PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Europaudvalget 2011-12
Rådsmøde 3129 - økofin Bilag 3
Offentligt

21. november 2011

Samlenotat vedrørende rådsmødet (ECOFIN) den 30. november

2011

Revision af kapitalkravsdirektivet (CRD IV)

- Statusrapport og orienterende debat

KOM(2011) 452, KOM(2011) 453

Forberedelse af Det Europæiske Råd den 9. december 2011

KOM-dokument foreligger ikke

Opfølgning af G20-topmødet den 3.-4. november 2011 i Cannes

Udveksling af synspunkter

KOM-dokument foreligger ikke

Årlig vækstundersøgelse

Forelæggelse ved Kommissionen

KOM-dokument foreligger ikke

Økonomiske og finansielle konsekvenser af EU-lovgivning

Udkast til rådskonklusioner

KOM-dokument foreligger ikke

EU-statistikker

Udkast til rådskonklusioner

Aftale om udnævnelser til Det Rådgivende Organ for Statistisk Styring på Europæisk

Plan

KOM-dokument foreligger ikke

Adfærdskodeks for erhvervsbeskatning

Rapport til Rådet

Rådskonklusioner

KOM-dokument foreligger ikke

Revisionsrettens årsberetning om gennemførelsen af budgettet for regnskabs-

året 2010

Forelæggelse

KOM-dokument foreligger ikke

(Evt.) Revision af investorgarantiordning

Sagen er ikke på dagsordenen for rådsmødet den 30. november 2011. Mulig generel ind-

stilling.

KOM(2010) 371

Side 3

Side

Side 36

Side

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

10)

(Evt.) Kommissionens forslag vedr. kreditaftaler i forbindelse med fast ejen-

dom til beboelse (boligkreditdirektivet)

Sagen er ikke på dagsordenen for rådsmødet den 30. november 2011

KOM(2011) 142

Side

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Dagsordenspunkt 1:

Resumé

Revision

kapitalkravsdirektivet

(CRR/CRD-IV)

Kommissionen har den 20. juli 2011 stillet forslag om en revision af EU’s kapitalkravsdirektiv

(CRR/CRD IV), som indebærer strengere krav til kapital, likviditet, risikostyring, ledelse mv.

af banker og investeringsselskaber. Forslaget er fremsat i form af dels et direktiv og dels en for-

ordning, og har til formål at gøre den finansielle sektor i EU mere modstandsdygtig over for en

negativ udvikling i konjunktursituationen bl.a. i lyset af erfaringerne fra den finansielle krise.

CRR/CRD IV bygger på Basel-komitéens anbefalinger, Basel III standarderne fra december

2010, og indeholder en lang række elementer i forhold til regulering af kreditinstitutter, herunder

definition af og krav til størrelsen og kvaliteten af kreditinstitutters kapital, krav til kapitalbuf-

fere og modpartsrisici, begrænsninger på udlånsgearing samt indførelsen af ny likviditetsregule-

ring. Herudover indeholder forslaget en række elementer, der skal skabe en mere ensartet bank-

regulering (en såkaldt ”single rule book”) på tværs af EU. Endelig indeholder forslaget bla.

elementer inden for god selskabsledelse (corporate governance) samt en stramning af kravene til

sanktioner overfor institutter der ikke overholder kravene.

Sagen er sat på ECOFIN den 30. november 2011 til orientering med udgangspunkt i en frem-

skridtsrapport fra det polske formandskab, som bl.a. ventes at skitsere forhandlingssituationen

vedr. udvalgte centrale spørgsmål i sagen, herunder minimum- kontra maksimumsharmonisering,

de nye likviditetsregler, gearingsmål og arbejdsdelingen mellem tilsynsmyndigheder i hhv. hjem-

lande og værtslande. Der ventes ikke lagt op til en substansdrøftelse af sagen på det kommende

ECOFIN.

Nedenstående er udarbejdet på baggrund af kommissionens forslag (KOM (2011) 452 og 453)

og giver et prioriteret uddrag af sagen.

Baggrund

Direktiv om adgang til at optage og udøve virksomhed som kreditinstitut

(2006/48 EF med efterfølgende ændringer) er grundlaget for reguleringen af ban-

ker og andre kreditinstitutter (herunder realkreditinstitutter o.l.) i EU. Direktivet

fastsætter vilkår for tilladelse til at drive bankvirksomhed, herunder kapitalkrav,

solvensregler, risikostyring, tilsyn mv.

Ændringsforslaget om kapitalkrav og ledelse for banker (CRR/CRD IV) i form af

en forordning (CRR - ”Capital Requirement Regulation”) og et direktiv (CRD –

”Capital Requirement Directive”) har til formål at gøre den finansielle sektor i EU

mere modstandsdygtig over for en negativ udvikling i konjunktursituationen bl.a. i

lyset af erfaringerne fra den finansielle krise. Revisionsforslaget følger tidligere

revisioner af kapitalkravsdirektivet på baggrund af den finansielle krise, herunder

CRD III fra 2009 vedr. kreditinstitutters aflønningsregler mv.

CRR/CRD IV bygger på Basel-komitéens anbefalinger fra december 2010. For-

slaget tilpasser Basels anbefalinger til de specifikke europæiske forhold, herunder

etablering af en single rule book i EU samt definitionen af likvide aktiver, jf. her-

under.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Finanskrisen afslørede visse svagheder i mange kreditinstitutternes drift:



Mange kreditinstitutter havde for lidt kapital, og den kapital, de havde, var

af for ringe kvalitet og kunne reelt ikke dække de tab, bankerne stod over-

for.



Flere kreditinstitutter havde ikke tilstrækkelige beholdninger af likvide ak-

tiver, der kunne bruges i en stresset situation.



Mange kreditinstitutter var for højt gearet (dvs. havde for mange aktiver i

forhold til deres egenkapital), da krisen ramte, og en stor del af disse insti-

tutters aktiver faldt i værdi.



Flere kreditinstitutter overtrådte kapitalkravene, uden at de blev mødt med

passende sanktioner i de enkelte medlemslande.

Forslaget, bestående af et direktivforslag og et forordningsforslag, vil erstatte det

eksisterende kapitalkravsdirektiv (direktiv 2006/48/EF om adgang til at optage og

udøve virksomhed som kreditinstitut) og direktiv 2006/49/EF om kravene til

investeringsselskabers og kreditinstitutters kapitalgrundlag.

Indhold

Kommissionens forslag har primært to formål: dels at implementere Basel-

komitéens nye kapital- og likviditetsstandarder (Basel III) i EU og dels at skabe

homogen regulering (såkaldt ”Single Rule Book”) på tværs af EU. Forslaget vil

stramme kravene til bl.a. kreditinstitutters kapitalgrundlag og indføre fælles likvidi-

tetsstandarder, således at det finansielle system gøres mere robust. Kommissionen

foreslår endvidere fjernelse af lande-diskretioner og -optioner i reglerne, dvs. mu-

ligheden for at reglerne i de enkelte lande kan afvige fra hinanden på en række

punkter, med henblik på at skabe en mere ensartet regulering

Kommissionens forslag er opdelt i et forordningsforslag og et direktivforslag.

Forordningsforslaget indeholder elementer, der vil være umiddelbart gældende for

institutterne, når forslaget er blevet vedtaget i EU. Ændringer, som har relation til

Basel III-standarderne, herunder kapital- og likviditetskrav indgår i forordnings-

forslaget (med undtagelse af bestemmelserne om kapitalbuffere, der er indeholdt i

direktivforslaget).

Direktivforslaget indeholder bl.a. bestemmelser om sanktioner, effektiv virksom-

hedsledelse og bestemmelser, som skal forhindre overdreven afhængighed af eks-

terne kreditvurderinger, ligesom direktivet indeholder bestemmelser om tilsynsan-

svar for og informationskrav til likviditetstilsyn. Reglerne i direktivdelen af forsla-

get vil efterfølgende skulle omsættes i de enkelte medlemslandes lovgivning.

Likviditetskrav

Forslaget indfører som noget nyt fælles krav til institutternes likviditet på bag-

grund af reglerne herom i Basel III-standarderne. Dette har ikke tidligere været

reguleret ensartet på tværs af EU-landene.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Der indføres for det første et nyt likviditetskrav (Liqudity Coverage Ratio – LCR),

som indebærer, at institutter skal have tilstrækkelig likviditet (dvs. en likviditets-

buffer) til at dække instituttets betalingsbehov over en stresset 30-dages periode

(dvs. en 30 dages periode med uro på de finansielle markeder mv.). Kravet skal

gælde fra 2015, men indtil da gælder en observationsperiode, hvor institutterne

skal indberette i hvilket omfang, de overholder kravet, bl.a. med henblik på evt.

kalibrering af det endelige krav.

Likviditetsbufferen skal bestå af tilstrækkeligt likvide aktiver. De mulige aktiver

deles op i en meget likvid del (som skal udgøre minimum 60 pct. af bufferen) og

en lidt mindre likvid del (som må udgøre maksimalt 40 pct. af bufferen). Basel-

komitéen har i Basel III-standarderne foreslået en sondring mellem på den ene

side statsobligationer og på den anden side andre former for værdipapirer (f.eks.

realkreditobligationer og erhvervsobligationer). Statsobligationer anses ifølge Basel

III-standarderne for at være fuldt likvide og kan medregnes fuldt ud i institutter-

nes likviditetsbuffer, mens f.eks. realkreditobligationer maksimalt må udgøre 40

pct. af instituttets likviditet og ikke til deres fulde værdi (85 pct. af deres nominelle

værdi – dvs. 15 pct. ”haircut”). Basel-komitéen vil i 2012 eventuelt revidere deres

forslag til sammensætning af likviditetsbufferen.

Modsat Basel-komitéen lægger Kommissionen op til, at fastlæggelsen af den præ-

cise sammensætning af likviditetsbufferen skal foretages af Kommissionen via en

delegeret retsakt, der skal træde i kraft i 2015. Kommissionen skal i den forbindel-

se tage hensyn til input fra den europæiske banktilsynsmyndighed (EBA), som

bl.a. skal vurdere, hvordan de enkelte aktiver kan indplaceres som hhv. meget

likvide og mindre likvide på baggrund af en række objektive likviditetskriterier

frem for baseret på, om udstederen er en stat eller ej, som det er foreslået i Basel

III-standarderne.

Der vil desuden i overensstemmelse med Basel-standarderne gælde en undtagel-

sesbestemmelse for lande, hvor der ikke er tilstrækkeligt med likvide aktiver til at

opfylde LCR, f.eks. lande med meget lille udestående statsgæld og andre likvide

aktiver i egen valuta. Detaljerne i denne undtagelse vil ifølge Kommissionens for-

slag ligeledes fastsættes af Kommissionen i en delegeret retsakt baseret på input

fra EBA.

Det foreslås i forordningen, at egne obligationer (dvs. obligationer som et kredit-

institut selv udsteder) ikke kan medregnes blandt likvide aktiver i det pågældende

instituts egen likviditet.

For at tage højde for, at der som følge af manglende betalinger o.l. kan være noget

af den forventede indstrømning af likviditet over perioden på 30 dage, som allige-

vel ikke modtages, er det foreslået, at der ved opgørelsen af likviditetsbufferen

kun kan medregnes forventet samlet indstrømning af likviditet svarende til højst

75 pct. af den forventede samlede udstrømning af likviditet. For et kreditinstitut,

der forventer større likviditetsindstrømning end -udstrømning, vil dette krav såle-

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

des tvinge instituttet til under alle omstændigheder at holde en vis likviditetsbuffer

(svarende til 25 pct. af den forventede likviditetsudstrømning). Det kan være en

udfordring for de danske realkreditinstitutter, idet disses likviditetsindstrømninger

og -udstrømninger følges ad relativt tæt, og der er relativt stor sikkerhed for likvi-

ditetsindstrømningen. Kravet kan således indebære en betydeligt større likviditets-

buffer end hidtil. Det er foreslået, at der skal ske et review, hvor EBA skal kigge

nærmere på dette element.

Kommissionen foreslår endvidere, at der indføres et krav til rapportering af så-

kaldt stabil finansiering (Net Stable Funding Ratio – NSFR). Overholdelse af

NSFR indebærer, at institutters udlån med en løbetid over 1 år skal modsvares af,

at banken i en vis udstrækning finansierer sig med stabil, langsigtet finansiering.

Formålet er at forhindre, at udlån med lange løbetider i for høj grad finansieres

med gæld med korte løbetider, hvilket kan sætte instituttet i en klemme, hvis det

på grund af markedsuro kortvarigt er vanskeligt at få adgang til kortsigtet finansie-

ring (som det var tilfældet ved udbruddet af den finansielle krise). Den nærmere

kalibrering udestår.

Frem til 2015 vil institutterne skulle indrapportere og måles på, i hvilket omfang

de opfylder dette krav, men kravet vil ikke være bindende. EBA vil i 2016 evaluere

NSFR og anbefale til Kommissionen, hvorvidt og i hvilken form NSFR eventuelt

skal indføres i EU fra 2018. Dette skal i givet fald ske efter politisk stillingtagen i

Rådet og Europa-Parlamentet i 2017.

Ifølge forslaget vil det primære tilsynsansvar med likviditeten i filialer af kreditin-

stitutter fremover ske fra det hjemland, hvor moderselskabet er placeret. Dette er i

modsætning til i dag, hvor tilsynsansvaret for likviditet (som ikke tidligere har væ-

ret reguleret efter fælles regler) primært er placeret hos de respektive værtslande.

Forslaget indebærer dermed et skift i rollefordelingen mellem hjemlandets og

værtslandets tilsyn, når det gælder likviditet. Dermed kommer tilsynet med likvidi-

teten i de enkelte institutter til at følge samme arbejdsfordeling som tilsynet med

solvensen (kapitalkravene). Der er i forslaget lagt op til et omfattende samarbejde

mellem de respektive tilsyn og informationsudveksling, herunder retten til at med-

lemslande (f.eks. værtslande), der ikke har det primære ansvar for likviditetstilsyn,

kan gå på likviditetsinspektioner i konkrete institutter.

