Europaudvalget 2011-12
Rådsmøde 3141 - økonomi og finans Bilag 1
Offentligt
Europaudvalget 2011
Rådsmøde 3141 - økonomi og finans Bilag 1
Offentligt
Udenrigsministeriet
Medlemmerne af Folketingets Europaudvalg
Asiatisk Plads 2
DK-1448 København K
Telefon +45 33 92 00 00
Telefax +45 32 54 05 33
E-mail: [email protected]
http://www.um.dk
Girokonto 3 00 18 06
Kontor
Bilag
Journalnummer
1
400.C.2-0
EUK
16. januar 2012
SAMLENOTAT
Rådsmøde (ECOFIN) den 24. januar 2012
Med henblik på mødet i Folketingets Europaudvalg den 20. januar 2012 -
dagsordenspunkt rådsmøde (ECOFIN) den 24. januar 2012 - vedlægges
Økonomi- og Indenrigsministeriets samlenotat vedrørende det punkt,
der forventes optaget på dagsordenen.
Nicolai Wammen
Rådsmøde nr. 3141 (økonomi og finans) den 24. januar 2012 - Bilag 1: Samlenotat vedr. rådsmøde ØKOFIN 24/1-12
1478846_0002.png
Europaudvalget 2011
Rådsmøde 3141 - økonomi og finans Bilag 1
Offentligt
Økonomi- og Indenrigsministeriet
International økonomi
Dato: 16:01:2012
Sagsbehandler: Helene Kornholm Bohn-Jespersen
Samlenotat vedr. Rådsmødet (ECOFIN) den 24. januar 2012
1)
(Evt.) Forordning om regulering af handel med finansielle
derivater (EMIR)
- Udveksling af synspunkter
- KOM(2010) 484
Kommissionens forslag til retsakter vedr. styrket euro samarbejde
- Udveksling af synspunkter
- KOM-dokument forligger ikke
Præsentation af det danske formandskabs arbejdsprogram
- Udveksling af synspunkter
- KOM-dokument foreligger ikke
(Evt.) Opfølgning på Det Europæiske Råd den 9. december 2011
- Udveksling af synspunkter
- KOM-dokument foreligger ikke
Det europæiske semester (herunder den Årlige vækstundersøgelse
og Euro-pluspagten)
- Udveksling af synspunkter
- KOM(2011) 815
Opfølgning på G20 stedfortrædermøde den 19.-20. januar 2012
- Orientering fra formandskabet og Kommissionen
- KOM-dokument foreligger ikke
(Evt.) Implementering af Stabilitets- og Vækstpagten
- Udkast til rådskonklusioner
- KOM-dokument foreligger ikke
(Evt.) Revideret adfærdskodeks for Stabilitets- og Vækstpagten
- Vedtagelse
- KOM-dokument foreligger ikke
(Udgået) Information fra formandskabet vedr. aktuelle lovforslag
- KOM-dokument foreligger ikke
Kommissionens forslag til en rammeforordning vedr. makrofinansiel
assistance
- Sagen er ikke på dagsordenen for rådsmødet (ECOFIN)
den 24. januar 2012
- KOM(2011) 396
Side 51
Side 2
2)
Side 9
3)
Side 13
4)
Side 30
5)
Side 33
6)
Side 36
7)
Side 40
8)
Side 47
9)
10)
Rådsmøde nr. 3141 (økonomi og finans) den 24. januar 2012 - Bilag 1: Samlenotat vedr. rådsmøde ØKOFIN 24/1-12
1478846_0003.png
2
Dagsordenpunkt 1:
Forordning om regulering af handel med finansielle deriva-
ter (EMIR)
Resumé
Kommissionen har i september 2010 fremsat et forslag til forordning om regulering af
handel med derivater. Derivater er finansielle instrumenter knyttet til f.eks. værdipapirer,
renter, valutaer eller råvarer, og de anvendes bl.a. som led i afdækningen af risici på de
finansielle markeder. Den finansielle krise satte imidlertid fokus på den potentielle syste-
miske risiko ved derivathandler og understregede behovet for såvel at begrænse mulig-
heden for, at tab kan sprede sig fra den ene aktør til den anden via derivatmarkedet, som
for at skabe større gennemsigtighed og bedre tilsyn med derivatmarkedet. Det gælder
særligt de såkaldte OTC-derivater (”over the counter”-derivater), der ikke handles på bør-
ser o.l., men som indgås ved bilaterale kontrakter mellem sælger og køber.
Rådet opnåede enighed om det polske formandskabskompromis på ECOFIN den 4. okto-
ber 2011, idet spørgsmålet om behandlingen af tredjelande udestod. Forslaget er pt. i
trilogforhandlinger mellem Kommissionen, Europa-Parlamentet og Rådet. ECOFIN ventes
- på baggrund af resultatet af trilogforhandlingerne - den 24. januar 2012 at drøfte forsla-
get med henblik på politisk enighed.
Nedenstående er udarbejdet på baggrund af Kommissionens forslag KOM(2010) 484
samt det danske formandskabs foreløbige kompromisforslag (non paper) af 9. januar
2012 og giver et prioriteret uddrag af sagen. Der forventes fremlagt et nyt kompromisfor-
slag forud for ECOFIN den 24. januar 2012.
Der henvises til sagens tidligere forelæggelser for Folketingets Europaudvalg. Forord-
ningsforslaget om regulering af handel med finansielle derivater har været forelagt Folke-
tingets Europaudvalg i forbindelse med ECOFIN den 20. juni og ECOFIN den 4. oktober
2011, hvor sagen var på ECOFIN’s dagsorden. For flere detaljer henvises særligt til sam-
lenotat forelagt Folketingets Europaudvalg i forbindelse med ECOFIN den 20. juni 2011.
Der henvises endvidere til grund- og nærhedsnotat oversendt 1. november 2010.
Baggrund
Den finansielle krise har sat fokus på betydningen for den finansielle stabilitet af handlen
med derivater, herunder såkaldte over-the-counter (OTC) derivater, der ikke handles på
en børs, men direkte f.eks. mellem to banker eller mellem en bank og en virksomhed (se
boks 1). Krisen har desuden vist et behov for øget gennemsigtighed med omfanget og
større kontrol med risici ved sådanne derivater.
Boks 1: Definitioner
Et derivat er et afledt finansielt instrument knyttet til et underliggende aktiv –
eksempelvis aktier, obligationer, råvarer eller lignende – eller et underliggen-
de økonomisk mål, f.eks. renter eller en valutakurs. Ét eksempel på et derivat
er en future-kontrakt, som giver indehaveren en ret og en pligt til at købe eller
sælge et aktiv (f.eks. valuta) til en på forhånd bestemt pris på et nærmere
fastsat tidspunkt i fremtiden. Køberen af en sådan future-kontrakt kan således
sikre sig fremtidig levering af det konkrete aktiv til en allerede i dag kendt pris,
hvilket f.eks. kan være hensigtsmæssig for en virksomhed, der som led i ud-
øvelse af sine forretningsaktiviteter har behov for fremmed valuta, og som
(mod betaling) ønsker at fjerne risikoen for større fremtidige udsving i kursen
Rådsmøde nr. 3141 (økonomi og finans) den 24. januar 2012 - Bilag 1: Samlenotat vedr. rådsmøde ØKOFIN 24/1-12
1478846_0004.png
3
på den pågældende valuta. En sådan handel kræver, at en anden markeds-
deltager er villig til (mod en såkaldt risikopræmie) at sælge en sådan future
med den pågældende valuta som det underliggende aktiv og således er villig
til at indtage den modsatte position/risiko i markedet. Den økonomiske ge-
vinst for køber og sælger ved indgåelse af en sådan future-kontrakt vil af-
hænge af den faktiske markedspris på det underliggende aktiv på det fremti-
dige tidspunkt, hvor handler gennemføres, set ift. den i henhold til future-
kontrakten aftalte pris. Derivater kan være mere eller mindre standardiserede
i deres kontraktuelle udformning, idet nogle markedsdeltagere kan have be-
hov for afdækning af mere eller mindre specifikke individuelle risici.
Såkaldte OTC-derivater (”Over The Counter”-derivater) er derivater, der ikke
handles på et egentligt marked, som f.eks. en børs el. lign., men som i stedet
handles direkte mellem parterne, f.eks. en bank og en kundevirksomhed. I
fraværet af centraliseret handel og clearing
1
af sådanne OTC-derivater regi-
streres disse i udgangspunktet kun hos de to indbyrdes parter i handelen. De
to parter bærer også den fulde risiko over for hinanden. Selvom tilsynsmyn-
dighederne kan få indsigt i konkrete finansielle virksomheder, har myndighe-
derne og andre interessenter ikke viden om, hvor store eksponeringer der er
på markedet som helhed og f.eks. i hvilket omfang markedsdeltagerne tager
tilstrækkelige forholdsregler (f.eks. sikkerhedsstillelse), for at sikre mod situa-
tioner, hvor en markedsdeltager med store eksponeringer ikke kan honorere
sine forpligtelser og dermed påføre sine modparter tab og i sidste ende true
den finansielle stabilitet.
På G20-topmødet i september 2009 opnåede man enighed om, at alle standardiserede
OTC-derivatkontrakter skal cleares via centrale modparter (Central Counter Parties -
CCP’er) senest ved udgangen af 2012. OTC-derivatkontrakter skal desuden indrapporte-
res til centrale handelsregistre (”trade repositories”). Endelig skal brugen af ikke-centralt
clearede kontrakter begrænses ved i det kommende ændrede kapitalkravsdirektiv at blive
underlagt højere kapitalkrav, som vil kunne tilskynde til central clearing.
Kommissionen har i september 2010 fremlagt et forslag til en forordning om OTC-
derivater, centrale handelsregistre og centrale modparter (ofte også omtalt som den euro-
pæiske markedsinfrastrukturforordning - EMIR). Rådet opnåede enighed om det polske
formandskabskompromis på ECOFIN den 4. oktober 2011, idet spørgsmålet om behand-
lingen af tredjelande udestod. Forslaget er pt. i trilogforhandlinger mellem Kommissionen,
Europa-Parlamentet og Rådet, hvor status er, at der er to væsentlige udeståender tilbage
i forhandlingerne. Det drejer sig om hhv. rolle og beføjelser til EU-tilsynsmyndigheden for
værdipapirer og markeder (ESMA) ift. tilsynskollegier i forbindelse med beslutninger om
autorisation af CCP’er i EU, samt behandlingen af aktører fra tredjelande, som opererer i
EU.
Clearing af en værdipapirhandel er den proces, der foregår fra det øjeblik, værdipapirhandelen
initieres (dvs. hvor handlen ”bestilles”), og indtil ejerskabet af værdipapiret er endeligt overført fra
sælger til køber (dvs. hvor handelen er afviklet). I denne periode mellem handel og afvikling (som
f.eks. kan vare et par dage) løber køber og sælger en risiko for, at modparten ikke leverer værdi-
papiret hhv. købesummen, og der eksisterer således på de finansielle markeder forskellig praksis
for at styre sådanne risici, f.eks. gennem gensidig sikkerhedsstillelse (ydelse af ”margin”) m.v. For
derivathandler omfatter clearingen hele den periode (undertiden flere år), hvor den pågældende
derivatkontrakt gælder, f.eks. indtil en konkret udløbsdato eller indtil en markedsbegivenhed udlø-
ser en effektuering (og afslutning) af kontrakten.
1
Rådsmøde nr. 3141 (økonomi og finans) den 24. januar 2012 - Bilag 1: Samlenotat vedr. rådsmøde ØKOFIN 24/1-12
1478846_0005.png
4
Der forventes fremlagt et nyt kompromisforslag forud for den ventede drøftelse ved det
kommende ECOFIN.
Indhold
Forslaget har følgende hovedindhold:
Krav om gennemsigtighed ved handel med OTC-derivater via indberetning af de-
rivathandler til centrale handelsregistre
Krav om central clearing af standardiserede OTC-derivater via særlige virksom-
heder, såkaldte centrale modparter (CCP’er)
Regulering og tilsyn med CCP’er
Centrale handelsregistre og transaktionsrapportering
Forslaget øger oplysningskrav og gennemsigtighed vedr. OTC-derivathandler. Ifølge for-
slaget skal information om alle derivathandler således indberettes til såkaldte centrale
handelsregistre.
Centrale modparter og central clearing
Forslaget indebærer krav om, at standardiserede OTC-derivater skal cleares centralt gen-
nem CCP’er. Formålet er at reducere de potentielle systemiske risici ved derivathandler
og skabe større sikkerhed i afviklingen af derivathandler. En CCP er en privat virksomhed,
der står mellem køber og sælger af finansielle instrumenter og som således garanterer
afviklingen af derivathandler for alle deltagere. CCP’en optræder som sælger over for alle
købere af derivater og som køber over for alle sælgere af derivater.
Forslaget indebærer, at såvel finansielle som ikke-finansielle virksomheder, der handler
med OTC-derivater, skal cleare via en CCP. En ikke-finansiel virksomhed skal dog kun
cleare derivater, der ikke anvendes til at afdække risici, og kun hvis omfanget heraf over-
stiger en vis grænse, der skal fastsættes af Kommissionen via delegerede retsakter,
Godkendelse af og tilsyn med CCP’er
Forslaget indfører regulering af CCP’erne for at adressere den større koncentration af
risici, der logisk følger af kravet om mere centralisering af clearingen. Der vil således blive
stillet ganske omfattende krav om tilladelse, kapitalkrav, krav til risikostyring m.v. til
CCP’erne. Alle CCP’er skal desuden opbygge en såkaldt ”default fund”, som kan fungere
som sikkerhed ved CCP-deltageres eventuelle betalingsstandsning. En væsentlig foran-
staltning er dog, at de institutter, der er tilsluttet en CCP, til CCP’en løbende skal indbetale
såkaldte marginer, der skal dække de daglige tab og gevinster ved de enkelte derivatkon-
trakter. Marginerne skal sikre, at modparterne, som indgår i en derivatkontakt, løbende
kan honorere deres forpligtigelser i medfør af kontrakten. Kommissionen skal gennem
delegerede og implementerende retsakter operationalisere disse krav. Kravene til CCP’er
gælder alle CCP’er og ikke kun de, der clearer derivater, der er omfattet af clearing.
Godkendelsen af og tilsynet med CCP’er skal foretages af den nationale tilsynsmyndighed
i det land, hvor CCP’en er etableret. Som følge af CCP’ernes potentielle systemiske be-
tydning skal hjemlandet for hver enkelt CCP oprette et såkaldt tilsynskollegium. Et tilsyns-
kollegium vil ifølge det foreliggende kompromisforslag bestå af CCP’ens hjemlandstil-
synsmyndighed, tilsynsmyndigheder i de lande, hvor CCP’en efter forskellige kriterier er af
Rådsmøde nr. 3141 (økonomi og finans) den 24. januar 2012 - Bilag 1: Samlenotat vedr. rådsmøde ØKOFIN 24/1-12
5
større betydning, samt ESMA (svarende til princippet for banktilsynskollegier). ESMA har
dog ikke stemmeret i kollegierne.
ESMA skal desuden generelt overvåge den korrekte implementering af forordningen af de
nationale kompetente tilsynsmyndigheder og følge op på evt. utilstrækkelig efterlevelse af
forordningen.
Der er endnu ikke endelig enighed om den nærmere rollefordeling mellem tilsynsmyndig-
heden i CCP’ens hjemland, ESMA og tilsynskollegiet i forbindelse med beslutninger om
autorisation af CCP’er i EU samt evt. tilbagekaldelse af en allerede givet autorisation til en
CCP om at kunne operere i et EU medlemsland.
Behandling af tredjelande
For at sikre, at der også kan ske central clearing mellem modparter i EU og modparter i
tredjelande og at dette kan ske uden, at dette er forbundet med for stor juridisk usikkerhed
for parterne, indgår det i det foreliggende kompromisforslag, at Kommissionen kan træffe
beslutning om at sidestille et tredjelands regime med EMIR forordningen. Det centrale
udestående ift. tredjelande er, hvorvidt forordningen sikrer lige adgang for CCP’er baseret
i et tredjeland (f.eks. USA) til at operere i EU. Der var ikke enighed om spørgsmålet blandt
medlemslandene i forbindelse ECOFIN-kompromiset i oktober 2011.
Tredjelandes centralbanker er som udgangspunkt ikke undtaget fra clearingforpligtelsen i
EMIR. Kommissionen kan ved delegeret retsakt undtage tredjelandes centralbanker fra
forpligtelsen, hvis Kommissionen på baggrund af en særligt udarbejdet rapport anser det
for nødvendigt. Rapporten skal udarbejdes senest tre måneder efter EMIRs ikrafttræden.
Kommissionen har beføjelse til at udstede en implementerende retsakt, der giver ESMA
mulighed for at anerkende, at en CCP i et tredjeland kan udbyde clearing services i EU.
Graden af denne gensidige anerkendelse drøftes fortsat. Der er generel enighed blandt
medlemslandene og Europa-Parlamentet om et forslag fra Kommissionen, hvorefter en
CCP fra et tredjeland kan opnå anerkendelse i EU, hvis tredjelandets regler for CCP’er
efter Kommissionens vurdering er ”ækvivalente” med EU-reglerne. Der er tale om en
ækvivalensvurdering, indsat med det formål at skabe lige konkurrencevilkår (et ’level
playing field’) imellem EU og tredjelande. Et enkelt medlemsland har dog endnu ikke givet
tilsagn herom.
Sanktioner
Både de nationale myndigheder og ESMA tildeles beføjelser til at fastsætte sanktioner.
De nationale myndigheder skal fastsætte sanktioner for finansielle og ikke-finansielle
modparters overholdelse af forordningen. De nationale myndigheder skal desuden fast-
sætte sanktioner for en CCP’s overtrædelse af EMIR, I det foreliggende kompromisforslag
skal disse sanktioner mindst omfatte administrative bøder og den nationale myndighed
skal offentliggøre, at de har fastsat en sanktion.
ESMA tildeles beføjelse til at fastsætte sanktioner for centrale handelsregistre, der ikke
overholder ESMA forordningen, f.eks. de organisatoriske og operationelle krav, der er til
de centrale handelsregistre. Det skyldes, at det er ESMA, der står for at give tilladelse til
centrale handelsregistre til at udøve deres virksomhed.
Rådsmøde nr. 3141 (økonomi og finans) den 24. januar 2012 - Bilag 1: Samlenotat vedr. rådsmøde ØKOFIN 24/1-12
1478846_0007.png
6
Ikrafttræden
Der er ikke fastlagt en ikrafttrædelsesdato i forordningen, men på G20 Pittsburgh topmø-
det i september 2009 blev det besluttet, at alle standardiserede OTC derivatkontrakter
skal cleares gennem centrale modparter senest ultimo 2012.
Der er tale om en forordning, der vil være direkte bindende i medlemslandene.
Hjemmelsgrundlag
Kommissionens forslag til forordning har hjemmel i artikel 114 i Traktaten om den Euro-
pæiske Unions Funktionsmåde (Lissabon-traktaten), som er omfattet af den almindelige
lovgivningsprocedure i Traktatens artikel 294.
Nærhedsprincippet
Det er Kommissionens vurdering, at målene med forordningsforslaget ikke i tilstrækkelig
grad kan opfyldes af medlemsstaterne alene. Målene med forslaget opnås derfor bedst på
fællesskabsniveau.
Regeringen vurderer, at forslaget er i overensstemmelse med nærhedsprincippet, da hen-
synet til finansiel stabilitet, ensartede konkurrencevilkår og forbrugerbeskyttelse i EU samt
øget grænseoverskridende konkurrence på dette område fordrer fælles regler.
Europa-Parlamentets udtalelser
I trilogforhandlingerne med Europa-Parlamentet udestår der to centrale emner, nemlig
behandling af tredjelande og ESMA’s rolle, jf. ovenfor. Europa-Parlamentet lægger vægt
på, at ESMA i beslutninger om godkendelse af CCP’er i EU får en vigtig rolle. Tredjelan-
deproblematikken er særligt et udestående i Rådet, hvilket der ikke blev opnået endelig
enighed om i forbindelse med Rådets generelle indstilling i oktober 2011.
Hvis et tilsynskollegium ikke er enig i, at en myndighed skal give tilladelse til en CCP, kan
kollegiet kræve, at tilladelsen ikke gives. Europa-Parlamentet ønsker, at der kun skal væ-
re kvalificeret flertal herfor i kollegiet. Europa-Parlamentet ønsker desuden, at ESMA skal
kunne træffe bindende afgørelser i forbindelse med mægling mellem kollegiet og det på-
gældende lands tilsynsmyndighed, herunder i det løbende tilsyn med CCP’en.
Efter en tilladelse er givet, kan kollegiet fremsætte anmodning om, at tilladelsen trækkes
tilbage, men medlemsstaten har ikke pligt til at følge kravet. Europa-Parlamentet ønsker
tilsvarende regler som ovenfor i disse situationer.
Europa-Parlamentet støtter Kommissionens arbejde med at muliggøre, at der stilles krav
om, at tredjelande skal kunne acceptere CCP’er fra EU, før disses CCP’er får tilladelse til
at operere i EU. Der er dog stadig ikke enighed om proceduren for at anerkende de på-
gældende tredjelande.
Der henvises herudover til samlenotat forelagt Folketingets Europaudvalg i forbindelse
med ECOFIN den 20. juni.
Gældende dansk ret og forslagets konsekvenser herfor
Gældende dansk ret på området er kapitel 15 i værdipapirhandelsloven om clearingvirksom-
hed. Herudover gælder værdipapirhandelslovens § 8a, hvor udenlandske clearingcentraler
Rådsmøde nr. 3141 (økonomi og finans) den 24. januar 2012 - Bilag 1: Samlenotat vedr. rådsmøde ØKOFIN 24/1-12
1478846_0008.png
7
kan opnå godkendelse til udøvelse af clearingvirksomhed i Danmark, hvis clearingen kan
gennemføres på en for det danske marked forsvarlig måde.
Selve forordningen vil kræve lovændringer, da gældende dansk ret på væsentlige punkter,
herunder for så vidt angår clearingcentraler, der indtræder som CCP, vil blive erstattet af
forordningen.
