PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Europaudvalget 2011-12
Rådsmøde 3147 - Konkurrenceevne Bilag 2
Offentligt

Samlenotat

Konkurrenceevnerådsmødet den 20.-21. februar (forskningsdelen)

Rumdelen:

Punkt 7

Global Monitoring for the Environment and Security

(GMES)

- KOM dokument foreligger ikke

- Vedtagelse af rådskonklusioner

Side 3

Forskningsdelen:

Punkt 8

Horisont 2020:

(a) Forslag til Europa-Parlamentets og Rådets forord-

ning om Horisont 2020 – rammeprogram for forskning

og innovation (2014-2020)

KOM (2011) 809

(b) Forslag til Rådets afgørelse om særprogrammet til

gennemførelse af Horisont 2020 – rammeprogram for

forskning og innovation (2014-2020)

KOM (2011) 811

ning om reglerne for formidling og deltagelse i ”Hori-

sont 2020 – rammeprogram for forskning og innovati-

on (2014-2020)”

KOM (2011) 810

(d) Forslag til Rådets forordning om forsknings- og

uddannelsesprogrammet for Det Europæiske Atom-

energifællesskab (2014-2018), som komplementerer

Horisont 2020 – rammeprogram for forskning og in-

novation

KOM (2011) 812

- Orienterende debat

Punkt 9

European Institute of Innovation and Technology

(EIT):

(a) Forslag til Europa-Parlamentets og Rådets forord-

ning om ændring af forordning (EF) nr. 294/2008 om

oprettelse af det Europæiske Institut for Innovation og

Teknologi

KOM (2011) 817

Side 6

30. januar 2012

Styrelsen for Forskning

og Innovation

Bredgade 40

1260 København K

Telefon

Telefax

E-post

Netsted

CVR-nr.

3544 6200

3544 6201

[email protected]

www.fi.dk

mangler

Sagsbehandler

Mette Ballebye

Telefon

Telefax

E-post

[email protected]

7231 8255

Side 28

Sagsnr.

Dok nr.

12-122519

2206455

-------------------------

DEP/POK

Sagsnr.

Doknr.

Side

11-121865

1216505

1/42

Side 33

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

(b) Forslag til Europa-Parlamentets og Rådets afgørel-

se om den strategiske innovationsdagsorden for EIT:

EIT’s bidrag til et mere innovativt Europa

KOM (2011) 822

- Præsentation ved Kommissionen

Punkt 10

Europa 2020 Strategien:

(a) Opfølgning på Det Europæiske Råd i februar 2011

KOM-dokument foreligger ikke

- Fremskridtsrapport

(b) Årlig vækstundersøgelse

KOM (2011) 815

- Orienterende debat

Side 38

Side 40

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Punkt 7:

Global Monitoring for Environment and Security

KOM dokument foreligger ikke

- Vedtagelse af rådskonklusioner

1. Resumé

GMES (Global Monitoring for Environment and Security) er et miljø- og klima-

monitoreringsprojekt. GMES skal forbedre adgangen til information om de fysi-

ske, kemiske og biologiske systemer og danne grundlag for en forbedret overvåg-

ning af vores miljø. Samtidig vil GMES give adgang til præcise data vedr. sik-

kerhedsspørgsmål eksempelvis grænseovervågning og natur- og menneskeskabte

katastrofer.

Kommissionens foreslog i sin meddelelse af 30. november 2011, at GMES skal fi-

nansieres uden for EU’s flerårige finansielle ramme. I udkastet til rådskonklusi-

onerskal det tages i betragtning, at forslaget om at finansiere GMES via mellem-

statslige bidrag uden for den flerårige finansielle ramme er i modstrid med tidli-

gere praksis og er en udfordring i forhold til at sikre implementeringen operatio-

nalisering af GMES fra 2014. Kommissionen opfordres til at afklare forvalt-

ningsformen for GMES og at færdiggøre definitionen på en datapolitik for

GMES.

På Konkurrenceevnerådsmødet (forskningsdelen) den 21. februar 2012 forventes

vedtagelse af rådskonklusioner.

2. Baggrund

GMES (Global Monitoring for Environment and Security) er et miljø- og klima-

monitoreringsprojekt. GMES skal forbedre adgangen til information om de fysi-

ske, kemiske og biologiske systemer og danne grundlag for en forbedret over-

vågning af vores miljø. Samtidig vil GMES give adgang til præcise data vedr.

sikkerhedsspørgsmål, eksempelvis grænseovervågning og natur- og menneske-

skabte katastrofer.

I perioden frem til 2013 (udviklingsfasen af GMES) finansieres GMES med mid-

ler fra det syvende rammeprogram (FP7) og fra den Europæiske Rumorganisation

(ESA). GMES er nu i så langt fremme, at visse tjenester er operationelle og yder-

ligere tjenester inden for andre områder af GMES om få år vil være parate til at

gå i drift. Der er således behov for at afklare grundlaget for finansiering af

GMES-programmet efter 2013.

Kommissionens har i sin meddelelse fra 30. november 2011 foreslået, at GMES

finansieres uden for EU’s flerårige finansielle ramme (herefter ’den finansielle

ramme’), og at der oprettes en fond, hvor EU27 landene betaler ca. 5.800 mio.

Euro (ca. DKK 43,5 mia.) i perioden 2014-20, hvoraf det anslås at 1.050 mio. Eu-

ro (ca. DKK 7,8 mia.) skal anvendes til services, 350 mio. Euro (ca. DKK 2,6

mia.) til in-situ-data og 4.400 mio. Euro (ca. DKK 3,4 mia.) til rumkomponenten

(opsendelsen af sentinellerne/satelitterne). De enkeltes landes bidrag beregnes ud

fra landenes bruttonationalindkomst (BNI). Fonden skal administreres af Kom-

missionen, der vil sikre, at de rette myndigheder med den rette ekspertviden bli-

ver involveret i udviklingen og driften af GMES tjenesterne.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Vedrørende GMES’ struktur og organisering har Kommissionen foreslået, at

Kommissionen skal være ansvarlig for den overordnede politiske koordination,

mens opgaver, der kræver mere specialiseret viden, skal delegeres til European

Global Navigation Satellite System Agency (GSA), der ligeledes sikrer imple-

menteringen af Galileo-programmet. For de mere tekniske opgaver delegeres de

til myndigheder med spidskompetencer inden for de enkelte deltjenester såsom

Det Europæiske Miljøagentur

GMES’ data-politik skal fortsat basere sig på den nuværende forordnings prin-

cipper om ”full and open access”.

3. Formål og indhold

Udkastet til rådskonklusioner fokuserer på tre dele: 1) finansiering, 2) struktur og

3) data og informationspolitik.

I forhold til 1) finansiering mindes der om, at GMES ikke har haft budgetmæssi-

ge overskridelser, og at det er usandsynligt, at budgetoverskridelser vil forekom-

me, da GMES er baseret på en struktur, der tillader omprioritering af indhold og

formål. Desuden skal det tages i betragtning, at Kommissionens forslag om at fi-

nansiere GMES via mellemstatslige bidrag fra medlemslandene uden for den fi-

nansielle ramme er en ændring af tidligere praksis i forhold til transparens og

budgetmæssig disciplin og er en stor udfordring for implementeringen af GMES.

Med hensyn til 2) struktur noteres Kommissionens foreslåede styringsstruktur fra

2014. Kommissionen inviteres til hurtigst muligt yderligere at klargøre den fore-

slåede forvaltningsstruktur.

Angående 3) data og informationspolitik opfordres Kommissionen til med ind-

dragelse af relevante interessenter at færdiggøre definitionen på en datapolitik for

GMES baseret på princippet om fuld og åben adgang.

I udkastet til rådskonklusioner opfordres Kommissionen til hurtigst muligt at for-

berede et lovforslag, der skal sikre implementeringen af GMES programmet mod

fuld operationalisering uden forsinkelser og uden at overskride budgettet ved at

følge de relevante procedurer inden for konteksten af forhandlingerne om den fi-

nansielle ramme.

4. Europa-Parlamentets udtalelser

Europa-Parlamentet skal ikke høres.

5. Nærhedsprincippet

Nærhedsprincippet er ikke relevant.

6. Gældende dansk ret

En vedtagelse af forslaget har ingen lovgivningsmæssige konsekvenser.

7. Konsekvenser

Modellen for finansiering af GMES programmet er endnu ikke fastlagt. Kommis-

sionen har foreslået, at GMES finansieres uden for den flerårige finansielle ram-

me. Den endelige finansiering og beløbsstørrelse fastsættes som led i forhandlin-

gerne om den flerårige finansielle ramme for 2014-2020.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Såfremt GMES placeres inden for den flerårige finansielle ramme, medfører for-

slaget en udgift på EU’s budget på ca. 43,5 mia. kr. i perioden 2014-2020. Med

den eksisterende EU-budgetnøgle, betaler Danmark ca. 2 pct. af EU’s udgifter,

svarende til en statslig udgift ved forslaget på 870 mio. kr.

Hvis GMES placeres uden for den flerårige finansielle ramme, og der nedsættes

en særlig GMES-fond, vil bidrag fra medlemsstaterne ske på basis af landenes

bruttonationalindkomster. De direkte statslige udgifter hertil må forventes at være

ca. 870 mio. kr.

Den endelige placering og det endelig budget for GMES fastlægges som led i

forhandlingerne om den flerårige finansielle ramme for 2014-2020.

8. Høring

Sagen blev forelagt i EU-Specialudvalget for forskning den 18. januar 2012. Fo-

relæggelsen gav ikke anledning til bemærkninger.

9. Generelle forventninger til andre landes holdninger

De fleste medlemslande bakker op om vigtigheden af GMES i forhold til miljø-

og klimaovervågning. Det forventes, at flere toneangivende lande ønsker en stær-

kere reference til, at GMES skal finansieres inden for den finansielle ramme.

10. Regeringens generelle holdning

Regeringen støtter overordnet videreførelse af et EU GMES-program. Danmark

finder generelt, at alle udgiftsområder skal indeholdes i den finansielle ramme,

hvorfor GMES programmet også skal placeres inden for den finansielle ramme.

Spørgsmålet om finansieringen bør være på plads, inden man tager stilling til

forvaltningsstrukturer inden for fonden. Regeringen støtter endvidere en definiti-

on af en datapolitik for GMES baseret på princippet om fuld og åben adgang.

11. Tidligere forelæggelse for Folketingets Europaudvalg

Sagen har ikke tidligere været forelagt Folketingets Europaudvalg.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Punkt 8

a-c

Horisont 2020

(a) Forslag til Europa-Parlamentets og Rådets forordning om

Horisont 2020 – rammeprogram for forskning og innovation

(2014-2020)

KOM (2011) 809 endelig

(b) Forslag til Rådets afgørelse om særprogrammet til gen-

nemførelse af Horisont 2020 – rammeprogram for forskning

og innovation (2014-2020)

KOM (2011) 811 endelig

reglerne for formidling og deltagelse i ”Horisont 2020 –

rammeprogram for forskning og innovation (2014-2020)”

KOM (2011) 810 endelig

Orienterende debat

1. Resumé

Kommissionens forslag til rammeprogram for forskning og innovation - Horisont

2020 (herefter Horisont 2020) dækker perioden 2014-2020. Forslaget om Hori-

sont 2020 er på linje med Europas vækststrategi EU2020, der identificerede

forskning og innovation som centrale mål til at opnå intelligent, bæredygtig og

inkluderende vækst. Kommissionens forslag består af forslag til rammeprogram

og et forslag til særprogram dækkende indsats vedrørende ’Videnskabelig top-

kvalitet’ ’Industrielt lederskab’ samt ’Samfundsmæssige udfordringer’.

Kommissionens forslag til regler for formidling og deltagelse i Horisont 2020

(herefter ”regler for deltagelse”) fastlægger de nærmere rettigheder og forplig-

telser for enheder, der ønsker at deltage i Horisont 2020 og opstiller principper

for anvendelse og formidling af resultaterne af deres deltagelse.

På Konkurrenceevnerådsmødet (forskningsdelen) den 21. februar 2012 forventes

en orienterende debat om forslaget.

2. Baggrund

Kommissionen vedtog sin lovpakke om Horisont 2020 den 30. november 2011

med henblik på endelig vedtagelse i 2013 og igangsættelse i 2014.

Med henblik på at sætte dagsordenen for en bred europæisk høring om indholdet

af det kommende rammeprogram præsenterede Kommissionen sine tanker om

indretningen af det fremtidige forsknings- og innovationssamarbejde i sin grøn-

bog fra den 9. februar 2011 (KOM(2011) 48) ’Fra udfordringer til muligheder:

Mod en fælles strategisk ramme for EU-finansiering af forskning og innovation’.

I grønbogen lagde Kommissionen op til en fælles strategisk ramme for det nuvæ-

rende rammeprogram for forskning, teknologisk udvikling og demonstration

(FP7), rammeprogrammet for konkurrenceevne og innovation (CIP) og Det Eu-

ropæiske Institut for Innovation og Teknologi (EIT).

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Samtidigt lagde Kommissionen op til, at det kommende rammeprogram skal

adressere ’samfundsmæssige udfordringer’, ’styrkelse af konkurrenceevnen’ og

’styrkelse af Europas videnskabsgrundlag og det europæiske forskningsrum’.

Disse tanker har Kommissionen arbejdet videre med og har blandt andet afholdt

en række seminarer struktureret efter disse tre mål. Tankerne er i store træk vide-

reført i Kommissionens forslag til Horisont 2020.

Kommissionens forslag om Horisont 2020 er fremsendt med hjemmel i TEUF ar-

tikel 172 og artikel 182 og skal behandles efter den almindelige lovgivningspro-

cedure i TEUF artikel 294. Rådet træffer afgørelse med kvalificeret flertal.

Kommissionens forslag til Horisont 2020’s særprogram er fremsendt med hjem-

mel i TEUF artikel 172 og artikel 182 og skal behandles efter TEUF artikel 182

stk. 4, hvorefter Rådet træffer afgørelse efter høring af Europa-Parlamentet og

Det Økonomiske og Sociale Udvalg. Rådet træffer afgørelse med kvalificeret

flertal.

Kommissionens forslag om regler for deltagelse er fremsendt med hjemmel i ar-

tikel 173, 183 og 188 og skal behandles efter den almindelige lovgivningsproce-

dure i TEUF artikel 294. Rådet træffer afgørelse med kvalificeret flertal.

