Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri
Enheden for EU og internationale forhold/CASA
Den 22. maj 2012
FVM 030
Referat af møde i Rådet (landbrug og fiskeri) den 14.-15. maj 2012
1. Reformen af den fælles fiskeripolitik – grundforordningen
Kommissionen anførte, at den var villig til at udskyde tidsfristen for opnåelse af maksimalt bære-
dygtigt udbytte (MSY), så længe der stadig blev fastsat en måldato. En række medlemsstater øn-
skede opnåelse af MSY i 2015, hvor det var muligt og senest i 2020. Mange medlemsstater ønske-
de, at den overordnede målsætning blev fastlagt i grundforordningen, mens detaljerne skulle fast-
lægges i de flerårige planer. Visse medlemsstater mente dog, at MSY udelukkende skulle adresseres
i forvaltningsplanerne. En række medlemsstater anførte, at der var behov for ekstra fleksibilitet i
blandede fiskerier. En del medlemsstater ønskede, at der skulle tages højde for alle bestandes til-
stand i blandede fiskerier, ikke kun den mest sårbare. Både i forhold til opnåelse af MSY og inte-
gration af krav fra miljølovgivningen i fiskeripolitikken understregede en række medlemsstater, at
der skulle tages højde for socioøkonomiske konsekvenser.
2. Reformen af den fælles fiskeripolitik – Den Europæiske Hav- og Fiskerifond
En række medlemsstater ønskede flere midler til kontrol og dataindsamling, mens visse medlems-
stater støttede, at der skulle anvendes flere midler til akvakultur. Enkelte medlemsstater var imod
oplagringsstøtte, mens andre ønskede flere midler afsat hertil. Visse medlemsstater ønskede, at der
blev afsat midler til ophugningsstøtte, hvilket en enkelt medlemsstat var imod. Der var en klar for-
ventning om, at der skulle anvendes færre midler til den integrerede havpolitik. Endvidere var der
indsigelser mod fordelingsmekanismen og et ønske om mere information om fordelingen mellem
medlemsstaterne.
3. Reformen af landbrugspolitikken – grønning
Kommissionen præsenterede ved starten af drøftelsen en række tilpasninger, med hvilke man
forsøgte at tage højde for nogle af de bekymringer, medlemsstaterne tidligere havde givet udtryk
for omkring grønning. Her åbnede man blandt andet for, at bedrifter omfattet af MVJ-ordninger
(miljøvenlige jordbrugsforanstaltninger) eller nationale miljøcertificeringsordninger skulle være
”green by definition”, hvilket blev støttet af en lang række medlemsstater. Mange medlemsstater
takkede for Kommissionens præsentation af tilpasningerne, som var et skridt i den rigtige ret-
ning, men fandt samtidig, at man stadig var langt fra målet. En ensartet tilgang var ikke hen-
sigtsmæssig, og et flertal ønskede en menu over grønningsforanstaltninger, som medlemsstater-
ne kunne vælge fra. Enkelte foretrak, at grønningen skulle gennemføres via enten krydsoverens-
stemmelseskravene eller søjle II. Der var generel modstand mod, at sanktioner i den grønne be-
taling skulle påvirke basisbetalingen, ligesom et flertal ikke ønskede at inkludere grønning i
baseline for søjle II. Angående Kommissionens foreslåede foranstaltninger var medlemsstaterne
tilfredse med den udvidede definition af permanent græs, ligesom man ønskede at håndtere dette
på regionalt eller nationalt niveau. Der var bred opbakning til at øge tærsklen for afgrødediversi-
1