Der eksisterer i dag ikke en dansk CCP for derivathandler. Børshandlen med og clearing af
børsnoterede futures og optioner på danske værdipapirer foregår via NASDAQ OMX og dri-
ves fra Stockholm, hvor NASDAQ OMX Derivatives Markets indtræder som CCP. Det be-
mærkes, at alle handler med de største virksomheders aktier på NASDAQ OMX og på multi-
laterale handelsfaciliteter i dag cleares via den hollandske CCP EMCF (European Multilateral
Clearing Facility).
Finanstilsynet kan udstede administrative bødeforlæg for overtrædelse af specifikt nævnte
bestemmelser i lov om finansiel virksomhed. Der er hjemmel til, at listen kan udvides med
nye bestemmelser på baggrund af bl.a. EU-retten. Sanktioner på det finansielle område bli-
ver offentliggjort på Finanstilsynets hjemmeside. Det er regeringens umiddelbare vurdering,
at initiativet om at tilnærme og styrke sanktionsordninger ikke falder under forbeholdet om
retlige og indre forhold, idet forslaget ikke indeholder egentlige strafferetlige sanktioner, men
alene administrative sanktioner.
Statsfinansielle konsekvenser
Forordningen forventes at medføre et øget ressourcebehov for Finanstilsynet som følge af
deltagelsen i ESMA, som skal medvirke i tilsynet med de centrale handelsregistre og
CCP’er i hele EU. Hvis der i fremtiden skulle blive etableret en CCP i Danmark, skal der
også føres tilsyn med denne. Sådanne omkostninger vil i givet fald finansieres af de fi-
nansielle virksomheder under tilsyn, som det er normal praksis i Danmark. Tilsynet skal
endvidere føre tilsyn med, at ikke-finansielle virksomheder overholder reglerne. Endelig
skal Finanstilsynet have ressourcer til at kunne modtage løbende indberetninger fra cen-
trale handelsregistre.
Forslaget kan have statsfinansielle konsekvenser, i det omfang det bliver dyrere for staten
at indgå visse derivatkontrakter (krav om øget sikkerhedsstillelse m.v. hos CCP’erne).
Eventuelle omkostninger for staten herved er usikre. Der foregår aktuelt i OECD-regi et
arbejde med at kortlægge statsfinansielle konsekvenser af CCP-clearing af OTC-
derivater, som Danmark deltager i.
Samfundsøkonomiske konsekvenser
Anvendelse af CCP’er for handel med standardiserede OTC-derivater vil alt andet lige
medføre lavere modpartsrisici, idet en CCP garanterer for alle markedsdeltagerne, såle-
des at det sikres, at alle derivathandler afvikles. Dette bidrager til den finansielle stabilitet.
Omvendt vil brugen af CCP’er give en koncentration af risici på CCP’en, idet det finansiel-
le system i givet fald bliver sårbart overfor nedbrud af CCP’er. Dette søges modgået ved
fastsættelse af passende fælleseuropæiske krav til CCP’erne, som sikrer, at der ikke er
CCP’er, der er for lavt kapitaliserede eller har for dårlig styring af sine risici. Idet OTC-
derivatporteføljer indrapporteres til centrale handelsregistre, vil myndighederne få større
overblik over markedet og navnlig omfanget af gearingseffekterne
2
. Samlet set vurderes
Gearingseffekten betyder, at en given markedsposition potentielt vil give et større afkast ift. den
investerede kapital, såfremt værdien af denne position udvikler sig gunstigt. Ligeledes vil den po-
tentielle risiko for tab være tilsvarende større.
2
Rådsmøde nr. 3141 (økonomi og finans) den 24. januar 2012 - Bilag 1: Samlenotat vedr. rådsmøde ØKOFIN 24/1-12
1478846_0009.png
8
reguleringen af derivater således at have positive samfundsøkonomiske konsekvenser via
en styrkelse af den finansielle stabilitet.
Høring
Der henvises til bilag 1 i samlenotat forelagt Folketingets Europaudvalg i forbindelse med
ECOFIN den 20. juni 2011.
Tidligere forelæggelse for Folketingets Europaudvalg
Nærheds- og grundnotat er oversendt til Folketingets Europaudvalg den 1. november
2010.
Sagen er forelagt Folketingets Europaudvalg til forhandlingsoplæg forud for ECOFIN den
20. juni 2011, samt til orientering forud for ECOFIN den 4. oktober 2011.
Holdning
Dansk holdning
Man kan fra dansk side generelt støtte forslag der kan føre til vedtagelse af sagen for så
vidt angår de to centrale udeståender. Danske prioriteter vurderes at være imødekommet
i de dele af forslaget, som der forventes at være enighed om allerede nu.
Det forventes på den baggrund, at man fra dansk side kan støtte det endelige kompromis-
forslag, idet der ikke er kritiske danske prioriteter vedrørende de to resterende udeståen-
der i forhandlingerne med Europa-Parlamentet, dvs. vedrørende behandling af tredjelande
og vedrørende ESMA’s rolle.
Andre landes holdninger
Medlemslandene ventes på nuværende tidspunkt generelt at kunne tilslutte sig et kom-
promis i sagen. For så vidt angår autorisation af en CCP i et EU medlemsland, så udestår
der enighed i trilogforhandlingerne om, i hvilket omfang tilsynskollegiet for den pågælden-
de CCP skal gives beføjelser til at kunne blokere for autorisation af CCP’en. Det ventes,
at der kan etableres enighed om dette spørgsmål. Det ventes ligeledes, at der kan etable-
res enighed om spørgsmålet vedr. tredjelande.
Rådsmøde nr. 3141 (økonomi og finans) den 24. januar 2012 - Bilag 1: Samlenotat vedr. rådsmøde ØKOFIN 24/1-12
1478846_0010.png
9
Dagsordenpunkt 2:
Kommissionens forslag til retsakter vedr. styrket euro-
samarbejde
Resumé
På baggrund af eurotopmødet i oktober 2011 har Kommissionen d. 23. november 2011 fremsat
forslag til to forordninger (den såkaldte ”two-pack”), der omsætter eurolandenes beslutninger vedr.
en styrkelse af deres forpligtelser vedr. budgetdisciplin til EU-lovgivning: dels et forslag til forord-
ning vedr. budgetopfølgning og dels forslag til forordning vedr. styrket overvågning af eurolande,
der f.eks. er omfattet af låneprogrammer. Forordningerne forhandles under dansk formandskab,
først i ECOFIN, og herefter med Europa-Parlamentet. Det er målet, at forordningerne skal være
forhandlet færdigt, så de vil kunne træde i kraft inden næste runde af landenes årlige budgetlæg-
ning. Forhandlingerne er ikke færdige endnu, men der er lagt op til en første politisk drøftelse på
det kommende ECOFIN.
Baggrund
På eurotopmødet 26. oktober 2011 blev der truffet en række principbeslutninger vedr. en styrkelse
af eurosamarbejdet, herunder konkrete forpligtelser vedr. yderligere styrkelse af budgetdisciplinen
blandt eurolandene.
Kommissionen har d. 23. november 2011 fremsat forslag til to forordninger (den såkaldte ”two-
pack”), der omsætter dele af disse forpligtelser til EU-lovgivning: dels et forslag til forordning vedr.
budgetopfølgning og dels forslag til forordning vedr. styrket overvågning af eurolande, der f,eks, er
omfattet af låneprogrammer. Disse forordninger forhandles under dansk formandskab. Det er må-
let, at forordningerne skal være i kraft inden næste runde af den årlige budgetlægning.
De konkrete retsakter vil skulle forhandles i Rådet og Europa-Parlamentet inden vedtagelse. For-
handlingerne om de to forslag er gået i gang i rådsregi, men er ikke afsluttede. Der er lagt op til en
første drøftelse af sagen på det kommende ECOFIN. Det er muligt, de konkrete retsakter vil skulle
konsekvensjusteres som følge af arbejdet med den mellemstatslige aftale om en finanspolitisk
pagt.
Indhold
På eurotopmødet 26. oktober var der enighed mellem eurolandene om en styrkelse af eurosamar-
bejdet. Eurolandene er således enige om hver især at forpligte sig til bl.a., 1) at indføre budgetba-
lanceregler i national lovgivning senest ved udgangen af 2012, 2) at basere nationale finanslove på
uafhængige prognoser, 3) at konsultere hinanden før vedtagelsen af større økonomisk-politiske
tiltag og reformer, 4) at efterleve anbefalingerne fra den relevante kommissær vedr. implemente-
ringen af Stabilitets- og Vækstpagten. Kommissionen og eurogruppen skal derudover have mulig-
hed for (inden vedtagelsen) at undersøge og udtale sig om den nationale finanslov for de eurolan-
de, som er i proceduren for uforholdsmæssigt store underskud. For lande med et låneprogram vil
der endelig være mulighed for at øge overvågningen, hvis programimplementeringen skrider.
Forslag til forordning vedr. budgetopfølgning
Formålet med Kommissionens forslag om overvågning og vurdering af eurolandenes finanslovsfor-
slag er at styrke budgetdisciplinen i euroområdet og dermed sikre eurolandenes overholdelse af de
fælles finanspolitiske regler i Stabilitets- og Vækstpagten, herunder særligt landenes korrektion af
uforholdsmæssigt store underskud.
Rådsmøde nr. 3141 (økonomi og finans) den 24. januar 2012 - Bilag 1: Samlenotat vedr. rådsmøde ØKOFIN 24/1-12
10
For at styrke eurolandenes finanslovsproces og effekten af det europæiske semester lægger
Kommissionen op til en fælles tidslinje for finanslovsprocessen med konkrete skæringsdatoer for
eurolandenes udmelding af mellemfristede budgetmål, fremlæggelse af finanslovsforslag og ende-
lig vedtagelse af finansloven.
For at styrke opfølgningen på landenes mellemfristede budgetmål foreslår Kommissionen, at euro-
landene skal indføre bindende nationale finanspolitiske regler, der implementerer landenes mel-
lemfristede budgetmål. Reglerne skal dække hele den offentlige sektor og skal helst være grund-
lovsfæstede.
For at styrke eurolandenes overholdelse af de fælles finanspolitiske regler ventes Kommissionen at
lægge op til overvågning og vurdering af en budgetplan for det kommende år, som den 15. oktober
hvert år skal præsenteres for Kommissionen og eurogruppen. Budgetplanen skal som minimum
indeholde landenes budgetmål dekomponeret på udgifter og indtægter, fremskrivninger af udgifter
og indtægter uden nye tiltag samt en specificering af tiltag, der sikrer overholdelse af budgetmålet.
Kommissionen lægger op til, at ved særlig utilstrækkelig overholdelse af Stabilitets- og Vækstpag-
tens krav til opfyldelse af budgetmålet, skal Kommissionen inden for to uger kunne anmode det
pågældende land om et revideret budgetplan. Kommissionen foreslår desuden, at Kommissionen
ud fra en helhedsvurdering skal kunne udtale sig om det pågældende lands budgetplan, hvorudfra
eurogruppen skal kunne drøfte det pågældende lands budgetmæssige situation. Det foreslås ikke
at Kommissionen skal have formelle beføjelser til at tage yderligere skridt over for det pågældende
land.
For at styrke eurolandenes korrektion af uforholdsmæssigt store underskud foreslår Kommissionen
øget budgetovervågning af lande i proceduren for uforholdsmæssigt store underskud (EDP).
Kommissionen lægger op til, at eurolande efter en rådsbeslutning om et uforholdsmæssigt stort
underskud og en henstilling om at korrigere underskuddet skal rapportere til Kommissionen og
ECOFIN angående opfølgningen på henstillingen, effekten af nye diskretionære tiltag, budgetmå-
lene samt information angående tiltag til at opfylde målene, hvilket skal gøres senest 6 måneder
efter vedtagelse af henstillingen og hver 6. måned derefter. Hvis det pågældende land har modta-
get et pålæg (en skærpet henstilling) skal landets budgetopfølgningsrapport indeholde information
om tiltag, der sikrer overholdelse af det konkrete pålæg. Kommissionen foreslår også, at lande i
EDP-proceduren kan blive pålagt en ekstern revision af kvaliteten af landets statistik over offentlige
finanser. Ligeledes kan lande blive pålagt at fremlægge yderligere information angående overvåg-
ningen af landets korrektion af et uforholdsmæssigt stort underskud. Kommissionen lægger op til,
at den i sin vurdering af, hvorvidt et land har gennemført effektive tiltag ifm. EDP-proceduren, skal
tage højde for landets budgetopfølgningsrapport. Hvis der er risiko for manglende efterlevelse af en
henstilling, vil Kommissionen kunne give landet en henstilling om at tage yderligere budgettiltag
samt en frist for implementeringen af disse. Det pågældende land skal rapportere om efterlevelsen
af henstillingen, hvilket skal vurderes af Kommissionen.
Forslag til forordning vedr. styrket overvågning af eurolande i låneprogrammer mv.
For at beskytte euroområdet som helhed mod negative virkninger af, at enkelte eurolande oplever
alvorlige finansieringsvanskeligheder eller finansiel uro, og for at sikre de pågældende eurolandes
tilbagevenden til normale finansieringsvilkår, foreslår Kommissionen, at der gives mulighed for at
styrke den økonomiske og finanspolitiske overvågning af eurolande, der oplever sådanne alvorlige
vanskeligheder. Den styrkede overvågning vil bl.a. (men ikke kun) gælde eurolande, der modtager
ekstern lånebistand gennem f.eks. eurolandendes lånefacilitet EFSF (og dennes permanente aflø-
ser senest fra midten af 2013, ESM), EU27-lånemekanismen EFSM og IMF. Også lande i vanske-
ligheder må forventes at kunne komme under skærpet overvågning, også inden det resulterer i et
egentligt låneprogram. Ifølge forslaget vil det være op til Kommissionen efter høring af det berørte
euroland at beslutte at iværksætte en styrket overvågning af et land i vanskeligheder. Beslutningen
skal genovervejes hver 6. måned.
Rådsmøde nr. 3141 (økonomi og finans) den 24. januar 2012 - Bilag 1: Samlenotat vedr. rådsmøde ØKOFIN 24/1-12
1478846_0012.png
11
En styrket overvågning vil formentlig indebære, at det pågældende euroland regelmæssigt skal
fremsende detaljerede redegørelser til Kommissionen og den økonomiske og finansielle komite
vedr. efterlevelse af de finanspolitiske og økonomiske mål, som er nødvendige for at bringe landet
ud af vanskeligheder mv., ligesom landet på opfordring skal gennemføre stresstest af sine banker.
Kommissionen og ECB skal kvartalsvist vurdere implementeringen, og afrapportere herom til EFC.
For lande, der modtager ekstern lånebistand som led i et låneprogram knyttes den skærpede over-
vågning formentlig til, at der skal aftales et makroøkonomisk tilpasningsprogram vedtaget (og om
nødvendigt løbende opdateret) af Rådet med kvalificeret flertal. Tilpasningsprogrammet skal sikre
genopretning af en sund og holdbar finanspolitisk og finansiel situation og adgangen til at finansie-
re sig selv på de finansielle markeder. Tilpasningsprogrammet skal tage udgangspunkt i de sene-
ste henstillinger og anbefalinger rettet til den pågældende medlemsstat, og foreslås i programperi-
oden at skulle træde i stedet for det pågældende eurolands årlige stabilitetsprogram samt indbe-
retningskrav og øvrige forpligtelser som led i en evt. procedure for uforholdsmæssigt store under-
skud. Tilpasningsprogrammet foreslås desuden at træde i stedet for evt. procedurer for makroøko-
nomiske ubalancer samt gøre det ud for den årlige overvågning under det europæiske semester for
koordinering af den økonomiske politik.
Hjemmelsgrundlag
De to forordningsforslag er hjemlet i artikel 136 i Traktaten om den Europæiske Unions Funktions-
måde (TEUF), i sammenhæng med TEUF artikel 121, stk. 6. Artikel 136 indebærer, at eurolandene
kan vedtage foranstaltninger bl.a. med henblik på at styrke samordningen og overvågningen af
eurolandenes budgetdisciplin. Forordningsforslagene skal behandles efter den almindelige lovgiv-
ningsprocedure, jf. TEUF artikel 294, hvorefter forslaget vedtages af Europa-Parlamentet og Rådet
(kvalificeret flertal), dog således at kun lande med euroen som valuta har stemmeret i Rådet.
Nærhedsprincippet
Ikke relevant
Europa-Parlamentets udtalelser
Europa-Parlamentet har ikke udtalt sig om sagen
Gældende dansk ret og forslagets konsekvenser herfor
Ikke relevant.
Statsfinansielle konsekvenser
Ikke relevant
Samfundsøkonomiske konsekvenser
Ikke relevant
Høring
Sagen har ikke været i ekstern høring.
Tidligere forelæggelse for Folketingets Europaudvalg
Rådsmøde nr. 3141 (økonomi og finans) den 24. januar 2012 - Bilag 1: Samlenotat vedr. rådsmøde ØKOFIN 24/1-12
1478846_0013.png
12
Sagen er blevet forelagt Folketingets Europaudvalg til orientering forud for ECOFIN d. 30. novem-
ber 2011, hvor Kommissionens præsenterede forslagene.
Holdning
Dansk holdning
Regeringen støtter i princippet forslag, der understøtter sunde og holdbare offentlige finanser i
euroområdet i overensstemmelse med de fælles regler.
Danmark har ikke stemmeret og vil ikke være omfattet af de to forslag til retsakter, som følge af
euroforbeholdet, da forslagene i udgangspunktet kun ventes at vedrøre eurolandene.
Andre landes holdning
Forhandlingerne er netop kun begyndt, og det nærmere forhandlingsbillede kendes endnu ikke.
Rådsmøde nr. 3141 (økonomi og finans) den 24. januar 2012 - Bilag 1: Samlenotat vedr. rådsmøde ØKOFIN 24/1-12
1478846_0014.png
13
Dagsordenpunkt 3:
Præsentation af det danske formandskabs arbejdsprogram
Resumé
Danmark har overtaget EU-formandskabet for 1. halvår 2012. Det danske formandskab ventes,
som det er normal praksis ved et formandskabsskifte, på ECOFIN den 24. januar 2012 at fremlæg-
ge arbejdsprogrammet for ECOFIN i formandskabsperioden. Arbejdsprogrammet for ECOFIN i
formandskabsperioden er endnu ikke offentliggjort.
Baggrund og indhold
Danmark har EU-formandskabet i 1. halvår 2012. Det danske formandskab ventes på ECOFIN den
24. januar 2012, som det er normal praksis, at præsentere sit arbejdsprogram for ECOFIN for 1.
halvår 2012 efterfulgt af en drøftelse af formandskabets arbejdsprogram og prioriteter. Arbejdspro-
grammet for ECOFIN under det danske formandskab forventes at vedrøre særligt følgende sags-
områder og initiativer:
1.
Håndtering af den økonomiske krise, herunder effektiv implementering af det styrkede øko-
nomiske samarbejde samt udmøntning af beslutningerne truffet på topmødet 9. december
2011.
En hurtig og effektiv gennemførelse af reformerne af den finansielle regulering, herunder
kapitalkravsdirektivet.
En styrkelse af skattesamarbejdet, herunder energibeskatning og effektiv beskatning af op-
sparing i andre lande via informationsudveksling.
Repræsentation af medlemslandene i G20.
2.
3.
4.
Ad 1: Håndtering af den økonomiske krise
EU har vedtaget en omfattende reform af det økonomiske samarbejde. Reformen omfatter blandt
andet en styrkelse af Stabilitets- og Vækstpagten og en styrkelse af de nationale budgetmæssige
rammer samt et nyt samarbejde om at adressere makroøkonomiske ubalancer. Det vil under det
danske formandskab være første gang en fuld runde af det Europæiske Semester gennemføres
efter ikrafttrædelsen af reformen, den såkaldte ”six pack”.
Det er en høj prioritet for det danske formandskab at sikre, at implementeringen af reformen reelt
bidrager til en bedre efterlevelse af de fælles spilleregler og dermed sundere offentlige finanser,
der er et afgørende fundament for en stabil økonomisk udvikling, vækst og beskæftigelse og for
udviklingen af en grøn økonomi. Det danske formandskab vil i sammenhæng med implementerin-
gen af reformen lægge vægt på implementeringen af de eksisterende konsolideringsplaner og
henstillinger, dels for at styrke troværdigheden om det reformerede økonomiske samarbejde, dels
for at minimere risikoen for, at den aktuelle gældskrise eskalerer yderligere. Rådet vil også for før-
ste gang under det danske formandskab skulle behandle den nye procedure for uforholdsmæssigt
store makroøkonomiske ubalancer. Det danske formandskab lægger desuden vægt på arbejdet
med konkurrenceevnepagten (Europluspagten), som blev tiltrådt af eurolandene og seks ikke-
eurolande for at sætte yderligere fokus på de vigtigste reformer for øget beskæftigelse, holdbare
offentlige finanser, styrket konkurrenceevne og finansiel stabilitet.
Rådsmøde nr. 3141 (økonomi og finans) den 24. januar 2012 - Bilag 1: Samlenotat vedr. rådsmøde ØKOFIN 24/1-12
14
På baggrund af landenes stabilitets- og konvergensprogrammer vil Rådet vedtage udtalelser og
landespecifikke retningslinjer. Det danske formandskab vil være med til at sikre, at vurderingerne af
landenes nationale programmer munder ud i integrerede, sammenhængende anbefalinger, som
udpeger relevante reformområder for de enkelte lande, og understøtter konsolideringsdagsorde-
nen. Det danske formandskab vil bidrage til at fremme dagsordenen om strukturreformer, som kan
understøtte vækst, beskæftigelse og finanspolitisk holdbarhed i EU, blandt andet med udgangs-
punkt i EU’s Europa 2020-strategi.
I opfølgning på Det Europæiske Råds møde i december 2011 forhandles der om en ny finanspoli-
tisk aftale (Fiscal Compact) rettet mod styrkelse den finanspolitiske disciplin. Det danske formand-
skab vil i relation til arbejdet med aftalen arbejde for en hurtig vedtagelse af Kommissions to nye
forslag til styrkelse af samarbejdet mellem eurolandene.
