PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Europaudvalget 2011-12
3145 - Transport, tele og energi Bilag 1
Offentligt

SAMLENOTAT

31. januar 2012

Energirådsmøde den 14. februar 2012

Lovgivningsmæssige drøftelser

1. Forslag til Europa-Parlamentets og Rådets direktiv om energieffektivitet og

om ophævelse af direktiv 2004/8/EF og 2006/32/EF

Uformel debat

Side 2

2. Forslag til forordning om energiinfrastruktur

Orienterende debat

Ikke-lovgivningsmæssige drøftelser

3. Europa 2020 Strategi

Policy debat

Side 19

Side 29

Tidlig forelæggelse

4. Kommissionens beslutningsforslag om indførelse af en mekanisme for

udveksling af oplysninger vedrørende mellemstatslige aftaler mellem

medlemsstaterne og tredje lande på energiområdet.

Information fra formandskabet

Side 31

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

1. Forslag til Europa-Parlamentets og Rådets direktiv om energieffektivitet og

om ophævelse af direktiv 2004/8/EF og 2006/32/EF

COM(2011) 370 final, 22. juni 2011

Nyt notat

1. Resumé

Kommissionen har den 22. juni 2011 fremlagt forslag til direktiv om energieffektivisering.

Forslaget er en opfølgning på Kommissionens plan om energieffektivisering af 8. marts 2011, og

det udmønter mange af de forslag, som indgik i planen.

Energieffektivitet er en central del af Kommissionens 2020-strategi for smart, bæredygtig og

inklusiv vækst samt strategien for et ressourceeffektivt Europa. Forslaget skal bidrage til at indfri

den indikative målsætning om 20 pct. energibesparelser i 2020 i forhold til en baseline.

Forslaget til direktiv om energieffektivisering har til formål at styrke rammerne for EU's

langsigtede arbejde med energieffektivisering og -besparelser. De foreslåede initiativer og regler

har til formål at fjerne hindringer på energimarkederne og rette nogle af de fejl ved markedet, som

hindrer en effektiv forsyning og anvendelse af energi.

Forslaget til direktiv indeholder en række konkrete initiativer til forhold til energieffektivitet i

energianvendelsen (bl.a. energieffektivisering i den offentlige sektor, energispareforpligtelser for

energiselskaberne, energisyn og energiledelsessystemer samt måling af energiforbrug og informativ

fakturering), energieffektivisering af energiforsyningen (bl.a. fremme af energieffektiv opvarmning

og køling, energikonvertering samt energitransmission og distribution) og nogle tværgående

bestemmelser (bl.a. om certificeringsordninger og fremme af energitjenester).

Forslaget har overvejende fokus på realisering af rentable energieffektiviseringer, hvor de øgede

investeringsudgifter, der i nogle tilfælde kan være betydelige, opvejes af de lavere energiudgifter.

Forslaget vil dog på kort sigt betyde øgede udgifter for stat, regioner og kommuner. Et reduceret

energiforbrug vil medføre afgiftstab for staten.

På nuværende tidspunkt foreligger der primært foreløbige overvejelser om andre landes holdninger

til forslaget. En række toneangivende medlemslande har fortsat undersøgelsesforbehold. En række

medlemslande tilkendegiver, at de ønsker at opretholde et højt ambitionsniveau, men samtidig tyder

noget på, at mange lande ønsker en opblødning af de centrale initiativer i forslaget.

Forslaget er sat på dagsordenen for rådsmødet (energi) med henblik på en uformel debat.

2. Baggrund

EU-Kommissionen har den 22. juni 2011 fremlagt forslag til direktiv om energieffektivisering.

Forslaget til direktivet er en opfølgning af Kommissionens plan om energieffektivisering af 8. marts

2011, og det udmønter mange af de forslag, som indgik i planen.

Direktivforslaget indeholder en række konkrete nye initiativer til fremme af energieffektiviteten

såvel hos energiforbrugerne som i energiforsyningen. De forskellige initiativer skal være med til at

sikre, at EU som helhed når det indikative mål om energibesparelser i det primære energiforbrug på

20 pct. i 2020 målt i forhold til en baseline, og bane vejen for yderligere forbedringer af

energieffektiviteten derefter.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Forslaget til det nye direktiv erstatter det nuværende direktiv om energieffektivisering og

energitjenesteydelser (2006/32/EC) (bortset fra artikel 4, stk. 1 til 4) og det nuværende

kraftvarmedirektiv (2004/8/EC), som – efter Kommissionens opfattelse - ikke har leveret de

forventede resultater.

3. Formål og indhold

Energieffektivitet er en central del af Kommissionens 2020-strategi for smart, bæredygtig og

inklusiv vækst samt strategien for et ressourceeffektivt Europa. Som led i denne strategi har EU

vedtaget målsætninger om at realisere energibesparelser i det primære energiforbrug svarende til 20

pct. set i forhold til en baseline i 2020. De seneste fremskrivninger viser dog, at der med de

eksisterende virkemidler og initiativer kun vil opnås besparelser svarende til ca. halvdelen af den

fastsatte målsætning.

På den baggrund indeholder Kommissionens forslag til det nye direktiv om energieffektivisering en

række nye initiativer og en række opstramninger af initiativer, som indgår i de to eksisterende

direktiver. Ifølge Kommissionen vil de skitserede nye initiativer sikre, at målsætningen om 20 pct.

højere energieffektivitet i 2020 nås. Hvis det medio 2014 vurderes, at målet ikke nås, vil

Kommissionen overveje at foreslå bindende nationale mål for energieffektivitet.

Forslaget til direktiv om energieffektivisering har til formål at styrke rammerne for EU's langsigtede

arbejde med energieffektivisering og -besparelser. De foreslåede initiativer og regler har til formål

at fjerne hindringer på energimarkederne og rette nogle af de fejl ved markedet, som hindrer en

effektiv forsyning og anvendelse af energi.

Det fremgår af forslaget til direktiv, at en øget realisering af energibesparelser kan påvirke CO2-

kvoteprisen under EU’s- kvoteordning, og det fremgår derfor af direktivet, at Kommissionen skal

overvåge disse konsekvenser for at fastholde EU’s emissionshandelssystems incitamenter til at

gennemføre CO2-besparende investeringer, og for at forberede de kvotebelagte sektorer på den

kommende tids nødvendige innovationer.

Forslaget til direktiv indeholder konkrete initiativer i forhold til følgende områder:

Anvendelsesområde og energieffektivitetsmål:

Direktivet opstiller en fælles ramme for at fremme energieffektivitet med henblik på at sikre, at

EU’s mål om 20 pct. energibesparelser i 2020 nås, og for at bane vejen for yderligere forbedringer

derefter. Det fremgår, at direktivet fastsætter minimumskrav, og at de ikke er til hinder for, at de

enkelte medlemslande opretholder eller indfører strengere foranstaltninger, som er forenelige med

EU-lovgivningen.

I henhold til forslaget skal medlemslandene fastsætte et nationalt energieffektivitetsmål udtrykt som

et absolut tal for det primære energiforbrug i 2020. Ved fastsættelsen af disse mål skal der tages

hensyn til EU’s 20 pct.-mål, foranstaltningerne i det nye direktiv og de foranstaltninger, som

medlemslandene har taget for at nå energisparemålet i energitjenestedirektivet (2006/32/EF).

Energieffektivisering i den offentlige sektor:

I henhold til forslaget skal medlemslandene sikre, at 3 pct. af det samlede etageareal, der ejes af

offentlige organer, fra 1. januar 2014 renoveres hvert år, så de som minimum opfylder de

mindstekrav til energimæssig ydeevne, som er fastsat i medfør af artikel 4 i EU’s bygningsdirektiv

(2010/31/EU). Kravet gælder bygninger med et nettoetageareal på mere end 250 m2, som ejes af

offentlige organer (stat, regioner og kommuner), herunder den almene boligsektor. Som led i

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

gennemførelsen heraf skal der udarbejdes og offentliggøres en fortegnelse over alle offentligt ejede

bygninger med angivelse af etageareal og energimæssige ydeevne.

Samtidig skal medlemsstaterne sikre, at offentlige organer kun køber produkter, tjenester og

bygninger, som opfylder høje krav til energieffektivitet, jf. et bilag til direktivforslaget.

Energispareforpligtelser for energiselskaberne:

I henhold til forslaget skal alle medlemslande indføre en energispareforpligtelse for enten

energidistributørerne eller energileverandørerne i detailleddet, svarende til 1,5 pct. af deres

energisalg målt i energimængder i det foregående år, ekskl. energi anvendt til transport.

Energibesparelserne skal de forpligtende parter opnå blandt slutkunderne i det aktuelle

medlemsland.

Energisyn og energiledelsessystemer:

I henhold til forslaget skal medlemslandene arbejde for, at alle slutkunder får mulighed for at få

udført et energisyn, og der skal tilrettelægges programmer, som tilskynder husholdninger og små og

mellemstore virksomheder til at få foretaget energisyn. Samtidig skal medlemslandende sikre, at

store virksomheder får foretaget energisyn på en uafhængig og omkostningseffektiv måde af

kvalificerede eller akkrediterede eksperter senest den 30. juni 2014 og derefter med tre års

mellemrum.

Måling af energiforbrug og informativ fakturering:

Forslaget indeholder en række bestemmelser om, at medlemslandene skal sørge for, at slutkunder til

elektricitet, naturgas, fjernvarme og/eller fjernkøling samt varmt brugsvand skal udstyres med

individuelle målere, der nøjagtigt viser slutkundens faktiske energiforbrug og angiver oplysninger

om det faktiske forbrugstidspunkt. Samtidig er der bestemmelser om, at der ved installation af

intelligente målere tages fuldt hensyn til målsætningerne om energieffektivitet og slutkundefordele.

Endelig er der en række bestemmelser om hyppig fakturering af det faktiske forbrug.

Energieffektiv opvarmning og køling:

I henhold til forslaget skal medlemslandene senest den 1. januar 2014 fastlægge en national varme-

og køleplan og underrette Kommissionen om den. Formålet med planen er at udnytte mulighederne

for at anvende højeffektiv kraftvarmeproduktion og effektiv fjernvarme og fjernkøling. Planerne

skal ajourføres hvert femte år. Medlemsstaterne skal træffe de nødvendige foranstaltninger for at

udbygge en effektiv fjernvarme- og fjernkøleinfrastruktur, som kan åbne for etablering af

højeffektiv kraftvarmeproduktion og anvendelse af spildvarme og vedvarende energikilder til

opvarmning og køling. Som led heri indeholder forslaget en række forpligtelser i forbindelse med

etablering af nye termiske kraftværker, ved en gennemgribende fornyelse af eksisterende større

elprododuktionsanlæg og for større industrianlæg, der tilvejebringer spildvarme.

Energikonvertering:

I henhold til forslaget skal medlemsstaterne hvert trejde år udarbejde en dataoversigt for alle anlæg,

der foretager forbrænding af brændstoffer og har en samlet nominel indfyret termisk effekt på 50

MW eller derover, og for anlæg, der foretager raffinering af mineralsk olie og gas på deres område.

Datene i oversigten skal på opfordring stilles til rådighed for Kommissionen.

Energitransmission og distribution:

Ifølge forslaget skal medlemsstaterne sikre, at de nationale energitilsynsmyndigheder tager behørigt

hensyn til energieffektiviteten i deres beslutninger om driften af gas- og elinfrastrukturen. De skal

navnlig sikre, at nettakster og -regler tilskynder netoperatørerne til at tilbyde systemtjenester til

brugerne af nettet, som gør det muligt for dem at gennemføre energieffektiviseringsforanstaltninger

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

som led i den fortsatte udbygning af de intelligente net. Som led heri skal medlemsstaterne bl.a.

inden 30. juni 2013 vedtage planer, der vurderer potentialet for energieffektivisering i deres

infrastrukturanlæg til gas, elektricitet, fjernvarme og fjernkøling, og udpeger konkrete

foranstaltninger og investeringer for indførelse af omkostningseffektive forbedringer af

energieffektiviteten i netinfrastrukturen med en detaljeret tidsplan for deres gennemførelse.

Certificeringsordninger:

Det fremgår af forslaget, at medlemsstaterne – med henblik på at nå et højt niveau af teknisk

kompetence, objektivitet og pålidelighed – skal sikre, at der inden 1. januar 2014 findes

attesteringsordninger eller tilsvarende kvalifikationsordninger for leverandører af energitjenester,

energisyn og energieffektiviseringsforanstaltninger, herunder installatører af bygningsdele.

Medlemsstaterne skal offentliggøre disse ordninger og skal samarbejde indbyrdes og med

Kommissionen om sammenligning og anerkendelse af ordningerne.

Fremme af energitjenester:

Det fremgår af forslaget, at medlemsstaterne skal fremme markedet for energitjenester og små og

mellemstore virksomheders adgang til det bl.a. ved at udarbejde en liste over energitjenesteleve-

randører; tilvejebringe standardkontrakter; formidle oplysninger om foreliggende

energitjenestekontrakter; fremme udbredelsen af frivillige kvalitetsmærker samt formidle

oplysninger om finansieringsinstrumenter mv.

4. Europa-Parlamentets udtalelser

Det ansvarlige udvalg er ITRE, men ENVI fremfører også sin holdning til direktivet.

Seneste melding fra ITRE-udvalget er, at afstemningen om forslaget er udskudt fra den 24. januar

til den 28. februar med mulighed for at indhente EP-mandat til trilogforhandling på

plenarforsamlingen den 28. marts. Udskyldelse af afstemningen hænger primært sammen med det

store omfang af ændringsforslag til direktivet (det er stillet over 1800 ændringsforslag), som har

gjort det vanskeligt at opnå kompromisser internt i EP og være klar til afstemningen ultimo

januar. En plenarafstemning vil resultere i, at EP må vente med at optage trilogforhandlinger med

Rådet til efter den 28. marts, ligesom Rådet ikke kan få et mandat til forhandlinger, før det er blevet

klart, hvilken tekst EP har som udgangspunkt for forhandlingerne.

5. Nærhedsprincippet

Kommissionen anfører i forslaget, at medlemslandene ikke er på vej til at opfylde EU's mål om 20

% forbedret energieffektivitet i 2020, og at opfyldelsen bedre nås på EU-plan vha. nye

energibesparelsesforanstaltninger. Det er regeringens vurdering, at mulige problemer i forhold til

subsidiaritet, som påpeget af flere lande, kan imødekommes ved øget fleksibilitet for

medlemslandene, især i forhold til kravet om energirenovering af offentlige bygninger.

