private sektor;

Concord Danmark støtter naturligvis prioriteringen af økonomisk vækst, som en forudsætning for en langsigtet

bæredygtig udvikling. Men det er helt afgørende at væksten er bred og inklusiv og understøttes af forskellige omfor-

delingsinstrumenter, som kommer de fattigste til gode. Ellers er der ingen garantier for, at væksten ikke blot bi-

drager til mere fattigdom og større ulighed, og dermed undermineres målsætningen om fattigdomsbekæmpelse. Con-

cord Danmark støtter derfor fokuseringen på de sociale sektorer og udviklingen af landbrugssektoren med fokus

på småbønders bæredygtige landbrugsmetoder. Men der er helt afgørende, at EU har fokus på de fattigste lande og

befolkningsgrupper, herunder et særligt fokus på kvinder, som ofte ikke får gavn af den økonomiske vækst. Der-

for må der udarbejdes grundige analyser og impact assessments af fremtidige indsatser indenfor de sociale sektorer

og landbrugssektoren. Også på dette område bør politikkohærens stå centralt, for at sikre at EU's egen energipoli-

tik med fokus på ikke-bæredygtige biobrændstoffer ikke bidrager til land-grabbing og dermed underminerer udvik-

lingen af udviklingslandenes landbrugssektor.

Concord Danmark mener samtidig, at EU-kommissionen må stille større krav om ansvarlighed til private virk-

somheder om overholdelse af menneskerettigheder, miljø og arbejdstagerrettigheder. Frivillighed duer ikke og virk-

somhederne må indarbejde due diligence og foretage gennemsigtige rapporteringer kombineret med klare krav fra

EU-kommissionen til de virksomheder, som indgår i det europæiske udviklingssamarbejde.

Låne- og gavebistand;

Concord Danmark finder det helt afgørende, at innovative finansielle instrumenter og blandingen af låne- og gave-

bistand kun bruges såfremt det sikres at det målsætningen om fattigdomsbekæmpelse står centralt i alle dele af

finansieringstiltagene. Erfaringerne om god udviklingsbistand som er nedfældet i principperne om transparens,

deltagelse og overholdelse af standarder skal også gælde EU-kommissionens støtte til de finansielle institutioner.

Concord Danmark mener derfor ikke, at der bør ydes lånebistand til fattigdomsorienterede projekter, som kun

bør støttes med gavebistand.

10. Regeringens foreløbige generelle holdning

Regeringen er generelt enig i behovet for en fornyelse af EU’s udviklingspolitik, også i lyset af de

muligheder for et tættere samspil med EU’s forskellige politikker og instrumenter, der er skabt

med Lissabon-traktaten. Kommissionens initiativ til en opdatering af udviklingspolitikken er vel-

komment. Regeringen har med tilfredshed noteret sig, at der lægges op til et fortsat fokus på fat-

tigdomsbekæmpelse som omdrejningspunktet for EU’s udviklingspolitik. Regeringen er som

udgangspunkt enig i behovet for at give højere prioritet til de hovedmålsætninger, som skitseres i

meddelelsen, herunder at fokusere og tilpasse udviklingssamarbejdet til partnerlandenes behov.

11. Generelle forventninger til andre landes holdninger

De fleste medlemsstater ventes at være positive over for den nye meddelelse om udviklingspoli-

tik.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

12. Tidligere forelæggelse for Folketingets Europaudvalg

Sagen har ikke tidligere været forelagt Folketingets Europaudvalg

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

9. Budgetstøtte

KOM (2011) 0638

Nyt notat.

1. Resumé

Rådet vil på baggrund af Kommissionens nye meddelelse om EU’s fremtidige tilgang til budgetstøtte til tredjelande

have en første indledende drøftelse af forslagene til, hvordan Kommissionen fremtidigt skal administrere brugen af

budgetstøtteinstrumentet, og hvordan EU bedre koordinerer tilgangen til budgetstøtte i udviklingslandene.

2. Baggrund

Kommissionen offentliggjorte den 13. oktober 2011 meddelelsen ”EU’s fremtidige tilgang til

budgetstøtte til tredjelande”. Meddelelsen bygger bl.a. på resultatet af den offentlige høring om

Kommissionens grønbog offentliggjort den 19. oktober 2010 om den fremtidige tilgang til bud-

getstøtte (KOM (2010) 586), som Folketingets Europaudvalg og Udenrigsudvalg afgav skriftligt

høringssvar på den 22. december 2010.

3. Hjemmelsgrundlag

Spørgsmålet om hjemmelsgrundlag er ikke relevant.

4. Nærhedsprincippet

Spørgsmålet om nærhedsprincippet er ikke relevant.

