PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Europaudvalget 2011-12
Rådsmøde 3129 - økofin Bilag 4
Offentligt

21. november 2011

Samlenotat vedrørende rådsmødet (ECOFIN) den 30. november

2011

Revision af kapitalkravsdirektivet (CRR/CRD-IV)

Statusrapport og orienterende debat

Tidlig forelæggelse

KOM(2011) 452, KOM(2011) 453

Forberedelse

af Det Europæiske Råd den 9. december 2011 (UDGÅET)

KOM-dokument foreligger ikke

Opfølgning af G20-topmødet den 3.-4. november 2011 i Cannes (UDGÅET)

Udveksling af synspunkter

KOM-dokument foreligger ikke

(evt.) Revideret adfærdskodeks for Stabilitets- og Vækstpagten (UDGÅET)

Godkendelse

KOM-dokument foreligger ikke

Årlig vækstundersøgelse

Forelæggelse ved Kommissionen

KOM-dokument foreligger ikke

Økonomiske og finansielle konsekvenser af EU-lovgivning

Udkast til rådskonklusioner

KOM-dokument foreligger ikke

EU-statistikker

Udkast til rådskonklusioner

Aftale om udnævnelser til Det Rådgivende Organ for Statistisk Styring på Europæisk

Plan

KOM-dokument foreligger ikke

Adfærdskodeks for erhvervsbeskatning

Rapport til Rådet

Rådskonklusioner

KOM-dokument foreligger ikke

Revisionsrettens årsberetning om gennemførelsen af budgettet for regnskabs

året 2010

Forelæggelse

KOM-dokument foreligger ikke

Side

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

10)

Revision af direktiv om investorgarantiordninger

Sagen er ikke på dagsordenen for rådsmødet den 30. november 2011.

KOM(2010) 371

Kommissionens forslag vedr. kreditaftaler i forbindelse med fast ejendom til

beboelse (boligkreditdirektivet)

- Sagen kommer ikke på dagsordenen for rådsmødet den 30. november 2011.

KOM(2011) 142

Kommissionens forslag til retsakter vedr. styrket eurosamarbejde

- Forelæggelse ved Kommissionen

KOM-dokument foreligger ikke

Eventuelt

Siden sidst

Side 3

11)

Side 13

12)

Side

13)

14)

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Dagsordenspunkt 10:

Revision af direktiv om investorgarantiordninger

Resumé

Kommissionen har den 12. juli 2010 som opfølgning på den finansielle krise og de klager, som

Kommissionen i de senere år har modtaget fra investorer om anvendelsen af investorgarantiord-

ningsdirektivet foreslået en revision af direktivet. Kommissionen foreslår justeringer og harmonise-

ringer i forhold til anvendelsesområdet, dækning, finansiering, udbetalingsfrist m.v. Ændringerne

skal øge effektiviteten og sikre ensartede konkurrencevilkår i EU på området. Forventningen er,

at formandskabet vil afsøge muligheden for at nå enighed om en generel indstilling for Rådet på

COREPER den 23. november 2011. Det forventes, at der vil kunne opnås enighed om det

foreliggende kompromisforslag blandt EU-landene. Herefter vil trialogforhandlingerne med Eu-

ropa-Parlamentet blive indledt.

Nedenstående er udarbejdet på baggrund af Kommissionens forslag KOM(2010)371 samt

formandskabets seneste kompromistekst.

KOM(2010) 371

Baggrund

Kommissionen har ved KOM(2010) 371 af 12. juli 2010 fremsat forslag til revisi-

on af direktiv 97/9/EF om investorgarantiordninger (investorgarantidirektivet).

Forslaget er baseret på art. 53, stk. 1 i Traktat om den Europæiske Unions Funkti-

onsmåde (TEUF) og er omfattet af den almindelige lovgivningsprocedure. Kommis-

sionen foreslår på et overordnet plan justeringer og harmoniseringer i forhold til

anvendelsesområdet, dækning, finansiering, udbetalingsfrist m.v.

Investorgarantidirektivet beskytter investorer i forbindelse med værdipapirinveste-

ringer mod risikoen for svig, administrative forsømmelser eller driftsfejl, som gør

et investeringsselskab, f.eks. et fondsmæglerselskab eller et pengeinstitut (værdi-

papirhandlere), som på vegne af kunder foretager handel med værdipapirer, ude af

stand til at tilbagelevere kunders aktiver (værdipapirer). Beskyttelsen omfatter ikke

investeringsrisici, f.eks. hvis værdien af en konkret investering falder.

Kommissionen vurderer at en revision af investorgarantidirektivet er nødvendig af

hensyn til at bevare tilliden i det finansielle system og sikre en bedre beskyttelse af

investorer i lyset af udviklingen på de finansielle markeder og den finansielle krise,

herunder som følge af en række sager i visse medlemslande med store tab for in-

vestorerne til følge, hvor Kommissionen i opfølgning herpå har modtaget en ræk-

ke klager over ordningernes dækning og finansiering og forsinkelser i forbindelse

med udbetaling af garantibeløbet.

Pengeinstitutter (værdipapirhandlere) i Danmark medvirker til at sikre investorer-

nes ejendomsret til værdipapirerne. Dette sker via registrering i kundens navn i en

værdipapircentral eller ved individualisering. For danske værdipapirer sker dette

ved, at hver kundes beholdning af værdipapirer skal registreres på kundens eget

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

værdipapirdepot i VPS (tidligere Værdipapircentralen). For udenlandske værdipa-

pirer sker det ved, at værdipapirhandleren holder alle sine kunders værdipapirer på

et eller flere samledepot(er), der er helt adskilt fra værdipapirhandlerens eget vær-

dipapirdepot. Den danske Garantifond for indskydere og investorer, der indenfor

fastsatte grænser yder dækning for kontante indskud i de dækkede institutter og

for tab i forbindelse med manglende tilbagelevering af kunders værdipapirer, hvis

et institut, der er omfattet af dækning, går i betalingsstandsning eller går konkurs,

vil i relation til investorgaranti alene skulle yde dækning i de tilfælde, hvor investo-

rernes ejendomsret ikke er sikret. Det kan f.eks. skyldes tilfælde, hvor der er begå-

et fejl i pengeinstituttets registrering af ejerskab eller begået en svigagtig handling.

Investorgarantien forventes derfor kun i helt ekstreme tilfælde at kunne komme i

anvendelse i Danmark.

Forslaget indgår i en større pakke om garantiordninger, som endvidere omfatter et

forslag om ændring af direktiv om indskydergarantiordninger og en hvidbog om

forsikringsgarantiordninger.

Europa-Parlamentet fastlagde sin førstebehandlingsholdning i sagen den 5. juli

2011. Forventningen er, at formandskabet vil afsøge muligheden for at nå enighed

om en generel indstilling for Rådet på COREPER den 23. november 2011. For-

slaget har i regi af Rådet foreløbigt været behandlet på rådsarbejdsgruppeniveau.

Det forventes, at der vil kunne opnås enighed blandt medlemslandene om det

foreliggende kompromisforslag, som vil udgøre Rådets mandat til formandskabet i

de videre trialogforhandlinger. Videre trialogforhandlinger ventes at søge at nå et

kompromis i sagen med Europa-Parlamentet i en tidlig andenbehandlingsløsning.