6. Gældende dansk ret

Forslaget vedrører en række danske love og bekendtgørelser, herunder bl.a.:



Flere bestemmelser i el-, naturgas- og varmeforsyningslovene med tilhørende bekendtgørelser.

De indeholder bl.a. de gældende bestemmelser om energiselskabernes energispareforpligtelser,

om måling og regninger, om varmeplanlægning og om transmission og distribution af energi.

Lov om energibesparelser i bygninger og lov om fremme af besparelser i energiforbruget, som

indeholder bestemmelser om energibesparelser i den offentlige sektor.

Bekendtgørelse om individuel måling af el, gas, vand og varme.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files



Det skal endeligt afklares, om den almene boligsektor skal være omfattet af forslaget om

renovering af offentlige bygninger. I givet fald vedrører forslaget tillige lov om almene boliger

m.v.

7. Konsekvenser

Lovmæssige konsekvenser

Forslaget kan medføre behov for ændring af en række af de danske bestemmelser, herunder bl.a.



Bestemmelserne om energiselskabernes energispareindsats i el-, naturgas- og

varmeforsyningsloven og den tilhørende bekendtgørelse

Bestemmelser om energibesparelser i den offentlige sektor

Evt. reglerne om måling af energiforbrug og energiregning

Evt. reglerne om varmeplanlægning og forudsætningerne for etablering af nye kraftværker mv.

Statsfinansielle og samfundsøkonomiske konsekvenser

Udgangspunktet er, at forslaget til direktiv alene lægger op til realisering af energibesparelser, som

er samfundsøkonomisk rentable, og som samtidig understøtter målsætningen om at blive uafhængig

af fossile brændsler. I Kommissionens konsekvensanalyse estimeres, at forslagene generelt vil have

positive samfundsøkonomiske effekter, herunder for BNP, beskæftigelse privat forbrug. Forslaget

vil dog kræve betydelige investeringer, der potentielt kan have betydelige statsfinansielle

konsekvenser. Reducerede energiudgifter vil kunne opveje en endnu ikke kendt del af

investeringsudgifterne.

Forslaget om energieffektiv renovering af offentlige bygninger kræver betragtelige investeringer. I

forbindelse med kravene til den offentlige sektor vil der også være udgifter forbundet med

etablering og løbende opdatering af en oversigt over den offentlige bygningsbestand i både stat,

kommuner og regioner. Forslaget kan endvidere kræve betragtelige investeringer i den almene

boligsektor. I det omfang de reducerede energiudgifter ikke opvejer investeringsudgifterne, vil det

medføre højere boligbetaling for lejerne og/eller fortrængning af andre renoveringstiltag under

Landsbyggefondens renoveringsramme.

Forslaget vil medføre et mindre energiforbrug, hvilket alt andet lige vil medføre et lavere

afgiftsprovenu for staten.

Administrative konsekvenser for erhvervslivet

Kommissionens forslag om obligatorisk energisyn for større industrivirksomheder vil isoleret set

medføre øgede omkostninger for erhvervslivet, men hvis de giver anledning til energibesparelser i

det omfang, det fremgår af Kommissionens konsekvensanalyse, vil dette kunne dække

omkostningerne til energisynet.

Beskyttelsesniveauet

Forslaget vil have positive energi- og klimamæssige konsekvenser gennem reducering af

energiforbruget og nedbringelse af udledninger af drivhusgasser.

8. Høring

Forslaget til direktiv om energieffektivisering, som Kommissionen fremlagde den 22. juni 2011,

blev den 29. juni 2011 sendt i høring hos en bred kreds af organisationer og interessenter med frist

den 19. august 2011. Nedenfor er de mange modtagne høringssvar sammenfattet.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Generelle kommentarer

DI anfører, at en øget indsats for energieffektivisering kan bidrage til, at CO2-målene nås mere

omkostningseffektivt samtidig med, at forsyningssikkerheden og konkurrenceevnen styrkes. FRI

anfører, at en øget indsats for energieffektivisering og -besparelser kan bidrage til, at CO2-målene

nås på samfundsøkonomisk bedst vis, uden at forsyningssikkerheden og konkurrenceevnen ændres.

Landbrug & Fødevarer støtter direktivets mål om, at energieffektivisering skal have en central plads

i EU’s klima- og energipolitik, og anfører, at energieffektivisering kan medvirke til både bedre

konkurrenceevne for virksomhederne og en omkostningseffektiv opfyldelse af CO2-målene.

Håndværksrådet bakker generelt op om målsætningerne i forslaget, og hæfter sig særligt ved, at de

små og mellemstore virksomheder skal gives ”teknisk bistand”, hvilket de ser som en klar

forudsætning for, at energisparepotentialet i denne målgruppe lader sig realisere.

TEKNIQ støtter, at energibesparelser bør have en central rolle af hensyn til klima,

forsyningssikkerhed og beskæftigelse og er enig i, at det er en af de mest omkostningseffektive

måder til at opnå de opstillede mål. VELTEK er tilhænger af, at man i EU-regi stiller krav til

national energieffektivisering, men de finder, at den danske organisering af energispareindsatsen er

uambitiøs.

Dansk Energi er positivt indstillet over for direktivforslaget og ser forslaget som et yderligere skridt

i retning af at sikre EU’s reduktionsmål i energiforbruget med 20 pct. i 2020, og finder det positivt

at der med sammensmeltning af de to direktiver kommer mere fokus på kraftvarme. DONG Energy

er grundlæggende positivt indstillet over for Kommissionens forslag, som kommer til at udgøre et

vigtigt instrument i energieffektiviseringsindsatsen i EU, og noterer med tilfredshed, at

Kommissionen har spejlet sig i erfaringerne med den danske energispareindsats.

Energiforum Danmark er grundlæggende positive overfor direktivet og de mange forslag heri. Det

er bydende nødvendigt med flere energispareaktiviteter, hvis målet om 20 pct. besparelser skal nås i

2020. WWF finder forslaget positivt, da energieffektiviseringer er et af de vigtigste og billigste

redskaber til at opnå CO2 reduktioner. De finder at bindende mål burde have været en del af

direktivet.

Rockwool finder, at forslaget langt fra lever op til hvad man kunne forvente set i lyset af, at EU-

landene kun er på vej mod at levere halvdelen af EU’s mål om 20 pct. energibesparelser i 2020.

BAT-kartellet finder det positivt, at Kommissionen forsøger at opstille en fælles ramme for

energieffektivisering i EU, og anfører at konsekvensanalysen viser, at de ekstra omkostninger ved at

opnå 20 pct. målet er beskedne i forhold til fordelene. De finder det positivt at muligheden for

bindende mål, hvis der ikke opnås tilfredsstillende resultater, fastholdes. CO-industri er enig i

behovet for et nyt og revideret direktiv for energieffektivisering.

Sammenhæng med CO2-kvoteordningen

I forhold til direktivets betydning for kvoteprisen opfordrer DI til, at reglerne for EU’s kvotesystem

frem til 2020 bliver implementeret, som det allerede er politisk besluttet. Der bør ikke skabes

usikkerhed om rammebetingelserne for systemet. Landbrug & Fødevarer finder, at direktivets

konsekvenser for CO2-kvoteprisen ikke er tilstrækkeligt belyst, og opfordrer til at der fra dansk

side arbejder for at dette bliver belyst hurtigst muligt.

Dansk Energi ser med bekymring på, at der i Kommissionens forslag ikke er taget højde for den

meget negative effekt på CO2-kvoteprisen, og opfordrer regeringen til at få dette konkretiseret i

forhandlingerne. DONG Energy noterer med bekymring, at Kommissionens forslag ikke tager

behørigt højde for den meget negative effekt på CO2-kvoteprisen, som implementeringen af

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

direktivet må forventes at få. Det risikerer at underminere den rolle kvoteprisen bør spille som

stimulans for klimavenlige investeringer i kvotesektorerne.

Mål for energieffektivisering

DI finder det uhensigtsmæssigt, at Kommissionen allerede i 2014 vil vurdere om der skal fastsættes

nationale mål. Det kan ikke forventes, at direktivet vil være slået igennem allerede i 2014. Landbrug

& Fødevarer mener ikke, at der i første omgang er brug for bindende mål på nationalt plan, og det

er for tidligt og derfor uhensigtsmæssigt allerede i 2014 at foretage en revurdering af dette. DONG

Energy mener, at den nuværende indsats for energieffektivisering i EU ikke har været en succes,

bl.a. som følge af at EU’s 20-procent mål ikke har haft et tilstrækkeligt stærkt juridisk grundlag.

Derfor støtter de forslaget om med dette direktiv at opstille en række bindende foranstaltninger, der

reducerer energiforbruget.

Det Økologiske Råd anfører, at de helst havde set bindende mål for forbruget af primær energi

fordelt på medlemslandene efter potentiale, ekspertise og økonomisk formåen. Når der ikke er

opbakning hertil bør der fastlægges en række bindende virkemidler, som kan sikre at 20 pct. målet i

2020 nås og som peger hen mod omtrent en halvering af EU’s primære energiforbrug i 2050.

Rockwool finder det positivt, at Kommissionen er klar til at fremsætte forslag om bindende

nationale mål, såfremt deres evaluering i 2014 viser, at man ikke når målet i 2020.

Energieffektivisering i den offentlige sektor

DI og FRI er enige i, at det offentlige har en rolle i at gå forrest, og de anfører, at der for at sikre

kvalitet og omkostningseffektivitet, i højere grad bør tænkes i grundige renoveringer (dybe

renoveringer) ved energioptimering af de offentlige bygninger. På grund af bygningernes lange

levetid bør der kunne accepteres længere tilbagebetalingstider. Dansk Byggeri finder, at det er af

stor betydning, at det offentlige går forrest i energirenoveringen og på den måde bidrager til at

skabe et marked for energirenoveringer, og de støtter derfor de konkrete forslag til

energirenoveringskrav for offentlige bygninger. De finder at det offentlige bør stille

energieffektivitetskrav til de bygninger, som de fremover køber eller lejer. Landbrug & Fødevarer

er af den opfattelse, at den største indsats for energieffektiviseringer i de kommende år bør være i

den offentlige sektor, da der her er et stort potentiale, herunder behovet for meget grundige

renoveringer.

KL finder det uklart om det er om det er undersøgt, hvorvidt reglen om årlig energirenovering af 3

pct. af det samlede etageareal er den bedste måde at opgøre energieffektiviseringen af de

kommunale bygninger. Forslaget medfører en ekstra administrativ byrde, og går for vidt i sin

detaljeringsgrad. I forhold til energieffektive indkøb anbefaler KL, at der udelukkende bliver tale

om vejledninger, redskaber og opfordringer til frivillige initiativer. København Kommune anfører,

at løbende renovering af offentlige bygninger med krav om energirenovering som integreret

element vil være den mest effektive måde til at opnå store energibesparelser i den offentlige

bygningsmasse, og de tilføjer, at den foreslåede renoveringstakt med renovering af 3 pct. årligt

(større renoveringer med 33 års mellemrum) modsvarer de tekniske levetider for mange af de

væsentlige bygningsdele med energimæssige betydning, f.eks. tag, vinduer og større tekniske

anlæg, hvis levetid typisk ligger mellem 20 og 50 år. Der er imidlertid få offentlige organer

(herunder kommuner), der set over længere perioder, har afsat så store midler til renovering af

bygninger, som renovering af 3 pct. af bygningsmassen årligt forudsætter, og konsekvensen er

derfor, at store dele af især den kommunale bygningsmasse er nedslidt og forfalder. Konkret anfører

de, at en eventuel regulering af renoveringstakten bør rumme væsentlig større tidsmæssig

fleksibilitet, og at det vil være hensigtsmæssigt, at der indføres en differentieret strategi, der tager

højde for muligheder og potentialer i de forskellige bygningselementer. I forhold til bestemmelsen

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

om synliggørelse af offentlige bygningers energiforbrug bør der indarbejdes forpligtelser for private

ejere af bygninger anvendt til kommunalt brug.

BL – Boligselskabernes Landsforening anfører, at det ikke forekommer velovervejet at sætte

almene boliger i samme ramme som skoler, hospitaler og offentlige administrationsbygninger, mens

andre boligformer ikke berøres af kravene. Hermed skabes en markant og uhensigtsmæssig

forskelsbehandling. De anfører, at der intet sagligt grundlag er for at lægge et særligt pres på

energirenovering af almene boliger, og at kravet om energirenovering af 3 pct. af boligerne årligt

umuligt kan finansieres inden for de nuværende rammer. De finder, at kravene om indkøb af

energirigtige produkter, bygninger og tjenester kan medføre lejeforhøjelser i det omfang kravene

ikke tjener sig ind ved en tilsvarende energibesparelse, og de anfører, at det er uklart om kravene

også gælder for byggematerialer ved nybyggeri.

Energiforum Danmark bakker op om, at den offentlige sektor skal gå foran både når det gælder

energieffektive indkøb, energiledelse og energirenovering, og de finder at en årlig

energirenoveringsrate på 3 pct. fra 2014 er ambitiøs men realistisk. Det Økologiske Råd støtter en

forpligtelse for det offentlige til at renovere deres bygninger, og de finder et niveau på 3 pct. årligt

vil være nødvendigt for at sikre at det offentlige yder sin indsats frem til 2050. De foreslår, at

forpligtelsen ændres til et meget simplere krav om at gennemføre en absolut reduktion i det

offentlige energiforbrug svarende til det forventede effekt i Kommissionens impact assesment.

WWF finder forpligtelsen til at renovere 3 pct. af de offentlige bygninger årligt fornuftigt, men det

bør også gælde for de små bygninger, og det skal sikres, at der er tale om dybe renoveringer.

Rockwool finder, at det er fint at bruge den offentlige sektor som foregangssektor. Et

renoveringsmål på 3 pct. per år af arealet svarer til den nødvendige renoveringsrate, hvis hele den

eksisterende bygningsmasse skal renoveres inden 2050. De anfører, at forslaget desværre kun

omfatter offentlige bygninger, og det bør præciseres, at den almene boligsektor og andet offentligt

støttet byggeri er omfattet af kravet. Grænsen på 250 kvadratmeter bør fjernes, og der bør defineres

en ambitiøs, national lav-energi klasse for renovering.