5. Formål og indhold

Ifølge Kommissionens meddelelse er budgetstøtte en bistandsform, som indebærer en politik-

dialog, finansielle overførsler til partnerlandets statskasse, evaluering af indsatsen og kapacitets-

opbygning inden for rammerne af partnerskab og gensidig ansvarlighed. Den bør ikke ses som et

mål i sig selv, men som et middel til at levere en bedre bistand og realisere målene om bæredygtig

udvikling ved at fremme partnerlandenes ejerskab over udviklingspolitikker og reformer.

I meddelelsen skitserer Kommissionen en ny politik for budgetstøtte og fremlægger en række

politikforslag om en EU-koordineret tilgang. Formålet er at tilpasse budgetstøttepolitikken til

den politiske udvikling, bl.a. Lissabon-traktaten, og gøre EU's budgetstøtte til et mere effektivt

virkemiddel. Disse forslag udgør også henstillinger til medlemsstaterne angående deres bilaterale

budgetstøtte med det formål at opnå en koordineret tilgang i hele EU. Rådet vil på baggrund af

Kommissionens nye meddelelse have en første indledende drøftelse af forslagene til, hvordan

Kommissionen fremtidigt skal administrere brugen af budgetstøtteinstrumentet, og hvordan EU

bedre koordinerer tilgangen til budgetstøtte i udviklingslandene. Drøftelserne vil fortsætte under

dansk formandskab, hvor der ventes truffet endelig beslutning i Rådet om sagen.

6. Europa-Parlamentets udtalelser

Der foreligger endnu ikke en udtalelse fra Europa-Parlamentet.

7. Gældende dansk ret og forslagets konsekvenser herfor

Ikke relevant.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

8. Forslagets konsekvenser for statsfinanserne, samfundsøkonomien, miljøet eller beskyt-

telsesniveauet

Sagen forventes ikke at have konsekvenser for statsfinanserne, samfundsøkonomien, miljøet eller

beskyttelsesniveauet.

9. Høring

Meddelelsen er sendt i høring hos 92-gruppen og Concord Danmark, der repræsenterer danske

private organisationer, som arbejder med udviklingsspørgsmål og - for Concord Danmarks ved-

kommende - EU’s udviklingspolitik. Concord Danmark har anført følgende:

’’Concord Danmark anser budgetstøtte som et centralt instrument i europæisk udviklingsbistand, fordi det skaber

større forudsigelighed, mulighed for langsigtet planlægning og ejerskab til landenes egne udviklings-mål. Vi ved at

brugen af budgetstøtte har en markant positiv effekt på investeringerne i de sociale sektorer. EU-kommissionen

vurderer selv, at lande som modtager budgetstøtte fra Kommissionen, klarer sig markant bedre indenfor væsentlige

MDG indikatorer som f.eks. indskrivning til grunduddannelse, ligestilling, adgang til vand m.m. Ifølge EU’s

årsberetning for 2010 udgjorde budgetstøtte 24% af EU’s samlede forpligtelser via EU-budgettet og den Europæ-

iske udviklingsfond. I AVS-landene er generel budgetstøtte (GBS) det foretrukne EU instrument, mens sektor

budgetstøtte (SBS) er det foretrukne instrument i andre regioner. Valget af instrumenter har ikke overraskende

stor betydning. I Asien og Latinamerika udgjorde investeringerne i de sociale sektorer 63% af den samlede EU

bistand, mens det kun var 28% i AVS-landene. Dette kan delvist forklares med den manglende mulighed for at

følge allokeringen af den generelle budgetstøtte – men ikke alene. Derfor må valget af budgetstøtteinstrumenter i

det enkelte land afhænge af behovet for sociale investeringer.

Forudsætningen for et nationalt ejerskab er en systematisk inddragelse af civilsamfundet i udarbejdelsen af natio-

nale udviklingsplaner og budgetter. Concord Danmark finder det derfor også yderst kritisabelt, at civil society kun

er nævnt ét enkelt sted i hele kommunikationen om budgetstøtte. Det viser med al tydelig, at EU-kommissionen

anerkender civilsamfundets rolle ift. budgetstøtte. Det er Concord Danmarks vurdering, at civilsamfundsinddragel-

sen i EU's forskellige budgetstøtteinstrumenter hverken har været systematisk eller strategisk. Danmark bør der-

for arbejde for, at EU-kommissionens sikrer en klar rolle til lokale folkelige organisationer, som kan sikre kon-

trol af de offentlige institutioner og lægge et folkeligt pres på politikerne for at skabe rammerne for en fattigdoms-

orienteret udvikling, der inkluderer de svageste grupper. Effekten af budgetstøtte ville kunne øges markant, hvis

EU-kommissionen fremover inddragede civilsamfundet fra starten.

