PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Europaudvalget 2011-12
3134 - Transport, tele og energi Bilag 1
Offentligt

NOTAT TIL

FOLKETINGETS EUROPAUDVALG

15. november 2011

Samlenotat rådsmødet (transport, telekommunikation og energi) 12.-13.

december 2011

Indholdsfortegnelse:

STCW-konventionen ..................................................................................2

EMSA-forordningen...................................................................................8

Forordning om dobbeltskrogede tankskibe ..............................................14

Radiofrekvenspolitikprogram...................................................................17

Det Europæiske Agentur for Net- og Informationssikkerhed (ENISA) ...28

Roaming-III-forordningen........................................................................35

Rådskonklusioner om ”Det åbne internet og netneutraliteten i Europa” .43

Årsrapport om Europas Digitale Dagsorden..............................................47

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

2/49

STCW-konventionen

1. Resumé

Med forslaget skal de ændringer til den internationale konvention om ud-

dannelse af søfarende, om sønæring og om vagthold (STCW-konventionen),

der blev vedtaget i Manila i 2010, gennemføres i direktiv 2008/106/EF om

minimumsuddannelsesniveauet for søfartserhverv. Dette direktiv indeholder

i forvejen en række bestemmelser fra konventionen.

Direktivforslaget har ingen lovgivningsmæssige konsekvenser.

Forslaget er sat på den foreløbige dagsorden for rådsmødet (Transport, te-

lekommunikation og Energi) den 12. december 2011 med henblik på ge-

nerel indstilling.

2. Baggrund

Kommissionen har fremlagt forslag til Europa-Parlamentets og Rådets di-

rektiv om ændring af Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2008/106/EF

om minimumsuddannelsesniveauet for søfartserhverv, KOM(2011)555.

Forslaget er oversendt til Rådet den 14. september 2011 i dansk sprogversi-

on.

Forslaget er fremsat med hjemmel i TEUF artikel 100, nr. 2 og skal behand-

les efter den almindelige lovgivningsprocedure i TEUF artikel 294. Rådet

skal træffe afgørelse med kvalificeret flertal.

3. Formål og indhold

Forslaget er baseret på den Internationale Søfartsorganisations (IMO) konven-

tion om uddannelse af søfarende, om sønæring og om vagthold af 1978

(STCW-konventionen), som senest blev revideret i Manila i 2010. Disse æn-

dringer træder efter konventionen i kraft den 1. januar 2012 og skal være gen-

nemført senest den 1. januar 2017. Alle medlemsstater er parter i konventio-

nen.

Den seneste revision af STCW-konventionen, kaldet Manila-ændringerne, in-

deholder opdaterede standarder for kvalifikationer for søfarende, især set i ly-

set af nye teknologier. Endvidere introduceres nye uddannelses-, trænings- og

certificeringskrav og metoder samt detaljerede krav for arbejds- og hviletid,

forebyggelse af narkotika- og alkoholmisbrug og en international standard for

lægeundersøgelser af søfarende.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

3/49

Med forslaget indarbejdes Manila-ændringerne i EU-lovgivningen. De vig-

tigste ændringer, der afspejles i forslaget, er:



Reviderede, tidssvarende bestemmelser om uddannelse, udstedelse

af kvalifikationscertifikater og forebyggelse af forfalskning af certi-

fikater.



Opdaterede standarder om helbredsmæssig egnethed, egnethed til

tjeneste og alkoholmisbrug.



At der som noget nyt stilles krav om certificering af menige søfa-

rende samt af elektrotekniske officerer (elektrikere) og for sikker-

hedsuddannelse for alle søfarende.



Ændring af arbejds- og hviletidsbestemmelser, af Kommissionen

angivet som i overensstemmelse med EU-bestemmelser herom.

I tillæg til Manila-ændringerne indeholder forslaget:



En længere frist for Kommissionen, fra 3 til 18 måneder, til aner-

kendelse af et tredjelands uddannelser m.v. som forudsætning for

brug af dette lands søfarende på skibe, som fører EU-landenes flag.



Mulighed for at medlemsstaterne udfører en midlertidig anerkendel-

se af tredjelandes uddannelser m.v., inden Kommissionen når frem

til deres endelige afgørelse.



En tilpasning til de nye EU-regler om komitologi. Tekniske tilpas-

ninger af de data, medlemsstaterne forpligter sig til at sende til

Kommissionen, skal ske efter proceduren om delegerede retsakter,

mens proceduren for anerkendelse af tredjelande fortsat skal være

omfattet af bestemmelserne om gennemførelsesretsakter.



Krav om at medlemsstaterne skal indsende standardiserede oplys-

ninger om deres søfarende til Kommissionen med henblik på stati-

stisk analyse.



Overgangsbestemmelser for ikrafttrædelsesperioden fra den 1. januar

2012 til den 1. januar 2017, der fastsætter regler vedrørende udste-

delse af certifikater og iværksættelse af nye uddannelsesforløb i hen-

hold til regler i STCW-konventionen.



Bestemmelse om at direktivet finder anvendelse fra den 1. januar

2012, mens medlemsstaterne skal have gennemført direktivet inden

31. december 2012.

4. Europa-Parlamentets udtalelser

Der foreligger endnu ikke en udtalelse, men Europa-Parlamentets transport-

udvalg (TRAN) har påbegyndt behandling af sagen i oktober 2011. Parla-

mentets beskæftigelsesudvalg (EMPL) forventes at behandle dele af forsla-

get.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

4/49

5. Nærhedsprincippet

Kommissionen vurderer, at da STCW-konventionen allerede er blevet gen-

nemført i EU-lovgivningen, er det berettiget, at ændringerne af STCW-

konventionen også gennemføres i EU-lovgivningen. desuden kan medlems-

staterne ikke gennemføre STCW-konventionen uden de håndhævelsesmu-

ligheder, der findes i EU-lovgivningen.

Danmark og de andre EU-lande har allerede accepteret, at væsentlige dele af

STCW-konventionen er gennemført i EU-lovgivning. Hertil kommer, at der

i stort omfang er tale om gennemførelse af internationale standarder, som

medlemsstater er forpligtede til at gennemføre.

Dette taler samlet for en EU regulering, der også sikrer en ensartet standard

inden for EU, hvilket vil gavne sikkerheden og konkurrenceevnen.

Det vurderes på denne baggrund, at nærhedsprincippet er overholdt.

6. Gældende dansk ret

Gældende dansk ret på området er reguleret i følgende love med dertil hø-

rende bekendtgørelser:



Lov om maritime uddannelser



Lov om skibes besætning



Sømandsloven



Lov om sikkerhed til søs.

7. Lovgivningsmæssige eller statsfinansielle konsekvenser

Som noget nyt åbner forslaget op for, at medlemsstaterne midlertidigt kan an-

erkende tredjelandes uddannelser m.v. i den periode, som Kommissionen an-

vender til at foretage en samlet vurdering af det pågældende land. Det kan

medføre mindre merudgifter for staten, med mindre der etableres brugerbeta-

ling i lighed med, hvad der gælder for andre ydelser på søfartsområdet.

Afhængigt af omfanget kan medlemsstaternes pligt til at indberette standardi-

serede oplysninger til Kommissionen med henblik på statistisk analyse medfø-

re en merudgift for staten, som forventes afholdt inden for Søfartsstyrelsens

eksisterende ramme.

Forslaget har ikke i sig selv lovgivningsmæssige konsekvenser.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

5/49

8. Samfundsøkonomiske konsekvenser

Forslaget har ikke i sig selv samfundsøkonomiske konsekvenser.

9. Administrative konsekvenser for erhvervslivet

Forslaget har ikke i sig selv administrative konsekvenser for erhvervslivet.

10. Høring

Forslaget er sendt til høring

og har været drøftet

i Specialudvalget for

skibsfartspolitiske spørgsmål. Der er

forud for mødet i Specialudvalget

modtaget skriftlige bemærkninger fra Danmarks Rederiforening

(DRF), 3F-Transportgruppen (3F), Søfartens Ledere (SL), Dansk Er-

hverv (DE). Under drøftelsen i Specialudvalget blev der ikke tilføjet

yderligere bemærkninger.

Danmarks Rederiforening (DRF) er overvejende positiv over for forslaget,

idet det ikke er mere vidtgående end Manila-ændringerne til STCW-

konventionen.

DRF har forståelse for, at fristen for Kommissionen til at træffe afgørelse

om anerkendelse af et tredjeland, udvides fra 3 til 18 måneder, og at et med-

lemsland umiddelbart og ensidigt kan anerkende et tredjeland. Sådanne uni-

lateralt meddelte godkendelser bør imidlertid ikke kun respekteres, indtil der

foreligger en Kommissionsafgørelse, men indtil de individuelt udstedte an-

erkendelsescertifikater udløber.

Endelig anfører DRF, at det bør sikres, at direktivet også afspejler den del af

konventionsteksten, som giver administrationerne mulighed for at tillade

fravigelser fra kravene til søfarendes hviletid.

3F-Transportgruppen (3F) konstaterer, at der i Manila-ændringerne til

STCW-konventionen og i direktivforslaget er optaget nye krav om certifice-

ring af befarne søfarende. Efter deres forståelse vil dette indebære, at den

nuværende 10-ugers uddannelse af faglærte skibsassistenter ikke kan opret-

holdes fremover. 3F påpeger dog samtidig, at direktivet på den anden side

indeholder overgangsbestemmelser om certificering af faglærte skibsassi-

stenter.

3F er imod, at regler for hviletid for søfarende fortsat giver mulighed for at

opdele den daglige hviletid. 3F påpeger i den forbindelse, at søfarten er det

erhverv, der har de ringeste hviletidsbestemmelser i EU. Selv om de nye

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

6/49

regler for hviletid bevirker, at hviletid over en 7-dages periode er forøget,

vurderes det ikke at kompensere herfor.

Endelig beklager 3F, at direktivet mangler implementering af STCW-

konventionens regler om vagthold i skibe. Til støtte anfører de, at det frem-

går af rapporter fra Den Maritime Havarikommission, at manglende udfø-

relse af vagthold, især i perioder uden dagslys, er årsagen til eller medvir-

kende årsag til søulykker.

Søfartens Ledere (SL) finder generelt, at reglerne om hviletid er svære at

administrere. Det fremstår ikke klart, om dispensationsansøgning skal ind-

gives i de tilfælde, hvor man ønsker at fravige hovedreglen for hviletid.

Herunder finder SL, at reglerne både vedrørende den ugentlige samt den

daglige hviletid ikke er entydige mht. muligheden for fravigelse.

Yderligere er SL bekymrede for, at overgangsbestemmelser vedrørende

elektrotekniske officerer kan føre til, at kompetencekravene ikke bliver op-

fyldt i tilfælde, hvor udenlandske maskinofficerer bliver certificeret udeluk-

kende på baggrund af sejltid. Derved kan de blive sidestillet med danske

maskinmestre, men uden de samme elektrotekniske kvalifikationer som

danske maskinmestre har på baggrund af deres uddannelse.

Endelig henviser SL til, at der er uoverensstemmelse mellem forslaget og

dansk praksis på visse færgeoverfarter i forbindelse med udstedelse af certi-

fikater til søfarende med både navigatør- og maskinmesteruddannelse.

Dansk Erhverv (DE) har ingen bemærkninger til forslaget.

11. Generelle forventninger til andre landes holdninger

Da Kommissionen har valgt at fremlægge en konventionsnær tekst, har for-

handlingerne i Rådet været uproblematisk.

Medlemsstaterne har vist en generelt positiv holdning til forslaget, og der er

stort set enighed om, hvordan man skal indføre Manila-ændringerne i euro-

pæisk ret. Flere medlemsstater har udtrykt bekymring for den korte gennem-

førelsesfrist i direktivet, støtte til Kommissionen om at forlænge sagsbehand-

lingsfristen for anerkendelse af tredjelande fra 3 måneder til 18 måneder samt

usikkerhed i forhold til komitologiproceduren, hvor man ikke ønsker at anven-

de delegerede retsakter i forhold til senere tilpasninger af direktivet. Desuden

har enkelte lande spurgt ind til, hvorvidt mængden af data i forbindelse med

indsendelse af standardiserede oplysninger til Kommissionen med henblik på

statistisk analyse, vil skabe en større administrativ byrde for medlemsstaterne.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

7/49

Regeringen har under forhandlingerne arbejdet for at sikre sammenhæng mel-

lem de EU-direktiver, der behandler forhold omkring søfarendes arbejds- og

hviletid, med henblik på at skabe gennemsigtighed til gavn for erhverv og sø-

farende.

