Europaudvalget 2011-12
Rådsmøde 3160 - almindelige anl. Bilag 3
Offentligt
1112418_0001.png
UDENRIGSMINISTERIET
Center for Europa
EUK j.nr. 400.A.5-0-0
Den 26. april 2012
Rådsmøde (almindelige anliggender)
den 24. april 2012
REDEGØRELSE
1. EU’s flerårige finansielle ramme for perioden 2014 til 2020
Der var en fuld bordrunde blandt medlemslandene vedrørende kategori 1 (samhørighed og
infrastrukturfaciliteten ’Connecting Europe Facility’), kategori 2 (landbrug) og bestemmelser
vedrørende fonde under EU’s budget underlagt den fælles strategiske ramme. Drøftelserne
var konstruktive, men bekræftede betydelige forskelle blandt medlemslandene positioner og
prioriteter, herunder budgetniveauet for samhørigheds- og landbrugspolitikkerne, hvor en
række lande understregede behovet for en reduceret ramme, mens andre lande fastholdt, at
Kommissionens forslag udgjorde et passende niveau. Bordrunden vedrørte endvidere en ræk-
ke spørgsmål med indvirkning på fordelingen af midler blandt landene, herunder kriterier for
tildeling af strukturfonds- og landbrugsstøtte. Landbrug, samhørighed og infrastruktur indgår i
det samlede MFF-forhandlingskompleks sammen med de øvrige elementer, som blev drøftet
på GAC den 26. marts. Forhandlingerne går planmæssigt fremad i retning af udviklingen un-
der det danske formandskab af aftalegrundlaget for de afsluttende forhandlinger i anden halv-
del af 2012.
2. Den fremtidige europæiske samhørighedspolitik
Der blev under rådsmødet opnået foreløbig enighed (”delvis generel indstilling”) vedrørende
forhandlingsblokkene for ex ante konditionalitet, forvaltning og kontrol, monitorering og eva-
luering, støtteberettigelse og store projekter. Inden for forhandlingsblokken om programme-
ring udestår alene spørgsmålet om anvendelsen af de landespecifikke anbefalinger vs. det nati-
onale reformprogram som planlægningsgrundlag, da der blev opnået enighed om de resteren-
de elementer i denne forhandlingsblok. En række lande argumenterer for, at det nationale re-
formprogram bedre afspejler landenes behov, mens flere medlemslande anser de landespeci-
fikke anbefalinger, der er godkendt af Det Europæiske Råd, som et bedre planlægningsgrund-
lag. Formandskabet konkluderede, at man ville tage spørgsmålet op under rådsmødet (almin-
delige anliggender) den 26. juni 2012.
3. Revision af aktindsigtsforordningen (Europa-Parlamentets og Rådets forordning
(EF) nr. 1049/2001 af 30. maj
Sagen var ikke på dagsordenen, men forventes vedtaget på et kommende rådsmøde.
4. Rapport fra revisionsretten om Kroatien og førtiltrædelsesmidler
Punktet blev vedtaget uden debat.
EUK