Indhold

Nedenfor følger i et prioriteret uddrag de centrale elementer af det seneste kom-

promisforslag:



Tilpasning til MiFID-direktivet

Dækning

Formue og bidrag

Udbetalingsfrister

Information af investorer

Implementering og ikrafttræden

Tilpasning til MiFID-direktivet

Anvendelsesområdet i det gældende direktiv er afgrænset ved henvisning til inve-

steringsservice, som defineret i direktiv om investeringsservice. MiFID-direktivet

har ophævet investeringsservicedirektivet og udvidet anvendelsesområdet for in-

vesteringstjenester, der er omfattet af den sektorspecifikke lovgivning (f.eks. er

driften af multilaterale handelsfaciliteter nu omfattet af anvendelsesområdet for

MiFID).

Direktiv 2004/39/EF om markeder for finansielle instrumenter.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Forslaget præciserer således, at enhver form for investeringsservice og aktivitet,

som falder ind under MiFID, bør være omfattet af direktivet, og at hvis investe-

ringsselskaber (som defineret i MiFID-direktivet) faktisk opbevarer kundeaktiver,

bør kunder være berettiget til at være dækket af garantiordningen. Dette gælder,

uanset om selskabet gør dette i strid med en begrænsning i sin tilladelse og uanset

arten af den investeringsservice, det yder. Dette mindsker investors behov for at

sætte sig ind i omfanget af investeringsselskabets autorisation, for at afklare om-

fanget af den konkrete beskyttelse under investorgarantien.

En anden ændring vedrører klassificering af kunder. Direktivet finder potentielt

anvendelse på alle kategorier af investorer. Kommissionen vurderer, at mere sofi-

stikerede kunder imidlertid normalt er bedre i stand til at udvælge og overvåge

formidlernes aktiviteter. Af den grund kan national lovgivning i dag udelukke pro-

fessionelle og institutionelle investorer fra dækning. Da det nuværende direktiv

kom før MiFID, er der ikke sammenfald mellem listen over professionelle og in-

stitutionelle investorer i direktivet og den tilsvarende liste i MiFID. I forslaget

tilpasses klassifikationen af kunder i investorgarantiordningsdirektivet til MiFID's

definition af kunder, der her anses for professionelle.

Dækning

Forslaget øger minimumsgarantiniveauet til EUR 30.000 – fra tidligere EUR

20.000 – men indsætter samtidige en maksimumdækning på EUR 100.000. Desu-

den gives Kommissionen bemyndigelse til ved delegerede retsakter hvert femte år

at tilpasse dækningsbeløbet af hensyn til prisudviklingen.

Kommissionen vurderer, at der for så vidt angår kreditinstitutter kan opstå tvivl

om, hvorvidt dækningen skal udredes i henhold til dette direktiv snarere end i

henhold til direktivet om indskudsgarantiordninger, når midlerne deponeres i et

pengeinstitut i forbindelse med ydelse af investeringsservice. For at tage højde for

den mulige usikkerhed i forbindelse med pengeinstitutter, som både leverer ser-

vices i forbindelse med bankvirksomhed og investeringsservice, foreslås, at inve-

storen i tilfælde af tvivl skal have udbetalt beløbet efter indskydergarantien, hvor

der ydes et højere dækningsbeløb.

I øjeblikket udelukkes krav om garanti, hvor der er afsagt straffedom for hvid-

vaskning af penge, men ikke krav om garanti fra investorer, som er involveret i

insiderhandel eller kursmanipulation (markedsmisbrug). Forslaget udelukker ek-

splicit også krav om garanti, hvor investoren er involveret i markedsmisbrug.

National lovgivning kan aktuelt begrænse garantien, således at en kunde bærer en

del af tabet inden for garantiloftet. Forslaget fjerner denne mulighed for selvrisiko.

Endvidere kan medlemslandene ikke længere udelukke midler i andre valutaer end

medlemslandets, herunder EUR, fra dækning.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Dækningen er baseret på et hjemlandsprincip, hvor fonden dækker de virksomhe-

der, der har tilladelse i landet, herunder deres evt. udenlandske filialer.

Formue og bidrag

I det gældende direktiv om investorgarantiordninger er metoderne til finansiering

af ordningerne ikke harmoniseret.

I det oprindelige forslag havde Kommissionen foreslået en minimumsharmonise-

ring af investorgarantiordningernes formuer i EU på mindst 0,5 procent af værdi-

en af de midler og finansielle instrumenter, som investeringsselskaber eller inve-

steringsforeninger opbevarer, administrerer eller forvalter, og som er omfattet af

garantiordningens beskyttelse. Ordningerne skulle finansieres fuldt ud af opspare-

de bidrag. Det fastsatte niveau for minimumsformue skulle nås inden for en 10

års periode. Kommissionen havde desuden foreslået, at der skulle kunne opkræves

ekstraordinære bidrag på op til 0,5 pct. af de omhandlede omfattede midler og

finansielle instrumenter, hvis målet for finansieringsniveauet var utilstrækkeligt til

at dække garantikravet, og under betingelse af at de ekstraordinære bidrag fra

medlemmerne af en ordning ikke ville bringe stabiliteten i det finansielle system i

fare, herunder f.eks. i form af at skulle forestå yderligere bidrag i en situation, hvor

sådanne medlemmer oplever et konjunkturmæssigt pres på deres virksomhed.

Kommissionen havde ligeledes foreslået, at ordningerne som sidste udvej skulle

have mulighed for at låne fra andre landes garantiordninger, når ordningens øvrige

finansieringskilder var udtømte. Lån til andre landes garantiordninger skulle tilba-

gebetales inden for 5 år og forrentes med renten på ECB's marginale udlånsfacili-

tet.

Formandskabet har i det seneste kompromisforslag helt fjernet harmoniseringen

af finansiering af investorgarantiordningerne fra forslaget, herunder bestemmel-

serne om en gensidig lånefacilitet. I stedet fastsættes fælles overordnede princip-

per for finansiering af investorgarantiordningerne, således at medlemsstaterne

sikrer, at den fornødne finansiering er til stede, men hvor landene selv kan afgør e

balancen mellem forudgående (ex-ante) og efterfølgende (ex-post) finansiering.

Desuden er der indsat en revisionsklausul med henblik på at Kommissionen vur-

derer spørgsmålet om finansiering inden for et par år.

Udbetalingsfrister

I det gældende direktiv om investorgarantiordninger findes ikke en frist for udbe-

taling af garantibeløb, men alene en pligt til at udbetale pligtige garantibeløb hur-

tigst muligt.

Forslaget indfører en frist for udbetaling af garantibeløb, som er senest 3 måneder

efter, at kravets berettigelse og størrelse er blevet fastslået. Der indføres endvidere

en pligt for ordningerne til at udbetale en del af garantibeløbet inden for 3 måne-

ders fristen, når kravet er behørigt efterprøvet. Den resterende del af udbetalingen

kan tilbageholdes indtil kravets berettigelse og størrelse er fastslået. Når en sag er

meget kompleks, og når opgørelsen af hele kravet for en investor ikke kan fastslås

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

indenfor fristen, åbnes således for at foretage delvise udbetalinger for de krav, der

kan fastlås.