12. Regeringens generelle holdning

Regeringen er overordnet positiv over for forslaget, som gengiver en lang

række af Manila-ændringerne til STCW-konventionen, hvis vedtagelse

Danmark, i lighed med andre medlemsstater, allerede har støttet.

Derfor vil man arbejde for en konventionsnær gennemførelse af direktivet,

herunder når det drejer sig om konventionens bestemmelser om hviletid og

tidsfrister for gennemførelse. I forlængelse heraf er det regeringens hold-

ning, at der kun er grund til at gennemføre de ændringer i direktivet, der er

nødvendiggjort af ændringer i STCW-konventionen. Således ser regeringen

ingen grund til at udvide selve direktivets anvendelsesområde ved at medta-

ge dele af STCW-konventionen, fx reglerne om vagthold, som ikke er med-

taget i det oprindelige direktiv. Endvidere ønsker regeringen at begrænse de

administrative byrder.

13. Tidligere forelæggelse for Folketingets Europaudvalg

Sagen har ikke tidligere været forelagt for Europaudvalget.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

8/49

EMSA-forordningen

Revideret notat.

1. Resumé

Forslaget har til formål at justere den juridiske ramme for det allerede eksi-

sterende europæiske agentur for søfartssikkerhed (EMSA) samt dets rolle i

forhold til Kommissionen, medlemslandene og andre parter. Hensigten er at

effektivisere agenturets virke og udvide dets opgaveportefølje på udvalgte

tekniske områder; heriblandt ulykkesopklaring, inspektioner, offshore, hav-

miljø samt skibsovervågnings- og informationssystemer.

Forslaget forventes ikke at have lovgivningsmæssige konsekvenser.

Forslaget er sat på den foreløbige dagsorden for rådsmødet (Transport, te-

lekommunikation og Energi) den 12. december 2011 med henblik på poli-

tisk enighed.

2. Baggrund

Kommissionen har den 28. oktober 2010 fremlagt forslag til ændring af for-

ordning (EF) nr. 1406/2002 om oprettelse af et europæisk agentur for sø-

fartssikkerhed.

Forslaget er fremsat i henhold til Traktatens art. 100 (2). Forslaget kan ved-

tages med kvalificeret flertal i medført at den almindelige lovgivningspro-

cedure i Traktatens art. 251.

3. Formål og indhold

Kommissionen henviser i sin begrundelse for forslaget til de anbefalinger,

der fremkom under den eksterne evaluering fra 2007 om implementeringen

af forordningen for EMSA.

Endvidere henviser Kommissionen til den flerårige strategiplan for EMSA,

som blev vedtaget af bestyrelsen i marts 2010. Strategiplanen skitserer 14

nye opgaveområder for agenturet, hvoraf flere kræver en ændring af forord-

ningen.

Endelig fremhæver Kommissionen behovet for at ændre forordningen som

følge af EMSA’s rolle i forhold til gennemførelsen af den tredje søsikker-

hedspakke.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

9/49

Overordnet bibeholdes EMSA’s formål i forslaget. Det vil sige, at agenturet

fortsat skal yde teknisk bistand til Kommissionen og medlemsstaterne,

overvåge medlemsstaternes gennemførelse af lovgivningen og vurdere ef-

fektiviteten heraf.

EMSA’s udvidede opgaveportefølje

Forslaget medfører en udvidelse af EMSA’s opgaver på fire hovedområder.

1. Tekniske ekspertiseopgaver

Forslaget vil udvide EMSA’s opgaver, så agenturet kan stille eksperter til

rådighed for medlemsstaterne ved ulykkesopklaring af større søulykker.

Endvidere skal EMSA kunne analysere søulykkesrapporter med henblik på

erfaringsopsamling.

Efter forslaget kan agenturet assistere Kommissionen ved inspektioner af

klassifikationsselskaber

og anerkendte sikringsorganisationer

. Herudover

kan agenturet assistere Kommissionen ved inspektioner af medlemsstaternes

indsats med hensyn til sikring af skibe og havnefaciliteter. Agenturet vil

kunne analysere inspektionsrapporterne for at drage horisontale konklusio-

ner og skabe vidensdeling mellem medlemsstaterne.

Forslaget lægger op til, at agenturets indsatskapaciteter kan benyttes i tilfæl-

de af forurening fra andet end skibe, nemlig offshore-efterforskning og pro-

duktion af olie og gas. Desuden kan EMSA ifølge forslaget bistå Kommis-

sionen med en analyse af sikkerheden ved mobile offshore olie- og gasan-

læg.

Forslaget vil styrke agenturets rolle i forhold til den maritime forskning på

EU-plan. EMSA vil kunne analysere igangværende og afsluttede forsk-

ningsprojekter for at identificere mulig lovgivningsmæssig opfølgning samt

nye potentielle forskningstemaer.

Forslaget indebærer en ophævelse af den nuværende afgrænsning om, at op-

rettelse af regionale centre skal relateres til overvågning af skibsfart. Der-

med kan anden relevant teknisk rådgivning, såsom uddannelse og adgang til

operative tjenester, muliggøres i regionale sammenhænge.

2. Operationelle systemer

I forslaget fremhæves EMSA’s opgave med at varetage og udvikle skibs-

overvågnings- og informationssystemer, f.eks. SafeSeaNet, CleanSeaNet og

LRIT, som bidrager til etableringen af et maritimt overvågningsnetværk i

Private organisationer, der udfører inspektioner og syn af skibe på vegne af flagstaten.

Private organisationer, der udfører sikringsrelateret vurderings-, kontrol-, godkendelses-

eller certificeringsaktivitet på skibe på vegne af flagstaten.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

10/49

EU. Endvidere lægger forslaget op til, at EMSA gennem sine aktiviteter kan

bidrage til at styrke synergier på EU-plan i henseende til visse kystvagtope-

rationer.

Agenturets forhold til andre parter

Forslaget indebærer, at EMSA kan udvide det tekniske samarbejde med

hensyn til gennemførelse af relevant EU-lovgivning til europæiske nabo-

skabspartnere samt medlemsstater i Paris Memorandummet om havnestats-

kontrol

. Tillige kan EMSA gennem EU’s civile beskyttelsesordning yde

berørte stater støtte ved havforurening.

4. Institutionelle og organisatoriske ændringer

På det organisatoriske plan vil forslaget skabe fornyelse ved, at en uaf-

hængig ekstern evaluering af EMSA samt en flerårig strategiplan skal udar-

bejdes og forelægges bestyrelsen. Ydermere kan direktøren, efter bestyrel-

sen er orienteret, forpligte agenturet i administrative aftaler, som ikke er in-

ternationale traktater. Dette omfatter eksempelvis aftaler med andre agentu-

rer.

Efter forslaget er der behov for en afklaring af en potentiel interessekonflikt

i, at EMSA’s bestyrelsen, der blandt andet består af repræsentanter fra med-

lemslandene, træffer beslutninger om EMSA’s inspektioner samtidig med,

at medlemsstaterne er underlagt inspektioner udført af agenturet. Denne

dobbeltrolle skal undgås ved, at beslutninger om agenturets arbejdsmetoder

ved inspektioner ikke længere træffes i bestyrelsen, men flyttes til COSS,

EU’s søsikkerhedskomite, og afgøres ved rådgivningsprocedure.

4. Europa-Parlamentets udtalelser

Forslaget behandles i Europa-Parlamentets Transportudvalg (TRAN),

og Knut Fleckenstein (S&D, Tyskland) er ordfører. Transportudvalget

stemte om sin betænkning den 11. oktober 2011. Udvalget vedtog om-

trent 100 ændringsforslag, der fastholder og i mindre grad udvider det

oprindelige forslag. Ændringsforslagene vedrører blandt andet med-

lemslandenes stemmevægt i EMSA’s bestyrelse, forureningsforebyggel-

se og inspektion af offshore-installationer, maritime uddannelser samt

anvendelsen af delegerede retsakter. Vedtagelse af Parlamentets første-

læsning planlægges at ske på plenarforsamlingen den 30. november

2011.

Regional organisation for harmoniseret havnestatskontrol. Pt. 27 medlemmer; bl.a. Rus-

land, Canada og flere EU-lande.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

11/49

5. Nærhedsprincippet

Som begrundelse for forslaget anfører Kommissionen, at den uafhængige,

eksterne evaluering af EMSA har bekræftet behovet for, at medlemsstaterne

og Kommissionen ved en EU-mellemkomst opretholder det krævede niveau

for søfartssikkerhed, søfartssikring og beskyttelsen af havmiljøet i EU. End-

videre anføres, at agenturets aktiviteter har opnået anerkendelse.

Regeringen finder på det foreliggende grundlag, at nærhedsprincippet er

overholdt, idet EMSA spiller en afgørende tværnational rolle for så vidt an-

går opretholdelsen af søfartssikkerhed, søfartssikring samt beskyttelse af

havmiljøet. En rolle, som ikke kan erstattes af én enkelt medlemsstat eller

en gruppe af medlemsstater.

6. Gældende dansk ret

Forordning (EF) nr. 1406/2002 om oprettelse af et europæisk agentur for sø-

fartssikkerhed.

7. Lovgivningsmæssige og statsfinansielle konsekvenser

Forslaget til forordning vil ikke kræve lovændring, da den vil være umid-

delbart gældende i dansk ret. Konsekvensrettelser i anden lovgivning skøn-

nes ligeledes ikke nødvendig.

Agenturets opgavevaretagelse kan på sigt få statsfinansielle konsekvenser i

form af øgede udgifter til medlemsstaternes del af driften af bl.a. EMSA-

relaterede skibsovervågnings- og informationssystemer. Disse udgifter vil

blive dækket inden for de ansvarlige ressortministeriers rammer.

Forordningsforslaget indebærer endvidere øgede udgifter på EU-budgettet,

idet der foreslås en budgetforøgelse på 3,9 mio. euro for EMSA i perioden

2012-2015. Idet Danmark bidrager med ca. 2 pct. til EU’s budget, svarer

budgetforøgelsen til et dansk bidrag på ca. 581.000 kroner i alt.

8. Samfundsøkonomiske konsekvenser

Forslaget vil ikke i sig selv have samfundsøkonomiske konsekvenser.

9. Administrative konsekvenser for erhvervslivet

Forslaget vil ikke i sig selv have administrative konsekvenser for erhvervsli-

vet.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

12/49

10. Høring

Forslaget har været sendt i høring

og har været drøftet

i Specialudvalget for

skibsfartspolitiske spørgsmål. Der har ikke været bemærkninger til forslaget

fra interesseorganisationerne.

11. Generelle forventninger til andre landes holdninger

Generelt er der blandt medlemsstaterne enighed om, at tiden er moden til at

revidere forordningen for EMSA. Flertallet af landene har dog også udtrykt

en vis skepsis i forhold til forslaget. Dette relaterer sig særligt til de økono-

miske konsekvenser ved udvidelsen af EMSA’s opgavevaretagelse, kyst-

vagtoperationer, forebyggelse af forurening fra offshoreanlæg samt overflyt-

telse af beslutninger vedrørende inspektioner fra bestyrelsen til et udvalg

underlagt komitologi-procedure.

Dermed er der overordnet set bred støtte til de danske synspunkter.

Gene-

relt ønsker medlemslandene at fastholde den generelle indstilling, der

blev vedtaget på Rådsmødet i juni 2011.

12. Regeringens generelle holdning

Overordnet er regeringen positivt indstillet over for forslaget, som opdaterer

og konsoliderer EMSA’s rolle i forhold til søsikkerhed, søfartssikring og be-

skyttelse af havmiljøet i EU. I tidens løb har søulykker og den almindelige

samfundsudvikling medført tiltagende regulering, hvilket har øget agentu-

rets virke. Forslaget afspejler derfor i høj grad den nuværende arbejdssitua-

tion for EMSA.

