PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Europaudvalget 2011-12
Rådsmøde 3138 - Almindelige anl. Bilag 1
Offentligt

UDENRIGSMINISTERIET

Center for Europa

EUK, j.nr. 400.A.5-0-0

Den 1. december 2011

Rådsmøde (almindelige anliggender - samhørighed) den 16. december 2011

SAMLENOTAT

1. Den fremtidige europæiske samhørighedspolitik ........................................................................2

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

1. Den fremtidige europæiske samhørighedspolitik

KOM (2011) 607, KOM (2011) 610, KOM (2011) 611, KOM (2011) 612, KOM (2011) 614,

KOM (2011) 615,

Revideret udgave af grund- og nærhedsnotat af 21. november 2011, reviderede afsnit er markeret med streg i mar-

gin.

1. Resume

Formandskabet ventes at gøre rede for status for forhandleringerne om den fremtidige samhørighedspolitik med

fokus på strategisk programmering og tematisk koncentration samt at give et resume af forløbet af det uformellem

regionalministermøde i Poznan. Efterfølgende vil medlemslandene kunne tilkendegive deres overordnede synspunk-

ter vedrørende den fremtidige samhørighedspolitik.

2. Baggrund

Kommissionen har den 6. oktober 2011 fremlagt forslag til de nye strukturfondsforordninger, der

skal erstatte de nuværende forordninger EF 1080/2006 om den Europæiske Fond for Regionalud-

vikling, EF 1081/2006 om den Europæiske Socialfond, EF 1082/2006 om Europæiske Gruppe for

Territorialt Samarbejde, EF1083/2006 om generelle bestemmelser for samhørighedspolitikken og

EF 1084/2006 om Samhørighedsfonden. Forslaget erstatter desuden dele af den nuværende RFO

(EF) nr. 1698/2005 om støtte til udvikling af landdistrikterne fra Den Europæiske Landbrugsfond

for Udvikling af Landdistrikterne (ELFUL) og dele af den nuværende RFO (EF) nr. 1198/2006 om

Den Europæiske Fiskerifond.

3. Hjemmelsgrundlag

Kommissionens forslag til den overordnede strukturfondsforordning har hjemmel i artikel 177 i

Traktaten om den Europæiske Unions Funktionsmåde, der berettiger Rådet og Europa-

Parlamentet til at fastlægge strukturfondenes hovedopgaver, formål og indretning.

4. Nærhedsprincippet

Idet forslaget til forordning vedrører EU’s samhørighedspolitik, den fælles landbrugspolitik og

den fælles fiskeripolitik, kan det kun behandles på EU-niveau. Det er således i overensstemmelse

med nærhedsprincippet.

5. Formål og indhold

Det foreliggende forslag til forordning vil danne grundlag for implementeringen af målsætningen

om en harmonisk udvikling af EU som fastlagt i TEUF artikel 174 for perioden 2014 til 2020.

Den generelle forordning fastlægger de

overordnede principper for indhold og forvaltning af fondene under

den fælles strategiske ramme

i de enkelte lande (artikel 1 til 6). Disse principper skal gælde både for

samhørighedsfonden, strukturfondene samt landdistrikts- og fiskerifonden. Kommissionens for-

slag sigter på at opnå en bedre effekt af de anvendte midler i fondene. Dette skal opnås gennem

en mere stringent planlægnings- og evalueringsproces og krav til koncentration af indsatsen på

bestemte tematiske målsætninger i overensstemmelse med Europa2020-strategien. Den nye insti-

tutionelle ramme knyttes eksplicit an til EU’s vækst- og beskæftigelsesstrategi, som koordineres i

det nyligt skabte europæiske semester.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Den nye ramme består af:

1. En

fælles strategisk ramme,

som vedtages af Kommissionen (og ikke Rådet, som det er tilfældet

under den nuværende forordning) for alle EU-lande (artikel 10 til 12 i forslag til den generelle

strukturfondsforordning), som udover samhørighedspolitikken ligeledes omfatter landdi-

striktsfonden (EAFRD) og fiskerifonden (EMFF), der begge er en del af den fælles land-

brugspolitik og den fælles fiskeripolitik.

