Rådsmøde (uddannelse, ungdom, kultur og sport) den 10. - 11. maj 2012 - Bilag 2: Samlenotat vedr. rådsmøde uddannelse m.v. fsva. kultur og sport

Europaudvalget 2011-12
3164 - uddannelse mv. Bilag 2
Offentligt

Kulturministeriet

17. april 2012

Samlenotat

Rådsmøde (uddannelse, ungdom, kultur og sport) den 10.-11. maj 2012

Kultur og sport

5. Forslag til Europa-Parlamentets og Rådets forordning om oprettelse af programmet

Et Kreativt Europa

– side 2

KOM (2011) 785

- Delvis generel indstilling

6. Forslag til Rådets forordning om oprettelse af programmet ”Europa for Borgerne” for

perioden 2014-2020

– side 17

KOM (2011) 884

- Delvis generel indstilling

7. Rådets afgørelse om Den Europæiske Kulturhovedstad for 2016

– side 26

KOM (2012) 146

- Vedtagelse

8. Kommissionens henstilling om digitalisering og onlineadgang til kulturelt materiale

og digital opbevaring

– side 28

KOM (2011) 7579

- Rådskonklusioner

9. Anti-doping

a) Konklusioner fra Rådet og regeringsrepræsentanter forsamlet i Rådet om bekæmpel-

se af doping i motionsidræt

– side 32

KOM-dokument foreligger ikke

- Rådskonklusioner

b) Fremtidige udfordringer i kampen mod doping, herunder i motionsidrætten

– side 35

KOM-dokument foreligger ikke

- Politisk drøftelse

Dok. nr. 1274745

Rådsmøde (uddannelse, ungdom, kultur og sport) den 10. - 11. maj 2012 - Bilag 2: Samlenotat vedr. rådsmøde uddannelse m.v. fsva. kultur og sport

Side 2

Ad 5. Forslag til Europa-Parlamentets og Rådets forordning om oprettelse af

programmet Et Kreativt Europa

KOM (2011) 785

- Delvis generel indstilling

Revideret notat. Nye eller ændrede afsnit er markeret med en streg i margenen.

1. Resumé

Kommissionen har ved KOM(2011) 785 den 23. november 2011 fremlagt forslag til Eu-

ropa-Parlamentets og Rådets forordning om oprettelse af programmet Et Kreativt Euro-

pa til støtte for de europæiske kulturelle og kreative sektorer for perioden 1. januar 2014

til 31. december 2020. Forslaget samler det nuværende Kulturprogram, MEDIA- og Me-

dia Mundus-programmerne, der udløber i 2013, i et fælles rammeprogram og lægger op

til at skabe en ny facilitet, som skal lette finansieringsmulighederne for små og mellem-

store virksomheder og organisationer i de kulturelle og kreative sektorer. Forslaget er det

nye rammeprogram for de kulturelle og kreative sektorer i den flerårige finansielle ram-

me (MFF) – ”Et budget for Europa 2020” – for perioden 2014-2020. Kommissionen fore-

slår i budgettet i den flerårige finansielle ramme for 2014-2020 til de kulturelle og krea-

tive sektorer en budgetforøgelse på 37 % i forhold til de nuværende tre programmers

budgetter, svarende til et samlet budget på 1,801 mia. EURO (svarende til ca. 13,508

mia. kr.) i den 7-årige budgetperiode (løbende priser).

De kulturelle og kreative sektorer foreslås at omfatte navnlig arkitektur, arkiver og bibli-

oteker, kunsthåndværk, audiovisuelle værker (såsom film, tv, videospil og multimedier),

kulturarv, design, festivaler, musik, udøvende kunstarter, forlagsvirksomhed, radio og

visuelle kunstarter.

Rammeprogrammets generelle mål er at 1) bevare og fremme den kulturelle og sproglige

mangfoldighed i Europa og 2) styrke sektorens konkurrenceevne og derved at bidrage til

EU 2020-strategien og dens flagskibsinitiativer. Programmets specifikke mål er 1) at

støtte de europæiske kulturelle og kreative sektorers kapacitet til at operere tværnatio-

nalt, bl.a. ved at styrke relationer og netværk mellem aktørerne, 2) at fremme den tvær-

nationale udbredelse af kulturelle og kreative frembringelser og aktører og nå nye bruge-

re i og uden for Europa, 3) at styrke de kulturelle og kreative sektorers finansielle kapaci-

tet og 4) at støtte tværnationalt politiksamarbejde for at fremme politikudvikling, inno-

vation, publikumsopbygning og nye forretningsmodeller.

Forslaget har under det danske formandskab været forhandlet i Rådet, der generelt har

bakket op om programmets indhold og struktur som foreslået af Kommissionen og i alt

væsentligt ønsket ændringer af mere præcisionsmæssig karakter samt vedrørende øget

indflydelse i programmets implementeringsfase.

Forslaget skal vedtages med kvalificeret flertal i Rådet (uddannelse, ungdom, kultur og

sport). Forslaget forventes ikke at have lovgivningsmæssige konsekvenser for Danmark,

men lægger op til, at MEDIA Desk Danmark og Kultur-Kontakt-Punkt Danmark (CCP)

sammenlægges.

Rådsmøde (uddannelse, ungdom, kultur og sport) den 10. - 11. maj 2012 - Bilag 2: Samlenotat vedr. rådsmøde uddannelse m.v. fsva. kultur og sport

Side 3

Forslaget er sat på dagsordenen for rådsmødet (uddannelse, ungdom, kultur og sport)

den 10.-11. maj 2012 med henblik på en delvis generel indstilling – dvs. kun omfattende

en del af forslaget og f.eks. ikke spørgsmålet om det foreslåede budget.

2. Baggrund

KOM (2011) 785 af 23. november 2011 om oprettelse af programmet Et Kreativt Europa

er oversendt til Rådet den 1. december 2011 i dansk sprogversion. Forslaget er fremsat

med hjemmel i TEUF artikel 166, stk. 4 (erhvervsuddannelse), art. 167, stk. 5, første

led (kultur) og art. 173, stk. 3 (industri), og skal behandles efter den almindelige lovgiv-

ningsprocedure i TEUF artikel 294. Rådet træffer afgørelse med kvalificeret flertal.

Kommissionen vedtog den 29. juni 2011 forslag til den næste flerårige finansielle ram-

me for perioden 2014-2020. I sit forslag besluttede Kommissionen, at støtte til kulturel-

le og kreative sektorer skulle være et væsentligt element i den næste finansielle ramme,

og foreslog et rammeprogram for ”Et Kreativt Europa”, der forener de nuværende pro-

grammer Kultur, Media og Media Mundus og omfatter en ny finansiel facilitet for at

lette adgangen til finansiering for små og mellemstore virksomheder (SMV’er) og orga-

nisationer i de kulturelle og kreative sektorer.

Det gældende Media-program (som siden slutningen af 2010 har indbefattet Medias

produktionsgarantifond) har et budget på 755 mio. EURO (svarende til ca. 5,7 mia. kr),

mens Media Mundus-programmet har et budget på 15 mio. EURO (svarende til ca. 112

mio. kr). Begge programmer udløber i 2013. Media-programmet har tre overordnede

målsætninger: 1) bevare og styrke den kulturelle mangfoldighed i Europa, 2) forøge ud-

vekslingen af audiovisuelle produktioner og 3) styrke den europæiske sektors konkur-

renceevne. Indsatsområderne er støtte til udvikling, uddannelse, distribution og mar-

kedsføring af produktioner, dvs. indsatser før og efter produktionsfasen. Støtte til selve

produktionen er et nationalt anliggende. Media Mundus-programmet yder støtte til

samarbejde mellem den europæiske audiovisuelle industri og audiovisuelle producenter

fra tredjelande Det gældende kulturprogram udløber ligeledes i 2013 og har et budget

på 400 mio. EURO (svarende til ca. 3 mia. kr.). Programmet har tre overordnede mål-

sætninger: 1) fremme den tværnationale bevægelighed for personer, der arbejder i kul-

tursektoren, 2) fremme tværnational udbredelse af kunstværker og kunstneriske og

kulturelle frembringelser og 3) fremme den interkulturelle dialog. Indsatsområderne er

støtte til kulturelle projekter, støtte til organer, som er aktive på europæisk niveau in-

den for kulturområdet og støtte til analyser og til indsamling og formidling af informa-

tion samt til aktiviteter, der maksimerer virkningen af projekter inden for europæisk

kultursamarbejde.

Kommissionen foreslår i budgettet i den flerårige finansielle ramme for 2014-2020 til de

kulturelle og kreative sektorer en budgetforøgelse på 37 % i forhold til de nuværende

tre programmers budgetter, svarende til et samlet budget på 1,801 mia. EURO (svaren-

de til ca. 13,508 mia. kr.) i den 7-årige budgetperiode (løbende priser).

Kommissionen har i forbindelse med udformningen af forslaget til rammeprogrammet

Et Kreativt Europa gennemført høringer med de interesserede parter, gjort brug af

midtvejsevalueringerne af de nuværende programmer og uafhængige undersøgelser.

Forslaget tager desuden højde for tilbagemeldingerne på Kommissionens grønbog ”Fri-

Rådsmøde (uddannelse, ungdom, kultur og sport) den 10. - 11. maj 2012 - Bilag 2: Samlenotat vedr. rådsmøde uddannelse m.v. fsva. kultur og sport

Side 4

gørelse af de kulturelle og kreative industriers potentiale” og ekspertanbefalinger som

led i den åbne koordinationsmetode inden for kulturområdet og den strukturerede dia-

log med sektoren i perioden 2008-2010. Der er desuden udarbejdet tre konsekvensana-

lyser – én om fortsættelse af det nuværende kulturprogram, en fælles konsekvensanaly-

se om de nuværende Media- og Media Mundus-programmer og en separat konsekvens-

analyse om oprettelse af en finansiel facilitet for de kulturelle og kreative sektorer.

Kommissionen henviser i begrundelsen for forslaget til, at konsekvensanalyserne viser

fire fælles problemer

for de kulturelle og kreative sektorer, som vil skulle løses på EU-

niveau. Det første er det opsplittede marked, der skyldes Europas kulturelle og sprogli-

ge mangfoldighed, som fører til, at disse sektorer i al væsentlighed er splittet op efter

nationale og sproglige grænser og mangler kritisk masse. Det andet er behovet for, at

sektorerne tilpasser sig virkningerne af globaliseringen og overgangen til digital tekno-

logi. Det tredje er manglen på sammenlignelige data om den kulturelle sektor på euro-

pæisk og nationalt plan. Det fjerde er de vanskeligheder, kulturelle og kreative SMV’er

har med at få adgang til finansiering.

Kommissionen henviser endvidere i begrundelsen for forslaget til, at de kulturelle og

kreative sektorer bidrager til jobskabelse og vækst, og henviser til, at de udgør 4,5 % af

det samlede europæiske BNP i 2008 og tegner sig for omkring 3,8 % af arbejdsstyrken.

Kommissionen oplyser, at de udover deres direkte bidrag til BNP udløser afsmittende

virkninger i andre økonomiske sektorer såsom turisme og giver indhold til informati-

ons- og kommunikationsteknologierne (IKT).

Herudover henviser Kommissionen til, at rammeprogrammet vil bidrage til Europa

2020-målene og nogle af de tilhørende flagskibe ved at løfte de kulturelle og kreative

sektorers udfordringer med hensyn til opsplitning, globalisering og overgang til digital

teknologi, manglende data og mangel på private investeringer. Med forslaget ønsker

Kommissionen at styrke konkurrenceevnen i de kulturelle og kreative sektorer ved at

fokusere på kapacitetsopbyggende foranstaltninger og støtte til tværnational udbredelse

af kulturelle frembringelser. Samtidig skal programmet medvirke til at bevare og

fremme den kulturelle og sproglige mangfoldighed i Europa.

Kommissionen henviser til, at programmet skal være en enkel, genkendelig og let til-

gængelig indgang for europæiske fagfolk i de kulturelle og kreative sektorer, uanset de-

res kunstneriske disciplin, med mulighed for synergieffekter og gensidig inspiration på

tværs af sektorerne, og skal give plads til aktiviteter både i og uden for EU.

Endelig henviser Kommissionen til, at EU-støtten kan skabe europæisk merværdi i

form af følgende:



Aktiviteternes tværnationale karakter og deres virkninger, som skal supplere nati-

onale og internationale programmer samt andre EU-programmer.

Den stordriftsfordel og kritiske masse, som EU-støtten kan frembringe ved at skabe

en løftestangseffekt for supplerende finansiering.

Tværnationalt samarbejde kan bidrage til mere omfattende, hurtige og effektive

løsninger på de globale udfordringer og har langsigtede systemisk virkninger i sek-

toren.

Rådsmøde (uddannelse, ungdom, kultur og sport) den 10. - 11. maj 2012 - Bilag 2: Samlenotat vedr. rådsmøde uddannelse m.v. fsva. kultur og sport

Side 5



Der kan sikres mere lige vilkår i de kulturelle og kreative sektorer i EU ved at tage

højde for lande med lav produktionskapacitet og/eller lande eller regioner med et

begrænset geografisk og sprogligt område.

3. Formål og indhold

Det foreslåede program består af en ramme med tre delprogrammer: 1) et tværfagligt

delprogram rettet mod alle kulturelle og kreative sektorer med en finansiel facilitet og

støtte til tværnationalt politiksamarbejde og nyskabende tværfaglige aktioner, 2) et

kulturdelprogram rettet mod de kulturelle og kreative sektorer og 3) et Media-

delprogram rettet mod den audiovisuelle sektor. Den vejledende budgetbevilling vil væ-

re 15 % for det tværfaglige delprogram, 30 % for kulturdelprogrammet og 55 % for Me-

dia-delprogrammet.

Programmets generelle mål vil være 1) at bevare og fremme den kulturelle og sproglige

mangfoldighed i Europa og 2) at styrke sektorens konkurrenceevne og dermed bidrage

til EU 2020-strategien og dens flagskibsinitiativer. Programmets specifikke mål er føl-

gende:



At støtte de europæiske kulturelle og kreative sektorers kapacitet til at operere

tværnationalt, bl.a. ved at styrke relationer og netværk mellem aktørerne.



At fremme den tværnationale udbredelse af kulturelle og kreative frembringelser

og aktører og nå nye brugere i og uden for Europa.



At styrke de kulturelle og kreative sektorers finansielle kapacitet.



At støtte tværnationalt politiksamarbejde for at fremme politikudvikling, innovati-

on, publikumsopbygning og nye forretningsmodeller.

For hvert delprogram er der specificeret egne prioriteringer inden for styrkelse af sekto-

rens kapacitet og fremme af tværnational udbredelse og støtteforanstaltninger. Den in-

ternationale dimension af rammeprogrammet bliver integreret gennem følgende foran-

staltninger: 1) mulighed for deltagelse af tiltrædende lande, kandidatlande og potentiel-

le kandidatlande, som har en førtiltrædelsesstrategi, EØS-lande, lande, der er omfattet

af den europæiske naboskabspolitik og Schweitz, 2) mulighed for bilateralt samarbejde

med andre tredjelande og internationale organisationer, og 3) specifikke aktioner mål-

rettet internationale branchefolk (integration af Media Mundus).