For regeringen er det dog væsentligt, at forslaget kun omfatter tiltag, der har

en reel merværdi, og som ikke kan løses bedre på nationalt eller internatio-

nalt niveau. Endvidere arbejder regeringen for at fremme løsninger, hvis

merværdi står i rimeligt forhold til de økonomiske konsekvenser. Som det

foreligger, indebærer forslaget en budgetforøgelse på 3,9 mio. EURO over

årerne 2012-2015. EMSA’s budget er mere end fordoblet siden 2002, hvor

agenturet blev oprettet. Fra regeringens side er man skeptisk over for bud-

getforøgelsen til EMSA.

Ved evalueringen af EMSA i 2007 pegede Danmark på flere forhold, som

burde justeres. Flere af disse forslag er medtaget i forordningsforslaget. Så-

ledes foreslås arbejdsfordelingen mellem Kommissionen, medlemsstaterne

og EMSA vedrørende inspektioner effektiviseret, ligesom udarbejdelsen af

en flerårlig strategiplan gøres til et krav.

Regeringen ser positivt på forslaget for så vidt angår de operationelle syste-

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

13/49

mer, der kan skabe synergi og stordriftsfordele. Samtidig er det dog væsent-

ligt, at varetagelse og eventuel videreudvikling af skibsovervågnings- og in-

formationssystemer vurderes ud fra princippet om omkostningseffektivitet.

Ligeledes finder regeringen, at agenturets rolle, særligt for så vidt angår

overvågning, også fremadrettet primært bør være faciliterende og koordine-

rende.

Regeringen ser grundlæggende positivt på en udvidelse af EMSA’s kapaci-

tet til bekæmpelse af forurening til også at omfatte mobile offshore-anlæg,

da dette vil kunne udgøre et nyttigt supplement til medlemslandenes eget

beredskab. Endvidere forholder regeringen sig i udgangspunktet positivt til,

at EMSA i fremtiden vil kunne udarbejde generelle sikkerhedsanalyser ved-

rørende offshore-området, så længe disse ikke indebærer inspektioner af

offshore anlæg.

Danmark ser ikke et behov for etablering af en fælles europæisk kystvagt og

er derfor tilfreds med, at henvisningen til kystvagtoperationer nu er slettet

fra forordningens præambel.

Forslaget om at flytte beslutninger om agenturets inspektioner fra EMSAs

bestyrelse til EU’s søsikkerhedskomite (COSS), hvor medlemsstaterne har

mindre indflydelse, er til regeringens tilfredshed også slettet. I stedet er der,

som et kompromis, indsat en procedure, hvorefter bestyrelsen skal træffe

beslutning på ny i sagen, hvis Kommissionen inden for en given frist ud-

trykker sin uenighed.

13. Tidligere forelæggelse for Folketingets Europaudvalg

Sagen har været forelagt Folketinget Europaudvalg den 25. februar 2011 til

forhandlingsoplæg og igen den 25. marts

og den 10. juni 2011 til oriente-

ring.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

14/49

Forordning om dobbeltskrogede tankskibe

1. Resumé

Forslaget er en teknisk omarbejdning af forordning (EF) nr. 417/2002 om

fremskyndet indfasning af krav om dobbeltskrogs- eller tilsvarende design for

olietankskibe med enkeltskrog, der kodificerer den eksisterende forordning.

Med forslaget bemyndiges endvidere Kommissionen til at vedtage delegerede

retsakter.

Ændringsforslaget har ingen lovgivningsmæssige konsekvenser.

Forslaget er sat på den foreløbige dagsorden for rådsmødet (Transport, te-

lekommunikation og Energi) den 12. december 2011 med henblik på ge-

nerel indstilling.

2. Baggrund

Kommissionen har ved KOM (2011) 566 fremlagt et forslag om ændring af

forordning (EF) nr. 417/2002 om fremskyndet indfasning af krav om dobbelt-

skrogs- eller tilsvarende design for olietankskibe med enkeltskrog (omarbejd-

ning). Forslaget er oversendt til Rådet den 23. september 2011 i dansk sprog-

version.

Forslaget er fremsat med hjemmel i TEUF artikel 100, stk. 2 og skal behandles

efter den almindelige lovgivningsprocedure i TEUF artikel 294. Rådet skal

træffe afgørelse med kvalificeret flertal.

3. Formål og indhold

Forslaget er en kodificering af de ændringer til forordningen, der har været

indarbejdet siden vedtagelsen af forordningen i 2002. Kodificeringen sker for

at sikre, at fællesskabsreglerne er klare og lette at forstå. Der er ikke tale om en

ændring af de materielle regler om brug af dobbeltskrogede tankskibe.

Herudover bemyndiger forslaget, som noget nyt, Kommissionen til at vedtage

delegerede retsakter for så vidt angår ændringer i MARPOL-konventionen

vedr. indfasning af dobbeltskrogede tankskibe, i det omfang disse ændringer er

vedtaget i IMO og ikke udvider forordningens anvendelsesområde.

MARPOL: The International Convention for the Prevention of Pollution from Ships.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

15/49

4. Europa-Parlamentets udtalelser

Europa-Parlamentet skal i henhold til TEUF artikel 294 tage stilling til forsla-

get. Der foreligger endnu ikke en udtalelse.

5. Nærhedsprincippet

Forslaget indebærer først og fremmest alene en kodificering af allerede gæl-

dende regler. For så vidt angår forslaget om delegerede retsakter, er der tale

om gennemførelse af internationale regler, som medlemsstaterne allerede

har vedtaget i IMO.

Det vurderes på denne baggrund, at nærhedsprincippet er overholdt.

6. Gældende dansk ret

Den gældende forordning om indfasning af dobbeltskrogede tankskibe frem-

går af Meddelelser fra Søfartsstyrelsen B, kapitel 21.

7. Lovgivningsmæssige og statsfinansielle konsekvenser

Den kodificerede forordning vil være umiddelbart gældende i dansk ret.

Forslaget har ikke i sig selv statsfinansielle konsekvenser.

8. Samfundsøkonomiske konsekvenser

Forslaget har ikke i sig selv væsentlige samfundsøkonomiske konsekvenser.

9. Administrative konsekvenser for erhvervslivet

Forslaget har ikke i sig selv administrative konsekvenser for erhvervslivet.

10. Høring

Forslaget har været sendt i skriftlig høring

og har været drøftet

i Specialud-

valget vedrørende skibsfartspolitiske spørgsmål.

Danmarks Rederiforening har ikke haft bemærkninger til forslaget.

Dansk Erhverv støtter, at reglerne på dette område, hvor Danmark har betrag-

telige interesser, fortsat materielt behandles i IMO-regi. Dansk Erhverv har in-

gen yderligere bemærkninger til høringen.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

16/49

Søfartens ledere støtter generelt en hurtigere indfasning af krav om dobbelt-

skrog.

11. Generelle forventninger til andre landes holdninger

Forslaget er generelt blevet positivt modtaget af medlemslandene. Enkelte af

medlemslandene har stillet spørgsmål ved, om forordningen skal kunne æn-

dres ved delegerede retsakter.

12. Regeringens generelle holdning

Regeringen er positiv over for forslaget. Kodificeringen vil gøre teksten i for-

ordningen lettere at læse. Regeringen lægger desuden vægt på, at bemyndigel-

sen til Kommissionen om at udstede delegerede retsakter vil medføre hurtigere

mulighed for på EU-plan at gennemføre de ændringer, der måtte blive vedta-

get i IMO, og som EU-landene i forvejen skal opfylde.

13. Tidligere forelæggelse for Folketingets Europaudvalg

Sagen har ikke tidligere været forelagt for Folketingets Europaudvalg.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

17/49

Radiofrekvenspolitikprogram

Revideret notat.

1. Resumé

Kommissionens forslag til frekvenspolitikprogram opstiller politiske ret-

ningslinjer og mål for den strategiske planlægning og harmonisering af

anvendelsen af frekvensressourcerne med sigte på at gennemføre det indre

marked. Programmet støtter Europa 2020-strategien og den digitale dags-

orden for Europa og fremmer andre EU-politikker, hvori der indgår fre-

kvensressourcer, herunder målsætninger på bredbåndsområdet.

Forslaget opstiller konkrete, prioriterede initiativer vedrørende forbedret

samordning, fleksibilitet og rådighed over frekvenser til trådløs bred-

båndskommunikation og andre specifikke EU-politikker. Det indebærer

også, at der udarbejdes en oversigt over nuværende frekvensanvendelser

og frekvensressourcer, som gradvis frigøres eller anvendes til andre for-

mål. Der peges endvidere på forbedringer, som beskytter EU's interesser i

internationale forhandlinger, og som kan hjælpe medlemsstaterne i bilate-

rale forhandlinger, foruden at der opfordres til et forbedret samarbejde

mellem tekniske organer samt, at Kommissionen opfordres til at aflægge

beretning senest i 2015.

Forslaget forventes sat på dagsordenen på rådsmøde (transport, tele-

kommunikation og energi) den 13. december 2011 med henblik på poli-

tisk enighed og en efterfølgende endelig aftale med Europa-Parlamentet.

Forslaget har ikke umiddelbart lovgivningsmæssige konsekvenser.

2. Baggrund

Det følger af ændringerne af EU’s teledirektivpakke (2009/140/EF), at

Kommissionen løbende skal fremsætte forslag til flerårige frekvenspolitik-

programmer.

Kommissionen har ved KOM (2010) 471 den 20. september 2010 frem-

sendt forslag til Europa-Parlamentets og Rådets afgørelse om indførelse af

et radiofrekvenspolitikprogram. Forslaget omfatter perioden frem til 2015.

Forslaget er fremsat efter TEUF artikel 114 og skal behandles efter den

almindelige lovgivningsprocedure iTEUF artikel 294. Rådet træffer afgø-

relse ved kvalificeret flertal.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

18/49

3. Formål og indhold

Formålet med frekvenspolitikprogrammet er at opstille politiske retnings-

linjer og målsætninger for den strategiske planlægning og harmonisering

af anvendelsen af frekvenser i EU. Anvendelsen skal understøtte almene

mål som forbedring af innovation, vækst og konkurrence, miljø m.v. i

overensstemmelse med EU’s 2020-strategi, Den Digitale Dagsorden og

andre frekvensrelaterede områder. Endvidere skal tiltagene sikre udvikling

af et velfungerende indre marked på områder som elektronisk kommunika-

tion, forskning og udvikling, transport og energi.

Forslaget er baseret på allerede gældende generelle frekvensmæssige prin-

cipper som effektiv frekvensanvendelse og tjeneste- og teknologineutrali-

tet. Der bliver i den forbindelse lagt vægt på, at medlemsstaterne anvender

det mindst byrdefulde tilladelsesregime, samt sikrer det indre markeds

funktion gennem en effektiv konkurrence.

Forslaget opstiller en række politiske mål, som skal nås af medlemsstater-

ne og Kommissionen. Disse omfatter blandt andet:



sikring af, at der er tilstrækkelige frekvensressourcer til rådighed til

støtte for gennemførelsen af Unionens politiske mål;

fleksibilitet til bedst mulig udnyttelse af frekvensressourcer;

at udnytte frekvenserne mere effektivt ved brug af generelle tilla-

delser;

at undgå konkurrenceforvridning;

at undgå skadelig interferens og forstyrrelser;

at harmonisere de tekniske vilkår og at sikre beskyttelse af folke-

sundheden.

Bedre effektivitet og fleksibilitet

Forslaget søger at sikre bedre effektivitet og fleksibilitet, og der lægges

stor vægt på tiltag, der kan fremme trådløse bredbåndbåndstjenester. Der

foreslås konkret i den forbindelse:



Medlemsstaterne inden 1. januar 2013 træffer foranstaltninger med

henblik på så vidt muligt at give relevante operatører mulighed for

at anvende sammenhængende frekvensportioner på mindst 10

MHz.



Medlemsstaterne fremmer i samarbejde med Kommissionen både

kollektiv og delt anvendelse af frekvenser.



Medlemsstaterne skal i samarbejde med Kommissionen sikre, at

der udvikles og harmoniseres standarder for radioudstyr og termi-

naler samt elektrisk og elektronisk udstyr.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

19/49



Medlemsstaterne skal sikre, at der ved udvælgelsesprocedurer så

som auktioner og udbud tilskyndes til investeringer og effektiv an-

vendelse af frekvenser.

Ved forskellige udvælgelsesprocedurer i medlemsstaterne er der ri-

siko for fragmentering af markedet. Kommissionen vil i samarbej-

de med medlemsstaterne i den forbindelse bistå med at udarbejde

retningslinjer for anvendelsesvilkår, særligt i relation til deling af

infrastruktur samt dækningsvilkår.

