PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Europaudvalget 2011-12
Rådsmøde 3148 - økofin Bilag 1
Offentligt

Økonomi- og Indenrigsministeriet

International økonomi

Dato: 03.02.12

Samlenotat vedr. Rådsmødet (ECOFIN) den 21. februar 2012

Kommissionens forslag til retsakter vedr. styrket euro samarbejde

- Generel indstilling

KOM-dokumenter forligger ikke

(Udgået) Rentebeskatningsdirektivet

- Orienterende debat

KOM-dokumenter forligger ikke

(Evt.) Forhandlingsmandat vedr. rentebeskatningsdirektivet og

antisvigaftaler med europæiske 3.-lande

- Vedtagelse

KOM-dokumenter foreligger ikke

(Evt.) Europæisk semester: Proceduren for makroøkonomiske

ubalancer – scoreboard-rapport

- Udveksling af synspunkter

KOM-dokumenter foreligger ikke

Forberedelse af Det Europæiske Råd den 1.-2. marts 2012

- Rådskonklusioner

KOM-dokumenter foreligger ikke

Forberedelse af G20 mødet for finansminister og centralbankchefer

den 25.-26. februar 2012

- Generel indstilling

KOM-dokument foreligger ikke

Revisionsrettens årsberetning om gennemførelsen af budgettet

for regnskabs året 2010

- Rådsanbefaling

KOM-dokument foreligger ikke

Budget guidelines for 2013

- Rådskonklusioner

KOM-dokumenter foreligger ikke

(Evt.) Klimafinansiering: opfølgning på Durban konferencen

- Rådskonklusioner

KOM-dokumenter foreligger ikke

(Evt.) Road map for økonomiske aspekter af ressourceeffektivitet

- Rådskonklusioner

KOM-dokumenter foreligger ikke

(Udgået) (Evt.) Information fra formandskabet vedr. aktuelle lovforslag

- Orientering

KOM-dokument foreligger ikke

Side 6

Side 2

Side 11

Side 16

Side 20

Side 25

Side 32

Side 34

10)

Side 36

11)

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Dagsordenpunkt 1:

Kommissionens forslag til retsakter vedr. styrket euro-

samarbejde (”two-pack”)

Resumé

På baggrund af eurotopmødet i oktober 2011 har Kommissionen d. 23. november 2011 fremsat

forslag til to forordninger (den såkaldte ”two-pack”), der omsætter eurolandenes beslutninger om

en styrkelse af deres forpligtelser vedr. budgetdisciplin til EU-lovgivning: dels et forslag til en for-

ordning vedr. budgetplaner og dels et forslag til en forordning vedr. styrket overvågning af eurolan-

de, der har finansieringsvanskeligheder og evt. er omfattet af låneprogrammer. Forordningerne

forhandles under dansk formandskab, først på teknisk niveau og i ECOFIN, og herefter med Euro-

pa-Parlamentet. Det er målet, at forordningerne skal være forhandlet færdigt, så de vil kunne træde

i kraft inden næste runde af eurolandenes nationale budgetprocesser. Forordningerne blev diskute-

ret på sidste ECOFIN den 24. januar, hvor man afgav politiske retningslinjer vedr. vigtige udestå-

ender.

Baggrund

På eurotopmødet den 26. oktober 2011 blev der truffet en række principbeslutninger om en styr-

kelse af det økonomiske samarbejde mellem eurolandene, og herunder en forpligtelse til at styrke

budgetdisciplinen blandt eurolandene.

På baggrund heraf fremsatte Kommissionen den 23. november 2011 forslag til to forordninger (den

såkaldte ”two-pack”), som omsætter denne forpligtelse til EU-lovgivning: dels forslag til forordning

vedr. overvågning og vurdering af udkast til budgetplaner og dels forslag til forordning vedr. styrket

overvågning af eurolande, der er ramt af alvorlige finansieringsvanskeligheder eller oplever omfat-

tende finansiel uro og evt. er omfattet af låneprogrammer. De konkrete forordninger forhandles i

Rådet og Europa-Parlamentet under dansk formandskab. Det er målet, at forordningerne skal være

i kraft inden næste runde af

eurolandenes nationale budgetprocesser.

Forhandlingerne om de to forslag foregår på teknisk niveau i rådsarbejdsgrupperegi og blev desu-

den drøftet på det forrige ECOFIN, der afgav politiske retningslinjer vedrørende udeståender.

De to retsakter skal endvidere opdateres i lyset af den mellemstatslige aftale om en finanspagt,

som stats- og regeringscheferne opnåede enighed om på topmødet den 30. januar. Retsakterne

skal præcisere visse af finanspagtens bestemmelser, formentlig især bestemmelserne vedrørende

den automatiske korrektionsmekanisme, som skal træde i kraft, hvis et land overskrider sit konkre-

te balancekrav under finanspagten, bestemmelserne vedrørende landenes gældsudstedelse og

bestemmelserne vedrørende partnerskabsprogrammer om reformer, som skal sikre en effektiv og

varig korrektion af uforholdsmæssigt store underskud.

Indhold

På eurotopmødet 26. oktober var der enighed mellem eurolandene om en styrkelse af eurosamar-

bejdet. Eurolandene er således blevet enige om hver især at forpligte sig til bl.a., 1) at indføre bud-

getbalanceregler i national lovgivning senest ved udgangen af 2012, 2) at basere nationale finans-

love på uafhængige prognoser, 3) at konsultere hinanden før vedtagelsen af større økonomisk-

politiske tiltag og reformer, 4) at efterleve anbefalingerne fra den relevante kommissær vedr. im-

plementeringen af Stabilitets- og Vækstpagten. Kommissionen skal derudover have mulighed for

(inden vedtagelsen af en finanslov) at undersøge og udtale sig om eurolandenes respektive bud-

getplaner, mens eurolande, som er i proceduren for uforholdsmæssigt store underskud vil pålæg-

ges yderligere overvågningskrav. For lande med et låneprogram vil der endelig være mulighed for

at styrke overvågningen, hvis programimplementeringen skrider, samt at vedtage en rådsanbefa-

ling til landet om at søge et finansielt låneprogram. Disse initiativer er udmøntet i to forslag til for-

ordninger, den såkaldte ’two-pack’.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Forslag til forordning vedr. budgetopfølgning

Formålet med Kommissionens forslag om overvågning og vurdering af eurolandenes budgetplaner

er at styrke budgetdisciplinen i euroområdet og dermed sikre eurolandenes overholdelse af de

fælles finanspolitiske regler i Stabilitets- og Vækstpagten, herunder særligt landenes korrektion af

uforholdsmæssigt store underskud.

For at styrke eurolandenes finanslovsprocesser lægger Kommissionen op til en fælles tidslinje for

finanslovsprocessen med konkrete skæringsdatoer for eurolandenes udmelding af mellemfristede

budgetmål (medio april til 30. april), fremlæggelse af budgetplaner og finanslovsudkast (15. okto-

ber) og endelig vedtagelse af finansloven (31. december).

For at styrke opfølgningen på landenes mellemfristede budgetmål foreslår Kommissionen, at euro-

landene skal indføre bindende nationale finanspolitiske regler, der implementerer landenes mel-

lemfristede budgetmål. Reglerne skal dække hele den offentlige sektor og skal helst være lovfæ-

stede på forfatningsniveau.

For at styrke eurolandenes overholdelse af de fælles finanspolitiske regler ventes Kommissionen at

lægge op til overvågning og vurdering de enkelte eurolandes budgetplaner for det kommende år,

som den 15. oktober hvert år skal præsenteres for Kommissionen og eurogruppen. Budgetplanen

skal som minimum indeholde landenes budgetmål dekomponeret på udgifter og indtægter, frem-

skrivninger af udgifter og indtægter uden nye tiltag samt en specificering af tiltag, der sikrer over-

holdelse af budgetmålet. Kommissionen skal inden for to uger kunne anmode et euroland om en

revideret budgetplan i tilfælde af særlig utilstrækkelig overholdelse af Stabilitets- og Vækstpagtens

krav til opfyldelse af budgetmålet. Desuden skal kommissionen ud fra en helhedsvurdering kunne

udtale sig om det pågældende lands budgetplan, hvorudfra eurogruppen skal kunne drøfte det

pågældende lands budgetmæssige situation. Det foreslås ikke, at Kommissionen skal have formel-

le beføjelser til at tage yderligere skridt over for det pågældende land.

For at styrke eurolandenes korrektion af uforholdsmæssigt store underskud foreslår Kommissionen

øget budgetovervågning af lande i proceduren for uforholdsmæssigt store underskud (EDP).

Kommissionen lægger op til, at eurolande efter en rådsbeslutning om et uforholdsmæssigt stort

underskud og en henstilling om at korrigere underskuddet skal rapportere til Kommissionen og

Economic and Financial Committee (EFC) angående opfølgningen på henstillingen, effekten af nye

diskretionære tiltag, budgetmålene samt information angående tiltag til at opfylde målene, hvilket

skal gøres senest 6 måneder efter vedtagelse af henstillingen og hver 6. måned derefter. Hvis det

pågældende land har modtaget et pålæg (en skærpet henstilling) skal landets budgetopfølgnings-

rapport indeholde information om tiltag, der sikrer overholdelse af det konkrete pålæg. Kommissio-

nen foreslår også, at lande i EDP-proceduren kan blive pålagt en ekstern revision af kvaliteten af

landets statistik over offentlige finanser. Ligeledes kan lande blive pålagt at fremlægge yderligere

information angående overvågningen af landets korrektion af et uforholdsmæssigt stort underskud.

Kommissionen lægger op til, at den i sin vurdering af, hvorvidt et land har gennemført effektive

tiltag ifm. EDP-proceduren, skal tage højde for landets budgetopfølgningsrapport. Hvis der er risiko

for, at en henstilling ikke efterleves, vil Kommissionen kunne give landet en henstilling om at tage

yderligere budgettiltag samt en frist for implementeringen af disse. Det pågældende land skal rap-

portere om efterlevelsen af henstillingen, hvilket skal vurderes af Kommissionen.

Forslag til forordning vedr. styrket overvågning af eurolande i låneprogrammer mv.

For at beskytte euroområdet som helhed mod negative virkninger af, at enkelte eurolande oplever

alvorlige finansieringsvanskeligheder eller omfattende finansiel uro, og for at sikre de pågældende

eurolandes tilbagevenden til normale finansieringsvilkår, foreslår Kommissionen, at der gives mu-

lighed for at styrke den økonomiske og finanspolitiske overvågning af eurolande, der oplever så-

danne alvorlige vanskeligheder. Den styrkede overvågning vil bl.a. (men ikke kun) gælde eurolan-

de, der modtager ekstern lånebistand gennem f.eks. eurolandendes lånefacilitet EFSF (og dennes

permanente afløser senest fra midten af 2012, ESM), EU27-lånemekanismen EFSM og IMF. Også

andre eurolande, der oplever finansiel uro eller finansieringsvanskeligheder, men som ikke er om-

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

fattet af låneprogrammer, må forventes at kunne komme under skærpet overvågning, også inden

det resulterer i et egentligt låneprogram. Ifølge forslaget vil det være op til Kommissionen efter

høring af det berørte euroland at beslutte at iværksætte en styrket overvågning af et land i vanske-

ligheder. Beslutningen skal genovervejes hver 6. måned.

En styrket overvågning vil formentlig indebære, at det pågældende euroland regelmæssigt skal

fremsende detaljerede redegørelser til Kommissionen vedr. efterlevelse af de finanspolitiske og

økonomiske mål, som er nødvendige for at bringe landet ud af vanskeligheder mv., ligesom landet

på opfordring skal gennemføre stresstest af sine banker. Kommissionen og ECB skal kvartalsvist

vurdere implementeringen, og afrapportere herom til EFC.

I tilfælde hvor landets finansieringsvanskeligheder og usikre situation truer den finansielle stabilitet i

euroområdet, vil Rådet med kvalificeret flertal (på Kommissionens opfordring) kunne anbefale lan-

det at søge om et makroøkonomisk tilpasningsprogram. Denne anbefaling skal være fortrolig med

mindre rådet beslutter at offentliggøre den.

Hvis et euroland ønsker at søge om et låneprogram skal landet straks informere formanden for

EWG (Euro Working Group). Hvis der søges om et låneprogram via EFSF eller ESM skal Kommis-

sionen vurdere gældens holdbarhed og det potentielle lånebehov, og dette skal meddeles EWG. I

det omfang EU-27-faciliteten EFSM inddrages skal EFC ligeledes informeres.