Forudsætningen for at bruge budgetstøtte som et politisk instrument til at fremme menneskerettigheder og demo-

krati er en grundig analyse af menneskerettighedssituationen i de enkelte lande og at kriterierne for ”good perfor-

mance” er offentligt tilgængelige. EU's analyser af menneskerettighedssituationen er ikke offentligt tilgængelige i

dag. Samtidig er det afgørende, at EU-kommissionen ikke stiller betingelser om f.eks. privatiseringer og nedskæ-

ringer i den offentlige sektor. Sådanne krav vil potentielt kunne modarbejde målsætningerne om fattigdomsbekæm-

pelse i de sociale sektorer og vil dermed vil støtten ikke give den ønskede effekt.”

10. Regeringens foreløbige generelle holdning

Regeringen støtter, at Rådet drøfter Kommissionens meddelelse med det mål at styrke brugen af

instrumentet og dets resultater og for at fremme en mere koordineret EU-tilgang til brugen af

budgetstøtte.

11. Generelle forventninger til andre landes holdninger

Der er ikke kendskab til andre landes holdninger til meddelelsen.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

12. Tidligere forelæggelser for Folketingets Europaudvalg

Sagen har ikke tidligere været forelagt Folketingets Europaudvalg. Der har dog den 22. novem-

ber 2010 været fremsendt grund-og nærhedsnotat om Kommissionens grønbog om EU’s bud-

getstøtte til tredjelande i fremtiden.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

10. EU’s forberedelse af det 4. højniveaumøde om bistandseffektivitet den 30. november

– 1. december 2011 i Busan

KOM(2011) 0541

Nyt notat.

1. Resumé

Rådet ventes at drøfte EU’s position til det fjerde højniveaumøde om bistandseffektivitet i Busan, Sydkorea, den

29. november – 1. december 2011. Der ventes vedtaget rådskonklusioner.

2. Baggrund

Kommissionen har i en meddelelse af 7. september 2011 forelagt Rådet et forslag til en fælles

holdning til det fjerde højniveaumøde om bistandseffektivitet i Busan (HLF4).

HLF4 er en opfølgning på tidligere konferencer om bistandseffektivitet og de handlingsplaner

herom, der blev vedtaget af det internationale samfund i 2005 i Paris og 2008 i Accra. Busan-

mødet giver det internationale samfund mulighed for at skabe øget politisk opmærksomhed om-

kring centrale udviklingsproblematikker og sikre, at allerede indgåede aftaler efterleves til gavn

for udviklingslandene.

3. Hjemmelsgrundlag

Spørgsmålet om hjemmelsgrundlaget er ikke relevant.

4. Nærhedsprincippet

Spørgsmålet om nærhedsprincippet er ikke relevant.

5. Formål og indhold

Meddelelsen bygger på resultatet af den nyligt offentliggjorte evaluering af Pariserklæringen og

lægger op til, at der ved HLF4 tages afsæt i Pariserklæringen og Accrahandlingsplanen, gennem

en fokuseret tilgang baseret på centrale forpligtelser forankret på landeniveau. Dette skal ske

gennem fleksible landebaserede strukturer og ledes af partnerlande.

Meddelesen påpeger, at demokratisk ejerskab, gennemsigtighed og forudsigelighed, øget fokus på

transparens, gensidig ansvarlighed, resultater samt skrøbelige stater og konfliktramte lande bør

indgå i slutdokumentet fra Busan. Formålet med drøftelsen er at etablere en fælles holdning for

EU og medlemslandenes prioriteter til HLF4. Der ventes vedtaget rådskonklusioner.

6. Europa-Parlamentets udtalelser

Europa-Parlamentet skal ikke høres.

7. Gældende dansk ret og forslagets konsekvenser herfor

Ikke relevant.

8. Forslagets konsekvenser for statsfinanserne, samfundsøkonomien, miljøet eller beskyt-

telsesniveauet

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Sagen ventes ikke at have konsekvenser for statsfinanserne, samfundsøkonomien, miljøet eller

beskyttelsesniveauet.

9. Høring

Sagen har ikke været sendt i høring.

10. Regeringens foreløbige generelle holdning

Regeringen kan støtte en fælles EU-holdning til HLF4, der lægger vægt på øget fokus på resulta-

ter, transparens, gensidig ansvarlighed, risikohåndtering og mere sammenhængende indsatser i

skrøbelige stater og konfliktramte lande, samt at det internationale samfund fastholdes på de alle-

rede afgivne løfter for bistandseffektivitet.

11. Generelle forventninger til andre landes holdninger

Der forventes at være enighed blandt EU-landene om den fælles linje.

12. Tidligere forelæggelse for Folketingets Europaudvalg

Sagen har tidligere været forelagt Folketingets Europaudvalg til orientering den 3. december

2010.