Medlemsstaterne bør tage nødvendige midler i brug for at sikre ef-

fektiv frekvensudnyttelse og for at undgå hamstring, blandt andet

ved bødeforlæg eller tilbagekaldelse af tilladelser.

Konkurrencemæssige forhold

For at sikre et velfungerende indre marked lægges der i forslaget stor vægt

på konkurrencemæssige forhold. Medlemsstaterne bør sikre opretholdelse

og fremme af konkurrencen for at undgå forvridninger. Det foreslås i den

forbindelse, at medlemsstaterne kan anvende en række midler, herunder:



Generel mulighed for at begrænse mængden af frekvenser, som en

operatør kan opnå, og som har nogenlunde ens udbredelseskarakte-

ristika, eksempelvis frekvenser under 1 GHz – dvs. mulighed for at

anvende et frekvensloft.



Mulighed for at fastsætte en række begrænsninger ved henholdsvis

udstedelse eller overdragelse af tilladelser, for at konkurrencen ik-

ke fordrejes.

Det foreslås endvidere, at medlemsstaterne samtidig skal sikre, at tilladel-

ses- og udvælgelsesprocedurer er tilrettelagt på en måde som fremmer ef-

fektiv konkurrence og at procedurerne ikke trækker i langdrag.

Frekvenser til trådløse bredbåndstjenester

I Kommissionens forslag er der lagt vægt på tiltag, der kan understøtte op-

nåelse af målene i Europas Digitale Dagsorden, KOM (2010) 245, og til

videre udbredelse af trådløse kommunikationstjenester. Det foreslås såle-

des, at:



Medlemsstaterne i samarbejde med Kommissionen skal tage de

nødvendige skridt for at sikre, at der er tilstrækkeligt med frekven-

ser til bredbåndsformål både for så vidt angår dækning og kapacitet

til understøttelse af målet om, at alle EU-borgere skal have adgang

til bredbånd på mindst 30 Mbit/s inden udgangen af 2020.



Medlemsstaterne skal sikre, at frekvenser omfattet af kommissi-

onsbeslutningerne vedrørende 2,6 GHz, 3,5 GHz og 900/1800 MHz

frekvensbåndene kan anvendes i overensstemmelse med oven-

nævnte beslutninger senest 1. januar 2012.



Medlemsstaterne skal sikre, at 800 MHz-frekvensbåndet stilles til

rådighed for elektroniske kommunikationstjenester senest 1. januar

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

20/49



2013

overensstemmelse

med

kommissionsafgørelsen

2010/267/EU. Kommissionen kan tillade eventuelle undtagelser

indtil 2015, dog alene af rent tekniske årsager. I overensstemmelse

med rammedirektivets artikel 9, bør medlemsstaterne sammen med

Kommissionen vurdere hvilke andre frekvensbånd under 1 GHz,

som kan ryddes og anvendes til nye tjenester. Her tænkes særligt på

frekvenser under 790 MHz.

Medlemsstaterne bør i samarbejde med Kommissionen tilskynde

til, at der er adgang til indhold og tjenester ved brug af 800 MHz-

båndet i tyndt befolkede områder. Dette tilskyndes særligt gennem

anvendelsen af dækningskrav. Det bør samtidig sikres, hvor det er

nødvendigt, at PMSE

-brugeres anvendelse af frekvenser ikke på-

virkes uhensigtsmæssigt.

Kommissionen opfordres til at tage de nødvendige midler i brug for

at sikre handel med frekvenstilladelser i de frekvensbånd, der i dag

anvendes til offentlig mobilkommunikation (800 MHz, 900 MHz,

1800 MHz, 2100 MHz, 2500 MHz og 3500 MHz båndene)

Kommissionen skal undersøge behovet for harmoniserede frekven-

ser til brug for satellitbredbånd i yderområderne.

Frekvensbehov på andre kerneområder

Medlemsstaterne skal i samarbejde med Kommissionen imødekomme fre-

kvensbehovet på områder med specifikke EU-politikker. Dette omfatter:



Sikre, at der på området for den europæiske rumpolitik er frekven-

ser til overvågning af Jordens atmosfære og overflade og til forbed-

ring af transportsystemer, herunder GALILEO og GMES.

Udarbejdelse af principper for tilladelser, der understøtter grøn po-

litik.

Undersøgelse af behovet for frekvenser til brug for nød- og sikker-

hedstjenester, og hvis det vurderes nødvendigt at sikre, at der stilles

de nødvendige frekvenser til rådighed.

Opgørelse af nuværende frekvensanvendelse samt fremtidige behov

Kommissionen foreslår, at der i medfør af frekvenspolitikbeslutningen bli-

ver foretaget en opgørelse af den eksisterende frekvensanvendelse og

fremtidige mulige behov for frekvenser, særligt i området fra 300 MHz til

3 GHz.

Opgørelsen skal bruges til at vurdere, i hvor høj grad eksisterende frekven-

ser udnyttes effektivt og således identificere ineffektive teknologier, fre-

kvenser som kun udnyttes i ringe grad, og hvor der er muligheder for delt

Programme Making and Special Events

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

21/49

anvendelse. Dette skal hjælpe til at identificere i hvilke bånd, der kan fore-

gå tildeling eller omfordeling til bedre frekvensanvendelse.

Internationale forhandlinger

Der lægges i forslaget op til, at EU i større grad fremover skal arbejde for

at fremme sine fælles interesser ved internationale frekvenspolitiske for-

handlinger.

Det foreslås, at EU deltager i internationale forhandlinger vedrørende fre-

kvensspørgsmål med henblik på at varetage EU’s interesser og sikre, at der

handles i overensstemmelse med EU-lovgivningen. Dette er også tilfældet

ved internationale aftaler, som medlemsstaterne er part i inden for ram-

merne af FN’s organisation for telekommunikation, ITU.

Det foreslås, at EU på anmodning fra medlemsstaterne skal tilvejebringe

nødvendig politisk og teknisk støtte, der kan fremme bilaterale forhandlin-

ger med EU nabolande, herunder kandidat og tiltrædelseslande.

Det understreges endvidere i forslaget, at medlemsstaterne ved forhandlin-

ger med lande, der ikke er medlemmer af EU, er bundet af deres forpligti-

gelser under EU-retten. Når medlemsstater indgår i internationale forplig-

tigelser angående frekvenser, foreslås det, at underskriften skal ledsages af

en fælles erklæring, der tilkendegiver, at aftalen er i overensstemmelse

med forpligtigelserne under EU-traktaten.

Samarbejde m.m.

Kommissionen lægger endvidere vægt på et stærkt samarbejde mellem

standardiseringsorganerne, CEPT og Kommissionens Joint Research Cen-

tre vedrørende tekniske problemstillinger.

Rapportering

Kommissionen skal aflægge rapport inden udgangen af 2015 til Europa-

Parlamentet og Rådet om aktiviteter gennemført i medfør af frekvenspoli-

tikprogrammet.

Formandskabets kompromisforslag af 19. oktober 2011 med efterfølgen-

de ændringer:

Overordnet set omfatter formandskabets samlede kompromisforslag

den overvejende del af Kommissionens oprindelige forslag med en

række ændringer.

Kompromisforslaget har de samme overordnede politiske målsætnin-

ger for frekvenspolitikprogrammet, men er mere specifikt i forbindel-

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

22/49

se med, at der skal afsættes tilstrækkelige frekvensressourcer til un-

derstøttelse af EU’s politiske målsætninger.



Der skal på basis af den kommende frekvensopgørelse skal

identificeres en samlet frekvensmængde på 1200 MHz til at

imødekomme den stigende efterspørgsel på trådløse bred-

båndstjenester. Til de politiske målsætninger er der tilføjet et

forslag om tilskyndelse til brug af passiv deling af infrastruktu-

ren.

I kompromisforslaget er der med henblik på at modvirke

fragmentering af markedet foreslået, at medlemslandene deler

oplysninger og erfaringer om udvælgelsesprocedurer og tilla-

delsesvilkår.

Henvisningen til dækningskrav slettet.

Omfanget af konkurrencebestemmelsen omfatte kun elektroni-

ske kommunikationstjenester og i forbindelse med udstedelse

af nye tilladelser tages højde for konkurrenceproblemer.

Kompromisforslaget giver yderligere muligheder for undtagel-

ser efter 2015 til medlemslande, der kan påvise problemer med

koordineringen af frekvenser i forhold til nabolande uden for

EU.

I forhold til gennemførsel af kommissionsbeslutningerne ved-

rørende 2,6 GHz, 3,5 GHz og 900/1800 MHz udvides fristen til

31. december 2012.

Medlemslandene undersøger løbende behovet for yderligere

frekvenser til trådløse tjenester. Kommissionen skal på grund-

lag af frekvensoversigten vurdere behovet for yderligere har-

moniseringstiltag. Medlemslandene har muligheden for at sik-

re, at eventuelle berørte brugere bliver tilstrækkeligt kompen-

seret i forbindelse med migration til andre frekvensbånd.

Undersøgelse af mulighederne for mere tilladelsesfri anvendel-

se af frekvenser til brug for trådløs adgang til kommunikati-

onsnet.



PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

23/49



At medlemslandene arbejder for, at der er frekvenser til rådig-

hed for specifikke tjenester som, nød- og sikkerhed, RFID

PMSE

Der skal stilles tilstrækkelige frekvensressourcer til rådighed

for at understøtte den videre udvikling af audio-visuelle medi-

er.

Udarbejdelse af en frekvensopgørelse i samarbejde med og in-

volvering af medlemslandene. Vedtagelse af praktiske regler og

formater for udlevering af data fra medlemsstaterne til fre-

kvensoversigten samt en metode for en analyse af det fremtidi-

ge frekvensbehov foreslås fastlagt gennem komitologiprocedu-

ren senest 1. juli 2013. Området for frekvensopgørelsen foreslås

ændret til at omfatte frekvensbåndet fra 400 MHz til 6 GHz.



En udvidet rolle for EU i internationale forhandlinger er i det

samlede kompromisforslag erstattet med en angivelse af, hvor-

ledes forhandlingspositioner tilvejebringes ved henholdsvis

eksklusiv kompetence for EU og delt kompetence mellem EU og

medlemsstaterne.

4. Europa-Parlamentets udtalelser

Europa-Parlamentet har den 11. maj 2011 vedtaget en betænkning om

Kommissionens forslag. Betænkningen støtter overordnet Kommissi-

onens forslag, men går dog videre på enkelte områder.

Europa-Parlamentet lægger i sit forslag op til en effektiv regulering af

konkurrencen, der ikke kun begrænser sig til elektroniske kommuni-

kationstjenester. Endvidere foreslås foranstaltninger til yderligere re-

gulering, der skal sikre bedre adgangsvilkår for nye aktører på mar-

kedet samt muligheden for paneuropæiske operatører og tjenester.

Endelig lægges der stor vægt på forslaget om udarbejdelse af en fre-

kvensoversigt, der bør udvides i området op til 70 GHz.

5. Nærhedsprincippet

Kommissionen vurderer, at forslaget er i overensstemmelse med nærheds-

princippet, idet forslaget går ud på at ændre eksisterende rammelovgivning

Radio Frequency Identification

Programme Making and Special Events

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

24/49

på EU-niveau og dermed vedrører et område, hvor EU allerede har udøvet

sin kompetence, jf. artikel 5 i traktaten om Den Europæiske Union.

Regeringen er på det foreliggende grundlag enig i Kommissionens vurde-

ring og finder således, at nærhedsprincippet er overholdt.

6. Gældende dansk ret

Den gældende danske lovgivning på frekvensområdet omfatter:



Lov nr. 475 af 12. juni 2009 om radiofrekvenser

Lov om radio- og teleterminaludstyr og elektromagnetiske forhold,

jf. lovbekendtgørelse nr. 823 af 3. juli 2007

Lov om auktion over tilladelser til 3.generations mobilnet (3G-

loven), jf. lovbekendtgørelse nr. 1266 af 20. december 2000

Lov om standarder for transmission af tv-signaler m.v., jf. lovbe-

kendtgørelse nr. 664 af 10/07/2003

Lov om radio- og fjernsynsvirksomhed, jf. lovbekendtgørelse nr.