I direktivet foreslås indført en særlig likviditetstilsynsordning for væsentlige filia-

ler, som er filialer, der har en markedsandel på mere end 2 pct. af indskuddene i

det pågældende land, betydelig deltagelse i infrastruktur og marked for likviditet,

eller har betydning for det finansielle system (finansiel stabilitet) i det pågældende

land. Hvis en filial bliver erklæret for væsentlig på baggrund af disse kriterier, da

giver det værtslandets tilsynsmyndigheder adgang til at gennemføre tilsynsbesøg

hos den pågældende filial mv. Modsat har værtslandets tilsynsmyndigheder ikke

denne mulighed, hvis filalen ikke vurderes for væsentlig.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Kapitalkrav

Forordningsforslaget indfører bl.a. krav om mere og bedre kapital, som skal gøre

kreditinstitutterne bedre i stand til at absorbere tab uden at blive insolvente (sva-

rende til egenkapitalen i en virksomhed). Det højere krav til kvalitet og omfang af

egentlig kernekapital er et centralt element af ændringsforslaget som følge af Basel

III-standarderne.

Kreditinstitutternes samlede kapitalgrundlag betegnes basiskapitalen (Total Capi-

tal). Basiskapitalen er sammensat af egentlig kernekapital (Common Equity Tier 1

Capital), hybrid kernekapital (Additional Tier 1 Capital) og supplerende kapital

(Tier 2 Capital), som hver især har forskellig evne til at absorbere tab, jf. herunder.

Egentlig kernekapital og hybrid kernekapital betegnes samlet som kernekapital

(Tier 1 Capital). Se bilag 1 for definitioner af de enkelte kapitalklasser.

Kapitalkravene opgøres som en andel af det enkelte kreditinstituts risikovægtede

aktiver, dvs. instituttets samlede aktiver (f.eks. udlån mv.), hvor der tages højde

for, at mere risikable aktiver skal udløse større kapitalkrav end mindre risikable

aktiver. Forslaget strammer omfanget af kapitalkravene på en række områder.

Kreditinstituttets basiskapital (”total capital ratio”) skal som hidtil udgøre mindst

8 pct. af de risikovægtede aktiver. Derudover er der krav til, hvor stor kernekapita-

len (”tier 1 capital”) og den egentlige kernekapital (”common equity tier 1”) skal

være.

Fremover skal den egentlig kernekapital (efter en overgangsperiode) således udgø-

re mindst 4,5 pct. af de risikovægtede aktiver. Tidligere skulle denne kapital alene

være mindst 2 pct., ligesom den hidtidige definition tillod at tælle kapital med af

lavere kvalitet end i den nye definition.

Kernekapitalen (som jf. ovenfor er summen af egentlig kernekapital og hybrid

kernekapital), skal efter en overgangsperiode fremover udgøre mindst 6 pct. af de

risikovægtede aktiver. Kravet er i dag mindst 4 pct. De nye krav sammenholdt

med de gamle fremgår af bilag 2. Den samlede overgangsperiode fremgår af bilag

Opstramning i kapitaldefinitioner

De enkelte kapitalformer har som nævnt hver især forskellig evne til at absorbere

tab. Egentlig kernekapital er således kapital af højeste kvalitet, der kan absorbere

tab ubetinget og ubegrænset. Ifølge forslaget strammes definitionen af egentlig

kernekapital, således at denne fremover hovedsageligt skal udgøres af aktiekapital

(dog for f.eks. andelsselskaber og andre kreditinstitutter, der ikke er aktieselskaber,

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

andre former for kapital, der opfylder samme stramme betingelser som aktiekapi-

tal)

Hybrid kernekapital (som sammen med den egentlige kernekapital udgør kerneka-

pitalen) omfatter andre kapitalformer, der er uden udløbsdato, og som er under-

stillet alle instituttets kreditorer. Forslaget skærper kriterierne for, hvornår såkaldt

hybrid kernekapital og supplerende kapital kan indregnes i kernekapitalen, således

at man fremover udelukker kapitalformer, som reelt ikke er i stand til at absorbere

tab i tilstrækkelig grad.

Forslaget anerkender ikke hybrid kernekapital, hvor det aftales, at betaling af ren-

ter på den hybride kernekapital er obligatorisk, hvis der udbetales dividende på

egentlig kernekapital. Ligeledes anerkender forslaget ikke hybrid kernekapital,

hvor det aftales, at der ikke må udbetales dividende på den egentlige kernekapital,

hvis rentebetalingerne på den hybride kernekapital bortfalder.

Allerede udstedt hybrid kernekapital og supplerende kapital vil typisk ikke leve op

til de nye regler. Der er derfor indført en overgangsordning, hvor muligheden for

at indregne disse tidligere udstedelser gradvist aftrappes. De danske statslige kapi-

talindskud vedtaget med Kreditpakken kan medregnes fuldt ud frem til udgangen

af 2017. For hybrid kernekapital, der hidtil kunne medregnes frem til udgangen af

2040, afkortes udfasningen til udgangen af 2021. Supplerende kapital er ligeledes

omfattet af denne overgangsordning.

Samtidig præciseres og ensrettes, hvilke fradrag der skal gøres i kapitalen, bl.a. for

at forhindre at samme kapital tælles med flere gange, f.eks. i både datter- og mo-

derselskaber. Generelt skal disse fradrag fremover ske i den egentlige kernekapital.

Der indføres en overgangsperiode herfor fra 2013 til 2017.

Udover de ovennævnte mindstekrav (de såkaldte ”søjle 1-krav” eller ”lovkrav”),

vil de nationale tilsynsmyndigheder i de enkelte lande (i Danmark Finanstilsynet)

fortsat kunne stille individuelle solvenskrav til det enkelte institut ud fra en kon-

kret tilsynsmæssig vurdering (de såkaldte ”søjle II-krav”).

Kapitalbuffere

Direktivforslaget introducerer derudover henholdsvis en kapitalbevaringsbuffer

og en kontracyklisk (konjunkturdæmpende) kapitalbuffer i reguleringen. Formålet

er, at tilskynde institutterne til at opbygge ekstra kapital udover ovennævnte mind-

stekrav og til at opbygge ekstra kapital i opgangstider (hvor risikoopfattelse, tab og

hensættelser generelt er lave), som instituttet kan tære på i nedgangstider (hvor

risikoopfattelse, tab og hensættelser generelt er høje) med henblik på at undgå, at

institutterne skal hente kapital på markedet på et vanskeligt tidspunkt. Bufferne

skal opfyldes med egentlig kernekapital, jf. definitionen oven for.

Der opstilles krav for, hvornår andre former for egentlig kernekapital end aktiekapital kan medregnes. F.eks. er det et krav

i forbindelse med andre former end aktiekapital, såsom andelskapital og garantkapital, at national lovgivning forbyder

nægtelse af tilbagebetaling.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Bufferne skal efter en indfasningsperiode lægges oven i det grundlæggende krav til

egentlig kernekapital på mindst 4,5 pct. af de risikovægtede aktiver, jf. bilag 2.

Det vil være tilladt for institutterne at ligge under det samlede bufferkrav, men i så

fald træder en række begrænsninger i kraft. Det drejer sig om adgangen til at beta-

le udbytte til instituttets aktionærer, der begrænses efter en voksende skala (af-

hængigt af, hvor langt instituttet er fra at opfylde bufferen), om adgangen til at

betale bonus til ansatte og om forbud mod at betale renter på instituttets hybride

kernekapital. Bufferne skal dermed forhindre, at der for banker, der ikke opfylder

bufferkravet, sker en yderligere udhuling af kapitalen (gennem for store udbytte-,

bonus- eller rentebetalinger), så længe instituttet ligger under bufferkravet. Såfremt

instituttet kommer under det samlede bufferkrav, skal instituttet desuden udarbej-

de og indsende en kapitalgenopretningsplan til tilsynsmyndighedens godkendelse.

Kapitalbevaringsbufferen gælder til hver en tid, og udgør fast 2,5 pct. af de risiko-

vægtede aktiver. Den kontracykliske kapitalbuffer bygger oven på kapitalbeva-

ringsbufferen, og vil variere mellem 0 og 2,5 pct. af de risikovægtede aktiver over

tid afhængigt af konjunkturerne. Kreditinstitutterne, der opererer i flere lande, skal

leve op til en kontracyklisk kapitalbuffer, der består af et vægtet gennemsnit af de

nationalt fastsatte modcykliske buffere i de pågældende lande.

Det vil være op til den relevante nationale myndighed at fastsætte niveauet af den

kontracykliske buffer. Den nationale myndighed kan eksempelvis vurdere den

samlede långivning til den private sektor som andel af BNP som et reference-

punkt i forhold til bufferbeslutninger (ud fra at dette erfaringsmæssigt er en god

indikator for konjunkturerne i kreditformidlingen), men kan også inddrage andre

relevante faktorer i beslutningen, eksempelvis faktorer relateret til finansiel stabili-

tet eller strukturelle faktorer.

Den nationale myndighed kan vælge at sætte den kontracykliske buffer højere end

2,5 pct. I dette tilfælde vil det være op til andre medlemslande med kreditinstitut-

ter, der har eksponering mod det pågældende land, at vurdere, om der skal være

gensidighed i forhold til niveauet over 2,5 pct.

EBA skal udarbejde tekniske standarder for beregningen af relevante økonomiske

nøgletal, som skal indgå i beslutningsgrundlaget for buffer-beslutningerne. Fakto-

rerne der indgår i beregningen, og den endelige størrelse af den kontracykliske

buffers er dog i sidste ende en national beslutning. De nationale myndigheder skal

dog koordinere indførelsen af bufferen med de øvrige EU-lande gennem ESRB

(Det Europæiske Risikoråd i regi af ECB), der kan facilitere drøftelser imellem

landene om koordinering af bufferbeslutninger. ESRB kan endvidere give vejled-

ning og konkrete anbefalinger i forhold til bufferbeslutningerne

Gearingsmål - begrænsninger på institutters udlånsgearing (leverage ratio)

Forslaget indfører en kontrol med hvor stort forholdet mellem instituttets udlån

og omfanget af instituttets kernekapital må være (også betegnes som instituttets

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

”gearing”). På basis af et såkaldt gearingsmål (eller ”leverage ratio”), som er en

simpel opgørelse af instituttets kapital som andel af instituttets samlede udlån og

garantier (uden at vægte disse efter risiko), skal tilsynsmyndigheden fra 2013 i sin

årlige evaluering af instituttet vurdere gearingsrisikoen. Derudover skal ledelsen i

instituttet løbende sikre, at der er forsvarlige processer mv. i forhold til at vurdere

og håndtere gearingsrisici. Institutterne skal fra 2015 endvidere offentliggøre deres

gearingsmål.

I 2016 skal Kommissionen på baggrund af input fra EBA vurdere, om der i EU

skal indføres et egentligt bindende krav om en maksimal gearing (f.eks. et krav

om, at det enkelte instituts kapital ikke må falde under 3 % af instituttets uvægtede

udlån og garantier). Dette skal i givet fald vedtages af Rådet og Europa-

Parlamentet, og vil i givet fald skulle træde i kraft fra 2018.

Beregning af risikovægte

Som nævnt ovenfor beregnes det overordnede kapitalkrav af kreditinstituttets

samlede aktiver, som korrigeres for den risiko, de enkelte aktiver er forbundet

med. Har en bank relativt sikre aktiver, f.eks. udlån ydet med sikkerhed (f.eks. i

fast ejendom), vægter disse ved beregningen af kapitalkravet lavere end relativt

usikre udlån, f.eks. udlån uden sikkerhed. Et kapitalkrav på 4,5 pct. af de risiko-

vægtede aktiver vil således indebære et lavere kapitalkrav i kroner og ører for en

bank, hvis aktiver udgøres af relativt sikre udlån, sammenlignet med en bank med

relativt usikre udlån af tilsvarende omfang. En væsentlig del af kapitalkravsregule-

ringen består således i at fastsætte relative vægte for forskellige former for aktiver,

der skal afspejle den tilknyttede risiko, samt at fastsætte processer og metoder,

som kreditinstitutterne og tilsynsmyndighederne skal følge for at fastsætte konkre-

te risikovægte.

Bankerne kan generelt vælge mellem to modeller herfor. Dels standardmetoden,

hvor vægtene i stort omfang er bestemt af tilsynsmyndigheden ud fra eksterne

kreditvurderinger (ratings) mv., og dels den interne metode, hvor banken ud fra

nærmere forskrifter og under tilsynsopsyn selv kan opstille sine egne modeller for

fastlæggelse af risikovægte ud fra instituttets egne erfaringer med de forskellige

aktivtyper (dvs. hvilken tabsrisiko, de historisk har været forbundet med for insti-

tuttet). Det er som hovedregel de største danske institutter, der anvender de inter-

ne metoder, hvorimod de mindre institutter oftest anvender standardmetoden.

Standardmetoden

For institutter, der anvender standardmetoden, foreslås det ændret, hvordan man

beregner risikovægtene for kreditinstituttets eksponering mod andre institutter,

dvs. konkret kreditinstituttets udlån til andre kreditinstitutter, eller kreditinstitut-

tets beholdning af obligationer udstedt af andre kreditinstitutter.

Efter de nuværende regler kan kreditinstitutter, der benytter standardmetoden,

vælge en af to metoder: Vægt baseret på hjemlandets rating i det land, som ekspo-

neringen vedrører (dvs. hvor risikovægten for udlån til f.eks. en dansk bank vil

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

afhænge af kreditratingen på danske statsobligationer), eller vægt baseret på en

ekstern kreditvurdering af modpartens langsigtede og usikrede seniorgæld (dvs.

hvor risikovægten for udlån til en bank vil afhænge af kreditvurderingen af obliga-

tioner udstedt af den pågældende bank).

