PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Europaudvalget 2011-12
Rådsmøde 3169 - Konkurrenceevne Bilag 1
Offentligt

Samlenotat

Konkurrenceevnerådsmødet den 30.-31. maj (forskningsdelen)

Punkt 8

Horisont 2020:

(a) Forslag til Europa-Parlamentets og Rådets forord-

ning om Horisont 2020 – rammeprogram for forskning

og innovation (2014-2020)

KOM (2011) 809

- Delvis generel indstilling

(b) Forslag til Rådets afgørelse om særprogrammet til

gennemførelse af Horisont 2020 – rammeprogram for

forskning og innovation (2014-2020)

KOM (2011) 811

- Fremskridtsrapport

Side 3

Styrelsen for Forskning

ning om reglerne for formidling og deltagelse i ”Hori-

sont 2020 – rammeprogram for forskning og innovati-

on (2014-2020)”

KOM (2011) 810

- Fremskridtsrapport

(d) Forslag til Rådets forordning om forsknings- og

uddannelsesprogrammet for Det Europæiske Atom-

energifællesskab (2014-2018), som komplementerer

Horisont 2020 – rammeprogram for forskning og in-

novation

KOM (2011) 812

- Fremskridtsrapport

Side 27

og Innovation

Bredgade 40

1260 København K

Telefon

Telefax

E-post

Netsted

CVR-nr.

3544 6200

3544 6201

[email protected]

www.fi.dk

1991 8440

Sagsbehandler

Mette Ballebye

Telefon

Telefax

E-post

[email protected]

7231 8255

Punkt 9

Det Europæiske Institut for Innovation og Teknologi

(EIT):

(a) Forslag til Europa-Parlamentets og Rådets forord-

ning om ændring af forordning (EF) nr. 294/2008 om

oprettelse af det Europæiske Institut for Innovation og

Teknologi

KOM (2011) 817

- Fremskridtsrapport

(b) Forslag til Europa-Parlamentets og Rådets afgørel-

se om den strategiske innovationsdagsorden for EIT:

EIT’s bidrag til et mere innovativt Europa

KOM (2011) 822

- Fremskridtsrapport

Side 32

Sagsnr.

Dok nr.

Side

12-125178

2318294

1/39

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Punkt 10

Rådskonklusioner om europæiske innovationspartner-

skaber

KOM 2012 (79)

KOM 2012 (82)

KOM 2012 (83)

Vedtagelse af rådskonklusioner

Side 38

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Punkt 8

a-c

Horisont 2020

(a) Forslag til Europa-Parlamentets og Rådets forordning om

Horisont 2020 – rammeprogram for forskning og innovation

(2014-2020)

KOM (2011) 809 endelig

- Delvis generel indstilling

(b) Forslag til Rådets afgørelse om særprogrammet til gen-

nemførelse af Horisont 2020 – rammeprogram for forskning

og innovation (2014-2020)

KOM (2011) 811 endelig

- Fremskridtsrapport

reglerne for formidling og deltagelse i ”Horisont 2020 –

rammeprogram for forskning og innovation (2014-2020)”

KOM (2011) 810 endelig

- Fremskridtsrapport

1. Resumé

Kommissionens forslag til rammeprogram for forskning og innovation - Horisont

2020 (herefter Horisont 2020) dækker perioden 2014-2020. Forslaget om Hori-

sont 2020 er på linje med Europas vækststrategi Europa 2020, der identificerede

forskning og innovation som centrale mål til at opnå intelligent, bæredygtig og

inkluderende vækst. Kommissionens forslag består af et forslag til rammepro-

gram og et forslag til særprogram dækkende indsats vedrørende ’Videnskabelig

topkvalitet’, ’Industrielt lederskab’ samt ’Samfundsmæssige udfordringer’.

Kommissionens forslag til regler for formidling og deltagelse i Horisont 2020

(herefter ”regler for deltagelse”) fastlægger de nærmere rettigheder og forplig-

telser for enheder, der ønsker at deltage i Horisont 2020 og opstiller principper

for anvendelse og formidling af resultaterne af deres deltagelse.

På Konkurrenceevnerådsmødet (forskningsdelen) den 31. maj 2012 forventes

vedtaget en delvis generel indstilling om forordningen af Horisont 2020 - ram-

meprogram for forskning og innovation (2014-2020). Derudover vil det danske

formandskab præsentere en fremskridtsrapport med status for forhandlingerne af

særprogrammet og regler for deltagelse.

2. Baggrund

Kommissionen vedtog sin lovpakke om Horisont 2020 den 30. november 2011

med henblik på endelig vedtagelse i 2013 og igangsættelse i 2014.

Med henblik på at sætte dagsordenen for en bred europæisk høring om indholdet

af det kommende rammeprogram præsenterede Kommissionen sine tanker om

indretningen af det fremtidige forsknings- og innovationssamarbejde i sin grøn-

bog af 9. februar 2011 (KOM(2011) 48) ’Fra udfordringer til muligheder: Mod

en fælles strategisk ramme for EU-finansiering af forskning og innovation’. I

grønbogen lagde Kommissionen op til en fælles strategisk ramme for det nuvæ-

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

rende rammeprogram for forskning, teknologisk udvikling og demonstration

(FP7), rammeprogrammet for konkurrenceevne og innovation (CIP) og Det Eu-

ropæiske Institut for Innovation og Teknologi (EIT).

Samtidigt lagde Kommissionen op til, at det kommende rammeprogram skal

adressere ’samfundsmæssige udfordringer’, ’styrkelse af konkurrenceevnen’ og

’styrkelse af Europas videnskabsgrundlag og det europæiske forskningsrum’.

Disse tanker arbejdede Kommissionen videre med og afholdte blandt andet en

række seminarer struktureret efter disse tre mål. Tankerne er i store træk videre-

ført i Kommissionens forslag til Horisont 2020.

Kommissionens forslag om Horisont 2020 blev fremsendt med hjemmel i TEUF

artikel 172 og artikel 182 og skal behandles efter den almindelige lovgivnings-

procedure i TEUF artikel 294. Rådet træffer afgørelse med kvalificeret flertal.

Kommissionens forslag til Horisont 2020’s særprogram blev fremsendt med

hjemmel i TEUF artikel 172 og artikel 182 og skal behandles efter TEUF artikel

182 stk. 4, hvorefter Rådet træffer afgørelse efter høring af Europa-Parlamentet

og Det Økonomiske og Sociale Udvalg. Rådet træffer afgørelse med kvalificeret

flertal.

Kommissionens forslag om regler for deltagelse blev fremsendt med hjemmel i

artikel 173, 183 og 188 og skal behandles efter den almindelige lovgivningspro-

cedure i TEUF artikel 294. Rådet træffer afgørelse med kvalificeret flertal.

3. Formål og indhold

Kommissionens forslag består af 1) forordning om rammeprogrammet for Hori-

sont 2020, 2) afgørelse om særprogrammet for Horisont 2020 med uddybende

beskrivelse af aktiviteterne og 3) forordning om regler for deltagelse.

3.1 Forordningen om rammeprogrammet for Horisont 2020

Artikler

Kommissionen foreslår, at forordningen om Horisont 2020 tager udgangspunkt i

28 artikler.

I artikel 1 fastslås, at genstanden for forslaget er rammerne for Unionens støtte til

forsknings- og innovationsaktiviteter.

I artikel 2 defineres begreberne ’forsknings- og innovationsaktiviteter’, ’direkte

aktioner’, ’indirekte aktioner’, ’offentlig-privat partnerskab’ og ’offentlig-

offentligt partnerskab’.

I artikel 3 foreslås, at Horisont 2020 skal være et syvårigt rammeprogram svaren-

de til længden af de kommende finansielle perspektiver for EU for perioden

2014-2020.

I artikel 4 foreslås, at Horisont 2020 skal spille en central rolle i leveringen af Eu-

ropas vækststrategi Europa 2020-strategien.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

I artikel 5 foreslås, at Horisont 2020 har følgende tre aktivitetsområder: ’viden-

skabelig topkvalitet’ ’industrielt lederskab’ og ’samfundsmæssige udfordringer’.

I artikel 6 foreslås et samlet budget på 87,74 mia. euro (ca. DKK 653 mia.) for-

delt på 27,818 mia. euro (ca. DKK 202 mia.) til videnskabelig topkvalitet, 20,280

mia. euro (ca. DKK 151 mia.) til industrielt lederskab, 35,888 mia. euro (ca.

DKK 267 mia.) til samfundsmæssige udfordringer, 2,212 mia. euro (ca. DKK

16,5 mia.) til Det Fælles Forskningscenters ikke-nukleare aktiviteter og 1,542

mia. euro (ca. DKK 11,5 mia.) til Det Europæiske Institut for Innovation og Tek-

nologi.

I artikel 7 foreslås, at Horisont 2020 skal være åbent for associering af tredjelan-

de.

I artikel 8 foreslås, at Horisont 2020 skal implementeres gennem et særprogram

og et bidrag til det Europæiske Institut for Innovation og Teknologi (EIT).

I artikel 9 foreslås, at Horisont 2020 skal gennemføres i overensstemmelse med

den nye finansforordning

I artikel 10 foreslås, at Horisont 2020 kan finansiere direkte og indirekte aktioner.

I artikel 11 foreslås, at forordningen og regler for deltagelse finder anvendelse på

de indirekte aktioner.

Ifølge artikel 12 skal der i gennemførelsen af Horisont 2020 tages hensyn til råd

og bidrag fra rådgivende grupper.

Ifølge artikel 13 skal der etableres forbindelser og grænseflader mellem og inden

for indsatsområderne.

Ifølge artikel 14 skal gennemførelsen af Horisont 2020 tage højde for den løben-

de udvikling inden for videnskab, teknologi, innovation, markeder og samfund.

Ifølge artikel 15 skal der være fokus på fremme af ligestilling mellem køn i

forsknings- og innovationsaktiviteterne.

I artikel 16 foreslås det, at alle aktiviteter under Horisont 2020 skal gennemføres

under overholdelse af etiske principper og den relevante nationale lovgivning,

EU-lovgivning samt international lovgivning. Det foreslås, at følgende områder

ikke kan blive finansieret:

1. forskning i reproduktiv kloning af mennesker

2. forskning, der sigter mod at ændre menneskers arvemasse på en måde,

der gør ændringerne arvelige

3. forskning, der sigter mod at skabe menneskelige embryoner alene til

forskningsformål eller for at fremskaffe stamceller, herunder ved kerne-

overførsel mellem kropsceller.

Ifølge artikel 17 skal Horisont 2020 gennemføres i komplementaritet med andre

EU-støtteprogrammer, herunder strukturfondene.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Ifølge artikel 18 skal der være særlig opmærksomhed omkring at sikre tilstrække-

lig deltagelse af SMV’er i Horisont 2020, og på at sikre at Horisont 2020 har til-

strækkelig innovationseffekt for SMV’er. Som en del af målene med særpro-

grammet ’samfundsmæssige udfordringer’ og programmet ’lederskab inden for

støtte- og industriteknologi’ skal der indføres særlige foranstaltninger for SMV’er

med innovationspotentiale, og der skal afsættes et øremærket beløb til disse for-

anstaltninger.

Ifølge artikel 19 kan dele af Horisont 2020 gennemføres gennem offentlig-private

partnerskaber, der skal identificeres baseret på en række fastlagte kriterier. I et

begrænset antal tilfælde kan der ydes støtte til eksisterende fællesforetagender

etableret under det syvende rammeprogram for forskning, teknologisk udvikling

og demonstration, nye offentlig-private partnerskaber baseret på art. 187 TFEU

og til andre finansieringsorganer jævnfør den nye finansforordning.

Ifølge artikel 20 skal Horisont 2020 bidrage til at styrke offentlig-offentlige part-

nerskaber, hvor aktioner og programmer på nationalt og regionalt niveau imple-

menteres fælles inden for EU. Særlig opmærksomhed skal gives til fælleseuropæ-

isk programlægning mellem EU’s medlemslande. Offentlig-offentlige partner-

skaber kan støttes gennem et ERA-NET instrument og gennem artikel 185-

initiativer.

I artikel 21 foreslås det, at Horisont 2020 skal være åben for deltagelse af juridi-

ske enheder i tredjelande og internationale organisationer. Internationalt samar-

bejde vil blive fremmet i Horisont 2020. Særlige aktiviteter til at fremme interna-

tionalt samarbejde vil blive gennemført i Horisont 2020 som en del af den sam-

fundsmæssige udfordring ’inkluderende, innovative og sikre samfund’.

Ifølge artikel 22 skal aktiviteter vedrørende kommunikation og udbredelse af re-

sultater anses som en integreret del af alle aktiviteter.

I artikel 23 foreslås det, at Horisont 2020’s kontrolsystemer skal sikre en passen-

de balance mellem tillid og kontrol.

I artikel 24 foreslås det, at beskyttelsen af EU’s finansielle interesser sikres gen-

nem forordning nr. 2185/96.

Ifølge artikel 25 skal Kommissionen årligt systematisk monitorere gennemførel-

sen af Horisont 2020, særprogrammet og EIT og rapportere og udbrede resulta-

terne af monitoreringen.

Ifølge artikel 26 skal Kommissionen med hjælp fra eksterne eksperter udføre en

midtvejsevaluering af Horisont 2020 og EIT senest i 2017 og en ex-post-

evaluering senest i 2023.

I artikel 27 foreslås, at budgetrammen i artikel 6 også kan dække teknisk og ad-

ministrativ bistand, som er nødvendig for at sikre overgangen mellem dette pro-

gram og de foranstaltninger, der er vedtaget i henhold til afgørelse nr.

1982/2006/EF.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Ifølge artikel 28 skal denne forordning træde i kraft på tredjedagen efter offent-

liggørelsen i Den Europæiske Unions Tidende.

Det Europæiske Institut for Innovation og Teknologi (EIT).

EIT får midler direkte fra rammeprogrammet og er således ikke en del af særpro-

grammet.

Det specifikke mål er at integrere videntrekantens tre elementer - forskning, in-

novation og uddannelse - og dermed styrke Unionens innovationskapacitet og ta-

ge fat om samfundsmæssige udfordringer.

