PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Europaudvalget 2011-12
Rådsmøde 3181 - Økofin Bilag 1
Offentligt

Økonomi- og Indenrigsministeriet

International økonomi

Dato: 02.07.12

Samlenotat vedr. Rådsmødet (ECOFIN) den 10. juli 2012

Forslag til forordninger vedr. styrket euro samarbejde

- Orienterende debat

KOM-dokumenter foreligger ikke

Præsentation af det cypriotiske formandskabs arbejdsprogram

- Udveksling af synspunkter

KOM-dokument foreligger ikke

Opfølgning på Det Europæiske Råd den 28.-29. juni 2012

- Udveksling af synspunkter

KOM-dokument foreligger ikke

Det europæiske semester

- Vedtagelse

KOM-dokumenter foreligger ikke

Reviderede regler om kapitalkrav (CRD IV)

- Orientering fra formandskabet

KOM(2011) 452 og KOM(2011) 453

Forslag til Europa-Parlamentets og Rådets direktiv om fastlæggelse

af en ramme for genopretning og afvikling af kreditinstitutter og

investeringsselskaber

- Forelæggelse ved Kommissionen

KOM(2012)280

Side 2

Side 6

Side 15

Side 18

Side 28

Side 33

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Dagsordenpunkt 1:

Forslag til forordninger vedr. styrket eurosamarbejde (”two-

pack”)

Resumé

Kommissionen fremsatte d. 23. november 2011 forslag til to forordninger (den såkaldte ”two-pack”)

om styrket budgetdisciplin for eurolandene: dels et forslag til forordning vedr. budgetplaner og dels

et forslag til forordning vedr. styrket overvågning af eurolande, der har alvorlige finansielle vanske-

ligheder. Der blev opnået politisk enighed om det danske EU-formandskabs kompromisforslag på

Rådsmødet d. 21. februar i år, men Europa-Parlamentet (EP) opnåede dog først et politisk forhand-

lingsmandat på plenarforsamlingen d. 13. juni. Sagen vil derfor ikke kunne lukkes med en aftale

mellem Rådet og EP under dansk formandskab, men trialogforhandlinger forventes indledt d. 11.

juli under cypriotisk formandskab. På det kommende ECOFIN ventes det cypriotiske formandskab

at lægge op til en overordnet drøftelse af Parlamentets ændringsforslag.

Baggrund

På eurotopmødet 26. oktober 2011 blev der truffet en række principbeslutninger vedr. en styrkelse

af eurosamarbejdet, herunder konkrete forpligtelser vedr. yderligere styrkelse af budgetdisciplinen

blandt eurolandene. Dele af disse forpligtelser er foreslået udmøntet i EU-lovgivning i Kommissio-

nens to forslag til forordninger af d. 23. november 2011, som skal vedtages ved fælles beslutnings-

procedure af Rådet og Europa Parlamentet. Det drejer dels om et forslag til forordning vedr. bud-

getopfølgning og overvågning af lande i EDP-proceduren og dels om et forslag til forordning vedr.

styrket overvågning af eurolande, der oplever finansielle vanskeligheder eller har et låneprogram.

På baggrund af forhandlinger i Rådsarbejdsgruppen ledet af det danske formandskab, blev der

allerede på Rådsmødet 21. februar i år opnået politisk enighed om formandskabets kompromisfor-

slag. Dermed var vejen banet for at indlede forhandlinger med Europa Parlamentet og Kommissio-

nen.

Europa Parlamentets ordførere på de to forordninger opnåede dog først et forhandlingsmandat til

trialogforhandlinger med Rådet på plenarforsamlingen d. 13. juni i år. Trialogforhandlingerne indle-

des den 11. juli under det cypriotiske formandskab.

Indhold

På eurotopmødet 26. oktober var der enighed mellem eurolandene om en styrkelse af eurosamar-

bejdet. Eurolandene var således enige om hver især at forpligte sig til bl.a. 1) at indføre budgetba-

lanceregler i national lovgivning senest ved udgangen af 2012, 2) at basere nationale finanslove på

uafhængige prognoser, 3) at konsultere hinanden før vedtagelsen af større økonomisk-politiske

tiltag og reformer, 4) at efterleve anbefalingerne fra den relevante kommissær vedr. implemente-

ringen af Stabilitets- og Vækstpagten. Kommissionen og eurogruppen skulle derudover have mu-

lighed for (inden vedtagelsen) at undersøge og udtale sig om den nationale finanslov for eurolande

i proceduren for uforholdsmæssigt store underskud. For lande med et låneprogram skulle der være

mulighed for at øge overvågningen, hvis programimplementeringen var i fare. Dele af disse forplig-

telser er omsat til EU-lovgivning i kraft af two-packen.

Forslag til forordning vedr. budgetplaner m.v.

Formålet med Kommissionens forslag om overvågning og vurdering af eurolandenes finanslovsfor-

slag er at styrke budgetdisciplinen i euroområdet og dermed sikre eurolandenes overholdelse af de

fælles finanspolitiske regler i Stabilitets- og Vækstpagten, herunder særligt landenes korrektion af

uforholdsmæssigt store underskud.

For at styrke eurolandenes finanslovsproces og effekten af det europæiske semester lægger

Kommissionen op til en fælles tidslinje for finanslovsprocessen med konkrete skæringsdatoer for

eurolandenes udmelding af mellemfristede budgetmål, fremlæggelse af finanslovsforslag og ende-

lig vedtagelse af finansloven.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

For at styrke opfølgningen på landenes mellemfristede budgetmål foreslår Kommissionen, at euro-

landene skal indføre bindende nationale finanspolitiske regler, der implementerer landenes mel-

lemfristede budgetmål. Reglerne skal dække hele den offentlige sektor og skal helst være grund-

lovsfæstede.

For at styrke eurolandenes overholdelse af de fælles finanspolitiske regler ventes Kommissionen at

lægge op til overvågning og vurdering af en budgetplan for det kommende år, som den 15. oktober

hvert år skal præsenteres for Kommissionen og eurogruppen. Budgetplanen skal som minimum

indeholde landenes budgetmål dekomponeret på udgifter og indtægter, fremskrivninger af udgifter

og indtægter uden nye tiltag samt en specificering af tiltag, der sikrer overholdelse af budgetmålet.

Kommissionen lægger op til, at ved særlig utilstrækkelig overholdelse af Stabilitets- og Vækstpag-

tens krav til opfyldelse af budgetmålet, skal Kommissionen inden for to uger kunne anmode det

pågældende land om et revideret budgetplan. Kommissionen foreslår desuden, at Kommissionen

ud fra en helhedsvurdering skal kunne udtale sig om det pågældende lands budgetplan, hvorudfra

eurogruppen skal kunne drøfte det pågældende lands budgetmæssige situation. Det foreslås ikke

at Kommissionen skal have formelle beføjelser til at tage yderligere skridt over for det pågældende

land.

For at styrke eurolandenes korrektion af uforholdsmæssigt store underskud foreslår Kommissionen

øget budgetovervågning af lande i proceduren for uforholdsmæssigt store underskud (EDP).

Kommissionen lægger op til, at eurolande efter en rådsbeslutning om et uforholdsmæssigt stort

underskud og en henstilling om at korrigere underskuddet skal rapportere til Kommissionen og

ECOFIN angående opfølgningen på henstillingen, effekten af nye diskretionære tiltag, budgetmå-

lene samt information angående tiltag til at opfylde målene, hvilket skal gøres senest 6 måneder

efter vedtagelse af henstillingen og hver 6. måned derefter. Hvis det pågældende land har modta-

get et pålæg (en skærpet henstilling) skal landets budgetopfølgningsrapport indeholde information

om tiltag, der sikrer overholdelse af det konkrete pålæg. Kommissionen foreslår også, at lande i

EDP-proceduren kan blive pålagt en ekstern revision af kvaliteten af landets statistik over offentlige

finanser. Ligeledes kan lande blive pålagt at fremlægge yderligere information angående overvåg-

ningen af landets korrektion af et uforholdsmæssigt stort underskud. Kommissionen lægger op til,

at den i sin vurdering af, hvorvidt et land har gennemført effektive tiltag ifm. EDP-proceduren, skal

tage højde for landets budgetopfølgningsrapport. Hvis der er risiko for manglende efterlevelse af en

henstilling, vil Kommissionen kunne give landet en henstilling om at tage yderligere budgettiltag

samt en frist for implementeringen af disse. Det pågældende land skal rapportere om efterlevelsen

af henstillingen, hvilket skal vurderes af Kommissionen.

Forslag til forordning vedr. styrket overvågning af eurolande i låneprogrammer mv.

For at beskytte euroområdet som helhed mod negative virkninger af, at enkelte eurolande oplever

alvorlige finansieringsvanskeligheder eller finansiel uro, og for at sikre de pågældende eurolandes

tilbagevenden til normale finansieringsvilkår, foreslår Kommissionen, at der gives mulighed for at

styrke den økonomiske og finanspolitiske overvågning af eurolande, der oplever sådanne alvorlige

vanskeligheder. Den styrkede overvågning vil blandt andet gælde eurolande, der modtager ekstern

lånebistand gennem f.eks. eurolandendes lånefaciliteter EFSF/ESM og IMF. Lande, som generelt

er i finansieringsvanskeligheder, vil også kunne komme under skærpet overvågning, inden det

resulterer i et egentligt låneprogram. Ifølge forslaget vil det være op til Kommissionen efter høring

af det berørte euroland at beslutte at iværksætte en styrket overvågning af et land i vanskeligheder.

Beslutningen skal genovervejes hver 6. måned.

En styrket overvågning vil formentlig indebære, at det pågældende euroland regelmæssigt skal

fremsende detaljerede redegørelser til Kommissionen og den økonomiske og finansielle komite

(EFC) vedr. efterlevelse af de finanspolitiske og økonomiske mål, som er nødvendige for at bringe

landet ud af vanskeligheder mv., ligesom landet på opfordring skal gennemføre stresstest af sine

banker. Kommissionen og ECB skal kvartalsvist vurdere implementeringen, og afrapportere herom

til EFC.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

For lande, der modtager ekstern lånebistand som led i et låneprogram knyttes den skærpede over-

vågning formentlig til, at der skal aftales et makroøkonomisk tilpasningsprogram, som vedtages (og

om nødvendigt løbende opdateres) af Rådet med kvalificeret flertal. Tilpasningsprogrammet skal

sikre genopretning af en sund og holdbar finanspolitisk og finansiel situation og adgangen til at

finansiere sig selv på de finansielle markeder. Tilpasningsprogrammet skal tage udgangspunkt i de

seneste henstillinger og anbefalinger rettet til den pågældende medlemsstat, og foreslås i pro-

gramperioden at skulle træde i stedet for det pågældende eurolands årlige stabilitetsprogram samt

indberetningskrav og øvrige forpligtelser som led i en evt. procedure for uforholdsmæssigt store

underskud. Tilpasningsprogrammet foreslås desuden at træde i stedet for evt. procedurer for

makroøkonomiske ubalancer samt gøre det ud for den årlige overvågning under det europæiske

semester for koordinering af den økonomiske politik.

Hjemmelsgrundlag

De to forordningsforslag er hjemlet i artikel 136 i Traktaten om den Europæiske Unions Funktions-

måde (TEUF), i sammenhæng med TEUF artikel 121, stk. 6. Artikel 136 indebærer, at eurolandene

kan vedtage foranstaltninger bl.a. med henblik på at styrke samordningen og overvågningen af

eurolandenes budgetdisciplin. Forordningsforslagene skal behandles efter den almindelige lovgiv-

ningsprocedure, jf. TEUF artikel 294, hvorefter forslaget vedtages af Europa-Parlamentet og Rådet

(kvalificeret flertal), dog således at kun lande med euroen som valuta har stemmeret i Rådet.

Nærhedsprincippet

Ikke relevant

Europa-Parlamentets udtalelser

EP har udpeget Jean-Paul Gauzès (de konservative (EPP), FR) som ordfører på den forordning,

der vedrører overvågning af eurolande i finansielle vanskeligheder, og Elisa Ferreira (Socialdemo-

kraterne/Socialisterne (S&D) som ordfører på den anden forordning, der vedrører budgetplaner. De

to ordførere har haft ansvaret for at udarbejde de rapporter, bestående af ændringsforslag, som er

udgangspunkt for forhandlinger med Rådet og Kommissionen, og dermed udgør EP’s officielle

holdning. Med flertal ved afstemningen i Plenarforsamlingen d. 13. juni, har ordførerne opnået et

forhandlingsmandat, og trialogmøderne kan indledes.

Gauzes’s rapport foreslår blandt andet mulighed for placering af et land under retlig beskyttelse

ved alvorlige finansielle vanskeligheder (dvs. ved risiko for at staten går fallit). Gauzes støtter dertil

Kommissionens forslag om, at et land i finansielle vanskeligheder skal kunne anbefales af Rådet at

søge et låneprogram, hvilket er i modsætning til Rådets generelle indstilling, hvor teksten er ændret

til at et land i finansielle vanskeligheder skal kunne anbefales at udarbejde et makroøkonomisk

tilpasningsprogram.

Ferreiras rapport foreslår, at two-packen skal indeholde bestemmelser om øget fokus på vækst i

Kommissionens vurdering af landenes budgetplaner. Rapporten foreslår endvidere, at two-packen

skal inddrage centrale elementer fra finanspagten, bestemmelser vedr. en gældsafviklingsfond og

bestemmelser om, at Kommissionen skal fremlægge 1) en køreplan for indførelse af stabilitetsobli-

gationer (eurobonds) og 2) et forslag til et vækstinstrument, som kan mobilisere 1 pct. af BNP i EU

p.a. i en periode på 10 år, herunder en stigning i EIB’s kapital og projektobligationer, der skal inve-

steres i europæisk infrastruktur såsom forskning og teknologi.

Gældende dansk ret og forslagets konsekvenser herfor

Ikke relevant

Statsfinansielle konsekvenser

Ikke relevant

Samfundsøkonomiske konsekvenser

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Ikke relevant

Høring

Sagen har ikke været i ekstern høring.

Tidligere forelæggelse for Folketingets Europaudvalg

Sagen er blevet forelagt Folketingets Europaudvalg til orientering forud for ECOFIN d. 30. novem-

ber 2011, hvor Kommissionens præsenterede sine forslag, samt forud for ECOFIN 21. februar.

Holdning

Dansk holdning

Regeringen støtter i princippet forslag, der understøtter sunde og holdbare offentlige finanser i

euroområdet i overensstemmelse med de fælles regler.

Danmark har ikke stemmeret og vil ikke være omfattet af de to forslag til retsakter, som kun vedrø-

rer eurolandene.

Regeringen støtter dog at man indgår en endelig aftale med Europa-Parlamentet, som ligger så tæt

på Rådets generelle indstilling som muligt.

Andre landes holdning

De andre EU-lande, herunder eurolandene, støtter kompromisforslaget, som godkendt i Rådet, og

ventes generelt at støtte en endelig aftale med Europa-Parlamentet, som ligger så tæt på Rådets

generelle indstilling som muligt.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Dagsordenpunkt 2:

Præsentation af det cypriotiske formandskabs arbejdspro-

gram

Resumé

Cypern overtager EU-formandskabet for 2. halvår 2012 og ventes på ECOFIN den 10. juli 2012 at

fremlægge sit arbejdsprogram for ECOFIN. Arbejdsprogrammet for ECOFIN er endnu ikke offent-

liggjort.

Baggrund

Cypern har EU-formandskabet i 2. halvår 2012. Det cypriotiske formandskab ventes på ECOFIN

den 10. juli 2012, som det er normal praksis, at præsentere sit arbejdsprogram for ECOFIN for 2.

halvår 2012 efterfulgt af en drøftelse af formandskabets arbejdsprogram og prioriteter.

Arbejdsprogrammet for ECOFIN under det cypriotiske formandskab i 2. halvår 2012 er aktuelt end-

nu ikke offentliggjort, men ventes offentliggjort snarest. Arbejdsprogrammet for ECOFIN under det

cypriotiske formandskab i 2. halvår 2012 ventes på et foreløbigt grundlag at vedrøre særligt føl-

gende sagsområder og initiativer:



Vækst i Europa, herunder styrkelse af de finansielle tjenesteydelser gennem initiativer, der

skal skabe mere transparente markeder, større forbruger- og investeringssikkerhed.

Yderligere effektivisering af den økonomiske krisehåndtering.

Vækstpotentialet i relanceringen af det indre marked og styrkelsen af det digitale marked.

Styrke EU’s relationer til især de sydlige naboer i Mellemøsten og Nordafrika samt fokus

på udviklingen i nærområdet.

Fortsat fokus på bæredygtig klima- og miljøudvikling, vedvarende energi- og ressourceef-

fektivisering.