Ad 2: En hurtig og effektiv gennemførelse af reformerne af den finansielle regulering
Den finansielle krise har også understreget behovet for styrket regulering og tilsyn med den finan-
sielle sektor for at sikre sunde finansielle institutioner i et selvbærende finansielt system med sunde
incitamenter og ansvarlig risikostyring. På den baggrund vil der under dansk formandskab bl.a.
blive arbejdet med opfølgning på de ekstraordinære støttetiltag, der er udstrakt til den finansielle
sektor, herunder bl.a. gennem opfølgning på den kapitaltest, der blev besluttet på Det Europæiske
Råd i oktober 2011 og aftalen på ECOFIN i november om eventuelle nationale bankgarantier.
Det danske formandskab vil fortsætte arbejdet med at reformere den finansielle regulering i EU.
Formandskabet har som højeste prioritet at skabe fremskridt i arbejdet om nye kapitaldæknings-
regler for kreditinstitutter (CRD IV) og om muligt at nå en enighed både i rådsregi og med Europa-
Parlamentet. Såfremt forslaget vedr. nye regler for krisehåndtering i den finansielle sektor fremsæt-
tes af Kommissionen under det danske formandskab, vil arbejdet hermed have en høj prioritet.
Det danske formandskab forventer at kunne nå en fælles holdning i ECOFIN i foråret 2012 på en
række forslag. Det gælder - udover CRD IV - forslag vedr. ansvarlig långivning ved lån med pant i
fast ejendom, Transparensdirektivet, samt revision af regulering af kreditvurderingsbureauer
(CRAIII). Herudover har det danske formandskab ambition om at afslutte trilogforhandlinger vedrø-
rende Omnibus II, regulering af derivater (EMIR) og revision af indskydergarantidirektivet (DGS).
Herudover ønsker formandskabet at fremme forhandlingerne om direktiv om markeder for finansiel-
le instrumenter (MiFID) og de reviderede regler for markedsmisbrug (MAD/MAR). Endelig forventes
det danske formandskab at indlede drøftelser i ECOFIN af forslag vedrørende blandt andet revision
af forsikringsformidlingsdirektivet (IMD) og direktiv om pakkede investeringsprodukter (PRIPs),
samt andre forslag, som Kommissionen måtte fremsætte i 1. halvår 2012.
Ad 3: En styrkelse af skattesamarbejdet
Et af målene under det danske formandskab er at styrke skattesamarbejdet i EU, herunder energi-
beskatning og effektiv beskatning af grænseoverskridende opsparinger via informationsudveksling.
ECOFIN ventes at skulle behandle en række sager på skatte og afgiftsområdet i 1. halvår 2012.
Revisionen af
energibeskatningsdirektivet,
som Kommissionen fremsatte forslag om i april 2011
er en høj prioritet for det danske formandskab. Forslaget har til henblik at sikre en mere rationel og
målrettet energibeskatning, som vil være et centralt instrument til opfyldelse af EU’s klima- og
energimål. Derfor vil det danske formandskab fortsætte drøftelsen af forslaget med en oriente-
ringsdebat og evt. vedtagelse af forslaget på Rådet. Det danske formandskab vil derudover søge at
opnå betydelige fremskridt i forhold til forslaget til direktivet om
tekniske ændringer af rentebe-
skatningsdirektivet,
herunder et mandat til Kommissionen om at indlede forhandlinger med tred-
jelande (Schweiz, Liechtenstein, Andorra, Monaco og San Marino) om tilsvarende ændringer af
EU’s rentebeskatningsaftaler med disse lande. Rentebeskatningsdirektivet skal sikre effektiv be-
skatning af indkomst fra opsparing, som en person i et EU-land modtager fra en bank eller lignede i
Rådsmøde nr. 3141 (økonomi og finans) den 24. januar 2012 - Bilag 1: Samlenotat vedr. rådsmøde ØKOFIN 24/1-12
1478846_0016.png
15
et andet EU-land og de tekniske ændringer som formandskabet søger vedtaget, skal forbedre di-
rektivet og sikre en mere effektiv beskatning.
Flere emner på skatteområdet ventes drøftet under dansk formandskab. Der ventes således en
drøftelse af Kommissionens forslag til direktiv om en fælles konsolideret selskabsskattebase
(CCCTB),
som har til formål, at virksomheder i det indre marked skal kunne opgøre deres skatte-
pligtige indkomst efter ét sæt fælles regler, mens landene beskatter deres andel af indkomsten
med deres egen skattesats. Der ventes endvidere en drøftelse af meddelelsen med
overvejelser
om et fremtidigt momssystem.
Der ventes endelig en drøftelse af rapporten fra den særlige
ad-
færdskodeksgruppe,
der fortsætter arbejdet med at sikre korrekt beskatning på lige konkurrence-
vilkår.
Ad 4: Repræsentation af medlemslandene i G20
Det danske formandskab vil arbejde for effektive og grundig forberedelse i Rådet af fælles EU input
og holdninger til G20-møder for finansministre og centralbankchefer. Det er vigtigt, at EU fremstår
forenet i G20, og at den fælles EU-repræsentation varetager medlemslandenes samlede interes-
ser.
Hjemmelsgrundlag
Ikke relevant
Nærhedsprincippet
Ikke relevant
Europa-Parlamentets udtalelser
Europa-Parlamentet ventes ikke at udtale sig om formandskabets arbejdsprogram for ECOFIN.
Gældende dansk ret og forslagets konsekvenser herfor
Formandskabets arbejdsprogram for ECOFIN har ikke i sig selv lovgivningsmæssige konsekvenser
for Danmark.
Statsfinansielle og samfundsøkonomiske konsekvenser
Formandskabets arbejdsprogram har ikke i sig selv statsfinansielle eller samfundsøkonomiske
konsekvenser. De konkrete sager på ECOFIN’s dagsorden i 1. halvår 2012 vil imidlertid kunne
have økonomiske konsekvenser for Danmark.
Høring
Sagen har ikke været sendt i høring.
Tidligere forelæggelse for Folketingets Europaudvalg
Sagen har ikke tidligere været forelagt Folketingets Europaudvalg.
Holdning
Dansk holdning
Rådsmøde nr. 3141 (økonomi og finans) den 24. januar 2012 - Bilag 1: Samlenotat vedr. rådsmøde ØKOFIN 24/1-12
16
Arbejdsprogramet for ECOFIN i 1. halvår 2012 er udarbejdet på baggrund af danske formand-
skabsprioriteter, idet holdninger til de konkrete sager fastlægges efter de normale procedurer, ef-
terhånden som sagerne måtte blive aktuelle.
Andre landes holdninger
EU-landene ventes at kunne støtte det danske formandskabs arbejdsprogram for ECOFIN i 1.
halvår 2012.
Rådsmøde nr. 3141 (økonomi og finans) den 24. januar 2012 - Bilag 1: Samlenotat vedr. rådsmøde ØKOFIN 24/1-12
1478846_0018.png
17
Bilag 1
Oversigt over løbende og igangværende ECOFIN-sager og initiativer
Sag/initiativ/hjemmel
Det danske formandskabs ar-
bejdsprogram for ECOFIN
Styrkelse af det økonomiske sam-
arbejde I EU
Forløb/status
Det danske formandskab vil præsentere sit arbejdsprogram for det økonomiske og
finansielle område ved ECOFIN den 24. januar 2012.
EU-landene har i efteråret 2011 vedtaget en reform af det økonomiske samarbejde,
som generelt er trådt i kraft ultimo 2011 (den såkaldte ”six-pack”).
Reformen indebærer en
styrkelse af Stabilitets- og Vækstpagten,
herunder et øget
fokus på uholdbar udgiftsvækst i det forebyggende arbejde med at sikre balance på
de offentlige finanser, en regel for reduktion af offentlig gæld over 60 pct. af BNP, og
tidligere og mere gradvise sanktioner, som skal styrke landenes incitamenter til
efterlevelse af reglerne. Reformen indebærer derudover et nyt
samarbejde om
makroøkonomisk ubalancer
(overophedning, konkurrenceevne- og betalingsbalan-
ceproblemer m.v.), hvor man tidligt i et forløb vil kunne identificere potentielt ska-
delige ubalancer og tage skridt til at imødegå dem, inden de udvikler sig. Reformen
indebærer endelig et direktiv om
nationale budgetmæssige rammer,
som opstiller en
række elementer, herunder krav til finanspolitiske regler, fx udgiftslofter, som skal
understøtte EU-landenes efterlevelse af de fælles finanspolitiske regler.
På eurotopmødet 26. oktober 2011 blev der truffet en række principbeslutninger
vedr. en styrkelse af eurosamarbejdet, herunder konkrete forpligtelser vedr. yderli-
gere styrkelse af budgetdisciplinen blandt eurolandene. Kommissionen har d. 23.
november 2011 fremsat forslag til to forordninger (den såkaldte ”two-pack”), der
omsætter dele af disse forpligtelser til EU-lovgivning: dels et forslag til forordning
vedr. budgetopfølgning og dels forslag til forordning vedr. styrket overvågning af
eurolande i låneprogrammer mv. Disse forordninger skal forhandles under dansk
formandskab. Det er målet, at forordningerne skal være i kraft inden næste runde af
den årlige budgetlægning.
På Det Europæiske Råds møde 9. december 2011 blev der truffet beslutning om at
igangsætte udarbejdelsen af en mellemstatslig aftale vedr. styrket finanspolitisk
disciplin mv. for eurolandene (en finanspolitisk pagt), som et alternativ til at foran-
kre sådanne krav gennem en ændring af EU-traktaten, hvilket der ikke kunne opnås
enighed om. Aftalen forventes at være åben for tilslutning for ikke-eurolande, som
evt. vil kunne vælge at lade sig omfatte af nogle af kravene i aftalen allerede inden
euromedlemskab. Der er lagt op til en hurtig forhandling og vedtagelse, evt. allerede
på et uformelt møde i Det Europæiske Råd i januar, under ledelse af Det Europæiske
Råds faste formand. Efter vedtagelsen vil der formentlig som opfølgning skulle udar-
bejdes sekundærlovgivning efter den relevante EU-lovgivningsproces, evt. gennem
justeringer i Kommissionens forslag i two-packen, inden disses endelig vedtagelse.
Forhandlingerne herom vil i givet fald også ske under dansk formandskab.
Det Europæiske Semester,
Fra 2011 indførtes i EU som led i styrkelsen af det økonomisk-politiske samarbejde
det såkaldte Europæiske Semester. Formålet med det Europæiske Semester er at
styrke ”ex ante koordination” af den økonomiske politik, dvs. drøftelser af EU-
landenes økonomiske politik forud for vedtagelsen af national politik. Det Europæi-
ske Semester vil dække alle elementer af den økonomiske overvågning, og stabili-
tets- og konvergensprogrammerne samt de nationale reformprogrammer vil blive
afleveret på samme tid og vurderet samtidig af Kommissionen, mens de dog fasthol-
des som separate instrumenter. Under det Europæiske Semester under det danske
Rådsmøde nr. 3141 (økonomi og finans) den 24. januar 2012 - Bilag 1: Samlenotat vedr. rådsmøde ØKOFIN 24/1-12
1478846_0019.png
18
formandskab vil det være første gang semestret gennemføres efter vedtagelsen af
styrkelsen af det økonomiske samarbejde i form af ”six-pack’en”, og integrationen af
de nye instrumenter, herunder f.eks. det nye samarbejde om forebyggelse og korrek-
tion af makroøkonomiske ubalancer, vil være et nyt element i semestret i 1. halvår
2012.
Det Europæiske Semester 2012 indledtes med Kommissionens årlige vækstunder-
søgelse 2012 offentliggjort i november 2011, som skal danne udgangspunktet for
horisontale drøftelser af de økonomiske udfordringer i EU i første fase af semestret
frem til det årlige økonomiske topmøde på DER 1.-2. marts 2012, hvis formål det er
at udstikke politiske anbefalinger til EU-landene som helhed mht. makroøkonomisk
politik, herunder finanspolitik, strukturpolitik mv. EU-landene afleverer herefter
inden midten af april deres stabilitets- og konvergensprogrammer samt nationale
reformprogrammer, som tager højde for retningslinjerne fra DER.
Kommissionen fremlægger i anden fase af semestret i april-juni udkast til rådsudta-
lelser om landenes stabilitets- og konvergensprogrammer og eventuelle udkast til
henstillinger mht. makroøkonomiske ubalancer og strukturpolitik på baggrund af
bl.a. de nationale reformprogrammer i det omfang, det er relevant. På den baggrund
vedtager ECOFIN i juni rådsudtalelser om stabilitets- og konvergensprogrammerne
og vedtager landespecifikke anbefalinger under Traktatens artikel 121 (og artikel
136 for eurolandene). Senere i juni endosserer DER de landespecifikke anbefalinger
under Traktatens artikel 121 (og artikel 136 for eurolandene). I 2. halvår færdiggør
stort set alle EU-landene de nationale finanslove.
Konkurrenceevnepagten (”Euro-
pluspagten”)
Konkurrenceevnepagten (”Europluspagten”), ventes at være en integreret del af det
europæiske semester under dansk formandskab. Konkurrenceevnepagten blev
vedtaget i marts 2011 med deltagelse af alle eurolandene samt ikke-eurolandene
Danmark, Bulgarien, Letland, Litauen, Polen og Rumænien (således at kun UK, Sveri-
ge, Tjekkiet og Ungarn ikke deltager). Konkurrenceevnepagten har til formål at
styrke reformfokus på konkurrenceevne, beskæftigelse, finanspolitisk holdbarhed
og finansiel stabilitet ved at de deltagende landene forpligter sig til at gennemføre
selvvalgte reformer inden for disse fire overordnede områder.
Der er lagt op til en horisontal opfølgning på de deltagende landes arbejde med
deres forpligtelser under pagten på Det Europæiske Råds møde d. 1.-2. marts 2012.
Der afrapporteres herefter om den nærmere status på forpligtelserne og eventuelle
opdateringer i de deltagende landes stabilitets- og vækstprogrammer eller nationale
reformprogrammer, der fremlægges inden udgangen af april, med henblik på vurde-
ringen af landenes programmer på ECOFIN og DER i juni 2012.
Opfølgning vedr. EU-lande med
låneprogrammer og bilaterale lån
Der er ydet EU-lån til en række eurolande, som der vil ske en løbende opfølgning på
under det danske formandskab.
Således indgik Irland i november 2010 aftale om et låneprogram på i alt 67,5 mia.
euro, medfinansieret med 22,5 mia. euro fra EU27-lånemekanismen EFSM. Portugal
indgik i maj 2011 aftale om et låneprogram på i alt 78 mia. euro, medfinansieret med
26 mia. euro fra EU27-lånemekanismen EFSM.
Grækenland indgik i maj 2010 et låneprogram på i alt 110 mia. euro, finansieret af
IMF samt bilaterale lån fra de øvrige eurolande, men uden lån fra EU27-
låneinstrumenter. Der blev i juli og oktober 2011 truffet beslutning om at yde et
supplerende låneprogram til Grækenland på forventeligt ca. 130 mia. euro finansie-
ret af eurolandene, evt. med bidrag fra IMF.
Rådsmøde nr. 3141 (økonomi og finans) den 24. januar 2012 - Bilag 1: Samlenotat vedr. rådsmøde ØKOFIN 24/1-12
1478846_0020.png
19
Alle låneprogrammer er ledsaget af et sæt økonomisk-politiske betingelser, som er
genstand for et kvartalsvist review. Under polsk formandskab ventes der således at
være reviews af alle tre eurolandes låneprogrammer i hhv. marts og juni. Det er
muligt, at ECOFIN vil skulle drøftes spørgsmål opstået på baggrund af disse reviews.
EU’s budget
EU’s budget for 2013: Kommissionen forventes den 15. maj 2011 at præsentere
ECOFIN for et foreløbigt udkast til EU’s budget for 2013, hvorefter ECOFIN forventes
at foretage sin behandling af budgetforslaget i sommeren 2012.
Decharge: På et møde i ECOFIN den 30. november 2011 præsenterede Revisionsret-
ten sin årsberetning for regnskabsåret 2010 med tilhørende revisionserklæring.
Beretningen behandles herefter i Rådets budgetudvalg og Coreper med henblik på
udarbejdelse af henstilling fra Rådet til Europa-Parlamentet om meddelelse af de-
charge til Kommissionen for gennemførelsen af budgettet, jf. artikel 319, stk. 1 i
Lissabon-traktaten. Henstillingen forventes vedtaget i ECOFIN 21. februar 2012.
Flerårig finansielle ramme 2014-2020: Kommissionen fremsatte den 29. juni 2011
sit forslag til den flerårige finansielle ramme for perioden 2014 til 2020. Sagen be-
handles i Rådet vedrørende almindelige anliggender og forventes endvidere drøftet i
ECOFIN den 22. juni 2012.
ECOFIN vil endvidere muligvis skulle drøfte systemet for EU’s egne indtægter.
Finansielle sager
Sag/initiativ/hjemmel
Revision af kapitalkravsdirektivet
(CRD IV)
Forløb/status
Forslaget vil konkret implementere de seneste globale bankstandarder (den såkaldte
Basel III aftale fra december 2010, udarbejdet af Basels Banktilsynskomite) og indehol-
der i den forbindelse en lang række elementer i forhold til regulering af kreditinstitut-
ter, herunder definition af og krav til størrelsen og kvaliteten af egenkapital, krav til
kapitalbuffere og modpartsrisici, begrænsninger på udlånsgearing samt indføre nye
likviditetsregulering. Herudover indeholder forslaget en række elementer, der skal
skabe en mere ensartet regulering (en såkaldt ”single rulebook”) på tværs af EU. Ende-
lig indeholder forslaget elementer inden for god selskabsledelse (corporate gover-
nance) og strammer kravene til sanktioner mv.
Det danske formandskab søger at opnå enighed i Rådet om forslaget og om muligt med
Europa Parlamentet.
Revision af forordning om kredit-
vurderingsbureauer (CRAIII)
Kommissionen fremsatte den 15. november 2011 forslag om øget regulering af
ratingbureauer. Kommissionens forslag til ændring af forordningen om kreditvur-
deringsbureauer indeholder således en række tiltag, der skal imødegå problemstil-
linger, der ikke er adresseret tilstrækkeligt i den eksisterende forordning. Forslaget
indeholder for eksempel krav om brug af egen kreditvurdering for kreditinstitutter
som supplement til ratingbureauernes, krav om rotationsordning der sætter en
begrænsning på hvor mange år et ratingbureau kan rate den samme virksomhed,
samt øgede krav vedrørende offentliggørelse.
Forordning om regulering af han-
del med finansielle derivater
Kommissionen har i september 2010 fremsat forslag til regulering af handel med
derivater med henblik på at skabe bedre gennemsigtighed og forbedre stabiliteten
på derivatmarkederne. Dette skal ske ved at fremme clearing via centrale modpar-
Rådsmøde nr. 3141 (økonomi og finans) den 24. januar 2012 - Bilag 1: Samlenotat vedr. rådsmøde ØKOFIN 24/1-12
1478846_0021.png
20
(EMIR)
ter, der er underlagt tilsyn af finansielle myndigheder, kræve clearing via central
modpart af alle standardiserede derivater, og kræve passende sikkerhedsstillelse
og højere kapitalkrav ved bilaterale handler uden om centrale modparter. Sagen er
pt. i trilogforhandlinger, der forventes afsluttet under det danske formandskab.
Revision af direktiv om indskyder-
garantiordninger (DGS)
Kommissionen har i juli 2010 fremsat forslag om revision af direktiv om indskyder-
garantiordninger, som skal gennemføre tilpasninger og harmoniseringer ift. det
eksisterende direktiv (2009/14/EF og tidl. 94/19/EF), herunder vedr. dækning,
finansiering mv. Der blev opnået enighed om forslaget i Rådet i juni 2011, hvorefter
trilogforhandlinger med Europa-Parlamentet blev indledt under det polske for-
mandskab og forventes afsluttet under det danske formandskab.
Revision af direktiv om investorga-
rantiordninger (ICS)
Kommissionen har i juli 2010 fremsat forslag til revision af direktiv om investorga-
rantiordninger. Formålet med forslaget er at revidere direktivet for så vidt angår
dækningsniveau, finansiering og formue, udbetalingsfrister, information til investo-
rerne mv.
Det danske formandskab skal gennemføre trilogforhandlinger med Europa-
Parlamentet i sagen.
Omnibus II
Kommissionen fremsatte i januar 2011 et 2. omnibus-direktiv (Omnibus II), der
skal tilrette sektorlovgivningen med henblik på bl.a. at præcisere de nye EU-
tilsynsmyndigheders kompetencer på en række områder. Forslaget indeholder
ændringer af Prospektdirektivet og Solvens II-direktivet, der regulerer forsikrings-
selskaber og herunder særligt de tidsmæssige aspekter for implementering af di-
rektivet. Det danske formandskab har som ambition at opnå enighed i Rådet og i
Europa-Parlamentet om omnibus II i deres formandskabsperiode.
Grænseoverskridende krise-
håndtering i den finansielle sektor
Kommissionen præsenterede i oktober 2010 en meddelelse vedrørende behov for
etablering af en fælles EU-ramme for effektiv krisestyring på bankområdet. Kom-
missionen forventes at fremsætte forslag til direktiv om krisestyring i 1. halvår
2012 vedrørende tidlig indgriben, styrket koordination og afviklingsfonde. Det
danske formandskab vil prioritere fremskridt i arbejdet med forslaget.
Direktiv om ansvarlig långivning
Kommissionen fremsatte i marts 2011forslag vedrørende ansvarlig långivning ved
lån med pant i fast ejendom. Forslaget indeholder krav om, at en udbyder af lån
med pant i fast ejendom skal handle i overensstemmelse med god skik i forhold til
deres kunder. Herudover er der regler ift. markedsføring, prækontraktuel informa-
tion, oplysning om eventuel provision fra långiver, vurdering af forbrugerens kre-
ditværdighed og tilladelse til kreditformidlere m.v. Det danske formandskab arbej-
der på at opnå generel indstilling i Rådet.
Transparensdirektivet
Revision af Transparensdirektivet er fremsat den 26. oktober 2011 med henblik på
at øge gennemsigtigheden i ejerstrukturer i selskaber, hvis værdipapirer er optaget
til handel på et reguleret marked i form af en udvidelse af de situationer, hvor man
skal offentliggøre meddelelse om aktuel eller potentiel besiddelse af stemmerettig-
heder i selskabet. Dette sker med henblik på at forhindre skjult ejerskab. Forslagets
formål er desuden at mindske de administrative og økonomiske byrder ved at være
optaget til handel på et reguleret marked, som særligt de små og mellemstore virk-
somheder skulle nyde gavn af ved at fjerne flere krav om offentliggørelse af oplys-
ninger. Det danske formandskab arbejder på at opnå generel enighed i rådet om
forslaget.