For lande, der modtager ekstern lånebistand som led i et låneprogram, knyttes den skærpede

overvågning formentlig til, at der skal aftales et makroøkonomisk tilpasningsprogram mellem euro-

landet og Kommissionen, som vedtages (og om nødvendigt løbende opdateres) af Rådet med

kvalificeret flertal. Tilpasningsprogrammet skal sikre genopretning af en sund og holdbar finanspoli-

tisk og finansiel situation og adgangen til at finansiere sig selv på de finansielle markeder. Tilpas-

ningsprogrammet skal tage udgangspunkt i de seneste henstillinger og anbefalinger rettet til den

pågældende medlemsstat, og foreslås i programperioden at skulle træde i stedet for det pågæl-

dende eurolands årlige stabilitetsprogram samt indberetningskrav og øvrige forpligtelser som led i

en evt. procedure for uforholdsmæssigt store underskud. Tilpasningsprogrammet foreslås desuden

at træde i stedet for evt. procedurer for makroøkonomiske ubalancer samt gøre det ud for den årli-

ge overvågning under det europæiske semester for koordinering af den økonomiske politik. Kom-

missionen skal overvåge landets fremskridt i forhold at implementere det makroøkonomiske tilpas-

ningsprogram, og skal underrette EFC herom hver tredje måned.

Hjemmelsgrundlag

De to forordningsforslag er hjemlet i artikel 136 i Traktaten om den Europæiske Unions Funktions-

måde (TEUF), i sammenhæng med TEUF artikel 121, stk. 6. Hjemmelsgrundlaget indebærer, at

forordningsforslaget kun gælder for eurolande. Artikel 136 indebærer, at eurolandene kan vedtage

foranstaltninger bl.a. med henblik på at styrke samordningen og overvågningen af eurolandenes

budgetdisciplin. Forordningsforslagene skal behandles efter den almindelige lovgivningsprocedure,

jf. TEUF artikel 294, hvorefter forslaget vedtages af Europa-Parlamentet og Rådet (kvalificeret fler-

tal), dog således at kun lande med euroen som valuta har stemmeret i Rådet.

Nærhedsprincippet

Ikke relevant

Europa-Parlamentets udtalelser

Europa-Parlamentet støtter, at man for så vidt muligt sikrer overensstemmelse mellem de to for-

ordninger og den endelige finanspagt, således at den lovmæssige forankring af den størst mulige

del af finanspagten finder sted inder for EU's rammer.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Gældende dansk ret og forslagets konsekvenser herfor________________________

Ikke relevant

Statsfinansielle konsekvenser

Ikke relevant

Samfundsøkonomiske konsekvenser

Ikke relevant

Høring

Sagen har ikke været i ekstern høring.

Tidligere forelæggelse for Folketingets Europaudvalg

Sagen er blevet forelagt Folketingets Europaudvalg til orientering forud for ECOFIN den 30. no-

vember 2011. Sagen er desuden forelagt Folketingets Europaudvalgt forud for ECOFIN den 24.

januar 2012.

Holdning

Dansk holdning

Regeringen støtter forslag, der understøtter sunde og holdbare offentlige finanser i euroområdet i

overensstemmelse med de fælles regler.

Danmark har ikke stemmeret og vil ikke være omfattet af de to forslag til retsakter, da forslagene

kun vedrører eurolandene.

Andre landes holdning

De andre lande ventes generelt at støtte de to forslag og støtte, at der sikres overensstemmelse

med finanspagten.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Dagsordenpunkt (2 &) 3: Rentebeskatningsdirektiv og forhandlingsmandat vedr.

rentebeskatningsdirektivet og antisvigaftaler med europæ-

iske 3.-lande

Resumé

ECOFIN ventes den 21. februar 2012 at drøfte forslaget om ændringer af rentebeskatningsdirekti-

vet og forslaget til rådsbeslutning om indledning af forhandlinger med tredjelande. Rentebeskat-

ningsdirektivet skal sikre beskatningen af opsparingsindkomst, som betales fra f.eks. en bank i ét

EU-land til en person i et andet EU-land. Forslaget indebærer en række tekniske ændringer af di-

rektivet for bedre at sikre korrekt beskatning af opsparingsindkomst. Det danske formandskab vil

lægge op til drøftelse af og om muligt vedtagelse af forhandlingsmandater til Kommissionen, såle-

des at Kommissionen indleder forhandlinger med relevante tredjelande om tilsvarende tekniske

ændringer af EU’s rentebeskatningsaftaler med disse lande.

Baggrund

Rentebeskatningsdirektivet (2003/48/EF) skal sikre beskatningen af opsparingsindkomst, som

betales fra banker og andre finansielle institutter i ét EU-land til en person i et andet EU-land. Det

sker ved, at oplysning om betalingen automatisk indberettes til betalerens skattemyndigheder, som

videresender oplysningerne til rentemodtagers skattemyndigheder. To EU-lande (Luxembourg og

Østrig) har en overgangsordning, som indebærer opkrævning af kildeskat af renteindtægter til ren-

temodtagere i andre EU-lande samt provenudeling med rentemodtagers bopælsland i stedet for

automatisk videregivelse af oplysninger om betalingen. Direktivet indebærer, at overgangsordnin-

gen ophører, således at Luxembourg og Østrig skal gå over til automatisk udveksling af informati-

on, når EU har indgået aftaler med Schweiz, Liechtenstein, Andorra, Monaco og San Marino om

informationsudveksling på anmodning.

Efter vedtagelsen af EU’s rentebeskatningsdirektiv indgik EU rentebeskatningsaftaler med

Schweiz, Liechtenstein, Andorra, Monaco og San Marino om, at disse lande skulle sikre beskat-

ningen af opsparingsindkomst, som betales fra banker og andre finansielle institutter i disse lande

til en person i et EU-land. Det sker ved opkrævning af kildeskat af disse renteindtægter og prove-

nudeling med rentemodtagers bopælsland.

Direktivet har en revisionsbestemmelse, hvorefter Kommissionen hvert tredje år skal aflægge rap-

port til Rådet om, hvordan direktivet virker. Kommissionen kan i den forbindelse foreslå ændringer

af direktivet, som måtte være nødvendige for bedre at sikre beskatning af indtægter fra opsparing

fjerne

uønskede

konkurrenceforvridninger.

Kommissionens

første

treårsrapport

(KOM(2008)552) blev drøftet på ECOFIN den 2. december 2008. Kommissionen vurderede i rap-

porten, at direktivet generelt har fungeret efter sin hensigt, men at der er behov for visse justerin-

ger. Kommissionen fremsatte derfor forslag om ændring af direktivet (KOM(2008) 727).

Indhold

Kommissionens forslag indeholder en række ændringer til direktivet bl.a. vedr. de anvendte begre-

ber i direktivet, præciseringer af definitioner samt en udvidelse af direktivets anvendelsesområde.

Der blev senest fremsat kompromisforslag i sagen under det svenske formandskab i 2. halvår

2009, samt en justering heri under det ungarske formandskab i 1. halvår 2011. De væsentlige æn-

dringer, som følger af dette seneste kompromisforslag er beskrevet nedenfor.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Information om rentemodtagers identitet

Direktivets regler om, hvilken information de betalende agenter (banker og andre finansielle institu-

tioner) skal oplyse om rentemodtagers identitet og bopæl, foreslås ændret med henblik på at for-

bedre kvaliteten af informationen og dermed bedre opnå direktivets mål. Banker mv. skal således

både anvende rentemodtagers fødselsdato, fødested og disses skattemæssige identifikationsnum-

re, dersom sådanne anvendes i rentemodtagerens bopælsland. Desuden søges kvaliteten i de

betalende agenters indlevering af oplysninger i forbindelse med fælles konti og andre situationer

med flere rentemodtagere forbedret.

Udvidelse af anvendelsesområdet til betalinger via enheder i lande, hvor direktivet ikke fin-

der anvendelse

Direktivets anvendelsesområde foreslås udvidet ved, at banker og øvrige finansielle institutter skal

anvende direktivet på betalinger til enheder, som ikke er underlagt effektiv beskatning – som f.eks.

trusts, fonde og foreninger – og som er etableret i jurisdiktioner uden for EU og de områder, hvor

direktivet eller forholdsregler, der svarer til direktivets, finder anvendelse.

Direktivet skal således anvendes, når banken er bekendt med, at rentemodtageren er en fysisk

person med bopæl i et andet EU-land end det, hvori banken er hjemmehørende, selv om rentebe-

talingen kanaliseres via et tredjeland. Den pågældende person anses for retmæssig ejer af betalin-

gen, selv om den umiddelbare modtager er en enhed uden for EU og områder, hvor direktivet fin-

der anvendelse.

Formålet hermed er at undgå, at personer omgår direktivet ved at indskyde en enhed i en jurisdik-

tion uden for direktivets geografiske virkefelt mellem sig selv og banken. For at reducere usikker-

heden og den administrative byrde for bankerne vil Kommissionen føre en eksemplificerende liste

over de berørte enheder i jurisdiktioner uden for Fællesskabet. Listen skal være bilag til direktivet.

Det foreslås endvidere præciseret, at banker og andre finansielle institutter inden for EU har pligt til

at anvende direktivet, når en betaling foregår via en anden bank eller finansielt institut uden for EU,

hvis banken i EU har kendskab til, at betalingen faktisk er til fordel for en person med bopæl i en

anden medlemsstat. Dette vil især bidrage til at forhindre misbrug af det internationale netværk af

finansieringsinstitutter (filialer, datterselskaber, associerede selskaber og holdingselskaber) til at

omgå direktivet.

Udvidelse af definitionen af ”betalende agent”

Det foreslås præciseret, at direktivets begreb ”betalende agent” udvides til også at omfatte instituti-

oner, som efter medlemslandets egne regler ikke er underlagt effektiv beskatning. En eksemplifice-

rende liste over sådanne institutioner i de enkelte medlemsstater vil lette implementeringen af de

nye bestemmelser. Listen omfatter for Danmarks vedkommende interessentskaber, kommanditsel-

skaber, kommanditaktieselskaber, partrederier, trusts og lignende oprettet iht. udenlandsk lovgiv-

ning.

Udvidelse af definitionen af rentebetalinger

Det foreslås, at rentebeskatningsdirektivets definition af rentebetalinger udvides til også at omfatte

følgende elementer:



Anden indkomst svarende til renteindtægter, f.eks. kursgevinster af særlige finansielle instru-

menter, som har lighed med gældsfordringer.

Visse livsforsikringsaftaler, der kan sidestilles med investeringsprodukter, fordi kunden er sikret

udbetalinger svarende til indbetalingerne, eller fordi forsikringskontrakten i væsentligt omfang

er knyttet til afkast af gældsfordringer eller andre instrumenter, som er omfattet af direktivet.

Det er hensigten, at egentlige pensionsordninger ikke skal omfattes af direktivet.

Indkomst fra indirekte investeringer, f.eks. indkomst gennem investeringsforeninger.



PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Udvidelse af anvendelsesområdet til også at omfatte investeringsforeninger mv.

Rentebeskatningsdirektivet omfatter på nuværende tidspunkt kun udbetalinger fra de investerings-

fonde, investeringsforeninger og lignende, som er godkendt efter direktivet om investeringsforenin-

ger (såkaldte UCITS). Direktivet gælder også for ikke-godkendte investeringsforeninger mv., men

kun hvis disse

ikke

har status som selvstændig juridisk enhed. Denne forskelsbehandling af inve-

steringsfonde, investeringsforeninger mv. anses ikke for velbegrundet, og det foreslås derfor, at

direktivet fremover skal omfatte alle investeringsforeninger, investeringsfonde mv. uanset deres

retlige form, og uanset om de er godkendt efter det ovennævnte direktiv eller ej.

Det foreslås desuden præciseret, at direktivet også omfatter rentebetalinger og lignende fra alle

investeringsfonde etableret uden for EU og EØS.

Andre ændringer

Der foreslås forbedringer i de statistiske oplysninger, som medlemsstaterne skal give om anven-

delsen af direktivet.

ECOFIN skal i sammenhæng med drøftelsen af de tekniske ændringer af direktivet drøfte og om

muligt vedtage forhandlingsmandater til Kommissionen, således at Kommissionen kan forhandle

med relevante tredjelande om tilsvarende tekniske ændringer af EU’s rentebeskatningsaftaler med

disse lande.

Hjemmelsgrundlag

Forslaget har hjemmel i TEUF-traktatens artikel 115, som kræver enstemmig vedtagelse af med-

lemslandene.

Nærhedsprincippet

Beskatning af indkomst, som en person i én medlemsstat har indtjent ved opsparing i en anden

medlemsstat, kan bedst opnås ved en fælles retsakt. Regeringen vurderer derfor, at forslaget er i

overensstemmelse med nærhedsprincippet.

Europa-Parlamentets udtalelser.

Europa-Parlamentet og Det Økonomiske og Sociale Udvalg afgav udtalelser henholdsvis 24. april 2009

og 13. maj 2009. Europa-Parlamentet fremkom med 37 ændringsforslag primært af teknisk karakter. Eu-

ropa-Parlamentet foreslog dog, at overgangsordningen for Luxembourg og Østrig skal ophøre senest 1.

juli 2014. Det Økonomiske og Sociale Udvalg udtrykker forståelse for, at formålet med rentebeskatnings-

direktivet ikke må udhules, bl.a. ved brug af nye finansielle instrumenter, som ikke er omfattet af det nu-

værende direktiv. Udvalget udtrykte bekymring for de administrative byrder ved den foreslåede ændring

for de finansielle operatører samt, at de foreslåede ændringer vil medføre konkurrenceforvridning i forhold

til tredjelande og kapitalflugt til disse lande.