Med kulturdelprogrammet forventer Kommissionen et tydeligere fokus på kapacitets-

opbygning og tværnational formidling, herunder internationale vandreudstillinger, nye

europæiske platforme med omfattende strukturerende virkninger og mere strategiske

støttepakker til litterære oversættelser i forlagsbranchen, herunder pr-støtte. Massedi-

gitalisering af kulturarv vil ikke blive støttet gennem kulturdelprogrammet, men kan

finansieres via strukturfondene. Derudover indarbejdes politikker og aktioner i relation

til digitalisering og informationsindsamling hos Europeana (det europæiske digitale

bibliotek) i den digitale dagsorden for Europa.

Med Media-delprogrammet forventes øgede ressourcer til distribution, herunder øget og

mere fokuseret støtte til salgsagenter, så salgsagenterne kan fusionere og få større ind-

købs- og salgsstyrke på det internationale marked. En øget støtte til internationale ko-

Rådsmøde (uddannelse, ungdom, kultur og sport) den 10. - 11. maj 2012 - Bilag 2: Samlenotat vedr. rådsmøde uddannelse m.v. fsva. kultur og sport

Side 6

produktionsfonde baseret i Europa forventes at øge antallet af koproduktioner mellem

europæiske og internationale producenter, hvilket vil øge antallet og kvaliteten af av-

produktioner. Lettere adgang til finansiering forventes at give selvstændige udviklere

af computerspil fordel af nye markeder med stærk vækst. Ved at lette de kulturelle og

kreative sektorers adgang til finansiering ved hjælp af større investeringsparathed

blandt investorerne forventes den nye finansieringsfacilitet at forbedre sektorens evne

til at tiltrække privat investering, styrke den finansielle kapacitet og værkernes kom-

mercielle potentiale og derved styrke deres konkurrenceevne og skabe nye muligheder

for vækst og beskæftigelse. Støtten til tværnationalt politiksamarbejde vil bidrage til, at

der foreligger flere sammenlignelige data, hvilket vil fremme udarbejdelsen af evidens-

baserede politikker.

Med forslaget tillægges Kommissionen gennemførelsesbeføjelser, som skal udøves i

overensstemmelse med Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 182/2011 af

16. februar 2011 om de generelle regler og principper for, hvordan medlemsstaterne

skal kontrollere Kommissionens udøvelse af gennemførelsesbeføjelser. Desuden lægges

op til, at der fremover oprettes ét enkelt programudvalg – Udvalget for programmet Et

Kreativt Europa – som efter rådgivningsproceduren i ovennævnte forordning skal bistå

Kommissionen ved udarbejdelse af det årlige arbejdsprogram, idet der efter høring af

udvalget vil blive offentligt detaljerede indkaldelser af forslag med oplysninger om kri-

terier, projektleverancer, målgrupper og planlagte budgetter.

Med hensyn til forvaltningen af støtten lægges der op til, at langt de fleste tilskud un-

der kultur- og Media-delprogrammet fortsat vil blive forvaltet af Forvaltningsorganet

for Undervisning, Audiovisuelle Medier og Kultur gennem årlige indkaldelser af forslag.

Endvidere lægges op til, at de nuværende nationale kontaktpunkter for Kultur- og Me-

dia-kontorerne lægges sammen til et fælles Kreativt Europa-kontor med henblik på at

yde information og rådgivning om ansøgninger under programmet. Forvaltning af den

finansielle facilitet vil blive overdraget til en finansiel tredjepartsinstitution, sandsyn-

ligvis Den Europæiske Investeringsfond.

Art. 1 fastlægger programmets formål, som er støtte til de europæiske kulturelle og

kreative sektorer for perioden 1. januar 2014 til 31. december 2020.

Art. 2 indeholder definitioner på kulturelle og kreative sektorer, aktør og finansielle

formidlere, hvoraf bl.a. fremgår, at de kulturelle og kreative sektorer navnlig omfatter

arkitektur, arkiver og biblioteker, kunsthåndværk, audiovisuelle værker (såsom film,

tv, videospil og multimedier), kulturarv, design, festivaler, musik, udøvende kunstarter,

forlagsvirksomhed, radio og visuelle kunstarter.

Art. 3 fastslår, at programmet kun støtter de aktioner og aktiviteter, der giver en poten-

tiel europæisk merværdi som angivet ovenfor og bidrager til at nå målene i Europa

2020-strategien og dens flagskibsinitiativer.

Art. 4 og 5 fastlægger programmets generelle og specifikke mål som angivet ovenfor.

Rådsmøde (uddannelse, ungdom, kultur og sport) den 10. - 11. maj 2012 - Bilag 2: Samlenotat vedr. rådsmøde uddannelse m.v. fsva. kultur og sport

Side 7

Art. 6 fastlægger programmets struktur med de ovennævnte tre delprogrammer: 1) et

tværfagligt delprogram rettet mod alle kulturelle og kreative sektorer, 2) et kulturdel-

program rettet mod de kulturelle og kreative sektorer og 3) et Media-delprogram rettet

mod den audiovisuelle sektor.

Art. 7 og 8 vedrører det tværfaglige delprogram med rammerne for den finansielle faci-

litet og støtte til tværnationalt politiksamarbejde og nyskabende tværfaglige aktioner,

herunder støtte til de nationale medlemmer af netværket af Et Kreativt Europa-

kontorer. Faciliteten for de kulturelle og kreative sektorer har til opgave at: a) yde ga-

rantier til passende finansielle formidlere fra alle lande, der deltager i Et Kreativt Eu-

ropa-programmet, og b) levere supplerende ekspertise og kapacitet til finansielle for-

midlere til at vurdere risici i forbindelse med aktører i de kulturelle og kreative sekto-

rer. Formidlerne skal udvælges i overensstemmelse med bedste markedspraksis, hvad

angår lånefinansieringsvolumen, der stilles til rådighed for kulturelle og kreative aktø-

rer og/eller kulturelle og kreative aktørers adgang til finansiering og/eller den pågæl-

dende formidlers risikotagning i forbindelse med lån til kulturelle og kreative aktører.

Art. 9 og 10 vedrører kulturdelprogrammet, idet art. 9 fastlægger kulturdelprogram-

mets prioriteringer inden for styrkelse af sektorens kapacitet og fremme af tværnatio-

nal udbredelse og art. 10 støtteforanstaltningerne. Støtteforanstaltningerne er: a) sa-

marbejdsforanstaltninger, der samler aktører fra forskellige lande for at gennemføre

aktiviteter i enkeltsektorer eller på tværs af sektorerne, b) aktiviteter, der gennemføres

af europæiske organer med deltagelse af netværk af aktører fra forskellige lande, c) ak-

tiviteter, der gennemføres af organisationer, som sørger for en europæisk pr-platform

for udvikling af nye talenter og stimulerer udbredelsen af kunstnere og værker med en

systemisk effekt i stor målestok, d) støtte til litterær oversættelse og e) særlige aktioner

med det formål at opnå større synlighed for de europæiske kulturers rigdom og mang-

foldighed og stimulere interkulturel dialog og gensidig forståelse, f.eks. gennem europæ-

iske kulturpriser, det europæiske kulturarvsmærke og de europæiske kulturhovedstæ-

der.

Art. 11 fastlægger Media-delprogrammets prioriteringer inden for styrkelse af sekto-

rens kapacitet og fremme af tværnational udbredelse og art. 12 støtteforanstaltninger-

ne. Støtteforanstaltningerne er: a) støtte til udvikling af et omfattende tilbud om er-

hvervelse af nye kvalifikationer, videndeling og netværksinitiativer, b) støtte til audio-

visuelle aktører for at udvikle europæiske audiovisuelle værker med øget potentiale til

grænseoverskridende udbredelse, c) støtte til aktiviteter med det formål at lette euro-

pæiske og internationale koproduktioner, bl.a. tv, d) lette adgangen til professionelle

audiovisuelle handelsarrangementer og markeder og anvendelsen af onlineerhvervs-

værktøjer i og uden for Europa, oprette støtteordninger for distribution af europæiske

film uden for produktionslandet på alle platforme og for internationale salgsaktiviteter,

f) lette udbredelsen af europæiske film på verdensplan og af internationale film i Euro-

pa på alle platforme, g) støtte til et europæisk netværk for biografejere, der foreviser en

betydelig andel europæiske film uden for produktionslandet, bl.a. integration af digitale

teknologier, h) støtte til initiativer, der viser og fremmer en mangfoldighed af europæi-

ske audiovisuelle værker, i) støtte til aktiviteter, der sigter mod at øge publikums viden

og interesse, og j) støtte til innovative aktioner, der afprøver nye forretningsmodeller og

Rådsmøde (uddannelse, ungdom, kultur og sport) den 10. - 11. maj 2012 - Bilag 2: Samlenotat vedr. rådsmøde uddannelse m.v. fsva. kultur og sport

Side 8

værktøjer på områder, som sandsynligvis vil blive påvirket af indførelsen og anvendel-

sen af digitale teknologier.

Art. 13 vedrører sikring af programmets sammenhæng og komplementaritet med rele-

vante EU-politikker og andre relevante EU-finansieringskilder inden for kultur- og me-

diepolitik.

Art. 14 fastlægger, at Kommissionen skal sikre regelmæssig overvågning og ekstern

evaluering af programmet i forhold til en række nærmere angivne resultatindikatorer

for de generelle og specifikke mål, der er fastsat i art. 4 og 5.

Art. 15 vedrører kommunikation og formidling om tildelt EU-støtte og de opnåede resul-

tater.

Art. 16 vedrører tredjelandes og tiltrædende organisationers adgang til programmet, jf.

også ovenfor.

Art. 17 og art. 18 fastlægger, at Kommissionen med henblik på programmets gennemfø-

relse i overensstemmelse med rådgivningsproceduren i art. 4 i forordning nr. 182/2011

af 16. februar 2011 om de generelle regler og principper for, hvordan medlemsstaterne

skal kontrollere Kommissionens udøvelse af gennemførelsesbeføjelser, vedtager årlige

arbejdsprogrammer, idet Kommissionen bistås af Udvalget for programmet Et Kreativt

Europa. De årlige arbejdsprogrammer skal omfatte de opstillede mål, de forventede

resultater, gennemførelsesmetoden og det samlede beløb for finansieringsplanen. De

skal endvidere omfatte en beskrivelse af de aktioner, der skal finansieres, en angivelse

af de beløb, der er afsat til hver enkelt aktion, og en vejledende tidsplan for gennemfø-

relsen. Endelig omfatter de i forbindelse med tilskud prioriteringerne, de væsentligste

evalueringskriterier og den maksimale sats for medfinansiering.

Art. 19 vedrører de finansielle bestemmelser, herunder fastlægges, at finansierings-

rammen for gennemførelsen af programmet udgør 1.801.000.000 EURO for programpe-

rioden 2014-2020 (svarende til ca. 13,508 mia. kr.).

Art. 20 fastlægger, at Kommissionen træffer egnede foranstaltninger til at sikre, at

EU’s finansielle interesser bliver beskyttet, når der gennemføres aktioner, der finansie-

res i henhold til programmet.

Art. 21 indeholder ophævelses- og overgangsbestemmelser.

Art. 22 fastlægger, at forordningen er bindende i alle enkeltheder og gælder umiddel-

bart i hver medlemsstat, og at den anvendes fra 1. januar 2014.

4. Europa-Parlamentets udtalelser

I henhold til TEUF art. 294 skal forslaget forelægges Europa-Parlamentet.

Forslaget skal forhandles i Europa-Parlamentets Kultur- og Uddannelsesudvalg

(CULT).

Rådsmøde (uddannelse, ungdom, kultur og sport) den 10. - 11. maj 2012 - Bilag 2: Samlenotat vedr. rådsmøde uddannelse m.v. fsva. kultur og sport

Side 9

Europa-Parlamentet har endnu ikke udtalt sig om forslaget. MEP Silvia Costa

(IT/S&D) er udpeget som ordfører for forslaget, og i Europa-Parlamentets foreløbige

tidsplan er Kultur- og Uddannelsesudvalgets afstemning om betænkningsudkast be-

rammet til ultimo november 2012.

5. Nærhedsprincippet

Kommissionen har beskrevet forslagets forhold til nærhedsprincippet således:

”På baggrund af de foreslåede aktioners tværnationale og internationale karakter kan

målene for denne forordning ikke i tilstrækkelig grad opfyldes af medlemsstaterne alene.

På grund af disse aktioners omfang og forventede virkninger kan tværnationale resulta-

ter bedre opnås gennem en indsats på EU-plan. EU kan derfor træffe foranstaltninger i

overensstemmelse med nærhedsprincipppet, jf. traktatens artikel 5. I overensstemmelse

med proportionalitetsprincippet, jf. nævnte artikel, går denne forordning ikke ud over,

hvad der er nødvendigt for at støtte opfyldelsen af målene om at bevare og fremme kultu-

rel og sproglig mangfoldighed i Europa og styrke de kulturelle og sproglige sektorers

konkurrenceevne fra 1. januar 2014 til 31. december 2020.”

Regeringen kan tilslutte sig Kommissionens betragtninger omkring nærhedsprincippet,

idet fællesskabsindsatsernes tværnationale karakter komplementerer de nationale ind-

satser, som hovedsageligt omfatter den nationale produktionsfase.

6. Gældende dansk ret

De danske filmstøtteordninger er reguleret i filmloven, jf. lov nr. 186 af 12. marts 1997.

De danske kunststøtteordninger er reguleret i billedkunstloven, jf. lovbekendtgørelse

nr. 1004 af 29. november 2003, litteraturloven, jf. lovbekendtgørelse nr. 1005 af 29. no-

vember 2003, musikloven, jf. lovbekendtgørelse nr. 184 af 3. januar 2008, teaterloven,

jf. lovbekendtgørelse nr. 780 af 23. juni 2009 samt i lov om Statens Kunstfond, jf. lovbe-

kendtgørelse nr. 78 af 14. januar 2011.

7. Konsekvenser

Lovmæssige konsekvenser

En vedtagelse af forslaget har ingen lovgivningsmæssige konsekvenser.

Statsfinansielle og samfundsøkonomiske konsekvenser

Forslaget medfører en udgift på EU's budget på 1,801 mia. EURO (svarende til ca.

13,508 mia. kr.). Heraf betaler Danmark ca. 2 % (svarende til ca. 270 mio. kr.).

Forhandlingerne om forslaget må ikke præjudicere de igangværende forhandlinger om

EU’s flerårige finansielle ramme.

Forslagets gennemførelse vil have som konsekvens, at MEDIA Desk Danmark og Kul-

tur-Kontakt-Punkt Danmark (CCP) skal sammenlægges.