Det præciseres, at det er de kompetente myndigheder (tilsynsmyndigheden), der

skal konstatere, om et selskab er ude af stand til at indfri sine forpligtigelser over

for investorer inden for 3 måneder

Information af investorer

Investorer og potentielle investorer skal ifølge det gældende direktiv underrettes

om, hvilken investorgarantiordning de er tilsluttet, herunder om dækningens stør-

relse og rækkevidde. Medlemslandene påser at denne underretning overholdes.

Forslaget supplerer investeringsselskabers pligt til at underrette nye kunder om

garantiordninger med krav om at give yderligere oplysninger om, hvad der er om-

fattet, og hvordan det anvendes i grænseoverskridende situationer, herunder krav

om at forklare at visse tab, som følge af investeringsrisici (f.eks. tab ved at en in-

vestering falder i værdi), ikke giver anledning til udbetaling af garantibeløb.

Implementering og ikrafttræden

Medlemsstaterne skal implementere direktivet senest 1�½ år efter direktivets ikraft-

træden.

Hjemmelsgrundlag

Forslaget er baseret på art. 53, stk. 1 i Traktat om den europæiske unions funktions-

måde (TEUF) og er omfattet af den almindelige lovgivningsprocedure.

Nærhedsprincippet

Formålet med forslaget er ifølge Kommissionen at øge funktionaliteten af det

indre marked for investeringsservice samt øge investorbeskyttelsen og investortil-

liden i EU.

Kommissionen anfører, at i betragtning af at ydelser af investeringsservice er en

grænseoverskridende aktivitet, bør investeringsselskaber behandles ens i de for-

skellige medlemslande, når de ikke er i stand til at tilbagelevere kunders aktiver.

Investorer i alle medlemslande bør have samme beskyttelsesniveau. Kommissio-

nen vurderer, at en EU-tilgang er nødvendig for at undgå ulige konkurrencevilkår

investeringsselskaberne imellem i de forskellige medlemslande og konkurrence-

forvridning mellem pengeinstitutter og investeringsselskaber.

Kommissionen finder, at målene med forslaget ikke i tilstrækkelig grad kan opfyl-

des af medlemslandene selv indenfor den nuværende EU-ramme i form af mini-

mumsharmoniseringsbestemmelser. Der er tale om et direktiv, der ændrer det

gældende direktiv på området.

Regeringen vurderer, at forslaget er i overensstemmelse med nærhedsprincippet.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Europa-Parlamentets udtalelser

Europa-Parlamentet har den 5. juli 2011 førstebehandlet forslaget.

Europa-Parlamentet støtter fuld harmonisering af dækningsbeløbet – i modsæt-

ning til minimumsharmonisering – med et fastsat garantiniveau på 100 000 EUR.

Europa-Parlamentet finder, at et højere fast garantiniveau vil forbedre den græn-

seoverskridende konkurrence og være i investorernes interesse.

Europa-Parlamentet støtter en harmonisering af finansieringen af investorgaranti-

ordningerne og går ind for et minimumsmålfinansieringsniveau og forhåndsfinan-

siering. Europa-Parlamentet finder, at medlemsstaterne skal sikre, at der fastsættes

et målfinansieringsniveau for hver ordning på mindst 0,3 % af værdien af de mid-

ler og finansielle instrumenter, som opbevares, administreres eller forvaltes af

investeringsselskabet. Der bør sikres en forhåndsfinansiering og denne bør inden

for en periode på fem år - i stedet for ti år, som oprindeligt foreslået af Kommis-

sionen - være nået op på målfinansieringsniveauet i alle medlemsstater. Europa-

Parlamentet støtter desuden, at Kommissionen bemyndiges til ved delegerede

retsakter at ændre minimums målfinansieringsniveauet.

Europa-Parlamentet finder endvidere, at bidraget til en ordning bør fastsættes for

hvert medlems vedkommende på grundlag af omfanget af den påtagne risiko. For

at opnå et vist niveau af harmonisering finder Europa-Parlamentet, at Kommissi-

onen bør have adgang til ved delegerede retsakter nærmere at fastsætte, hvordan

bidraget bør fastsættes for hvert medlem af en ordning.

Gældende dansk ret og forslagets konsekvenser herfor

Direktivforslagets område er reguleret i lov om en garantifond for indskydere og

investorer med tilhørende bekendtgørelse, som vil skulle tilpasses i forhold til de i

direktivet foreslåede ændringer mht. bl.a. et øget minimums- samt maksimumga-

rantiniveau og pligt til delvise udbetalinger, under nærmere fastlagte betingelser.

Forslaget ventes således at medføre et behov for tilpasning af gældende dansk ret.

I henhold til lov om en garantifond for indskydere og investorer beregnes institut-

ternes individuelle bidrag med udgangspunkt i dækkede midler og dækkede værdi-

papirer. Finansiering af investorgarantiordningen er opdelt i en pengeinstitutafde-

ling og en fondsmæglerselskabsafdeling. Pengeinstitutafdelingens nettoformue til

investorgarantiordningen skal udgøre mindst 180 mio. kr., og Fondsmæglersel-

skabsafdelingens nettoformue skal udgøre mindst 10 mio. kr. Op til 75% af for-

muen kan bestå af ikke indbetalte midler, men som f.eks. tilsagn. De nærmere

regler for fordeling fremgår af bekendtgørelse om Garantifonden for indskydere

og investorer.

Garantifonden for indskydere og investorer skal være i stand til at foretage udbe-

talinger samt overføre indskud og midler til konti i andre institutter snarest muligt

og senest 20 hverdage efter betalingsstandsningens eller konkursens indtræden.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Det er en betingelse for udbetalingen, at kravet er behørigt efterprøvet. Ved beta-

lingsstandsning indtræder Fondens forpligtelser, først 5 hverdage efter at anmel-

delse af betalingsstandsning har fundet sted. Der er ikke fastsat regler om delvise

udbetalinger fra Fonden i dag.

Statsfinansielle konsekvenser

Formålet med forslaget er bl.a. at sikre en mere effektiv dækning af investorer. Ud-

gifter til investorgarantiordningen dækkes af institutterne selv. Et eventuelt behov for

øget tilsynsindsats fra Finanstilsynet overfor investorgarantiordningen vil skulle dæk-

kes af den finansielle sektor i overensstemmelse med normal praksis for Finanstilsy-

nets tilsynsvirksomhed.

Samfundsøkonomiske og erhvervsøkonomiske konsekvenser

Kommissionen har i forbindelse med direktivforslaget fremlagt en konsekvens-

analyse.

Kommissionen vurderer, at forslaget vil bidrage til at understøtte tilliden til det

finansielle system og yde investorer bedre beskyttelse, idet investorgarantiordnin-

ger vil kunne beskytte investorer som en sidste udvej, hvis andre vigtige forsigtig-

hedsregler svigter. Det vurderes, at beskyttelse af investorer og dermed tilliden til

investorgarantiordningen vil blive styrket i medfør af en højere potentiel kompen-

sation.

Øgede krav til investorgarantiordningers formuer vil ifølge Kommissionen endvi-

dere reducere risikoen for, at investorgarantiordningen ikke vil være i stand til at

honorere eventuelle forpligtelser.

Det vurderes på den baggrund, at forslaget vil have positive samfundsøkonomiske

konsekvenser i det omfang forslagets formål opfyldes.

Høring

Se bilag 1.