Indhold

På det økonomisk-politiske områder forventes følgende prioriteter:

- Implementering af EU’s styrkede økonomiske samarbejde.

- Tæt samarbejde med Europa-Parlamentet med henblik på at opnå enighed om two-

packen, som skal styrke samarbejdet mellem eurolandene.

På den finansielle område forventes følgende prioriteter:

- Revision af kapitalkravsdirektivet (CRDIV).

- Revision af forordningen om kreditvurderingsbureauer (CRAIII).

- Omnibus II.

- Revision af reglerne om markedsmisbrug (MAR/MAD).

- Revision af reglerne om investeringsserviceydelser og værdipapirmarkeder (MiFIR/MiFID).

- Direktiv om fastlæggelse af en ramme for genopretning og afvikling af kreditinstitutter og

investeringsselskaber.

På skatteområdet forventes følgende prioriteter:

- Fortsætte diskussionen om skattesamarbejde og –koordination blandt andet med henblik

på at bekæmpe svig og skatteunddragelse.

- Fortsætte arbejdet med en finansiel transaktionsskat samt om energibeskatningsdirektivet.

- Fortsætte arbejdet med rentebeskatningsdirektivet og indgåelse af aftaler om informati-

onsudveksling med tredjelande.

På budgetområdet forventes følgende prioriteter:

- Rettidig vedtagelse af budgettet for 2013.

Hjemmelsgrundlag

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Ikke relevant.

Nærhedsprincippet

Ikke relevant.

Europa-Parlamentets udtalelser

Europa-Parlamentet ventes ikke at udtale sig om formandskabets arbejdsprogram for ECOFIN.

Gældende dansk ret og forslagets konsekvenser herfor

Formandskabets arbejdsprogram for ECOFIN har ikke i sig selv lovgivningsmæssige konsekvenser

for Danmark.

Statsfinansielle konsekvenser og samfundsøkonomiske konsekvenser

Formandskabets arbejdsprogram har ikke i sig selv statsfinansielle eller samfundsøkonomiske

konsekvenser. De konkrete sager på ECOFIN’s dagsorden i 2. halvår 2012 vil imidlertid kunne

have økonomiske konsekvenser for Danmark.

Høring

Sagen har ikke været sendt i høring.

Tidligere forelæggelse for Folketingets Europaudvalg

Sagen har ikke tidligere været forelagt Folketingets Europaudvalg.

Holdning

Dansk holdning

Fra dansk side vil man notere sig det cypriotiske formandskabs arbejdsprogram for ECOFIN i 2.

halvår 2012, som man venter at kunne støtte. Holdninger til de konkrete sager fastlægges efter de

normale procedurer, efterhånden som sagerne måtte blive aktuelle.

Andre landes holdninger

EU-landene ventes at kunne støtte det cypriotiske formandskabs arbejdsprogram for ECOFIN i 2.

halvår 2012.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Bilag 1

Oversigt over løbende og igangværende ECOFIN-sager og initiativer

Sag/initiativ/hjemmel

Det cypriotiske formandskabs

arbejdsprogram for ECOFIN

Styrkelse af det økonomiske

samarbejde i EU

Forløb/status

Det cypriotiske formandskab vil præsentere sit arbejdsprogram for det økonomi-

ske og finansielle område ved ECOFIN den 10. juli 2012.

Kommissionen fremsatte d. 23. november 2011 forslag til to forordninger (den

såkaldte ”two-pack”) om styrket budgetdisciplin

for eurolandene:

dels et forslag til

forordning vedr. budgetplaner, koordinering af finanslovproces og styrket over-

vågning af lande i EDP-proceduren og dels et forslag til forordning vedr. styrket

overvågning af eurolande, der oplever alvorlige finansielle vanskeligheder. Der

blev opnået politisk enighed om Rådets generelle indstilling under det danske

EU-formandskab på Rådsmødet d. 21. februar i år, men Europa-Parlamentet

(EP) opnåede først et politisk forhandlingsmandat på plenarforsamlingen d. 13.

juni. Trilogforhandlinger forventes indledt d. 11. juli under cypriotisk formandskab

med henblik på at nå en endelig aftale mellem Rådet og EP snarest.

Det Europæiske Råds (DER) formand Herman van Rompuy fremlagde forud for

DER d. 28-29. juni den såkaldte ”ØMU-rapport” vedrørende muligheder for at

styrke den økonomiske og monetære union. Rapporten indeholder således en

række overordnede overvejelser om en styrkelse af hhv. samarbejdet på det

finansielle område, de finanspolitiske rammer, herunder rammerne for en evt.

fælles gældsudstedelse for eurolandene, øvrig økonomisk–politisk koordination

samt demokratisk legitimitet gennem styrkede mekanismer for involvering af

nationale parlamenter og Europa-Parlamentet.

Ved første drøftelse af ØMU-rapporten på DER var der enighed om at lade DER-

formanden (i samarbejde med formændene for hhv. Kommissionen, Eurogruppen

og ECB) udarbejde en konkret ”køreplan” om en styrkelse af ØMU’en med hen-

blik på fremlæggelse af en foreløbig rapport på DER i oktober 2012 og en endelig

rapport på DER i december 2012. Der lægges op til en åben og gennemsigtig

proces, hvor alle EU-lande kan deltage i drøftelsen. Under det cypriotiske for-

mandskab ventes opfølgning på flere af emnerne i ECOFIN.

EU’s budget

Kommissionen præsenterede sit forslag til EU's budget for 2013 på ECOFIN-

mødet den 15. maj. Hvis der ikke kan opnås enighed på ambassadør-niveau om

Rådets holdning til budgettet, vil der blive indkaldt til ECOFIN-møde den 26. juli.

Der stiles mod aftale med Europa-Parlamentet om EU’s budget for 2013 på

ECOFIN-mødet i november.

Decharge

Revisionsretten forventes at præsentere sin årsberetning for regnskabsåret 2011

med tilhørende revisionserklæring på ECOFIN den 13. november eller 4. decem-

ber 2012. Beretningen behandles herefter i Rådets budgetudvalg og Coreper

med henblik på udarbejdelse af henstilling fra Rådet til Europa-Parlamentet om

meddelelse af decharge til Kommissionen for gennemførelsen af budgettet, jf.

artikel 319, stk. 1 i Lissabon-traktaten. Henstillingen forventes vedtaget i ECOFIN

i februar 2013.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Finansielle sager

Sag/initiativ/hjemmel

Revision af kapitalkravsdirektivet

(CRD IV)

Forløb/status

Forslaget vil konkret implementere de seneste globale bankstandarder (den såkald-

te Basel III aftale fra december 2010, udarbejdet af Basels Banktilsynskomite) og

indeholder i den forbindelse en lang række elementer i forhold til regulering af kre-

ditinstitutter, herunder definition af og krav til størrelsen og kvaliteten af egenkapital,

krav til kapitalbuffere og modpartsrisici, begrænsninger på udlånsgearing samt

indføre nye likviditetsregulering. Herudover indeholder forslaget en række elemen-

ter, der skal skabe en mere ensartet regulering (en såkaldt ”single rulebook”) på

tværs af EU. Endelig indeholder forslaget elementer inden for god selskabsledelse

(corporate governance) og strammer kravene til sanktioner mv.

Det danske formandskab har opnået enighed i Rådet om sagen og indledt forhand-

linger med Europa-Parlamentet. Forhandlingerne fortsættes nu under cypriotisk

formandskab.

Revision af forordning om kredit-

vurderingsbureauer (CRAIII)

Kommissionen fremsatte den 15. november 2011 forslag om øget regulering af

ratingbureauer. Kommissionens forslag til ændring af forordningen om kreditvur-

deringsbureauer indeholder således en række tiltag, der skal imødegå problem-

stillinger, der ikke er adresseret tilstrækkeligt i den eksisterende forordning.

Forslaget indeholder for eksempel krav om brug af egen kreditvurdering for

kreditinstitutter som supplement til ratingbureauernes krav om rotationsordning

der sætter en begrænsning på hvor mange år et ratingbureau kan rate den

samme virksomhed, samt øgede krav vedrørende offentliggørelse.

Det danske formandskab har opnået enighed i Rådet om sagen og indledt forhand-

linger med Europa-Parlamentet. Forhandlingerne fortsættes nu under cypriotisk

formandskab.

Revision af direktiv om indskyder-

garantiordninger (DGS)

Kommissionen har i juli 2010 fremsat forslag om revision af direktiv om indsky-

dergarantiordninger, som skal gennemføre tilpasninger og harmoniseringer ift.

det eksisterende direktiv (2009/14/EF og tidl. 94/19/EF), herunder vedr. dæk-

ning, finansiering mv.

Der blev opnået enighed om forslaget i Rådet i juni 2011, hvorefter trilogforhand-

linger med Europa-Parlamentet blev indledt under det polske formandskab.

Forhandlingerne blev fortsat under dansk formandskab, men blev sat i bero, da

forslaget er meget tæt knyttet til forslaget om krisehåndtering i banksektoren,

som først blev fremsat 6. juni 2012. Forhandlingerne fortsættes under cypriotisk

formandskab.

Revision af direktiv om investor-

garantiordninger (ICS)

Kommissionen har i juli 2010 fremsat forslag til revision af direktiv om investor-

garantiordninger. Formålet med forslaget er at revidere direktivet for så vidt

angår dækningsniveau, finansiering og formue, udbetalingsfrister, information til

investorerne mv.

Det cypriotiske formandskab vil skulle påbegynde forhandlinger med Europa-

Parlamentet om sagen.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Omnibus II

Kommissionen fremsatte i januar 2011 et 2. omnibus-direktiv (Omnibus II), der

skal tilrette sektorlovgivningen med henblik på bl.a. at præcisere de nye EU-

tilsynsmyndigheders kompetencer på en række områder. Forslaget indeholder

ændringer af Prospektdirektivet og Solvens II-direktivet, der regulerer forsik-

ringsselskaber, herunder særligt de tidsmæssige aspekter for implementering af

direktivet.

Det danske formandskab har forhandlet intensivt med Europa-Parlamentet med

henblik på at nå en aftale, hvilket dog ikke er lykkedes. Det cypriotiske formand-

skab vil skulle fortsætte forhandlingerne med Europa-Parlamentet.

Grænseoverskridende krise-

håndtering i den finansielle sektor

Kommissionen har i juni 2012 fremsat forslag til direktiv om en fælles EU-ramme

for effektiv krisestyring på bankområdet. Forslaget vedrører forebyggelse og

tidlig indgriben for at undgå at banker bliver nødlidende, afviklingsredskaber til at

håndtere nødlidende banker samt finansieringsmekanismer.

Det danske formandskab har igangsat arbejdet i Rådet, hvilket vil blive fortsat

under cypriotisk formandskab.

Direktiv om ansvarlig långivning

Kommissionen fremsatte i marts 2011 forslag vedrørende ansvarlig långivning

ved lån med pant i fast ejendom. Forslaget indeholder krav om, at en udbyder af

lån med pant i fast ejendom skal handle i overensstemmelse med god skik i

forhold til deres kunder. Herudover er der regler ift. markedsføring, prækontrak-

tuel information, oplysning om eventuel provision fra långiver, vurdering af for-

brugerens kreditværdighed og tilladelse til kreditformidlere m.v.

Det danske formandskab har nået enighed i Rådet om forslaget. Det cypriotiske

formandskab vil skulle indlede forhandlinger med Europa-Parlamentet om sa-

gen.

Transparensdirektivet

Revision af Transparensdirektivet er fremsat den 26. oktober 2011 med henblik

på at øge gennemsigtigheden i ejerstrukturer i selskaber, hvis værdipapirer er

optaget til handel på et reguleret marked, i form af en udvidelse af de situationer,

hvor man skal offentliggøre meddelelse om aktuel eller potentiel besiddelse af

stemmerettigheder i selskabet. Dette sker med henblik på at forhindre skjult

ejerskab. Forslagets formål er desuden at mindske de administrative og økono-

miske byrder ved at være optaget til handel på et reguleret marked, som særligt

de små og mellemstore virksomheder skulle nyde gavn af ved at fjerne flere krav

om offentliggørelse af oplysninger.

Det danske formandskab har nået generel enighed i Rådet om forslaget. Det

cypriotiske

formandskab

vil

skulle

indlede

forhandlinger

med

Europa-

Parlamentet om sagen.

Revision af markedsmisbrugsdi-

rektivet (MAR/MAD)

Kommissionen har fremsat både et forslag til en forordning (MAR) og et nyt direktiv

(MAD) om markedsmisbrug. Formålet med MAR, der er en revision af det tidligere

direktiv (MAD) og en omformning af direktivet til forordning, er at forhindre mar-

kedsmisbrug på de finansielle markeder i form af f.eks. insiderhandel og kursmani-

pulation, som kan skade tilliden til de finansielle markeder. Formålet med revisionen

er bl.a. at sikre konsistens med MIFID-direktivet (vedr. investeringsservice og vær-

dipapirhandel generelt) og opdatere direktivet i lyset af markedsudviklingen siden

vedtagelsen i 2003. Desuden søges det adresseret, at direktivet er blevet imple-

menteret meget forskelligt i de enkelte lande.

Der er under dansk formandskab gennemført tekniske forhandlinger om forslaget.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Det cypriotiske formandskab ventes at arbejde for at nå en enighed i Rådet om

sagen og indlede forhandlinger med Europa-Parlamentet.

Revision af MiFID direktivet

Kommissionen har den 20. oktober 2011 fremsat forslag til revision af MiFID-

direktivet (”Markets in Financial Instruments Directive”), som trådte i kraft i 2007.

Kommissionen har fremsat både et forslag til en forordning (MiFIR) og til et nyt

direktiv (MiFID). MiFID regulerer investeringsserviceydelser og værdipapirmarkeder

(børser o.l.) i EU. Formålet med revisionen er en opdatering af direktivet bl.a. i lyset

af erfaringerne fra den finansielle krise.

Der er under dansk formandskab gennemført tekniske forhandlinger om forslaget.

Det cypriotiske formandskab ventes at arbejde for at nå en enighed i Rådet om

sagen og eventuelt indlede forhandlinger med Europa-Parlamentet.

Forslag om sammensatte investe- Kommissionen forventes den 3. juli 2012 at fremsætte forslag til regulering af

ringsprodukter (PRIPs)

sammensatte detailinvesteringsprodukter (fx investeringsforeninger, unit-link

livsforsikringer, værdipapirer med pant i bagvedliggende aktiver (ABS) m.v.) i 1.

halvår 2012. Forslaget skal sikre, at forbrugerne altid får den rette information og

behandling samt skabe lige konkurrencevilkår for alle sammensatte detailinve-

steringsprodukter.

Det cypriotiske formandskab vil skulle indlede forhandlinger i Rådet af forslaget.

Revision af direktiv om investe-

ringsforeninger (UCITS V)

Kommissionen forventes den 3. juli 2012 at fremsætte forslag til revision af direk-

tiv om investeringsforeninger (UCITS V). Formålet med forslaget vil primært

være at revidere reglerne for depositarer samt aflønning.

Det cypriotiske formandskab vil skulle indlede forhandlinger i Rådet af forslaget.

Forsikringsmæglerdirektivet (IMD) Det eksisterende forsikringsformidlingsdirektiv er fra 2002 (og har til formål at

skabe ét marked for forsikringsformidling i EU). Kommissionen forventes den 3.

juli 2012 at fremsætte forslag til revision af direktivet med det formål at øge

harmoniseringen på området. Kommissionen peger selv eksempelvis på forbru-

gerinformation som et område, hvor der er behov for bedre harmonisering gen-

nem flere fælles regler.

Det cypriotiske formandskab vil skulle indlede forhandlinger i Rådet af forslaget.

Værdipapircentraler - Central

Securities Depositaries (CSD)

Kommissionen har i marts 2012 fremsat forslag om regulering af værdipapircen-

traler (CSD’er). Forslaget indeholder krav vedrørende CSD’ers adgang til andre

CSD’er, definition af kernevirksomhed for en værdipapircentral, specifikation af

hvilke typer accessorisk virksomhed (som principielt falder uden for kernevirk-

somheden, men som kan tillades virksomheden at udføre) det skal være tilladt

for en værdipapircentral at udføre (specielt om det skal være muligt at varetage

bankaktiviteter), specifikation af hvilke former for tilladelser en værdipapircentral

behøver.