EIT skal primært, men ikke udelukkende, drives via videns- og innovationsfæl-

lesskaber (Knowledge and Innovation Communities – KIC’s). Videns- og inno-

vationsfællesskaberne skal primært adressere store samfundsmæssige udfordrin-

ger og skal gennem sine samplaceringscentre også være forbundet med regional-

politik.

3.2 Særprogrammet i Horisont 2020

Særprogrammet indeholder tre aktivitetsområder: ’Videnskabelig topkvalitet’

’Industrielt lederskab’ og ’Samfundsmæssige udfordringer’. Dertil kommer en

del omhandlende Det Fælles Forskningscenters ikke-nukleare direkte aktioner.

I særprogrammet beskrives genstand, formål og budget, der alle er en reflektering

af hovedafgørelsen om Horisont 2020.

Videnskabelig Topkvalitet

Særprogrammet ’Videnskabelig Topkvalitet’ indeholder fire overordnede aktivi-

tetsområder: ’Det Europæiske Forskningsråd’, ’fremtidige og nye teknologier’,

’Marie Sklodowska-Curie-aktiviteter’ og ’forskningsinfrastrukturer’.

Det Europæiske Forskningsråd

Det Europæiske Forskningsråd vil fremme frontlinjeforskning i verdensklasse.

Det europæiske forskningsråd skal støtte forskerinitieret grundforskning inden

for alle forskningsdiscipliner. Det eneste evalueringskriterium er excellence.

ERC’s aktiviteter bestemmes af ERC’s eget videnskabelige råd, der skal arbejde

efter principperne videnskabelig excellence, autonomi, effektivitet, transparens

og ansvarlighed. Det Europæiske Forskningsråds videnskabelige råd etablerer

strategi, årligt arbejdsprogram og procedurer for evaluering af projektforslag

Fremtidige og nye teknologier

Aktiviteterne inden for fremtidige og nye teknologier (FET) dækker

grundforskning inden for nye og fremtidige teknologier.

De overordnede aktivitetsområder i forslaget er: ’FET-Åbent domæne: fremme af

nye idéer’, ’FET-Proaktive aktiviteter: fremme af nye temaer og samfund’ og

’FET-Flagskibe’: håndtering af store tværfaglige videnskabelige og teknologiske

udfordringer’.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Marie Sklodowska-Curie-aktioner

Det specifikke mål er at sikre den bedst mulige udvikling og den mest dynamiske

brug af Europas intellektuelle kapital for at opnå nye kvalifikationer og innovati-

on og således udnytte potentialet fuldt ud i alle sektorer og regioner.

De overordnede foreslåede aktivitetsområder er: ”Fremme af nye færdigheder

gennem indledende forskeruddannelser af topkvalitet”, ’Fremme af topkvalitet

gennem mobilitet på tværs af grænser og sektorer’, ’Stimulering af innovation

gennem gensidigt inspirerende videnudveksling’, ’Øgede strukturelle virkninger

gennem samfinansiering af aktiviteter’ og ’ Specifikke støtteaktioner og politiske

aktioner’.

Europæisk forskningsinfrastruktur

Det specifikke mål er at udruste Europa med forskningsinfrastruktur i verdens-

klasse, der er tilgængelig for alle forskere i og uden for Europa, så deres potentia-

le for videnskabelige fremskridt og innovation kan udnyttes fuldt ud.

De overordnede foreslåede aktivitetsområder er: ’Udvikling af europæiske forsk-

ningsinfrastrukturer frem til og ud over 2020’, ’Fremme af forskningsinfrastruktu-

rers innovationspotentiale og deres menneskelige kapital’ og ’ Styrkelse af en eu-

ropæisk politik for forskningsinfrastruktur og internationalt samarbejde’.

Industrielt lederskab

’Industrielt lederskab’ indeholder tre aktivitetsområder ’Lederskab inden for støt-

te- og industriteknologi’, ’Adgang til risikovillig kapital’ og ’Innovation i små og

mellemstore virksomheder’

Lederskab inden for støtte- og industrielteknologi

Det specifikke mål er at opretholde og opbygge globalt lederskab inden for støt-

teteknologi samt rumforskning og innovation, der danner grundlag for konkur-

renceevne i en række eksisterende og fremspirende industrier og sektorer.

Programmet indeholder aktiviteter inden for informations- og kommunikations-

teknologi, nanoteknologi, avancerede materialer, bioteknologi, avanceret produk-

tion og forarbejdning og rumforskning.

Adgang til risikofinansiering

Det specifikke mål er at medvirke til at rette op på markedssvigt, når det gælder

adgang til risikovillig kapital til finansiering af forskning og innovation.

De overordnede foreslåede aktivitetsområder er lånefaciliteten og egenkapitalfa-

ciliteten.

Innovation i SMV’er

Det specifikke mål er at stimulere væksten ved at øge graden af innovation i

SMV'er, dække deres forskellige innovationsbehov gennem hele innovations-

kredsløbet for alle typer innovation og derved skabe hurtigere voksende interna-

tionalt aktive SMV'er.

De overordnede foreslåede aktivitetsområder er: ’Mainstreaming af SMV-støtte’

og ’Særlig støtte’.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Samfundsmæssige udfordringer

’Samfundsmæssige udfordringer’ indeholder aktiviteter inden for seks sam-

fundsmæssige udfordringer; ’Sundhed, demografisk udvikling og velfærd’, ’Fø-

devaresikkerhed, bæredygtigt landbrug, havforskning og bioøkonomi’, ’Sikker,

ren og effektiv energi’, ’Intelligent, grøn og integreret transport’, ’Klimaindsats,

ressourceeffektivitet og råvareforsyning’ og ’Inkluderende, innovative og sikre

samfund’.

Sundhed, demografisk udvikling og velfærd

Det specifikke mål er at forbedre livslang sundhed og velfærd for alle.

De overordnede foreslåede aktivitetsområder inkluderer ’forståelse af determi-

nanter for sundhed, bedre sundhedsfremme og sygdomsforebyggelse’; ’Udvikling

af effektive screeningprogrammer og bedre vurdering af sygdomsdisposition’,

’Bedre overvågning og beredskab’; ’Sygdomsforståelse’; ’Udvikling af bedre fo-

rebyggende vacciner’; ’Bedre diagnoser’; ’Brug af in-silico-lægemidler til bedre

forvaltning og forudsigelse af sygdomme’; ’Sygdomsbehandling’; ’Overførsel af

viden til klinisk praksis og skalerbare innovationsaktioner’; ’Bedre anvendelse af

sundhedsdata’; ’Overførsel af viden til klinisk praksis og skalerbare innovations-

aktioner’; ’Bedre anvendelse af sundhedsdata’; ’Bedre videnskabelige redskaber

og metoder til støtte af politikformulering og lovgivningsmæssige behov’; ’Aktiv

aldring, uafhængighed og intelligente omgivelser’; ’Individuel indflydelse på

sundhedsmæssig selvforvaltning’; ’Fremme af integreret behandling’

’Optimering af sundhedssystemernes effektivitet og nedbringelse af uligheder

gennem evidensbaseret beslutningstagning og formidling af bedste praksis samt

innovative teknologier og tilgange’.

Fødevaresikkerhed, bæredygtigt landbrug, havforskning og bioøkonomi

Det specifikke mål er at sikre tilstrækkelige forsyninger af sikre fødevarer af høj

kvalitet og andre biobaserede produkter gennem udvikling af produktive og res-

sourceeffektive primærproduktionssystemer, fremme af tilknyttede økosystem-

tjenester sammen med konkurrencedygtige lavemissionskæder. Dette vil frem-

skynde overgangen til en bæredygtig europæisk bioøkonomi.

De overordnede foreslåede aktivitetsområder er: ’Bæredygtigt landbrug og skov-

brug’, ’En bæredygtig og konkurrencedygtig landbrugsfødevareindustri, som

leverer en sikker og sund kost’; ’Udnyttelse af levende marine ressourcers

potentiale’ og ’Bæredygtige og konkurrencedygtige biobaserede industrier’.

Sikker, ren og effektiv energi

Det specifikke mål er at indføre et pålideligt, bæredygtigt og konkurrencedygtigt

energisystem, set i lyset af de stadig mere knappe ressourcer, stigende energibe-

hov og klimaændringerne.

De overordnede foreslåede aktivitetsområder er: ’Nedbringelse af energiforbruget

og CO

-fodaftrykket gennem intelligent og bæredygtig anvendelse’;

’Billig

kulstoffattig elforsyning’; ’Alternative brændstoffer og mobile energikilder’; ’Et

intelligent, fælleseuropæisk elnet’; ’Ny viden og nye teknologier’; ’Håndfaste

beslutninger og offentlighedens deltagelse’ og ’Udbredelse af energiinnovation

på markedet og styrkede markeder og forbrugere’.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Intelligent, grøn og integreret transport

Det specifikke mål er at udvikle et europæisk transportsystem, der er ressource-

besparende, miljøvenligt, sikkert og integreret til gavn for borgerne, økonomien

og samfundet.

De overordnede foreslåede aktivitetsområder er: ’Ressourceeffektiv transport

med respekt for miljøet’; ’Bedre mobilitet, færre trafikpropper og øget

sikkerhed’; ’Den europæiske transportindustri i det globale førersæde’ og

’Samfundsøkonomisk forskning og fremadrettede aktiviteter vedrørende politiske

beslutninger’.

Klimaindsats, ressourceeffektivitet og råvareforsyning

Det specifikke mål er at udvikle en ressourceeffektiv økonomi, der er robust over

for klimaforandringer, og som opfylder den voksende verdensbefolknings behov

inden for bæredygtige rammer for planetens naturressourcer. Aktiviteterne skal

bidrage til at forbedre Europas konkurrenceevne og øge trivslen, alt imens de sik-

rer miljømæssig integritet og bæredygtighed, holder den gennemsnitlige globale

opvarmning på under 2 °C og gør det muligt for økosystemerne og samfundet at

tilpasse sig klimaforandringerne.

De overordnede foreslåede aktivitetsområder er: ’Bekæmpelse af

klimaforandringer og tilpasning hertil’; ’Bæredygtig forvaltning af

naturressourcerne og økosystemerne’; ’Sikring af bæredygtig forsyning af

råstoffer uden for energi- og landbrugsområdet’; ’Fremme overgangen til en grøn

økonomi gennem miljøinnovation’ og ’Udvikling af omfattende globale

observations- og informationssystemer på miljøområdet’.

Inkluderende, innovative og sikre samfund

Det specifikke mål er at fremme inkluderende, innovative og sikre europæiske

samfund på baggrund af hidtil usete forandringer og voksende global indbyrdes

afhængighed.

De overordnede foreslåede aktivitetsområder er: ’Inkluderende samfund’, ’Inno-

vative samfund’ og ’Sikre samfund’.

Det Fælles Forskningscenters (JRC) ikke-nukleare aktiviteter

Det Fælles Forskningscenter (JRC) vil gennemføre forskning for at forbedre det

videnskabelige grundlag for politiske beslutninger, øge vores indsigt i de

naturlige processer, der ligger bag de samfundsmæssige udfordringer, og

undersøge nye videnskabelige områder og teknologier blandt andet gennem et

program vedrørende forberedende forskning.

3.3 Regler for deltagelse og formidling

Ad I Indledende bestemmelser, art. 1-4

Reglerne for deltagelse gælder for deltagelse i indirekte foranstaltninger, men ik-

ke i direkte foranstaltninger, der udføres af Det Fælles Forskningscenter.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Ad II Regler for deltagelse

Ad IIi. Generelle bestemmelser, art. 5-7

Enhver juridisk enhed må deltage i aktioner. De konkrete arbejdsprogrammer kan

dog stille yderligere krav som eksempelvis udelukkelse af juridiske enheder etab-

leret i tredjelande.

Ad IIii. Tilskud, art. 8-33

Som minimum skal der i hver aktion deltage tre uafhængige juridiske enheder,

der hver er etableret i forskellige medlemsstater eller associerede stater. Dog kan

der undtages herfra, hvad angår SMV’er og hvad angår Det Europæiske Forsk-

ningsråd. Tilskud kan være af hvilken som helst type beskrevet i EU’s finansfor-

ordning.

Projektforslag skal evalueres efter kriterierne excellence, virkning og gennemfø-

relsens kvalitet og effektivitet, dog undtaget for Det Europæiske Forskningsråd,

hvor videnskabelig excellence er eneste vurderingskriterium.

Horisont 2020 kan finansiere op til 70 % af omkostningerne til udformning af

prototyper, afprøvning, demonstration, eksperimentel udvikling, styring, mar-

kedsintroduktion og programstøtteforanstaltninger.

Horisont 2020 kan finansiere op til 100 % for alle andre typer aktiviteter.

Indirekte omkostninger skal refunderes med en fast sats på 20 % af de totale om-

kostninger.

Ad IIiv Priser, offentlige indkøb og finansielle instrumenter art. 34-36

Kommissionen eller et tilskudsorgan kan uddele priser. Indkøb i form af præ-

kommercielle eller innovative løsninger skal foretages ifølge finansforordningen.

Finansielle instrumenter (for eksempel lån eller garantier) kan anvendes.

Ad IIvii. Eksperter, art. 37

Kommissionen kan bistås af uafhængige eksperter ved bedømmelsen af forslag.

Eksperterne findes og udvælges på grundlag af indkaldelse af ansøgninger fra

enkeltpersoner samt indkaldelse henvendt til nationale forskningsorganer, institu-

tioner eller virksomheder med henblik på opstilling af lister over egnede kandida-

ter. Kommissionen kan udpege eksperter uden for disse lister. Kommissionen of-

fentliggør lister over eksperter, der har deltaget i evalueringer.

Ad III. Reglerne for formidling af resultater, art. 38-51

Ad IIIi Resultater, art. 38-47

Resultater ejes af deltageren, der producerer dem. Hvis resultaterne kan anvendes

erhvervsmæssigt, skal dens ejere sikre, at den beskyttes under behørig hensynta-

gen til de berettigede interesser, især kommercielle, som deltagerne i den pågæl-

dende aktion har.