3. Formål og indhold

Kommissionens forslag består af 1) forordning om rammeprogrammet for Hori-

sont 2020, 2) afgørelse om særprogrammet for Horisont 2020 med uddybende

beskrivelse af aktiviteterne og 3) forordning om regler for deltagelse.

3.1 Forordningen om rammeprogrammet for Horisont 2020

Artikler

Kommissionen foreslår, at forordningen om Horisont 2020 tager udgangspunkt i

28 artikler.

I artikel 1 foreslås, at genstanden for forslaget er rammerne for Unionens støtte til

forsknings- og innovationsaktiviteter.

I artikel 2 defineres begreberne ’forsknings- og innovationsaktiviteter’, ’direkte

aktioner’, ’indirekte aktioner’, ’offentlig-privat partnerskab’ og ’offentlig-

offentligt partnerskab’.

I artikel 3 foreslås, at Horisont 2020 skal være et syvårigt rammeprogram svaren-

de til længden af de kommende finansielle perspektiver for EU for perioden

2014-2020.

I artikel 4 foreslås, at Horisont 2020 skal spille en central rolle i leveringen af Eu-

ropas vækststrategi EU2020.

I artikel 5 foreslås, at Horisont 2020 har følgende tre aktivitetsområder: ’viden-

skabelig topkvalitet’ ’industrielt lederskab’ og ’samfundsmæssige udfordringer’.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

I artikel 6 foreslås et samlet budget på 87,74 mia. euro (ca. DKK 653 mia.) for-

delt på 27,818 mia. euro (ca. DKK 202 mia.) til videnskabelig topkvalitet, 20,280

mia. euro (ca. DKK 151 mia.) til industrielt lederskab, 35,888 mia. euro (ca.

DKK 267 mia.) til samfundsmæssige udfordringer, 2,212 mia. euro (ca. DKK

16,5 mia.) til Det Fælles Forskningscenters ikke-nukleare aktiviteter og 1,542

mia. euro (ca. DKK 11,5 mia.) til Det Europæiske Institut for Innovation og Tek-

nologi.

I artikel 7 foreslås, at Horisont 2020 skal være åben for associering af tredjelan-

de.

I artikel 8 foreslås, at Horisont 2020 skal implementeres gennem et særprogram

og et bidrag til det Europæiske Institut for Innovation og Teknologi (EIT).

I artikel 9 foreslås, at Horisont 2020 skal gennemføres i overensstemmelse med

den nye finansforordning

I artikel 10 foreslås, at Horisont 2020 kan finansiere direkte og indirekte aktioner.

I artikel 11 foreslås, at forordningen og regler for deltagelse finder anvendelse på

de indirekte aktioner.

Ifølge artikel 12 skal der i gennemførelsen af Horisont 2020 tages hensyn til råd

og bidrag fra rådgivende grupper.

Ifølge artikel 13 skal der etableres forbindelser og grænseflader mellem og inden

for indsatsområderne.

Ifølge artikel 14 skal gennemførelsen af Horisont 2020 tage højde for den løben-

de udvikling inden for videnskab, teknologi, innovation, markeder og samfund.

Ifølge artikel 15 skal der være fokus på fremme af ligestilling mellem køn i

forsknings- og innovationsaktiviteterne.

I artikel 16 foreslås det, at alle aktiviteter under Horisont 2020 skal gennemføres

under overholdelse af etiske principper og den relevante nationale lovgivning,

EU-lovgivning samt international lovgivning. Det foreslås, at følgende områder

ikke kan blive finansieret:

1. forskning i reproduktiv kloning af mennesker

2. forskning, der sigter mod at ændre menneskers arvemasse på en måde,

der gør ændringerne arvelige

3. forskning, der sigter mod at skabe menneskelige embryoner alene til

forskningsformål eller for at fremskaffe stamceller, herunder ved kerne-

overførsel mellem kropsceller.

Ifølge artikel 17 skal Horisont 2020 gennemføres i komplementaritet med andre

EU-støtteprogrammer, herunder strukturfondene.

Ifølge artikel 18 skal der gives særlig opmærksomhed på at sikre tilstrækkelig

deltagelse af SMV’er i Horisont 2020, og på at sikre at Horisont 2020 har til-

strækkelig innovationseffekt for SMV’er. Som en del af målene med særpro-

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

grammet ’samfundsmæssige udfordringer’ og programmet ’lederskab inden for

støtte- og industriteknologi’ skal der indføres særlige foranstaltninger for SMV’er

med innovationspotentiale, og der skal afsættes et øremærket beløb til disse for-

anstaltninger.

Ifølge artikel 19 kan dele af Horisont 2020 gennemføres gennem offentlig-private

partnerskaber, der skal identificeres baseret på en række fastlagte kriterier. I et

begrænset antal tilfælde kan der ydes støtte til eksisterende fællesforetagender

etableret under det syvende rammeprogram for forskning, teknologisk udvikling

og demonstration, nye offentlig-private partnerskaber baseret på art. 187 TFEU

og til andre finansieringsorganer jævnfør den nye finansforordning.

Ifølge artikel 20 skal Horisont 2020 bidrage til at styrke offentlig-offentlige part-

nerskaber, hvor aktioner og programmer på nationalt og regionalt niveau imple-

menteres fælles inden for EU. Særlig opmærksomhed skal gives til fælleseuropæ-

isk programlægning mellem EU’s medlemslande. Offentlig-offentlige partner-

skaber kan støttes gennem et ERA-NET instrument og gennem artikel 185-

initiativer.

I artikel 21 foreslås det, at Horisont 2020 skal være åben for deltagelse af juridi-

ske enheder i tredjelande og internationale organisationer. Internationalt samar-

bejde vil blive fremmet i Horisont 2020. Særlige aktiviteter til at fremme interna-

tionalt samarbejde vil blive gennemført i Horisont 2020 som en del af den sam-

fundsmæssige udfordring ’rummelige, innovative og sikre samfund’.

Ifølge artikel 22 skal aktiviteter vedrørende kommunikation og udbredelse af re-

sultater anses som en integreret del af alle aktiviteter.

I artikel 23 foreslås det, at Horisont 2020’s kontrolsystemer skal sikre en passen-

de balance mellem tillid og kontrol.

I artikel 24 foreslås det, at beskyttelsen af EU’s finansielle interesser sikres gen-

nem forordning nr. 2185/96.

Ifølge artikel 25 skal Kommissionen årligt systematisk monitorere gennemførel-

sen af Horisont 2020, særprogrammet og EIT og rapportere og udbrede resulta-

terne af monitoreringen.

Ifølge artikel 26 skal Kommissionen med hjælp fra eksterne eksperter udføre en

midtvejsevaluering af Horisont 2020 og EIT senest i 2017 og en ex-post-

evaluering senest i 2023.

I artikel 27 foreslås, at budgetrammen i artikel 6 også kan dække teknisk og ad-

ministrativ bistand, som er nødvendig for at sikre overgangen mellem dette pro-

gram og de foranstaltninger, der er vedtaget i henhold til afgørelse nr.

1982/2006/EF.

Ifølge artikel 28 skal denne forordning træde i kraft på tredjedagen efter offent-

liggørelsen i Den Europæiske Unions Tidende.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Det Europæiske Institut for Innovation og Teknologi (EIT).

EIT får midler direkte fra rammeprogrammet og er således ikke en del af særpro-

grammet.

Det specifikke mål er at integrere videntrekantens tre elementer - forskning, in-

novation og uddannelse - og dermed styrke Unionens innovationskapacitet og ta-

ge fat om samfundsmæssige udfordringer.

EIT skal primært, men ikke udelukkende, drives via videns- og innovationsfæl-

lesskaber (Knowledge and Innovation Communities – KIC’s). Videns- og inno-

vationsfællesskaberne skal primært adressere store samfundsmæssige udfordrin-

ger og skal gennem sine samplaceringscentre også være forbundet med regional-

politik.

3.2 Særprogrammet i Horisont 2020

Særprogrammet indeholder tre aktivitetsområder: ’Videnskabelig topkvalitet’

’Industrielt lederskab’ og ’Samfundsmæssige udfordringer’. Dertil kommer en

del omhandlende Det Fælles Forskningscenters ikke-nukleare direkte aktioner.

I særprogrammet beskrives genstand, formål og budget, der alle er en reflektering

af hovedafgørelsen om Horisont 2020.

Videnskabelig Topkvalitet

Særprogrammet ’Videnskabelig Topkvalitet’ indeholder fire overordnede aktivi-

tetsområder: ’Det Europæiske Forskningsråd’, ’fremtidige og nye teknologier’,

’Marie Curie-aktiviteter’ og ’forskningsinfrastrukturer’.

Det Europæiske Forskningsråd

Det Europæiske Forskningsråd vil fremme frontlinjeforskning i verdensklasse.

Det europæiske forskningsråd skal støtte forskerinitieret grundforskning inden

for alle forskningsdiscipliner. Det eneste evalueringskriterium er excellence.

ERC’s aktiviteter bestemmes af ERC’s eget videnskabelige råd, der skal arbejde

efter principperne videnskabelig excellence, autonomi, effektivitet, transparens

og ansvarlighed. Det Europæiske Forskningsråds videnskabelige råd etablerer

strategi, årligt arbejdsprogram og procedurer for evaluering af projektforslag

Fremtidige og nye teknologier

Aktiviteterne inden for fremtidige og nye teknologier (FET) vil konkretisere

forskellige arbejdsmetoder fra helt åbne til forskellige grader af strukturering af

emner, samfund og finansiering omkring tre søjler.

De overordnede aktivitetsområder i forslaget er: ’FET-Open: fremme af nye idé-

er’, ’FET-Proactive: fremme af nye temaer og samfund’ og ’FET-Flagships:

håndtering af store tværfaglige videnskabelige og teknologiske udfordringer’.

Marie Curie-aktioner

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Det specifikke mål er at sikre den bedst mulige udvikling og den mest muligt dy-

namiske brug af Europas intellektuelle kapital for at opnå nye kvalifikationer og

innovation og således udnytte potentialet fuldt ud i alle sektorer og regioner.

De overordnede foreslåede aktivitetsområder er: ”Fremme af nye færdigheder

gennem indledende forskeruddannelser af topkvalitet”, ’Fremme af topkvalitet

gennem mobilitet på tværs af grænser og sektorer’, ’Stimulering af innovation

gennem gensidigt inspirerende videnudveksling’, ’Øgede strukturelle virkninger

gennem samfinansiering af aktiviteter’ og ’ Specifikke støtteaktioner og politiske

aktioner’.

Europæisk forskningsinfrastruktur

Det specifikke mål er at udruste Europa med forskningsinfrastruktur i verdens-

klasse, der er tilgængelig for alle forskere i og uden for Europa, så deres potentia-

le for videnskabelige fremskridt og innovation kan udnyttes fuldt ud.

De overordnede foreslåede aktivitetsområder er: ’Udvikling af europæiske forsk-

ningsinfrastrukturer frem til og ud over 2020’, ’Fremme af forskningsinfrastruktu-

rers innovationspotentiale og deres menneskelige kapital’ og ’ Styrkelse af en eu-

ropæisk politik for forskningsinfrastruktur og internationalt samarbejde’.

Industrielt lederskab

’Industrielt lederskab’ indeholder tre aktivitetsområder ’Lederskab inden for støt-

te- og industriteknologi’, ’Adgang til risikovillig kapital’ og ’Innovation i små og

mellemstore virksomheder’

Lederskab inden for støtte- og industrielteknologi

Det specifikke mål er at opretholde og opbygge globalt lederskab inden for støt-

teteknologi samt rumforskning og innovation, der danner grundlag for konkur-

renceevne i en række eksisterende og fremspirende industrier og sektorer.

Programmet indeholder aktiviteter inden for informations- og kommunikations-

teknologi, nanoteknologi, avancerede materialer, bioteknologi, avanceret produk-

tion og forarbejdning og rumforskning.

Adgang til risikofinansiering

Det specifikke mål er at medvirke til at rette op på markedssvigt, når det gælder

adgang til risikovillig kapital til finansiering af forskning og innovation.

De overordnede foreslåede aktivitetsområder er lånefaciliteten og egenkapitalfa-

ciliteten.

Innovation i SMV’er

Det specifikke mål er at stimulere væksten ved at øge graden af innovation i

SMV'er, dække deres forskellige innovationsbehov gennem hele innovations-

kredsløbet for alle typer innovation og derved skabe hurtigere voksende interna-

tionalt aktive SMV'er.

De overordnede foreslåede aktivitetsområder er: ’Mainstreaming af SMV-støtte’

og ’Særlig støtte’.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Samfundsmæssige udfordringer

’Samfundsmæssige udfordringer’ indeholder aktiviteter inden for seks sam-

fundsmæssige udfordringer; ’Sundhed, demografisk udvikling og velfærd’, ’Fø-

devaresikkerhed, bæredygtigt landbrug, havforskning og bioøkonomi’, ’Sikker,

ren og effektiv energi’, ’Intelligent, grøn og integreret transport’, ’Klimaindsats,

ressourceeffektivitet og råvareforsyning’ og ’Rummelige, innovative og sikre

samfund’.

Sundhed, demografisk udvikling og velfærd

Det specifikke mål er at forbedre livslang sundhed og velfærd for alle.

De overordnede foreslåede aktivitetsområder inkluderer ’forståelse af determi-

nanter for sundhed, bedre sundhedsfremme og sygdomsforebyggelse’; ’Udvikling

af effektive screeningprogrammer og bedre vurdering af sygdomsdisposition’,

’Bedre overvågning og beredskab’; ’Sygdomsforståelse’; ’Udvikling af bedre fo-

rebyggende vacciner’; ’Bedre diagnoser’; ’Brug af in-silico-lægemidler til bedre

forvaltning og forudsigelse af sygdomme’; ’Sygdomsbehandling’; ’Overførsel af

viden til klinisk praksis og skalerbare innovationsaktioner’; ’Bedre anvendelse af

sundhedsdata’; ’Overførsel af viden til klinisk praksis og skalerbare innovations-

aktioner’; ’Bedre anvendelse af sundhedsdata’; ’Bedre videnskabelige redskaber

og metoder til støtte af politikformulering og lovgivningsmæssige behov’; ’Aktiv

aldring, uafhængighed og intelligente omgivelser’; ’Individuel indflydelse på

sundhedsmæssig selvforvaltning’; ’Fremme af integreret behandling’

’Optimering af sundhedssystemernes effektivitet og nedbringelse af uligheder

gennem evidensbaseret beslutningstagning og formidling af bedste praksis samt

innovative teknologier og tilgange’.

