Europaudvalget 2011-12
Rådsmøde 3150 - Almindelige anl. Bilag 2
Offentligt
1090542_0001.png
UDENRIGSMINISTERIET
Center for Europa
EUK j.nr. 400.A.5-0-0
Den 5. marts 2012
Rådsmøde (almindelige anliggender)
den 28. februar 2012
REDEGØRELSE
1. Serbien
Efter drøftelsen på rådsmødet (udenrigsanliggender) om Serbien/Kosovo-dialogen den 27.
februar, havde rådet (almindelige anliggender) den 28. februar 2012 en drøftelse af spørgsmå-
let om kandidatstatus til Serbien.
Der var enighed om, at Serbien har efterlevet de kriterier, som blev opstillet af Det Europæi-
ske Råd i december. Rådet blev enige om - efter vanskelige forhandlinger pga. særligt et med-
lemslands tøven - at anbefale tildeling af kandidatstatus til Serbien. Det Europæiske Råd den
1.-2. marts 2012 skal bekræfte denne beslutning. Rådet (almindelige anliggender) ønskede des-
uden at sende et positivt signal til Kosovo og blev enige om at notere sig Kommissionens
hensigt om at lancere en forundersøgelse vedr. en Stabilitets- og Associeringsaftale med Ko-
sovo.
2. Forberedelse af Det Europæiske Råd den 1.-2. marts 2012
Forberedelsen af Det Europæiske Råd (DER) bestod dels af en gennemgang af udkast til
konklusioner og dels af en frokostdrøftelse med den faste formand, Herman Van Rompuy.
Under konklusionsgennemgangen var der fokus på gennemførelsen af det Europæiske Seme-
ster samt Kommissionens nylige rapport om makroøkonomiske ubalancer. Under gennem-
gangen gav medlemslandene udtryk for tilfredshed med, at den to-delte tilgang med fokus på
både konsolidering og vækst var afspejlet i teksten. Kommissionen takkede herudover for-
mandskabet for udarbejdelsen af synteserapporten om implementering af det Europæiske Se-
mester, som var af høj kvalitet, og understregede i den forbindelse behovet for at adressere
implementeringshullet.
3. Samarbejds- og verifikationsmekanismen for Bulgarien og Rumænien
Punktet blev vedtaget uden debat.
EUK