338 af 11/04/2007.

7. Lovgivningsmæssige og statsfinansielle konsekvenser

Forslaget har ikke i sig selv lovgivningsmæssige eller statsfinansielle

konsekvenser.

8. Samfundsøkonomiske konsekvenser

Gennemføres en række af de forslag, som fremgår af formandskabets sam-

lede kompromisforslag, vil en forbedret digital infrastruktur bidrage posi-

tivt til samfundsøkonomien i Europa og i Danmark, herunder i udkantsom-

råderne, idet der på allokeres flere frekvenser til mobilt internet.

9. Administrative konsekvenser

Forslaget har til formål at lette de administrative byrder for virksomheder-

ne ved at øge fleksibiliteten i frekvensanvendelsen og lette de administra-

tive procedurer i forbindelse med frekvensanvendelsen.

10. Høring

Kommissionens forslag har været drøftet i EU-specialudvalget for it

og telekommunikation den 8. november 2010 og den 29. april 2011.

Kompromisforslaget har været i skriftlig høring i det fungerende EU-

specialudvalg for it og telekommunikation den 25. oktober 2011 med

frist den 27. oktober 2011.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

25/49

DI/ITEK gav på mødet den 29. april 2011 udtryk for stor tilfredshed med

forslaget og fremhævede særligt vigtigheden af frekvensharmonisering i

forbindelse med transeuropæisk redningsarbejde i forbindelse med natur-

katastrofer. DI/ITEK henviste i den forbindelse til forslagets artikel 7, stk.

3, hvoraf det fremgår, at Kommissionen om nødvendigt sikrer, at der er til-

strækkelige frekvensressourcer til rådighed på harmoniserede vilkår til at

understøtte udviklingen af innovative og indbyrdes kompatible løsninger i

forbindelse med blandt andet katastrofehjælp. DI/ITEK foreslog på bag-

grund af vigtigheden af området, at ”om nødvendigt” udgår af teksten.

DR fremhævede på samme møde den 29. april 2011 radio- og tv-

selskabers interesse for frekvensområdet, herunder i forbindelse med

en eventuel udfasning af FM/AM-båndene. DR bemærkede endvidere,

at området også er relevant for bilindustrien i forhold til intelligente

transportsystemer. Endelig har DR den 27. oktober 2011 bemærket, at

man ikke støtter, at specifikke frekvensområder, herunder 700 MHz

området, i fremtiden skal anvendes til mobilt bredbånd frem for tv.

11. Generelle forventninger til andre landes holdninger

Generelt er forslaget blevet modtaget positivt.

Flere medlemsstater har dog haft spørgsmål til Kommissionens for-

slag om samordning af udvælgelsesprocedurer i medlemsstaterne samt

udarbejdelse af retningslinjer for tilladelsesvilkår, særligt i relation til

deling af infrastruktur samt dækningsvilkår.

En række medlemsstater har desuden udtrykt forbehold overfor tids-

fristen for åbning af 800 MHz-båndet for elektronisk kommunikation

med henvisning til, at det for visse medlemsstater er nødvendigt at ko-

ordinere med lande uden for EU.

Nogle medlemsstater ser ikke behov for at angive en specifik fre-

kvensmængde, der fremadrettet skal tildeles fremtidige mobile data-

tjenester, idet behovet for frekvenser bør afdækkes ved udarbejdelsen

af frekvensoversigten. Endvidere er der ikke opbakning til, at det i

forslaget specifikt angives, hvilke frekvensbånd, der er kandidater til

fremtidig harmonisering.

Et flertal af lande har ønsket at begrænse bestemmelserne om kon-

kurrence til elektroniske kommunikationstjenester og ønsker at imø-

degå indførelse af ex ante-regulering på frekvensområdet.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

26/49

Størstedelen af medlemsstaterne støtter udarbejdelsen af en frekvens-

oversigt, men mener, at der er behov for en nærmere afklaring af til-

gangen og omfanget af denne. Der er ønske om, at frekvensoversigten

ikke medfører en uforholdsmæssig stor byrde for de nationale myn-

digheder.

Der har været mange forhandlinger om Kommissionens og Europa-

Parlamentets forslag til EU’s udvidede rolle i internationale forhand-

linger i ITU-regi. Der forventes at være støtte til, at det præciseres,

hvordan forhandlingspositioner tilvejebringes ved henholdsvis eksklu-

siv kompetence for EU og delt kompetence mellem EU og medlemssta-

terne.

12. Regeringens generelle holdning

Fra regeringens side kan Kommissionens forslag til frekvenspolitik-

program overordnet set støttes. Forslaget bygger på generelle prin-

cipper som tjeneste- og teknologineutralitet samt effektiv frekvensan-

vendelse, som allerede er indeholdt i den gældende frekvenslov. Har-

monisering og koordination på de områder, hvor det vurderes, at det

yderligere vil kunne bidrage til at understøtte udviklingen af EU's in-

dre marked for telekommunikationstjenester støttes.

Fra regeringens side støttes det, at 800 MHz-frekvensbåndet stilles til

rådighed senest 1. januar 2013, idet Kommissionens forslag er i over-

ensstemmelse med den danske beslutning af 25. august 2010 om, at

800 MHz-frekvensbåndet (frekvensbåndet 790-862 MHz) fra 2013 skal

anvendes til elektroniske kommunikationstjenester, herunder mobilt

bredbånd.

Det kan også støttes, at frekvenserne omkring 900/1800 MHz, 2,5 GHz

og 3,5 GHz stilles til rådighed senest 1. januar 2012.

Forslaget om en opgørelse over den eksisterende frekvensanvendelse

samt fremtidige frekvensbehov er overordnet set gode forslag, fordi

det kan afdække mulighederne for en bedre frekvensudnyttelse.

Det har fra regeringens side været vigtigt at sikre i forhold til Kom-

missionens forslag, at udbyttet står mål med indsatsen, og at landene

ikke skal foretage separate vurderinger af, om hver enkelt tilladelses-

indehaver anvender frekvenserne effektivt. Endvidere har regeringen

støttet, at der som led i udarbejdelsen af frekvensoversigten gennem-

føres en komitologiproces, som foreslået i det seneste kompromis.

Fra regeringens side har det været vigtigt, at udvælgelsesprocedurer,

tilladelsesvilkår, dækningskrav m.v. forbliver et nationalt anliggende.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

27/49

Endvidere er der fra dansk side arbejdet for, at bestemmelserne om

internationale forhandlinger som udgangspunkt opretholder eksiste-

rende procedurer for deltagelse i internationale frekvensforhandlin-

ger.

13. Tidligere forelæggelse for Folketingets Europaudvalg

Forslaget har været forelagt for Folketingets Europaudvalg ved møde den

19. november 2010 til forhandlingsoplæg forud for rådsmødet den 3. de-

cember 2010.

Forslaget har desuden været forelagt Folketingets Europaudvalg den 19.

maj 2011 til orientering forud for rådsmøde den 27. maj 2011.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

28/49

Det Europæiske Agentur for Net- og Informationssikkerhed (ENISA)

Revideret notat.

1. Resumé

ENISA (Det Europæiske Agentur for Net- og Informationssikkerhed) er et

uafhængigt EU-agentur oprettet i 2004, der arbejder for at sikre et højt it-

sikkerhedsniveau og udvikle en sikkerhedskultur i fællesskabet. Da forord-

ningen for ENISA udløber i september 2013, har Kommissionen fremsat

forslag til en ny forordning om ENISA.

I forslaget til ny forordning tydeliggøres og udvides ENISA’s mandat og

rolle. Forslaget vil blandt andet gøre det muligt for EU’s institutioner at

anmode ENISA om bistand samt forstærke den strategiske ledelse af

ENISA. I Kommissionens forslag lægges der op til, at mandatets varig-

hed skal være fem år.

Forhandlingerne i Rådet er fremskredne, og mandatets varighed er det

væsentligste emner, der drøftes. Medlemsstaterne er ikke enige om,

hvorvidt mandatet skal være permanent evt. med en revisionsklausul el-

ler tidsbegrænset.

Forslaget forventes på dagsordenen for det kommende rådsmøde for

transport, telekommunikation og energi den 13. december 2011 med

henblik på en generel indstilling.

Forslaget har ikke lovgivningsmæssige konsekvenser.

2. Baggrund

Kommissionen har den 30. september 2010 fremsat forslag om Det Euro-

pæiske Agentur for Net- og Informationssikkerhed (ENISA).

Ved Europa-Parlamentets og Rådets forordning af 10. marts 2004 oprette-

des et uafhængigt europæisk agentur for net- og informationssikkerhed,

ENISA, der skal arbejde for at sikre et højt it-sikkerhedsniveau i EU og for

at udvikle en sikkerhedskultur i EU.

ENISA’s oprindelige mandat skulle

efter forordningen udløbe i marts 2009, men blev i 2008 forlænget til

marts 2012. I maj 2011 blev ENISA´s mandat endvidere forlængelse indtil

den 13. september 2013.

Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 460/2004 af 10. marts 2004 om opret-

telse af et europæisk agentur for net- og informationssikkerhed

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

29/49

Forslaget er fremsat efter TEUF artikel 114 og skal behandles efter den

almindelige lovgivningsprocedure for fælles beslutningstagen i TEUF arti-

kel 294.

Forslaget til forordning om Det Europæiske Agentur for Net- og In-

formationssikkerhed (ENISA) er sat på dagsordenen for det kommen-

de rådsmøde (transport, telekommunikation og energi) den 13. de-

cember 2011 med henblik på en generel indstilling.

3. Formål og indhold

Formålet med ENISA er at bidrage til et højt niveau for net- og informati-

onssikkerhed i EU og tilvejebringe en kultur for net- og informationssik-

kerhed samt at fremme et bredt samarbejde mellem den offentlige og den

private sektors aktører.

Formålet med forslaget til ny forordning for ENISA er at opsætte rammer-

ne for ENISA’s virke i fem år fra forordningens vedtagelse.

Kommissionen fremhæver i forslaget, at informations- og kommunikati-

onsteknologi (IKT) i stigende grad indgår i alle aspekter af vores hverdag.

Nogle af disse IKT-systemer, -net og -tjenester spiller en helt afgørende

rolle i den europæiske økonomi og det europæiske samfund. Disse IKT-

systemer anses typisk for kritisk informationsinfrastruktur, eftersom det vil

have alvorlige følger for samfundets væsentlige funktioner, hvis de bryder

sammen eller bliver ødelagt. Eksempler af nyere dato på trusler mod kri-

tisk informationsinfrastruktur er de storstilede cyberangreb, der blev rettet

mod Estland i 2007.

Kommissionen vurderer, at behovet for et fælles europæisk agentur er

vokset betydeligt siden oprettelsen af ENISA i 2004.

Formålet med forslaget er at give EU bedre mulighed for at forebygge, op-

dage og styrke reaktionen på informationssikkerhedsproblemer i EU, med-

lemsstaterne og interessenterne. Agenturet skal bidrage til at opbygge den

nødvendige tillid til at understøtte udviklingen af informationssamfundet,

forbedre konkurrenceevnen for europæiske virksomheder og sikre et effek-

tivt fungerende indre marked.

Agenturets opgaver

Kommissionens foreslår, at



ENISA skal bidrage til initiativer inden for beskyttelse af kritisk in-

formationsinfrastruktur, som allerede er igangsat af Kommissionen,

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

30/49



herunder det europæiske forum for medlemlandene (European Fo-

rum for Member States - EFMS) og det europæiske offentligt-

private partnerskab for modstandsdygtighed (European Public Pri-

vate Partnership for Resilience - EP3R).

ENISA's ekspertise og bistand skal anvendes til at støtte medlems-

staterne og Kommissionen i forbindelse med fastlæggelsen af reg-

ler og procedurer, som skal anvendes ved underretning om sikker-

hedsbrud (defineret i artikel 13 (a) i det reviderede teledirektiv).

ENISA skal etablere fora for kompetente nationale organer / natio-

nale tilsynsmyndigheder og den private sektor med henblik på at

drøfte indhøstede erfaringer og udveksle god praksis om anvendel-

se af regulerende foranstaltninger for informationssikkerhed.

ENISA skal facilitere IKT-beredskabsøvelser i EU med støtte fra

Kommissionen med henblik på at udvide disse øvelser på et senere

tidspunkt internationalt.

