Europaudvalget 2011-12
Rådsmøde 3161 - landbrug og fiskeri Bilag 4
Offentligt
Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri
Enheden for EU og internationale forhold/CASA
Den 3. maj 2012
FVM 029
Referat af møde i Rådet (landbrug og fiskeri) den 26.-27. april 2012
1. Reformen af landbrugspolitikken – direkte støtte
Drøftelsen viste som ventet delte synspunkter i forhold til koblet støtte, hvor en række medlemssta-
ter ønskede flere muligheder for at yde koblet støtte, herunder til svinekødsektoren, fjerkræsektoren,
bomuld, tobak og olivenolie, ligesom flere af disse medlemsstater ønskede procentsatsen hævet,
mens en mindre gruppe medlemsstater advarede mod mere koblet støtte. Der var generel opbakning
til særlige støtteordninger for yngre landbrugere og mindre landbrugere, om end et flertal af med-
lemsstater ønskede, at disse ordninger blev frivillige for medlemsstaterne. Dette blev afvist af
Kommissionen med henvisning til nødvendigheden af at skabe incitament for at tiltrække flere yng-
re landbrugere samt, at der var tale om et forenklet støtteregime for de mindre landbrugere. Visse
medlemsstater ønskede endvidere definitionen af yngre landbrugere harmoniseret med søjle II. Der
var generel tilfredshed med Kommissionens forslag om supplerende betalinger til landbrugere i om-
råder med naturlige begrænsninger, da denne var frivillig, idet enkelte medlemsstater dog satte
spørgsmålstegn ved hensigtsmæssigheden af at placere denne i søjle I. I forhold til definitionen af
aktive landmænd var der blandt medlemsstaterne bred opbakning til formandskabets forslag om at
fokusere på arealerne og fjerne medlemsstaternes forpligtelse til at kontrollere indkomst fra ikke-
landbrugsmæssige aktiviteter. Der var også medlemsstater, der kunne støtte Kommissionens bebu-
dede, nye forslag om en mulig negativliste, som indebar, at de enheder, som stod på negativlisten,
skulle kunne bevise, at de var berettiget til landbrugsstøtte. I forhold til forslaget om capping viste
drøftelsen en skepsis blandt mange medlemsstater, herunder de administrative konsekvenser af for-
slaget. I forhold til Kommissionens forslag om intern omfordeling af den direkte støtte udtrykte en
række medlemsstater bekymring over de voldsomme konsekvenser, forslaget ville have for mange
landmænd. Flere medlemsstater ønskede en længere tidsperiode og en mindre omfordeling, særligt i
det første år. Derudover blev flere idéer fremsat, herunder muligheden for forskellige støttesatser og
begrænsning af den interne omfordeling på linje med omfordelingen mellem medlemsstaterne. Flere
medlemsstater var i den forbindelse bekymrede over SAPS-modellens ophør. Kommissionen for-
svarede sit forslag om intern omfordeling, som man fandt helt centralt i reformen.
2. Reformen af den fælles fiskeripolitik – grundforordningen
Der var bred opbakning blandt medlemsstaterne til at anvende regionalisering og inddrage de rådgi-
vende råd yderligere i beslutningsprocessen samtidig med, at der blev sikret level playing field og
ensartet kontrol. Der var enighed om, at de rådgivende råds rolle var vigtig og skulle styrkes. Flere
medlemsstater ønskede, at der skulle ske obligatorisk høring af de rådgivende råd, og at der blev ta-
get hensyn til den enkelte regions særlige karakteristika. Der var overvejende tilslutning til, at de
regionale foranstaltninger skulle gennemføres ved EU-lovgivning frem for national lovgivning. En-
delig efterlyste flere medlemsstater øgede midler fra Den Europæiske Hav- og Fiskerifond til regio-
nalisering.
1
PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
Et flertal var imod Kommissionens forslag om at indføre et obligatorisk system for omsættelige fi-
skekvoteandele, særligt fordi man ikke ønskede spekulation i kvotepriser eller øget koncentration
hos få aktører. En gruppe medlemsstater ønskede et frivilligt system, hvor medlemsstaterne selv de-
finerede de specifikke detaljer for, hvordan systemet skulle fungere. Kommissionen påpegede be-
hovet for at finde løsninger på overkapacitetsproblemet og mente, at både medlemsstater og Kom-
missionen havde svigtet sit ansvar i denne henseende. På trods af den manglende opbakning til om-
sættelige fiskekvoteandele kom medlemsstaterne ikke med mange alternativer til metoder, der kun-
ne reducere overkapaciteten. Enkelte medlemsstater ønskede at fortsætte ophugningsstøtteordnin-
gen, mens andre mente, at medlemsstaterne selv skulle have mulighed for at udarbejde en plan for,
hvordan man ville reducere kapaciteten, eventuelt i form af mere effektiv kontrol.
3. Reformen af den fælles fiskeripolitik - markedsordningen
Forslaget var ikke på dagsordenen.
4. Forslag til Europa-Parlamentets og Rådets forordning om visse foranstaltninger over for
lande, der tillader ikke-bæredygtigt fiskeri, med henblik på bevarelse af fiskebestande (sank-
tionsinstrumentet)
Forslaget var ikke på dagsordenen.
Eventuelt
Status for implementering af kravet om løsdrift for drægtige og diegivende søer
Kommissionen oplyste, at kun 16 medlemsstater forventede at have implementeret kravet om løs-
drift for drægtige og diegivende søer fuldt ud inden fristen den 1. januar 2013. Dette på trods af en
implementeringsperiode på 12 år. Kommissionen opfordrede til at sikre fuld implementering i alle
medlemsstater. Kommissionen påpegede, at man ikke ville tillade, at tilliden til de fælles regler blev
kompromitteret, eller at der skete en skævvridning af konkurrencen ved at forlænge implemente-
ringsfristen. Flere medlemsstater, herunder Danmark, udtrykte tilfredshed med Kommissionens lin-
je. Kommissionen understregede, at man ikke ville tøve med at indlede traktatkrænkelsessager mod
de medlemsstater, som ikke efterlever reglerne den 1. januar 2013.
2