Gældende dansk ret og konsekvenser herfor

De gældende regler om indberetningspligt for danske pengeinstitutter mv. vedrørende rentebeta-

linger findes i skattekontrolloven. Loven indeholder en bestemmelse om de oplysninger, som dan-

ske pengeinstitutter mv. skal indsende automatisk til SKAT i henhold til rentebeskatningsdirektivet.

Når der foreligger en endelig aftale om ændring af rentebeskatningsdirektivet, vil der pågå nærme-

re overvejelser, i hvilket omfang der er behov for at justere skattekontrolloven.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Statsfinansielle konsekvenser og samfundsøkonomiske konsekvenser

Evt. statsfinansielle konsekvenser, såsom administrative omkostninger som følge af ændringsdi-

rektivet, afholdes indenfor de nuværende rammer. En effektivisering af direktivet ventes at have

positive statsfinansielle konsekvenser gennem et øget provenu fra skat af renter mv. i udlandet.

Høring

Direktivforslaget har været sendt til høring hos Advokatsamfundet, Børsmæglerforeningen, CEPOS

– Center for Politiske Studier, Center for Kvalitet i Reguleringen, Danish Venture Capital and Priva-

te Equity Association, Dansk Aktionærforening, Den Danske Fondsmæglerforening, Den Nordiske

Børs, København, Finansrådet, Finanstilsynet, Foreningen af Firmapensionskasser, Foreningen af

Statsautoriserede Revisorer, Foreningen Danske Revisorer, Foreningen Registrerede Revisorer,

Forsikring og Pension, Forvaltningshøjskolen, InvesteringsForeningsRådet, Københavns Fonds-

børs, Nationalbanken, Realkreditrådet og SKAT.

Advokatsamfundet

anser det for retssikkerhedsmæssigt betryggende, at direktivet forsynes med

en udtømmende oversigt over enheder og retlige arrangementer, som er berørt af præciseringen

om, at rentemodtagere ikke kan kanalisere renteindtægter igennem enheder i jurisdiktioner, som

ikke er omfattet af direktivet. Advokatsamfundet finder dog, at det er en ulempe ved listen, at det vil

være en ganske stor udfordring at lave en løbende ajourføring heraf. Advokatsamfundet opfordrer

til, at der foretages en afvejning af fordele og ulemper.

Advokatsamfundet finder det endvidere uheldigt, at direktivforslaget medfører en betydelig udvidel-

se af begrebet ”rentebetalinger” i forhold til dansk rets forståelse af ”renter”. Bliver direktivforslaget

inkorporeret i dansk ret, vil man skulle operere med to forskellige rentebegreber – et snævert

dansk rentebegreb og et udvidet rentebegreb i direktivet – hvilket er retssikkerhedsmæssigt uhen-

sigtsmæssigt.

Et løsningsforslag kunne iflg. Advokatsamfundet være, at man i direktivet anvendte det rentebe-

greb, der er findes i OECD’s modeloverenskomst. Det fremgår dog af direktivforslagets bemærk-

ninger, at man bevidst har valgt en bredere rentedefinition end den, der findes i modeloverenskom-

sten. Advokatsamfundet foreslår i lyset heraf, at man i direktivteksten sondrer mellem rentebetalin-

ger og andre betalinger, der sidestilles med rentebetalinger.

Skatteministeriet

er enigt i betragtningerne om, at en opdateringsprocedure over enheder og retli-

ge arrangementer, som er omfattet af ”gennemsigtighedsprincippet” vil være nødvendig, men kom-

pleks.

Skatteministeriet er enigt i problemstillingen om definitionen af ”renter”, men finder, at problemet

kan løses ved implementeringen og ikke nødvendigvis må løses i direktivet. Der skelnes efter di-

rektivforslaget mellem egentlige renter (engelsk: ”interest”) og rentebetalinger (engelsk: ”interest

payments”). Det bemærkes, at direktivet alene regulerer, hvilke betalinger der skal foretages indbe-

retning om, respektive trækkes kildeskat af. Direktivet regulerer ikke den anvendelse, som modta-

gerstaten gør af modtagne oplysninger, og indeholder ikke nogen forpligtelse for modtagerstaten til

at beskatte alle rentebetalinger som renter. Hvis direktivforslaget vedtages i sin nuværende form,

vil Danmark også modtage oplysninger om visse betalinger, som efter dansk national skatteret vil

blive klassificeret som kursgevinster eller som udbytte.

SKAT

bemærker, at formuleringen af skattekontrollovens § 8 X, som blev indsat ved implemente-

ringen af det oprindelige direktiv, ikke vil kunne rumme de udvidelser af anvendelsesområdet, som

direktivforslaget indebærer. Bestemmelsen må derfor ændres, og det samme gælder bekendtgø-

relsen om indberetningspligter, der er udstedt i medfør af skattekontrolloven.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Skat bemærker endvidere, at der vil være tale om ganske omfattende systemændringer, og der

kan ikke gives et estimat eller bud på implementering, så længe direktivforslagets endelige ud-

formning er ukendt.

Skatteministeriet

er enigt heri. Det bemærkes endvidere, at udviklingsfasen for de påkrævede

systemændringer først vil kunne påbegyndes, når direktivforslagets endelige udformning er kendt.

Endvidere har

Finansrådet, Foreningen Danske Revisorer

Foreningen Registrerede Revi-

sorer

meddelt, at de ikke har nogen bemærkninger.

Tidligere fremlæggelse for Folketingets Europaudvalg

Kommissionens fremskridtsrapport har tidligere været forelagt Folketingets Europaudvalg forud for

ECOFIN den 14. maj 2008. Kommissionens rapport om de første tre års erfaringer og Kommissio-

nens ændringsforslag til direktivet har endvidere været forelagt Folketingets Europaudvalg forud for

ECOFIN den 2. december 2008. Ændringsforslaget til direktivet har været forelagt Folketingets

Europaudvalg forud for ECOFIN den 2. december 2009, den 15. februar 2011, den 17. maj 2011

samt senest forud for ECOFIN den 12. juli 2011.

Holdning

Dansk holdning

Danmark kan støtte forslaget om ændring af rentebeskatningsdirektivet, herunder de justeringer

som blev foreslået i kraft af det seneste kompromisforslag i sagen. Danmark kan støtte vedtagel-

sen af en rådsbeslutning, der bemyndiger Kommissionen til at indlede forhandlinger med de fem

tredjelande om tilsvarende ændringer af de nuværende rentebeskatningsaftaler med disse lande.

Andre landes holdninger

Et stort flertal af medlemslande forventes at kunne støtte forslaget om ændring af rentebeskat-

ningsdirektivet samt indledning af forhandlinger med relevante tredjelande om tilsvarende ændrin-

ger af eksisterende rentebeskatningsaftaler med disse lande, herunder en rådsbeslutning herom,

idet enkelte EU-lande dog har reservationer.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Dagsordenpunkt 4:

Europæisk semester: Proceduren for makroøkonomiske

ubalancer – scoreboard-rapport

Resumé

Kommissionen ventes som led i implementeringen af den nye makroubalanceprocedure forud for

ECOFIN den 21. februar 2012 at fremlægge sin første scoreboard-rapport. Rapporten vil på grund-

lag af en vurdering af udviklingen i et begrænset antal udvalgte makroøkonomiske og makrofinan-

sielle indikatorer kunne udpege lande, som vurderes at have opbygget eller er i fare for at opbygge

makroøkonomiske ubalancer. Kommissionen vil skulle gennemføre en mere dybdegående analyse

af disse identificerede lande, som kan resultere i anbefalinger eller henstillinger til landene om at

korrigere ubalancerne. ECOFIN ventes på det kommende møde at drøfte rapporten som input til

Kommissionens videre analyser. Kommissionens rapport er endnu ikke offentliggjort.

Baggrund

EU-landene vedtog i 2011 en reform af det økonomiske samarbejde i EU (den såkaldte ”six-pack”),

herunder en styrkelse af de finanspolitiske regler i Stabilitets- og Vækstpagten,

et nyt samarbejde

om makroøkonomiske ubalancer

samt et direktiv om nationale budgetmæssige rammer. Reformen

er trådt i kraft ultimo 2011.

EU-landene har fundet det nødvendigt at supplere de finanspolitiske regler i Stabilitets- og Vækst-

pagten med et nyt samarbejde om at adressere makroøkonomiske ubalancer som et nyt element i

det økonomisk-politiske samarbejde. Krisen har vist, at en række lande – også lande, der overholdt

de grundlæggende finanspolitiske regler om underskud på under 3 pct. af BNP mv. – havde op-

bygget uholdbart store ubalancer i form af overophedede økonomier, vedvarende betalingsbalan-

ceunderskud, aktivbobler, høj udlånsvækst i den finansielle sektor mv., som generelt påvirkede

landenes økonomier og deres offentlige finanser positivt under opsvinget i form af stigende øko-

nomisk aktivitet og faldende ledighed, men som resulterede i en ugunstig økonomisk udvikling med

stigende ledighed og en kraftig forværring af de offentlige finanser, da økonomierne vendte.

Hensigten med det nye samarbejde om en mere systematisk makroøkonomisk overvågning er, at

man tidligt i et forløb vil kunne identificere potentielt skadelige interne og eksterne ubalancer og

fokusere på forebyggelse og korrektion.

Indhold

Makroubalanceproceduren skal implementeres første gang i 2012 som led i det europæiske seme-

ster. Der er lagt op til, at denne mere systematiske makroøkonomiske overvågning operationalise-

res via en varslingsmekanisme med et ’scoreboard’ bestående af et begrænset antal relevante

makroøkonomiske indikatorer, jf. bilag 1, som skal give en indledende indikation på ubalancer.

Kommissionen offentliggør værdier for de indikatorer, som udgør scoreboardet i en ’Alert Mecha-

nism Report’ (scoreboard-rapport), som skal vurdere indikatorernes udvikling i landene og identifi-

cere lande, som har ubalancer eller er i fare for at opbygge ubalancer.

Kommissionen gennemfører efterfølgende, under hensyntagen til Rådets vurdering vedr. score-

board-rapporten, en dybdegående analyse af lande, som Kommissionen vurderer, har eller er i fare

for at blive påvirket af ubalancer. Igennem disse dybdegående analyser er det hensigten at vurdere

på et mere solidt grundlag, om det pågældende land er påvirket af ubalancer, herunder disses

karakter og mulige implikationer.

Kommissionens dybdegående analyser vil kunne give anledning til anbefalinger eller henstillinger

om at korrigere ubalancerne (procedurens korrigerende del), afhængig af de identificerede ubalan-

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

cers karakter. Såfremt Kommissionen vurderer, at et land ikke er påvirket af ubalancer, indstilles

proceduren. Den korrigerende del af makroubalanceproceduren ophæves, når Rådet efter forslag

fra Kommissionen vurderer, at ubalancerne er korrigeret. Der vil være mulighed for sanktioner for

eurolande ved gentagen manglende efterlevelse af henstillinger om at gennemføre tiltag mhp. at

korrigere ubalancerne.

Kommissionens første scoreboard-rapport, der starter samarbejdet om makroubalancer som led i

det europæiske semester for 2012, er endnu ikke offentliggjort. Det er således aktuelt ikke offent-

liggjort, hvilke lande Kommissionen eventuelt ønsker at underlægge dybdegående analyser. Rap-

porten vil muligvis blive offentliggjort forud for ECOFIN den 21. februar 2012. ECOFIN vil på det

kommende møde muligvis modtage en orientering fra Kommissionen og evt. drøfte scoreboard-

rapporten, afhængig af tidspunktet for offentliggørelse og indhold af rapporten og mulighederne for

forberedende tekniske drøftelser. Drøftelsen på ECOFIN ventes i givet fald at give input til Kom-

missionens dybdegående analyse af identificerede lande med ubalancer.

Hjemmelsgrundlag

Ikke relevant.

Nærhedsprincippet

Ikke relevant.

Europa-Parlamentets udtalelser

Europa-Parlamentet ventes ikke at udtale sig i sagen.

Gældende dansk ret og forslagets konsekvenser herfor

Ikke relevant.

Statsfinansielle konsekvenser

Ikke relevant.

Samfundsøkonomiske konsekvenser

Det styrkede makroøkonomiske samarbejde og overvågning, som Kommissionens scoreboard-

rapport er en del af, ventes at have positive samfundsøkonomiske konsekvenser, i det omfang en

sådan overvågning gennem en konsistent implementering af reglerne bidrager til at understøtte

makroøkonomisk stabilitet, og sikrer en bæredygtig vækst og beskæftigelse i medlemslandene.

Høring

Ikke relevant.

Tidligere forelæggelse for Folketingets Europaudvalg

Den konkrete sag har ikke tidligere været forelagt Folketinget Europaudvalg.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Holdning

Regeringens holdning

Regeringen støtter og lægger vægt på en troværdig og konsistent implementering af de reformere-

de regler i det økonomiske samarbejde, herunder også af den nye makroubalanceprocedure.

Regeringen ventes at kunne støtte den enighed, der måtte kunne opnås i Rådet på grundlag af

Kommissionens kommende rapport og eventuelle planer om dybdegående analyser af lande vedr.

makroøkonomiske ubalancer.