ENISA skal yde teknisk støtte og ekspertise til etablering af en

CERT (Computer Emergency Response Team) for EU-

institutionerne.

ENISA skal støtte medlemsstaterne i oprettelse af nationale / stats-

lige CERT'er, således at Europa får et velfungerende net af CERT'-

er.

ENISA skal bidrage til opmærksomhedsskabende aktiviteter om-

kring udbredelse af standarder for informationssikkerhed, god

praksis og en risikostyringskultur.

ENISA skal, i samarbejde med medlemsstaterne, tilrettelægge eu-

ropæiske kampagner om informationssikkerhed for alle. Et vigtigt

element vil være afholdelse af nationale eller europæiske konkur-

rencer inden for internetsikkerhed.

ENISA skal analysere aktuelle og nye risici. Til dette formål bør

agenturet i samarbejde med medlemsstaterne og statistiske organi-

sationer indsamle relevante oplysninger. Endvidere bør agenturet

bistå medlemsstaterne og de europæiske institutioner og organer i

deres bestræbelser på at indsamle og formidle data om informati-

onssikkerhed.

Kommissionen foreslår at styrke ENISA med baggrund i de indhøstede er-

faringer fra driften af agenturet og de hidtidige udfordringer og trusler.

Kommissionen vurderer, at det er nødvendigt at ajourføre agenturets man-

dat, så det svarer bedre til EU’s behov.

Med den nye forordning vil ENISA få mandat til at udveksle erfaringer og

generelle oplysninger med organer og agenturer, der er oprettet i henhold

til EU-lovgivningen, og som beskæftiger sig med net- og informationssik-

kerhed.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

31/49

ENISA får således mulighed for at udføre ikke-operationelle opgaver i

forbindelse med net- og informationssikkerhedsaspekterne af retshåndhæ-

velse og retligt samarbejde i kampen mod internetkriminalitet. Desuden

forventer Kommissionen, at ENISA vil fungere som et center for støtte til

udvikling og gennemførelse af net- og informationssikkerhedspolitikken

særlig mht. privatlivsbeskyttelse i forbindelse med elektronisk kommuni-

kation, e-signatur, e-id og standarder for offentlige indkøb.

For at agenturet kan opfylde de styrkede europæiske mål og takle de vok-

sende udfordringer, forventes der en gradvis forøgelse af agenturets øko-

nomiske ressourcer og personale i tidsrummet 2012 – 2016, uden at dette

dog foregriber forhandlingerne om den kommende flerårige finansielle

ramme for 2014 - 2020. På grundlag af Kommissionens forordningsforslag

om en flerårig finansiel ramme for perioden efter 2013 og under hensyn til

konklusionerne af konsekvensanalysen vil Kommissionen forelægge en

ændret finansieringsoversigt på et senere tidspunkt.

Agenturets opbygning

Opbygningen af agenturet vil med forslaget til forordning være grundlæg-

gende identisk med ENISA's nuværende opbygning. Der er nyt, at der med

forslaget skal udpeges eksperter til den stående gruppe af interessenter, der

skal repræsentere retshåndhævelse, privatlivets fred samt at databeskyttel-

sesmyndigheder nu også skal indgå.

Bestyrelsen fastlægger de overordnede retningslinjer for agenturets drift.

Bestyrelsen skal sikre, at agenturet arbejder i overensstemmelse med de

regler og principper, der er fastsat i forordningen. Bestyrelsen består af en

repræsentant for hver medlemsstat [fra dansk side er Forsvarsministeriet

repræsenteret], tre repræsentanter udpeget af Kommissionen, samt tre re-

præsentanter uden stemmeret, som udnævnes af Kommissionen, som hver

især repræsenterer informations- og kommunikationsteknologiindustrien,

forbrugerne og akademiske eksperter i informationssikkerhed.

Agenturet skal ledes af den administrerende direktør, der er ansvarlig for

den daglige ledelse af agenturet.

Bestyrelsen nedsætter den stående gruppe af interessenter på forslag fra

den administrerende direktør, som består af eksperter, der repræsenterer

relevante interessenter såsom informations- og kommunikationsteknologi,

forbrugergrupper, akademiske eksperter i informationssikkerhed, retshån-

dhævelse, privatlivets fred samt databeskyttelsesmyndigheder. Gruppen

ledes af den administrerende direktør, og gruppen skal rådgive agenturet i

udførelsen af sine aktiviteter.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

32/49

4. Europa-Parlamentets udtalelser

Europa-Parlamentet har endnu ikke udtalt sig.

Europa-Parlamentets ple-

narforsamling forventes at behandle forslaget primo 2012.

5. Nærhedsprincippet

Kommissionen vurderer, at forslaget er i overensstemmelse med nærheds-

princippet, da opretholdelse af europæisk informations- og netsikkerhed

fordrer en fælles tilgang og ikke kan opnås af medlemsstaterne individuelt.

Regeringen er på det foreliggende grundlag enig i Kommissionens vurde-

ring og finder således, at nærhedsprincippet er overholdt.

6. Gældende dansk ret

Ikke relevant.

7. Lovgivningsmæssige og statsfinansielle konsekvenser

En vedtagelse af forslaget har ikke i sig selv lovgivningsmæssige eller

statsfinansielle konsekvenser.

Omkostninger efter september 2013 vil blive analyseret af Kommissionen

i sammenhæng med de generelle drøftelser om EU’s flerårige finansielle

rammer.

8. Samfundsmæssige konsekvenser

Forslaget har ikke i sig selv væsentlige samfundsøkonomiske konsekven-

ser.

9. Administrative konsekvenser for erhvervslivet

Forslaget har ikke i sig selv administrative konsekvenser for erhvervslivet.

10. Høring

Forslaget til forordning har været i høring og behandlet på møde i EU-

specialudvalget for it og telekommunikation den 8. november 2010 og 29.

april 2011.

Forslaget har desuden været sendt i skriftlig høring i det

fungerende EU-specialudvalg for it og telekommunikation den 25. ok-

tober 2011.

Høringen gav ikke anledning til bemærkninger.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

33/49

11. Generelle forventninger til andre landes holdninger

En gruppe af medlemsstater har under forhandlingerne givet udtryk

for, at mandatet bør være tidsbegrænset. I Kommissionens forslag er

ENISA’s mandat begrænset til fem år. En del medlemsstater ønsker

imidlertid et længere mandat. Nogle medlemsstater foreslår et mandat

på 7 år, mens en stor gruppe medlemsstater støtter et permanent

mandat. Det kan derfor forventes, at der vil være overvejende tilslut-

ning til et mandat, der er længere end 5 år og muligvis et permanent

mandat. Der har været bred enighed om, at ENISA ikke bør tildeles

en operationel rolle, men alene skal have en koordinerende og infor-

merende rolle i forhold til medlemsstaterne.

Der synes generelt at være enighed blandt medlemsstaterne om beho-

vet for at udvide ENISA’s rolle og i forhold til, hvilke opgaver agentu-

ret skal pålægges.

12. Regeringens generelle holdning

Kommissionens forordning vurderes overordnet at være i overensstemmel-

se med regeringens prioriteringer på området og i overensstemmelse med

planlagte eller allerede iværksatte tiltag.

Regeringen er positiv over for internationalt samarbejde med henblik

på beskyttelse af kritisk informationsinfrastruktur og støtter derfor

Kommissionens forslag til forordning. Generelt er det regeringens

holdning, at ENISA's primære fokusområde bør være it-

sikkerhedsmæssig rådgivning af medlemsstaterne. Derfor bør EU’s

institutioners behov for rådgivning ikke fjerne ENISA's fokus fra

medlemsstaterne.

Regeringen lægger endvidere vægt på, at ENISA's arbejde bliver

så omkostningseffektivt som muligt. Regeringen vil prioritere, at ENISA's

fremtidige tiltag i videst muligt omfang bygger på eksisterende nationale

og europæiske tiltag, herunder særligt det arbejde, der allerede pågår i for-

bindelse med EPCIP-programmet (Det europæiske program for beskyttelse

af kritisk infrastruktur). Ligeledes ønsker regeringen et tæt samarbejde

med andre internationale aktører, der også har igangsat en række initiativer

for at dæmme op for IKT-sårbarheder.

Regeringen arbejder for et tidsbegrænset mandat, men regerinen vil

kunne støtte andre modeller for mandatets periode.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

34/49

Regeringen finder endeligt, at spørgsmål om ENISA’s budget efter 2013

vil skulle behandles i forbindelse med drøftelserne om de næste finansielle

perspektiver for 2014 - 2020.

13. Tidligere forelæggelse for Folketingets Europaudvalg

Forslaget har senest været forelagt Folketingets Europaudvalg på mø-

de den 19. november 2010 til forhandlingsoplæg og på udvalgets møde

den 19. maj 2011 til orientering.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

35/49

Roaming III-forordningen

1. Resumé

Europa-Kommissionen lægger i forslaget til ny forordning om roaming på

offentlige mobiltelefonnet i EU op til, at den eksisterende detailprisregule-

ring udvides til også at omfatte roaming af data.

Samtidigt foreslår Kommissionen, at der indføres en række strukturelle

initiativer, som har til formål at løse de grundlæggende konkurrencemæs-

sige problemer. Formålet er at sikre en markedsbaseret udvikling, der vil

medføre lavere priser for international roaming inden for EU for de euro-

pæiske forbrugere og virksomheder.

Indførelsen af strukturelle initiativer medfører, at Kommissionen foreslår,

at al detailprisregulering bortfalder pr. 30. juni 2016, medmindre en eva-

luering af reguleringen foretaget af Kommissionen i 2015 viser, at de

strukturelle initiativer har været utilstrækkelige til at fremme konkurren-

cen.

Forslaget forventes på dagsordenen for det kommende rådsmøde for

transport, telekommunikation og energi den 13. december 2011 med

henblik på formandskabets præsentation af en fremskridtsrapport.

2. Baggrund

Kommissionen har ved KOM(2011) 402 af den 6.

forslag om roaming på offentlige mobiltelefonnet

fremsat med hjemmel i TEUF-artikel 114 og skal

almindelige lovgivningsprocedure i TEUF-artikel

afgørelse med kvalificeret flertal.

juli 2011 fremsendt

i EU. Forslaget er

behandles efter den

294. Rådet træffer

Den gældende forordning udløber 30. juni 2012, hvorfor ny forordning

senest bør vedtages inden den dato.

3. Formål og indhold

Forslagets formål er at styrke det indre marked for elektronisk kommuni-

kation yderligere. Dette skal opnås ved at sikre, at de roamingpriser, som

forbrugere og virksomheder betaler for tale-, sms- og datatjenester i andre

medlemsstater, på sigt nærmer sig de priser, der betales i hjemlandet.

Europa-Parlamentet og Rådet vedtog den 27. juni 2007 forordning (EF) nr.

717/2007 om roaming på offentlige mobilnet i EU. Forordningen indførte

prislofter for mobiludbydernes takster for taletjenester både mellem

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

36/49

hinanden (engrosniveau) og over for forbrugerne (detailniveau). Desuden

fastsatte forordningen regler med henblik på at øge prisgennemsigtigheden

for forbrugerne på roamingtjenester.

Forordningen var en reaktion på vedvarende bekymring over den

manglende konkurrence på markedet for internationale roamingtjenester

og de heraf følgende høje priser, som de europæiske forbrugere og

virksomheder måtte betale for roamingtjenester i EU.

Den 8. juni 2009 vedtog Europa-Parlamentet og Rådet en revision af

forordningen, som medførte lavere prislofter for taletjenester, indførelse af

prislofter for sms-tjenester på både engros- og detailniveau samt prislofter

for datatjenester på engrosniveau.

Revisionen af forordningen skete i erkendelse af, at prislofterne på

taletjenester ikke havde bidraget til at styrke konkurrencen på

roamingmarkedet, og at de hidtil uregulerede priser på sms- og

datatjenester generelt var for høje. De var markant højere end

omkostningerne forbundet med at udbyde tjenesterne og meget højere end

priserne for tilsvarende nationale tjenester.

Med revisionen af forordningen introduceredes udover flere prislofter også

tiltag med henblik på at sikre gennemsigtighed og forbrugerbeskyttelse,

herunder et forbrugsloft for datatjenester på 466 kr. pr. måned med henblik

på at undgå uventede høje regninger.