BAT-kartellet er glade for, at offentlige organer på nationalt, regionalt og lokalt niveau skal danne

eksempel med hensyn til energieffektivitet. De bakker op om forslaget om årlig renovering af 3 pct.

af de offentlige bygninger. De støtter forslaget om en fortegnelse over alle bygninger, som kan

danne grundlag for en energieffektivitetsplan for alle offentlige organer. CO-industri ser især

forslaget om, at 3 pct. af den offentligt ejede bygningsmasse skal renoveres hvert år som positivt.

De tilslutter sig også, at energieffektivitet skal indgå med større vægt i offentlige indkøb.

Forsvarets Bygnings- og Etablissementstjeneste anfører, at forslaget om årlig renovering af 3 pct. af

bygningsarealet kan medføre ikke uvæsentlige omkostninger for forsvaret, og tilsvarende gælder for

kravet om energieffektive indkøb. De anfører også, at der kan være militære/forsvarsmæssige

hensyn, der vejer tungere.

Energispareforpligtelser for energiselskaberne

DI og FRI anfører, at det er positivt, at Kommissionen har været inspireret af de gode erfaringer i

Danmark, og de anfører, at der i de nationale ordninger bør sættes krav til gennemskuelighed,

additionalitet og for tredje part til at levere besparelserne. Dansk Byggeri finder, at det er for tidligt

at konkludere om den danske model for energibesparelser via energidistributionsselskaberne er en

succes. Den danske model bør derfor kun være en af flere mulige modeller i direktivet. De finder, at

staterne bør sikre økonomisk støtte til gennemgribende energirenoveringer. Landbrug & Fødevarer

kan støtte en model, hvor energiselskaberne pålægges konkrete energisparemål. Indsatsen skal

bygge på markedsmæssige principper, og der skal være fuld gennemsigtighed med hensyn til

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

prisfastsættelse. Samtidig er det helt afgørende, at modellen udformes således at nogle aktører ikke

kan misbruge deres stilling. Håndværksrådet anfører, at energiselskabernes indsats i meget stor

udstrækning er rettet mod de store virksomheder. Denne skævhed skyldes bl.a. at en række

energiselskaber sammenblander deres energispareforpligtelser og deres kommercielle

salgsaktiviteter, og den forstærkes af, at man fra myndighedernes side stiller krav om flest mulige

besparelser for færrest mulige midler.

TEKNIQ finder, at man i Danmark har set nogle uheldige konsekvenser af at pålægge

energiselskaberne energispareforpligtelser. Bl.a. anvender nogle af selskaberne midlerne til at

skaffe sig en konkurrencefordel i forhold til andre aktører. De finder, at markedet bør være åbent og

transparent for alle aktører. VELTEK mener, at selskaberne på elområdet får allokeret ressourcer,

som beklageligvis i 80 pct. af tilfældene ender i deres egne forbundne virksomheder, og at

selskabernes rådgivere ikke er klædt ordentlig på til den vigtige opgave.

Dansk Energi støtter, at distributions- og handelsselskaberne får en betydelig rolle i

energispareindsatsen, og de finder at en forpligtelse til energiselskaberne er det stærkeste

virkemiddel til at reducere energiforbruget. De anfører, at det er en forudsætning, at

energiselskaberne kan få deres omkostninger i forbindelse med opfyldelse af forpligtelsen dækket

via tarifferne, og at det er afgørende, at selskaberne har metodefrihed til at skaffe de bedste

besparelser for færrest omkostninger. De finder, at alle selskaber uanset størrelse skal have

forpligtelser; at transportsektoren skal indgå i direktivet, og at indsatsen skal være rettet mod det

endelige energiforbrug. De mener, at det bør være medlemslandene som fastlægger retningslinjer

for opgørelse af besparelser, levetider, standardværdier mv. på baggrund af guidelines fra

Kommissionen, og de anfører, at bestemmelsen om at medlemslandene kan få godkendt alternativer

til energispareforpligtelser bør udgå. De er positive overfor et system med gensidig anerkendelse af

energibesparelser på tværs af medlemslandene.

HMN Naturgas finder, at de anførte krav til data og dokumentation for de realiserede besparelser er

unødigt omfattende og bureaukratisk. DONG Energy støtter forslaget om, at medlemslandene skal

indføre energispareforpligtelser for energiselskaberne. De finder, at det er vigtigt at de nationale

markeder bliver så åbne som muligt for tredje parter, der ønsker at levere energitjenester til de

forpligtende selskaber, og de anfører, at det er uhensigtsmæssigt at transport ikke er omfattet.

Energi- og Olieforum støtter op om sigtet med direktivet, og finder det afgørende, at det ikke

ændrer på muligheden for at nationalstaterne kan beholde deres nuværende frivillige ordninger.

Energiforum Danmark finder at energispareforpligtelserne også skal gælde for leverandører af olie

til slutkunder, og at der bør stilles krav om fuldstændig transparens i forhold til finansieringen af

indsatsen og brugen af midlerne. De nævner også, at man havde stillet tredjepartsaktører bedre, hvis

man havde forpligtet energiselskaberne til at inddrage sådanne aktører.

Det Økologiske Råd støtter anvendelsen af energispareforpligtelser for energiselskaberne, men

indsatsen må forstærkes ved enten ikke at fritage de små selskaber eller ved at indfase en øgning af

målet op til 2,5 pct. årligt i 2020. Forpligtelserne bør udtrykkes i besparelser i slutforbruget, og de

anfører at der er klare fordele ved økonomien til spareindsatsen kommer direkte fra

energiselskaberne/energiforbrugerne. De finder, at der ikke bør være mulighed for at handle med

besparelser over grænserne, og anfører at artikel 6, pkt. 9, som giver Kommissionen mulighed for at

fastsætte regler om energibesparelser kan handles over landegrænserne, bør udgå. Endelig anfører

de, at det er afgørende, at energiselskabernes indsats fokuserer på dybe renoveringer af bygninger,

og at det er en dårlig idé at udarbejde fælles standardværdier for hele EU. WWF finder at

energispareforpligtelser for energiselskaberne er det mest bindende og effektive virkemiddel, når

bindende mål aktuelt ikke er politisk realistisk. De finder, at forslaget bør styrkes på en række

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

områder. F.eks. bør de små selskaber ikke friholdes, målet bør gradvis øges og der bør være fokus

på dybe renoveringer. De er desuden bekymrede over undtagelsesbestemmelserne i artikel 6, pkt. 9.

Rockwool finder, at det er vigtigt, at energiselskabernes forpligtelser bliver formuleret både i final

og primær energiforbrug for at undgå at besparelserne realiseres i form af brændselssubstitution.

Der bør være sikkerhed for fri konkurrence, og besparelser med lang levetid bør tilgodeses. BAT-

kartellet er positiv overfor at pålægge energiselskaberne en energispareforpligtelse, og de nævner i

denne sammenhæng, at det kan være hensigtsmæssigt at se på størrelsen af de faste tariffer.

Energisyn og energiledelse

DI mener, at direktivet bør ændres så der er ikke er krav om at større virksomheder skal have

gennemført et energisyn hvert tredje år. I stedet bør medlemslandene tilskynde de større

virksomheder til at indføre energisyn. Landbrug & Fødevarer er imod at der skal være tvungne

energisyn. Der bør anvendes mere fleksible tiltag, der passer til de enkelte virksomheders behov.

FRI støtter et fokus på energibesparelser i de mindre og mellemstore virksomheder, hvor det kan

være en særlig udfordring at høste energibesparelser. Og de finder, at direktivet bør ændres så

medlemslandene i stedet skal tilskynde de større virksomheder til at indføre energisyn – og samtidig

skal der være fokus på gennemførelse af de identificerede besparelser. TEKNIQ finder at direktivet

med fordel kunne åbne for, at installatører og andre håndværkere får en større rolle i forbindelse

med identifikation og gennemførelse af energibesparelser.

Dansk Energi ser positivt på, at slutkunder skal have muligheder for energisyn, men finder at det vil

være mere hensigtsmæssigt at større virksomheder i stedet indfører energiledelse. HMN Naturgas

anfører, at erfaringerne viser at energisyn ikke nødvendigvis fører til energibesparelser, og at det

derfor er vigtigt, at der fastsættes krav om hvem og hvornår der skal foretages opfølgning for at

fremme realisering af de anviste besparelser.

Københavns Kommune foreslår, at de periodiske energisyn suppleres med krav, der sikrer høj

kvalitet og anvendelige resultater, herunder let tilgængelige data, og de finder at det ikke vil være

omkostningseffektivt at gennemføre disse med tre års mellemrum. Energiforum Danmark finder, at

ideen med energisyn og energiledelse i store virksomheder er god, og de undrer sig over at der ikke

refereres til den europæiske standard for energiledelse (DS/EN16001). De finder, at det bør være

nok at de eksperter, som skal foretage energisyn er certificeret.

Det Økologiske Råd nævner, at energiselskabernes indsats er vigtig i forhold til realisering af

energibesparelser i virksomhederne, og de finder at det er en svaghed, at der i forbindelse med

energisyn ikke er krav om gennemførelse af de identificerede besparelser. Dansk Standard finder

det hensigtsmæssigt, at Kommissionen foreslår anvendelse af energiledelsessystemer, energisyn,

energitjenster mv., men de finder at direktivet er svagt når det handler om at indføre energiledelse,

som kan give betydelige besparelser. Det er ikke nok at anbefale, tilskynde, osv. Der er brug for

mere håndfaste formuleringer.

BAT-kartellet vurderer, at et omkostningseffektivt energisyn, der illustrerer den mulige besparelse,

kan være et være et incitament, der kan være med til at trække markedet for energirenovering i

gang.

Måling og informativ fakturering

DI finder, at udrulning af fjernaflæste målere bør vurderes i forhold til om omkostningerne står mål

med de opnåede besparelser. Der bør være fokus på de kunder, der har et potentiale for et mere

fleksibelt forbrug, så som husholdninger med elbiler og/eller varmepumper. De finder, at der ikke i

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

tilstrækkelig grad skelnes mellem gas- og elsystemer. FRI støtter, at forbrugere, der er fjernaflæste,

skal kunne delegere adgang til data videre til 3. part, som kan handle på vegne af forbrugeren.

Dansk Byggeri anfører, at faktureringen for varme i højst muligt omfang skal være

forbrugsafhængig og proportional med det faktiske forbrug, og der bør derfor stilles krav om, at

slutforbrugernes faste forbrugsafhængige betalinger kun undtagelsesvis må udgøre mere end 10 pct.

af den samlede varmeregning. BL - Boligselskabernes Landsforening anfører, at der med reglerne

om måling lægges op til en betydelig skærpelse i forhold til i dag, og der er behov for en nøje

granskning af de økonomiske konsekvenser. KL anfører, at der fortsat bør være mulighed for årlig

afregning i forbindelse med nettoafregningsformer for solceller.

Dansk Energi anfører at forslagene i artikel 8 ikke harmonerer med de øvrige EU-beslutninger på

området, herunder den netop gennemførte evaluering af Måleinstrumentdirektivet (MID-direktivet),

hvor alle de foreslåede ændringer af elmålerens funktionalitet blev afvist. De finder derfor, at

kravene til elmålere bør udgå af direktivet. De finder, at en hyppigere faktureringsfrekvens vil være

omkostningstungt, og indebære øgede omkostninger, som i sidste ende vil skulle betales af

kunderne. Hvis kunderne vælger en hyppigere fakturering bør de betale de faktiske omkostninger

forbundet med dette. De anfører, at de allerede installerede fjernaflæste målere ikke kan sende data

til kunden og til tredjemand, og at prisoplysninger normalt ikke vil være tilgængelige på måleren.

HMN Naturgas og Naturgas Fyn anfører, at forslagene vil betyde at de skal etablere fjernaflæsning

af alle forbrugere og månedsfakturering af alle de forbrugere, der i dag bliver acontofaktureret. Det

vil kræve meget betydelige investeringer og store løbende driftsudgifter, og efter deres vurdering vil

effekten i form af reduceret energiforbrug været begrænset. De anbefaler derfor, at bestemmelserne

om måling og fakturering – for så vidt angår naturgas – udgår af direktivet eller at det klart kommer

til at fremgå, at de kun skal implementeres i de enkelte medlemslande i det omfang cost-benefit

analyser viser fordele.

DONG Energy bemærker, at bestemmelserne de facto indebærer timeafregning og fjernaflæsning,

hvilket vil være en kraftig skærpelse af 3. elmarkedsdirektiv, hvor der kun skulle etableres

fjernaflæsning for mindst 80 pct. af kundemassen, såfremt der var en samfundsmæssig gevinst. For

forbrugere med et normalt husholdningselforbrug kan fjernaflæsning ikke genere tilstrækkelig store

energibesparelser og fleksibilitet til at dække udgifterne til obligatorisk udrulning af fjernaflæste

målere. De anfører, at der er markant forskel på el- og gassystemerne, og kravene mellem disse 2

områder differentieres yderligere, og at månedfakturering af el- og gaskunder ikke er

omkostningseffektivt.

Dansk Fjernvarme anfører, at månedlige slutafregninger af varme må forudses at betyde forøget

”brændeovnseffekt” i de kolde måneder, og dette er uhensigtsmæssigt. Energiforum Danmark

finder at information om forbrug skal kobles med handlingsanvisninger og forklaringer, og de

finder at månedlige regninger baseret på faktisk forbrug vil skabe store problemer for socialt dårligt

stillede familier. De nævner også, at det er tvivlsomt om omkostningerne ved de langt flere

afregninger og aflæsninger kan opvejes af gevinsten ved tiltaget.

Det Økologiske Råd mener, at de opgjorte effekter af fjernaflæste målere og månedlige regninger er

kraftigt overvurderet, og de finder at fokus bør flyttes til de bagvedliggende styringssystemer, som

skal sikre, at et fleksibelt forbrug, som f.eks. opladning af elbiler, individuelle varmepumper og

centrale varmepumper, kan medvirke til at optimere EU’s energisystem.

Sikkerhedsstyrelsen anfører, at bestemmelserne reelt betyder stop for mekaniske målere. Det er i

tråd med udviklingen inden for el, fjernvarme og fjernkøling, men på gasområdet er det anderledes,

idet der bruges mekaniske målere langt de fleste steder. De målere, der bruges i dag, opfylder

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

næppe kravene, hvorfor de fleste af de nuværende målere skal udskiftes. De mener, at det

formentlig ikke vil være et større problem at udvikle elektroniske målere, som kan leve op til

kravene. De forudser, at kravene til varmefordelingsmålere kan give store problemer, og de anfører

at nogle af kravene ikke er i overensstemmelse med de europæiske standarder.