Revision af markedsmisbrugsdi-
Kommissionen har fremsat både et forslag til en forordning (MAR) og et nyt direktiv
(MAD). Formålet med MAR, der er en revision af det tidligere direktiv (MAD) og en
Rådsmøde nr. 3141 (økonomi og finans) den 24. januar 2012 - Bilag 1: Samlenotat vedr. rådsmøde ØKOFIN 24/1-12
1478846_0022.png
21
rektivet (MAR/MAD)
omformning af direktivet til forordning, er at forhindre markedsmisbrug på de finan-
sielle markeder i form af f.eks. insiderhandel og kursmanipulation, som kan skade
tilliden til de finansielle markeder. Formålet med revisionen er bl.a. at sikre konsistens
med MIFID-direktivet (vedr. investeringsservice og værdipapirhandel generelt) og
opdatere direktivet i lyset af markedsudviklingen siden vedtagelsen i 2003. Desuden
søges det adresseret, at direktivet er blevet implementeret meget forskelligt i de enkel-
te lande.
Der vil under dansk formandskab være forhandlinger om forslaget på teknisk niveau i
Rådet, men de forventes ikke afsluttet.
Revision af MiFID direktivet
Kommissionen har den 20. oktober 2011 fremsat forslag til revision af MiFID-direktivet
(”Markets in Financial Instruments Directive”), som trådte i kraft i 2007. Kommissio-
nen har fremsat både et forslag til en forordning (MiFIR) og til et nyt direktiv (MiFID).
MiFID regulerer investeringsserviceydelser og værdipapirmarkeder (børser o.l.) i EU.
Formålet med revisionen er en opdatering af direktivet bl.a. i lyset af erfaringerne fra
den finansielle krise.
Der vil under dansk formandskab være forhandlinger om forslaget på teknisk niveau i
Rådet, men de forventes ikke afsluttet.
Gennemførelsesforanstaltninger -
direktiv om solvenskrav til forsik-
ringsselskaber (Solvens II)
Rammedirektivet blev vedtaget af Rådet og Europa-Parlamentet i april 2009. Kom-
missionen vedtager en række gennemførelsesforanstaltninger på området. Fremsæt-
telsestidspunktet for gennemførselsforanstaltningerne vil afhænge af fremskridt vedr.
Omnibus II.
Forslag om sammensatte investe-
ringsprodukter (PRIPs)
Kommissionen forventes at fremsætte forslag til regulering af sammensatte detail-
investeringsprodukter (fx investeringsforeninger, unit-link livsforsikringer, værdi-
papirer med pant i bagvedliggende aktiver (ABS) m.v.) i 1. halvår 2012. Forslaget
skal sikre, at forbrugerne altid får den rette information og behandling samt skabe
lige konkurrencevilkår for alle sammensatte detailinvesteringsprodukter. Der for-
ventes ikke opnået enighed om forslaget under dansk formandskab.
Revision af direktiv om investe-
ringsforeninger (UCITS V)
Kommissionen forventes at fremsætte forslag til revision af direktiv om investe-
ringsforeninger (UCITS V) i 1. halvår 2012. Formålet med forslaget vil primært
være at revidere reglerne for depositarer samt aflønning. Der forventes ikke opnået
enighed om forslaget under dansk formandskab.
Forsikringsmæglerdirektivet (IMD) Det eksisterende Forsikringsformidlingsdirektiv er fra 2002 (og har til formål at
skabe ét marked for forsikringsformidling i EU). Kommissionen forventes at frem-
sætte forslag til revision af direktivet i 1. halvår 2012 med det formål at øge harmo-
niseringen på området. Kommissionen peger selv eksempelvis på forbrugerinfor-
mation som et område, hvor der er behov for bedre harmonisering gennem flere
fælles regler. Der forventes ikke opnået enighed om forslaget under dansk formand-
skab.
Værdipapircentraler - Central
Securities Depositaries (CSD)
Kommissionen forventes at fremsætte forslag i 1. halvår 2012. Forslaget forventes
at indeholde krav vedrørende CSD’ers adgang til andre CSD’er, definition af kerne-
virksomhed for en værdipapircentral, specifikation af hvilke typer accessorisk
virksomhed (som principielt falder uden for kernevirksomheden, men som kan
tillades virksomheden at udføre) det skal være tilladt for en værdipapircentral at
udføre (specielt om det skal være muligt at varetage bankaktiviteter), specifikation
af hvilke former for tilladelser en værdipapircentral behøver.
Rådsmøde nr. 3141 (økonomi og finans) den 24. januar 2012 - Bilag 1: Samlenotat vedr. rådsmøde ØKOFIN 24/1-12
1478846_0023.png
22
Skatte- og afgiftssager
Sag/initiativ/hjemmel
Skattepakken
Forløb/status
ECOFIN
vedtog
skattepakken
(rentebeskatningsdirektivet
og
rente-
/royaltydirektivet samt en rådsresolution om rentebeskatning og adfærdskodeksen
for erhvervsbeskatning) den 3. juni 2003.
Rentebeskatningsdirektivet
Efter rentebeskatningsdirektivet skal medlemsstaterne sikre beskatningen af ind-
komst fra opsparing ved (automatisk) udveksling af oplysninger om rentebetaling
fra en medlemsstat til en fysisk person i en anden stat. Luxembourg og Østrig har
dog en overgangsordning, så de skal sikre beskatningen ved at opkræve kildeskat af
rentebetalingen. Overgangsordningen udløber, således at Luxembourg og Østrig
skal gå over til automatisk informationsudveksling, når Schweiz, Liechtenstein,
Andorra, Monaco og San Marino accepterer at udveksle oplysninger efter anmod-
ning.
Efter rentebeskatningsdirektivets artikel 18 skal Kommissionen hvert tredje år
aflægge rapport til Rådet om, hvorledes direktivet virker og eventuelt foreslå Rådet
de ændringer af direktivet, som måtte være nødvendige for bedre at sikre en reel
beskatning af indtægter fra opsparing og fjerne uønskede konkurrencefordrejnin-
ger.
Kommissionen fremsatte 13. november 2008 forslag til direktiv om ændring af
rentebeskatningsdirektivet. Der foreslås en række tekniske ændringer for at sikre
direktivets effektivitet. Der har siden da ikke kunnet opnås afgørende fremskridt I
forhandlingerne, idet Luxembourg og Østrig lægger vægt på dels, at der skal gen-
nemføres samme tekniske ændringer i rentebeskatningsaftalerne med Schweiz
m.fl., dels at få ændret betingelserne for ophøret af de to landes overgangsordning.
Desuden mener Italien, at der er behov for flere tekniske ændringer.
Sagen ventes drøftet i ECOFIN i 1. halvår af 2012.
Renter og royalties
Efter rente/royalty-direktivet fra 2003 må et EU-land ikke beskatte renter og royal-
ties, der betales af et selskab i dette land til et associeret selskab i et andet EU-land.
Kommissionen fremsatte 11. november 2011 et forslag til ændring af direktivet.
Kommissionen foreslog, at et EU-lands pligt til at undlade kildebeskatning af renter
og royalties bliver betinget af, at det selskab, der modtager betalingen i et andet EU-
land, er omfattet af en effektiv beskatning i dette land. Kommissionen foreslår
desuden at ændre definitionen af, hvornår et betalende selskab og et modtagende
selskab er associeret, så den nuværende betingelse om direkte ejerskab på mindst
25 pct. ændres til direkte eller indirekte ejerskab på mindst 10 pct. Herudover
foreslås en sammenskrivning af det oprindelige direktiv fra 2003 med de ændrin-
ger, der skete i forbindelse med optagelse af ny EU-lande.
Sagen ventes behandlet i ECOFIN i 1. halvår 2012.
Adfærdskodeks
beskatning
for
erhvervs- Arbejdet med adfærdskodeksen, der skal bidrage til at forhindre skadelig skatte-
konkurrence inden for selskabsbeskatningen, varetages af EU’s adfærdskodeks-
gruppe, der løbende påser, at EU-landene ophæver eller ændrer deres ordninger,
som er i strid med kodeksen (rollback), og at EU-landene ikke indfører nye ordnin-
Rådsmøde nr. 3141 (økonomi og finans) den 24. januar 2012 - Bilag 1: Samlenotat vedr. rådsmøde ØKOFIN 24/1-12
1478846_0024.png
23
ger i strid med kodeksen (standstill).
Mellemstatslig aftale af 1. decem- ECOFIN godkendte den 3. juni 2003 en rapport fra adfærdskodeksgruppen om
ber 1997.
gennemført eller planlagt afvikling af eksisterende skadelige ordninger. Rådet
godkendte, at ændringerne – som beskrevet i rapporten – var tilstrækkelige og gav
tilladelse til tidsbegrænsede forlængelser af visse ordninger efter den principielle
afviklingsfrist ved udgangen af 2005.
ECOFIN har efterfølgende løbende modtaget rapporter om arbejdet i adfærdsko-
deksgruppen – senest i ECOFIN 15. maj 2011.
Gruppen påbegyndte i 1. halvår 2009 behandlingen af et fremtidigt arbejdspro-
gram, som ligger udover rollback og standstill, nemlig anti-misbrug, gennemsigtig-
hed og informationsudveksling i sager om interne transaktioner mellem koncern-
forbundne selskaber (transfer pricing), administrativ praksis og forholdet til 3.-
lande.
Sagen ventes behandlet i ECOFIN i 1. halvår af 2012.
Selskabsbeskatning
Kommissionen fremsatte 16. marts 2011 forslaget om den fælles konsoliderede
selskabsskattebase (Common Consolidated Corporate Tax Base (CCCTB)).
Forslaget omfatter selskaber, som har aktivitet i flere medlemsstater. I dag kan et
selskab med aktivitet i flere medlemsstater blive beskattet i alle disse stater efter
deres forskellige skatteregler og under hensyn til de bilaterale dobbeltbeskatnings-
overenskomster. Forslaget medfører, at selskabet kan vælge at opgøre en samlet
skattepligtig indkomst efter ét sæt fælles EU-regler. Indkomsten fordeles mellem de
berørte stater efter en fordelingsnøgle. Hver stat beskatter den del af selskabets
indkomst, som henføres til staten. Det er kun metoden til beregning af skattepligtig
indkomst, der er fælles. Hver medlemsstat bestemmer selv sin skattesats.
Formålet med ordningen er at reducere de administrative byrder for selskaber med
grænseoverskridende aktivitet, gøre det lettere at gennemføre grænseoverskriden-
de omstruktureringer og hindre dobbeltbeskatning inden for EU.
Sagen ventes behandlet i ECOFIN i 1. halvår af 2012.
Antisvigaftaler med europæiske 3.- EU og EU’s medlemsstater har indgået en antisvigaftale med Schweiz, som har til
lande
formål at bekæmpe svig til skade for landenes finansielle interesser. Aftalen går bl.a.
ud på udveksling af oplysninger til bekæmpelse af svig vedr. bl.a. moms og told,
men ikke vedr. direkte skat.
Kommissionen og Liechtenstein har forhandlet om en tilsvarende aftale, som også
skal omfatte svig vedr. direkte skat. Forhandlingerne var tidligere meget vanskelige
– især på grund af uenighed om betydningen af Liechtensteins regler om bank-
hemmelighed og særligt snævre definition af skattesvig, som ikke omfatter mang-
lende selvangivelse af indtægter.
Liechtenstein har nu afgivet erklæring over for OECD om, at landet vil give andre
lande oplysninger vedr. direkte beskatning, herunder også bankoplysninger. Liech-
tenstein har indgået aftale herom med en række medlemsstater, herunder Dan-
mark, og USA. Liechtenstein er også villig til at indgå en antisvigaftale med EU og
Rådsmøde nr. 3141 (økonomi og finans) den 24. januar 2012 - Bilag 1: Samlenotat vedr. rådsmøde ØKOFIN 24/1-12
1478846_0025.png
24
EU’s medlemslande, som også omfatter bankoplysninger.
Aftalen er imidlertid ikke indgået endnu, da Luxembourg og Østrig kæder sagen
sammen med andre forslag, herunder især rentebeskatningsdirektivet.
Når der er indgået en aftale med Liechtenstein, ventes forhandlinger om ændring af
antisvigaftalen med Schweiz, så den også omfatter direkte skat, samt indledning af
nye tilsvarende antisvigaftaler med Andorra, Monaco og San Marino.
Sagen ventes behandlet i ECOFIN i 1. halvår 2012.
Revision af energiafgiftsdirektivet
Kommissionen fremsatte i april 2011 forslag til revision af energiafgiftsdirektivet.
Forslaget skal sikre en mere rationel og målrettet energibeskatning, som kan være
et centralt instrument til opfyldelse af EU’s klima- og energimål samt være et effek-
tivt supplement til EU’s CO2-kvotesystem.
Med forslaget bliver CO2-udledninger udenfor CO2-kvotesystemet beskattet med
en afgift på niveau med CO2-kvoteprisen samtidig med, at der undgås overlapnin-
ger af de to systemer. De gratis kvoter i emissionshandelssystemet vil blive afspejlet
som et bundfradrag i afgiftssystemet.
Det foreslås at indføre en opdeling af den nuværende minimumsenergiafgift i en
CO2-komponent baseret på CO2-indholdet i energiprodukterne og en energikom-
ponent baseret på energiindholdet (GJ) i energiprodukterne og elektricitet.
Med de nuværende regler har medlemsstaterne en vis frihed til at fastsætte forhol-
det mellem afgiftsbelastningen på tværs af de forskellige energiprodukter, så længe
minimumsafgiftskravet er opfyldt. Med revisionen af energibeskatningsdirektivet
foreslår Kommissionen derimod, at nationale afgifter, som ligger over minimumsaf-
gifterne, skal fastsættes med udgangspunkt i såvel CO2-indholdet som energiind-
holdet og således, at der fastsættes samme nationale satser for de produkter, hvor
der er fastsat samme minimumsafgifter.
Sagen ventes behandlet i ECOFIN i 1. halvår af 2012.
Afgift på finansielle transaktioner
Kommissionen fremsatte 28. september 2011 et forslag om en fælles ordning for
beskatning af finansielle transaktioner. Forslaget skal indføre en harmoniseret
afgift på finansielle transaktioner på EU-plan med henblik på at sikre, at finanssek-
toren yder et rimeligt bidrag til dækning af omkostninger forbundet med den sene-
ste økonomiske og finansielle krise samt at sikre en styrkelse af det indre marked
gennem et koordineret regelsæt på området.
Forslaget medfører, at der pålægges en afgift på finansielle transaktioner foretaget
af finansielle institutioner m.v. Der lægges i forslaget op til en bred definition af
afgiftsgrundlaget.
Sagen vil muligvis blive behandlet i ECOFIN i 1. halvår 2012.
Forslag til direktiv om administra- Kommissionen har i november 2011 fremsat et forslag til et nyt direktiv om admi-
tivt samarbejde på punktafgiftsom- nistrativt samarbejde på punktafgiftsområdet. Forslaget er en opdatering af det
rådet
nugældende samarbejdsdirektiv, hvor direktivet tilpasses det nye elektroniske
system til håndtering af punktafgiftspligtige varer, som sendes mellem EU-landene
Rådsmøde nr. 3141 (økonomi og finans) den 24. januar 2012 - Bilag 1: Samlenotat vedr. rådsmøde ØKOFIN 24/1-12
1478846_0026.png
25
(EMCS). Derudover indeholder forslaget enkelte andre mindre justeringer.
Forslaget blev præsenteret og drøftet under det polske formandskab i 2. halvår af
2011. Det danske formandskab vil fortsætte drøftelserne i 1. halvår 2012 og sagen
ventes vedtaget i ECOFIN ligeledes i 1. halvår 2012.
Forslag
til
gennemførelsesbe- Kommissionen ventes i januar 2012 at fremsætte en forordning om gennemførel-
stemmelser i forlængelse af en sesbestemmelser i forlængelse af en allerede vedtaget direktivændring. I direktivet
tidligere vedtaget direktivændring ændres beskatningsstedet for elektroniske ydelser m.v. fra oprindelseslandet til
om ændret beskatningssted for forbrugslandet, når sådanne ydelser sælges fra et andet EU-land. De ventede gen-
elektroniske ydelser
nemførelsesbestemmelser er nødvendige for at direktivændringen kan træde i kraft
den 1. januar 2015, idet de nationale IT-systemer skal ændres (den nuværende one-
stop-shop ordning).
Forslaget vil blive drøftet under det danske formandskab og sagen ventes behandlet
i ECOFIN i 1. halvår 2012 og evt. vedtaget.
Moms på rejsebureauer
Forslaget angår revision af den gældende moms-særordning for rejseydelser. Sær-
ordningen går ud på, at leverandøren af rejseydelser ikke har fradragsret for
købsmoms og alene beregner salgsmoms af sin fortjenstmargen. Ved revisionen
foreslås det bl.a., at særordningen, der i dag kun omfatter salg af rejseydelser til
rejsende, udvides til også at omfatte mellemhandel med rejseydelser.
Forslaget har været behandlet i Rådets Fiskalgruppe i 2002 og 2003 og blev genop-
taget i 2010. Der har været forhandlinger frem til og med det polske formandskab,
og man afventer nu resultaterne af en undersøgelse af medlemsstaternes praksis
som Kommissionen har foretaget. Forhandlingerne ventes ikke fortsat i 1. halvår
2012.
Postmoms
Kommissionen fremsatte i 2003 forslag om ændring af momsdirektivet, så samtlige
postydelser bliver momspligtige. Forslaget har to hovedelementer: 1) Direktivets
gældende momsfritagelse for ”det offentlige postvæsens ydelser” ophæves, og 2)
medlemsstaterne vil kunne vælge at anvende en nedsat momssats (mindst 5 pct.)
for standard postydelser (adresserede forsendelser op til 2. kg).
Forslaget har været drøftet i 2003 og 2004 uden enighed. ECOFIN vedtog den 2.
december 2009 konklusioner, der opfordrer til nye forhandlinger i 2010. ECOFIN
tog den 7. december 2010 en fremskridtsrapport fra formandskabet til efterretning.
Den munder ud i, at der ikke i øjeblikket er udsigt til enighed om Kommissionens
forslag. Drøftelserne ventes ikke fortsat i 1. halvår 2012.
Momsfritagelsen
forsikringsydelser
for
bank-
og Kommissionen har i november 2007 fremsat forslag til justeringer af momsdirekti-
vets regler om momsfritagelse for bank- og forsikringsydelser. Samtidig har Kom-
missionen fremsat forslag til rådsforordning med gennemførelsesbestemmelser
herom.
Formålet med forslagene er at ajourføre reglerne under hensyn til den udvikling,
der er sket siden 1970’erne, og at gøre reglerne klarere. Endvidere foreslås det bl.a.,
at medlemsstaterne skal tillade finansielle virksomheder frivillig momsregistrering
for salg af finansielle ydelser, der aktuelt er momsfri.
Forslaget har været behandlet på arbejdsgruppeniveau fra 2008. ECOFIN tog den 3.
juni og 2. december 2008 samt 9. juni 2009 fremskridtsrapporter fra formandska-
berne om arbejdet til efterretning. ECOFIN den 17. november 2010 havde en poli-
tisk drøftelse af forslaget. Den mundede ud i, at videre arbejde med frivillig regi-
Rådsmøde nr. 3141 (økonomi og finans) den 24. januar 2012 - Bilag 1: Samlenotat vedr. rådsmøde ØKOFIN 24/1-12
1478846_0027.png
26
strering i Rådet stilles i bero afventende yderligere undersøgelser i Kommissionen.
Derimod skal arbejdet med ajourføring af reglerne om momsfritagelse fortsætte,
hvilket er sket i 2011. ECOFIN tog en fremskridtsrapport fra det polske formand-
skab til efterretning. Arbejdet ventes ikke fortsat i 1. halvår 2012, idet medlemslan-
dene har bedt Kommissionen om at analysere visse problemstillinger.
Bekæmpelse af svig
Kommissionen fremsendte den 2. juni 2006 en meddelelse til bl.a. ECOFIN om
behovet for at udvikle en koordineret strategi mod den fiskale svig. På ECOFIN den
28. november 2006 vedtoges konklusioner, som lægger vægt på vigtigheden i at
bekæmpe skattesvig og som anerkender behovet for en fælles anti-svig strategi som
kan komplementere de nationale bestræbelser på dette område. Rådet opfordrede
Kommissionen til at forberede en sådan strategi med vægten lagt på en styrkelse af
medlemslandes sanktionsmuligheder over for svindlere, bedre beskyttelse af med-
lemslandenes momsindtægter samt bedre og hurtigere informationsdeling med-
lemslandene imellem.
På ECOFIN den 5. juni 2007 præsenterede Kommissionen en foreløbig rapport om
arbejdet og de forslag, der undersøges. På det grundlag vedtog ECOFIN konklusio-
ner, der opfordrer Kommissionen til dels at fremsætte visse af forslagene inden
årets udgang med henblik på vedtagelse i Rådet inden udgangen af 2008, dels at
prioritere undersøgelserne af de øvrige forslag med henblik på en rapport til Rådet
inden årets udgang.
På ECOFIN den 4. december 2007 fremlagde Kommissionen en meddelelse med
afrapportering om det hidtidige arbejde og overvejelser om fokus for det videre
arbejde. ECOFIN vedtog konklusioner, som støtter retningen i Kommissionens
arbejde.
ECOFIN den 4. oktober 2008 vedtog en opfordring til Kommissionen om at frem-
sætte forslag om retsregler vedrørende oprettelse af ”Eurofisc” – dvs. et decentralt
netværk mellem EU-landene med henblik på særlig hurtig udveksling af oplysnin-
ger om momssvig. ”Eurofisc” var indeholdt i forslag fremsat af Kommissionen au-
gust 2009.