Der er gennemført tekniske forhandlinger i Rådet under dansk formandskab. Det

cypriotiske formandskab vil skulle søge at nå enighed i Rådet om forslaget.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Skatte- og afgiftssager

Sag/initiativ/hjemmel

Rentebeskatningsdirektivet

Forløb/status

Efter rentebeskatningsdirektivet skal medlemsstaterne sikre beskatningen af

indkomst fra opsparing ved automatisk udveksling af oplysninger om rentebeta-

ling fra en medlemsstat til en fysisk person i en anden stat. Luxembourg og

Østrig har dog en overgangsordning, så de skal sikre beskatningen ved at op-

kræve kildeskat af rentebetalingen. Overgangsordningen udløber, så de to lande

skal gå over til automatisk informationsudveksling, når Schweiz, Liechtenstein,

Andorra, Monaco og San Marino accepterer at udveksle oplysninger efter an-

modning.

Kommissionen fremsatte 13. november 2008 forslag til direktiv om ændring af

rentebeskatningsdirektivet. Der foreslås en række tekniske ændringer for at sikre

direktivets effektivitet. Der har siden da ikke kunnet opnås afgørende fremskridt I

forhandlingerne, idet Luxembourg og Østrig lægger vægt på dels, at der skal

gennemføres samme tekniske ændringer i rentebeskatningsaftalerne med

Schweiz m.fl., dels at få ændret betingelserne for ophøret af de to landes over-

gangsordning. Det danske formandskab forsøgte at få vedtaget forhandlings-

mandater til Kommissionen, så tredjelandsaftalerne kan blive opdateret, men

uden held. Sagen ventes drøftet i ECOFIN igen i 2. halvår af 2012.

Renter og royalties

Kommissionen fremsatte 11. november 2011 et forslag til ændring af direktivet,

som er fra 2003, og omhandler regler for, at et EU-land ikke beskatte renter og

royalties, der betales af et selskab i dette land til et associeret selskab i et andet

EU-land. Kommissionen foreslår, at et EU-lands pligt til at undlade kildebeskat-

ning af renter og royalties bliver betinget af, at det selskab, der modtager beta-

lingen i et andet EU-land, er omfattet af en effektiv beskatning i dette land.

Kommissionen foreslår desuden at ændre definitionen af, hvornår et betalende

selskab og et modtagende selskab er associeret, så den nuværende betingelse

om direkte ejerskab på mindst 25 pct. ændres til direkte eller indirekte ejerskab

på mindst 10 pct.

Nogle stater mener, at den foreslåede betingelse om effektiv beskatning skal

udformes, så en stat fortsat skal skattefritage royaltybetalinger fra denne stat til

et selskab i en anden stat, som er omfattet af en særlig lav beskatning af royal-

ties. Andre stater er imod dette. Tværtimod mener nogle stater, at betingelsen

om effektiv beskatning skal suppleres med en betingelse om en minimumsskat.

Sagen ventes behandlet i ECOFIN i 2. halvår 2012.

Adfærdskodeks

beskatning

for

erhvervs- Arbejdet med adfærdskodeksen, der skal bidrage til at forhindre skadelig skatte-

konkurrence inden for selskabsbeskatningen, varetages af EU’s adfærdsko-

deksgruppe, der løbende påser, at EU-landene ophæver eller ændrer deres

ordninger, som er i strid med kodeksen (rollback), og at EU-landene ikke indfører

nye ordninger i strid med kodeksen (standstill). Gruppen har siden 1. halvår

Mellemstatslig aftale af 1. decem- 2009 haft et arbejdsprogram, som udover rollback og standstil også indeholder

anti-misbrug, gennemsigtighed og informationsudveksling i sager om interne

ber 1997.

transaktioner mellem koncernforbundne selskaber (transfer pricing), administra-

tiv praksis og forholdet til 3.-lande.

ECOFIN har løbende modtaget rapporter om arbejdet i adfærdskodeksgruppen

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

– senest i ECOFIN 22. juni 2012, og ventes ligeledes behandlet i ECOFIN i 2.

halvår af 2012.

Selskabsbeskatning

Kommissionen fremsatte 16. marts 2011 forslag om den fælles konsoliderede

selskabsskattebase (Common Consolidated Corporate Tax Base (CCCTB)).

Forslaget omfatter selskaber, som har aktivitet i flere medlemsstater. I dag kan

et selskab med aktivitet i flere medlemsstater blive beskattet i alle disse stater

efter deres forskellige skatteregler og under hensyn til de bilaterale dobbeltbe-

skatningsoverenskomster. Forslaget medfører, at selskabet kan vælge at opgøre

en samlet skattepligtig indkomst efter ét sæt fælles EU-regler. Indkomsten forde-

les mellem de berørte stater efter en fordelingsnøgle. Hver stat beskatter den del

af selskabets indkomst, som henføres til den pågældende stat. Det er kun meto-

den til beregning af skattepligtig indkomst, der er fælles. Hver medlemsstat

bestemmer selv sin skattesats. Formålet med ordningen er at reducere de admi-

nistrative byrder for selskaber med grænseoverskridende aktivitet, gøre det

lettere at gennemføre grænseoverskridende omstruktureringer og hindre dob-

beltbeskatning inden for EU, men forslaget er meget omfattende. Der er indledt

en gennemgang af reglerne om opgørelse af skattebasen. Der mangler gen-

nemgang af mange andre af forslagets regler, herunder fordelingsnøglen, regler

om virkning af indtræden og udtræden af ordningen.

Sagen ventes viderebehandlet i ECOFIN i 2. halvår af 2012.

Antisvigaftaler med europæiske EU og EU’s medlemsstater har indgået en antisvigaftale med Schweiz, som har

3.-lande

til formål at bekæmpe svig til skade for landenes finansielle interesser. Aftalen

går bl.a. ud på udveksling af oplysninger til bekæmpelse af svig vedr. bl.a. moms

og told, men ikke vedr. direkte skat.

Kommissionen og Liechtenstein har forhandlet om en tilsvarende aftale, som

også skal omfatte svig vedr. direkte skat. Forhandlingerne var tidligere meget

vanskelige – især på grund af uenighed om betydningen af Liechtensteins regler

om bankhemmelighed og særligt snævre definition af skattesvig, som ikke om-

fatter manglende selvangivelse af indtægter. Liechtenstein har afgivet erklæring

over for OECD om, at landet vil give andre lande oplysninger vedr. direkte be-

skatning, herunder også bankoplysninger. Liechtenstein har indgået aftale her-

om med en række EU-medlemsstater, herunder Danmark, og USA. Liechten-

stein er også villig til at indgå en antisvigaftale med EU og EU’s medlemslande,

som også omfatter bankoplysninger. Aftalen er imidlertid ikke indgået endnu, da

Luxembourg og Østrig kæder sagen sammen med andre forslag, herunder især

rentebeskatningsdirektivet. Når der er indgået en aftale med Liechtenstein,

ventes forhandlinger om ændring af antisvigaftalen med Schweiz, så den også

omfatter direkte skat, samt forhandling om nye tilsvarende aftaler med Andorra,

Monaco og San Marino.

Sagen ventes ikke behandlet i ECOFIN i 2. halvår 2012.

Revision af energiafgiftsdirektivet

Kommissionen fremsatte i april 2011 forslag til revision af energiafgiftsdirektivet,

hvor målet er at sikre en mere rationel og målrettet energibeskatning, som kan

være et centralt instrument til opfyldelse af EU’s klima- og energimål. Med for-

slaget bliver CO2-udledninger udenfor CO2-kvotesystemet beskattet med en

afgift på niveau med CO2-kvoteprisen samtidig med, at der undgås overlapnin-

ger af de to systemer. Det foreslås at indføre en opdeling af den nuværende

minimumsenergiafgift i en CO2-komponent baseret på CO2-indholdet i energi-

produkterne og en energikomponent baseret på energiindholdet (GJ) i energi-

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

produkterne og elektricitet. Sagen er teknisk behandlet på en række arbejds-

gruppemøder under ungarsk, polsk og dansk formandskab og Rådet havde en

første orienteringsdebat om forslaget 22. juni 2012.

Sagen ventes viderebehandlet i ECOFIN i 2. halvår af 2012.

Afgift på finansielle transaktioner

Det danske formandskab har intensiveret drøftelserne af Kommissionens forslag

til afgift på finansielle transaktioner. Formandskabet har således i 1. halvår af

2012 afholdt 6 møder i rådsarbejdsgruppen og drøftelser på ECOFIN den 13.

marts, på uformelt ECOFIN den 30, marts og igen på ECOFIN den 22. juni. På

ECOFIN den 22. juni blev det konstateret, at der ikke kunne opnås enstemmig

tilslutning til Kommissions forslag om en FTT. Et antal lande tilkendegav samti-

dig, at de ønskede at gå videre med et forstærket samarbejde om en transakti-

onsskat. Det nærmere indhold heraf kendes ikke endnu.

Kommissionens forslag om en FTT forventes ikke at blive prioriteret i 2. halvår

2012. Drøftelserne ventes nu at fokusere på mulighederne for et forstærket

samarbejde vedrørende en transaktionsskat.

Forslag til direktiv om administra- Kommissionen fremsatte i november 2011 forslag til et nyt direktiv om admini-

tivt samarbejde på punktafgifts- strativt samarbejde på punktafgiftsområdet. Forslaget var en opdatering af det

området

nugældende samarbejdsdirektiv, hvor direktivet tilpasses det nye elektroniske

system til håndtering af punktafgiftspligtige varer, som sendes mellem EU-

landene (EMCS). Det danske formandskab sikrede vedtagelse af forslaget.

Forslag

til

gennemførelsesbe- Kommissionen fremsatte i januar 2012 en forordning om gennemførelsesbe-

stemmelser i forlængelse af en stemmelser i forlængelse af en allerede vedtaget direktivændring. I direktivet

tidligere vedtaget direktivændring ændres beskatningsstedet for elektroniske ydelser m.v. fra oprindelseslandet til

om ændret beskatningssted for forbrugslandet, når sådanne ydelser sælges fra et andet EU-land. De ventede

elektroniske ydelser

gennemførelsesbestemmelser er nødvendige for at direktivændringen kan træde

i kraft den 1. januar 2015, idet de nationale IT-systemer skal ændres (den nuvæ-

rende one-stop-shop ordning).

Forslaget blev drøftet under det danske formandskab og sagen ventes vedtaget i

ECOFIN i 2. halvår 2012.

Meddelelse

momssystem

fremtidens I fortsættelse af ovennævnte grønbog udsendte Kommissionen i december 2011

en meddelelse indeholdende en ny momsstrategi, hvor der blev fastsat dels de

vigtigste kendetegn for fremtidens momssystem i EU, dels nogle konkrete initia-

tiver, der kan hjælpe med at skabe et mere enkelt, effektivt og robust momssy-

stem. Meddelelsen indeholder ikke forslag til konkrete retsakter.

Meddelelsen blev præsenteret under det polske formandskab i 2. halvår 2011,

drøftet under det danske formandskab i 1. halvår 2012 og endeligt blev der

vedtaget ECOFIN rådskonklusioner med retningslinjer til Kommissionen for det

fremtidige arbejde.

Struktureret dialog om skattepoli-

pagten (Europluspagten)

Det cypriotiske formandskab vil fortsætte den strukturerede dialog om skattepo-

med henblik på at udveksle bedste praksis, undgå skadelig praksis og fremme

forslag til at bekæmpe svig og skatteunddragelse.

ECOFIN vedtog senest en rapport herom til Det Europæiske Råd i juni 2012.

tikken under Konkurrenceevne- litik inden for rammerne af Konkurrenceevnepagten (”Europluspagten”), særligt

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Dagsordenpunkt 3:

Opfølgning på Det Europæiske Råds møde 28.-29. juni 2012

Resumé

DER d. 28.-29. juni 2012 drøftede på det økonomiske område især 1) det Europæiske Semester,

2) vedtagelsen af en EU-vækstpagt, og 3) DER-formandens ØMU-rapport. Det er muligt, ECOFIN

på det kommende møde vil drøfte en evt. opfølgning på et eller flere af disse emner.

Baggrund og indhold

DER d. 28.-29. juni 2012 drøftede på det økonomiske område især 1) det Europæiske Semester

herunder konkret godkendelsen af de landespecifikke anbefalinger, 2) vedtagelsen af en EU-

vækstpagt, og 3) rapporten fra DER-formanden (bistået af formændene for hhv. Kommissionen,

Eurogruppen og ECB) om mulige styrkelser af den økonomiske og monetære union (den såkaldte

ØMU-rapport).

For så vidt angår Det Europæiske Semester blev de landespecifikke anbefalinger godkendt af

DER, og disse skal nu formelt vedtages af ECOFIN på det kommende møde, jf. separat dagsor-

denspunkt. Derudover understregede DER overordnet vigtigheden af reformer og konsolideringer i

de enkelte lande i overensstemmelse med anbefalingerne og Stabilitets- og Vækstpagten mv.

I forlængelse af drøftelsen om vækst på det uformelle DER d. 23. maj 2012 vedtog DER også en

EU-vækstpagt, som bl.a. omfatter øget kapitalindskud på 10 mia. euro i Den Europæiske Investe-

ringsbank (EIB) med henblik på at øge EIB’s udlånskapacitet, aftalen om EU-projektobligationer,

der kan mobilisere privat finansiering til investeringer i infrastrukturprojekter mv., og en ompro-

grammering af EU-strukturfondsmidler til projekter der i højere grad understøtter vækst og beskæf-

tigelse. Hertil kommer strukturelle tiltag på EU-niveau såsom støtte til styrkelsen af det indre mar-

ked, øget handel med tredjelande mv.

ØMU-rapporten vedrører overordnede overvejelser om en styrkelse af samarbejdet angående hhv.

det finansielle område, de finanspolitiske rammer, herunder rammerne for en evt. fælles gældsud-

stedelse for eurolandene, øvrig økonomisk–politisk koordination samt demokratisk legitimitet gen-

nem styrkede mekanismer for involvering af nationale parlamenter og Europa-Parlamentet.

Overvejelserne vedr. det finansielle område baseres på et integreret banktilsyn, evt. knyttet til ECB,

som skal indeholde både et europæisk og nationalt niveau, hvor det europæiske niveau har det

overordnede (ultimative) ansvar, og kan intervenere i tilsynet med alle banker, men som vil være

differentieret efter de enkelte bankers størrelse mv. Hertil kommer mulighed for en europæisk afvik-

lingsordning og en europæisk dimension til de nationale indskydergarantiordninger for de banker,

der er under europæisk tilsyn, og som begge vil kunne være under kontrol af en fælles afviklings-

myndighed. Eurolandenes lånemekanisme ESM vil for eurolandene kunne udgøre et finansielt

sikkerhedsnet for denne myndighed.

For så vidt angår finanspolitiske rammer nævner rapporten muligheden for en fælles fastsættelse

af overgrænser for årlige offentlige underskud og gældsudstedelser samt gældsniveauer i de en-

kelte eurolande. Det vil kunne indebære, at de øvrige eurolande kan kræve ændringer i det enkelte

eurolands budgetplaner, hvis det strider mod de finanspolitiske regler (dog under hensyntagen til

sociale forhold). Muligheden for udstedelse af fælles gæld vil skulle undersøges og udvikles i takt

med at der skabes sådanne robuste rammer for finanspolitisk disciplin og forbedring af konkurren-

ceevnen. Forskellige former for finanspolitisk solidaritet kan derudover være relevante. Desuden

lægger rapporten op til at overveje mulighederne for styrket administrativ kapacitet på europæisk

plan, som f.eks. et ”treasury office” (en slags ”finansministerium”) for euroområdet samt et centralt

budget. Derudover lægger rapporten op til et styrket samarbejde om andre dele af den økonomiske

politik for at styrke beskæftigelse og konkurrenceevne, herunder f.eks. vedr. arbejdskraftmobilitet

og skattekoordinering. Der lægges op til at bygge videre på det europæiske semester og europlus-

pagten mhp. at styrke håndhævelsen af de fælles regler og sikre ØMU’ens stabilitet.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Rapportens overvejelser fokuserer på at styrke eurosamarbejdet, men udelukker ikke, at ikke-

eurolande også vil kunne deltage, tydeligst f.eks. vedr. overvejelserne på det finansielle område,

hvor der i udgangspunktet kan være tale om tiltag for hele EU27 dog evt. med en differentiering

mellem eurolande og ikke-eurolande.

Der var på DER enighed om at lade DER-formanden (i samarbejde med formændene for hhv.

Kommissionen, Eurogruppen og ECB) udarbejde en konkret ”køreplan” for en styrkelse af ØMU’en

med henblik på fremlæggelse af en foreløbig rapport på DER i oktober 2012 og en endelig rapport

på DER i december 2012. Der lægges op til en åben proces, hvor alle EU-lande kan deltage i drøf-

telserne.

Det er muligt, at ECOFIN allerede på det kommende møde vil drøfte en evt. opfølgning på et eller

flere af disse emner.