2. Efterfølgende indgår landene en

partnerskabskontrakt

med Kommissionen, der fastlægger de

nationale rammer for samhørighedspolitikken i det enkelte land for hele programperioden

(artikel 13 til 15). Kontrakterne udarbejdes af medlemslandet ved inddragelse af partnerska-

ber (for eksempel arbejdstager- og erhvervsorganisationer) og skal være baseret på analyser af

landenes udviklingsbehov i forhold til den fælles strategiske ramme, de nationale reformpro-

grammer og tage højde for relevante henstillinger fra Rådet.

3. Samtidigt fastlægger kontrakterne rammerne for implementering og forvaltning af de forskel-

lige

operationelle programmer,

som indsatsen udrulles igennem.

4. Endeligt indeholder partnerskabskontrakten en liste over de

forudsætninger,

der skal være op-

fyldt (artikel 17 om

ex ante konditionalitet)

vedrørende de forskellige tematiske målsætninger.

Kommissionen lægger til grund, at sådanne forudsætninger – for eksempel af administrativ

eller lovgivningsmæssig karakter – skal være til stede for at opnå en god effekt af EU-

midlerne. Hvor disse endnu ikke er opfyldt, skal landene fastlægge en tidsplan for deres op-

fyldelse. Ikke-opfyldelse af de fastlagte betingelser kan danne grundlag for, at Kommissionen

suspenderer udbetaling af samhørighedsmidlerne. Forudsætningerne vil ligeledes fremgå af

partnerskabskontrakten.

På grundlag af partnerskabskontrakten implementeres samhørighedspolitikken, landdistrikts-

fondspolitikken og fiskerifondspolitikken i de enkelte lande gennem et eller flere programmer

(artikel 23 til 27). I forhold til de nuværende forordninger strammes krav om indhold og ud-

formning og anvendelse af indikatorer. Navnlig øges inddragelsen af berørte lokalsamfund i plan-

lægningsprocessen og fordelingen af midler på måder, hvor der ikke tages de samme hensyn til

national praksis som hidtil (artikel 28 til 31). Udover en styrkelse af den løbende

overvågning og

evaluering

af strukturfondsprogrammerne (artikel 41 til 50) skal Kommissionen i 2017 og 2019

foretage en strategisk gennemgang af implementeringen af programmerne. Resultatet af disse

gennemgange skal blandt andet danne grundlag for fordelingen af en resultatreserve til hvilken

der afsættes 5 pct. af ressourcerne (artikel 18 og 20).

Forslaget forudser, at

hele samhørighedspolitikken, landdistriktsfonden og fiskerifonden

underlægges en

streng

makroøkonomisk konditionalitet

(artikel 21) – afvigende fra tidligere, hvor den makroøkono-

miske konditionalitet var begrænset til Samhørighedsfonden. Begrundelsen for den udvidede

makroøkonomiske konditonalitet er, at store offentlige underskud og gæld kan hæmme vækst og

beskæftigelse. Forslaget har især betydning for de lande, der modtager hjælp fra EU eller euroens

krisefonde og ikke efterkommer henstillinger fra Rådet om makroøkonomiske problemer i form

af vanskeligheder med konkurrenceevnen eller uholdbare offentlige underskud. Forslaget giver –

gennem en kommissionsbeslutning – mulighed for suspendering af betalingerne til disse lande,

hvis medlemslandet ikke ændrer partnerskabskontrakt og programmer og ikke efterkommer de

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

nævnte henstillinger på tilfredsstillende vis. Samtidigt forudses dog også muligheden for en mid-

lertidig højere EU-finansieringssats for kriseramte lande (artikel 22).

Udover – som hidtil – at fremme ligestilling og miljøbeskyttelse forudser Kommissionens for-

slag, at bekæmpelsen af

klimaforandringer

ligeledes indgår som tværgående hensyn i samhørigheds-

politikken (artikel 7 og 8).

Endvidere indeholder forslag til den generelle forordning en række mere tekniske afsnit om fi-

nansieringsinstrumenter (artikel 32 til 40), teknisk assistance (artikel 51 og 52), støttebetingelser

(artikel 55 til 61), forvaltnings- og kontrolsystemer, blandt andet med krav om etablering af en

akkrediteringsmyndighed, om anvendelse af IT-systemer og indførelse af årlige regnskaber for

programmerne (artikel 62 til 80).