Deltagerne skal nyttiggøre resultater eller sørge for, at de bliver nyttiggjort. Sker

dette ikke, kan Kommissionen formidle disse resultater. Denne formidling må

dog ikke krænke intellektuelle rettigheder og ejerens berettigede interesser. En

deltager, der påberåber sig berettigede interesser, skal påvise, at han vil få påført

uforholdsmæssig stor skade. Videreformidling af disse resultater må ikke ske før

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Kommissionen eller tilskudsorganet har foretaget en beslutning om, hvorvidt de

vil overtage ejerskabet og foretage de nødvendige forholdsregler for beskyttelse

af ejerens rettigheder.

Ad IIIii Priser og udbud, art. 48-49

Støtte kan gives i form af priser, indkøb, prækommercielle indkøb og offentlige

indkøb af innovative løsninger.

Ad IV Afsluttende bestemmelser, art. 50-52

Forordning(EF) nr. 1906/2006 ophæves med virkning fra den 1. januar 2014.

4. Europa-Parlamentets udtalelser

Europa-parlamentet har endnu ikke udtalt sig om forslaget.

Forslaget skal behandles af Europa-Parlamentets udvalg for industri, forskning

og energi.

5. Nærhedsprincippet

Kommissionen angiver, at forslagene er udformet med henblik på at opnå størst

mulig merværdi og effekt på EU-plan og omfatter først og fremmest mål og akti-

viteter, der ikke kan gennemføres effektivt, hvis medlemsstaterne handler hver

for sig.

I lyset af at handling på EU-plan kan styrke de overordnede rammer for EU-

samarbejdet om forskning og innovation med henblik på at bevare den kritiske

masse på centrale områder anses nærhedsprincippet for respekteret.

6. Gældende dansk ret

Forslaget påvirker ikke gældende dansk ret.

7. Konsekvenser

Forslaget har ingen administrative konsekvenser udover indvirkningen på EU’s

budget. Forslaget medfører en udgift på EU’s budget på ca. 658,1 mia. kr. i peri-

oden 2014-2020. Med den eksisterende EU-budgetnøgle betaler Danmark ca. 2

pct. af EU’s udgifter, svarende til en statslig udgift ved forslaget på ca. 13,2 mia.

kr. Det endelig budget for Horisont 2020 fastsættes som led i forhandlingerne om

den flerårige finansielle ramme for 2014-2020.

8. Høring

Forslaget blev sendt i bred skriftlig høring, herunder i EU-specialudvalget for

forskning med frist den 10. januar 2012. Sagen er endvidere behandlet på et mø-

de i EU-Specialudvalget for forskning den 18. januar 2012 samt et møde den 9.

maj 2012.

Herunder følger et resumé af høringssvarene i alfabetisk rækkefølge.

Aarhus Universitet

I tillæg til høringssvaret sendt gennem Danske Universiteter lægger Aarhus Uni-

versitet vægt på, at den foreslåede overheadrate på 20 % skal øges til 40-50 %

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

AC ønsker en styrkelse af ERC. AC pointerer, at de udpegede samfundsudfor-

dringer ikke er specifikt europæiske men globale, hvilket kræver større inddra-

gelse af tredjelande. Administrative forenklinger, et loft over antallet af tidsbe-

grænsede ansættelser og samme ansættelsesvilkår for Marie Sklodowska-Curie

gæsteforskere som deres kolleger på værtsuniversiteterne, skal gøre Horisont

2020 attraktivt for forskere.

Byggeriets organisationer

Byggeriets organisationer støtter et større markedsfokus med praksisnær forsk-

ning og SMV-inddragelse, dog ikke på bekostning af grundforskning. Byggeriets

organisationer advarer mod at kombinere kriterier, eksempelvis om både excel-

lence og erhvervsinddragelse i samme udbud. Under ”Industrielt Lederskab” fo-

reslår Byggeriets organisationer, at byggeteknologier tilføjes støtte- og industri-

teknologier og at problemorienteret forskning tilføjes ’Innovation i SMV’er’.

Under samfundsmæssige udfordringer foreslås det at styrke ’Klimaindsats, res-

sourceeffektivitet og Råvareforsyning’ og tilføje eksisterende byggemiljø til de

foreslåede emner og avancerede innovationsmetoder til nøgleteknologierne.

Danmarks Forskningspolitiske Råd (DFR)

DFR advarer mod, at budgetforslaget på 80 milliarder euro kan risikere at blive

reduceret i forhandlingerne mellem økonomisk pressede medlemsstater. Forslaget

om administrative forenklinger via strukturelle omorganiseringer støttes, men

forenklingsfokus skal i høj grad rettes mod de konkrete programmer, hvor antal-

let af timesedler og tiden fra indgivelse af ansøgning til indgåelse af kontrakt skal

mindskes. DFR mener, at ERC, Marie Sklodowska-Curie, SMV-inddragelse og

en fælleseuropæisk infrastruktur skal opprioriteres, mens EIT, JRC og Joint Pro-

gramming bør nedprioriteres indtil resultaterne af disse programmer har gennem-

gået en evaluering.

Danmarks Rederiforening

Danmarks Rederiforening mener, at den foreslåede forskningsindsats på frem-

driftsteknologier er positivt, men p.t. eksisterer der ikke alternativer til fossile

brændstoffer for skibsfarten. I stedet er løsningen at øge energieffektiviteten.

Konkurrenceevnen afhænger ikke udelukkende af teknologisk innovation. Også

en liberalisering af markedet er nødvendig. Forskningsindsats i forhold til mobili-

tet, transportkæder og logistik kan fremme et tilbagestående indre europæisk

marked for skibsfart. Danmarks Rederiforening støtter en europæisk forsknings-

indsats i pirateri.

Dansk Energi

Dansk Energi støtter forslaget om at lette omstillingen til en grøn økonomi via en

øget indsats på energi- og transportområderne. Set i lyset af kernekraftens udfas-

ning i mange europæiske lande bør fortsat støtte til Euroatom-programmet over-

vejes.

Dansk Magisterforening:

Dansk Magisterforening støtter Kommissionens fokus på samfundsudfordringer,

og at samfundsvidenskab og humaniora inddrages. Kommissionen kritiseres for

et overdrevent fokus på SMV’er og industri. Dårlige og usikre ansættelsesvilkår

under Marie Sklodowska-Curie skal afhjælpes via en opfølgningsmekanisme. Li-

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

gestilling og uddannelseskvalitet kan styrkes, hvis der sættes et loft over antallet

af forskere på tidsbegrænsede ansættelser og et specifikt overhead til undervis-

ning indbygges i programmernes opslag. Administrative forenklinger bydes vel-

komne.

Danmarks Tekniske Universitet (DTU)

DTU mener, at det er positivt, at de nuværende programmer for konkurrenceev-

ne- og innovation og Det Europæiske Institut for Innovation og Teknologi lægges

sammen med det nuværende rammeprogram for forskning under Horisont 2020.

DTU mener også, at det er positivt med administrative forenklinger og en 100 %

EU-finansiering af forskningsaktiviteter i stedet for de nuværende 75 %. Dog

skal muligheden for at vælge at få betalt de fulde indirekte omkostninger fasthol-

des, og Kommissionens forslag om et fast overhead på 20 % kritiseres, da man ri-

sikerer, at ikke alle omkostninger ved forskningsprojektet dækkes. De såkaldte

synergy grants under Det Europæiske Forskningsråd skal styrkes og inddragelse

af flere deltagere skal tillades – også fra tredjelande. Opslag under programmet

”Industrielt lederskab” skal være åbne og defineres ud fra både erhvervsliv og

forskermiljøers dagsordner, hvor projekter med høj risiko og gevinst finansieres.

Dansk Nefrologisk Selskab

Inden for samfundsudfordringen ”Sundhed, demografiske ændringer og trivsel”

mener Dansk Nefrologisk Selskab, at særligt kronisk nyresygdom (CKD) bør væ-

re en prioritet, da sygdommen rammer 10 % af befolkningen og koster 400.000

kroner årligt per patient. Via en tværfaglig tilgang og inddragelse af medicinalin-

dustrien og it-teknologi kan en europæisk forskningsindsats bidrage til CKDs fo-

rebyggelse.

Danske Regioner

Danske Regioner mener, det er glædeligt, at den finansielle ramme forhøjes, at

der er fokus på administrativ forenkling, og at forskning og innovation integreres.

Danske Regioner støtter forslaget om sundhed som et særligt indsatsområde. Der

bør være fokus på at sikre at betydningsfulde forskningsresultater når ud til pati-

enterne ved støtte til kliniske forskningsforsøg. Det er godt med øget inddragelse

af SMV’ere og industri med udgangspunkt i faglige argumenter. Danske Regio-

ner mener også, offentlig forskning i ikke-rentabel medicin er nødvendig men ik-

ke nødvendigvis oplagt for industrien at medvirke i. SMV’ers inddragelse skal

ske via den foreslåede koordinering med Europæiske Innovationspartnerskaber

(EIP) og bedre adgang til udbuddene i programmet ”Industrielt Lederskab”.

Danske Universiteter

Danske Universiteter finder det positivt, at budgettet foreslås forhøjet, at admini-

strative forenklinger gennemføres, at Det Europæiske Forskningsråd styrkes og

gives større administrativ autonomi. Tværfaglige løsninger og internationalt sam-

arbejde er nødvendigt for at løse de samfundsmæssige udfordringer. Finansierin-

gen skal så vidt muligt ske via en fast rate for betaling af indirekte omkostninger.

Modellen, hvor de fulde indirekte omkostninger finansieres, skal stadig være en

mulighed, om end denne opleves som administrativt mere besværlig. Forsknin-

gens kvalitet og ikke antallet af inddragne SMV’ere bør stadig være det primære

udvælgelseskriterium.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Det Frie Forskningsråd (DFF)

DFF ser positivt på samfundsudfordringer som struktur for Horisont 2020, men

kritiserer at samfundsvidenskab og humaniora kun foreslås som støttevidenskab

uden et selvstændigt opslag. Det Europæiske Forskningsråd, infrastruktur og ad-

ministrative forenklinger støttes. Konkrete kritikpunkter er, at fremtidige og nye

teknologier er for snævert defineret og ikke medtager danske styrkepositioner

som IT og brugersystemer. Desuden skal software nævnes under IKT-

programmet.

Det Strategiske Forskningsråd (DSF)

Det Strategiske Forskningsråds lægger vægt på, at opdelingen mellem industrielt

lederskab og samfundsmæssige udfordringer ikke fører til, at løsningen af de

samfundsmæssige udfordringer ikke indtænker styrkelsen af industrielt lederskab

inden for områder som fødevarer, velfærdsteknologi og det medicinske område.

Hvad angår regler for deltagelse lægger DSF vægt på, at de ikke hindrer globalt

samarbejde.

DI byder Kommissionens forslag velkommen. DI lægger vægt på, at Horisont

2020 gøres mere attraktivt for virksomheder, gennemgribende forenkles, fokuse-

rer på nogle få store samfundsmæssige udfordringer, tiltrækker excellente forske-

re, projekter og virksomheder til de europæiske lande, skal virke teknologidri-

vende og netværksskabende samt fokuserer på at gøre europæisk produktion glo-

balt konkurrencedygtig. DI er enig i den overordnede struktur. Hvad angår viden-

skabelig topkvalitet støtter DI en styrkelse af ERC, Eurostars og en fortsættelse

af den europæiske erhvervs ph.d.-ordning. Hvad angår samfundsmæssige udfor-

dringer bakker DI op om valget af de seks foreslåede udfordringer. DI bakker og-

så op om forenklingstiltagene i Kommissionens forslag.

Finansrådet

Finansrådet ønsker bredere og enklere opslag i Horisont 2020 med henblik på at

øge virksomhedsdeltagelsen. Det ses gerne, at de danske prioriteter i FORSK

2020-kataloget går igen i Horisont 2020. Særligt forskningsområderne IKT og fi-

nans-it skal konkret nævnes i forslaget. Løsning af it-sikkerhedsudfordringer i

forhold til ”Det digitale Europa” er ligeledes en prioritet. Disse tværfaglige

forskningsområder repræsenterer danske styrkepositioner. I mangel på risikovil-

lig kapital bør det europæiske venturekapitalmarked udvikles, uden dog at forvri-

de markedet og konkurrere med nationale ordninger som eksempelvis Vækstfon-

den.

FTF

FTF støtter Kommissionens forslag om at øge bevillingen til Horisont 2020. For

at løse de seks samfundsmæssige udfordringer skal innovation være praksisnær,

tværfaglig og inddrage medarbejdere, brugere og forskellige forskningsmiljøer

inklusive professionsskoler og erhvervsakademier.

GTS

GTS støtter Europa-Parlamentets forslag om at øge budgettet til 100 milliarder

euro i stedet for Kommissionens foreslåede 80 milliarder euro. I forhold til den

konkrete projektfinansiering kritiserer GTS Kommissionens forslag om en med-

finansieringsrate på 100 % og 20 % overhead. I stedet foreslår GTS, at der finan-

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

sieres 75 % af direkte omkostninger og 75 % overhead. Modsat Kommissionen

mener GTS, at samme sats bør gælde, uanset om aktiviteten er henholdsvis

”forskning” eller innovation”, mens forskellige satser for forskellige institutioner

ønskes fastholdt. Kommissionens nye SMV-instrument støttes af GTS så længe

udbuddene målrettes SMV’ernes ønsker og ikke strategisk-politiske hensyn.

Håndværksrådet

Håndværksrådet ser positivt på Horisont 2020’s SMV-fokus. Udbuddene skal

målrettes SMV’ere, særligt SMV’ere med under 50 ansatte. Administrativ for-

enkling med kortere og faseopdelte ansøgningsprocedurer og mindre konsortier

støttes af Håndværksrådet.

IDA

Dansk Ingeniørforening, IDA, ser positivt på Kommissionens fokus på vækst via

markedsdreven innovation. Det skal ske via støtte til SMV’ere, demonstrations-

faciliteter og ud fra en tværfaglig tilgang, der er nødvendig hvis Europas excel-

lente grundforskning skal omsættes til konkrete produkter på markedet. Ifølge

IDA spiller danske GTS’er en vigtig rolle i denne proces. Administrative forenk-

linger er nødvendige, hvis SMVer skal deltage.