På møderne 28. november 2006 og 5. juni 2007 samt på uformelt ECOFIN 20.-21.
april 2007 har mulighederne for at ændre momssystemet som led i svigsbekæmpel-
sen ligeledes været drøftet. På ECOFIN den 5. juni 2007 vedtog Rådet konklusioner,
der opfordrer Kommissionen til inden årets udgang at komme med en teknisk
analyse af to forslag til ændringer: Dels at EU-landene vil kunne vælge at indføre
generel omvendt betalingspligt for moms af indenlandske B2B-leverancer (hvor
den købende virksomhed afregner moms i stedet for den sælgende), herunder et
eventuelt pilotprojekt herom i en medlemsstat, dels indførelse af moms i afgangs-
landet for grænseoverskridende vareleverancer B2B inden for EU.
Kommissionen præsenterede februar 2008 en foreløbig analyse.
På møderne 4. marts og 14. maj 2008 drøftede ECOFIN konklusioner vedrørende
det videre arbejde med ændringer af momssystemet til bekæmpelse af momssvig.
Der blev ikke vedtaget konklusioner. Det hænger sammen med uenighed om en
eventuel opfordring fra Rådet til Kommissionen om forslag angående et pilotpro-
jekt vedrørende generel omvendt betalingspligt.
I december 2010 har Kommissionen udsendt en ”Grønbog om momssystemets
fremtid: På vej mod et enklere, mere solidt og effektivt momssystem”. ”Grønbogen”,
som 1. halvår 2011 har været i offentlig høring, har karakter af et debatoplæg.
Rådsmøde nr. 3141 (økonomi og finans) den 24. januar 2012 - Bilag 1: Samlenotat vedr. rådsmøde ØKOFIN 24/1-12
1478846_0028.png
27
Resultatet heraf vil indgå i Kommissionens arbejde med en ny ”momsstrategi”, dvs.
en revideret overordnet ramme for den EU-momslovgivning, Kommissionen plan-
lægger at foreslå i de kommende år. Det fremgår af oplægget, at et vigtigt element i
den reviderede strategi skal være at gøre momssystemet mere ”robust” mod svig.
Der forventes ikke yderligere initiativer vedr. bekæmpelse af svig i 1. halvår 2012.
Meddelelse om fremtidens moms- I fortsættelse af ovennævnte grønbog udsendte Kommissionen i december 2011 en
system
meddelelse indeholdende en ny momsstrategi.
I meddelelsen fastsættes dels de vigtigste kendetegn for fremtidens momssystem i
EU, dels nogle konkrete initiativer, der kan hjælpe med at skabe et mere enkelt,
effektivt og robust momssystem. Meddelelsen indeholder ikke forslag til konkrete
retsakter.
Meddelelsen blev præsenteret under det polske formandskab i 2. halvår 2011 og
den vil blive drøftet under det danske formandskab i 1. halvår 2012. Det ventes, at
ECOFIN skal behandle sagen i 1. halvår 2012 i form af vedtagelse af rådskonklusio-
ner med henblik på at give Kommissionen retningslinjer for det fremtidige arbejde.
Forslag vedrørende svigbekæm- Kommissionen fremsatte marts 2008 forslag til en række ændringer i momsdirekti-
pende foranstaltninger
vet og forordningen om administrativt samarbejde på momsområdet. Hovedsigtet
er, at skattemyndighederne skal have hurtigere angivelsesoplysninger om moms fra
virksomhederne, og at der skal ske hurtigere udveksling af sådanne oplysninger
mellem medlemsstaterne. Bl.a. foreslås det, at den særlige angivelse af varesalg til
erhvervskunder i andre EU-lande skal ske månedligt i stedet for, som i dag, kvar-
talsvis. ECOFIN nåede 4. november 2008 til politisk enighed om et kompromisfor-
slag (rådsdirektiv 2008/117/EF).
Kommissionen fremsatte i november 2008 et forslag, der består af to dele: Del I
med en stramning af proceduren for fritagelse for importmoms i tilfælde, hvor
varer skal videre fra det første EU-importland til et endeligt EU-importland. Og del
II med et forslag om, at sælger i én medlemsstat under visse omstændigheder bliver
medhæftende for købers momsbetaling i en anden medlemsstat (grænseoverskri-
dende solidarisk hæftelse). På ECOFIN den 9. juni 2009 opnåedes der politisk enig-
hed om del I og om at udskille del I til endelig vedtagelse (rådsdirektiv
2009/132/EF). ECOFIN vedtog samtidig en konklusion om, at arbejdet med del II
skal fortsætte. Arbejdet med del II er dog endnu ikke genoptaget, og det ventes
heller ikke at ske i 1. halvår 2012.
I januar 2009 fremsatte Kommissionen forslag om reglerne vedrørende momsfak-
tura. Dette forslag indeholder elementer vedrørende både bekæmpelse af svig og
harmonisering/regelforenkling. I september 2009 fremsatte Kommissionen et
hasteforslag, der giver medlemsstaterne mulighed for at anvende omvendt beta-
lingspligt for moms af indenlandske leverancer af CO2-kvoter.
Forslaget indeholdt også en ”generalisering” af en gældende britisk momsundtagel-
se med mulighed for omvendt betalingspligt for moms ved indenlandske leverancer
af mobiltelefoner og kredsløbsprocessorer. ECOFIN den 2. december 2009 vedtog
den del af forslaget, der angår CO2-kvoter (rådsdirektiv 2010/23/EU) men udskød
behandlingen af delen vedrørende mobiltelefoner m.v. Drøftelsen heraf er dog ikke
fortsat i 2010, og det ventes heller ikke at ske 1. halvår 2012. ECOFIN den 19. okto-
ber 2010 noterede politisk enighed om, at Tyskland, Italien og Østrig indrømmes
mulighed for en momsundtagelse mage til den britiske (rådsafgørelse
Rådsmøde nr. 3141 (økonomi og finans) den 24. januar 2012 - Bilag 1: Samlenotat vedr. rådsmøde ØKOFIN 24/1-12
1478846_0029.png
28
2010/710/EU).
I august 2009 fremsatte Kommissionen forslag til revision af forordningen om
administrativt momssamarbejde. Forslaget indeholder udover ”Eurofisc”, bl.a.
fælles minimumstandarder for medlemsstaternes regler med hensyn til momsregi-
strering og afmelding fra registrering og et arrangement, hvor medlemsstaterne får
adgang til visse virksomhedsdata i andre medlemsstaters databaser. ECOFIN til-
trådte 8. juni 2010 et kompromisforslag (rådsforordning 2010/904/EU).
Teknisk-administrative
regler
– Som led i momspakken er der fra 1. januar 2010 indført en elektronisk ordning for
Tilbagebetaling af moms til virk- tilbagebetaling af moms til momsregistrerede virksomheder fra andre EU-lande,
somheder i andre EU-lande, der der ikke har momsregistrering i tilbagebetalingslandet.
ikke har momsregistrering i tilba-
gebetalingslandet
På grund af tekniske vanskeligheder med det nye system i flere medlemslande
fremsatte Kommissionen juli 2010 direktivforslag om forlængelse af virksomhe-
dernes frist for at søge moms vedrørende 2009 tilbage. ECOFIN vedtog dette den
19. oktober 2010 (rådsdirektiv 2010/66/EU).
Direktivforslaget indeholdt også et forslag om at give Kommissionen hjemmel til at
udstede visse teknisk-administrative gennemførelsesbestemmelser for at løse visse
vanskeligheder i den elektroniske ordning for tilbagesøgning af moms, f.eks. med
hensyn til medlemsstaternes indretning af den elektroniske kommunikation mel-
lem skattemyndighed og virksomhederne. Denne del af forslaget har været drøftet
på arbejdsgruppeniveau 1. halvår 2011. Drøftelserne ventes ikke fortsat 1. halvår
2012.
Registreringsafgift og årlig ejeraf- Kommissionen fremsatte i juli 2005 et direktivforslag om harmonisering af visse
gift for motorkøretøjer
regler om ejerafgift og registreringsafgift af biler.
Forslaget blev drøftet på ECOFIN 13. november 2007, hvor der var bred skepsis
over for EU-rammebestemmelser vedrørende CO2-differentiering af bilafgifter.
Drøftelserne forventes ikke genoptaget i 1. halvår 2012.
Punktafgifter på alkohol
ECOFIN den 28. november 2006 drøftede forslag til justeringer af minimumssatser-
ne for alkoholbeskatning. Desuden drøftedes muligheden for vedtagelse af en me-
kanisme for automatisk inflationskorrektion af satserne. Skønt der med få undta-
gelser var generel tilslutning til en justering af minimumssatserne, lykkedes det
ikke at opnå enighed.
Rådet opfordrede således Kommissionen til at udfærdige en analyse af alkoholbe-
skatning, herunder udviklingen i konkurrencesituationen og niveauet for alkohol-
priser og -afgifter. Analysen skulle også angå en mere smidig procedure for regel-
mæssige beslutninger, der kan inflationskorrigere minimumssatsen.
I 2009 sonderede formandskaberne uden resultat uformelt mulighederne for en
genoptagelse af drøftelserne i Rådet. Drøftelserne ventes ikke genoptaget i 1. halvår
2012.
Struktureret dialog om skattepoli- Det danske formandskab vil fortsætte den strukturerede dialog om skattepolitik
tikken under Konkurrenceevne- inden for rammerne af Konkurrenceevnepagten (”Europluspagten”), særligt med
pagten (Europluspagten)
henblik på at udveksle bedste praksis, undgå skadelig praksis og fremme forslag til
at bekæmpe svig og skatteunddragelse. ECOFIN forventes at rapportere herom til
Rådsmøde nr. 3141 (økonomi og finans) den 24. januar 2012 - Bilag 1: Samlenotat vedr. rådsmøde ØKOFIN 24/1-12
1478846_0030.png
29
Det Europæiske Råd i juni 2012.
Rådsmøde nr. 3141 (økonomi og finans) den 24. januar 2012 - Bilag 1: Samlenotat vedr. rådsmøde ØKOFIN 24/1-12
1478846_0031.png
30
Dagsordenpunkt 4:
Opfølgning på Det Europæiske Råd den 9. december 2011
Resumé
På Det Europæiske Råds møde 9. december 2011 var der fokus på gældskrisen. Stats- og rege-
ringscheferne for eurolandene opnåede enighed om en ny finanspolitisk pagt (”Fiscal Compact”),
samt om beslutninger vedr. stabiliseringsværktøjer, herunder eurolandenes låneinstrumenter EFSF
og ESM. På det kommende ECOFIN kan der under dette punkt være lejlighed til at drøfte status på
disse beslutninger, men der ventes ikke aktuelt substansdrøftelser heraf. Arbejdet med at omsætte
Fiscal Compact i en mellemstatslig aftale uden for EU-traktaten foregår i regi af en udvidet euroar-
bejdsgruppe.
Baggrund
På Det Europæiske Råds møde 9. december 2011 var der fokus på gældskrisen. DER understre-
gede således i sine konklusioner generelt vigtigheden af at implementere den vedtagne styrkelse
af det økonomiske samarbejde (six-pack’en) i den kommende runde af Det Europæiske Semester
og fortsat fokus på de aftalte finanspolitiske konsolideringer og økonomiske reformer.
Derudover opnåede stats- og regeringscheferne for eurolandene enighed om en ny finanspolitisk
pagt (”Fiscal Compact”), som skal omsættes i en mellemstatslig aftale, samt om beslutninger, der
skal styrke eurolandenes værktøjer til stabilisering (vedr. eurolandenes låneinstrumenter EFSF og
ESM).
På det kommende ECOFIN kan der under dette punkt være lejlighed til at drøfte status på disse
beslutninger, men der ventes ikke aktuelt substansdrøftelser heraf. Arbejdet med at omsætte Fiscal
Compact i en mellemstatslig aftale uden for EU-traktaten foregår i regi af en udvidet euroarbejds-
gruppe.
Indhold
På Det Europæiske Råds møde 9. december 2011 blev der truffet beslutning om at igangsætte
udarbejdelsen af en mellemstatslig aftale vedr. styrket finanspolitisk disciplin mv. for eurolandene
(en finanspolitisk pagt), som et alternativ til at forankre sådanne krav gennem en ændring af EU-
traktaten, hvilket der ikke kunne opnås enighed om. Den finanspolitiske pagt skal ifølge erklærin-
gen bl.a. indeholde en balanceregel for de offentlige finanser, som måles på de deltagende landes
strukturelle offentlige saldo, samt større automatik i beslutningerne for eurolandene under EU’s
underskudsprocedure (EDP-proceduren).
Aftalen forventes at være åben for tilslutning for ikke-eurolande, som evt. vil kunne vælge at lade
sig omfatte af nogle af kravene i aftalen allerede inden evt. euromedlemskab. Der er lagt op til en
hurtig forhandling, evt. mhp. vedtagelse allerede på et uformelt møde i Det Europæiske Råd 30.
januar 2012. Processen ledes af Det Europæiske Råds faste formand, Hermann van Rompuy.
Eurolandene har siden efteråret 2010 drøftet indretningen af den europæiske stabilitetsmekanisme
(ESM), som skal være eurolandenes permanente låneinstrument. ESM skal erstatte eurolandenes
midlertidige lånefacilitet EFSF (på 440 mia. euro) og EU27-lånemekanismen EFSM (på 60 mia.
euro), idet allerede ydede låneprogrammer under disse instrumenter vil fortsætte i disse instrumen-
ter indtil udløb. Modsat EFSF finansieres ESM delvist ved kapital indskudt på forhånd af eurolan-
dene, og konstruktionen er således mere robust end EFSF (f.eks. mindre sårbar over for nedgrade-
ringer af de deltagende landes kreditværdighed). Når den indskudte kapital i ESM er fuldt indfaset,
Rådsmøde nr. 3141 (økonomi og finans) den 24. januar 2012 - Bilag 1: Samlenotat vedr. rådsmøde ØKOFIN 24/1-12
1478846_0032.png
31
vil ESM sammen med de udestående låneprogrammer under EFSF have en udlånskapacitet på i
alt 500 mia. euro.
På DER 9. december 2011 besluttede eurolandene at fremrykke aktiveringen af ESM til 1 år før
hidtil planlagt, således at den kan træde i kraft pr. medio 2012 i stedet for som hidtil planlagt medio
2013. Desuden besluttedes det at sikre en tilrettelæggelse af den gradvise indfasning af ESM,
således at den samlede udlånskapacitet af EFSF og ESM til hver en tid vil være på samlet i alt 500
mia. euro. Eurolandene vil i marts 2012 vurdere, om den samlede udlånskapacitet på 500 mia.
euro er tilstrækkelig. Eurolandene signalerede desuden, at kravet om inddragelse af den private
sektor i finansieringen af fremtidige ESM-låneprogrammer (f.eks. i form af omstrukturering eller
ombytning af udestående gæld til private investorer, som der aktuelt gennemføres for Grækenland)
vil blive begrænset til, hvad der følger af IMF-praksis. Det er tanken at dette skal mindske usikker-
heden om at investere i eurolandenes statsobligationer og øge private investorers incitamenter til
at
Endelig besluttede eurolandene sammen med andre EU-lande at sigte efter at yde bilaterale lån på
i alt 200 mia. euro til IMF’s generelle ressourcer.
På det kommende ECOFIN kan der være lejlighed til at drøfte status på disse beslutninger, men
der ventes ikke substansdrøftelser heraf.
Hjemmelsgrundlag
Ikke relevant.
Nærhedsprincippet
Ikke relevant.
Europa-Parlamentets udtalelser
Ikke relevant.
Gældende dansk ret og forslagets konsekvenser herfor
Ikke relevant.
Statsfinansielle konsekvenser
Ikke relevant.
Samfundsøkonomiske konsekvenser
Ikke relevant.
Høring
Sagen har ikke været i ekstern høring.
Tidligere forelæggelse for Folketingets Europaudvalg
Sagen vedr. opfølgning på DER har ikke tidligere været forelagt for Folketingets Europaudvalg.
Rådsmøde nr. 3141 (økonomi og finans) den 24. januar 2012 - Bilag 1: Samlenotat vedr. rådsmøde ØKOFIN 24/1-12
1478846_0033.png
32
Holdning
Foreløbig dansk holdning
Fra dansk side kan en evt. statusdrøftelse om opfølgning på DER d. 9. december 2011 tages til
efterretning.
Andre landes holdninger
De øvrige lande ventes generelt at kunne tage en evt. statusdrøftelse om opfølgning på DER d. 9,.
december 2011 til efterretning.
Rådsmøde nr. 3141 (økonomi og finans) den 24. januar 2012 - Bilag 1: Samlenotat vedr. rådsmøde ØKOFIN 24/1-12
1478846_0034.png
33
Dagsordenpunkt 5:
Det europæiske semester (herunder den Årlige vækstun-
dersøgelse og Europluspagten)
Resumé
Det europæiske semester blev indledt med Kommissionens Vækstundersøgelse (Annual Growth
Survey). Under dansk formandskab vil det europæiske semester være inddelt to faser, der hvert
afsluttes med et møde i det Europæiske Råd, og som vil sætte rammen for de europæiske samar-
bejdsprocesser om økonomisk politik. Frem mod det økonomiske topmøde på DER i marts 2012 vil
ECOFIN drøfte den Årlige Vækstundersøgelse og udarbejde rådskonklusioner til brug for stats- og
regeringscheferne. På DER i marts vil stats- og regeringscheferne på baggrund af vækstundersø-
gelsen og rådskonklusioner vedtage generelle økonomisk-politiske retningslinjer for medlemslan-
dene. Landene ventes at tage højde for disse retningslinjer i deres stabilitets- eller konvergenspro-
grammer samt nationale reformprogrammer i april. På baggrund af medlemslandenes programmer
udarbejder Kommissionen vurderinger samt udkast til rådsudtalelser samt landespecifikke anbefa-
linger, der skal vedtages af ECOFIN. På DER i juni 2012 vil stats- og regeringscheferne endossere
de landespecifikke anbefalinger. Landene ventes herefter at tage højde for anbefalingerne i deres
efterfølgende arbejde med den nationale økonomiske politik. Det danske formandskab vil på ECO-
FIN i januar bl.a. præsentere tidsplanen for det europæiske semester.
Baggrund og indhold
Det europæiske semester 2012 blev officielt indledt d. 23. november 2011 da Kommissionen of-
fentliggjorde sin årlige vækstundersøgelse. Vækstundersøgelsen vil være genstand for substans-
drøftelser i ECOFIN i februar forud for DER i marts 2012, hvor stats- og regeringscheferne skal
vedtage horisontale politisk-økonomiske retningslinjer til medlemslandene. Retningslinjerne fra
DER markerer den første fase af det europæiske semester.
Frem til DER-mødet i marts 2012 vil relevante rådsformationer drøfte de beskrevne udfordringer og
anbefalinger i vækstundersøgelsen fra Kommissionen, jf. nedenstående tidsplan. ECOFIN vil på
mødet i februar udarbejde rådskonklusioner bl.a. på baggrund af vækstundersøgelsen. På ECOFIN
i januar vil det danske formandskab præsentere tidsplanen for det europæiske semester.
På baggrund af de DERs generelle økonomisk-politiske retningslinjer indleverer medlemslandene i
april deres stabilitets- eller konvergensprogrammer samt de nationale reformprogrammer. Kom-
missionen præsenterer en vurdering af disse i maj og fremlægger samtidig et udkast til landespeci-
fikke anbefalinger mv. Kommissionens vurdering vil danne grundlag for udkast til endelige lande-
specifikke anbefalinger udarbejdet af ECOFIN. På mødet i juni vil DER endossere de endelige
landespecifikke anbefalinger og udarbejde udtalelser vedrørende landenes stabilitets- og konver-
gensprogrammer og forpligtelserne indmeldt under Konkurrenceevnepagten (”Europluspagten”).
Tentativ tidsplan for det europæiske semester 2012:
Første fase frem til forårstopmøde i DER i marts 2012
December-Februar:
Drøftelser af vækstundersøgelsen i relevante rådsformationer.
Januar:
Møder mellem Kommissionen og medlemslandene vedrørende vækstundersøgel-
sen.
24. januar:
På ECOFIN præsenterer det danske formandskab bl.a. tidsplanen for det eu-
ropæiske semester.
Rådsmøde nr. 3141 (økonomi og finans) den 24. januar 2012 - Bilag 1: Samlenotat vedr. rådsmøde ØKOFIN 24/1-12
1478846_0035.png
34
21. februar 2012:
ECOFIN udarbejder rådskonklusioner på baggrund af bla. Kommis-
sionens vækstundersøgelse.
1.-2. marts 2012:
På forårstopmødet udarbejder DER generelle politisk-økonomiske ret-
ningslinjer samt forpligtelserne givet i forbindelse med europluspagten med udgangspunkt i
bl.a. vækstundersøgelsen.
Anden fase frem til DER i juni 2012
April:
medlemslandene indleverer stabilitets- eller konvergensprogrammer samt nationale
reformprogrammer der tager højde for DER’s generelle økonomisk-politiske retningslinjer.
Maj:
Kommissionen fremlægger landespecifikke rapporter og udkast til landespecifikke an-
befalinger. Eventuelt fremlægger Kommissionen endvidere udkast til henstillinger mht.
makroøkonomiske ubalancer og strukturpolitik på baggrund af bl.a. de nationale reform-
programmer i det omfang, det er relevant
22. juni:
ECOFIN udarbejder udkast til landespecifikke anbefalinger og udkast til rådsudta-
lelser vedrørende de nationale stabilitets- og konvergensprogrammer samt vurderinger af
de forpligtelserne givet under under Konkurrenceevnepagten (”Europluspagten”).
28.-29. juni:
DER endosserer de endelige landespecifikke anbefalinger, eventuelle henstil-
linger mht. makroøkonomiske ubalancer og fremlægger en vurdering af de enkelte med-
lemslandes nationale reformprogrammer samt forpligtelser givet i forbindelse med euro-
pluspagten.
Hjemmelsgrundlag
Ikke relevant.
Nærhedsprincippet
Ikke relevant.
Europa-Parlamentets udtalelser
Europa-Parlamentet skal ikke høres.
Gældende dansk ret og forslagets konsekvenser herfor
Ikke relevant.
Statsfinansielle konsekvenser
Ikke relevant.
Samfundsøkonomiske konsekvenser
Den styrkede koordinering af EU-landenes økonomiske politik inden for ram-merne af det europæ-
iske semester skal bidrage til sundere og mere holdbar øko-nomisk politik, og kan dermed have
positive samfundsøkonomiske konsekvenser.