Forslaget skønnes ikke at have væsentlige samfundsøkonomiske konsekvenser.

Rådsmøde (uddannelse, ungdom, kultur og sport) den 10. - 11. maj 2012 - Bilag 2: Samlenotat vedr. rådsmøde uddannelse m.v. fsva. kultur og sport

Side 10

Administrative konsekvenser for erhvervslivet

Forslaget forventes at medføre forenklinger i procedurer og informationsnetværk for

ansøgere og støttemodtagere.

8. Høring

Forslaget har været sendt i høring i EU-specialudvalget for kulturpolitiske spørgsmål

med frist den 17. april 2012. Høringen gav ikke anledning til bemærkninger.

Forslaget er endvidere blevet sendt i bred høring til følgende organisationer og institu-

tioner m.v. med frist den 1. februar 2012:

Akademiraadet, Amatørernes Kunst og Kultur Samråd (AKKS), ASSITEJ Danmark,

Bibliotekarforbundet, Bibliotekschefforeningen, Biblioteksparaplyen - Danmarks Bibli-

oteksforening, BilledKunst – Copydan, Billedkunstnernes Forbund, Brancheforeningen

for Undervisningsmidler, Brancherådet for Scenedans, Byfo (Bygningsfredningsfor-

eningen), Børne- og kulturchefforeningen, Center for Kultur- og Oplevelsesøkonomi,

Copenhagen Business School, Copy-Dan, Damusa, Dansk Musikskolesammenslutning,

Danish Crafts, Danmarks Biblioteksforening, Danmarks Forskningsbiblioteksforening,

DR, Danmarks Tekniske Universitet, Dansk Amatørteater Sammenslutning (DATS),

Dansk Arkitektur Center, Dansk Artist Forbund, Dansk Blindesamfund, Dansk Design

Center, Dansk Erhverv, Dansk Folkemindesamling, Dansk Folkeoplysnings Samråd,

Dansk Forfatterforening, Dansk Fotografisk Forening, Dansk Galleri Sammenslutning,

Dansk Industri, Dansk IT, Dansk Journalistforbund, Dansk Komponistforening, Dansk

Kunstnerråd, Dansk Live, Dansk Musikbiblioteksforening, Dansk Musikerforbund,

Dansk Musikforlæggerforening, Dansk Skuespillerforbund, Danske Ark, Danske Bil-

ledkunstneres Fagforening, Danske Biografer, Danske Designere, Danske Dramatike-

res Forbund, Danske Døves Landsforbund, Danske Filminstruktører, Danske Handi-

caporganisationer, Danske Mediers Forum, Danske Populærautorer, Danske Regioner,

Danske Reklame- og Relationsbureauers Brancheforening, Danske Skønlitterære For-

fattere, Danske Teatres Fællesorganisation, Den Danske Boghandlerforening, Den

Danske Forlæggerforening, Det Centrale Handicapråd, Det Danske Akademi, Det Dan-

ske Filminstitut, Det Danske Kulturinstitut, Det Jyske Musikkonservatorium, Det

Kongelige Bibliotek, Det Kongelige Danske Musikkonservatorium, Det Kongelige Tea-

ter, DJBFA, Danske Jazz, Beat og Folkemusik Autorer, DR, Faglig Organisation For

Filmmedarbejdere FAF, FILMRET, Forbrugerrådet, Foreningen af Danske Interaktive

Medier, Foreningen af Danske Kulturtidsskrifter, Foreningen af Danske Naturhistori-

ske Museer, Foreningen af Filmudlejere i Danmark, Foreningen af Videogramdistribu-

tører i Danmark, Forskningsbibliotekernes Chefkollegium, Frederiksberg Kommune,

Gramex, Grønlands Hjemmestyre, Høreforeningen, IT-Brancheforeningen, IT-

Universitetet i København, Jazz Danmark, KODA, Kommunernes Landsforening,

Kommunernes Skolebiblioteksforening, Kulturhusene i Danmark, Kunsthandlerfor-

eningen, Københavns Kommune, Københavns Universitet, Landsforeningen for byg-

nings- og landskabskultur, Landsforeningen Kulturelle Samråd i Danmark, Landsfor-

eningen til bevaring af fotografier og film, Media Desk Denmark, Music Export Den-

mark - MXD, Musik og Ungdom, Nationalmuseet, Nota, ORA - Organisationen af Ryt-

miske Amatørmusikere, Organisationen Danske Museer, Producentforeningen, Radio-

og tv-nævnet, Region Hovedstaden, Region Midtjylland, Region Nordjylland, Region

Rådsmøde (uddannelse, ungdom, kultur og sport) den 10. - 11. maj 2012 - Bilag 2: Samlenotat vedr. rådsmøde uddannelse m.v. fsva. kultur og sport

Side 11

Sjælland, Region Syddanmark, Rektorkollegiet, ROSA - Dansk Rock Samråd, Roskilde

Universitet, Rytmisk Musikkonservatorium, Sammenslutningen af Lokalarkiver, Sam-

rådet for Ophavsret, Statens Arkiver, Statens Kunstfond, Statens Kunstråd, Statens

Museum for Kunst, Statens Naturhistoriske Museum, Statsbiblioteket, Syddansk Mu-

sikkonservatorium og Skuespillerskole, Syddansk Universitet, Sønderborg Kommune,

Teatrenes Interesse Organisation (TIO), TV Midt Vest, TV SYD, TV2/Bornholm,

TV2/DANMARK A/S, TV2 /FYN, TV2/Lorry, TV2/Nord, TV2/Øst, TV2/Østjylland,

TvDanmark, UBOD, VisitDenmark, Aalborg Universitet, Århus Kommune og Aarhus

Universitet.

Der er ved høringsfristens udløb modtaget høringssvar fra følgende:

Aalborg Universitet (1/2 2012), Amatørernes Kunst & Kultur Samråd og Landsforenin-

gen for dramatisk virksomhed (30/1 2012), Arkitektforbundet og Danske Designere

(16/1 2012), Biblioteksparaplyen (1/2 2012), Børne- og Kulturchefforeningen (29/1 2012),

Dansk Folkeoplysnings Samråd (1/2 2012), Dansk Kunstnerråd (1/2 2012), Dansk Skue-

spillerforbund (5/1 2012), Danske skønlitterære Forfattere (19/12 2011), Det Danske

Filminstitut (1/2 2012), Gramex (23/1 2012), Høreforeningen (1/2 2012), Kommunernes

Landsforening (11/1 2012), Kulturelle Samråd i Danmark (31/1 2012), Kulturhusene i

Danmark (1/2 2012), Københavns Kommune (30/1 2012), Nationalmuseet (6/1 2012),

Producentforeningen (1/2 2012), Roskilde Universitet (5/1 2012), Statsbiblioteket (30/1

2012) og Syddansk Universitet (31/1 2012).

Høringssvarene kan opsummeres som følger:

Danske skønlitterære Forfattere, Kommunernes Landsforening, Nationalmuseet, Ros-

kilde Universitet og Statsbiblioteket havde ingen bemærkninger.

Generelt

Danske Designere og Arkitektforbundet hilser programforslaget som dedikeret program

til styrkelse af den kreative sektor velkommen. Dog efterlyser Danske Designere og Ar-

kitektforbundet substantiering af, hvordan den mangfoldighed af viden, som ligger til

grund for programmets målopnåelse skal indsamles, bearbejdes og formidles til uddan-

nelserne, til de praktiserende aktører på området og til markedet – såvel på tværs af

Europa og i de enkelte medlemslande. Gramex nærer forhåbning om, at forslaget vil

medføre øget fokus på de negative konsekvenser, som uberettigede udnyttelser af inno-

vativt frembragte produkter har på den kreative og kulturelle sektor. Bibliotekspara-

plyen hilser forslaget velkommen, herunder forslagets internationale dimension, og be-

mærker, at programmet ikke sigter mod at løse de ophavsretlige problemstillinger på

kulturområdet, og at problemstillingerne kan være begrænsende for udvekslingen. Kø-

benhavns Kommune vurderer, at de kulturelle og kreative sektorer udgør et vigtigt bi-

drag til jobskabelse og vækst samt, at de har positivt afsmittende virkninger i andre

sektorer, og kommunen opfordrer til, at kreativ vækst tænkes ind i de overordnede

2020-planer. Aalborg Universitet antager, at programmet vil kunne bidrage til vækst og

jobskabelse inden for de kulturelle og kreative sektorer, hvilket på sigt vil have en af-

smittende virkning på andre relaterede områder, såsom f.eks. IKT, medialogi og turis-

me. Syddansk Universitet finder, at programmet rummer gode intentioner for de kultu-

Rådsmøde (uddannelse, ungdom, kultur og sport) den 10. - 11. maj 2012 - Bilag 2: Samlenotat vedr. rådsmøde uddannelse m.v. fsva. kultur og sport

Side 12

relle og kreative sektorer, og at programmet kan rumme muligheder for iværksættere

og idéskabere i relation til design og ”oplevelse” i bredeste betydning, men at program-

met mest realistisk formentlig primært har sigte på mere traditionel kultur, herunder

filmbranchen. Dansk Kunstnerråd udtrykker bekymring over, at der i programforslaget

indgår større omtale af de kreative og kulturelle industrier end af kunst og kunstnere,

og Dansk Kunstnerråd vil gerne understrege, at kunstnerne – som skabere af indhold

og udøvere – udgør en væsentlig del af arbejdsstyrken – og nogle gange den hele – i de

små og mellemstore virksomheder, som karakteriserer området, og som programmet

ønsker at støtte. Dansk Kunstnerråd støtter programmets afgrænsning til tværnationa-

le samarbejder, opbygning af netværker og udveksling af produkter og produktioner.

Høreforeningen finder, at en forudsætning for, at programmet også skal være til gavn

for mennesker med hørehandicaps er, at tolkning og tekstning tænkes ind i alle pro-

grammets delelementer. Det Danske Filminstitut noterer med stor tilfredshed, at

Kommissionen med forslaget anerkender og understreger behovet for at supplere den

audiovisuelle politiske indsats på nationalt niveau med et støtteprogram på paneuropæ-

isk niveau, og at Kommissionen i denne forbindelse lægger op til en styrkelse af indsat-

sen på kultur- og medieområdet. Producentforeningen finder, at det samlede forslag in-

deholder en række gode målsætninger, og at det foreslåede finansielle instrument såvel

som Media-delprogrammet er isoleret velegnede instrumenter til at nå målsætningerne.

Programmets struktur

Børne- og Kulturchefforeningen og Aalborg Universitet støtter forslaget om at samle

flere delprogrammer i et fælles rammeprogram. Københavns Kommune antager, at

sammenlægningen vil bidrage med en tværfaglig vinkel til de kreative og kulturelle

sektorer, hvilket anses for positivt, og kommunen bifalder Kommissionens hensigt med

at gøre programmet enkelt og let tilgængeligt. Det Danske Filminstitut tilslutter sig

forslaget om et nyt integreret program med to klart definerede ”strands”. Producentfor-

eningen støtter, at Media-programmet fortsat er et selvstændigt delprogram under

rammeprogrammet.

Målsætninger og afgrænsning

Generelle målsætninger

Børne- og Kulturchefforeningen, Dansk Skuespillerforbund og Biblioteksparaplyen

bakker op om programforslagets generelle målsætninger om at 1) bevare og fremme Eu-

ropas kulturelle og sproglige mangfoldighed samt 2) styrke de kulturelle og kreative

sektorers konkurrenceevne. Biblioteksparaplyen havde dog gerne set, at også et styrket

samarbejde mellem aktører i forskellige lande havde indgået i de generelle målsætnin-

ger. Gramex finder, at den kulturelle og sproglige mangfoldighed både skal bevares og i

særdeleshed styrkes i Europa, og støtter derfor programforslagets overordnede ambitio-

ner. Samtidig finder Gramex, at et forstærket fokus på bekæmpelsen af pirateri vil væ-

re et ligeså nødvendigt tiltag for bevarelsen og styrkelsen af de kulturelle og kreative

sektorer som de øvrige midler og redskaber, der indgår i forslaget. Amatørernes Kunst

& Kultur Samråd og Landsforeningen for dramatisk virksomhed, Dansk Folkeoplys-

nings Samråd samt Kulturelle Samråd i Danmark nærer bekymring for om program-

met primært vil arbejde for målsætningen om en styrkelse af den kulturelle og kreative

sektors konkurrenceevne på bekostning af støtte til kunstneriske og kulturelle udtryk,

og at der ikke levnes plads til amatører i Europa, og man opfordrer Kommissionen til i

Rådsmøde (uddannelse, ungdom, kultur og sport) den 10. - 11. maj 2012 - Bilag 2: Samlenotat vedr. rådsmøde uddannelse m.v. fsva. kultur og sport

Side 13

højere grad at indarbejde generelle mål i programmet, der anerkender amatørkulturen,

samt at indtænke civilsamfundets kunst- og kulturområde i programmet. Kulturhusene

i Danmark finder, at programmet overser de kunstneriske og kulturelle aktiviteter i ci-

vilsamfundet, der ikke fungerer på markedsvilkår, men som alligevel er en afgørende

forudsætning for udviklingen i de kreative erhverv.

Specifikke målsætninger

Børne- og Kulturchefforeningen og Dansk Skuespillerforbund bakker op om program-

forslagets specifikke målsætninger om 1) at støtte de europæiske kulturelle og kreative

sektorers kapacitet til at operere tværnationalt, 2) at fremme den tværnationale udbre-

delse af kulturelle og kreative frembringelser og aktører og nå nye brugere i og uden for

Europa, 3) at styrke de kulturelle og kreative sektorers finansielle kapacitet og 4) at

støtte tværnationalt politiksamarbejde. Kulturelle Samråd i Danmark finder forslagets

specifikke målsætninger om at støtte de europæiske kulturelle og kreative sektorers

kapacitet til at operere tværnationalt og fremme af den tværnationale udbredelse af

kulturelle og kreative frembringelser og aktører positive, i det omfang, der er tale om

kunstneriske og kulturelle frembringelser. Gramex støtter forslagets intentioner om at

sikre investeringer og styrke tværnationalt samarbejde i den kreative sektor. Køben-

havns Kommune lægger vægt på, at forslaget tilgodeser kreative og kulturelle virksom-

heders muligheder for at indgå i et tværnationalt marked samt på hensigten om at kva-

lificere flere kreative virksomheder til at byde på udbud. Høreforeningen konstaterer,

at midlet med henblik på at inkludere hørehandicappede medborgere vil være, at pro-

gramforslagets specifikke målsætninger og aktiviteter er fuldt tilgængelige for disse

grupper.