Fremme af effektiv opvarmning og køling

DI finder at det er positivt, at der stilles krav om nationale varme- og køleplaner. Planerne bør tage

højde for det langsigtede perspektiv for energiforsyningen mod uafhængighed af fossile brændsler.

DI og FRI understreger, at det skal indskærpes, at medlemslandene

skal

udarbejde

undtagelsesbestemmelser, hvis cost-benefit analysen viser, at en installation ikke er rentabel.

Landbrug & Fødevarer finder det fornuftigt, at der skal opstilles nationale varme- og køleplaner,

men virkningen for forbrugerpriserne bør vurderes nøje, og det bør være op til de enkelte lande at

afgøre de konkrete energisystemer.

Dansk Energi anfører, at forslagene næppe vil få den store påvirkning for det danske energisystem,

idet Danmark allerede har et udbredt fjernvarme- og kraftvarmesystem. De finder, at etablering af

kraftvarme primært bør ske på baggrund af cost-benefit analyser, og at der bør tages hensyn til den

øgede andel af vindbaseret elproduktion. DONG Energy finder, at ordlyden om

kraftvarmeproduktion fra alle nye eller fornyede værker på mere end 20 MW er for rigid. I

forbindelse med cost-benefit analyser skal der tages højde for den fleksibilitet, som udviklingen

med et energisystem med en stor andel fluktuerende vedvarende energi fordrer.

Dansk Fjernvarme finder, at det er meget positivt, at Kommissionen foreslår at vende bevisbyrden

vedrørende fjernvarme. Med forslaget skabes en situation hvor kraftvarme er normen, hvorfra der

kan gøres undtagelser, såfremt de er berettigede og saglige. De finder, at Danmark skal arbejde for,

at undtagelser fra denne norm alene bevilges når det er sagligt og velbegrundet. De finder, at

hensyntagen til lagring af CO2 i undergrunden ikke bør være en berettiget undtagelse. Endelig

anfører de, at cost-benefit analyserne skal være en reel analyse, som dybtgående demonstrerer de

samfundsøkonomiske og energieffektivitetsmæssige virkninger af de alternative muligheder ved

etablering af ny kapacitet.

KL anfører, at det bør overvejes hvordan udarbejdelsen af nationale varme- og køleplaner kan

passes ind i det danske plansystem, hvor der arbejdes med revisioner hvert fjerde år, og at

udarbejdelsen skal ske i tæt samarbejde med det kommunale niveau. Energiforum Danmark finder

at kravet om planer for effektiv opvarmning og køling er en god idé, men de havde gerne set, at

planlægningen i høj grad også omfattede energibesparelser. Det Økologiske Råd finder, at der

primært bør være fokus mod etablering af fjernvarme- og fjernkølingssystemer, og tilgangen i

direktivet derfor er for snæver. Der er ikke plads til flere termiske kraftværker med levetider på over

40 år, hvis EU’s målsætning om reduktion af udledningen af drivhusgasser med 80-95 pct. i 2050

tages i betragtning. WWF finder, at der bør fastsættes krav om, at ny kraftværkskapacitet er baseret

på biomasse eller affald, og at det bør præciseres at prioriteringen af el fra kraftvarme skal

underlægges prioritet for el fra VE.

Rockwool anfører, at det det er centralt at den strategiske energiplanlægning først fokuserer på at

nedbringe energiforbruget gennem langsigtede planer for energirenovering, og at der er et stort

behov for at tilvejebringe de fornødne, økonomiske ressourcer til gennemgribende renovering af

bygningsmassen.

Rambøll anfører, at forslaget er godt, og at det er i overensstemmelse med andre direktiver. De

anfører, at ny kraftværkskapacitet kun bør kunne etableres på pladser, hvor det er muligt at udnytte

overskudsvarmen.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Energitransmission og -distribution

DI støtter forslaget om at tilsynsmyndighederne skal sikre muligheden for dynamisk prissætning af

nettariffer, og de nævner at det bør undersøges om bestemmelserne om, at der skal udarbejdes

planer om energieffektivisering af netinfrastrukturen harmonerer med at det er netselskabernes som

har kompetencen til at beslutte investeringer i infrastrukturen.

Dansk Energi opponerer meget imod forslaget om at yde prioriteret eller garanteret adgang - eller

på anden måde skaffe forrang - til elnettet for elektricitet fra højeffektiv kraftvarmeproduktion. Det

er ugunstigt for elmarkedet. Produktionen bør afsættes på markedsvilkår. Dansk Energi og DONG

Energy støtter, at der skal være mulighed for at anvende tidsdifferentierede tariffer, men der er ikke

grundlag for at indarbejde en udtømmende liste over mulighederne herfor. De finder også, at

forbedringer af energieffektiviteten i distributionsnettet bedst foretages af de enkelte netselskaber

ud fra driftsøkonomiske principper.

Rockwool anfører, at der inden for alle forsyningsformer bør etableres en prisstruktur, som sikrer

motivation til energibesparelser. Høje, faste tariffer er ikke motiverende.

Attesteringsordninger og energitjenester

DI støtter op om understøttelse af energitjenester og energiydelseskontrakter. Håndværksrådet

finder, at det er vigtigt at attesteringsordninger og/eller kvalifikationsordninger udformes på en

sådan måde, at de let tilgængelige og håndterbare, da sådanne ordninger typisk er meget

omkostningskrævende for de berørte virksomheder. De anfører også, at optagelsen på listen over

energitjenesteleverandører bør tage afsæt i objektive kriterier. TEKNIQ advarer mod, at der

indføres krav om akkreditering, certificering eller lignende, idet sådanne krav vil medføre en

væsentlig omkostning for den enkelte virksomhed, og de anbefaler, at branchen inddrages i

udarbejdelse af lister over energitjenesteleverandører.

HMN Naturgas forudsætter, at naturgasdistributionsselskabernes indsats er omfattet således at

selskabernes rådgivere kan blive attesteret efter de pågældende ordninger. DONG Energy er enig i,

at certificeringsordninger for leverandører af energitjenester og energisyn kan være med til at sikre

en endnu højere grad af teknisk kompetence og pålidelighed i det udførte arbejde.

Andre kommentarer

Dansk Energi finder at konverteringsfaktorerne for beregning af primær energi, herunder faktoren

på 2,5 for el, bør tages ud af direktivet. En større andel af elproduktionen fra VE vil betyde at

faktoren falder. Dansk Fjernvarme anfører, at primærenergifaktoren for fjernvarme højst bør være

0,8.

Energi- og Olieforum understreger, at det skal sikres, at bestemmelserne i artikel 11 ikke betyder, at

olieraffinaderierne pålægges yderligere administrative byrder, som stiller dem dårligere i

konkurrence med deres ikke europæiske konkurrenter.

HMN Naturgas kan tilslutte sig, at ejer/lejer problematikken bliver løst. Ejendomsforeningen

Danmark støtter fuldt ud, at der bliver taget initiativ til, at det såkaldte paradoksproblem – det

forhold, at en udlejer af en fast ejendom har et begrænset incitament til at udføre energibesparende

foranstaltninger – skal løses. De anfører at den nuværende udformning af lejelovgivningen udgør en

væsentlig barriere for at skabe rentabilitet ved energibesparende foranstaltninger. BAT-kartellet

foreslår en forøgelse af Landsbyggefondens årlige ramme til støtte til energirenoveringer, og de

beklager, at forslaget ikke indeholder konkrete tiltag til at løse ejer/lejer-problematikken. De nævner

også, at der er et stort behov for videreuddannelse.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Dansk Transport og Logistik henviser til deres kommentarer til Kommissionens hvidbog om den

fælles transportpolitik, og har ikke specifikke bemærkninger til forslaget.

Sagen blev behandlet i Klima- og Energipolitisk Specialudvalg den 3. november 2011. Følgende

bemærkninger blev fremført:

TEKNIQ henviste til det generelle høringssvar og påpegede, at det er uhensigtsmæssigt

udelukkende at lade energiselskaberne få en energispareforpligtelse, da det forhindrer et åbent og

transparent marked og dermed lige muligheder for alle aktører.

DI påpegede, at der kun skal være krav om etablering af kraftvarme og nyttiggørelse af

overskudsvarme, hvis det er omkostningseffektivt for de enkelte virksomheder.

Dansk Energi støttede den danske holdning til energispareforpligtelsen for energiselskaber, da der

bør være fokus på selve målet og ikke på, hvem der konkret skal gennemføre energibesparelserne.

Desuden burde regeringen støtte en set-aside som led i direktivet, hvilket vil være i tråd med

regeringens mål om en øgning af EU's mål om CO2-reduktioner til 30 % i 2020. Det Økologiske

Råd støttede synspunktet om at holde fokus på, at den rigtige tekst vedrørende energisparemålet for

energiselskaberne skal ind i direktivet. Efterfølgende må man i en dansk sammenhæng se på,

hvordan det bedst implementeres.

Greenpeace støttede regeringens holdning om, at evalueringen af direktivet fremrykkes til 2013 og

mente, at ikrafttrædelsestidspunktet også burde fremrykkes for energirenovering af offentlige

bygninger, tvungne energisyn for store virksomheder og udarbejdning af nationale varme- og

køleplaner. Greenpeace støttede regeringens holdning om, at der ikke skulle være mulighed for

energibesparelser handles mellem medlemslandene. I forhold til sammenhængen med ETS var

problemet dog for stort til blot at blive overvåget, som foreslået af Kommissionen. I forhold til

udbredelse af kraftvarme ønskede Greenpeace, at Regeringens mål om 100 % VE i 2050 blev

reflekteret under dansk holdning i stedet for målet om uafhængighed af fossile brændstoffer, hvilket

indbefatter A-kraft.

Sagen blev behandlet igen på Klima- Energi- og Bygningspolitisk Specialudvalg den 26. januar

2012. Følgende bemærkninger blev fremført:

Det Økologiske Råd fremhævede, at de generelt mente, at Danmark med fordel kunne fokusere på

Kommissionens nylige forslag om set-aside ift ETS-systemet, for at hæve kvoteprisen og dermed

incitamentet til blandt andet energieffektiviseringstiltag. Greenpeace og NOAH støttede op om

dette.

Greenpeace fremhævede desuden, at det var oplagt, at staten gik forrest ved hjælp af bl.a. offentlige

indkøb. Greeanpeace henviste desuden til deres tidligere kommentarer.

Dansk Energi fremhævede, at der også ville være statsfinansielle konsekvenser ved det faldende

provenu på kvoter.

9. Forhandlingssituationen

På nuværende tidspunkt foreligger der primært foreløbige overvejelser om andre landes holdninger

til forslaget til direktiv om energieffektivisering. En række toneangivende medlemslande har fortsat

undersøgelsesforbehold over for forslaget. Hvis ikke især de store medlemslande får fastlagt

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

positioner senest i januar/februar 2012, kan det blive vanskeligt at opnå en hurtig enighed om

direktivet, hvilket Det Europæiske Råds konklusioner fra 9. december 2011 opfordrer til.

Drøftelserne af rådskonklusioner i forhold til Kommissionens plan om energieffektivisering, som

blev vedtaget på rådsmødet (energi) den 10. juni 2011, afspejler dog, at selv om mange lande

prioriterer energieffektivisering højt, så er der en generel skeptisk holdning over for nye detaljerede

EU-krav.

I energiarbejdsgruppen er mange medlemslande skeptiske i forhold til kravene til den offentlige

sektor, ligesom energispareforpligtelser for energiselskaberne møder modstand. Ligeledes har

kravene til nye kraftværker, herunder om kraftvarme skal fremmes, mødt betydeligt modstand fra

en række lande. Der er desuden betydelig usikkerhed i forhold til bestemmelsen om, at

medlemslandende skal indmelde vejledende nationale mål til Kommissionen, og at Kommissionen

på baggrund heraf skal vurdere om 20 pct.-målet i 2020 nås. Dette er imidlertid i overensstemmelse

med beslutningerne i forbindelse med de nationale reformprogrammer i Europa 2020. Endelig

melder samtlige medlemslande i energiarbejdsgruppen, at forhandlinger om at indføre fleksibilitet

på de centrale artikler går i den rigtige retning. Det drejer sig særligt om artikel 4 ’energirenovering

af offentlige bygninger’, artikel 5 ’krav til offentlige indkøb’, artikel 6 ’indførelse af

energispareforpligtelser for energiselskaberne’ samt artikel 10 ’om fremme af udnyttelse af

kraftvarme og industriel overskudsvarme’. De ønskede ændringer kan betyde en svækkelse af

effekten af de forskellige initiativer, men samtidig tilkendegiver en række medlemslande, at de

ønsker at opretholde et højt ambitionsniveau.

10. Regeringens generelle holdning

Regeringen prioriterer energieffektivisering højt og finder, at det er vigtigt med fælles EU-rammer

og initiativer på områder, hvor det kan fremme omkostningseffektive besparelser. På denne

baggrund er regeringen generelt positiv over for Kommissionens forslag til direktiv om

energieffektivisering. Det er dog vigtigt, at der fastholdes mulighed for fleksibel tilpasning til

nationale forhold, hvor det er nødvendigt.

Det er vigtigt for regeringen, at direktivets initiativer lukker mankoen til EU’s 20 pct. målsætning,

hvilket ifølge Kommissionens seneste beregninger svarer til 368 mtoe i forhold til en baseline. Hvis

ét initiativ i det nye forslag ikke leverer så meget, som Kommissionen forventer, bør der derfor som

udgangspunkt strammes mere i forhold til andre initiativer eller indføres nye.

Danmark er enig i, at de nationale mål om energieffektivitet skal fastsættes som et absolut tal for det

primære energiforbrug i 2020, som det allerede sker i en dansk sammenhæng. Regeringen noterer

sig med tilfredshed, at Kommissionen fastholder bindende mål som en mulighed, hvis det viser sig,

at man ikke kan nå det aggregerede EU mål om 20 % energieffektivisering. Der udestår dog en

metodisk afklaring af, hvordan de bindende mål i givet fald skal udformes. Hvis Kommissionens

evaluering af resultaterne skal have effekt frem til 2020, bør denne vurdering dog søges fremrykket

fra 2014 til 2013 i tråd med konklusionerne fra Det Europæiske Råd og Rådet (Energi) hhv. 4.

februar og 10. juni 2011.

