PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Europaudvalget 2011-12
Rådsmøde 3131 - Beskæftigelse m.v. Bilag 1
Offentligt

NOTAT

15-11-2011

Samlenotat vedrørende EPSCO-rådsmøde den 1. de-

cember 2011

Sagsnr. 2011-968

SHE/RMH

Dagsordenen for rådsmødet forventes at se ud som følger:

Kommissionens forslag til ændring af Europaparlamentets og Rådets

forordning nr. 883/04 om koordination af de sociale sikringsordninger

og forordning nr. 987/2009 om de nærmere regler til gennemførelse af

forordning nr. 883/04, KOM(2010) 794

- Generel indstilling

side 3

Direktiv 2004/40/EF: Europa-Parlamentets og Rådets direktiv om mi-

nimumsforskrifter for sikkerhed og sundhed i forbindelse med ar-

bejdstagernes eksponering for risici på grund af fysiske agenser (elek-

tromagnetiske felter) (18. særdirektiv i henhold til artikel 16, stk. 1, i

direktiv 89/391/EØF)(”EMF-direktivet”)

- Fremskridtsrapport

side 7

Europa-Parlamentets og Rådets forordning om ændring af forordning

(EF) nr. 1927/2006 om oprettelse af Den Europæiske Fond for Tilpas-

ning til Globaliseringen, KOM(2011) 336 endelig

- Fremskridtsrapport

side 13

Forslag til Europa-Parlamentets og Rådets direktiv om ændring af

Rådets direktiv 92/85/EØF om iværksættelse af foranstaltninger til

forbedring af sikkerheden og sundheden under arbejdet for arbejds-

tagere, som er gravide, som lige har født eller som ammer, KOM

(2008)

0637

Fremskridtsrapport

side 16

Forslag til Rådets direktiv om gennemførelse af princippet om ligebe-

handling af alle uanset religion eller tro, handicap, alder eller seksuel

orientering, KOM(2008)426

- Fremskridtsrapport

side 23

Implementering af Europa 2020 strategien på beskæftigelses- og soci-

alområdet

a) Rådskonklusioner, KOM-dokument foreligger ikke

- Godkendelse af rådskonklusioner

side 61

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

NOTAT

15-11-2011

b) Den sociale dimension af Europa 2020: EU’s engagement med hen-

syn til inklusion og reduktion af fattigdom, KOM-dokument foreligger

ikke

- Godkendelse af udtalelsen fra Socialbeskyttelseskomitéen

side 63

Forslag til rådskonklusioner om aldring som en positiv mulighed for

arbejdsmarkedet og udviklingen af social service, KOM-dokument fo-

religger ikke

- Vedtagelse af rådskonklusioner

side 65

Fremskridtsstatus for Beijing-handlingsprogrammet : Kvinder og

økonomi : Forening af arbejdsliv og familieliv som forudsætning for

lige deltagelse på arbejdsmarkedet, KOM-dokument foreligger ikke

- Vedtagelse af rådskonklusioner

side 67

Rapport fra Kommissionen om overgangsordningerne for Bulgarien og

Rumænien, KOM (2011) 729

- Præsentation ved Kommissionen

side 69

Sagsnr. 2011-968

SHE/RMH

Punkterne 2, 4, 6a, 7 og 9 hører under beskæftigelsesministerens ressort.

Punkterne1, 5 og 6b hører under social- og integrationsministerens ressort.

Punkt 8 hører under ministeren for ligestilling og kirkes ressort.

Punkt 3 hører under europaministerens ressort.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

NOTAT

15-11-2011

1. Kommissionens forslag til ændring af Europaparlamentets og Rådets for-

ordning nr. 883/04 om koordination af de sociale sikringsordninger og forord-

ning nr. 987/2009 om de nærmere regler til gennemførelse af forordning nr.

883/04, KOM(2010) 794

- (Evt.) generel indstilling/politisk enighed

FØLGER

Sagsnr. 2011-968

SHE/RMH

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

NOTAT

15-11-2011

2. Direktiv 2004/40/EF: Europa-Parlamentets og Rådets direktiv om mini-

mumsforskrifter for sikkerhed og sundhed i forbindelse med arbejdstagernes

eksponering for risici på grund af fysiske agenser (elektromagnetiske felter)

(18. særdirektiv i henhold til artikel 16, stk. 1, i direktiv 89/391/EØF)(”EMF-

direktivet”)

- Fremskridtsrapport/generel indstilling

Nyt notat

Resumé

Kommissionen har fremlagt forslag til lempelser i forhold til det gældende EMF-

direktiv inden implementeringsfristens udløb den 30. april 2012. De foreslåede

lempelser har til formål at medføre tekniske og økonomiske lettelser for virksom-

hederne uden at sætte arbejdstagerens sikkerhed og sundhed i fare. En række af de

foreslåede lempelser har baggrund i nye videnskabelige vurderinger, som er ind-

arbejdet i forslagets såkaldte orienterings-, aktions- og grænseværdier. For en

række arbejdsprocesser, som foregår under kontrollerede omstændigheder, er der

desuden foreslået delvis undtagelse fra direktivets krav, herunder direktivets græn-

seværdier.

1. Baggrund

Den 29. april 2004 vedtog Europa-Parlamentet og Rådet direktiv om minimums-

forskrifter for sikkerhed og sundhed i forbindelse med arbejdstagernes eksponering

for risici på grund af fysiske agenser (elektromagnetiske felter) (2004/40/EF). Di-

rektivet er endnu ikke implementeret i Danmark.

Den 23. april 2008 vedtog Europa-Parlamentet og Rådet direktiv 2008/46/EF om

ændring af direktiv 2004/40/EF om minimumsforskrifter for sikkerhed og sundhed

i forbindelse med arbejdstagernes eksponering for risici på grund af fysiske agenser

(elektromagnetiske felter), som forlængede implementeringsfristen for direktiv

2004/40/EF til den 30. april 2012. Den mellemliggende periode skulle anvendes til

at tilvejebringe nye oplysninger samt udarbejde og vedtage et nyt direktiv.

Den 22. juni 2011 har Kommissionen foreslået et nyt direktiv elektromagnetiske

felter (KOM(2011) 348 endelig). Den 18. juli 2011 forelå forslaget i en dansk

sprogversion. Der er nu tale om nyt direktiv (20. særdirektiv i henhold til artikel

16, stk. 1, i direktiv 89/391/EØF) som ophæver direktiv 2004/40/EF.

Forslaget har hjemmel i TEUF artikel 153, og forslaget kan vedtages med kvalifi-

ceret flertal efter den almindelige lovgivningsprocedure i traktatens artikel 294.

Forslaget er et særdirektiv i henhold til artikel 16 i Rådets direktiv 89/391/EØF om

iværksættelse af foranstaltninger til forbedring af arbejdstagernes sikkerhed og

sundhed under arbejdet (rammedirektivet). Der er således tale om et minimumsdi-

rektiv, der tillader de enkelte lande at fastlægge et højere beskyttelsesniveau end

foreskrevet.

2. Formål og indhold

Sagsnr. 2011-968

SHE/RMH

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

NOTAT

15-11-2011

Forslaget har til formål at beskytte arbejdstagerne mod de akutte risici, der er for-

bundet med udsættelse for elektromagnetiske felter, eller som opstår som en indi-

rekte effekt af felterne. Disse risici er f.eks., at statiske magnetfelter kan medføre

svimmelhed, og ved radiofrekvente felter afsættes varme i vævet, som kan forårsa-

ge varmeskader.

Høje niveauer af elektromagnetiske felter findes især ved følgende arbejdsproces-

ser:



Arbejde med MR-skannere til billeddiagnostik i sundhedssektoren,



arbejde ved elektrokemiske processer,



arbejde ved svejseanlæg og induktionsovne til smeltning af metal,



produktion og distribution af elektricitet,



højfrekvenssvejsning af PVC-plast,



limhærdning af limtræ samt faconpresset finér til møbler,



arbejde nær radiosendere og radaranlæg.

Direktivet regulerer kun akutte risici som følge af eksponering for elektromagneti-

ske felter, idet der i dag ikke findes videnskabelig dokumentation for langtidsvirk-

ninger.

Direktivforslagets grænseværdier er ajourført i henhold til de nyeste internationale

normer, og der indføres for lavfrekvente felter desuden to sæt separate grænsevær-

dier, som sikrer mod henholdsvis sikkerheds- og sundhedsmæssige risici.

I direktivforslaget indføres der som noget nyt orienteringsværdier. Overholdelse af

orienteringsværdierne beskytter i henhold til internationale normer alle personer,

som ikke tilhører en særlig risikogruppe, mod sikkerheds- og sundhedsrisici i for-

bindelse med eksponering for elektromagnetiske felter.

Overholdelse af aktionsværdierne sigter mod at sikre mod sundhedsskader i samme

omfang som overholdelse af grænseværdierne for sundhedsmæssige risici, men

aktionsværdierne sikrer ikke fuldt ud mod sikkerhedsrisici

, men er til gengæld

nemmere at måle end grænseværdierne.

Der sikres mod sikkerhedsrisici enten ved overholdelse af orienteringsværdien eller

ved at reducere gene-virkninger og kombinere denne indsats med ulykkesforebyg-

gende tiltag.

Direktivforslaget indeholder undtagelser, så nogle brancher og arbejdsprocesser

under kontrollerede omstændigheder delvist kan undtages for regulering i henhold

til direktivet – det vedrører:

Sagsnr. 2011-968

SHE/RMH

Sikkerhedsrisici kan fx opstå ifm magnetophosphener, som er tilsyneladende lysglimt i

øjnene forårsaget af kraftige magnetfelters påvirkning af synsnerverne. Magnetophosphener

regnes ikke i sig selv for en sundhedsskadelig påvirkning, men magnetophosphener kan

virke generende og forstyrrende, og de kan, især hvis de opstår uvarslet, i nogle arbejdssi-

tuationer medføre en øget sikkerhedsrisiko.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

NOTAT

15-11-2011



Arbejde med MR-skannere til billeddiagnostik i sundhedssektoren, som

undtages for direktivets grænseværdier,

militært arbejde, som helt undtages fra direktivets krav, og

arbejde, som foregår under kontrollerede forhold, hvor grænseværdien kan

overskrides midlertidigt.

Sagsnr. 2011-968

SHE/RMH

Som begrundelse for undtagelserne anfører Kommissionen:



At uden undtagelsen vedrørende MR-skannere vil 5-8 % af MR-skanninger

blive umuliggjort,



at sikkerheden ifm. militærpersonels eksponering for elektromagnetiske

felter reguleres via en NATO-standard, hvis sikkerhedsniveau kan anses

for ækvivalent med direktivforslagets,



at nogle helbredseffekter af forbigående karakter (nervestimuleringer) un-

der kontrollerede forhold kan være acceptable.

Som en hjælp til virksomhedernes arbejde med risikovurderingen indeholder direk-

tivforslaget oversigter, som indplacerer en række arbejdsprocesser i forhold til ori-

enterings-, aktions-, og grænseværdierne.

Med forslaget afgives der kompetence til Kommissionen til at vedtage såkaldte

delegerede retsakter. Med disse delegerede retsakter kan Kommissionen foretage

rent tekniske ændringer af bilagene til direktivet med henblik på at sikre, at bilage-

ne er opdaterede i forhold til anden lovgivning og den teknologiske udvikling.

Desuden kan Kommissionen foretage ændringer i orienterings- og aktionsværdier,

hvilket f.eks. kan komme på tale i forbindelse med ny videnskabelig dokumentati-

on. Grænseværdierne kan derimod ikke ændres via delegerede retsakter. Europa

Parlamentet og Rådet kan til enhver tid trække delegationen tilbage eller gøre ind-

sigelse mod en konkret delegeret retsakt.

3. Europa-Parlamentets udtalelser

Europa-Parlamentets holdning foreligger endnu ikke.

4. Nærhedsprincippet

Ved vedtagelsen af EMF-direktivet i 2004 var Kommissionen, Europa-Parlamentet

og Rådet af den opfattelse, at fælles regler var nødvendige til beskyttelse af ar-

bejdstagere. Kommissionen anfører i forbindelse med det nye forslag, at udviklin-

gen siden 2004 ikke har ændret ved forudsætningerne for denne vurdering.

Kommissionen anfører videre, at det videnskabelige grundlag for flere af grænse-

værdierne i EMF-direktivet fra 2004 nu er ændret, og at bl.a. indarbejdelsen af nye,

mere lempelige internationale sikkerhedsnormer fra 2009 og 2010 vil lette mange

af de forventede implementeringsproblemer ved EMF-direktivet – problemer, som

især er blevet påpeget af sundhedssektoren og dele af industrien.

Regeringen er enig i Kommissionens vurdering, som tager hensyn til, at der er tale

om ændring af et eksisterende direktiv, hvorfor de nye regler også skal fastsættes

på EU-niveau.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

NOTAT

15-11-2011

5. Gældende dansk ret

Der findes ikke på arbejdsmiljølovens område specifikke regler eller grænseværdi-

er på området, der reguleres efter bekendtgørelsen om tekniske hjælpemidler og

bekendtgørelsen om arbejdets udførelse. Reguleringen suppleres med internationa-

le standarder samt diverse vejledningsmateriale, herunder særligt AT-vejledning

D.6.1.1 om ikke-ioniserende stråling.

For søfart og fiskeri findes arbejdsmiljøreglerne i lov om skibes sikkerhed m.v. For

offshore-sektoren gælder offshoresikkerhedsloven. For luftfartsområdet gælder lov

om luftfart.

6. Konsekvenser

Lovmæssige konsekvenser

Det vurderes, at forslaget ikke vil kræve ændringer i arbejdsmiljøloven for så vidt

angår arbejde på landjorden, og at direktivet kan gennemføres ved udarbejdelse af

en særlig bekendtgørelse.

Direktivet skal for søfart, fiskeri og offshore implementeres særskilt med hjemmel i

de under afsnit 5 nævnte love.

Statsfinansielle og samfundsøkonomiske konsekvenser

Der skønnes ikke at være statsfinansielle konsekvenser.

Forslaget skønnes ikke at have væsentlige samfundsmæssige konsekvenser set i

forhold til det gældende direktiv. Forslaget vurderes at indebære en mindre øko-

nomisk lettelse for virksomhederne.

Administrative konsekvenser for erhvervslivet

Forslaget medfører ingen nævneværdige administrative konsekvenser for erhvervs-

livet.

7. Høring

Forslaget har været sendt i høring i EU-Specialudvalget for Arbejdsmarkedet og

Sociale Forhold med frist den 26. august 2011.

DA og LO har afgivet høringssvar.

DA er af den opfattelse, at de foreslåede regler om risikovurdering af svejsning er

alt for omfattende.

LO har afgivet en række bemærkninger, herunder at:



undtagelserne af visse brancher og arbejdsprocesser bør tidsbegrænses



undtagelsen fra at gennemføre risikovurdering, når arbejdet er vurderet i

forhold til produktlovgivningen, bør udgå



LO finder beskyttelsesniveauerne i direktivet uigennemskuelige



at Kommissionen efter 5 år må evaluere den videnskabelige baggrund for

at inddrage langtidseffekter i direktivet

Sagsnr. 2011-968

SHE/RMH

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

NOTAT

15-11-2011



visse af direktivets regler giver adgang til uens vilkår for virksomhederne

og et uensartet beskyttelsesniveau for arbejderne i EU

LO stiller spørgsmålstegn ved direktivets art. 10 og 11, der indebærer ad-

gang til at delegere regelfastsættelse til Kommissionen

LO er af den opfattelse, at listerne i Annex II C over arbejdsudstyr og -

aktiviteter, der undtages fra kravet om foranstaltninger, er upålidelige, og

foreslår, at listerne ændres til en ikke-bindende guide

LO har i øvrigt konkrete spørgsmål til dele af direktivets tekst og finder, at

teksten visse steder bør uddybes eller præciseres

Sagsnr. 2011-968

SHE/RMH

FTF har afgivet en række bemærkninger, herunder at:



det enten i præamblen eller i artikel 15 tilføjes, at EU-kommissionen senest

i 2017 skal evaluere den videnskabelige baggrund for også at inddrage

skadelige langtidseffekter i direktivet



formuleringen af undtagelsesbestemmelsen i direktivudkastets artikel 3,

stk. 4, hvor der er tale om en hel generel undtagelse ved brug af magnetisk

resonanseffekt ændres. FTF foreslår, at det i stedet formuleres som en und-

tagelse, hvis det er nødvendigt af medicinske eller vedligeholdelsesmæssi-

ge årsager



at det særlige beskyttelseshensyn i artikel 5, litra c er overordnet undtagel-

sesbestemmelsen i artikel 3, nr. 4. Dette kunne klargøres ved, at der tilføjes

et ”dog jævnfør artikel 5, litra c” i slutningen af første sætning i bestem-

melsen



FTF kan derudover tilslutte sig LO’s bemærkninger.

8. Generelle forventninger til andre landes holdninger

Der er generel enighed om behovet for et nyt direktiv til afløsning af 2004/40/EF.

De tre delvise undtagelser for direktivets krav, som vedrører militæret, MR-

scannere og arbejde, der foregår under kontrollerede forhold, har alle været gen-

stand for stor debat, men situationen omkring undtagelserne er som helhed fortsat

uafklaret. Flere medlemslande stiller spørgsmål ved direktivforslagets mulighed for

delvist undtagelse fra direktivets krav. På den anden side står Kommissionen og en

række medlemslande fast på disse undtagelser.

Den generelle holdning blandt medlemslandene har været, at aktionsværdierne bør

være lavere end foreslået af Kommissionen Ved overskridelse af aktionsværdierne

er der krav om foranstaltninger og/eller udvidet risikovurdering.

Flere medlemslande har ønsket en tidsbegrænsning af Kommissionens adgang til

via delegerede retsakter at foretage ændringer i bilagene til direktivet.

9. Regeringens foreløbige generelle holdning

Regeringen er positiv overfor vedtagelsen af et nyt EMF-direktiv til erstatning for

direktiv 2004/40/EF, der indeholder forældede grænseværdier.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

NOTAT

15-11-2011

Regeringen finder, at definitioner, grænseværdier mv. i videst muligt omfang bør

svare til internationale normer, men mindre afvigelser kan om nødvendigt accepte-

res, forudsat at det overordnede mål om et sikkert og sundt arbejdsmiljø fastholdes.

10. Tidligere forelæggelse for Folketingets Europaudvalg

Forslaget har ikke tidligere været forelagt for Folketingets Europaudvalg. Grundno-

tat om forslaget sagen blev sendt til Europaudvalget den 23. august 2011.

Sagsnr. 2011-968

SHE/RMH

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

NOTAT

15-11-2011

3. Europa-Parlamentets og Rådets forordning om ændring af forordning

1927/2006 om oprettelse af Den Europæiske Fond for Tilpasning til Globalise-

ringen, KOM(2011)336

- (Evt.) fremskridtsrapport

- (Evt.)vedtagelse

Revideret udgave af grundnotat af 5. juli 2011.

1. Resume

Formandskabet forventes at søge at opnå enighed i Rådet, da midlertidige æn-

dringer af forordning 1927/2006 udløber ved årets udgang.

2. Baggrund

Kommissionen har den 10. juni 2011 fremsat forslag til Europa-Parlamentets og

Rådets forordning om ændring af forordning (EF) nr. 1927/2006 om oprettelse af

Den Europæiske Fond for Tilpasning til Globaliseringen. Globaliseringsfonden

blev etableret den 20. december 2006 med henblik på at yde støtte til arbejdstagere,

der blev afskediget som følge af ændringer i verdenshandelsmønstrene.

3. Hjemmelsgrundlag

Globaliseringsfonden blev oprettet med hjemmel i traktaten om Den Europæiske

Unions funktionsmåde, særlig artikel 175, stk. 3. Kommissionens forslag til æn-

dring af forordning (EF) nr. 1927/2006 berører ikke hjemmelsgrundlaget.

4. Nærhedsprincippet

Da Kommissionens forslag vedrører den Europæiske Globaliseringsfond, kan det

kun behandles på EU-niveau. Forslaget er således i overensstemmelse med nær-

hedsprincippet.

5. Formål og indhold

Som følge af finanskrisen blev Globaliseringsfonden den 18. juni 2009 ændret så-

ledes, at det blev muligt at give støtte allerede fra et antal af afskedigede på 500

personer (mod tidligere 1000). Samtidig blev støtteperioden forlænget fra 12 til 24

måneder.

Udover de permanente ændringer blev det muligt at give støtte i forbindelse med

afskedigelser som følge af finanskrisen og samtidigt øgedes EU’s finansieringsan-

del til 65 pct. af de samlede projektomkostninger (mod tidligere 50 pct.). Med den

nuværende forordning bortfalder disse ændringer den 31. december 2011. Kom-

missionens forslag forlænger de midlertidige ændringer med 2 år, dvs. frem til den

31. december 2013.

I Danmark er der efter ændringerne i 2009 i 7 tilfælde søgt om midler fra

Globaliseringsfonden. Der er givet tilsagn om støtte på indtil ca. 280 mio. kr.,

og der forventes i løbet af 2012 yderligere tilsagn om støtte på ca. 73 mio. kr.

fra Globaliseringsfonden.

Sagsnr. 2011-968

SHE/RMH

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

NOTAT

15-11-2011

Nærværende forslag berører hverken beslutningsprocesserne vedrørende allokering

af midler fra Globaliseringsfonden eller Kommissionens administrative procedurer,

der tidligere har givet anledning til kritik fra flere af de berørte danske kommuner.

Det forudses, at mulighederne for at smidiggøre procedurerne således at fondens

midler kan anvendes hurtigere og mere effektivt i medlemsstaterne end tilfældet er

i dag vil blive drøftet i forbindelse med forhandlingerne om en ny globaliserings-

fondsforordning, som ventes fremsat senere i 2011.

6. Europa-Parlamentets udtalelser

Forslaget var til afstemning i Europa-Parlamentet den 29. september, hvor

498 medlemmer stemte for, 63 imod og 13 undlod at stemme.

7. Gældende dansk ret og forslagets konsekvenser herfor

Forslaget har ikke i sig selv lovgivningsmæssige konsekvenser.

8. Konsekvenser for statsfinanserne, samfundsøkonomien, miljøet og beskyt-

telsesniveauet.

Kommissionens forslag indebærer ikke i sig selv statsfinansielle konsekvenser eller

konsekvenser for EU’s budget og for samfundsøkonomien, idet de enkelte pro-

grammer forsat skal godkendes ved beslutning af Europa Parlamentet og Rådet.

Indirekte forbedrer forslaget de enkelte landes mulighed for at modtage støtte fra

Globaliseringsfonden ved at de midlertidige undtagelsesbestemmelser forlænges.

En større udnyttelse af Globaliseringsfonden op til budgetloftet (500 mio. euro) vil

samtidigt medføre en merudgift for Danmark svarende til landets andel af finansie-

ringen af EU-budgettet. Denne andel er på ca. 2 pct.

Forslaget berører ikke direkte miljøet eller beskyttelsesniveauet.

9. Høring

Forslaget er ikke sendt i høring.

10. Dansk holdning

Fra dansk side har man fra starten været skeptisk over for etableringen af den Glo-

baliseringsfonden. Den danske holdning var, at Fonden kunne risikere at sende

EU’s befolkninger et signal om at globaliseringen var et problem og ikke en fordel

for EU; samt at støtte fra Fonden risikerede at gå til lande, der ikke havde gennem-

ført de nødvendige reformer i forbindelse med omstillingen til en mere åben og

omskiftelig økonomi. Danmark indtog derfor også i 2009 en skeptisk holdning til

den midlertidige udvidelse af Globaliseringsfondens anvendelse, som lempede kri-

terierne for at søge om støtte fra Fonden. Denne skepsis gælder fortsat, hvorfor

man fra dansk side foretrækker, at de midlertidige undtagelser ikke forlænges.