Den gældende forordning udløber 30. juni 2012.

Kommissionen har den 6. juli 2011 fremsat forslag til ny forordning om

roaming på offentlige mobiltelefonnet i EU, der skal træde i kraft den 1.

juli 2012.

Kommissionen konstaterer i sit forslag, at de hidtidige prisreguleringer

(prislofter) fra 2007 og 2009 ikke i tilstrækkelig grad har formået at skabe

et velfungerende marked for international roaming. Det nye forslag inde-

holder derfor en række strukturelle initiativer, som har til formål på længe-

re sigt at løse de grundlæggende konkurrencemæssige problemer og der-

med sikre forbrugerne vedvarende lave priser for international roaming.

Desuden videreføres detail- og engrosprisregulering af tale og sms i en pe-

riode samtidigt med, at prisreguleringen for data udvides til at omfatte bå-

de detail- og engrosprisen mod i dag kun engrosprisen. De eksisterende

forbrugerbeskyttende bestemmelser vedrørende information om roaming-

takster samt regningsloft for datatjenester videreføres også med enkelte

tekniske tilpasninger.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

37/49

Forslaget indeholder følgende strukturelle initiativer:

Fra senest 1. juli 2012 får små mobilselskaber, der ikke har eget

mobilnet, men lejer sig ind hos selskaber med mobilnet, bedre

adgang til at købe roaming af mobilnetselskaberne. De små sel-

skaber uden eget mobilnet bliver derfor bedre rustet til at kon-

kurrere med de selskaber, som ejer mobilnettene.

Fra senest 1. juli 2014 får forbrugerne mulighed for at væl-

ge særskilt udbyder af mobiltjenester på henholdsvis

hjemmemarked og til international roaming i EU. Danske

forbrugerne kan eksempelvis vælge TDC til mobiltjenester i

Danmark og Telenor til internationale roamingtjenester i

EU. Kunden kan også vælge for eksempel TDC til begge

produkter. Afhængig af valget af praktisk løsning kan tilta-

get kræve forskellige tilpasninger, og vil derfor være til rå-

dighed for forbrugerne fra 1. juli 2014. For de kunder, som

vælger to forskellige udbydere af henholdsvis hjemmemar-

kedstjenester og internationale roamingtjenester, kan det

blandt andet være nødvendigt at udskifte SIM-kortet hver

gang, kunden tegner abonnent hos en ny roamingudbyder.

II.

Forslaget indeholder følgende prislofter:

Europa-Kommissionens foreslåede prislofter samt sidste trin af nuværende

regulering (1. juli 2011) fremgår af nedenstående tabel:

Priser, DKK (detailpriser er inkl.

moms, engrospriser er ekskl. moms)

Foretage taleopkald (engros) – pr.

minut

Foretage taleopkald (detail) – pr. mi-

nut

Modtage taleopkald (detail) – pr. mi-

nut

Afsende sms (engros) – pr. sms

Afsende sms (detail) – pr. sms

Data (engros) – pr. MB

Data (detail) – pr. MB

Dataloft (detail) – kr. pr. måned

1.juli

2011

1,34

3,26

1,02

0,29

1,02

3,72

466

1.juli

2012

1,04

2,98

1,02

0,22

0,93

2,23

8,38

466

1.juli

2013

0,74

2,60

0,93

0,22

0,93

1,49

6,52

466

1.juli

2014

0,44

2,23

0,93

0,14

0,93

0,74

4,66

466

Note: Roaming af data har ikke tidligere været omfattet af detailprisreguleringen. Der

er anvendt følgende omregningskurs: 1€ = 7,4561 kr.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

38/49

Detailprislofterne bortfalder som udgangspunkt den 30. juni 2016, mens

engrosprislofterne som udgangspunkt bortfalder, når reguleringen ophører

den 30. juni 2022.

Fremskyndet bortfald af prisreguleringen

Kommissionens forslag åbner mulighed for, at reguleringen af detail- og

engrospriser kan falde bort tidligere end i henholdsvis 2016 og 2022. Bort-

fald af prisreguleringen er betinget af, at den gennemsnitlige pris i EU fal-

der til 75 pct. eller mindre af de respektive prislofter. For engrospriser kan

prisreguleringen tidligst bortfalde pr. 30. juni 2018, mens reguleringen af

detailpriser i princippet kan bortfalde relativt hurtigt efter vedtagelsen af

forordningen. Da bortfaldet af detailprislofter er betinget af, at teleselska-

berne har indført muligheden for at adskille nationale og internationale

mobiltjenester, vil reguleringen af detailpriserne i realiteten dog tidligst

kunne bortfalde ved udgangen af 2014.

Evaluering af reguleringen

Senest den 30. juni 2015 skal Kommissionen offentliggøre en rapport, som

evaluerer reguleringen. Evalueringen skal blandt andet kortlægge de

konkurrencemæssige effekter af de strukturelle initiativer. I tilfælde af at

rapportens undersøgelse viser, at de strukturelle initiativer ikke har været

tilstrækkelige til at fremme konkurrencen, skal Kommission undersøge,

om, det er nødvendigt at modificere de strukturelle initiativer eller

forlænge detailprisreguleringen til efter 30. juni 2016, hvor

detailprisreguleringen ellers som udgangspunkt bortfalder.

4. Europa-Parlamentets udtalelser

Europa-Parlamentet har endnu ikke udtalt sig om forslaget.

5. Nærhedsprincippet

Det er Kommissionens vurdering, at nærhedsprincippet er overholdt, for-

dimålene for forordningen er at skabe en fælles tilgang til at sikre, at bru-

gerne af offentlige mobiltelefonnet under rejse i EU ikke betaler for høje

priser for EU-roamingtjenester. Derved opnås et højt niveau af forbruger-

beskyttelse ved at øge konkurrencen mellem mobiloperatørerne, som ikke

i tilstrækkelig grad kan opfyldes af den enkelte medlemsstat på en sikker,

harmoniseret og rettidig måde. Det er derfor Kommissionens vurdering, at

målene bedre nås på EU-niveau.

Regeringen deler Kommissionens vurdering og

nærhedsprincippet er overholdt i nærværende forslag.

finder

også,

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

39/49

6. Gældende dansk ret

Lov nr.169 af 3. marts 2011 om elektroniske kommunikationsnet- og tje-

nester.

7. Lovgivningsmæssige og statsfinansielle konsekvenser

Forslaget vurderes ikke at have lovgivningsmæssige konsekvenser eller

statsfinansielle eller administrative konsekvenser.

8. Samfundsmæssige konsekvenser

Forslaget vurderes at have en generel positiv effekt på samfundsøko-

nomien i EU. Forslaget vil medføre faldende priser på internationale

roamingtjenester, og kan derfor påvirke mobiludbydernes indtjening i

nedadgående retning. Det er dog muligt, at dette kan opvejes af, at in-

dustrien på længere sigt kan opnå en øget indtjening, hvis de lavere

priser fører til tilstrækkelig øget brug af roamingtjenester.

9. Administrative konsekvenser for erhvervslivet

Udover påvirkningen af udbydernes indtjening som følge af de sænkede

prislofter vurderes forslaget også at medføre administrative konsekvenser

for udbyderne.

Forslaget indebærer, at mobiludbyderne skal gøre det muligt for for-

brugerne at vælge én udbyder til brug for nationale teletjenester og en

anden udbyder til brug for international roaming. Implementeringen

af denne adskillelse af udbydere vil medføre en engangsudgift for mo-

biloperatørerne i forbindelse med standardisering og teknisk udvik-

ling, som adskillelsen af tjenester kræver. Kommissionen har vurde-

ret, at det samlet for alle selskaber i EU og afhængig af den konkrete

løsning vil koste et engangsbeløb på maksimalt 300 mio. euro at indfø-

re de strukturelle tiltag, om end det ikke medtager omkostninger til

udskiftning af simkort.

10. Høring

Forslaget har været sendt i skriftlig høring i det EU-specialudvalget

for it og telekommunikation den 18. august 2011 og igen i det

fungerende EU-specialudvalg for it og telekommunikation den 25.

oktober 2011.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

40/49

Telekommunikationsindustrien (TI) er generelt er enig i den

foreløbige danske holdning. TI foreslår dog, at regeringen i højere

grad tager højde for, at ressourceforbruget ved implementeringen af

de strukturelle tiltag kan påvirke udviklingen af nye tjenester negativt

med tab for forbrugere og selskaber til følge, samt at de strukturelle

initiativers effekt på konkurrence og pris er usikker.

Endvidere foreslår TI, at regeringens i højere grad adresserer

problemerne på engrosniveau, da TI anser dette for at være en

væsentlig kilde til konkurrenceproblemerne. TI foreslår også, at

Kommissionens forslag ikke indeholder referencer til en ”EU roaming

profile”, idet TI mener, at dette knytter sig til en bestemt måde at

vælge særskilt roamingudbyder på. Endelig ønsker TI, at arbejder

for, at evalueringen af roamingforordningen i 2015 udskydes til 2016,

idet de strukturelle initiativer skal være implementeret senest juli

2014.

Forbrugerrådet har udtrykt støtte til regeringens foreløbige holdning,

men finder, at der af hensyn til forbrugerbeskyttelsen er behov for la-

vere prislofter gældende fra 2012. Dette gælder både på engrosniveau,

hvor Forbrugerrådet vurderer, at prislofterne ligger over omkostnin-

gerne, og på detailniveau, hvor marginen, ifølge Forbrugerrådet, ikke

yder tilstrækkelig forbrugerbeskyttelse. Forbrugerrådet fremhæver

endvidere, at konkurrencen fungerer så dårligt, at de faktiske priser

vil ligge på niveau med prislofterne i reguleringen. Dermed vil de fo-

reslåede prislofter ifølge Forbrugerrådet næppe realisere den europæ-

iske målsætning om at udjævne forskellen mellem prisen for at an-

vende sin mobiltelefon henholdsvis i udlandet og i hjemlandet.

Forbrugerrådet finder, at de strukturelle initiativer i forslaget poten-

tielt kan føre til en øget konkurrence på markedet. Dog er det ifølge

Forbrugerrådet en forudsætning herfor, at forbrugerbeskyttelsen sik-

res og forbrugerne informeres tilstrækkeligt og korrekt.

Endelig ønsker Forbrugerrådet, at der fra regeringens side tages initi-

ativ til, at det såkaldte regningsloft for datatjenester også skal omfatte

dataroaming uden for EU.

Dansk IT støtter de af Kommissionen foreslåede indgreb og målet om

et mere konkurrencebaseret marked. Dansk IT udtrykker endvidere

ønske om, at detailprisreguleringen opretholdes, indtil de strukturelle

initiativer har vist deres effekt.

Dansk IT fremhæver endvidere behovet for lavere roamingpriser på

datatjenester, og at høje roamingpriser på datatjenester således kan

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

41/49

være en barriere for overgangen til internetbaserede tjenester for bå-

de private kunder og erhvervskunder.

11. Generelle forventninger til andre landes holdninger

Der tegner sig bred støtte til Kommissionens forslag om fortsættelse af

prisregulering, samt at prisreguleringen for data-roaming udvides til

også at omfatte detailpriser. Ikke alle lande har endnu ikke udtrykt

deres holdning til forslaget og særlig ikke til de strukturelle initiativer

i forslaget.

12. Regeringens generelle holdning

Regeringen er enig med Kommissionen i forhold til de høje priser for

international roaming. De høje priser betragtes fortsat som en

hindring for et indre marked for mobilkommunikation i EU, og er

dermed en barriere for innovation og vækst. Samtidig støtter

regeringen, at der sikres forbrugerne lavere priser, når de anvender

international roaming, ligesom der bør sikres, at forbrugerne

informeres tilstrækkeligt og korrekt.

Regeringen

støtter

markedsbaseret

udvikling

på

telekommunikationsområdet og støtter generelt ikke prisregulering på

detailniveau.

Det

regeringens

holdning,

konkurrenceproblemer, der knytter sig til international roaming, er af

en særlig karakter, og at prisregulering på ikke blot engrosniveau,

men også detailniveau derfor er en nødvendighed i en periode af

hensyn til både virksomheder og forbrugere, indtil det er muligt på

anden måde at opnå den ønskelige konkurrence på markedet.