Andre landes holdning

EU-landene ventes generelt at lægge vægt på en troværdig og konsistent implementering af ma-

kroubalanceproceduren og at kunne nå frem til enighed på grundlag af Kommissionens kommende

rapport.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Bilag 1 - indikatorer i scoreboardet



Betalingsbalancens løbende poster

som pct. af BNP beregnet bagud som et 3-årigt glidende

gennemsnit med tærskelværdier på + 6/- 4 pct. af BNP, dvs. overskud/underskud på beta-

lingsbalancen på 6 hhv. 4 pct. af BNP. Tærskelværdierne afspejler, at store betalingsbalan-

ceunderskud i højere grad vurderes uhensigtsmæssige sammenlignet med store overskud.

Betalingsbalancens løbende poster i sammenhæng med kapitalkontoen er en indikator for et

lands netto långivning/låntagning overfor udlandet. Et højt betalingsbalanceunderskud indi-

kerer, at økonomien som helhed er låntager, hvilket kan signalere ubalancer og svagheds-

tegn for en økonomi, hvis låntagningen er uholdbar, og afspejler konkurrenceevneproblemer.

Modsat vil høje betalingsbalanceoverskud kunne indikere strukturelle udfordringer i form af

en underudviklet indenlandsk efterspørgsel.

Den internationale nettoinvesteringsposition

som pct. af BNP med tærskelværdi på -35 pct.

af BNP. Den internationale investeringsposition er en indikator for et lands relative aktivposi-

tion overfor udlandet. En høj negativ nettoaktivposition overfor udlandet kan angive en øko-

nomi, der er tynget af gæld og rentebetalinger til udlandet.

Eksportmarkedsandele

målt i værdimæssige termer beregnet som den 5-årige procentuelle

ændring med en tærskelværdi på -6 pct. Eksportmarkedsandele er en indikator for udviklin-

gen i et lands konkurrenceevne.

Enhedslønomkostninger

beregnet som den 3-årige procentuelle ændring med tærskelværdi

på +9 pct. for eurolande og +12 pct. for ikke-eurolande. Enhedslønomkostninger er en indi-

kator for et lands omkostningskonkurrenceevne, og angiver den gennemsnitlige arbejdsløn-

omkostning per enhed produceret. Der foreslås differentierede tærskelværdier for eurolande

og ikke-eurolande, der afspejler, at eurolandenes indbyrdes valutakurs per definition er fast-

låst, og derfor ikke kan absorbere effekter af en divergerende konkurrenceevneudvikling.

Reale effektive valutakurser

baseret på et harmoniseret forbrugerprisindeks og ift. 35 andre

industrialiserede lande beregnet som den 3-årige procentuelle ændring i variablen med tær-

skelværdier på +/- 5 pct. for eurolande og +/- 11 pct. for ikke-eurolande. Den reale effektive

valutakurs er en indikator for et lands konkurrenceevne ift. et lands største handelspartnere,

idet den måler den relative prisudvikling og svingninger i nominelle valutakurser. Der foreslås

mindre tærskelværdier for eurolande ift. ikke-eurolande, hvilket igen afspejler, at eurolande-

nes nominelle valutakurs per definition er fastlåst.

Ledighed

beregnet bagud som et 3-årigt glidende gennemsnit med en tærskelværdi på 10

pct. Denne indikator er tænkt at skulle overvåge høje og vedvarende ledighedsrater. Denne

indikator kan muligvis indikere en potentiel fejlallokering af ressourcer og generel mangel på

tilpasningskapacitet i økonomien, om end ledigheden snarere er et symptom og reagerer på

andre underliggende ubalancer.

Den private sektors gæld

i pct. af BNP med en tærskelværdi på 160 pct. af BNP. Indikatoren

tænkes inkluderet i scoreboardet, da en uholdbar udvikling heri og for højt et niveau kan ha-

ve potentielt negative konsekvenser for indenlandsk efterspørgsel og vækst og for den fi-

nansielle stabilitet og forstærke den private sektors sårbarhed overfor svingninger i konjunk-

turerne, herunder via aktivpriser, inflation og renter.

Kreditgivning til den private sektor

i pct. af BNP med en tærskelværdi på 15 pct. af BNP. Der

har historisk ofte har vist sig at være en sammenhæng mellem væksten i kreditgivningen til

den private sektor og forekomsten af finansielle kriser, idet en for høj vækst i kreditgivningen

kan medføre øgede sårbarheder i den finansielle og i den private sektor.



PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files



Udviklingen i reale boligpriser

beregnet som den årlige procentuelle ændring med en tær-

skelværdi på +6 pct. Rationalet for inklusion af denne indikator er, at udviklingen på bolig-

markedet i nogle tilfælde har været en væsentlig forklarende faktor under finansielle kriser.

Boligpriser er gennemgående en væsentlig formuekomponent for husholdningerne i mange

lande, og har historisk ofte været forbundet med betydelig variation over konjunkturcyklen,

hvilket gør den til en egnet variabel at inkludere i scoreboardet.

Den offentlige gæld

i pct. af BNP med en tærskelværdi på 60 pct. af BNP, som er Traktatens

referenceværdi. Den offentlige gæld skal ses som værende et supplement til vurderingen af

den private gæld, og skal give et mere klart billede af et lands samlede gældssætning. Sam-

arbejdet i EU om at sikre sunde og holdbare offentlige finanser sker fortsat først og fremmest

indenfor rammerne af Stabilitets- og Vækstpagten.



PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Dagsordenpunkt 5:

Forberedelse af Det Europæiske Råd den 1.-2. marts 2012

Resumé

På baggrund af Kommissionens Årlige vækstundersøgelse (Annual Growth Survey) ventes de

makroøkonomiske og strukturelle udfordringer for EU drøftet af Det Europæiske Råd (DER) d. 1.-2.

marts 2012 med henblik på at komme med generelle anbefalinger til medlemslandene. Forud for

DER forventes ECOFIN at vedtage rådskonklusioner med vejledende makroøkonomiske og fi-

nanspolitiske anbefalinger til tiltag i medlemslandene. DER-anbefalingerne forventes i så vidt mulig

omfang at blive indarbejdet i de Nationale Reformprogrammer (NRP) og Stabilitets- og Konver-

gensprogrammerne (SCP) samt i landenes budgetter for 2012.

Baggrund

Som første led i det Europæiske Semester 2012 fremlagde Kommissionen i november 2011 den

Årlige Vækstundersøgelse. I denne redegjorde Kommissionen for de makroøkonomiske og struktu-

relle økonomiske udfordringer for EU, og kom i den forbindelse med en række anbefalinger til med-

lemslandene. Anbefalingerne i den Årlige Vækstundersøgelse ventes at udgøre fundamentet for

diskussionerne i ECOFIN om vejledende makroøkonomiske og finanspolitiske anbefalinger til kon-

krete tiltag i medlemslandene. ECOFIN ventes på mødet d. 21. februar at vedtage rådskonklusio-

ner om de overordnede udfordringer for EU-landene.

Rådskonklusionerne fra ECOFIN og den Årlige Vækstundersøgelse vil danne grundlaget for Det

Europæiske Råds (DER) anbefalinger, der skal vedtages i marts, og som ventes afspejlet i med-

lemslandenes Nationale Reform Programmer og Stabilitets- og Konvergensprogrammer i april

2012.

Indhold

Kommissionen anbefaler i vækstundersøgelsen 2012, at arbejdet i EU og medlemslandene kon-

centrerer sig om de fem følgende prioriteter:

1. Differentieret finanspolitisk konsolidering under hensyntagen til den økonomiske vækst.

2. Normalisering af likviditets- og låneforholdene i det finansielle system.

3. Fremme af tiltag, der styrker vækst og produktivitet på kort og længere sigt.

4. Håndtering af arbejdsløsheden og de sociale konsekvenser som følge af krisen.

5. Modernisering af den offentlige sektor.

Under hver af de frem prioriteter kommer Kommissionen med en række generelle anbefalinger til

medlemslandene. Kommissionen har i forbindelse med hovedrapporten i vækstundersøgelsen

udarbejdet fire baggrundsrapporter, hhv. en makroøkonomisk rapport, beskæftigelsesrapport,

EU2020 rapport og en rapport om vækstvenlige skattetiltag samt bedre skattekoordination i EU i

relation til Euro plus pagten.

På baggrund af anbefalingerne i den Årlige Vækstundersøgelse (AGS) ventes ECOFIN at vedtage

rådskonklusioner der sætter fokus på de vigtigste økonomiske udfordringer, og anbefalinger, der er

relevante for at sikre finanspolitisk holdbarhed, økonomisk samt finansiel stabilitet og økonomisk

vækst.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

ECOFIN ventes at vedtage rådskonklusioner, der blandt andet lægger vægt på følgende:

Det europæiske semester 2012:



At det finanspolitiske og makroøkonomiske fokus på såvel nationalt som EU-plan i 2012 skal

vedrøre en vækstvenlig finanspolitisk konsolidering der tager hensyn til landespecifikke ud-

fordringer og makrofinansielle risici, blandt andet med henblik på at sikre sundheden i det fi-

nansielle system og en robust banksektor, der kan genvinde tilliden hos investorerne og

genoprette en normal långivning til realøkonomien.

At de vedtagne finanspolitiske retningslinjer fra 2011 stadig er valide og at der i 2012 skal

fokuseres i langt højere grad på implementeringen af de kommende og tidligere vedtagne

landespecifikke anbefalinger.

At medlemslandene og Kommissionen indleverer de specifikke rapporter og analyser inden-

for de vedtagne tidsrammer, og at medlemslandene fremskynder implementeringen af nøg-

lereformer.

At behovet for en ambitiøs og overbevisende modreaktion til krisen er nødvendig, og at de

relevante medlemslande arbejder målrettet med at efterleve de frivillige forpligtelser i euro

plus pagten.



Finanspolitiske og makroøkonomiske retningslinjer:



At finanspolitisk konsolidering er essentielt for at genoprette den makrofinansielle stabilitet

som et fundament for vækst og beskæftigelse.

At medlemslandene skal designe deres finanspolitiske handlingsplaner i lyset af deres hen-

stillinger og ud fra konkrete principper der afhænger af deres konkrete makroøkonomiske

samt strukturelle udfordringer.

At medlemslandene holder deres offentlige udgiftsvækst under deres potentielle BNP-vækst

indtil de har nået deres mellemfristede finanspolitiske mål.

At der bør gives særlig opmærksomhed til at forstærke dækningsgraden og effektiviteten af

den arbejdsmarkedspolitiske indsats. Derudover, at pensionsreformer medvirker til en højere

effektiv pensionsalder.

At reformer af skattesystemer kan bidrage til at underbygge makroøkonomien og væksten

ved bl.a. at flytte skattebyrden væk fra arbejde og over til områder der har en mindre negativ

påvirkning af den økonomiske vækst. Endvidere at effektiv skatteinddrivelse kan bidrage til

finanspolitisk genopretning og at skattesystemet kan spille en rolle med hensyn til klimahen-

syn.

At der fokuseres på at sikre en forbedring af låneforholdene til små- og mellemstore virk-

somheder bl.a. gennem de tiltag der allerede er iværksat af Kommissionen, og med inddra-

gelse af den europæiske investeringsbank (EIB).

At den finanspolitiske konsolidering skal sammenkædes med effektive strukturreformer der

underbygger bæredygtig vækst, forbedrer konkurrenceevnen og bidrager til korrektionen af

makroøkonomiske ubalancer.



PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Mobilisering af vækstfaktorer på EU-plan:



At tiltag på EU-plan kan underbygge reform og væksttiltagene i de enkelte medlemslande.

Derfor bør man tilstræbe en hurtig vedtagelse og implementering af de 12 nøgletiltag i akten

for det indre marked. Derudover bør medlemslandene tilstræbe en effektiv implementering af

servicedirektivet.

At EU-budgettet skal bidrage til at øge væksten, skabe jobs og øge konkurrenceevnen. EU

strukturfonde skal bruges mere effektivt til at underbygge ny vækst og nye jobs. Derudover

skal tiltag på EU-plan i højere grad bidrage til at en øget ressourceeffektivitet med henblik en

transition mod en grøn økonomi.



Udover udkastet til rådskonklusioner forventes ECOFIN at drøfte euro plus pagten med henblik på

at sikre integration af euro plus pagten i det europæiske semester.

Hjemmelsgrundlag

Ikke relevant.

Nærhedsprincippet

Ikke relevant

Europa-Parlamentets udtalelser

Europa-Parlamentet skal ikke høres.

Gældende dansk ret og forslagets konsekvenser herfor

Ikke relevant.

Statsfinansielle konsekvenser

Ikke relevant.

Samfundsøkonomiske konsekvenser

Den styrkede koordinering af EU-landenes økonomiske politik inden for rammerne af det europæi-

ske semester skal bidrage til sundere og mere holdbar økonomisk politik, og kan dermed have

positive samfundsøkonomiske konsekvenser.

Høring

Forslagene har ikke været sendt i ekstern høring.