Hjemmelsgrundlag

Ikke relevant.

Nærhedsprincippet

Ikke relevant.

Europa-Parlamentets udtalelser

Ikke relevant.

Gældende dansk ret og forslagets konsekvenser herfor

Ikke relevant.

Statsfinansielle konsekvenser

Ikke relevant.

Samfundsøkonomiske konsekvenser

Ikke relevant.

Høring

Ikke relevant.

Tidligere forelæggelse for Folketingets Europaudvalg

Sagen vedr. opfølgning på DER d.28.-29. juni 2012 har ikke tidligere været forelagt Folketingets

Europaudvalg.

Holdning

Dansk holdning

Fra dansk side er der endnu ikke fastlagt en holdning til de enkelte elementer i overvejelserne i

ØMU-rapporten. Regeringen har dog svært ved at se for sig, at Danmark vil kunne deltage i initiati-

ver, der indebærer, at Danmark skal hæfte for gæld i andre lande. Man vil fra dansk side naturligvis

under alle omstændigheder skulle respektere vores euroforbehold fuldt ud.

Det vigtigste for krisehåndteringen, og dermed for vækst og beskæftigelse, er fortsat, at de enkelte

lande gennemfører de aftalte konsolideringer og reformer, understøttet af fortsat implementering og

håndhævelse af de styrkede regler for økonomisk samarbejde på EU-plan.

Fra dansk side vil man tage en evt. opfølgning på DER-drøftelserne til efterretning.

Andre landes holdning

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Medlemsstaterne ventes generelt at ville tage en evt. opfølgning på DER-drøftelserne til efterret-

ning. For så vidt angår overvejelserne i ØMU-rapporten må der forventes at være divergerende

holdninger hertil blandt EU-landene både indbyrdes blandt eurolandene og mellem eurolandene og

ikke-eurolandene.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Dagsordenpunkt 4:

Det Europæiske Semester: Anbefalinger om medlemslandenes

stabilitets- og konvergensprogrammer og nationale reformpro-

grammer

Resumé

ECOFIN skal den 10. juli formelt vedtage landespecifikke anbefalinger for alle 27 EU-lande på

baggrund af udkast fra Kommissionen med udgangspunkt i landenes stabilitets- og konvergens-

programmer samt nationale reformprogrammer indleveret i april-maj 2012. Der var på ECOFIN d.

22. juni kvalificeret flertal vedr. den samlede pakke af landespecifikke anbefalinger, som ventes

godkendt af Det Europæiske Råd d. 28.-29. juni 2012.

Baggrund

Formålet med det europæiske semester er at styrke ex ante koordinationen af den økonomiske

politik, dvs. at gennemføre en samlet drøftelse af landenes økonomiske politik i foråret hvert år,

som grundlag for landenes vedtagelse af national økonomisk politik, reformer m.v., herunder de

nationale finanslove for det efterfølgende budgetår i efteråret. EU-landene skal under det europæi-

ske semester hvert år i april fremlægge både stabilitets- eller konvergensprogrammer (SCP) samt

nationale reformprogrammer (NRP).

stabilitets- og konvergensprogrammerne

(programmer for henholdsvis eurolande og ikke-

eurolande) fremlægger det enkelte land mål og økonomisk-politiske tiltag i relation til udviklingen i

de offentlige finanser på kort og mellemlang sigt samt mål for finanspolitikkens langsigtede hold-

barhed. Ikke-eurolandene redegør desuden for deres penge- og valutakurspolitik. Programmerne

redegør for landenes planer for overholdelse af reglerne i Stabilitets- og Vækstpagten, herunder

efterlevelse af evt. henstillinger om at bringe underskuddet under 3 pct. af BNP samt landets frem-

skridt mod sit mellemfristede finanspolitiske mål (MTO).

Stabilitets- og Vækstpagten har et grundlæggende mål om budgetter ’tæt på balance eller i over-

skud’, men målet differentieres i lyset af det enkelte lands udfordringer. Målet for det enkelte lands

strukturelle saldo (saldoen korrigeret for konjunktureffekter og engangstiltag) bør således være

mere ambitiøst desto højere gæld, desto lavere potentiel vækst og desto større pres på den lang-

sigtede finanspolitiske holdbarhed som følge af aldrende befolkninger.

Det enkelte lands mellemfristede mål (MTO) bør opfylde tre generelle formål, 1) sikring af en til-

strækkelig sikkerhedsmargin i forhold til 3-procentsgrænsen for det faktiske underskud, 2) sikring af

hurtige fremskridt mod finanspolitisk holdbarhed, og 3) sikring af et budgetmæssigt råderum. For

eurolande og ERMII-lande bør det mellemfristede mål højest være et underskud på 1 pct. af BNP

og for Danmark betyder ovenstående kriterier pga. de store automatiske stabilisatorer, at MTO

højst må være et underskud på 0,5 pct. af BNP.

De lande, der endnu ikke opfylder deres mellemfristede mål, bør sikre årlige strukturelle budgetfor-

bedringer på som udgangspunkt 0,5 pct. af BNP. Indsatsen bør være større i gode tider. Helheds-

vurderingerne af landenes fremskridt mod deres mellemfristede mål tager også højde for et princip

om, at væksten i offentlige udgifter (fraregnet renter, udgifter til dagpenge o.l.), som ligger udover

diskretionære stigninger i offentlige indtægter, skal ligge under den potentielle vækst i BNP.

Stabilitets- og konvergensprogrammerne skal bl.a. indeholde et opdateret makroøkonomisk scena-

rio med skøn for de mindst tre efterfølgende år, en vurdering af udviklingen i de offentlige finanser i

det senest afsluttede budgetår, en opdateret plan for finanspolitikken i det indeværende år, konkre-

te indikationer af budgetplanerne for det kommende år, en beskrivelse af den planlagte politik til at

opnå de opstillede budgetmål og mellemfristede fremskrivninger af hovedtallene for de offentlige

finanser i de kommende år.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

I de

nationale reformprogrammer

redegør landene for udviklingen i igangsatte og eventuelle nye

tiltag for at bidrage til opfyldelsen af Europa 2020 strategiens overordnede mål vedr. beskæftigelse,

forskning, innovation, energi og social inklusion. Landenes NRP forholder sig desuden til status for

de landespecifikke anbefalinger, som blev rettet til landene under den foregående runde af det

europæiske semester i foråret 2011.

I forbindelse med det europæiske råd (DER) den 24.-25. marts 2011 vedtog man Europluspagten

(Konkurrenceevnepagten), som indebærer, at de deltagende lande på øverste politiske niveau

vælger og forpligter sig til at gennemføre nationale økonomisk-politiske tiltag og reformer rettet

mod at nå fælles overordnede mål. Pagten har deltagelse af eurolandene og seks lande uden for

euroen, herunder Danmark. Europluspagtens fire overordnede mål er styrket konkurrenceevne,

højere beskæftigelse, styrket finanspolitisk holdbarhed og understøttelse af finansiel stabilitet.

Danmark deltager i Europluspagten sammen med alle eurolandene og fem andre ikke-eurolande

(Bulgarien, Letland, Litauen, Polen og Rumænien). Indmeldinger og vurderinger af forpligtelserne

under Europluspagten sker som en integreret del af det europæiske semester, herunder i de delta-

gende landes stabilitets- eller konvergensprogrammer og/eller reformprogrammer.

Som noget nyt er der fra og med 2012 etableret et nyt led i det økonomiske samarbejde i EU i form

af en

procedure for forebyggelse og korrektion af makroøkonomiske ubalancer.

På baggrund af

Kommissionens varslingsrapport offentliggjort i februar 2012, der udpegede 12 lande med potenti-

elle makroøkonomiske ubalancer, herunder Danmark, har Kommissionen i den mellemliggende tid

gennemført en dybdegående analyse af de identificerede potentielle ubalancer i hvert enkelt af de

12 lande. Resultaterne af disse dybdegående analyser indgår i grundlaget for Kommissionens ud-

kast til landespecifikke anbefalinger, således at særlige opmærksomhedspunkter, som analyserne

har identificeret, kan give anledning til konkrete landespecifikke anbefalinger for de pågældende

lande.

Proceduren giver derudover mulighed for, at lande med alvorlige makroøkonomiske ubalancer, kan

modtage egentlige henstillinger om at foretage korrektioner af de pågældende ubalancer, herunder

at fremlægge konkrete handlingsplaner herfor indenfor nærmere tidsplaner. Kommissionen har

imidlertid valgt ikke at foreslå åbning af sådanne procedurer på nuværende tidspunkt, og har såle-

des ikke fremlagt udkast til egentlige særskilte henstillinger vedr. korrektion af makroøkonomiske

ubalancer, som Rådet skal tage stilling til, men integreret sine anbefalinger vedrørende ubalancer i

de generelle anbefalinger til landene.

Proces

Kommissionen offentliggjorde den 30. maj 2012 vurderinger af landenes programmer og dybdegå-

ende analyser samt udkast til Rådets landespecifikke anbefalinger. EPSCO drøftede den 21. juni

beskæftigelsesdelen af de landespecifikke anbefalinger, og på ECOFIN den 22. juni var der kvalifi-

ceret flertal vedr. den samlede pakke af samlede landespecifikke anbefalinger, inkl. anbefalingerne

vedrørende økonomisk politik m.v.

Som følge af six-packen vedtaget i 2011, som styrker det økonomiske samarbejde i EU, er der lagt

op til et nyt ”følg eller forklar”-princip for anbefalingerne, hvor de ændringer, som Rådet måtte ved-

tage i forhold til Kommissionens udkast, skal forklares og begrundes offentligt. Sammen med de

landespecifikke anbefalinger vedtages således også et dokument med begrundelser for de konkre-

te afvigelser fra Kommissionens udkast i Rådets endelige anbefalinger.

Det Europæiske Råd ventes at godkende de landespecifikke anbefalinger den 28.-29. juni, som

herefter skal vedtages formelt af ECOFIN d. 10. juli.

Indhold

I det følgende gennemgås først Rådets anbefalinger til Danmark, og herefter hvert EU-lands anbe-

falinger, inkl. de anbefalinger som er rettet til euroområdet som helhed.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Rådets landespecifikke anbefalinger til Danmark

Rådet ventes som en del af udtalelsen om konvergensprogrammet, det nationale reformprogram

og de danske indmeldinger under Konkurrenceevnepagten at vedtage landespecifikke anbefalinger

til Danmark. Rådet ventes på basis af udkastet fra Kommissionen, som generelt ligger i forlængel-

se af de landespecifikke anbefalinger til Danmark i 2011, at anbefale Danmark at:



1. Gennemføre den planlagte finanspolitiske strategi for at sikre en korrektion af det ufor-

holdsmæssigt store budgetunderskud i 2013 og opnå den gennemsnitlige årlige tilpasning

af den strukturelle saldo specificeret i henstillingen; at sikre tilstrækkelig tilpasning mod det

mellemfristede mål (MTO), herunder opfyldelse af udgiftsreglen.



2. Tage yderligere skridt til at forbedre det langsigtede arbejdsudbud gennem reformer af

førtidspension, målretning af fleksjob til personer med lav arbejdsevne samt forbedre ind-

vandreres ”erhvervsevner” (employability).



3. Uden forsinkelse at gennemføre udmeldte tiltag vedr. omkostningseffektiviteten i uddan-

nelsessystemet, mindske frafald særligt i erhvervsuddannelser, og øge antallet af praktik-

pladser.



4. Fortsætte bestræbelserne på at fjerne konkurrencebarrierer, særligt den borgernære

service, detailhandelen og byggesektoren, herunder gennem yderligere konkurrenceud-

sættelse af udbud af kommunal og regional service samt at sikre at konkurrencelovssank-

tioner er tilstrækkeligt afskrækkende.



5. Overveje yderligere forebyggende tiltag for at styrke stabiliteten på boligmarkedet og det

finansielle system på mellemlang sigt, herunder ved at tage højde for Erhvervs- og

Vækstministeriets igangværende analyse af fordeling af passiver og aktiver på tværs af

husholdninger, og ved at se på indretningen af ejendomsværdibeskatning og grundskyld.

Rådets udtalelser og landespecifikke anbefalinger til de øvrige EU-lande

Rådet ventes at vedtage udtalelser og landespecifikke anbefalinger for alle EU-lande på baggrund

af deres stabilitets- og konvergensprogrammer, nationale reformprogrammer og landenes indmel-

dinger under Europluspagten (Konkurrenceevnepagten). Rådet ventes på basis af udkast fra

Kommissionen bl.a. at anbefale at:

Euroområdet

1) styrker eurogruppens arbejdsmetoder, således at gruppen kan tage ansvar for den samlede

økonomiske politik i euroområdet, reagere hurtigt på udviklinger i økonomien og styre samordnin-

gen af eurolandenes økonomiske politikker; 2) styrker det politiske samarbejde ved at dele informa-

tion og drøfte udkast til budgetter og planer om større reformer med potentielle afsmittende effekter

på euroområdet, sikrer at der gennemføres reformer, herunder gennemførelse af Rådets henstillin-

ger, i hvert medlemsland; 3) styrker finanspolitisk disciplin og finanspolitiske institutioner på både

nationalt og regionalt plan, der styrker markedernes tillid til holdbarheden af de offentlige finanser i

euroområdet på mellemlangt og langt sigt, og gennemfører national lovgivning om strukturel bud-

getbalance og automatiske korrektionsmekanismer; 4) sikrer sammenhængende fælles finanspoli-

tik i euroområdet ved fortsat konsolidering som fastsat i Rådets henstillinger og beslutninger i over-

ensstemmelse med reglerne i Stabilitets- og Vækstpagten; de mest udsatte lande bør minimere

afvigelser fra nominelle budgetmål, selv hvis økonomien udvikler sig ugunstigt, mens andre lande

bør lade de automatiske stabilisatorer virke samtidig med gennemførelse af den strukturelle tilpas-

ning og være klar til at genoverveje konsolideringshastigheden, hvis økonomien forværres; det

budgetmæssige råderum, der er til rådighed, bør udnyttes til at fremme offentlige investeringer i

euroområdet, herunder også ved at tage højde for forskelle i finansieringsomkostninger på tværs af

lande 5) tager skridt for at forbedre det finansielle system i euroområdet og fremme arbejdet med

en mere integreret finansiel arkitektur, herunder mht. tilsyn og rammer for afvikling af nødlidende

banker; 6) gennemfører strukturreformer, der vil fremme afviklingen af makroøkonomiske ubalan-

cer.

Belgien

1) gennemfører budgettet for 2012 for at sikre, at det uforholdsmæssigt store underskud korrigeres

i 2012, samt specificerer de foranstaltninger, der er nødvendige for at gennemføre budgetstrategi-

en i 2013 og frem; 2) fortsat forbedrer den langsigtede holdbarhed af de offentlige finanser ved at

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

sikre en afdæmpning af de aldersrelaterede udgifter; 3) foranstalter at de svageste banker tilføres

yderligere kapital for at styrke banksektoren; 4) reformerer lønforhandlingssystemet sammen med

arbejdsmarkedets parter og i overensstemmelse med national praksis – dette skal ske ved at re-

formere systemet med lønindeksering og øvrige rammer for lønforhandlinger mhp. at understøtte

jobskabelse og konkurrence; 5) flytter skattebyrden fra arbejde til mindre vækstforvridende beskat-

ningsformer fx miljøafgifter og gennemfør den planlagte reform af overførselsindkomssystemet for

at styrke incitamenterne til arbejdsudbud; 6) fortsat styrker konkurrencen i detailsektoren, ved at

mindske restriktionerne og barriererne for erhvervsudøvelse; 7) træffer yderligere foranstaltninger

for at forbedre fremskridtene i retning af at nå målene for at reducere udledningen af drivhusgasser

fra ikke-kvotebelagte aktiviteter.

Bulgarien

1) fortsætter den sunde finanspolitik med henblik på at nå det mellemfristede mål (MTO) i 2012; 2)

at tage yderligere skridt til at forbedrer holdbarheden af pensionssystemet, herunder ved at be-

grænse adgangen til tidlig tilbagetrækning; 3) fremskynder gennemførelsen af det nationale ung-

domsbeskæftigelsesinitiativ; 4) fremskynder uddannelsesreformerne; 5) øger indsatsen for at styr-

ke den administrative kapacitet samt mindske byrder og omkostningerne ved skatteindberetning og

-opkrævning; 6) sikrer forsvarlig implementering af lovgivningen om offentlige indkøb; 7) træffer

foranstaltninger for at styrke konkurrencen, herunder ved at fjerne markedsbarrierer, priskontroller

m.v.