Endelig lægger regeringen vægt på, at Kommissionens forslag ikke må påvirke

rammerne for EU’s budgetter for 2012 og 2013.

11. Andre landes holdninger

Drøftelserne i Rådet har hidtil vist, at der er et blokerende mindretal mod for-

slaget, selv uden Danmark.

Sagsnr. 2011-968

SHE/RMH

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

NOTAT

15-11-2011

Sagsnr. 2011-968

12. Tidligere forelæggelse for Folketingets Europaudvalg

Grund- og nærhedsnotat er tilgået Folketingets Europaudvalg den 5. juli 2011.

SHE/RMH

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

NOTAT

15-11-2011

4. Forslag til Europa-Parlamentets og Rådets direktiv om ændring af Rådets

direktiv 92/85/EØF om iværksættelse af foranstaltninger til forbedring af sik-

kerheden og sundheden under arbejdet for arbejdstagere, som er gravide,

som lige har født eller som ammer, KOM (2008) 0637

Fremskridtsrapport

- Orienterende debat

Revideret udgave af samlenotat forud for rådsmødet den

1. december 2011.

Resumé

Kommissionen præsenterede den 3. oktober 2008 sit forslag til en ændring af det

eksisterende graviditets-direktiv 92/85/EØF om iværksættelse af foranstaltninger

til forbedring af sikkerheden og sundheden under arbejdet for lønmodtagere,

som er gravide, som lige har født, eller som ammer.

Kommissionen har i sit for-

slag angivet, at målet er at give bedre beskyttelse til lønmodtagere, som er gravide,

som lige har født eller som ammer. Det foreslås at regulere barselorloven ved bl.a.

at forlænge perioden fra 14 til 18 uger, heraf mindst 6 obligatoriske uger umiddel-

bart efter fødslen. Endvidere foreslås afskedigelsesbeskyttelsen udvidet og lønmod-

tagernes arbejdsvilkår forbedret bl.a. med i princippet fuld løn under barsel. Ende-

lig foreslås indsat horisontale bestemmelser om bevisbyrde, repressalier, sankti-

onsmuligheder og ligebehandlings-organer til beskyttelse af lønmodtagerne.

Eu-

ropa-Parlamentet

har den 20. oktober 2010 foreslået yderligere

ændringer,

der

går videre end Kommissionens forslag. Her foreslås bl.a. en barselorlov på 20

uger med fuld løn og 2-ugers fædreorlov.

Der har ikke været fremdrift i sagen

under det ungarske formandskab. Det polske formandskab har afsat møder i

rådsarbejdsgruppen i november måned.

1. Baggrund

Baggrunden for forslaget er, at Kommissionen i sin køreplan for ligestilling mellem

kvinder og mænd 2006-2010 forpligtede sig til at gennemgå den gældende EU-

ligestillingslovgivning, der ikke var omfattet af omarbejdningen i 2005. Gravidi-

tetsdirektiv 92/85/EØF var ikke omfattet af omarbejdningen.

Europa-Parlamentet opfordrede i sin beslutning af 27. september 2007, medlems-

staterne til at fordele udgifterne til barsel- og forældreorlov ligeligt med henblik på

at sikre, at kvinder ikke længere udgør en dyrere arbejdskraft end mænd og opfor-

drede også medlemsstaterne til i samarbejde med arbejdsmarkedets parter at be-

kæmpe forskelsbehandlingen af gravide kvinder på arbejdsmarkedet og at iværk-

sætte alle de nødvendige tiltag for at sikre et højt beskyttelsesniveau for mødre.

I december 2007 opfordrede Det Europæiske Råd Kommissionen til at evaluere

bestemmelserne vedrørende en bedre balance mellem arbejde og privatliv.

I marts 2008 gentog Rådet, at der skal udfoldes ekstra bestræbelser på at forene

arbejdsliv med privat- og familieliv for både kvinder og mænd.

Endelig vedtog Rådet i

marts 2010 et ændret forældreorlovsdirektiv, der bygger

på det europæiske parters aftale.

Forslaget har hjemmel i artikel 153, stk. 2, og artikel 157, stk. 3 (EUF).

Sagsnr. 2011-968

SHE/RMH

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

NOTAT

15-11-2011

Sagsnr. 2011-968

Retsgrundlaget for dette forslag er en kombination, idet graviditetsdirektivet

92/85/EØF bygger på EF-traktatens artikel 118a (nu artikel 153) og er et sær-

direktiv inden for rammerne af direktivet om sikkerhed og sundhed (direktiv

89/391/EØF). EF-traktatens artikel 141 (nu artikel 157) tilføjes til retsgrund-

laget for forslaget, idet der tilføjes en række ligebehandlingselementer i direk-

tivforslaget.

Forslaget kan vedtages med kvalificeret flertal.

2. Formål og indhold

Forslaget vil ændre gældende graviditetsdirektiv 92/85/EØF om iværksættelse af

foranstaltninger til forbedring af sikkerheden og sundheden under arbejdet for ar-

bejdstagere, som er gravide, som lige har født, eller som ammer.

Kommissionens forslag indeholder følgende ændringer:

1. Artikel 8, barselorlovens indhold

1. Barselorloven udvides fra 14 til 18 uger.

2. 6 uger af barselorloven er obligatorisk og skal tages efter fødslen. Lønmodtagere

kan frit vælge, hvornår den ikke obligatoriske del af orloven placeres, før eller efter

fødslen.

3. Hvis fødslen forekommer efter den forventede dato, forlænges den del af orlo-

ven, der ligger forud for fødslen til den faktiske dato for fødslen, uden at dette

medfører en forkortelse af barselorloven.

4. Medlemsstaterne kan træffe beslutning om en supplerende orlov i tilfælde af for

tidlig fødsel, hospitalsindlæggelse af barnet i umiddelbar tilknytning til fødslen,

handicappede nyfødte og flerfødsler.

5. Eventuel sygeorlov indtil 4 uger før fødslen i tilfælde, hvor der opstår sygdom

eller komplikationer som følge af graviditeten eller fødslen, afkorter ikke barselor-

loven.

2. Artikel 10, forbud mod afskedigelse

1) Forbuddet mod afskedigelse udvides til at omfatte ethvert skridt med henblik på

afskedigelse fra graviditetens indtræden og til udløbet af barselorloven.

2) Arbejdsgiverens forpligtigelse til skriftligt at give en berettiget begrundelse for

afskedigelsen af en kvinde under barselorlov, udvides til 6 måneder efter udløbet af

hendes barselorlov.

3) Lønmodtagere skal beskyttes mod følgerne af en ulovlig afskedigelse efter nr. 1)

og 2).

4) Enhver form for dårligere behandling af en kvinde i forbindelse med graviditet

og barselorlov er direkte forskelsbehandling.

3. Artikel 11, arbejdsvilkår

a) En gravid lønmodtager, der bliver hjemsendt uden at have fremlagt en lægeer-

klæring, har ret til fuld løn indtil begyndelsen af barselorloven.

b) Lønmodtagere har ret til at vende tilbage til det samme eller et tilsvarende arbej-

de og til at nyde godt af enhver forbedring i arbejdsvilkårene, som de ville have

været berettiget til under deres fravær.

SHE/RMH

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

NOTAT

15-11-2011

c) Princippet er fuld løn under barselorlov, idet ydelsen er passende, når den sikrer

en indtægt der svarer til den seneste månedsløn inden barselorloven eller en gen-

nemsnitlig månedsløn. Dog kan ydelsen underlægges et loft, som fastlægges af

medlemsstaterne, forudsat at det ikke ligger under sygedagpengesatsen.

d) Lønmodtagere har eller får ret til at forhandle ændrede arbejdsvilkår ved tilba-

gekomst fra barsel.

4. Artikel 12a, 12b, 12 c og 12d, horisontale bestemmelser

12a. Bevisbyrde. Hvis vedkommendes rettigheder efter direktivet krænkes, påhvi-

ler det indklagede at bevise, at direktivet ikke er blevet overtrådt. Gælder dog ikke i

straffesager.

12b. Beskyttelse mod repressalier.

12c. Sanktioner skal fastsættes af medlemsstaterne. Dette kan være skadeserstat-

ning, som skal stå i rimeligt forhold til overtrædelsens grovhed.

12d. Ligebehandlingsorgan skal også være kompetent til at behandle sager inden

for direktivets anvendelsesområde.

Europa-Parlamentet

har

den 20.

oktober 2010

vedtaget

yderligere

ændringer,

der

går videre end Kommissionens forslag, se nedenfor.

3. Europa-Parlamentets udtalelser

Forslaget skal vedtages i fælles beslutningstagen med Europa Parlamentet.

Euro-

pa-Parlamentet

har

den 20. oktober 2010

efter sin 1. gennemlæsning og på bag-

grund af udtalelsen fra Kvindeudvalget foreslået en række stramninger til Kommis-

sionens forslag, bl.a.:



at barselsorloven udvides til 20 uger med fuld løn.

at fædre får ret til fuldt betalt fædreorlov på mindst to uger inden udløbet af

barselsorloven,

at de beskæftigelsesmæssige rettigheder skal forbedres. Her foreslås det bl.a.,

at lønmodtagere ikke forpligtes til at udføre natarbejde eller overarbejde i løbet

af de sidste 10 uger inden fødslen eller i den resterende del af graviditeten, hvis

dette er påkrævet af hensyn til moderens eller fostrets sundhed samt under hele

ammeperioden, og

at der skal være udvidede rettigheder ved flerbørnsfødsler og handicap.

Sagsnr. 2011-968

SHE/RMH



4. Nærhedsprincippet

Forslaget kommer til at ændre et gældende direktiv. En sådan ændring kan udeluk-

kende foretages gennem endnu et direktiv.

Kommissionen angiver, at der kun med en fælles minimumsstandard kan sikres et

sæt fælles spilleregler i samtlige medlemsstater for beskyttelse af arbejdstagere,

som er gravide, som lige har født, eller som ammer.

Udover at beskytte de pågældende kvinders sikkerhed og sundhed på arbejdsplad-

sen er det kommissionens opfattelse, at forslaget også vil have en positiv indvirk-

ning på kvinders muligheder for at forene private, familiemæssige og arbejdsmæs-

sige forpligtelser.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

NOTAT

15-11-2011

Det er Kommissionens vurdering, at ændringerne overholder proportionalitetsprin-

cippet, idet Kommissionen mener, at forslaget ikke går længere end nødvendigt for

at sikre, at målene opfyldes.

Regeringen

har tidligere tilsluttet

sig Kommissionens vurdering af forholdet til

nærheds- og proportionalitetsprincippet.

5. Gældende dansk ret

Forslaget vil medføre behov for en række ændringer i ligebehandlingsloven, barsel-

loven og mindre ændringer i arbejdsmiljøloven, fordi både barselorlovens tilrette-

læggelse, vilkår og beskyttelsesregler ændres.

Hvis

Europa-Parlamentets

ændringsforslag vedtages, vil direktivet gribe ind i det

danske ydelses-niveau under barsel. Det vil få betydning for den nuværende løn-

dannelse i Danmark. Det bemærkes, at der i dag ikke gælder en umiddelbar ret for

kvinder til løn i barselsperioden.

6. Konsekvenser

Direktivet vurderes ikke umiddelbart at have konsekvenser for statsfinanserne, idet

forslaget ikke vil udvide den samlede udgift til barselorlov, som allerede i dag er en

længere periode end den forslåede udvidede periode. Hvis

Europa-Parlamentets

ændringsforslag vedtages, vil direktivet gribe ind i det danske ydelses-niveau under

barsel. Det vil skabe et betydeligt finansieringsbehov og vil få betydning for den

nuværende løndannelse i Danmark.

I det omfang forslaget vedtages, kan det forventes at få konsekvenser for virksom-

hedernes administration af barselorlov og arbejdsmarkedet. Dette må forudses som

følge af den begrænsede fleksibilitet, en fastlæggelse af ydelserne under orlov, og

en detailstyring, der vil modvirke mødres deltagelse på arbejdsmarkedet. Dette vil

ikke bidrage til at sikre ligestilling på det danske arbejdsmarked.

Det er dog Kommissionens vurdering, at den foreslåede længere barselorlov vil

have en positiv indvirkning på mødres sundhed, og at bedre rettigheder, når kvin-

der vender tilbage til arbejdet efter endt barselorlov, vil bidrage til at sikre ligestil-

lingen mellem mænd og kvinder på arbejdsmarkedet.

7. Høring

Kommissionens oprindelige forslag blev den 29. oktober 2008 sendt i høring i Spe-

cialudvalget for Arbejdsmarkedet og Sociale Forhold med frist den 7. november

2008.

Følgende høringssvar er modtaget fra arbejdsgiverorganisationer:

DA er meget kritisk overfor Kommissions forslag, da det reelt vil ændre et ar-

bejdsmiljødirektiv til et ligestillingsdirektiv, skabe uklarhed om placeringen af fra-

værsperioder og underminere bestemmelser om betaling i de kollektive aftaler.

Kommissionen har ikke godtgjort et behov for et ændret direktiv på dette område,

og desuden er timingen meget uheldig, idet fremsættelsen af forslaget kan gøre det

vanskeligt for parterne at nå frem til en aftale om revision af forældreorlovsdirekti-

vet, og dermed skade den europæiske sociale dialog.

Sagsnr. 2011-968

SHE/RMH

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

NOTAT

15-11-2011

Sagsnr. 2011-968

Det er DA´s opfattelse, at forslaget er bureaukratisk, formynderisk og rammer langt

over målet i forhold til, hvad der er behov for af initiativer på området, herunder

hæmmer det fleksibilitet som både medlemslandene i deres nationale retsorden

samt arbejdsmarkedets parter på nationalt niveau har opbygget i de seneste årtier.

KL finder baggrunden for revisionen fagligt utilstrækkeligt. Derudover finder KL

at flere af artiklerne bør udgå. Artikel 10 om udvidelsen af afskedigelsesbeskyttel-

sen strider mod den flexicurity som Kommissionen priser i andre sammenhænge,

bestemmelserne om fastlæggelse af løn skal ikke ske på EU plan, og bestemmel-

serne om bevisbyrde, repressalier og sanktioner bør fastlægges nationalt.

3 rederiforeninger, Danmarks Rederiforening, Rederiforeningen for mindre skibe

og Bilfærgernes Rederiforening. Det er rederiforeningernes opfattelse, at der ikke

er behov for en ændring af det eksisterende direktiv, og at det er betænkeligt, at der

inddrages spørgsmål om løn, der hører under arbejdsmarkedets kompetence. Det

anses for unødvendigt at udvide den obligatoriske orlovsperiode og rederiforenin-

gerne ønsker den hidtidige fleksibilitet vedrørende orlovens placering opretholdt.

Finanssektorens Arbejdsgiverforening mener, at Danmark er langt fremme i for-

hold til mange andre medlemslande i EU, når det gælder om at sikre kvinders mu-

ligheder på arbejdsmarkedet under graviditet og efter fødsel. Det skyldes ikke kun

barselslovgivningen, men også i høj grad de overenskomstmæssige regler, der sup-

plerer loven for så vidt angår ret til frihed og ret til betaling. Hertil kommer regler-

ne omkring vuggestuer og daginstitutioner, der er med til at sikre børnefamilier

fleksibilitet i hverdagen. Derfor finder FA også, at direktivet i første omgang er

målrettet mod andre medlemslande, hvor vilkårene endnu ikke er på niveau med de

danske.

FA har dog følgende kommentarer vedr. artikel 11 nr. 5 om, at en medarbejder un-

der eller ved tilbagevenden fra barselsorlov ”kan anmode om ændringer i arbejdsti-

der og arbejdsordninger, og at arbejdsgiveren skal være forpligtede til at tage så-

danne anmodninger i betragtning under hensyntagen til arbejdsgiverens og arbejds-

tagerens behov”. Dette synspunkt kan FA ikke være uenig i, men finder, at indfø-

relsen af den delte bevisbyrde i artikel 12 a i forhold til ovenstående er for vidtgå-

ende, og i praksis er der stor fare for, at det vil betyde et alvorligt indhug i ledelses-

retten.

Principielt støtter FA ethvert tiltag, der øger fleksibiliteten på arbejdsmarkedet,

men vil alligevel anbefale et loft på, hvor meget af sin barsel en kvinde må holde

før fødslen. FA formoder at reglen er indført for de lande, der ikke giver kvinden

ret til meget barsel før fødslen.

Følgende høringssvar er modtaget fra lønmodtagerorganisationer:

LO er overordnet positiv over for tiltag, som tilsigter at forbedre kvinders retsstil-

ling på arbejdsmarkedet. Dog finder LO at ligestilling mellem kønnene sikres bedst

ved at dele af barselorloven reserveres til fædrene. LO hilser den obligatoriske bar-

sel på 6 uger velkommen. LO er bekymret over muligheden for at lægge 12 ugers

orlov før fødslen, idet mest mulig af den barselsrelaterede orlov skal anvendes i

SHE/RMH

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

NOTAT

15-11-2011

overensstemmelse med barnets tarv, og at kvindelige lønmodtagere kan presses på

tidlig graviditetsorlov i de brancher, hvor man har erfaring for forudgående syge-

meldinger.

Lederne er uenige i, at den obligatoriske barselorlov skal ændres fra 2 til 6 uger,

idet kvinden selv skal kunne bestemme og planlægge, hvor lang tid hun vil holde

orlov. Lederne er enige i de foreslåede ændringer af artikel 10, 11 og 12. Dog me-

ner Lederne, at den foreslåede ydelse i artikel 11, nr. 3) skal fastsættes uden noget

loft, og at bestemmelsen om bevisbyrde er overflødig, idet denne allerede er gæl-

dende.

FTF støtter forslaget om en obligatorisk barselorlov på 6 uger, da kvinden vil få

mere tid sammen med barnet, og adgang til frit at placere den ikke obligatoriske

del af orloven, idet kvinden derved vil have mulighed for at spare orlov inden føds-

len til brug efter fødslen. For så vidt angår retten til supplerende barselorlov i sær-

lige situationer, og ændringer i arbejdstid efter tilbagevenden til arbejdspladsen

efter endt orlov, undrer FTF sig over, at der ikke i anden lovgivning er iværksat

skridt for så vidt angår faderen, da begge forældre har samme behov.

8. Generelle forventninger til andre landes holdninger

De fleste lande har udtrykt betydelig skepsis over for direktivforslaget generelt og

over for enkelte bestemmelser. Det påhviler Kommissionen at klarlægge de enkelte

bestemmelsers konsekvenser for kvinders position på arbejdsmarkedet.

Der har endnu kun været en foreløbig udveksling af synspunkter om

Europa-

Parlamentets ændringsforslag i Rådets arbejdsgruppe. Så godt som alle lande tager

afstand fra Parlamentets forslag om 20 ugers barsel med fuld kompensation, navn-

lig fordi fuld kompensation vil betyde en uacceptabel stor udgift i en tid, hvor der

allerede er pres på budgetterne. Mange lande finder også, at forslaget vil have en

social slagside, hindre ligestilling og være et brud med EU’s nærhedsprincip i for-

hold til at fastsætte en fælles minimumsregulering. Også et stort flertal af lande og

Kommissionen tager i lighed med Danmark afstand fra forslaget om fædreorlov, og

det faktum at direktivet herved bevæger sig væk fra at handle om gravides sikker-

hed og sundhed. Der er derfor tale om et særdeles vanskeligt forhandlingsforløb.

På EPSCO- mødet i december 2010 var et større antal

medlemsstater

meget kriti-

ske over for forslaget til ændring af graviditetsdirektivet ikke mindst set i lyset af

Europa Parlamentets omfattende ændringsforslag ved førstebehandlingen.

Det ungarske formandskab

præsenterede

alene en fremskridtsrapport ved EPSCO-

mødet i juni

2011. Det polske formandskab har – bl.a. på baggrund af tilken-

degivelserne på EPSCO-rådsmødet i juni 2011 – ikke i starten af deres for-

mandskabsperiode fremmet sagen i Rådet, men der lægges nu op til, at sagen

drøftes i rådsarbejdsgruppen i november måned. Det polske formandskab

forventes også at præsentere en fremskridtsrapport på EPSCO-rådsmødet

den 1. december 2011.

9. Regeringens foreløbige generelle holdning

Sagsnr. 2011-968

SHE/RMH

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

NOTAT

15-11-2011

Regeringen støtter Kommissionens ønske om at beskytte gravide kvinder,

kvinder, der lige har født, og kvinder, der ammer.

Ligeledes støtter regeringen Europa-Parlamentets ønske om at give yderligere

orlovsrettigheder til fædre. Regeringen finder imidlertid ikke, at graviditets-

direktivet er det rette redskab, da direktivet er et beskyttelsesdirektiv for

kvinder og derfor ikke kan tage stilling til fædres rettigheder. Regeringen vil

imidlertid være positivt stemt overfor et selvstændigt regelsæt om fædreorlov.

Regeringen finder det problematisk i forhold til den danske aftalemo-

del, at ydelser under barselsorlov fastlægges som en EU-forpligtelse. Regerin-

gen finder desuden, at det er vigtigt, at en ændring af graviditetsdirektivet

ikke modvirker mødres deltagelse på arbejdsmarkedet.

Regeringen vil under det danske EU-formandskab arbejde for at fremme di-

rektivet. Det vil i dette arbejde være vigtigt, at en løsning respekterer de for-

skellige traditioner og orlovsrettigheder, som medlems-landene har.

10. Tidligere forelæggelse for Folketingets Europaudvalg

Sagen blev forelagt Folketingets Europaudvalg forud for rådsmødet den 9. marts

2009, rådsmødet den 8. juni 2009, den 6. december 2010

og den 17. juni 2011

til

orientering.

Sagsnr. 2011-968

SHE/RMH

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

NOTAT

15-11-2011

5. Forslag til Rådets direktiv om gennemførelse af princippet om ligebehand-

ling af alle uanset religion eller tro, handicap, alder eller seksuel orientering,

KOM(2008)426

- Fremskridtsrapport

Revideret notat.

Resumé

Kommissionen har den 2. juli 2008 for Rådet fremsat et forslag til direktiv om lige-

behandling uden for arbejdsmarkedet af alle uanset religion eller tro, handicap,

alder eller seksuel orientering. Der er nedsat en tværministeriel følgegruppe med

henblik på at analysere forslagets juridiske og økonomiske konsekvenser. Regerin-

gen er som udgangspunkt positiv over for en styrket indsats mod diskrimination og

bakker op om håndhævelsen af menneskerettighederne. Forslaget til direktiv, som

det er fremlagt, giver dog anledning til en række betænkeligheder, idet forslaget

indeholder en række vagt afgrænsede bestemmelser og ligeledes vagt udformede

undtagelser fra direktivets anvendelsesområde. Det er derfor nødvendigt at få be-

lyst en række spørgsmål vedrørende forslagets nærmere juridiske og økonomiske

konsekvenser - herunder rækkevidden af flere mere generelle afgrænsede bestem-

melser, inden en nærmere holdning fastlægges. Regeringen vil arbejde for en af-

klaring af de afgrænsnings- og fortolkningsspørgsmål, der knytter sig til direktiv-

forslaget, navnlig i relation til beskyttelsen mod forskelsbehandling på grund af

alder og handicap.

Siden forelæggelsen af forslaget i juli 2008 har forslaget været behandlet under det

franske, tjekkiske, svenske, spanske, belgiske og

ungarske

formandskab. Forhand-

lingerne er fortsat under det

polske

formandskab.