Fødevaresikkerhed, bæredygtigt landbrug, havforskning og bioøkonomi

Det specifikke mål er at sikre tilstrækkelige forsyninger af sikre fødevarer af høj

kvalitet og andre biobaserede produkter gennem udvikling af produktive og res-

sourceeffektive primærproduktionssystemer, fremme af tilknyttede økosystem-

tjenester sammen med konkurrencedygtige lavemissionskæder. Dette vil frem-

skynde overgangen til en bæredygtig europæisk bioøkonomi.

De overordnede foreslåede aktivitetsområder er: ’Bæredygtigt landbrug og skov-

brug’, ’En bæredygtig og konkurrencedygtig landbrugsfødevareindustri, som

leverer en sikker og sund kost’; ’Udnyttelse af levende marine ressourcers

potentiale’ og ’Bæredygtige og konkurrencedygtige biobaserede industrier’.

Sikker, ren og effektiv energi

Det specifikke mål er at indføre et pålideligt, bæredygtigt og konkurrencedygtigt

energisystem, set i lyset af de stadig mere knappe ressourcer, stigende energibe-

hov og klimaændringerne.

De overordnede foreslåede aktivitetsområder er: ’Nedbringelse af energiforbruget

og CO

-fodaftrykket gennem intelligent og bæredygtig anvendelse’;

’Billig

kulstoffattig elforsyning’; ’Alternative brændstoffer og mobile energikilder’; ’Et

intelligent, fælleseuropæisk elnet’; ’Ny viden og nye teknologier’; ’Håndfaste

beslutninger og offentlighedens deltagelse’ og ’Udbredelse af energiinnovation

på markedet og styrkede markeder og forbrugere’.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Intelligent, grøn og integreret transport

Det specifikke mål er at udvikle et europæisk transportsystem, der er ressource-

besparende, miljøvenligt, sikkert og integreret til gavn for borgerne, økonomien

og samfundet.

De overordnede foreslåede aktivitetsområder er: ’Ressourceeffektiv transport

med respekt for miljøet’; ’Bedre mobilitet, færre trafikpropper og øget

sikkerhed’; ’Den europæiske transportindustri i det globale førersæde’ og

’Samfundsøkonomisk forskning og fremadrettede aktiviteter vedrørende politiske

beslutninger’.

Klimaindsats, ressourceeffektivitet og råvareforsyning

Det specifikke mål er at udvikle en ressourceeffektiv økonomi, der er robust over

for klimaforandringer, og som opfylder den voksende verdensbefolknings behov

inden for bæredygtige rammer for planetens naturressourcer. Aktiviteterne skal

bidrage til at forbedre Europas konkurrenceevne og øge trivslen, alt imens de sik-

rer miljømæssig integritet og bæredygtighed, holder den gennemsnitlige globale

opvarmning på under 2 °C og gør det muligt for økosystemerne og samfundet at

tilpasse sig klimaforandringerne.

De overordnede foreslåede aktivitetsområder er: ’Bekæmpelse af

klimaforandringer og tilpasning hertil’; ’Bæredygtig forvaltning af

naturressourcerne og økosystemerne’; ’Sikring af bæredygtig forsyning af

råstoffer uden for energi- og landbrugsområdet’; ’Fremme overgangen til en grøn

økonomi gennem miljøinnovation’ og ’Udvikling af omfattende globale

observations- og informationssystemer på miljøområdet’.

Rummelige, innovative og sikre samfund

Det specifikke mål er at fremme rummelige, innovative og sikre europæiske sam-

fund på baggrund af hidtil usete forandringer og voksende global indbyrdes af-

hængighed.

De overordnede foreslåede aktivitetsområder er: ’Rummelige samfund’, ’Innova-

tive samfund’ og ’Sikre samfund’.

Det Fælles Forskningscenters (JRC) ikke-nukleare aktiviteter

Det Fælles Forskningscenter (JRC) vil gennemføre forskning for at forbedre det

videnskabelige grundlag for politiske beslutninger, øge vores indsigt i de

naturlige processer, der ligger bag de samfundsmæssige udfordringer, og

undersøge nye videnskabelige områder og teknologier, blandt andet gennem et

program vedrørende forberedende forskning.

3.3 Regler for deltagelse og formidling

Ad I Indledende bestemmelser, art. 1-4

Reglerne for deltagelse gælder for deltagelse i indirekte foranstaltninger, men ik-

ke i direkte foranstaltninger, der udføres af Det Fælles Forskningscenter.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Ad II Regler for deltagelse

Ad IIi. Generelle bestemmelser, art. 5-7

Enhver juridisk enhed må deltage i aktioner. De konkrete arbejdsprogrammer kan

dog stille yderligere krav som eksempelvis udelukkelse af juridiske enheder etab-

leret i tredjelande.

Ad IIii. Tilskud, art. 8-33

Som minimum skal der i hver aktion deltage tre uafhængige juridiske enheder,

der hver er etableret i forskellige medlemsstater eller associerede stater. Dog kan

der undtages herfra, hvad angår SMV’er og hvad angår Det Europæiske Forsk-

ningsråd. Tilskud kan være af hvilken som helst type beskrevet i EU’s finansfor-

ordning.

Projektforslag skal evalueres efter kriterierne excellence, virkning og gennemfø-

relsens kvalitet og effektivitet, dog undtaget for Det Europæiske Forskningsråd,

hvor videnskabelig excellence er eneste vurderingskriterium.

Horisont 2020 kan finansiere op til 70 % af omkostningerne til udformning af

prototyper, afprøvning, demonstration, eksperimentel udvikling, styring, mar-

kedsintroduktion og programstøtteforanstaltninger.

Horisont 2020 kan finansiere op til 100 % for alle andre typer aktiviteter.

Indirekte omkostninger skal refunderes med en fast sats på 20 % af de totale om-

kostninger.

Ad IIiv Priser, offentlige indkøb og finansielle instrumenter art. 34-36

Kommissionen eller et tilskudsorgan kan uddele priser. Indkøb i form af præ-

kommercielle eller innovative løsninger skal foretages ifølge finansforordningen.

Finansielle instrumenter (for eksempel lån eller garantier) kan anvendes.

Ad IIvii. Eksperter, art. 37

Kommissionen kan bistås af uafhængige eksperter ved bedømmelsen af forslag.

Eksperterne findes og udvælges på grundlag af indkaldelse af ansøgninger fra

enkeltpersoner samt indkaldelse henvendt til nationale forskningsorganer, institu-

tioner eller virksomheder med henblik på opstilling af lister over egnede kandida-

ter. Kommissionen kan udpege eksperter uden for disse lister. Kommissionen of-

fentliggør lister over eksperter, der har deltaget i evalueringer.

Ad III. Reglerne for formidling af resultater, art. 38-51

Ad IIIi Resultater, art. 38-47

Resultater ejes af deltageren, der producerer dem. Hvis resultaterne kan anvendes

erhvervsmæssigt, skal dens ejere sikre, at den beskyttes under behørig hensynta-

gen til de berettigede interesser, især kommercielle, som deltagerne i den pågæl-

dende aktion har.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Deltagerne skal nyttiggøre resultater eller sørge for, at de bliver nyttiggjort. Sker

dette ikke, kan Kommissionen formidle disse resultater. Denne formidling må

dog ikke krænke intellektuelle rettigheder og ejerens berettigede interesser. En

deltager, der påberåber sig berettigede interesser, skal påvise, at han vil få påført

uforholdsmæssig stor skade. Videreformidling af disse resultater må ikke ske før

Kommissionen eller tilskudsorganet har foretaget en beslutning om hvorvidt de

vil overtage ejerskabet og foretage de nødvendige forholdsregler for beskyttelse

af ejerens rettigheder.

Ad IIIii Priser og udbud, art. 48-49

Støtte kan gives i form af priser, indkøb, prækommercielle indkøb og offentlige

indkøb af innovative løsninger.

Ad IV Afsluttende bestemmelser, art. 50-52

Forordning(EF) nr. 1906/2006 ophæves med virkning fra den 1. januar 2014.

4. Europa-Parlamentets udtalelser

Europa-parlamentet har endnu ikke udtalt sig om forslaget.

5. Nærhedsprincippet

Kommissionen angiver, at forslagene er udformet med henblik på at opnå størst

mulig merværdi og effekt på EU-plan og omfatter først og fremmest mål og akti-

viteter, der ikke kan gennemføres effektivt, hvis medlemsstaterne handler hver

for sig.

I lyset af at handling på EU-plan kan styrke de overordnede rammer for EU-

samarbejdet om forskning og innovation med henblik på at bevare den kritiske

masse på centrale områder anses nærhedsprincippet for respekteret.

6. Gældende dansk ret

Forslaget påvirker ikke gældende dansk ret.

7. Konsekvenser

Forslaget har ingen administrative konsekvenser udover indvirkningen på EU’s

budget. Forslaget medfører en udgift på EU’s budget på ca. 658,1 mia. kr. i peri-

oden 2014-2020. Med den eksisterende EU-budgetnøgle betaler Danmark ca. 2

pct. af EU’s udgifter, svarende til en statslig udgift ved forslaget på ca. 13,2 mia.

kr. Det endelig budget for Horizon 2020 fastsættes som led i forhandlingerne om

den flerårige finansielle ramme for 2014-2020.

8. Høring

Forslaget blev sendt i bred skriftlig høring, herunder i EU-specialudvalget for

forskning med frist den 10. januar 2012. Sagen er endvidere behandlet på et mø-

de i EU-Specialudvalget for forskning den 18. januar 2012. Behandlingen her gav

ikke anledning til bemærkninger, der ikke er fremkommet i den skriftlige høring.

Herunder følger et resumé af høringssvarene i alfabetisk rækkefølge.

AC ønsker en styrkelse af ERC. AC pointerer, at de udpegede samfundsudfor-

dringer ikke er specifikt europæiske men globale, hvilket kræver større inddra-

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

gelse af tredjelande. Administrative forenklinger, et loft over antallet af tidsbe-

grænsede ansættelser og samme ansættelsesvilkår for Marie Curie gæsteforskere

som deres kolleger på værtsuniversiteterne, skal gøre Horisont 2020 attraktivt for

forskere.

Byggeriets organisationer

Byggeriets organisationer støtter et større markedsfokus med praksisnær forsk-

ning og SMV-inddragelse, dog ikke på bekostning af grundforskning. Byggeriets

organisationer advarer mod at kombinere kriterier, eksempelvis om både excel-

lence og erhvervsinddragelse i samme udbud. Under ”Industrielt Lederskab” fo-

reslår Byggeriets organisationer, at byggeteknologier tilføjes støtte- og industri-

teknologier og at problemorienteret forskning tilføjes ’Innovation i SMV’er’.

Under samfundsmæssige udfordringer foreslås det at styrke ’Klimaindsats, res-

sourceeffektivitet og Råvareforsyning’ og tilføje eksisterende byggemiljø til de

foreslåede emner og avancerede innovationsmetoder til nøgleteknologierne.

Danmarks Forskningspolitiske Råd (DFR)

DFR advarer mod, at budgetforslaget på 80 milliarder euro kan risikere at blive

reduceret i forhandlingerne mellem økonomisk pressede medlemsstater. Forslaget

om administrative forenklinger via strukturelle omorganiseringer støttes, men

forenklingsfokus skal i høj grad rettes mod de konkrete programmer, hvor antal-

let af timesedler og tiden fra indgivelse af ansøgning til indgåelse af kontrakt skal

mindskes. DFR mener, at ERC, Marie Curie, SMV-inddragelse og en fælleseuro-

pæisk infrastruktur skal opprioriteres, mens EIT, JRC og Joint Programming bør

nedprioriteres indtil resultaterne af disse programmer har gennemgået en evalue-

ring.

Danmarks Rederiforening

Danmarks Rederiforening mener, at den foreslåede forskningsindsats på frem-

driftsteknologier er positivt, men p.t. eksisterer der ikke alternativer til fossile

brændstoffer for skibsfarten. I stedet er løsningen at øge energieffektiviteten.

Konkurrenceevnen afhænger ikke udelukkende af teknologisk innovation. Også

en liberalisering af markedet er nødvendig. Forskningsindsats i forhold til mobili-

tet, transportkæder og logistik kan fremme et tilbagestående indre europæisk

marked for skibsfart. Danmarks Rederiforening støtter en europæisk forsknings-

indsats i pirateri.

Dansk Energi

Dansk Energi støtter forslaget om at lette omstillingen til en grøn økonomi via en

øget indsats på energi- og transportområderne. Set i lyset af kernekraftens udfas-

ning i mange europæiske lande bør fortsat støtte til Euroatom-programmet over-

vejes.

Dansk Magisterforening:

Dansk Magisterforening støtter Kommissionens fokus på samfundsudfordringer,

og at samfundsvidenskab og humaniora inddrages. Kommissionen kritiseres for

et overdrevent fokus på SMV’er og industri. Dårlige og usikre ansættelsesvilkår

under Marie Curie skal afhjælpes via en opfølgningsmekanisme. Ligestilling og

uddannelseskvalitet kan styrkes, hvis der sættes et loft over antallet af forskere på

tidsbegrænsede ansættelser og et specifikt overhead til undervisning indbygges i

programmernes opslag. Administrative forenklinger bydes velkomne.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Danmarks Tekniske Universitet (DTU)

DTU mener, at det er positivt, at de nuværende programmer for konkurrenceev-

ne- og innovation og Det Europæiske Institut for Innovation og Teknologi lægges

sammen med det nuværende rammeprogram for forskning under Horisont 2020.

DTU mener også, at det er positivt med administrative forenklinger og en 100 %

EU-finansiering af forskningsaktiviteter i stedet for de nuværende 75 %. Dog

skal muligheden for at vælge at få betalt de fulde indirekte omkostninger fasthol-

des, og Kommissionens forslag om et fast overhead på 20 % kritiseres, da man ri-

sikerer, at ikke alle omkostninger ved forskningsprojektet dækkes. De såkaldte

synergy grants under Det Europæiske Forskningsråd skal styrkes og inddragelse

af flere deltagere skal tillades – også fra tredjelande. Opslag under programmet

”Industrielt lederskab” skal være åbne og defineres ud fra både erhvervsliv og

forskermiljøers dagsordner, hvor projekter med høj risiko og gevinst finansieres.

Dansk Nefrologisk Selskab

Inden for samfundsudfordringen ”Sundhed, demografiske ændringer og trivsel”

mener Dansk Nefrologisk Selskab, at særligt kronisk nyresygdom (CKD) bør væ-

re en prioritet, da sygdommen rammer 10 % af befolkningen og koster 400.000

kroner årligt per patient. Via en tværfaglig tilgang og inddragelse af medicinalin-

dustrien og it-teknologi kan en europæisk forskningsindsats bidrage til CKDs fo-

rebyggelse.