Cypern

1) tager yderligere skridt for at opnå en holdbar korrektion af det uforholdsmæssige store under-

skud i 2012 og det mellemfristede mål i 2014, og styrker de budgetmæssige rammer; 2) harmoni-

serer tilsynet af alle typer finansielle institutioner; 3) yderligere forbedrer den langsigtede holdbar-

hed og tilstrækkelighed af pensionssystemet, herunder ved at gøre tilbagetrækningsalderen af-

hængig af den forventede levetid; 4) færdiggør og implementerer reformen af det nationale sund-

hedssystem, der skal sikre universel dækning og finansieringsmæssig holdbarhed; 5) forbedrer

arbejdsstyrkens erhvervsmobilitet samt tager skridt for at mindske ungdomsarbejdsløsheden; 6)

styrker konkurrencen ved at fjerne barrierer på markedet for tjenesteydelser; 7) forbedrer konkur-

renceevnen, herunder gennem en reform af lønindekseringssystemet sammen med arbejdsmarke-

dets parter og i overensstemmelse med national praksis.

Estland

1) fortsætter en effektiv budgetimplementering og sikrer opfyldelsen af det mellemfristede budget-

mål senest i 2013 og styrker de planlagte budgetregler med mere bindende flerårige udgiftslofter;

2) styrker incitamenter til arbejdsudbud gennem tilpasninger af de sociale ydelser; 3) forsøger at

matche oplæring og uddannelse bedre med de kompetencer, der efterspørges på arbejdsmarke-

det, og styrker samarbejdet mellem erhvervslivet og den akademiske verden; 4) forbedrer energief-

fektiviteten samt styrker incitamenter til at tage miljømæssige hensyn; 5) forbedrer kommunernes

finanspolitiske holdbarhed og samtidig styrker effektiviteten i de lokale regeringer og leveringen af

tjenesteydelser.

Finland

1) fortsætter den sunde finanspolitik i 2012 og frem samt styrker og implementerer budgetstrategi-

en for 2013, herunder gennem tilstrækkelig specifikation af de nødvendige tiltag, og integrerer de

lokale myndigheder bedre i de flerårige udgiftslofter; 2) tager yderligere initiativer for at opnå pro-

duktivitetsgevinster og besparelser i leveringen af offentlige tjenesteydelser, herunder også for at

tackle udfordringer vedr. en aldrende befolkning; 3) implementerer de igangværende foranstaltnin-

ger for at forbedre de unge og langtidslediges adgang til arbejdsmarkedet samt sikrer en øget er-

hvervsdeltagelse for ældre, herunder ved at begrænse mulighederne for tidlig tilbagetrækning,

samt at tilpasse tilbagetrækningsalderen i forhold til den forventede levetid; 4) fortsætter forbedrin-

gen af konkurrencen på vare- og tjenestemarkedet og mht. den kommunale sektors indkøb af ser-

viceydelser; 5) styrker produktiviteten og konkurrenceevnen ved at diversificere erhvervsstrukturen.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Frankrig

1) styrker og gennemfører budgetstrategien for 2012 og fremefter, understøttet af tilstrækkeligt

specificerede tiltag, navnlig på udgiftssiden, for at sikre en rettidig korrektion af det uforholdsmæs-

sigt store underskud senest i 2013 og gennemførelse af den strukturelle forbedring specificeret i

EU-henstillingen. Pensionssystemets holdbarhed bør løbende vurderes; 2) indfører yderligere re-

former for at bekæmpe segmenteringen af arbejdsmarkedet ved at gennemgå udvalgte aspekter af

jobbeskyttelseslovgivningen, især ifm. afskedigelse, og sikrer at udviklingen af minimumslønnin-

gerne understøtter jobskabelse; 3) vedtager arbejdsmarkedsforanstaltninger for at sikre, at ældre

arbejdstagere bliver længere på arbejdsmarkedet, og at unge får styrket deres jobmuligheder; 4)

tager yderligere skridt for at indføre et mere enkelt og afbalanceret skattesystem ved at flytte skat-

tebyrden fra arbejdsindkomstbeskatning til andre former for beskatning, som er mindre skadelige

for vækst og konkurrenceevne, herunder forbrugs- og miljøbeskatning; 5) styrker konkurrencen ved

at fjerner barrierer for en række erhverv og professioner, herunder især i service- og detailhandels-

sektoren, og liberaliserer netværksindustrier.

Grækenland

Gennemfører de tiltag, der er specificeret i Grækenlands låneprogram (jf. Rådets afgørelse

2011/734/EU af den 12. juli 2011, som ændret den 8. november 2011 og den 13. marts 2012, og

aftalen om specifikke økonomisk-politiske betingelser, som blev undertegnet den 14. marts 2012).

Nederlandene

1) sikrer fremskridt i retning af en rettidig og holdbar korrektion af det uforholdsmæssigt store un-

derskud ved at implementere den planlagte budgetstrategi for 2012 og specificere de nødvendige

tiltag for 2013 mhp. at sikre den anbefalede stramning; 2) forbedrer den langsigtede holdbarhed af

de offentlige finanser ved bl.a. at øge pensionsalderen og gøre den afhængig af levetid og ved at

iværksætte initiativer på arbejdsmarkedet; 3) øger erhvervsdeltagelsen for særligt ældre, kvinder,

handicappede samt indvandrere bl.a. ved fjernelse af skattemæssige barrierer; 4) fremmer innova-

tion og privat R&D; 5) reformerer boligmarkedet igennem ændringer af bl.a. boligskatten, herunder

begrænsning af rentefradragsretten, og reglerne for huslejeregulering.

Irland

Implementerer de tiltag, der er specificeret i Irlands låneprogram (jf. Rådets beslutning 2011/77/EU

(Implementing Decision), som er yderligere specificeret i aftalen (Memorandum of Understanding)

af den 16. december 2010 og tillæg).

Italien

1) gennemfører budgetstrategien som planlagt og sikrer, at det uforholdsmæssigt store underskud

korrigeres i 2012, og at gælden som andel af BNP begynder at falde fra og med 2013; 2) sikrer, at

specificeringen af forfatningsreglen om budgetbalance er konsistent med EU-reglerne, og forbedrer

den offentlige udgiftspolitik gennem den planlagte udgiftsrevision og gennemførelsen af samhørig-

hedshandlingsplanen fra 2011, der blandt andet skal sikre bedre forvaltning af EU-midler i Syditali-

en; 3) træffer yderligere foranstaltninger for at reducere ungdomsarbejdsløsheden, bl.a. igennem

forbedringer af uddannelsessystemet; 4) vedtager arbejdsmarkedsreformen for at tackle segmente-

ringen af arbejdsmarkedet og etablere et integreret system for arbejdsløshedsunderstøttelse, fort-

sat styrker kvinders erhvervsdeltagelse, og overvåger og om nødvendigt styrker den nye ramme for

lønfastsættelse for at sikre overensstemmelse mellem løn- og produktivitetsudvikling sammen med

arbejdsmarkedets parter på linje med national praksis; 5) fortsætter kampen mod skatteunddragel-

se og træffer yderligere foranstaltninger for at flytte skattebyrden fra kapital og arbejde til ejendom

og forbrug; 6) gennemfører den vedtagne liberalisering af servicesektoren, forbedrer rammevilkå-

rene for private virksomheder yderligere, og forbedrer adgangen til kapital for at finansiere virk-

somheder i vækst og innovation.

Letland

1) sikrer de planlagte fremskridt hen imod en rettidig korrektion af det uforholdsmæssigt store un-

derskud i 2012 ved at implementere budgettet for 2012 som planlagt og efterfølgende budgetstra-

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

tegien for 2013 og frem, understøttet af strukturelle tiltag. Indtægter ud over det forventede bør

bruges til at betale af på statsgælden; 2) omlægger beskatningen fra arbejde til forbrug, ejendom

og brug af naturlige og andre ressourcer, forbedrer den strukturelle saldo og sikrer henholdsvis

vedtagelse og udarbejdelse af love om finanspolitisk disciplin og om mellemfristede budgetrammer;

3) reducerer langtids- og ungdomsarbejdsløsheden ved forbedringer af uddannelsessystemet; 4)

reformerer systemet for sociale overførsler for at reducere den høje grad af fattigdom og social

udstødelse og samtidig styrke incitamenterne til at arbejde; 5) sikrer bedre energieffektivitet; 6)

forbedrer forvaltningen og effektiviteten i retsvæsenet, 7) fortsætter reformer af de videregående

uddannelser samt designer og implementerer en effektiv forsknings- og innovationspolitik.

Litauen

1) sikrer de planlagte fremskridt hen imod en rettidig korrektion af det uforholdsmæssigt store un-

derskud i 2012 ved at sikre fuld implementering af budgettet for 2012, og specificerer de nødvendi-

ge tiltag for at gennemføre budgetstrategien for 2013 og frem; 2) vedtager en omfattende reform af

pensionssystemet; 3) bekæmper den høje arbejdsløshed, især blandt unge, lavt uddannede og

langtidsledige ved fokusering af ressourcerne på aktive arbejdsmarkedspolitikker; 4) øger incita-

menterne til at arbejde og reducerer fattigdom og social udstødelse, herunder ved at sikre bedre

sammenhæng mellem sociale ydelser og aktivering; 5) gennemfører alle aspekter af reformpakken

vedr. statsejede virksomheder; 6) intensiverer foranstaltningerne til sikring af bedre energieffektivi-

tet.

Luxembourg

1) fastholder sunde offentlige finanser og korrigerer enhver afvigelse fra det mellemfristede bud-

getmål for at sikre de offentlige finansers langsigtede holdbarhed; 2) styrker den foreslåede pensi-

onsreform ved at fremskynde tiltagene, som begrænser de aldersrelaterede udgifter, samt iværk-

sætter yderligere initiativer, som øger erhvervsdeltagelsen blandt ældre, særligt begrænsning af

tidlig tilbagetrækning; 3) træffer yderligere foranstaltninger for at reformere lønforhandlings- og

lønindekserings-systemet sammen med arbejdsmarkedets parter og i overensstemmelse med

nationale traditioner; 4) træffer yderligere foranstaltninger, der reducerer ungdomsarbejdsløsheden

bl.a. igennem uddannelsesforbedringer; 5) sikrer, at målene for reduktion af udledningen af driv-

husgasser fra ikke-kvotebelagte aktiviteter vil blive opfyldt, herunder gennem et grønnere skattesy-

stem.

Malta

1) styrker budgetstrategien i 2012 med yderligere varige tiltag for at sikre tilstrækkelig fremskridt

mod opfyldelse af det mellemfristede budgetmål, gennemfører senest ved udgangen af 2012 en

bindende og regelbaseret flerårig finanspolitisk ramme samt styrker overholdelse af skatteregler; 2)

hurtigt gennemfører tiltag for at forbedre den langsigtede holdbarhed af pensionssystemet, herun-

der reformer af pensionsalder og tidlig tilbagetrækning og træffer foranstaltninger for at øge ældres

erhvervsdeltagelse; 3) gør en indsat for at fastholde børn og unge i skole- og uddannelsessyste-

met, fokuserer på at matche uddannelser med efterspurgte kompetencer samt søger at mindske

kønsforskelle i beskæftigelsesfrekvensen; 4) reformerer lønforhandlings- og –indekseringssystemet

sammen med arbejdsmarkedets parter og i overensstemmelse med nationale traditioner; 5) redu-

cerer afhængigheden af importeret olie bl.a. igennem investeringer i vedvarende energi og energi-

effektivisering; 6) styrker banksektoren bl.a. vha. tiltag til at imødegå de potentielle risici som følge

af eksponering til boligmarkedet.

Polen

1) sikrer de planlagte fremskridt mod korrektion af det uforholdsmæssige store underskud i 2012

gennem implementering af budgettet for 2012, samt specificerer tiltag, der sikrer gennemførelse af

budgetstrategien for 2013 og frem mhp. at opnå det mellemfristede mål; 2) fremskynder reformen

af de finanspolitiske rammer ved at vedtage lovgivning med henblik på at introducere en perma-

nent udgiftsregel i 2013; 3) nedbringer ungdomsarbejdsløsheden bl.a. ved at matche uddannelses-

udbyttet med arbejdsmarkedets behov; 4) styrker indsatsen for at øge erhvervsfrekvensen for kvin-

der og begrænse tidlig tilbagetrækning; 5) træffer yderligere foranstaltninger til at sikre et innovati-

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

onsvenligt erhvervsklima; 6) intensiverer indsatsen for at forbedre incitamenter til investeringer i

energi-produktionskapacitet og -effektivitet.

Portugal

Implementerer de tiltag, der er specificeret i Portugals låneprogram (jf. Rådets beslutning

2011/344/EU (Implementing Decision), som er yderligere specificeret i aftalen (Memorandum of

Understanding) af den 17. maj 2011 og annekser).

Rumænien

Implementerer de tiltag, der er specificeret i Rumæniens låneprogram (jf. Rådets beslutning

2009/459/EF, og som ændret ved Rådets beslutning 2010/183/EU, sammen med foranstaltninger-

ne indeholdt i Rådets beslutning 2011/288/EU og yderligere specificeret i aftalen af den 23. juni

2009 med efterfølgende tillæg samt i aftalen af 29. juni 2011 med efterfølgende tillæg).

Slovakiet

1) gennemfører yderligere tiltag i 2012 og specificerer de nødvendige tiltag for 2013 med henblik

på korrektion af det uforholdsmæssigt store underskud i 2013; 2) sikrer overholdelse af skattereg-

lerne; 3) gennemfører yderligere tilpasninger i pensionssystemet; 4) forbedrer de offentlige arbejds-

formidlingers administrative kapacitet og den aktive arbejdsmarkedspolitik; 5) vedtager og gennem-

fører en ”ungdomshandlingsplan”, især med henblik på at sikre kvaliteten og relevansen af uddan-

nelser i forhold til arbejdsmarkedets behov; 6) forbedrer adgangen til og kvaliteten af skolegang for

sårbare grupper samt sikrer reintegration på arbejdsmarked af voksne; 7) øger kvaliteten offentlige

tjenesteydelser.

Slovenien

1) implementerer budgettet for 2012 og styrker budgetstrategien for 2013 og er klar til at foretage

yderligere foranstaltninger for at sikre en rettidig korrektion af det uforholdsmæssige store under-

skud; 2) tager nødvendige tiltag for at sikre den langsigtede holdbarhed af pensionssystemet, her-

under ved bl.a. at gøre pensionsalderen levetidsafhængig og begrænse adgangen til tidlig tilbage-

trækning; 3) tager de nødvendig skridt i forhold til at sikre tilstrækkelige kapitalreserver i banksekto-

ren og fremmer gennemgangen af bankernes balancer mhp. at sikre tilstrækkelig långivning til

produktive aktiviteter, samt sikrer tredjepartskontrol med stresstest af systemisk vigtige banker; 4)

tilpasser jobbeskyttelseslovgivningen mhp. at begrænse segmenteringen på arbejdsmarked i sam-

råd med arbejdsmarkedets parter; 5) fremmer initiativer, der forbedrer kompetencematch med ar-

bejdsmarkedets behov; 6) styrker konkurrence og rammevilkår for erhvervslivet; 7) sikrer, at løn-

stigninger understøtter konkurrenceevne og jobskabelse sammen med arbejdsmarkedets parter og

i overensstemmelse med national praksis.

Spanien

1) sikrer en gennemsnitlig årlig strukturel saldoforbedring på over 1,5 pct. af BNP i perioden 2010-

13, som krævet af henstillingen, samt at vedtage den flerårige budget plan for 2013-14 i slutningen

af juli; 2) fremskynder stigningen i pensionsalderen således at den tilpasses stigning i den forven-

tede levetid; 3) indfører et skattesystem, som er i overensstemmelse med de finanspolitiske konso-

lideringsbestræbelser og som understøtter vækst, herunder gennem omlægning af beskatning fra

arbejdskraft til forbrug og miljøbeskatning; 4) gennemfører reformen af den finansielle sektor og

adresserer problemerne i bankerne; 5) implementerer arbejdsmarkedsreformerne og gennemfører

yderligere tiltag til at styrke effektiviteten af den aktive arbejdsmarkedspolitik; 6) gennemgår ud-

giftsprioriteterne mhp. at styrke prioriteringen af midler til finansiering af små og mellemstore virk-

somheder, forskning, innovation desuden skal en såkaldt ”Youth plan” implemeneres; 7) tager tiltag

for at bekæmpe fattigdom ved blandt andet at forbedre beskæftigelsesmulighederne for udsatte

grupper; 8) yderligere åbner op for konkurrence i servicesektoren gennem fjernelse af adgangsbar-

rierer m.v., desuden skal der ske en fuldførelse af energiforbindelserne til nabolandene.