Revisionsforslaget fjerner fremover muligheden for metoden med landerating for

de ratede institutter, så risikovægten fremover kun kan afhænge af kreditvurde-

ringsbureauernes eksterne kreditvurdering af instituttets lange usikrede seniorgæld.

Ændringen sker som et led i forsøget på at skabe ensartede regler på tværs af EU,

samt på baggrund af en vurdering af, at det ikke altid er retvisende at basere vur-

deringen på hjemlandets rating.

Endvidere indebærer forslaget, at risikovægte for kreditinstitutters beholdninger af

såkaldte ”covered bonds”, dvs. særligt dækkede obligationer/særligt dækkede real-

kreditobligationer (SDO/SDRO) skal opgøres ud fra værdipapirets rating frem

for udstederens rating.

Der foreslås derudover, at tilsynsmyndighederne skal kunne ændre risikovægte og

lånegrænser for eksponeringer med pant i fast ejendom. Til brug herfor skal tilsy-

nene modtage indberetning af tabshistorik. EBA inddrages i, hvilke kriterier der

skal vurderes ud fra, og EBA skal ultimo 2014 udstede bindende tekniske standar-

der på området.

Reglerne for godkendelse af eksterne ratings til kapitaldækningsformål for institut-

ter, der anvender standardmetoden, forenkles i forslaget. Samtidig overgår ansva-

ret for godkendelse af eksterne ratings fuldt ud fra de nationale tilsyn til Det Eu-

ropæiske Værdipapirtilsyn (ESMA) og Det Europæiske Banktilsyn (EBA). Dette

betyder blandt andet, at ratings fra kreditvurderingsbureauer, der er registreret af

ESMA, automatisk vil være godkendt til kapitaldækningsformål.

Den interne ratingbaserede metode (IRB-metoden)

Jf. ovenfor, tillader den interne ratingbaserede metode (IRB-metoden) bankerne at

fastlægge risikovægte ved hjælp af deres egne modeller (frem for standardmeto-

den, hvor risikovægtene bestemmes via eksterne ratings mv.).

Reglerne om IRB-metoden i CRR/CRD IV er for størstedelens vedkommende en

videreførelse af de eksisterende regler. Dog opstrammes reglerne generelt for

IRB-metoden for at gøre modellerne mere ensartede og retvisende

Forordningsforslaget skærper derudover kravene for medregning af beboelses-

ejendomme i IRB-metoden, ligesom der er mindre skærpelser for medregning af

forskellige sikkerhedstyper. Endelig medfører forordningsforslaget skærpede krav

2 I forhold til IRB-metoden foreslås en ændring i forhold til den tidligere nationale valgmulighed vedrørende løbetid på

udlån. Regelændringen vil i praksis medføre kapitallettelser for visse institutter, der yder større udlån med lange løbetider.

Under det nuværende danske regelsæt vil løbetiden være de maksimale 5 år for disse eksponeringer. Regelændringen med-

fører, at institutterne i stedet kan sætte løbetiden til 2,5 år. På grund af risikovægtformlens udformning betyder dette reelt

en kapitallettelse.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

til estimater for sandsynligheden for misligholdelse ved modparter, som er højt

gearet eller for modparter, hvis aktiver i overvejende grad er handlede aktiver (og

dermed erfaringsmæssigt genstand for større udsving i værdien af aktiverne). Der

er herudover en række andre mindre tekniske ændringer.

Modpartrisici

Finanskrisen tydeliggjorde, at kapitaldækningsreglerne i utilstrækkelig grad regule-

rede modpartsrisiko forbundet med derivater, f.eks. risikoen for, at en virksomhed

(modpart), der har solgt en derivatkontrakt, viser sig ikke at kunne honorere sine

forpligtelser i den konkrete situation, hvor køber vil gøre brug af kontrakten. Reg-

lerne sikrede således ikke en hensigtsmæssig risikostyring og et tilstrækkeligt kapi-

talkrav til dækning af modpartsrisikoen på disse. Dette var især et problem med

hensyn til risikoen for tab som følge af værdireguleringer ved forringelser af mod-

parters kreditværdighed (credit valuation adjustment (CVA) risiko), dvs. fald i

værdien af aktiver som følge af nedgraderinger i kreditværdigheden af den mod-

part, som har udstedt det pågældende aktiv (f.eks. en konkret derivatkontrakt).

Endvidere gav reglerne ikke en passende tilskyndelse til at afvikle derivater via

centrale modparter, der normalt indebærer fordele med hensyn til risikostyringen

og en mulig nedbringelse af modpartsrisikoen.

Forordningsforslaget foreslår indført et særskilt kapitalkrav til dækning af CVA-

risikoen forbundet med ikke-børsnoterede (Over the Counter - OTC) derivater,

der ikke afvikles via en central modpart. Det er en stramning i forhold til de eksi-

sterende regler, hvor der ikke er et kapitalkrav til dækning af CVA-risiko. De nye

regler giver dog, under hensyntagen til nogle betingelser, institutterne mulighed

for at reducere CVA-kravet via risikoafdækning. Der er imidlertid er ikke tale om

en lettelse, og de nye regler vil medføre en væsentlig stigning i det samlede kapi-

talkrav for modpartsrisiko.

For nogle af de derivater, hvor der efter de nye regler skal beregnes et kapitalkrav

til CVA-risiko, kan der samtidig være foretaget regnskabsmæssige hensættelser

som følge af observerede forringelser i modpartens kreditværdighed (incurred

CVA). Forslaget giver her mulighed for at kompensere for regnskabsmæssige hen-

sættelser på de omfattede derivater, da beløbet dermed allerede er behandlet som

tabt.

CVA-kravet udgør det væsentligste nye element i forslagene vedrørende mod-

partsrisiko. Forslagets udformning indebærer risiko for procykliske (konjunktur-

forstærkende) effekter forbundet med CVA-kravet, bl.a. fordi opgørelsen i nogle

tilfælde baseres på udviklingen i markedspriser. Forslaget indebærer imidlertid

også elementer, der dæmper procyklikaliteten i kapitalkravet til modpartsrisiko for

disse institutter, bl.a. ved tage risikoen for fremtidig potentiel markedsuro i be-

tragtning på forhånd, når CVA-kravet beregnes. Det kan dæmpe uhensigtsmæssi-

ge stigninger i kapitalkravet netop i situationer med ekstraordinær markedsuro.

Der er ikke lavet beregninger, der opgør nettoeffekten i forhold til procyklikalitet.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Selvom clearing via centrale modparter normalt indebærer fordele med hensyn til

risikostyringen og en mulig nedbringelse af modpartsrisikoen, er clearing af OTC-

derivater via centrale modparter ikke helt risikofrit. Med henblik på at tilskynde til

en forbedret risikostyring, er der i forordningsforslaget derfor indført kapitalkrav

til dækning af risikoen for eventuelle tab gennem eksponeringer mod centrale

modparter. Samlet er det dog Kommissionens vurdering, at forslaget vil give insti-

tutterne en større tilskyndelse til at afvikle derivater via centrale modparter.

For institutter, der anvender en intern ratingbaseret model til opgørelse af ekspo-

neringer med modpartsrisiko, supplerer forslaget derudover de gældende regler

med forskellige nye krav, herunder med hensyn til institutternes beregning af ek-

sponeringens størrelse, risikostyring og validering af den interne model.

Store engagementer

Reglerne om store engagementer fastsætter hvor store mellemværender en finan-

siel virksomhed må have med en modpart, f.eks. et konkret udlån til en enkelt-

kunde. Ifølge de nuværende regler i lov om finansiel virksomhed må et engage-

ment højst udgøre 25 pct. for et enkelt engagement set i forhold til virksomhe-

dens samlede kapital (basiskapitalen).

Med CRD-IV ændres dette, således at grænsen på de 25 pct. fremover skal opgø-

res i forhold til et snævrere kapitalbegreb (”eligible capital”) end basiskapitalen.

Ændringen medfører således en stramning af de nuværende regler for store enga-

gementer, som er i tråd med det generelle formål i CRD-IV om at højne kvaliteten

af kapitalen.

Basel I-gulvkrav

Da man overgik fra Basel I til Basel II, medførte det i mange tilfælde i praksis en

reduktion i kreditinstitutternes kapitalkrav i kr. og ører. For at undgå et for stort

fald i kapitalkravene vedtog man derfor, at kreditinstitutterne ikke kunne benytte

den fulde besparelse i kapitalkravet. Dette skete ved hjælp af de såkaldte gulvkrav,

hvor der lægges et gulv under, hvor lavt kapitalkravet kunne blive med de nye

regler. Ved implementeringen af Basel II-standarderne blev de fulde besparelser i

kapitalkravet således ikke tilladt, hvis kravet opgjort efter Basel II udgjorde under

80 pct. af niveauet opgjort efter de hidtidige Basel I-standarder.

Kommissionen foreslår at videreføre gulvkravene til kapitalgrundlaget indtil ud-

gangen af 2015. Forordningsforslaget indebærer, at institutter, der anvender den

interne ratingbaserede metode skal have basiskapital i perioden frem til 31. de-

cember 2015, der minimum udgør 6,4 pct. (svarende til 80 pct. af kravet om en

basiskapital på mindst 8 pct.) af de risikovægtede aktiver opgjort i overensstem-

melse med daværende regler for Basel I. Det skal generelt sikre mod midlertidige

lempelser i kapitalkravene i overgangsperioden.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Review af dækkede obligationer

Der foreslås, at Kommissionen, efter høring af EBA, ultimo 2015 skal rapportere

til Rådet og Parlamentet i forhold til, hvorvidt risikovægtene for dækkede obliga-

tionerne skal skærpes, for så vidt angår kapitaldækning.

Dette er en konsekvens af de nye regler i forbindelse med anvendelse af landeme-

toden under standardmetoden (se beskrivelse ovenfor), hvor risikoen skal opgøres

ud fra værdipapirets rating frem for udstederens rating.

Maksimumharmonisering

Forordningsforslaget sigter på at virkeliggøre skabelsen af en såkaldt ”single rule

book”. Single rule book ensarter reglerne for kreditinstitutter landene imellem og

bygger på et princip om såkaldt maksimumharmonisering (eller totalharmonise-

ring). Dette indebærer, at der ikke nationalt kan implementeres regler, der adskiller

sig fra dem, der findes i forordningen, og medlemslandene kan således heller ikke

umiddelbart implementere regler, der er strengere end fastsat i forordningen.

Hvis det vurderes, at der i en periode er behov for strengere tilsynskrav på EU-

plan, giver forslaget hjemmel til, at Kommissionen kan vedtage delegerede retsak-

ter der midlertidigt ændrer reguleringen på enkelte områder for en begrænset peri-

ode. Disse beføjelser vedrører niveauet for kapitalkravene, kapitalkrav i forhold til

kreditrisici, markedsrisici, operationelle risici og fradrag i basiskapitalen, ligesom

eksponeringers risikovægte kan ændres. Det gælder også muligheden for at indfø-

re strengere tilsynskrav.

Udover Kommissionens muligheder for at indføre strengere krav i en periode, er

der yderligere to muligheder for at stramme reglerne indenfor maksimum harmo-

niserings-regimet:



Et nationalt tilsyn kan indføre yderligere kapitalkrav til individuelle insti-

tutter eller grupper af institutter udover de omtalte mindstekrav (”lov-

krav”), begrundet af særlige omstændigheder som led i den hidtidige pro-

ces for fastsættelse af individuelle solvenskrav (søjle 2-krav).



Lande kan fastsætte niveauet for den kontracykliske (konjunkturdæmpen-

de) kapitalbuffer, som afspejler specifikke makroøkonomiske risici i lan-

det. Som udgangspunkt kan bufferen sættes mellem 0 pct. og 2,5 pct, af

den risikovægtede eksponering. Videre kan bufferen hæves over 2,5 pct.

Dette skal baseres på variabler, der reflekterer reelle risici for den finansiel-

le stabilitet, og EBA og ESRB skal anerkende validiteten af variablene, og

at anvendelsen af dem ikke bryder med det indre marked.

Landene har også mulighed for at gennemføre reglerne hurtigere end det, der er

fastsat i forordningen, og dermed nationalt stille højere kapitalkrav i overgangspe-

rioden.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Oplysningsforpligtigelser

Forslaget medfører, at kreditinstitutters oplysningspligter reguleres af forordnin-

gen. Oplysningerne er for størstedelen en videreførelse af nuværende regler. For-

slaget indeholder en række oplysningsforpligtelser om kreditinstituttets kapitalfor-

hold. I tilknytning hertil er det et krav, at kreditinstituttet skal beskrive sin interne

proces for opgørelse af den tilstrækkelige basiskapital. Herudover skal kreditinsti-

tuttet oplyse om forskellige risikoområder, herunder modpartsrisici, kreditrisici og

operationelle risici.

Der er, jf. ovenfor, lagt op til en totalharmonisering på dette område, og at med-

lemslandene derfor ikke kan stille strengere krav til, hvad institutterne skal oplyse,

end hvad der fremgår af forslaget.

Modsat de nuværende danske regler er der ikke krav om, at institutterne skal oply-

se om deres solvensbehov, og da der er tale om totalharmonisering er der ligeledes

ikke umiddelbart mulighed for at lave et sådant krav nationalt.

Kommissionen foreslår i relation til oplysning om aflønning, at institutterne skal

offentliggøre antal personer med en samlet årsløn på 1 mio. euro og derover, op-

delt i intervaller på 500.000 euro (1-1,5 mio. euro, 1,5-2 mio. euro etc.).

Selskabsledelse (corporate governance)

Direktivforslaget indeholder bestemmelser til styrkelse af institutternes selskabsle-

delse.

Der foreslås etablering af såkaldte nomineringsudvalg i bestyrelsen, der blandt

andet skal vurdere bestyrelsens sammensætning og kompetence, når der skal no-

mineres nye medlemmer. Kravet vil dog være afhængigt af instituttets størrelse og

kompleksitet.