Forhandlingerne om direktiv-

forslaget har kredset om en opblødning af ikke-diskriminationsprincippet for så

vidt angår alder, således at der både i de indledende betragtninger og i den ope-

rative tekst i et vist omfang åbnes for fortsat anvendelse af alder som kriterium

for tildeling af ydelser.

Der er fortsat mange uafklarede spørgsmål om f.eks. direk-

tivets rækkevidde, begrebsanvendelse og juridiske fortolkning, og sagen forelægges

alene Rådet med henblik på statusrapport.

1. Baggrund

Baggrunden for forslaget er at gennemføre princippet om ligebehandling mellem

mennesker uden for arbejdsmarkedet uanset deres religion eller tro, handicap, alder

eller seksuelle orientering. Der fastsættes regler om forbud mod diskrimination af

de nævnte årsager, og der etableres en ensartet minimumsbeskyttelse inden for EU

af mennesker, som har været udsat for en sådan diskrimination.

Forslaget supplerer eksisterende EU-lovgivningsrammer, under hvilke der er for-

bud imod diskrimination på grundlag af religion eller tro, handicap, alder eller sek-

suel orientering alene i henseende til beskæftigelse, ansættelse og erhvervsuddan-

nelse.

Forslaget bygger på den strategi, der er udviklet siden Amsterdam Traktaten, om at

bekæmpe diskrimination og er konsistent med EU’s tværgående mål, herunder især

Sagsnr. 2011-968

SHE/RMH

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

NOTAT

15-11-2011

Lissabon-strategien for vækst og beskæftigelse og målene for processen vedrøren-

de social beskyttelse og social inklusion.

Lignende diskriminationsforbud findes bl.a. i artikel 26 i FN’s konvention om bor-

gerlige og politiske rettigheder, hvoraf det fremgår, at alle mennesker er lige for

loven og er berettiget til lovens ligelige beskyttelse uden nogen forskelsbehandling.

I denne henseende skal loven forbyde enhver forskelsbehandling og sikre alle lige-

lig og effektiv beskyttelse imod forskelsbehandling af nogen grund, herunder race,

hudfarve, køn, sprog, religion, politisk eller anden anskuelse, national eller social

herkomst, formueforhold, fødsel eller anden stilling. Tilsvarende indeholder artikel

14 i Den Europæiske Menneskerettighedskonvention et generelt diskriminations-

forbud, men i modsætning til artikel 26 i FN’s konvention om borgerlige og politi-

ske rettigheder finder diskriminationsforbuddet i Den Europæiske Menneskerettig-

hedskonvention alene anvendelse i forhold til de rettigheder, der omfattes af denne

konvention med tilhørende protokoller.

EU’s Charter om grundlæggende rettigheder indeholder også et generelt diskrimi-

nationsforbud i artikel 21.

2. Formål og indhold

Der tages i det følgende udgangspunkt i den oprindelige direktivtekst af juli 2008,

da der ikke siden er fremlagt en ny version af teksten.

Formålet med direktivet er ifølge forslagets art. 1 at bekæmpe forskelsbehandling

på grund af religion eller tro, handicap, alder eller seksuel orientering og at gen-

nemføre princippet om ligebehandling uden for arbejdsmarkedet. Direktivet forby-

der ikke ulige behandling på grund af køn, som er omfattet af EUF-traktatens arti-

kel 19 og 157 og dertil knyttet afledt ret.

De øvrige artikler:

Artikel 2: Begrebet forskelsbehandling

Definitionen af princippet om ligebehandling er baseret på den definition, der

fremgår af de tidligere direktiver, der er vedtaget i henhold til den tidligere EF-

traktats art. 13, stk. 1.

Direkte forskelsbehandling består i at behandle nogen anderledes udelukkende på

grund af vedkommendes alder, handicap, religion eller tro eller seksuelle oriente-

ring. Indirekte forskelsbehandling foreligger, hvor en bestemmelse eller praksis,

som forekommer neutral, reelt kan have en særlig ufordelagtig konsekvens for en

person eller en gruppe af personer, for hvem særlige forhold gør sig gældende.

Som i direktiv 2000/43/EF, 2000/78/EF og 2002/73/EF er det muligt at retfærdig-

gøre indirekte forskelsbehandling, hvis den pågældende bestemmelse, betingelse

eller praksis er objektivt begrundet i et legitimt mål, og midlerne til at opfylde det

hensigtsmæssige og nødvendige.

Chikane er forskelsbehandling, hvis en persons optræden har til formål at krænke

en anden persons værdighed og skabe et truende, nedværdigende eller ubehageligt

Sagsnr. 2011-968

SHE/RMH

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

NOTAT

15-11-2011

klima m.v. Denne definition er identisk med definitionerne i de andre direktiver

vedtaget med den tidligere EF-traktats art. 13, stk. 1, som retsgrundlag.

Manglende "tilpasninger i rimeligt omfang" i relation til mennesker med handicap

anses for at være forskelsbehandling. Dette er ifølge forslaget i overensstemmelse

med FN-konventionen om rettigheder for mennesker med handicap og med direk-

tiv 2000/78/EF.

Ulige behandling på grund af alder kan være lovlig, hvis den er begrundet i et legi-

timt formål, og hvis midlerne til at opfylde det pågældende formål er hensigtsmæs-

sige og nødvendige (proportionalitetsprincippet). Forslaget er således ikke til hin-

der for, at der fastsættes en bestemt aldersgrænse for adgang til sociale goder, til

uddannelse og til visse varer og tjenester, i det omfang ovenstående betingelser

opfyldes.

De allerede vedtagne direktiver giver mulighed for undtagelser fra forbuddet mod

direkte forskelsbehandling i tilfælde af "regulære og afgørende erhvervsmæssige

krav", hvad angår forskelsbehandling på grund af alder og i forbindelse med for-

skelsbehandling på grund af køn, med hensyn til adgang til varer og tjenester.

Der er indsat en særlig bestemmelse om finansiel virksomhed, idet alder og handi-

cap kan være en afgørende faktor for risikovurderingen i forbindelse med bestemte

produkter og dermed for prisen. Anvendelsen af alder og handicap ved risikovurde-

ringen skal være baseret på nøjagtige data og statistikker.

Direktivet berører ikke nationale foranstaltninger, der er nødvendige af hensyn til

den offentlige sikkerhed, den offentlige orden, for at forebygge forbrydelser, for at

beskytte sundheden eller for at beskytte andres rettigheder og friheder.

Artikel 3: Anvendelsesområde

Forskelsbehandling på grund af religion eller tro, handicap, alder eller seksuel ori-

entering foreslås forbudt i både den offentlige og den private sektor med hensyn til

social beskyttelse, herunder social sikring, sundhedsydelser, sociale goder, uddan-

nelse, adgang til varer og tjenester, herunder boliger, som er tilgængelige for of-

fentligheden.

Med hensyn til adgang til varer og tjenester er kun faglig eller erhvervsmæssig

virksomhed omfattet.

De forskellige områder er kun omfattet i det omfang, spørgsmålet falder ind under

Fællesskabets kompetence. Således henhører f.eks. tilrettelæggelsen af skolesyste-

met og indholdet af undervisningen og aktiviteter i forbindelse hermed, herunder

tilrettelæggelsen af undervisning for handicappede, under medlemsstaternes kom-

petence, og de kan have bestemmelser om ulige behandling i forbindelse med ad-

gang til uddannelsesinstitutioner og indholdet af og aktiviteter i undervisningen,

herunder undervisning af personer med særligt behov. Medlemsstaterne kan endvi-

dere give mulighed for ulige behandling ved adgang til uddannelsesinstitutioner

baseret på religion eller tro.

Sagsnr. 2011-968

SHE/RMH

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

NOTAT

15-11-2011

Teksten gør det klart, at spørgsmål i forbindelse med civilstand og familiemæssig

status, herunder adoption, falder uden for direktivets anvendelsesområde. Dette

indbefatter reproduktive rettigheder. Medlemsstaterne kan frit beslutte, om de øn-

sker at indføre og anerkende

retligt

registrerede partnerskaber. Hvis imidlertid så-

danne forhold i national ret anerkendes som ligestillet med ægteskaber, finder prin-

cippet om ligebehandling anvendelse.

Det foreslås, at direktivet ikke finder anvendelse på national lovgivning om statens

og dens institutioners sekulære status eller om religiøse organisationers status.

Direktivet omfatter ikke forskelsbehandling på grund af nationalitet og berører ikke

bestemmelser og betingelser vedrørende tredjelandsstatsborgeres og statsløse per-

soners indrejse og ophold i medlemsstaterne og heller ikke nogen form for behand-

ling, der skyldes de pågældendes retsstilling.

Artikel 4: Ligebehandling af mennesker med handicap

Det forudsættes i forslaget, at der indføres reel og lige adgang for mennesker med

handicap til social beskyttelse, sociale goder, sundhedsydelser og uddannelse samt

adgang til varer og tjenester, herunder boliger og transport, som er tilgængelige for

offentligheden. Denne forpligtelse er begrænset i det omfang, den ville medføre en

uforholdsmæssig stor byrde eller ville kræve grundlæggende ændringer inden for

de pågældende områder. I bestemte tilfælde kan individuelle tilpasninger i rimeligt

omfang være nødvendige for at sikre, at en bestemt handicappet har reel adgang.

Dette er dog kun tilfældet, hvis det ikke indebærer en uforholdsmæssig stor byrde.

Artiklen indeholder en ikke-udtømmende liste over, hvilke faktorer der kan tages i

betragtning ved vurderingen af, om byrden er uforholdsmæssig stor, herunder or-

ganisationens størrelse og ressourcer, de skønnede omkostninger og de mulige for-

dele ved forbedret adgang for mennesker med handicap.

Artikel 5: Positiv særbehandling og særforanstaltninger

Bestemmelsen er identisk med andre direktiver med den tidligere EF-traktats arti-

kel 13 som retsgrundlag. Der gives mulighed for at opretholde eller vedtage sær-

foranstaltninger med henblik på at forebygge eller opveje ulemper knyttet til religi-

on eller tro, handicap, alder eller seksuel orientering.

Artikel 6: Mindstekrav

Bestemmelsen er den samme som i de andre direktiver med den tidligere EF-

traktats artikel 13 som retsgrundlag. Den giver medlemsstaterne mulighed for at

fastlægge et højere beskyttelsesniveau end garanteret ved direktivet og forbyder

omvendt, at medlemsstaternes niveau for beskyttelse mod forskelsbehandling bør

sænkes ved gennemførelsen af direktivet.

Artikel 7: Klageadgang

Denne bestemmelse er den samme som i de andre direktiver med den tidligere EF-

traktats artikel 13 som retsgrundlag. Det foreslås, at borgere, der mener, at de har

været udsat for forskelsbehandling, bør kunne anvende administrative eller retlige

procedurer, også efter at det forhold, under hvilket forskelsbehandlingen angiveligt

har fundet sted, er ophørt.

Sagsnr. 2011-968

SHE/RMH

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

NOTAT

15-11-2011

Organisationer, der har en legitim interesse i at bekæmpe forskelsbehandling, gives

mulighed for at hjælpe ofre for forskelsbehandling i retslige eller administrative

procedurer. Nationale regler om søgsmålsfrister berøres ikke af denne bestemmel-

se.

Artikel 8: Bevisbyrde

Bestemmelsen er identisk med tilsvarende bestemmelser i direktiver med den tidli-

gere EF-traktats artikel 13 som retsgrundlag samt med bevisbyrdedirektivet, jf. di-

rektiv 97/80/EF om bevisbyrden i forbindelse med forskelsbehandling på grundlag

af køn.

I alle sager, hvor princippet om ligebehandling hævdes krænket, foreslås det, at

princippet om delt bevisbyrde skal finde anvendelse. Som i de tidligere direktiver

finder delt bevisbyrde ikke anvendelse i tilfælde, hvor den påståede forskelsbe-

handling forfølges strafferetligt.

Artikel 9: Beskyttelse mod repressalier (victimisering)

Bestemmelsen er den samme som i de andre direktiver med den tidligere EF-

traktats artikel 13 som retsgrundlag. Der foreslås indført foranstaltninger til beskyt-

telse af enkeltpersoner mod repressalier som følge af, at de har gjort deres rettighe-

der i henhold til direktivet gældende.

Artikel 10: Formidling af oplysninger

I denne bestemmelse, der er den samme som i de andre direktiver med den tidligere

EF-traktats artikel 13 som retsgrundlag, foreslås det, at medlemsstaterne skal in-

formere om direktivet og nationale bestemmelser.

Artikel 11: Dialog med relevante interessenter

Denne bestemmelse er den samme som i de andre direktiver med den tidligere EF-

traktats artikel 13 som retsgrundlag. Den har til formål at fremme dialogen mellem

de relevante offentlige myndigheder og organer som f.eks. ngo'er, der har en legi-

tim interesse i at bidrage til bekæmpelsen af forskelsbehandling på grund af religi-

on eller tro, handicap, alder eller seksuel orientering.

Artikel 12: Organer til fremme af ligebehandling

Denne bestemmelse er den samme som i to andre direktiver vedtaget i henhold til

den tidligere EF-traktats artikel 13. I henhold til denne artikel skal medlemsstaterne

have et eller flere organer ("ligebehandlingsorgan") på nationalt plan til fremme af

ligebehandling af alle uden forskel på grund af religion eller tro, handicap, alder

eller seksuel orientering.

Bestemmelsen er en gengivelse af bestemmelsen i direktiv 2000/43/EF vedrørende

adgang til varer og tjenester og bygger på tilsvarende bestemmelser i direktiv

2002/73/EF25 og 2004/113/EF. Den fastsætter minimumskompetencen for organer

på nationalt plan, der bør handle uafhængigt for at fremme princippet om ligebe-

handling. Medlemsstaterne kan beslutte, at disse organer skal være de samme som

dem, der allerede er oprettet i henhold til de tidligere direktiver.

En af ligebehandlingsorganernes opgaver er at give uafhængig bistand til ofre for

forskelsbehandling. De skal også kunne foretage uafhængige undersøgelser af for-

Sagsnr. 2011-968

SHE/RMH

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

NOTAT

15-11-2011

skelsbehandling og offentliggøre rapporter og fremsætte henstillinger på ligebe-

handlingsområdet.

Artikel 13: Overholdelse

Denne bestemmelse er den samme som i de andre direktiver med den tidligere EF-

traktats artikel 13 som retsgrundlag. Medlemsstaterne forpligtes til at ophæve alle

love og administrative bestemmelser, der strider mod princippet om ligebehand-

ling. Endvidere kan alle aftaleretlige bestemmelser, virksomheders interne regler

og vedtægter for foreninger, der strider mod ligebehandlingsprincippet, erklæres

ugyldige eller ændres.

Artikel 14: Sanktioner

Denne bestemmelse er den samme som i de andre direktiver med den tidligere EF-

traktats artikel 13 som retsgrundlag. I overensstemmelse med EF-Domstolens prak-

sis fastsættes det, at der ikke bør være nogen øvre grænse for den godtgørelse, der

skal betales i tilfælde af krænkelser af princippet om ligebehandling. Godtgørelsen

skal være effektiv, stå i rimeligt forhold til overtrædelsen og have en præventiv

effekt.

Artikel 15: Gennemførelse

Denne bestemmelse er den samme som i de andre direktiver med den tidligere EF-

traktats artikel 13 som retsgrundlag. Den giver medlemsstaterne en frist på to år til

at inkorporere direktivet i national ret og at meddele Kommissionen teksten til de

nationale bestemmelser. Medlemsstaterne kan bestemme, at forpligtelsen til at sik-

re reel adgang for mennesker med handicap først skal gælde fire år efter vedtagel-

sen af direktivet.

Artikel 16: Rapport

Denne bestemmelse er den samme som i de andre direktiver med den tidligere EF-

traktats artikel 13 som retsgrundlag. Kommissionen skal i henhold til denne artikel

aflægge rapport over for Europa-Parlamentet og Rådet om anvendelsen af direkti-

vet på grundlag af oplysninger fra medlemsstaterne. Der skal i rapporten tages hen-

syn til de synspunkter, der fremsættes af arbejdsmarkedets parter, de relevante

ngo'er og Den Europæiske Unions Agentur for Grundlæggende Rettigheder.

Artikel 17: Ikrafttræden

Denne bestemmelse er den samme som i de andre direktiver med den tidligere EF-

traktats artikel 13 som retsgrundlag. Direktivet træder i kraft på dagen for offent-

liggørelsen i Den Europæiske Unions Tidende.

Artikel 18: Adressater

Denne bestemmelse, hvoraf det fremgår, at direktivet er rettet til medlemsstaterne,

er den samme som i de andre direktiver med den tidligere EF-traktats artikel 13

som retsgrundlag.

3. Europa-Parlamentets udtalelser

Sagsnr. 2011-968

SHE/RMH

Europa-Parlamentet skal høres i medfør af EUF-traktatens art.19, stk.1. Eu-

ropa-Parlamentets udtalelse foreligger ikke.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

NOTAT

15-11-2011

4. Nærhedsprincippet

Kommissionen har beskrevet forslagets forhold til nærheds- og proportionalitets-

princippet således:

”Subsidiaritetsprincippet

finder anvendelse, for så vidt som forslaget ikke er omfat-

tet af Fællesskabets ene kompetence. Målene for forslaget kan ikke i tilstrækkelig

grad opfyldes af medlemsstaterne alene, fordi kun foranstaltninger på fællesskabs-

plan kan sikre, at der er et minimumsniveau for beskyttelse mod forskelsbehandling

på grund af religion eller tro, handicap, alder eller seksuel orientering i alle med-

lemsstaterne. En fællesskabsretsakt giver retssikkerhed med hensyn til borgernes

og de økonomiske aktørers rettigheder og forpligtelser, også hvis de bevæger sig

mellem medlemsstaterne. Erfaringerne med de tidligere direktiver, der er blevet

vedtaget i henhold til EF-traktatens artikel 13, stk. 1 (EUF-traktatens artikel 19,

stk. 1), viser, at de har haft en positiv virkning med hensyn til at opnå en bedre be-

skyttelse mod forskelsbehandling. I overensstemmelse med proportionalitetsprin-

cippet går det foreslåede direktiv ikke ud over, hvad der er nødvendigt for at nå de

fastlagte mål.

Nationale traditioner og tilgange på områder som f.eks. sundhedsydelser, social

beskyttelse og uddannelse er desuden generelt mere forskellige end på beskæftigel-

sesområdet. Disse områder er kendetegnet ved legitime samfundsmæssige valg på

områder, hvor medlemsstaterne har kompetencen.

De europæiske samfunds forskelligartethed er en af Europas styrker og skal re-

spekteres i henhold til subsidiaritetsprincippet. Spørgsmål som tilrettelæggelse af

uddannelsessystemet og undervisningens indhold, anerkendelse af civilstand eller

familiemæssig status, adoption, reproduktive rettigheder og andre lignende

spørgsmål afgøres bedst på nationalt plan. Ingen medlemsstat skal derfor som føl-

ge af direktivet ændre sin gældende lovgivning eller praksis med hensyn til disse

spørgsmål. Det berører heller ikke nationale bestemmelser om kirkers eller andre

religiøse organisationers aktiviteter eller deres forhold til staten. Det vil således

f.eks. fortsat være medlemsstaterne alene, der træffer afgørelse om spørgsmål som

tilladelse til selektiv adgang til skoler, forbud mod eller accept af at bære eller

bruge religiøse symboler i skolen, anerkendelse af ægteskab mellem personer af

samme køn og eventuel regulering af forholdet mellem organiseret religion og sta-

ten.”

Regeringen kan tilslutte sig denne vurdering.

5. Gældende dansk ret

I den danske lovgivning opereres der i vidt omfang med aldersgrænser i forskellige

sammenhænge. Bestemmelsen i direktivforslaget er i sin nuværende form så elasti-

ske, at det ikke kan udelukkes, at Danmark vil kunne komme i en situation, hvor

Kommissionens og EU-Domstolens opfattelse af, hvornår en aldersgrænse er fast-

sat efter objektive og rimeligt begrundede kriterier, og hvad der er et legitimt for-

mål, ikke nødvendigvis vil være sammenfaldende med den danske opfattelse.

På den baggrund vurderes det, at i det omfang alder skal være omfattet af direkti-

vet, skal direktivforslaget være mere præcist i form af angivelser af områder, der

kan undtages helt fra direktivet.

Sagsnr. 2011-968

SHE/RMH

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

NOTAT

15-11-2011

Sagsnr. 2011-968

Direktivforslaget indeholder desuden en særlig bestemmelse om ligebehandling af

mennesker med handicap. Artiklen skal sikre reel og lige adgang for mennesker

med handicap til social beskyttelse, sociale goder, sundhedsydelser og uddannelse

samt adgang til varer og tjenesteydelser, herunder boliger og transport, som er til-

gængelige for offentligheden. Denne forpligtelse er begrænset, i det omfang den

ville medføre en uforholdsmæssig stor byrde eller vil kræve grundlæggende æn-

dringer inden for de pågældende områder. Artiklen er uklar, hvilket gør det vanske-

ligt at afgrænse bestemmelsens omfang. Eksempelvis fremgår det af artiklen, at

medlemsstaterne kan foretage ”rimelig tilpasning” for at sikre gennemførelsen af

rettighederne, så længe disse ikke medfører ”uforholdsmæssig stor byrde”.

Der er taget udgangspunkt i det oprindelige fremsatte direktivforslag som grundlag

for de juridiske overvejelser på de enkelte ressortministeriets område, som beskri-

ves nærmere nedenfor, da forhandlingerne fortsat ikke har ført til nye konkrete

tekstforslag, som alle medlemmer er enige om.

Social- og Integrationsministeriets område

Det må overordnet antages, at aldersbestemmelser i forhold til Social- og Integrati-

onsministeriets område er objektivt og rimeligt begrundet i et legitimt formål og

derfor ikke udgør forskelsbehandling i direktivets forstand. Når en endelig direktiv-

tekst foreligger, vil regeringen på baggrund af denne vurdere, hvorvidt der måtte

være behov for ændringer som følge af vedtagelse af direktivforslaget. Det gælder

for eksempel serviceydelser efter serviceloven.

Handicap

Serviceloven indeholder en del bestemmelser om tilbud til personer med handicap,

herunder bestemmelser om positiv særbehandling i form af kompensation for at

sikre reel ligestilling. Følgende bestemmelsers relation til direktivforslaget vurde-

res at skulle undersøges nærmere.

Kompensation for merudgifter

§§ 41 og 100 i lov om social service pålægger kommunalbestyrelserne at yde dæk-

ning af nødvendige merudgifter ved den daglige livsførelse til personer under fol-

kepensionsalderen med varigt nedsat fysisk eller psykisk funktionsevne og til per-

soner med varigt nedsat fysisk eller psykisk funktionsevne, der efter § 15 a i lov

om social pension har opsat udbetalingen af folkepensionen.

Ledsageordning

§ 97 i lov om social service pålægger kommunalbestyrelserne at tilbyde 15 timers

ledsagelse om måneden til personer under folkepensionsalderen, dog således at

aldersgrænsen ikke kan blive mindre end 67 år, der ikke kan færdes alene på grund

af betydelig og varigt nedsat fysisk eller psykisk funktionsevne. Stk. 2 foreskriver,

at personer, der er visiteret til 15 timers ledsagelse om måneden ved det fyldte 67.

år bevarer denne ret efter det fyldte 67. år.

Beskyttet beskæftigelse

§ 103 i lov om social service pålægger kommunalbestyrelsen at tilbyde beskyttet

beskæftigelse til personer under folkepensionsalderen, som på grund af betydelig

nedsat fysisk eller psykisk funktionsevne eller særlige sociale problemer ikke kan

SHE/RMH

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

NOTAT

15-11-2011

opnå eller fastholde beskæftigelse på normale vilkår på arbejdsmarkedet, og som

ikke kan benytte tilbud efter anden lovgivning.