Tidligere forelæggelse for Folketingets Europaudvalg

Folketingets Europaudvalg er ikke tidligere blevet orienteret om sagen. Forslaget om et Europæisk

Semester blev forelagt Folketingets Europaudvalg til forhandlingsoplæg forud for ECOFIN d. 13.

juli 2010 samt til orientering forud for ECOFIN den 7. september 2010. Folketingets Europaudvalg

blev orienteret om den Årlige Vækstundersøgelse 2012 fra Kommissionen forud for ECOFIN d. 30.

november 2011.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Holdning

Dansk holdning

Regeringen støtter generelt udkastet til rådskonklusionerne.

Andre landes holdninger

Der ventes generel enighed om rådskonklusionerne blandt medlemslandene.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Dagsordenpunkt 6:

Forberedelse af G20-møde for finansministre og central-

bankchefer den 25.-26. februar 2012

Resumé

ECOFIN ventes at forberede en fælles EU-holdning (Terms of Reference) til G20-mødet for fi-

nansministre og centralbankchefer i Mexico City den 25.-26. februar 2012. Drøftelserne på G20-

finansministermødet ventes især at fokusere på den aktuelle økonomiske situation, herunder hånd-

teringen af gældskrisen i euroområdet, forøgelse af IMF’s ressourcer, implementering af G20’s

ramme for stærk, bæredygtig og balanceret vækst, styrket finansiel regulering og tilsyn samt råva-

re- og energimarkeder.

Baggrund og indhold

ECOFIN ventes at forberede den fælles EU-holdning (Terms of Reference) til G20-mødet for fi-

nansministre og centralbankchefer den 25.-26. februar 2012 i Mexico City.

G20-mødet for finansministre og centralbankchefer ventes primært at fokusere på den aktuelle

globale økonomiske situation, herunder håndteringen af gældskrisen i euroområdet og mulighe-

derne for en bred international aftale om udvidelse af IMF’s ressourcer. Derudover ventes G20 at

drøfte den videre implementering af G20 ramme for stærk, bæredygtig og balanceret vækst, her-

under følge op på implementeringen af forpligtelserne i forhold til håndtering af de makroøkonomi-

ske ubalancer i flere G20-lande. Endelig ventes G20 at drøfte IMF-reformer og -overvågning, styr-

ket finansiel regulering og tilsyn samt råvare- og energimarkeder.

EU vil på G20-mødet for finansministre og centralbankchefer være repræsenteret ved det danske

EU-formandskab og Kommissionen i fællesskab. Den fælles EU-holdning til G20-mødet ventes at

lægge vægt på følgende budskaber:

Global økonomi

EU har taget yderligere betydelige skridt for at adressere krisen. EU-medlemslandene er i gang

med at implementere finanspolitiske konsolideringer og strukturreformer til styrkelse af den øko-

nomiske vækst. Implementeringen af konsolideringerne vil afhænge af landenes finanspolitiske og

makrofinansielle udfordringer. Den 30. januar opnåede EU’s stats- og regeringschefer enighed om

initiativer til fremme vækst og skabe arbejdspladser i Europa. Samtidig nåede eurolandene og en

række andre EU-lande uden for euroen til enighed om en fælles traktat (fiscal compact), bl.a. med

bindende regler om strukturel balance på landenes offentlige finanser. Derudover har eurolandene

vedtaget at fremrykke ikrafttrædelsen af ESM (eurolandenes permanente krisemekanisme) med et

år til juli 2012 og at evaluere EFSF/ESM’s samlede udlånskapacitet på i alt 500 mia. euro den 1.

marts 2012.

EU er endvidere ved at implementere aftalen om rekapitalisering af de europæiske banker, herun-

der sikre, at de potentielle negative effekter af en tilpasning af bankernes balancer på banksekto-

rens udlån til realøkonomien minimeres. Endelig har den Europæiske Centralbank (ECB) i samar-

bejde med andre centralbanker iværksat yderligere konkrete tiltag til understøttelse af likviditeten i

de internationale finansielle markeder og i euroområdets banker.

Forøgelse af IMF’s ressourcer

EU støtter en betydelig udvidelse af IMF’s ressourcer mhp. at understøtte IMF’s globalt systemisk

vigtige rolle til støtte for hele IMF’s medlemskreds. Der er behov for hurtig og bred international

opbakning til udvidelsen af IMF’s ressourcer mhp. at sikre global stabilitet og genopretning, da

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

ingen regioner vil være upåvirket af en potentiel forværring af krisen. EU, herunder særligt eurolan-

dene, er opmærksom på det særlige ansvar der påhviler landene under de nuværende omstæn-

digheder. På den baggrund vil eurolandene som led i et bredt internationalt initiativ bidrage med

bilaterale lån til IMF’s almindelige ressourcer for 150 mia. euro. Tjekkiet, Danmark, Polen og Sveri-

ge har indikeret, at man vil deltage i processen til styrkelse af IMF’s ressourcer. UK har indikeret, at

man snart vil fastlægge sit bidrag inden for rammerne af G20. EU opfordrer andre G20-lande og

øvrige ressourcestærke lande til at støtte initiativet til forøgelse af IMF’s ressourcer mhp. at under-

støtte den globale finansielle stabilitet og dække det potentielle globale finansieringsbehov i tilfælde

af en forværring af krisen. Eurolandene har allerede styrket sine finansielle krisemekanismer, og

lægger vægt på en parallel udvidelse af IMF’s ressourcer.

EU lægger vægt på, at IMF’s primære værktøj til håndtering af risici forbundet med store og kon-

centrerede udlån er IMF’s allerede eksisterende rammer for konditionaliteter og programudform-

ning i forbindelse tildeling af IMF-låneprogrammer til kriseramte lande. Disse rammer skal også

fremadrettet implementeres stringent for alle IMF’s medlemslande. Andre tiltag til håndtering af

IMF’s udlånsrisici bør grundigt evalueres, herunder for at sikre ligebehandling af alle medlemslande

og finansielle bidragsydere i overensstemmelse med IMF’s vedtægter.

G20’s ramme for stærk, bæredygtig og balanceret vækst

EU lægger vægt på, at rammerne for implementeringen i 2012 af G20’s ramme for stærk, bære-

dygtig og balanceret vækst især bør fokusere på landenes implementering af de konkrete forplig-

telser i G20-handlingsplanen, som blev vedtaget på G20-topmødet i Cannes. Det er vigtigt, at der i

implementeringen både fokuseres på de nødvendige tiltag på kort og mellemlangt sigt. Øget over-

vågning af G20-landenes tiltag er afgørende for at sikre tilfredsstillende fremskridt og effektivitet

inden for G20-rammen.

EU anerkender vigtigheden af euroområdet og EU for den globale økonomiske vækst og stabilitet.

Således er man parat til, at der inden for G20’s ramme for stærk, bæredygtig og balanceret vækst

foretages en analyse af den økonomiske situation og politikudfordringerne i euroområdet som hel-

hed, idet der lægges vægt på, at en sådan analyse samtidig analyserer de betydelige risici for ver-

densøkonomien med udspring i andre dele af verden. De globale ubalancer forventes at forværres

over de kommende år, og risikoen for en pludselig økonomisk afmatning i emerging market øko-

nomier og fraværet af troværdige planer for mellemfristede finanspolitiske konsolideringer i flere

udviklede G20-lande bør også indgå i en sådan integreret analyse af risici for verdensøkonomien.

Reformer af IMF’s styring og overvågning

Reformen af IMF’s kvoter og stemmer samt øvrige styring, som blev vedtaget i 2010, og som lan-

dene har forpligtet sig til at sikre implementeringen af senest i oktober 2012, mangler fortsat at

blive ratificeret i en række G20-lande. EU ser frem til, at G20-landene fremlægger konkrete planer

og tidsrammer for deres efterlevelse af implementeringsforpligtelsen. I EU har en række lande alle-

rede ratificeret aftalen, og processen er i gang i de øvrige lande og ventes afsluttet i midten af

2012. EU-landene vil bidrage konstruktivt til evalueringen af IMF’s formel for bestemmelse af med-

lemslandenes kvoter og stemmer i IMF, som ventes afsluttet senest i januar 2013. Der lægges

vægt på, at evalueringsprocessen er fuldt forankret i IMF’s egne organer. EU-landene ønsker at

evalueringen af IMF’s kvoteformel ledsages af generelle drøftelser om styrkelse af IMF’s øvrige

styring, særligt med henblik på styrket ministerinvolvering i centrale IMF-anliggender.

EU støtter en styrkelse af IMF’s overvågning, særligt styrket integration af IMF’s bilaterale, regiona-

le og multilaterale overvågning. EU ser frem til en styrkelse af IMF’s formelle overvågningsramme i

form af en ny IMF overvågningsbeslutning, som skal søge at opnå dette. I lyset af enigheden på

G20-topmødet om fælles rammer for håndtering af internationale kapitalbevægelser og nogle lan-

des anvendelse af kapitalrestriktioner, bør IMF omgående implementere løbende overvågning her-

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

af. EU støtter mere dybdegående analyser af, og større gennemsigtighed i rapporteringen af, lan-

denes valutakurspolitikker.

Finansielt tilsyn og regulering

Fra EU’s side lægges vægt på, at G20 også fremadrettet opretholder fokus på reformer af finansiel

regulering og tilsyn. Der lægges især vægt på følgende syv elementer: 1) fuld, rettidig og konsi-

stent implementering af G20-forpligtelserne, hvilket indebærer rettidig og konsistent implemente-

ring af Basel II og Basel III inden for de internationalt aftalte tidsfrister med styrket overvågning af

Financial Stability Board (FSB), rammerne for systemisk vigtige finansielle institutioner, G20-

forpligtelserne i forhold til OTC-derivater, aflønningsprincipper og -standarder for den finansielle

sektor; 2) udvidelse af rammerne for håndtering af globalt systemisk vigtige banker til alle systemi-

ske institutioner; 3) styrket tilsyn med og regulering af skyggebanksystemer (shadow banking); 4)

styrket og konsistent tilsyn med finansiel markedsinfrastruktur; 5) fortsat reduceret afhængighed af

kreditvurderingsbureauer som underlægges styrket regulering og tilsyn; 6) implementering af for-

slagene til styrkelse af FSB’s styring og ressourcer; samt 7) evaluering af fremskridtene med etab-

lering af International Financial Reporting Standards (IFRS) som globalt accepteret regnskabs-

standard. EU støtter endvidere det fremadrettede arbejde i G20 i forhold til styrket finansiel forbru-

gerbeskyttelse og gennemførelsen af en evaluering af betydningen af reformerne af den finansielle

regulering for emerging markets og udviklingslande.

Råvare- og energimarkeder

Fra EU’s side lægges vægt på, at det fremadrettede arbejde i G20 for så vidt angår råvarer fokuse-

rer på behovet for effektive og gennemsigtige råvaremarkeder og på tiltag, som kan styrke lande-

nes mulighed for at tilpasse sig effekterne af udsving i råvarepriser. I forhold til råvaremarkedernes

funktion støtter EU initiativerne til at styrke tilgangen til og pålideligheden af opgørelser af råvare-

lagre, herunder både for olie og gas. EU forpligter sig til at styrke gennemsigtigheden af og tilsynet

med markederne for afledte finansielle råvareprodukter (råvarederivater) med henblik på at styrke

deres funktion og understøttelse af råvaremarkedet. Kommissionen har således fremsat forslag til

ændringer af direktivet om markedet for finansielle instrumenter (MiFID) og markedsmisbrugsdirek-

tivet (MAD), herunder med specifikke tiltag til styrkelse af tilsyn og regulering af markedet for råva-

rederivater.

EU finder, at en tilpasning til en grønnere økonomi udgør et potentiale for langsigtet bæredygtig

global vækst og jobskabelse. Den private sektor bør spille en vigtig rolle i sikringen af grøn vækst.

G20 bør bidrage til at sikre global enighed om en køreplan for grøn vækst i forbindelse med den

kommende Rio+20 konference. Der lægges endvidere vægt på, at en udfasning af ineffektive sub-

sidier på fossile brændstoffer er en forudsætning for efterlevelse af de globale målsætninger vedr.

klimaforandringer. Udfasning af subsidier kan endvidere bidrage til at reducere udsving i råvarepri-

ser. G20 bør fokusere på gennemførelse af udfasningen af subsidier på fossile brændstoffer før

man overvejer at forpligte sig til udfasning af subsidier på ikke-fossile brændstoffer.

Hjemmelsgrundlag

Ikke relevant.

Nærhedsprincippet

Ikke relevant.

Europa-Parlamentets udtalelser

Europa-Parlamentet udtaler sig ikke i denne sag.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Gældende dansk ret og forslagets konsekvenser herfor

Ikke relevant.

Statsfinansielle konsekvenser

Sagen vurderes ikke at have statsfinansielle konsekvenser.

Samfundsøkonomiske konsekvenser

Sagen har som udgangspunkt ingen direkte samfundsøkonomiske konsekvenser for Danmark.

Overordnet ventes G20-arbejdet som helhed at have positive samfundsøkonomiske konsekvenser,

i det omfang det understøtter global økonomisk vækst og beskæftigelse samt finansiel stabilitet.