IT Universitetet

Ifølge IT Universitetet kan investeringer i it-forskning og innovation i både tvær-

faglige projekter og eksisterende styrkepositioner bidrage til at løse EU's store

samfundsudfordringer. Dog bør software-forskning nævnes specifikt i Kommis-

sionens forslag. I forhold til administrative forenklinger skal man konkret mind-

ske antallet af timesedler for forskere, der er tilknyttet det pågældende EU-

projekt på deltid.

Københavns Universitet (KU)

KU foreslår, at budgettet på 80 milliarder euro hæves til 100 milliarder euro. KU

mener, at Kommissionens 6 samfundsudfordringer er et positivt tiltag, idet disse

lægger op til tværfaglighed, så også humaniora og samfundsfaglige tilgange ind-

drages i teknologi og innovation. Det kræver dog brede og åbne calls, så der ikke

konstrueres 6 nye siloer uden koordinering mellem sig. At ERC og grundforsk-

ningen styrkes er positivt, men excellence som eneste kriterium for udvælgelse er

altafgørende. ERCs overkommelige administrationsbyrde er ligeledes et eksem-

pel til efterfølgelse for andre programmer. KU ønsker gerne endnu større forenk-

lingstiltag, end Kommissionen lægger op til. Industrideltagelse skal ske for at

fremme forskningens kvalitet og skal ikke være et afgørende parameter, når an-

søgninger prioriteres, mener KU.

Landbrug og Fødevarer

Landbrug og Fødevarer mener, at budgettet for Horisont 2020 som helhed og fø-

devareprogrammet i særdeleshed bør øges. I forhold til den konkrete projektfi-

nansiering kritiseres Kommissionens forslag om en medfinansieringsrate på 100

% plus 20 % overhead samt de forskellige satser for hhv. forsknings – og innova-

tionsaktiviteter. Større erhvervsinvolvering sikres ved administrative forenklinger

og en tættere tilknytning mellem fødevareprogrammet og programmerne under

”industrielt lederskab”. De danske modeller for erhvervs-ph.d’er og innovations-

konsortier foreslås gennemført på EU-plan. Indholdsmæssigt skal energiudfor-

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

dringen inddrages i alle seks samfundsmæssige udfordringer, og særlig fokus bør

lægges på danske styrkepositioner som forarbejdningssektoren og dyrevelfærd.

LO ser positivt på de foreslåede administrative forenklinger, den tværfaglige til-

gang til samfundsudfordringerne og sammenlægningen af de nuværende pro-

grammer for konkurrenceevne- og innovation og Det Europæiske Institut for In-

novation og Teknologi under Horisont 2020. I programmet ”industrielt leder-

skab” skal tiltagene rettes mod praktisk innovation i stedet for at være forsk-

ningsdrevne. Derimod skal forskning i selve den industrielle produktion og

forskning i arbejdsmarkedet støttes.

LVS og Lægeforeningen

Lægevidenskabelige selskaber (LVS) og Lægeforeningen støtter Kommissionens

forslag om at øge bevillinger til Det Europæiske Forskningsråd og Marie

Sklodowska-Curie. At sundhedsforskningen kun modtager 10 % af midlerne i

Horisont 2020 kritiseres. Administrativ forenkling støttes. Konkret kan anbefa-

linger fra Det Nationale Samarbejdsforum for Sundhedsforsknings; ”Sund

Vækst” anvendes på EU-plan og én central ansøgningsindgang for EU-

programmer efterlyses.

Vindmølleindustrien

Vindmølleindustrien mener, at budgetterne for Strategic Energy Technology Plan

(SET-planen) og European Wind Initiative (EWI) ikke er tilstrækkelige for, at

programmernes mål kan opfyldes. I stedet for at give vindkraft en specifik bud-

getpost ud fra en rangordning af energikilder, som Vindmølleindustrien ønsker,

nævner Kommissionen blot vindkraft på lige fod med atomkraft og ”carbon cap-

ture and storage” (CSS).

9. Generelle forventninger til andre landes holdninger

Forslaget er blevet behandlet på en række møder i rådsarbejdsgruppen for forsk-

ning samt på rådsmøderne den 6. december 2011 og den 21. februar 2012.

Forslaget og dets overordnede struktur har generelt fået en positiv modtagelse fra

alle lande. Der er bred opbakning til, at Horisont 2020 også inkluderer EIT samt

dele af det gamle rammeprogram for innovation og konkurrenceevne (CIP). Der-

udover er der generel opbakning til opdelingen i tre søjler med videnskabelig

topkvalitet, industrielt lederskab og samfundsmæssige udfordringer. Der er lige-

ledes opbakning til målsætningen om at skabe en tættere kobling mellem forsk-

ning og innovation og til en markant forenkling af reglerne for brugerne. Behovet

for synergi med strukturfondene med henblik på kapacitetsopbygning er tillige

blevet understreget.

Nedenfor følger en opsummering af de væsentligste diskussioner under forhand-

lingerne.

Opsplitning af den sjette samfundsmæssige udfordring ’Inkluderende, innovative

og sikre samfund’ i to udfordringer

Kommissionen har foreslået, at søjlen om samfundsmæssige udfordringer har

seks udfordringer inklusiv en om ’inkluderende, innovative og sikre samfund’. Et

flertal af lande har ønsket at dele denne udfordring op i to udfordringer; én om de

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

udfordringer, der primært kan adresseres af samfundsvidenskaberne og humanio-

ra og én om det sikre samfund. Dette har formandskabet inkluderet i kompromis-

forslaget, så der nu er to nye udfordringer om henholdsvis ’Europe in a changing

world – culture, identity and social change’ og ’secure societies – protecting

freedom and security of Europe and its citizens’.

Etablering af en horisontal boks om tværgående emner

Et flertal af lande har ønsket at fremhæve betydningen af en række tværgående

emner, hvilket har resulteret i et ønske om etableringen af en horisontal boks,

hvor en række tværgående emner er fremhævet. Det drejer sig blandt andet om

samfundsvidenskaberne og humaniora, bæredygtig udvikling og klimaforandrin-

ger, ligestilling, små- og mellemstore virksomheder, bredere deltagelse, forholdet

mellem videnskab og samfund og internationalt samarbejde.

Styrkelse af målsætningen om deltagelsen af SMV’er

I Kommissionens forslag står der, at det forventes, at 15 % af det samlede kom-

binerede budget for det specifikke mål "Lederskab inden for støtte- og industri-

teknologi" og indsatsområdet "Samfundsmæssige udfordringer" går til SMV'er.

Et flertal af lande har ønsket at gøre denne målsætning mere ambitiøs. Målet om

SMV-deltagelse er derfor hævet til 20 % i kompromisteksten.

Forskeres karriereveje

I det nuværende rammeprogram får deltagere dækket deres faktiske omkostnin-

ger. Det betyder, at aflønningen er afhængig af det nationale omkostningsniveau.

En række medlemsstater ønsker, at der skal indsættes en ny artikel med en hen-

sigtserklæring om, at der skal laves en mekanisme for at mindske forskellen i af-

lønning af forskere i rammeprogrammet. De overordnede principper om afløn-

ning er forankret i Finansforordningen, som regulerer EU-betalinger og finansiel

forvaltning. Kompromisteksten indeholder ikke en reference til spørgsmålet om

aflønning, men er derimod en hensigtserklæring om, at Horisont 2020 bl.a. skal

bidrage til promovering og attraktiviteten af forskeres karriere i hele EU i kon-

teksten af et europæisk forskningsrum.

Regler for deltagelse

Hvad angår regler for deltagelse, diskuteres bl.a. muligheden for at genindføre

muligheden for at beregne de indirekte omkostninger. Således at der bliver en

valgfrihed mellem en fast rate (20 %) eller refusion af de reelle dokumenterede

indirekte udgifter.

Særprogrammet

Hvad angår særprogrammet har en række lande spurgt ind til den fremtidige

governancestruktur herunder programkommittéernes fremadrettede rolle. Mange

lande har endvidere understreget behovet for en styrket SMV målsætning fra 15

% til 20 %. Diskussionerne har endvidere understreget bred enighed om bedre in-

tegration af samfundsvidenskab og humaniora i alle de samfundsmæssige udfor-

dringer. Der er endvidere fokus på en tættere kobling mellem forskning og inno-

vation, mulighed for flere små- og mellemstore projekter samt mere løsningsori-

enterede projekter.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

10. Regeringens generelle holdning

Regeringen bakker generelt op om Kommissionens foreslåede struktur med tre

hovedelementer, videnskabelig topkvalitet, industrielt lederskab og samfunds-

mæssige udfordringer. Hvad angår det danske EU-formandskabs kompromisfor-

slag til forordningen om Horisont 2020 samt Kommissionens forslag til særpro-

gram og regler for deltagelse foreslås nedenstående holdning til de centrale

spørgsmål.

Ligestilling

Regeringen støtter forslaget om at sikre ligestilling og integration af et kønsper-

spektiv i forsknings- og innovationsaktiviteterne. Regeringen kan således støtte

etableringen af en horisontal boks med henblik på at fremhæve en række tværgå-

ende emner af central betydning, herunder ligestilling.

Forskeres karriereveje

Regeringen kan acceptere en særskilt artikel med understregning af, at Horisont

2020 bl.a. skal bidrage til promovering og attraktiviteten af forskeres karriere i

hele EU i konteksten af et europæisk forskningsrum.

Etik

Regeringen støtter forslaget om, at alle forsknings- og innovationsaktiviteter skal

gennemføres under overholdelse af grundlæggende etiske principper.

Komplementaritet

Regeringen støtter forslaget om at sikre komplementaritet med andre EU-

støtteprogrammer, særligt strukturfondene, Program for erhvervslivets konkur-

renceevne og SMV’er (COSME) og uddannelsesprogrammerne.

Offentlig-private partnerskaber

Regeringen er overordnet set positivt indstillet over for forslaget om at fortsætte

de allerede eksisterende offentlig-private partnerskaber (OPP’er), herunder

OPP’er etableret under traktatens Artikel 187. Regeringen finder endvidere, at

man skal bygge videre på de positive erfaringer fra FP7’s Cooperation-program

med SMV-rettede instrumenter med høje krav til deltagelse af industri og

SMV’er kombineret med en tæt kontakt til slutbrugere.

Regeringen er positivt indstillet over for forslaget om en fortsættelse af de fælles

teknologiinitiativer, såfremt de lever op til rammerne for Horisont 2020. Dette

gælder især forslaget om, at de fælles regler for Horisont 2020 skal gælde for alle

offentlig-private partnerskaber. Nye teknologiinitiativer skal ligeledes kun sættes

i gang, såfremt de afspejler prioriteterne for Horisont 2020 og tilfører europæisk

merværdi. Regeringen ønsker samtidigt, at nye teknologiinitiativer begrænses så

kompleksiteten for ansøgerne ikke forøges.

Regeringen mener, der bør gøres mere for at inddrage SMV’er i videreudviklin-

gen af de fælles teknologiinitiativer, herunder for at skabe en tæt kontakt til slut-

brugerne.

Offentlig-offentlige partnerskaber

Offentlig-offentlige partnerskaber (P2P) er en måde at styrke forskningssamar-

bejdet, hvor det er medlemslandene og de associerede lande, der leder processen.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Erfaringerne viser, at P2P´s er en meget effektiv måde til at undgå fragmentering

og opnå bedre koordinering af forskningen i Europa. Finansieringen af disse ini-

tiativer skal hovedsagligt komme fra medlemslandene. I Kommissionens forslag

lægges der op til større EU medfinansiering i fremtiden via ERA-net og artikel

185 instrumenterne, såfremt det sikres, at der er tilstrækkelig finansiel opbakning

fra de deltagende lande.

Regeringen støtter fortsat brug af offentlig-offentlige partnerskaber i form af

ERA-NET, ERA-NET Plus, art. 185 initiativer og fællesprogramlægningsinitiati-

ver (Joint Programming Initiatives - JPI´s). Horisont 2020 skal bidrage til en fort-

sat styrkelse af disse partnerskaber.

Regeringen støtter ligeledes udviklingen af et nyt forenklet og fleksibelt ERA-

NET instrument, som er en sammensmeltning af de nuværende ERA-NET og

ERA-NET plus- instrumenter.

Regeringen støtter forslaget om, at nye artikel 185-initiativer kun igangsættes så

længe de lever op til de formulerede krav om bl.a. sammenhæng med Horisont

2020 prioriteterne og har en klar finansiel opbakning fra de deltagende lande.

Internationalt samarbejde

Regeringen støtter, at Horisont 2020 stadig skal være åbent for deltagelse af

forskningsorganisationer fra tredjelande. Horisont 2020 bør stadig være det mest

åbne forskningsprogram i verden.

Endvidere støttes det fra regeringens side, at samarbejde med tredjelande og in-

ternationale organisationer skal 1) understøtte Europas forskningsexcellence, 2)

stimulere Europas konkurrenceevne, 3) bidrage til løsningen af de samfundsmæs-

sige udfordringer samt 4) komplementere udenrigs- og udviklingspolitiske mål-

sætninger.

Endelig støtter regeringen, at forsknings- og innovationssamarbejde med tredje-

lande skal baseres på fælles interesser og gensidig nytte samt at reciprocitet i ad-

gangen til forsknings- og innovationsprogrammer bør tilstræbes.

Etablering af en horisontal boks om tværgående emner

Regeringen kan støtte etableringen af en horisontal boks om tværgående emner.

Evaluering

Regeringen finder generelt, at det er vigtigt, at det sikres, at Horisont 2020 bidra-

ger med reel merværdi i forhold til europæiske vækst og konkurrenceevne.

Regeringen lægger derfor vægt på, at der på passende tidspunkter gennemføres

evalueringer, som vurderer både tilrettelæggelse af rammeprogrammet og virk-

ningen af programmet på europæisk vækst og konkurrenceevne samt den tekno-

logiske udvikling i fællesskabet. Regeringen kan støtte Kommissionens forslag

om at gennemføre en midtvejsevaluering senest i 2017 og en slutevaluering af

Horisont 2020 senest i 2023.

Det Europæiske Institut for Innovation og Teknologi (EIT).

Regeringen støtter generelt en fortsættelse af EIT, da en yderligere integration af

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

videntrekanten; uddannelse, forskning og innovation, er vigtig for at styrke Euro-

pas innovationskapacitet. Det støttes ligeledes fra regeringens side, at EIT og

EIT’s videns- og innovationsfællesskaber (Knowledge and Innovation

Communities - KICs) skal understøtte Unionens 2020-mål samt de generelle

hovedmålsætninger i Horisont 2020.