Beskyttet beskæftigelse adskiller sig fra beskæftigelse efter reglerne på Beskæfti-

gelsesministeriets område ved at blive betragtet som en social foranstaltning. Dette

indebærer bl.a., at personer i beskyttet beskæftigelse ikke har krav på at modtage

feriepenge og sygedagpenge mv. i lighed med personer på det ordinære arbejds-

marked.

Botilbud

For botilbud til længerevarende ophold for personer med betydelig og varigt nedsat

fysisk eller psykisk funktionsevne efter servicelovens § 108 er der ikke fastsat reg-

ler om specifikke indretningskrav i lovgivningen, men botilbuddet skal være tilpas-

set formålet.

For almene ældreboliger, herunder boliger der udlejes til mennesker med handicap,

er der derimod fastsat specifikke indretningskrav i lovgivningen, f.eks. at hver bo-

lig skal være forsynet med selvstændigt toilet og bad. Det generelle billede er, at

almene ældreboliger har en højere boligstandard end de længerevarende botilbud

efter servicelovens § 108.

Handleplaner

§ 141 i lov om social service forpligter kommunalbestyrelsen til at skønne, om det

er hensigtsmæssigt at tilbyde at udarbejde en handleplan for indsatsen, når der ydes

hjælp til personer under folkepensionsalderen efter lovens afsnit 5.

Ældre

Generelt gives hjælp til ældre borgere i Danmark på baggrund af en behovsvurde-

ring og dermed ikke på baggrund af aldersafgrænsning eller anden afgrænsning,

såsom køn, etnisk oprindelse eller økonomisk formåen. Kommunalbestyrelsen skal

eksempelvis tilbyde personlig pleje og praktisk hjælp i hjemmet til borgere, som på

grund af midlertidigt eller varigt nedsat fysisk eller psykisk funktionsevne eller

særlige sociale problemer ikke selv kan udføre disse opgaver. Kommunalbestyrel-

sen skal i den forbindelse træffe afgørelse om tildeling af hjælpen på baggrund af

en konkret, individuel vurdering.

Forebyggende hjemmebesøg

Serviceloven forpligter kommunerne til at tilbyde forebyggende hjemmebesøg

mindst 1 gang om året til alle over 75 år. Kommunalbestyrelsen kan vælge at und-

tage de borgere, som modtager både personlig pleje og praktisk hjælp, fra ordnin-

gen om forebyggende hjemmebesøg.

Indhentelse af samtykke fra børn over 15 år

Af § 52, stk. 3, nr. 8, fremgår det, at kommunerne i forbindelse med anbringelse

uden for hjemmet skal indhente samtykke fra forældremyndighedsindehaveren og

fra den unge, hvis denne er over 15 år. Er der tale om børn under 15 år, vil der så-

ledes ikke være krav om, at den pågældende har givet samtykke til den iværksatte

foranstaltning.

Klagereglerne

Sagsnr. 2011-968

SHE/RMH

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

NOTAT

15-11-2011

De nuværende klageregler indeholder forskellige aldersgrænser for partsstatus og

klageadgang. Ved visse afgørelser er aldersgrænsen 12 år, mens den ved andre af-

gørelser er 15 år. Med Barnets Reform, som træder i kraft den 1. januar 2011, bli-

ver aldersgrænsen for partsstatus og klageadgang 12 år for samtlige afgørelser om

foranstaltninger efter serviceloven, der vedrører børn og unge.

Et af hensynene bag aldersgrænsen er ikke at pålægge børn og unge et for stort an-

svar, da det er samfundet, der har ansvaret for, at børn og unge får den nødvendige

hjælp.

Efterværn

Efter serviceloven § 76 kan kommunalbestyrelsen tilbyde støtte til unge mellem

18-22 år, når det må anses for af væsentlig betydning for unges behov. Der er på

nuværende tidspunkt tale om, at der bliver foretaget en vurdering af barnets behov

for yderligere støtte fra det fyldte 18. år i hvert enkelt tilfælde. Med Barnets Re-

form, som træder i kraft den 1. januar 2011, vil alle børn og unge, der er tvangsan-

bragt frem til det 18. år, have ret til at få efterværn.

Tilbuddene efter § 76 ophører ved det fyldte 23. år. I flere situationer vil der imid-

lertid være mulighed for, at der kan iværksættes en foranstaltning efter voksenreg-

lerne i serviceloven som eksempelvis § 85, der bl.a. vedrører hjælp, omsorg og

støtte i tilfælde af psykiske, fysiske eller sociale problemer.

Sagsnr. 2011-968

SHE/RMH

Folkepension, førtidspension mv.

Kontantydelser er:



Lov om højeste, mellem, forhøjet almindelig og almindelig førtidspension

m.v.



Lov om social pension



Lov om børnetilskud og forskudsvis udbetaling af børnebidrag



Lov om en børnefamilieydelse

For disse ydelser gælder, at retten til ydelser er afhængig af, at den enkelte

har opnået myndighedsalderen på 18 år eller pensionsalderen på 65 år. Det

må antages, at aldersbestemmelser i forhold til disse ydelser er objektivt og

rimeligt begrundet i et legitimt formål og derfor ikke udgør forskelsbehand-

ling i direktivets forstand.

Integrationsloven

Integrationsloven indeholder aldersgrænser for så vidt angår tilbud om intro-

duktionsprogram, som retter sig mod voksne mennesker og iværksættes med

henblik på at skabe mulighed for selvforsørgelse. Aldersgrænsen knytter sig

til myndighedsalderen, men introduktionsprogrammet kan også efter en kon-

kret vurdering tilbydes til uledsagede mindreårige asylansøgere. Disse alders-

grænser findes objektivt og rimeligt begrundet.

Integrationsloven indeholder endvidere enkelte bestemmelser om særlige til-

bud og tilskudsordninger, som kan iværksættes i forhold til bestemte alders-

grupper. Disse bestemmelser er begrundet i behovet for en særlig indsats i

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

NOTAT

15-11-2011

forhold til disse aldersgrupper med henblik på at hjælpe de pågældende i ud-

dannelse eller beskæftigelse. Bestemmelserne er således udtryk for positiv

særbehandling.

Ministeriet for By, Bolig og Landdistrikters område

Almene boliger

Almene familieboliger er åbne for alle befolkningsgrupper.

Man skal være fyldt 15 år for at kunne blive opnoteret på venteliste til en ledig

bolig. Denne aldersgrænse er objektiv og rimeligt begrundet i et legitimt for-

mål. Bestemmelsen udgør derfor ikke forskelsbehandling i direktivets for-

stand.

Herudover er der fastsat regler om boliger specielt for unge og ældre samt

handicappede (almene ungdomsboliger og almene ældreboliger). Der er her

tale om at stille boliger til rådighed for grupper med et særligt boligbehov -

dvs. positiv særbehandling.

Der findes ikke regler, der udgør diskrimination eller forskelsbehandling i

direktivets forstand.

Privat udlejningsbyggeri

Der er ikke i lejelovgivningen fastsat bestemmelser om udlejningskriterier og

ventelister. I privat udlejningsbyggeri bestemmer ejeren derfor i kraft af

ejendomsretten, hvem boligerne skal udlejes til, idet dog loven om forbud mod

forskelsbehandling på grund af race m.v. sætter bestemte grænser herfor.

Der findes ikke regler for udlejning af private boliger, der udgør diskrimina-

tion eller forskelsbehandling i direktivets forstand.

Beskæftigelsesministeriets område

Arbejdsløshedsforsikringslovgivningen, sygedagpengeloven og kontanthjælps-

lovgivningen indeholder aldersgrænser på en lang række områder i relation til er-

hvervelse af ret til f.eks. arbejdsløshedsdagpenge, sygedagpenge m.v. F.eks. ophø-

rer retten til arbejdsløshedsdagpenge/efterløn, når en person når folkepensionsalde-

ren.

Ligeledes findes der aldersbestemmelser i efterlønsordningen, i de særlige ungereg-

ler samt i reglerne om medlemskab/optagelse i en arbejdsløshedsforsikringsord-

ning.

Lov om forbud mod forskelsbehandling på arbejdsmarkedet m.v.

Forskelsbehandlingsloven indeholder et forbud mod direkte og indirekte forskels-

behandling på grund af en række kriterier, bl.a. race og etnisk oprindelse, religion

eller tro, handicap, alder eller seksuel orientering på arbejdsmarkedet. Loven base-

rer sig bl.a. på EU-direktiv 2000/43/EF og EU-direktiv 2000/78/EF.

Lønmodtagere og ansøgere til ledige stillinger er beskyttet mod forskelshandling i

forbindelse med ansættelse, under ansættelsen, i forbindelse med afskedigelse, for-

flyttelse, forfremmelse og med hensyn til løn og arbejdsvilkår. En arbejdsgiver må

Sagsnr. 2011-968

SHE/RMH

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

NOTAT

15-11-2011

ikke forskelsbehandle ansatte med hensyn til adgang til erhvervsmæssig videreud-

dannelse, omskoling, m.v. Loven gælder for både arbejdsgivere, for enhver, der

driver vejlednings- og uddannelsesvirksomhed og for enhver, der anviser beskæfti-

gelse.

Loven indeholder en pligt for arbejdsgiveren til at foretage hensigtsmæssige tilpas-

ninger i betragtning af de konkrete behov for at give personen med handicap ad-

gang til beskæftigelse. Pligten til at foretage tilpasninger må imidlertid ikke være

urimelig byrdefuld for arbejdsgiveren. Hvis byrden lettes i tilstrækkeligt omfang

gennem offentlige foranstaltninger, anses byrden ikke for at være uforholdsmæssig

stor.

Arbejdsløshedsforsikring

Arbejdsmarkedsstyrelsen har vurderet, at aldersgrænserne i arbejdsløshedsforsik-

ringsloven ikke umiddelbart udgør et problem i forhold til direktivet. Det forudsæt-

ter, at de aldersbestemte regler i arbejdsløshedsforsikringsloven kan undtages fra

begrebet forskelsbehandling efter artikel 2, stk. 6, og ikke er omfattet af anvendel-

sesområdet som beskrevet i artikel 3, stk. 1, litra a-b).

For at blive optaget som medlem i en dansk i a-kasse er det en betingelse, at man er

fyldt 18 år og ikke er mindre end 2 år fra folkepensionsalderen. Hvis man har gen-

nemført en uddannelse, der giver grundlag for optagelse i en a-kasse, kan man op-

tages som medlem, selv om man ikke er fyldt 18 år. Medlemskabet af en a-kasse

ophører ved udgangen af den måned, hvor man når folkepensionsalderen.

Det er en betingelse for ret til arbejdsløshedsdagpenge, at man er medlem af en a-

kasse. Hvis man ikke opfylder aldersbetingelserne for ret til medlemskab, kan man

derfor heller ikke få arbejdsløshedsdagpenge.

Arbejdsskadelovgivningen

Bestemmelser, der relaterer sig til handicapkriteriet

Erstatning samt godtgørelse efter lov om Arbejdsskadesikring fastsættes på grund-

lag af arbejdsskadens følger. Dette betyder, at erstatningen kan nedsættes eller efter

omstændighederne bortfalde, hvis tilskadekomnes aktuelle lægelige og sociale si-

tuation ikke udelukkende kan henføres til arbejdsskaden. Der ydes således ikke

fuld erstatning, når tilskadekomnes helbredsmæssige og/eller erhvervsevne allerede

var nedsat før skaden. Der ydes heller ikke fuld erstatning, når den forudbestående

sygdom med sikkerhed på et senere tidspunkt ville have medført i det væsentlige

de samme følger, selvom skaden ikke var sket.

Følgerne af forudbestående skader eller handicap kan have betydning for erstat-

ningsudmålingen, og der kan ske fratræk i erstatningen, såfremt det er dokumente-

ret, at hele eller dele af det varige mén/tab af erhvervsevne skyldes andre forhold

end arbejdsskadens følger. Det bemærkes, at handicappede kompenseres økono-

misk efter anden social lovgivning.

Bestemmelser, der relaterer sig til alderskriteriet

I relation til ménerstatningen, som er en økonomisk kompensation for en tilskade-

komnes varige ikke-økonomiske følger, nedsættes godtgørelsen med en procent for

hvert år, tilskadekomne er ældre end 39 år ved arbejdsskadens indtræden (tilskade-

Sagsnr. 2011-968

SHE/RMH

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

NOTAT

15-11-2011

komne er fyldt 40 år ved arbejdsskadens indtræden). Godtgørelsen nedsættes dog

ikke yderligere efter det fyldte 69. år. Baggrunden, for at det er valgt at lade godt-

gørelsen nedsætte for ældre personer, er, at ældre personer ikke skal leve så længe

med det varige mén som yngre personer. Reglen om nedsættelse af godtgørelse er

baseret på statistiske oplysninger om den normale forventede restlevetid for en per-

son med en given alder.

I relation til erstatning for tab af erhvervsevne er hovedreglen, at erstatning for tab

af erhvervsevne er en løbende erstatning. Den løbende erstatning skal i nogle sager

(tab af erhvervsevne på mindre end 50 procent) og kan i andre sager omsættes til et

engangsbeløb (kapitalbeløb). Kapitaliseringsfaktorerne fastsættes efter aktuarmæs-

sige principper. Dette betyder, at kapitaliseringsbeløbet er forskelligt i forhold til

alder, således at det udbetalte kapitalbeløb er mindre jo ældre tilskadekomne er.

Beskæftigelsesindsatsen

Adskillige ordninger under beskæftigelseslovgivningen har snæver sammenhæng

med f.eks. folkepensionsalderen og retten til førtidspension. F.eks. bortfalder retten

til fleksjob ved tilkendelse af førtidspension eller opnåelse af folkepensionsalderen.

Retten til f.eks. fleksjob bortfalder, når retten til andre støtte-/sikringsordninger

(kan) opnås. Afgrænsningen er således ikke i regelsættet knyttet direkte til spørgs-

målet om alder/handicap, men til om anden ydelse kan opnås.

Derudover indeholder beskæftigelsesindsatsen (lov om en aktiv beskæftigelsesind-

sats) en række målgruppeafgrænsninger, som knytter sig til alder eller handicap

(begrænsninger i arbejdsevnen). Der kan opstilles følgende (foreløbige) liste over

beskæftigelsesrelaterede ordninger, der indeholder bestemmelser – direkte eller

indirekte – om alder/handicap:

Ordning

Fleksjob

Afgræsning

Væsentlig og mere end midlertidig begrænsning

i arbejdsevnen. Ophører ved folkepensionsalde-

ren.

Forudsætter førtidspension (som kræver væsent-

lig og varig begrænsning i arbejdsevnen).

Væsentlig begrænsning i arbejdsevnen med mu-

lighed for selvforsørgelse ved f.eks. skift af er-

hvervsområde. Revalideringsydelse er subsidiær

ift. alle andre former for forsørgelse.

Varig og betydelig psykisk/fysisk funk-

tionsnedsættelse.

Dagpenge-, kontant- og starthjælpsmodtagere

over 55 år med mindst et års ledighed kan blive

ansat med et særligt højt løntilskud, såfremt de

selv finder arbejde i en privat virksomhed. Ord-

ningen bygger på objektive kriterier, og løntil-

skuddet kan gives i max 6 måneder.

Sagsnr. 2011-968

SHE/RMH

Løntilskud til førtids-

pensionister (skåne-

job)

Revalidering

Personlig assistance til

handicappede (kom-

pensationsloven)

Løntilskud til over 55-

årige

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

NOTAT

15-11-2011

Seniorjob

Løntilskud til elev-

/lærlingeforløb (LAB

§ 51, stk. 3, nr.2)

Forsikrede ledige, som efter det fyldte 55. år mi-

ster retten til dagpenge på grund af dagpengepe-

riodens udløb, har ret til ansættelse i et seniorjob

i kommunen. Seniorjobbet ophører, når personen

når alderen, hvor personen kan gå på efterløn.

Personer med omfattende psykiske, fysiske eller

sociale problemer, der kun kan yde en meget be-

grænset arbejdsindsats.

Sagsnr. 2011-968

SHE/RMH

Fleksjob

Hvis alderskriteriet i direktivforslaget skal forstås således, at man kan fastsætte en

aldersgrænse ud fra objektive kriterier - f.eks. at folkepensionsalderen er 65 år for

alle - og at forskellige ydelser ophører (for alle), når de opnår folkepensionsalderen

(fordi pensionen så træder i stedet), så er det Arbejdsmarkedsstyrelsens vurdering,

at der ikke er udgifter ift. fleksjobordningen ved direktivforslaget. Dog skal det

nævnes, at der er det særlige forhold knyttet til fleksjobordningen, at fleksjob ophø-

rer ved 65 år, selvom man i øvrigt kan fortsætte på det ordinære arbejdsmarked

efter 65 år. Umiddelbart er det vurderingen, at heller ikke dette har betydning i for-

hold til direktivforslaget, da man ikke mister retten til at arbejde, og derfor stadig er

ansat hos arbejdsgiveren, indtil man bliver afskediget. Når et fleksjob ophører, er

det således kun arbejdsgiveren, der mister retten til en ydelse/tilskud.

Mht. handicapkriteriet i fleksjobordningen er det endvidere umiddelbart vurderin-

gen, at direktivets bestemmelser om handicap ikke giver problemer, da det fortsat

må være muligt at afgrænse en ordning til nogle bestemte handicap/et væsentlig-

hedskriterium, som så omfatter alle borgere. Også ud fra den betragtning er det op-

fattelsen, at der ikke er udgifter til fleksjobordningen ved direktivforslaget.

Reglerne om kompensation til mennesker med handicap i erhverv

I relation til reglerne om kompensation til mennesker med handicap i erhverv

m.v. gælder, at personer med handicap som udgangspunkt er omfattet af den ordi-

nære beskæftigelsesindsats. Er der behov for kompensation for den nedsatte ar-

bejdsevne, er der regler i lov om kompensation til mennesker med handicap m.v.

om fortrinsadgang, personlig assistance til handicappede i erhverv og om isbryder-

ordningen. Her er de væsentligste regler reglerne om personlige assistance, der kan

ydes til ledige, lønmodtagere og selvstændige erhvervsdrivende, som på grund af

en varig og betydelig fysisk eller psykisk funktionsnedsættelse har behov for særlig

personlig bistand.

Formålet med reglerne om kompensation til mennesker med handicap i erhverv er

at give personer med handicap kompensation for handicappet, således at disse per-

soner bliver ligestillet med personer uden handicap og dermed får samme mulighe-

der for erhvervsudøvelse.

Umiddelbart er det vurderingen, at det også i denne sammenhæng ikke er i strid

med direktivforslaget at afgrænse en ordning ud fra et væsentlighedskriterium, som

omfatter alle borgere. Det er derfor vurderingen, at der ikke er udgifter ift. ordnin-

gen om kompensation til mennesker med handicap i erhverv ved direktivforslaget.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

NOTAT

15-11-2011

Kontanthjælp

På kontanthjælpsområdet sondres i dag imellem personer under 25 år og personer

på 25 år og derover. Kontanthjælpsmodtagere under 25 år modtager en særlig un-

gesats, der tager udgangspunkt i SU-satserne, hvorimod personer på 25 år og der-

over modtager en højere sats, der oprindelig var en funktion af dagpengemaksi-

mum. Grænsen på 25 år er politisk bestemt og begrundes i ”den sædvanlige uddan-

nelsesalder”. Grænsen for ungesatserne har tidligere været lavere.

Bestemmelsen i art. 6, 1. pkt., i direktivet angiver, at forskelsbehandlingen kan ret-

færdiggøres ud fra tre kriterier 1) den skal være objektivt retfærdiggjort ud fra et

legitimt mål, 2) den skal være passende og 3) den skal være nødvendig. Indholdet

af disse tre kriterier vil i sidste ende bero på en fortolkning hos EU-domstolen. Det-

te er ikke uproblematisk, da EU-domstolen i andre sammenhænge har pålagt en

meget snæver fortolkning af lignende proportionalitetshensyn. Der er således en vis

risiko for, at den aldersafgrænsning, der politisk er fastsat i kontanthjælpssystemet,

vil blive underkendt, fordi de ikke lever op til de tre kriterier, der er opregnet i be-

stemmelsen, og derfor vil blive betragtet som udtryk for diskrimination.

Sygedagpenge

På sygedagpengeområdet er der som udgangspunkt ikke nogen aldersbegrænsning

for udbetalingen af sygedagpenge. Der er dog en aldersbegrænsning mht. varig-

hedsbegrænsningen, dvs. spørgsmålet om, i hvor lang tid, der kan udbetales syge-

dagpenge. Mens udbetaling af sygedagpenge som udgangspunkt ophører, når der er

udbetalt sygedagpenge i 52 uger i de 18 forudgående kalendermåneder, ophører

sygedagpengene for personer, der har nået folkepensionsalderen, når der er udbetalt

sygedagpenge i mere end 26 af de forudgående 12 kalendermåneder. Der er desu-

den ikke de samme forlængelsesmuligheder som for den øvrige personkreds.

Begrundelsen herfor er, at der er adgang til en anden forsørgelsesydelse, nemlig

folkepensionen. Det ville være uhensigtsmæssigt, hvis man ved at sygemelde sig

før folkepensionen kunne sikre sig en langt højere ydelse i en årrække.

Kulturministeriets område

Der findes ikke på Kulturministeriets område love, der indebærer direkte diskrimi-

nation af mennesker som følge af religion eller tro, handicap, alder eller seksuel

orientering.

Ophavsretsloven

Der er foreskrevet positiv særbehandling af døve, blinde og ordblinde i ophavsrets-

loven, jf. § 17. Ifølge bestemmelsen er det tilladt at gengive og sprede eksemplarer

af udgivne værker til brug for blinde, svagtseende, døve mv.

Sundhed og Forebyggelsesministeriets område

Spørgsmål om især alder er reguleret i en række sammenhænge i sundhedslovgiv-

ningen. Som eksempler kan nævnes bestemmelserne vedr. mindreåriges adgang til

at samtykke til behandling og aktindsigt (Sundhedslovens § 17), adgangen til at

oprette livstestamenter (Sundhedslovens § 26), transplantation fra levende og afdø-

de personer (Sundhedslovens §§ 52 og 53), reglerne vedr. valg af sikringsgruppe

og praktiserende læge (Sundhedslovens §§ 58 og 59), gratis tandpleje til børn og

unge under 18 år, en række alderskrav i forbindelse med vaccinations- og scree-

Sagsnr. 2011-968

SHE/RMH

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

NOTAT

15-11-2011

ningsprogrammer (f.eks. i forbindelse med influenzavaccine, HPV-vaccine og

screening for brystkræft og livmoderhalskræft) og tilskud til psykologhjælp for

visse aldersgrupper i forbindelse med angst og depression.

Det er overordnet vurderingen, at aldersbestemmelserne i sundhedslovgivningen er

objektivt og sagligt begrundet i legitime og faglige hensyn. Det kan dog ikke på

nuværende tidspunkt udelukkes, at der vil kunne blive behov for ændringer heri

som følge af en vedtagelse af direktivforslaget.

I forhold til direktivudkastets forbud mod diskrimination på grund af seksuel ori-

entering bemærkes, at ifølge Sundhedsstyrelsens bekendtgørelse nr. 768 af 10. juli

2008 om sikkerhed ved bloddonation skal blodbankerne forud for tapning af hu-

mant blod undersøge, om donor er egnet til donation efter kriterier nævnt i bilag 2

til bekendtgørelsen. Et af disse kriterier er seksuel adfærd, og dette kan indebære

udelukkelse af donorer "som på grund af deres seksuelle adfærd er udsat for stor

risiko for at påføre sig alvorlige smitsomme sygdomme, der kan overføres med

blodet".