Det er endvidere helt essentielt, at CO2-kvotemarkedet ikke undermineres af initiativerne i

forslaget, og kvotemarkedet fortsat understøtter udviklingen af lav-emissionsteknologier. Danmark

støtter derfor, at Kommissionen overvåger effekten på kvotesystemet – herunder at denne

overvågning skal fortsætte efter første supplerende overvågningsrapport. Regeringen arbejder for, at

EU unilateralt øger sit reduktionsmål for drivhusgasser fra 20 % til 30% i 2020 ifht 1990.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

I forbindelse med reduktion af forbruget af fossile brændsler bør den offentlige sektor gå foran.

Som led heri bør energiforbruget i de offentlige bygninger reduceres gennem løbende

energirenoveringer, men kravet om årlig renovering af 3 pct. af bygningsmassen kan ikke støttes i

den form, det er formuleret i Kommissionens forslag. Danmark kan dog støtte tilsvarende bindende

nationale mål i perioden frem mod 2020 forudsat to forhold. For det første, at målene ikke er mere

vidtgående, end hvad der kan gennemføres i takt med den løbende renovering mhp. at sikre, at

rentabiliteten er så høj som mulig og for det andet, at det enkelte land ved udmøntningen af målene

kan tage højde for den hidtidige indsats og allerede eksisterende nationale tiltag, herunder at det er

muligt at medregne energibesparelser i hele bygningsmassen, og at der sikres fleksibilitet til at nå

målet over en årrække, ligesom det er tilfældet med 3 % målet.

Det er derfor centralt, at der bliver mulighed for, at medlemslandene kan vælge en alternativ model.

Den alternative model skal kunne rumme en model i overensstemmelse med den danske

energistrategi, der forhandles på nuværende tidspunkt.

Danmark skal arbejde for at der alene skal fastsættes krav for de statslige bygninger. I forhold til

kommunale og regionale bygninger skal medlemslandene arbejde for, at også de relevante

myndigheder/organisationer foretager en tilsvarende indsats. Den almene boligsektor skal ikke være

omfattet af direktivets krav, men også her skal medlemslandene fremme en ambitiøs indsats.

Danmark støtter krav til at inkludere energieffektiviseringsstandarder for produkter, bygninger og

services i tråd med DER konklusionerne fra den 4. februar 2011, idet omkostningseffektiviteten

heraf tages i betragtning af hensyn til den generelle økonomi. For statens vedkommende skal der i

Danmark allerede i dag lægges vægt på energieffektivitet ved offentlige indkøb, og siden er der

indgået aftaler med Kommunernes Landsforening og Danske Regioner om at kommunerne og

regionerne frivilligt gennemfører tilsvarende krav. For bygninger vil en lavenergiklasse 2020, som

lever op til kravet om et energiforbrug på næsten nul, blive indføjet i bygningsreglementet i løbet af

2011, og den vil herefter på frivillig basis kunne anvendes af de offentlige myndigheder.

Derudover skal det undersøges, om der tillige kan lægges vægt på energieffektivitet, når det

offentlige køber nye biler og transportydelser.

Danmark har gode erfaringer med energispareforpligtelser for energiselskaberne, der herigennem

yder bistand til den konkrete realisering af energibesparelser. Samtidig sikres der en stabil

finansiering af indsatsen. Danmark støtter derfor forslaget om, at alle lande indfører forpligtelser for

energiselskaberne. De nuværende ordninger med energispareforpligtelser er meget forskellige. Bl.a.

er metoderne til opgørelse af besparelserne forskellige. Der er derfor ikke på nuværende tidspunkt

grundlag for en harmonisering med mulighed for handel af energibesparelser mellem

medlemslandene, og det er centralt, at Kommissionen ikke får mulighed for at fastsætte regler

herom gennem en delegeret retsakt. Samtidig lægger regeringen vægt på, at energiselskabernes

energibesparelser, som betales af forbrugerne, opnås i Danmark og dermed kommer danske

forbrugere og virksomheder til gavn. Kun derved medvirker de til opfyldelsen af de danske

energipolitiske målsætninger, herunder reduktion af forbruget af fossile brændsler.

Kravene om tvungne energisyn for større virksomheder bør erstattes af mere fleksible ordninger til

at fremme energieffektiviseringer, evt. i form af indførelse af energiledelse, med henblik på ikke at

pålægge erhvervslivet uforholdsmæssigt store omkostninger.

I forhold til kravene om måling af energiforbrug og informative regninger lægger regeringen vægt

på, at der ikke med dette direktiv bliver stillet nye krav om indførelse af intelligente målere og om

afregning, som ikke er omkostningseffektivt. En række af kravene bl.a. om månedlige afregninger

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

baseret på faktisk forbrug kan reelt kun opfyldes, hvis der er installeret intelligente målere, og selv

om sådanne findes, vurderes kravene ikke at være omkostningseffektive, da det kun i meget

beskedent omfang vil medføre energibesparelser.

Forslagene om fremme af fjernvarmeudbygning i områder, hvor der er en stor varmetæthed, og om

øget udnyttelse af overskudsvarme fra elproduktion (kraftvarme) er grundlæggende fornuftige, og

afspejler den udvikling, der har været i Danmark i de sidste 30 år. Regeringen støtter derfor, at

planlægningssystemer som fremmer energieffektiv fjernvarmeproduktion og fjernvarmedistribution

- baseret på samfundsøkonomiske kriterier - udbredes i EU gennem udarbejdelse af de foreslåede

nationale planer. Det bør sikres, at planerne understøtter langsigtede 2050-mål i EU om omstilling

til en low carbon økonomi og et energisystem, der er uafhængigt af fossile brændsler og i langt

højere grad er baseret på vedvarende energi. Som led heri bør planerne også inddrage

energibesparelser i bygningerne. I hvor høj grad kraftvarme eller overskudsvarme skal nyttiggøres

bør også baseres på samfundsøkonomiske analyser (cost-benefit analyser), og det skal

sammentænkes med andre energieffektive teknologier så som varmepumper og med VE-

udbygningen.

Regeringen finder, at det er fornuftigt, at den økonomiske regulering af netselskaberne også

inddrager effektiv drift af nettene. Danmark ser dog ikke noget behov for udarbejdelse af planer for

effektivisering af el- og gasnettet. Der kunne i stedet stilles krav om energieffektivisering i

forbindelse med nyanlæg af net. For så vidt angår fjernvarme og fjernkøling er det fornuftigt at lave

en planlægning, men det må være op til de enkelte lande selv at strukturere, hvordan planlægningen

skal foregå. Bestemmelser som sigter på minimering af transport af elektricitet vurderes ikke at

hænge sammen med ønsket om at foretage væsentlige udbygninger af det europæiske

transmissionsnet, herunder Danmarks rolle som fremme af VE og udveksling, mellem det

vandkraft-baserede Skandinavien og det vind- /fossil-baserede Nordeuropa, hvilket giver store

samfundsøkonomiske gevinster for de involverede lande. Danmark kan støtte, at CHP-anlæg får en

lovfæstet ret til at tilbyde balanceringsydelser.

Regeringen er enig i, at der er behov for opkvalificering af de forskellige aktører i forbindelse med

realisering af energibesparelser og for at fremme anvendelsen af Energy Service Companies

(ESCOs) i forhold til den offentlige sektor og større forbrugere. Reglerne bør dog give mulighed for

at tilpasse kravene til de nationale behov.

11. Tidligere forelæggelse for Folketingets Europaudvalg

Forslaget har senest været forelagt Folketingets Europaudvalg den 18. november 2011 til

orientering forud for rådsmøde (energi) den 24. november 2011.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

2. Forslag til forordning om energiinfrastruktur

KOM(2011) 658 final.

Nyt notat.

1. Resumé

Kommissionen offentliggjorde den 19. oktober 2011 sit forslag til forordning om

Energiinfrastruktur. Forslaget lægger op til retningslinjer for prioritering og gennemførelse af

energiinfrastrukturprojekter af fælles europæisk interesse. Forslaget vil strømline

godkendelsesprocedurer i medlemslandene for at reducere sagsbehandlingstiden for projekter af

fælles interesse samt at øge offentlighedens involvering og accept af vigtigheden af sådanne

projekter. Forslaget indeholder procedure for kontakt mellem medlemsstater vedrørende sådanne

projekter, og omfatter videre udvælgelsesprocedurer for en strategisk liste over projekter af fælles

europæisk interesse. Samtidig ophæves eksisterende forordning om retningslinjer for de

transeuropæiske net på energiområdet (TEN-E-program). Eventuel medfinansiering til visse

projekter vil blive reguleret i et separat instrument, som er fremsat samtidig med

energiinfrastrukturforslaget.. Forslaget er fremsat med hjemmel i TEUF artikel 171 og 194. Rådet

træffer afgørelse med kvalificeret flertal.

Medlemslandene afgav deres første umiddelbare kommentarer til forslaget på energigruppemøde

den 7. december 2011. Der er nogen reservation, særligt omkring afgivelse af suverænitet i

godkendelsesprocessen.

Forslaget er sat på dagsordenen for rådsmødet (energi) med henblik på en orienterende debat.

2. Baggrund

Baggrunden for Kommissionens forslag er, at der er behov for en større intensiv indsats for at

modernisere og udvide den europæiske energiinfrastruktur og for at sammenbinde netværk over

grænser for at møde de fælles målsætninger for CO2-reduktion og vedvarende energi samt bidrager

til forsyningssikkerhed og effektive energimarkeder.

3. Formål og indhold

Kommissionens forslag til forordning lægger op til fælles retningslinjer for udbygning af europæisk

energiinfrastruktur, og til at Europa-kommissionen i perioden 2014-2020 kan yde økonomisk støtte

til visse energiprojekter af fælles europæisk interesse.

Forslaget giver prioritet til 12 strategiske trans-europæiske energiinfrastrukturkorridorer og

områder, idet der etableres en strategisk liste over projekter inden for el, gas, olie og CO

(lagring)

af fælles europæisk interesse. I den sammenhæng foreslå etablering af en udvælgelsesproces baseret

på regionale ekspertgrupper og en rådgivende rolle for Agenturet for Energiregulatorernes

Samarbejde (ACER), hvor en europæisk liste over projekter af fælles interesse opdateres hvert

andet år, og hvor den endelige beslutning om projekter tages af Kommissionen. Ekspertgrupperne

og ACER skal overvåge og evaluere implementeringen af projekterne. Kommissionen kan udnævne

koordinatorer til at bistå projekter med vanskeligheder.

Forslaget etablerer et regime for godkendelse af projekter af fælles interesse. Det indebærer blandt

andet udpegning af en national kompetent myndighed, der skal koordinere og overse

godkendelsesprocessen, sætte minimumsstandarder for gennemsigtighed og inddragelse af

offentligheden samt fastsætte maksimal sagsbehandlingstid på 3 år. Forslaget indeholder også

bestemmelser som under særlige omstændigheder kan tillade projekter af fælles europæisk interesse

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

at blive gennemført af grunde som vitale hensyn til offentlighedsinteresser selv om de berører

habitat- og naturinteresser.

Forslaget indeholder en metode og en proces for udarbejdelse af harmoniserede cost-benefit

analyser for sådanne projekter. På grundlag heraf gives nationale myndigheder og ACER ansvaret

for at allokere omkostninger for grænseoverskridende projekter i overensstemmelse med de

involverede medlemslandes fordele ved projektet. Nationale myndigheder pålægges også at yde

passende incitamenter gennem tariffer for gennemførelse af sådanne projekter såfremt de af gode

grunde står over for højere risici.

Endelig afgør forslaget betingelser for, at visse projekter af fælles interesse ville kunne opnå

finansiel bistand under Connecting Europe Faciliteten (fremsat som separat instrument).

4. Europa-Parlamentets udtalelser

Det er ikke besluttet endnu, hvornår Europa-Parlamentet sigter på at afgive sin udtalelse.

5. Nærhedsprincippet

Kommissionen argumenterer i forslaget for at energiinfrastruktur har trans-europæisk eller i alle

tilfælde grænseoverskridende natur eller konsekvenser. Medlemslandenes reguleringer er ikke indrettet

på grænseoverskridende projekter og individuelle nationale administrationer har ikke kompetence til at

beskæftige sig med sådanne projekter i deres helhed. Ud fra et økonomisk perspektiv kan udvikling af

energinetværk bedst opnås når det planlægges ud fra et europæisk perspektiv, som omfatter såvel EU

som medlemslandenes aktiviteter med respekt for begges respektive kompetencer. Således mener

Kommissionen, at nærhedsprincippet er respekteret.

Regeringen er enig i, at nærhedsprincippet er overholdt, idet den nødvendige og væsentlige udbygning

af grænseoverskridende energiinfrastruktur ikke kan gennemføres alene ved initiativer på

medlemsstatsniveau, men kræver samordning på fællesskabsniveau. Samtidig bør der ikke ændres

afgørende ved medlemslandenes kompetence vedrørende godkendelse af placering mv. af

energiinfrastrukturprojekter.

6. Gældende dansk ret

De omhandlede emner er i dag i hovedsagen reguleret i Planloven, Elforsyningsloven, lov om

energinet.dk, lov om naturgasforsyning og Kontinentalsokkelloven.

7. Konsekvenser

En vedtagelse af forslaget kan medføre tilpasning af dansk lovgivning.

Forslaget har ingen statsfinansielle konsekvenser eller administrative konsekvenser. Et separat

instrument i Connecting Europe Facility-pakken til finansiering af visse projekter har konsekvenser

for EU’s budget.

Forslaget skønnes ikke at have væsentlige samfundsøkonomiske konsekvenser.

Forslaget skønnes ikke at medføre nævneværdige administrative konsekvenser for erhvervslivet.

En vedtagelse af forslaget skønnes ikke at berøre beskyttelsesniveauet i Danmark.

8. Høring

Forslaget er sendt i høring hos en bred kreds. Høringsfristen var fastsat til den 7. november 2011.

Forslaget har været i høring hos en bred kreds.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Der er modtaget høringssvar fra 7 eksterne høringsparter: Advokatrådet (ingen kommentarer), CO

Industri (CO), Dansk Energi (DE), Dansk Industri (DI), Energinet.dk (ENDK), Miljøbevægelsen

NOAH (NOAH), Verdensnaturfonden (WWF) og Vindmølleindustrien (VIND).

Høringssvarene fra organisationerne er i det følgende resumeret efter emner.

Generelt

CO-industri tilslutter sig fuldt ud udkastet, som lægger op til en modernisering og udvidelse af den

europæiske energiinfrastruktur. I takt med at EU, herunder Danmark, skal satse mere ambitiøst på

vedvarende energi, bliver det afgørende at energiinfrastrukturen udvides, så det mest optimale

energieffektivitet i EU kan optimeres.