Der foreslås derudover en begrænsning af antallet af bestyrelsesposter, som en

person kan have i forskellige virksomheder samtidigt. Således må en person mak-

simalt påtage sig enten en direktionspost og to bestyrelsesposter eller fire bestyrel-

sesposter. Tilsynsmyndigheden kan dog foretage en individuel vurdering, så det er

muligt at overskride dette loft.

Der foreslås mangfoldighed ved sammensætning af bestyrelsen ved at tage hensyn

til diversitet i bestyrelsessætningen på baggrund af køn, alder, geografi, uddannelse

og kompetence. Kravet er ikke konkret operationaliseret i form af kvoter el. lign.

Der foreslås ligeledes etablering af et risikoudvalg i bestyrelsen. Krav vil dog af-

hængige af instituttets størrelse og kompleksitet. Der stilles krav til kommunikati-

on vedrørende risici til risikoudvalget eller ledelsen, såfremt et risikoudvalg ikke er

etableret.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Der stilles endvidere krav til den organisatoriske indretning af risikostyringen,

herunder at ledelsen skal forholde sig til strategier og politikker for risikoekspone-

ring, at der etableres en uafhængig risikostyringsfunktion, og at bestyrelsen god-

kender afskedigelsen af en person, der bestrider risikostyringsfunktionen.

Sanktioner

Kommissionen foreslår i direktivforslaget en styrkelse og indbyrdes tilnærmelse af

rammerne for sanktioner over for institutter omfattet af kapitalkravsdirektivet.

Dette indebærer blandt andet, at de nationale tilsynsmyndigheder skal råde over et

minimum af administrative sanktionsmuligheder. Desuden indføres et maksimum

for administrative bøder samt præcisering af kriterier, der skal lægges vægt på, ved

udmåling af administrative bøder for manglende overholdelse af kapitalkravsdirek-

tivets bestemmelser.

Bødemaksimum fastsættes til 10 pct. af kreditinstituttets omsætning og for fysiske

personer til 5 mio. EUR. Hertil kommer, at evt. sanktioner over for kreditinstitut-

ter som udgangspunkt vil skulle offentliggøres.

Endvidere skal der indføres procedurer for indberetning af overtrædelser af lov-

givningen. Kreditinstitutter skal ligeledes indføre såkaldte whistle-blowing-

ordninger, hvor ansatte i institutterne får adgang til og tilskyndes til at afsløre og

indberette eventuelle overtrædelser af reguleringen.

Brug af ratings fra eksterne kreditvurderinger

Kommissionen ønsker at reducere afhængigheden af ratings fra eksterne kredit-

vurderingsbureauer. Formålet er at mindske institutternes brug af disse ratings

med mulige uhensigtsmæssige markedseffekter, herunder konjunkturforstærkende

adfærd, frem for selv at foretage en grundig kreditvurdering.

Kommissionen foreslår, at der indføres et krav om, at tilsynsmyndighederne skal

sikre, at institutterne udvikler interne rating metoder til brug for beregning af kapi-

talkrav til kreditrisiko, hvis institutternes eksponeringer har en væsentlig størrelse,

og antallet af modparter er væsentligt. EBA skal i den forbindelse udvikle tekniske

standarder for, hvornår et instituts eksponeringer har en væsentlig størrelse, og at

antallet af modparter er væsentligt.

Samtidig foreslår Kommissionen, at der indføres mere generelle krav om, at insti-

tutter skal have interne metoder, der gør dem i stand til at vurdere kreditrisikoen,

og at disse metoder ikke udelukkende må afhænge af eksterne ratings. Hvis insti-

tutternes kapitalkrav fastlægges på basis af eksterne kreditvurderinger, skal de også

vurdere, om ratingen er retvisende eller om anvendelsen af eksterne ratings kan

give anledning til et misvisende kapitalkrav. Dette skal anspore institutterne til at

anvende interne kreditvurderinger snarere end eksterne kreditvurderinger også til

at beregne reguleringsmæssige kapitalkrav.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Ikrafttræden

Reglerne skal generelt have virkning fra 1. januar 2013 med en indfasning i en

overgangsperiode, jf. bilag 3 for så vidt angår selve kapitalkravene.

Med hensyn til likviditetsbufferen (LCR) skal kravet gælde i 2015, hvor der forin-

den gælder en observationsperiode, der kan resultere i ændringer i det endelige

krav. Der sættes dog allerede et generelt likviditetsmål i kraft i 2013 uden at præci-

sere definitionen af likviditetsbufferen. I forhold til kravet om stabil finansiering

(NSFR) vil institutterne frem til 2015 skulle indberette og måles på, i hvilket om-

fang de opfylder dette krav. Derefter skal det besluttes, om kravet skal indføres fra

2018.

Offentliggørelse af gearingsmålet skal først ske fra 1. januar 2015, og i 2016 skal

Kommissionen vurdere, om der skal indføres et egentligt bindende krav om en

maksimal gearing.

Kapitalbufferne skal have virkning fra 1. januar 2016. Kapitalbufferne indfases

gradvist i en overgangsperiode fra 2016 til 2019. Det foreslås, at landene kan væl-

ge at indføre en kortere overgangsperiode for den kontracykliske kapitalbuffer.

Delegerede retsakter

I Kommissionens forslag er indeholdt en lang række hjemler for Kommissionen

til at vedtage delegerede retsakter bl.a. på baggrund af forslag fra EBA og ESMA,

også ud over de ovenfor nævnte.

Hjemmelsgrundlag

Retsgrundlaget for direktivforslaget er artikel 53, stk. 1, i Traktaten om Den Eu-

ropæiske Unions funktionsmåde (TEUF). Retsgrundlaget for forordningsforslaget

er artikel 114, stk. 1, i TEUF.

Nærhedsprincippet

Kommissionen fremfører, at målene med forslagene ikke i tilstrækkelig grad op-

fyldes af medlemsstaterne og derfor bedre kan gennemføres på EU-plan.

Kommissionen finder, at forslagets bestemmelser ikke går ud over, hvad der er

nødvendigt for at nå de fastsatte mål. Kommissionen fremfører hertil, at kun EU-

lovgivning kan sikre, at kreditinstitutter og investeringsselskaber, der opererer i

mere end én medlemsstat, er underlagt de samme krav, og dermed sikre ens vilkår,

mindske reglernes kompleksitet, undgå unødvendige omkostninger ved overhol-

delse af varierende regelsæt i forbindelse med aktiviteter på tværs af grænser og

fremme yderligere integration på EU-markedet og bidrage til at afskaffe regelarbi-

trage (hvor aktiviteter lokaliseres i de lande, der har de lempeligste regler).

Det er regeringens vurdering, at forslaget er i overensstemmelse med nærheds-

princippet.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Europa-Parlamentets udtalelser

Europa-Parlamentet har ikke afgivet en formel udtalelse om forslaget.

Fra parlamentets foreløbige udtalelser (jf. blandt andet ”Karas-rapporten” fra den

21. september 2010) kan det dog udledes, at Europa-Parlamentet stiller sig gene-

relt positivt i relation til CRR/CRD IV -forslaget.

Europa-Parlamentet har fokus på at sikre små og mellemstore virksomheders

adgang til kapital, samt at banksektoren kan modstå stressede situationer, både i

relation til kapital- og likviditetsstyring.

På likviditetsområdet lægger Europa-Parlamentet vægt på at likviditetsbufferen

(LCR) skal tage højde for den koncentrationsrisiko, der kan opstå, hvis de aktiver,

der kan anerkendes som likvide, er for ensartede. Europa-Parlamentet ønsker, at

definitionen af likvide aktiver skal flugte med den europæiske centralbanks defini-

tion af belånbare aktiver, og at der skal tages højde for, at likviditeten i et givet

aktiv kan forandre sig over tid.

På kapitalområdet ønsker Europa-Parlamentet yderligere undersøgelser af gea-

ringsmålet (leverage ratio). Europa-Parlamentet støtter øgede krav til omfang og

kvalitet af kapital og stramme krav til tier 1 kapital.

Gældende dansk ret og forslagets konsekvenser herfor

Indholdet i CRR/CRD IV er generelt reguleret i lov om finansiel virksomhed med

tilhørende bekendtgørelser og vejledninger. Størstedelen af forordningens indhold

er i dag reguleret via kravene til kapitaldækning i bekendtgørelse om kapitaldæk-

ning. Der er en række nye elementer såsom gearingsmål, den særlige definition af

likviditet og kapitalbuffere, der ikke er reguleret i dansk ret for indeværende.

Statsfinansielle konsekvenser

En række forslag i direktiv og forordning kan medføre en stigning i Finanstilsy-

nets ressourceforbrug til at føre tilsyn med og håndhæve disse regler. Finanstilsy-

nets udgifter dækkes af den finansielle sektor, hvorfor det ikke forventes at inde-

bære statsfinansielle konsekvenser.

CRR/CRD IV indeholder forslag om, at EBA skal udarbejde udkast til en række

tekniske standarder, som Kommissionen skal vedtage. Dette medfører behov for

øgede ressourcer hos EBA. Kommissionen skønner, at omkostningerne for EBA

vokser med knap 5 mio. euro samlet i årene 2013-15. Landene bidrager med knap

3 mio. euro, hvoraf Finanstilsynets bidrag til EBA vil vokse forholdsmæssigt. Ud-

gifterne til Finanstilsynet dækkes gennem bidrag fra institutterne i den finansielle

sektor, hvorfor der ikke umiddelbart er statsfinansielle konsekvenser forbundet

med ændringen.

Samfundsøkonomiske konsekvenser

Kommissionen har fremlagt en konsekvensanalyse af forslagene, hvor der er taget

udgangspunkt i Basel komiteens forslag, hvorfor der ikke regnet på Kommissio-

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

nens forslag, herunder de steder, hvor der forekommer afvigelser fra Basel-

standarden (herunder bl.a. single rule book).

Forslagene vil øge den finansielle stabilitet til gavn for en bred række interessenter,

herunder privatpersoner, små og mellemstore virksomheder, store virksomheder,

kreditorer, regeringer og økonomierne i EU som helhed.

Kommissionen vurderer, at de netto-økonomiske fordele af Basel III-forslaget

svarer til mellem 0,3 pct. og 2 pct. af BNP i EU-området på lang sigt. Hertil

kommer, at forslaget reducerer sandsynligheden for systemiske kriser på lang sigt

med 29-89 pct., hvis kreditinstitutters basiskapital rekapitaliseres på et niveau sva-

rende til mindst 10,5 pct. af de risikovægtede aktiver (8 pct. basiskapital + 2,5 pct.

kapitalbevaringsbuffer, dvs. uden inddragelse af den kontracykliske buffer, da

denne fastsættes nationalt).

For så vidt angår indførelsen af en likviditetsbuffer (LCR) vurderer Kommissio-

nen, at BNP fordelene på lang sigt vil ligge i intervallet 0,1 pct. til 0,5 pct., hvis

frekvensen for fremtidige systemiske kriser kan reduceres.

For så vidt angår stramning af kravene til kapitalen, vurderer Kommissionen, at

kernekapitalen i kreditinstitutterne falder med 33-42 pct. med de nye definitioner.

Dette skyldes, at der vil være kapitaltyper, der ikke vil leve op til de strengere krav

til hhv. egentlig kernekapital (Core Equity Tier 1), kernekapital (Tier 1) og supple-

rende kapital (Tier 2).

Kommissionen vurderer, at underskuddet i basiskapitalen hos institutterne i EU-

området i forhold til opfyldelse af minimumskrav og buffere vil være beskedent i

2013, ca. 630 mia. kr. i 2015 og ca. 3.450 mia. kr. i 2019. Underskuddet i 2019

svarer til 2,9 pct. af kreditinstitutternes risikovægtede aktiver.

Det kunne umiddelbart tænkes, at det ville have en negativ virkning på EU-

områdets vækst, når kreditinstitutterne skal ligge inde med mere kapital, da dette

blandt andet kan ske ved at mindske udbyttebetalingerne mv. Kommissionen vur-

derer dog, at med overgangsordningen på mere end 8 år vil implementeringen

have en begrænset negativ virkning på EU-områdets samlede vækst. Basel-

komitéen vurderer samtidig, at forslagene om højere kapital, herunder buffere, og

likviditet kan lægge en dæmper på økonomiernes normale udsving under konjunk-

turerne. Dette forhold kan være særligt vigtigt for små og mellemstore virksom-

heder, da disse kan siges at være mere sårbare over for ændringer i kreditpolitik-

ken hos kreditinstitutterne, da de ikke på samme måde som de større virksomhe-

der har direkte adgang til kapitalmarkederne, men derimod i højere grad skaffer

finansiering gennem låntagning hos kreditinstitutterne.

Kommissionen vurderer, at forslagene til ledelse ikke vil have en væsentlig ind-

virkning på långivningen.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Kommissionens konsekvensanalyse af initiativer inden for overdreven afhængig-

hed af eksterne kreditvurderinger udestår.

Høring

Elementerne i Kommissionens forslag har været fremlagt i høring i EU-

Specialudvalget for den finansielle sektor.

Se bilag 4 for gennemgang af høringssvar.

Tidligere forelæggelse for Folketingets Europaudvalg

Sagen har ikke tidligere været forelagt Folketingets Europaudvalg.

Holdning

Foreløbig dansk holdning

Danmark kan generelt støtte formålet med forslagene. Der er tale om en central

del af arbejdet med at styrke den finansielle regulering efter krisen.

I relation til likviditetsbufferen (LCR) er det afgørende, at der i tilstrækkelig grad

tages hensyn til, at dokumenterbart likvide aktiver kan indgå. Det er derfor afgø-

rende, at der tages højde for likviditeten i en række forskellige aktiver (herunder

danske realkreditobligationer) med mulighed for indregning i den bedste del af

likviditetsbufferen, i det omfang aktiverne er tilstrækkeligt likvide. Kommissionens

forslag om at udskyde den præcise definition af LCR, indtil nærmere analyser fo-

religger, vurderes på denne baggrund hensigtsmæssig.