Begrundelsen for kravene i bekendtgørelsen er dels at sikre bloddonorer bedst mu-

ligt mod komplikationer ved tapning, dels at opnå bedst mulig sikkerhed ved an-

vendelse af lægemidler, der er fremstillet af humant blod. For at opnå det-

te udelukkes personer, hvor der er en potentiel risiko for overførsel af infektion

med blodet.

Bekendtgørelsen er gennemførelse af direktiv 2004/33/EF.

Fødevareministeriets område

Direktivet vurderes ikke at have konsekvenser indenfor Fødevareministeriets om-

råde.

Det kan dog nævnes, at der i Fødevareministeriets lovgivning findes visse regler,

som indeholder krav om, at en ansøger skal have en vis alder for at få del i et gode

eller lignende. Der kan til eksempel være tale om den såkaldte "Yngre jordbruger-

ordning", hvor en ansøger bl.a. skal være under 40 år for at kunne opnå de særligt

gunstige lån, som er omfattet af ordningen. Men sådanne eksempler, hvor der er

fastsat særlige alderskriterier i national lovgivning på Fødevareministeriets område,

er ikke i strid med direktivforslaget, idet kriterierne er objektive, sagligt begrundet

og proportionelle, jf. forslagets artikel 2, stk. 6.

Klima-, Energi- og Bygningsministeriets område

Indenfor Klima- , Energi- og Bygningsministeriets ressort vil direktivet kunne in-

debære et øget krav om tilgængeliggørelse af byggeriet. Det er dog på nuværende

tidspunkt ikke klart i hvilket omfang og for hvilke dele af byggeriet, direktivet vil

være gældende. Efter Klima-, Energi- og Bygningsministeriets opfattelse kan der

både være tale om tiltag i forhold til nybyggeri og i det eksisterende byggeri.

Klima-, Energi- og Bygningsministeriet

vurderer, at de gældende regler for ny-

byggeri og ombygninger i form af byggeloven og bygningsreglementets bestem-

melser lever fuldt op til direktivforslagets målsætninger for tilgængelighed for

mennesker med handicap. Såfremt direktivet indebærer, at der skal ske væsentlige

tilpasninger i forhold til tilgængelighed i den eksisterende bygningsmasse, viser

Sagsnr. 2011-968

SHE/RMH

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

NOTAT

15-11-2011

beregninger, at det vil kunne blive forholdsvis omkostningsfuldt set i relation til

omfanget af de krævede tiltag.

Direktivets konsekvenser for ministeriets ressortområde vil således være afhængige

af de endelige formuleringer af direktivteksten, især i forbindelse med krav om til-

gængelighed til den eksisterende bygningsmasse. Dette indebærer, at direktivets

virkefelt i forhold til bygningsmassen, samt omfanget og tidshorisonten for tilgæn-

geliggørelse af det eksisterende byggeri, vil have stor betydning for omkostnings-

niveauet for såvel offentlige som private bygningsejere.

Erhvervs- og Vækstministereiets område

Finanstilsynet har oplyst, at det fremgår af nr. 15 i præambel teksten, at "Inden for

bank- og forsikringsvirksomhed og i forbindelse med andre finansielle tjenester

anvendes der aktuarmæssige faktorer og risikofaktorer i tilknytning til handicap og

alder. Dette bør ikke betragtes som forskelsbehandling, hvis de pågældende fakto-

rer må anses for at være afgørende for risikovurderingen".

Faktorerne baseret på handicap og alder er her baseret på faglige vurderinger og er

ikke udtryk for forskelsbehandling. Hvis det ønskes, at Finanstilsynet skal have

ansvaret for og derved føre tilsyn med, at der alene anvendes aktuarmæssige fakto-

rer og risikofaktorer i tilknytning til handicap og alder, som anses for afgørende for

risikovurderingen, således at usaglig forskelsbehandling undgås, skal der indarbej-

des en lovhjemmel hertil i den finansielle lovgivning

Justitsministeriets område

Forslaget ses umiddelbart at berøre følgende regler inden for Justitsministeriets

område:

I henhold til spillekasinolovens § 8, stk. 1, må kun personer over 18 år få adgang til

et spillekasino. Ifølge forarbejderne til bestemmelsen genfindes et sådant krav i

andre landes lovgivning om spillekasinoer. Det er Justitsministeriets umiddelbare

opfattelse, at bestemmelsen, hvis direktivforslaget vedtages i sin nuværende form,

vil kunne opretholdes med henvisning til direktivets artikel 2, stk. 6.

Lov om forbud mod forskelsbehandling på grund af race mv., jf. lovbekendtgørelse

nr. 626 af 29. september 1987, som ændret ved lov nr. 433 af 31. maj 2000, inde-

holder et forbud mod forskelsbehandling på grund af race mv. inden for erhvervs-

mæssig eller almennyttig virksomhed. Det er ifølge denne lov forbudt på grund af

en persons race, hudfarve, nationale eller etniske oprindelse, tro eller seksuelle ori-

entering at nægte at betjene den pågældende på samme vilkår som andre eller at

give en person adgang på samme vilkår som andre til sted, forestilling, udstilling,

sammenkomst eller lignende, der er åben for almenheden. Overtrædelse af denne

lov straffes med bøde eller fængsel indtil 6 måneder. Den nævnte lov omfatter ikke

forskelsbehandling på grund af handicap eller alder, og loven omfatter endvidere

ikke uagtsomme forhold.

De i straffeloven og retsplejeloven (vedrørende behandlingen af straffesager) inde-

holdte bestemmelser med aldersgrænser mv. omfattes ikke af direktivforslagets

anvendelsesområde, jf. forslaget til artikel 3, stk. 1.

Sagsnr. 2011-968

SHE/RMH

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

NOTAT

15-11-2011

Justitsministeriet har noteret sig, at forslaget ikke berører national ret vedrørende

civilstand eller familiemæssig status, herunder adoption og reproduktive rettighe-

der, jf. forslagets artikel 3, stk. 2. Det skal i den forbindelse understreges, at regi-

strerede partnerskaber ikke i medfør af lov om registreret partnerskab fuldt ud lige-

stilles med ægteskaber.

Lov om etnisk ligebehandling

Lov nr. 374 af 28. maj 2003 om etnisk ligebehandling indeholder et forbud

mod direkte og indirekte forskelsbehandling på grund af race og etnisk oprin-

delse uden for arbejdsmarkedet. Loven baserer sig bl.a. på EU-direktiv

2000/43/EF.

Loven indeholder forbud mod direkte og indirekte forskelsbehandling. Lovens

forbud mod forskelsbehandling gælder for al offentlig og privat virksomhed,

for så vidt angår social beskyttelse, herunder social sikring og sundhedspleje,

sociale goder, uddannelse samt adgang til og levering af varer og tjenesteydel-

ser, herunder bolig, der er tilgængelige for offentligheden. Forbuddet mod

forskelsbehandling gælder endvidere for medlemskab af og deltagelse i en or-

ganisation, hvis medlemmer udøver et bestemt erhverv, samt de fordele, så-

danne organisationer giver medlemmerne. Loven gælder ikke for udøvelse af

aktiviteter af rent privat karakter.

Loven giver endvidere Ligebehandlingsnævnet kompetence til at behandle

individuelle klager vedrørende racediskrimination uden for arbejdsmarkedet.

Indførelsen af den individuelle klageadgang ligger ud over det af direktivet

krævede.

Udlændingeloven

Særligt for så vidt angår udlændingeområdet lægges til grund, at det fremgår

af direktivforslaget, at det ikke omfatter udlændingeområdet, jf. artikel 3, stk.

5, i den danske udgave. I sin nuværende form kan bestemmelsen dog forstås

således, at det kun er reglerne om

muligheden

for at indrejse og opholde sig i

staten, der falder uden for direktivet. Formuleringen bør derfor præciseres, så

det klart fremgår, at også de betingelser, tredjelandsstatsborgere og statsløse

personers

opholder sig på i medlemsstaten

falder uden for direktivet. Det bør

ligeledes sikres, at "betingelser vedrørende ophold" også omfatter udvisning,

afvisning og udrejse.

Repatrieringsloven

I repatrieringsloven er størrelsen af den støtte til repatriering, der kan udbe-

tales til en udlænding, der ønsker at vende tilbage til sit hjemland eller tidlige-

re opholdsland, knyttet til en aldersgrænse på 18 år.

Repatrieringsloven indeholder endvidere aldersgrænser for så vidt angår mu-

ligheden for at opnå reintegrationsbistand, som er knyttet til en antagelse om

manglende muligheder for at skaffe sig et forsørgelsesgrundlag i hjemlandet

på grund af alder og f.eks. helbredsforhold. Disse aldersgrænser er således

udtryk for positiv særbehandling.

Sagsnr. 2011-968

SHE/RMH

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

NOTAT

15-11-2011

Samlet set vurderes forslaget ikke at have konsekvenser indenfor Justitsmini-

steriets område.

Børne- og Undervisningsministeriets område

Forbud mod diskrimination for alder

For så vidt angår direktivudkastets forbud mod diskrimination pga. alder skal Bør-

ne- og Undervisningsministeriet gøre opmærksom på, at der i love og bekendtgø-

relser findes alderskrav og aldersbegrænsninger. Som eksempler kan især nævnes

bestemmelser, der udgør kriterier for udløsning af statstilskud for eleverne på sko-

ler:



§ 13, stk. 1, Lov om folkehøjskoler, efterskoler, husholdningsskoler og håndar-

bejdsskoler (frie kostskoler), jf. lovbekendtgørelse nr. 785 af 18. juli 2008, in-

deholder krav til minimums- og maksimumsalder for elever på folkehøjskoler,

ungdomshøjskoler, efterskoler og husholdningsskoler.

§ 8, stk. 2, i bekendtgørelse nr. 702 af 30. juni 2008, om tilskud til friskoler og

private grundskoler m.v., indeholder minimums- og maksimumsalder for, at

elever kan indgå i opgørelsen af skolens elevtal og dermed få statstilskud.

Sagsnr. 2011-968

SHE/RMH



Forbud mod diskrimination for religion eller tro

For så vidt angår direktivudkastets forbud mod diskrimination p. g. a. religion eller

tro skal Undervisningsministeriet gøre opmærksom på, at de frie grundskoler som

udgangspunkt selv beslutter, hvilke elever skolen vil optage. Det fremgår dog af

bemærkningerne til L 105, folketingssamling 2004-05 (2. samling), at: "De frie

grundskoler er omfattet af lov om etnisk ligebehandling og lov om inkorporering af

Den Europæiske Menneskerettighedskonvention. Skolerne må således ikke for-

skelsbehandle på grund af race eller etnisk oprindelse, herunder i forbindelse med

beslutningen om, hvem de vil have som elever. I øvrigt henvises til bemærkninger-

ne til forslag 3 nedenfor." Og af bemærkningerne til nr. 3 fremgår det: "Det vil som

følge heraf være i strid med bestemmelsen, hvis skolen i sin optagelsespraksis udø-

ver diskrimination på baggrund af køn eller etnisk oprindelse. Bestemmelsen vil

derimod ikke afskære skoler, der bygger på en bestemt religiøs overbevisning, fra

kun at have elever med den samme religiøse overbevisning som skolen eller kun at

have elever, hvis forældre har den samme overbevisning som skolen." Tilsvarende

principper gælder for de frie kostskoler.

Forbud mod diskrimination af mennesker med handicap

For så vidt angår direktivforslagets forbud mod diskrimination af mennesker med

handicap, findes på ministeriets område en del regelsæt om tilskud til specialun-

dervisning og lignende, der foregår på de selvejende uddannelsesinstitutioner.

Det er umiddelbart vanskeligt at vurdere forslagets konsekvenser på området, her-

under med hensyn til eventuelle merudgifter i form af krav om større tilskud til

mennesker med handicap.

På det frie skoleområde findes følgende tilskudsmuligheder til specialundervisning:

I henhold til § 25, stk. 1, i lov om frie kostskoler yder staten tilskud efter en fastsat

takst til specialundervisning og anden specialpædagogisk bistand for elever med

særlige behov, herunder til skoler med et samlet særligt undervisningstilbud. End-

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

NOTAT

15-11-2011

videre afsættes der på de frie kostskolers område på de årlige finanslove særlige

tilskud til dækning af ekstraudgifter, der er godkendt af undervisningsministeren,

til lærertimer, praktisk medhjælp og hjælpemidler til elever med svære handicap, jf.

§ 25, stk. 2, i lov om frie kostskoler.

I det institutionelle lovgrundlag for ungdomsuddannelsesområdet findes der hjem-

ler til specialpædagogisk støtte. For så vidt angår Åben Uddannelse, hvor der ikke

er nogen eksplicit hjemmel til specialpædagogisk støtte, må en nærmere vurdering

af problemstillingen imidlertid bero på en nærmere redegørelse for direktivets ræk-

kevidde i forhold til eksempelvis den af Danmark undertegnede FN-konvention om

rettigheder for personer med handicap og en nærmere udredning af Åben Uddan-

nelseslovens sammenhæng med handicapkompenserende foranstaltninger i anden

lovgivning.

Forberedende voksenundervisning og ordblindeundervisning for voksne

Lov om forberedende voksenundervisning og ordblindeundervisning for voksne

(lovbekendtgørelse nr. 16 af 7. januar 2005, som ændret senest ved lov nr. 557 af 6.

juni 2007) indeholder ikke regler om specialpædagogisk støtte. Der er heller ikke

mulighed for at yde specialpædagogisk støtte hertil i henhold til lov om specialpæ-

dagogisk støtte ved videregående uddannelser (lovbekendtgørelse nr. 210 af 1.

marts 2007). Det må imidlertid forventes, at en gennemførelse af forslaget vil kun-

ne medføre krav om en tilsvarende ordning, som er gældende for de videregående

uddannelser. Det vil især kunne blive aktuelt for den forberedende voksenunder-

visning. For ordblindeundervisningen vil yderligere specialpædagogisk støtte kun

blive aktuelt i helt særlige tilfælde, f.eks. blinde ordblinde. Det fremgår af forsla-

gets artikel 14 om sanktioner, at sanktionerne blandt andet kan bestå af betaling af

kompensation. Afdelingen for Grundskole og Folkeoplysning går ud fra, at sankti-

onerne i artikel 14's forstand er indeholdt i dansk rets almindelige erstatningsregler.

SU-loven

Lov om statens uddannelsesstøtte, jf. lovbekendtgørelse nr. 789 af 11. september

2003, indeholder to aldersgrænser vedrørende den studerende selv, en 18 års græn-

se og en 20 års grænse.

Det er efter § 2, stk. 1, nr. 3, i SU-loven en betingelse for at få SU til ungdomsud-

dannelse eller videregående uddannelse, at den uddannelsessøgende er fyldt 18 år.

Indtil dette tidspunkt er den uddannelsessøgende omfattet af forældrenes forsørgel-

sespligt. Der kan tidligst gives SU fra begyndelsen af det kvartal, der følger efter

den dato, hvor den uddannelsessøgende er fyldt 18 år. Det hænger sammen med, at

ydelser efter reglerne om børnefamilieydelse og børnetilskud bortfalder med ud-

gangen af det kvartal, hvori den unge er fyldt 18 år. Denne aldersgrænse er således

fastsat under hensyntagen til disse forhold.

Uddannelsessøgende over 20 år og uddannelsessøgende under 20 år i videregående

uddannelse får tildelt SU uafhængigt af forældrenes indkomst, og de får tildelt SU

med satsen for hjemmeboende, hvis de er hjemmeboende, eller satsen for udeboen-

de, hvis de er udeboende. Se § 8 i SU-loven.

Efter § 61,stk. 1, nr. 4, i SU-bekendtgørelsen, bekendtgørelse nr. 469 af 3. juni

2003, får udenlandske statsborgere, der sammen med deres forældre har taget fast

ophold i Danmark og ved indrejsen i landet ikke var fyldt 20 år, SU på samme be-

Sagsnr. 2011-968

SHE/RMH

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

NOTAT

15-11-2011

tingelser som danske statsborgere til uddannelser i Danmark. Man har ikke ønsket

at afskære personer, der i en så ung alder bosætter sig her i landet sammen med

deres forældre, fra at få SU.

Handicaptillæg er et tillægsstipendium til uddannelsessøgende i videregående

uddannelse med varig funktionsnedsættelse. Tillægget blev indført ved lov om

ændring af lov om statens uddannelsesstøtte (lov nr. 1225 af 27. december

2003), som træder i kraft 1. august 2004.

Efter lovændringen kan studerende i videregående uddannelser, der på grund

af varige fysiske eller psykiske funktionsnedsættelser har meget betydelige

begrænsninger i evnen til at påtage erhvervsarbejde, tildeles et tillæg sammen

med SU-stipendium og studielån eller sammen med slutlån.

Ordningen med handicaptillæg giver ikke anledning til andre bemærkninger

end de allerede fremførte om SU vedr. aldersaspektet."

SVU-loven

I lov om statens voksenuddannelsesstøtte (SVU), jf. lovbekendtgørelse nr. 319 af

20. marts 2007, findes der både øvre og nedre aldersgrænser.

Baggrunden for SVU-loven er at skabe rammer for de offentlige uddannelser på

voksen- og efteruddannelsesområdet, som sikrer, at voksne har adgang til at lære

og udvikle kompetencer gennem hele livet. Sigtet er at give voksne et økonomisk

grundlag for at deltage i undervisning på folkeskoleniveau, i gymnasial uddannelse

og i videregående uddannelse. VEU-godtgørelse gives til voksnes deltagelse i er-

hvervsrettet uddannelse til og med erhvervsuddannelsesniveau.

Det fremgår af § 2, stk. 2, nr. 1, i SVU-loven, at der gives SVU til uddannelsessø-

gende, der er i alderen fra 25 år og op til 65 år, jf. dog stk. 2, hvorefter uddannel-

sessøgende, der er i alderen 20 og op til 25 år kan få SVU til forberedende voksen-

undervisning (FVU) og specialundervisning for voksne. Endelig er der med hjem-

mel i § 2, stk. 6, fastsat regler om, at aldersbetingelsen kan fraviges i forbindelse

med jobrotation.

Repatrieringsloven

I repatrieringsloven er størrelsen af den støtte til repatriering, der kan udbetales til

en udlænding, der ønsker at vende tilbage til sit hjemland eller tidligere opholds-

land, knyttet til en aldersgrænse på 18 år.

Repatrieringsloven indeholder endvidere aldersgrænser for så vidt angår mulighe-

den for at opnå reintegrationsbistand, som er knyttet til en antagelse om manglende

muligheder for at skaffe sig et forsørgelsesgrundlag i hjemlandet på grund af alder

og f.eks. helbredsforhold. Disse aldersgrænser er således udtryk for positiv særbe-

handling.

Samlet set vurderes forslaget ikke at have konsekvenser indenfor Integrationsmini-

steriets område.

Skatteministeriets område

Sagsnr. 2011-968

SHE/RMH

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

NOTAT

15-11-2011

Skatteministeriets lovgivning indeholder ikke bestemmelser med det sigte at dis-

kriminere. Forslaget er imidlertid så bredt formuleret, at det umiddelbart kan med-

føre en del fortolkningsspørgsmål. Det oplyses, at skattelovgivningen indeholder

en række afgrænsninger i forhold til alder. Dette gælder både mht. forholdet

børn/voksne og ældre/pensionister, men også inden for disse kategorier, jf. børne-

familieydelsens tre satser (afhængig af alder), og det i sidste samling gennemførte

lovforslag om skattenedslag for seniorer, der fylder 64 år i 2010-16. Sidstnævnte

omfatter således ikke andre aldersgrupper, herunder personer, der allerede er fyldt

64 år.

Transportministeriets område

Individuel handicapkørsel for svært bevægelseshæmmede

Ordningen om individuel handicapkørsel i § 11 i lov om trafikselskaber gælder

kørsel til fritidsformål for svært bevægelseshæmmede. Kommunerne visiterer der-

for til ordningen ud fra en behovsvurdering. Kun svært bevægelseshæmmet har

krav på at blive optaget i ordningen, mens eksempelvis blinde, psykisk syge og

personer med hjerteproblemer alene inddrages, såfremt kommunerne på eget initia-

tiv ønsker dette. Der er en risiko for, at direktivets § 4 vil blive fortolket således, at

der er tale om forskelsbehandling, når ét handicap giver adgang til den individuelle

kørselsordning, mens et andet ikke gør.

Rabatordninger afhængige af alderskriterier

Direktivets artikel 13 indeholder bestemmelse om, at ikke kun love men også ad-

ministrative bestemmelser og virksomheders aftaleretlige bestemmelser vil kunne

rammes af direktivets diskriminationsforbud. På denne baggrund må det bemærkes,

at der overalt i den kollektive transport findes eksempler på rabatordninger, som

enten direkte eller indirekte er afhængige af alder. Som eksempler kan nævnes, at

børn under 12 år de fleste steder rejser gratis med bus og tog, når de ledsages af en

voksen, og at personer, som er fyldt 65 år eller som modtager social pension, kan få

50 % rabat på billetprisen. Endvidere findes der eksempler på studierabatter, lejr-

skolerabatter og familierabatter. I de fleste tilfælde fastsættes rabatterne af de of-

fentlige transportudbydere, f.eks. DSB og trafikselskaberne. I andre tilfælde er der

indgået særlige aftaler mellem Transportministeriet og enkelte private transport-

virksomheder om at yde visse rabatter til pensionister og studerende. Det må anta-

ges, at disse rabatordninger kan være i strid med direktivets forbud mod aldersdis-

krimination.

Forbedringer af adgangen til den kollektive transport

Tilgængelighedsforbedringer med ”tilbagevirkende kraft”, hvor transportsektoren

qua direktivet pålægges inden for en aftalt årrække, jf. artikel 15, at udføre f.eks.

tilgængelighedsforbedringer af eksisterende infrastruktur, der ikke er planlagt som

led i det almindelige renoveringsarbejde eller udbygning af infrastrukturen, vil

imidlertid kunne indebære en ganske betydelig økonomisk byrde. På denne bag-

grund er det vigtigt, at der fastsættes klare definitioner af, hvilke forbedringer der

kan kræves, som en direkte følge af direktivet.

Uddannelsesministeriets område

Det vurderes ikke umiddelbart, at direktivforslaget vil få betydning for gældende

ret på

Uddannelsesministeriets

område, for så vidt angår universiteterne. Eksiste-

rende lovgivning, som også omfatter universiteterne, har til formål at sikre stude-

Sagsnr. 2011-968

SHE/RMH

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

NOTAT

15-11-2011

rende med handicap gode vilkår for at gennemføre en universitetsuddannelse på

lige fod med andre. Det gælder lov om specialpædagogisk støtte og de regler om

indretning af bygninger, som er fastsat med hjemmel i den eksisterende byggelov-

givning.

Frekvensloven

Frekvensloven fastsætter regler om adgangen til at anvende frekvenser. Loven har

ikke forskellige regler for anvendelse af frekvenser afhængig af brugeren - regler-

nes forskellighed beror i stedet på den konkrete frekvensanvendelse. Det betyder,

at nogle former for frekvensanvendelse er fritaget for krav om tilladelse - det gæl-

der så i givet fald alle brugere, der anvender de pågældende frekvenser. På nogle

områder forudsætter anvendelsen af frekvenser, at man har bestået en prøve - det

gælder på det maritime område, luftfartsområdet og radioamatørområdet. Da der er

tale om skriftlige prøver, kan det være vanskeligt for f.eks. en svært synshandicap-

pet radioamatør at gå til prøve.

Derfor giver loven mulighed for at fastsætte regler om afholdelse af særlige prøver

for brugere med et handicap. Hjemlen er udnyttet, ligesom muligheden for afhol-

delse af sådanne specialprøver med jævne mellemrum udnyttes.