Høring
Rådsmøde nr. 3141 (økonomi og finans) den 24. januar 2012 - Bilag 1: Samlenotat vedr. rådsmøde ØKOFIN 24/1-12
1478846_0036.png
35
Sagen har ikke været i ekstern høring.
Tidligere forelæggelse for Folketingets Europaudvalg
Forslaget om et Europæisk Semester blev forelagt Folketingets Europaudvalg til forhandlingsoplæg
forud for ECOFIN d. 13. juli 2010 samt til orientering forud for ECOFIN den 7. september 2010.
Folketingets Europaudvalg blev orienteret om den Årlige Vækstundersøgelse 2012 fra Kommissio-
nen forud for ECOFIN d. 30. november 2011.
Holdning
Foreløbig dansk holdning
Arbejdskalenderen for det europæiske semester 2012 under dansk formandskab kan bidrage til et
bedre økonomisk samarbejde til fremme af sundere økonomisk politik samt vækst og beskæftigel-
se.
Andre landes holdning
EU-landene ventes generelt at tage præsentationen af arbejdskalenderen for det europæiske se-
mester 2012 til efterretning.
Rådsmøde nr. 3141 (økonomi og finans) den 24. januar 2012 - Bilag 1: Samlenotat vedr. rådsmøde ØKOFIN 24/1-12
1478846_0037.png
36
Dagsordenpunkt 6:
Opfølgning på G20 stedfortrædermødet den 19.-20. januar
2012
Resumé
Der ventes en opfølgning i ECOFIN på G20-mødet for stedfortrædere til finansministre og central-
bankchefer (G20 stedfortrædermødet) den 19.-20. januar 2012. På G20-mødet ventes drøftelserne
især at fokusere på den aktuelle økonomiske situation, herunder gældskrisehåndteringen i euroom-
rådet, en mulig forøgelse af IMF’s ressourcer, den videre implementering af G20’s ramme for
stærk, bæredygtig og balanceret vækst, IMF-overvågning samt styrket finansiel regulering og til-
syn.
Baggrund og indhold
Kommissionen og det danske EU-formandskab ventes på ECOFIN at orientere om udfaldet af
G20-mødet for stedfortrædere til finansministre og centralbankchefer den 19.-20. januar 2012 i
Mexico City. ECOFIN ventes på baggrund af orienteringen at følge op på G20-mødet, herunder
med henblik på forberedelse af G20-mødet for finansministre og centralbankchefer den 25.-26.
februar 2012.
G20 stedfortrædermødet, som er det første G20-møde under Mexicos G20-formandskab i 2012,
ventes primært at fokusere på den aktuelle globale økonomiske situation, herunder håndteringen af
gældskrisen i euroområdet og mulighederne for forøgelse af IMF’s ressourcer. Derudover ventes
G20 at drøfte den videre implementering af G20 ramme for stærk, bæredygtig og balanceret
vækst, herunder opfølgning på landenes forpligtelser i forhold til håndtering af de makroøkonomi-
ske ubalancer i flere G20-lande. Endelig ventes G20 at drøfte IMF-overvågning og styrket finansiel
regulering og tilsyn.
På G20 stedfortrædermødet den 19.-20. januar 2012, hvor EU vil være repræsenteret af det dan-
ske EU-formandskab og Kommissionen i fællesskab, ventes den fælles EU-holdning (Terms of
Reference) at lægge vægt på følgende budskaber:
Global økonomi
EU har taget betydelige skridt for at adressere krisen. Euroområdet styrker sine finansielle krise-
mekanismer, herunder udvider kapaciteten for EFSF (eurolandenes midlertidige krisemekanisme),
fremrykker ikrafttrædelse af ESM (eurolandenes permanente krisemekanisme) til juli 2012 og eva-
luerer i marts 2012 tilstrækkeligheden af EFSF/ESM’s samlede udlånskapacitet på i alt 500 mia.
euro. Den Europæiske Centralbank (ECB) har iværksat yderligere tiltag for at understøtte likvidite-
ten i de internationale finansielle markeder og i euroområdets banker. EU-medlemslandene er i
gang med at implementere finanspolitiske konsolideringer og strukturreformer til styrkelse af den
økonomiske vækst. EU følger op på beslutningerne om rekapitalisering af det europæiske banksy-
stem, herunder sikrer at de europæiske banker i januar 2012 fremlægger en plan for opfyldelse af
de nye rekapitaliseringskrav. Den nødvendige kapitaltilførsel skal foregå via det private marked,
men om nødvendig med statslig understøttelse (backstops). Endelig er der opnået yderligere frem-
skridt i styrkelsen af EU’s økonomiske styring, og der er ved at blive opnået enighed om en ny
økonomisk-politisk traktat (’Fiscal Compact’), som indeholder bindende regler om strukturel balan-
ce på landenes offentlige finanser.
Forøgelse af IMF’s ressourcer
Rådsmøde nr. 3141 (økonomi og finans) den 24. januar 2012 - Bilag 1: Samlenotat vedr. rådsmøde ØKOFIN 24/1-12
1478846_0038.png
37
EU støtter en betydelig udvidelse af IMF’s ressourcer mhp. at understøtte IMF’s globalt systemisk
vigtige rolle, herunder særligt i perioder med øget finansiel ustabilitet. EU, herunder særligt euro-
landene, er opmærksom på det særlige ansvar der påhviler landene under de nuværende om-
stændigheder. På den baggrund vil eurolandene som led i et bredt internationalt initiativ bidrage
med bilaterale lån til IMF’s almindelige ressourcer for 150 mia. euro. Tjekkiet, Danmark, Polen og
Sverige har indikeret, at man vil deltage i processen til styrkelse af IMF’s ressourcer. UK har indike-
ret, at man vil fastlægge sit bidrag i begyndelsen af 2012 inden for rammerne af G20. EU opfordrer
andre G20-lande og øvrige ressourcestærke lande til at støtte initiativet til forøgelse af IMF’s res-
sourcer mhp. at understøtte den globale finansielle stabilitet.
G20’s ramme for stærk, bæredygtig og balanceret vækst
De globale makroubalancer forventes at tiltage yderligere, og er især relateret til USA og Kina. Det
er afgørende, at ubalancerne adresseres, så de ikke indebærer yderligere finansiel ustabilitet. EU
lægger vægt på, at landene med store ubalancer bør gennemføre konkrete tiltag til håndtering af
ubalancerne, og at G20 følger op på implementeringen af G20-landenes forpligtelser i G20-
handlingsplanen, som blev vedtaget på G20-topmødet i Cannes. Øget overvågning af G20-
landenes tiltag er afgørende for at sikre tilfredsstillende fremskridt og effektivitet inden for G20-
rammen. EU støtter generelt udvikling af principper for G20-landenes finans- og valutakurspolitik-
ker, så der sikres fremskridt med implementering af forpligtelserne på G20-topmødet. Det er vigtigt,
at principperne primært fokuserer på tilfælde hvor politikkerne resulterer i store og/eller vedvarende
ubalancer. IMF bør forestå analyserne af landenes politikker, og analyserne bør inkludere vurde-
ringer af de afsmittende virkninger af landenes finans- og valutakurspolitikker på resten af verden.
Styrket IMF-overvågning
EU støtter en styrkelse af IMF’s overvågning, særligt styrket integration af IMF’s bilaterale, regiona-
le og multilaterale overvågning. EU ser frem til en styrkelse af IMF’s formelle overvågningsramme i
form af en ny IMF overvågningsbeslutning, som skal søge at opnå dette. I lyset af enigheden på
G20-topmødet om fælles rammer for håndtering af internationale kapitalbevægelser og nogle lan-
des anvendelse af kapitalrestriktioner, bør IMF omgående implementere løbende overvågning her-
af. EU støtter mere dybdegående analyser af, og større gennemsigtighed i rapporteringen af, lan-
denes valutakurspolitikker.
Finansielt tilsyn og regulering
Fra EU’s side lægges vægt på, at G20 også fremadrettet opretholder fokus på reformer af finansiel
regulering og tilsyn. Der lægges især vægt på følgende syv elementer: 1) fuld, rettidig og konsi-
stent implementering af G20-forpligtelserne, hvilket indebærer rettidig og konsistent implemente-
ring af Basel II og Basel III inden for de internationalt aftalte tidsfrister med styrket overvågning af
Financial Stability Board (FSB), rammerne for systemisk vigtige finansielle institutioner, G20-
forpligtelserne i forhold til OTC-derivater, aflønningsprincipper og -standarder for den finansielle
sektor; 2) udvidelse af rammerne for håndtering af globalt systemisk vigtige banker til alle systemi-
ske institutioner; 3) styrket tilsyn med og regulering af skyggebanksystemer (shadow banking); 4)
styrket og konsistent tilsyn med finansiel markedsinfrastruktur; 5) fortsat reduceret afhængighed af
kreditvurderingsbureauer som underlægges styrket regulering og tilsyn; 6) implementering af for-
slagene til styrkelse af FSB’s styring og ressourcer; samt 7) evaluering af fremskridtene med etab-
lering af International Financial Reporting Standards (IFRS) som globalt accepteret regnskabs-
standard.
Hjemmelsgrundlag
Ikke relevant.
Rådsmøde nr. 3141 (økonomi og finans) den 24. januar 2012 - Bilag 1: Samlenotat vedr. rådsmøde ØKOFIN 24/1-12
1478846_0039.png
38
Nærhedsprincippet
Ikke relevant.
Europa-Parlamentets udtalelser
Europa-Parlamentet udtaler sig ikke i denne sag.
Gældende dansk ret og forslagets konsekvenser herfor
Ikke relevant.
Statsfinansielle konsekvenser
Sagen vurderes ikke at have statsfinansielle konsekvenser.
Samfundsøkonomiske konsekvenser
Sagen har som udgangspunkt ingen direkte samfundsøkonomiske konsekvenser for Danmark.
Overordnet ventes G20-arbejdet som helhed at have positive samfundsøkonomiske konsekvenser,
i det omfang det understøtter global økonomisk vækst og finansiel stabilitet.
Høring
Sagen har ikke været i høring.
Tidligere forelæggelse for Folketingets Europaudvalg
Sagen har ikke tidligere været forelagt Folketingets Europaudvalg.
ECOFIN’s opfølgning på G20-topmødet i Cannes den 3.-4. november 2011 forelagdes Folketingets
Europaudvalg til orientering den 4. november 2011 forud for rådsmødet (ECOFIN) den 8. novem-
ber 2011.
Holdning
Dansk holdning
Fra dansk side støttes den fælles EU-holdning (Terms of Reference) til G20 stedfortrædermødet
den 19.-20. januar 2012. Fra dansk side ventes man at kunne tage udfaldet af G20 stedfortræder-
mødet til efterretning.
Fra dansk side lægges vægt på en grundig EU-forberedelse i ECOFIN forud for G20-møder for
finansministre og centralbankchefer. Det er vigtigt, at EU fremstår samlet i G20, og at de fælles
EU-holdninger (Terms of Reference) til G20-møderne klart og præcist fastlægger EU’s holdning til
sagerne på G20’s dagsorden.
Fra dansk side lægges generelt vægt på, at gennemførelsen af initiativerne i G20 er i overens-
stemmelse med EU’s gældende økonomisk-politiske rammer og beslutninger, herunder for så vidt
angår G20-landenes koordinering af finanspolitiske konsolideringsstrategier og implementeringen
af G20-rammen for stærk, bæredygtig og balanceret vækst.
Rådsmøde nr. 3141 (økonomi og finans) den 24. januar 2012 - Bilag 1: Samlenotat vedr. rådsmøde ØKOFIN 24/1-12
39
G20’s arbejde med at overvåge og adressere de store og vedvarende makroøkonomiske ubalan-
cer i enkelte G20-lande støttes. Initiativet er et vigtigt element i håndteringen af de globale ubalan-
cer og arbejdet med at skabe grundlag for stærk, balanceret og bæredygtig vækst. Det er vigtigt, at
G20 sikrer fremskridt i landenes håndtering af de makroøkonomiske ubalancer, og G20 bør over-
våge og følge op på G20-landenes implementering af de konkrete forpligtelser i G20-
handlingsplanen, som blev vedtaget på G20-topmødet i november 2011.
Fra dansk side støttes en forøgelse af IMF’s ressourcer med henblik på sikre, at IMF har de til-
strækkelige ressourcer til at kunne understøtte den økonomiske og finansielle stabilitet, herunder i
euroområdet. Fra dansk side gav man i forbindelse med Det Europæiske Råd den 9. december
2011 tilsagn om et bilateralt lån til IMF’s almindelige ressourcer på op mod 40 mia. kr. som led i en
bred international aftale og under forudsætning af en fair byrdefordeling.
For så vidt angår de nye kapital- og likviditetsstandarder for banker (det såkaldte Basel III-
regelsæt), som endosseredes på G20-finansministermødet i oktober 2010, støttes fra dansk side
generelt intentionen med de nye regler. Fra dansk side lægges der vægt på fleksibel implemente-
ring af reglerne – herunder særligt i EU’s kapitalkravsdirektiv – således at der f.eks. tages hensyn
til det danske realkreditsystem.
Andre landes holdninger
Landene ventes generelt at tage opfølgningen på G20 stedfortrædermødet til efterretning.
Rådsmøde nr. 3141 (økonomi og finans) den 24. januar 2012 - Bilag 1: Samlenotat vedr. rådsmøde ØKOFIN 24/1-12
1478846_0041.png
40
Dagsordenpunkt 7:
Implementering af Stabilitets- og Vækstpagten
Resumé
Efter ikrafttrædelsen af den reformerede Stabilitets- og Vækstpagt skal Kommissionen og Rådet nu
for første gang implementere det nye regelsæt. Der sker i forbindelse med vurderinger af efterle-
velsen af henstillingerne i Belgien, Cypern, Malta, Ungarn og Polen.
På det kommende ECOFIN den 24. januar har Kommissionen anbefalet en rådsbeslutning om en
utilstrækkelig indsats for at efterleve henstillingen fra Ungarns side under traktatens art. 126(8).
Vedtages denne rådsbeslutning, vil Ungarn modtage en ny henstilling, formentlig i forbindelse med
et senere ECOFIN-møde. Kommissionen kan endvidere anbefale at Ungarns samhørigheds-
fondsmidler suspenderes. De øvrige lande vurderes foreløbig at have efterlevet deres henstillinger
i tilstrækkelig grad.
Sagerne har principiel karakter, da de vil få betydning for kommende vurderinger af andre EU-
landes implementering af budgetmæssige forbedringer under EDP-proceduren, samt sende et
tydeligt signal til omverdenen om troværdigheden i det styrkede finanspolitiske samarbejde i EU.
Baggrund
Den 13. december 2011 trådte den reformerede Stabilitets- og Vækstpagt i kraft med styrkede
finanspolitiske regler i EU-landene (som følge af den såkaldte ’six-pack’ af forordninger med æn-
dringer i Pagten). Det markerer en ny kurs for EU's økonomiske og finanspolitiske overvågning, og
indebærer konkrete skridt mod at sikre finanspolitisk disciplin, og dermed stabilisere økonomien i
EU.
Der er på nuværende tidspunkt 23 ud af de 27 lande i EU som har en henstilling om at bringe un-
derskuddet ned under 3 pct. af BNP inden for en given frist, samt at sikre årlige strukturelle forbed-
ringer på mindst �½ pct. af BNP.
Det nye regelsæt har konkret betydning for vurderingen af landenes efterlevelse af deres henstil-
linger om implementering af budgetmæssige forbedringer og korrektion af uforholdsmæssigt store
underskud i forbindelse med EDP-proceduren. Reglerne indebærer blandt andet, at Euro-landene
nu vil kunne pålægges tidligere og mere gradvise økonomiske sanktioner, herunder sanktioner,
hvis Rådet i kraft af en beslutning under artikel 126(8) vurderer, at de ikke har levet op til deres
henstillinger under artikel 126(7). Forordning 1173/2011 af 16. november 2011 vedrørende effektiv
håndhævelse af den budgetmæssige overvågning af Eurolandene indebærer således, at Kommis-
sionen senest 20 dage efter en rådsbeslutning om, at et Euroland ikke har gjort en tilstrækkelig
indsats for at efterleve henstillingen jf. art. 126(8), skal anbefale en ny rådsbslutning om at give
Eurolandet en bøde. Rådsbeslutningen om en bøde på 0,2 pct. af BNP skal anses for vedtaget,
medmindre et kvalificeret flertal inden for 10 dage afviser Kommissionens anbefalede rådsbeslut-
ning
Kommissionens seneste økonomiske prognose fra den 10. november 2011 pegede på risiko for, at
en række lande ikke i tilstrækkelig grad ville efterleve deres henstillinger vedr. forbedringer af den
strukturelle saldo og at nå under 3-procents-grænsen for det offentlige underskud inden for deres
respektive frister. Det gjaldt særligt Malta og Ungarn, der har frister i 2011, samt Belgien, Cypern
og Polen, der har frister i 2012.
De fem lande modtog den 11. november en anmodning fra Kommissionen om at få gennemført de
nødvendige finanspolitiske stramninger inden årets udgang.
Rådsmøde nr. 3141 (økonomi og finans) den 24. januar 2012 - Bilag 1: Samlenotat vedr. rådsmøde ØKOFIN 24/1-12
1478846_0042.png
41
Efterfølgende har alle fem lande vedtaget finanslove for 2012 med nye initiativer til konsolidering,
og på den baggrund har Kommissionen revurderet, hvorvidt landene lever op til deres henstilling
på baggrund af opdaterede prognoser for de involverede lande.
For Cypern, Polen, Malta og Belgien er vurderingen, at landene er i gang med at efterleve deres
henstillinger i tilstrækkeligt omfang, men for Ungarn vurderes forbedringerne ikke at være tilstræk-
kelige, og derfor lægger Kommissionen nu op til en vedtagelse af en rådsbeslutning under art.
126(8) om en utilstrækkelig efterlevelse af henstillingen for Ungarn.
Kommissionen vil fortsætte med at overvåge EU-landenes implementering af budgetmæssige for-
bedringer fremover, og stiler mod at foretage den næste omfattende vurdering af landenes indsats i
forbindelse med sin økonomiske forårsprognose (maj 2012).
Indhold
På det kommende Ecofin den 24. januar 2012 lægges der op til at vedtage en rådsbeslutning for
Ungarn om en utilstrækkelig efterlevelse af henstillingen om at korrigere det uforholdsmæssigt
store offentlige underskud under art. 126(8). Denne vil blive efterfulgt af en ny henstilling til Ungarn,
som ventes behandler på et senere rådsmøde. Kommissionen har også mulighed for at stille for-
slag om en suspension af landets samhørighedsfondsmidler fra EU.
Kommissionen vurderer, at Malta (frist i 2011) samt Polen, Cypern, og Belgien (frister i 2012) er på
vej til at leve op til deres henstillinger. Ophævelse af proceduren kræver dog en formel beslutning,
som først kan træffes, når Kommissionen og Rådet på basis af faktiske tal kan konstatere, om un-
derskuddene er bragt ned under 3 pct. af BNP inden for fristerne.
Belgien
Belgien modtog i december 2009 en henstilling fra EU under art. 126(7) med krav om bringe un-
derskuddet under 3 % af BNP senest i 2012, og at sikre gennemsnitlige årlige forbedringer af den
strukturelle saldo på 0,75 pct. i perioden 2010-2012. Ifølge Kommissionens efterårsprognose fra
november 2011 lå det forventede underskud på 3,6 pct. af BNP i 2011, og skønnes at ville udgøre
4,6 pct. af BNP i 2012, og 4,5 pct. af BNP i 2013. (jf. bilag 1) Den estimerede årlige forbedring af
den strukturelle saldo i perioden 2010-2012 var på -0,1 pct., hvilket lå langt under henstillingens
anbefalede finanspolitiske stramning.
Efter Belgiens vedtagelse af en finanslov for 2012 i december, blev skønnene for den offentlige
saldo for 2012 og 2013 forbedret til henholdsvis -2,9 pct. af BNP og ca. -2,75 pct. af BNP.
Kommissionen vurderer derfor, at den finanspolitiske indsats er tilstrækkelig, at udviklingen er i
overensstemmelse med en rettidig og holdbar forbedring af det offentlige underskud, og at det
dermed aktuelt er unødvendigt at tage yderligere skridt overfor Belgien i EDP-proceduren.
Ungarn
Ungarn modtog i juli 2009 en henstilling fra EU under art. 104(7)) om at bringe det offentlige under-
skud under 3 pct. senest i 2011, og at sikre en samlet forbedring af den strukturelle saldo på �½ pct.
af BNP i perioden 2010-2011 (det relativt lille stramningskrav skal ses i lyset af Ungarns forudgå-
ende konsolidering i lyset af henstillingerne siden 2004 og i lyset af, at en sådan stramning på da-
værende tidspunkt vurderedes at være tilstrækkelig). Ifølge Kommissionens efterårsprognose
skønnedes Ungarn at få et overskud på den offentlige saldo på 3,6 pct. af BNP i 2011 som følge af
engangstiltag, og et underskud på henholdsvis 2,8 pct. af BNP i 2012, og 3,7 pct. af BNP i 2013.
Kommissionen bemærker, at underskuddet for 2012 kun ventes at komme under referenceværdien
som følge af effekten fra engangstiltag i 2012 på omkring 0,9 pct. af BNP. Da engangstiltagene
desuden ikke styrker den strukturelle saldo, skønnes ifølge efterårsprognosen en samlet forværring
Rådsmøde nr. 3141 (økonomi og finans) den 24. januar 2012 - Bilag 1: Samlenotat vedr. rådsmøde ØKOFIN 24/1-12
42
af den strukturelle saldo på 2,75 pct. af BNP for 2010 og 2011 i modstrid med Ungarns henstilling.
Den strukturelle balance skønnedes dog forbedret med 2�½ pct. af BNP i 2012, som følge af tiltag
og strukturreformer.
Den offentlige gæld skønnes at være nået op på 80 pct. af BNP i 2011, efterfulgt af et moderat fald
til 78,5 pct. af BNP i både 2012 og 2013, hvilket Kommissionen vurderer er i strid med anbefalin-
gen til Ungarn om at få styr på gældsudviklingen.
På baggrund af ovenstående vurderede Kommissionen i forbindelse med efterårsprognosen i
2011, at Ungarn havde ydet en utilstrækkelig indsats, og kommissionen anbefalede derfor yderlige-
re stramninger i november 2011.