Det er af væsentlig betydning for Danmark, at den endelige definition af LCR

besluttes af Rådet og Europa-Parlamentet i den almindelige beslutningsprocedure

og ikke af Kommissionen via en delegeret retsakt, som Kommissionen foreslår.

Regeringen ønsker, at konsekvenserne af det foreslåede loft, hvor der maksimalt

må medregnes forventet likviditetsindstrømning svarende til 75 pct. af den for-

ventede likviditetsudstrømning, skal analyseres nærmere. Det støttes derfor, at

EBA skal se nærmere på dette element.

Kravet om stabil finansiering (NSFR) kan have konkret betydning for de korte

rentetilpasningslån i det danske realkreditsystem. Det er vurderingen, at det nuvæ-

rende forslag vedr. NFSR er tilfredsstillende, da det først er i 2016, at EBA evalu-

erer NSFR og på den baggrund anbefaler til Kommissionen, hvorvidt og i hvilken

form NSFR eventuelt skal indføres i EU fra 2018, og i givet fald efter politisk

stillingtagen i Rådet og Europa-Parlamentet i 2017.

Med hensyn til leverage ratio går regeringen ind for offentliggørelse, men det vur-

deres ikke hensigtsmæssigt, at der bliver tale om et bindende mål (dvs. et ”søjle 1-

krav eller ”lovkrav”).

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Fra dansk side støttes en tilnærmelse mellem og styrkelse af sanktionsordningerne

i medlemslandene. I relation til udmåling af administrative bøder er der behov for

en nærmere undersøgelse af, hvordan de foreslåede rammer vil passe ind i en

dansk kontekst.

I relation til kapital er Danmark enig i, at forslaget om at indføre krav om mere og

bedre kapital kan være med til sikre, at kreditinstitutterne bliver bedre i stand til at

absorbere tab uden at blive insolvente. Det er dog fra dansk side vigtigt, at undta-

gelsesbestemmelserne for de generelle krav til egentlig kernekapital (Common

Equity Tier 1 Capital) er så fleksible, at garant- og andelskapital med visse juste-

ringer i spare- og andelskassernes vedtægter fortsat vil kunne medregnes som

egentlig kernekapital.

På området for oplysningsforpligtelser vil Danmark ikke kunne opretholde kravet

om offentliggørelse af institutternes solvensbehov, som reglerne er formuleret i

forordningen. Danmark vil arbejde for, at det fortsat skal være muligt at kræve

offentliggørelse af individuelle solvensbehov.

I forhold til oplysninger om aflønning er der en risiko for, at øvrige ansatte med

en løn, der overstiger tærsklen på 1 mio. euro eller derover, kan identificeres. Det-

te skyldes, at Danmark allerede har indført visse oplysningsforpligtigelser i forhold

til aflønning. Dette vurderes uhensigtsmæssigt.

Fra dansk side kan støttes, at der foretages en undersøgelse (review) af risikovæg-

tene for dækkede obligationer (covered bonds) og gerne før end i 2015. Det fore-

trækkes fra dansk side, at reviewet skal undersøge om risikovægtene for dækkede

obligationerne generelt er passende, frem for eksplicit at skulle undersøge, om de

skal skærpes.

Andre landes holdning

Overordnet er flere lande skeptiske over for den foreslåede maksimumsharmoni-

sering i forordningen, fordi de ønsker mulighed for at kunne hæve kapitalkravene

unilateralt, da hverken søjle II eller bufferkrav alene kan modsvare de meget kon-

krete ønsker. Videre mener en række lande, at intentionen om implementering fra

2013 er for optimistisk.

I forhold til forordningen generelt er en række lande kritiske overfor de mange

delegerede retsakter i forslaget, da dette giver EBA og dermed kommissionen for

megen kontrol over lovgivningen på kritiske områder. Dette gælder ikke mindst

likviditet.

Videre er der også uenighed i forhold til definitionen af egenkapital, og herunder

at kategoriseringen af de enkelte kapitalklasser tager udgangspunkt i de konkrete

kapitalinstrumenters reelle evne til at absorbere tab, frem for deres juridiske form

(en ”substance over form”-tilgang), og uenighed i forhold til muligheden for en

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

forlængelse af Basel I-gulve, ligesom visse lande ikke er interesseret i at indføre de

nye gearingsmål.

Endelig er nogle lande ikke enige i forslagets vægtning af statsobligationer. Forsla-

get går for indeværende på, at disse skal nulvægtes i bankernes risikovægtede akti-

ver.

I forhold til direktivet har flere lande problemer med den ændrede ansvarsforde-

ling mellem hjemland og værtsland ifm. likviditetstilsynet (som flyttes fra værts-

lande til hjemlande), ligesom områderne selskabsledelse og ledelsesansvaret i søjle

2-kravene (vedr. blandt andet risikostyring) ikke møder entydig opbakning.

Ydermere har en række lande betvivlet, om forslaget til nye regler for sanktioner

kan være i overensstemmelse med eksisterende retslig praksis, ligesom flere lande

er i tvivl, om reglerne vedr. fastlæggelsen af den kontracykliske kapitalbuffer inde-

holder de rette elementer, der kan adressere hensynet til finansiel stabilitet.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Bilag 1: Kapitaldefinitioner

Engelske

betegnelse

Core Tier 1/

Core Equity Tier 1

Danske betegnelse

Indhold bl.a.

Indbetalt aktie-, garant- eller

andelskapital

Overkurs ved emission

Overført over- eller under-

skud

Øvrige reserver

Årets løbende overskud

fratrukket forventet udbytte

samt andre forudsigelige ud-

gifter, og som er bekræftet

af ekstern revisor

Ovenstående plus:

Hybrid kernekapital der

opfylder regler ifht. indfriel-

se, løbetid, annullering af

renter mv.

Ansvarlig (efterstillet) låne-

kapital og indskudskapital,

der opfylder visse krav ifht.

løbetid, indfrielse mv.

Opskrivningshenlæggelser

Hybrid kernekapital der ikke

medregnes i kernekapitalen

Egentlig kernekapi-



tal



Tier 1/

Additional Tier 1

Kernekapital



(Egentlig kernekapi-



tal +

hybrid kernekapital)

Tier 2

Supplerende

Kapital



(supplerende kapital

+ kernekapital =



ansvarlig kapital)



Tier 3

Kortsigtet efterstil-



let gæld der kan

afdække markeds-

risiko



(Er ikke ansvarlig

kapital, dvs.

kan alene

medgå til dækning af det

solvensmæssige krav til

poster med markedsrisiko

)

Indeholder mere varierede

former for gæld end under

tier 1 og 2

Foreslås udgået med Basel

III

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Bilag 2: Eksisterende og nye kapitalkrav samt kapitalbuffere

Gældende

Nye

Total

Tier 1

4,5

Tier 1

Visse Tier 1

elementer

Core

Equity

Tier 1

Samspil kapitalkrav/bufferkrav

Individuelt

solvenskrav

(søjle 2)

Ekstra kapitalkrav for at dække andre risici

+ 2,5

Kontra

cyklisk

buffer

Ekstra stødpude af egentlig kernekapital

(Core Equity Tier 1) – kun i højkonjunkturer

+ 2,5

Kapital

bevarings

buffer

Ekstra stødpude af egentlig kernekapital

(Core Equity Tier 1)

Total

Minimumskapitalkrav

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Bilag 3: Overgangsperioder i Kommissionens forslag

% af RWA

Konjunkturbuffer

Bevaringsbuffer

+1,875%

+2,5%

+0,625%

+1,25%

Total

0,625%

Total

1,25%

Total

1,875%

2,5%

Total

T1;

4,5%

T1;

5,5%

T1;

6,0%

T1;

6,0%

T1;

6,0%

T1;

6,0%

T1;

6,0%

CET1

2012

CET1

3,5%

2013

CET1

2014

CET1

4,5%

2015

CET1

4,5%

2016

CET1

4,5%

2017

CET1

4,5%

2018

CET1

4,5%

2019

CET1=Core Equity Tier 1 (egentlig kernekapital)

T1=Tier 1 (kernekapital)

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Bilag 4: Høringssvar fra EU-Specialudvalget for den finansielle

sektor

Finansrådet (FR) finder, at nærhedsprincippet ikke kan anses for opfyldt, for så

vidt angår direktivforslagets regler om administrative bøder. Her refererer FR

specifikt til bødeniveauet, og den foreslåede bemyndigelse til at udstede retnings-

linjer til de nationale myndigheder omkring arten og navnlig størrelsen af de ad-

ministrative bøder. Det er FR's opfattelse, at udmålingen af størrelsen af bøder i

de konkrete sager bør finde sted på nationalt niveau, i sidste instans af de nationa-

le domstole, hvortil de administrative bøder kan påklages.

FR anfører, at sanktionsregimet i direktivforslaget synes stærkt inspireret af det

tilsvarende regime inden for EU-konkurrenceretten. FR bemærker, at inden for

dette retsområde gælder det, at de grundlæggende regler og EU-Kommissionens

beføjelser er direkte hjemlet i TEUF (Traktaten om den Europæiske Unions

Funktionsmåde), hvilket ikke er tilfældet for CRD IV-reglerne i direktivet.

FR finder ligeledes, at der kan rejses tvivl om opfyldelsen af proportionalitetsprin-

cippet, for så vidt angår de foreslåede grænser for bødernes størrelser i forhold til

de lovovertrædelser, der er opregnet i direktivudkastet. FR anfører, at det foreslå-

ede bødeomfang ligger langt fra eksisterende dansk praksis.

FR finder det derimod positivt, at forslaget åbner for muligheden for, at SDO’er,

SDRO’er og realkreditobligationer, herunder realkreditobligationer udstedt efter

31. december 2007, kan indgå i den bedste kategori af likvide aktiver.

FR finder, at det bør være tilladt at medregne egne obligationer udstedt af et real-

kreditinstitut, der er koncernforbundet med banken, i opgørelsen af likvide akti-

ver.

FR finder det problematisk, at der foreslås indført et loft, således at likviditetsind-

betalingerne rent beregningsteknisk aldrig må udgøre mere end 75 pct. af likvidi-

tetsudbetalingerne. FR anfører, at begrænsningen særlig er problematisk, hvor der

foreligger en tæt sammenhæng mellem indbetalinger og udbetalinger.

FR finder det i øvrigt uhensigtsmæssigt, at forslaget indeholder en bestemmelse

om, at valutasammensætningen af likviditetsbufferen skal matche de forventede

udbetalinger i hver enkelt valuta. FR anfører, at bestemmelsen er særlig uhen-

sigtsmæssig for en mindre åben økonomi med selvstændig valuta.

FR støtter, at den endelige definition af likvide aktiver i LCR likviditets-

standarden besluttes efter den almindelige beslutningsprocedure, og ikke, som

foreslået i forslaget, af EU-Kommissionen som delegeret retsakt.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

FR finder det endvidere fordelagtigt, at det langsigtede likviditetsmål, Net

Stable Funding Ratio, ikke introduceres som et bindende krav i CRD IV-

forslaget, men at der i stedet skal tages stilling til, om det skal introduceres som

et bindende krav efter en observationsperiode. FR mener, at en beslutning her-

om i givet fald baseres på en politisk beslutning i Rådet og Europa-

Parlamentet.

FR støtter fuld harmonisering af kapitalkravene og fælles europæiske regler for

kreditinstitutter. FR ønsker således ikke nye nationale valgmuligheder på forskelli-

ge områder, herunder mulighed for at fastsætte en modcyklisk buffer over 2,5 pct.

og mulighed for at implementere reglerne i overgangsperioden i forskellige tempi.

Dette gælder både for implementeringen af den modcykliske buffer, og for im-

plementeringen af de nye krav til kapitalelementerne.

FR støtter ikke forslaget om at give EU-Kommissionen delegerede beføjelser, der

gør det muligt midlertidigt at indføre strengere krav til blandt andet kapitalkrav og

fradrag.

FR ønsker, at landemetoden under standardmetoden for kreditrisiko bør bibehol-

des for samtlige institutter.

FR er uforstående over for forslaget vedrørende overdreven tiltro til eksterne kre-

ditvurderinger, hvorefter tilsynsmyndigheder kan presse institutter til at anvende

interne modeller til kapitaldækningsformål. Dette sker ifølge FR på trods af, at

visse af disse institutter ikke selv vurderer, at de har de nødvendige ressourcer og

ekspertise til at anvende interne modeller.

FR er enig i, at det er afgørende at sikre, at de generelle krav til egentlig

kerneka-

pital er så fleksible, at garant- og andelskapital med visse justeringer fortsat vil

kunne medregnes som egentlig kernekapital. I denne forbindelse henviser FR

til kravet om, at der for egentlig kernekapital ikke må henvises til, bortset fra

ved likvidation, at den indskudte kapital tilbagebetales. Det fremgår af forord-

ningen, at blandt andet sparekasser og andelskasser, hvis kapitalgrundlag ikke

består af almindelige omsættelige kapitalandele, kan undtages fra denne be-

stemmelse om tilbagebetaling, men kun under den forudsætning, at national

lovgivning forbyder nægtelse af tilbagebetaling. FR finder, at denne sidstnævn-

te betingelse bør slettes, da betingelsen vurderes meget restriktiv og ikke giver

mening ud fra en risikobetragtning.

FR ønsker, at tab og gevinster i passiver, der opgøres til dagsværdi, som følge

af ændringer i egen kreditrisiko, kan fratrækkes de tilsvarende værdiregulerin-

ger af instituttets

aktiver, som følge af samme ændringer i egen kreditrisiko.

FR finder det vigtigt at bibeholde muligheden for at benytte de særlige fradrags-

muligheder for aktier i forsikringsdatterselskaber, som konglomeratdirektivet giver

mulighed for.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

FR finder det vigtigt, at reglerne ikke udelukker muligheden for efterfølgende op-

skrivning af nedskrevet hybrid kernekapital.