Storbritannien

1) implementerer budgettet for finansåret 2012/2013 samt styrker budgetstrategien for finansåret

2013/2014 og frem, understøttet af specifikke tiltag, mhp. at sikre en rettidig korrektion af det ufor-

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

holdsmæssigt store underskud i 2014/2015, samt nedbringe den høje offentlige gældskvote,; 2)

implementerer et boligmarkedsreformprogram, der mindsker de destabiliserende effekter af høje

og svingende huspriser og husholdningernes høje gæld, desuden bør der tages skridt til reformer

af boligkredit- og udlejlejningsmarkedet m.m.; 3) fortsætter med at forbedre beskæftigelsesmulig-

hederne for unge; 4) intensiverer foranstaltningerne til fremme integration på arbejdsmarkedet af

personer fra husstande ramt af arbejdsløshed og at sikre at planlagte vælfærdsreformer ikke med-

fører stigende børnefattigdom; 5) forbedrer navnlig små og mellemstore virksomheders adgang til

finansiering samt at fremme konkurrencen indenfor banksektoren; 6) udarbejder en langsigtet stra-

tegi for at forbedre kapaciteten og kvaliteten af landets infrastrukturer på blandt andet transport og

energiområdet.

Sverige

1) fastholder den sunde finanspolitik i 2012 og frem og sikrer fortsat efterlevelse af det mellemfri-

stede mål; 2) træffer yderligere forebyggende foranstaltninger, der sikrer et stabilt bolig- og real-

kreditmarked på mellemlang sigt; 3) yderligere forbedrer arbejdsmarkedsdeltagelsen for unge og

udsatte grupper; 4) fokuserer det kommende lovforslag om forskning og innovation på blandt andet

de kommercielle muligheder for innovative produkter samt at forbedre forskningsekspertisen.

Tjekkiet

1) sikrer fremskridt mod rettidig korrektion af det uforholdsmæssigt store underskud i 2013 ved

implementering af budgettet for 2012 og specificering af tiltag for 2013 for at opnå den anbefalede

stramning. Sikrer et tilstrækkelig fremskridt mod medium-term-objective, inklusiv at nå expenditure

benchmark. Udnytte muligheden for at øge skatterne på områder, der er mindst negative for væk-

sten. Omlægger den høje beskatning på arbejde til bolig og miljø beskatning. Reducerer misforhol-

det mellem beskatningen af ansatte og selvstændige. Sikrer en bedre skatteopkrævning og redu-

cere skatteunddragelse; 2) indfører yderligere ændringer i den offentlige pensionsordning for at

sikre dets langsigtede holdbarhed. Genovervejer planer som tillader en tidlig exit fra arbejdsmarke-

det. Fremme unges deltagelse i pensionsopsparingssystemet for sikre tilstrækkelige pensioner; 3)

træffer yderligere foranstaltninger for at øge antallet af billige og gode børnepasningsfaciliteter; 4)

styrker de offentlige arbejdsformidlinger; 5) vedtager og gennemfører loven for offentligt ansatte

med henblik at fremme effektiviteten og stabiliteten i den offentlige forvaltning. Sikrer korrekt im-

plementering af EU-midler and øger indsatsen mod korruption; 6) vedtager den nødvendige lovgiv-

ning for at evaluere kvaliteten af de videregående uddannelser og forskningsinstitutioner.

Tyskland

1) fortsætter den sunde finanspolitik for at nå det mellemfristede budgetmål i 2012 og implemente-

rer budgetloven på delstatsniveau og fortsætter den vækstvenlige konsolidering. Anvender uudnyt-

tet potentiale til forøgelse af, og mere effektivt vækst-fremmende, forbrug på uddannelse og re-

search. Færdiggør implementeringen af gældsbremsen; 2) adresserer de resterende strukturelle

svagheder i den finansielle sektor; 3) reducerer den høje skattekile på en budgetneutral måde, især

for de lavestlønnede, og skaber betingelserne for, at løn kan vokse i takt med produktiviteten, samt

hæver uddannelsesniveauet for dårligt stillede grupper; 4) fortsætter bestræbelserne på at holde

de samlede økonomiske omkostninger ved omstilling af energisystemet til et minimum. Sikrer at

det institutionelle set-up garanterer konkurrence på jernbane-markedet. Øger konkurrencen inden

for servicesektoren.

Ungarn

1) korrigerer det uforholdsmæssigt store underskud i 2012 ved at gennemføre budgettet for 2012

og reducerer afhængigheden af engangsforanstaltninger samt specificerer alle strukturelle tiltag

nødvendige for en holdbar korrektion af det uforholdsmæssige store underskud; 2) reviderer den

grundæggende lov om økonomisk stabilitet, herunder de numeriske finanspolitiske regler, og udvi-

der det analytiske mandat for det finanspolitiske råd med henblik på at øge gennemsigtigheden

mht. de offentlige finanser; 3) gør beskatning af arbejdskraft mere beskæftigelsesvenlig ved at

afhjælpe virkningerne af skatteændringerne for 2011 og 2012 på lavindkomster på en bæredygtig

og budget-neutral måde, eksempelvis ved at flytte en del af skattebyrden til energiafgifter og ejen-

domsskatter. Styrker tiltag til kvindelig deltagelse på arbejdsmarkedet; 4) styrker kapaciteten i det

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

offentliges arbejdsformidling. Styrker aktiveringselementet i den offentlige arbejdsordning. Imple-

menterer den Nationale Social Inklusions strategi (Roma); 5) gennemfører tiltag med henblik på at

mindske administrative byrder og styrke konkurrencen, mindske omkostningerne ved efterlevelse

af skattereglerne samt etablere en stabil og ikke-forvridende ramme for selskabsbeskatning. Bidra-

ger med målrettede tiltag rettet mod at støtte innovative SMEs i den nye innovationsstrategi; 6)

implementerer reformen af videregående uddannelser samt udarbejder en strategi for at fastholde

børn og unge i skole- og uddannelsessystemet; 7) reformerer det offentlige transportsystem. Styr-

ker den grænseoverskridende kapacitet i elektricitetsnetværket samt sikrer uafhængighed af ener-

gireguleringsmyndigheden og gradvis afskaffer reguleringen af energipriserne.

Østrig

1) implementerer budgettet for 2012 som planlagt samt styrke og konsekvent implementerer bud-

getstrategien for 2013 og frem; 2) tager yderligere tiltag mod en styrkelse af de nationale budget-

mæssige rammer ved at tilpasse og klargøre ansvarsfordelingen mellem stat, regioner og kommu-

ner, især ved at implementere konkrete reformer rettet mod at forbedre organiseringen, finansierin-

gen og effektiviteten af sundheds- og uddannelsessektoren 3) fremrykker reformen af pensionssy-

stemet og overvåger implementeringen af reformen af ordninger for tidlig tilbagetrækning til sikring

af en forhøjelse af den effektive tilbagetrækningsalder også ved at linke pensionsalderen til den

forventede levetid; 4) tager yderligere skridt med henblik på at reducere den effektive beskatning

på arbejdsindkomst, især for lavtlønnede, og omlæg beskatningen i retning af ejendoms- og miljø-

beskatning. Reducerer det høje gab i lønningerne for mænd og kvinder og styrke muligheden for

fuldtidsbeskæftigelse for kvinder; 5) fortsætter med yderligere foranstaltninger for at forbedre ud-

dannelsesresultater; 6) tager yderligere skridt for at øge konkurrencen i servicesektoren. Styrker

den føderale konkurrencemyndighed og fremskynder implementeringen af reformen for konkurren-

celovgivning; 7) gennemfører yderligere omstrukturering og overvågning af de banker, som har

modtaget offentlig støtte. Yderligere forbedrer samarbejdet og koordineringen af nationale politikker

med andre landes finansielle tilsynsmyndigheder.

Hjemmelsgrundlag

Vedtagelse af landespecifikke anbefalinger har hjemmel i traktatens artikel 121 stk. 2 og artikel

148, stk. 4. For så vidt angår anbefalinger på baggrund af processen vedr. makroøkonomiske uba-

lancer, har dette endvidere hjemmel i forordning 1179/2011.

Nærhedsprincippet

Ikke relevant.

Europa-Parlamentets udtalelser

Europa-Parlamentet skal ikke høres om de landespecifikke anbefalinger.

Gældende dansk ret og forslagets konsekvenser herfor

Sagen har ikke lovgivningsmæssige konsekvenser.

Statsfinansielle konsekvenser

Sagen har ikke statsfinansielle konsekvenser.

Samfundsøkonomiske konsekvenser

Det europæiske semester og landenes efterfølgende implementering af national økonomisk politik i

lyset af Rådets anbefalinger på baggrund af medlemslandenes stabilitets- og konvergenspro-

grammer, nationale reformprogrammer samt landenes indmeldinger under Konkurrenceevnepag-

ten, vil kunne bidrage til sikring af sunde og holdbare offentlige finanser samt velfungerende øko-

nomier i landene og generelt understøtte vækst og beskæftigelse i EU og i Danmark.

Høring

Sagen har ikke været i ekstern høring.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Tidligere forelæggelse for Folketingets Europaudvalg

Sagen har ikke tidligere været forelagt Folketingets Europaudvalg.

Holdning

Dansk holdning

Regeringen kan generelt støtte Rådets anbefalinger, idet der lægges vægt på, at anbefalingerne

understøtter landenes efterlevelse af de fælles økonomiske rammer og regler og opfordrer til en

ambitiøs konsoliderings- og reformdagsorden i medlemslandene, herunder at landene efterlever

deres henstillinger om korrektion af uforholdsmæssigt store offentlige underskud, der samtidig un-

derstøtter konkurrenceevne, vækst og jobskabelse.

Regeringen noterer sig, at Rådets anbefalinger vedr. Danmark generelt ligger på linje med regerin-

gens økonomiske politik, herunder de konkrete reformer og tiltag som indgår i regeringsgrundlaget,

regeringens konvergensprogram og nationale reformprogram samt regeringens 2020-plan.

Rådets anbefalinger til Danmark vedr. finanspolitik, arbejdsudbud, uddannelse og konkurrence mv.

peger således generelt på tiltag, som regeringen allerede har fremlagt forslag til eller som planlæg-

ges.

Andre landes holdning

Der ventes generelt opbakning til Rådets anbefalinger.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Dagsordenpunkt 5:

Revision af kapitalkravsdirektivet (CRR/CRD-IV)

Resumé

På ECOFIN den 15. maj 2012 blev der opnået enighed i rådet om de reviderede kapitalkravsregler

på baggrund af et kompromisforslag fra det danske formandskab. I den forbindelse blev der foreta-

get enkelte justeringer i kompromisforslaget i forhold til det det forrige kompromisforslag, der blev

beskrevet i samlenotatet af 9. maj 2012 til Folketingets Europaudvalg forud for udvalgsmødet 11.

maj. Justeringerne blev foretaget med henblik på at opnå enighed blandt alle medlemslande, i lyset

af, at der var et stort kvalificeret flertal, men ikke støtte blandt alle lande til kompromisforslaget på

ECOFIN den 2. maj.

Det danske formandskab har i forlængelse af enigheden i Rådet indledt forhandlinger med Europa-

Parlamentet, men der er endnu ikke nået en aftale med Europa-Parlamentet om forslaget. Der

ventes således ikke at skulle tages stilling til et samlet endeligt kompromis på det kommende

ECOFIN.

Nedenstående gengiver de ændringer, der blev foretaget i forbindelse med ECOFIN den 15. maj

og opridser de centrale udeståender i forhandlingerne med Europa-Parlamentet. For det detaljere-

de indhold af sagen og resultatet af ECOFIN den 2. maj henvises til samlenotater af 21. november

2011, 23. april 2012 og 9. maj 2012 til Folketingets Europaudvalg.

KOM(2011) 452 og KOM(2011) 453

Baggrund

Kommissionen har den 20. juli 2011 stillet forslag om en revision af EU’s kapitalkravsdirektiv

(CRR/CRD IV). Forslaget er fremsat i form af dels et direktiv og dels en forordning, og har til formål

at gøre den finansielle sektor i EU mere modstandsdygtig i lyset af erfaringerne fra den finansielle

krise.

CRR/CRD IV bygger på Basel-komitéens anbefalinger, Basel III standarderne fra december 2010,

og indeholder en lang række elementer i forhold til regulering af kreditinstitutter

, herunder definiti-

on af og krav til størrelsen og kvaliteten af kreditinstitutters kapital, krav til kapitalbuffere og mod-

partsrisici, begrænsninger på udlånsgearing samt indførelsen af ny likviditetsregulering. Herudover

indeholder forslaget en række elementer, der skal skabe en mere ensartet bankregulering (en så-

kaldt ”single rule book”) på tværs af EU. Endelig indeholder forslaget bl.a. elementer inden for god

selskabsledelse (corporate governance) samt en stramning af kravene til medlemslandenes sank-

tioner overfor institutter, der ikke overholder kravene.

Sagen blev forhandlet på det ekstraordinære ECOFIN d. 2. maj 2012 på baggrund af et kompro-

misforslag fra det danske formandskab. På ECOFIN blev der foretaget en række justeringer i kom-

promisforslaget, særligt på spørgsmålet om national fleksibilitet. Disse ændringer er beskrevet i

samlenotat af 9. maj 2012.

Sagen blev herefter behandlet på ECOFIN den 15. maj, hvor der blev opnået enighed med støtte

fra alle EU-lande. Der blev i den forbindelse foretaget enkelte yderligere justeringer af teksten.

Disse beskrives nedenfor.

Formandskabet har den 23. maj indledt forhandlinger med Europa-Parlamentet med henblik på at

nå en 1. læsningsløsning. Forhandlingerne fortsættes under det cypriotiske formandskab.

Investment firms (på dansk fondsmæglerselskaber) er ligeledes omfattet.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Givet at den tekniske gennemgang af forslagene i forhandlingerne mellem Rådet og Europa-

Parlamentet endnu ikke er afsluttet, forventes det ikke, at der på det kommende møde vil skulle

tages stilling til et samlet forslag vedr. et endeligt kompromis.

Indhold

Den væsentligste ændring på baggrund af forhandlingerne på ECOFIN d. 15. maj, hvor der blev

nået en generel indstilling, vedrører den systemiske risikobuffer.

For at imødekomme ønsket om yderligere national fleksibilitet havde det danske formandskab alle-

rede i tidligere udgaver af kompromisforslaget indført en mulighed for, at de enkelte medlemsstater

(udover de øvrige kapitalkrav og bufferkrav) nationalt kan fastsætte et ekstra kapitalkrav i form af

en systemisk risikobuffer bestående af egentlig kernekapital (Common Equity Tier 1 - CET1).

Aftalen på ECOFIN den 2. maj indebar, at der ingen øvre grænse er for den systemiske buffer,

men fastsættes bufferen over 3 pct. af de risikovægtede aktiver (beregnet på både nationale ek-

sponeringer, eksponeringer i tredjelande og eksponeringer i andre EU-lande), vil dette skulle for-

håndsgodkendes af Kommissionen.

Den endelige aftale på ECOFIN 15. maj indebærer, at medlemsstaterne fra 2015 kunne fastsætte

en systemisk buffer på op til 5 pct.

beregnet på nationale eksponeringer og eksponeringer i tredje-

lande

uden Kommissionens forhåndsgodkendelse, men skal dog forinden have hørt Kommissionen

herom, når det gælder niveauet mellem 3 pct. og 5 pct. (for eksponeringer i andre EU-lande fast-

holdes tærsklen på 3 pct.). Hvis medlemslandet ikke følger Kommissionens udtalelse, skal dette

forklares. I tilfælde af fastsættelse af en systemisk risikobuffer på mellem 3 og 5 pct. for et datter-

selskab, der er ejet af et udenlandsk moderselskab, skal Kommissionen og Det Europæiske Råd

for Systemisk Risiko (ESRB) afgive en udtalelse herom. Hvis tilsynsmyndighederne for hhv. datter-

selskab og moderselskab er uenige om fastsættelsen af bufferen, og begge udtalelser er negative,

kan sagen afgøres i bindende mægling under EU-banktilsynsmyndigheden (EBA).

Kompromisforslaget efter ECOFIN den 2. maj indeholdt endvidere bestemmelse om, at såfremt en

medlemsstat fastsætter en systemisk buffer, der også omfatter

eksponeringer i andre EU-lande

til et niveau på 3 pct., skal medlemsstaten underrette de pågældende EU-landes tilsynsmyndighe-

der samt EBA og ESRB. Ved uenighed mellem tilsynsmyndighederne ville fastsættelsen af buffe-

ren kunne underkastes bindende mægling under EBA, jf. EBA’s eksisterende beføjelser.