Efterfølgende vedtog Ungarn en konsolideringspakke med en samlet stramning på 0,4 pct. af BNP
den 15. december. Effekten af denne pakke blev dog opvejet af øgede udgiftsinitiativer i finanslo-
ven for 2012, således at det skønnede underskud for 2012 var næsten uændret. Videreudvikling af
det ungarske strukturreform-program og andre initiativer resulterede i en forbedring af det skønne-
de underskud for 2013, der nu skønnes til 3,25 pct. af BNP, hvilket dog fortsat overstiger referen-
ceværdien på 3 pct.
Derfor vurderer Kommissionen, at der på trods af diverse initiativer ikke er en passende fremgang
mod en rettidig og holdbar forbedring af de offentlige finanser i Ungarn.
Kommissionen anbefaler en rådsbeslutning om, at Ungarn har gjort en utilstrækkelig indsats for at
korrigere sit offentlige underskud under art. 126(8). Betinget af vedtagelsen af rådsbeslutningen
under 126(8) vil Kommissionen i overensstemmelse med Stabilitets- og Vækstpagten anbefale
rådet at rette en ny henstilling til Ungarn under art. 126(7). Denne henstilling skal vedtages af Rå-
det senest to måneder efter rådsbeslutningen under art. 126(8). I så fald vil der være tale om Un-
garns femte henstilling i perioden 2004-2012. Rådsbeslutningen under 126(8) kan desuden efter-
følges af et forslag fra Kommissionen til Rådet om helt eller delvist at suspendere Ungarns samhø-
righedsfondsmidler fra EU (jf. Rådsforordning (EC) No. 1084/2006), som svarer til 1,7 pct. af BNP.
Malta
Malta modtog i 2010 en henstilling fra EU under art. 126(7)) med krav om at bringe det offentlige
underskud under 3 pct. senest i 2011 og at sikre en samlet forbedring af den strukturelle saldo på
0,75 pct. i 2011. I Kommissionens efterårsprognose skønnedes det offentlige underskud til 3,0 pct.
af BNP i 2011, 3,5 pct. af BNP i 2012 og 3,6 pct. af BNP i 2013. Den forventede forbedring af den
strukturelle saldo i 2011 levede op til henstillingen, men den forventede udvikling i det offentlige
underskud var ikke i overensstemmelse med henstillingen. (jf. bilag 1)
Efterfølgende vedtog den maltesiske regering finansloven for 2012 (14. nov.), hvilket førte til opda-
terede skøn for det offentlige underskud på 2,6 % af BNP i 2012 og 2,9 pct. af BNP i 2013.
Kommissionen vurderer på den baggrund, at den finanspolitiske indsats er tilstrækkelig, at udvik-
lingen er i overensstemmelse med en rettidig og holdbar forbedring af det offentlige underskud, og
at det dermed aktuelt er unødvendigt at tage yderligere skridt overfor Malta i EDP-proceduren.
Cypern
Cypern modtog i februar 2010 en henstilling fra EU under art. 126(7)) med krav om at bringe det
offentlige underskud under 3 pct. senest i 2012, og at sikre en samlet forbedring af den strukturelle
saldo på 1�½ pct. i perioden 2011-2012. Ifølge Kommissionens efterårsprognose fra november
2011 skønnedes det forventede underskud til 6,7 pct. af BNP i 2011, til 4,9 pct. af BNP i 2012, og
endelig til 4,7 pct. af BNP i 2013. Samtidig var den forventede forbedring af den strukturelle saldo
Rådsmøde nr. 3141 (økonomi og finans) den 24. januar 2012 - Bilag 1: Samlenotat vedr. rådsmøde ØKOFIN 24/1-12
1478846_0044.png
43
på samlet 0,7 pct. af BNP for perioden 2011-2012. Dermed levede Cypern ikke op til sin henstilling.
(jf. bilag 1)
Men efterfølgende vedtog Cypern en finanslov for 2012 i december 2011 og en konsolideringspak-
ke, der reducerede de skønnede underskud til henholdsvis 2,7 pct. af BNP i 2012 og 1,8 pct. af
BNP i 2013 jf. tabel i bilag 1.
Som følge af forbedringerne af den offentlige saldo, skønner Kommissionen, at de Cypriotiske
myndigheder har gjort tilstrækkeligt for at leve op til henstillingen. Det er dermed unødvendigt at
tage yderligere skridt overfor Cypern i EDP-proceduren. Kommissionen bifalder især Cyperns ud-
giftsorienterede konsolideringsstrategi, og at finansloven er baseret på forsigtige makroøkonomiske
skøn.
Polen
Polen modtog i juli 2009 en henstilling fra EU (jf. art. 104(7)) med krav om at bringe det offentlige
underskud under 3 pct. senest i 2012 og at sikre en gennemsnitlig årlig forbedring af den strukturel-
le saldo på 1,25 pct. i perioden 2010-2012. Ifølge Kommissionens efterårsprognose fra november
2011 skønnedes det offentlige underskud til 5,6 pct. af BNP i 2011, 4 pct. af BNP i 2012, og 3,1
pct. af BNP i 2013. Grundet en revision af tallene siden henstillingen i 2009 ville forbedringen i den
strukturelle saldo for perioden fra 2010 til 2012 ikke have været tilstrækkelig til at opfylde henstillin-
gen.
Efterfølgende vedtog den nye polske regering en finanslov for 2012 (8. dec. 2011) med en række
budgetforbedringer, som resulterede i forbedrede skøn for det offentlige underskud, som nu skøn-
nes til 3,3 pct. af BNP i 2012 og 2,6 pct. af BNP i 2013.
Vurderingen af, hvorvidt Polen har efterlevet sin henstilling under EDP-proceduren, skal tage højde
for budgetmæssige effekter af systemiske pensionsreformer. Hvis et givent lands offentlige under-
skud overstiger, men er tæt på 3 pct. som følge af kortsigtede negative effekter af en sådan pensi-
onsreform, så skal der tages højde for de budgetmæssige nettoomkostninger af reformen i vurde-
ringen af underskuddet, hvis der gælder 1) at det offentlige underskud i det pågældende land fort-
sat er faldende, 2) at landets gældsrate ikke overstiger 60 pct. af BNP, og 3) at finanspolitikken
generelt er holdbar.
Da Polens underskud skønnes til 3,3 pct. af BNP i 2012, og dermed er tæt på 3-procents-grænsen,
og gældsraten samtidig er stabil og skønnes til 56 pct. af BNP i 2020, vurderer Kommissionen at
man for Polen’s vedkommende kan tage højde for de direkte nettoomkostninger af den polske
pensionsreform, som svarer til ca. 0,6 pct. af BNP i 2012, når man vurderer om Polen har levet op
til sin henstilling.
Kommissionen anbefaler på denne baggrund, at der foreløbig ikke tages yderligere skridt i EDP-
proceduren mod Polen.
Hjemmelsgrundlag
EU’s procedure for uforholdsmæssigt store underskud har hjemmel i Traktatens artikel 126.
Nærhedsprincippet
Ikke relevant
Rådsmøde nr. 3141 (økonomi og finans) den 24. januar 2012 - Bilag 1: Samlenotat vedr. rådsmøde ØKOFIN 24/1-12
1478846_0045.png
44
Europa-Parlamentets udtalelser
Ikke relevant.
Gældende dansk ret og forslagets konsekvenser herfor
Ikke relevant.
Statsfinansielle konsekvenser
Andre EU-landes konsolidering af de offentlige finanser har direkte positive statsfinansielle konse-
kvenser for landene selv og positive konsekvenser for Danmark som følge af de positive effekter
på den samlede økonomiske udvikling i Europa.
Samfundsøkonomiske konsekvenser
Sikring af sunde og holdbare offentlige finanser i EU-landene generelt, herunder efterlevelse af
landenes henstillinger og dermed lavere underskud, gæld og renter, vil understøtte vækst og be-
skæftigelse i Danmark.
Høring
Sagen har ikke været i ekstern høring.
Tidligere forelæggelse for Folketingets Europaudvalg
Sagen er ikke tidligere blevet forelagt Folketingets Europaudvalg.
Holdning
Dansk holdning:
Regeringen lægger vægt på at EU-landene skal leve op til EU’s regler om finanspolitik, herunder
deres konkrete henstillinger, således at der sikres en sund økonomisk udvikling i EU, og der for-
hindres en eskalering af gældskrisen.
Regeringen støtter Kommissionens vurdering af at Ungarn ikke i tilstrækkelig grad har levet op til
sin henstilling og støtter den konkrete rådsbeslutning herom under traktatens artikel 126(8).
Andre landes holdninger
EU-landene forventes generelt at støtte Kommissionen vurderinger og forslag.
Rådsmøde nr. 3141 (økonomi og finans) den 24. januar 2012 - Bilag 1: Samlenotat vedr. rådsmøde ØKOFIN 24/1-12
1478846_0046.png
45
Bilag 1
Sammenligning af de budgetmæssige perspektiver, offentlig saldo (pct. af BNP)
2011
Belgien
- Kommissionens Efterårsprognose (Nov. 2011)
- National prognose
- Kommissionens aktuelle skøn (Jan. 2011)
-3,6
-3,6
-4,1
-4,6
-2,8
-2,9
-4,5
-1,8
-2,75
2012
2013
Cypern
- Kommissionens Efterårsprognose (Nov. 2011)
- National prognose
- Kommissionens aktuelle skøn (Jan. 2011)
-6,7
-
-
-4,9
-2,5
-2,7
-4,7
-1,5
-1,8
Ungarn
- Kommissionens Efterårsprognose (Nov. 2011)
- National prognose
- Kommissionens aktuelle skøn (Jan. 2011)
3,6
3,9
3,5
-2,8
-2,5
-2,75
-3,7
-2,2
-3,25
Malta
- Kommissionens Efterårsprognose (Nov. 2011)
- National prognose
- Kommissionens aktuelle skøn (Jan. 2011)
-3,0
-2,8
-3,0
-3,5
-2,3
-2,6
-3,6
-1,8
-2,9
Polen
- Kommissionens Efterårsprognose (Nov. 2011)
- Konvergens program 2011
- Finanslovsudkast 2012
- Kommissionens aktuelle skøn (Jan. 2011)
-5,6
-5,6
-
-5,6
-4,0
-2,9
-2,9
-3,3
-3,1
-2,5
-
-2,6
Anm.: De nationale prognoser samt Kommissionens aktuelle skøn tager højde for de ændringer som vedtagelsen
af finanslov for 2012 indebærer.
Kilde: ”Assessment of budgetaray implementation in the context of the ongoing excessive deficit procedures after
the Commision services’ 2011 Autumn Forecast”, Communication from the Commision to the Council
Rådsmøde nr. 3141 (økonomi og finans) den 24. januar 2012 - Bilag 1: Samlenotat vedr. rådsmøde ØKOFIN 24/1-12
1478846_0047.png
46
Bilag 2
Offentlig, strukturelle saldo (Kommissionens skøn) og seneste rådshenstillinger til EU-lande
Offentlig, strukturelle saldo
2010
EST
LUX
SWE
FIN
DEN
DEU
AUT
MAL
BLG
HUN
NLD
ITA
SVN
CZE
BEL
CYP
SVK
POL
FRA
ROM
LIT
LAT
(3)
(3)
Henstilling
2013
-0,9
-0,2
1,0
0,1
-1,4
-0,4
-2,8
-3,8
-0,7
-3,2
-1,4
-0,5
-4,7
-3,2
-4,0
-4,2
-4,6
-2,5
-3,9
-2,2
-3,2
-3,1
-1,8
-4,3
-4,5
-3,4
-8,1
2011-2013
2011-2013
2011-2013
2011-2011
2011-2011
2010-2011
2011-2013
2010-2012
2010-2013
2010-2013
2010-2012
2011-2012
2010-2013
2010-2012
2010-2013
2010-2012
2010-2012
2010-2012
2010 - 2013
2010 - 2013
2010/11-2014/15
2009-2014
2011 - 2015
Gns. 2011
Periode
Gns. årlig konsolidering
Ingen henstilling
Ingen henstilling
Ingen henstilling
Ingen henstilling
≥0,5
≥0,5
0,75
0,75
0,75
0,25
0,75
≥0,5
0,75
1
0,75
1,5
1
1,25
>1
1,75
2,25
2,75
1,25
1,5
1,75
1,75
1,9
1,2
2011
-0,2
0,5
0,9
0,1
-2,1
-1,3
-3,1
-3,1
-1,2
-5,0
-3,2
-3,1
-3,0
-3,6
-3,0
-5,9
-4,9
-5,5
-4,7
-3,7
-4,2
-3,2
-6,9
-4,9
-8,0
-5,0
-9,1
2012
-0,5
0,0
0,9
0,3
-2,3
-0,7
-2,7
-3,5
-0,7
-2,6
-1,8
-1,3
-3,8
-2,9
-4,0
-4,2
-4,5
-3,6
-4,0
-2,6
-2,9
-3,3
-2,5
-4,2
-6,3
-2,9
-8,3
-0,1
0,3
1,3
- 0,5
-0,1
-2,4
- 3,2
-4,3
-1,4
-3,8
-3,5
-3,5
- 3,9
-4,6
-3,3
-5,7
- 7,5
- 7,6
-5,7
-6,1
-5,0
-4,6
- 9,6
-7,0
-8,9
-9,0
-9,7
PRT
(3)
ESP
UK
GRC
(3)
IRL
(3)
EU-gns.
Anm.: Lande som er omfattet af EU/IMF låneprogrammer.
Kilde: EU-Kommissionens efterårsprognose november 2011.
(3)
Rådsmøde nr. 3141 (økonomi og finans) den 24. januar 2012 - Bilag 1: Samlenotat vedr. rådsmøde ØKOFIN 24/1-12
1478846_0048.png
47
Dagsordenpunkt 8:
Revideret adfærdskodeks for Stabilitets- og Vækstpagten
Resumé
Efter den endelige vedtagelse af reformen af det økonomiske samarbejde på ECOFIN den 4. okto-
ber skal den praktiske udmøntning af de nye finanspolitiske regler i Stabilitets- og Vækstpagten nu
præciseres i kraft af en ændring af adfærdskodeksen for EU-landenes stabilitets- og konvergens-
programmer. ECOFIN ventes den 24. januar at vedtage den reviderede adfærdskodeks, hvor de
centrale ændringer vedrører den nye udgiftsregel i den forebyggende del af pagten og operationa-
liseringen af gældskriteriet i den forebyggende del af pagten.
Baggrund
ECOFIN vedtog den 4. oktober og DER endosserede den 23. oktober den endelige reformaftale
om et styrket økonomisk samarbejde i EU. Reformaftalen (”six-packen”) indeholder seks retsakter,
som vedrører en styrkelse af de finanspolitiske regler i Stabilitets- og Vækstpagten, et nyt samar-
bejde om makroøkonomiske ubalancer samt et direktiv om nationale budgetmæssige rammer.
Reformen styrker koordinationen og den fælles overvågning af landenes økonomiske politik med et
væsentligt fokus på at øge budgetdisciplinen for derved at sikre sunde og holdbare offentlige finan-
ser. Derfor vedrører tre af de seks retsakter de fælles finanspolitiske regler i Stabilitets- og Vækst-
pagten. En retsakt vedrører forordningen om pagtens forebyggende del, en retsakt vedrører for-
ordningen om pagtens korrigerende del, mens en retsakt vedrører en ny særskilt forordning, der
beskriver de nye sanktioner, som kun gælder for eurolande.
Efter den endelige vedtagelse skal reformen nu implementeres. Et centralt element i det europæi-
ske semester er den løbende overvågning af den økonomiske udvikling i EU-landene, hvor euro-
landene indleverer stabilitetsprogrammer og ikke-eurolande konvergensprogrammer. Programmer-
ne, som indleveres hvert år i april, beskriver landenes efterlevelse af reglerne i Stabilitets- og
Vækstpagten, herunder udviklingen i en række nøglevariable for det forudgående år, det nuværen-
de år samt den forventede udvikling i de tre kommende år. Implementeringen af reformaftalen in-
debærer en ændring af adfærdskodeksen for stabilitets- og konvergensprogrammerne. Adfærds-
kodekset er en politisk aftale i tilknytning til Stabilitets- og Vækstpagten, der består af en teknisk
præcisering af indholds- og formkrav til stabilitets- og konvergensprogrammerne.
Adfærdskodekset indebærer således ikke nye bestemmelser, men forklaringer og tekniske detaljer
i relation til Stabilitets- og Vækstpagten, som den er udformet efter reformaftalen (”six-packen”).
Indhold
Stabilitets- og Vækstpagtens adfærdskodeks er opdelt i sektion I, som beskriver hhv. den forebyg-
gende og korrigerende del af pagten, og sektion II, som beskriver de konkrete krav til data og tabel-
ler i stabilitets- og konvergensprogrammerne.
Sektion I
I relation til den forebyggende del af pagten beskriver det nuværende adfærdskodeks, at EU-
landene i de årlige stabilitets- og konvergensprogrammer skal fastsætte et mellemfristet budgetmål
(MTO) om en strukturel saldo ”tæt på balance” eller i overskud. Målet skal 1) sikre en tilstrækkelig
sikkerhedsmargin i forhold til underskudsgrænsen på 3 pct., 2) sikre hurtige fremskridt mod lang-
sigtet holdbarhed, og 3) skabe rum for diskretionære tiltag – fx offentlige investeringer. Kravet om,
at MTO skal indebære en sikkerhedsmargin, betyder aktuelt, at Danmark som minimum skal fast-
lægge et MTO på mindst -�½ pct. af BNP (”minimum benchmark”).
Rådsmøde nr. 3141 (økonomi og finans) den 24. januar 2012 - Bilag 1: Samlenotat vedr. rådsmøde ØKOFIN 24/1-12
48
Ændringen af forordningen vedrørende den forebyggende del af pagten, som er vedtaget i kraft af
reformaftalen (”six-packen”) indebærer, at vurderingerne af landenes fremskridt mod MTO, nu skal
inddrage et nyt princip om, at den ikke-finansierede vækst i en vis andel af de offentlige udgifter
(udgiftsmålet) bør ligge under den potentielle BNP-vækstrate, hvilket derfor fremgår af den revide-
rede adfærdskodeks.
Den grundlæggende tanke med den nye udgiftsregel er, at EU-landene skal anvende uventede
offentlige indtægter til reduktion af underskud og gæld og undlade at lade uventede indtægter sæt-
te sig i højere offentlige udgifter, hvilket særligt var tilfældet i flere EU-lande i de gode år, der ledte
op til krisen. Udgiftsreglen skal ifølge den reviderende adfærdskodeks derfor indrettes således, at
væksten i de offentlige udgifter ikke må overstige en EU-beregnet potentiel BNP-vækstrate. Den
potentielle BNP-vækst beregnes som et gennemsnit over foregående faktiske og fremtidige skøn-
nede tal. I beregningen af væksten i de offentlige udgifter (udgiftsmålet) fraregnes konjunkturbetin-
gede ændringer i udgifter til ledige, renteudgifter, udgifter til EU-programmer og diskretionære skat-
teændringer. Diskretionære skatteændringer fraregnes, idet udgiftsreglen ikke skal vurdere niveau-
et af de offentlige udgifter, men alene den vækst i udgifterne, som ikke er finansieret. Endelig skal
den nye udgiftsregel tage højde for de potentielt store variationer i offentlige investeringsudgifter,
særligt i små EU-lande.
Hvis et EU-land har nået sit MTO, er kravet, at væksten i udgiftsmålet højst bør være lig den poten-
tielle BNP-vækst. Såfremt et EU-land ikke har nået sit MTO, skal landet fortsat sikre årlige struktu-
relle budgetforbedringer på som minimum �½ pct. af BNP, indtil MTO er nået og mere i gode tider.
Tidligere blev tilpasningen mod MTO alene vurderet på baggrund af en overordnet vurdering med
den strukturelle saldo som reference, men med vedtagelsen af ændringen til retsakten, skal denne
overordnede vurdering nu også inddrage den nye udgiftsregel. Det betyder, at hvis et land ikke har
nået sit MTO, skal udgiftsvæksten ligge tilstrækkeligt under den potentielle BNP-vækst, således at
udgiftsvæksten er konsistent med kravet til forbedringen af den strukturelle saldo på �½ pct. af BNP.
Den reviderede adfærdskodeks beskriver også i relation til den forbyggende del af pagten, at så-
fremt ens gæld overstiger 60 pct. af BNP, så skal tilpasningen mod MTO være hurtigere.
Hvis en helhedsvurdering peger på en utilstrækkelig indsats for at nå MTO, så kan EU-landene
med den ændrede forordning modtage en henstilling om at sikre fremskridt mod MTO. Hvis euro-
lande ikke efterlever henstillingen, kan den suppleres med sanktioner i form af en rentebærende
deponering svarende til 0,2 pct. af BNP. Den reviderede adfærdskodeks uddyber, at en tilpasning
mod MTO som udgangspunkt vurderes utilstrækkelig, hvis både 1) afvigelsen i den strukturelle
saldo fra kravet om årlige forbedringer på 0,5 pct. af BNP, er mindst 0,5 pct. i et år (dvs. man ikke
kan foretage forringelser af struktursaldoen), eller mindst gennemsnitligt 0,25 pct. BNP på hinan-
den to følgende år, og 2) væksten i de offentlige udgifter i forhold til den potentielle BNP-vækst har
en negativ effekt på den offentlige saldo på mindst 0,5 pct. af BNP i et år eller samlet over to år.
Tilpasningen kan også vurderes utilstrækkelig, hvis kun en af betingelserne, 1) og 2), bekræftes og
en samlet vurdering samtidig peger på manglende efterlevelse af tilpasningkravet til MTO. Endelig
fremgår det, at tilpasningen mod MTO ikke vurderes utilstrækkelig, såfremt det skyldes en væsent-
lig økonomisk nedgang i EU som helhed, eller ved usædvanlige begivenheder, som ikke er i EU-
landets kontrol, og som har stor negativ indflydelse på den offentlige saldo, forudsat at begivenhe-
den dog ikke sætter den finanspolitiske holdbarhed i fare.