Forslaget anerkender ikke hybrid kernekapital, hvor det aftales, at betaling af ren-

ter på den hybride kernekapital er obligatorisk, hvis der udbetales dividende på

egentlig kernekapital. Ligeledes anerkender forslaget ikke hybrid kernekapital,

hvor det aftales, at der ikke må udbetales dividende på den egentlige kernekapital,

hvis rentebetalingerne på den hybride kernekapital bortfalder. FR mener, at mu-

ligheden for at inkludere disse redskaber, bør foreligge ved tegning af hybrid ker-

nekapital.

FR savner begrundelse for overgangsbestemmelser for hybrid kernekapital og

supplerende kapital med incitament for førtidsindfrielse, der betyder, at disse in-

strumenter ikke kan medregnes efter første call dato for indfrielse. FR finder, at

disse bør medregnes efter de sædvanlige overgangsbestemmelser for kapitalin-

strumenter.

FR opfordrer til, at der arbejdes for at ændre forslaget, således at minoritetsinte-

resser m.m., der dækker søjle 2-kapitalkrav, kan medregnes i kapitalgrundlaget på

konsolideret niveau. Hertil kommer, at FR finder, at det relevante krav ved bereg-

ningen af den andel af minoritetsinteressen eller tredjeparts hybrid og supplerende

kapital, der kan medregnes ved opgørelse af kapitalgrundlaget på konsolideret

koncernniveau, er den del af det konsoliderede kapitalkrav, der kan henføres til

datterselskabet.

FR opfordrer til, at der arbejdes for at ændre definitionen af justeret basiskapital,

således at supplerende kapital kan udgøre op til 50 pct. af justeret basiskapital i

relation til grænserne for store engagementer.

FR finder, at EBA's mandat for evaluering af kravene til covered bonds skal for-

muleres mere neutralt.

FR støtter ikke en videreførelse frem til udgangen af 2015 af Basel I-gulvet for

institutter, der anvender interne metoder til opgørelse af kreditrisiko og operatio-

nel risiko til kapitaldækningsformål.

FR støtter ikke et forslag om indførelse af en eventuel national valgmulighed om

offentliggørelse af solvensbehovet eller en bestemmelse, der giver tilsynsmyndig-

heden mulighed for at kræve offentliggørelse. FR foretrækker, at europæiske insti-

tutter opererer under samme vilkår.

FR bemærker, at et eventuelt krav om offentliggørelse af gearingsmål, herunder

også offentliggørelse af gearingsmål fra myndigheders side, vil være meget uhen-

sigtsmæssigt, så længe målet ikke er færdigkalibreret.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

FR kan tilslutte sig den anførte indstilling i specialudvalgsnotatet om ledelse, da

den støtter synspunktet om kravenes proportionale anvendelse.

FR finder vedrørende nomineringsudvalg, at forslaget bør tydeliggøre, at der i

koncerner alene skal nedsættes ét nomineringsudvalg, som værende et udvalg un-

der moderselskabets bestyrelse.

FR finder det særdeles uhensigtsmæssigt, at der indsættes et specifikt loft vedrø-

rende begrænsning af poster, som en person kan have samtidigt i forskellige virk-

somheder. FR finder det samtidig væsentligt at få præciseret, hvad der skal forstås

ved "geografisk spredning" i forbindelse med kravene om, at institutterne skal

tage hensyn til mangfoldighed i bestyrelsen.

FR finder det ikke hensigtsmæssigt, hvis risikostyringsfunktionen refererer direkte

til bestyrelsen, hvilket forslaget ligger op til i forbindelse med tekniske bestemmel-

ser og behandling af risici.

FR udtrykker modstand mod delt tilsynskompetence (ved væsentlige filialer), som

kan resultere i tvivl om arbejdsfordeling og ansvar mv., for så vidt angår væsentli-

ge filialer.

FR tilkendegiver om tilsynsindgreb, at det klart skal være defineret, hvornår myn-

dighederne kan kræve, at institutterne skal tage de nødvendige skridt, FR finder i

denne forbindelse ikke, at den nuværende formulering i artikel 99 i direktivet om,

at et institut er "likely to breach the requirements of this directive" er et tilstrække-

ligt objektivt kriterium set i lyset af de øgede beføjelser, som gives til tilsynsmyn-

dighederne.

FR finder, at bemyndigelserne til at udstede supplerende retsakter flere steder er

meget vidtgående. Dette er derfor efter FR's opfattelse i strid med forordningen

om oprettelse af EBA, som fastslår, at de supplerende regler skal være af teknisk

karakter og ikke have politisk eller strategisk indhold. FR henviser eksempelvis til

'fit and proper' kriterier og retningslinjer om arten af administrative sanktioner og

størrelsen.

Realkreditrådet (RR) er betænkelige ved, at EBA får beføjelser til at fastlægge tek-

niske standarder på mere end 50 områder uden en politisk behandling i Rådet og

Parlamentet. Dette vedrører blandt andet områder, der kan få betydelige sam-

fundsøkonomiske konsekvenser, såsom mindre institutters mulighed for at stille

finansiering til rådighed til kunder. Her mener RR, at reglerne bør følge den fælles

beslutningsprocedure.

RR finder det afgørende at have fleksibilitet i reglerne, således der ikke opstår tvivl

om, hvorvidt det danske realkreditsystem kan videreføres i sin nuværende form

under single rule book.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

RR ønsker, at tab og gevinster i passiver, der opgøres til dagsværdi, som følge af

ændringer i egen kreditrisiko kan fratrækkes de tilsvarende værdireguleringer af

instituttets aktiver, som følge af samme ændringer i egen kreditrisiko.

RR finder det vigtigt, at reglerne for hybrid kernekapital ikke udelukker mulighe-

den for efterfølgende opskrivning af nedskrevet hybrid kernekapital.

RR finder, at indberetning af tab på udlån med pant i fast ejendom inden for

nærmere fastlagte LTV-intervaller skal tydeliggøres.

RR pointerer, at EBA's mandat for evaluering af kravene til covered bonds skal

formuleres neutralt.

RR finder det vigtigt at sikre, at det fortsat vil være muligt for at institutter uden

rating at stille sikkerhed for SDO'er eksempelvis i form af garantier.

RR opfordrer til, at der arbejdes for at ændre definitionen af justeret basiskapital,

således at supplerende kapital kan udgøre op til 50 pct. af justeret basiskapital i

relation til grænserne for store engagementer.

RR lægger vægt på, at undtagelsen fra reglerne for store engagementer også om-

fatter grandfathered RO'er (realkreditobligationer udstedt før 31. december 2007).

RR finder, at RO’er udstedt efter 1. januar 2008 også børe være omfattet af und-

tagelsen. RR lægger endvidere vægt på, at der gives mulighed for at få et fradrag

på indregningen af junior covered bonds (JCB’er) i opgørelsen af store engage-

ment.

RR støtter, at den endelige definition af likvide aktiver i LCR likviditets-

standarden besluttes efter den almindelige beslutningsprocedure, og ikke, som

foreslået i forslaget, af EU-Kommissionen som delegeret retsakt.

RR lægger afgørende vægt på, at realkreditobligationer ikke skal udelukkes fra at

indgå i den bedste del af likviditetsbufferen. Samtidig lægger RR også vægt på, at

de specificerede objektive likviditetskriterier, som skal ligge til grund for likvidi-

tetsvurderingen af aktivet, vurderes på markedsniveau. Dermed bør realkreditob-

ligationer i Danmark vurderes under ét, mens differentiering mellem forskellige

udstedelser bør ske gennem anvendelse af hair cuts.

RR finder, at det bør være tilladt at medregne obligationer udstedt af et realkredit-

institut i likviditeten, uafhængigt af om det er koncernforbundet med banken.

RR finder det problematisk, at der foreslås indført et loft, således at likviditetsind-

betalingerne rent beregningsteknisk aldrig må udgøre mere end 75 pct. af likvidi-

tetsudbetalingerne. RR anfører, at begrænsningen berører institutter, hvor der

foreligger en tæt sammenhæng mellem indbetalinger og udbetalinger, så som

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

match funding systemer. RR mener, at loftet bør fjernes, alternativt at likviditets-

indbetalinger fra realkreditlån finansieret med realkreditobligationer undtages.

RR mener, at antagelsen om 50 pct. genudlån (pga. at likviditet fra udlån til ikke-

finansielle kunder reduceres med 50 pct. i beregning af likviditetsinflow) bør

adresseres fra dansk side, og at der bør arbejdes for en af to muligheder. Enten

skal reglen ikke være gældende for forretningsmodeller, hvor nyudlån finansieres

fuldt ud ved obligationsudstedelse, såsom realkreditinstitutvirksomhed, eller alter-

nativt skal reglen modificeres således, at det kun er afdrag på hovedstolen, som

skal underlægges en antagelse om 50 pct. genudlån.

RR finder det i øvrigt uhensigtsmæssigt, at forslaget indeholder en bestemmelse

om, at valutasammensætningen af likviditetsbufferen skal matche de forventede

udbetalinger i hver enkelt valuta. RR anfører, at bestemmelsen er særlig uhen-

sigtsmæssig for lande i små valutaområder, og at bestemmelsen kan svække kapi-

talens frie bevægelighed inden for EU.

RR finder det nødvendigt at sikre, at processen omkring review clausen for

likviditetsparametrene samt en analyse af nødvendigheden af bindende NSFR-

krav, bliver sendt i offentlig høring. Dette så alle involverede har mulighed for

at sikre, at analysen dækker alle europæiske markeder.

RR finder det også vigtigt, at de får mulighed for detaljeret at rapportere på

forskellige former for realkreditlån for at underbygge den senere analyse, som

skal foretages af EBA vedrørende brugen af NSFR. Således bør rapporterings-

kravene til NSFR specificeres på en sådan måde, at informationerne giver mu-

lighed for at vurdere matchfundede vs. ikke–matchfundede systemer, ligesom

forskelle på udlån til beboelsesejendomme og erhvervsejendomme fremgår.

RR lægger vægt på, at leverage ratio ikke indføres som bindende minimumskrav.

RR er imod, at der permanent lægges et gulv for størrelsen for tab i forbindelse

med misligholdelse (LGD) på eksponeringer sikret ved pant i fast ejendom under

IRB metoden til opgørelse af kreditrisiko. RR anfører, at der ikke tidligere har

været et gulv for LGD på erhvervsejendomme.

RR lægger vægt på, at der fra dansk side arbejdes for at sikre gulvkravsberegnin-

gen til solvensskemaet efter de gældende regler.

RR finder vedrørende sanktioner, at forslaget ikke skal fastlægge bødeniveauer.

RR finder ikke, at det er hensigtsmæssigt med en kvantitativ regulering for be-

grænsninger på antallet af direktør og bestyrelsesposter, som medlemmer af ledel-

sesorganet kan varetage.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

RR tilkendegiver om tilsynsindgreb, at det klart skal være defineret, hvornår der er

tale om early intervention-fase (hvor myndighederne kan kræve, at institutterne

skal tage de nødvendige skridt), hvorfor der skal være klarhed og objektivitet i

triggeren. RR finder ikke, at "likely to" er et tilstrækkeligt objektivt kriterium set i

lyset af de øgede beføjelser, som gives til tilsynsmyndighederne.

Realkreditforeningen (RKF) finder, at det bør tillægges afgørende vægt i relation

til definitionen af likvide aktiver, at dokumenterbart likvide realkreditobligationer

kan indgå i likviditetsbufferen. RKF er tilfredse med, at der opstilles en liste med

kriterier, som siden udmøntes konkret.

RKF finder, at den endelige definition af likvide aktiver bør fastlægges efter den

almindelige beslutningsprocedure i Rådet og Europa-Parlamentet.

RKF finder i relation til opgørelse af likviditetsunderskud, at opgørelsesmetoden

for likviditetsunderskuddet er både ulogisk og problematisk i et realkreditperspek-

tiv. RKF uddyber dette ved, at for det første sker der en beskæring af forfaldne

indbetalinger med 50 pct. (ved ikke-finansielle kunder), og for det andet er der en

generel begrænsning af indbetalinger til 75 pct. af udbetalingerne. RKF finder, at

dette kan skabe vanskeligheder i et system med match funding, og der bør derfor

fra dansk side arbejdes for et mere logisk regelsæt, der tager hensyn til den danske

realkreditmodel.

RKF finder i relation til egne obligationer, at disse bør medregnes i likviditetsbuf-

feren.

I relation til likviditetskravet, "net-stable funding ratio", er RKF tilfredse med at

der ikke træffes afgørelse om dette regelsæt nu.

RKF finder, at der mangler en overgangsbestemmelsen vedr. realkreditobligatio-

ner udstedt før 2008, således disse kan behandles på lige fod med covered bonds

ved opgørelse af store engagementer.

Danmarks Nationalbank (DN) lægger vægt på, at der fremadrettet kan føres

makroprudentiel politik, således at lovgivningen skal tillade anvendelse af makrop-

rudentielle instrumenter i nødvendigt omfang til at adressere systemiske risici.

DN mener, at der skal indarbejdes yderligere instrumenter, end forslagets tre

makroprudentielle instrumenter. Det gælder eksempelvis instrumenter som gea-

ring, likviditet, store engagementer og offentliggørelse.

DN finder endvidere, at nationale myndigheder skal kunne stramme niveauet for

makroprudentielle instrumenter i forhold til et angivet minimums EU-niveau.

I forbindelse med fastsættelsen af den modcykliske kapitalstødpude finder DN, at

de angivne indikatorer i direktivet ikke er en udtømmende liste. Ligeledes finder

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

DN det væsentligt, at der uanset valg af indikatorer gives mulighed for, at en nati-

onal myndighed kan lade et kreditinstituts eksponeringer i andre lande følge de

pågældende landes buffer (frivillig gensidighed).