Bekendtgørelse om digitale radio- og tv-tjenester (hjemmel i teleloven og tv-

standardloven)

Bekendtgørelsen fastsætter en række regler, der sikrer modtagelsen af digita-

le radio- og tv-tjenester. I forbindelse med den nye teledirektivpakke fra 2009 er

reglerne blevet revurderet, herunder i forhold til handicappede lyttere og seere.

Vurderingen er, at reglerne i deres nuværende form er tilstrækkeligt rummelige

også i forhold til denne seergruppe. Der vurderes derfor ikke umiddelbart at være

behov for ændringer i forbindelse med implementeringen af ligebehandlingsdirek-

tivet.

R&TTE-loven (lov om radio- og teleterminaludstyr og elektromagnetiske forhold)

R&TTE-loven fastsætter regler til markedsføring og brug af udstyr, der indeholder

elektriske og elektroniske komponenter. Loven skelner således alene på baggrund

af brugerens funktion i den konkrete situation - det vil sige brugeren som fabrikant,

ansvarlig for markedsføring, almindelig bruger etc. Der vurderes derfor ikke umid-

delbart at være behov for ændringer i forbindelse med implementeringen af ligebe-

handlingsdirektivet.

Regler om forsyningspligt eller slutbrugerforhold

Forslaget til ligebehandlingsdirektiv synes ikke at give anledning til ændring af

regler om forsyningspligt eller slutbrugerforhold.

Der er både i den gældende lov om konkurrence og forbrugerforhold på telemarke-

det og i bekendtgørelse nr. 701 af 26. juni 2008 om forsyningspligtydel-

ser (forsyningspligtbekendtgørelsen) særregler om adgang til elektroniske kommu-

nikationsnet og -tjenester for personer med handicap. Eksempelvis er der i forsy-

ningspligtbekendtgørelsen regler om etablering af en teksttelefonitjeneste med til-

hørende formidlingscentral samt nummeroplysning og automatisk gennemstilling

til reduceret pris for nærmere afgrænsede grupper af handicappede. Disse forsy-

ningspligtregler er baseret på direktiv 2002/22/EF om forsyningspligt og brugerret-

tigheder i forbindelse med elektroniske kommunikationsnet og -tjenester. Særreg-

Sagsnr. 2011-968

SHE/RMH

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

NOTAT

15-11-2011

lerne for personer med handicap udgør "særforanstaltninger" og er derfor i over-

ensstemmelse med ligebehandlingsdirektivets forslag til artikel 5, der tillader "Po-

sitiv særbehandling og særforanstaltninger".

Det bemærkes i øvrigt, at der er vedtaget en ny lov om elektroniske kommunikati-

onsnet og -tjenester (lov nr. 169 af 3. marts 2011), der bl.a. implementerer en ræk-

ke særbestemmelser vedr. personer med handicap, jf. direktiv 2009/136/EF om

ændring af bl.a. direktiv 2002/22/EF om forsyningspligt og brugerrettigheder i for-

bindelse med elektroniske kommunikationsnet og -tjenester mv. Loven træder i

kraft den 25. maj 2011

Tilgængelige it-løsninger i den offentlige sektor

For så vidt angår tilgængelige it-løsninger i den offentlige sektor er der på IT- og

Telestyrelsens resortområde ingen egentlig lovgivning på området. Dog er offentli-

ge myndigheder, som følge af aftalen om de obligatoriske, åbne standarder, forplig-

tet til at overholde WCAG retningslinjerne for tilgængeligt indhold på internettet i

forbindelse med nye eller relancerede hjemmesider. Denne aftale giver mulighed

for afvigelse gennem "Følg eller forklar"-modellen, som til dels vurderes at kunne

adressere spørgsmål ang. "rimelige tilpasninger".

Afhængig af den endelige udformning og fortolkning af direktivet kan der opstå

behov for regulering i forhold til private udbydere af varer og serviceydelser.

Det bemærkes, at der, som det er tilfældet på en række andre områder, som berøres

af direktivet, allerede i dag stilles krav om tilgængelig digital information og tjene-

steydelser fra både offentlige og private informations- og tjenesteudbydere i artik-

ler i FN's handicapkonvention.

Kirkeministeriets område

Direktivet vurderes ikke at have konsekvenser

for

folkekirkens virksomhed,

idet

dens forhold til staten er undtaget fra direktivets anvendelsesområde.

6. Konsekvenser

Socialministeriet har nedsat en følgegruppe, som bl.a. har til opgave at foretage en

analyse af forslagets konsekvenser for statsfinanserne, samfundsøkonomien, miljø-

et og beskyttelsesniveauet, herunder tilgængeligheden til offentlige bygninger. Når

resultatet heraf foreligger, vil det tilgå Folketingets Europaudvalg.

7. Høring

Forslaget er sendt i høring i Specialudvalget for arbejdsmarkedet og sociale forhold

og har været drøftet på flere møder i udvalget.

KL finder det problematisk, at alder indgår på lige fod med de resterende rettighe-

der. KL anmodede i forbindelse med høringen om EU traktatens artikel 13 om at

alderskriteriet udgik. En tilsvarende anmodning fremsatte KL i forbindelse med

høringen vedrørende direktiv 2000/78.

Løsningen med at indsætte en undtagelsesbestemmelse om at ulige behandling på

grund af alder ikke er forskelsbehandling, såfremt der er et objektivt og rimeligt

begrundet legitimt formål (artikel 6 i direktiv 200/78 og artikel 2 stk. 6 i det nye

Sagsnr. 2011-968

SHE/RMH

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

NOTAT

15-11-2011

direktivforslag) – er ikke en god løsning. Belært af erfaringerne fra EU retssagerne

C-411/05, C-361/07, C-555/07, C88/08 og C-299/08 finder KL det nødvendigt, at

der tages et klart forbehold for alder, og at det inddrages som diskriminationskrite-

rium i direktivforslaget.

Alder bliver ofte brugt som et objektivt kriterium dels i forhold til lovgivning dels i

forhold til administration for eksempel: erhvervelse af kørekort, ret til stemmeaf-

givning ved demokratiske valg og meget mere. Det er alle disse lovmæssige og

administrative bestemmelser som efter direktivets vedtagelse pludselig er potentiel

EF-stridige og ulovlige.

Artikel 3 litra c) siger, at uddannelse er et af de områder, hvor direktivet finder an-

vendelse. KL finder at uddannelse er et nationalt anliggende at artikel 3 litra c) der-

for bør udgå – uanset artikel 3 stk. 3. Derved er artikel 3 stk. 3 redundant og bør

ligeledes udgå.

I artikel 7 indføres bestemmelser om klageadgang. KL finder at dette er et nationalt

anliggende som allerede er reguleret via EF domstolens afgørelser. Artiklen bør

udgå.

Artikel 8 omhandler i realiteten krav om omvendt bevisbyrde. KL finder, at dette

selv om det kendes fra andre direktiver, at det er meget kritisabelt i forhold til rets-

sikkerheden. KL skal anmode om at bestemmelsen udgår. KL skal erindre om de

meget store betænkeligheder der fra dommers side kom til udtryk efter gennemfø-

relsen af omvendt bevisbyrde i ligestillingssagerne.

Efter artikel 11 tilføjes: ”Medlemsstaterne tilskyndes at inddrage arbejdsmarkedets

parter, i det omfang arbejdsmarkedet berøres”.

Artikel 13 om overholdelse er en nyskabelse. Dette er et nationalt anliggende og

KL skal anmode om, at det udgår.

Artikel 14 om sanktioner har vi set flere forslag. Sanktionsbestemmelser er et nati-

onalt anliggende i EF retten. Der er en eksisterende EF domstolspraksis der på en

balanceret måde varetager de tværnationale hensyn. Bestemmelsen bør derfor ud-

gå.

KL skal afslutningsvis takke for fremsendelsen af høringen og anmode om, at sa-

gen efterfølgende behandles i Specialudvalget således, at der kan gives et klart

mandat i de forestående europæiske forhandlinger til de danske forhandlere.

Dansk Arbejdsgiverforening (DA) har forstået direktivforslaget således, at det skal

regulere beskyttelse mod forskelsbehandling uden for arbejdsmarkedet, og at det

skal supplere de eksisterende direktiver for så vidt angår diskriminationskriterierne,

religion eller tro, handicap, alder eller seksuel orientering. Det vil sige, at nærvæ-

rende direktivforslag vedrører området social beskyttelse, sociale goder, uddannel-

se og adgang til varer og tjenesteydelser.

DA skal oplyse, at DA på den baggrund vil koncentrere sig om en række princi-

pielle væsentlige dimensioner af forslaget og vedrørende forskelsbehandlingsom-

rådet, der rækker ud over direktivforslagets direkte og umiddelbare reguleringssig-

Sagsnr. 2011-968

SHE/RMH

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

NOTAT

15-11-2011

te, og som efter DA’s opfattelse skal indgå i den danske samt europæiske politiske

proces vedrørende direktivforslaget.

Der er efter DA’s vurdering tale om, at man med forslaget bekræfter og forstærker

en udvikling – herunder via EF-Domstolen – der ligger langt ud over den ramme

for regulering, der umiddelbart kan læses af direktivet.

DA skal på det kraftigste understrege, at DA finder, at

alle

mennesker har ret til en

retfærdig, fair og saglig behandling, og at

ingen

skal diskrimineres – det vil sige

uden saglig grund forskelsbehandles. DA tager således afstand fra diskrimination

af mennesker på baggrund af religion, tro, handicap, alder eller seksuel orientering.

Det er derimod efter DA’s opfattelse en forudsætning for civilisation og demokrati,

at mennesker legitimt kan behandles forskelligt i varierende retlige og civile sam-

menhænge. Efter DA’s opfattelse er det helt nødvendigt, at man fra dansk politisk

side fra regeringen til Folketinget gør sig forslaget og dets generelle implikationer

på forskelsbehandlingsområdet helt klart. Forslaget kan efter DA’s opfattelse også

få implikationer for arbejdsmarkedet og det almindelige kernestof i arbejds-og an-

sættelsesretten. Det er herunder vigtigt, at man tager EF-Domstolens fortolknings-

metode med i betragtning allerede nu, når direktivet skrives og dermed i den politi-

ske proces om vedtagelsen af et direktiv. Direktiverne på navnlig diskriminations-

området skaber en retsusikkerhed med hensyn til forhold, der i øvrigt i samfundet

må betragtes som legitime. Med hensyn til alderskriteriet vil forslaget f.eks. medfø-

re, at sådanne forhold fremover skal bedømmes ud fra et juridisk perspektiv, om de

(undtagelsesvis) kan opretholdes og dermed genstand for tvivl og klagemål hos

myndigheder, retsinstanser m.v.

Ophøjes til absolut beskyttelse

Direktivforslaget henviser bl.a. til Traktatens art. 6 samt forskellige internationale

instrumenter, herunder i FN samt i den Europæiske Menneskerettighedskonventi-

on, EU's charter m.v. særligt med hensyn til de i direktivet nævnte beskyttelseskri-

terier. Disse henvisninger er isoleret set korrekte, men det er vigtigt at erkende, at

disse henvisninger ikke alene er ”henvisninger i snæver forstand”. Henvisningerne

skal derimod ses som et element, der i sig selv ikke alene bekræfter, men også gi-

ver juridisk samt politisk rum for, at man via direktivforslaget bidrager til at regule-

re diskriminations- og forskelsbehandlingsområdet mere vidtgående og intenst end

direktivforslaget selv.

DA skal bemærke, at disse internationale instrumenter er af mangeartet forskellig

karakter og uens for de forskellige diskriminationskriterier. Dette medfører, at man

f.eks. via nærværende direktivforslag giver alle de nævnte kriterier en juridisk ab-

solut beskyttelse på allerhøjeste juridiske niveau via den højeste fællesnævner. DA

kan konstatere, at man på diskriminationsområdet generelt og fejlagtigt opererer

med en teori om, at beskyttelsesniveauer fra grunden må betragtes som et ”retstomt

rum”, såfremt et område ikke er eller belægges med eksplicit lovgivning. Et ek-

sempel på denne fejlslutning kan f.eks. henvise til almindelige forvaltningsretlige

regler – herunder lighedsgrundsætningen og saglighedskravet i dansk offentlig ret,

som jo vil være dækkende uanset nærværende direktivforslag!

Trædestensprincippet

Sagsnr. 2011-968

SHE/RMH

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

NOTAT

15-11-2011

Direktivforslaget vil som nævnt løfte beskyttelse op på det allerhøjeste niveau i den

retlige trinfølge. Dette medfører dels den nævnte absolutte karakter af beskyttelsen,

men også at det må formodes, at de bagvedliggende instrumenter, som er baggrund

for direktivforslaget samt det nye direktiv, gensidigt anvendes til generelt at fortol-

kes gensidigt udvidende, da de jo bekræfter hinanden netop via direktivforslaget.

Det medfører f.eks., at beskyttelseselementer, som er eller kan indfortolkes i det

ene instrument, men ikke i et andet via retspraksis vil blive fortolket ind i det andet

instrument alene ud fra en formålsfortolkning. Det ene instrument anvendes således

som trædesten for en beskyttelse på et andet område, og omvendt således at beskyt-

telsen alt andet lige konstant fremmes på et stadigt højere niveau.

Ingen lukket liste af beskyttelseskriterier

Der ligger i selve den nævnte henvisning i direktivforslaget og dermed den angivne

baggrund for direktivforslaget i andre retsinstrumenter en principiel stillingtagen

og virkning, som man allerede nu bør gøre sig klart: Der er ikke tale om en lukket

liste af diskriminationskriterier heller ikke med vedtagelsen af dette direktivforslag.

Det må vurderes, at man med tiden tillige på EU-niveau vil regulere andre af de

ikke-forskelsbehandlingskriterier, som også ligger i de nævnte internationale in-

strumenter, hvor man i alt opregner mindst ca. 25 ikke forskelsbehandlingskriterier.

Der må således på relativt kortere sigt imødeses et yderligere pres fra EU-niveau

for at indsætte andre diskrimineringskriterier uden for og på arbejdsmarkedet.

Hertil kommer, at man som nævnt neden for ikke kan udelukke, at EF Domstolen

på egen hånd – i kraft af bl.a. dette direktiv – lægger nye diskrimineringskriterier

ind i sin praksis. Dette kan være kriterier, der er opregnet i de internationale in-

strumenter, eller det kan være helt nye kriterier, som EF Domstolen måtte finde

frem til som forhold, der kan findes af en eller anden art i europæisk ret – herunder

i national ret. Se bl.a. herom nedenfor.

Yderligere diskriminationsbeskyttelse

Man skal også gøre sig klart, at der heller ikke med dette direktivforslag er tale om

en slutregulering af diskriminationsområdet. Det må tillige vurderes, at der på rela-

tivt kortere sigt må imødeses et yderligere pres fra EU-niveau for at indsætte nye

og strammere diskrimineringsredskaber i direktiverne m.v. uden for og på arbejds-

markedet. Hertil kommer, at man som nævnt nedenfor ikke kan udelukke, at EF

Domstolen på egen hånd – i kraft af bl.a. dette direktiv – strammer beskyttelsesni-

veauet via sin praksis. Dette kan være stramninger, f.eks. forbud, der er opregnet i

andre internationale instrumenter, visse medlemsstater, eller det kan være helt nye

krav eller udvidende fortolkninger, som EF-Domstolen måtte kunne finde frem til.

Tage højde for EF-Domstolens fortolkningsmetode allerede nu

DA skal anbefale, at alle de indledende betragtninger, der skal indskrænke direkti-

vets område,

flyttes

fra direktivets såkaldte betragtninger og

indsættes

i selve direk-

tivteksten, da man kan frygte, at de ellers ikke tillægges vægt af EF-Domstolen

eller fortolkes indskrænkende. Omvendt skal man tage højde for, at begreber i øv-

rigt i direktivet, hvis de ikke er meget skarpt formuleret i selve direktivets egentlige

normerende tekst, vil blive fortolket udvidende henholdsvis indskrænkende af-

hængig af sagens karakter. DA skal i den forbindelse f.eks. henvise til EF-

Domstolens afgørelser i dels den såkaldte Mangold-sag (C 144/04) fra 2006 og

Sagsnr. 2011-968

SHE/RMH

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

NOTAT

15-11-2011

Coleman-sagen (C 303/06) fra 2008. Også andre afgørelser fra EF-Domstolen i og

uden for arbejdsmarkedet kan dokumentere dette.

I Mangold-sagen kom EF-Domstolen frem til, at fællesskabsretten som sådan –

som navnlig udviklet via praksis af EF-Domstolen selv – og ikke direktivet om for-

skelsbehandling indeholder det egentlig princip om forbud mod forskelsbehandling

på grund af alder. Den fællesskabsretlige norm udfyldes nok af direktivet, men

normen gælder uanset direktivet. I Coleman-sagen kom EF-Domstolen frem til, at

da direktivet om forskelsbehandling skal bekæmpe alle former for forskelsbehand-

ling, vil den gælde alle, således også en pårørende til en handicappet, hvor den på-

rørende påstod sig forskelsbehandlet på grund af sin tilknytning til en handicappet.

Man kan på baggrund af bl.a. ovennævnte vurdere, at direktiverne og deres udsagn

som sådan ikke er afgørende for EF-Domstolens vurdering af de enkelte sager, og

hvor langt beskyttelsesniveauet mod diskrimination reelt kan siges at være i EU.

Direktiverne bruges derimod af EF-Domstolen som en bekræftelse af, at den bag-

vedliggende ret er en del af EU-retten uanset dens juridiske styrke. Dette er jo bl.a.

dette, som bekræftes i f.eks. dette direktivforslag, hvor man fra medlemsstaternes

side direkte erklærer, at en række internationale instrumenter og EU-ret uanset for-

skellig juridisk styrke i forvejen er og fremover skal og kan anvendes af EF-

Domstolen.

Det følger heraf, at EF-Domstolen formentlig vil kunne antage den fortolkning, at

beskyttelse med hensyn til de ovennævnte forskelsbehandlingskriterier allerede

eksisterer, jf. ræsonnementet i Mangold-dommen eller med henvisning til de prin-

cipper i EU-retten, internationale instrumenter m.v., som direktivforslaget selv

henviser afhængigt og absolut allerede er gældende i EU-retten og med en styrke,

der ligger langt ud over f.eks. direktivets direkte udsagn og begrænsninger samt

præciseringer. Allerede nu må man således på grundlag af afgørelsen i ovennævnte

Coleman- sag vurdere, at begrebet ”ingen” i direktivforslaget art. 2 (”1.

I dette di-

rektiv betyder princippet om ligebehandling, at ingen må udsættes for direkte eller

indirekte forskelsbehandling af nogen af de i artikel 1 anførte grunde”) mindst

skal

fortolkes i overensstemmelse med denne, således at ”ingen” gælder enhver med

nogen som helst tilknytning af nogen art til de pågældende diskriminationskriterier.

I samme retning kan formentlig begrebet ”nogen” i pågældende bestemmelse for-

tolkes.

På den baggrund må man f.eks. også vurdere, at det forhold, at direktivet betegner

sig i art. 1 som givende (alene) en ”ramme for bekæmpelse” af forskelsbehandling

som værende af meget begrænset juridisk værdi. Som eksempel kan tilsvarende

nævnes betragtning 16) hvorefter:

”Enhver har frihed til at indgå aftaler, herunder

frihed til at vælge en aftalepartner til en given transaktion. Dette direktiv bør ikke

finde anvendelse på økonomiske transaktioner foretaget af private, for hvem disse

transaktioner ikke udgør en faglig eller erhvervsmæssig virksomhed.”

Dette er en

klart stærkere bestemmelse end den tilhørende artikeltekst, hvorefter: ”Litra

d) fin-

der kun anvendelse på privatpersoner i det omfang, de udøver faglig eller er-

hvervsmæssig virksomhed.”

Her må man f.eks. nødvendigvis forholde sig til spørgsmål om tilfælde, hvor den

private aktivitet kun udgør eller kan siges at udgøre en mindre eller alene accesso-

risk ”faglig eller erhvervsmæssig virksomhed”, ligesom begreberne ”private” og

Sagsnr. 2011-968

SHE/RMH

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

NOTAT

15-11-2011

”økonomiske transaktioner” samt ”faglig eller erhvervsmæssig virksomhed” levner

stort rum for fortolkninger.

Også andre dele af direktivet må man vurdere vil blive tillagt en udvidende for-

tolkning af EF-Domstolen henset til direktivets baggrund og formål. Det gælder

f.eks. art. 3, stk. 1 ”social beskyttelse”, ”sociale goder” og ”uddannelse”. Særligt

vedrørende alder kan påpeges, at art. 2, stk. 6 tilsvarende indeholder et relativt stort

fortolkningsrum.

DA har også noteret sig, at direktivforslaget på en række områder i foranledning

godt nok bygger på elementer i eksisterende direktiver, men der er også nye formu-

leringer, der kan have indholdsmæssige betydninger. DA skal heller ikke undlade

at bemærke, at man generelt uden refleksion i øvrigt og således også i almindelige

privatretlige retsforhold overfører princippet om delt bevisbyrde, der er en undta-

gelse af det almindelige bevisbyrdeprincip.

Danske Handicaporganisationer (DH) takker for muligheden for at fremkomme

med bemærkninger til Europa-kommissionens nyligt fremsatte forslag til direktiv

om ligebehandling udenfor arbejdsmarkedsområdet. DH skal dog fremhæve, at en

uges frist for at indkomme med bemærkninger til så omfattende et forslag, er meget

uhensigtsmæssig. Det giver os ringe muligheder for at inddrage vores medlemsor-

ganisationer, hvilket selvsagt er dybt problematisk. Det er ikke befordrende for den

demokratiske proces, der skal sikre den organisatoriske opbakning til direktivet

specifikt og EU’s initiativer på handicapområdet generelt.

Når dette er sagt, vil vi gerne understrege, at vi betragter det som et positivt skridt,

at Kommissionen endelig har fremsat et forslag til direktiv på dette område. Vi for-

venter, at den danske regering vil arbejde aktivt for vedtagelsen af direktivet, men

samtidig vil vi også understrege, at der er et fundamentalt behov for at styrke visse

bestemmelser i direktivforslaget med henblik på en effektiv diskriminationsbeskyt-

telse for personer med handicap samt de øvrige grupper, som direktivforslaget

dækker.

Det er vigtigt at fremhæve, at vores bemærkninger naturligt primært tager ud-

gangspunkt i de behov, der er for at sikre personer med handicap imod diskrimina-

tion. Det er det område, der interesserer os mest – og det er her, vi har vores særli-

ge ekspertise.

DH betragter det som et helt nødvendigt skridt at sikre sammenlignelig beskyttelse

imod diskrimination for alle grupper, der er dækket af Amsterdam-traktatens arti-

kel 13. Det er ikke rimeligt, at man i øjeblikket har et de facto hierarki mellem de

forskellige diskriminationsgrunde.

Det er positivt, at personer med handicap i fremtiden klart sikres imod de typer af

diskrimination, som er dækket af parallelle direktiver gældende for andre grupper,

dvs. direkte og indirekte forskelsbehandling, chikane samt tilskyndelse til forskels-

behandling. Desuden må det betragtes som positivt, at manglende rimelig tilpas-

ning, som i arbejdsmarkedsdirektivet (2000/78/EF), nu generelt defineres som for-

skelsbehandling.

Sagsnr. 2011-968

SHE/RMH

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

NOTAT

15-11-2011

Yderligere er der så i direktivforslagets artikel 4 fastsat en forpligtelse til i rimeligt

omfang at sikre lige adgang og tilgængelighed til varer, tjenester etc., hvilket set fra

DH’s synspunkt er et konstruktivt element.