Den generelle samhørighedsforordning definerer endvidere, hvilke

områder og formål,

der er støt-

teberettigede (artikel 81 til 86) under den Europæiske Fond for Regionaludvikling, den Europæi-

ske Socialfond og Samhørighedsfonden. Som hidtil vil især de fattigste regioner (defineret ved et

regionalt BNP pr. capita på under 75 pct. af EU-gennemsnittet) være støtteberettigede. Systemet

med overgangsstøtte, der blev givet til regioner, som tidligere var fattige, foreslås erstattet ved en

ny kategori af støtte til mellem-indkomstregioner (defineret som områder med et regionalt BNP

pr. capita på 75 til 90 pct. af EU-gennemsnittet). Principperne for tildeling af støtte til de mere

velstående regioner samt støtten gennem samhørighedsfonden (der gives til stater med et natio-

nalt BNP pr. indbygger på under 90 pct. af EU-gennemsnittet) opretholdes principielt som hidtil,

om end der indføres en overgangsordning for lande, der ikke længere er berettiget til støtte fra

Samhørighedsfonden. Det forventes, at samtlige nye medlemsstater samt Portugal og Græken-

land omfattes af samhørighedsfonden eller overgangsordninger herfor. I modsætning til tidligere,

hvor medlemslandene selv kunne beslutte fordelingen mellem regionalfonden og socialfonden,

foreskrives nu mindstekvoter for socialfonden. I de mere velstående regioner (blandt andet hele

Danmark) foreslås, at 52 pct. af midlerne anvendes under Socialfonden. Endeligt forudses, at det

territoriale samarbejde videreføres.

Hertil kommer specifikke bestemmelser, der er fælles for den Europæiske Fond for Regionalud-

vikling, den Europæiske Socialfond og Samhørighedsfonden. Disse foreskriver udarbejdelsen af

operationelle programmer (artikel 87 til 99), overvågning, information og kommunikation (artikel

100 til 111), særlige forvaltningskrav – blandt andet om akkreditering af forvaltningsmyndighe-

derne (artikel 112 til 118), finansforvaltning, herunder udbetaling af forskud fra Kommissionen

og krav om erklæringer forbindelse med betalinger (artikel 119 til 139) og undtagelser i forbindel-

se med antallet af kontroller på stedet for små projekter (artikel 140).

Endeligt indeholder forslaget bestemmelser om komitologi, delegerede retsakter og overgangsbe-

stemmelser (artikel 141 til 147).

Forordningen om den Europæiske Fond for Regionaludvikling fastlægger denne fonds målsæt-

ning som støtte til vækst og beskæftigelse og det territorielle samarbejde gennem erhvervsinve-

steringer, infrastrukturinvesteringer, forskning og innovation og støtte til regional og lokal udvik-

ling (artikel 3). Forslaget indeholder bestemmelser om tematisk koncentration af støtteindsatsen

(artikel 4) og investeringsprioriteter (artikel 5), med henblik på at sikre, at midlerne anvendes

hensigtsmæssigt. Der defineres målindikatorer, således at resultaterne bedre kan evalueres (artikel

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

6). Endeligt indeholder den særbestemmelser for støtte til byområder (hvortil der øremærkes 5

pct. af regionalfondsmidlerne), områder med særlige geografiske forhold og områder i den yder-

ste periferi af Europa, hvilke er de franske, spanske og portugisiske oversøiske territorier (artikel

7 til 11).

Forordningen om den Europæiske Fond for Regionaludvikling suppleres af en ny forordning om

principperne for grænseoverskridende territorialt samarbejde. Til denne del vil der blive afsat ca.

3,5 pct. af de samlede samhørighedsmidler. Udover de ovenfor omtalte støttemuligheder fastlæg-

ges, at regionaludviklingsfonden endvidere støtter samarbejdet mellem regioner langs EU’s inter-

ne og nogle eksterne grænser og kyststrækninger samt interregionalt samarbejde over større af-

stande (artikel 3 og 4). Udover investeringsprioriteterne i regionfondsforordningen (artikel 5)

gives der mulighed for investeringer, der fremmer integration af arbejdsmarkederne, ligestilling,

uddannelse og kapacitetsopbygning i tilstødende grænseregioner, samt udvikling og gennemførel-

se af makroregionale strategier (artikel 6). Endvidere fastlægger forordningen regler for planlæg-

ning og administration af det territoriale samarbejde (artikel 7 til 31).