DE hilser Kommissionens forslag til forordning velkommen. DE er enig i, at der er behov for

massive investeringer til at modernisere og udvikle den europæiske energiinfrastruktur for at sikre

et velfungerende europæisk energimarked med konkurrence, høj forsyningssikkerhed og integrering

af vedvarende energi.

DI er grundlæggende positiv over for udkastet. DI finder det nødvendigt og godt, at EU sætter fokus

på den strategiske betydning af grænseoverskridende energiinfrastruktur. DI fremhæver, at en

udbygning af den grænseoverskridende energiinfrastruktur er en forudsætning for at skabe et reelt

indre marked for energi. Et reelt indre marked for energi er en grundforudsætning for at kunne sikre

en omkostningseffektiv omstilling af det europæiske energisystem til at være baseret på en langt

højere andel af vedvarende energikilder samt opretholde forsyningssikkerheden under denne

omstilling.

ENDK betragter overordnet set den nye retsakt på energiinfrastrukturområdet, som en god

opfølgning på sidste års infrastrukturpakke. Retsakten indeholder væsentlige elementer af ENDK's

prioriteter på infrastrukturområdet. Dette gælder særligt det store fokus på samfundsøkonomiske

kriterier for udvælgelsen af projekter med primært grænseoverskridende fordele samt

planlægningen af energiinfrastruktur baseret på regionale analyser.

VIND ser meget positivt på EU’s retsakt om energiinfrastruktur, idet det er essentielt at samarbejdet

mellem medlemslandene øges og procestiden for godkendelse af infrastrukturprojekter reduceres

markant. VIND er enig i, at der i relation til udbygningen af infrastrukturen er behov for fokus på

planlægnings- og godkendelsesprocesserne, tilpasning af reguleringen, då det bliver nemmere at

gennemføre projekter, der involverer flere medlemslande, samt sikring af det finansielle grundlag

for projekterne fx via Connecting Europe Facility. VIND vil, med henblik på styrkelsen af det

europæiske elmarked og høj andel af vedvarende energi, herunder vindkraft, opfordre den danske

regering til at arbejde for:

- Etableringen af et offshoregrid i Nordsøen, som skal binde Nordsølandene sammen med et

stort eltransmissionsnet. Offshoregrid’et skal endvidere have koblet havvindkraftværker

direkte på transmissionsnettet.

- I relation til planlægningsarbejdet af offshoregrid i Nordsøen, at inddrage aspektet om, at

den danske del af Nordsøen har de mest omkostningseffektive sites til udbygning af

havvindkraft i Nordsøen.

- Forbedring af de nuværende flaskehalse i eltransmissionen fra hele det nordlige Tyskland og

sydpå til de store forbrugscentre i det centrale Europa.

WWF finder det afgørende for såvel EU’s forsyningssikkerhed og opfyldelsen af EU’s klima- og

energimål, at infrastrukturen i Europa opgraderes, så den nødvendige integration af vedvarende

energi frem mod 2050 muliggøres. Det vil have stor betydning såvel for de danske ambitioner om

100 % vedvarende energi som for den grønne omlægning, der skal ske i resten af Europa. WWF

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

finder det positivt, at der lægges op til, at en af prioriteterne af fælles europæisk interesse er

etableringen af et offshore-elnet i Nordsøen, der skal bane vejen for fremtidige offshore vindparker.

Det er også positivt, at smart grid er et af de prioriterede tematiske områder.

Godkendelsesprocedurer

DE finder det positivt, at forordningen introducerer nye rammer for hurtig og smidig godkendelse

og etablering af transmissionsforbindelser, som effektivt kan nedbringe de ofte langsommelige og

ukoordinerede godkendelsesprocesser, som finder sted i Europa. DE udtrykker håbe for, at den

særlige tilladelsesprocedure (one-stop-shop) kan få en afsmittende positiv effekt på

tilladelsesproceduren for øvrige projekter. DE opfordrer videre til, at forordningen kommer til at

skabe klare retningslinjer for, hvilke EU-hensyn medlemsstaterne skal tage i forhold til godkendelse

af udbygning på eget territorium, så den paneuropæiske tilgang til udbygningen ikke mistes på

foranledning af nationale hensyn.

ENDK støtter, at der sættes fokus på myndighedstilladelser og koordinering mellem de nationale

myndigheder, da problemer på dette område har forsinket infrastruktur projekter i dele af EU.

Særligt når det gælder samspillet mellem myndigheder i 2 lande vil det være fremmende med en

forenklet godkendelsesprocedure.

Udvælgelse af projekter af fælles interesse

DE er positive over for, at processen om udvælgelsen af forbindelser er adskilt fra processen om

finansiering. DE finder det vigtigt at signalere, at kun projekter af ”fælleseuropæisk interesse” kan

modtage EU-støtte, men samtidig bakke op om, at de resterende udbygningsplaner også er vigtige

og ikke må stagnere. DE finder det også væsentligt at sikre, at også forbindelser, der endnu ikke er

på de systemansvarliges bruttoliste for udbygninger, kan komme i betragtning. DE opfordrer

yderligere til, at der skabes klarere retningslinjer for Kommissionens endelige beslutning om en

”Union wide list”. DE finder, der mangler retningslinjer for i hvilke tilfælde, Kommissionen kan

tilsidesætte anbefalingerne og selv redigere listen.

DI fremfører, at processen til udvælgelse af ”projekter af fælles interesse” fremstår meget

ufleksibel, idet den tilsyneladende altovervejende er bundet op på ten-year network develop-ment

plans (TYNDP). DI argumenterer, at der kan være projekter, som opfylder alle kriterier for at være

af fælles interesse, men som af den ene eller anden årsag ikke er på den seneste TYNDP. Desuden

kan der være projekter, som forventeligt kommer på den næste TYNDP, men dermed også forsinkes

indtil næste TYNDP udarbejdes. Dette er ikke hensigtsmæssigt, givet projekterne opfylder

kriterierne af fælles interesse. Der bør derfor være en mulighed for at få dispensation eller lignende

til projekter af fælles interesse i den periode, der ligger mellem to TYNDP’er. DI opfordrer til, at

kriterierne for projekter af fælles interesse (artikel 4) enten direkte eller indirekte bør henvise til

European Energy Programme for Recovery (EEPR) for at sikre sammenhæng til de

infrastrukturprojekter, der under EEPR er udpeget til at bidrage til at nå vigtige EU-energi- og

klimapolitiske målsætninger.

ENDK noterer sig, at EU Kommissionen får den afgørende rolle i udvælgelse af projekter af fælles

europæisk interesse. Projekterne vil fremgå af en særlig EU liste, der opdateres hvert andet år.

Uagtet at listen laves på baggrund af indstillinger fra medlemslande, TSOer og andre vigtige

beslutningstagere sker der en forflytning af "governance" (beslutningskompetence) fra

medlemslandsniveau til EU niveau. ENDK mener imidlertid, at behovet for at skabe incitamenter til

udvikling af vigtig infrastruktur berettiger EU Kommissionens forslag om særlige rettigheder og

procedurer for udvalgte projekter. Dette gælder specielt projekter, hvor omkostninger fordeles

skævt mellem to lande eller, hvor fordelene primært er regionale frem for nationale. ENDK støtter

særligt, at de 10-årige netudviklingsplaner (TYNDP), der laves af de europæiske TSOer, er det

afgørende udgangspunkt for indstillingen af projekter af fælles europæisk interesse. El- og

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

gastransmissionsprojekter skal være en del af den senest offentliggjorte TYNDP for at kunne blive

indstillet til de regionale koordinationsgrupper og videre til optagelse på EU Kommissionens liste

over projekter af fælles europæisk interesse. Kravet om TYNDP blev indført som en del af 3.

liberaliseringspakke, og ENDK betragter det som et oplagt næste skridt, at EU Kommissionen nu

gør TYNDP til det planlægningsmæssige grundlag, hvorudfra de vigtige europæiske projekter

udpeges. Samtidig bliver betydningen af TYNDP i denne sammenhæng indirekte bindende, da

projekter fjernes fra den særlige EU liste og dermed mister berettigelsen til støtte, hvis de ryger ud

af TYNDP. Det store fokus på TYNDP og herunder den regionale planlægning kan bidrage til, at

medlemsstaterne i højere grad orienterer sig mod grænseoverskridende infrastrukturforbindelser.

WWF finder ikke, at prioriteringen mellem vedvarende energi og fossile brændsler er så klar i

forslaget, som EU’s klimamål lægger op til. WWF finder, at det med fordel kan fremgå tydeligere,

at projekter der fremmer vedvarende energi skal prioriteres højt. Samtidig bør det fremhæves, at gas

primært betragtes som et overgangsbrændsel i overgangen til et energisystem baseret på vedvarende

energi, og at nye gasledninger derfor skal vurderes i det lys. Desuden finder NOAH nye

transnationale olieledninger og CCS-infrastrukturprojekter problematiske, da langsigtede

investeringer heri arbejder imod målsætningerne om at omlægge energiforsyningen til vedvarende

energi.

Omkostninger og Cost-benefit analyser

DE finder, at den paneuropæiske tilgang med europæisk samfundsøkonomi som beregnings- og

udvælgelsesgrundlag er helt essentielt for at sikre, at de mest gavnlige transmissionsforbindelser

prioriteres.

DI finder, at det er et nødvendigt skridt, at der sættes fokus på, hvordan omkostningerne skal

fordeles mellem lande, der er med i grænseoverskridende projekter. Det vil formodentlig i praksis

vise sig at være en vanskelig øvelse. Det er derfor meget vigtigt, at der udvikles transparente

metoder til at vurdere, hvordan berørte lande påvirkes af givne allokeringsbeslutninger, og at der er

en fælles forståelse af, hvordan dette gøres op. DI fremhæver videre, at udkastet til forordning

lægger op til, at omkostningerne til investeringerne i energiinfrastrukturen altovervejende bæres af

energiforbrugerne over nettariffer og flaskehalsbetalinger. Der er tale om betydelige omkostninger.

Det bør derfor mere eksplicit fremgå, at cost-benefit-analyser af projekter af fælles interesse i bred

forstand skal tage højde for erhvervslivets konkurrenceevne – herunder særligt konsekvenserne for

arbejdspladser og den energiforbrugende, konkurrenceudsatte industri. Ligeledes bør det eksplicit

fremgå, at cost-benefit-analyserne skal adressere ændringer i konkurrenceevnen inden for EU

mellem lande som følge af omkostnings-allokeringen (som går i tarifferne) af specifikke projekter.

Lande, der er længere fremme i skoene, får højere omkostninger, som skader de specifikke landes

energiforbrugende industri.

I forhold til investeringer i energiinfrastruktur og Smart Grid bør det af forordningen fremgå, at

investeringer i Smart Grid bør ske under en samfundsøkonomisk afvejning i forhold til

investeringer i øget netkapacitet.

ENDK opfatter den finansielle del af de nye EU retsakter som et positivt forsøg på at adressere den

aktuelle udfordring med udbygning af vigtig europæisk energiinfrastruktur. Dog må det stadig være

førsteprioritet at arbejde for stabil og gennemsigtig national regulering på europæisk plan, der giver

mulighed for et rimeligt afkast og en planlægning baseret på samfundsøkonomiske kriterier.

Hermed sikres en mere ensartet incitamentsstruktur for investeringsbeslutninger på europæisk plan.

ENDK understreger, at EU Kommissionen bør være opmærksom på ikke at erstatte behovet for

vigtig ny regulering med en økonomisk støtteordning, der potentielt set kan accelerere kampen om

støttemidler på europæisk plan. Dette betyder også, at det må være en forudsætning for tildeling af

økonomisk støtte til infrastrukturprojekter (via CEF), at støttemidlerne ikke modregnes af nationale

myndigheder i form af beskatning eller gennem skærpede krav til forrentningen af den foretagne

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

investering. ENDK anfører videre, at EU Kommissionen lægger op til, at ENTSOE og ENTSOG

skal udvikle de metodiske værktøjer, der i sidste ende er med til at afgøre, hvornår et projekt er af

europæisk interesse og hvornår det vurderes ikke at være kommercielt attraktivt - og dermed kan

blive støtteberettiget. ENDK vurderer, at dette arbejde vil blive en stor udfordring for de europæiske

TSOer, men er samtidig enig i EU Kommissionens tilgang og store fokus på TSOernes

kompetencer som det grundlæggende fundament for planlægningen. ENDK finder det videre

positivt, at cost-benefit analyse metoden danner grundlaget for bestemmelsen af

omkostningsallokeringen ved grænseoverskridende investeringer. Hermed kan det sikres, at

omkostninger i højere grad fordeles efter, hvor projekterne udgør de største fordele. ENDK noterer

sig, at kommercielle investorer betragtes som mulige "project promoters", der ligesom TSOer,

DSOer m.fl. kan søge om at få optaget et projekt på EU Kommissionens liste. Dette sker via en

ansøgning til den regionale gruppe. I lyset af denne mulighed og det øgede handlerum for

private/kommercielle aktører finder ENDK det særligt vigtigt, at retsakten understreger, at et

projekt skal være en del af den seneste TYNDP, for at det kan blive indstillet til at blive optaget på

EU Kommissionens liste over projekter af europæisk interesse. ENDK finder, at det er helt

afgørende at bevare dette udgangspunkt i TYNDP, da det er en garant for, at der ligger en regional

samfundsøkonomisk analyse bag projektindstillingen. ENDK forventer, at netop dette

udgangspunkt i TYNDP fremover kan skabe et forøget pres på TSOerne for at optage nye projekter

i TYNDP. Der vil blive behov for transparens omkring både den nationale indmelding af projekter

til de regionale investeringsplaner og selve TYNDP processen på ENTSO plan. ENDK noterer sig

også, at et medlemsland skal godkende de investeringer der finder sted inden for grænserne af et

medlemsland. ENDK bemærker yderligere, at ACER

kan sætte retningslinjerne for fordelingen af

omkostningerne ved grænseoverskridende investeringer såfremt de regionale myndigheder ikke kan

blive enige. Dette giver en ny stærk rolle til ACER og kan forhåbentlig reducere risikoen for, at

langvarige forsinkelser af projekter pga. uenighed om omkostningsfordelingen kan undgås. En

forudsætning for dette er dog, at ACER tildeles tilstrækkelige ressourcer til at opfylde den stigende

mængder opgaver, som de tildeles.