Hovedideen bag KICs og deres virkemåde støttes fra dansk side, og regeringen

finder, at Kommissionens forslag om en evaluering af EIT, støttet af et

uafhængigt ekspertpanel, er vigtig. Regeringen kan støtte de opstillede punkter,

som EIT skal måles op imod, herunder EIT’s evne til at bidrage til de prioriterede

samfundsmæssige udfordringer og de specifikke målsætninger under ”industrielt

lederskab” programmet under Horisont 2020. Endelig kan Regeringen støtte, at

en tredje bølge af KICs under Horisont 2020 først kan igangsættes efter denne

evaluering er gennemført.

Afgørelse om særprogrammet i Horisont 2020

Særprogrammets overordnede målsætninger introduceres i Horizon 2020 hoved-

forordningen. Særprogrammet har tre hoveddele; videnskabelig topkvalitet, indu-

strielt lederskab og samfundsmæssige udfordringer.

Videnskabelig Topkvalitet

Det Europæiske Forskningsråd

Regeringen bakker op om et stærkt Europæisk Forskningsråd. Efter regeringens

mening bør Det Europæiske Forskningsråd i højere grad fokusere på at støtte

yngre forskere.

Regeringen støtter, at eneste udvælgelseskriterium fortsat skal være videnskabe-

lig excellence. Fra regeringens side anser man det for vigtigt at fastholde dette,

da det er afgørende for, at Europa fortsat kan udvikle og fastholde forskere, der er

blandt de bedste i verden.

Regeringen understreger samtidig vigtigheden af at bevare Det Europæiske

Forskningsråds autonomi, hvilket er godt afspejlet i Kommissionens forslag.

Fremtidige og nye teknologier (FET)

Regeringen støtter forslaget om, at der i Horisont 2020 oprettes et selvstændigt

program for fri og tværdisciplinær grundforskning i fremtidige og nye teknologi-

er. Regeringen lægger i den henseende særlig vægt på muligheden for støtte til

radikalt nye, skrøbelige, tværfaglige og forskerinitierede idéer, hvor der endnu

ikke er et etableret forskningsmiljø på europæisk plan. Regeringen lægger ligele-

des vægt på, at udmøntningen af midler under programmet sker i dialog med eu-

ropæiske virksomheder.

Marie Sklodowska-Curie-aktioner

Regeringen støtter ideen om at gøre Europa mere attraktiv for de bedste talenter

og etablerede forskere og er enig i behovet for at styrke forskerrekruttering, for-

skeruddannelse, forskermobilitet og forskeres karrieremuligheder. Marie

Sklodowska-Curie aktionerne er et af de redskaber, der kan løfte denne opgave.

Særligt træningen af yngre forskere, samarbejdet mellem offentlige og private

forskere og sektorer samt tiltrækning af excellente forskere fra lande uden for EU

er danske prioriteter. Disse tre fokuspunkter er alle inkluderet i Kommissionens

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

forslag til Marie Sklodowska-Curie-aktionerne i Horisont 2020. Herudover bak-

kes der fra regeringens side op om en fortsættelse af den europæiske erhvervs-

PhD-ordning, såfremt pilotprojektet bliver en succes.

Regeringen har ligeledes noteret sig, at der i forslaget er inkluderet samfinansie-

ringsordninger med nationale mobilitetsprogrammer. Regeringen bakker op om

dette initiativ, men hovedvægten bør ligge i de tre ovennævnte fokuspunkter, så

disse områder ikke udhules.

Europæisk forskningsinfrastruktur

Regeringen er enig i behovet for en europæisk indsats for at sikre etablering af og

adgang til ny avanceret og kostbar forskningsinfrastruktur, idet adgangen til så-

danne faciliteter er afgørende for grundforskning, teknologisk udvikling og for-

skeruddannelse på højeste niveau. Regeringen lægger i den forbindelse vægt på,

forskningsintensive virksomheders adgang til og brug af fælles forskningsfacili-

teter. Regeringen lægger vægt på, at forskningsinfrastrukturer prioriteres både in-

den for den teknisk- og naturvidenskabelige forskning, men også inden for sam-

fundsvidenskab og humaniora, og at man generelt har fokus på udvikling af e-

infrastruktur. Regeringen støtter et fokus på globalt samarbejde om forskningsin-

frastruktur.

Industrielt lederskab

Lederskab inden for støtte- og industriteknologier

Regeringen støtter, at informations – og kommunikationsteknologi, nanoteknolo-

gi, avancerede materialer, bioteknologi, avancerede produktionsteknologier og

rumteknologier i programforslaget fremhæves som strategiske nøgleteknologier

til at sikre Europas konkurrenceevne. Regeringen støtter, at disse teknologier i

meget høj grad gøres attraktive for industriel deltagelse og understøtter offent-

lig/private samarbejder, samt at aktiviteter under dette indsatsområde også kan

understøtte ikke-teknologidreven innovation i virksomheder, fx brug af design-

kompetencer og brugerinddragelse til udviklingen af innovative produkter, ser-

vices og processer relateret til de udvalgte områder.

Regeringen lægger stor vægt på, at indsats og resultater inden for disse teknolo-

gier i Horisont 2020 til stadighed bliver indtænkt og finder anvendelse på tværs

af Horisont 2020. Herunder er det særlig vigtigt, at der skabes en klar og transpa-

rent styringsmæssig sammenhæng med de programmer, der udvikles under "Sam-

fundsmæssige Udfordringer".

Det er positivt, at der vil være en inddragende og systematisk tilgang til sikker-

heds- og risikovurderingen af nye teknologier inden for både nano- og biotekno-

logi.

Adgang til risikofinansiering

Fra regeringens side lægges vægt på etableringen af et velfungerende europæisk

marked for venturekapital. EU-initiativer på dette område skal således være ori-

enteret mod, at markedet for venturekapital bliver selvbærende på længere sigt.

Et stærkere marked for venturekapital kan forbedre mulighederne for risikovillig

kapital for SMV’er og derved bidrage til vækst og beskæftigelse.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Finansielle instrumenter, der er rettet mod at forbedre adgangen til finansiering

for SMV’er, skal være så fleksible og brede som muligt for at sikre, at relevante

aktører har kapacitet til at søge og administrere ordningerne. Det er vigtigt, at de

administrative procedurer, der er forbundet med ordningerne ikke hindrer aktører

i små medlemslande i at søge.

Samtidig bør det sikres, at de administrative procedurer er så simple som muligt,

således at det gøres nemt for aktører at søge. Der bør derfor etableres få afdelin-

ger med bredere ansøgningskriterier.

Innovation i små og mellemstore virksomheder

Regeringen lægger vægt på, at SMV-programmerne skal være rettet mod både de

forskningsaktive og de forskningskøbende SMV’er. Regeringen støtter forslaget

om en videreførelse af Eurostars programmet og det nye SMV-instrument i Hori-

sont 2020.

Regeringen kan støtte formandskabets kompromisforslag om at hæve målsætnin-

gen om SMV-deltagelse i Horizon 2020 generelt fra 15 % til 20 %.

Fra regeringens side lægges desuden vægt på, at initiativer i "Innovation i

SMV’er" har en tydelig EU-merværdiskabende effekt og ikke overlapper med øv-

rige EU-programmer og allerede eksisterende nationale tiltag. Regeringen lægger

derudover vægt på, at innovation i SMV’er ligeledes har fokus på kommercialise-

ring i innovative virksomheder.

Samfundsmæssige udfordringer

Regeringen støtter overordnet de seks foreslåede udfordringer, som skønnes at

være et godt grundlag for at sikre den nødvendige balance mellem kontinuitet og

fornyelse i rammeprogrammet. Regeringen støtter derudover en høj grad af er-

hvervsmæssig involvering i strategiske beslutninger for at sikre, at samfunds-

mæssige behov for nye produkter og serviceydelser hurtigt identificeres og imø-

dekommes, samt at forskningsresultater udnyttes kommercielt.

Regeringen finder det vigtigt, at der sikres en tværvidenskabelig tilgang til løs-

ningen af de samfundsmæssige udfordringer. Regeringen lægger derfor vægt på,

at beskrivelserne af alle de samfundsmæssige udfordringer også understøtter, at

en bedre forståelse for menneskelig opførsel, kultur, livssituationer og adfærd

inddrages i udviklingen af den teknologi, der støttes af Horisont 2020.

Der er behov for at tage hensyn til grænsefladerne mellem udfordringerne og re-

sten af programmerne, særligt lederskab inden for støtte- og industriteknologier.

Regeringen bakker endvidere op om muligheden for flere små- og mellemstore

projekter.

Sundhed, demografisk udvikling og velfærd

Regeringen støtter de foreslåede emner, der i høj grad falder sammen med danske

styrkepositioner og prioriteter. Specifikt støtter regeringen den foreslåede tilgang,

hvor der tages udgangspunkt i eksempelvis udvikling af metoder og redskaber i

kombination med fokus på sundhedsfremme samt forebyggelse, diagnostik og

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

behandling af sygdomme og lidelser – hele livet igennem. Der bør lægges særlig

fokus på at sikre, at betydningsfulde forskningsresultater når ud i befolkningen

og klinikkerne ved støtte til translationelle, kohorte-baserede kliniske studier.

Fødevaresikkerhed, bæredygtigt landbrug, havforskning og bioøkonomi

Regeringen er tilfreds med de hovedområder, der er identificeret i udfordringen

"Fødevaresikkerhed, bæredygtigt landbrug, hav- og akvakulturforskning og bio-

økonomi", idet disse er centrale for dansk fødevareforskning- og produktion og

omstillingen til det biobaserede samfund.

Regeringen lægger vægt på, at der i Horisont 2020 afsættes midler til forskning i

mulighederne for at anvende ny teknologi, som forventes at blive afgørende for

udviklingen af det bæredygtige og biobaserede samfund, herunder ikke mindst en

kombination af bioteknologi, nanoteknologi og IKT. Nye og effektive metoder til

produktion, forarbejdning og distribution inden for jordbrug, fiskeri og akvakul-

tur og nye bioteknologiske teknikker herunder bioraffinaderier er vigtige redska-

ber i omstillingen til en biobaseret økonomi, hvor forbedret produktivitet og kon-

kurrenceevne er helt centrale aspekter. Desuden bør forbrugerens krav om sunde,

sikre og velsmagende fødevarer af høj kvalitet adresseres i henhold til hele føde-

vareværdikæden.

Sikker, ren og effektiv energi

Regeringen støtter, at der i Horisont 2020 satses på forskning og udvikling af bæ-

redygtige energiteknologier og -systemer, der kan effektivisere og sikre både

energiforsyning og energiforbrug samt mindske afhængigheden af fossile

brændsler og hermed bidrage til realiseringen af SET-planen. Samtidig er den an-

vendelsesorienterede forskning afgørende for at få omsat ny viden til fremtidens

energisystemer.

Fra regeringens side ønsker man helt særligt at betone behovet for udvikling og

demonstration inden for vedvarende teknologier som 1) vindkraft, herunder off-

shore, 2) bioenergi, herunder biogas, 3) biomasseforædling og bioraffinering, 4)

brændselsceller og 5) fjernvarmeproduktion, som skønnes at have særligt store

udviklingspotentialer. Derudover lægger regeringen stor vægt på, at udvikling af

energiinfrastruktur prioriteres i det kommende rammeprogram, som et vigtigt

element i at sikre den europæiske energiforsyning. Regeringen ser i øvrigt gerne,

at programmet Intelligent Energi - Europa videreføres.

Intelligent, grøn og integreret transport

Det kan konstateres, at de vigtigste transportformer er dækket af forslaget. Fra

regeringens side lægges der vægt på, at temaet afspejler den balance som de for-

skellige transportformer har for den samlede europæiske transportstruktur og de

udfordringer, som transportsektoren står overfor i de kommende år. Regeringen

finder derfor, at balancen i forslaget bør ændres, så særligt den tekniske del

af luftfartsområdet kommer til at spille en mindre dominerende rolle i forhold til

overfladetransporterne søfart, jernbane og bil. For så vidt angår luftfartsområdet

bør fokus så vidt muligt prioriteres til anvendelse af lufttrafikstyring og alternati-

ve drivmidler. Regeringen støtter Kommissionens forslag om en ikke-modal op-

deling af programmet, således at der ikke, som i FP7, er en del til overfladetrans-

port, luftfart og tværgående emner, men i stedet søges en holistisk og integreret

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

tilgang til transportudfordringen.

Klimaindsats, ressourceeffektivitet og råvareforsyning

Regeringen kan støtte forslaget og finder, at det indeholder en velovervejet ba-

lance mellem teknologiske og ikke-teknologiske grønne løsninger til opnåelse af

en bæredygtig, ressourceeffektiv og klimarobust økonomi. Målet er, at det kan

bidrage til at styrke Europas konkurrenceevne og velfærd samtidig med at den

globale opvarmning holdes under 2° C, og samfundet og naturen har mulighed

for at tilpasse sig klimaforandringer. Regeringen lægger vægt på, at aktiviteterne

tilrettelægges, så programmet kan yde et substantielt bidrag til realiseringen af

EU's køreplan for et ressourceeffektivt Europa samt EU's handlingsplan for ECO-

Innovation. Derfor ser regeringen gerne, at miljødelen af indsatsen bliver mere

tydelig. Desuden lægger regeringen vægt på, at temaet omfatter studier i oceaner

og i polare og tropiske regioner, som er væsentlige for forståelsen af klimaæn-

dringer og deres indflydelse på såvel lokalbefolkningen, økosystemer og råstof-

udnyttelse, og at vand fremhæves som en vigtig ressource.

Inkluderende, innovative og sikre samfund

Regeringen har forholdt sig konstruktivt til kritikken af den sjette udfordring gå-

ende på, at denne sjette udfordring havde en uhensigtsmæssig sammenblanding

af samfundsvidenskabelig forskning og forskning i et sikkert samfund. Regerin-

gen kan således støtte opsplitningen af den sjette udfordring ”Inkluderende, inno-

vative og sikre samfund” til to udfordringer, der i formandskabets kompromis-

tekst hedder ”Europe in a changing world – inklusive, innovative and reflective

societies” samt ”secure societies – protecting freedom and security of Europe and

its citizens”.