Danske Regioner

Danske Regioner mener, det er glædeligt at den finansielle ramme forhøjes, at der

er fokus på administrativ forenkling og at forskning og innovation integreres.

Danske Regioner støtter forslaget om sundhed som et særligt indsatsområde. Der

bør være fokus på at sikre at betydningsfulde forskningsresultater når ud til pati-

enterne ved støtte til kliniske forskningsforsøg. Det er godt med øget inddragelse

af SMV’ere og industri med udgangspunkt i faglige argumenter. Danske Regio-

ner mener også offentlig forskning i ikke-rentabel medicin er nødvendig men ik-

ke nødvendigvis oplagt for industrien at medvirke i. SMV’ers inddragelse skal

ske via den foreslåede koordinering med Europæiske Innovationspartnerskaber

(EIP) og bedre adgang til udbuddene i programmet ”Industrielt Lederskab”.

Danske Universiteter

Danske Universiteter finder det positivt, at budgettet foreslås forhøjet, at admini-

strative forenklinger gennemføres, at Det Europæiske Forskningsråd styrkes og

gives større administrativ autonomi. Tværfaglige løsninger og internationalt sam-

arbejde er nødvendigt for at løse de samfundsmæssige udfordringer. Finansierin-

gen skal så vidt muligt ske via en fast rate for betaling af indirekte omkostninger.

Modellen, hvor de fulde indirekte omkostninger finansieres skal stadig være en

mulighed, om end denne opleves som administrativt mere besværlig. Forsknin-

gens kvalitet og ikke antallet af inddragne SMV’ere bør stadig være primære ud-

vælgelseskriterium.

I tillæg til høringssvaret sendt gennem Danske Universiteter lægger Aarhus Uni-

versitet vægt på, at den foreslåede overheadrate på 20 % skal øges til 40-50 %

Det Frie Forskningsråd (DFF)

DFF ser positivt på samfundsudfordringer som struktur for Horisont 2020, men

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

kritiserer at samfundsvidenskab og humaniora kun foreslås som støttevidenskab

uden et selvstændigt opslag. Det Europæiske Forskningsråd, infrastruktur og ad-

ministrative forenklinger støttes. Konkrete kritikpunkter er, at fremtidige og nye

teknologier er for snævert defineret og ikke medtager danske styrkepositioner

som IT og brugersystemer. Desuden skal software nævnes under IKT-

programmet.

Det Strategiske Forskningsråd (DSF)

Det Strategiske Forskningsråds lægger vægt på, at opdelingen mellem industrielt

lederskab og samfundsmæssige udfordringer ikke fører til, at løsningen af de

samfundsmæssige udfordringer ikke indtænker styrkelsen af industrielt lederskab

inden for områder som fødevarer, velfærdsteknologi og det medicinske område.

Hvad angår regler for deltagelse lægger DSF vægt på, at de ikke hindrer globalt

samarbejde.

DI byder Kommissionens forslag velkommen. DI lægger vægt på, at Horisont

2020 gøres mere attraktivt for virksomheder, gennemgribende forenkles, fokuse-

rer på nogle få store samfundsmæssige udfordringer, tiltrækker excellente forske-

re, projekter og virksomheder til de europæiske lande, skal virke teknologidri-

vende og netværksskabende samt fokuserer på at gøre europæisk produktion glo-

balt konkurrencedygtig. DI er enig i den overordnede struktur. Hvad angår viden-

skabelig topkvalitet støtter DI en styrkelse af ERC, Eurostars og en fortsættelse

af den europæiske erhvervs Ph.d.-ordning. Hvad angår samfundsmæssige udfor-

dringer bakker DI op om valget af de seks foreslåede udfordringer. DI bakker og-

så op om forenklingstiltagene i Kommissionens forslag.

Finansrådet

Finansrådet ønsker bredere og enklere opslag i Horisont 2020 med henblik på at

øge virksomhedsdeltagelsen. De danske prioriteter i FORSK 2020-kataloget ses

gerne gå igen i Horisont 2020. Særligt forskningsområderne IKT og finans-it skal

konkret nævnes i forslaget. Løsning af it-sikkerhedsudfordringer i forhold til

”Det digitale Europa” er ligeledes en prioritet. Disse tværfaglige forskningsom-

råder repræsenterer danske styrkepositioner. I mangel på risikovillig kapital bør

det europæiske venturekapitalmarked udvikles, uden dog at forvride markedet og

konkurrere med nationale ordninger som eksempelvis Vækstfonden.

FTF

FTF støtter Kommissionens forslag om at øge bevillingen til Horisont 2020. For

at løse de seks samfundsmæssige udfordringer skal innovation være praksisnær,

tværfaglig og inddrage medarbejdere, brugere og forskellige forskningsmiljøer

inklusive professionsskoler og erhvervsakademier.

GTS

GTS støtter Europaparlamentets forslag om at øge budgettet til 100 milliarder eu-

ro i stedet for Kommissionens foreslåede 80 milliarder euro. I forhold til den

konkrete projektfinansiering kritiserer GTS Kommissionens forslag om en med-

finansieringsrate på 100 % og 20 % overhead. I stedet foreslår GTS, at der finan-

sieres 75 % af direkte omkostninger og 75 % overhead. Modsat Kommissionen

mener GTS, at samme sats bør gælde, uanset om aktiviteten er henholdsvis

”forskning” eller innovation”, mens forskellige satser for forskellige institutioner

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

ønskes fastholdt. Kommissionens nye SMV-instrument støttes af GTS så længe

udbuddene målrettes SMV’ernes ønsker og ikke strategisk-politiske hensyn.

Håndværksrådet

Håndværksrådet ser positivt på Horisont 2020s SMV-fokus. Udbuddene skal

målrettes SMV’ere, særligt SMV’ere med under 50 ansatte. Administrativ for-

enkling med kortere og faseopdelte ansøgningsprocedurer og mindre konsortier

støttes af Håndværksrådet.

IDA

Dansk Ingeniørforening, IDA, ser positivt på Kommissionens fokus på vækst via

markedsdreven innovation. Det skal ske via støtte til SMV’ere, demonstrations-

faciliteter og ud fra en tværfaglig tilgang, der er nødvendig hvis Europas excel-

lente grundforskning skal omsættes til konkrete produkter på markedet. Ifølge

IDA får danske GTS’er en vigtig rolle i denne proces. Administrative forenklin-

ger er nødvendige hvis SMVere skal deltage.

IT Universitetet

Ifølge IT Universitetet kan investeringer i it-forskning og innovation i både tvær-

faglige projekter og eksisterende styrkepositioner bidrage til at løse EU's store

samfundsudfordringer. Dog bør software-forskning nævnes specifikt i Kommis-

sionens forslag. I forhold til administrative forenklinger skal man konkret mind-

ske antallet af timesedler for forskere, der er tilknyttet det pågældende EU-

projektet på deltid.

Københavns Universitet (KU)

KU foreslår, at budgettet på 80 milliarder euro hæves til 100 milliarder euro. KU

mener, at Kommissionens 6 samfundsudfordringer er et positivt tiltag, idet disse

lægger op til tværfaglighed, så også humaniora og samfundsfaglige tilgange ind-

drages i teknologi og innovation. Det kræver dog brede og åbne calls, så der ikke

konstrueres 6 nye siloer uden koordinering mellem sig. At ERC og grundforsk-

ningen styrkes er positivt, men excellence som eneste kriterium for udvælgelse er

altafgørende. ERCs overkommelige administrationsbyrde er ligeledes et eksem-

pel til efterfølgelse for andre programmer. KU ønsker gerne endnu større forenk-

lingstiltag, end Kommissionen lægger op til. Industrideltagelse skal ske for at

fremme forskningens kvalitet og skal ikke være et afgørende parameter, når an-

søgninger prioriteres, mener KU.

Landbrug og Fødevarer

Landbrug og Fødevarer mener, at budgettet for Horisont 2020 som helhed og fø-

devareprogrammet i særdeleshed bør øges. I forhold til den konkrete projektfi-

nansiering kritiseres Kommissionens forslag om en medfinansieringsrate på 100

% plus 20 % overhead samt de forskellige satser for hhv. forsknings – og innova-

tionsaktiviteter. Større erhvervsinvolvering sikres ved administrative forenklinger

og en tættere tilknytning mellem fødevareprogrammet og programmerne under

”industrielt lederskab”. De danske modeller for erhvervs-ph.d’er og innovations-

konsortier foreslås gennemført på EU-plan. Indholdsmæssigt skal energiudfor-

dringen inddrages i alle seks samfundsmæssige udfordringer, og særlig fokus bør

lægges på danske styrkepositioner som forarbejdningssektoren og dyrevelfærd.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

LO ser positivt på de foreslåede administrative forenklinger, den tværfaglige til-

gang til samfundsudfordringerne og sammenlægningen af de nuværende pro-

grammer for konkurrenceevne- og innovation og Det Europæiske Institut for In-

novation og Teknologi under Horisont 2020. I programmet ”industrielt leder-

skab” skal tiltagene rettes mod praktisk innovation i stedet for at være forsk-

ningsdrevne. Derimod skal forskning i selve den industrielle produktion og

forskning i arbejdsmarkedet støttes.

LVS og Lægeforeningen

Lægevidenskabelige selskaber (LVS) og Lægeforeningen støtter Kommissionens

forslag om at øge bevillinger til Det Europæiske Forskningsråd og Marie Curie.

At sundhedsforskningen kun modtager 10 % af midlerne i Horisont 2020 kritise-

res. Administrativ forenkling støttes. Konkret kan anbefalinger fra Det Nationale

Samarbejdsforum for Sundhedsforsknings; ”Sund Vækst” anvendes på EU-plan

og én central ansøgningsindgang for EU-programmer efterlyses.

Vindmølleindustrien

Vindmølleindustrien mener, at budgetterne for Strategic Energy Technology Plan

(SET-planen) og European Wind Initiative (EWI) ikke er tilstrækkelige for, at

programmernes mål kan opfyldes. I stedet for at give vindkraft en specifik bud-

getpost ud fra en rangordning af energikilder, som Vindmølleindustrien ønsker,

nævner Kommissionen blot vindkraft på lige fod med atomkraft og ”carbon cap-

ture and storage” (CSS).

9. Generelle forventninger til andre landes holdninger

På konkurrenceevnerådsmødet den 6. december 2012 blev der efter Kommissio-

nens præsentation af forslaget udvekslet indledende synspunkter herom. Der var

en generel positiv modtagelse af forslaget og målsætningen om at skabe en tætte-

re kobling mellem forskning og innovation. En række lande understregede betyd-

ningen af forenkling af reglerne for brugerne samt behovet for synergi med struk-

turfondene med henblik på kapacitetsopbygning.

10. Regeringens generelle holdning

Danmark bakker generelt op om Kommissionens foreslåede struktur med tre ho-

vedelementer, videnskabelig topkvalitet, industrielt lederskab og samfundsmæs-

sige udfordringer.

Ligestilling

Danmark støtter forslaget om at sikre ligestilling og integration af et kønsper-

spektiv i forsknings- og innovationsaktiviteterne.

Etik

Danmark støtter forslaget om, at alle forsknings- og innovationsaktiviteter skal

gennemføres under overholdelse af grundlæggende etiske principper.

Komplementaritet

Danmark støtter forslaget om at sikre komplementaritet med andre EU-

støtteprogrammer, særligt strukturfondene, Konkurrenceevne og SMV- pro-

grammet (COSME) og uddannelsesprogrammerne.

Offentlig-private partnerskaber

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Danmark er overordnet set positivt indstillet over for forslaget om at fortsætte de

allerede eksisterende offentlig-private partnerskaber (OPP’er), herunder OPP’er

etableret under traktatens Artikel 187. Danmark finder endvidere, at man skal

bygge videre på de positive erfaringer fra FP7’s Cooperation-program med SMV-

rettede instrumenter med høje krav til deltagelse af industri og SMV’er kombine-

ret med en tæt kontakt til slutbrugere.

Danmark er positivt indstillet over for forslaget om en fortsættelse af de fælles

teknologiinitiativer, såfremt de lever op til rammerne for Horisont 2020. Dette

gælder især forslaget om, at de fælles regler for Horisont 2020 skal gælde for alle

offentlig-private partnerskaber. Nye teknologiinitiativer skal ligeledes kun sættes

i gang, såfremt de afspejler prioriteterne for Horisont 2020 og tilfører europæisk

merværdi. Danmark ønsker samtidigt, at nye teknologiinitiativer begrænses og så

kompleksiteten for ansøgerne ikke forøges.

Danmark mener, der bør gøres mere for at inddrage SMV’er i videreudviklingen

af de fælles teknologiinitiativer, herunder for at skabe en tæt kontakt til slutbru-

gerne.

Offentlig-offentlige partnerskaber

Offentlig-offentlige partnerskaber (P2P) er en måde at styrke forskningssamar-

bejdet, hvor det er medlemslandene og de associerede lande, der leder processen.

Erfaringerne viser, at P2P´s er en meget effektiv måde til at undgå fragmentering

og opnå bedre koordinering af forskningen i Europa. Finansieringen af disse ini-

tiativer skal hovedsagligt komme fra medlemslandene. I Kommissionens forslag

lægges der op til større EU medfinansiering i fremtiden via ERA-net og artikel

185 instrumenterne, såfremt det sikres, at der er tilstrækkelig finansiel opbakning

fra de deltagende lande.

Danmark støtter fortsat brug af offentlig-offentlige partnerskaber i form af ERA-

NET, ERA-NET Plus, art. 185 initiativer og fællesprogramlægningsinitiativer

(Joint Programming Initiatives - JPI´s). Horisont 2020 skal bidrage til en fortsat

styrkelse af disse partnerskaber.

Danmark støtter ligeledes udviklingen af et nyt forenklet og fleksibelt ERA-NET

instrument, som er en sammensmeltning af de nuværende ERA-NET og ERA-

NET plus- instrumenter.

Danmark støtter forslaget om, at nye artikel 185-initiativer, kun igangsættes så

længe de lever op til de formulerede krav om bl.a. sammenhæng med Horisont

2020 prioriteterne og har en klar finansiel opbakning fra de deltagende lande.

Internationalt samarbejde

Danmark støtter, at Horisont 2020 stadig skal være åbent for deltagelse af forsk-

ningsorganisationer fra tredjelande. Horisont 2020 bør stadig være det mest åbne

forskningsprogram i verden.