Det tværfaglige delprogram

Finansieringsfacilitet

Amatørernes Kunst og Kultur Samråd og Landsforeningen for dramatisk virksomhed

stiller spørgsmål ved, hvad amatørorganisationerne i Europa skal med den foreslåede

facilitet, som skal lette finansieringsmulighederne for små og mellemstore virksomhe-

der og organisationer i de kulturelle og kreative sektorer, da amatørorganisationerne

ikke i traditionel forstand opererer på markedsøkonomiske vilkår. Danske Designere og

Arkitektforbundet påpeger, at der ikke er en proportional fokus på de kreative sekto-

rers vanskeligheder for adgang til finansiering, idet problemet er relevant for dele af

sektoren, men har mindre eller ingen betydning for andre dele af sektoren. Københavns

Kommune støtter op om prioriteringen af finansiering for små og mellemstore virksom-

heder samt organisationer i kulturelle og kreative sektorer. Det Danske Filminstitut

kan tilslutte sig intentionerne i forslaget til den finansielle facilitet, men opfordrer til,

at man baserer udviklingen af den nye finansielle facilitet på branchespecifikke drøftel-

ser og analyser frem for en ”one-size-fits-all”-løsning set i lyset af de specifikke og ofte

meget forskellige investeringsmuligheder og investeringsbehov, der gør sig gældende

inden for de enkelte kulturelle og kreative sektorer, samt til, at Kommissionen i videst

muligt omfang tager hensyn til muligheder og behov i såvel store som små lande. Pro-

ducentforeningen finder, at forslaget om at indføre et finansielt instrument til garanti-

stillelser identificerer adgang til kapital som den største udfordring for også danske

film, tv og spilselskaber, men at det afsatte beløb ikke er tilstrækkeligt, og at det skal

Rådsmøde (uddannelse, ungdom, kultur og sport) den 10. - 11. maj 2012 - Bilag 2: Samlenotat vedr. rådsmøde uddannelse m.v. fsva. kultur og sport

Side 14

sikres, at også tv- og computerspilproducenter har adgang til ordningen. Endvidere fin-

der Producentforeningen, at det skal undersøges, hvorfor danske virksomheder ikke har

anvendt den nuværende garantifond på medieområdet, inden der etableres en ny fond.

Tværnationalt politiksamarbejde

Amatørernes Kunst og Kultur Samråd og Landsforeningen for dramatisk virksomhed

bakker op omkring muligheden for støtte til tværnationalt politikarbejde set i forhold til

amatørkulturens muligheder for at blomstre på europæisk niveau. Kulturelle Samråd i

Danmark finder det positivt, at man vil støtte tværnational udveksling af erfaringer,

hvilket kan komme civilsamfundets kulturaktører til gavn, idet man dog frygter, at

programmets fokus på foranstaltninger, der vedrører markedet, kan betyde, at civil-

samfundets grupperinger på kunst og kulturområdet ikke kommer i betragtning ved

uddeling af midler.

Kulturdelprogrammet

Amatørernes Kunst og Kultur Samråd og Landsforeningen for dramatisk virksomhed

finder, at det alene er den foreslåede støtte til samarbejdsforanstaltninger, der samler

aktører fra forskellige lande for at gennemføre aktiviteter i enkeltsektorer eller på

tværs af sektorer, samt aktiviteter, der gennemføres af organer med deltagelse af net-

værk af aktører fra forskellige lande, der har relevans for amatørkulturen, og Amatø-

rernes Kunst og Kultur Samråd og Landsforeningen for dramatisk virksomhed samt

Dansk Folkeoplysnings Samråd opfordrer Kommissionen til at skabe tilskudsmulighe-

der for amatørkulturens udøvere baseret på deres behov for driftstilskud. Kulturelle

Samråd i Danmark finder en række af Kulturdelprogrammets støtteforanstaltninger

positive, idet man dog savner eksemplificering af civilsamfundets aktører på kunst- og

kulturområdet. Kulturelle Samråd i Danmark finder det kritisabelt, at den driftsstøtte,

der eksisterer i det nuværende kulturprogram, fjernes, da dette bl.a. vil betyde, at

breddekulturens netværksdannelser må ophøre. På linie hermed finder Kulturhusene i

Danmark, at det er kritisabelt, at driftsstøtte til europæiske kulturorganisationer ned-

lægges, og at der fremover kun vil være mulighed for projektstøtte, og Kulturhusene i

Danmark opfordrer til, at mulighederne for driftsstøtte til tværnationale kulturelle

nonprofit-organisationer i civilsamfundet opprioriteres i programmet.

Media-delprogrammet

Det Danske Filminstitut finder det samlet set af afgørende betydning for udviklingen af

den europæiske film- og mediekultur og for innovation og markedsudvikling, at den au-

diovisuelle sektors transnationale aktiviteter kan understøttes inden for rammerne af

det europæiske samarbejde. I denne sammenhæng finder Det Danske Filminstitut, at

programmets hidtidige vægtning af markedsføring og distribution af europæiske audio-

visuelle værker bør opretholdes med et øget fokus på at styrke markedspositionen inden

for såvel de klassiske vinduer – biografer, video og tv – som på de nye digitale tjenester.

Det Danske Filminstitut finder det afgørende, at spilbranchen opfattes som en integre-

ret del af den europæiske audiovisuelle sektor. Filminstituttet stiller i den forbindelse

spørgsmål ved i hvilket omfang programmet også vil være rettet mod den europæiske

spilbranche, og inden for hvilket delprogram indsatsen i givet fald skal ske. Producent-

foreningen finder, at de nuværende delprogrammer under Media-programmet er vel-

fungerende og bør videreføres. Media-programmet bør ifølge Producentforeningen sup-

Rådsmøde (uddannelse, ungdom, kultur og sport) den 10. - 11. maj 2012 - Bilag 2: Samlenotat vedr. rådsmøde uddannelse m.v. fsva. kultur og sport

Side 15

pleres med et støtteprogram, som retter sig specifikt mod computerspil som et selv-

stændigt kreativt produkt, og computerspil bør ligestilles med tv-serier, spillefilm, do-

kumentarfilm og animation, således at der også kan søges støtte til udvikling af selv-

stændige computerspil. Endvidere finder Producentforeningen, at Media-programmet

bør fokusere mere på udvikling og distribution af originale nationale og europæiske au-

diovisuelle fortællinger, og at budgettet bør tilrettes, så udvikling i højere grad priorite-

res.

Gennemførelse og forvaltning af programmet

Biblioteksparaplyen støtter, at der med forslaget lægges op til en enkel og smidig admi-

nistration af ordningen. Kulturhusene i Danmark peger på, at enhver indsats til mini-

mering af bureaukratiske og administrative byrder i både ansøgnings- evaluerings- og

regnskabsmæssig sammenhæng er tiltrængt. Det Danske Filminstitut noterer med stor

tilfredshed, at Kommissionen tilstræber forvaltningsmæssig forenkling ved sammen-

lægning af administrationerne for de hidtidige to programområder ”Culture” og ”Me-

dia”. I forhold til Kommissionens forslag om etablering af en samlet programkomité for

programmet som helhed, er Det Danske Filminstitut dog bekymret for om en komité

med en så bred opgaveportefølje reelt får mulighed for at bidrage til den løbende strate-

giske justering af programmet, og Filminstituttet understreger, at komiteen skal have

et reelt strategisk mandat i forhold til den årlige budget- og programplanlægning samt

mulighed for at inddrage relevante fagpersoner. Dansk Kunstnerråd anbefaler, at der i

de kommende år arbejdes på at forbedre den administrative praksis i Forvaltningsor-

ganet for Undervisning, Audiovisuelle Medier og Kultur – EACEA. Det Danske Filmin-

stitut er bekymret for, om en sammenlægning af de nationale kontaktpunkter – Media-

deskene med kulturinformationskontorerne – kommer til at virke efter sin hensigt, idet

Filminstituttet anser det som en stor risiko, at programmets konkrete implementering i

medlemslandene mister sit nationale tilhørsforhold og forankring, hvis der etableres

blot ét EU-informationskontor, der ikke har en faglig og organisatorisk tilknytning til

den hjemlige indsats og et naturligt hjemsted. Filminstituttet finder det derfor vigtigt,

at man ved en eventuel organisatorisk sammenlægning får foretaget en vurdering af

styrker og svagheder, herunder en komparativ analyse af de to ret forskellige ansøg-

ningsprofiler, de nuværende to programområder har. Producentforeningen kan ikke

bakke op om forslaget om at sammenlægge Mediadeskene med kulturinformationskon-

torerne henset til, at erfaringerne med den danske MEDIA Desk har vist, at fokusering

og nærhed til branchen er afgørende for at opbygge den nødvendige viden og kompeten-

ce i rådgivningen om Media-programmet.

Øvrigt

Dansk Skuespillerforbund, Danske Designere og Arkitektforbundet, Københavns Kom-

mune, Dansk Kunstnerråd, Kulturhusene i Danmark, Høreforeningen og Producentfor-

eningen bakker op omkring den foreslåede budgetforøgelse til et samlet budget på 1,801

mia. EURO (svarende til ca. 13,508 mia. kr.) i den 7-årige budget- og programperiode

(løbende priser). Danske Designere og Arkitektforbundet finder dog, at dette budget ik-

ke står i forhold til den kreative sektors betydning sammenlignet med andre sektorer i

Europa og Københavns Kommune stiller spørgsmål ved, om den foreslåede budgetfor-

øgelse er tilstrækkelig i den givne finansielle situation.

Rådsmøde (uddannelse, ungdom, kultur og sport) den 10. - 11. maj 2012 - Bilag 2: Samlenotat vedr. rådsmøde uddannelse m.v. fsva. kultur og sport

Side 16

Det Danske Filminstitut bemærker, at det er afgørende for gennemførelsen af det nye

program, at medlemslandene via deres respektive foranstaltninger får kongruente juri-

diske muligheder for at understøtte de kulturelle og kreative industrier på nationalt

plan.

Dansk Kunstnerråd finder, at de nationale myndigheder i højere grad skal formidle in-

formation om strukturfondene.

9. Generelle forventninger til andre landes holdninger

Forslaget har under det danske formandskab været forhandlet i Rådet, der generelt har

bakket op om programmets indhold og struktur som foreslået af Kommissionen, herun-

der programmets opdeling i 3 delprogrammer fordelt på kultur, medier og den nye faci-

litet, som skal lette finansieringsmulighederne for små og mellemstore virksomheder og

organisationer i de kulturelle og kreative sektorer. En gruppe medlemslande ønsker

yderligere understregning af forslagets kulturdimension under henvisning til, at kul-

tursektoren ikke bør behandles som et erhverv på lige fod med den audiovisuelle sektor.

Desuden stiller en række medlemslande spørgsmål ved, om forslaget har den fornødne

klarhed med hensyn til den nye finansieringsfacilitet. Der er endvidere opbakning til

den foreslåede øgede fleksibilitet i programmet, idet der dog samtidig som følge af pro-

grammets status som rammeprogram er et klart ønske fra medlemsstaterne om øget

indflydelse i programmets implementeringsfase.

10. Regeringens generelle holdning

Regeringen støtter det overordnede formål med forslaget om at 1) bevare og fremme den

kulturelle og sproglige mangfoldighed i Europa og 2) styrke de kulturelle og kreative

sektorers konkurrenceevne og derved at bidrage til EU 2020-strategien og dens flag-

skibsinitiativer.

Regeringen lægger i den forbindelse vægt på, at det i forslaget indgår, at programmet

skal støtte aktioner og aktiviteter, der giver en potentiel europæisk merværdi.

Regeringen kan derudover støtte programmets afgrænsning til de kulturelle og kreative

sektorer samt bakke op om, at programmet skal støtte de kulturelle og kreative sekto-

rers evne til at operere tværnationalt samt fremme den tværnationale udbredelse af

kulturelle og kreative frembringelser og aktører.

Samtidig støtter regeringen op om, at forslaget lægger op til mere fleksibilitet med hen-

blik på tilpasning til den teknologiske og markedsmæssige udvikling, herunder i forhold

til støtte til innovative aktioner, der afprøver nye forretningsmodeller, samt kan med-

virke til at lette adgangen til finansiering for de kulturelle og kreative sektorer. Rege-

ringen lægger i den forbindelse vægt på, at medlemslandenes indflydelse i programmets

implementeringsfase sikres på den mest hensigtsmæssige måde.

Regeringen lægger i øvrigt vægt på, at forslaget lægger op til mere enkle og brugerven-

lige ansøgnings- og behandlingsprocedurer, større omkostningseffektivitet og klare mål-

sætninger.

Rådsmøde (uddannelse, ungdom, kultur og sport) den 10. - 11. maj 2012 - Bilag 2: Samlenotat vedr. rådsmøde uddannelse m.v. fsva. kultur og sport

Side 17

I lyset af de bestræbelser på at reducere de offentlige udgifter, der foregår på nationalt

niveau, finder regeringen, at Kommissionens foreslåede udgiftsramme til et Kreativt

Europa Program bør reduceres væsentligt.

Regeringen finder, at der med det foreliggende forslag er lagt op til et fleksibelt og ba-

lanceret program, der er tilpasset den fremtidige udvikling, og som tager hensyn til de

forskellige dimensioner i de kulturelle og kreative erhverv. Regeringen kan derfor støtte

det foreliggende forslag.

11. Tidligere forelæggelse for Folketingets Europaudvalg

Folketingets Europaudvalg er blevet orienteret om forslaget ved grundnotat af 7. januar

2012.

Derudover har udveksling af synspunkter om et nyt MEDIA-program og et nyt kultur-

program som emne for en frokostdrøftelse for kulturministre og ministre for det audio-

visuelle område i forbindelse med rådsmødet (uddannelse, ungdom, kultur og sport) den

19.-20. maj 2011 været forelagt til orientering på mødet i Folketingets Europaudvalg

den 13. maj 2011 forud for rådsmødet den 19.-20. maj 2011.

Ad 6. Forslag til Rådets forordning om oprettelse af programmet ”Europa for

Borgerne” for perioden 2014-2020

KOM (2011) 884

- Delvis generel indstilling

Revideret notat. Nye eller ændrede afsnit er markeret en streg i margenen.

1. Resumé

Kommissionen har den 14. december 2011 fremlagt forslag til Rådets forordning om op-

rettelse af programmet ”Europa for Borgerne” for perioden 2014-2020, som overordnet

har til formål at fremme reelle debatter om EU-anliggender på lokalt, regionalt og nati-

onalt plan, som kan overføres til et bredere europæisk perspektiv.

Forslaget lægger op til at videreføre det nuværende ”Europa for Borgerne”- program

(2007-2013) i en opdateret form, der tager afsæt i en analyse af styrker og svagheder i det

nuværende program. Det nuværende program har fokus på at fremme borgernes forståel-

se og interesse for Europa.

Forslaget indgår i den flerårige finansielle ramme (MFF) – ”Et budget for Europa” – for

perioden 2014-2020. Ifølge Kommissionen er ”Europa for Borgerne”-programmet det ene-

ste instrument, som giver borgere mulighed for at engagere sig i generelle europæiske

spørgsmål – f.eks. institutionelle spørgsmål eller tværgående emner. Kommissionen fore-

slår i budgettet i den flerårige finansielle ramme for 2014-2020 en mindre nominel stig-

ning af budgettet i forhold til det nuværende program på 14 mio. EUR (6,5 pct. stigning).