Det Fælles Forskningscenters (JRC) Ikke-nukleare aktiviteter

Regeringen støtter det foreslåede fokus på samfundsmæssige udfordringer. Rege-

ringen mener generelt, at en større del af JRC's midler skal konkurrenceudsættes.

Forordning om regler for formidling og deltagelse

Fra regeringens side prioriteres lettelser af de administrative byrder i forbindelse

med ansøgning og deltagelse i Horisont 2020.

Færre særregler

Regeringen finder det vigtigt, at man så vidt muligt får etableret et maksimum af

fælles regler og så få særregler som muligt. Den af Kommissionen foreslåede flek-

sibilitet forekommer hensigtsmæssig, såfremt anvendelsen af særreglerne begræn-

ses mest muligt.

Medfinansieringsraterne og overheadraten

Regeringen lægger vægt på, at der sker en betydelig forenkling af rammeprogram-

met. Efter regeringens opfattelse vil kombinationen af en fast medfinansieringsrate

af de afholdte udgifter og en fast rate for de indirekte udgifter (overhead) føre til en

betydeligt nemmere projektadministration for alle brugere. Derudover vil det med-

føre en betydelig nedgang i antallet af fejl i afrapporteringen af afholdte udgifter og

reducering af time-to-grant. Efter regeringens opfattelse er samtidig helt centralt, at

deltagelsen i rammeprogrammet også fremover er attraktivt for forskningspartnere

og at eventuelle ulemper opvejes af enklere regler. Regeringen vil således arbejde

for en fast medfinansieringsrate og en fast overheadrate. Såfremt der ikke kan op-

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

nås tilslutning hertil, kan regeringen acceptere at støttemodtager får en vis valg-

frihed i forhold til at beregne de reelle indirekte omkostninger.

Regeringen finder, at afskaffelsen af forskellige medfinansieringsrater for for-

skellige deltagertyper og aktivitetstyper er et afgørende element i forenklingen.

Særligt er det en forudsætning, at krav om registrering og afrapportering af timer

og udgifter i forhold til aktivitetstypen bliver meget mindre detaljeret fremover.

Især registrering af omkostninger per aktivitetstype bør afskaffes. Ligeledes bør

man afskaffe registrering af timeforbrug i forbindelse med de enkelte delprojek-

ter, som hver enkelt projektdeltager skal levere.

Immaterielle rettigheder

Regeringen kan støtte de regler, der i Horisont 2020 lægges op til, for håndtering af

immaterielle rettigheder.

11. Tidligere forelæggelse for Folketingets Europaudvalg

Sagen blev forelagt Folketingets Europaudvalg forud for konkurrenceevneråds-

mødet den 5.-6. december 2011 og forud for konkurrenceevnerådsmødet den 20.-

21. februar 2012.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Punkt 8 d

(d) Forslag til Rådets forordning om forsknings- og

uddannelsesprogrammet for Det Europæiske

Atomenerigfællesskab (2014-2018), som komplementerer

Horisont 2020 – rammeprogram for forskning og innovation

KOM (2011) 812

- Fremskridtsrapport

1. Resumé

Kommissionens forslag til Euratom rammeprogrammet (2014-2018) – Euratom-

programmet – vedrører indirekte aktioner inden for fusion (ekskl. ITER), fission

og strålingsbeskyttelse samt direkte aktioner inden for nuklear sikkerhed foreta-

get af Det Fælles Forskningscenter (JRC). Euratom-programmet gennemføres

denne gang i en forordning, hvor man tidligere har anvendt fire forskellige rets-

akter. Konstruktionen af ITER (International Thermonuclear Experimental Reac-

tor) er holdt uden for programmet, idet Kommissionen foreslår, at finansieringen

heraf ligger uden for den flerårige finansielle ramme. På fissionsområdet (inkl.

strålingsbeskyttelse) er der i det store hele tale om en fortsættelse af forsk-

ningsaktiviteterne fra det 7. rammeprogram og dets 2-årige forlængelse, men dog

med betydelig mere vægt på sikkerhed i forbindelse med eksisterende reaktorer.

Hertil kommer, at JRC skal iværksætte særlige foranstaltninger for at imødegå de

nye nukleare sikkerhedsudfordringer efter uheldet på atomkraftværket i Fu-

kushima i Japan i marts 2011. På fusionsområdet skal programmet gennem det

såkaldte EFDA-samarbejde sikre en hurtig opstart af ITER og sideløbende ud-

vikle materialer til et demonstrationskraftværk samt udvikle og demonstrere rele-

vante teknologier til demonstrationskraftværket, der udgør næste trin efter for-

søgsreaktoren ITER.

Det danske formandskab vil præsentere en fremskridtsrapport med status for for-

handlingerne af Euratom på Konkurrenceevnerådsmødet (forskningsdelen) den

31. maj 2012.

2. Baggrund

Forslaget til Rådets forordning om forsknings- og uddannelsesprogrammet på det

nukleare område for perioden 2014-2018 (i det følgende benævnt ”Euratom-

programmet”) vedrører forskningsaktiviteter inden for kerneenergi (fusion og fis-

sion) og strålingsbeskyttelse. Forslaget er en integreret del af Horisont 2020 –

rammeprogrammet for forskning og innovation. Det omfatter forsknings- og ud-

viklingsprogrammet for fusionsenergi (ekskl. ITER, jfr. nedenfor), forskningsak-

tiviteter inden for fission og strålingsbeskyttelse og Det Fælles Forskningscenters

direkte aktioner inden for nuklear sikkerhed.

ITER er omhandlet i en separat afgørelse, da finansieringen af dette projekt ligger

uden for den flerårige finansielle ramme for perioden 2014-2020, som Kommis-

sionen offentliggjorde den 29. juni 2011. Kommissionen har foreslået, at der af-

sættes 2.707 mio. EUR (ca. DKK 20.137) til ITER, men altså udenfor den fler-

årige finansielle ramme.

Ligesom Horisont 2020 er Euratom-programmet også omfattet af administrativ

forenkling, hvor sigtet er at reducere de administrative omkostninger for delta-

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

gerne og at sætte skub i alle processer vedrørende indkaldelse af forslag (gælder

kun området fission og strålingsbeskyttelse).

Euratom-traktaten begrænser varigheden af forskningsprogrammer på det nukle-

are område til fem år.

Euratom-programmet (2014-2018) gennemføres via en enkelt forordning, som

fastsætter alle de nødvendige bestemmelser for gennemførelsen af nukleare

forskningsaktiviteter. Tidligere var indholdet af den nuværende forordning dæk-

ket af fire forskellige retsakter: afgørelsen om rammeprogrammet, beslutningen

om særprogrammet til gennemførelse af indirekte aktioner og beslutning om sær-

programmet for Det Fælles Forskningscenters (JRC’s) gennemførelse af direkte

aktioner samt en forordning om regler for virksomheders, forskningscentres og

universiteters deltagelse i foranstaltninger og for formidling af forskningsresul-

tater.

Hjemmelsgrundlaget for Euratom-programmet er artikel 1, 2, 4 og 7 i traktaten

om oprettelse af Det Europæiske Atomenergifællesskab, hvorefter udkast til pro-

grammet skal besluttes med enstemmighed under henvisning til udtalelse fra Eu-

ropa-Parlamentet og Det Europæiske Økonomiske og Sociale Udvalg.

Kommissionen har hørt Euratoms Videnskabelige og Tekniske Udvalg, ligesom

man har gjort brug af forskellige kilder ved udarbejdelsen af forslaget.

3. Formål og indhold

Euratom-programmet skal styrke rammeprogrammet for forskning og innovation

på det nukleare område og koordinere medlemsstaternes forskningsaktiviteter for

derved at forhindre dobbeltarbejde, fastholde en kritisk masse på nøgleområder

og sikre, at offentlige midler udnyttes bedst muligt.

De tekniske mål er at forbedre den nukleare sikkerhed og strålingsbeskyttelse og

at bidrage til den langsigtede dekarbonisering af energisystemet på en sikker og

effektiv måde.

Programmet bidrager til flagskibsinitiativet ”Innovation i EU” ved at støtte præ-

kommerciel og tværgående nuklear forskning af relevans for den politiske beslut-

ningsproces og ved at lette videns- og teknologioverførselen mellem den akade-

miske verden, erhvervslivet og de offentlige myndigheder. Ved at rette fokus

mod uddannelse i alle aktiviteter og fremme konkurrenceevnen i den nuværende

kerneindustri og oprette en ny højteknologisk industrisektor inden for navnlig fu-

sionsenergi, vil Euratom-programmet endvidere skabe vækst og nye job på en

lang række områder. Gennem støtte til fusionsforskning sikrer programmet såle-

des en hurtig opstart af ITER’s idriftsættelse, og en udvikling af kvalificerede

materialer til et demonstrationskraftværk.

Målet for JRC’s nukleare aktiviteter er at støtte gennemførelsen af Rådets direk-

tiv 2009/71/Euratom og 2011/70/Euratom samt Rådets konklusioner, der giver

højeste prioritet til de højeste standarder for nuklear sikkerhed i EU og internati-

onalt. JRC skal navnlig mobilisere den nødvendige kapacitet og ekspertise til at

bidrage til vurderingen og forbedringen af nukleare anlægs sikkerhed og den fre-

delige anvendelse af kerneenergi m.m.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Aktiviteter for at opfylde programmets målsætninger i forbindelse med indirekte

aktioner:



Støtte sikker drift af reaktorsystemer (herunder brændselskredsløbs-

anlæg) til brug i EU med fuldt fokus på de sikkerhedsmæssige aspekter,

herunder alle aspekter af brændselskredsløbet, som f.eks. separation og

transmutation (omdannelse) af langlivet affald til kortlivet.

Bidrage til udviklingen af løsninger til håndtering af radioaktivt slutaf-

fald, herunder deponering i undergrunden og forskning relateret til dyb

geologisk deponering af brugt brændsel og langlivet radioaktivt affald og

demonstration af teknologier og sikkerhed.

Støtte udviklingen og bæredygtigheden af nukleare kompetencer på EU-

plan.

Fremme strålingsbeskyttelse. Forskning med henblik på at kunne vurdere

risikoen ved lave strålingsdoser, medicinske anvendelser og håndtering af

uheld for at tilvejebringe det videnskabelige grundlag for et robust, ret-

færdigt og socialt acceptabelt beskyttelsessystem, som ikke i unødvendigt

omfang begrænser den nyttige og udbredte anvendelse af stråling på det

medicinske område og i industrien.

Arbejde hen imod demonstration af gennemførlighed af fusion som ener-

gikilde for at sikre hurtig start af højeffektiv drift af ITER ved at udnytte

eksisterende og relevante anlæg (herunder JET – Joint European Torus)

og fremtidige fusionsanlæg.

Skabe fundamentet for fremtidige fusionskraftanlæg ved at udvikle mate-

rialer, teknologier og skitseprojekter, herunder forberedelse af et relevant

materialeprøvningsanlæg og forhandlinger om EU’s deltagelse i en pas-

sende international ramme for dette anlæg. Aktiviteterne vedrørende ud-

vikling og demonstration af relevante teknologier til et fusions-

demonstrationskraftværk omfatter også forberedelser og skitseprojekte-

ring af et komplet demonstrationskraftværk samt undersøgelse af mulig-

hederne i andre reaktorkoncepter end tokamak konceptet som f.eks. stel-

larator konceptet.

Fremme innovation og erhvervslivets konkurrence.

Sikre tilgængelighed og brug af forskningsinfrastrukturer af paneuro-

pæisk relevans.

Støtte til den europæiske aftale om udvikling af fusionsenergi gennem

EFDA (European Fusion Development Agreement).



Aktiviteter for at opfylde programmets målsætninger i forbindelse med direkte

aktioner på Det Fælles Forskningscenter (JRC):



Forbedre den nukleare sikkerhed, herunder brændsels- og reaktorsik-

kerhed, affaldshåndtering og nedlukning samt nødberedskab. JRC skal

bidrage til udviklingen af værktøjer og metoder til at opnå høje sikker-

hedsstandarder for kernereaktorer og brændselskredsløb, som er relevante

for Europa. I den forbindelse vil JRC yderligere styrke sit europæiske

clearinginstitut for nukleare operatørers operationelle erfaringer, som er

oprettet for at imødegå de nye nukleare sikkerhedsudfordringer efter

uheldet på atomkraftværket i Fukushima i Japan den 11. marts 2011.

JRC’s værktøjer og metoder omfatter også minimering af videnskabelig

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files



usikkerhed i forudsigelsen af nukleart affalds opførsel over lang tid samt

styrkelse af EU’s kapacitet til at reagere over for nukleare uheld og ulyk-

ker gennem videreudvikling af beredskabssystemer og modeller for radi-

ologisk spredning i luften etc.

Forbedre sikkerheden i forbindelse med nuklear teknologi, herunder nu-

klear sikkerhedskontrol, ikke-spredning, bekæmpelse af ulovlig handel

og nuklear eftersporing. JRC vil rette størst mulig opmærksomhed mod

ikke-spredning.

Styrke den videnskabelige ekspertise på det nukleare område med hen-

blik på standardisering. JRC skal videreudvikle det videnskabelige

grundlag for nuklear sikkerhed (safety) og sikring (security). Der skal

lægges vægt på forskning og udvikling af aktiviteter til fremme af forstå-

elsen og modellering af fysiske, kemiske og grundlæggende egenskaber

ved actinider (fællesbetegnelse for kunstige grundstoffer, der er tungere

end uran). Hertil kommer forskning i konstruktionsmaterialers og nukle-

are materialers grundlæggende egenskaber og opførsel. Endvidere opsæt-

ning af en database for højpræcise nukleare referencedata vedrørende nu-

klear energi og ikke-nukleare anvendelser (f.eks. medicinsk anvendelse).

Mht. standardisering i EU skal JRC tilvejebringe de nyeste nukleare

standarder, referencedata og målinger.

Fremme videnforvaltning, uddannelse og erhvervsuddannelse.