Endvidere støttes det fra dansk side, at samarbejde med tredjelande og internatio-

nale organisationer skal 1) understøtte Europas forskningsexcellence, 2) stimule-

re Europas konkurrenceevne, 3) bidrage til løsningen af de samfundsmæssige ud-

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

fordringer samt 4) komplementere udenrigs- og udviklingspolitiske målsætnin-

ger.

Endelig støtter Danmark, at forsknings- og innovationssamarbejde med tredje-

lande skal baseres på fælles interesser og gensidig nytte samt at reciprocitet i ad-

gangen til forsknings- og innovationsprogrammer bør tilstræbes.

Evaluering

Danmark finder generelt, at det er vigtigt, at det sikres, at Horisont 2020 bidrager

med reel merværdi i forhold til europæiske vækst og konkurrenceevne.

Danmark lægger derfor vægt på, at der på passende tidspunkter gennemføres eva-

lueringer, som vurderer både tilrettelæggelse af rammeprogrammet og virkningen

af programmet på europæisk vækst og konkurrenceevne samt den teknologiske

udvikling i fællesskabet. Danmark kan støtte Kommissionens forslag om at gen-

nemføre en midtvejsevaluering senest i 2017 og en slutevaluering af Horisont

2020 senest i 2023.

Det Europæiske Institut for Innovation og Teknologi (EIT).

Danmark støtter generelt en fortsættelse af EIT, da en yderligere integration af

videntrekanten; uddannelse, forskning og innovation, er vigtig for at styrke Euro-

pas innovationskapacitet. Det støttes ligeledes fra dansk side, at EIT og EIT’s

videns- og innovationsfællesskaber (Knowledge and Innovation Communities -

KICs) skal understøtte Unionens 2020-mål samt de generelle hovedmålsætninger

i Horisont 2020.

Hovedideen bag KICs og deres virkemåde støttes fra dansk side, og Danmark

finder, at Kommissionens forslag om en evaluering af EIT, støttet af et

uafhængigt ekspertpanel, er vigtig. Danmark kan støtte de opstillede punkter,

som EIT skal måles op imod, herunder EIT’s evne til at bidrage til de prioriterede

samfundsmæssige udfordringer og de specifikke målsætninger under ”industrielt

lederskab” programmet under Horisont 2020. Endelig kan Danmark støtte, at en

tredje bølge af KICs under Horisont 2020 først kan igangsættes efter denne

evaluering er gennemført.

Afgørelse om særprogrammet i Horisont 2020

Særprogrammet har tre hoveddele; videnskabelig topkvalitet, industrielt leder-

skab og samfundsmæssige udfordringer.

Videnskabelig Topkvalitet

Det Europæiske Forskningsråd

Danmark bakker op om et stærkt Europæisk Forskningsråd. Efter dansk mening

bør Det Europæiske Forskningsråd i højere grad fokusere på at støtte yngre for-

skere.

Danmark støtter, at eneste udvælgelseskriterium fortsat skal være videnskabelig

excellence. Fra dansk side anser man det for vigtigt at fastholde dette, da det er

afgørende for, at Europa fortsat kan udvikle og fastholde forskere, der er blandt

de bedste i verden.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Danmark understreger samtidig vigtigheden af at bevare Det Europæiske Forsk-

ningsråds autonomi, hvilket er godt afspejlet i Kommissionens forslag.

Fremtidige og nye teknologier (FET)

Danmark støtter forslaget om, at der i Horisont 2020 oprettes et selvstændigt pro-

gram for fri og tværdisciplinær grundforskning i fremtidige og nye teknologier.

Danmark lægger i den henseende særlig vægt på muligheden for støtte til radikalt

nye, skrøbelige, tværfaglige og forskerinitierede idéer, hvor der endnu ikke er et

etableret forskningsmiljø på europæisk plan. Danmark lægger ligeledes vægt på,

at udmøntningen af midler under programmet sker i dialog med europæiske virk-

somheder.

Marie Curie-aktioner

Danmark støtter ideen om at gøre Europa mere attraktiv for de bedste talenter og

etablerede forskere og er enig i behovet for at styrke forskerrekruttering, forsker-

uddannelse, forskermobilitet og forskeres karrieremuligheder. Marie Curie aktio-

nerne er et af de redskaber, der kan løfte denne opgave. Særligt træningen af yng-

re forskere, samarbejdet mellem offentlige og private forskere og sektorer samt

tiltrækning af excellente forskere fra lande uden for EU er danske prioriteter.

Disse tre fokuspunkter er alle inkluderet i Kommissionens forslag til Marie Cu-

rie-aktionerne i Horisont 2020. Herudover er der en særlig interesse fra dansk

side i en fortsættelse af den europæiske erhvervs-PhD-ordning, såfremt pilotpro-

jektet bliver en succes.

Danmark har ligeledes noteret sig, at der i forslaget er inkluderet samfinansie-

ringsordninger med nationale mobilitetsprogrammer. Danmark bakker op om det-

te initiativ, men hovedvægten bør ligge i de tre ovennævnte fokuspunkter, så dis-

se områder ikke udhules.

Europæisk forskningsinfrastruktur

Danmark er enig i behovet for en europæisk indsats for at sikre etablering af ny

avanceret og kostbar forskningsinfrastruktur, idet adgangen til sådanne faciliteter

er afgørende for grundforskning, teknologisk udvikling og forskeruddannelse på

højeste niveau. Danmark lægger i den forbindelse vægt på, forskningsintensive

virksomheders adgang til og brug af fælles forskningsfaciliteter. Danmark lægger

vægt på, at forskningsinfrastrukturer prioriteres både inden for den teknisk- og

naturvidenskabelige forskning, men også inden for samfundsvidenskab og huma-

niora, og at man generelt har fokus på udvikling af e-infrastruktur. Danmark støt-

ter et fokus på globalt samarbejde om forskningsinfrastruktur.

Industrielt lederskab

Lederskab inden for støtte- og industriteknologier

Danmark støtter, at informations – og kommunikationsteknologi, nanoteknologi,

avancerede materialer, bioteknologi, avancerede produktionsteknologier og rum-

teknologier i programforslaget fremhæves som strategiske nøgleteknologier til at

sikre Europas konkurrenceevne. Danmark støtter, at disse teknologier i meget høj

grad gøres attraktiv for industriel deltagelse og understøtter offentlig/private

samarbejder, samt at aktiviteter under dette indsatsområde også kan understøtte

ikke-teknologidreven innovation i virksomheder, fx brug af designkompetencer

og brugerinddragelse til udviklingen af innovative produkter, services og proces-

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

ser relateret til de udvalgte områder.

Danmark lægger stor vægt på, at indsats og resultater inden for disse teknologier

i Horisont 2020 til stadighed bliver indtænkt og finder anvendelse på tværs af

Horisont 2020. Herunder er det særlig vigtigt, at der skabes en klar og transparent

styringsmæssig sammenhæng med de programmer, der udvikles under "Sam-

fundsmæssige Udfordringer", hvor der vil være stort behov for koordination.

Danmark noterer sig, og finder det positivt, at Kommissionens programforslag

nævner fælles finansiering mellem søjle to og søjle tre, hvor det skønnes relevant.

Det er positivt, at der vil være en inddragende og systematisk tilgang til sikker-

heds- og risikovurderingen af nye teknologier inden for både nano- og biotekno-

logi.

Adgang til risikofinansiering

Fra dansk side lægges vægt på etableringen af et velfungerende europæisk mar-

ked for venturekapital. EU-initiativer på dette område skal således være oriente-

ret mod, at markedet for venturekapital bliver selvbærende på længere sigt. Et

stærkere marked for venturekapital kan forbedre mulighederne for risikovillig

kapital for SMV’er og derved bidrage til vækst og beskæftigelse.

Finansielle instrumenter, der er rettet mod at forbedre adgangen til finansiering

for SMV’er, skal være så fleksible og brede som muligt for at sikre, at relevante

aktører har kapacitet til at søge og administrere ordningerne. Det er vigtigt, at de

administrative procedurer, der er forbundet med ordningerne ikke hindrer aktører

i små medlemslande i at søge.

Samtidig bør det sikres, at de administrative procedurer er så simple så muligt,

således at det gøres nemt for aktører at søge. Der bør derfor etableres få afdelin-

ger med bredere ansøgningskriterier.

Innovation i små og mellemstore virksomheder

Danmark lægger vægt på, at SMV-programmerne skal være rettet mod både de

forskningsaktive og de forskningskøbende SMVer. Danmark støtter forslaget om

en videreførelse af Eurostars programmet og det nye SMV-instrument i Horisont

2020.

Fra dansk side lægges desuden vægt på, at initiativer i "Innovation i SMV’er" har

en tydelig EU-merværdiskabende effekt og ikke overlapper med øvrige EU-

programmer og allerede eksisterende nationale tiltag.

Danmark lægger derudover vægt på, at innovation i SMV’er ligeledes har fokus

på kommercialisering i innovative virksomheder.

Samfundsmæssige udfordringer

Danmark støtter overordnet de seks foreslåede udfordringer, som skønnes at være

et godt grundlag for at sikre den nødvendige balance mellem kontinuitet og for-

nyelse i rammeprogrammet. Danmark støtter derudover en høj grad af erhvervs-

mæssig involvering i strategiske beslutninger for at sikre, at samfundsmæssige

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

behov for nye produkter og serviceydelser hurtigt identificeres og imødekommes,

samt at forskningsresultater udnyttes kommercielt.

Danmark finder det vigtigt, at der sikres en tværvidenskabelig tilgang til løsnin-

gen af de samfundsmæssige udfordringer. Danmark lægger derfor vægt på, at be-

skrivelserne af alle de samfundsmæssige udfordringer også understøtter, at en

bedre forståelse for menneskelig opførsel, kultur, livssituationer og adfærd ind-

drages i udviklingen af den teknologi, der støttes af Horisont 2020.

Der er behov for at tage hensyn til grænsefladerne mellem udfordringerne og re-

sten af programmerne, særligt lederskab inden for støtte- og industriteknologier.

Sundhed, demografisk udvikling og velfærd

Danmark støtter de foreslåede emner, der i høj grad falder sammen med danske

styrkepositioner og prioriteter. Specifikt støtter Danmark den foreslåede tilgang,

hvor der tages udgangspunkt i eksempelvis udvikling af metoder og redskaber i

kombination med fokus på sundhedfremme samt forebyggelse, diagnostik og be-

handling af sygdomme og lidelser – hele livet igennem. Der bør lægges særlig

fokus på at sikre, at betydningsfulde forskningsresultater når ud i befolkningen

og klinikkerne ved støtte til translationelle, kohorte baserede kliniske studier.

Fødevaresikkerhed, bæredygtigt landbrug, havforskning og bioøkonomi

Danmark er tilfreds med de hovedområder, der er identificeret i udfordringen

"Fødevaresikkerhed, bæredygtigt landbrug, hav- og akvakulturforskning og bio-

økonomi", idet disse er centrale for dansk fødevareforskning- og produktion og

omstillingen til det biobaserede samfund.

Danmark lægger vægt på, at der i Horisont 2020 afsættes midler til forskning i

mulighederne for at anvende ny teknologi, som forventes at blive afgørende for

udviklingen af det bæredygtige og biobaserede samfund, herunder ikke mindst en

kombination af bioteknologi, nanoteknologi og IKT. Nye og effektive metoder til

produktion, forarbejdning og distribution inden for jordbrug, fiskeri og akvakul-

tur og nye bioteknologiske teknikker herunder bioraffinaderier er vigtige redska-

ber i omstillingen til en biobaseret økonomi, hvor forbedret produktivitet og kon-

kurrenceevne er helt centrale aspekter. Desuden bør forbrugerens krav om sunde,

sikre og velsmagende fødevarer af høj kvalitet adresseres i henhold til hele føde-

vareværdikæden.

Sikker, ren og effektiv energi

Danmark støtter, at der i Horisont 2020 satses på forskning og udvikling af bære-

dygtige energiteknologier og -systemer, der kan effektivisere og sikre både ener-

giforsyning og energiforbrug samt mindske afhængigheden af fossile brændsler

og hermed bidrage til realiseringen af SET-planen. Samtidig er den anvendelses-

orienterede forskning afgørende for at få omsat ny viden til fremtidens energisy-

stemer.

Fra dansk side ønsker man helt særligt at betone behovet for udvikling og de-

monstration inden for vedvarende teknologier som 1) vindkraft, herunder off-

shore, 2) bioenergi, herunder biogas, 3) biomasseforædling og bioraffinering, 4)

brændselsceller og 5) fjernvarmeproduktion, som skønnes at have særligt store

udviklingspotentialer. Derudover lægger Danmark stor vægt på, at udvikling af

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

energiinfrastruktur prioriteres i det kommende rammeprogram, som et vigtigt

element i at sikre den europæiske energiforsyning. Danmark ser i øvrigt gerne, at

programmet Intelligent Energi - Europa videreføres.

Intelligent, grøn og integreret transport

Det kan konstateres, at de vigtigste transportformer er dækket af forslaget. Fra

dansk side lægges der vægt på, at temaet afspejler den balance som de forskellige

transportformer har for den samlede europæiske transportstruktur og de udfor-

dringer, som transportsektoren står overfor i de kommende år. Danmark finder

derfor, at balancen i forslaget bør ændres, så særligt den tekniske del

af luftfartsområdet kommer til at spille en mindre dominerende rolle i forhold til

overfladetransporterne søfart, jernbane og bil. For så vidt angår luftfartsområdet

bør fokus så vidt muligt prioriteres til anvendelse af lufttrafikstyring og alternati-

ve drivmidler. Danmark støtter Kommissionens forslag om en ikke-modal opde-

ling af programmet, således at der ikke, som i FP7, er en del til overfladetrans-

port, luftfart og tværgående emner, men i stedet søges en holistisk og integreret

tilgang til transportudfordringen.