Høring

Sagen har ikke været i høring.

Tidligere forelæggelse for Folketingets Europaudvalg

Sagen har ikke tidligere været forelagt Folketingets Europaudvalg.

ECOFIN’s opfølgning på G20-mødet for stedfortræderne for finansministre og centralbankchefer

den 19.-20. januar 2012 forelagdes Folketingets Europaudvalg til orientering den 19. januar 2012

forud for rådsmødet (ECOFIN) den 24. januar 2012.

Holdning

Dansk holdning

Fra dansk side ventes man at kunne støtte den fælles EU-holdning (Terms of Reference) til G20-

mødet for finansministre og centralbankchefer den 25.-26. februar 2012.

Fra dansk side lægges generelt vægt på en grundig EU-forberedelse i ECOFIN forud for G20-

møder for finansministre og centralbankchefer. Det er vigtigt, at EU fremstår samlet i G20, og at de

fælles EU-holdninger (Terms of Reference) til G20-møderne klart og præcist fastlægger EU’s hold-

ning til sagerne på G20’s dagsorden.

Fra dansk side lægges vægt på, at gennemførelsen af initiativerne i G20 er i overensstemmelse

med EU’s gældende økonomisk-politiske rammer og beslutninger, herunder for så vidt angår G20-

landenes koordinering af finanspolitiske konsolideringsstrategier og implementeringen af G20-

rammen for stærk, bæredygtig og balanceret vækst.

G20’s arbejde med at overvåge og adressere de store og vedvarende makroøkonomiske ubalan-

cer i enkelte G20-lande støttes. Initiativet er et vigtigt element i håndteringen af de globale ubalan-

cer og arbejdet med at skabe grundlag for stærk, balanceret og bæredygtig vækst. Det er vigtigt, at

G20 sikrer fremskridt i landenes håndtering af de makroøkonomiske ubalancer, og G20 bør over-

våge og følge op på G20-landenes implementering af de konkrete forpligtelser i G20-

handlingsplanen, som blev vedtaget på G20-topmødet i november 2011.

Fra dansk side støttes en forøgelse af IMF’s ressourcer med henblik på sikre, at IMF har de til-

strækkelige ressourcer til at kunne understøtte den globale økonomiske og finansielle stabilitet til

gavn for hele IMF’s medlemskreds. Fra dansk side gav man i forbindelse med Det Europæiske

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Råd den 9. december 2011 tilsagn om et bilateralt lån til IMF’s almindelige ressourcer på op mod

40 mia. kr. som led i en bred international aftale og under forudsætning af en fair byrdefordeling.

For så vidt angår de nye kapital- og likviditetsstandarder for banker (det såkaldte Basel III-

regelsæt), som endosseredes på G20-finansministermødet i oktober 2010, støttes fra dansk side

generelt intentionen med de nye regler. Fra dansk side lægges der vægt på fleksibel implemente-

ring af reglerne – herunder særligt i EU’s kapitalkravsdirektiv – således at der f.eks. tages hensyn

til velfungerende nationale modeller, herunder det danske realkreditsystem.

Fra dansk side støtter man det mexicanske G20-formandskabs fokus på grøn vækst. Grøn vækst

ses som et vigtigt redskab til at fremme bæredygtig vækst, jobskabelse og bekæmpe fattigdom.

Fremme af grøn vækst skal ske i et tæt samarbejde med den private sektor, herunder gennem

etablering af offentlige-private partnerskaber om bl.a. finansiering.

Andre landes holdninger

Landene ventes generelt at støtte den fælles EU-holdning (Terms of Reference) til G20-mødet for

finansministre og centralbankchefer den 25.-26. februar 2012.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Dagsordenpunkt 7:

Revisionsrettens årsberetning om gennemførelsen af

budgettet for regnskabsåret 2010

Resumé

På ECOFIN den 21. februar 2012 forventes Rådets henstilling til Europa-Parlamentet om medde-

lelse af decharge til Kommissionen for gennemførelsen af budgettet for 2010 vedtaget. Revisions-

retten har siden 1995 (for regnskabsår 1994) afgivet en revisionserklæring (DAS) til Parlamentet og

Rådet om regnskabernes rigtighed og de underliggende transaktioners (betalingers) lovlighed og

formelle rigtighed. Erklæringen udarbejdes på grundlag af en DAS-revisionsmetode, der tager hen-

syn til de særlige forhold vedrørende EU-budgettets forvaltning og kontrol.

Revisionserklæringen for 2010 indeholder følgende hovedbudskaber: En positiv erklæring om

regnskabernes rigtighed. En positiv erklæring om betalingernes lovlighed og formelle rigtighed for

indtægterne og udgiftsområderne ”Bistand til tredjelande, udvikling og udvidelse”; ”Forskning og

andre interne politikker samt ”Administrationsudgifter og andre udgifter”. Disse budgetområder

vurderes at være uden væsentlig fejlforekomst, d.v.s. med fejl i under 2 % af betalingerne. En ne-

gativ erklæring om betalingernes lovlighed og formelle rigtighed på udgiftsområderne ”Landbrug og

naturressourcer” samt ”Samhørighed, energi og transport”, der vurderes at have en væsentlig fejl-

forekomst, d.v.s. med fejl i over 2 % af betalingerne.

På denne baggrund skønner Retten, at den mest sandsynlige fejlfrekvens i betalingerne som hel-

hed er steget fra 3,3 % i 2009 til 3,7 % i 2010. Denne stigning skyldes en højere fejlprocent på

området ”Samhørighed, energi og transport”, idet fejlprocenterne for de øvrige grupper af politikom-

råder ligger forholdsvis stabilt. Den skønnede fejlprocent i betalingerne for perioden 2006-2010,

viser i øvrigt et betragteligt fald i den mest sandsynlige fejlforekomst fra over 7 % i 2006 til under 4

% i 2010, hvilket afspejler væsentlige generelle forbedringer af overvågnings- og kontrolsystemer-

nes effektivitet.

Det er efter regeringens opfattelse utilfredsstillende, at Revisionsretten igen må afgive en revisi-

onserklæring med væsentlige forbehold for gennemførelsen af EU’s budget. Dette forhold skal -

som også fremhævet af Revisionsretten - ses i sammenhæng med budgetgennemførelsens kom-

pleksitet. Baseret på de senere års opnåede fremskridt i den finansielle forvaltning og kontrol af

budgettet er der dog grund til en vis optimisme, hvad angår muligheden for at opnå en revisionser-

klæring med fortsat færre forbehold. Skiftende regeringer har i øvrigt i mange år tillagt Rådets be-

handling af Revisionsrettens årsberetning stor betydning. Der er derfor tale om en vigtig sag for

Danmark.

I den aktuelle situation har man fra dansk side fremført synspunkter, der vil kunne bidrage til fort-

satte fremskridt i gennemførelsen af EU-budgettet. De danske synspunkter er tilgodeset i det fore-

liggende udkast til Rådets henstilling om meddelelse af decharge til Kommissionen.

Baggrund

Decharge-proceduren

På ECOFIN den 30. november 2011 præsenterede Revisionsretten årsberetningen - med tilhøren-

de revisionserklæring - om EU’s budgetgennemførelse for regnskabsåret 2010. Revisionsrettens

årsberetning blev forelagt for Europa-Parlamentets Budgetkontroludvalg den 10. november 2011 -

samme dag som beretningen blev offentliggjort.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

ECOFIN tog Revisionsrettens præsentation af årsberetningen til efterretning. Herefter er beretnin-

gen blevet behandlet i Rådets Budgetarbejdsgruppe og Coreper med henblik på udarbejdelse af

henstilling fra Rådet til Europa-Parlamentet om meddelelse af decharge til Kommissionen for gen-

nemførelsen af budgettet, jf. artikel 319, stk. 1 i Lissabon-traktaten. Henstillingen forventes vedta-

get på mødet i ECOFIN den 21. februar 2012. Det bemærkes, at Rådet træffer afgørelse med kva-

lificeret flertal.

Rettens årsberetning og revisionserklæring

Revisionsrettens årsberetning, der omhandler samtlige indtægter og udgifter i Unionen, offentliggø-

res efter hvert regnskabsårs afslutning. Unionens øvrige institutioner har haft mulighed for at afgive

bemærkninger til beretningen.

Som en vigtig del af beretningsarbejdet har Revisionsretten siden 1995 (for regnskabsår 1994)

afgivet en revisionserklæring til Europa-Parlamentet og Rådet til brug for disse institutioners be-

handling af EU’s regnskab og dermed Kommissionens gennemførelse af budgettet, jf. også Lissa-

bon-traktatens artikel 287, stk. 1. Revisionserklæringen omtales typisk som DAS’en, der er en for-

kortelse for ”la déclaration d’assurance”, som direkte oversat betyder forsikrings- eller sikkerheds-

erklæringen. Erklæringen hviler på Revisionsrettens kontrol af regnskabernes rigtighed og de un-

derliggende transaktioners lovlighed og formelle rigtighed.

Regnskabernes rigtighed

I revisionserklæringen om regnskabernes rigtighed udtaler Retten sig om, hvorvidt EU’s endelige

konsoliderede årsregnskab rapporterer pengestrømme og finansielle resultater fuldstændigt og

nøjagtigt, og om aktiverne og passiverne er registreret korrekt ved regnskabsårets udgang.

I denne del af DAS-revisionen undersøger Retten, om Kommissionen har sikret, at de relevante

regnskabsregler reelt anvendes, og om Kommissionens foranstaltninger bidrager til at give rimelig

sikkerhed for, at det endelige konsoliderede årsregnskab giver et retvisende billede af EU’s finan-

ser.

De underliggende transaktioners lovlighed og formelle rigtighed

I revisionserklæringen om de underliggende transaktioners lovlighed og formelle rigtighed drager

Retten en række generelle konklusioner om overvågnings- og kontrolsystemernes effektivitet samt

den mest sandsynlige fejlfrekvens vedrørende samtlige indtægts- og udgiftstransaktioner fordelt på

budgettets hovedområder.

I denne del af DAS-revisionen indsamler Retten tilstrækkeligt bevis til at kunne afgøre, om midlerne

er modtaget og brugt i overensstemmelse med fastlagte fællesskabs- og kontraktbestemmelser, og

om midlerne er beregnet korrekt og nøjagtigt. Rettens revision går i den forbindelse bl.a. ud på at

undersøge, om transaktionerne har fundet sted, om modtagerne var berettigede til at få den tildelte

støtte og om de anmeldte omkostninger, henholdsvis mængder var rigtige og støtteberettigede.

Transaktionerne eller betalingerne revideres helt ned til det endelige støttemodtagerniveau.

Indhold

Revisionserklæringen

Hovedbudskaber

Revisionserklæringen for 2010 indeholder følgende hovedbudskaber:

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Retten afgiver en

positiv erklæring

(en blank erklæring uden forbehold) om regnskabernes rigtig-

hed, idet EU’s regnskab i alt væsentligt giver et retvisende billede af EU’s finansielle stilling og af

resultaterne af transaktioner og pengestrømme. Hermed konstaterer Retten for fjerde år i træk, at

regnskabet er uden væsentlig fejlinformation og dermed rigtigt.

Hvad angår de underliggende transaktioners lovlighed og formelle rigtighed konkluderer Retten, at

overvågnings- og kontrolsystemerne samlet set er delvis effektive med hensyn til at sikre lovlighe-

den og den formelle rigtighed af de betalinger, der ligger til grund for regnskabet.

Retten afgiver en

positiv erklæring

vedrørende EU’s egne indtægter, indgåede forpligtelser på

samtlige fem politikområder og betalingerne inden for udgiftsgrupperne ”Bistand til tredjelande,

udvikling og udvidelse”; ”Forskning og andre interne politikker samt ”Administrationsudgifter og

andre udgifter”. Retten konkluderer, at transaktionerne på disse områder er uden væsentlig fejlfo-

rekomst, idet fejlprocenten i betalingerne er under 2 %, hvilket er det af Retten acceptable fejlni-

veau.

Retten afgiver en

negativ erklæring

(en afkræftende erklæring) om transaktionernes lovlighed og

formelle rigtighed inden for de resterende to udgiftsgrupper, der omfatter følgende områder: ”Land-

brug og naturressourcer” samt ”Samhørighed, energi og transport”. På disse politikområder vurde-

rer Retten, at der er tale om en væsentlig fejlforekomst, idet den mest sandsynlige fejlfrekvens i

betalingerne er mere end 2 %, hvilket som nævnt ligger over det af Retten accepterede fejlniveau.

Om udviklingen på disse to udgiftsområder, hvor forvaltningen er delt mellem Kommissionen og

medlemsstaterne, bemærkes i øvrigt:

På politikområdet

”Landbrug og naturressourcer”,

der med udbetalinger på 57 mia. euro tegner sig

for knapt halvdelen af de samlede afholdte udgifter, skønner Retten, at den mest sandsynlige fejlfo-

rekomst ligger på 2,3 %, hvilket er nogenlunde på linje med sidste års revisionsresultat. Heraf var

direkte betalinger på 40 mia. euro, som er omfattet af det integrerede forvaltnings- og kontrolsy-

stem (IFKS), uden væsentlig fejlforekomst. Imidlertid trak den højere fejlforekomst i betalingerne på

især området udvikling af landdistrikterne fejlhyppigheden op over det acceptable fejlniveau på de

2 %. Den hyppigst forekommende fejl var, at støttemodtagerne havde anmeldt et for stort areal

under enkeltbetalingsordningen og den generelle arealbetalingsordning. Revisionsresultatet be-

kræfter alt i alt de seneste års positive tendens til, at den mest sandsynlige fejlprocent på dette

politikområde svinger omkring det acceptable fejlniveau på 2 %.

