Europaudvalget 2011-12
Rådsmøde 3182 - landbrug og fiskeri Bilag 3
Offentligt
Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri
Enheden for EU og internationale forhold/JWP
Den 17. juli 2012
FVM 056
Referat af møde i Rådet (landbrug og fiskeri) den 16. juli 2012
1. Formandskabets arbejdsprogram for andet halvår 2012
Formandskabet præsenterede sit arbejdsprogram for andet halvår 2012, hvor fokus var på de kom-
mende drøftelser om reformerne af landbrugspolitikken og fiskeripolitikken.
2. Landbrugsreformen: kriseforanstaltninger i markedsordningen
Der var generelt opbakning til Kommissionens forslag om kriseforanstaltninger. En lang række
medlemsstater ønskede mere fleksible kriseforanstaltninger, og der var generelt opbakning til at in-
kludere flere produkter. Visse medlemsstater, herunder Danmark, understregede behovet for at fort-
sætte markedsorienteringen af landbrugspolitikken, og disse medlemsstater ønskede en klarere defi-
nition af kriser for at sikre, at foranstaltningerne kun blev anvendt i reelle kriser. Visse medlemssta-
ter ønskede en højere EU finansiering af kriseforanstaltningerne. En række medlemsstater under-
stregede, at krisereserven skulle finansieres under den flerårige finansielle ramme.
3. Landbrugsreformen: risikostyring under landdistriktspolitikken
Der var generelt opbakning til Kommissionens forslag om støtte til risikostyring under landdi-
striktspolitikken. Visse medlemsstater, herunder Danmark, var skeptiske overfor at introducere støt-
te til risikostyring under landdistriktspolitikken, da risikostyring som udgangspunkt burde være
landmandens eget ansvar. Derudover udgjorde den direkte støtte og markedsordningen allerede et
meget stort sikkerhedsnet. Visse medlemsstater ønskede yderligere fleksibilitet, men der var gene-
relt opbakning til at respektere grøn boks kriterierne i WTO for at undgå konkurrenceforvridning.
4. Meddelelse om fiskerimuligheder for 2013
På linje med den generelle indstilling om fiskerireformen under dansk formandskab var der generelt
opbakning til det overordnede mål om maksimalt bæredygtigt udbytte (MSY) i 2015, hvor det er
muligt, og senest i 2020, idet nogle medlemsstater dog bemærkede, at man inden for denne tids-
ramme ikke burde gå for hurtigt frem. Mange medlemsstater fremhævede vigtigheden af en mere
bestandsspecifik tilgang til TAC-fastsættelsen for bestande med manglende videnskabelige data.
Flere medlemsstater fremhævede behovet for at revidere fiskeriindsatsforvaltningen under torske-
planen i Nordsøen hurtigst muligt, og der var generelt et ønske om at fastlægge flere flerårige for-
valtningsplaner, herunder flerartsplaner. Medlemsstater var imod en opdeling af den generelle
TAC/kvoteforordning. Kommissionen fastholdt opdelingen i to forslag.