Forordningen om den Europæiske Socialfond forudser, at fonden skal fremme høj beskæftigelse,

arbejdskraftens mobilitet, uddannelse, ligestilling, social inklusion og bekæmpelse af fattigdom

(artikel 2). Disse målsætninger skal nås gennem investeringer i direkte beskæftigelsesfremmende

aktiviteter, men også i uddannelse, aktiv integration og bekæmpelse af fattigdom samt instituti-

onsopbygning (artikel 3). Forslaget indeholder ligeledes bestemmelser om tematisk koncentration

af indsatsen (artikel 4) med henblik på at nå størst mulig effekt og definition af målindikatorer

(artikel 5) med henblik på at kunne evaluere de opnåede resultater. Implementeringen kan ske i

samarbejde med arbejdsmarkedets parter (artikel 6). Der lægges særlig vægt på, at indsatsen

fremmer ligestilling (artikel 7) og tager hensyn til mindretal med særlige udfordringer, herunder

handicappede (artikel 8). Endvidere bør indsatsen støtte social innovation (artikel 9) og omfatter

tværnationalt samarbejde (artikel 10). Endeligt indeholder forordningen en række tekniske be-

stemmelser om forvaltningen af fonden (artikel 11 til 16).

Forordningen om Samhørighedsfonden fastlægger, at fonden fremmer den økonomiske udvik-

ling i de fattigere EU-lande gennem investeringer indenfor miljøbeskyttelse, bekæmpelse af kli-

maforandringer og transportinfrastruktur (artikel 2 og 3).

Forordningen om tilpasning af de Europæiske Grupperinger for Territorialt Samarbejde sigter

primært på at fremme det grænseoverskridende samarbejde mellem nationale og regionale myn-

digheder gennem en række forenklinger af forvaltningsstrukturen for disse grupperinger. Bag-

grunden er, at den nuværende regulering har vist sig at være forvaltningsmæssig tung, hvorfor der

kun i meget begrænset omfang er etableret sådanne grupperinger. Der er ingen danske myndig-

heder, der aktuelt deltager i sådanne grupperinger, men Ministeriet for By, Bolig og Landdistrik-

ter overvejer dog at deltage i en gruppering, der blandt andet skal bekæmpe ghettodannelse.

6. Europa-Parlamentets udtalelser

Europa-Parlamentets udtalelse foreligger endnu ikke.

7. Gældende dansk ret og forslagets konsekvenser herfor

Forslag til de nye samhørighedsforordninger ventes at nødvendiggøre ændring af Lov nr. 1599 af

20. december 2006 om administration af tilskud fra Den Europæiske Regionalfond og Socialfond

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

– som ændret ved lov nr. 1272 af 16. december 2009 og lov nr. 718 af 25. juni 2010 samt afledt,

Bekendtgørelse nr. 1132 af 24. november 2008 om henlæggelse af beføjelser til Erhvervs- og

Byggestyrelsen efter lov om administration af tilskud fra Den Europæiske Regionalfond og Den

Europæiske Socialfond, Bekendtgørelse nr. 358 af 18. april 2007 om ansvar og kompetencefor-

deling m.v. i forbindelse med administration af tilskud fra Den Europæiske Regionalfond og Den

Europæiske Socialfond, Bekendtgørelse nr. 1137 af 26. november 2008 om ændring af bekendt-

gørelse om ansvar og kompetencefordeling m.v. i forbindelse med administration af tilskud fra

Den Europæiske Regionalfond og Den Europæiske Socialfond, Bekendtgørelse nr. 71 af 21. ja-

nuar 2010 om ændring af bekendtgørelse om ansvar og kompetencefordeling m.v. i forbindelse

med administration af tilskud fra Den Europæiske Regionalfond og Den Europæiske Socialfond

og Bekendtgørelse nr. 207 af 5. marts 2010 om støtteberettigelse, regnskab, revision og kontrol

m.v. i forbindelse med udbetaling af tilskud fra Den Europæiske Regionalfond og Den Europæi-

ske Socialfond.