Regulatorerne

DE vil gerne fremhæve, at de ser et behov for at sikre, at regulatorernes kompetencer er

tilstrækkelige i forhold til deres rolle i de regionale arbejder samt tilstrækkelige i forhold til

omkostningsallokering af forbindelser af fælles interesse.

De Regionale Grupper

DE finder ikke, at forordningen er så eksplicit om rolle- og ansvarsfordelingen for de Regionale

Grupper. DE opfordrer derfor til, at rolle- og ansvarsfordelingen i disse grupper samt gruppernes

egentlige mandat klarlægges yderligere, så arbejdet ikke i praksis kommer til at hvile på de

systemansvarlige alene, men er et homogent samarbejde mellem systemansvarlige, regulatorer,

myndigheder og projektiværksættere.

opfordrer til, at der i Annex III, i forhold til arbejdet i de regionale grupper, tilføjes et tekststykke, der

lægger op til, at der i regi af hver gruppe er mulighed for at vurdere alternative transmissionsforbindelser, der

ikke er omfattet af TYNDP’en.

ENDK betragter det som positivt, at TSOerne er med i de vigtige regionale grupper, der rangordner

og indstiller projekter af europæisk interesse til EU Kommissionen. Denne gruppe af "stakeholders"

er ifølge ENDK særligt vigtige, når det kommer til den samlede proces vedr. planlægning,

godkendelser og investeringer i energiinfrastruktur i Europa. Derfor forventer ENDK, at de

regionale grupper i høj grad kan være med til at sætte skub i den regionale europæiske planlægning.

Sammenslutning af de europæiske systemoperatører for henholdsvis el og gas

Agenturet for Samarbejde mellem Energimyndigheder

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Dækning af infrastruktur til olie og CO2 samt elmotorveje

CO-industri glæder sig over, at Carbon Capture and Storage (CCS) nævnes i relation til dette udkast.

CO-industri ser CCS som en god teknologi, som led i at reducere EU´s samlede CO2-udslip. En

teknologi som også Danmark bør satse på ift. at reducerer sit CO2-udspil.

NOAH anfører, at den danske regering bør arbejde for, at oliekorridorer, elmotorveje og

grænseoverskridende kuldioxidnet fjernes fra forordningen. NOAH argumenterer, at det at kunne

demonstrere, hvordan et velfærdssamfund kan udvikles og samtidig omstille energiforsyningen til at

være 100 % vedvarende og baseret på bæredygtige hjemlige ressourcer, vil være det fornemste

bidrag et lille land som Danmark kan yde til løsningen af den aktuelle klimakrise. NOAH anfører

videre at ambitionen i forslaget ikke handler om en hurtig lokal/national omstilling i EU´s

medlemslande med udgangspunkt i de lokale vedvarende energiressourcer, men er derimod en

vision om et Europa som ét sammenhængende energisystem, hvor billig transport af energi over

landegrænser og nord-syd via nye elmotorveje skal balancere en asymmetrisk udvikling i VE og

mindske behovet for national/regional kapacitet for lagring og konvertering af el og varme. Et

grundlæggende problem ved forslaget til forordning er, at der forudsættes en meget langsom

omstilling, der er helt ude af proportion med det globale 2-graders drivhusgasbudget på i

størrelsesordenen 830 Gt CO2e fra nu og frem til 2050. NOAH finder det yderligere slående, at der

i forslagets Bilag IV, der omhandler ”regler og indikatorer vedrørende kriterier for projekter af

fælles interesse”, slet intet står om CO2-net. Der gælder tilsyneladende ingen kriterier for at

prioritere netop CO2-net. Tilsvarende i Bilag V vedr. ”cost-benefit-analyse for energisystemet som

helhed” står der heller ingen krav til eller rammebetingelser for gennemførelse af en cost-

benefitanalyse for et CO2-nets og CCS´ betydning for energisystemet som helhed. NOAH er imod

visionen om EU som et samlet energisystem, hvor de enkelte lande ikke bliver selvforsynende med

vedvarende energi og hvor elmotorveje udveksler a-kraft-el, CCS-kulkraft-el, solcelle-el fra syd og

vind-el fra nord i et ikke-bæredygtigt europæisk energi-mix. NOAH er ikke imod regional

udveksling af el over landegrænser, når spidssituationer kræver dette, men landene skal som

udgangspunkt netto være selvforsynende og med 100 % vedvarende bæredygtig energi. NOAH

mener, at den danske regering skal arbejde for, at europæiske elmotorveje fjernes fra forslagets

bilag I og II. Sluttelig anfører NOAH at olie er snart fortid og pipelines for råolie fortjener efter

NOAH’s mening ikke særlig EU-støtte.

EU-2050-mål og allokering af midler

DE anfører, at med EU’s mål om 80-95 % reduktioner i drivhusgasemissionerne i 2050 bør

indpasning af VE-kapacitet til havs og sammenkoblingen af det europæiske el-transmissionsnet

være en hel central karakter. Investeringshorisonten for energiinfrastruktur er af en længde, som

gør, at de investeringer markedet foretager nu, er afgørende for opfyldelsen af 2050-målene.

DI finder det meget positivt, at der rent økonomisk med Connecting Europe Facility, som er en del

af udspillet, sker en markant opprioritering af energiinfrastrukturen (i forhold til den hidtidige TEN-

E).

WWF anfører, at Kommissionens samlede nye infrastrukturpakke ikke i tilstrækkelig grad afspejler

Europas langsigtede klimamål om en 80-95 % reduktion af drivhus-gasserne i 2050. Et klarere

fokus på 2050-målet vil tydeliggøre, i hvilken retning de nødvendige investeringer skal gå. Det

gælder i prioriteringen imellem udbygning af de forskellige transnationale el-, gas- og olieledninger.

Men det gælder også i prioritering af EU-midler til henholdsvis energi- og transportinfrastruktur,

hvor der i den samtidigt udsendte finansielle retsakt

Connecting Europe Facility

lægges op til at

allokeres langt flere midler til transportinfrastruktur. Dette selv om en omfattende udbygning af

vejinfrastrukturen strider direkte imod målet om at reducere drivhusgasudledningerne betragteligt

og samtidig udgør en trussel mod biodiversitet og naturinteresser. WWF opfordrer til at arbejde for,

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

at der – bl.a. med en klar reference til EU’s reduktionsmål for 2050 – tydeligere lægges op til, at

infrastrukturprojekter, der understøtter en grøn omlægning af energisystemet, skal prioriteres

højere, samt for at der skabes en bedre balance i prioriteringen af EU’s budgetmidler til udviklingen

af hhv. energi- og transportinfrastruktur.

Høring af interessenter

DI anfører, at forordningen lægger op til en procedure for offentlig høring, hvoraf det eksplicit bør

fremgå, dels at der skal ske formel skriftlig høring af relevante interessenter, dels at industrien og

dens organisationer er blandt relevante interessenter. Specifikt i forhold til arbejdet i de regionale

grupper, skal der opfordres til, at der skabes en mere fast procedure for de høringer, der skal finde

sted og herunder muligheden for at vurdere alternative transmissionsforbindelser, der ikke er

omfattet af TYNDP’en.

ENDK fremhæver, at det er positivt, at der er stor fokus på transparens og tidlig offentlig

involvering for at sikre offentlig accept af energiinfrastrukturprojekter, hvilket er i tråd med

erfaringerne i ENDK. Dette vil især blive vigtigt, når beslutningerne i højere grad flyttes til EU-

niveau.

Sagen blev behandlet i Klima- og Energipolitisk Specialudvalg den 3. november 2011. Følgende

bemærkninger blev fremført:

NOAH påpeger, at formuleringen omkring ”grønne elementer” bør være mere fokuseret, idet

formuleringen alene er for svag. NOAH mener desuden, at forslagets inddragelse af olie,

elmotorveje og CO2 oplagring er udtryk for forkert prioritering. I et fossilfrit samfund er olie og

CO2 oplagring overflødigt, Elmotorveje kan mod intentionerne styrke kul og atomkraft som

bærende energigrundlag og derved undergrave VE og 100% fossilfrihed.

Dansk Naturfredningsforening spurgte til forslagets pkt 3. om habitat- og naturinteresser er en

henvisning til Habitatsdirektivet (art. 6, stk. 4)

Det Økologiske Råd tilslutter sig synpunkterne omkring Olie og CO2 fremført af NOAH. Gas bør

kun ses som en midlertidig løsning. Eludbygningen er positiv så længe fokus er på fossilfrihed. I

den sammenhæng mener ØR generelt, at forslaget mangler en tydeligere henvisning til 2050 mål.

Dansk Energi påpeger, at investeringshorisonten for energiinfrastruktur bør tage udgangspunkt i

2050. Dansk Energi påpeger desuden, at også projekter uden for det ti-årige planlægningsprogram

(TYNDP) bør kunne inddrages. Samtidig er det vigtigt, at det er de helt overordnede

samfundsmæssige økonomiske hensyn, driver beslutningen, også udover TSO´erne. Balancen

mellem bureakrati og transparens skal afvejes, idet Skandinavien måske er eksempel på

ubureakratisk tilgang, men ikke på transparens. Bureakrati er således nødvendigt for at sikre

transparens. Dansk Energi påpeger afslutningsvis, at DK bør arbejde for flere penge til energi

uagtet, at der samlet set er risiko for at det samlede uagtet, at der samlet set er risiko for, at det

samlede beløb til alle tre sektorer bliver skåret i forhandlingerne.

Greenpeace støtter holdningerne fremført af Det Økologiske Råd omkring for stor fokus på

carbonbaseret (gas, olie og CCS) infrastruktur og understreger 2050 og reduktionen af GHG som

det styrende mål.

WWF støtter Det Økologiske Råd mht. olie og CO2 og Dansk Energi i forhold til at få flere penge

til energiinfrastruktur.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Sagen blev behandlet i Klima,- Energi, og Bygningspolitisk Specialudvalg den 26. januar 2012.

Følgende bemærkninger blev fremført:

Greenpeace anførte at inklusionen af CCS i infrastrukturforslaget står i kontrast til VE-mål, og også

regeringens mål om først at tage stilling til CCS i 2020. Derfor bør CCS ikke kunne modtage

finansiel støtte. Det vides endvidere ikke endnu, om CCS bliver kommercielt bæredygtigt, hvorfor

det under alle omstændigheder er for tidligt at investere i CCS. Understregede vigtigheden af fokus

på 2050 reduktionsmål.

NOAH anførte, at det var uklart, at Regeringen anfører det som positivt at blive transitland, når

transport over lange afstande på generelt plan bør minimeres.

Det Økologiske Råd påpegede, at der tilsyneladende var et problem i transmissionen af el i

Tyskland. Tyskland er ét prisområde, men der er flaskehalse i Nord-Syd retning.

Dansk Energi støttede DØR i, at der er flaskehalsproblemer i Tyskland, og at det går ud over

kapacitetsudvekslingen mellem DK og DE. Derfor meget vigtigt, at PCI-projekter også kan udpeges

uden for TYNDP-regi.

9. Forhandlingssituation

Under drøftelser inden fremsættelsen af selve forslaget understregede en række lande, hvor følsomt

spørgsmålet om godkendelsesprocedurer er. Flere medlemslande har udtrykt en vis bekymring mht.

finansiering. Set i lyset af behovet for fiskal konsolidering finder disse lande det nødvendigt at

begrænse antallet af projekter, der kan gøre sig berettiget til EU-finansiering.

Visse medlemslande støtter en moderniseret energiinfrastruktur, men savner forslag til forbedring af

rammebetingelserne med henblik på styrkelse af virksomheders investeringslyst. Man finder det

regionale fokus i forslaget positivt, men understreger nødvendigheden af at benytte eksisterende

regionale samarbejdsfora for at undgå overlappende foranstaltninger. Samtidig bør udvælgelsen ske

på et ensartet grundlag, og medlemslandene bør være aktivt involveret i udvælgelsesprocessen,

ligesom den endelige afgørelse ikke bør ligge hos regulatorerne.

I forbindelse med godkendelsesprocedurer mener en række medlemslande, at godkendelse af

energiinfrastruktur er et nationalt anliggende, og at forslaget ikke er i overensstemmelse med

subsidiaritetsprincippet. Endvidere har en række medlemslande meddelt, at tidsfristen for strømligning

af godkendelsesprocedure er for snæver. Endelig har en række medlemslande påpeget

problemstillinger i relation til at sikre overholdelse af EU-krav om miljøbeskyttelse (VVM, Habitat og

fuglebeskyttelse) i forbindelse med forslag om nationale ’ons-stop-shops’.

10. Regeringens foreløbige generelle holdning

Danmark ser positivt på, at der nu lægges op til at prioritere de europæiske el- og

gasinfrastrukturprojekter af hensyn til Europas energiforsyningssikkerhed, velfungerende

energimarkeder og indpasning af vedvarende energi.

I udvælgelsen af projekter indgår en række kriterier, som er i god overensstemmelse med dansk

energipolitik. Overordnet set forekommer forslaget at være administrativt tungt, herunder med en

lang række rapporteringsforpligtelser for medlemslandene, hvoraf flere forekommer unødvendige.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

I de skandinaviske lande er der en lang tradition for ubureaukratisk samarbejde mellem landene,

ligesom der er en lang erfaring med udvikling af det nordiske elmarked. Erfaringer herfra vil

Danmark bruge i forbindelse med de kommende forhandlinger om forslaget.

Fra dansk side vil der blive peget på, at det vil være ønskeligt, hvis der i højere grad lægges vægt på

prioriteringer af såkaldt grønne elementer som f.eks. vedvarende energi, der bidrager til opfyldelsen

af 2020-målene.

Det er endvidere holdningen, at investeringer i energiinfrastruktur som udgangspunkt skal være

drevet af markedet. Danmark er dog opmærksom på, at der kan være et begrænset antal projekter af

strategisk regionalpolitisk interesse, særligt af hensyn til integration af vedvarende energi og

forsyningssikkerheden, som har behov for støtte.

11. Tidligere forelæggelse for Folketingets Europaudvalg

Forslaget har senest været forelagt Folketingets Europaudvalg den 18. november 2011 til

orientering forud for rådsmøde (energi) den 24. november 2011.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

3. Europa 2020-Strategien

1. Baggrund

På baggrund af Kommissionens meddelelse af 12. maj 2010 (KOM (2010) 250) har Rådet vedtaget

bl.a. at introducere et ”Europæisk semester”, som indebærer en årlig cyklus med afrapportering af

stabilitets- og konvergensprogrammerne samt de nationale reformprogrammer i løbet af

forårssemesteret. Heri indgår de nationale programmer for opnåelsen af de såkaldte “headline

targets”, herunder målet om 20 % energieffektiviseringsforbedring, 20 % vedvarende energi og 20

% reduktion af drivhusgasudledningerne i 2020. Det Europæiske Semester indebærer samtidig, at

de berørte rådsformationer i løbet af foråret tager en drøftelse af de nationale programmer på

grundlag af Kommissionens vurdering.