Tidligere forelæggelse for Folketingets Europaudvalg

Sagen har ikke tidligere været forelagt Folketingets Europaudvalg. Grundnotat er

oversendt til Folketingets Europaudvalg den 15. september 2010.

Holding

Regeringens holdning

Regeringen støtter generelt det foreliggende kompromisforslag fra formandskabet.

Det foreliggende kompromisforslag omfatter ikke en harmonisering af investorga-

rantiordningernes finansiering, men hvis spørgsmålet bliver aktuelt i de videre

forhandlinger, støtter regeringen en harmonisering af investorgarantiordningernes

finansiering under forudsætning af, at der fastsættes et lavt målniveau for fonde-

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

nes størrelser, og at den minimale risiko for udbetalinger i visse medlemsstater

tages i betragtning ved fastsættelse af målniveauet. Det kan eventuelt ske i form af

mulighed for særlige ordninger for lande med meget sikre værdipapirafviklingssy-

stemer.

Andre landes holdninger

EU-landene forventes generelt at kunne støtte det foreliggende kompromisfor-

slag. En række lande stiller sig skeptisk ift. en harmonisering af finansieringen af

investorgarantiordningerne, herunder særligt opbygningen af forudfinansierede

fonde knyttet til investorgarantiordningerne i EU. I det seneste kompromisforslag

er forslaget om harmoniseringen af finansieringen helt fjernet.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

BILAG: Høringssvar vedr. Kommissionens oprindelige for-

slag

Kommissionens oprindelige forslag har været sendt i høring i EU-specialudvalget for

den finansielle sektor, som gav anledning til nedenstående bemærkninger.

Finansrådet (FR) støtter en velfungerende investorgarantiordning som en del af et

velfungerende marked for finansielle produkter, og Finansrådet kan tilslutte sig de

i notatet indeholdte indstillinger.

FR finder, at en gennemførelse af direktivforslaget nødvendiggør en nøje gen-

nemgang og beregning af de økonomiske konsekvenser for pengeinstitutterne.

FR finder, at direktivforslaget er meget ambitiøst i relation til dækningsområde og

i relation til ex ante indbetalingen samt den tidsmæssige horisont herfor. Investor-

garantiordningen vil ifølge FR som oftest alene være relevant i tilfælde, som invol-

verer svig eller andre uregelmæssigheder. Udgangspunktet for opbevaring af kun-

ders værdipapirer er, at disse er opbevaret i særlige depoter separeret fra ban-

kens/investeringsselskabets egne aktiver, alternativt opbevaret i et samledepot,

hvor banken skal føre et register, hvoraf de enkelte kunders ejerforhold til de regi-

strerede værdipapirer klart fremgår. I begge tilfælde sikres kundens separatiststil-

ling.

I relation til finansiering af garantiordningen, finder FR, at der skal være en pas-

sende kombination af ex ante og ex post finansiering. Ifølge forslaget fastsættes en

metode til beregning af værdien af midler og finansielle instrumenter, der er om-

fattet af direktivets beskyttelse, ved gennemførelsesforanstaltninger. Det fremgår

ikke klart af direktivteksten, hvilken værdi, kursværdien af indholdet af det enkelte

depot eller det dækkede beløb pr. investor/konto på 50.000 euro, der skal tages

udgangspunkt i ved beregning af målfinansieringsniveauet. FR finder, at et sådant

principielt spørgsmål skal afklares i direktivet og ikke henvises til nærmere defini-

tion ved gennemførelsesforanstaltninger.

For så vidt angår misligholdelse fra tredjemandsdepositarer og fra UCITS depot-

selskaber og disses subcustodians, finder FR direktivets bemærkninger herom

uklare. Det er uklart, hvilke situationer og juridiske enheder det udvidede dæk-

ningsområde omfatter, ligesom det forekommer uklart, hvorledes den foreslåede

finansiering af udvidelsen i praksis skal gennemføres.

Forslaget om udvidelse af at yde dækning, hvis et UCITS depotselskab eller et

depotselskabs subcustodian ikke kan tilbagelevere værdipapirer, som opbevares

for en UCITS, rejser ifølge FR en række spørgsmål om den praktiske implemente-

ring af en sådan udvidelse. Det vil skulle afklares, hvorledes de dækningsberettige-

de deltagere identificeres, idet f.eks. en dansk investeringsforening ikke vil have

kendskab hertil, samt hvem det påhviler at indhente oplysninger herom hos f.eks.

depotselskaberne. Herudover vil der også være skattemæssige konsekvenser.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

FR finder, at en eventuel udvidelse af dækningsområde og fastlæggelse af bidrags-

strukturen skal afklares i selve direktivet, inden der gives mandat til gennemførel-

sesforanstaltninger om finansieringen af udvidelsen.

Realkreditrådet (RKR) finder det afgørende, at man fortsat kan have separate ga-

rantiordninger for pengeinstitutter, realkreditinstitutter og fondsmæglerselskaber,

og har med tilfredshed noteret, at man fra dansk side arbejder for at fastholde de

separate garantiordninger. RKR finder det også positivt, at der fra dansk side ar-

bejdes på at skærpe betingelserne i relation til, hvor der lånes ud fra garantiord-

ninger.

Dansk Aktionærforening (DAF) kan støtte Kommissionens forslag til ændringer i

direktivet om investorgarantiordninger.

DAF finder det uheldigt, at der vil kunne gå op til 12 måneder fra det konstateres,

at kunden ikke kan få fri rådighed over sine værdipapirer, og til der foretages en

midlertidig garantiudbetaling.

DAF anbefaler, at Danmark lægger vægt på, at det afklares, hvordan ”visse finan-

sielle produkter af investeringskarakter”, der foreslås udelukket fra dækning under

indskydergarantiordningen, skal behandles i forhold til investorgarantiordningen.

I forlængelse af en afklaring omkring hvilke finansielle produkter af investerings-

karakter, der er omfattet af investorgarantiordningen, og hvilke der ikke er omfat-

tet af nogen garantiordning, skal udbydere og formidlere af produkter kunne in-

formere kunderne klart om, hvilke garantiordninger, de enkelte produkter er om-

fattet af, eller om produkterne er helt uden garanti.

Af hensyn til den totalharmonisering, der er lagt op til i direktiverne, finder DAF

det nødvendigt, at der er en fælles europæisk opfattelse af, hvilke produkter, der er

omfattet af garanti, og hvilke der ikke er.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Dagsordenspunkt 11:

Kommissionens forslag vedr. kreditaftaler i forbin-

delse med fast ejendom til beboelse (boligkreditdi-

rektivet)

Resumé

Kommissionen har den 31. marts 2011 stillet forslag om et nyt direktiv om kreditaftaler i forbindel-

se med fast ejendom til beboelse. Initiativet skal ses som et led i at skabe et indre marked for boliglån

og komplementerer forbrugerkreditdirektivet fra 2008. Set i lyset af finanskrisen finder Kommissio-

nen, at der er behov for at fokusere på bedre forbrugerbeskyttelse og reducere kreditrisikoen for kredi-

torer for dermed at styrke den finansielle stabilitet. Forslaget indeholder blandt andet krav til den

informationsudveksling, der skal finde sted mellem kreditor og privatkunder i forbindelse med bolig-

lån og stiller krav om, at der foretages en grundig kreditvurdering af den potentielle låntager. Forsla-

get indeholder endvidere krav om, at forbrugeren får ret til førtidig indfrielse af sit lån, og at kredit-

formidlere og kreditgivere, som ikke er kreditinstitutter skal have en tilladelse, før de må yde eller

formidle boliglån til forbrugere. Forventningen er, at formandskabet vil afsøge muligheden for at

nå enighed om en generel indstilling for Rådet på COREPER i december 2011. Regeringen

vurderer, at forslaget generelt ligger på linje med eksisterende danske regler.