Det er endvidere regeringens holdning, at konkurrenceproblemerne

på markedet for international roaming fortsat ikke kan løses på

nationalt niveau, men kræver en indsats på EU-niveau.

Regeringen støtter derfor, at tale-, sms- og datatjenester reguleres på

såvel på detailniveau som på engrosniveau, og at dette sker i form af

et prisloft.

Det er regeringens holdning, at prisreguleringen på sigt bør søges erstattet

med strukturelle løsninger, som kan løse de grundlæggende

markedsmæssige problemer og derved skabe reel konkurrence på

markedet. Det er i den forbindelse vigtigt, at disse strukturelle løsninger er

let anvendelige for forbrugerne samtidigt med, at den praktiske

implementering kan ske uden væsentlige administrative byrder og

omkostninger for operatørerne.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

42/49

Det er samlet set regeringens holdning, at der bør arbejdes for at finde en

langtidsholdbar strukturel løsning, som kan sikre rimelige roamingpriser

til glæde for forbrugere og virksomheder og dermed sikre, at den

europæiske målsætning om, at priserne for international roaming skal

nærme sig de nationale priser i 2015, kan nås.

13. Tidligere forelæggelser for Folketingets Europaudvalg

Sagen har ikke tidligere været forelagt for Folketingets Europaudvalg.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

43/49

Rådskonklusioner om det åbne internet og netneutraliteten i Europa

1. Resumé

Kommissionens meddelelse om det åbne internet og netneutralitet i Euro-

pa påpeger vigtigheden af et åbent og robust internet, der giver alle ad-

gang. Nye regler på området skal gives tid til at virke i praksis, og der

mangler oplysninger om den nuværende situation på markedet i forhold til

netneutralitet.

Kommissionen vil inden året udgang offentliggøre informationer om

spærring og prioritering af trafik i telenet. Efterfølgende vil Kommissionen

udstede supplerende retningslinjer for netneutralitet.

Hvis der dokumenteres betydelige og vedvarende problemer, vil

Kommissionen overveje, om der er behov for at indføre skærpede

foranstaltninger i forhold til uberettiget trafikdifferentiering gældende for

alle internetudbydere.

Meddelelsen forventes på dagsordenen for det kommende rådsmøde for

transport, telekommunikation og energi den 13. december 2011 med

henblik på vedtagelse af rådskonklusioner.

Meddelelsen har ikke lovgivningsmæssige konsekvenser for dansk lov-

givning.

2. Baggrund

Kommissionen offentliggjorde den 19. april 2011 en meddelelse om det

åbne internet og netneutraliteten i Europa. Meddelelsen udsendes som det

foreløbige resultat af en proces med opfølgning på reglerne om netneutra-

litet i den reviderede teledirektivpakke fra november 2009

. Kommissio-

nen har afholdt en offentlig høring i sommeren 2010 samt i fællesskab

med Europa-Parlamentet arrangeret en konference om emnet i november

2010.

3. Formål og indhold

Netneutralitet vedrører forholdet mellem teleselskabernes adgang til at

prioritere i trafikken og kundernes fri adgang til information og indhold på

internettet.

Europa-Parlamentets og Rådets ændringsdirektiver 2009/140/EF og 2009/136/EF begge

af 25. november 2009.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

44/49

Kommissionen understreger i meddelelsen vigtigheden af at opretholde in-

ternettet som et åbent net samt at sikre et robust internet, der yder det bedst

mulige, og som giver adgang for alle.

Kommissionen konstaterer, at medlemsstaterne er ved at gennemføre de

regler, der blev vedtaget i forbindelse med revisionen af teledirektiverne i

2009. Kommissionen konstaterer samtidigt, at virkningen af de nye regler

på området, skal undersøges nærmere, og at der fortsat mangler

oplysninger, som kan belyse den nuværende situation på markedet i

forhold til netneutralitet.

Kommissionen og Sammenslutningen af Europæiske Tilsynsmyndigheder

inden for Elektronisk Kommunikation (BEREC) arbejder således fortsat på

at indsamle og analysere oplysninger om netneutralitet i Europa.

Kommissionen oplyser i meddelelsen, at man inden årets udgang vil

offentliggøre informationer om spærring og prioritering af trafikken på

internettet på baggrund af oplysninger fra BEREC. Efterfølgende vil

Kommissionen påbegynde arbejdet med at udstede supplerende

retningslinjer for netneutralitet.

Hvis det dokumenteres, at der er betydelige og vedvarende problemer med

netneutralitet, vil Kommissionen overveje, om der er behov for skærpede

foranstaltninger i form af eksempelvis vejledning, lovgivningstiltag eller

specifikke forpligtelser i forhold til uberettiget op- eller nedprioritering af

trafik gældende for alle internetudbydere, herunder eventuelt et forbud

mod at spærre adgangen til lovlige tjenester.

4. Europa-Parlamentets udtalelser

Europa-Parlamentet har ikke udtalt sig om meddelelsen.

5. Nærhedsprincippet

Ikke relevant.

6. Gældende dansk ret

Lov nr. 169 af 3. marts 2011 om elektroniske kommunikationsnet og –

tjenester (Teleloven) samt Bekendtgørelse nr. 715 af 23. juni 2011 om

udbud af elektroniske kommunikationsnet og tjenester (Udbudsbe-

kendtgørelsen).

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

45/49

7. Lovgivningsmæssige og statsfinansielle konsekvenser

Meddelelsen har ikke i sig selv lovgivningsmæssige eller statsfinansielle

konsekvenser.

8. Samfundsøkonomiske konsekvenser

Meddelelsen har ikke i sig selv samfundsøkonomiske konsekvenser.

9. Administrative konsekvenser for erhvervslivet

Meddelelsen har ikke i sig selv administrative konsekvenser for erhvervs-

livet.

10. Høring

Meddelelsen har været forelagt det fungerende EU-specialudvalg for

it og telekommunikation i høring af den 25. oktober 2011.

Dansk Energi har den 27. oktober 2011 oplyst, at man bakker op om

regeringens holdning og navnlig om at sikre en fælleseuropæisk hold-

ning til netneutralitet.

11. Generelle forventninger til andre landes holdninger

Der er generel opbakning blandt medlemsstaterne til meddelelsen og

rådskonklusionerne.

12. Regeringens generelle holdning

Regeringen finder ikke, at der på nuværende tidspunkt er oplysninger, som

indikerer et behov for yderligere regulering end de tiltag, som blev gen-

nemført med den reviderede teledirektivpakke i 2009.

Det igangværende arbejde med den indledende anvendelse og erfarings-

dannelse i forhold til den reviderede teledirektivpakke bør således være

tilendebragt, inden der kan foretages konkrete vurderinger af et eventuelt

behov for, at der iværksættes nye initiativer, herunder lovgivningsmæssi-

ge, på europæisk plan. Ligeledes bør konkrete vurderinger afvente det ar-

bejde, som aktuelt pågår i BEREC om gennemsigtighed, kvalitetskrav og

konkurrenceforhold af relevans for netneutralitet.

13. Tidligere forelæggelse for Folketingets Europaudvalg

Sagen har ikke tidligere været forelagt Folketingets Europaudvalg.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

46/49

Årsrapport om Europas Digitale Dagsorden

1. Resumé

Kommissionen forventes i en kommende meddelelse at berette om, hvilke

fremskridt, der er gjort i forbindelse med implementeringen af Europas Di-

gitale Dagsorden i løbet af 2011.

Kommissionens årsrapport er på dagsordenen for rådsmøde (Transport,

Telekommunikation og Energi) den 13. december 2011 med henblik på ud-

veksling af synspunkter.

2. Baggrund

Kommissionen forventes snarest at offentliggøre en årsrapport om, hvilke

fremskridt, der er gjort i forbindelse med implementeringen af Europa 2020-

flagskibsinitiativet, Europas Digitale Dagsorden i løbet af 2011.

Europas Digitale Dagsorden blev offentliggjort af Kommissionen i marts

2010 og den samler en række fokusområder for udviklingen af IKT-

området, som skal være med til at skabe en sammenhængende digital øko-

nomi i Europa inden 2020. Kommissionens initiativ blev bakket op af Det

Europæiske Råd i juni 2010.

Det polske EU-formandskab forventes at sætte emnet på dagsordenen for

rådsmøde (Transport, Telekommunikation og Energi) den 13. december

2011 med henblik på udveksling af synspunkter.

3. Formål og indhold

Det konkrete indhold af årsrapporten er endnu ikke kendt.

Kommissionen forventes i rapporten at berette om relevante aktiviteter på

EU-niveau i løbet af 2011, herunder særligt:



Kommissionens og medlemsstaternes fremskridt med at

implementere de 101 initiativer, som er beskrevet i meddelelsen om

Europas Digitale Dagsorden.

Offentliggørelsen af det første Digital Agenda Scorecard, som er det

årlige benchmark for medlemsstaternes digitale udvikling, i juni

2011.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

47/49



Afholdelsen af det første Digital Agenda Assembly i juni 2011 – det

årlige statusmøde i Bruxelles for medlemsstater, EU-institutioner,

interesseorganisationer mv.

Aktiviteterne i højniveaugruppen for Europas Digitale Dagsorden for

repræsentanter fra medlemsstaterne og Kommissionen.

4. Europa-Parlamentets udtalelser

Europa-Parlamentet har ikke udtalt sig om meddelelsen.

5. Nærhedsprincippet

Ikke relevant.

6. Gældende dansk ret

Ikke relevant.

7. Lovgivningsmæssige og statsfinansielle konsekvenser

Meddelelsen har ikke i sig selv lovgivningsmæssige eller statsfinansielle

konsekvenser.

8. Samfundsøkonomiske konsekvenser

Meddelelsen har ikke i sig selv samfundsøkonomiske konsekvenser.

9. Administrative konsekvenser for erhvervslivet

Meddelelsen har ikke i sig selv administrative konsekvenser for erhvervs-

livet.

10. Høring

Meddelelsen vil blive sendt i høring, når den er offentliggjort.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

48/49

11. Forhandlingssituationen

Meddelelsen er endnu ikke offentliggjort. Medlemsstaterne støtter generelt

initiativet om Europas Digitale Dagsorden.

12. Regeringens generelle holdning

Regeringen bakker generelt op om Kommissionens flagskibsinitiativ om

Europas Digitale Dagsorden, som vurderes at være et ambitiøst initiativ

med henblik på at bidrage til realisering af Europa 2020-dagsordenen. Der-

for støtter regeringen også, at der årligt udarbejdes en rapport om frem-

skridtene i implementeringen af Europas Digitale Dagsorden

Regeringen er enig med Kommissionen i, at IKT er en hoveddrivkraft bag

EU's økonomiske og sociale modernisering.

Regeringen er endvidere enig med Kommissionen i, at EU står over for

vigtige beslutninger om, hvordan man skal opbygge en sammenhængende

digital økonomi og et digitalt indre marked, blandt andet ved at sikre ud-

rulning af hurtigt bredbånd i EU. Højhastighedsinfrastruktur er en vigtig

forudsætning for at sikre vækst og velfærd i EU. Udbygning af infrastruk-

turen bør som udgangspunkt være markedsdrevet og teknologineutral.

I forbindelse med den videre konkretisering af Europas Digitale Dagsor-

den lægges der fra dansk side særligt vægt på følgende:



At der fortsat er stort fokus på EU-borgernes digitale færdigheder.

At det digitale indre marked styrkes, herunder nedbrydelse eller

minimering af barrierer for e-handel, styrkelse af forbrugernes ret-

tigheder, samt øget standardisering og bedre udnyttelse af standar-

der.

At EU's konkurrenceevne styrkes gennem udnyttelse af mulighe-

derne i et åbent og tilgængeligt informationssamfund, herunder

øget brug af IKT-baserede forretningsmodeller.

At EU kommer i front med at udvikle og implementere teknologi-

ske løsninger med henblik på bedre velfærd og offentlige tjeneste-

ydelser, f.eks. til sundhed, ældre og mennesker med handicap.



PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

49/49



At IKT-løsninger fremmes på områder, hvor det giver mærkbare

forbedringer af effektivitet og produktivitet.

At der ved udformningen af IKT-løsninger også tages hensyn til

tilgængelighed for mennesker med handicap.

13. Tidligere forelæggelse for Folketingets Europaudvalg

Meddelelsen er ikke tidligere blevet forelagt for Folketingets Europaud-

valg.