Klimaindsats, ressourceeffektivitet og råvareforsyning

Danmark kan støtte forslaget og finder, at det indeholder en velovervejet balance

mellem teknologiske og ikke-teknologiske grønne løsninger til opnåelse af en

bæredygtig, ressourceeffektiv og klimarobust økonomi. Målet er, at det kan bi-

drage til at styrke Europas konkurrenceevne og velfærd samtidig med at den glo-

bale opvarmning holdes under 2° C , og samfundet og naturen har mulighed for

at tilpasse sig klimaforandringer. Danmark lægger vægt på, at aktiviteterne tilret-

telægges, så programmet kan yde et substantielt bidrag til realiseringen af EU's

køreplan for et ressourceeffektivt Europa samt EU's handlingsplan for ECO-

Innovation. Derfor ser Danmark gerne, at miljødelen af indsatsen bliver mere ty-

delig. Desuden lægger Danmark vægt på, at temaet omfatter studier i oceaner og i

polare og tropiske regioner, som er væsentlige for forståelsen af klimaændringer

og deres indflydelse på såvel lokalbefolkningen, økosystemer og råstofudnyttel-

se, og at vand fremhæves som en vigtig ressource.

Inklusive, innovative og sikre samfund

I udfordringen ’inklusive, innovative og sikre samfund’ lægges op til en viderefø-

relse af FP7 temaerne for Samfundsvidenskab og Humaniora (SSH) og Sikker-

hed. Danmark støtter, at denne udfordring omfatter både SSH og teknologiudvik-

ling. Efter dansk opfattelse vil den nuværende formulering af denne udfordring

kunne forbedres ved at introducere et gennemgående fokus på de samfundsmæs-

sige og kulturelle aspekter af teknologisk udvikling og innovation. Dette mangler

især på delemnet sikkerheds- og kommunikationsteknologi.

Det Fælles Forskningscenters (JRC) Ikke-nukleare aktiviteter

Danmark støtter det foreslåede fokus på samfundsmæssige udfordringer. Dan-

mark mener generelt, at en større del af JRC's midler skal konkurrenceudsættes.

Forordning om regler for formidling og deltagelse

Fra dansk side prioriteres lettelser af de administrative byrder i forbindelse med

ansøgning og deltagelse i Horisont 2020.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Færre særregler

Danmark finder det vigtigt, at man så vidt muligt får etableret ét fælles regelsæt

med et maksimum af fælles regler og så få særregler som muligt. Den af Kommis-

sionen foreslåede fleksibilitet forekommer hensigtsmæssig, såfremt anvendelsen af

særreglerne begrænses mest muligt.

Medfinansieringsraterne og overheadraten

Danmark lægger vægt på, at der sker en betydelig forenkling af rammeprogram-

met. Efter dansk opfattelse vil kombinationen af en fast medfinansieringsrate af de

afholdte udgifter og en fast rate for de indirekte udgifter (overhead) føre til en be-

tydeligt nemmere projektadministration for alle brugere. Derudover vil det medføre

en betydelig nedgang i antallet af fejl i afrapporteringen af afholdte udgifter og re-

ducering af time-to-grant. Efter dansk opfattelse er det afgørende, at deltagelsen i

rammeprogrammet også fremover er attraktivt for forskningspartnere og at eventu-

elle ulemper opvejes af enklere regler. Danmark kan derfor støtte en fast medfinan-

sieringsrate og en fast overheadrate.

Danmark finder, at afskaffelsen af forskellige medfinansieringsrater for forskellige

deltagertyper og aktivitetstyper er et afgørende element i forenklingen. Særligt er

det en forudsætning, at krav om registrering og afrapportering af timer og udgifter i

forhold til aktivitetstypen bliver meget mindre detaljeret fremover. Især registrering

per aktivitetstype og arbejdspakke bør afskaffes.

Immaterielle rettigheder

Danmark kan støtte de regler, der i Horisont 2020 lægges op til, for håndtering af

immaterielle rettigheder, der lægges op til i Horisont2020.

11. Tidligere forelæggelse for Folketingets Europaudvalg

Sagen blev forelagt Folketingets Europaudvalg forud for Konkurrenceevne-

rådsmødet den 5.-6. december 2011.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Punkt 8 d:

Forslag til Rådets forordning om forsknings- og

uddannelsesprogrammet for Det Europæiske

Atomenerigfællesskab (2014-2018), som komplementerer

Horisont 2020 – rammeprogram for forskning og innovation

KOM (2011) 812

- Orienterende debat

1. Resumé

Kommissionens forslag til Euratom rammeprogrammet (2014-2018) – Euratom-

programmet – vedrører indirekte aktioner inden for fusion (ekskl. ITER), fission

og strålingsbeskyttelse samt direkte aktioner inden for nuklear sikkerhed foreta-

get af Det Fælles Forskningscenter (JRC). Euratom-programmet gennemføres

denne gang i en forordning, hvor man tidligere har anvendt fire forskellige rets-

akter. Konstruktionen af ITER (International Thermonuclear Experimental Reac-

tor) er holdt uden for programmet, idet Kommissionen foreslår, at finansieringen

heraf ligger uden for den flerårige finansielle ramme. På fissionsområdet (inkl.

strålingsbeskyttelse) er der i det store hele tale om en fortsættelse af forsk-

ningsaktiviteterne fra det 7. rammeprogram og dets 2-årige forlængelse, men dog

med betydelig mere vægt på sikkerhed i forbindelse med eksisterende reaktorer.

Hertil kommer, at JRC skal iværksætte særlige foranstaltninger for at imødegå de

nye nukleare sikkerhedsudfordringer efter uheldet på atomkraftværket i Fu-

kushima i Japan i marts 2011. På fusionsområdet skal programmet gennem det

såkaldte EFDA-samarbejde sikre en hurtig opstart af ITER og sideløbende ud-

vikle materialer til et demonstrationskraftværk samt udvikle og demonstrere rele-

vante teknologier til demonstrationskraftværket, der udgør næste trin efter for-

søgsreaktoren ITER.

På Konkurrenceevnerådsmødet (forskningsdelen) den 21. februar 2012 præsen-

terer Kommissionen forslaget af EIT.

2. Baggrund

Forslaget til Rådets forordning om forsknings- og uddannelsesprogrammet på det

nukleare område for perioden 2014-2018 (i det følgende benævnt ”Euratom-

programmet”) vedrører forskningsaktiviteter inden for kerneenergi (fusion og fis-

sion) og strålingsbeskyttelse. Forslaget er en integreret del af Horisont 2020 –

rammeprogrammet for forskning og innovation. Det omfatter forsknings- og ud-

viklingsprogrammet for fusionsenergi (ekskl. ITER, jfr. nedenfor), forskningsak-

tiviteter inden for fission og strålingsbeskyttelse og Det Fælles Forskningscenters

direkte aktioner inden for nuklear sikkerhed.

ITER er omhandlet i en separat afgørelse, da finansieringen af dette projekt ligger

uden for den flerårige finansielle ramme for perioden 2014-2020, som Kommis-

sionen offentliggjorde den 29. juni 2011. Kommissionen har foreslået, at der af-

sættes 2.707 mio. EUR til ITER, men altså udenfor den flerårige finansielle

ramme.

Ligesom Horisont 2020 er Euratom-programmet også omfattet af administrativ

forenkling, hvor sigtet er at reducere de administrative omkostninger for delta-

gerne og at sætte skub i alle processer vedrørende indkaldelse af forslag (gælder

kun området fission og strålingsbeskyttelse).

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Euratom-traktaten begrænser varigheden af forskningsprogrammer på det nukle-

are område til fem år.

Euratom-programmet (2014-2018) gennemføres via en enkelt forordning, som

fastsætter alle de nødvendige bestemmelser for gennemførelsen af nukleare

forskningsaktiviteter. Tidligere var indholdet af den nuværende forordning dæk-

ket af fire forskellige retsakter: afgørelsen om rammeprogrammet, beslutningen

om særprogrammet til gennemførelse af indirekte aktioner og beslutning om sær-

programmet for Det Fælles Forskningscenters (JRC’s) gennemførelse af direkte

aktioner samt en forordning om regler for virksomheders, forskningscentres og

universiteters deltagelse i foranstaltninger og for formidling af forskningsresul-

tater.

Hjemmelsgrundlaget for Euratom-programmet er artikel 1, 2, 4 og 7 i traktaten

om oprettelse af Det Europæiske Atomenergifællesskab, hvorefter udkast til pro-

grammet skal besluttes med enstemmighed under henvisning til udtalelse fra Eu-

ropa-Parlamentet og Det Europæiske Økonomiske og Sociale Udvalg.

Kommissionen har hørt Euratoms Videnskabelige og Tekniske Udvalg, ligesom

man har gjort brug af forskellige kilder ved udarbejdelsen af forslaget.

3. Formål og indhold

Euratom-programmet skal styrke rammeprogrammet for forskning og innovation

på det nukleare område og koordinere medlemsstaternes forskningsaktiviteter for

derved at forhindre dobbeltarbejde, fastholde en kritisk masse på nøgleområder

og sikre, at offentlige midler udnyttes bedst muligt.

De tekniske mål er at forbedre den nukleare sikkerhed og strålingsbeskyttelse og

at bidrage til den langsigtede dekarbonisering af energisystemet på en sikker og

effektiv måde.

Programmet bidrager til flagskibsinitiativet ”Innovation i EU” ved at støtte præ-

kommerciel og tværgående nuklear forskning af relevans for den politiske beslut-

ningsproces og ved at lette videns- og teknologioverførselen mellem den akade-

miske verden, erhvervslivet og de offentlige myndigheder. Ved at rette fokus

mod uddannelse i alle aktiviteter og fremme konkurrenceevnen i den nuværende

kerneindustri og oprette en ny højteknologisk industrisektor inden for navnlig fu-

sionsenergi, vil Euratom-programmet endvidere skabe vækst og nye job på en

lang række områder. Gennem støtte til fusionsforskning sikrer programmet såle-

des en hurtig opstart af ITER’s idriftsættelse, og en udvikling af kvalificerede

materialer til et demonstrationskraftværk, samtidig med at relevante teknologier

til et sådant værk udvikles og demonstreres. Programmets aktiviteter omfatter

forberedelser og skitseprojektering af et komplet demonstrationskraftværk samt

undersøgelse af mulighederne i stellaratorer som kraftværkteknologi (”Stellarato-

ren” er et alternativt reaktorsystem, der muligvis kan anvendes i den demonstra-

tionsreaktor, der skal følge efter ITER, hvis reaktorsystem bygger på ”tokamak-

ken”).

Målet for JRC’s nukleare aktiviteter er at støtte gennemførelsen af Rådets direk-

tiv 2009/71/Euratom og 2011/70/Euratom samt Rådets konklusioner, der giver

højeste prioritet til de højeste standarder for nuklear sikkerhed i EU og internati-

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

onalt. JRC skal navnlig mobilisere den nødvendige kapacitet og ekspertise til at

bidrage til vurderingen og forbedringen af nukleare anlægs sikkerhed og den fre-

delige anvendelse af kerneenergi m.m.

Aktiviteter for at opfylde programmets målsætninger i forbindelse med

indirekte aktioner:



Støtte

sikker drift af reaktorsystemer (herunder brændselskredsløbs-

anlæg)

til brug i EU med fuldt fokus på de sikkerhedsmæssige aspekter,

herunder alle aspekter af brændselskredsløbet, som f.eks. separation og

transmutation (omdannelse) af langlivet affald til kortlivet.

Bidrage til udviklingen af løsninger til

håndtering af radioaktivt slutaf-

fald,

herunder deponering i undergrunden og forskning relateret til dyb

geologisk deponering af brugt brændsel og langlivet radioaktivt affald og

demonstration af teknologier og sikkerhed.

Støtte udviklingen og bæredygtigheden af

nukleare kompetencer

på

EU-plan.

Fremme strålingsbeskyttelse.

Forskning med henblik på at kunne vur-

dere risikoen ved lave strålingsdoser, medicinske anvendelser og håndte-

ring af uheld for at tilvejebringe det videnskabelige grundlag for et ro-

bust, retfærdigt og socialt acceptabelt beskyttelsessystem, som ikke i

unødvendigt omfang begrænser den nyttige og udbredte anvendelse af

stråling på det medicinske område og i industrien.

Arbejde hen imod demonstration af

gennemførlighed af fusion

som

energikilde for at sikre hurtig start af højeffektiv drift af ITER ved at ud-

nytte eksisterende og relevante anlæg (herunder JET – Joint European

Torus) og fremtidige fusionsanlæg.

Skabe fundamentet for fremtidige fusionskraftanlæg ved at

udvikle ma-

terialer, teknologier og skitseprojekter,

herunder forberedelse af et re-

levant materialeprøvningsanlæg og forhandlinger om EU’s deltagelse i en

passende international ramme for dette anlæg. Aktiviteterne vedrørende

udvikling og demonstration af relevante teknologier til et fusions-

demonstrationskraftværk omfatter også forberedelser og skitseprojekte-

ring af et komplet demonstrationskraftværk samt undersøgelse af mulig-

hederne i andre reaktorkoncepter end tokamak konceptet som f.eks. stel-

larator konceptet.

Fremme

innovation og erhvervslivets konkurrence.

Sikre

tilgængelighed og brug af forskningsinfrastrukturer

af paneuro-

pæisk relevans.

Støtte til

den europæiske aftale om udvikling af fusionsenergi

gennem

EFDA (European Fusion Development Agreement).



Aktiviteter for at opfylde programmets målsætninger i forbindelse med

direkte aktioner på Det Fælles Forskningscenter (JRC):



Forbedre den nukleare sikkerhed, herunder brændsels- og reaktor-

sikkerhed, affaldshåndtering og nedlukning samt nødberedskab.

JRC

skal bidrage til udviklingen af værktøjer og metoder til at opnå høje sik-

kerhedsstandarder for kernereaktorer og brændselskredsløb, som er rele-

vante for Europa. I den forbindelse vil JRC yderligere styrke sit europæi-

ske clearinginstitut for nukleare operatørers operationelle erfaringer, som

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files



er oprettet for at imødegå de nye nukleare sikkerhedsudfordringer efter

uheldet på atomkraftværket i Fukushima i Japan den 11. marts 2011.

JRC’s værktøjer og metoder omfatter også minimering af videnskabelig

usikkerhed i forudsigelsen af nukleart affalds opførsel over lang tid samt

styrkelse af EU’s kapacitet til at reagere over for nukleare uheld og ulyk-

ker gennem videreudvikling af beredskabssystemer og modeller for radi-

ologisk spredning i luften etc.

Forbedre sikkerheden i forbindelse med nuklear teknologi, herunder

nuklear sikkerhedskontrol, ikke-spredning, bekæmpelse af ulovlig

handel og nuklear eftersporing.

JRC vil rette størst mulig opmærksom-

hed mod ikke-spredning.

Styrke den videnskabelige ekspertise på det nukleare område med

henblik på standardisering.