Nedenstående er udarbejdet på baggrund af Kommissionens forslag KOM(2011)142 samt for-

mandskabets seneste kompromisforslag og giver et prioriteret uddrag af sagen.

KOM(2011) 142

Baggrund

Kommissionen har den 31. marts 2011 stillet forslag om et nyt direktiv om kreditaf-

taler i forbindelse med fast ejendom til beboelse. Kommissionens forslag skal ses

som et led i arbejdet med at skabe et indre marked for boliglån. Forslaget vedrører

boliglån til forbrugere. Direktivets fokus på boliglån til forbrugere skyldes, at der bl.a.

i lyset af erfaringerne fra den finansielle krise, som understregede svagheder i den

eksisterende regulering, vurderes at være behov for yderligere regulering af sådanne

lån sammenlignet med andre former for lån til forbrugere. Forslaget komplemente-

rer forbrugerkreditdirektivet fra 2008, som harmoniserer aspekter af medlemssta-

ternes love og administrative bestemmelser om aftaler om forbrugerkredit, men

som ikke omfatter lån med pant i fast ejendom.

Af præamblen i forslaget fremgår, at medlemsstaterne bør have mulighed for at ud-

vide omfanget til at omfatte fysiske eller juridiske personer, der ikke er forbrugere,

herunder især mikrovirksomheder. Anvendelsesområdet er defineret som lån med

pant, eller anden tilsvarende sikkerhed, i fast ejendom til beboelse eller rettighed

knyttet til en sådan fast ejendom, ligesom en række formålsbestemte lån, der har til

formål fx at anskaffe fast ejendom til beboelse, er omfattet.

Forventningen er, at formandskabet vil afsøge muligheden for at nå enighed om

en generel indstilling for Rådet på COREPER i december 2011. Forslaget har i

regi af Rådet foreløbigt været behandlet på attachéniveau. Det forventes, at der vil

kunne opnås enighed blandt medlemsstaterne om det foreliggende kompromis-

forslag. Herefter vil trialogforhandlingerne med Europa-Parlamentet blive indledt.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Indhold

Forslaget indeholder forskellige typer af initiativer vedr. kreditaftaler i forbindelse

med fast ejendom til beboelse:



Regulering og tilsyn med kreditformidlere og kreditorer, der ikke er kreditin-

stitutter

Oplysningsforpligtigelser, markedsføringsbestemmelser og kompetencekrav

Rådgivningsbestemmelser

Kreditvurdering af den potentielle låntager

Regulering af forbrugerens rettigheder under lånets løbetid

Øvrige initiativer

Regulering og tilsyn med kreditformidlere og kreditorer, der ikke er kreditinstitutter

Forslaget fastlægger regulering og tilsyn med

kreditformidlere

(fx formidlere af boliglån)

kreditgivere, der ikke er kreditinstitutter

(fx finansieringsselskaber), når disse yder bolig-

lån til forbrugere

. Sådanne kreditformidlere og kreditgivere er i Danmark aktuelt

ikke underlagt krav om tilladelse og tilsyn efter den finansielle lovgivning, men

alene reguleret af markedsføringslovens generelle adfærdsregler under tilsyn af

Forbrugerombudsmanden.

En kreditformidler er en aktør, som ikke selv yder kreditten, men formidler kreditten

på vegne af fx et kreditinstitut eller en anden kreditgiver. Et ikke-kreditinstitut yder

kredit som led i udøvelsen af sin virksomhed, men er ikke et kreditinstitut.

Kreditformidlere, der vil udbyde eller formidle boliglån til forbrugere, skal ifølge

forslaget først opnå en tilladelse hertil i hjemlandet i overensstemmelse med direkti-

vets krav. For at opnå en sådan tilladelse skal en kreditformidler opfylde krav om

egnethed og hæderlighed, hvilket bl.a. medfører, at kreditformidleren skal have en

ren straffeattest, særligt hvad angår alvorlige formueforbrydelser, ligesom pågælden-

de ikke må være erklæret konkurs. Endvidere skal kreditformidlere have en erhvervs-

ansvarsforsikring eller anden tilsvarende garanti mod erstatningskrav og opfylde di-

rektivets kompetencekrav.

En tilladelse i ét EU-land giver herefter ret til at formidle boliglån til forbrugere i hele

EU. Forinden en kreditformidler kan formidle boliglån til private i andre lande end i

hjemlandet, skal tilsynsmyndighederne i det eller de pågældende lande (værtslandet)

underrettes. Dette sker via hjemlandets tilsynsmyndighed.

Efter forslaget er det hjemlandet, der fører tilsyn med, at kreditformidleren over-

holder direktivforslagets regler, når denne udøver sin virksomhed i andre lande.

Værtslandet fører dog tilsyn med direktivforslagets forbrugerregler.

Kreditgivere, der ikke er kreditinstitutter, skal efter direktivet have en tilladelse til at

yde boliglån til forbrugere. Medlemsstaterne fastsætter selv de nærmere rammer her-

For kreditinstitutter gælder direktiv 2006/48/EF af 14. juni 2006 om adgang til at optage og

udøve virksomhed som kreditinstitut.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

for, og en sådan tilladelse giver, i modsætning til tilladelsen for kreditformidlere, ikke

adgang til at udøve virksomhed i andre medlemsstater.

Oplysningsforpligtigelser, markedsføringsbestemmelser og kompetencekrav

Direktivforslaget indeholder overordnede bestemmelser, der forpligter kreditgivere

og kreditformidlere, herunder bl.a. f.eks. et pengeinstitut eller realkreditinstitut, til at

handle redeligt, rimeligt og professionelt i forbrugerens bedste interesse. Aflønningen

af de ansatte må ikke hindre opfyldelsen af denne forpligtelse.

Direktivet sikrer forbrugerne adgang til relevant information om potentielle lån fra

den enkelte kreditgiver eller -formidler for at gøre det muligt for forbrugeren at

sammenligne forskellige udbyderes tilbud. Forbrugeren skal derudover, inden aftale-

indgåelsen, være sikret adgang til en række generelle oplysninger om de kreditaftaler,

som kreditgiveren eller kreditformidleren udbyder. Disse oplysninger omfatter bl.a.

oplysning om lånenes karakteristika, sikkerhedsstillelse, løbetid, valuta og årlige om-

kostninger i procent (ÅOP).

Inden en kreditaftale kan indgås, skal forbrugeren desuden have adgang til en række

oplysninger om det konkrete lån, der er tilpasset til forbrugerens behov, finansielle

situation og præferencer. Oplysningerne skal gives i et standardiseret skema (ESIS-

formularen).

Forbrugeren har endvidere krav på at modtage forklaringer om de foreslåede lån, så

forbrugeren er i stand til at vurdere om låneforslagene passer til den pågældendes

behov og finansielle situation.