2. Formål og indhold

Formandskabet har indikeret, at der under dette dagsordenspunkt vil blive gennemført en generel

policy debat med henblik på at præcisere energipolitikkens bidrag til Europa 2020 Strategiens

målsætninger om vækst og beskæftigelse. Der foreligger ikke noget dokument til punktet endnu.

3. Europa-Parlamentets udtalelse

Europa-Parlamentet skal ikke udtale sig.

4. Nærhedsprincippet

Ikke relevant.

5. Gældende dansk ret

Ikke relevant.

6. Konsekvenser

Ikke relevant.

7. Høring

Sagen blev taget op på Klima-, Energi- og Bygningspolitisk Specialudvalg den 26. januar 2012.

Følgende bemærkninger blev fremført:

Danish Operators bemærker, at regeringen skal holde det overordnede hensyn til

forsyningssikkerhed for øje, og at olieindustrien i transitionsfasen frem mod fossil uafhængighed er

en vigtig spiller, der er med til at skabe vækst og jobs i Europa.

Greenpeace bemærker, at det er korrekt, at olien spiller en rolle fortsat, men for at nå 2-graders

målsætningen, er det kun 1/4 af de kendte oliereserver, der kan udnyttes. Dette bør de

danske aktører i branchen anerkende.

WWF bemærker, at drøftelserne om Europa 2020-strategiens energi- og klimakomponenter bør

sammenkædes til de flerårige finansielle perspektiver (MFF), og de greeningskomponenter, der

ligger heri, og som kan give et meget væsentligt skub til vækst i Europa.

8. Forhandlingssituationen

Sagen har ikke været drøftet endnu.

9. Regeringens generelle holdning

Regeringen ser positivt på formandskabets forslag om en policy debat om energipolitikkens bidrag

til vækst og beskæftigelse. Regeringen finder, at en ambitiøs energipolitik, der sigter på at gøre EU

uafhængig af fossile brændsler på længere sigt, vil kunne bidrage væsentligt til vækst og

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

beskæftigelse i EU. Et vigtigt element heri er Kommissionens energieffektivitetsdirektiv, som skal

hjælpe til opnåelse af EU's mål om 20 % forbedret energieffektivitet i 2020. Opfølgningen på

Kommissionens ”Energikøreplanen 2050” forventes ligeledes at kunne yde et væsentligt bidrag.

10. Tidligere forelæggelse for Folketingets Europaudvalg

Sagen har senest været forelagt for Folketingets Europaudvalg til orientering på mødet den 25.

februar 2011.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

4. Kommissionens beslutningsforslag om indførelse af en mekanisme for

udveksling af oplysninger vedrørende mellemstatslige aftaler mellem

medlemsstaterne og tredje lande på energiområdet.

KOM(2011) 540 endelig

Revideret notat

1. Resumé

Det Europæiske Råd konkluderede på sit møde den 4. februar 2011, at der er behov for en bedre

koordinering om eksisterende og kommende mellemstatslige aftaler i forhold til tredjelande og

mellem medlemsstaterne, der kan have indvirkning på det indre energimarkeds konkrete virkemåde

eller funktion eller forsyningssikkerheden i EU. Formålet med forslaget er at etablere en detaljeret

mekanisme, der kan sikre de nødvendige procedurer for udveksling af oplysninger mellem

medlemsstaterne og Kommissionen om mellemstatslige aftaler. Forslaget indeholder bl.a.

bestemmelser om notifikation af eksisterende og forventede aftaler på energiområdet til

Kommissionen med henblik på tjek for overensstemmelse med EU- retten, og mulighed for

Kommissionen til at deltage som observatør i forhandlinger om sådanne aftaler. Forslaget ledsager

Kommissionens meddelelse om energiforsyningssikkerhed og internationalt samarbejde – ”EU’s

energipolitik: Samarbejde med partnere uden for vores grænse” (KOM (2011) 539 endelig).

Forslaget har ikke tidligere været forelagt Folketingets Europaudvalg.

2. Baggrund

De politiske og retlige rammer for EU’s energipolitik har ændret sig væsentligt med Lissabon-

traktatens energibestemmelser, jfr. artikel 194. For at sikre det indre energimarkeds funktionsmåde

og forsyningssikkerheden i EU, opfordrede Det Europæiske Råd derfor på sit møde den 4. februar

2011 medlemsstaterne til at informere Kommissionen om alle eksisterende og kommende bilaterale

energiaftaler med tredjelande, som Kommissionen efterfølgende kunne gøre tilgængelige for

medlemslandene. Dette skulle være i en form, der sikrede beskyttelse af sensitive oplysninger, og

ske fra den 1. januar 2012.

I takt med EU’s stigende afhængighed af importeret energi må medlemsstaterne og

energiselskaberne i stigende grad indgå aftaler med energileverandører fra tredjelande. Disse aftaler

kan være uforenelige med EU’s energilovgivning. Kommissionen er ikke bekendt med det

nøjagtige antal af mellemstatslige aftaler, men skønner, at der eksisterer omkring 30 mellemstatslige

aftaler mellem medlemsstaterne og tredjelande vedrørende olie og omkring 60 vedrørende gas. Med

hensyn til aftaler omkring levering af elektricitet, skønnes det samlede antal at være lavere.

Kommissionen nævner dog, at den manglende gennemsigtighed betyder, at der ikke kan foretages

koordinering på EU-plan, og det kan være svært at vurdere, om aftalerne truer EU’s indre

energimarkeds funktion og virkemåde.

Med beslutningsforslaget følger Kommissionen op på DER’s anbefalinger, der bl.a. skal medvirke

til at sikre sammenhæng og konsekvens i EU’s eksterne energiforbindelser med vigtige producent-,

transit- og forbrugerlande og forbedre de enkelte landes forhandlingsposition i forhold til

tredjelande.

Forslaget blev modtaget den 16. september 2011.

3. Formål og indhold

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Formålet med forslaget er at etablere en mekanisme med detaljerede procedurer for udveksling af

oplysninger mellem medlemsstaterne og Kommissionen om mellemstatslige aftaler, dvs. retligt

bindende aftaler mellem medlemsstater og tredjelande. Dette skal ske med henblik på at lette

samordningen på EU-niveau og for at sikre forsyningssikkerheden og EU’s indre energimarked. Det

skal også ske med henblik på at skabe retssikkerhed omkring de investeringsbeslutninger, som

foretages.

Kommissionen foreslår i den forbindelse, at forslaget omfatter alle eksisterende, foreløbigt anvendte

og nye mellemstatslige aftaler, der kan have indvirkning på det indre markeds funktion eller

virkemåde eller på EU’s forsyningssikkerhed. Afgørelsen vedrører alle aftaler, som har indflydelse

på forsyningen med gas, olie eller elektricitet gennem faste energiinfrastrukturer (f.eks. rørledninger

eller net) eller på de samlede mængder af energi, der importeres til EU.

For at opnå disse forhold indeholder afgørelsen følgende:



En pligt for medlemsstaterne til at sende alle eksisterende og foreløbigt anvendte

mellemstatslige aftaler til Kommissionen senest tre måneder efter afgørelsens ikrafttræden.

Kommissionen skal desuden hurtigst muligt underrettes om medlemsstaternes eventuelle

hensigt om at indlede forhandlinger om kommende mellemstatslige aftaler.

Kommissionen skal på anmodning deltage som observatør i forhandlingerne, og kan, hvis

den anmodes derom, give bistand i forbindelse med forhandlingerne.

Kommissionen skal på eget initiativ senest fire uger efter, at forhandlingerne er afsluttet,

eller efter anmodning fra den medlemsstat, som har forhandlet den mellemstatslige aftale,

kunne vurdere, at aftalen er i overensstemmelse med EU-retten. Kommissionen vurderes

ikke at have gjort indsigelse, hvis den inden for en periode på 4 måneder ikke har udtalt sig.

Når den mellemstatslige aftale er ratificeret, skal den ratificerede tekst, herunder bilag m.m.,

sendes til Kommissionen, som vil stille oplysningerne til rådighed for medlemsstaterne via

en database. Fortrolige oplysninger vil ikke blive viderebragt, men Kommissionen forventer

at have adgang til dem.

Kommissionen skal lette koordineringen mellem medlemsstaterne. Dette skal ske ved at

undersøge udviklingen i mellemstatslige aftaler, påvise problemer og overveje passende

foranstaltninger til at løse disse og medvirke til at udvikle standardbestemmelser for at

sikre, at fremtidige aftaler er i overensstemmelse med EU-retten på energiområdet.

Forslaget vil skulle revideres fire år efter dets ikrafttræden.



4. Europa-Parlamentets udtalelser

Sagen var på ITRE’s dagsorden den 12. januar 2012. Ordføreren i Udvalget for Industri, Forskning

og Energi, ITRE, afgav sit udkast til betænkning den 13. december 2011. Betænkningsudkastet

indeholder 19 ændringsforslag, hvoraf de fleste sigter på at præcisere og klargøre Kommissionens

forslag. Navnlig bestemmelserne vedrørende Kommissionens ex ante-kontrol af mellemstatslige

aftaler og de bestemmelser, der skal sikre at aftaler er i overensstemmelse med EU’s acquis,

foreslås strammet op.

5. Nærhedsprincippet

Kommissionen understreger vigtigheden af at sikre en samordning af mellemstatslige aftaler for at

sikre forsyningssikkerhed og EU’s indre energimarkeds konkrete virkemåde og funktion.

Kommissionen påpeger, at det er vanskeligt for medlemsstaterne at sikre opfyldelsen af disse

målsætninger, samtidig med medlemsstaterne mangler tilstrækkeligt med oplysninger til at kunne

vurdere, hvilke konsekvenser deres aftaler har for forsyningssikkerheden i EU. Desuden giver de

mellemstatslige aftaler heller ikke nødvendigvis tilstrækkelig sikkerhed for investorerne. Derfor er

der ifølge Kommissionen brug for koordinering på EU-plan for at sikre gennemførelsen af EU’s

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

regler og politikker og den kollektive forsyningssikkerhed i EU. Kommissionen nævner desuden, at

proportionalitetsprincippet er overholdt, da en række undersøgte frivillige alternativer for

informationsudveksling ikke sikrer en tilstrækkelig udveksling af informationer, der medvirker til at

de politiske mål opfyldes.

Regeringen er enig i, at nærhedsprincippet er overholdt, idet den finder, at de enkelte landes sikring

af opfyldelsen af målsætningerne om et fælles indre energimarked og energiforsyningssikkerhed på

EU-niveau i forbindelse med indgåelse af mellemstatslige aftaler, i stigende grad er blevet

vanskeliggjort i takt med integrationen af energimarkederne. Regeringen finder derfor, at en

samordning af de mellemstatslige aftaler er berettiget og nødvendig.

6. Gældende dansk ret

Spørgsmålet om gældende dansk ret er ikke relevant.

7. Konsekvenser

Lovmæssige konsekvenser

En vedtagelse af forslaget har ingen lovgivningsmæssige konsekvenser.

Statsfinansielle og samfundsøkonomiske konsekvenser

Forslaget har ingen væsentlige statsfinansielle konsekvenser eller administrative konsekvenser.

Forslaget vurderes ikke at have konsekvenser for EU’s budget.

Administrative konsekvenser

Forslaget vurderes ikke at medføre administrative byrder for erhvervslivet, da forslaget alene

vedrører mellemstatslige aftaler. Den begrænsede administrative byrde for Kommissionen vurderes

ikke at indebære ekstra omkostninger.

Beskyttelsesniveauet

En vedtagelse af meddelelsen vil ikke berøre beskyttelsesniveauet i Danmark.

8. Høring

Forslaget blev sendt i høring den 13. september 2011.

Der er indkommet høringssvar fra Advokatsamfundet, Arbejdstilsynet, Dansk Fjernvarme og

TEKNIQ. Alle oplyser, at de ingen bemærkninger har til forslaget.

9. Forhandlingssituationen

Forslaget har været drøftet på arbejdsgruppeniveau med start den 12. september 2011. Forslaget er

generelt blevet mødt med skepsis, og det har primært været de Østeuropæiske lande, der har givet

opbakning til det. Reservationerne fra en række medlemslande drejer sig generelt om, at forslaget

vurderes at gå længere end mandatet fra DER berettiger til. Navnlig har flere af de store lande i

EU12-kredsen været afvisende for ex ante-kontrollen, diverse notifikationskrav og øget pligt til at

inddrage Kommissionen.

Efter en første gennemlæsning og en række justeringer er disse elementer nu blødt væsentligt op.

Kommissionen finder dette problematisk, da de finder, at formålet med forslaget nu risikerer at lide

skade. Rådets position er nu i store træk følgende: Et flertal af medlemsstaterne stiller sig meget

tøvende overfor bestemmelserne om udveksling af informationer ml. medlemsstaterne og

Kommissionen om forhandlinger og indgåede aftaler, og et stort flertal afviser en obligatorisk ex

ante-kontrol ved Kommissionen.

10. Regeringens generelle holdning

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Regeringen er generelt positivt indstillet til Kommissionens forslag, som man finder

kan medvirke til at sikre en bedre koordinering og informationsudveksling mellem EU og

medlemsstaterne vedrørende indgåelse af mellemstatslige aftaler, som kan have indvirkning på det

indre energimarked eller forsyningssikkerheden i EU. Forslaget kan samtidig medvirke til at sikre

EU’s forsyningssikkerhed og en generel transparens og dermed et mere velfungerende indre

energimarked.

Dog finder regeringen, at den foreslåede mekanisme for informationsudveksling ikke bør have

væsentlige administrative og økonomiske omkostninger og bør tilrettelægges på en fleksibel og

lettilgængelig måde, der sikrer balance imellem behovet for transparens, fleksibilitet og

manøvrerum for medlemslandene samt beskyttelse af følsomme virksomhedsoplysninger.

11. Tidligere forelæggelse for Folketingets Europaudvalg

Sagen har ikke tidligere været forelagt Folketingets Europaudvalg. Udvalget har modtaget grund-

og nærhedsnotat i sagen den 17. oktober, 2011.