På politikområdet

”Samhørighed, energi og transport”,

der med udbetalinger på 41 mia. euro teg-

ner sig for en tredjedel af de samlede afholdte udgifter, skønner Retten, at den mest sandsynlige

fejlforekomst ligger på 7,7 %, hvilket er højere end sidste års revisionsresultat. Politikområdet er

derfor fortsat det af EU’s udgiftsområder, hvor der er størst tendens til fejl. De vigtigste kilder til fejl

var medregning af projektomkostninger, som ikke var støtteberettigede, og manglende overholdel-

se af reglerne for offentlige indkøb. Selvom den mest sandsynlige fejlforekomst på 7,7 % er en

stigning i forhold til 2009, ligger fejlprocenten fortsat på et væsentligt lavere niveau i forhold til tidli-

gere år. For årene 2006-2008 rapporterede Retten således en nedre fejlgrænse på 11-12 %, hvil-

ket skal sammenholdes med den betydeligt lavere nedre fejlgrænse på 4,7 % i 2010.

På ovennævnte baggrund skønner Retten, at den mest sandsynlige fejlfrekvens i betalingerne som

helhed er steget fra 3,3 % i 2009 til 3,7 % i 2010, jf. figur 1 på næste side. Denne stigning skyldes

den højere fejlprocent på området ”Samhørighed, energi og transport”, idet fejlprocenterne for de

øvrige grupper af politikområder ligger forholdsvis stabilt. Figuren over den skønnede fejlprocent i

betalingerne for perioden 2006-2010, viser i øvrigt et betragteligt fald i den mest sandsynlige fejlfo-

rekomst fra over 7 % i 2006 til under 4 % i 2010, hvilket afspejler væsentlige generelle forbedringer

af overvågnings- og kontrolsystemernes effektivitet hos især Kommissionen.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Hovedanbefalinger

Retten har som nævnt afgivet en negativ revisionserklæring om betalingernes lovlighed og formelle

rigtighed på de to store udgiftsområder ”Landbrug og naturressourcer” samt ”Samhørighed, energi

og transport”, hvor forvaltningen er delt mellem Kommissionen og medlemsstaterne. Årsberetning

for 2010 indeholder bl.a. følgende overordnede anbefalinger til Kommissionen vedrørende disse

områder:

Figur 1: Udviklingen i Rettens skøn vedrørende den mest sandsynlige fejl-procent i

den reviderede population af betalinger i årene 2006-2010



Obligatorisk anvendelse af ortofotos (ensartede luftfotos) og regelmæssig ajourføring af data-

basen over landbrugsparceller på basis af nye ortofotos.

Kontrol af de nationale landbrugsinspektioners kvalitet og de nationale godkendelsesorganers

rapportering herom.

Kontrol af at støtteberettigelsesreglerne på samhørighedsområdet m.v. overholdes og herun-

der særligt reglerne for offentlige indkøb.

Yderligere vejledning af revisionsmyndighederne i medlemsstaterne om kontrollen med sam-

hørighedsprojekterne og rapporteringen af kontrolresultaterne.



Derudover fremlægger Retten en række mere specifikke anbefalinger på de politikområder, der

forvaltes direkte af Kommissionen.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Omtalen af Danmark

Rettens årsberetning indeholder ingen kritiske bemærkninger om Danmark, der dog er omtalt en-

kelte steder i årsberetningens tabeller og bilag. Det drejer sig bl.a.

om tabel 2.2, hvor Danmark er opført med 9 momsforbehold pr. 31. december 2010. Momsforbe-

hold er et middel som bruges til at holde de elementer i medlemsstaternes momsregnskaber, der

er tvivl om, åbne for korrektioner. Der er heller ingen kritisk omtale af Danmark i Rettens særberet-

ninger.

Resultaterne af EU’s indsats

Revisionsrettens årsberetning indeholder et nyt kapitel om opnåelse af resultater ved hjælp af EU-

budgettet. I denne del af årsberetningen fremlægger Retten sine bemærkninger til Kommissionens

egen vurdering af sin resultatopnåelse på udvalgte områder, ligesom de vigtigste tværgående re-

sultater af Rettens forvaltningsrevision i 2010 - som beskrevet i dens særberetninger - præsente-

res.

Retten konstaterer bl.a., at forskelle mellem de fastsatte mål og de opnåede resultater ofte ikke

bliver analyseret, og at Kommissionens rapportering om udgifternes effektivitet m.v. kunne forbed-

res. Retten anbefaler bl.a., at Kommissionen sætter større fokus på resultatopnåelse og -

opfølgning i sine årlige aktivitetsrapporter, ligesom Kommissionen og medlemsstaterne bør blive

enige om opstilling af mere ensartede resultatindikatorer til brug for målinger af resultatopnåelsen.

Hjemmelsgrundlag

Det er Europa-Parlamentet, der træffer afgørelse om decharge til Kommissionen for gennemførel-

sen af budgettet, jf. artikel 319, stk. 1 i Lissabon-traktaten. Kommissionen skal efterfølgende træffe

alle egnede foranstaltninger til at efterkomme bemærkningerne i såvel Parlamentets afgørelse som

Rådets henstilling om decharge, jf. artikel 319, stk. 3 i Lissabon-traktaten.

Nærhedsprincippet

Dechargeproceduren vedrørende Kommissionens gennemførelse af budgettet foretages på uni-

onsniveau, og regeringen skønner derfor, at sagen er i overensstemmelse med nærhedsprincippet.

Europa-Parlamentets udtalelser

Europa-Parlamentet har endnu ikke udtalt sig, idet bl.a. Rådets decharge-henstilling som indled-

ningsvist nævnt i afsnittet om decharge-proceduren indgår som en del af Parlamentets beslut-

ningsgrundlag. Parlamentet forventes at træffe sin decharge-beslutning i første halvdel af maj

2012.

Lovgivningsmæssige eller statsfinansielle konsekvenser

Rådets behandling af Revisionsrettens årsberetning har ingen lovgivningsmæssige eller statsfinan-

sielle konsekvenser.

Høring

Rigsrevisionen er som national revisionsinstitution samarbejdspartner for Revisionsretten, jf. Lissa-

bon-traktatens artikel 287, stk. 3. Dette indebærer, at Rigsrevisionen altid deltager ved Rettens

revisionsbesøg i Danmark, ligesom al korrespondance med Retten foregår gennem Rigsrevisio-

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

nen. Rigsrevisor har bl.a. på denne baggrund udarbejdet et faktuelt notat af 30. november 2011 til

Statsrevisorerne om Den Europæiske Revisionsrets årsberetning for 2010. I notatet behandles

udvalgte dele af Rettens årsberetning, ligesom der redegøres for udviklingen i samarbejdet om

revision i EU.

Tidligere forelæggelse for Folketingets Europaudvalg

Sagen om Revisionsrettens årsberetning for 2010 har den 25. november 2011 været forelagt Fol-

ketingets Europaudvalg til orientering forud for mødet i ECOFIN den 30. november 2011.

Holdning

Dansk holdning

Den ”positive DAS”

Regeringen finder det tilfredsstillende, at Revisionsretten gennem alle årene - siden revisionser-

klæringens indførelse med virkning fra regnskabsåret 1994 - med visse forbehold har anset EU´s

regnskaber for at give et retvisende billede af Fællesskabernes indtægter og udgifter samt finan-

sielle stilling. Denne del af revisionserklæringen har med andre ord som helhed betragtet været

positiv gennem alle årene og har for de sidste fire regnskabsår været uden forbehold (blank erklæ-

ring).

Regeringen finder det ligeledes tilfredsstillende, at Retten afgiver en positiv erklæring uden forbe-

hold om transaktionernes lovlighed og formelle rigtighed vedrørende EU’s egne indtægter, indgåe-

de forpligtelser vedrørende samtlige fem politikområder samt betalingerne inden for de tre udgifts-

grupper ”Bistand til tredjelande, udvikling og udvidelse”; ”Forskning og andre interne politikker samt

”Administrationsudgifter og andre udgifter”. Retten konkluderer, at transaktionerne på disse områ-

der er uden væsentlig fejlforekomst (fejl i under 2 % af betalingerne).

Den ”negative DAS”

Regeringen finder det utilfredsstillende, at Revisionsretten igen har måttet afgive en negativ revisi-

onserklæring om transaktionernes lovlighed og formelle rigtighed inden for de resterende to ud-

giftsområder, hvor der efter Rettens vurdering var en fejlforekomst i over 2 % af betalingerne. Det

drejer sig politikområderne ”Landbrug og naturressourcer” samt ”Samhørighed, energi og trans-

port”, hvor forvaltningen som nævnt er delt mellem Kommissionen og medlemsstaterne.

Når det gennem årene har vist sig så vanskeligt at gennemføre EU-budgettet på en fuldt tilfredsstil-

lende måde i praksis, hænger dette efter regeringens opfattelse sammen med, at forvaltningen og

kontrollen af EU’s budget er en særdeles kompliceret opgave. Dette forhold har Revisionsretten

ligeledes understreget ved mange tidligere lejligheder, hvor det i flere sammenhænge påpeges, at

et indviklet retsgrundlag med mange støtteberettigelseskriterier øger den iboende risiko for fejl.

Opgavens kompleksitet forstærkes af, at gennemførelsen af budgettet er fordelt på mange forskel-

ligartede og geografisk spredte organer, der rækker fra Kommissionens centrale forvaltning over

national, regional og lokal forvaltning til det meget store antal lokale støttemodtagere (institutioner,

enkeltpersoner m.m.) på de forskellige politikområder.

Holdbare fremskridt

Der er dog ikke tale om nogen fastlåst og dermed statisk situation, idet Rettens revisionsresultater

som præsenteret i de senere års beretninger bekræfter, at den skønnede fejlprocent for budgettet

som helhed har været fortsat faldende. I 2010 har fremskridtene på en række områder dog ikke

kunnet kompensere for en stigning i fejlforekomsten på samhørighedsområdet, hvilket har medført

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

en lille stigning i den mest sandsynlige fejlfrekvens i betalingerne som helhed fra 3,3 % i 2009 til

3,7 % i 2010. Denne beskedne stigning skal dog ses på baggrund af et betragteligt fald i den mest

sandsynlige fejlforekomst fra over 7 % i 2006 til under 4 % i 2010. Det betyder med andre ord, at

mindst 96 % af alle betalinger i 2010 var uden kvantificerbare fejl.

Der er derfor grund til

en vis optimisme,

hvad angår muligheden for fortsat at opnå en revisionser-

klæring med samlet set færre forbehold og dermed en mere ”positiv DAS”. Trods de stedfundne

fremskridt er det dog klart, at der også fremover er brug for et langt og sejt træk fra alle involverede

parters side, således at den samlede budgetgennemførelses kvalitet kan løftes yderligere.

I øvrigt bemærkes, at skiftende regeringer i mange år har tillagt Rådets behandling af Revisionsret-

tens årsberetning stor betydning. Der er derfor tale om en vigtig sag for Danmark. Fra dansk side

prioriteres det fortsatte fokus på hovedmålet: Opnåelsen af en fuldt ud positiv og dermed ”blank”

revisionserklæring for budgettet som helhed, jf. også ønsket herom i Rådets dechargehenstillinger.

I den aktuelle situation har regeringen arbejdet for, at Rådets dechargehenstilling til Parlamentet

om Kommissionens gennemførelse af budgettet for 2010 kan bidrage til fortsatte fremskridt i bud-

getgennemførelsen på såvel Unions- som medlemsstatsniveau og dermed en mere sund finans-

forvaltning af EU’s bevillinger som helhed. I forlængelse heraf har Danmark fremført synspunkter,

der kan medvirke til at forbedre den finansielle styring og kontrol af budgettet.

På denne baggrund forventes, at man fra dansk side kan tilslutte sig Rådets henstilling, der anbe-

faler Europa-Parlamentet at give decharge til Kommissionen for gennemførelsen af budgettet for

2010.

