Europaudvalget 2011-12
Rådsmøde 3157 - udenrigsanliggender Bilag 3
Offentligt
1096972_0001.png
AFRAPPORTERING TIL FOLKETINGETS EUROPAUDVALG FRA FORSVARSMINISTERMØDET I
RAMMEN AF RÅDET FOR UDENRIGSANLIGGENDER DEN 22. MARTS 2012
EU’s forsvarsministre mødtes den 22. marts 2012 i rammen af Rådet for Udenrigsanliggen-
der (rådsmøde nr. 3157) for at drøfte udviklingen i EU’s sikkerheds- og forsvarspolitik
(CSDP).
Forud for rådsmødet blev der afholdt møde i Styringskomitéen for Det Europæiske Forsvars-
agentur, hvor det centrale emne var EU’s såkaldte ”pooling & sharing”-initiativ. Et initiativ
der sigter på at fremme udviklingen af multinationale løsninger om forsvarskapaciteter i en
tid med stramme budgetter. Danmark deltog som følge af forsvarsforbeholdet ikke i mødet i
Forsvarsagenturets Styringskomité.
Drøftelserne på rådsmødet var fokuseret på status og vejen frem for EU’s igangværende mi-
litære operationer. Herunder særligt operation ”Atalanta” til beskyttelse af nødhjælpsskibe
og bekæmpelse af pirateri ud for Somalias kyst og EU’s træningsmission ”EUTM” fokuseret
på træning af somaliske sikkerhedsstyrker. Begge operationer er del af EU’s bredere indsats
ud for Afrikas Horn. EU’s militære operation ”Althea” i Bosnien-Hercegovina blev også drøf-
tet. Operationen er pt. ved at blive omlagt, således den fremadrettet får mere fokus på ka-
pacitetsopbygning og træning.
NATO’s generalsekretær deltog i rådsmødet.
Der blev i forbindelse med rådsmødet vedtaget rådskonklusioner om EU’s ”pooling & sha-
ring”-initiativ.
_______________________________________________________________________________________________________________________________________________
HOLMENS KANAL 42
1060 KØBENHAVN K
TELEFON: 33 92 33 20
TELEFAX: 33 32 06 55
MAIL: [email protected]
WEB: www.FMN.DK
CVR: 25-77-56-35
EAN: 5798000201200