JRC skal videreudvikle det videnskabelige

grundlag for nuklear sikkerhed (safety) og sikring (security). Der skal

lægges vægt på forskning og udvikling af aktiviteter til fremme af forstå-

elsen og modellering af fysiske, kemiske og grundlæggende egenskaber

ved actinider (fællesbetegnelse for kunstige grundstoffer, der er tungere

end uran). Hertil kommer forskning i konstruktionsmaterialers og nukle-

are materialers grundlæggende egenskaber og opførsel. Endvidere opsæt-

ning af en database for højpræcise nukleare referencedata vedrørende nu-

klear energi og ikke-nukleare anvendelser (f.eks. medicinsk anvendelse).

Mht. standardisering i EU skal JRC tilvejebringe de nyeste nukleare

standarder, referencedata og målinger.

Fremme videnforvaltning, uddannelse og erhvervsuddannelse.

Støtte EU’s politik om nuklear sikkerhed og den EU-lovgivning, der

udvikles i den forbindelse.

I den forbindelse skal JRC koordinere den

europæiske deltagelse i ”Generation IV International Forum R&D Initia-

tive” – kaldet GIF. JRC har således af medlemslandene fået mandat til at

handle som gennemførelsesorgan for EU’s deltagelse i GIF-projekter.

JRC skal også videreudvikle det internationale forskningssamarbejde

med centrale partnerlande og internationale organisationer såsom IAEA

og OECD/NEA med henblik på at fremme EU’s politikker på området

for nuklear sikkerhed.

4. Europa-Parlamentets udtalelser

Europa-Parlamentet er endnu ikke blevet hørt.

5. Nærhedsprincippet

Kommissionen anfører, at merværdien for Euratoms inddragelse i nuklear forsk-

ning er tæt forbundet med grænseoverskridende virkning, stordriftsfordele og med-

virken til løsning af markedssvigt. Med Euratom-projekter inden for fission, fusion

og strålingsbeskyttelse kan der opnås den fornødne "kritiske masse", samtidig med

at den forretningsmæssige risiko mindskes, og der dannes grobund for private inve-

steringer. Euratom aktioner har også central betydning for overførslen af nukleare

færdigheder og viden på tværs af grænser og fremmer derved topkvalitet inden for

forskning og innovation ved at styrke færdigheder, kvalitet og konkurrence i hele

Europa og højne den menneskelige kapacitet gennem uddannelse, mobilitet og kar-

riereudvikling.

Regeringen er enig i, at de anførte forskningsfelter ikke kan gennemføres af med-

lemsstaterne isoleret, hvorfor nærhedsprincippet er overholdt.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

6. Gældende dansk ret

Forslaget har ikke konsekvenser for dansk ret.

7. Konsekvenser

Forslaget medfører en udgift på EU’s budget på ca. 7.988 mio. euro i perioden

2014-2018. Med den eksisterende EU-budgetnøgle, betaler Danmark ca. 2 pct. af

EU’s udgifter, svarende til en statslig udgift ved programmet på ca. 160 mio. kr.

Det endelige budget fastsættes som et led i forhandlingerne om den flerårige fi-

nansielle ramme for 2014-2020.

8. Høring

Forslaget har været sendt til høring til EU-specialudvalget for forskning og blev

desuden forelagt på et møde i EU-specialudvalget for forskning den 18. januar

2012. Forelæggelsen gav ikke anledning til bemærkninger.

9. Generelle forventninger til andre landes holdninger

Forslaget blev præsenteret på Konkurrenceevnerådsmødet (forskningsdelen) den

6. december 2011. Forhandlingerne er endnu ikke påbegyndt.

10. Regeringens generelle holdning

I forhold til fissionsforskningen er regeringen skeptisk overfor investeringer i nye re-

aktorsystemer og mener generelt, at budgetmidlerne bør koncentreres om sikkerhed

og affaldshåndtering i forbindelse med eksisterende reaktorer samt om strålingsbe-

skyttelse.

11. Tidligere forelæggelse for Folketingets Europaudvalg

Forslaget har ikke tidligere været forelagt Folketingets Europaudvalg.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Punkt 9

(a) Forslag til Europa-Parlamentets og Rådets forordning om

ændring af forordning (EF) nr. 294/2008 om oprettelse af det

Europæiske Institut for Innovation og Teknologi

KOM (2011) 817

(b) Forslag til Europa-Parlamentets og Rådets afgørelse om

den strategiske innovationsdagsorden for EIT: EIT’s bidrag til

et mere innovativt Europa

KOM (2011) 822

- Præsentation ved Kommissionen

1. Resumé

Det Europæiske Institut for Innovation og Teknologi (EIT) er etableret med det

formål at bidrage til bæredygtig økonomisk vækst og konkurrenceevne gennem

styrkelse af EU's og medlemslandenes innovationskapacitet. Med udgangen af

2013 udløber EIT’s finansieringsramme, og derfor har Kommissionen

præsenteret et forslag, hvori EIT videreføres som en integreret del af Horisont

2020

EIT vil i perioden 2014-2020 bidrage til opfyldelsen af det generelle mål for

Horisont 2020 ved at integrere den såkaldte videnstrekant: videregående

uddannelse, forskning og innovation. Denne integration finder hovedsageligt sted

via videns- og innovationsfællesskaber (Knowledge and Innovation Communities

- KICs).

Kommissionen har ligeledes præsenteret et forslag til den første strategiske

innovationsdagsorden (SID) for EIT. I udkastet til SID fastlægges EIT's

indsatsområder på lang sigt, som bl.a. omfatter en oversigt over de planlagte

aktiviteter inden for videregående uddannelse, forskning og innovation i den

syvårige periode fra 2014-2020.

Det finansielle bidrag til EIT bør ifølge Kommissionens forslag komme fra

Horisont 2020, og finansieringsrammen fra Horisont 2020 for gennemførelsen af

forordningen er i perioden fra den 1. januar 2014 til den 31. december 2020

foreslået fastsat til ca. 3,2 mia. EUR (løbende priser). Det foreslås i forslaget, at

det finansielle bidrag fra EIT til etablerede og kommende KICs skal komme fra

denne finansieringsramme.

2. Baggrund

Kommissionen vedtog sin lovpakke vedrørende Det Europæiske Institut for In-

novation og Teknologi (EIT) den 30. november 2011 med henblik på vedtagelse i

2013 og igangsættelse i 2014. Lovpakken indeholder et forslag til Europa-

Parlamentets og Rådets forordning om ændring af forordning (EF) nr. 293/2008

om oprettelse af EIT samt et forslag til Europa-Parlamentets og Rådets afgørelse

om den strategiske innovationsdagsorden for EIT.

EIT er oprettet i medfør af forordning (EF) nr. 294/2008 med det formål at

bidrage til bæredygtig økonomisk vækst og konkurrenceevne gennem styrkelse af

EU's og medlemsstaternes innovationskapacitet.

Med henblik på at sætte dagsordenen for en bred europæisk høring om indholdet

af det kommende rammeprogram præsenterede Kommissionen sine tanker om

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

indretningen af det fremtidige forsknings- og innovationssamarbejde i sin grøn-

bog fra den 9. februar 2011 (KOM(2011) 48) ’Fra udfordringer til muligheder:

Mod en fælles strategisk ramme for EU-finansiering af forskning og innovation’.

I grønbogen lagde Kommissionen op til en fælles strategisk ramme for det nuvæ-

rende Rammeprogram for forskning, teknologisk udvikling og demonstration

(FP7), rammeprogrammet for konkurrenceevne og innovation (CIP) og EIT.

Disse tanker har Kommissionen arbejdet videre med, og tankerne er i store træk

videreført i Kommissionens forslag til "Horisont 2020 - rammeprogrammet for

forskning og innovation" (herefter "Horisont 2020"), som Kommissionen vedtog

30. november 2011, hvor bl.a. EIT foreslås som en integreret del.

EIT vil i perioden 2014-2020 bidrage til opfyldelsen af det generelle mål for

Horisont 2020, ved at integrere den såkaldte videnstrekant: videregående

uddannelse, forskning og innovation. Denne integration finder hovedsageligt sted

via videns- og innovationsfællesskaber (Knowledge and Innovation Communities

- KICs), som bringer organisationer sammen om at løse samfundsmæssige

udfordringer på lang sigt.

De foreslåede ændringer i forordningen om oprettelsen af EIT er baseret på

erfaringerne fra den indledende periode, forslaget vedrørende EIT's strategiske

innovationsdagsorden, som bygger på forslaget fra EIT's bestyrelse,

henstillingerne fra den eksterne evalueringsrapport og Kommissionens udtalelse

om evalueringen (KOM(2011) 816) samt resultaterne af høringer med EIT's

interessenter.

Udkastet til den strategiske innovationsdagsorden (SID), som er et bilag til

afgørelsen, bygger på resultaterne af en uafhængig evaluering af EIT's første

periode og en høringsproces, der var åben for alle, der har en interesse i EIT's

aktiviteter, herunder virksomheder, videregående uddannelsesinstitutioner og

forskningsorganisationer samt nationale og regionale myndigheder.

I udkastet til SID fastlægges EIT's indsatsområder på lang sigt, som bl.a. omfatter

en oversigt over de planlagte aktiviteter inden for videregående uddannelse,

forskning og innovation i den syvårige periode fra 2014-2020.

Forslagene til Europa-Parlamentets og Rådets forordning om ændring af forord-

ning (EF) nr. 293/2008 om oprettelse af EIT samt til Europa-Parlamentets og Rå-

dets afgørelse om den strategiske innovationsdagsorden for EIT er baseret på

artikel 173, stk. 3 i traktaten om den Europæiske Unions funktionsmåde (TEUF)

og vil blive vedtaget efter den almindelige lovgivningsprocedure.

3. Formål og indhold

Kommissionens forslag består af 1) forslag til Europa-Parlamentets og Rådets

forordning om ændring af forordning (EF) nr. 293/2008 om oprettelse af EIT

samt 2) et forslag til Europa-Parlamentets og Rådets afgørelse om den strategiske

innovationsdagsorden for EIT.

3.1 Kommissionens forslag til Europa-Parlamentets og Rådets forordning

om ændring af forordning (EF) nr. 293/2008 om oprettelse af EIT

Kommissionens forslag indebærer, at EIT i perioden 2014-2020 vil bidrage til

opfyldelsen af målene for Horisont 2020, ved at integrere videnstrekanten af

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

forskning, innovation og uddannelse, jf. forslagets Artikel 1, punkt 2) om

ændring af artikel 3.

For at sikre sammenhængende retlige rammer for deltagerne i Horisont 2020 bør

Europa-Parlamentets og Rådets kommende forordning om regler for deltagelse og

formidling i "Horisont 2020 - rammeprogrammet for forskning og innovation"

(herefter benævnt regler for deltagelse) finde anvendelse på EIT. Endvidere er

reglerne for forvaltning af intellektuelle ejendomsrettigheder fastlagt i reglerne for

deltagelse. Endelig er reglerne for deltagende stater og tredjelande fastlagt i

forordningen om Horisont 2020.

Ifølge forslaget bør EIT indgå i direkte samarbejde med nationale og regionale

repræsentanter og andre interessenter fra hele innovationskæden, da det kan skabe

fordele for alle parter. For at gøre denne dialog og udveksling mere systematisk bør

der afholdes et forum for EIT's interessenter, med henblik på at bringe så bredt et

udvalg af interessenter som muligt sammen om tværgående spørgsmål.

Det foreslås i Kommissionens forslag, at sammensætningen af EIT's organer bør

forenkles. EIT's bestyrelses funktion bør strømlines, og bestyrelsens og

direktørens roller og opgaver bør præciseres nærmere. Der er derfor i udkastet til

ændring af forordningen bl.a. foreslået, at bestyrelsens størrelse fra 2014 ændres

fra de nuværende 22 medlemmer til 12 medlemmer.

Endvidere bør der oprettes nye Knowledge and Innovation Communities (KICs),

med angivelse af prioriterede indsatsområder samt tilrettelæggelse af og tidsramme

for udvælgelsesprocessen, der tager afsæt i de betingelser, der er defineret i den

strategiske innovationsdagsorden,. Disse KICs bør udvide deres

uddannelsesaktiviteter ved at tilbyde faglige kurser samt forsøge at skabe synergi

med de relevante EU-initiativer. For at sikre en bredere deltagelse af organisationer

fra forskellige medlemsstater i kommende KICs foreslås det, at

partnerorganisationerne bør være etableret i mindst tre forskellige medlemsstater.

EIT's treårige arbejdsprogram bør tage højde for Kommissionens udtalelse om

EIT's specifikke mål, som defineret i Horisont 2020, samt for programmets

komplementaritet med EU's politikker og instrumenter.

Det finansielle bidrag til EIT bør ifølge Kommissionens forslag komme fra

Horisont 2020, og finansieringsrammen fra Horisont 2020 for gennemførelsen af

forordningen er i perioden fra den 1. januar 2014 til den 31. december 2020

foreslået fastsat til 3,2 mia. EUR (løbende priser - ca. DKK 24 mia.).

3.2. Kommissionens forslag til Europa-Parlamentets og Rådets afgørelse om

den strategiske innovationsdagsorden for EIT

I Kommissionens forslag til en strategisk innovationsdagsorden (SID) fastlægges

EIT's prioriterede områder i perioden 2014-2020, og forslaget omfatter en

vurdering af dets økonomiske virkninger og evne til at skabe den størst mulige

merværdi på innovationsområdet. SID er derfor et centralt værktøj for de

europæiske beslutningstagere, når de skal fastlægge den strategiske kurs for EIT,

samtidig med at instituttet selv får mulighed for at definere metoderne og

midlerne til at nå de fastsatte mål.

Udkastet til SID omfatter detaljerede specifikationer og kommissorium for EIT's

virksomhed, retningslinjerne for samarbejdet mellem bestyrelsen og videns- og

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

innovationsfællesskaberne (Knowledge and Innovation Communities - KICs) og de

nærmere regler for finansieringen af de etablerede og kommende KICs.

Med henblik på de planlagte to bølger af udvælgelse af KICs i henholdsvis 2014

og 2018 er følgende temaer blevet udpeget til den første bølge, baseret på

områdernes modenhed, den potentielle samfundsmæssige og økonomiske

indvirkning samt mulighederne for synergivirkninger med andre initiativer.

Temaerne er:



Innovation for sund levevis og aktiv aldring



Råstoffer – bæredygtig efterforskning, udvinding, forædling, genanvendelse

og substitution



Food4future – bæredygtig forsyningskæde fra jord til bord.