Det foreslåede samlede budget over den 7-årige budgetperiode svarer til 229 mio. EUR

(løbende priser) svarende til ca. 1,7 mia. kr.

Rådsmøde (uddannelse, ungdom, kultur og sport) den 10. - 11. maj 2012 - Bilag 2: Samlenotat vedr. rådsmøde uddannelse m.v. fsva. kultur og sport

Side 18

Programmets generelle mål foreslås at være 1) at styrke historiebevidsthed og 2) at

fremme kapacitet til aktivt medborgerskab på EU-plan. Programmets specifikke mål fo-

reslås at være 1) at øge opmærksomhed om historiebevidsthed, EU’s historie, identitet og

mål ved at tilskynde til debat, refleksion og netværkssamarbejde, 2) at fremme demokra-

tisk engagement og aktivt medborgerskab på EU-plan ved at fremme forståelse af EU’s

politiske beslutningsproces og mulighederne for samfundsengagement og frivilligt arbej-

de på EU-plan.

Forslaget har under det danske formandskab været forhandlet i Rådet, der har ønsket at

gøre målsætningen om ”at bringe Europa tættere på borgerne” til programmets overord-

nede målsætning. Derudover har Rådet generelt bakket op om programmets indhold og

struktur som foreslået af Kommissionen og i alt væsentligt ønsket ændringer af mere

præsentationsmæssig karakter.

Forslaget vedtages med særlig lovgivningsprocedure, der kræver enstemmighed i Rådet

og Europa-Parlamentets godkendelse.

Spørgsmålet om forslagets retsgrundlag har været drøftet indgående, idet den foreslåede

artikel 352 (TEUF) om vedtagelse af retsakter uden specifik hjemmel giver en række ud-

fordringer. Dels bør artiklen kun anvendes som en sidste udvej, og dels giver det foreslå-

ede retsgrundlag ikke mulighed for Europa-Parlamentet til at være medlovgiver, men

alene kompetence til at godkende eller nedlægge veto. Endvidere medfører artiklen, at

visse medlemsstater skal gennemføre nationale love for at kunne vedtage forslaget. Rå-

dets Juridiske Tjeneste har imidlertid i en skriftlig udtalelse bekræftet, at valget af rets-

grundlag er korrekt og passende.

Forslaget er sat på dagsordenen for rådsmødet (uddannelse, ungdom, kultur og sport)

den 10.-11. maj 2012 med henblik på en delvis generel indstilling – dvs. kun omfattende

en del af forslaget og ikke spørgsmålet om det foreslåede budget.

2. Baggrund

Kommissionen har ved KOM (2011) 884 af 14. december 2011 fremlagt forslag til Rå-

dets forordning om oprettelse af programmet ”Europa for Borgerne” for perioden 2014-

2020, som er oversendt til Rådet den 20. december 2011 i dansk sprogversion.

Forslaget er fremsat med hjemmel i TEUF artikel 352 om vedtagelse af retsakter uden

specifik hjemmel. Rådet træffer afgørelse med enstemmighed, og forslaget skal behand-

les efter særlig lovgivningsprocedure med underretning af de nationale parlamenter og

Europa-Parlamentets godkendelse.

Forslaget skal ses med baggrund i Lissabontraktatens ikrafttræden, herunder TEU ar-

tikel 11 om princippet om deltagelsesdemokrati, hvorefter institutionerne giver borgere

og repræsentative sammenslutninger mulighed for at give udtryk for deres opfattelse

angående alle Unionens arbejdsområder og for at diskutere dem offentligt, ligesom be-

stemmelsen lægger op til en åben, gennemsigtig og regelmæssig dialog mellem institu-

tionerne og repræsentative sammenslutninger og civilsamfundet.

Rådsmøde (uddannelse, ungdom, kultur og sport) den 10. - 11. maj 2012 - Bilag 2: Samlenotat vedr. rådsmøde uddannelse m.v. fsva. kultur og sport

Side 19

Forslaget sigter endvidere på at videreføre det nuværende ”Europa for Borgere” pro-

gram (2007-2013) i en opdateret form, der tager afsæt i en analyse af styrker og svag-

heder i det nuværende program. Af styrker nævnes Kommissionen programmets bidrag

til at sætte fokus på fælles værdier og historie som led i minde for ofre for nazismen og

stalinismen og bidrag til at føre lokalsamfund sammen på tværs af grænser i forbindel-

se med venskabsbyprojekter. Det nuværende programs struktur, målretning, synlighed

og geografiske rækkevidde udpeges til at være eksempler på det nuværende programs

svagheder.

Det nuværende Europa for Borgerne program har et budget på 215 mio. EUR, hvoraf

Danmark finansierer ca. 2 pct. svarende til ca. 4 mio. EUR. Programmet har følgende

generelle mål: 1) at give borgerne mulighed for at indgå i et samspil med hinanden og

være med til at opbygge et stadig mere integreret Europa, 2) udvikle en følelse af euro-

pæisk identitet, der bygger på fælles værdier, historie og kultur, 3) skabe en følelse af

ejerskab i forhold til EU blandt borgerne og 4) fremme tolerance og gensidig forståelse

mellem de europæiske borgere og respektere og fremme den kulturelle og sproglige

mangfoldighed og samtidig bidrage til dialogen mellem kulturer.

I programmet indgår følgende fire aktioner: 1) ”Aktive borgere for Europa” (omfatter

venskabsbysamarbejde og borgerprojekter og støtteforanstaltninger, 2) ”Et aktivt civil-

samfund i Europa” (omfatter støtte til tænketanke og civilsamfundets organisationer),

3) ”Sammen for Europa” (omfatter arrangementer med stor synlighed f.eks. mindehøjti-

deligheder, prisuddelinger og europæiske konferencer) og 4) ”Aktiv europæisk erin-

dring” (omfatter bevarelse af de vigtigste steder og arkiver med tilknytning til ofrene for

stalinismen og nazismen samt mindehøjtideligheder).

Danmark har siden 2007 frem til nu deltaget i 16 projekter som projektleder/-deltager

og opnået i alt 295.662 EUR svarende til 2.217.465 kr. i støtte fra programmet. Derud-

over kan danske projektdeltagere indirekte have modtaget støtte via venskabsbyprojek-

ter med projektledere fra andre lande.

Endelig peger Kommissionen på, at EU i dag står over for den største udfordring i Uni-

onens historie i form af en finansiel, økonomisk og social krise, men også en tillidskrise,

der bl.a. giver sig udslag i, at borgerne ikke fuldt ud er klar over EU’s rolle og resulta-

ter.

3. Formål og indhold

Forslaget har overordnet til formål at bidrage til forståelsen af EU og fremme aktivt

medborgerskab gennem følgende to generelle mål: 1) at styrke historiebevidsthed og 2)

at fremme kapacitet til aktivt medborgerskab på EU-plan.

En konkretisering heraf findes i programmets specifikke mål med tilhørende indikato-

rer:

For det første målsætningen om øget opmærksomhed omkring historiebevidsthed, EU’s

historie, identitet og mål ved at tilskynde til debat, refleksion og netværkssamarbejde.

Rådsmøde (uddannelse, ungdom, kultur og sport) den 10. - 11. maj 2012 - Bilag 2: Samlenotat vedr. rådsmøde uddannelse m.v. fsva. kultur og sport

Side 20

Målopfyldelsen foreslås vurderet i forhold til antal modtagere, som nås direkte og indi-

rekte, kvaliteten af projekterne samt andelen af førstegangsansøgere.

For det andet indgår målsætningen om at fremme demokratisk engagement og aktivt

medborgerskab på EU-plan ved at fremme borgernes forståelse af EU’s politiske be-

slutningsproces og mulighederne for samfundsengagement og frivilligt arbejde på EU-

plan. Målopfyldelsen foreslås opgjort på grundlag af antal modtagere, som nås direkte

og indirekte, opfattelsen af Unionen og dets institutioner blandt modtagerne, kvaliteten

af projekterne samt andelen af førstegangsansøgere.

Målsætningerne foreslås gennemført gennem følgende to indsatsområder 1) ”Historie-

bevidsthed og medborgerskab” og 2) ”Demokratisk engagement og aktivt medborger-

skab”, som suppleres af horisontale aktioner (også kaldet ”nyttiggørelsesaktioner”), som

har til formål at analysere, formidle og udnytte projektresultaterne.

Den foreslåede samlede finansieringsramme er på 229 mio. EUR (løbende priser sva-

rende til ca. 1,7 mia. kr.), mens målgruppen for programmet foreslås at være ”alle inte-

ressenter, som fremme europæisk integration, navnlig lokale myndigheder og organisa-

tioner, tænketanke, borgergrupper og andre af civilsamfundets organisationer (som

f.eks. sammenslutninger af efterladte) samt uddannelses- og forskningsinstitutioner”.

I forhold til det nuværende program er forslagets ambition udvidet til ikke kun at

fremme borgernes kendskab til og interesse for EU, men også borgernes aktive delta-

gelse i europæiske anliggender. Endvidere foreslås indsatsområdet vedr. mindet for ofre

for nazismen og stalinismen udvidet til en indsats med et bredere perspektiv, der sigter

på at fremme en bevidsthed om og forståelse for Europas historie, udvikling og værdier.

Programmets struktur er derudover søgt gjort mere målrettet og effektivt ved at gå fra

de fire nuværende indsatsområder til to, som suppleres af tværgående formidlingsiniti-

ativer.

Konkret lægges der op til, at programmet skal finansiere følgende typer af aktioner,

som gennemføres på tværnationalt plan eller har en klar europæisk dimension:

borgermøder, venskabsbysamarbejde

oprettelse og drift af tværnationale partnerskaber og netværk

støtte til organisationer af generel europæisk interesse

samfundsopbygning og debatter om medborgerskab baseret på brug af informa-

tions- og kommunikationsteknologi (ikt) og/eller sociale medier

arrangementer på EU-plan

debatter om/undersøgelser af samt foranstaltninger i forbindelse med afgørende

øjeblikke i europæisk historie, navnlig med henblik på at fastholde erindringen

om de forbrydelser, som blev begået under nazismen og stalinismen

refleksion/drøftelser om fælles værdier

initiativer til fremme af opmærksomheden om EU’s institutioner og deres funk-

tionsmåde

aktioner, som udnytter og yderligere nyttiggør resultaterne af de støttede initia-

tiver

Rådsmøde (uddannelse, ungdom, kultur og sport) den 10. - 11. maj 2012 - Bilag 2: Samlenotat vedr. rådsmøde uddannelse m.v. fsva. kultur og sport

Side 21

undersøgelse af spørgsmål i forbindelse med europæisk medborgerskab og ak-

tivt medborgerskab

støtte af programoplysninger/rådgivningsstrukturer i medlemsstaterne.

Det foreslås, at der via programmet kan gennemføres foranstaltninger (dvs. f.eks. støtte

til projekter, iværksættelse af analyser mv.) i form af tilskud (f.eks. driftstilskud eller

aktionstilskud) eller offentlige kontrakter (som kan omfatte indkøb af tjenester i form af

f.eks. tilrettelæggelse af arrangementer, undersøgelser og forskning, oplysnings- og

formidlingsværktøjer, overvågning og evaluering).

Programmet er lagt op til at være åbent for deltagelse af EU-medlemsstater samt til-

trædende lande, kandidatlande og potentielle kandidatlande i overensstemmelse med

betingelser mv. for disse landes deltagelse i EU-programmer. Programmet foreslås en-

delig at være åbent for EFTA/EØS-lande, jf. EØS-aftalens bestemmelser. Endvidere fo-

reslås det, at der af programmet kan støttes fælles aktiviteter med relevante internati-

onale organisationer, f.eks. Europarådet og UNESCO.

Det følger af forslaget, at Kommissionen gennemfører programmet gennem årlige ar-

bejdsprogrammer i form af gennemførelsesretsakter og bistås af et udvalg i overens-

stemmelse med rådgivningsproceduren i forordning (EU) nr. 182 /2011.

Kommissionen skal ifølge forslaget bl.a. sikre, at der er sammenhæng og komplementa-

ritet mellem programmet og andre EU-instrumenter inden for andre områder; navnlig

inden for almen uddannelse, erhvervsuddannelse, kultur, sport, grundlæggende ret-

tigheder og frihedsrettigheder, social integration, ligestilling mellem kønnene, bekæm-

pelse af forskelsbehandling, forskning og innovation, udvidelsespolitikken og EU’s op-

træden udadtil.

Endelig indgår der i forslaget bestemmelser om kontrol og evaluering, f.eks. iværksæt-

telse af regelmæssige uafhængige eksterne evalueringer af programmet og regelmæssig

afrapportering til Europa-Parlamentet.

4. Europa-Parlamentets udtalelser

I henhold til TEUF art. 352 skal Europa-Parlamentet godkendelse indhentes i forbin-

delse med Rådets enstemmige vedtagelse af forslaget.

Forslaget behandles i Europa-Parlamentets Kultur- og Uddannelsesudvalg (CULT),

som fik en første præsentation af forslaget af Kommissionen på møde den 20. december

2011. Præsentationen gav ikke anledning til særlige bemærkninger.

Europa-Parlamentet har i sine udtalelser primært udtalt sig til fordel for en ændring af

forslagets retsgrundlag, således at både den foreslåede hjemmel i artikel 352 og artikel

167 om kultur anvendes. Parlamentets juridiske tjeneste har i sin skriftlige udtalelse

sagt god for et sådant dobbelt retsgrundlag, som Parlamentets Retsudvalg (JURI) stem-

te for på sit møde den 27. marts 2012.

Rådsmøde (uddannelse, ungdom, kultur og sport) den 10. - 11. maj 2012 - Bilag 2: Samlenotat vedr. rådsmøde uddannelse m.v. fsva. kultur og sport

Side 22

Parlamentet har udpeget MEP Hannu Takkula (FI/ALDE) som ordfører vedr. forslaget.

Takkula har angivet følgende foreløbige tidsplan for Parlamentets behandling af forsla-

get: Ultimo juni 2012 drøftes forslaget i Parlamentets Kulturudvalg, som den 10. juli får

præsenteret et udkast til betænkning. Afstemning om betænkningsforslag forventes at

ske i udvalget i september-oktober 2012, mens plenarafstemningen forventes at finde

sted i december 2012-januar 2013.

5. Nærhedsprincippet

Kommissionen har beskrevet forslagets forhold til nærhedsprincippet således:

”I artikel 11 i traktaten om Den Europæiske Union (TEU) fastlægges det, at EU’s institu-

tioner skal give ”borgere og repræsentative sammenslutninger mulighed for at give ud-

tryk for deres opfattelser angående alle Unionens arbejdsområder of for at diskutere dem

offentligt”. Samme artikel henviser til institutionernes pligt til at føre ”en åben, gennem-

sigtig og regelmæssig dialog med de repræsentative sammenslutninger og civilsamfun-

det” og til Kommissionens pligt til at foretage brede høringer af de berørte parter. Det er

også med artikel 11, borgerinitiativet indføres”.