Forsikring & Pension (F&P) finder det generelt væsentligt, at der fra dansk side

arbejdes for en præcisering af, at den regulering, der er tiltænkt med CRD IV,

alene er og bliver rettet mod kreditinstitutter.

For så vidt angår ledelse, vil det efter F&P's opfattelse ikke være hensigtsmæssigt

at indføre en bestemt grænse for antallet af bestyrelsesposter eller ledelseshverv,

som en bestemt person kan påtage sig.

F&P's finder det afgørende, at der anvendes et proportionalitetsprincip, der tager

hensyn til virksomhedens størrelse og markedsområde. F&P støtter brug af com-

ply-or-explain regler frem for bindende regulering, der risikerer at have en uhen-

sigtsmæssig virkning i nogle selskaber.

F&P finder det væsentligt, at der ikke sker en begrænsning af muligheden for at

deltage i flere bestyrelser inden for samme koncern.

Generelt støtter F&P, at mangfoldighed i bestyrelsen kan være fremmende for

virksomhedens innovation. F&P anfører dog, at spørgsmålet bør anses som et

nationalt anliggende, og der ikke er begrænset til det finansielle område.

F&P finder, at det bør være op til det enkelte selskab selv at vurdere, hvorvidt det

er fornuftigt og relevant at etablere et risikoudvalg.

Efter F&P's opfattelse er de foreslåede sanktionsbestemmelser meget vidtgående,

og de har en udformning og et anvendelsesområde, som ligger meget fjernt fra

dansk lovgivning og langvarige danske retstraditioner, samt at de på en række

punkter bærer præg af hastværksarbejde med bl.a. alvorlige retssikkerhedsmæssige

problemer til følge.

InvesteringsForeningsRådet (IFR) er generelt positiv over for de tiltag, der vedrø-

rer styrkelse af selskabsledelsen i finansielle virksomheder. IFR finder begræns-

ning på antal bestyrelsesposter lavt sat. IFR finder det vigtigt, at tilsynet får mulig-

hed for at foretage individuel vurdering, således at begrænsningen kan overskrides.

Alternativt finder IFR, at begrænsningen kan udgå af forslaget.

Dansk Industri (DI) kan generelt tilslutte sig de foreløbig danske holdninger og

anførte indstillinger i specialudvalgsnotatet vedrørende CRD IV.

DI nærer en generel bekymring for, at forslaget vil få den negative konsekvens, at

virksomhedernes adgang til finansiering forværres. DI savner, at der fra EU-

Kommissionens side gennemføres en samlet konsekvensberegning af, hvad Basel

III (som ligger til grund for CRD IV) og Solvens II (om kapitalkrav til forsikrings-

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

og pensionsselskaber) kommer til at betyde for virksomhedernes adgang til finan-

siering og for væksten

DI støtter, at realkreditobligationer bør kunne indgå i kreditinstitutters likviditets-

opgørelse. DI er ligeledes enig i indstillingen om, at den endelige definition af

likviditetsstandarden bør besluttes af Rådet og Europa-Parlamentet og ikke af

EU-Kommissionen alene.

Ud fra et proportionalitetshensyn mener DI, at de foreslåede krav til finansielle

virksomheders ledelse bør kunne fraviges mod, at den finansielle virksomhed re-

degør for, hvorfor kravene ikke er relevante. En sådan mulighed for at fravige

reglerne vil i øvrigt være i tråd med, hvad der gælder om corporate governance

anbefalinger generelt.

DI anfører nogle principielle bemærkninger om risikostyring og risikoudvalg. DI

finder, at risikostyring er en kerneopgave for direktion og bestyrelse. DI er princi-

pielt meget kritisk indstillet over for krav om etablering af risikoudvalg under be-

styrelsen. DI anfører at, et risikoudvalg kan meget vel blive en sovepude for de

ansvarlige for risikostyringen, nemlig direktionen og den samlede bestyrelse.

DI anfører nogle principielle bemærkninger om begrænsningen på det antal poster

et bestyrelsesmedlem kan beklæde. DI finder, at forholdet ikke egner sig til lov-

givning. DI finder for det første, at det kan diskuteres, om en sådan begrænsning

respekterer aktionærernes ret til at vælge netop det bestyrelsesmedlem, som de

finder bedst egnet. For det andet afhænger den tid, der kræves for at varetage en

bestyrelsespost betryggende, af konkrete forhold i den enkelte virksomhed og hos

den enkelte person.

Danmarks Rederiforening (DR) opfordrer til, at Danmark specifikt henviser til det

comply-or-explain princip, der gælder for generel dansk corporate governance

regulering.

Endvidere ser DR gerne, at Danmark tager afstand fra forslaget om at etablere

risikoudvalg og begrænsning af bestyrelsesposter.

DR finder muligheden for, at man kan overskride begrænsningen af antal poster

efter individuel vurdering administrativ byrdefuld og uhensigtsmæssig.

Landbrug & Fødevarer (L&F) støtter overordnet set CRD IV-forslaget.

L&F finder, at det skal sikres, at 30-dages likviditetsreglen indrettes, så realkredit-

obligationer, der er tilstrækkeligt likvide, efter endt observationsperiode kan indgå

i likviditetsreglerne på lige vilkår med eksempelvis statsobligationer.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

L&F bakker op om de danske interessenter, der arbejder for, at kravene til stabil

finansiering udformes, så realkreditinstitutterne også efter 2018 kan tilbyde korte

rentetilpasningslån.

L&F understreger vigtigheden af, at der sammen med øgede kapitalkrav overvejes

bedre fundingmuligheder for mindre lokale pengeinstitutter, da det ellers kan have

negative konsekvenser.

Den danske Fondsmæglerforening

Kommissionens forslag.

har

ingen

bemærkninger

til

EU-

Dansk Aktionærforening (DAF) kan generelt tilslutte sig de anførte indstillinger i

specialudvalgsnotatet vedrørende CRD IV. DAF finder vedrørende et forslag om

nomineringsudvalg, at der i udvalget skal være en repræsentation af mindretalsak-

tionærer.

Advokatrådet (AR) er generelt betænkelig ved den stigende anvendelse af admini-

strative bøder, og AR har anført, at bødestørrelsen i sig selv kan have betydning

for vurderingen af, om den administrative form er retssikkerhedsmæssigt forsvar-

lig. I det lys er AR betænkelig ved, at sanktionsreglerne efter forslaget ikke er et

nationalt anliggende, da forslaget indebærer bøder af for danske forhold usædvan-

lig størrelse. AR opfordrer derfor til, at der i forbindelse med undersøgelserne

vedrørende forbeholdet om retlige og inde forhold, foretages en fornyet vurdering

af nødvendigheden af fælles sanktionsregler.

AR peger endelig på, at det efter rådets opfattelse er meget betænkeligt, hvis for-

ordningen får den konsekvens, at der udstedes administrative bøder i en situation,

hvor overtrædelsen ikke er ”objektiv konstaterbar”.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Dagsordenspunkt 8

Revisionsrettens årsberetning om gennemførelsen

af budgettet for regnskabs året 2010

Resumé

På ECOFIN den 30. november 2011 ventes Revisionsretten at præsentere årsberetningen om

gennemførelsen af EU-budgettet i 2010, der blev offentliggjort den 10. november. ECOFIN

forventes at tage Rettens præsentation af årsberetningen til efterretning. Herefter vil Rådet be-

handle årsberetningen med henblik på udarbejdelsen af decharge-henstillingen til Europa-Parla-

mentet, der forventes drøftet på møde i ECOFIN den 21. februar 2012.

Revisionsretten har siden 1995 (for regnskabsår 1994) afgivet en revisionserklæring (DAS) til

Parlamentet og Rådet om regnskabernes rigtighed og de underliggende transaktioners (betalin-

gers) lovlighed og formelle rigtighed. Erklæringen udarbejdes på grundlag af en DAS-revisions-

metode, der tager hensyn til de særlige forhold vedrørende EU-budgettets forvaltning og kontrol.

Revisionserklæringen for 2010 indeholder følgende hovedbudskaber: En positiv erklæring om

regnskabernes rigtighed. En positiv erklæring om betalingernes lovlighed og formelle rigtighed for

indtægterne og udgiftsområderne ”Bistand til tredjelande, udvikling og udvidelse”; ”Forskning og

andre interne politikker samt ”Administrationsudgifter og andre udgifter”. Disse budgetområder

vurderes at være uden væsentlig fejlforekomst, d.v.s. med fejl i under 2 % af betalingerne. En

negativ erklæring om betalingernes lovlighed og formelle rigtighed på udgiftsområderne ”Land-

brug og naturressourcer” samt ”Samhørighed, energi og transport”, der vurderes at have en væ-

sentlig fejlforekomst, d.v.s. med fejl i over 2 % af betalingerne.

På denne baggrund skønner Retten, at den mest sandsynlige fejlfrekvens i betalingerne som hel-

hed er steget fra 3,3 % i 2009 til 3,7 % i 2010. Denne stigning skyldes en højere fejlprocent

på området ”Samhørighed, energi og transport”, idet fejlprocenterne for de øvrige grupper af poli-

tikområder ligger forholdsvis stabilt. Den skønnede fejlprocent i betalingerne for perioden 2006-

2010, viser i øvrigt et betragteligt fald i den mest sandsynlige fejlforekomst fra over 7 % i 2006

til under 4 % i 2010, hvilket afspejler væsentlige generelle forbedringer af overvågnings- og kon-

trolsystemernes effektivitet.

Det er efter regeringens opfattelse utilfredsstillende, at Revisionsretten igen må afgive en revisions-

erklæring med væsentlige forbehold for gennemførelsen af EU’s budget. Dette forhold skal - som

også fremhævet af Revisionsretten - ses i sammenhæng med budgetgennemførelsens kompleksitet.

Baseret på de senere års opnåede fremskridt i den finansielle forvaltning og kontrol af budgettet

er der dog grund til en vis optimisme, hvad angår muligheden for at opnå en revisionserklæring

med fortsat færre forbehold. Skiftende regeringer har i øvrigt i mange år tillagt Rådets behandling

af Revisionsrettens årsberetning stor betydning. Der er derfor tale om en vigtig sag for Danmark.

Baggrund

Decharge-proceduren

På ECOFIN den 30. november 2011 ventes Revisionsretten at præsentere årsbe-

retningen - med tilhørende revisionserklæring - om EU’s budgetgennemførelse for

regnskabsåret 2010. Revisionsrettens årsberetning blev forelagt for Europa-Parla-

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

mentets Budgetkontroludvalg den 10. november 2011 - samme dag som beretnin-

gen blev offentliggjort.

ECOFIN forventes at tage Revisionsrettens præsentation af årsberetningen til

efterretning. Herefter vil beretningen blive behandlet i Rådets Budgetarbejdsgrup-

pe og Coreper med henblik på udarbejdelse af henstilling fra Rådet til Europa-

Parlamentet om meddelelse af decharge til Kommissionen for gennemførelsen af

budgettet, jf. artikel 319, stk. 1 i Lissabon-traktaten. Henstillingen forventes be-

handlet på møde i ECOFIN den 21. februar 2012. Det bemærkes, at Rådet træffer

afgørelse med kvalificeret flertal.

Rettens årsberetning og revisionserklæring

Revisionsrettens årsberetning, der omhandler samtlige indtægter og udgifter i

Unionen, offentliggøres efter hvert regnskabsårs afslutning. Unionens øvrige insti-

tutioner har haft mulighed for at afgive bemærkninger til beretningen.

Som en vigtig del af beretningsarbejdet har Revisionsretten siden 1995 (for regn-

skabsår 1994) afgivet en revisionserklæring til Europa-Parlamentet og Rådet til

brug for disse institutioners behandling af EU’s regnskab og dermed Kommissio-

nens gennemførelse af budgettet, jf. også Lissabon-traktatens artikel 287, stk. 1.

Revisionserklæringen omtales typisk som DAS’en, der er en forkortelse for ”la

déclaration d’assurance”, som direkte oversat betyder forsikrings- eller sikkerheds-

erklæringen. Erklæringen hviler på Revisionsrettens kontrol af regnskabernes rig-

tighed og de underliggende transaktioners lovlighed og formelle rigtighed.

Regnskabernes rigtighed

I revisionserklæringen om regnskabernes rigtighed udtaler Retten sig om, hvorvidt

EU’s endelige konsoliderede årsregnskab rapporterer pengestrømme og finansielle

resultater fuldstændigt og nøjagtigt, og om aktiverne og passiverne er registreret

korrekt ved regnskabsårets udgang.

I denne del af DAS-revisionen undersøger Retten, om Kommissionen har sikret,

at de relevante regnskabsregler reelt anvendes, og om Kommissionens foranstalt-

ninger bidrager til at give rimelig sikkerhed for, at det endelige konsoliderede års-

regnskab giver et retvisende billede af EU’s finanser.

De underliggende transaktioners lovlighed og formelle rigtighed

I revisionserklæringen om de underliggende transaktioners lovlighed og formelle

rigtighed drager Retten en række generelle konklusioner om overvågnings- og

kontrolsystemernes effektivitet samt den mest sandsynlige fejlfrekvens vedrørende

samtlige indtægts- og udgiftstransaktioner fordelt på budgettets hovedområder.

I denne del af DAS-revisionen indsamler Retten tilstrækkeligt bevis til at kunne

afgøre, om midlerne er modtaget og brugt i overensstemmelse med fastlagte fæl-

lesskabs- og kontraktbestemmelser, og om midlerne er beregnet korrekt og nøjag-

tigt. Rettens revision går i den forbindelse bl.a. ud på at undersøge, om transakti-

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

onerne har fundet sted, om modtagerne var berettigede til at få den tildelte støtte

og om de anmeldte omkostninger, henholdsvis mængder var rigtige og støttebe-

rettigede. Transaktionerne eller betalingerne revideres helt ned til det endelige

støttemodtagerniveau.