Ligeledes kan forudses, at forslag til nye samhørighedsforordninger vil nødvendiggøre ændring af

Lov nr. 309 af 30. april 2008 om administration af forordning om oprettelse af en europæisk

gruppe for territorialt samarbejde (EGTS).

Desuden kan forslaget indebære, at Lov nr. 316 af 31. marts 2007 om udvikling af landdistrikter-

ne (landdistriktsloven), Lov nr. 1552 af 20. december 2006 om udvikling af fiskeri- og akvakul-

tursektoren (fiskeriudviklingsloven) og Lov om erhvervsfremme (Lovbekendtgørelse nr. 1715 af

16. december 2010) skal ændres.

8. Forslagets konsekvenser for statsfinanserne, samfundsøkonomien, miljøet eller beskyt-

telsesniveauet

Forslag til nye samhørighedsforordninger skal ses i sammenhæng med forslaget til den flerårige

finansielle ramme 2014 – 2020, som vil have meget væsentlige statsfinansielle konsekvenser i

form af Danmarks årlige bidrag til EU’s budget.

Forslaget skal ligeledes ses i sammenhæng med forslaget til ny forordning om støtte til udvikling

af landdistrikterne og forslaget til ny forordning om Den Europæiske Hav- og Fiskerifond, samt

forslag om forordning til den Europæiske Fond for Regionaludvikling, forordning om Territori-

elt Samarbejde, forordning om Grupper for Territorielt Samarbejde, forordning om den Euro-

pæiske Socialfond og forordning om Samhørighedsfonden.

Kommissionen lægger op til, at der til samhørighedsfonden og strukturfondene anvendes 336

mia. euro i 2011 priser (ca. 2.503 mia. kr.) over perioden 2014-2020. Danmark finansierer i inde-

værende periode ca. 2 pct. af EU’s budget. Opretholdes denne andel, indebærer det, at Danmark

vil skulle bidrage med ca. 50 mia. kr. over perioden 2014 til 2020 til finansieringen af EU’s sam-

hørighedspolitik.

For Den Europæiske Hav- og Fiskerifond lægger Kommissionen op til, at der anvendes ca. 6,4

mia. euro (ca. 48 mia. kr.) i 2011-priser for perioden 2014-2020. Under forudsætning af Danmark

fortsat betaler ca. 2 pct. af EU’s udgifter, indebærer det, at Danmark vil skulle bidrage med ca.

128 mio. euro (1 mia. kr.) over perioden 2014 til 2020 til finansieringen af den Europæiske Hav-

og Fiskerifond.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

For den Europæiske Landbrugsfond for Udvikling af Landdistrikterne (ELFUL) lægger Kom-

missionen op til, at der i faste 2011-priser anvendes ca. 89,9 mia. euro (ca. 674 mia. kr.) for peri-

oden 2014 – 2020. Under forudsætning af Danmark fortsat betaler ca. 2 pct. af EU’s udgifter,

indebærer det, at Danmark vil skulle bidrage med ca. 1,8 mia. euro (ca. 13,5 mia. kr.) over perio-

den 2014 til 2020 til finansieringen af den Europæiske Landbrugsfond for Udvikling af Landdi-

strikterne.

Forslaget ventes at styrke beskyttelsesniveauet, idet bekæmpelse af klimaforandringer udover

miljøbeskyttelse indgår både som tværgående hensyn og støtteværdigt formål i samhørighedspoli-

tikken.

9. Høring

Forslaget har været i høring hos Danske Regioner, Kommunernes Landsforening, DA, DI, SA-

LA, LO, FTF, Danske Handicaporganisationer, Forbrugerrådet, Kvinderådet, Sammenslutnin-

gen af Danske Småøer, Landbrug og Fødevarer, Danmarks Fiskeriforening, Danish Seafood As-

sociation, Dansk Akvakultur, Landdistrikternes Fællesråd, Greenpeace og WWF Danmark,

Håndværksrådet, Finansrådet, Arbejderbevægelsens Erhvervsråd, AC, Danske Arkitektvirksom-

heder, Foreningen af Rådgivende Ingeniører, Tekniq, og de 6 regionale Vækstfora og Danmarks

Vækstråd.

Danske Regioner ønsker, at samhørighedspolitikken fortsat omfatter alle regioner, hvorfor man

er bekymret over, at regeringen ønsker en reduceret budgetramme for samhørighedspolitikken.