På ECOFIN den 15. maj blev denne mæglingsbestemmelse fjernet, således at medlemslandene

kan sætte en buffer op til 3 pct. omfattende eksponeringer i andre EU-lande uden muligheden for

indsigelse. Et medlemsland, der vælger at sætte en buffer op til 3 pct. på eksponeringer i andre

lande, skal sætte denne buffer på samme niveau for eksponeringer i alle EU-lande, herunder i lan-

det selv. Dette giver større sikkerhed mod evt. diskriminering mod andre EU-lande ved fastsættel-

sen af den systemiske risikobuffer.

Herudover blev der på ECOFIN den 15. maj indført mindre justeringer i den særlige mulighed for at

medlemslandene på udvalgte områder på midlertidig basis kan fastsætte skrappere krav end inde-

holdt i EU-reglerne, f.eks. for at understøtte finansiel stabilitet.

Hjemmelsgrundlag

Retsgrundlaget for direktivforslaget er artikel 53, stk. 1, i Traktaten om Den Europæiske Unions

funktionsmåde (TEUF). Retsgrundlaget for forordningsforslaget er artikel 114, stk. 1, i TEUF.

Nærhedsprincippet

Kommissionen fremfører, at målene med forslagene ikke i tilstrækkelig grad opfyldes af medlems-

staterne og derfor bedre kan gennemføres på EU-plan.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Kommissionen finder, at forslagets bestemmelser ikke går ud over, hvad der er nødvendigt for at

nå de fastsatte mål. Kommissionen fremfører hertil, at kun EU-lovgivning kan sikre, at kreditinstitut-

ter og fondsmæglerselskaber, der opererer i mere end én medlemsstat, er underlagt de samme

krav, og dermed sikre ens vilkår, mindske reglernes kompleksitet, undgå unødvendige omkostnin-

ger ved overholdelse af forskellige regelsæt i forbindelse med aktiviteter på tværs af grænser og

fremme yderligere integration i EU og bidrage til at afskaffe regelarbitrage (hvor aktiviteter lokalise-

res i de lande, der har de lempeligste regler).

Det er regeringens vurdering, at forslaget er i overensstemmelse med nærhedsprincippet.

Europa-Parlamentets udtalelser

Sagen behandles i Europa-Parlamentets Økonomiske og Monetære udvalg (ECON), hvor Othmar

Karas (EPP) er ordfører. ECON har stemt om forslaget den 14. maj 2012.

ECON har vedtaget en række ændringsforslag. De mest centrale ændringsforslag vedrører god

selskabsledelse, herunder loft over bonusser, således at en årlig bonus ikke kan være højere en

den faste årlige løn (den såkaldte 1:1-grænse) og krav om kønskvoter, yderligere national fleksibili-

tet end indeholdt i Rådets kompromis, ændringer i likviditetskravene (herunder forslaget om at fast-

sætte krav vedr. stabil finansiering gennem en delegeret retsakt frem for en almindelig lovgivnings-

beslutning, som foreslået i Rådets kompromis), ansvarsfordelingen mellem hjemlande og værts-

lande, relationen til Kommissionens forslag til krisehåndtering i banksektoren, risikovægte på udlån

til SMV’er og infrastrukturprojekter, EBA og ESRB’s rolle og kompetencer (herunder EBA’s mulig-

hed for at udføre inspektioner i institutterne), definitionen af kapital, beslutningsproceduren vedr.

gearingsmålet samt ændrede indfasningsbestemmelser mv.

Gældende dansk ret og forslagets konsekvenser herfor

Indholdet i CRR/CRD IV er generelt reguleret i lov om finansiel virksomhed med tilhørende be-

kendtgørelser og vejledninger. Størstedelen af forordningens indhold er i dag reguleret via kravene

til kapitaldækning i bekendtgørelse om kapitaldækning. Der er en række nye elementer såsom

gearingsmål, den særlige definition af likviditet og kapitalbuffere, der ikke er reguleret i dansk ret for

indeværende.

Statsfinansielle konsekvenser

En række forslag i direktivet og forordningen kan medføre en stigning i Finanstilsynets ressource-

forbrug til at føre tilsyn med og håndhæve disse regler. Finanstilsynets udgifter dækkes af den

finansielle sektor, hvorfor det ikke forventes at indebære statsfinansielle konsekvenser.

CRR/CRD IV indeholder forslag om, at EBA skal udarbejde udkast til en række tekniske standar-

der, som Kommissionen skal vedtage. Dette medfører behov for øgede ressourcer hos EBA.

Kommissionen skønner, at omkostningerne for EBA vokser med knap 5 mio. euro samlet i årene

2013-15. Landene bidrager med knap 3 mio. euro, hvoraf Finanstilsynets bidrag til EBA vil vokse

forholdsmæssigt. Udgifterne til Finanstilsynet dækkes gennem bidrag fra institutterne i den finan-

sielle sektor, hvorfor der ikke umiddelbart er statsfinansielle konsekvenser forbundet med ændrin-

gen.

Samfundsøkonomiske konsekvenser

Kommissionen har fremlagt en konsekvensanalyse af forslagene, hvor der er taget udgangspunkt i

Basel komiteens forslag (og ikke Kommissionens forslag i sig selv).

Kommissionen vurderer, at forslagene vil øge den finansielle stabilitet til gavn for en bred række

interessenter, herunder privatpersoner, små og mellemstore virksomheder, store virksomheder,

kreditorer, regeringer og økonomierne i EU som helhed. Desuden vurderer Kommissionen, at for-

slaget reducerer sandsynligheden for systemiske kriser på lang sigt betydeligt.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Som følge af stramningen af kravene til kvaliteten og omfanget af kapital i forslaget, vil institutterne

ifølge Kommissionens vurdering skulle hente yderligere kapital svarende til i alt ca. 3 pct. af de

risikovægtede aktiver, når kravene er fuldt indfasede i 2019. Kommissionen vurderer, at indfasnin-

gen af kravene over en længere årrække indebærer, at den negative virkning heraf på EU-

områdets samlede vækst bliver begrænset.

Der henvises til samlenotater af 21. november 2012 og 23. april 2012 for yderligere detaljer.

Det bemærkes, som nævnt, at der ikke er foretaget konsekvensanalyser af Kommissionens kon-

krete forslag eller af de ændringer, som indtil videre er foreslået som led i forhandlingerne i Rådet

eller forhandlingerne mellem Rådet og Europa-Parlamentet.

Høring

Kommissionens oprindelige forslag har været fremlagt i høring i EU-specialudvalget for den finan-

sielle sektor. Der henvises til samlenotat af 21. november for gennemgang af høringssvar.

Tidligere forelæggelse for Folketingets Europaudvalg

Sagen har været forelagt Folketingets Europaudvalg den 25. november 2011 med henblik på for-

handlingsoplæg og den 30. april og 11. maj 2012 til orientering.

Holdning

Dansk holdning

Danmark kan generelt støtte formålet med forslagene. Der er tale om en central del af arbejdet

med at styrke den finansielle regulering efter krisen.

I relation til likviditetskrav er det afgørende, at der i tilstrækkelig grad tages hensyn til, at dokumen-

terbart likvide aktiver kan medregnes i likviditetsbufferen. Det er derfor afgørende, at der tages

højde for likviditeten i en række forskellige aktiver (herunder danske realkreditobligationer) med

mulighed for indregning i den bedste del af likviditetsbufferen, i det omfang aktiverne er tilstrække-

ligt likvide. Enigheden i Rådet vurderes på denne baggrund at være tilfredsstillende, idet der læg-

ges op til, at den endelige beslutning netop baseres på en vurdering af forskellige aktivers objektive

likviditetsegenskaber.

Fra dansk side havde man foretrukket, at den endelige definition af likviditetsbufferen besluttes af

Rådet og Europa-Parlamentet i den almindelige beslutningsprocedure og ikke af Kommissionen via

en delegeret retsakt. Der har imidlertid ikke været den fornødne opbakning hertil blandt de øvrige

medlemsstater som led i et samlet kompromis.

Fra dansk side ønskes, at konsekvenserne af det foreslåede loft, hvor der maksimalt må medreg-

nes forventet likviditetsindstrømning svarende til 75 pct. af den forventede likviditetsudstrømning,

skal analyseres nærmere. Dette er tilfældet i Rådets generelle indstilling, som på den baggrund er

et tilfredsstilende kompromis.

Kravet om stabil finansiering (NSFR) kan have konkret betydning for de korte rentetilpasningslån i

det danske realkreditsystem. Det er vurderingen, at Rådets generelle indstilling vedr. NSFR er

tilfredsstillende, da det først er i 2016, at EBA evaluerer NSFR og på den baggrund anbefaler til

Kommissionen, hvorvidt og i hvilken form NSFR eventuelt skal indføres i EU fra 2018. Endvidere vil

NSFR i givet fald blive indført i EU efter politisk stillingtagen i Rådet og Europa-Parlamentet i 2017.

Med hensyn til leverage ratio går Danmark ind for, at institutterne skal offentliggøre deres leverage

ratio, men det vurderes ikke hensigtsmæssigt, at der sættes et bindende mål for leverage ratioen i

form af et ”lovkrav” (frem for et fleksibelt tilsynsværktøj). I Rådets generelle indstilling skal leverage

ratioen offentliggøres fra 2015, og i 2017 skal det politisk besluttes af Rådet og Europa-

Parlamentet, om der skal være tale om et bindende mål for leverage ratioen. Dette er et tilfredsstil-

lende kompromis.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

I relation til kapital er Danmark enig i, at forslaget om at indføre krav om mere og bedre kapital kan

være med til sikre, at kreditinstitutterne bliver bedre i stand til at absorbere tab uden at blive insol-

vente. Det er dog fra dansk side vigtigt, at undtagelsesbestemmelserne for de generelle krav til

egentlig kernekapital (Common Equity Tier 1 Capital) er så fleksible, at garant- og andelskapital

med visse justeringer i spare- og andelskassernes vedtægter fortsat vil kunne medregnes som

egentlig kernekapital. Dette vurderes at være tilfældet i Rådets generelle indstilling.

Vedr. oplysningsforpligtelser støtter Danmark, at der nationalt vil kunne opretholdes krav om offent-

liggørelse af institutternes solvensbehov, som indeholdt i Rådets generelle indstilling.

I forhold til oplysninger om aflønning støttes det generelt fra dansk side, at institutterne pålægges

oplysningsforpligtelser. Udvidelsen af intervallerne for offentliggørelsen støttes ligeledes. Tilsva-

rende støttes det, at EBA skal definere kvalitative og kvantitative kriterier for udpegning af væsent-

lige risikotagere i institutterne, da der har været stor variation i antallet af udpegede væsentlige

risikotagere på tværs af medlemslandene.

Danmark støtter en fremrykkelse af revisionsklausulen for de nye kapitalkrav i forordningen for

udlån til små og mellemstore virksomheder (SMV’er), da det er vigtigt at få undersøgt i hvilken

grad, de nye kapitalkrav påvirker kreditinstitutters udlån til SMV’er.

Fra dansk side støttes en tilnærmelse mellem og styrkelse af medlemslandenes sanktionsmulighe-

der vedr. overtrædelse af reglerne. Den generelle indstilling vurderes at give tilstrækkelig national

fleksibilitet i forhold til fastsættelse af sanktioner.

Andre landes holdning

Der er indledt forhandlinger med Europa-Parlamentet med henblik på at nå en aftale i første læs-

ning. De centrale udeståender i forhandlingerne vedrører særligt spørgsmålet om national fleksibili-

tet, aflønning, kønskvoter, forhold til krisehåndteringsdirektivet, likviditetskrav, EBA’s kompetencer

m.v.

Det er endnu uklart, hvordan Rådet stiller sig til en række af Europa-Parlamentets ændringsforslag,

da kun direktivet, og ikke forordningen, indtil videre er drøftet i forhandlingerne mellem Rådet og

Europa-Parlamentet.

Dog kan fremhæves, at der for så vidt angår national fleksibilitet er en gruppe af lande i Rådet, der

støtter Europa-Parlamentets forslag om yderligere national fleksibilitet, mens en anden gruppe af

lande ønsker at fastholde Rådets kompromis, som også giver væsentlig national fleksibilitet. Lan-

dene, der ønsker henholdsvis mere eller mindre national fleksibilitet, er de samme lande, der øn-

skede mere henholdsvis mindre national fleksibilitet under forhandlingerne i rådet.

I forhold til god selskabsledelse så er der på aflønningsområdet generel modstand i Rådet mod

Europa-Parlamentets forslag om at sætte en grænse for bonusser. Visse lande er dog villige til at

se på mulige kompromisløsninger.

Der er ligeledes modstand i Rådet i forhold til Europa-Parlamentets ønske om indførelse af køns-

kvotering i institutternes bestyrelser.

Endvidere er en række lande skeptiske i forhold til Europa-Parlamentets krav om at give øgede

beføjelser til den europæiske banktilsynsenhed (EBA). Dette både for så vidt angår EBA’s mulig-

hed for at træffe afgørelser i tilfælde af uenigheder mellem nationale myndigheder samt EBA’s

muligheder for at udføre inspektioner i institutterne.

Der forventes endelig at være modstand i Rådet mod Europa-Parlamentets ønske om at indføre

kravet om stabil finansiering (NSFR) tidligere end i Kommissionens forslag og ved delegeret rets-

akt. Parlamentets forslag på NSFR har dog ikke været diskuteret i Rådet endnu.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Dagsordenpunkt 6:

Forslag til Europa-Parlamentets og Rådets direktiv om fastlæg-

gelse af en ramme for genopretning og afvikling af kreditinstitut-

ter og investeringsselskaber

Resumé

Kommissionen har d. 6. juni 2012 fremsat lovgivningsforslag vedr. krisehåndtering i banksektoren.

Direktivet skal sikre fælles rammer i EU for tidlig indgriben, forebyggelse, afvikling og grænseover-

skridende tilsynssamarbejde vedr. nødlidende og potentielt nødlidende banker. Forslaget indehol-

der bl.a. muligheden for nedskrivning af tilgodehavender for bankernes aktionærer og investorer,

for at finansiere ordnet afvikling, og dermed mindske risikoen for omkostninger for de offentlige

finanser ved bankkriser. Kommissionen vil præsentere forslaget på det kommende ECOFIN, men

der ventes ingen substansdrøftelser af sagen på nuværende tidspunkt. Det danske formandskab

igangsatte de tekniske drøftelser af forslaget i juni. Punktet blev taget af dagsorden ved rådsmødet

den 22. juni med henblik på at tage punktet op på rådsmødet 10. juli 2012 i stedet for.

KOM(2012)280

Baggrund

I forlængelse af den finansielle krise, hvor der i en række lande (både globalt og i EU) har været

behov for betydelig statslig intervention i banksektoren i form af statslige kapitalindskud, garantier

o.l., er der på internationalt plan igangsat et arbejde med at ensrette og styrke reglerne for krise-

håndtering i banksektoren. Den finansielle krise understregede, at manglende og utilstrækkelige

redskaber og store forskelle i landes håndtering af kriseramte banker skaber betydelig usikkerhed

om håndteringen af grænseoverskridende banker mv., der kommer i problemer.

Formålet med dette arbejde er således at minimere markedsusikkerhed og skabe klarere rammer

for krisehåndtering i den finansielle sektor, herunder sikre, at kriseramte banker håndteres mere

ensartet i forskellige lande for at skabe ensartede konkurrencevilkår, styrke samarbejdet om hånd-

tering af kriseramte banker med grænseoverskridende aktiviteter samt at mindske betydningen af

kriser i banksektoren for den finansielle stabilitet og realøkonomien. Et særligt formål er at mindske

omkostningerne ved bankkriser for de offentlige finanser ved at sikre, at banksektoren, herunder

ejere og investorer i bankerne – og ikke skatteyderne – i udgangspunktet selv bærer tab forbundet

med afvikling af en bank gennem nedskrivning af deres tilgodehavender (såkaldt ”bail-in”).

Konkret har G20 via Financial Stability Board (FSB)

udviklet internationale standarder for afvikling

af banker. Kommissionens forslag skal ses i sammenhæng med de globale drøftelser om afvikling

af banker. Trods sammenkædningen i offentligheden af dette forslag og diverse udmeldinger om

en ”bank-union” for eurolandene, er der tale om et normalt EU-lovgivningsforslag på det finansielle

område, som gælder EU27 og drøftes i den normale EU-lovgivningsprocedure.

I Danmark er der med Bankpakke III allerede etableret et effektivt afviklingssystem, hvor banksek-

toren og private investorer selv bærer tabene i forbindelse med afvikling af banker gennem ned-

skrivning af deres tilgodehavender.

Kommissionen vil præsentere forslaget på det kommende ECOFIN, men der ventes ingen sub-

stansdrøftelser af sagen på nuværende tidspunkt. Det danske formandskab igangsatte de tekniske

drøftelser af forslaget i juni.