Hvis en forbruger anvender en kreditformidler, skal kreditformidleren inden udførel-

sen af sin tjenesteydelse give forbrugeren en række oplysninger om den ydelse, der

leveres, herunder prisen og en eventuel provision.

Markedsføringen skal være rimelig, entydig og ikke vildledende, ligesom der fastsæt-

tes krav om en række standardoplysninger i reklamer, herunder visse oplysninger om

lånebetingelser, sikkerhedsstillelse og den risiko, som forbrugeren påtager sig ved

optagelsen af lånet.

Der fastsættes endvidere generelle principper for kompetencekrav for ansatte hos

kreditgivere og -formidlere. Medlemsstaterne har ansvar for at fastsætte regler, der

sikrer et tilstrækkeligt kompetenceniveau inden for disse principper og skal offentlig-

gøre disse regler.

Der er med forslaget tale om en mindre styrkelse set i forhold til de eksisterende

danske regler.

Rådgivningsbestemmelser

Ifølge forslaget er rådgivning en selvstændig tjenesteydelse, der er uafhængig af kre-

ditgivningen. Forbrugeren skal have oplyst, hvorvidt der i den givne situation ydes

rådgivning og hvilket omfang denne rådgivning vil have, herunder om rådgivningen

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

kun omfatter kreditors egne produkter eller et større udvalg af produkter på marke-

det.

Rådgivningen skal baseres på nødvendig information om forbrugerens personlige og

finansielle situation, præferencer og ønsker for at muliggøre en anbefaling af hen-

sigtsmæssige lån.

Selvom direktivet ikke indeholder en pligt for kreditgivere og kreditformidlere til at

rådgive, kan medlemsstaterne dog med forslaget gøre rådgivning obligatorisk.

Forslagets rådgivningsbestemmelser vil medføre et behov for ændring af de danske

regler, der ikke stiller krav om, at kunden skal oplyses om omfanget af rådgivning

eller rådgivning om andre udbyderes produkter.

Kreditvurdering af den potentielle låntager

Forslaget indebærer, at der skal ske en grundig kreditvurdering af den potentielle

låntager, inden et boliglån ydes. Kreditvurderingen skal inddrage alle faktorer, der

kan have indflydelse på forventningen om, at forbrugeren kan tilbagebetale lånet i

dets løbetid.

Kreditorer må kun tilbyde lån til forbrugere, hvis kreditvurderingen indikerer, at for-

brugeren vil kunne opfylde sine forpligtelser i henhold til lånet.

Til brug for kreditvurderingen skal alle kreditgivere have ikke-diskriminerende ad-

gang til alle centrale databaser i medlemsstaterne, som anvendes til brug for vurde-

ring af forbrugeres kreditværdighed.

Forbrugeren er i forbindelse med ansøgningen om boliglån forpligtet til at give fuld-

stændige og korrekte oplysninger om sin økonomi og personlige forhold.

Der findes allerede danske regler om kreditvurdering i kreditaftaleloven, som giver

det enkelte kreditinstitut metodefrihed til etablering af egen praksis herom. Forslaget

fastsætter mere detaljerede regler på området.

Regulering af forbrugerens rettigheder under lånets løbetid

Forslaget forpligter medlemsstaterne til at sikre forbrugeren en ret til at kunne frigøre

sig fra en kreditaftale, før aftalen udløber, dvs. fx tilbagebetaling af restgælden før

tiden. Medlemsstaterne kan fastlægge de nærmere betingelser for udøvelsen af denne

ret. Betingelserne kan bl.a. omfatte tidsbegrænsninger på udøvelsen af rettigheden

samt forskellig behandling afhængigt af, hvilken type debitorrente (varia-

belt/fastforrentet) der er tale om. Disse betingelser bør dog ikke gøre udøvelsen af

denne ret urimelig vanskelig eller dyr for forbrugeren.

Forslaget fastsætter endvidere regler om orientering om renteændringer. Renteæn-

dringer skal som udgangspunkt meddeles, inden ændringen træder i kraft.

En forbruger har i Danmark efter kreditaftaleloven til enhver tid ret til helt eller del-

vist at indfri sine forpligtelser i henhold til en kreditaftale. Denne ret til førtidig ind-

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

frielse finder imidlertid ikke anvendelse på pantebreve med pant i fast ejendom. Til-

svarende finder fortrydelsesretten heller ikke anvendelse på lån med pant i fast ejen-

dom, der ydes på baggrund af obligationsudstedelse. Det skyldes hensynet til den

eksisterende praksis for indfrielse af disse lån. Der foregår i dag ikke en regulering af

dette område på EU-niveau. Kompromisforslaget vurderes ikke at have implikatio-

ner for gældende dansk praksis om førtidig indfrielse af lån med pant i fast ejendom.

Øvrige initiativer

Direktivet fastlægger, at forbrugerne skal have adgang til udenretslig tvistløsning. Det

kan fx være et klagenævn. Alle kreditgivere og kreditformidlere skal være omfattet af

et sådant organ.

Kommissionen får efter direktivet adgang til ved delegerende retsakter at ændre ind-

holdet af oplysninger i ESIS, forudsætningerne for beregning af ÅOP samt at fast-

lægge størrelsen på kreditformidleres ansvarsforsikring.

Direktivet er som udgangspunkt et totalharmoniseringsdirektiv, dvs. at medlems-

staterne som udgangspunkt ikke kan fastlægge regler, som går videre end reglerne

i direktivet. For en række af direktivets forbrugerbestemmelser kan medlemssta-

terne dog fastsætte strengere regler. Fx kan medlemsstaterne fastsætte, at det skal

være obligatorisk at yde rådgivning ved indgåelse af låneaftaler.

Hjemmelsgrundlag

Kommissionens forslag har hjemmel i artikel 114, i Traktaten om Den Europæi-

ske Unions Funktionsmåde (TEUF), som er omfattet af den almindelige lovgiv-

ningsprocedure i Traktatens artikel 294.

Nærhedsprincippet

Kommissionen vurderer, at forslaget er i overensstemmelse med nærhedsprincippet.

Kommissionen ser behov for lovgivning på området af hensyn til at skabe ensartede

konkurrencevilkår samt gode rammer for forbrugerbeskyttelse på EU-niveau.

Regeringens vurdering er, at forslaget er i overensstemmelse med nærhedsprincippet.

Europa-Parlamentets udtalelser

Europa-Parlamentets ECON-udvalg har indledt drøftelse af forslaget. Europa-

Parlamentet har i et brev til Kommissionen udtrykt ønske om en langt bredere

regulering af långivningsområdet, end det Kommissionens forslag lægger op til, og

man finder ikke, at långivning til forbrugere var en væsentlig årsag til krisen i Eu-

ropa. Ønsket er således, at Kommissionen vil fremsætte yderligere forslag, der går

langt videre end det pågældende direktivforslag. Det må forventes, at dette fx også

omfatter lån til fx store byggeprojekter.