Der er behov for passende midler til at sikre, at disse bestemmelser i traktaten opfyldes.

Programmet ”Europa for Borgerne” er et af disse midler, mens Europa-Parlamentets og

Rådets forordning (EU) nr. 211/2011 om borgerinitiativer udgør et andet middel.

Merværdien af at gennemføre det foreslåede program på EU-plan kan yderligere belyses

gennem de enkelte aktioner i det nye program.

Målene med denne forordning kan ikke i tilstrækkelig grad opfyldes af medlemsstaterne

og kan derfor på grund af den tværnationale og multilaterale karakter af programmets

aktioner og foranstaltninger bedre opfyldes på EU-niveau”.

Regeringen finder, at målsætningerne om fremme af EU-borgernes og repræsentatives

sammenslutningers oplysning og forståelse, deltagelse, debat og dialog om EU-

anliggender og med EU-institutionerne har en grænseoverskridende karakter, der bed-

re opfyldes på europæisk niveau end, hvis medlemsstaterne handlede hver for sig. Re-

geringen kan derfor tilslutte sig Kommissionens betragtninger om nærhedsprincippets

overholdelse.

6. Gældende dansk ret

Ikke relevant.

7. Konsekvenser

Lovmæssige konsekvenser

En vedtagelse af forslaget har ingen lovgivningsmæssige konsekvenser.

Statsfinansielle og samfundsøkonomiske konsekvenser

Forslaget medfører en udgift på EU’s budget 229 mio. EUR (svarende til ca. 1,7 mia.

kr.), hvoraf Danmark finansierer ca. 2 % (svarende til ca. 34 mio. kr.)

Rådsmøde (uddannelse, ungdom, kultur og sport) den 10. - 11. maj 2012 - Bilag 2: Samlenotat vedr. rådsmøde uddannelse m.v. fsva. kultur og sport

Side 23

Tabel 1

Kommissionens forslag 2014-20 sammenlignet med indeværende periode

Mio. kr. løbende priser

Samlet ramme

Indeværende periode

2007-13

1.602

Kommissionens forslag Ændring i mio. Ændring i

2014-20

kr.

pct.

1.706

104

6,5

Danmarks finansieringsandel 32

Forhandlingerne om forslaget må ikke præjudicere de igangværende forhandlinger om

EU’s flerårige finansielle ramme.

Forslaget skønnes ikke at have væsentlige samfundsøkonomiske konsekvenser.

Administrative konsekvenser for erhvervslivet

Forslaget forventes ikke at medføre nævneværdige administrative konsekvenser for er-

hvervslivet.

8. Høring

Forslaget har været sendt i høring i EU-specialudvalget for kulturpolitiske spørgsmål

med frist den 17. april 2012. Høringen gav ikke anledning til bemærkninger.

Endvidere har forslaget været udsendt i bred høring til følgende organisationer og insti-

tutioner m.v. med frist den 1. marts 2012.

Amatørernes Kunst & Kultur Samråd, Børne- og Kulturchefforeningen, Børne- og Ung-

domsorganisationernes Samråd, Daghøjskoleforeningen, Danmarks Firmaidrætsfor-

bund, Danmarks Idræts-Forbund, Dansk Arbejdsgiverforening, Dansk Erhverv, Dansk

Folkeoplysnings Samråd, Dansk Gymnastik- og Idrætsforening, Dansk Industri, Dansk

Kunstnerråd, Dansk Ungdoms Fællesråd, Danske Gymnastik- og Idrætsforeninger,

Danske Handicaporganisationer, Danske Regioner, Danske Universiteter – Rektorkol-

legiet, Det Centrale Handicapråd, Det Danske Spejderkorps, Europabevægelsen, Euro-

pa-Nævnet, Folkebevægelsen mod EU, Folkeuniversitetsnævnet, Frederiksberg Kom-

mune, Fritid & Samfund, Fritidssamrådet i Danmark, Frivilligrådet, Håndværksrådet,

Kommunernes Landsforening, Kulturelle Samråd i Danmark, Kulturhusene i Dan-

mark, Københavns Kommune, Landsorganisationen i Danmark, Rektorkollegiet for de

kunstneriske og kulturelle uddannelser (RKU), Uddannelsesforbundet.

Der er ved høringsfristen udløb modtaget høringssvar fra følgende: Amatørernes Kunst

& Kultur Samråd (AKKS) og Landsforeningen for dramatisk virksomhed (DATS) (28/2

2012), Børne- og Ungdomsorganisationernes Landssamråd (29/2 2012), Dansk Firma-

idrætsforbund (2/2 2012), Dansk Folkeoplysnings Samråd (1/3 2012), Danske Gymna-

stik- og Idrætsforeninger (DGI) (29/2 2012), Danske Universiteter (29/2 2012), Fritids-

samrådet i Danmark (2/3 2012) og Kulturelle Samråd i Danmark (23/2 2012).

Høringssvarene kan opsummeres som følger:

Rådsmøde (uddannelse, ungdom, kultur og sport) den 10. - 11. maj 2012 - Bilag 2: Samlenotat vedr. rådsmøde uddannelse m.v. fsva. kultur og sport

Side 24

Børne- og Ungdomsorganisationernes Landssamråd, Danske Universiteter og Dansk

Firmaidrætsforbund havde ingen bemærkninger.

Amatørernes Kunst & Kultur Samråd (AKKS) og Landsforeningen for dramatisk virk-

somhed (DATS) har i et fælles høringssvar bl.a. henvist til, at forslaget indeholder

mange relevante elementer, især muligheden for at finansiere aktioner som venskabs-

byer, oprettelse og drift af tværnationale partnerskaber og netværk, støtte til organisa-

tioner af generel europæisk interesse og arrangementer på EU-plan. Forslagene kan få

stor betydning for udviklingen af amatør- og folkekulturen på europæisk niveau, her-

under på det demokratiske og samfundsmæssige engagement og det frivillige arbejde,

der er forbundet med amatørudfoldelsen. Der peges f.eks. på, at amatørerne overalt i

Europa står over for en række fælles udfordringer og problemstillinger, der kredser om,

hvordan vi overlever den globale finanskrise, udvikler frivilligheden og det demokrati-

ske medborgerskab og skaber platforme for dialog, kompetencedeling, synlighed og ud-

vikling.

En række europæiske netværk er oprettet inden for amatør- og folkekulturen, men de

lider under manglende ressourcer til det kontinuerlige arbejde med at opbygge og ud-

vikle netværkene – det gælder f.eks. det europæiske netværk European Network for Ac-

tive Participation in Cultural Activities (AMATEO). For at forslaget i højere grad kan

blive et brugbart instrument for amatør- og folkekulturens mange aktører, opfordres

der bl.a. til en omfattende formidling af programmet over for civilsamfundets organisa-

tioner, ligesom der opfordres til, at det præciseres, at ”Europa for Borgerne” er rettet

mod

alle

civilsamfundets aktører uanset emne. Endelig opfordres der til, at administra-

tionen af programmet gøres enklere, da administrative regler og procedurer kan af-

skrække mange af civilsamfundets aktører fra at søge EU-tilskud.

Dansk Folkeoplysnings Samråd peger bl.a. på, at det i en tid med krise mv. er vigtigt

ikke kun at have fokus på f.eks. vækst og beskæftigelse, men også på de ting, der er

med til at gøre samfund robuste og stabile. En stærk civil sektor, et aktivt medborger-

skab og den demokratiske dannelse er så meget desto vigtigere at understøtte, når

ustabiliteten begynder at melde sig. I den sammenhæng er historiebevidstheden vigtig,

og der sluttes stærkt op om intentionerne i programmet. Det understreges, at det aktive

medborgerskab og den demokratiske dannelse ikke er noget, der kan ske én gang for al-

le, men skal foregå livet igennem. Endelig er der en generel advarsel mod at sætte for

meget fokus på nyhedsværdien i projekter frem for at satse på videreførelse af aktivite-

ter, der virker godt.

Danske Gymnastik og Idrætsforeninger finder bl.a., at forslaget er meget relevant i EU-

sammenhæng som redskab til at sikre civilsamfundsengagement i de politiske proces-

ser. Der henvises i den forbindelse til, at frivillighed er et afgørende omdrejningspunkt

for et civilsamfundsengagement, og det foreslås, at frivillighed får en mere fremtræden-

de plads i programmet. Det støttes, at der lægges op til en budgetforøgelse i forhold til

det nuværende program. Der peges på, at idrætten er EU’s største civilsamfundssektor,

og at programmet med fordel kunne adressere idrættens særlige potentiale mht. civil-

samfundsengagement, aktivt medborgerskab, frivillighed, inklusion, læring og sundhed.

Rådsmøde (uddannelse, ungdom, kultur og sport) den 10. - 11. maj 2012 - Bilag 2: Samlenotat vedr. rådsmøde uddannelse m.v. fsva. kultur og sport

Side 25

Der slås til lyd for, at flere ikke-EU-lande kan deltage i programmet, ligesom det fore-

slås, at det fremhæves, at en del af formålet med EU’s støtte på sigt er at opbygge kapa-

citet i civilsamfundsorganisationer til at bidrage til den politiske dialog. Endelig peges

der på, at civilsamfundssektorens massive omfang og karakteristika gør den til en po-

tentiel motor for økonomisk vækst i tråd med EU2020-strategien for en intelligent, bæ-

redygtig og inkluderende vækst, hvilket foreslås fremhævet i programmet.

Fritidssamrådet i Danmark bakker fuldt ud op om forslaget, idet Fritidssamrådet hæf-

ter sig ved forslagets både generelle og specifikke mål om styrkelse af historiebe-

vidstheden, fremme af aktivt medborgerskab på EU-plan, øgning af opmærksomhed om

historiebevidsthed, EU’s historie, identitet og mål ved tilskyndelse til debat, refleksion

og netværkssamarbejde og fremme af demokratiske engagement og aktivt medborger-

skab på EU-plan. Der peges på, at arbejdet med nævnte mål vil kunne medvirke til at

højne det folkeoplysende niveau i EU i almindelighed og i Danmark i særdeleshed.

Kulturelle Samråd i Danmark henviser bl.a. til, at EU’s forpligtelse med forslaget tages

alvorligt, når det drejer sig om at lade medlemslandenes borgere og repræsentative

sammenslutninger give udtryk for deres opfattelser og føre åben og regelmæssig dialog,

hvad angår alle Unionens arbejdsområder. Derfor anses det for positivt, at der i forhold

til det nuværende program er foreslået en budgetforøgelse. De foreslåede generelle og

specifikke mål for programmet - som f.eks. fremme af demokratisk engagement og ak-

tivt medborgerskab på EU-plan og udvikling af borgernes forståelse af EU’s politiske

beslutningsproces – betragtes som positive. Både indsatsområder og aktioner anses for

vigtige og relevante – dog foreslås ”europæiske værdier” tilføjet under målet om ”Histo-

riebevidsthed og europæisk medborgerskab”. Mht. spørgsmålet om sammenhæng med

andre EU-instrumenter og eventuel synergivirkning anses det for vigtigt, at borgerne i

programmet kan udveksle synspunkter om

alle

områder af EU’s aktiviteter og på

alle

trin i den formelle beslutningsproces. Området ”kultur” bør ikke alene knyttes til ung-

domskultur, men gælde for alle aldre. Det findes problematisk, at der lægges op til, at

projekter, der er knyttet til EU’s politikker prioriteres højt, idet dette kan udgøre en fa-

re for, at det ikke er borgernes ønsker til en europæisk politik, der fremmes, men at der

i stedet vil ske en styring fra oven af de emner, som projekterne kan omhandle. Mht.

forvaltningen af programmet peges der endelig på, at forenklingsforanstaltninger er

strengt nødvendige, fordi de fleste deltagere er små og mellemstore organisatio-

ner/foreninger.

9. Generelle forventninger til andre landes holdninger

Forslaget har været drøftet i Rådet, der generelt har bakket op om programmets formål,

indhold og struktur. En gruppe af lande lægger størst vægt på deltagelsesaspektet i for-

slaget, mens en anden gruppe lande har særligt fokus på styrkelse af historiebevidsthe-

den. Endelig finder en tredje gruppe af lande, at begge målsætninger skal ses i sam-

menhæng.

Der har generelt været tilfredshed med de foreslåede typer af aktioner, som foreslås

støttet gennem programmet, ligesom der har været generel opbakning til hensigten om

en bedre videreformidling af resultaterne af de støttede projekter.

Rådsmøde (uddannelse, ungdom, kultur og sport) den 10. - 11. maj 2012 - Bilag 2: Samlenotat vedr. rådsmøde uddannelse m.v. fsva. kultur og sport

Side 26

Alle delegationer har peget på behovet for at lægge spørgsmålet om indikatorer til må-

ling af fremskridt i det kommende program mere åbent op, således at der i højere grad

er mulighed for løbende forbedringer af kontrollen med og evalueringen af programmet.

10. Regeringens generelle holdning

I lyset af de bestræbelser på at reducere de offentlige udgifter, der foregår på nationalt

niveau, finder regeringen, at den foreslåede beløbsramme bør reduceres væsentligt.

Regeringen anser forslagets overordnede formål om at fremme reelle debatter om EU-

anliggender på alle planer for vigtigt som led i fremme af demokratisk deltagelse og ak-

tivt medborgerskab – nationalt såvel som i europæisk regi.

Regeringen støtter grundlæggende målsætningen om at fremme oplysning, refleksion

og dialog blandt borgerne, repræsentative sammenslutninger og med EU-

institutionerne og finder det i den forbindelse afgørende, at debatten og dialogen bliver

så bred og repræsentativ som mulig.

Regeringen finder det derfor vigtigt, at programmet er relevant og vedkommende for så

mange af EU’s borgere og repræsentative sammenslutninger som muligt, herunder til-

stræber en så balanceret geografisk rækkevidde som muligt.

Samtidig støtter regeringen, at forslaget med de horisontale nyttiggørelsesaktioner

lægger op til en bedre og bredere formidling og udnyttelse af programmets aktiviteter

og resultater, ligesom regeringen lægger vægt på programmets fokus på forenkling og

reduktion af den administrative byrde.

Regeringen finder, at der med det foreliggende forslag er lagt op til et åbent, fleksibelt

og balanceret program og kan derfor støtte forslaget.

11. Tidligere forelæggelse for Folketingets Europaudvalg

Folketingets Europaudvalg er blevet orienteret om forslaget ved grundnotat af 24. ja-

nuar 2012 og efterfølgende notat om indkomne høringssvar af 20. marts 2012.

Ad 7. Rådets afgørelse om Den Europæiske Kulturhovedstad for 2016

KOM (2012) 146

- Vedtagelse

Nyt notat.

1. Resumé

Punktet omfatter valg af Europæisk Kulturhovedstad for 2016 (Donostia-San Sebastián i

Spanien og Wroclaw i Polen). Punktet forventes vedtaget.