Andre landes holdninger

Synspunkterne deler sig i hovedsagen i to grupper i henseende til, hvor aktivt Rådet bør forholde

sig til Revisionsrettens kritik: På den ene side en mindre landegruppe, der i varierende grad lægger

vægt på snarest muligt at opnå en revisionserklæring med færre forbehold (en mere ”positiv” DAS)

og ønsker, at medlemsstaterne skal gøre en aktiv indsats herfor. Og på den anden side en større

landegruppe, der lægger mere vægt på Kommissionens traktatbestemte, formelle ansvar for den

samlede gennemførelse af EU-budgettet end de enkelte medlemsstaternes faktiske ansvar for

budgetgennemførelsens kvalitet. Disse lande er herudover generelt ikke voldsomt bekymret over

Revisionsrettens gentagne kritik. Der har dog hen over årene været en gradvis styrkelse af den

landegruppe, der tillægger arbejdet med at opnå en positiv revisionserklæring (DAS) politisk betyd-

ning. Det gælder også i forbindelse med den aktuelle rådsbehandling af Revisionsrettens årsberet-

ning for 2010.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Dagsordenpunkt 8:

Budget guidelines for 2013

Resumé

Rådet vil i lighed med tidligere år drøfte samt vedtage rådskonklusioner om Rådets prioriteter for

næste års budget, således at disse kan fremføres i god tid, før Kommissionen fremlægger sit bud-

getforslag for 2013 i april måned.

Baggrund og indhold

Rådet vil have en drøftelse af Rådets prioriteter for næste års budget, således at disse kan fremfø-

res i god tid, før Kommissionen fremlægger sit budgetforslag for 2013 i april måned.

Fra Rådets side forventes der lagt vægt på, at EU’s budget afspejler de konsolideringsbestræbel-

ser, der pågår i medlemslandene. På baggrund heraf skal den flerårige finansielle ramme overhol-

des med tilstrækkelig margen i hver udgiftskategori til uforudsete udgifter, ligesom der skal ske en

retvisende og realistisk budgettering.

Fra Rådets side forventes der samtidig at blive lagt vægt på, at der på EU-budgettet findes en pas-

sende balance mellem konsolideringsbestræbelser og investeringer, der kan bidrage til at fremme

vækst.

Rådet forventes endvidere at udtrykke bekymring for størrelsen af uudbetalte forpligtelsesbevillin-

ger på EU’s budget (RAL) samt opfordre til, at der tages hånd om problemstillingen.

EU’s budget for 2013 skal vedtages under budgetproceduren vedtaget med Lissabon-traktaten.

Rådet og Europa-Parlamentet foretager i henhold hertil én behandling hver af Kommissionens

budgetforslag, før enighed skal tilvejebringes i et forligsudvalg. Rådet forventes i den forbindelse at

fremhæve betydningen af et effektivt og konstruktivt samarbejde med Europa-Parlamentet og

Kommissionen om vedtagelsen af EU’s budget for 2013, således at dette kan vedtages og træde i

kraft indenfor fristerne herfor i Lissabon-traktaten, ligesom det forventes understreget, at der ikke

bør inddrages forhold i forhandlingerne, der ikke er snævert knyttet til EU’s budget for 2013.

Herudover forventes Rådet at komme med specifikke anbefalinger for en række konkrete udgifts-

områder på 2013-budgettet i et sæt rådskonklusioner:

Ledsagende dokumenter til forslag til EU’s budget:

Det forventes, at Rådet vil understrege vigtig-

heden af, at de forklarende og uddybende dokumenter vedrørende blandt andet budgetteringsfor-

udsætninger, der forventes udgivet sammen med forslag til EU’s budget for 2013, er så transparen-

te, lettilgængelige og præcise som muligt.

Administration:

Rådet forventes at understrege behovet for, at der løbende sker effektiviseringer i

EU’s institutioner, som det også sker i medlemslandene, ligesom Rådet også forventes at udtrykke

bekymring for udviklingen i udgifterne til pension for EU’s ansatte.

Agenturer:

Det forventes, at Rådet i lighed med tidligere år vil understrege behovet for retvisende

budgettering af bevillingerne til agenturer for at undgå tidligere års tendens til overbudgettering.

ITER:

Kommissionen forventes opfordret til at undersøge mulighederne for at finansiere merudgif-

terne forbundet med ITER-projektet i 2013 via omprioriteringer inden for EU’s budget.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Nærhedsprincippet

Ikke relevant.

Europa-Parlamentets udtalelser

Ikke relevant.

Lovgivningsmæssige og statsfinansielle konsekvenser

Rådets konklusioner har ingen statsfinansielle eller lovgivningsmæssige konsekvenser. De statsfi-

nansielle konsekvenser af EU’s budget for 2013 afhænger af det endelige budget, som forventes

vedtaget i november/december 2012.

Samfundsøkonomiske konsekvenser

Rådets konklusioner har ingen samfundsøkonomiske konsekvenser.

Høring

Ikke relevant.

Tidligere forelæggelse for Folketingets Europaudvalg

Sagen har ikke tidligere været forelagt Folketingets Europaudvalg.

Holdning

Dansk holdning

Fra dansk side lægges stor vægt på, at budgettet for 2013 afspejler de konsolideringsbestræbel-

ser, der finder sted i medlemslandene samt på sikring af en tilstrækkelig margen til uforudsete ud-

gifter.

Andre landes holdninger

Det forventes, at der kan opnås enighed om konklusionerne.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Dagsordenpunkt 9:

Klimafinansiering: opfølgning på Durban konferencen

Resumé

ECOFIN ventes at vedtage rådskonklusioner, der følger op på klimaforhandlingerne i Durban. EU

vil bidrage til Durban-arbejdsprogrammet ved i 2012 at arbejde på at identificere mulige spor for

opskalering af klimafinansiering fra 2013-2020.

Baggrund

Fsva. klimafinansiering havde COP17-forhandlingerne i Durban til formål at afklare, hvad der sker,

når opstartsfinansieringen udløber med udgangen af 2012. Med aftalen i Durban fik ulandene til-

sagn om et arbejdsprogram, der skal bidrage til en ”gradvis øget klimafinansiering efter 2012”. I

arbejdsprogrammet skal behovet for klimafinansiering samt evt. mulige kilder til klimafinansiering

analyseres nærmere.

Opstartsfinansiering var ikke et særskilt emne til klimatopmødet i Durban. Fra EU’s side informere-

de man dog om, at man opfylder kravene til opstartsfinansiering.

Efter et år med design af den Grønne Klimafond blev denne oprettet til COP17 mhp. udmøntning i

2012. Der udestår fortsat afklaring af spørgsmål om placering, sekretariat samt indledende støtte-

udbetalinger.

Indhold

Med konklusionsudkastet understreger EU sin fortsatte hensigt om at fuldende målsætningen for

opstartsfinansiering trods den økonomiske krise og opfylde rapporteringskravene for opstartsfinan-

siering.

Oprettelsen af den Grønne Klimafond og dennes planlagte hurtige fulde operationalisering hilses

velkommen. Det fremhæves, at fonden skal bidrage signifikant til bekæmpelse af klimaforandringer

og dermed fremme reduktions- og tilpasningsindsatser ved hjælp af både offentlige og private mid-

ler. Endvidere opfordres til, at fonden komplementerer eksisterende fonde.

I konklusionsudkastet hilses beslutning om ”det stående udvalg” for den finansielle mekanisme

velkommen. Udvalget inviteres til at præsentere et effektivt arbejdsprogram, der tager højde for

overlap med andre institutioner.

Konklusionerne bekræfter, at det er vigtigt, at udviklede lande fortsætter med at yde støtte til udvik-

lingslande også efter 2012 og hilser arbejdsprogrammet om langsigtet klimafinansiering velkom-

men. Dette skal i samspil med AGF-rapporten og G20-rapporten om klimafinansiering drøftes un-

der UNFCCC med henblik på at bidrage til proces vedr. opskalering af klimafinansiering efter 2012.

Arbejdsprogrammet kan bidrage med input til identifikationen af en proces for opskalering af klima-

finansiering fra 2013-2020 under forudsætning af meningsfulde reduktionsindsatser og transparent

implementering.

Det ventes, at EU forpligter sig til i 2012 at samarbejde med øvrige lande og relevante interessen-

ter om potentielle spor for langsigtet klimafinansiering, herunder analyse af muligheder for at mobi-

lisere midler fra en flerhed af kilder med henblik på i fællesskab årligt at mobilisere op mod 100

USD fra 2020 under forudsætning af meningsfulde reduktionsindsatser og transparent implemente-

ring. Klimafinansiering skal funderes på en rimelig byrdefordeling og under hensyntagen til behov

for konsolidering i medlemsstaterne.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Karbonprissætning for global luft- og søtransport kan lede til reduktioner og samtidig generere fi-

nansielle midler. Kommissionen inviteres til at præsentere et reflektionspapir i juni om karbonpris-

sætning for luft- og søtransport, mens de globale organisationer for sø- og lufttransport (hhv. IMO

og ICAO) opfordres til at fortsætte arbejdet mod globale løsningsmodeller. Det understreges, at

nationale budgetregler bør respekteres.

Endelig hilses Durban-beslutningen om REDD+finansiering velkommen og Kommissionen inviteres

til at undersøge, hvordan dette kan bidrage til den langsigtede klimafinansiering, herunder at rejse

midler fra den private sektor.

Hjemmelsgrundlag

Ikke relevant.

Nærhedsprincippet

Ikke relevant.

Europa-Parlamentets udtalelser

Europa-Parlamentet udtaler sig ikke om rådskonklusioner.

Gældende dansk ret og forslagets konsekvenser herfor

Rådskonklusionerne har ingen konsekvenser for dansk lov.

Statsfinansielle konsekvenser

Konklusionerne har ikke i sig selv konsekvenser for statsfinanserne, men ydelse af klimafinansie-

ring efter 2012 vil have statsfinansielle konsekvenser. Danmark har på nuværende tidspunkt ikke

fastlagt niveauet for klimafinansieringen fra 2013-2020.

Samfundsøkonomiske konsekvenser

Udmøntningen af en fremtidig langsigtet klimafinansiering kan være forbundet med samfundsøko-

nomiske omkostninger. Omfanget heraf afhænger bl.a. af, hvordan den langsigtede klimafinansie-

ring implementeres.

Høring

Sagen har ikke været i ekstern høring.

Tidligere forelæggelse for Folketingets Europaudvalg

Rådskonklusionerne har ikke tidligere været forelagt Folketingets Europaudvalg.

Holdning

Regeringen kan generelt støtte udkastet til rådskonklusioner.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Dagsordenpunkt 10:

Road map for økonomiske aspekter af ressourceeffektivi-

tet

Resumé

ECOFIN ventes at vedtage rådskonklusioner, der hilser handlingsplan for ressourceeffektivitet vel-

kommen.

Baggrund

Ressourceeffektivitet indgår som et af de 7 flagskibe under EU 2020-strategien og har til formål at

skabe bæredygtig vækst i Europa ved at sikre en bedre udnyttelse af eksisterende naturressour-

cer. Kommissionens køreplan for ressourceeffektivitet skitserer en ramme, inden for hvilken denne

målsætning kan konkretiseres. Et øget fokus på ressourceeffektivitet er en prioritet for det danske

EU-formandskab.

ECOFIN-konklusioner vedtages i forlængelse af Miljørådets konklusioner om ressourceeffektivitet

fra december 2011.

Indhold

Rådskonklusionerne ventes i lighed med miljørådskonklusionerne fra december 2011 at hilse

Kommissionens meddelelse velkommen som et vigtigt element i opnåelsen af EU2020-strategien,

og anerkende køreplanens milepæle.

Det understreges, at handlingerne under køreplanen skal være omkostningseffektive og ske i

overensstemmelse med behovet for konsolideringsbestræbelserne i medlemsstaterne og prioritere

tiltag med en positiv effekt på Europas konkurrenceevne.

Grønne afgifter, markedsbaserede instrumenter og udfasning af skadelige subsidier kan bidrage til

konsolideringsbestræbelser, hvorfor sidstnævnte bør rationaliseres og evt. udfases. Anden regule-

ring kan også med fordel anvendes men bør ske med mulighed for tilstrækkelig fleksibilitet for det

enkelte medlemsland. Tiltag på EU-niveau skal begrundes med EU-merværdi og med respekt for

subsidaritetsprincippet.

Med konklusionerne ventes ECOFIN at se frem til konsekvensvurderinger af de enkelt tiltag under

køreplanen og understreger, at det er vigtigt, at effekter på hele økonomien tages med i vurderin-

gerne. Kommissionen opfordres til at mainstreame henvisninger til ressourceeffektivitet i konse-

kvensvurderinger.

Hjemmelsgrundlag

Ikke relevant.

Nærhedsprincippet

Ikke relevant.

Europa-Parlamentets udtalelser

Europa-Parlamentet udtaler sig ikke om rådskonklusioner.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Gældende dansk ret og forslagets konsekvenser herfor

Rådskonklusionerne har ingen konsekvenser for dansk lov.

Statsfinansielle konsekvenser

Konklusionerne har ikke i sig selv konsekvenser for statsfinanserne, men tiltag under køreplanen

kan have signifikante statsfinansielle konsekvenser.

Samfundsøkonomiske konsekvenser

Udmøntningen af tiltag under ressourceeffektivitets-køreplanen kan have samfundsøkonomiske

konsekvenser. Omfanget heraf afhænger af udformningen.

Høring

Sagen har ikke været i ekstern høring.

Tidligere forelæggelse for Folketingets Europaudvalg

Rådskonklusionerne har ikke tidligere været forelagt Folketingets Europaudvalg.

Holdning

Regeringen kan generelt støtte udkastet til rådskonklusioner