I relation til den korrigerende del af pagten beskriver det nuværende adfærdskodeks, at Kommissi-
onen vil udfærdige en rapport under artikel 126.3, såfremt det offentlige underskud overstiger 3 pct.
af BNP. Ændringen af forordningen vedrørende den forebyggende del af pagten indebærer en
operationalisering af gældskriteriet om, at den offentlige bruttogæld højst må udgøre 60 pct. af
BNP eller skal falde med tilfredsstillende hastighed. Derfor beskriver den reviderede adfærdsko-
deks, at Kommissionen også vil udfærdige en rapport under artikel 126.3, hvis 3 forudsætninger
vedrørende den offentlige gæld gør sig gældende; 1) hvis gælden overstiger 60 pct. af BNP, 2)
hvis den del af gælden, der overstiger 60 pct. af BNP, ikke aftager eller ventes at aftage med 5 pct.
i gennemsnit over en treårig periode (eksempelvis skal et land med en offentlig gæld på 100 pct. af
Rådsmøde nr. 3141 (økonomi og finans) den 24. januar 2012 - Bilag 1: Samlenotat vedr. rådsmøde ØKOFIN 24/1-12
1478846_0050.png
49
BNP således reducere gælden med 2 pct. af BNP årligt i gennemsnit over 3 år), 3) og hvis bruddet
med gældsreduktionen ikke skyldes konjunkturcyklen. Af den reviderede adfærdskodeks fremgår
dog, at EDP-proceduren ikke alene kan åbnes på baggrund af et brud med gældskriteriet, men skal
vurderes på baggrund af en række relevante faktorer. Disse faktorer bør bl.a. indeholde den mel-
lemfristede udvikling i særligt potentiel vækst, den offentlige saldo og den offentlige gæld, herunder
i forhold til risikofaktorer samt tiltag i forhold til proceduren for uforholdsmæssigt store underskud
og proceduren for uforholdsmæssigt store ubalancer.
Sektion II
I forhold til den tidligere adfærdskodeks indeholder den reviderende adfærdskodeks krav om en
yderligere dekomponering af offentlige udgifter og indtægter mhp. vurdering af overholdelse af
udgiftsreglen, som skal indgå i helhedsvurderingen af fremskridt mod MTO, yderligere krav om tal,
der vedrører den offentlige gæld, tal vedrørende eventuelle pensionsreformer og tal for offentlige
garantier, herunder i forhold til den finansielle sektor.
Hjemmelsgrundlag
Reformens ændringer i forhold til Stabilitets- og Vækstpagten har hjemmel i TEUF artikel 121 og
126.
Nærhedsprincippet
Ikke relevant
Europa-Parlamentets udtalelser
Europa-Parlamentet skal ikke høres.
Gældende dansk ret og forslagets konsekvenser herfor
Ikke relevant.
Statsfinansielle konsekvenser
Ikke relevant.
Samfundsøkonomiske konsekvenser
Et styrket økonomisk samarbejde i EU og den konkrete udmøntning i Stabilitets- og Vækstpagtens
adfærdskodeks ventes at have positive samfundsøkonomiske konsekvenser, i det omfang et så-
dant styrket samarbejde bidrager til at understøtte holdbare offentlige finanser, makroøkonomisk
stabilitet og bæredygtig vækst.
Høring
Forslagene har ikke været sendt i ekstern høring.
Tidligere forelæggelse for Folketingets Europaudvalg
Sagen vedr. et styrket økonomisk samarbejde er forelagt Folketingets Europaudvalg til forhand-
lingsoplæg forud for ECOFIN den 13. juli 2010 og ECOFIN 19. oktober 2010 og senest til forhand-
Rådsmøde nr. 3141 (økonomi og finans) den 24. januar 2012 - Bilag 1: Samlenotat vedr. rådsmøde ØKOFIN 24/1-12
1478846_0051.png
50
lingsoplæg 14. januar og 11. februar 2011. Derudover er Folketingets Europa-udvalg løbende ble-
vet orienteret om udviklingen i arbejdet med vedtagelsen af reformen af det økonomiske samarbej-
de
Holdning
Dansk holdning
Regeringen støtter den endelige aftale om reformen af det økonomiske samarbejde og dermed
også den konkrete tekniske udmøntning i Stabilitets- og Vækstpagtens adfærdskodeks for stabili-
tets- og konvergensprogrammer.
Andre landes holdninger
EU-landene støtter generelt reformen af det økonomiske samarbejde i EU og dermed forventeligt
den konkrete tekniske udmøntning i adfærdskodekset for stabilitets- og konvergensprogrammerne.
Rådsmøde nr. 3141 (økonomi og finans) den 24. januar 2012 - Bilag 1: Samlenotat vedr. rådsmøde ØKOFIN 24/1-12
1478846_0052.png
51
Dagsordenpunkt 10:
Kommissionens forslag til en rammeforordning vedr. ma-
krofinansiel assistance
Resumé
Kommissionen har i juli 2011 fremsat forslag til rammeforordning for tildeling af makrofinansiel as-
sistance (MFA) til tredjelande. Forslaget om en rammeforordning for MFA har til hensigt at gøre in-
strumentet mere effektivt, konsistent og transparent. Efter Lissabon-traktatens ikrafttrædelse træffer
Rådet og Europa-Parlamentet beslutning om MFA efter den alm. lovgivningsprocedure. Forhandlinger
om forslaget er pågået på teknisk niveau. COREPER den 15. december 2011 nåede til enighed om
en generel indstilling for Rådet. Rådets kompromis vurderes i substansen generelt at være en vide-
reførelse af de nuværende principper for MFA. Trialogforhandlinger med Europa-Parlamentet ventes
indledt i løbet af 1. halvår 2012.
KOM(2011) 396
Baggrund
Makrofinansiel assistance (MFA) er et instrument i EU’s eksterne samarbejde med tredjelande,
som er geografisk, politisk og økonomisk tæt på EU. MFA er et krisefinansieringsinstrument, som
gives enten som lån eller gaveelement eller kombination heraf, og som skal lette kortvarige beta-
lingsbalancevanskeligheder for modtagerlande og understøtte en reformdagsorden. MFA komple-
menterer IMF- og Verdensbankprogrammer. MFA er betinget af eksistensen af et IMF-program, et
identificeret finansieringsbehov og respekt af demokratiske værdier og principper. Udbetaling af
MFA er betinget af tilfredsstillende opfyldelse af betingelser forbundet med assistancen og IMF-
programevalueringer.
Ifm. Lissabon-traktatens ikrafttrædelse meddelte Kommissionen, at man ønskede at se på, hvorledes
MFA som instrument i fremtiden kan håndteres mere effektivt, herunder sikre en hurtig reaktion i krise-
situationer. Kommissionen har på den baggrund den 4. juli 2011 fremsat forslag om en ny rammefor-
ordning vedr. beslutning om tildeling af MFA. Formålet med forslaget er at gøre MFA mere effektivt
som et instrument i krisesituationer. Kommissionen anfører, at der er behov for en beslutningsproces
for MFA, som undgår langtrukne procedurer og forsinkelser. Kommissionen vurderer, at forslaget vil
bidrage til, at modtagerlande i højere grad vil kunne modstå kortvarige eksterne finansieringsvanske-
ligheder og understøtte en tilpasning mod en holdbar betalingsbalanceudvikling. Kommissionen vurde-
rer endvidere, at hurtigere implementering af MFA vil øge instrumentets komplementaritet med finan-
sieringen fra internationale finansielle institutioner (særligt IMF og Verdensbanken). Behandlingen af
en sag om MFA - fra en officiel anmodning fra et tredjeland modtages til et forslag fremsættes af
Kommissionen og den efterfølgende lovgivningsmæssige behandling i regi af Rådet og Europa-
Parlamentet (EP) - strækker sig i dag gennemsnitligt over mere end 1 år, hvilket Kommissionen me-
ner, understreger behovet for en mere effektiv beslutningsprocedure.
Forhandlingerne om forslaget er foregået på teknisk niveau. COREPER den 15. december 2011
nåede til enighed om en generel indstilling for Rådet om formandskabets seneste kompromisfor-
slag. Forslaget har i regi af Rådet forinden været behandlet i Finansrådsgruppen. Trialogforhand-
lingerne med EP ventes indledt i løbet af 1. halvår 2012.
Indhold
Det kompromis for Rådet som der er enighed om, vurderes generelt i substansen at være en viderefø-
relse af de nuværende principper for MFA. Den følgende beskrivelse bygger i et prioriteret uddrag på
Kommissionens forslag og Rådets kompromis herom. Forslagets centrale elementer er:
Beslutningsproceduren for makrofinansiel assistance
Rådsmøde nr. 3141 (økonomi og finans) den 24. januar 2012 - Bilag 1: Samlenotat vedr. rådsmøde ØKOFIN 24/1-12
52
Formalisering og opdatering af nogle af retningslinjerne for MFA (Genval-kriterierne), herun-
der vedr. geografiske afgrænsning, byrdefordeling med andre donorer og fordelingen mellem
lån og gavebistand
Beslutningsproceduren for makrofinansiel assistance
Efter Lissabon-traktatens ikrafttrædelse træffer Rådet og EP beslutning om MFA efter den alm. lovgiv-
ningsprocedure. Efter at en beslutning om MFA er taget, gives Kommissionen de nærmere implemen-
terende gennemførelsesbeføjelser for MFA iht. komitologiproceduren (2011/182/EU og tidl.
1999/468/EU, jf. TEUF artikel 291), hvor Kommissionen bistås af et udvalg bestående af repræsentan-
ter fra medlemslandene med Kommissionen som formand, som ikke deltager i udvalgets afstemnin-
ger. Dette indebærer bl.a., at Kommissionen i samarbejde med de relevante myndigheder i modtager-
landet fastlægger de økonomisk-politiske betingelser som fastlagt i et Memorandum of Understanding
(MoU) forbundet med udbetalingen af MFA, de finansielle betingelser for assistancen som fastlagt i en
låneaftale og aftale om gavebistand, gennemfører overvågningsmissioner til modtagerlandet og tager
stilling til udbetaling af MFA. Kommissionen informerer løbende Rådet og EP om implementeringen af
MFA og udbetalingen af assistancen, og evaluerer efterfølgende på forløbet og virkningen af MFA.
Den Økonomiske og Finansielle Komité (EFC) varetager en konsulterende rolle i implementeringen af
MFA.
Som en central del af Kommissionens forslag til rammeforordning tildeles Kommissionen gennem-
førelsesbeføjelser til vedtagelse af beslutninger om tildeling og implementering af MFA. Medlems-
landenes kontrol af Kommissionens implementerende beføjelser af MFA sker iht. komitologiprocedu-
ren. Under denne komitologiprocedure vil Kommissionen afgive et udkast til beslutning om tildeling af
MFA til et udvalg bestående af repræsentanter fra medlemslandene, som vil kunne afgive en udtalelse
om forslaget (iht. undersøgelsesproceduren). Udvalget træffer her afgørelse med kvalificeret flertal.
Afgiver udvalget en positiv udtalelse, vil Kommissionen vedtage beslutningen om MFA. Afgiver udval-
get en negativ udtalelse, vedtager Kommissionen ikke beslutningen. Afgiver udvalget ingen udtalelse,
vil Kommissionen stadig kunne vedtage en beslutning om MFA, medmindre et simpelt flertal af udval-
gets medlemmer modsætter sig dette. Beslutningen kan ved en negativ eller ingen udtalelse henvises
til et appeludvalg, som også er sammensat af repræsentanter for medlemslandene med Kommissio-
nen som formand, hvorefter Kommissionen med en positiv udtalelse fra appeludvalget vedtager for-
slaget, ved en negativ udtalelse ikke vedtager forslaget og ved ingen udtalelse kan vedtage forslaget.
Når en beslutning om MFA er truffet iht. komitologiproceduren implementeres beslutningen ifølge
Kommissionens forslag af Kommissionen, som det er tilfældet under Lissabon-traktaten. Kommissio-
nen fastlægger i samarbejde med de relevante myndigheder i modtagerlandet de økonomisk-politiske
betingelser forbundet med udbetalingen af MFA mv. De økonomisk-politiske betingelser vedtages af
Kommissionen under hensyntagen til udvalgets udtalelse (iht. rådgivningsproceduren). Udvalget afgi-
ver udtalelse med simpelt flertal.
Det kompromis for Rådet som der er enighed om, fastholder, at beslutning om tildeling af MFA træffes
af Rådet og EP efter den alm. lovgivningsprocedure. Kompromiset indebærer endvidere, at beslutning
om fastlæggelse af betingelser for MFA, udbetaling, refinansiering af lån mv. træffes iht. undersøgel-
sesproceduren. EFC ventes med forslaget igen at varetage en konsulterende rolle om MFA.
Formalisering og opdatering af de overordnede retningslinjer for makrofinansiel assistance
Tildelingen af MFA foregår efter nogle overordnede ikke juridisk bindende kriterier og principper (de
såkaldte Genval-kriterier, som fungerer som overordnede retningslinjer for tildeling af MFA), som
indebærer, at assistancen skal være ekstraordinær af karakter, geografisk afgrænset, forbundet
med opfyldelsen af særlige politiske forudsætninger, herunder respekt for demokratiske værdier,
menneskerettigheder og retsstatsprincipper, komplementere finansiering fra IFI’s, være forbundet
med opfyldelsen af nærmere fastlagte økonomisk-politiske konditionaliteter og indebære stærk
finansiel disciplin. Disse retningslinjer fremgik senest af Rådets konklusioner af 8. oktober 2002 og
blev bekræftet af EFC i marts 2006. Med Kommissionens forslag til rammeforordning formaliseres
Rådsmøde nr. 3141 (økonomi og finans) den 24. januar 2012 - Bilag 1: Samlenotat vedr. rådsmøde ØKOFIN 24/1-12
53
disse retningslinjer og opdateres og præciseres mht. geografisk afgrænsning, komplementaritet og
finansiel disciplin, mens de øvrige indholdsmæssigt videreføres uændret.
Geografisk afgrænsning:
Potentielle modtagere af MFA er lande, som er geografisk, politisk og
økonomisk tæt på EU. Dette omfatter kandidatlande og potentielle kandidatlande, de tre europæi-
ske lande i SNG (Hviderusland, Moldova og Ukraine) og lande omfattet af Barcelona-processen
(lande uden for EU omfattet af EU’s Middelhavssamarbejde). Andre lande kan under særlige om-
stændigheder også komme i betragtning til MFA.
Med Kommissionens forslag til rammeforordning defineres det, at de lande som er berettigede til
MFA, er alle kandidatlande og potentielle kandidatlande, alle lande omfattet af EU’s naboskabspoli-
tik, herunder landene i det sydlige Kaukasus: Armenien, Aserbajdsjan og Georgien, jf. bilag 1, samt
i exceptionelle og behørigt begrundede tilfælde andre lande. Sådanne lande skal være geografisk,
politisk og økonomisk tæt på EU.
Kommissionens forslag præciserer, men ændrer ikke ift. situationen i dag på sammensætningen af
berettigede MFA-lande. Kompromiset fastholder dette.
Komplementaritet:
MFA forudsætter eksistensen af et IMF-program i modtagerlandet. Under hen-
syntagen til passende byrdefordeling med øvrige donorer kan MFA i dag som hovedregel udgøre
op til 60 pct. af et modtagerlands eksterne residuale finansieringsbehov (det overordnede eksterne
finansieringsbehov efter ekstraordinær finansiering fra IFI’s) for kandidat og potentielle kandidat-
lande og en tredjedel af det residuale finansieringsbehov for andre lande.
Med Kommissionens forslag til rammeforordning bekræftes komplementaritetsprincipperne ift. IFI’s
og byrdefordelingen med andre donorer, men forslaget indeholder ikke eksplicitte lofter for, hvor
stor en del af det residuale finansieringsbehov, som må komme fra MFA. Kompromiset fastholder
de nuværende principper for lofter i tildelingen af MFA.
Rådets kompromis lægger også op til, at beslutning og omfanget af MFA fortsat skal baseres på
det residuale eksterne finansieringsbehov men under hensyntagen til det pågældende lands til
rådighed værende internationale valutareserver. Det residuale eksterne finansieringsbehov skal
således suppleres med en vurdering af niveauet af det pågældende lands internationale valutare-
server målt på grundlag af relevante eksterne sårbarhedsindikatorer, herunder særligt udviklingen i
niveauet af reserver i forhold til modtagerlandets eksterne gæld og import.
Finansiel disciplin:
MFA gavebistandskomponenten finansieres over budgetposten vedrørende
makroøkonomisk bistand inden for rammen af EU-forpligtelsesbevillingerne, dvs. de bevillinger
som EU kan afgive i et givent budgetår. For lånekomponenten får Kommissionen tildelt beføjelser
til at optage lån på kapitalmarkederne på vegne af EU, som derefter videreformidler låneprovenuet
til modtagerlandet på lignende vilkår. Af lånekomponenten overføres 9 pct. af lånebeløbet til en
garantifond på EU-budgettet i overensstemmelse med Rådets forordning nr. 480/2009 om oprettel-
se af en garantifond for aktioner ift. tredjelande. Garantistillelsen på garantifonden effektueres med
to års forskydning ift. lånetilsagnene.
Forslaget til rammeforordning bekræfter og tydeliggør de anvendte principper for fordeling mellem
lån og gavebistand, hvilket har til hensigt at skabe øget gennemsigtighed og styrke den finansielle
disciplin. Grundlaget for beslutningen om fordeling af MFA på lån eller gavebistand, eller en kombi-
nation heraf, skal ske særligt under hensyntagen til modtagerlandets udviklingsniveau, gældshold-
barhedsindikatorer og tilbagebetalingskapacitet og den generelle økonomiske situation og være
konsistent med praksis anvendt af IMF og Verdensbanken.
Rådets kompromis præciserer, at MFA i udgangspunktet skal tildeles som et lån men i ekstraordi-
nære tilfælde kan gives som gavebistand, hvor et modtagerlands særlige situation måtte tilsige det.
Det præciseres videre, at tildelingen af MFA bør sikre en fair byrdefordeling med internationale
finansielle institutioner overfor det pågældende land, herunder tage hensyn til i hvilken udstrækning
disse gør anvendelse af koncessionelle betingelser, dvs. gør brug af et støtteelement, som afviger
Rådsmøde nr. 3141 (økonomi og finans) den 24. januar 2012 - Bilag 1: Samlenotat vedr. rådsmøde ØKOFIN 24/1-12
1478846_0055.png
54
fra markedsvilkår. Kompromiset understreger, at MFA er et instrument til afhjælpning af
kortvarige
betalingsbalancevanskeligheder.
Hjemmelsgrundlag
Forslaget har hjemmel i TEUF artikel 209 og 212, og skal behandles efter den alm. lovgivningspro-
cedure.
Nærhedsprincippet
Kommissionen anfører at MFA, herunder en rammeforordning herom, er i overensstemmelse med
nærhedsprincippet, idet formålet med MFA om at understøtte den makroøkonomiske stabilitet i tredje-
lande kan opnås mere efficient og effektivt på EU-niveau end af medlemslandene individuelt. Regerin-
gen er enig i Kommissionens vurdering.
Europa-Parlamentets udtalelser
EP’s udtalelse foreligger endnu ikke.
Gældende dansk ret og forslagets konsekvenser herfor
Ikke relevant.
Statsfinansielle konsekvenser
Forslaget har ingen statsfinansielle konsekvenser. Forslag om MFA har statsfinansielle konse-
kvenser gennem indvirkningen på EU’s budget inden for rammen af EU-forpligtelsesbevillingerne.
Danmark finansierer ca. 2 pct. af udgifterne på EU's budget.
Samfundsøkonomiske konsekvenser
Forslaget må forventes at have positive samfundsøkonomiske konsekvenser for lande som modta-
ger MFA, i det omfang det bidrager til at sikre en mere effektiv og smidig gennemførelse af MFA,
som i højere grad vil kunne understøtte den makroøkonomiske og finansielle stabilitet i modtager-
lande, herunder en holdbar betalingsbalanceudvikling. I det omfang forslaget om en rammeforord-
ning for MFA bidrager til en tættere økonomisk integration mellem modtagerlandet og EU, kan for-
slaget potentielt også have positive samfundsøkonomiske konsekvenser i medlemslandene.
Høring
Forslaget har ikke været sendt i høring.
Tidligere forelæggelse for Folketingets Europaudvalg
Sagen har ikke tidligere været forelagt Folketingets Europaudvalg. Grund- og nærhedsnotat i sagen er
oversendt til Folketingets Europaudvalg den 9. december 2011.
Holdning
Regeringens holdning
Regeringen kan generelt støtte Rådets kompromis om en rammeforordning for MFA.
Rådsmøde nr. 3141 (økonomi og finans) den 24. januar 2012 - Bilag 1: Samlenotat vedr. rådsmøde ØKOFIN 24/1-12
55
Regeringen vurderer generelt, at MFA er et til tider beslutningstungt instrument, som synes at stå i
kontrast til instrumentets virke som krisehåndteringsinstrument, hvilket kan hindre en rettidig imple-
mentering af MFA og dermed instrumentets effektivitet og positive indflydelse som helhed.
Regeringen støtter på den baggrund generelt en ny rammeforordning for tildeling af MFA som led i at
udbygge instrumentets effektivitet og indflydelse som et krisehåndteringsinstrument ved kortvarige
betalingsbalancevanskeligheder.
Regeringen finder, at MFA bør sikre en passende og konsistent byrdefordeling med øvrige internatio-
nale donorer, og finder principielt, at MFA i langt overvejende grad bør tildeles som lån frem for gave-
bistand og under generel hensyntagen til modtagerlandets udviklingsniveau, gældsholdbarhedsindika-
torer og særlige forhold i øvrigt. Der lægges fra dansk side vægt på gennemsigtighed for så vidt angår
de kriterier, som lægges til grund for fordelingen af MFA på låne- og gavebistand.
Andre landes holdninger
Landene støtter generelt Rådets kompromis, som ikke vurderes væsentligt at ændre ved de nuværen-
de principper for MFA.
Landene støtter således generelt en ny rammeforordning for MFA, som skal udbygge instrumentets
relevans som et krisehåndteringsinstrument. Landene er dog generelt skeptiske over for en tildeling af
implementeringsbeføjelser til Kommissionen ift. MFA, og ønsker at fastholde den nuværende beslut-
ningsprocedure. Landene har endvidere lagt vægt på, at MFA som udgangspunkt bør tildeles som lån
og kun i ekstraordinære tilfælde som gavebistand.