FSB (Financial Stability Board) er sammensat af repræsentanter for en række landes centralbanker, tilsynsmyndigheder og økonomiske

ministerier, primært fra G20-landene, med det formål at drøfte en række emner, anbefalinger mv. vedr. global finansiel regulering mv.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Indhold

Kommissionens forslag er relativt omfattende og er netop blevet fremsat den 6.juni, hvorfor der på

nuværende tidspunkt alene gives et prioriteret uddrag af forslaget. Grund- og nærhedsnotat over-

sendes i overensstemmelse med den almindelige procedure herfor.

Forslaget vedrører fælles regler og beføjelser, der skal styrke EU-landenes muligheder for at hånd-

tere og forvalte EU-banker i vanskeligheder. Forslaget fastlægger en fælles EU-

krisehåndteringsramme for banker, herunder specifikke krisehåndteringsværktøjer. Det vedrører

dels værktøjer i forhold til forberedelse og forebyggelse, tidlig indgriben og afvikling af banker.

Desuden indebærer forslaget et styrket samarbejde mellem nationale tilsynsmyndigheder i forbin-

delse med krisehåndtering, oprettelse af nationale afviklingsfonde til finansiering af krisehåndte-

ringsløsninger mv.

Anvendelsesområde og oprettelse af en afviklingsmyndighed

Direktivet omfatter som udgangspunkt alle kreditinstitutter og fondsmæglerselskaber. For så vidt

angår udarbejdelse af genoprettelsesplaner og afviklingsplaner gælder dog, at reglerne herom skal

anvendes proportionalt i forhold til institutternes størrelse og kompleksitet.

Efter forslaget forpligtes medlemslandene til at oprette en afviklingsmyndighed (f.eks. svarende til

Finansiel Stabilitet A/S i Danmark), som bl.a. skal tillægges beføjelser til at benytte de afviklings-

redskaber, der er fastsat i direktivet, jf. nedenfor. Myndigheden kan være selvstændig eller være en

del af et medlemslands tilsynsmyndighed, centralbank eller anden offentlig administrativ myndig-

hed. Såfremt afviklingsmyndigheden er en del af en anden myndighed, skal der være funktionsad-

skillelse mellem de forpligtelser, der er forbundet med afvikling af et institut, og myndighedens øv-

rige forpligtelser.

Genopretningsplaner og afviklingsplaner

Som et centralt element i krisehåndteringen opstiller direktivet et krav om, at alle institutter skal

udarbejde en genopretningsplan, der skal indeholde nærmere retningslinjer for, hvordan instituttet

vil kunne rette op på sin økonomiske situation i det tilfælde, at denne skulle blive væsentligt forvær-

ret. Den nationale tilsynsmyndighed er forpligtet til at foretage en vurdering af og godkende genop-

retningsplanen. For så vidt angår koncerner, skal der både udarbejdes en genopretningsplan for

hele koncernen og for de enkelte institutter i koncernen.

Ud over en genopretningsplan stiller direktivet tillige krav om, at afviklingsmyndigheden i samarbej-

de med tilsynsmyndigheden skal udarbejde en afviklingsplan for hvert institut. Planen skal indehol-

de en stillingtagen til, hvilke beføjelser og redskaber afviklingsmyndigheden konkret skal kunne

gøre brug af, såfremt instituttet vil skulle afvikles. For så vidt angår koncerner, skal der både udar-

bejdes en afviklingsplan for hele koncernen og for de enkelte institutter i koncernen.

Koncernintern finansiel støtte

Direktivet indeholder regler om muligheden for ydelse af økonomisk støtte i form af lån, garantistil-

lelse eller pantsætning af aktiver mellem selskaber inden for samme koncern. Det foreslås her som

en værnsregel, at den tilsynsmyndighed, der fører tilsyn med det ydende selskab, har mulighed for

at modsætte sig eller begrænse støtten, hvis denne viser sig at være en trussel mod det ydende

selskabs likviditet eller solvens eller den finansielle stabilitet. Dette vil være særligt relevant i tilfæl-

de, hvor de to selskaber ligger i forskellige medlemslande, og hvor koncerninterne transaktioner

derfor kan få betydning for den finansielle stabilitet i et andet land. Der er lagt op til samarbejde

mellem de forskellige nationale tilsynsmyndigheder, og i tilfælde af uenighed vil den europæiske

banktilsynsmyndighed (EBA) kunne foretage bindende mægling, jf. EBA’s eksisterende beføjelser.

Tidlig indgriben

Direktivforslaget indeholder en styrkelse af de nationale tilsynsmyndigheders mulighed for tidligt at

kunne gribe ind over for et institut, der ikke overholder kravene til at kunne drive virksomhed som

kreditinstitut. Konkret tillægges tilsynsmyndighederne bl.a. kompetence til at;

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files



Kræve gennemførelse af hele eller dele af instituttets genopretningsplan,



Kræve at ledelsen indkalder til generalforsamling,



Kræve at instituttet fjerner et eller flere bestyrelsesmedlemmer,



Kræve at instituttet laver en plan for genforhandling af gældsaftaler med kreditorer,



Tage kontakt til eventuelle købere for at forberede afvikling af instituttet.

Forslaget indeholder endvidere den mulighed, at tilsynsmyndigheden kan erstatte ledelsen med en

særlig administrator, såfremt der sker en betydelig forværring af den pågældende banks økonomi-

ske situation eller at ovennævnte redskaber ikke er tilstrækkelige. Den særlige administrator vil få

fuld kontrol med instituttet.

Afvikling og afviklingsredskaber

Forslaget indeholder en række overordnede principper for afvikling og fastsætter herunder hvilke

betingelser, der skal være opfyldt, for at et institut kan afvikles. Der opstilles tre kriterier for, at der

kan igangsættes en afviklingsproces; (i) tilsynsmyndigheden vurderer, at instituttet er kriseramt

eller snart vil blive det, (ii) der er ikke udsigt til at private eller tilsynsmæssige initiativer kan forhin-

dre, at instituttet bliver kriseramt, (iii) afvikling er nødvendig af hensyn til den offentlige interesse.

Forslaget indeholder fire forskellige afviklingsredskaber, som en afviklingsmyndighed som mini-

mum skal kunne gøre brug af. Udover disse afviklingsredskaber udelukker forslaget ikke, at det

enkelte medlemsland kan have andre afviklingsredskaber, såfremt disse ikke er til hinder for en

effektiv afvikling af koncerner og er i overensstemmelse med direktivets generelle afviklingsprincip-

per. De fire redskaber er:



Frasalg (”Sale of business”): Giver afviklingsmyndigheden muligheden for at sælge hele eller

dele af et institut på markedsvilkår uden aktionærernes samtykke.



Etablering af et overgangsinstitut (”Bridge institution”): Giver afviklingsmyndigheden mulighed

for at identificere gode aktiver og adskille dem til et nyt institut (overgangsinstituttet), som sene-

re kan videresælges som led i en ordnet afvikling. Det gamle institut indeholdende de usunde

aktiver vil så skulle afvikles.



Udskilning af aktiver (”Asset separation”): Giver afviklingsmyndigheden mulighed for at frasæl-

ge værdiforringede aktiver til et offentligt ejet selskab med henblik på afvikling af disse aktiver

(”asset management vehicle”). Det skal samtidig sikres, at det afgivende institut undergår en

omstrukturering.



Gældsnedskrivning (”Bail-in”): Giver afviklingsmyndigheden mulighed for at rekapitalisere et

institut, så dette igen opfylder kapitalkravene, ved enten at konvertere gæld til egenkapital eller

reducere hovedstolen på den samlede gæld, f.eks. som led i overdragelsen af aktiver og pas-

siver fra en nødlidende bank til et overgangsinstitut, således at overgangsinstituttet kun overta-

ger gæld svarende til den reelle (forringede) værdi af de overtagne aktiver (svarende til model-

len under Bankpakke III i Danmark).

En række gældsinstrumenter er undtaget fra brugen af bail-in, herunder indlån, som er sikret af

indskydergaranti, sikrede fordringer som eksempelvis særligt dækkede obligationer (”covered

bonds”), som f.eks. realkreditobligationer, fordringer med en oprindelig løbetid på under en måned

samt løn til medarbejdere. Afviklingsmyndigheden skal kunne vælge at nedskrive den del af gæl-

den, der overstiger den sikrede del (f.eks. nedskrive værdien af indskud, der overstiger indskyder-

garantien osv.).

Direktivet stiller i forbindelse med brugen af bail-in krav om, at der for et institut til enhver tid skal

være et minimum af fordringer (gæld), som kan omfattes af muligheden for nedskrivning eller kon-

vertering til egenkapital, således at et institut ikke tilskyndes til at finansiere sig ved at optage gæld

i former, som er undtaget muligheden for bail-in Hvor stor summen af denne gæld skal være, fast-

sættes af de nationale myndigheder ud fra en række nærmere kriterier, herunder et instituts forret-

ningsmodel og indlånsbase. Kriterierne vil blive nærmere specificeret af Kommissionen gennem en

delegeret retsakt.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Hvis afviklingsmyndigheden anvender muligheden for at nedskrive gæld i forbindelse med rekapita-

lisering af et institut, er det endvidere et krav, at der udarbejdes en rekonstruktionsplan for institut-

tet, og at der udpeges en administrator, som skal udarbejde og gennemføre denne plan.

Koncerner

Kommissionens forslag er særligt udarbejdet med henblik på afvikling af store og grænseoverskri-

dende koncerner. På den baggrund indeholder forslaget også en lang række regler om koncerner

og samarbejde mellem myndighederne i de forskellige medlemslande, hvor koncernen har aktivite-

ter. Koncernafviklingsmyndigheden er blandt andet forpligtet til at oprette såkaldte afviklingskollegi-

er med deltagelse af afviklingsmyndigheder fra de berørte lande for den pågældende bank. Afvik-

lingskollegiet skal stå for udarbejdelse af gruppeafviklingsplaner m.v. og sikre samarbejde med

tredjelandes afviklingsmyndigheder. Afviklingskollegierne skal sætte rammerne for gruppeafvik-

lingsmyndigheden. I tilfælde af uenigheder i kollegierne kan EBA foretage bindende mægling mel-

lem de forskellige nationale tilsynsmyndigheder, svarende til EBA’s allerede eksisterende beføjel-

ser.

Finansiering

Medlemsstaterne skal etablere nationale finansieringsordninger til brug for finansiering af afvikling.

Aktionærer, kreditorer skal bære tab (gennem ”bail-in”), inden finansieringsordningerne træder til.

Konkret skal der inden for en 10-års periode opbygges en ex-ante finansieret fond med en formue

på mindst 1 pct. af de garanterede indskud, jf. indskydergarantidirektivet. Såfremt visse betingelser

er opfyldt, kan medlemslandet vælge, at den nationale indskydergarantifond også skal finde an-

vendelse som afviklingsfond. I det tilfælde skal der ikke opbygges en separat afviklingsfond.

Det fastsættes endvidere, at medlemslandene skal sikre, at den nationale ordning har mulighed for

at låne fra de tilsvarende finansieringsordninger i de øvrige EU-lande, hvis det målniveau, der er for

den nationale ordning, ikke måtte være tilstrækkeligt til at dække tab. Dette svarer til Kommissio-

nens oprindelige forslag til revision af indskyder- og investorgarantidirektiverne, som aktuelt for-

handles. Medlemslandene skal omvendt også sikre, at de nationale låneordninger er forpligtet til at

låne til de andre medlemslandes ordninger. En national ordning, hvor afviklingsmyndigheden vur-

derer, at den ikke selv vil have tilstrækkelige midler til afvikling i nær fremtid, er ikke forpligtet til at

yde långivning. Under alle omstændigheder skal en ordning ikke være forpligtet til at låne mere end

halvdelen af de midler ud, som den nationale ordning har på det tidspunkt, hvor låneanmodningen

kommer.

Endelig skal landene i forhold til afvikling af koncerner sikre, at alle de ordninger, som vedrører

koncernen, også bidrager til finansieringen af koncernens afvikling.

Implementering

Kommissionen lægger op til, at reglerne skal træde i kraft 31. december 2014. Dog er der først

krav om, at reglerne vedrørende gældsnedskrivning (”bail-in”) anvendes fra den 1. januar 2018.

Hjemmelsgrundlag

Forslaget er fremsat med henvisning til artikel 114 i Traktaten om Den Europæiske Unions Funkti-

onsmåde og behandles i den almindelige lovgivningsprocedure (kvalificeret flertal i Rådet).

Nærhedsprincippet

I lyset af at den europæiske banksektor er tæt integreret, og at mange banker operer på tværs af

grænserne, er det Kommissionens vurdering, at kun fælles EU-regler kan sikre, at afvikling af nød-

lidende banker sker på en hensigtsmæssig måde. Herudover udgør meget forskellige nationale

regler på området en risiko for den finansielle stabilitet i hele EU, idet der er en stor risiko for, at

store grænseoverskridende banker ikke på nuværende tidspunkt kan håndteres på en koordineret

og hensigtsmæssig måde.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Regeringen er på et foreløbigt grundlag enig i Kommissionens vurdering og finder endvidere, at en

fælles ramme og ensartede regler på området er nødvendige for at skabe lige konkurrencevilkår i

EU. Det er på den baggrund regeringens foreløbige vurdering, at forslaget er i overensstemmelse

med nærhedsprincippet.

Europa-Parlamentets udtalelser

Europa-Parlamentet har endnu ikke udtalt sig om forslaget.

Gældende dansk ret og forslagets konsekvenser herfor

Forslaget vil berøre en række bestemmelser i Lov om Finansiel Stabilitet og Lov om Finansiel Virk-

somhed m.v. Der udestår fortsat en tilbundsgående analyse af, hvilken betydning forslaget får for

gældende dansk ret.

Statsfinansielle konsekvenser

Der udestår en vurdering af forslagets statsfinansielle konsekvenser.

Samfundsøkonomiske konsekvenser

Det er regeringens foreløbige vurdering, at forslaget samlet set vil have en positiv effekt på sam-

fundsøkonomien, da bedre og mere ensartede regler for afvikling af nødlidende banker vil under-

støtte den finansielle stabilitet og mindske risikoen for systemiske finansielle kriser fremadrettet.

Forslaget vil endvidere bidrage til at sikre, at aktionærer og investorer bærer tabene i forbindelse

med afvikling af bankerne, således at skatteyderne i langt mindre grad end tidligere set skal bære

omkostningerne. Dette vurderes at mindske overdreven risikotagning blandt bankerne, og forbedre

ejeres og investorers tilskyndelse til bedre kontrol med og opmærksomhed på risiko i bankerne.

Forslaget vurderes ikke at medføre væsentlige administrative byrder for virksomhederne.

Høring

Der gennemføres snarest en høring om forslaget i specialudvalget for den finansielle sektor med

henblik på oversendelse af grund- og nærhedsnotat.

Tidligere forelæggelse for Folketingets Europaudvalg

Forslaget har tidligere været forelagt Folketingets Europaudvalg forud for rådsmødet den 22. juni

2012.

Holdning

Regeringens foreløbige holdning

Regeringen støtter det overordnede formål med forslaget, da dette vurderes at skabe incitamenter

til sund bankdrift i alle EU-lande, og mindsker risikoen for, at skatteyderne skal bære omkostnin-

gerne ved fremtidige finansielle kriser samt bidrager til at skabe lige konkurrencevilkår i EU.

Fra regeringens synspunkt er det særligt positivt, at forslaget giver mulighed for gældsnedskrivning

(”bail-in”), som også er et centralt element i den danske Bankpakke III. I den forbindelse er det dog

vigtigt, at særligt dækkede obligationer undtages fra muligheden for gældsnedskrivning, da der

allerede er stillet særlig sikkerhed bag sådanne aktiver.

Regeringen vil arbejde for, at kortfristet gæld (løbetid under 30 dage) ikke undtages fra forslagets

mulighed for gældsnedskrivning, da dette giver bankerne utilsigtet incitament til kortsigtet finansie-

ring. Desuden er kort gæld ikke undtaget normale konkurser, jf. gældende dansk konkurslovgiv-

ning, og en sådan forskelsbehandling kan vanskeliggøre brugen af ordnet afvikling i praksis.

Der udestår fortsat en nærmere analyse af forslaget før en endelig stillingtagen til forslaget i sin

helhed.

Andre landes holdninger

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Andres landes holdninger til forslaget kendes endnu ikke nærmere. Vurderet på baggrund af de

hidtidige EU-drøftelser forventes der generelt opbakning til mere ensartede og effektive rammer for

krisehåndtering i den finansielle sektor.