I udkastet fra ordføreren (rapporteuren) til ECON-udvalgets udtalelse, som er

offentliggjort den 29. juli 2011, foreslås dog ingen udvidelse af anvendelsesområ-

det, men udkastet indeholder en bred vifte af forslag, fx ret til debitor og kreditor-

skifte og ret til at tage et lån med, når man køber et nyt hus. Det vides endnu ikke,

hvilke af forslagene, der vil indgå i en endelig udtalelse.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Gældende dansk ret og forslagets konsekvenser herfor

Gennemførelsen af det foreslåede direktiv i dansk ret vil gøre det nødvendigt at gen-

nemføre ændringer og tilpasninger af de regler, der er nævnt nedenfor. Samtidig vil

der skulle indføres ny lovgivning om autorisation af og tilsyn med kreditformidlere

og kreditorer, der ikke er kreditinstitutter, når disse yder boliglån til forbrugere.

Nedenfor gives en gennemgang af gældende dansk ret:

Bekendtgørelse om god skik for finansielle virksomheder

Bekendtgørelse nr. 965 af 30. september 2009 om god skik for finansielle virksom-

heder indeholder en overordnet bestemmelse (generalklausul), der påbyder finansiel-

le virksomheder at handle redeligt og loyalt over for sine kunder og indeholder gene-

relle regler om markedsføring, herunder et forbud mod vildledende, aggressiv og

utilbørlig markedsføring. Bekendtgørelsen finder kun anvendelse på långivere, der er

banker eller realkreditinstitutter. Bekendtgørelsen pålægger de finansielle virksomhe-

der at yde rådgivning, når der ydes lån med pant i fast ejendom og dokumentere

denne rådgivning i et særligt skema.

Markedsføringsloven

Udbydere af lån, der ikke er banker eller realkreditinstitutter, som fx finansieringssel-

skaber, er omfattet af markedsføringslovens regler om god markedsføringsskik og

forbud mod vildledende og utilbørlig markedsføring. Disse regler adskiller sig fra

Kommissionens forslag ved at indeholde færre krav om oplysninger.

Prisoplysningsbekendtgørelsen

Bekendtgørelse nr. 1210 af 24. oktober 2010 om information til forbrugere om priser

m.v. i pengeinstitutter indeholder regler om, hvilke oplysninger markedsføring af lån

skal indeholde. En tilsvarende regel findes i markedsføringsloven for lån udbudt af

andre långivere end finansielle virksomheder. Dette adskiller sig fra reglerne i Kom-

missionens forslag ved at være mindre detaljerede.

Kreditaftaleloven

Kreditaftaleloven regulerer aftaler om kredit og er hovedsageligt en forbrugerbeskyt-

telseslov. Formålet med loven er særlig at beskytte låntageren, når denne indgår kre-

ditaftaler med en professionel kreditgiver. Loven indeholder bl.a. bestemmelser vedr.

kreditgiverens oplysningspligt, fortrydelsesret for forbrugeren, forbrugerens betalin-

ger, herunder ret til førtidig tilbagebetaling og forbrugerens misligholdelse.

Kreditaftaleloven er senest ændret ved lov nr. 535 af 26. maj 2010 med henblik på at

gennemføre Europa-Parlamentets og Rådets direktiv af 23. april 2008 om forbruger-

kreditaftaler og om ophævelse af Rådets direktiv 87/102 EØF (forbrugerkreditdirek-

tivet).

Med denne lovændring blev beskyttelsen af forbrugere, der indgår kreditaftaler med

professionelle kreditgivere, styrket. Dette er bl.a. sket ved at indføre en 14-dages

fortrydelsesret og ved at forbedre sammenligneligheden mellem forskellige kredittil-

bud. Herudover medfører lovændringen også, at alle professionelle kreditgivere skal

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

foretage vurdering af deres kunders kreditværdighed samt i et vist omfang rådgive

deres kunder om konsekvenserne af kreditaftalen. Kommissionens forslag om kre-

ditvurdering og forklaringspligt er mere detaljerede, end hvad der i dag fremgår af

kreditaftaleloven.

Kreditaftalelovens regler finder som udgangspunkt også anvendelse på kreditaftaler,

der er sikret ved pant i fast ejendom. Kreditaftaleloven har således et bredere anven-

delsesområde end forbrugerkreditdirektivet, der ikke finder anvendelse på sådanne

kreditaftaler.

De oplysninger, som en kreditgiver efter loven skal give til forbrugeren forud for

aftaleindgåelsen, skal gives ved brug af den formular, der er optrykt som bilag 2 til

loven. For så vidt angår lån mod pant i fast ejendom, der ydes på baggrund af obliga-

tionsudstedelse, kan kreditgiveren i stedet benytte et oplysningsskema, som er base-

ret på det standardiserede europæiske informationsblad (ESIS). Kommissionens

forslag indebærer en opdatering af dette oplysningsskema.

Forbrugeren har efter kreditaftaleloven til enhver tid ret til helt eller delvist at indfri

sine forpligtelser i henhold til en kreditaftale. Denne ret til førtidig indfrielse finder

imidlertid ikke anvendelse på pantebreve med pant i fast ejendom. Tilsvarende finder

fortrydelsesretten heller ikke anvendelse på lån med pant i fast ejendom, der ydes på

baggrund af obligationsudstedelse. Det skyldes hensynet til den eksisterende praksis

for indfrielse af disse lån. Kompromisforslaget vurderes ikke at have implikationer

for gældende dansk praksis om førtidig indfrielse af lån med pant i fast ejendom.

Øvrig regulering

Klager over lån med pant i fast ejendom formidlet af kreditinstitutter kan i dag ind-

bringes for Pengeinstitutankenævnet og Realkreditankenævnet. Derimod er der ikke

klageadgang over lån med pant i fast ejendom udbudt af andre långivere. Der findes

endvidere ikke klageadgang over kreditformidlere, der ikke samtidig er pengeinstitut-

ter. Der er mulighed for eventuelt at lade kreditformidlere omfattes af Forbrugerkla-

genævnets kompetence.

Der findes i dag ikke danske regler om, at udbydere af lån, der ikke er pengeinstitut

eller realkreditinstitut, skal have en tilladelse til at påbegynde deres virksomhed. Der

skal etableres lovgivning herom, som følge af direktivet.

Såfremt udbydere af lån med pant i fast ejendom erhvervsmæssigt videresælger disse

pantebreve, skal disse efter regler i lov om pantebrevsselskaber have en tilladelse til at

virke som pantebrevsselskab.

Statsfinansielle konsekvenser

For Finanstilsynet vil der kunne blive tale om et øget ressourcebehov som følge af

forslaget i forbindelse med etablering af rammer for og tilsyn med kreditformidlere

og kreditorer, der ikke er kreditinstitutter. Sådanne omkostninger vil i givet fald

skulle finansieres af de finansielle virksomheder under tilsyn, som det er normal

praksis for Finanstilsynets tilsynsaktiviteter.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Forslaget kan eventuelt også medføre behov for øgede ressourcer hos Forbruger-

ombudsmanden, hvis de nye regler fx medfører ændringer i markedsføringsloven

eller andre bestemmelser, der henhører under Forbrugerombudsmanden. Evt. mer-

udgifter vil blive afholdt inden for Erhvervs- og Vækstministeriets eksisterende ud-

giftsramme.

Samfundsøkonomiske konsekvenser

Kommissionen vurderer, at initiativet vil kunne skabe betydelige forbedringer i for-

brugernes tillid til kreditorer, kreditformidlere og boliglån, samt vil kunne reducere

sandsynligheden for, at forbrugere tager boliglån, de ikke har råd til. Dette vil bl.a.

kunne hindre for stor gældsætning, misligholdelse og tvangsauktioner. I det omfang

forslagets formål opfyldes, vurderes forslaget således at kunne have positive sam-

fundsøkonomiske konsekvenser.