2. Baggrund

Ifølge Europa-Parlamentets og Rådets afgørelse nr. 1622/2006/EF af 24. oktober 2006

udpeger Rådet hvert år – efter rotationsprincip mellem landene – to af de byer i med-

Rådsmøde (uddannelse, ungdom, kultur og sport) den 10. - 11. maj 2012 - Bilag 2: Samlenotat vedr. rådsmøde uddannelse m.v. fsva. kultur og sport

Side 27

lemsstaterne, som har ansøgt om at blive Europæisk Kulturhovedstad. Byerne udpeges

normalt fire år, før de skal være hovedstad. Valget sker efter henstilling fra Kommissi-

onen med baggrund i en indstilling fra bedømmelsesjuryen bestående af seks uafhængi-

ge eksperter udpeget af den berørte medlemsstat i samråd med Kommissionen. Derud-

over består juryen af to medlemmer udpeget af Europa-Parlamentet, to af Rådet, to af

Kommissionen og et af Regionsudvalget.

3. Formål og indhold

Ifølge ovennævnte rotationsprincip skal hovedstaden for 2016 være i Spanien og Polen.

Med baggrund i juryens indstilling henstiller Kommissionen, at Rådet udpeger Do-

nostia-San Sebastián i Spanien og Wroclaw i Polen som Europæisk Kulturhovedstad

2016.

4. Europa-Parlamentets udtalelser

Europa-Parlamentet skal ikke udtale sig.

5. Nærhedsprincippet

Der er tale om en praktisk gennemførelse af en vedtagen retsakt.

6. Gældende dansk ret

Ikke relevant.

7. Konsekvenser

Lovmæssige konsekvenser

Forslaget har ikke lovgivningsmæssige konsekvenser.

Statsfinansielle og samfundsøkonomiske konsekvenser

Udpegningerne medfører ikke i sig selv væsentlige statsfinansielle konsekvenser, ad-

ministrative konsekvenser eller konsekvenser for EU’s budget.

8. Høring

Høring er ikke relevant, da der er tale om en praktisk gennemførelse af en vedtagen

retsakt.

9. Generelle forventninger til andre landes holdninger

De foreslåede udpegninger forventes vedtaget.

10. Regeringens generelle holdning

Regeringen kan tilslutte sig de foreslåede udpegninger.

11. Tidligere forelæggelse for Folketingets Europaudvalg

Forslaget har ikke tidligere været forelagt Folketingets Europaudvalg, men aktiviteten

”Europæisk Kulturhovedstad” har været forelagt ved flere tidligere lejligheder, senest

til orientering på mødet den 13. maj 2011 forud for rådsmødet (uddannelse, ungdom,

kultur og sport) den 19.-20. maj 2011.

Rådsmøde (uddannelse, ungdom, kultur og sport) den 10. - 11. maj 2012 - Bilag 2: Samlenotat vedr. rådsmøde uddannelse m.v. fsva. kultur og sport

Side 28

Ad 8. Kommissionens henstilling om digitalisering og onlineadgang til kultu-

relt materiale og digital opbevaring

KOM (2011) 7579

- Rådskonklusioner

Nyt notat.

1. Resumé

Formandskabet har fremlagt forslag til rådskonklusioner om digitalisering og onlinead-

gang til kulturelt materiale og digital bevaring. Konklusionsudkastet adresserer Kom-

missionens henstilling af 27. oktober 2011 om digitalisering og onlineadgang til kultu-

relt materiale og digital bevaring.

Det foreliggende konklusionsudkast opfordrer bl.a. medlemsstaterne til at konsolidere

deres strategier og målsætninger for digitalisering af kulturelt materiale, til at konsoli-

dere organiseringen og finansieringen af digitaliseringen, herunder gennem fremme af

offentlig-private partnerskaber og til at forbedre rammebetingelserne for adgang til og

brug af kulturelt materiale online.

Medlemsstaterne opfordres endvidere til at bidrage til den videre udvikling af Europe-

ana og til at sikre digital langtidsbevaring. Kommissionen opfordres til at fortsætte støt-

ten til Europeana som en fælles, flersproglig adgang til Europas digitale kulturarv i for-

længelse af rådskonklusionerne om Europeana fra 2010 og til at indsamle, analysere og

formidle resultater og erfaringer med digitalisering på nationalt og EU-niveau og på den

baggrund hvert andet år udarbejde en rapport om fremskridt med digitaliseringen og i

øvrigt støtte udvekslingen af viden på området.

Medlemsstaterne, Kommissionen og Europeana opfordres til at fortsætte arbejdet med en

roadmap for indhold i Europeana, til at skabe opmærksomhed omkring Europeana i of-

fentligheden og til at fremme brugen af materiale tilgængeligt igennem Europeana til

innovative formål med fuld respekt for ophavsret og andre intellektuelle ejendomsret-

tigheder.

Forslaget forventes vedtaget på rådsmødet (uddannelse, ungdom, kultur og sport) den

10.-11. maj 2012.

2. Baggrund

Forslaget skal ses med baggrund i Kommissionens henstilling af 27. oktober 2011 om

digitalisering og onlineadgang til kulturelt materiale og digital bevaring.

Kommissionens henstilling følger op på den henstilling, som Kommissionen fremsatte

28. august 2006 for ved hjælp af internettet at optimere den europæiske kulturarvs

økonomiske og kulturelle potentiale. Som udgangspunkt for den nye henstilling frem-

hæver Kommissionen, at medlemsstaternes rapporter fra 2008 og 2010 om implemente-

ringen af den tidligere henstilling viser, at der er sket fremgang, men at den ikke er

ensartet i medlemsstaterne og er ulige fordelt på henstillings punkter. I henstillingen

fremhæves det endvidere, at konteksten for digitaliseringsindsatsen har ændret sig

Rådsmøde (uddannelse, ungdom, kultur og sport) den 10. - 11. maj 2012 - Bilag 2: Samlenotat vedr. rådsmøde uddannelse m.v. fsva. kultur og sport

Side 29

markant i de seneste år, bl.a. igennem lanceringen af Det Europæiske Digitale Biblio-

tek Europeana i 2008, vismandsudvalgets rapport om at gøre Europas kulturarv til-

gængelig online af 10. januar 2011 samt Kommissionens forslag om et direktiv for for-

ældreløse værker af 24. maj 2011.

Kommissionen henviser ydermere til, at henstillingen på et overordnet plan skal ses på

baggrund af den digitale dagsorden for Europa, som søger at optimere udbyttet af in-

formationsteknologien for økonomisk vækst, jobskabelse og livskvalitet for EU’s borgere

som led i Europa 2020-strategien.

Kommissionen henstiller til medlemsstaterne, at de videreudvikler organisation og fi-

nansiering vedrørende digitalisering, at de tager skridt til at forbedre adgangen til og

anvendelsen af ikke-ophavsretsligt beskyttet kulturel materiale, at de stimulerer digi-

talisering af onlineadgang til ophavsretligt beskyttet materiale og at de bidrager til den

videre udvikling af Europeana. Kommissionen henstiller endvidere til medlemsstater-

ne, at de styrker de nationale strategier for digital langtidsbevaring, at de sikrer hen-

sigtsmæssige juridiske rammer for digital langtidsbevaring og at de tager hensyn til

udviklingen i andre medlemsstater når de fastlægger bevaringsstrategier for digitalt

født materiale. Endelig henstiller Kommissionen til medlemsstaterne, at de 24 måneder

efter offentliggørelsen af henstillingen, og hvert andet år derefter, underretter Kommis-

sionen om hvilke foranstaltninger, de har iværksat i forlængelse af henstillingen.

3. Formål og indhold

Forslaget har til formål at adressere Kommissionens henstilling og de problemstillin-

ger, der påpeges heri.

Det foreliggende forslag understreger blandt andet:



Vigtigheden af at sikre Europeanas langsigtede bæredygtighed, både hvad angår

finansiering, styringsstruktur og indhold



Nødvendigheden af en fælles indsats fra Kommissionen og medlemsstaterne for at

fremme tekniske og kvalitetsmæssige standarder for indhold i Europeana



Nødvendigheden af at fortsætte arbejdet med tekniske standarder for digitalise-

ring og metadata



Visionen om at arbejde med alle relevante partnere for at undgå fravær af nyere

materiale i Europeana



Nødvendigheden af at fremme frivillige aftaler om digitalisering og onlineadgang i

stor skala til værker, der ikke er kommercielt tilgængelige, bl.a. ved at sikre den

nødvendige juridiske klarhed herom.

Medlemsstaterne opfordres for det første til at konsolidere deres strategier og mål for

digitalisering ved at:



Konsolidere deres mål for digitalisering og fastholde prioriteringen heraf



Udvikle standarder for digitalisering og onlineadgang



Styrke monitoreringen af udviklingen på området



Bidrage til Kommissionens næste rapport om digitalisering i slutningen af 2013.

Rådsmøde (uddannelse, ungdom, kultur og sport) den 10. - 11. maj 2012 - Bilag 2: Samlenotat vedr. rådsmøde uddannelse m.v. fsva. kultur og sport

Side 30

Medlemsstaterne opfordres for det andet til at konsolidere organiseringen og finansie-

ringen af digitaliseringen ved at:



Tilskynde til indgåelse af offentlig-private partnerskaber



Søge tilskud fra EU’s strukturfonde, hvor dette er relevant (det er i teksten præci-

seret, at dette ikke forudskikker de kommende budgetforhandlinger, og således

alene er en konstatering af eksisterende muligheder)



Fremme optimal brug af digitaliseringskapacitet.

Medlemsstaterne opfordres for det tredje til at forbedre rammebetingelserne for online-

adgang til og brug af kulturelt materiale ved at:



Sikre, som grundprincip, at materiale, der ikke er omfattet af ophavsret i analog

form, heller ikke bliver omfattet af ophavsret i digital form

Fremme frivillige aftaler mellem interessenter og andre tilsvarende mekanismer

som kan fremme digitalisering og onlineadgang til værker, der ikke er kommerci-

elt tilgængelige.

Medlemsstaterne opfordres for det fjerde til at bidrage til den videre udvikling af Euro-

peana ved at:



Opfordre kulturinstitutioner og kommercielle rettighedshavere til at gøre deres

digitale materiale tilgængeligt gennem Europeana (der er ikke nogen forudsæt-

ning om, at værker tilgængelige gennem Europeana skal være gratis tilgængelige)



Gøre et bredt udvalg af værker og genstande tilgængelige gennem Europeana



Udarbejde roadmaps for indhold i Europeana



Fremme aggregering af samlinger til Europeana (dvs. sikre, at samlinger, der al-

lerede er tilgængelige på nettet, bliver søgbare i Europeana)



Opfordre til brug af fælles digitaliseringsstandarder og systematisk brug af per-

manente identifikatorer



Opfordre til at metadata gøres frit tilgængelige for brug og udvikling af innovative

applikationer



Skabe opmærksomhed omkring Europeana i offentligheden.

Medlemsstaterne opfordres for det femte til at sikre digital langtidsbevaring ved at:



Fremme og styrke strategier for digital langtidsbevaring



Udveksle information om strategier for digital langtidsbevaring



Sikre de nødvendige lovgivningsmæssige rammer for digital langtidsbevaring



Sikre de nødvendige pligtafleveringsregler omkring digitalt født materiale



Være opmærksomme på udviklingen i andre medlemslande omkring procedurer

mv. omkring langtidsbevaring af digitalt født materiale



Sikre, at der skabes tilstrækkelige metadata ved skabelsen af digitalt materiale.

Kommissionen opfordres til at:



Fortsætte sin opbakning til Europeana



Samle viden om fremskridt på digitaliseringsområdet og hvert andet år afgive en

rapport på dette grundlag



Støtte udveksling af information og viden om best-practice.

Rådsmøde (uddannelse, ungdom, kultur og sport) den 10. - 11. maj 2012 - Bilag 2: Samlenotat vedr. rådsmøde uddannelse m.v. fsva. kultur og sport

Side 31

Medlemsstaterne, Kommissionen og Europeana opfordres endeligt til i fællesskab at:



Fortsætte arbejde med et roadmap for indhold i Europeana



Skabe opmærksomhed omkring Europeana i offentligheden



Fremme brugen af det materiale, som er tilgængeligt i Europeana, til innovative

formål



Fortsætte udviklingen af Europeana som en brugervenlig adgang til kulturarven.

4. Europa-Parlamentets udtalelser

Europa-Parlamentet skal ikke høres.

5. Nærhedsprincippet

Spørgsmålet om nærhedsprincippet er ikke relevant.

6. Gældende dansk ret

Ikke relevant.

7. Konsekvenser

Lovgivningsmæssige konsekvenser

Forslaget om rådskonklusioner har ingen lovgivningsmæssige konsekvenser.

Statsfinansielle konsekvenser, administrative konsekvenser for det offentlige eller kon-

sekvenser for EU’s budget

Forslaget om rådskonklusioner medfører ikke i sig selv væsentlige statsfinansielle kon-

sekvenser, administrative konsekvenser eller konsekvenser for EU’s budget.

I det omfang, opfølgningen på rådskonklusionerne måtte medføre udgifter, vil disse bli-

ve afholdt inden for Kulturministeriets eksisterende bevillinger.

8. Høring

Konklusionsudkastet har været sendt i høring i EU-specialudvalget for kulturpolitiske

spørgsmål med frist den 17. april 2012. Høringen gav ikke anledning til bemærkninger.

9. Generelle forventninger til andre landes holdninger

Det er vurderingen, at der vil kunne skabes enighed om konklusionerne, hvor der i øje-

blikket kun er få, mindre udeståender for enkelte lande for hvilke kompromisforslag er

tentativt godkendt.

10. Regeringens generelle holdning

Regeringen deler den opfattelse, at digitalisering og onlineadgang til kulturelt materia-

le og digital langtidsbevaring må være en væsentlig kulturpolitisk prioritet. Det frem-

går af regeringsgrundlaget, at regeringen vil rette øget fokus på digitalt kulturforbrug

og vil fremme digitaliseringen af den danske kulturarv. Det er endvidere regeringens

opfattelse, at samarbejde på europæisk niveau er nødvendigt for at opnå det fulde ud-

bytte af disse bestræbelser. På denne baggrund støtter regeringen op om forslaget til

rådskonklusioner.

11. Tidligere forelæggelse for Folketingets Europaudvalg

Rådsmøde (uddannelse, ungdom, kultur og sport) den 10. - 11. maj 2012 - Bilag 2: Samlenotat vedr. rådsmøde uddannelse m.v. fsva. kultur og sport

Side 32

Forslaget og Kommissionens henstilling har ikke været forelagt for Folketingets Euro-

paudvalg.

Ad 9. Anti-doping

a) Konklusioner fra Rådet og regeringsrepræsentanter forsamlet i Rådet om

bekæmpelse af doping i motionsidræt

KOM-dokument foreligger ikke

- Rådskonklusioner

Nyt notat.