Danske Regioner er som udgangspunkt positiv over for hovedarkitekturen i tilrettelæggelsen af

den næste strukturfondsperiode mens man i forhold til tematisk koncentration fremhæver nød-

vendigheden af fleksibilitet i udmøntningen. Danske Regioner finder det tilfredsstillende, at der

lægges stor vægt på flerniveaustyring af strukturfondsmidlerne, og at det i forordningen er nøje

præciseret, at de regionale parter obligatorisk skal involveres i beslutningerne. Endeligt er det

vigtigt at sikre, at forvaltningen af de nye programmer ikke bliver tungere end de nuværende.

Kommunernes Landsforening betoner, at det er vigtigt, at Danmark fortsat modtager støtte fra

samhørighedspolitikken. Man er positiv overfor den nye planlægningsramme og ønsker, at

kommunerne inddrages i udarbejdelsen af de nye partnerskabskontrakter; samtidigt bør kommu-

nerne indgå i de lokale aktionsgrupper. Vedrørende støtte til mellemindkomstregioner frygter

Kommunernes Landsforening, at dette kan svække incitamentet for videre udvikling. Kommu-

nernes Landsforening støtter fokus på de ligestilling, miljø og klimaforandring som tværgående

hensyn og ser gerne at proportionalitetsprincippet styrkes yderligere. Endeligt argumenterer

Kommunernes Landsforening for øget dokumentation af de opnåede resultater.

Landbrug & Fødevarer er enige i, at de indsatser, der igangsættes via fondene skal ske koordine-

ret, så det sikres, at de komplementerer hinanden. Det er ligeledes vigtigt, at indsatsen måles og

evalueres, så den bedste effekt af pengene opnås. Det er dog helt afgørende, at det ikke resulterer

i et administrativt tungt set-up. Endvidere bemærker Landbrug & Fødevarer, at ifølge forord-

ningsforslaget art. 59, stk. 1 kan der ikke ydes 100 pct. tilskud til ansøgers bidrag i form af natura-

lier. Landbrug & Fødevarer mener, det i visse tilfælde bør være muligt at yde 100 pct. tilskud til

ansøgers eget arbejde. Endelig finder Landbrug- og Fødevarer, at det er positivt, at forslaget gi-

ver mulighed for at yde tilskud til overhead (art. 58), idet man dog vurderer, at satserne er for

lave til at dække de reelle indirekte omkostninger.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

WWF finder, at samhørighedspolitikken har potentiale til at bidrage til en acceleration af den

grønne omstilling og vækst. WWF opfordrer derfor den danske regering til at arbejde for, at både

klima og biodiversitet bliver tværgående hensyn i samhørighedspolitikken, og at investeringer i

energibesparelser, vedvarende energi, ressourceeffektivitet, forvaltning af biodiversitet og grøn

infrastruktur prioriteres i alle regioner. WWF deler regeringens vurdering af, at Kommissionens

forslag om at fastsætte målrettede betingelser, som skal opfyldes for at skabe effektive investerin-

ger fra fondene, er positivt, herunder at finansiering kan suspenderes pga. manglende fremskidt i

forhold til de aftalte mål i programmerne. WWF støtter ligeledes etableringen af en europæisk

resultatreserve, som vil blive uddelt til de bedste projekter, efter gennemgang i 2017 og 2019 –

hvor det selvfølgelig er væsentligt, at miljøkriterier indgår og vægtes i vurderingen af projekternes

målopfyldelse.

10. Regeringens foreløbige generelle holdning

Regeringen støtter overordnet set samhørighedspolitikken og finder det hensigtsmæssigt at for-

bedre samhørighedspolitikkens effektivitet ved at fokusere på at styrke beskæftigelsen og fremme

intelligent, bæredygtig og inklusiv økonomisk vækst – navnlig i Europas mindst velstående regio-

ner, der modtager størstedelen af samhørighedsmidlerne. Udmøntningen af samhørighedspoli-

tikken må ligeledes tage hensyn til nationale forskelle for at kunne blive mere effektiv.