Indhold

Revisionserklæringen

Hovedbudskaber

Revisionserklæringen for 2010 indeholder følgende hovedbudskaber:

Retten afgiver en

positiv erklæring

(en blank erklæring uden forbehold) om regnska-

bernes rigtighed, idet EU’s regnskab i alt væsentligt giver et retvisende billede af

EU’s finansielle stilling og af resultaterne af transaktioner og pengestrømme.

Hermed konstaterer Retten for fjerde år i træk, at regnskabet er uden væsentlig

fejlinformation og dermed rigtigt.

Hvad angår de underliggende transaktioners lovlighed og formelle rigtighed kon-

kluderer Retten, at overvågnings- og kontrolsystemerne samlet set er delvis effek-

tive med hensyn til at sikre lovligheden og den formelle rigtighed af de betalinger,

der ligger til grund for regnskabet.

Retten afgiver en

positiv erklæring

vedrørende EU’s egne indtægter, indgåede for-

pligtelser på samtlige fem politikområder og betalingerne inden for udgiftsgrup-

perne ”Bistand til tredjelande, udvikling og udvidelse”; ”Forskning og andre inter-

ne politikker samt ”Administrationsudgifter og andre udgifter”. Retten konklude-

rer, at transaktionerne på disse områder er uden væsentlig fejlforekomst, idet fejl-

procenten i betalingerne er under 2 %, hvilket er det af Retten acceptable fejlni-

veau.

Retten afgiver en

negativ erklæring

(en afkræftende erklæring) om transaktionernes

lovlighed og formelle rigtighed inden for de resterende to udgiftsgrupper, der om-

fatter følgende områder: ”Landbrug og naturressourcer” samt ”Samhørighed,

energi og transport”. På disse politikområder vurderer Retten, at der er tale om en

væsentlig fejlforekomst, idet den mest sandsynlige fejlfrekvens i betalingerne er

mere end 2 %, hvilket som nævnt ligger over det af Retten accepterede fejlniveau.

Om udviklingen på disse to udgiftsområder, hvor forvaltningen er delt mellem

Kommissionen og medlemsstaterne, bemærkes i øvrigt:

På politikområdet

”Landbrug og naturressourcer”,

der tegner sig for knapt halvdelen

af de afholdte betalinger på 57 mia. euro, skønner Retten, at den mest sandsynlige

fejlforekomst ligger på 2,3 %, hvilket er nogenlunde på linje med sidste års revisi-

onsresultat. Heraf var direkte betalinger på 40 mia. euro, som er omfattet af det

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

integrerede forvaltnings- og kontrolsystem (IFKS), uden væsentlig fejlforekomst.

Imidlertid trak den højere fejlforekomst i betalingerne på især området udvikling

af landdistrikterne fejlhyppigheden op over det acceptable fejlniveau på de 2 %.

Den hyppigst forekommende fejl var, at støttemodtagerne havde anmeldt et for

stort areal under enkeltbetalingsordningen og den generelle arealbetalingsordning.

Revisionsresultatet bekræfter alt i alt de seneste års positive tendens til, at den

mest sandsynlige fejlprocent på dette politikområde svinger omkring det acceptab-

le fejlniveau på 2 %.

På politikområdet

”Samhørighed, energi og transport”,

der tegner sig for en tredjedel af

de afholdte betalinger (41 mia. euro), skønner Retten, at den mest sandsynlige

fejlforekomst ligger på 7,7 %, hvilket er højere end sidste års revisionsresultat.

Politikområdet er derfor fortsat det af EU’s udgiftsområder, hvor der er størst

tendens til fejl. De vigtigste kilder til fejl var medregning af projektomkostninger,

som ikke var støtteberettigede, og manglende overholdelse af reglerne for offent-

lige indkøb. Selvom den mest sandsynlige fejlforekomst på 7,7 % er en stigning i

forhold til 2009, ligger fejlprocenten fortsat på et væsentligt lavere niveau i for-

hold til tidligere år. For årene 2006-2008 rapporterede Retten således en nedre

fejlgrænse på 11-12 %, hvilket skal sammenholdes med den betydeligt lavere ned-

re fejlgrænse på 4,7 % i 2010.

På ovennævnte baggrund skønner Retten, at den mest sandsynlige fejlfrekvens i

betalingerne som helhed er steget fra 3,3 % i 2009 til 3,7 % i 2010, jf. figur 1 på

næste side. Denne stigning skyldes den højere fejlprocent på området ”Samhørig-

hed, energi og transport”, idet fejlprocenterne for de øvrige grupper af politikom-

råder ligger forholdsvis stabilt. Figuren over den skønnede fejlprocent i betalin-

gerne for perioden 2006-2010, viser i øvrigt et betragteligt fald i den mest sand-

synlige fejlforekomst fra over 7 % i 2006 til under 4 % i 2010, hvilket afspejler

væsentlige generelle forbedringer af overvågnings- og kontrolsystemernes effekti-

vitet hos især Kommissionen.

Hovedanbefalinger

Retten har som nævnt afgivet en negativ revisionserklæring om betalingernes lov-

lighed og formelle rigtighed på de to store udgiftsområder ”Landbrug og naturres-

sourcer” samt ”Samhørighed, energi og transport”, hvor forvaltningen er delt

mellem Kommissionen og medlemsstaterne. Årsberetning for 2010 indeholder

bl.a. følgende overordnede anbefalinger til Kommissionen vedrørende disse om-

råder:

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Figur 1: Udviklingen i Rettens skøn vedrørende den mest sandsynlige fejl-

procent i den reviderede population af betalinger i årene 2006-2010



Obligatorisk anvendelse af ortofotos (ensartede luftfotos) og regelmæssig

ajourføring af databasen over landbrugsparceller på basis af nye ortofotos.

Kontrol af de nationale landbrugsinspektioners kvalitet og de nationale god-

kendelsesorganers rapportering herom.

Kontrol af at støtteberettigelsesreglerne på samhørighedsområdet m.v. over-

holdes og herunder særligt reglerne for offentlige indkøb.

Yderligere vejledning af revisionsmyndighederne i medlemsstaterne om kon-

trollen med samhørighedsprojekterne og rapporteringen af kontrolresultater-

ne.

Derudover fremlægger Retten en række mere specifikke anbefalinger på de poli-

tikområder, der forvaltes direkte af Kommissionen.

Omtalen af Danmark

Rettens årsberetning indeholder ingen kritiske bemærkninger om Danmark, der

dog er omtalt enkelte steder i årsberetningens tabeller og bilag. Det drejer sig bl.a.

om tabel 2.2, hvor Danmark er opført med 9 momsforbehold pr. 31. december

2010. Momsforbehold er et middel som bruges til at holde de elementer i med-

lemsstaternes momsregnskaber, der er tvivl om, åbne for korrektioner. Der er

heller ingen kritisk omtale af Danmark i Rettens særberetninger.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Resultaterne af EU’s indsats

Revisionsrettens årsberetning indeholder et nyt kapitel om opnåelse af resultater

ved hjælp af EU-budgettet. I denne del af årsberetningen fremlægger Retten sine

bemærkninger til Kommissionens egen vurdering af sin resultatopnåelse på ud-

valgte områder, ligesom de vigtigste tværgående resultater af Rettens forvaltnings-

revision i 2010 - som beskrevet i dens særberetninger - præsenteres.

Retten konstaterer bl.a., at forskelle mellem de fastsatte mål og de opnåede resul-

tater ofte ikke bliver analyseret, og at Kommissionens rapportering om udgifter-

nes effektivitet m.v. kunne forbedres. Retten anbefaler bl.a., at Kommissionen

sætter større fokus på resultatopnåelse og -opfølgning i sine årlige aktivitetsrap-

porter, ligesom Kommissionen og medlemsstaterne bør blive enige om opstilling

af mere ensartede resultatindikatorer til brug for målinger af resultatopnåelsen.

Hjemmelsgrundlag

Det er Europa-Parlamentet, der træffer afgørelse om decharge til Kommissionen

for gennemførelsen af budgettet, jf. artikel 319, stk. 1 i Lissabon-traktaten. Kom-

missionen skal efterfølgende træffe alle egnede foranstaltninger til at efterkomme

bemærkningerne i såvel Parlamentets afgørelse som Rådets henstilling om de-

charge, jf. artikel 319, stk. 3 i Lissabon-traktaten.

Europa-Parlamentet

Europa-Parlamentet har endnu ikke udtalt sig.

Nærhedsprincippet

Dechargeproceduren vedrørende Kommissionens gennemførelse af budgettet fo-

retages på unionsniveau, og regeringen skønner derfor, at sagen er i overens-

stemmelse med nærhedsprincippet.

Lovgivningsmæssige eller statsfinansielle konsekvenser

Rådets behandling af Revisionsrettens årsberetning har ingen lovgivningsmæssige

eller statsfinansielle konsekvenser.

Høring

Rigsrevisionen er som national revisionsinstitution samarbejdspartner for Revisi-

onsretten, jf. Lissabon-traktatens artikel 287, stk. 3. Dette indebærer, at Rigsrevisi-

onen altid deltager ved Rettens revisionsbesøg i Danmark, ligesom al korrespon-

dance med Retten foregår gennem Rigsrevisionen.

Tidligere forelæggelse for Folketingets Europaudvalg

Sagen har ikke tidligere været forelagt Folketingets Europaudvalg.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Holdning

Dansk holdning

Den ”positive DAS”

Regeringen finder det tilfredsstillende, at Revisionsretten gennem alle årene - si-

den revisionserklæringens indførelse med virkning fra regnskabsåret 1994 - med

visse forbehold har anset EU´s regnskaber for at give et retvisende billede af Fæl-

lesskabernes indtægter og udgifter samt finansielle stilling. Denne del af revisions-

erklæringen har med andre ord som helhed betragtet været positiv gennem alle

årene og har for de sidste fire regnskabsår været uden forbehold (blank erklæring).

Regeringen finder det ligeledes tilfredsstillende, at Retten afgiver en positiv erklæ-

ring uden forbehold om transaktionernes lovlighed og formelle rigtighed vedrø-

rende EU’s egne indtægter, indgåede forpligtelser vedrørende samtlige fem poli-

tikområder samt betalingerne inden for de tre udgiftsgrupper ”Bistand til tredje-

lande, udvikling og udvidelse”; ”Forskning og andre interne politikker samt ”Ad-

ministrationsudgifter og andre udgifter”. Retten konkluderer, at transaktionerne

på disse områder er uden væsentlig fejlforekomst (fejl i under 2 % af betalinger-

ne).

Den ”negative DAS”

Regeringen finder det utilfredsstillende, at Revisionsretten igen har måttet afgive

en negativ revisionserklæring om transaktionernes lovlighed og formelle rigtighed

inden for de resterende to udgiftsområder, hvor der efter Rettens vurdering var en

fejlforekomst i over 2 % af betalingerne. Det drejer sig politikområderne ”Land-

brug og naturressourcer” samt ”Samhørighed, energi og transport”, hvor forvalt-

ningen som nævnt er delt mellem Kommissionen og medlemsstaterne.

Når det gennem årene har vist sig så vanskeligt at gennemføre EU-budgettet på

en fuldt tilfredsstillende måde i praksis, hænger dette efter regeringens opfattelse

sammen med, at forvaltningen og kontrollen af EU’s budget er en særdeles kom-

pliceret opgave. Dette forhold har Revisionsretten ligeledes understreget ved

mange tidligere lejligheder, hvor det i flere sammenhænge påpeges, at et indviklet

retsgrundlag med mange støtteberettigelseskriterier øger den iboende risiko for

fejl. Opgavens kompleksitet forstærkes af, at gennemførelsen af budgettet er for-

delt på mange forskelligartede og geografisk spredte organer, der rækker fra

Kommissionens centrale forvaltning over national, regional og lokal forvaltning til

det meget store antal lokale støttemodtagere (institutioner, enkeltpersoner m.m.)

på de forskellige politikområder.

Holdbare fremskridt

Der er dog ikke tale om nogen fastlåst og dermed statisk situation, idet Rettens

revisionsresultater som præsenteret i de senere års beretninger bekræfter, at den

skønnede fejlprocent for budgettet som helhed har været fortsat faldende. I 2010

har fremskridtene på en række områder dog ikke kunnet kompensere for en stig-

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

ning i fejlforekomsten på samhørighedsområdet, hvilket har medført en lille stig-

ning i den mest sandsynlige fejlfrekvens i betalingerne som helhed fra 3,3 % i

2009 til 3,7 % i 2010. Denne beskedne stigning skal dog ses på baggrund af et

betragteligt fald i den mest sandsynlige fejlforekomst fra over 7 % i 2006 til under

4 % i 2010. Det betyder med andre ord, at mindst 96 % af alle betalinger i 2010

var uden kvantificerbare fejl.

Der er derfor grund til

en vis optimisme,

hvad angår muligheden for fortsat at opnå

en revisionserklæring med samlet set færre forbehold og dermed en mere ”positiv

DAS”. Trods de stedfundne fremskridt er det dog klart, at der også fremover er

brug for et langt og sejt træk fra alle involverede parters side, således at den sam-

lede budgetgennemførelses kvalitet kan løftes yderligere.

I øvrigt bemærkes, at skiftende regeringer i mange år har tillagt Rådets behandling

af Revisionsrettens årsberetning stor betydning. Der er derfor tale om en vigtig

sag for Danmark. Fra dansk side prioriteres det fortsatte fokus på hovedmålet:

Opnåelsen af en fuldt ud positiv og dermed ”blank” revisionserklæring for bud-

gettet som helhed, jf. også ønsket herom i Rådets tidligere dechargehenstillinger.

Regeringen vil derudover arbejde for, at Rådets dechargehenstilling til Parlamentet

om Kommissionens gennemførelse af budgettet for 2010 bidrager til fortsatte

fremskridt i budgetgennemførelsen på såvel Unions- som medlemsstatsniveau og

dermed en mere sund finansforvaltning af EU’s bevillinger som helhed.

Andre landes holdninger

Da Revisionsrettens årsberetning for 2010 endnu ikke har været drøftet, kendes

andre landes holdninger ikke.