1. Resumé

Det danske EU-formandskab har fremlagt udkast til rådskonklusioner om doping i mo-

tionsidræt med henblik på vedtagelse på rådsmødet om uddannelse, ungdom, kultur og

sport den 10.-11. maj. Formålet med konklusionerne er at fremme samarbejde, videns-

produktion og vidensudveksling om bekæmpelse af doping i motionsidræt i EU. I kon-

klusionerne lægges der bl.a. op til styrket samarbejde og vidensudveksling mellem med-

lemsstater, tilskyndelse til sikring af effektive nationale foranstaltninger til håndtering

af problemet og forøgelse af videnbasen på området.

Konklusionsudkastet er generelt blevet positivt modtaget af medlemsstaterne, forhand-

lingerne i rådsarbejdsgruppen om sport er forløbet konstruktivt, og det forventes, at alle

medlemsstater kan tilslutte sig forslaget.

2. Baggrund

Anti-doping samarbejdet er en central del af EU-samarbejdet på idrætsområdet. Sam-

arbejdet har hidtil fokuseret på bekæmpelse af doping i elitesport og er særlig blevet

udmøntet i koordinering af EU’s position forud for møder i det internationale anti-

doping agentur, WADA, samt i EU’s repræsentation via Europas kontinentale manda-

ter i WADA’s bestyrelse. Der har hidtil ikke været et samarbejde i EU-regi om bekæm-

pelse af doping i motionsidrætten.

Danmark har netop i forhold til bekæmpelse af doping i motionsidræt en styrkeposition,

idet man i Danmark, som et af få lande i Europa, har arbejdet målrettet og aktivt med

dette område i en årrække. Samtidig er det erkendt, at problemet med motionsdoping

eksisterer i hele EU. Endelig er bekæmpelse af doping en af de overordnede prioriteter

for det danske EU-formandskab på idrætsområdet.

På baggrund af disse forhold – den danske styrkeposition på området, problemets om-

fang i hele EU samt sammenhængen med de overordnede danske formandskabspriori-

teter på idrætsområdet – har den danske regering i sin egenskab af formand for Rådet

fremsat udkast til konklusioner om doping i motionsidrætten med henblik på vedtagel-

se på rådsmødet om uddannelse, ungdom, kultur og sport den 10.-11. maj.

Udkastet er blevet forhandlet i rådsarbejdsgruppen om sport i januar-marts 2012.

Rådsmøde (uddannelse, ungdom, kultur og sport) den 10. - 11. maj 2012 - Bilag 2: Samlenotat vedr. rådsmøde uddannelse m.v. fsva. kultur og sport

Side 33

3. Formål og indhold

Formålet med rådskonklusionerne er at fremme samarbejde, vidensproduktion og vi-

densudveksling om bekæmpelse af motionsdoping i EU.

I det seneste udkast til konklusioner lægges der op til, at Rådet og medlemsstaterne

forsamlet i Rådet anerkender, at doping i motionsidræt er et vigtigt problem i EU’s

medlemsstater, at der er begrænset viden på området, at EU’s samarbejde på området

hidtil har været begrænset samt at arbejdet med dette område ikke bør fjerne fokus fra,

men supplere, arbejdet mod doping i eliteidræt. Desuden anerkendes det, at brugere af

doping i motionsidræt ofte har andre motiver end brugere af doping i eliteidræt samt at

medlemsstater kan bekæmpe doping i motionsidræt uden nødvendigvis at skulle an-

vende samme regelsæt som i eliteidræt.

Videre lægges der i konklusionerne op til, at medlemsstaterne anmodes om at tilskynde

og bidrage til udviklingen af uddannelses- og informationsprogrammer, fremme tæt

samarbejde mellem myndigheder, sportsbevægelsen og den kommercielle fitnesssektor,

tilskynde effektiv informationsudveksling mellem relevante nationale og internationale

myndigheder, fremme effektive og passende nationale foranstaltninger til bekæmpelse

af motionsdoping samt støtte WADA’s bestræbelser på at etablere effektive samarbejder

med relevante internationale aktører med henblik på at begrænse tilgængeligheden af

dopingmidler.

Derudover lægges der op til, at medlemsstaterne beslutter sig til at udvide mandatet for

ekspertgruppen om anti-doping, som blev nedsat af Rådet med EU arbejdsplanen for

sport i maj 2011, og som hidtil kun har haft til opgave at forberede EU’s bidrag til revi-

sionen af WADA’s Kodeks. Der lægges i konklusionerne op til, at ekspertgruppen, bl.a.

gennem samarbejde med relevante parter, skal indsamle gode praksisser med hensyn

til bekæmpelse af doping i motionsidræt, herunder i relation til forebyggelse, uddannel-

se, kontrolforanstaltninger og behandling, og på dette grundlag, med udgangen af 2013,

præsentere anbefalinger vedrørende bekæmpelse af doping i motionsidræt, som kan an-

vendes på både nationalt niveau og EU-niveau.

Afslutningsvis lægges der i konklusionsudkastet op til, at Kommissionen tilskyndes til

at igangsætte en undersøgelse af problemet med doping i motionsidræt i EU’s medlems-

stater samt tilskyndes til at fremme og støtte udvekslingen af gode praksisser på områ-

det.

4. Europa-Parlamentets udtalelser

Europa-Parlamentet skal ikke høres.

5. Nærhedsprincippet

Spørgsmålet om nærhedsprincippet er ikke relevant.

6. Gældende dansk ret

Doping-bekæmpelse er i Danmark er reguleret i lov nummer 1438 af 22. december 2004

om fremme af dopingfri idræt, i bekendtgørelse nummer 1352 af 19. december 2011 om

fremme af dopingfri idræt, i lov nummer 232 af 21. april 1999 om forbud mod visse do-

Rådsmøde (uddannelse, ungdom, kultur og sport) den 10. - 11. maj 2012 - Bilag 2: Samlenotat vedr. rådsmøde uddannelse m.v. fsva. kultur og sport

Side 34

pingmidler samt i lov nummer 352 af 6. maj 2009 om ændring af lov om forbud mod vis-

se dopingmidler.

7. Konsekvenser

Lovmæssige konsekvenser

Forslaget har ingen lovgivningsmæssige konsekvenser.

Statsfinansielle og samfundsøkonomiske konsekvenser

Forslaget har ikke statsfinansielle konsekvenser, administrative konsekvenser for det

offentlige eller konsekvenser for EU’s budget. Forslaget skønnes endvidere ikke at have

væsentlige samfundsøkonomiske konsekvenser.

Administrative konsekvenser for erhvervslivet

Forslaget medfører ingen administrative konsekvenser for erhvervslivet.

8. Høring

Konklusionsudkastet har været sendt i høring i EU-specialudvalget for kulturpolitiske

spørgsmål med frist den 17. april 2012. Høringen gav ikke anledning til bemærkninger.

9. Generelle forventninger til andre landes holdninger

Konklusionsudkastet er generelt blevet positivt modtaget af medlemsstaterne og for-

handlinger om udkastet i rådsarbejdsgruppen om sport har været konstruktive og er

skredet planmæssigt frem.

Et stort flertal af medlemsstaterne har bakket op om konklusionernes grundlæggende

formål og primært haft mindre bemærkninger og præciseringer til formandskabets

konklusionsudkast, herunder bl.a. med hensyn til direkte henvisninger til national lov-

givning – som man har ønsket omtalt i bredere vendinger, f.eks. som nationale foran-

staltninger, for at understrege, at der ikke er nogen form for lovgivningsmæssige for-

pligtelser for medlemsstaterne – samt med hensyn til den præcise beskrivelse af udvi-

delsen af ekspertgruppens mandat.

Alle medlemsstater forventes at kunne tilslutte sig forslaget.

10. Regeringens generelle holdning

Regeringen ønsker med konklusionerne at fremme vidensudveksling og samarbejde i

EU om bekæmpelse af doping i motionsidræt. Doping i motionsidræt er et vigtig pro-

blem i EU, og viden og samarbejde om effektive bekæmpelsesmetoder er begrænset.

Det er regeringens holdning, at man generelt i EU-samarbejdet på idrætsområdet bør

tilstræbe et fokus på samarbejdsområder med EU-merværdi, dvs. områder hvor et EU-

samarbejde stiller medlemsstaterne bedre end selvstændige nationale indsatser ville

gøre. Det er regeringens opfattelse, at der for så vidt angår bekæmpelse af doping i mo-

tionsidræt potentielt er stor EU-merværdi, idet viden og samarbejde om problemet i ud-

gangspunktet er begrænset, og idet der er meget stor forskel på, hvilke indsatser for-

skellige medlemsstater har iværksat på området.

Rådsmøde (uddannelse, ungdom, kultur og sport) den 10. - 11. maj 2012 - Bilag 2: Samlenotat vedr. rådsmøde uddannelse m.v. fsva. kultur og sport

Side 35

Det er videre regeringens holdning, at det foreliggende udkast til konklusioner er et

vigtigt skridt i forhold til at sætte doping i motionsidræt på den idrætspolitiske dagsor-

den i EU og fremme et øget samarbejde på området.

Regeringen kan på den baggrund tilslutte sig forslaget.

11. Tidligere forelæggelse for Folketingets Europaudvalg

Sagen har ikke tidligere været forelagt Folketingets Europaudvalg.

b) Fremtidige udfordringer i kampen mod doping, herunder i motionsidræt-

ten

KOM-dokument foreligger ikke

- Politisk drøftelse

Nyt notat.

1. Resumé

Det danske formandskab har lagt op til en politisk drøftelse af fremtidige udfordringer i

kampen mod doping, herunder i motionsidrætten, på rådsmødet (uddannelse, ungdom,

kultur og sport) den 10.-11. maj.

Drøftelsen skal ses i lyset af, at der på rådsmødet forventes vedtaget rådskonklusioner

om doping i motionsidrætten, samt at bekæmpelse af doping, herunder i motionsidræt-

ten, er et af prioritetsområderne for det danske formandskab på idrætsområdet.

Formålet med punktet er at gennemføre en politisk diskussion blandt de sportsansvarlige

ministre om emnet med henblik på at give emnet politisk tyngde og med henblik på at

give politisk retning til det videre samarbejde i EU med hensyn til bekæmpelse af doping,

særligt motionsdoping.

2. Baggrund

Det danske formandskab har sat en politisk drøftelse af fremtidige udfordringer i kam-

pen mod doping, herunder i motionsidrætten, på dagsordenen for rådsmødet (uddannel-

se, ungdom, kultur og sport) den 10.-11. maj. Temaet for den politiske drøftelse skal ses

i lyset af, at bekæmpelse af doping er et af de centrale samarbejdsområder for EU på

idrætsområdet, at emnet er en prioritet for det danske formandskab samt at drøftelsen

vil kunne fungere som et godt supplement til vedtagelsen af rådskonklusioner om do-

ping i motionsidrætten på rådsmødet.

3. Formål og indhold

Formålet med den politiske drøftelse er at opnå en politisk diskussion af fremtidige ud-

fordringer i kampen mod doping, herunder i motionsidrætten. Der forventes vedtaget

rådskonklusioner om doping i motionsidrætten på rådsmødet, men en diskussion af

konklusionerne i forbindelse med selve vedtagelsen forudses ikke, idet der allerede for-

ud for rådsmødet er opnået enighed om konklusionerne blandt medlemsstaterne. Den

politiske drøftelse skal således muliggøre en diskussion blandt ministrene om emnet

Rådsmøde (uddannelse, ungdom, kultur og sport) den 10. - 11. maj 2012 - Bilag 2: Samlenotat vedr. rådsmøde uddannelse m.v. fsva. kultur og sport

Side 36

med henblik på at give emnet politisk tyngde og med henblik på at give politisk retning

til det videre samarbejde i EU med hensyn til bekæmpelse af doping, herunder doping i

motionsidrætten.

Det danske formandskab forventer at fremsende et diskussionspapir forud for rådsmø-

det indeholdende følgende spørgsmål til de sportsansvarlige ministre:

Hvad er de vigtigste udfordringer for EU og dets medlemsstater i den fremtidige

bekæmpelse af doping?

Hvordan bør vi i fremtiden arbejde for at sikre balance mellem hensynet til atle-

ters privatliv, retssikkerhed og proportionalitet på den ene side og hensynet til en

dopingfri og sikker idræt på den anden side?

Hvordan kan og bør bekæmpelse af doping i motionsidræt fremmes – og hvordan

hænger dette arbejde sammen med bekæmpelse af doping i eliteidræt?

På hvilke områder bør man i fremtiden styrke samarbejde og koordination for at

styrke dopingbekæmpelsen – og hvordan kan dette gøres?

4. Europa-Parlamentets udtalelser

Europa-Parlamentet skal ikke høres.

5. Nærhedsprincippet

Spørgsmålet om nærhedsprincippet er ikke relevant.

6. Gældende dansk ret

Doping-bekæmpelse er i Danmark er reguleret i lov nummer 1438 af 22.december 2004

om fremme af dopingfri idræt, i bekendtgørelse nummer 1352 af 19. december 2011 om

fremme af dopingfri idræt, i lov nummer 232 af 21. april 1999 om forbud mod visse do-

pingmidler samt i lov nummer 352 af 6. maj 2009 om ændring af lov om forbud mod vis-

se dopingmidler.

7. Konsekvenser

Lovmæssige konsekvenser

Forslaget har ingen lovgivningsmæssige konsekvenser.

Statsfinansielle og samfundsøkonomiske konsekvenser

Forslaget har ikke statsfinansielle konsekvenser, administrative konsekvenser for det

offentlige eller konsekvenser for EU’s budget. Forslaget skønnes endvidere ikke at have

væsentlige samfundsøkonomiske konsekvenser.

Administrative konsekvenser for erhvervslivet

Forslaget medfører ingen administrative konsekvenser for erhvervslivet.

8. Høring

Rådsmøde (uddannelse, ungdom, kultur og sport) den 10. - 11. maj 2012 - Bilag 2: Samlenotat vedr. rådsmøde uddannelse m.v. fsva. kultur og sport

Side 37

Dagsordenpunktet om en politisk drøftelse har været sendt i høring i EU-

specialudvalget for kulturpolitiske spørgsmål med frist den 17. april 2012. Høringen

gav ikke anledning til bemærkninger.

9. Generelle forventninger til andre landes holdninger

Medlemsstaterne forventes at bidrage til den politiske drøftelse.

10. Regeringens generelle holdning

Regeringen finder, at en politisk drøftelse af doping i motionsidræt vil være et godt sup-

plement til vedtagelse af rådskonklusioner om samme emne, idet en politisk drøftelse

kan bidrage til at give synlighed til problemstillingen blandt medlemsstaternes sports-

ansvarlige ministre samt give politisk retning til det videre arbejde i EU med bekæm-

pelse af doping, herunder i motionsidrætten.

11. Tidligere forelæggelse for Folketingets Europaudvalg

Sagen har ikke tidligere været forelagt Folketingets Europaudvalg.