Nærværende forslag til forordning fastlægger ikke budgetrammen for fondene. Der mindes dog

om, at regeringen ønsker, at budgetrammen for samhørighedspolitikken og landbrugspolitikken

reduceres væsentligt. Regeringen ser i den forbindelse gerne, at midlerne for samhørighedspoli-

tikken i højere grad fokuseres på de mindst udviklede regioner på bekostning af de mere velstå-

ende regioner og overgangsregionerne. Danmark er således skeptisk over for etableringen af mel-

lem-indkomstregioner.

Som udgangspunkt er regeringen positiv over for målsætningen i Kommissionens nye forslag om

at forbedre effektiviteten af i de berørte politikker og støtter etablering af en fælles strategisk

ramme og partnerskabskontrakt for udviklingsfondene under samhørighedspolitikken og Land-

distriktsfonden og Hav- og Fiskerifonden. Henset at store offentlige underskud og høj gældssæt-

ning hæmmer beskæftigelse og økonomisk fremgang, må udvidelsen af makroøkonomisk kondi-

tionalitet vurderes positivt. Regeringen støtter forslaget om at fastsætte målrettede betingelser,

som skal tilvejebringes med henblik på at skabe grundlag for effektive investeringer fra fondene

(ex ante og ex post konditionalitet) og etableringen af en resultatreserve, i det omfang, at disse

tiltag bidrager til en mere effektiv anvendelse af midlerne og fortsat giver den fornødne fleksibili-

tet til sektorspecifikke indsatser. Regeringen støtter i denne sammenhæng en styrkelse af evalue-

ring af programmerne, og ser samtidigt gerne en øget forenkling i reglerne for støtteberettigelse

og en differentiering af kontrollen på baggrund af de opnåede resultater.

Regeringen støtter tematisk koncentration som middel til mere effektivt at fremme beskæftigelse

og økonomisk vækst gennem fokus på innovation, konkurrenceevne, grøn omstilling, bekæmpel-

se af klimaforandringer og ressourceeffektivitet.

Regeringen ser således gerne, at samhørighedsmidlerne i højere grad end i dag målrettes til støtte

af den EU’s vækst- og beskæftigelsesstrategi (Europa2020) samt tiltag med europæisk merværdi,

for eksempel indenfor energiområdet.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Regeringen ser gerne, at proportionalitetsprincippet fremhæves stærkere og at mindre program-

mer således opnår den nødvendige fleksibilitet til at

rette imod de enkelte regioners udfordrin-

ger og muligheder.

Regeringen lægger vægt på, at det tilstræbes, at den nye struktur for pro-

grammeringen ikke gør forvaltningen tungere end det nuværende system.

11. Generelle forventninger til andre landes holdninger

De første foreløbige drøftelser i Rådet og på lavere niveau tyder på en generel støtte til Kommis-

sionens forslag blandt medlemslandene. Visse lande har dog kritiseret Kommissionens forslag

om at udvide makrokonditionaliteten til at omfatte alle fonde, da man finder, at forslaget primært

rammer de store modtagere af midler under samhørighedspolitikken. Enkelte lande har tilkende-

givet bekymring om en styrket tematisk koncentration, da man frygter tab af fleksibilitet i ud-

møntningen af forslaget.

Forhandlingerne om

strategisk programmering

har vist, at der stadig udestår en række praktiske

spørgsmål om implementeringen af den foreslåede nye planlægningsstruktur. Flere medlemslan-

de har i den sammenhæng påpeget behovet for forenkling i administrationen af samhørighedspo-

litikken.

Vedrørende

tematisk koncentration

har de hidtidige forhandlinger vist støtte til princippet, men

samtidig usikkerhed om koncentrationssatser, interventionsområder og differentiering mellem de

forskellige regioner.

Forhandlingslinjerne ventes fortsat i væsentligt omfang at blive tegnet mellem på den ene side

flere af de store modtagere af samhørighedsmidler, som ønsker stor frihed i anvendelsen af mid-

lerne og begrænset kontrol af de opnåede resultater, og på den anden side en række mindre mod-

tagere, der i højere grad lægger vægt på effektivitet og resultatorientering.

12. Tidligere forelæggelse for Folketingets Europaudvalg

Sagen har været nævnt i samlenotat af 4. oktober forud for rådsmøde (almindelige anliggender)

den 11. oktober 2011. Der er fremsendt grund- og nærhedsnotat den 21. november 2011.