Vi er dog dybt bekymrede i forhold til fortolkningen af og konsekvenserne ved dis-

se bestemmelser, ikke mindst undtagelserne fra dem, mere herom nedenfor.

DH mener, at dansk støtte til direktivforslaget vil være i overensstemmelse med

den øgede vægtning af rettigheder og beskyttelse imod diskrimination, der er blevet

en integreret del af dansk handicappolitik, særligt i lyset af Danmarks tilslutning til

FN’s konvention om rettigheder for personer med handicap.

DH deler Kommissionens opfattelse, som den er fremsat i dennes konsekvensvur-

dering af direktivforslaget, nemlig at direktivforslaget på nær meget få detaljer ikke

pålægger medlemsstaterne forpligtelser, som ikke er indeholdt i konventionen.

Samtidig må det dog understreges, at en gennemførelse af direktivforslaget i dansk

ret, som det fremstår på nuværende tidspunkt, ikke i sig selv vil kunne udgøre en

fyldestgørende efterlevelse af FN-konventionen. Områder som eksempelvis adgang

til retsvæsenet, familierettigheder, deltagelse i det politiske liv, adgang til kulturli-

vet, tilgængelighed til det offentlige rum samt adgangen til information og kom-

munikation, herunder eksempelvis tilgængelige informationsformater og tegnsprog,

er ikke dækket af direktivforslaget, men i FN-konventionen findes vægtige be-

stemmelser om disse forhold.

Derudover er en hel række af de forpligtelser for offentlige instanser til aktivt at

fremme deltagelsen for personer med handicap i samfundet, som er indeholdt i

konventionen, ikke dækket af direktivforslaget. Vi mener ikke, at det er tilfredsstil-

lende, at direktivforslaget på så mange områder har en lavere overligger end kon-

ventionen, når det gælder forebyggelse og bekæmpelse af diskrimination af perso-

ner med handicap. Konventionen og direktivet må kunne ses som instrumenter, der

supplerer hinanden og må som sådan ses som retskilder, der til sammen kan være

med til at sætte rammer for dansk lovgivning vedrørende ligebehandling af perso-

ner med handicap. Således er der brug for en højere grad af overensstemmelse mel-

lem konventionens principper og direktivteksten.

Nedenfor følger specifikke bemærkninger til de enkelte bestemmelser i direktivfor-

slaget.

Artikel 1

Det skal bemærkes, at direktivet kun kan dække de områder, der er omfattet af

EU’s kompetence, hvilket også anføres i de indledende betragtninger til direktiv-

forslaget. Dette er ligeledes illustreret ovenfor under bemærkningerne om sam-

menhængen med FN’s konvention om rettigheder for personer med handicap.

Det skal således tages med betydelige forbehold, når det i artikel 1 hedder, at hele

spektret udenfor arbejdsmarkedet er dækket. En yderligere klargøring af anvendel-

sesområdet er som følge heraf nødvendig med henblik på en gennemskuelig og

effektiv gennemførelse af direktivet i medlemsstaternes lovgivning.

Derudover skal kommende dansk diskriminationslovgivning i forhold til handicap

tage højde for, at direktivforslaget ikke dækker alle relevante aspekter af FN’s

konvention om rettigheder for personer med handicap. I den sammenhæng ville det

Sagsnr. 2011-968

SHE/RMH

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

NOTAT

15-11-2011

være naturligt, og i overensstemmelse med EU’s tilslutning til FN-konventionen,

ikke at lade selve direktivteksten anlægge en så indsnævret fortolkning af, hvor

langt EU-kompetencen går, når det gælder vigtige områder for personer med han-

dicap, se eksempelvis bemærkningerne vedr. uddannelsesområdet til artikel 3 ne-

denfor.

Artikel 2, stk. 2, litra b)

DH foreslår, at bestemmelsen præciseres med henblik på at sikre, at den udtrykke-

ligt omfatter diskrimination på baggrund af handicap ved associering. Som be-

stemmelsen er formuleret nu, kan den læses sådan, at diskrimination kun kan knyt-

te sig til en bestemt person med et bestemt handicap. Således vil f.eks. forældre,

der diskrimineres som følge af tilknytningen til et barn med handicap ikke være

eksplicit dækket af bestemmelsen om indirekte diskrimination. Dette er åbenlyst

urimeligt, jf. den nyligt afsagte kendelse i den såkaldte Coleman-sag, og derfor skal

teksten formuleres, så der ikke opstår tvivl om dette.

Artikel 2, stk. 5

Det skal bemærkes, at det, som ovenfor anført, er positivt, at manglende rimelig

tilpasning, jf. forslagets artikel 4, stk. 1, litra b), er defineret som forskelsbehand-

ling. Det er imidlertid vigtigt at forstå, at manglende adgang og tilgængelighed for

personer med handicap kan afhjælpes gennem generelle bestræbelser og andre for-

anstaltninger (universelt design mv.) på at gøre ligebehandling og tilgængelighed

til en del af de tilbud, der udbydes offentligt. Dette er der taget delvis højde for i

artikel 4, stk. 1, litra a), men det er for DH uklart, hvilken retlig status overtrædel-

ser af disse bestemmelser har. Vil sådanne overtrædelser skulle forstås som for-

skelsbehandling, eller er det noget andet?

Det er helt centralt at holde sig for øje, at den diskrimination af personer med han-

dicap, som ligger i ikke at tilpasse samfundet til alle mennesker, i lige så høj grad

som andre typer af diskrimination udgør betydelige hindringer for fuld deltagelse i

samfundslivet for personer med handicap. Det kan tydeligt ses af de barrierer, der

er skabt inden for f.eks. byggeri, transport og kommunikation gennem de seneste

mange årtier. Det er den type diskrimination, som artikel 4, stk. 1, litra a) tager del-

vist fat få. Det må derfor sikres, at manglende efterlevelse af denne bestemmelse i

lige så høj grad som direktivets øvrige anti-diskriminationsbestemmelser har bin-

dende retsvirkning, samt at der er knyttet effektive sanktioner til manglende efter-

levelse.

Artikel 2, stk. 6

DH ser det som en risiko, at muligheden for at forskelsbehandle på baggrund af

alder kan benyttes til indirekte at diskriminere personer med handicap. Frekvensen

af personer med handicap blandt ældre borgere er højere end frekvensen blandt

yngre borgere. Der er personer, der først bliver handicappede, efter at de er blevet

”gamle”. Særligt derfor vil en beskyttelse mod indirekte diskrimination af denne

gruppe på grund af handicap være væsentlig.

Det skal derfor præciseres, at det udelukkende er kravet om et forbud mod diskri-

mination på baggrund af biologisk alder, som der kan gøres undtagelser fra. Det

skal også præciseres, at der ikke er mulighed for at diskriminere på baggrund af

Sagsnr. 2011-968

SHE/RMH

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

NOTAT

15-11-2011

sammenhængen mellem alder og handicap. Dette vil være i overensstemmelse med

den generelle målsætning fra EU's side om at bekæmpe multipel diskrimination.

Artikel 2, stk. 7

Indskrænkningerne af direktivets gyldighed i forhold til aktuarmæssige og statisti-

ske beregninger udgør et væsentligt problem, da sådanne beregninger må forventes

at blive benyttet i forbindelse med f.eks. pensionsordninger, sundhedsforsikringer

og kriterier for långivning.

Der synes dermed at opstå en modsigelse af artikel 12 i FN’s konvention om ret-

tigheder for personer med handicap vedr. retlig handleevne, som også berører den

lige ret til at opnå lån og ejendomsret, artikel 25 om lige ret til sundhed samt sam-

me konventions artikel 28, stk. 2, litra e) om pensionsordninger.

Den tilsvarende bestemmelse i det parallelle direktiv, om ligebehandling i forhold

til køn fra 2004, indeholder snævrere muligheder for medlemsstaterne i henseende

til at tillade forskelsbehandling på dette punkt. DH er derfor meget forundret over

valget af et større råderum i forhold til handicap. DH foreslår, at der som minimum

specificeres meget klare kriterier for, hvornår handicap kan indgå som en faktor i

aktuarmæssige og statistiske beregninger. Som bestemmelsen er formuleret nu, er

det ikke klart, hvornår handicap kan indgå og under hvilke betingelser.

Derudover mener DH, at det er relevant at rejse spørgsmålet om, hvorvidt lige ad-

gang til forsikringslignende ordninger ikke er en opgave, der bør løses solidarisk

enten af forsikringstagerne i fællesskab eller af samfundet som sådan. Dette er ek-

sempelvis i overensstemmelse med den nuværende tilgang, når det gælder gruppe-

livsforsikringer og øvrige lignende kollektive forsikringer.

Artikel 2, stk. 8

Det skal bemærkes, at en tilsvarende bestemmelse ikke er fastsat i de parallelle di-

rektiver om henholdsvis ligebehandling i forhold til køn og race. For DH er den

praktiske betydning af en sådan bestemmelse uklar i forhold til gruppen af personer

med handicap. DH savner en konkret begrundelse for bestemmelsens optræden i

forslaget, ikke mindst i forhold til dets konsekvenser for gruppen af personer med

handicap.

Artikel 3, stk. 1, litra a)

Bestemmelserne vedr. aktuarmæssige og statistiske data i artikel 2, stk. 7, kan tæn-

kes at have indflydelse på rækkevidden i forhold til visse sociale sikringsordninger

og sundhedsordninger. DH finder en afklaring af dette spørgsmål helt nødvendig.

Det er vigtigt, at der ikke kan finde diskrimination sted. Der skal være fuld og lige

adgang for alle til sociale sikrings- og sundhedsordninger.

Artikel 3, stk. 1, litra d)

En indskrænkning, der ligner den i litra d), findes ikke i de parallelle direktiver

vedr. henholdsvis race og køn. Indskrænkningen rejser nogle spørgsmål i forhold

til, hvilken status tilbud, som udbydes af eksempelvis private foreninger og andre

typer af non-profit foretagender, har i forhold til direktivets anvendelsesområde. I

Danmark kunne dette f.eks. være andelsboligforeninger. DH efterlyser en afklaring

Sagsnr. 2011-968

SHE/RMH

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

NOTAT

15-11-2011

af dette spørgsmål. DH savner en konkret begrundelse for, at indskrænkningen

skulle være særligt relevant i dette direktivforslag.

Artikel 3, stk. 2

Det skal bemærkes, at dette er et område, hvor FN’s konvention om rettigheder for

personer med handicap indeholder væsentlige bindende bestemmelser.

Artikel 3, stk. 3

En lignende indskrænkning i forhold til uddannelse findes ikke i det parallelle di-

rektiv vedr. race.

Det skal bemærkes, at indskrænkningen tilsyneladende åbner for, at hensyn til or-

ganisering, herunder formentlig også økonomiske hensyn, kan gå forud for eksem-

pelvis hensynet til en elev med et handicap, f.eks. i forhold til at sikre inklusion i

mainstream skolesystemet. Dette finder DH fuldstændig uacceptabelt. Som mini-

mum må dette tages i betragtning ved en dansk implementering af direktivet. Det

må ikke være sådan, at man kan diskriminere personer med handicap på nogen må-

de eller noget sted i undervisningssystemet. Organiseringen af undervisningen kan

i sig selv være diskriminerende.

Der er fastlagt vigtige bindende rettigheder på uddannelsesområdet i FN’s konven-

tion om rettigheder for personer med handicap, og eftersom EU har tilsluttet sig

konventionen, er man i lige så høj grad som medlemsstaterne bundet af denne. DH

er opmærksom på, at EU har en begrænset kompetence i forhold til uddannelses-

området. Men der er intet i traktaten, der tilsiger, at denne begrænsning lige nøjag-

tig er relevant i forhold til specialundervisning og organisationen omkring denne.

Det synes på den baggrund at være en fuldstændig uhensigtsmæssigt og arbitrær

disposition at lade en indskrænkning af direktivets rækkevidde gå på dette og på

den måde sætte spørgsmålstegn ved den fulde og hele tilslutning til FN-

konventionens principper om et inkluderende skole system – disse principper har

været den internationalt anerkendte politiske linje siden først i halvfemserne.

I forhold til artikel 3 generelt skal det konkluderes, der må forventes betydelige

fortolkningsproblemer i henseende til afgrænsningen af de politikområder, hvor

direktivet har gyldighed. Så meget desto vigtigere vil det være at sikre en bred lov-

givning i Danmark, der går videre end direktivet, sådan at afgrænsningsproblemer

ikke kommer til at stå i vejen for en effektiv og gennemskuelig beskyttelse mod

diskrimination af personer med handicap i Danmark.

Artikel 4, stk. 1, litra a)

Det skal bemærkes, at noget synes at være faldet ud af den danske oversættelse af

Kommissionens forslag. Af den engelsksprogede version af forslaget fremgår det,

at tilpasningerne skal ske ”in anticipation”, dvs. under en generel forudsætning om,

at personer med handicap benytter tjenester osv. Dette lille begreb er yderst cen-

tralt, idet det introducerer en proaktiv forpligtelse til at sikre ligebehandling af per-

soner med handicap. Der må derfor foretages en ændring af den danske oversættel-

se!

Indskrænkningerne af litra a), der går på tilvejebringelsen af alternativer eller

grundlæggende forandringer, er dybt problematiske. Som eksempel kan nævnes

Sagsnr. 2011-968

SHE/RMH

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

NOTAT

15-11-2011

tilgængelighed til hjemmesider. Det kan i nogle tilfælde kræve grundlæggende for-

andringer at sikre en hjemmesides tilgængelighed. Men tilgængeligheden vil i

mange tilfælde jo være en forudsætning for, at man kan benytte sig af en offentlig

eller privat ydelse. DH savner som minimum en klarlæggelse af, hvad disse ind-

skrænkninger indebærer.

DH står uforstående overfor, at det mere velkendte kriterium om uforholdsmæssigt

store byrder ikke er tilstrækkeligt i denne sammenhæng, særligt i lyset af at rele-

vante tilpasninger langt fra altid koster ekstra ressourcer.

Indskrænkningerne af bestemmelsen kan komme til at stå i vejen for, at strukturel

forskelsbehandling kan bekæmpes ved hjælp af direktivet. Det er således yderst

centralt, at deres rækkevidde begrænses så meget som overhovedet muligt.

DH efterlyser, at bestemmelsen refererer til begrebet universelt design, som er

gennemgående i FN-konventionen. En sådan tilgang vil kraftigt nedsætte behovet

for tilpasninger i konkrete tilfælde. En tilgang gående på realisering af universelt

design i forhold til nye varer og tjenesteydelser ville være et særdeles nødvendigt

skridt. Særligt vil det være relevant at koble en sådan tilgang til eksisterende og

kommende europæiske standarder, sådan at tilgængelighed ville være klart define-

ret i hele EU. Dette ville også øge gennemskueligheden af bestemmelsen for aktø-

rer på markedet. DH foreslår derfor, at manglende efterlevelse af europæiske stan-

darder vedr. tilgængelighed for personer med handicap indskrives i artikel 4 som

en form for diskrimination.

DH ser desuden et behov for at præcisere, at bestemmelsen ikke kun drejer sig om

fysisk tilgængelighed for eksempelvis kørestolsbrugere. Personlig assistance, tilve-

jebringelsen af information i alternative formater og tolkebistand, herunder tegn-

sprogstolkning, er eksempler på relevante tilpasninger, som efter DH’s opfattelse

ikke må kunne fortolkes ud af direktivet. Derfor bør artikel 4 reformuleres med

henblik på også at inkorporere disse aspekter af adgangen for personer med handi-

cap.

Artikel 4 stk. 2

Det skal bemærkes, at der åbnes for en hel række muligheder for at begrunde und-

tagelser fra artikel 4, stk. 1. DH foreslår derfor, at der som en yderligere afbalance-

ring af disse mulige begrundelser også indføres et kriterium, der går på de mulige

fordele for andre borgere og samfundet generelt, som tilpasninger til fordel for per-

soner med handicap i rigtig mange tilfælde indebærer. Som eksempel kan blot

nævnes, at øget tilgængelighed for kørestolsbrugere og gangbesværede i offentlige

transportmidler også kan give betydelige fordele for personer i følgeskab med

småbørn, med barnevogne, cykler eller bagage. Hertil kommer den ikke ubetydeli-

ge effekt i form af forbedring af arbejdsmiljøet i bred forstand.

Yderligere står DH i overensstemmelse med bemærkningen ovenfor til litra a) i

nærværende artikel uforstående overfor, at det er nødvendigt at indføre en række

undtagelser udover den velkendte om uforholdsmæssigt store byrder. Vi efterlyser

derfor en begrundelse af denne disposition. Man kommer let i tvivl om, hvorvidt

man reelt vil afskaffe diskrimination af personer med handicap.

Sagsnr. 2011-968

SHE/RMH

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

NOTAT

15-11-2011

Artikel 5 og 6

Disse artikler sikrer muligheden for en effektiv dansk lovgivning til fremme af reelt

lige muligheder for personer med handicap. Dette betragter DH som meget positivt

og opfordrer samtidig indtrængende den danske regering til at følge dette spor i

overensstemmelse med FN’s konvention om rettigheder for personer med handi-

cap.

Artikel 7, stk. 1

Multipel diskrimination skal indgå som et element i klagebehandlingen. Dette skal

præciseres i direktivet.

Artikel 7, stk. 2

Handicapfaglig ekspertise skal indgå i vurderingen af sager om handicap. Direktiv-

forslaget skal åbne for denne mulighed, sådan at vurderingen ikke udelukkende

baseres på juridisk ekspertise. Behovet kan ikke opfyldes fuldt ud ved at lade f.eks.

organisationer af personer med handicap indtræde på klagerens side i en sag. Også

selve vurderingen af sagen bør være baseret på handicapfaglig viden. Det er et fak-

tum, at kun ganske få juridiske eksperter har viden om handicapområdet, der kan

sikre, at de særlige forhold/oplevelser ved at have et handicap kommer til vurde-

ring i forbindelse med afgørelse af sager om diskrimination.

Artikel 10

Omfanget af informationsindsatsen skal præciseres yderligere. Det er vigtigt at få

fastslået, at indsatsen ikke kun skal rette sig imod de grupper, som kan komme til

at stå over for diskrimination. Også udbydere af varer og tjenesteydelser skal mod-

tage fyldestgørende information om deres proaktive pligter i henhold til direktivet.

Desuden foreslår DH, at det overvejes at pålægge medlemsstaterne en forpligtelse

til at udvikle redskaber, der kan støtte offentlige og private vare- og tjenesteudby-

dere i at leve op til direktivets bestemmelser.

Derudover skal det fremgå klart af direktivet, at informationsindsatsen som helhed

skal tilrettelægges på en måde, der sikrer tilgængelighed for personer med handicap

af alle typer, herunder eksempelvis information i tilgængelige formater, på tegn-

sprog og forfattet i klar og let forståelig tekst.

Artikel 11

DH vil opfordre til, at man allerede nu efterlever artiklens ånd, og med baggrund i

denne, indleder en formel og substantiel involveringsproces af organisationer, af

personer med handicap og andre relevante grupper, både på europæisk og nationalt

plan med henblik på at sikre en tæt dialog om direktivets udformning og imple-

mentering.

Artikel 13

DH vil opfordre til, at den gennemgang af dansk lovgivning, som bestemmelsen

indebærer, sammentænkes med den gennemgang af dansk lovgivning, som gen-

nemføres med henblik på ratifikation af FN’s konvention om rettigheder for perso-

ner med handicap. En sådan sammentænkt gennemgang bør bestå i en tæt konsulta-

tion af handicapbevægelsen og involvere direkte inddragelse af denne.

Artikel 15, stk. 2

Sagsnr. 2011-968

SHE/RMH

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

NOTAT

15-11-2011

DH savner i høj grad en begrundelse for, at der kan gives forlængelse af fristen for

implementering, for så vidt angår direktivforslagets artikel 4. Det har ikke været

muligt at finde en sådan i Kommissionens lovforberedende arbejder. Hvis begrun-

delsen er, at det skønnes at være vanskeligt at leve op til artikel 4, er der så meget

desto større grund til at give dens bestemmelser retlig virkning så hurtigt som mu-

ligt. Den reelle forskelsbehandling af personer med handicap, som manglende ef-

terlevelse af principperne i artikel 4 indebærer, er nemlig ensbetydende med stærke

begrænsninger for lige samfundsdeltagelse.

Finanssektorens Arbejdsgiverforening (FA) bemærker, at direktivforslaget regule-

rer beskyttelse mod forskelsbehandling uden for arbejdsmarkedet og således sup-

plerer de eksisterende direktiver, for så vidt angår diskriminationskriterierne, reli-

gion, tro, handikap, alder eller seksuel orientering. Som konsekvens heraf vil direk-

tivforslaget vedrøre området om socialbeskyttelse, sociale goder, uddannelse og

adgang til service- og tjenesteydelser.

Indledningsvis skal FA henlede opmærksomheden på, at vi finder det problematisk,

at alder indgår på lige fod med de resterende rettigheder. Alder bliver ofte anvendt

som et objektivt kriterium dels i forhold til lovgivning dels i forhold til administra-

tion f.eks. af erhvervelse af kørekort, ret til stemmeafgivning ved demokratiske

valg og m.m. Det er alle disse lovmæssige og administrative bestemmelser, som

efter direktivets vedtagelse pludselig er potentielt EF stridige og ulovlige.

Det betyder også, at forslaget bekræfter og forstærker en udvikling, herunder via

EF domstolen der ligger langt ud over den ramme for regulering, som umiddelbart

kan læses af direktivet. Den forslåede løsning med at indsætte en undtagelsesbe-

stemmelse om at ulige behandling pga. af alder ikke er forskelsbehandling såfremt

der er et objektivt og rimelig begrundet legitimt formål (art. 2 stk. 6 i direktivfor-

slaget) er ikke en god løsning. FA finder det derfor nødvendigt, at der tages et klart

forbehold for, at alder inddrages som diskriminationskriterium i direktivforslaget.

Om uddannelse siger direktivforslagets artikel 3 litra C, at uddannelse er et af de

områder, hvor direktivet finder anvendelse. FA finder, at uddannelse er et nationalt

anliggende, og at artikel 3 litra C derfor bør udgå.

Vedrørende spørgsmålet om klageadgang anføres i artikel 7 en bestemmelse her-

om. FA finder, at dette er et nationalt anliggende, som allerede er reguleret via EF

domstolens afgørelser og må derfor anbefale, at artikel 7 udgår af direktivforsla-

get.

Hvad angår artikel 8 om bevisbyrde, er det FAs opfattelse, at der i realiteten her

indføres en omvendt bevisbyrde. FA skal anføre, at vi finder dette kritisabelt, uan-

set at det kendes fra andre direktiver, men finder ikke, at det bør anvendes i forbin-

delse med dette direktivforslag, og skal derfor bede om at bestemmelsen om bevis-

byrde udgår.

I artikel 11, der omhandler dialog med relevante berørte parter, skal vi anmode om,

at der tilføjes følgende formulering ”medlemsstaterne tilskyndes til at inddrage ar-

bejdsmarkedets parter i det omfang arbejdsmarkedet berøres”. Dette harmonerer

også med artikel 16 i direktivforslaget, der omhandler arbejdsmarkedets parter i

Sagsnr. 2011-968

SHE/RMH

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

NOTAT

15-11-2011

forbindelse med en udarbejdelse af en rapport om anvendelsen af direktivet. Vi ser

derfor gerne, arbejdsmarkedets parter rykket frem også til artikel 11.

Artikel 13 om overholdelse er en ny bestemmelse, og FA er af den opfattelse, at

der her er tale om et nationalt anliggende, og at artikel 13 derfor bør udgå.