Støtte EU’s politik om nuklear sikkerhed og den EU-lovgivning, der ud-

vikles i den forbindelse. I den forbindelse skal JRC koordinere den euro-

pæiske deltagelse i ”Generation IV International Forum R&D Initiative”

– kaldet GIF. JRC har således af medlemslandene fået mandat til at hand-

le som gennemførelsesorgan for EU’s deltagelse i GIF-projekter. JRC

skal også videreudvikle det internationale forskningssamarbejde med

centrale partnerlande og internationale organisationer såsom IAEA og

OECD/NEA med henblik på at fremme EU’s politikker på området for

nuklear sikkerhed.

Det forventes, at fremskridtsrapporten giver udtryk for en generel tilslutning fra

medlemslandenes side til Kommissionens forslag, men samtidig peger på punk-

ter, hvor landene er kritiske og gerne ser forbedringer. Generelt er landene enige i

det større fokus på sikkerhed i forbindelse med fissionsprogrammet, idet et enkelt

land dog ønsker endnu større fokusering på sikkerhed som følge af uheldet på

atomkraftværket i Fukushima i marts 2011. Andre lande ønsker en bedre balance

i programmets prioriteringer i favør af aktiviteter vedrørende nye reaktor syste-

mer og i forbindelse med det fremtidige samarbejde med relevante teknologi plat-

forme. Endelig finder landene en administrationsprocent på 13,5 % for høj sam-

menlignet med procenten for de ikke-nukleare programmer (6-7 %), ligesom man

mener, at budgettet for de direkte aktioner på JRC er for højt sammenlignet med

budgettet for de indirekte aktioner på henholdsvis fissions- og fusionsområdet.

4. Europa-Parlamentets udtalelser

Europa-Parlamentet er endnu ikke blevet hørt.

5. Nærhedsprincippet

Kommissionen anfører, at merværdien for Euratoms inddragelse i nuklear forsk-

ning er tæt forbundet med grænseoverskridende virkning, stordriftsfordele og med-

virken til løsning af markedssvigt. Med Euratom-projekter inden for fission, fusion

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

og strålingsbeskyttelse kan der opnås den fornødne "kritiske masse", samtidig med

at den forretningsmæssige risiko mindskes, og der dannes grobund for private inve-

steringer. Euratom aktioner har også central betydning for overførslen af nukleare

færdigheder og viden på tværs af grænser og fremmer derved topkvalitet inden for

forskning og innovation ved at styrke færdigheder, kvalitet og konkurrence i hele

Europa og højne den menneskelige kapacitet gennem uddannelse, mobilitet og kar-

riereudvikling.

Regeringen er enig i, at de anførte forskningsfelter ikke kan gennemføres af med-

lemsstaterne isoleret, hvorfor nærhedsprincippet er overholdt.

6. Gældende dansk ret

Forslaget har ikke konsekvenser for dansk ret.

7. Konsekvenser

Forslaget medfører en udgift på EU’s budget på ca. 1,8 mia. euro i perioden

2014-2018. Med den eksisterende EU-budgetnøgle, betaler Danmark ca. 2 pct. af

EU’s udgifter, svarende til en statslig udgift ved programmet på ca. 267 mio. kr.

Det endelige budget fastsættes som et led i forhandlingerne om den flerårige fi-

nansielle ramme for 2014-2020.

8. Høring

Forslaget har været sendt til høring til EU-specialudvalget for forskning og blev

desuden forelagt på et møde i EU-specialudvalget for forskning den 18. januar

2012 samt den 9. maj 2012. Behandlingen gav ikke anledning til bemærkninger.

9. Generelle forventninger til andre landes holdninger

Forslaget blev præsenteret på Konkurrenceevnerådsmødet (forskningsdelen) den

6. december 2011, og har efterfølgende været behandlet på et møde den 23. janu-

ar og den 30. april 2012 i Rådets arbejdsgruppe for forskning og nukleare

spørgsmål. Der er enighed om den større fokusering på sikkerhed i fissionsprog-

rammet, idet nogle lande mener, at dette er gået ud over balancen i programmet,

hvorimod andre gerne ser en endnu større fokusering på sikkerheden i eksisteren-

de reaktorer. Spørgsmålet om administrationen af programmet har også været

rejst. Landene finder en administrationsprocent på 13.5 % for høj. Endelig har

landene argumenteret for et lavere budget for JRC (direkte aktioner).

10. Regeringens generelle holdning

I forhold til fissionsforskningen er regeringen skeptisk overfor investeringer i nye re-

aktorsystemer og mener generelt, at budgetmidlerne bør koncentreres om sikkerhed

og affaldshåndtering i forbindelse med eksisterende reaktorer samt om strålingsbe-

skyttelse.

11. Tidligere forelæggelse for Folketingets Europaudvalg

Forslaget har ikke tidligere været forelagt Folketingets Europaudvalg.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Punkt 9

(a) Forslag til Europa-Parlamentets og Rådets forordning om

ændring af forordning (EF) nr. 294/2008 om oprettelse af det

Europæiske Institut for Innovation og Teknologi

KOM (2011) 817

- Fremskridtsrapport

(b) Forslag til Europa-Parlamentets og Rådets afgørelse om

den strategiske innovationsdagsorden for EIT: EIT’s bidrag

til et mere innovativt Europa

KOM (2011) 822

- Fremskridtsrapport

1. Resumé

Det Europæiske Institut for Innovation og Teknologi (EIT) er etableret med det

formål at bidrage til bæredygtig økonomisk vækst og konkurrenceevne gennem

styrkelse af EU's og medlemslandenes innovationskapacitet. Med udgangen af

2013 udløber EIT’s finansieringsramme, og derfor har Kommissionen

præsenteret et forslag, hvori EIT videreføres som en integreret del af Horisont

2020.

EIT vil i perioden 2014-2020 bidrage til opfyldelsen af det generelle mål for

Horisont 2020 ved at integrere den såkaldte videnstrekant: videregående

uddannelse, forskning og innovation. Denne integration finder hovedsageligt sted

via videns- og innovationsfællesskaber (Knowledge and Innovation Communities

- KICs).

Kommissionen har ligeledes præsenteret et forslag til den første strategiske

innovationsdagsorden (SID) for EIT. I udkastet til SID fastlægges EIT's

indsatsområder på lang sigt, som bl.a. omfatter en oversigt over de planlagte

aktiviteter inden for videregående uddannelse, forskning og innovation i den

syvårige periode fra 2014-2020.

Det finansielle bidrag til EIT bør ifølge Kommissionens forslag komme fra

Horisont 2020, og finansieringsrammen fra Horisont 2020 for gennemførelsen af

forordningen er i perioden fra den 1. januar 2014 til den 31. december 2020

foreslået fastsat til ca. 3,2 mia. EUR. Det foreslås i forslaget, at det finansielle

bidrag fra EIT til etablerede og kommende KICs skal komme fra denne

finansieringsramme.

Det danske formandskab vil præsentere en fremskridtsrapport med status for for-

handlingerne af EIT på Konkurrenceevnerådsmødet (forskningsdelen) den 31.

maj 2012.

2. Baggrund

Kommissionen vedtog sin lovpakke vedrørende Det Europæiske Institut for In-

novation og Teknologi (EIT) den 30. november 2011 med henblik på vedtagelse i

2013 og igangsættelse i 2014. Lovpakken indeholder et forslag til Europa-

Parlamentets og Rådets forordning om ændring af forordning (EF) nr. 293/2008

om oprettelse af EIT samt et forslag til Europa-Parlamentets og Rådets afgørelse

om den strategiske innovationsdagsorden for EIT.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

EIT er oprettet i medfør af forordning (EF) nr. 294/2008 med det formål at

bidrage til bæredygtig økonomisk vækst og konkurrenceevne gennem styrkelse af

EU's og medlemsstaternes innovationskapacitet.

Med henblik på at sætte dagsordenen for en bred europæisk høring om indholdet

af det kommende rammeprogram præsenterede Kommissionen sine tanker om

indretningen af det fremtidige forsknings- og innovationssamarbejde i sin grøn-

bog fra den 9. februar 2011 (KOM(2011) 48) ’Fra udfordringer til muligheder:

Mod en fælles strategisk ramme for EU-finansiering af forskning og innovation’.

I grønbogen lagde Kommissionen op til en fælles strategisk ramme for det nuvæ-

rende Rammeprogram for forskning, teknologisk udvikling og demonstration

(FP7), rammeprogrammet for konkurrenceevne og innovation (CIP) og EIT.

Disse tanker har Kommissionen arbejdet videre med, og tankerne er i store træk

videreført i Kommissionens forslag til "Horisont 2020 - rammeprogrammet for

forskning og innovation" (herefter "Horisont 2020"), som Kommissionen vedtog

30. november 2011, hvor bl.a. EIT foreslås som en integreret del.

EIT vil i perioden 2014-2020 bidrage til opfyldelsen af det generelle mål for

Horisont 2020, ved at integrere den såkaldte videnstrekant: videregående

uddannelse, forskning og innovation. Denne integration finder hovedsageligt sted

via videns- og innovationsfællesskaber (Knowledge and Innovation Communities

- KICs), som bringer organisationer sammen om at løse samfundsmæssige

udfordringer på lang sigt.

Det finansielle bidrag fra Horisont 2020-programmet til EIT vil blive gennemført

i overensstemmelse Europa-Parlamentets og Rådets forordning om reglerne for

deltagelse og formidling i Horisont 2020. EIT's finansiering af KICs dækker

merværdiskabende KIC-aktiviteter, hvorimod KICs eller deres

partnerorganisationer kan anvende andre ordninger under Horisont 2020 eller

EU's programmer i overensstemmelse med deres respektive regler og på lige fod

med andre ansøgninger.

De foreslåede ændringer i forordningen om oprettelsen af EIT er baseret på

erfaringerne fra den indledende periode. Forslaget vedrørende EIT's strategiske

innovationsdagsorden bygger på forslaget fra EIT's bestyrelse, henstillingerne fra

den eksterne evalueringsrapport og Kommissionens udtalelse om evalueringen

(KOM(2011) 816) samt resultaterne af høringer med EIT's interessenter.

I henhold til Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 294/2008 af 11.

marts 2008 om oprettelse af Det Europæiske Institut for Innovation og Teknologi

skal Kommissionen inden udgangen af 2011 forelægge Europa-Parlamentet og

Rådet et forslag til den første strategiske innovationsdagsorden (herefter benævnt

SID), udarbejdet på grundlag af et udkast fra EIT’s bestyrelse, som blev fremsendt

til Kommissionen den 15. juni 2011. Udkastet til SID, som er et bilag til

afgørelsen, bygger også på resultaterne af en uafhængig evaluering af EIT's første

periode og en høringsproces, der var åben for alle, der har en interesse i EIT's

aktiviteter, herunder virksomheder, videregående uddannelsesinstitutioner og

forskningsorganisationer samt nationale og regionale myndigheder.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

I udkastet til SID fastlægges EIT's indsatsområder på lang sigt, som bl.a. omfatter

en oversigt over de planlagte aktiviteter inden for videregående uddannelse,

forskning og innovation i den syvårige periode fra 2014-2020.

Forslagene til Europa-Parlamentets og Rådets forordning om ændring af forord-

ning (EF) nr. 293/2008 om oprettelse af EIT samt til Europa-Parlamentets og Rå-

dets afgørelse om den strategiske innovationsdagsorden for EIT er baseret på

artikel 173, stk. 3 i traktaten om den Europæiske Unions funktionsmåde (TEUF)

og vil blive vedtaget efter den almindelige lovgivningsprocedure.

3. Formål og indhold

Kommissionens forslag består af 1) forslag til Europa-Parlamentets og Rådets

forordning om ændring af forordning (EF) nr. 293/2008 om oprettelse af EIT

samt 2) et forslag til Europa-Parlamentets og Rådets afgørelse om den strategiske

innovationsdagsorden for EIT.

3.1 Kommissionens forslag til Europa-Parlamentets og Rådets forordning

om ændring af forordning (EF) nr. 293/2008 om oprettelse af EIT

Kommissionens forslag indebærer, at EIT i perioden 2014-2020 vil bidrage til

opfyldelsen af målene for Horisont 2020, ved at integrere videntrekanten af

forskning, innovation og uddannelse, jf. forslagets Artikel 1, punkt 2) om

ændring af artikel 3.

For at sikre sammenhængende retlige rammer for deltagerne i Horisont 2020 bør

Europa-Parlamentets og Rådets kommende forordning om regler for deltagelse og

formidling i "Horisont 2020 - rammeprogrammet for forskning og innovation"

(herefter benævnt regler for deltagelse) finde anvendelse på EIT. Endvidere er

reglerne for forvaltning af intellektuelle ejendomsrettigheder fastlagt i reglerne for

deltagelse. Endelig er reglerne for deltagende stater og tredjelande fastlagt i

forordningen om Horisont 2020.

Ifølge forslaget bør EIT indgå i direkte samarbejde med nationale og regionale

repræsentanter og andre interessenter fra hele innovationskæden, da det kan skabe

fordele for alle parter. For at gøre denne dialog og udveksling mere systematisk bør

der afholdes et forum for EIT's interessenter, med henblik på at bringe så bredt et

udvalg af interessenter som muligt sammen om tværgående spørgsmål, jf.

forslagets Artikel 1, punkt 1), litra c) om indsættelse af et nyt nr. 10) i artikel 2.

Det foreslås i Kommissionens forslag, at sammensætningen af EIT's organer bør

forenkles. EIT's bestyrelses funktion bør strømlines, og bestyrelsens og

direktørens roller og opgaver bør præciseres nærmere. Der er derfor i udkastet til

ændring af forordningen bl.a. foreslået, at bestyrelsens størrelse fra 2014 ændres

fra de nuværende 22 medlemmer til 12 medlemmer, jf. forslagets Artikel 2 samt

forslagets bilag.