I forbindelse med den anden bølge i 2018 vil de resterende temaer (mobilitet i

byer, produktion med høj værditilvækst og intelligente sikre samfund) blive

overvejet samtidig med, at der tages hensyn til nye og uventede udfordringer,

som måtte opstå i fremtiden.

For at sikre klare retningslinier og en passende tidsramme for udvælgelse af nye

KICs inden for de ovennævnte temaer, vil EIT rettidigt udarbejde en

udvælgelsesprocedure for en anden bølge af KICs i 2014 og – efter evalueringen af

Horisont 2020 – for en tredje bølge i 2018 samt sikre, at rammebetingelserne for

fremtidige KIC-udvælgelsesprocedurer skaber optimale resultater, navnlig ved at

give klare retningslinjer med hensyn til krav og processer og ved at give

forslagsstillerne tilstrækkelig tid til at organisere partnerskabet.

Ifølge udkastet til SID, skal EIT spille en stærkere rolle i forhold til de etablerede

KICs. EIT vil derfor skulle udstikke klare og sammenhængende retningslinjer for

forventninger, forpligtelser og ansvar i hele de etablerede KICs’ livscyklus, i tæt

samarbejde med de etablerede KICs udvikle en kapacitet inden for EIT's hoved-

kvarter, som kan fremme udveksling og læring mellem de eksisterende KICs

samt tilbyde de etablerede KICs en række tjenester i forbindelse med horisontale

spørgsmål, hvor effektiviteten kan forbedres, og gennemføre andre samlede poli-

tikker med samme formål.

4. Europa-Parlamentets udtalelser

Europa-parlamentet har endnu ikke udtalt sig om forslaget.

5. Nærhedsprincippet

Der er i forslaget ikke redegjort for nærhedsprincippet.

Det er regeringens vurdering, at nærhedsprincippet er overholdt, da tilsvarende

forsknings- og innovationssamarbejder, som videns- og innovationsfælleskaberne

repræsenterer, ikke kan etableres, hvis medlemsstaterne handler hver for sig. Vi-

dens- og innovationsfælleskaberne indebærer samarbejde på tværs af flere med-

lemsstater, og det er Regeringens vurdering, at den største merværdi og effekt

skabes ved at gennemføre dette på europæisk plan.

6. Gældende dansk ret

Forslaget har ikke konsekvenser for dansk ret.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

7. Konsekvenser

Forslaget har ingen administrative konsekvenser udover indvirkningen på EU’s

budget. Kommissionen foreslår, at der afsættes 658,1 mia. kr. til Horisont 2020-

forslaget, og EIT’s budget på 23,9 mia. kr. foreslås finansieret via denne ramme.

Med den eksisterende EU-budgetnøgle, betaler Danmark ca. 2 pct. af EU’s bud-

get, svarende til en statslig udgift til EIT på ca. 478 mio. kr. Det endelige budget

fastlægges som led i forhandlingerne om den flerårige finansielle ramme for

2014-2020.

8. Høring

Forslaget har været sendt i høring i EU-specialudvalget for forskning, og er desu-

den blevet forelagt på et møde i EU-specialudvalget for forskning den 18. januar

2012. Forelæggelsen gav ikke anledning til bemærkninger.

9. Generelle forventninger til andre landes holdninger

Forslaget bliver præsenteret på Konkurrenceevnerådsmødet (forskningsdelen)

den 21. februar 2012. Forhandlingerne er helt i startfasen.

10. Regeringens generelle holdning

Regeringen finder, at forslaget til ændring af forordningen om etablering af EIT

samt forslaget til SID imødekommer de aspekter, som blev fremhævet i evalue-

ringen af EIT.

Regeringen hilser velkommen, at EIT’s hovedformål bliver at fremme og integre-

re videregående uddannelse, forskning og innovation på højeste niveau.

11. Tidligere forelæggelse for Folketingets Europaudvalg

Sagen har ikke tidligere været forelagt for Folketingets Europaudvalg.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Punkt 10 a: Opfølgning på Det Europæiske Råd i februar 2011

KOM dokument foreligger ikke

- Fremskridstrapport

1. Resumé

På det Europæiske Råds møde d. 4. februar 2011 blev der fokuseret på to sekto-

rer der har central betydning for Europas fremtidige velstand og vækst, nemlig

energi og innovation. Inden for innovation efterlyste det Europæiske Råd en inte-

greret tilgang der kan sætte gang i innovationen til gavn for borgere, virksomhe-

der og forskere.

På konkurrenceevnerådsmøde vil det danske formandskab fremlægge en frem-

skridtsrapport, der adresserer hvad der er sket på innovationsområdet i med-

lemslandene såvel som i europæisk regi.

2. Baggrund

På det Europæiske Rådsmøde 4. februar 2011 blev der fokuseret på to sektorer

der har central betydning for Europas fremtidige velstand og vækst, nemlig ener-

gi og innovation. På innovationsområdet efterlyste det Europæiske Råd en inte-

greret tilgang der kan sætte gang i innovationen til gavn for borgere, virksomhe-

der og forskere. Rådet vil særligt følge udviklingen af innovationsindikatoren,

tacklingen af de mest kritiske samfundsmæssige udfordringer og realiseringen af

det europæiske forskningsrum. Herudover opfordrer rådet Kommissionen til hur-

tige fremskridt inden nøgleområderne i den digitale økonomi, og at arbejde for at

fjerne hindringer for at venture-kapital kan operere på tværs af grænser.

På Konkurrencevnerådsmødet den 20.-21. februar 2012 fremlægges en frem-

skridtsrapport der adresserer, hvad der er sket på innovationsområdet i medlems-

landene såvel som i europæisk regi. Dermed vil rapporten dække områder, der er

relevant for såvel industri som forskningsdelen for konkurrenceevnerådet. Rap-

porten vil bidrage til diskussionen på det Europæiske Råds møde d. 1.-2. marts

2012.

3. Formål og indhold

I fremskridtsrapporten vil der blive redegjort der for de fremskridt der er sket inden

for innovationsområdet i forhold til de emner, der blev diskuteret på det Europæiske

Råds møde d. 4. februar 2011. Konkret redegøres der for fremskridt i forhold til føl-

gende 7 punkter:

Udviklingen af én integreret innovationsindikator

Etableringen af de Europæiske Innovations Partnerskaber

Realiseringen af det europæiske forskningsrum

Forbedring af rammevilkår for at tilskynde til private investeringer i innovati-

ve produkter og tjenesteydelser

5) Skabelsen af et digitalt indre marked inden udgangen af 2015

6) Sikring af venturekapital kan operere på tværs af grænser

7) Forenklingen af EU-instrumenter rettet mod forsknings- og innovationsaktivi-

teter

4. Europa-Parlamentets udtalelser

Europa-Parlamentet skal ikke høres.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

5. Nærhedsprincippet

Spørgsmålet om nærhedsprincippet er ikke relevant

6. Gældende dansk ret og forslagets konsekvenser herfor

Ikke relevant

7. Konsekvenser

Ikke relevant

8. Høring

Sagen blev forelagt i EU-Specialudvalget for forskning den 18. januar 2012. Fo-

relæggelsen gav ikke anledning til bemærkninger.

9. Generelle forventninger til andre landes holdninger

EU-landene ventes generelt at tage fremskridtsrapporten til efterretning.

10. Regeringens generelle holdning

Regeringen forventer at støtte fremskridtsrapporten.

11. Tidligere forelæggelse for Folketingets Europaudvalg

Sagen har ikke tidligere været forelagt Folketingets Europaudvalg.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Punkt 10 b: Årlig vækstundersøgelse

KOM (2011) 815

- Orienterende drøftelse

1. Resumé

EU-landene besluttede i september 2010 at introducere en ny ramme for de øko-

nomiske samarbejdsprocesser i EU, Det Europæiske Semester. Formålet med et

Europæisk Semester er at have drøftelser af EU-landenes økonomiske politik for-

ud for vedtagelsen af national politik. Det Europæiske Semester dækker alle ele-

menter af den økonomiske overvågning, herunder koordinationsprocesserne un-

der Stabilitets- og Vækstpagten, Europa 2020-strategien og den kommende nye

overvågning af makro-økonomiske ubalancer, som fortsat er under forhandling.

Kommissionens årlige vækstundersøgelse blev offentliggjort den 23. november

2011. Vækstundersøgelsen er tiltænkt som et redskab til at sikre en bedre økono-

misk overvågning og koordinering og vil danne grundlag for Det Europæiske

Råds retningslinjer og konklusioner med henblik på EU-landenes udarbejdelse

og fremlæggelse af deres stabilitets- og konvergensprogrammer med mellemfri-

stede økonomiske politiske planer samt deres nationale reformprogrammer.

På Konkurrenceevnerådsmødet (forskningsdelen) den 21. februar 2012 er der

lagt op til en drøftelse af den forskningspolitiske del af vækstundersøgelsen.

2. Baggrund

EU-landene besluttede i september 2010 at introducere en ny ramme for de øko-

nomiske samarbejdsprocesser i EU, Det Europæiske Semester. Formålet med et

Europæisk Semester er at have drøftelser af EU-landenes økonomiske politik forud

for vedtagelsen af national politik. Det Europæiske Semester vil dække alle ele-

menter af den økonomiske overvågning, herunder koordinationsprocesserne under

Stabilitets- og Vækstpagten, Europa 2020-strategien og den kommende nye over-

vågning af makro-økonomiske ubalancer, som fortsat er under forhandling.

Det Europæiske Semester betyder, at stabilitets- og konvergensprogrammerne samt

de nationale reformprogrammer fremrykkes og synkroniseres, så de vil blive afle-

veret på samme tid og vurderet samtidig af Kommissionen, mens de dog fastholdes

som separate instrumenter. Det Europæiske Semester udgør dermed en mere inte-

greret tilgang til den økonomiske politik i EU og er sammen med den øvrige styr-

kelse af det økonomiske samarbejde en del af en samlet tilgang til økonomisk gen-

opretning og en holdbar økonomisk politik fremadrettet.

Kommissionens anden vækstundersøgelse i rækken blev offentliggjort den 23.

november 2011. Vækstundersøgelsen er tiltænkt som et redskab til at sikre en

bedre økonomisk overvågning og koordinering og vil danne grundlag for Det Eu-

ropæiske Råds retningslinjer og konklusioner med henblik på EU-landenes udar-

bejdelse og fremlæggelse af deres stabilitets- og konvergensprogrammer med

mellemfristede økonomiske politiske planer samt deres nationale reformpro-

grammer i april 2011.

Rådets (konkurrenceevne) drøftelse af Kommissionens årlige vækstundersøgelse vil

således indgå i en samlet synteserapport, der udarbejdes af formandskabet, om Kom-

missionens årlige vækstundersøgelse sammen med de andre rådsformationers input.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

3. Formål og indhold

I vækstundersøgelsen redegør Kommissionen for sin samlede vurdering af EU’s

økonomiske situation, makroøkonomiske ubalancer og makrofinansielle risici

samt økonomisk-politiske udfordringer, herunder fremskridt med hensyn til

strukturreformer og hovedmålene i Europa 2020-strategien, idet der foretages en

vurdering af de mål, som medlemslandene har stillet i de midlertidige nationale

reformprogrammer. Kommissionen kommer med økonomiske anbefalinger til EU

som helhed.

Vækstundersøgelsen indeholder en sammenfatning med økonomiske anbefalinger

til EU som helhed og fire baggrundsrapporter, herunder en fremskridtsrapport om

Europa 2020-strategien, en makroøkonomisk rapport, en beskæftigelsesrapport

og en rapport om vækstfremmende skattepolitik.

Der præsenteres fem anbefalinger, hvoraf anbefaling 1) har en direkte forsk-

ningspolitisk indflydelse samt anbefaling 3) har en indirekte indflydelse på inno-

vationspotentialet i Europa:

1) Fortsættelse af en differentieret og vækstfremmende finanspolitisk konsolide-

ring.

Vækstfremmende udgifter til eksempelvis uddannelse, forskning, innovation

og energi bør prioriteres og udgifts-effektivitet bør efterstræbes.

2) Genetablering af normale lånemuligheder for erhvervslivet.

Kommissionen sætter bl.a. fokus på at indføre en ny EU-ordning for risiko-

villig kapital.

3) Fremme af vækst og konkurrenceevne i dag og i fremtiden.

Der henvises til en række rammebetingelser der hæmmer væksten, bl.a. be-

grænset adgang til risikovillig kapital. Kommissionen har forslået projektob-

ligationer til privat finansiering af vigtige infrastruktur projekter inden for

transport, energi og informations- og kommunikations- teknologi.

4) Håndtering af arbejdsløsheden og de sociale konsekvenser af krisen

5) Modernisering af den offentlige forvaltning

Vedrørende den videre implementering lægges der op til følgende fremgangsmå-

de:

–

På rådsmødet (konkurrenceevne) den 20.-21. februar 2011 diskuteres vækst-

undersøgelsen, ligesom vækstundersøgelsen drøftes i en række andre råds-

formationer.

Drøftelserne i de enkelte rådsformationer samles i en synteserapport, der le-

veres som det danske formandskabs koordinerede input til Det Europæiske

Råds konklusioner om Det Europæiske Semester i marts 2012.

På Det Europæiske Råd den 2.-3. marts 2011 udstikkes retningslinjer for det

europæiske semester i 2012.

Medlemslandene opfordres til at medtage disse retningslinjer i deres stabili-

tets- og konvergensprogrammer og nationale reformprogrammer i april 2012.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

4. Europa-Parlamentets udtalelser

Europa-Parlamentet skal ikke høres.

5. Nærhedsprincippet

Spørgsmålet om nærhedsprincippet er ikke relevant.

6. Gældende dansk ret

Ikke relevant.

Konsekvenser

Initiativer, der styrker overvågningen samt koordineringen af EU-landenes øko-

nomiske politik og bidrager til sundere økonomisk politik, herunder gennem

strukturreformer samt tidligere korrektion af ubalancer, har positive samfunds-

økonomiske konsekvenser.

8. Høring

Sagen blev forelagt i EU-Specialudvalget for forskning den 18. januar 2012. Fo-

relæggelsen gav ikke anledning til bemærkninger.

9. Generelle forventninger til andre landes holdninger

EU-landene ventes generelt at tage anbefalingerne i vækstundersøgelsen til efter-

retning.

10. Regeringens generelle holdning

Regeringen forventer at tage anbefalingerne i vækstundersøgelsen til efterretning.

11. Tidligere forelæggelse for Folketingets Europaudvalg

Sagen har ikke tidligere været forlagt Folketingets Europaudvalg.