Artikel 14 der handler om sanktioner, skal FA anføre, at dette er et nationalt anlig-

gende i EF retten, og bestemmelsen bør derfor udgå, idet EF domstolspraksis vare-

tager de tværnationale hensyn, og at der derfor ikke specifikt, som der anføres i

forslaget, bør anføres typer af sanktioner.

Afslutningsvis anfører FA, at der i direktivforslaget henvises til Traktatens artikel 6

samt forskellige internationale instrumenter i FN samt i den Europæiske menneske-

rettighedskonvention EU’s charter mv. særligt med hensyn til de i direktivet nævn-

te beskyttelseskriterier. Uanset at disse henvisninger er korrekte, er det væsentligt,

at der ikke er tale om henvisninger i snæver forstand, men at de skal ses som et

element, der giver juridisk mulighed for, at man via direktivforslaget bidrager til at

regulere diskrimination og forskelsbehandlingsområdet mere vidtgående og intens

end selve direktivforslaget

FA finder det uheldigt, idet direktivforslaget får en meget bredere anvendelse, end

det fremgår af selve direktivforslaget.

8. Generelle forventninger til andre landes holdninger.

Det fremgår af den seneste fremskridtsrapport under

polsk

formandskab, at de fle-

ste medlemslande

fortsat

erklærer vigtigheden af at fremme ligebehandling som en

fælles social værdi i EU. Visse delegationer har opretholdt et generelt forbehold og

anfægtet nødvendigheden af Kommissionens forslag. Andre delegationer har an-

modet om yderligere præcisering af direktivforslaget og givet udtryk for bekymring

navnlig i relation til mangel på juridisk klarhed, kompetencefordeling, samt de

praktiske og økonomiske konsekvenser ved forslaget. Alle delegationer har gene-

relle undersøgelsesforbehold.

9. Regeringens foreløbige generelle holdning

Regeringen støtter overordnet målet om bekæmpelse af diskrimination og accepte-

rer idéen om et direktiv på området.

På arbejdsmarkedet er der i dag i dansk lovgivning forbud mod forskelsbehandling

på grund af alder, handicap, køn, race og etnisk oprindelse, religion og tro samt

seksuel orientering. Uden for arbejdsmarkedet er der forbud mod forskelsbehand-

ling på grund af køn, race og etnisk oprindelse. Der er således ikke i dag forbud

mod diskrimination udenfor arbejdsmarkedet i forhold til alder, handicap, religion

eller tro og seksuel orientering.

Forslaget til direktiv, som det er fremlagt, giver dog anledning til en række betæn-

keligheder, særligt af juridisk karakter, idet forslaget indeholder en række vagt af-

grænsede bestemmelser og ligeledes vagt udformede undtagelser for direktivets

anvendelsesområde. Dette kan medføre, at rettighedernes omfang reelt vil skulle

fastlægges ved domstolskontrol. Regeringen kan derfor ikke støtte forslaget i den

fremsatte form.

Sagsnr. 2011-968

SHE/RMH

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

NOTAT

15-11-2011

Sagsnr. 2011-968

Der må ske en betydelig præcisering af forslagets tekst med henblik på især at sik-

re, at Danmark også i fremtiden kan anvende alder som styringsinstrument, og at

dansk handicappolitik, som bl.a er baseret på kompensationsprincippet, kan fast-

holdes.

Endelig er det nødvendigt at få belyst en række spørgsmål vedrørende forslagets

nærmere juridiske og økonomiske konsekvenser, herunder rækkevidden af flere

mere generelle afgrænsede bestemmelser, inden en nærmere holdning fastlægges.

10. Tidligere forelæggelse for Folketingets Europaudvalg

Sagen har tidligere været forelagt Folketingets Europaudvalg til orientering forud

for rådsmøderne (EPSCO) 2. oktober 2008, 17. december 2008, 9. marts 2009, 8.

juni 2009, 30. november 2009, 7. juni 2010, 6. december 2010,

samt 10. juni

2011.

SHE/RMH

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

NOTAT

15-11-2011

6 a) Implementering af Europa 2020-strategien på beskæftigelses- og social-

området

Rådskonklusioner, KOM-dokument foreligger ikke

Godkendelse af rådskonklusioner

Nyt notat

1. Baggrund

EU-landene besluttede i september 2010 at introducere en ny ramme for de økono-

miske samarbejdsprocesser i EU, Det Europæiske Semester. Det Europæiske Se-

mester dækker alle elementer af den økonomiske overvågning, herunder Europa

2020-strategien.

Formandskabet har udarbejdet forslag til rådskonklusioner, idet Rådet ønsker at

følge op på det første Europæiske Semester med henblik på justeringer, der skal

bidrage til, at Det Europæiske Semester 2012 forbedres i flere henseender, herun-

der vedrørende processen.

2. Formål og indhold

Formålet med rådskonklusionerne er at foreslå justeringer af Det Europæiske Se-

mester med henblik på en styrkelse af den politiske dialog mellem de involverede

interessenter og ejerskabet i medlemslandene. Endvidere er det målet, at den nye

økonomiske styring (vedtaget af EcoFin (Økonomi- og finansministrene)) supple-

res af en forstærket koordinering af beskæftigelses- og socialpolitikken i EU og

mere specifikt i euro-landene. Samtidig inviteres Det Europæiske Råd (DER) til at

overveje det vækstforstærkende potentiale ved politikker, der tilstræber at fremme

beskæftigelse” og fastholde social sammenhængskraft. Overvejelserne foreslås at

finde sted i forbindelse med DER’s debat om Konkurrenceevnepagten (Euro-

pagten), der har til formål at styrke koordinationen af den økonomiske politik.

Rådskonklusionerne indeholder henstillinger til medlemslandene, Kommissionen

og Beskæftigelseskomiteen (EMCO).

Medlemslandene anmodes om at fremskynde gennemførelsen af 1) de nationale

reformprogrammer (NRP), hvori landene har præsenteret deres vækst og beskæfti-

gelsespolitik 2) de landespecifikke anbefalinger (på baggrund af eksamination af

deres NRP’er) og 3) Konkurrenceevne-pagten. Dette med henblik på at udfolde de

nødvendige strukturreformer til fremme af vækst og beskæftigelse. Dette skal, hvor

det måtte være relevant, ske i samarbejde med arbejdsmarkedets parter.

Kommissionen anmodes om at tage hensyn til resultaterne af Beskæftigelseskomi-

téens rapport vedrørende den tematiske overvågning (punkt 6). Kommissionen op-

fordres i den forbindelse til at tage hensyn til landenes forskellige arbejdsmarkeds-

situation og fiskale råderum ved formuleringen af de politiske prioriteter i Kom-

missionens Årsrapport (Annual Growth Survey, AGS) og Fællesrapporten for be-

skæftigelse 2012 (fælles for rådet (EPSCO) og Kommissionen).

Sagsnr. 2011-968

SHE/RMH

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

NOTAT

15-11-2011

Kommissionen anmodes endvidere om at styrke redskaberne til overvågning af

landenes NRP’er, de landespecifikke anbefalinger (CSR, country specific recom-

mendations) og Konkurrenceevnepagtens forpligtigelser indenfor beskæftigelses-

området og området for social beskyttelse.

Kommissionen anmodes endelig om at fremlægge en ”kørevejledning” for gen-

nemførelsen af Det Europæiske Semester for 2012, der tager passende hensyn til

alle involverede interessenter.

3. Europa-Parlamentets udtalelser

Europa-Parlamentet skal ikke høres.

4. Nærhedsprincippet

Spørgsmålet om nærhedsprincippet er ikke relevant.

5. Gældende dansk ret

Spørgsmålet er ikke relevant.

6. Konsekvenser

Forslaget har ikke nogen direkte lovgivningsmæssige, statsfinansielle eller sam-

fundsøkonomiske konsekvenser, administrative konsekvenser for erhvervslivet el-

ler konsekvenser for beskyttelsesniveauet.

7. Høring

Forslaget sendes til Specialudvalget for Arbejdsmarkedet og Sociale Forhold til

orientering.

8. Generelle forventninger til andre landes holdning

Rådskonklusionerne forhandles fortsat i Beskæftigelseskomitéen (EMCO), hvor

der en generel positiv holdning til forslaget. Det forventes forhandlet færdigt på

møde i EMCO den 25. november 2011.

9. Regeringens foreløbige generelle holdning

Regeringen har en generelt positiv holdning til rådskonklusionerne.

10. Tidligere forelæggelse for Folketingets Europaudvalg

Sagen har ikke tidligere været forelagt Folketingets Europaudvalg.

Sagsnr. 2011-968

SHE/RMH

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

NOTAT

15-11-2011

6 b) Implementering af Europa 2020-strategien på beskæftigelses- og social-

området

Den sociale dimension af Europa 2020: EU’s engagement med hensyn til

inklusion og reduktion af fattigdom, KOM-dokument foreligger ikke

- Godkendelse af udtalelsen fra Komitéen for Social Beskyttelse

Nyt notat

1. Baggrund

Ifølge udtalelsen står EU som følge af den globale finanskrise overfor en alvorlig

økonomisk tilbagegang.

I 2009 levede 23 % af den europæiske befolkning i risiko for fattigdom eller social

eksklusion. Med en voksende langtidsledighed og en faldende økonomisk vækst

understreger Komitéen for Social Beskyttelse nødvendigheden af overvågning af

krisens sociale konsekvenser, samt at finde nye metoder der kan styrke tilliden til

den sociale dimension i Europa-2020-strategien.

2. Formål og indhold

Ifølge udtalelsen fra Komitéen for Social Beskyttelse bør de sociale sikringsord-

ninger indtage en central rolle i modvirkningen af den langvarige krise.

Selvom de sociale ordninger er under pres, er de centrale i forhold til at beskytte de

mest udsatte mennesker, og de bør være en af de højeste prioriteter på EU’s dags-

orden.

På længere sigt er det vigtigt, at alle tager del i finansieringen og opretholdelsen af

et EU, hvor befolkningen bliver stadigt ældre. Derfor bør social sikring indrettes

således, at befolkningens mulighed for at blive en del af arbejdsmarkedet forbed-

res. Det understreges, at arbejde altid skal kunne betale sig og give en løn, som

danner grundlag for en anstændig levestandard.

Sociale sikrings- og pensionsordninger skal tilpasses de demografiske udfordringer

og være holdbare og tilstrækkelige på lang sigt. I lyset heraf skal jobskabelse være

en prioritet.

Komitéen for Social Beskyttelse opfordrer til at være mere opmærksom på genera-

tionernes forskellige sociale behov samt på at bevare de sociale sikringsordningers

modstandsdygtighed overfor økonomiske chokvirkninger.

3. Europa-Parlamentets udtalelser

Ikke relevant

4. Nærhedsprincippet

Ikke relevant

5. Gældende dansk ret

Ikke relevant

Sagsnr. 2011-968

SHE/RMH

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

NOTAT

15-11-2011

Sagsnr. 2011-968

6. Konsekvenser

Ikke relevant

7. Høring

Udtalelsen er sendt til Specialudvalget for arbejdsmarkedet og sociale forhold til

orientering.

8. Generelle forventninger til andre landes holdninger

Alle medlemslande forventes at kunne tilslutte sig udtalelsen.

9. Regeringens generelle holdning

Regeringen kan tilslutte sig udtalelsen

10. Tidligere forelæggelse for Folketingets Europaudvalg

Sagen har ikke tidligere været forelagt Folketingets Europaudvalg.

SHE/RMH

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

NOTAT

15-11-2011

7. Forslag til rådskonklusioner om aldring som en positiv mulighed for ar-

bejdsmarkedet og udviklingen af social service, KOM-dokument foreligger

ikke

- Vedtagelse af rådskonklusioner

Nyt notat.

1. Baggrund

Det er et led i Europa- 2020-strategien, at også ældre mennesker skal mobiliseres

med henblik på at håndtere udfordringen i fremtiden med en vigende arbejdsstyrke,

herunder ved at involvere ældre mennesker aktivt samt ved opbygning af solidaritet

mellem generationerne.

2. Formål og indhold

I følge udkastet til konklusioner opfordres medlemslandene og Kommissionen til

inden udgangen af 2012 at vedtage fælles principper for aktiv aldring, herunder

ældres deltagelse i samfundet samt for en sund, selvstændig og værdig livsstil, der

tager hensyn til de forskellige udfordringer, som mænd og kvinder står overfor, og

som respekterer de forskellige nationale lovgivninger på arbejdsmarkedet og det

sociale område.

Der opfordres ligeledes til, at Det europæiske År for Aktiv Aldring 2012 benyttes

til at styrke ældrepolitik i Europa og fremme muligheder og jobskabelse. Herved

bidrages der til større effektivitet og de offentlige finansers bæredygtighed.

I udkastet opfordres medlemslandene til at tage aktiv aldring i betragtning i ud-

formningen af deres nationale reformprogrammer.

Beskæftigelsen af ældre arbejdstagere bør fremmes gennem bedre investering i og

administration af arbejdskraft/menneskelige ressourcer, herunder ved hjælp af sær-

lige ordninger for livslang uddannelse og ved at tilpasse arbejdsvilkår til ældre ar-

bejdstageres behov og færdigheder ved at involvere arbejdsgivere og arbejdsmar-

kedets parter.

Indsatser til at hæve den effektive tilbagetrækningsalder bør fremmes fx ved at re-

ducere incitamenter til tidlig tilbagetrækning og samtidig fremme incitamenter til at

arbejde længere, evt. i form af gradvis tilbagetrækning.

Det bør overvejes, hvordan jobcentre kan forbedre deres muligheder for at få ældre

arbejdstagere i tale ved at udvikle den service, der kan medvirke til, at arbejdstage-

re forbliver aktive.

3. Europa-Parlamentets udtalelser

Europa-Parlamentet skal ikke høres.

4. Nærhedsprincippet

Spørgsmålet om nærhedsprincippet er ikke relevant.

Sagsnr. 2011-968

SHE/RMH

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

NOTAT

15-11-2011

5. Gældende dansk ret

Spørgsmålet om gældende dansk ret er ikke relevant.

6. Konsekvenser

Sagen har ikke i sig selv hverken lovgivnings-, statsfinansielle eller samfundsøko-

nomiske konsekvenser eller administrative konsekvenser for erhvervslivet.

7. Høring

Forslaget til rådskonklusioner er sendt til orientering til EU-Specialudvalget for

Arbejdsmarkedet og Sociale Forhold.

8. Generelle forventninger til de andre landes holdninger

Det forventes, at alle medlemslande har en positiv holdning til forslaget

9. Regeringens foreløbige generelle holdning

Regeringen har en generel positiv holdning til forslaget.

10. Tidligere forelæggelser for Folketingets Europaudvalg

Forslaget har ikke tidligere været forelagt Folketingets Europaudvalg.

Sagsnr. 2011-968

SHE/RMH

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

NOTAT

15-11-2011

8. Fremskridtsstatus for Beijing-handlingsprogrammet : Kvinder og økono-

mi : Forening af arbejdsliv og familieliv som forudsætning for lige deltagelse

på arbejdsmarkedet, KOM-dokument foreligger ikke

- Vedtagelse af rådskonklusioner

Nyt notat.

Resumé

Det polske EU-formandskab har fremsat forslag til vedtagelse af rådskonklusioner

om forening af arbejde og familieliv som forudsætning for lige deltagelse på ar-

bejdsmarkedet. Forslaget til rådskonklusioner er led i det polske EU-formandskabs

opfølgning på Beijing Platform for Action. Rådskonklusionerne tager udgangs-

punkt i en rapport udarbejdet af det Europæiske Ligestillingsinstitut om et review

af EU’s implementering af Beijing handlingsplanens område F: Women in the eco-

nomy.

1. Baggrund

Rådskonklusionerne er en del af det polske formandskabs opfølgning på Beijing

Platform for Action. Beijing Platform for Action blev vedtaget på FN’s 4. verdens-

kvindekonference, som fandt sted i Beijing 1995. Konferencens vigtigste temaer

var at fremme og styrke kvinder i forhold til menneskerettigheder, fattigdom, be-

slutningstagning og vold mod kvinder. Konferencen mundede ud i Beijingdeklara-

tionen og Beijing Platform for Action. Det Europæiske Råd besluttede i 1995, at

der skulle følges op på implementeringen af Beijing Platform for Action.

Det polske EU-formandskab følger, med de fremsatte rådskonklusioner om sam-

menhæng mellem arbejde og familieliv, op på handlingsplanens område F: Women

in the economy. Det er tredje gang, der fremsættes rådskonklusioner med fokus på

sammenhængen mellem arbejde og familieliv i handlingsplanens område F. Områ-

det blev første gang behandlet i 2000, hvor der blev vedtaget rådskonklusioner som

lancerede ni kvalitative og kvantitative indikatorer. I 2008 blev der vedtaget råds-

konklusioner om et review af område F. I rådskonsklusionen fra 2008 blev antallet

af indikatorer reduceret fra ni til syv.

2. Formål og indhold

Udkastet til rådskonklusioner henviser til, at sammenhæng mellem arbejde og fa-

milieliv er en forudsætning for realisering af ligestilling mellem kvinder og mænd,

at imødekomme målsætningen i Europa 2020 strategien om en beskæftigelsesfre-

kvens på 75 pct., mobilisering af den samlede potentielle arbejdsstyrke i EU, at

løfte mindst 20 mio. personer ud af risikoen for at blive ramt af fattigdom samt at

adressere de demografiske udfordringer.

Rådskonsklusionerne lægger endvidere op til, at der ikke ændres i de syv indikato-

rer fra det seneste review af opfølgningen på EU’s implementering af Beijing Plat-

form for Action område F med fokus på sammenhængen mellem arbejde og fami-

lieliv.

Medlemsstaterne og Kommissionen opfordres til at gennemføre initiativer, som

skaber bedre balance mellem arbejds-, familie og privatliv og opfordres til en pas-

Sagsnr. 2011-968

SHE/RMH

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

NOTAT

15-11-2011

sende anvendelse indikatorer, som er vedtaget til opfølgning på Beijing Platform

for Action, herunder særligt indikatorerne om forening af familie- og arbejdsliv.

Medlemsstaterne opfordres til at arbejde for en bedre arbejdslivsbalance for både

kvinder og mænd, som det er blevet anbefalet i den Europæiske Ligestillingspagt

samt at udnytte potentialet i strukturfondene og specifikke EU-programmer som

PROGESS. Særlig fokus bør lægges på bl.a. Barcelona børnepasningsmålsætnin-

gerne, fleksible jobmuligheder og nedbrydelse af kønsstereotyper for at sikre en

mere ligelig deling af forpligtigelser i arbejds- og privatlivet mellem mænd og

kvinder.

3. Europa-Parlamentets udtalelser

Europa-Parlamentet skal ikke høres.

4. Nærhedsprincippet

Spørgsmålet om nærhedsprincippet er ikke relevant.

5. Gældende dansk ret

Spørgsmålet om gældende dansk ret er ikke relevant.

6. Konsekvenser

Sagen har ikke i sig selv hverken lovgivnings-, statsfinansielle eller samfundsøko-

nomiske konsekvenser eller administrative konsekvenser for erhvervslivet.

7. Høring

Forslaget til rådskonklusioner er sendt til orientering til EU-Specialudvalget for

Arbejdsmarkedet og Sociale Forhold.

8. Generelle forventninger til andre landes holdninger

Det forventes, at alle medlemslande har en positiv holdning til forslaget.

9. Regeringens foreløbige generelle holdning

Regeringen har en generelt positiv holdning til det fremlagte forslag til konklusio-

ner.

10. Tidligere forelæggelse for Folketingets Europaudvalg

Sagen har ikke tidligere været forelagt Folketingets Europaudvalg.

Sagsnr. 2011-968

SHE/RMH

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

NOTAT

15-11-2011

Rapport fra Kommissionen om overgangsordningerne for Bulgarien og

Rumænien, KOM (2011) 729

Præsentation ved Kommissionen

Sagsnr. 2011-968

SHE/RMH

Nyt notat.

1. Baggrund

Kommissionens meddelelse er udarbejdet efter anmodning fra Rumænien og Bul-

garien i henhold til punkt 4 i bilag VI og VII til tiltrædelsesakten af 2005 for Ru-

mænien og Bulgarien.

Efter tiltrædelsesakten er det muligt at have overgangsperioder for arbejdskraftens

fri bevægelighed på op til 7 år. Overgangsperioderne er opdelt i 3 faser af 2+3+2

år.

2. fase af overgangsforanstaltningerne udløber den 1. januar 2012. Det er kun mu-

ligt at iværksætte 3. fase af overgangsforanstaltningerne i tilfælde af alvorlige for-

styrrelser af arbejdsmarkedet, eller risiko herfor, og såfremt Kommissionen modta-

ger underretning om beslutningen inden d. 1. januar 2012.

Meddelelsen er sat på dagsordenen for det kommende rådsmøde (EPSCO) den 1.

december 2011 med henblik på præsentation.

2. Formål og indhold

Meddelelsen danner grundlag for Rådets revision af, hvordan overgangsordningen

fungerer. Formålet vil være at give de berørte medlemslande et bedre grundlag for

at vurdere, om 3. fase skal iværksætttes. Aktuelt opretholder Belgien, Frankrig,

Holland, Irland, Italien, Luxembourg, Malta, Spanien, Tyskland og Østrig over-

gangsforanstaltninger – Spanien efter en særlig procedure, idet Spanien har genind-

ført overgangsforanstaltninger for borgere fra Rumænien efter ellers at have ophæ-

vet dem.

Meddelelsen indeholder statistik vedr. fri bevægelighed fra Rumænien og Bulgari-

en til de øvrige medlemslande, samt Kommissionens vurdering af migrationens

betydning for afsenderlandene og for modtagerlandenes arbejdsmarkeder.

Sammenfattende er det Kommissionens vurdering, at virkningerne af mobilitet fra

de 2 lande synes at være begrænsede, og mobilitet inden for EU generelt ikke har

medført alvorlige forstyrrelser for arbejdsmarkederne. De nuværende forstyrrelser

skyldes ikke mobilitet, men den finansielle og økonomiske krise og strukturelle

problemer. Kommissionen finder, at de økonomiske og sociale problemer, der måt-

te være som følge af mobilitet, ikke løses ved at begrænse mobiliteten, men ved

hjælp af specifikke politikker.

3. Europa-Parlamentets udtalelser

Europa-Parlamentet skal ikke høres.

4. Nærhedsprincippet

Nærhedsprincippet er ikke relevant her.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

NOTAT

15-11-2011

5. Gældende dansk ret

Danmark ophævede overgangsforanstaltninger for borgere fra Rumænien og

og Bulgarien med virkning fra den 1. maj 2009, og borgere fra disse lande

har dermed adgang til at arbejde i Danmark på lige fod med borgere fra de

øvrige medlemslande.

6. Konsekvenser

Meddelelsen har ikke konsekvenser for Danmark.

7. Høring

Meddelelsen vil blive sendt til orientering til Specialudvalget for arbejdsmarkedet

og sociale forhold.

8. Generelle forventninger til andre landes holdninger

På grund af krisen og det høje ledighedsniveau kan det forventes, at en række af de

berørte lande vil iværksætte 3. fase af overgangsforanstaltningerne.

9. Regeringens foreløbige generelle holdning

Regeringen finder, at meddelelsen indeholder nyttige oplysninger. Regeringen vil

ikke indtage en holdning til forholdet mellem Bulgarien og Rumænien på den ene

side, og de ovenfor nævnte medlemslande på den anden side.

10. Tidligere forelæggelse for Folketingets Europaudvalg

Sagen har ikke tidligere været forelagt Folketings Europaudvalg, men udvalget

blev orienteret om den rapport, der blev udarbejdet forud for udløbet af første fase

af overgangsforanstaltningerne.

Sagsnr. 2011-968

SHE/RMH