Endvidere bør der oprettes nye KICs, med angivelse af prioriterede indsatsområder

samt tilrettelæggelse af og tidsramme for udvælgelsesprocessen, der tager afsæt i

de betingelser, der er defineret i den strategiske innovationsdagsorden, jf. forslagets

Artikel 1) punkt 6) litra a) om ændring af artikel 7, stk. 1a. Disse KICs bør udvide

deres uddannelsesaktiviteter ved at tilbyde faglige kurser, jf. forslagets Artikel 1,

punkt 5) om ændring af artikel 6, stk. 1, litra c) samt forsøge at skabe synergi med

de relevante EU-initiativer, jf. forslagets Artikel 1, punkt 6), litra b) om indsættelse

af et nyt litra h) i artikel 7, stk. 2. For at sikre en bredere deltagelse af

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

organisationer fra forskellige medlemsstater i kommende KICs foreslås det, at

partnerorganisationerne bør være etableret i mindst tre forskellige medlemsstater,

jf. forslagets Artikel 1, punkt 6), litra c) om ændring af artikel 7, stk 3.

EIT's treårige arbejdsprogram bør tage højde for Kommissionens udtalelse om

EIT's specifikke mål, som defineret i Horisont 2020, samt for programmets

komplementaritet med EU's politikker og instrumenter, jf. forslagets Artikel 1,

punkt 12) om ændring af artikel 15 samt forslaget Artikel 1, punkt 14) om

indsættelse af stk. 2a i artikel 17.

Det finansielle bidrag til EIT bør ifølge Kommissionens forslag komme fra

Horisont 2020, og finansieringsrammen fra Horisont 2020 for gennemførelsen af

forordningen er i perioden fra den 1. januar 2014 til den 31. december 2020

foreslået fastsat til 3,2 mia. EUR (løbende priser - ca. DKK 24 mia.). Det foreslås i

forslaget, at det finansielle bidrag fra EIT til etablerede og kommende KICs skal

komme fra denne finansieringsramme.

Det forventes at fremskridtsrapporten vil indeholde en redegørelse med status for

forhandlingerne. Forslaget har givet anledning til spørgsmål vedrørende EIT’s

bestyrelses rolle, samt forholdet mellem EIT’s bestyrelse og direktøren for EIT.

Der er også rejst spørgsmål vedrørende medlemsstaternes rolle i EIT og KICs samt

hvilke regler for IP-retigheder, som er gældende for KICs.

3.2. Kommissionens forslag til Europa-Parlamentets og Rådets afgørelse om

den strategiske innovationsdagsorden for EIT

I Kommissionens forslag til en strategisk innovationsdagsorden (SID) fastlægges

EIT's prioriterede områder i perioden 2014-2020, og forslaget omfatter en

vurdering af dets økonomiske virkninger og evne til at skabe den størst mulige

merværdi på innovationsområdet. SID er derfor et centralt værktøj for de

europæiske beslutningstagere, når de skal fastlægge den strategiske kurs for EIT,

samtidig med at instituttet selv får mulighed for at definere metoderne og

midlerne til at nå de fastsatte mål.

Udkastet til SID omfatter detaljerede specifikationer og kommissorium for EIT's

virksomhed, retningslinjerne for samarbejdet mellem bestyrelsen og KICs og de

nærmere regler for finansieringen af de etablerede og kommende KICs.

Med henblik på de foreslåede to bølger af udvælgelse af KICs i henholdsvis 2014

og 2018 er følgende temaer blevet udpeget til den første bølge, baseret på

områdernes modenhed, den potentielle samfundsmæssige og økonomiske

indvirkning samt mulighederne for synergivirkninger med andre initiativer.

Temaerne er:



Innovation for sund levevis og aktiv aldring



Råstoffer – bæredygtig efterforskning, udvinding, forædling, genanvendelse

og substitution



Food4future – bæredygtig forsyningskæde fra jord til bord.

I forbindelse med den anden bølge i 2018 vil de resterende temaer (mobilitet i

byer, produktion med høj værditilvækst og intelligente sikre samfund) blive

overvejet samtidig med, at der tages hensyn til nye og uventede udfordringer,

som måtte opstå i fremtiden.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

For at sikre klare retningslinier og en passende tidsramme for udvælgelse af nye

KICs inden for de ovennævnte temaer, vil EIT rettidigt udarbejde en

udvælgelsesprocedure for en anden bølge af KICs i 2014 og – efter evalueringen af

Horisont 2020 – for en tredje bølge i 2018 samt sikre, at rammebetingelserne for

fremtidige KIC-udvælgelsesprocedurer skaber optimale resultater, navnlig ved at

give klare retningslinjer med hensyn til krav og processer og ved at give

forslagsstillerne tilstrækkelig tid til at organisere partnerskabet.

Ifølge udkastet til SID, skal EIT spille en stærkere rolle i forhold til de etablerede

KICs. EIT vil derfor skulle 1) udstikke klare og sammenhængende retningslinjer

for forventninger, forpligtelser og ansvar i hele de etablerede KICs’ livscyklus-

sen, 2) i tæt samarbejde med de etablerede KICs udvikle en kapacitet inden for

EIT's hovedkvarter, som kan fremme udveksling og læring mellem de eksisteren-

de KICs 3) tilbyde de etablerede KICs en række tjenester i forbindelse med hori-

sontale spørgsmål, hvor effektiviteten kan forbedres og 4) gennemføre andre

samlede politikker med samme formål.

Det forventes, at fremskridtsrapporten vil indeholde en redegørelse med status for

forhandlingerne. Under forhandlingerne om forslaget er det af medlemsstaterne

blevet slået fast, at antallet af nye KICs uløseligt hænger sammen med det

overordnede budget for Horisont 2020. Diskussionerne om antallet af KICs,

rækkefølgen på KICs, samt om listen over KICs skal være åben eller lukket hænger

derfor sammen med udfaldet af forhandlingerne om de flerårige finansielle

perspektiver. Der er opbakning til, at de næste KICs skal startes op i to nye bølger,

som foreslået i Kommissionens forslag, men denne opbakning er også betinget af

det endelige overordnede budget for Horisont 2020.

4. Europa-Parlamentets udtalelser

Europa-parlamentet har endnu ikke udtalt sig om forslaget.

5. Nærhedsprincippet

Der er i forslaget ikke redegjort for nærhedsprincippet.

Det er Regeringens vurdering, at nærhedsprincippet er overholdt, da tilsvarende

forsknings- og innovationssamarbejder, som videns- og innovationsfællesskaber-

ne repræsenterer, ikke kan etableres, hvis medlemsstaterne handler hver for sig.

Videns- og innovationspartnerskaberne indebærer samarbejde på tværs af flere

medlemsstater, og det er Regeringens vurdering, at den største merværdi og ef-

fekt skabes ved at gennemføre dette på europæiske plan.

6. Gældende dansk ret

Forslaget har ikke konsekvenser for dansk ret.

7. Konsekvenser

Kommissionen foreslår, at der afsættes 87,74 mia. EUR til Horisont 2020-

forslaget, og EIT’s budget på ca. 3,2 mia. EUR foreslås finansieret via denne

ramme. Med den eksisterende EU-budgetnøgle betaler Danmark ca. 2 pct. af

EU's udgifter, svarende til en statslig udgift til Horisont 2020 forslaget på ca.

13,2 mia. kr. og ca. 473 mio. kr. til EIT. Det endelige budget for Horisont 2020

og EIT fastlægges som led i forhandlingerne om den flerårige finansielle ramme

for 2014-2020.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

8. Høring

Forslaget har været sendt til høring til EU-specialudvalget for forskning og blev

desuden forelagt på et møde i EU-specialudvalget for forskning den 18. januar

2012 samt den 9. maj 2012. Behandlingen gav ikke anledning til bemærkninger.

9. Generelle forventninger til andre landes holdninger

Udkastet til en ændring af forordningen om oprettelsen af EIT er generelt blevet

hilst velkommen af de fleste medlemsstater. Der er under forhandlingerne blevet

stillet spørgsmål til EIT’s bestyrelses rolle samt forholdet mellem EIT’s bestyrel-

se og EIT’s direktør. Endvidere er der rejst spørgsmål til, hvilke regler for IP-

rettigheder, som er gældende for KICs.

Med hensyn til forhandlingerne om SID, har flere medlemsstaters slået fast, at

antallet af nye KICs uløseligt hænger sammen med det overordnede budget for

Horisont 2020. Endvidere er spørgsmålene om antallet og timingen af nye KICs,

og om listen over nye KICs skal være åben eller lukket, stadig uløste emner.

Nogle få lande har fremført, at spørgsmålet om en bedre adgang til de eksisteren-

de KICs er deres hovedbekymring.

Endelig har flere medlemsstater efterlyst, at de etablerede og eventuelle nye KICs

skal have et større fokus på entreprenørskab samt understreget vigtigheden af, at

sikre synergier med andre europæiske initiativer som for eksempel de Europæi-

ske Innovationspartnerskaber (EIPs) og Fællesprogramlægningsinitiativerne

(JPIs).

10. Regeringens generelle holdning

Regeringen finder, at forslaget til ændring af forordningen om etablering af EIT

samt forslaget til SID imødekommer de aspekter, som blev fremhævet i evalue-

ringen af EIT.

Regeringen hilser velkommen, at EIT’s hovedformål bliver at fremme og integre-

re videregående uddannelse, forskning og innovation på højeste niveau.

Regeringen kan støtte to nye bølger af KICs, hvor den sidste skal afhænge af en

positiv evaluering.

Regeringen finder, at en eventuel reduktion i det foreslåede budget for Horisont

2020 bør have betydning for antallet af fremtidige KICs.

11. Tidligere forelæggelse for Folketingets Europaudvalg

Sagen har tidligere været forelagt Folketingets Europaudvalg til orientering i for-

bindelse med Konkurrenceevnerådsmødet den 20.-21. februar 2012.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Punkt 10

Rådskonklusioner om europæiske innovationspartnerskaber

KOM 2012 (79)

KOM 2012 (82)

KOM 2012 (83)

- Vedtagelse af rådskonklusioner

1. Resumé

Kommissionen vedtog den 29. februar 2012 tre meddelelser om europæiske inno-

vationspartnerskaber. De første to med forslag til nye europæiske innovations-

partnerskaber om råstoffer og landbrugets effektivitet og bæredygtighed og det

tredje om det europæiske innovationspartnerskab om aktiv og sund aldring, hvor

Kommissionen adresserer den strategiske implementeringsplan fra innovations-

partnerskabets styregruppe.

I udkastet til rådskonklusioner understreger Rådet, at de to

innovationspartnerskaber skal vedtages af de relevante rådsformationer og at

europæiske innovationspartnerskabers strategiske implementeringsplaner skal

ses som et referncedokument i beslutningsprocessen omkring implementeringen

af EU’s programmer.

Det forventes, at Rådet vil vedtage rådskonklusionener på Konkurrenceevneråds-

mødet den 30.-31. maj 2012.

2. Baggrund

Europæiske innovationspartnerskaber (EIP’er) er et af initiativerne i Innovation

Union, som er et af de syv flagskibe under den europæiske vækststrategi Europa-

2020. De europæiske innovationspartnerskaber skal fokusere på store samfunds-

mæssige udfordringer, der samtidig indeholder et væsentligt markedspotentiale.

Endemålet er at øge Europas konkurrenceevne inden for disse udvalgte områder.

Dette skal ske ved at koordinere aktiviteter fra grundforskning til anvendt forsk-

ning og innovation.

Rådet accepterede i december 2010 Kommissionens forslag om at igangsætte et

pilotinnovationspartnerskab om ”Aktiv og Sund Aldring”. Rådet lagde endvidere

vægt på, at det skulle godkende fremtidige europæiske innovationspartnerskaber.

Kommissionen vedtog den 29. februar 2012 tre meddelelser om europæiske in-

novationspartnerskaber. De første to er forslag til nye europæiske innovations-

partnerskaber om råstoffer og landbrugets effektivitet og bæredygtighed og det

tredje om det europæiske innovationspartnerskab om aktiv og sund aldring, hvor

Kommissionen adresserer den strategiske implementeringsplan fra innovations-

partnerskabets styregruppe.

3. Formål og indhold

I udkastet til rådskonklusioner understreger Rådet, at de to

innovationspartnerskaber om råstoffer og landbrugets effektivitet og

bæredygtighed skal vedtages af de relevante rådsformationer og at europæiske

innovationspartnerskabers strategiske implementeringsplaner skal ses som et

referencedokument i beslutningsprocessen omkring implementeringen af

relevante EU programmer.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Rådet understreger, at EIP’er skal bygge på fælles principper om at bidrage med mer-

værdi i forhold til den nuværende situation ved at udfylde huller, accelerere innovati-

onen og forbedre koordineringen på basis af en kortlægning af eksisterende initiativer,

der er relevante for det enkelte EIP.

Rådet understreger, at styregruppernes størrelse skal balanceres i forhold til be-

hovet for at sikre en bred repræsentation, samt at processen omkring deres udpe-

gelse skal være transparent.

Rådet noterer sig også Kommissionens intention om regelmæssigt at rapportere

om opnået fremskridt med EIP’erne og byder en kommende evaluering af inno-

vationspartnerskaberne velkommen.

Rådet understreger konkurrenceevnerådets koordinerende rolle i at sikre

EIP’ernes succes, navnlig ved at monitorere deres fremskridt.

4. Europa-Parlamentets udtalelser

Europa-Parlamentet skal ikke høres.

5. Nærhedsprincippet

Spørgsmålet om nærhedsprincippet er ikke relevant.

6. Gældende dansk ret

Drøftelserne har ingen konsekvenser for dansk ret.

7. Konsekvenser

Drøftelserne har ingen statsfinansielle konsekvenser, administrative konsekvenser for

det offentlige eller konsekvenser for EU’s budget.

8. Høring

Sagen blev behandlet på et møde i EU-Specialudvalget for forskning den 9. maj

2012. Behandlingen gav ikke anledning til nogen bemærkninger.

9. Generelle forventninger til andre landes holdniner

En række lande ønsker at understrege de fælles principper for de europæiske innovati-

onspartnerskaber. Det forventes, at der opnås enighed om dette punkt, således at råds-

konklusionerne bliver vedtaget af Rådet.

10. Regeringens generelle holdning

Regeringen støtter brugen af offentlig-private partnerskaber som værende tilgange,

der er med til at adressere de store samfundsmæssige udfordringer, som Europa står

over for og samtidig bidrager til vækst i Europa. Det skal sikres, at partnerskaberne

er komplementære, og at duplikation af indsatsen derved undgås.

11. Tidligere forelæggelse for Folketingets Europaudvalg

Sagen har ikke tidligere været forelagt Folketingets Europaudvalg.