Høring

Se bilag 1.

Tidligere forelæggelse for Folketingets Europaudvalg

Grundnotat vedr. Kommissionens forslag til Europa-Parlamentets og Rådets di-

rektiv om kreditaftaler i forbindelse med fast ejendom til beboelse er oversendt til

Folketingets Europaudvalg i maj 2011.

Holdning

Regeringens holdning

Regeringen støtter generelt kompromisforslaget, som generelt vurderes at ligge på

linje med eksisterende danske regler. Forslaget vil dog bl.a. indebære, at kredit-

formidlere og kreditgivere, som ikke er kreditinstitutter, fremover skal have tilla-

delse og underlægges et mere vidtgående tilsyn, ligesom betingelserne for at yde

rådgivning strammes.

Regeringen vurderer, at forslaget generelt vil kunne bidrage til i højere grad at

sikre ansvarlighed i långivningsprocessen, forbedre forbrugerbeskyttelsen på eu-

ropæisk plan, styrke det indre marked og understøtte tilliden til de finansielle mar-

keder i EU vedr. kreditaftaler i forbindelse med fast ejendom til beboelse.

Regeringen kan generelt støtte, at forbrugerne har ret til førtidig indfrielse af deres

lån, fordi dette gør det muligt for forbrugerne at komme ud af uhensigtsmæssige

lån, idet det indebærer, at den hidtidige danske praksis for indfrielse af lån med

pant i fast ejendom kan opretholdes. Dette vurderes at være tilfældet i det forelig-

gende kompromisforslag.

Andre landes holdning

Landene ventes generelt at kunne støtte det foreliggende kompromisforslag.

En række lande har udtrykt betænkeligheder over for forslagets bestemmelser om

gennemførelsesbeføjelser til Kommissionen, herunder vedr. oplysningskrav ved

formidling af kreditaftaler mv.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Flere lande har fremhævet, at direktivforslaget bør ligge så tæt på forbrugerkredit-

direktivet som muligt i lyset af, at flere medlemsstater har gennemført dette direk-

tiv, også for realkreditområdet. I den forbindelse finder en række lande også, at

forbrugerkreditdirektivets undtagelser bør finde anvendelse for forslaget.

Enkelte lande har udtrykt kritik over for bestemmelsen om førtidig indfrielse, som

man ønsker udtømmende reguleret i direktivet, hvilket der ikke lægges op til.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Bilag 1 - Høringssvar

Generelle bemærkninger:

Realkreditrådet og Realkreditforeningen tager Kommissionens forslag til efterretning

og er overordnet enige i, at der er grund til, at Danmark støtter forslaget.

Finansrådet finder, at førtidig indfrielse ikke er et lovgivningsmæssigt anliggende.

Finansrådet finder, at der bør sikres størst mulig overensstemmelse mellem Kom-

missionens forslag og forbrugerkreditdirektivet for at undgå dobbeltregulering. Dette

gør sig fx gældende i forhold til det informationsark, der skal udleveres efter det fo-

reslåede direktiv. Finansrådet finder endvidere, at direktivet i for vidt omfang har

karakter af minimumsharmonisering, hvilket gør goldplating muligt.

Realkreditrådet og Realkreditforeningen anfører som en forudsætning for at støtte

direktivforslaget, at direktivets regler om førtidig indfrielse ikke hindrer den adgang

til førtidig indfrielse, som findes i Danmark i dag. Denne bekymring er dog efter

disse to organisationers holdning hensigtsmæssigt adresseret i Kommissionens for-

slag.

Finansforbundet og Funktionærernes og Tjenestemændenes Fællesråd (FTF) finder,

at forslaget om at aflønning af personale ikke må hindre medarbejderne i at handle i

forbrugerens bedste interesse bør udgå, fordi dette er et spørgsmål om lønfastsættel-

Vedrørende reklamer og oplysningskrav

Finansrådet fremhæver, at forslaget om antallet af standardoplysninger i en reklame

er for omfattende. Ligeledes pointerer Finansrådet, at direktivforslagets oplysnings-

krav i art. 9 vil være meget byrdefulde og finder, at en række af disse oplysninger i

stedet vil kunne gives i forbindelse med rådgivningen.

Erhvervs- og Selskabsstyrelsen fremhæver, at det vil medføre betydelige administra-

tive byrder, hvis kreditgiveren i hver enkelt situation skal foretage en individuel vur-

dering af, hvilke oplysninger der skal gives til forbrugeren alt efter dennes vidensni-

veau. Standard oplysningskravene bør udformes så klart, at den individuelle vurde-

ring af forbrugerens viden bliver unødvendig.

Vedrørende rådgivning

Realkreditrådet og Realkreditforeningen fremhæver, at de fortsat ønsker at kunne

levere rådgivning, men at den foreslåede bestemmelse ikke gør det muligt, da organi-

sationerne ikke yder rådgivning i denne bestemmelses forstand, i og med at rådgiv-

ningen kun vedrører virksomhedernes egne produkter. Finansrådet fremhæver, at

det ikke er naturligt, at en långiver skal rådgive om alle produkter på markedet og

foreslår derfor direktivforslaget ændret.

Vedrørende kreditvurdering og hensigtsmæssighed

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Realkreditrådet og Realkreditforeningen finder det problematisk, at forslaget omfat-

ter kreditvurdering, som vurderes at være et internt anliggende. Organisationerne

finder derfor, at der er behov for metodefrihed for disse organisationer.

Finansrådet, Realkreditrådet og Realkreditforeningen finder, at forbrugerne ikke skal

have en begrundelse for et afslag på at få et lån, fordi dette vil give forbrugeren mu-

lighed for at tilpasse sine oplysninger til en anden kreditgiver for at opnå et lån. Fi-

nansrådet finder endvidere, at et automatisk afslag begrundet i kreditvurderingen

ikke skal kunne kræves manuelt efterprøvet.

Finansrådet finder desuden, at kreditgiveren ikke skal foretage en hensigtsmæssig-

hedsvurdering for at kunne udpege de produkter, der ikke er uegnede for forbruge-

ren. Det bør være forbrugeren, der selv foretager denne vurdering.

Tilladelse til at udøve virksomhed som kreditformidler

Dansk Ejendomsmæglerforening mener, at ejendomsformidlere ikke bør omfattes af

reglerne om tilladelse til at udøve virksomhed som kreditformidler. Ejendomsfor-

midlere er allerede i dag reguleret af lov om omsætning af fast ejendom for så vidt

angår krav til egnethed, hæderlighed, ansvarsforsikring, klageadgang og god skik ge-

nerelt

Kommissionens beføjelser til at vedtage gennemførelsesforanstaltninger

Realkreditrådet og Realkreditforeningen samt Finansrådet er betænkelige ved forsla-

gets hjemler til Kommissionen. Finansrådet fremhæver, at disse delegationer kan

være i strid med traktaten.

Dansk Aktionærforening hilser Kommissionens beføjelser til at fastsætte detaljerede

kompetencekrav velkommen.

Lov om omsætning af fast ejendom er ikke nævnt under afsnittet om gældende dansk ret, da det ikke er vurderingen, at

denne lov vil skulle ændres som følge af direktivet.